Kan man identificere udsatte børn?

Hvad siger forskningen?

Mai Heide Ottosen, seniorforsker, SFI, november 2007

Forebyggelse og intervention: Aktuelle politiske visioner

Regeringen: Vi skal sætte ind tidligt og effektivt!

” … Man skal have viden for at kunne sætte tidligt ind Som udgangspunkt er tavshedspligten en beskyttelse af borgerne, somikke må undergraves. Men en vigtig forudsætning for at kunne sætte tidligtind er, at man har kendskab til problemerne – dvs. at viden når de rettepersoner, og at fagfolk har de nødvendige kundskaber til at seproblemerne, så de kan reagere…”

En god start til alle børn" som kapitel 4 af 4

Oppositionen: Forebyggelse af sociale problemer

”…Vi ønsker at skærpe den specialpædagogiske bistand i dagtilbudene ogsamtidig geare vuggestuer, dagplejer og børnehaver til at se risikobørnenehurtigere end i dag, og iværksætte de nødvendige forebyggende tiltag overfor det enkelte barn…”.

Det BEDSTE for vores BØRN! Socialdemokraternes børnepolitiske udspil

Kan man identificere socialt udsatte (små)børn – ud fra børns egne signaler??

Sygdommens ætiologi

SOCIALT UDSATHED

Virkning/reaktioner

SYMPTOMER

DIAGNOSE

En medicinsk tankefigur

Ætiologien:Definitionsproblematikker

Hverdagssprog

Sociallovgivningen

Teoretiske perspektiver

Hvad er et socialt udsat barn?

Hverdagssproget :

Problembørn, adfærdsvanskelige børn, utilpassede børn, sårbare børn, risikobørn, udsatte børn, psykosocialt udsatte børn, omsorgsvigtede børn, truede børn, børn i fare, sociale behovsbørn eller bekymringsbørn etc.

Upræcis afgrænsning: et kontinuum, hvor nogle er mere velfærdstruede end andre.

Hvad er et socialt udsat barn?

Lov om social service Børn, der på grund af individuelle vanskeligheder har særlige behov.

§ 40 om frivillige foranstaltninger: børn med særligt behov for støtte, hvor samfundets foranstaltninger anses for at have væsentlig betydning,

§ 42 om tvangsforanstaltninger kommer på tale, når der er ” åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af : 1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge, 2) vold eller andre alvorlige overgreb, 3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller

den unge eller 4) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge

Vage og upræcise formuleringer, åbner for forskellige tolkninger af, hvordan et risikobarn eller socialt udsat barn skal defineres. Efterlader et stort rum individuelt skøn.

Et kontinuum af vanskeligheder, hvoraf de mest alvorlige henføres til utilstrækkelige opvækstbetingelser i barnets primære omsorgsmiljø.

Videnskabelige paradigmer/tilgange til forståelse af børns sociale problemer

Et tværvidenskabeligt forskningsfelt

Psykologiske/neurobiologiske mv perspektiver

Psykodynamiske perspektiver

Udviklingsøkologiske perspektiver

Interaktionistiske perspektiver

Strukturelle perspektiver

Genetik, fx Hormoner Begavelse Helbredsdisposition

Biologi, fx Fødselsvægt/skader Helbred

Personlighed, fx Temperament Livsmod

Mikro, fx: Forældret ilknytning Opdragelsesstil Social status Forældreressourcer Familietype

Exo , fx Lokalsamfundets sociale belast-ningsgrad Andre støttende Voksne kammerater Familienetværk Daginstitutions-kvalitet

Makro, fx Velfærdsfordeling Tolerance for fx vold/mangfold Forestillinger om normalitet

Individ

Miljø

VIDENSKABELIGE OPTIKKER PÅ UDSATHED

GRAD AF UDSATHED

SammenhængeRisiko og prognose

Den empiriske forskning om risiko og modstandsdygtighed

Risiko og prognose: Kan man forudsige hvem der får vanskeligheder?

