Åbne Døre-tjener verdens forfulgte kristne

Nr. 6 - Juni2012

Statens fjende side 3

Velsignet vinterferie side 8

Hjælp til Nordkoreas kristne side 10

Kristen beboelse angrebet i Khartoum side 12

side 4-7”Jeg lærte, at Gud er trofast!”Eritrea

Åbne Døre er en upolitisk, international or-ganisation, der arbejder på tværs af kirker og foreninger med en omfattende tjeneste verden over. Åbne Døres målsætning er:

• Personligt at overlevere bibler og undervisningsmateriale til kristne i luk-kede lande, samt give dem oplæring.

• Forberede kristne i truede lande til at møde forfølgelse og lidelse.

• Udfordre kristne i den frie verden til at tjene de forfulgte kristne.

Open Doors International Grundlægger: Broder Andreas International leder: Jeff Taylor

Åbne Døre Danmark Postadr.: Postboks 1062, 7500 Holstebro Tlf.: 9740 7781 Fax 9740 7783 E-mail: denmark@opendoors.org Hjemmeside: www.forfulgt.dk www.åbnedøresunge.dk Reg. 9674 Kontonr. : 389 4622 Giro: 389-4622

Generalsekretær: J

Ungdomssekretær : M

Informationssekretær: S

Rejse- og Women2Women koordinator: I

Mødeplanlægger og ambassadørkoor-dinator: S

Bestyrelse: T

.

Åbne Døres Blad Ansvh. redaktør:

Oplag: 9500

Eftertryk og citat er tilladt med tydelig kildeangivelse.

Open Doors Sverige Generalsekreterare: Telefon: 019-31 05 00 Box 48 701 40 Örebro E-mail: sweden@opendoors.org www.open-doors.se Kontonummer: 1220 01 20427 Svensk bankgironummer: 5951-8464

Open Doors Finland The account number for Open Doors in Finland is 800007-10032254

Åbne Døre Norge Postadr.: Barstølveien 50 F, 4636 Kristiansand Telefon: 3800 8090 Fax: 3800 8091

Forside: Container i Eritrea

Næste blad udkommer ca. 1.7. 2012

”I har hørt, at der er sagt: ’Du skal elske din næste og hade din fjende’. Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn.” Matt 5, 43-44

3

Statens fjendeEritrea ligger ret højt på Åbne Døres verdensrangliste over lande, hvor kristne følges. I 2012 kom landet på en 11. plads. Landets præsident, Isaias Afewerki, har erklæret en lille gruppe evangeliske kristne som statens fjender.

I Eritrea bliver alle de kirker og kristne, der ikke hører under den Orto-dokse, Romersk katolske eller Lutherske kirke, forfulgt og fængslet af staten. Det vil sige alle andre evangeliske, karismatiske eller penteko-stale kristne.

Det er regeringen, som forfølger de kristne. Regeringen har en marxi-stisk ideologi, men i bund og grund handler det om magt og kontrol. Borgerne er blevet trætte af myndighedernes magtmisbrug og frem-færd og anmelder ikke de evangeliske kristne så ofte, som de gjorde før i tiden.

I Eritrea er forfølgelsen altså ikke drevet eller inspireret af ophidsede religiøse ledere, muslimske terrororganisationer eller lignende, men en systematisk statslig undertrykkelse. Den evangeliske minoritet pres-ses til at give afkald på eller skifte tro. Tortur og lange fængselsophold bruges for at presse disse kristne til at blive en del af de registrerede trossamfund.

Officielt er ingen kristne blevet dræbt det seneste år, men 5 kristne døde i fængsel på grund af sygdom. Mange flere blev frigivet på grund af dårligt helbred, for at de ikke skulle dø i myndighedernes varetægt. Alle, som bliver afsløret som ikke registrerede kristne, er blevet fængslet uden dom på ubestemt tid. Det er vanskeligt at opgøre det præcise antal kristne fanger i Eritrea på grund af, at der foregår razziaer over hele landet og intet registreres. Vi regner med, at der i dag sidder ca. 1.500 kristne i forskellige fængsler og militærlejre i Eritrea - uden nogen officiel anklage, retssag eller dom.

En fængslet præst skriver: ”Jeg oplever og sætter Herrens kærlighed og omsorg på prøve hver eneste dag. I det øjeblik jeg trådte ind i min celle, kaldte en af fangerne på mig og sagde: ’Pastor, kom her over. Ingen i denne celle er troende. Der er virkelig brug for dig her.’ Så den samme dag jeg blev sat i fængsel, fortsatte min tjeneste for Gud”.

Bed for de fængslede og forfulgte kristne i Eritrea. Bed om, at de må få styrke til at elske deres fjender og bede for dem, der forfølger dem..

SH, Redaktør

”Jeg lærte, at Gud er trofast!”Eritrea

5

I 2007 fik Åbne Døre en over-vældende respons fra folk, som ønskede at deltage i en brevskriv-

ningskampagne til ”Hadas” efter fængslingen af hendes mand, Tesfat-sion Hagos, i Eritrea.Vi er glade for at dele ”Hadas’” og hendes families historie med jer. Her vil vi bruge ”Hadas’” rigtige navn, Sippora. I januar 1998 forlod pastor Tesfatsion Hagos sit hjem i Etiopien for at tage på en 3 måneders mis-sionsrejse til Eritrea.

Hans hjerte var tungt, da han sagde farvel til sine 3 små døtre, men han havde sammen med sin kone bedt Gud om at vise dem Hans vej i deres liv, og de havde fået svar; han skulle rejse til Eritrea for at gøre Guds gerning, og til gengæld fik han et løfte om, at mange mennesker skulle lære Herren at kende under hans forkyndelse og vejledning. Desuden ville hans 3 måneders fravær ikke være længere, end at Sippora selv kunne passe pigerne. Parret troede på, at dette var Guds svar på deres bøn.

3 måneder blev til 14 år Da pastor Tesfatsion vinkede farvel, vidste han ikke, at der ville gå 14 år, før han ville blive genforenet med sin kone og sine døtre på 4 år, 1 år og 3 mdr. Og at de næste gang skulle mødes på den anden side af jorden. Forholdet mellem nabolandene Eritrea og Etiopien havde været dårligt i årtier, med den etiopiske borgerkrig, Eritreas uafhængigheds-krig og konflikter om grænsedragningen som blot nogle af deres problemer. Tidligt på året 1998, da pastor Tesfatsion tog af sted på sin missionsrejse, var der kun få indikationer på, hvad der var i gære. Men i maj måned var hele situationen gået i hård-knude.

Folk fra Eritrea blev deporteret til Etiopien, og mange etiopiere blev smidt ud af Eritrea, da der udbrød væbnede kampe om grænsebyen Badme. Midt i virvarret blev mange mennesker fra begge lande fanget på den forkerte side af grænsen. Blandt dem også pastor Tesfatsion. Da det ikke lykkedes Sippora at krydse grænsen fra Etiopien,

gjorde pastor Tesfatsion det eneste, han kunne: han fortsatte med at opbygge Guds kirke i Eritrea.

I maj 2004 var pastor Tesfatsion leder af en stor me-nighed - Rema evangeliske kirke i Asmara, og det til trods for, at de slog hårdt ned på alle ikke-orto-dokse kirker to år tidligere. Men senere på måne-den blev han arresteret sammen med flere andre prominente ledere og kristne i den eritreiske kirke. Arrestationen var ikke et engangstilfælde. Kristne havde været udsat for forfølgelse i flere år, og de, der enten havde valgt eller var blevet tvunget til at blive i landet i 2002, havde været i konstant fare for arrestation og chikane. I de følgende år døde mere end 15 troende i eritreiske fængsler pga. tortur, mangel på lægehjælp, de generelle fængselsfor-hold og mindst én under et flugtforsøg.

I Etiopien, i 2004, kunne Sippora ikke gøre andet end at bede. I de næste 6 år vidste hun sjældent, hvor hendes mand befandt sig, eller om han over-hovedet var i live. Da hun endelig fandt ud af, hvor han var, med hjælp fra en kristen politimand som arbejdede for FN, kunne hun sende ham nogle ting: et fotografi og en pyjamas - med bibelvers og et kort budskab skjult i foret: ”Vi har det fint, bare hold ud!” Inde i fængslet, hvor kommunikation med verden udenfor var forbudt, og fangerne kun fik lov at være ude 15 minutter om dagen, fandt hendes mand med glæde de skjulte ord. De blev føjet til andre ting, som hjalp ham til at stå op til hver ny dag. I flere år delte han celle med andre præster, og de tilbragte mange timer med at støtte hinanden og bede, endog le indimellem, trods deres desperate situation.

En engel på besøg I verden udenfor kæmpede Sippora for at klare sig. Åndeligt stolede hun på Guds hjælp, men de økonomiske bekymringer kom snigende kort efter arrestationen af hendes mand. Sippora havde i flere år bekymret sig om, hvordan hun skulle få råd

5

til døtrenes uddannelse, men det var ”ved Guds nåde”, at hun ”på mirakuløs vis” fik besøg af Broder Baruti (opdigtet navn) i 2007.

Sippora fortæller: ”Han sagde, at han ikke kunne hjælpe pastor Tesfatsion, men var her for at hjælpe hans familie, og han ville vide, hvad vi havde brug for. Han fortalte, at Åbne Døre ville betale bør-nenes skolepenge. Sådan hjalp Gud – jeg blev så overrasket, det var som om en engel var kommet til mit hjem.”

Opmuntrende breve En brevskrivningskampagne samme år introdu-cerede historien om pastor Tesfatsions familie for Åbne Døres støtter, og Sippora og pigerne modtog store mængder af kort og breve med bibelvers og opmuntrende hilsner. Sippora siger, at det var en lektie i ”hvor meget man kan elske Jesus”. Trods stress og bekymringer gennem de sidste 9 år følte hun sig nu styrket, takket være den økonomiske hjælp fra Åbne Døre og forbøn fra alle dele af verden.

”Jeg fik så mange kort fra hele verden!” siger hun, og forundringen er stadig tydelig i hendes stemme efter 5 år. ”Jeg var så opstemt og glad, jeg takkede Gud for hvert kort, og fordi jeg ikke var alene. Der var så mange mennesker i hele verden, som bad for mig og min familie. Jeg er heldig, Gud tak for det!”

”Deres bønner hjalp mig – jeg tror, at det var der-

for, jeg fik styrke. Jeg ved ikke, hvordan vi kunne leve det hårde liv, men det kunne vi. De kristnes bønner hjalp mig så meget. Mange tak. Gud vel-signe jer!”

Selvom mange af hans medfanger måtte blive i fængslet, blev pastor Tesfatsion frigivet i 2010, men var stadig under husarrest. Inden der var gået et år, blev han smuglet ud af landet. Åbne Døre hjalp ham med husly og lægeregninger. I mellemtiden havde Sippora fået økonomisk hjælp og visum til at flytte til Australien med sine døtre. Dette skete i 2009. Hun begyndte straks en ansøgningspro-ces for sin mand. Trods vanskelighederne med at bosætte sig i et fremmed land, fortsatte Sippora og pigerne med at stole på Herren. De fik kontakt med en lokal etiopisk menighed og fik deres første, dyrebare kontakt med pastor Tesfatsion via Skype efter mere end ti års adskillelse. I 2011 sendte Sippora to af pigerne til Kenya for at mødes med en far, de knap nok kendte, og hun fik også et over-raskende gensyn med Åbne Døre.

Helene Berhane Åbne Døre mistede kontakten med Sippora, da hun forlod Etiopien. I Australien var Åbne Døre imidlertid på turné med en eritreisk gospelsanger-inde, Helen Berhane, og en af vore medarbejdere blev nysgerrig angående 3 unge kvinder, som sang lovsange sammen med Helen og tolkede hende under møder i kirker i Perth. Med tanke på, hvor bevægede Åbne Døres støtter havde været under brevskrivningskampagnen i 2007, tog det ikke lang

7

tid for vores medarbejder at finde ud af, hvem de kønne unge piger og deres mor var. Og sådan kom Åbne Døre Australien i forbindelse med Sippora og længtes efter at høre nyheder om pastor Tesfatsi-ons tilbagevenden. Helen havde været lovsangs-leder ved hans kirke, før hun selv blev stillet for en domstol i Eritrea i 2004.

Heldigvis skulle de ikke vente meget længere. Den 18. januar 2012 ankom pastor Tesfatsion Hagos endelig til Perth for at begynde et nyt liv i Australien. For første gang siden maj 1998 blev han genforenet med sin familie – hans kone Sippora og de 3 unge kvinder, han sidst havde set som små piger. Tre måneder blev til næsten 14 år. Men gen-nem det hele havde pastoren og hans kone lært og husket en meget vigtig ting:

Gud er trofast ”Jeg lærte, at Gud er trofast. Han er trofast! Jeg så min Gud i hvert skridt, jeg tog. Jeg så Ham hjælpe i mine børns opvækst. Det er så svært at være alene. Men jeg så Gud som Fader i mit hjem. Han fik mine piger til at være velopdragne. Jeg så Guds hånd hjælpe mig, Han opmuntrede mig, havde tålmo-dighed med mig… nogle gange, når jeg var helt nede, faldt jeg på knæ, og Han opmuntrede mig. Jeg takker Gud for alt, hvad jeg ser ske i mit liv.”

Pastor Tesfatsion bliver ved med at have helbreds-problemer fra sin tid i fængsel, særligt med den ene nyre, men på sin ydmyge måde insisterer Sippora: ”Han har det godt. Vi har det alle godt.”

Pigerne synger fortsat i et lovsangskor i en nærlig-gende kirke. 18-årige Feven (i skrivekampagnen kendt som Azeb) er lige begyndt at læse medicin på universitetet, mens 15-årige Bruktawit (Sada) håber på en karriere inden for regnskab og øko-nomi. Lillesøster Lidiya (Miniya) på 14 år har planer om at blive læge. Sippora har også selv taget en uddannelse og arbejder nu ved ældreplejen.

I Eritrea er pastor Tesfatsions kirke for længst luk-ket, og menigheden har sluttet sig til de mange evangeliske undergrundskirker. Eritrea er nummer 11 på verdensranglisten, og et nyligt telegram fra Wikileaks afslørede, at regeringen har planer om at eliminere hele ledelsen af de evangeliske kirker.

Hvis der nogensinde skulle blive varig fred i Eritrea, håber Sippora, at hun og familien kan vende til-bage til Etiopien, hvor deres familie og kirke stadig er. Men indtil da fortsætter pastor Tesfatsion og hans familie med at acceptere, at Guds vej er deres vej – hvor den end fører hen. Pastor Tesfatsion er nu begyndt på engelskstudier og har planer om at gå på bibelcollege.

Sippora siger: ”Australien er et godt land. Jeg tror, at Gud har sendt os hertil med et formål; at arbejde for Ham. Og vi fortsætter Guds arbejde. Det er vores liv, det er vores offer. Vi beder om Guds le-delse i, hvordan vi kan fortsætte med at gøre Hans arbejde i Australien. Ja, vi må vente på, at Gud åbner døren. Men når Han åbner døren, vil vi gøre arbejdet!”b

7

Tesfatsion endelig samme med Sippora og deres døtre

Helen Berhane (se s. 9.)

Åbne D

øre - Rejser

Har du også lyst til at rejse så kontakt vores rejsekoordinator:tlf. 9740 7781 eller ingelisebk@od.org

”Hvad skal du lave i vinterferien?” Det spørgsmål blev jeg stillet i efteråret, og det blev starten på én af de bedste rejser, jeg indtil nu har haft. Jeg blev spurgt, om jeg, sammen med gode venner, havde lyst til at rejse en tur til et mellemamerikansk land, hvor bibler skulle være en stor del af kuffertindholdet. Det krævede lidt overvejelser og en fleksibel chef, men lysten til at prøve at være kurer, og ikke mindst muligheden for at møde kirken i en helt anden kul-tur end min egen, var større end betænkelighederne. For mig endte det da også med at blive en tur, hvor biblerne ikke blev det primære, men i stedet mødet med de kristne brødre og søstre.

Vores opgave bestod i at opsøge kirker i landets yderområder. Det var utrolig stærkt at opleve præ-sternes umiddelbare glæde og taknemlighed, når vi med vores besøg kunne levere flere bibler end de havde fået i flere år. Man forstår deres glæde, når man hører om kirkernes vanskeligheder med at skaffe bibler. I en kirke fortalte de, at der i deres ”søndagsskole” for nye kristne hver uge kom 100 personer, men at kirken kun fik ca. 7-8 bibler om året. Dertil kom, at kirken ikke havde fået bibler via det offentlige i de sidste 1½ år!

En anden kirke vi opsøgte, havde sin placering i det, der oprindeligt havde været præsteparrets stue. Nu var stuen lavet om til kirkerum og i flere omgange udvidet på bekostning af privatboligen. Det, at par-ret på denne måde stillede sig til rådighed, gjorde et stort indtryk på os alle. Parret var kommet til byen 6 år tidligere, og i løbet af disse år var kirken vokset fra at omfatte 5 personer til nu at være en menighed på 120 personer.

Alle steder vi kom, var bønnen en fuldstændig natur-lig del af hverdagen. I en kirke var der hver morgen bedemøde fra kl. 6.00-7.50! Derfor var det da også helt naturligt, at vi i hver kirke afsluttede besøget med at stå i rundkreds og bede. At mærke, at bøn ikke behøver at blive fremført på ens eget tungemål for at kunne være kraftfuldt, var en helt utrolig ople-velse!

Vi erfarede gang på gang, hvordan ting var lagt så præcist tilrette, og vores eneste opgave blot var at udføre Guds plan. Det har for mig været en utrolig velsignelse at gå Guds ærinde og være Hans redskab til at hjælpe kristne brødre og søstre i den situation, de står i. Den er så meget anderledes, end den vi kender i vores privilegerede del af verden.

Velsignet vinterferieAf Inge

9

I januar dansede jeg i en kirke tæt ved Nairobi, Kenya. Et par måneder efter læser jeg i en e-mail, at en fyr, Kelvin, også var i kirke i Nairobi. Indtil han blev dræbt af en håndgranat, der blev smidt ind i kirken. Kelvin blev 27 år. Det kunne have været mig?!

Stop og tænk – ville du gå i kirke på søndag, hvis du vidste, at det var med risiko for at blive dræbt? Ville du?

”Hvor er din bibel?” spurgte de Helen. De var dødtrætte af at høre på hendes bøn og lovsang. Hun svarede, at hun ikke havde en bibel. ”Er den i dit hoved?” ”Ja”, svarede hun. ”Så skal vi nok banke den ud af hovedet på dig.” De bankede hende med en kæp på armene og benene, i maven og i hovedet. Halvvejs igennem sagde Helen til vagten: ”Jeg hader dig ikke. Du udfører jo bare en ordre. Men du skal vide, at jeg også udfører en ordre, nemlig ikke at fornægte Jesus. Du kan fortsætte nu.”

Og hvorfor var Helen endt i denne situation? Hun er fra Eritrea, men kristendom er ikke ulovligt i Eritrea. Det, som er ulovligt, er at praktisere kristentro sammen med andre. Helen kunne være blevet derhjemme og bedt i sin stue. Ville det ikke være fint nok?

Ville det? Stop og tænk – hvor vigtigt er det at gå i kirke? Hvor vigtigt er det at dele sin tro med andre?

”Jesus er ikke en gave, som du beholder for dig selv. Den skal deles,” siger Helen. Hun blev banket, næsten til døde, fordi hun tror på, at Jesu kærlighed skal deles. Hun tilgav vagten. Og fortalte ham om Jesus. ”Som når en nagle bliver banket ind i træ, sådan fik hvert eneste slag mig tættere på Gud.” Er du klar til at få slag, fordi du elsker?

Du kan se videoer om Helen på vores youtube kanal.

M , ungdomssekretær

www.åbnedøresunge.dk - Find os også på Facebook.

Love hurts?

9

Hjælp til Nordkoreas kristneÅr 2011 var et særligt år for Åbne Døre i Nordkorea. Aldrig tidligere er så mange hjælpe- og bogforsendel-ser blevet distribueret i dette land. Hele det nordkore-anske kristne samfund er afskåret fra omverdenen, og derfor kan den lokale kirke ikke forsørge sig selv. Som alle i det nordkoreanske samfund mangler de troende medicin, tøj og andre ting, som kan hjælpe dem til at overleve.

”Det er først og fremmest vores arbejde simpelthen at hjælpe mennesker, så de kan overleve,” siger broder Simon,* som er Åbne Døres primære kontaktperson i Nordkorea. ”Selvfølgelig sender vi også kristen littera-tur ind, og vi træner kristne via vores netværk – både inde i og udenfor landet. Der er ingen andre måder, hvorpå de kan få disse materialer. Men vi må heller aldrig forsømme vores ansvar for at give dem mad.”

I Åbne Døre distribuerer vi hjælp til nordkoreanske fa-milier på mange forskellige måder, men af sikkerheds-mæssige grunde er vi nødt til at holde det hemmeligt, hvordan vi gør. ”Gud fortsætter med at åbne kanaler for os, så vi kan få hjælp ind, selv når vi oplever, at situationen bliver værre og værre”, fortæller han.

Nogle gange bliver hjælpen meget personlig. ”Jeg boede hos mine nordkoreanske pårørende, og selvføl-gelig medbragte jeg mad til dem,” fortæller en Åbne

Døre kontakt. ”Jeg sov i et værelse sammen med min 9-årige fætter. Han vendte og drejede sig i sengen, så jeg spurgte, hvorfor han ikke kunne sove. For første gang har jeg spist mad, som er tilberedt med madolie. Det må jeg fortælle mine venner i morgen.”

Omfanget af behovet er tragisk synligt i en nordkore-ansk kirkeleders brev: ” I nogle områder lider menne-sker under korruption, røveri og social ustabilitet. For at gøre tingene værre spredte kolera, akut dysenteri og hudsygdomme sig, efter at en storm ramte os. Hundredvis af patienter lider af alvorlig diarre, og mere end halvdelen af dem er små børn og gamle mennesker.

Mennesker dør af sult og forskellige sygdomme hver dag,” fortæller han. ”Ofte vælger mennesker selv at gøre en ende på deres liv. Jeg kender til en sag om en hel familie på 5, som alle valgte at begå selvmord. Takket være jer har vi muligheder for at behandle syge mennesker. Og dog har vi stadig ikke nok. Kan I sende os flere af de dyrebare varer?”

“Gud har givet os et evigt løfte,” skriver en nordkore-ansk troende. ”Vi fortvivler ikke. Jeg er fortrøstnings-fuld og ved, at ved enden af alle kvalerne vil der være endeløs sejr.”

BED FOR

11

Sendes til:c/o Åbne Døre, Postboks 1062, 7500 HolstebroDu kan få vores skrivekampagne: ”Du kan sende en hilsen” via kontoret: Tlf.: 9740 7781 - E-mail: denmark@opendoors.org

Du kan skrive en hilsenVerdensranglistens farvekode:

UndertrykkelseAlvorlige begrænsninger Nogle problemerNogle begrænsninger

Alvorlig forfølgelse

Vi opfordrer alle vores læsere til at skrive en op-muntrende hilsen til kristne i Tunesien.

Denne skrivekampagne løber til og med d. 30. september 2012.

Brev eksempel:

Tunesien skrivekampagne

Brevskrivningsvejledning

•Nævn ikke Åbne Døre i brevene•Lykønskningskort, børnetegnin-

ger og postkort er bedst (send kortet i en konvolut, og skriv ikke Åbne Døres adresse på kortet)

•Skriv tydeligt og på engelsk•Vær opmuntrende, skriv kort og

undgå at bruge bibelvers, der henviser til Israel, Guds udvalgte folk, jøder eller andre ord, der kan associeres med Israel. Und-

gå enhver henvisning til Israel•Udvis følsomhed under brev-

skrivningen•Oplys dit navn og oprindelses-

land, ikke din postadresse•Send ingen penge i brevene

”Dear brothers and sisters in Tunisia,We want to let you know that we are praying for you as Tunisian Christians and for the future of the church in Tunisia. We have heard that the Tunisian Church is at a crossroads of history, and we are with you, praying for you and your future. God bless you! ”

[Kære brødre og søstre i Tunesien!Vi vil gerne lade jer vide, at vi beder for jer som tunesiske kristne og for kirkens fremtid i Tunesien. Vi har hørt, at den tunesiske kirke står ved en historisk korsvej, og vi er med jer og beder for jer og jeres fremtid. Gud velsigne jer!]

Engelske skrif tsteder1. Now our Lord Jesus Christ himself, and God, even

our Father, which hath loved us, and hath given us everlasting consolation and good hope through grace, Comfort your hearts, and stablish you in every good word and work. 2 Thessalonians 2:16-17

2. For as the sufferings of Christ abound unto us, even so our comfort also abounded through Christ. 2Corinthians 1:5

3. Blessed are ye when men shall reproach you, and persecute you, and say all manner of evil against you falsely, for my sake. Rejoice, and be exceeding glad: for great is your reward in heaven: for so per-secuted they the prophets that were before you. Matthew 5:11,12

4. Praise be to the God and Father of our Lord Jesus Christ, the Father of compassion and the God of all comfort, who comforts us in all our troubles, so that we can comfort those in any trouble with the com-fort we ourselves have received from God. 2 Corinthians 1:3-4

NytOm forfulgte kristne

Verdensrangistens farvekode:

UndertrykkelseAlvorlige begrænsninger

Nogle problemer

Nogle begrænsningerAlvorlig forfølgelse

Islamistiske fundamenta-listiske grupper angreb i weekendens løb et kristent beboelsesområde i Khar-toum med adskillige kirker, blandt andet en kristen bibelskole.

Næsten alle bygningerne blev ødelagt, heriblandt den ang-likanske kirke, en hal, der blev brugt af den etiopiske kirke, et indisk kirkerum og en kir-kebygning, der hovedsagelig blev anvendt af sydsudanere.

Den militante islamist Muham-mad Abdel Kareem siges at have anført en gruppe af sine fundamentalistiske tilhængere, da de lørdag den 21. april marcherede mod den engelske kirke, som ligger i Sawafi områ-det i den sudanske hovedstad.

Selvom menneskemængden

blev stoppet af sikkerhedsper-sonel, lykkedes det for nogle enkelte at slippe gennem det aflukkede areal, hvorefter de satte ild til kirken.

Beboere fra området fortalte bladet Sudan Tribune, at det var den samme gruppe, som før havde truet med at angribe kirken, tilsyneladende med et krav om at sydsudanerne, som de beskrev som fremmede, skulle tvangsforflyttes.

Gereif bibelskolen, som tilhører den evangeliske kirke i samme område, faldt også under angrebet den 21. april. Alt kon-torudstyr, biblioteksbøger og elevernes personlige ejendele blev ødelagt af ilden. Tre rum, der blev brugt som offentlige kirker, blev også ødelagt. I kirkens område var der et hjem for ældre mennesker, en klinik,

klasseværelser og opholdsrum. De fleste af disse rum blev ligeledes ødelagt.

Der blev ikke meldt om person skader på skolen, selv om de studerende, der var til stede under angrebet, naturligvis var ”forfærdelig rystede”, sagde en lokal kilde.

Modsat politiets beskyttelse under et tidligere angreb på skolen, gjorde politiet denne gang intet for at forhindre ødelæggelserne. Politiet bad simpelthen bare eleverne om at forlade deres værelser med en advarsel om, at bygninger-ne ville blive brændt ned.

Adskillige hændelser ugen før sendte et budskab fra regeringen i Khartoum om, at de kristne ikke længere er velkomne i det nordlige Sudan.

Kristen beboelse angrebet i KhartoumSudan (Nord) (16)

13

Følgende er en beretning om en lokal kristen, som vi her vil kalde Farzan*. Han er engageret i kristent arbejde i Afghanistan. Han har netop oplevet noget særdeles usædvanligt, som ligner meget det, som Paulus ople-vede i Apostlenes Gerninger.

Ikke mindre end fire forskellige mennesker kom til Farzan og fortalte ham, at de havde haft forskellige drømme om, at han blev skudt på vej til arbejde. Hvordan ville du reagere i en sådan situation?Kristne i Afghanistan står overfor lignende udfordringer, som Paulus oplevede i ApG 20 og 21.

Tre fra Farzans arbejdsgruppe plus en mere, havde alle det samme budskab til ham. Alle

havde drømt om, hvordan han blev skudt på vej til arbejde.

Den første kollega havde drømt, at der blev skudt på hans arbejdsbil på vej til arbejde. Han drømte, at Farzan blev hårdt såret og kom på sygehuset.

Den anden kollega havde drømt noget lignende: Farzan blev skudt og døde.

I den tredje drøm var der ikke nogen bestemte mennesker, men der var rigtig meget blod.

I den fjerde drøm blev arbejds-bilen angrebet.

De fire mennesker havde ikke påvirket hinanden, men alle fire mente, at de var nødt til at advare Farzan, derfor fortalte de ham om drømmene.

Farzan og de fire mænd speku-

lerede meget over, hvad bag-grunden for disse drømme var. Var de en advarsel fra Herren? Eller var de måske fra fjenden, der ville prøve på at tage mo-det fra ham? Skulle han holde op med det værdifulde arbejde og forlade byen, før det var for sent? Skulle han lade være at blive skræmt og blive, hvor han var? Hvad skulle han gøre? Hvad ville du gøre?

Farzan vendte sig til Herren i bøn og bad andre om at bede sammen med ham. Det endte med, at han besluttede sig for at blive, hvor han var og fort-sætte sit arbejde i Kristi menig-hed. Han bestemte sig for at være et eksempel for det hold, han var arbejdsleder for. Som følge af hans tapre og modige opførsel fik han mulighed for at være et vidnesbyrd for sine arbejdskolleger.

Afghanistan (2)

Hvad ville du gøre?

NytPå hjemmefronten

Lindholm AutoThistedvej 121 9400 Nørresundbyv. Morten Warncke Olesen

TLF. 98 17 04 00Salg og reparation af alle bilmærker

w w w. l h a u t o . d k

KjærgaardMurerfirmaet aps

MurermesterJens Kjærgaard

Tlf. 97 36 26 40 / 20 29 40 93kjaergaardaps@dlgmail.dk

Møbelpolstrerfirmaet

ØnskemøblerAlt i ombetrækning udføres

Tlf. 9742 0589E-mail: upholste@post.tele.dk

Dette kunne være din annonce!

Støt os ved at reklamere for dit firma i vores blad.

Pris pr. gang 1.600,- + moms

Kontakt Åbne Døre tlf. 97407781Eller denmark@od.org

Gør en forskel - spændende og

anderledesVil du være frivillig i Åbne Døres Unge i et år?Du kommer helt konkret til at gøre en forskel ved at tjene Gud og Hans kirke rundt om i hele verden. De vidnesbyrd du kommer til at høre, vil opbygge og udfordre din egen tro.

Du får indblik i en missions- og hjælpeorga-nisation og udvikler dine evner indenfor fx samarbejde, projektledelse, idéudvikling og formidling – erfaringer som du sikkert kan bruge senere.

Dine opgaver kan fx være at hjælpe med at engagere frivillige, kontorarbejde, planlægge og afvikle events og udvikle idéer. Vi snakker om, hvad lige præcis dine evner er, så du får lov at bruge dem, i den udstrækning det er muligt.

Facts: #1 Du er ca. 17-30 år.

#2 Arbejdspladsen er i Holstebro.

#3 Start i august/september

#4 Du kommer til at arbejde 5-10 timer om ugen. Nogle uger færre timer, andre flere. Nogle gange aftner og weekender. Vi plan-lægger timerne hen ad vejen, så det passer både dig og os.

#5 Jobbet er ulønnet.

#6 BONUS: Hvis du er frivillig i mindst 10 mdr., så får du en Åbne Døre rejse med alle omkostningerne betalt. (Værdi ca. 10.000 kr.)

+ Rejse!Er det noget for dig?

Så kontakt os senest 1. august.

Tlf.: 97 40 77 81/60 60 55 51 - mail: marias@od.org