Screeningsundersøgelse blandt nyfødte børn i 1985/86

Opfølgning i 1991: Antal familier, der havde haft en børneforsorgssag pga. mistanke om børnemishandling

Antal med sag Ingen sag

Klassificeret som højrisikofamilier

964 72Sandt positive

892Falsk positive

Ikke risikofamilier 13.288 34Falsk negative

13.254(sandt negative)

I alt 14.240 106 14.146

Browne & Herbert (1997): Preventing family violence. Chichester etc: john Wiley & Sons

Høj grad af sensitivitet, dvs. risikoklassificere med en tilfredsstillende grad af korrekthed.

7.5 pct af de opr. risikofamilier endte med at mishandle deres børn. Flertallet var ikke børnemishandlere ( falsk positive) Den positive prædiktionsværdi er relativ lav

Centrale pointer fra risiko – og resiliensforskningen:

Det er meget vanskeligt at trække sikre forbindelseslinier mellem de belastninger, som børn udsættes for og et senere (ugunstigt) udfald. Den menneskelige udvikling er et komplekst fænomen og kan forløbe ad uransagelige stier

Det indbyrdes samspil mellem risiko- og beskyttelsesfaktorer langt fra er klarlagt: Risikofaktorer spiller sammen med hinanden. Beskyttelsesfaktorer spiller sammen med hinanden. Jo flere risikofaktorer, desto større risiko. Jo flere beskyttelsesfaktorer, desto bedre beskyttelse (og desto mindre risiko). Der findes risikofaktorer, som ikke lader sig påvirke, fx køn og alder.

Vanskeligt at prædikere på individniveau, dvs udtale sig om prognosen for et socialt udsat barn.

Frem for at opholde sig ved betydningen af enkeltstående belastningsfaktorer kan det være væsentligere at fokusere på: Mønstre af belastninger, omfanget af belastningsfaktorer, varigheden af disse belastninger.

Diagnostik:Symptombilleder på social udsathed

Vidensdomæner om afvigende børn

Er forskning et autoritativt vidensdomæne til indsigt om børns patologiske reaktioner manifesterer sig??

Forskning foregår fortrinsvis ved skrivebordene, men kan bidrage på følgende måder:

Forskere, der drager ud i børnefeltet for at studere karakteristika ved de børn, som har problemer eller afviger fra flertallet. Observationer af (afvigende) børn finder sted i de naturlige omgivelser, børn indgår i.

Forskning, der indsamler og systematisere indsigt om, hvordan børnevelfærdsprofessioner med praktisk (ikke-videnskabelig) tilgang til børn aflæser signaler på, at der er noget galt.

Klinisk forskning (fx psykologi, psykiatri og lægevidenskab) kan på baggrund af undersøgelser af børns sjælelige eller legemlige skader, systematisere disse observationer.

.

Den kliniske forskningstilgang (navnlig psykiske forstyrrelser)

Diagnosesystemet (ICD-10) er:

Produkt af overenskomster

Deskriptivt (ingen årsagsforklaring)

Kategorialt (frem for dimensionalt) Enten har man en sygdom eller

også har man den ikke.

Den kliniske forskningstilgang

Den lægevidenskabelige tilgang: Spor på kroppen Fysisk mishandling Seksuel mishandling Forsømmelse

Den børnepsykologiske og – psykiatriske tilgang: Spor i sjælen Frygtsomme børn Skræmte børn og børn, der er udsat for omsorgssvigt

Posttraumatisk belastningssyndrom Reaktiv tilknytningsforstyrrelse i barndommen Udiskriminerende tilknytningsforstyrrelse i barndommen

Triste børn Impulsive børn Vanskelige børn Børn, der ikke tænker som andre børn

Usikker forbindelse mellem ætiologi og symptombilleder

Multifinalitet Samme årsag/ætiologi (fx tab af forældre)

Forskellige reakt ioner/forstyrrelser

Æquifinalitet Forskellige årsager

Samme forstyrrelse (fx depression)

Komorbiditet Symptomforekomst hos samme individ

Dækker forskellige diagnosekriterier

Samlet skitse over problemstillingens

komplekse karakter

Forholdet mellem ætiologi og reaktioner

SYMPTOM Eksempler: Brandmær-

ker

Indadvendt

Snavset

Læsesvag

Mobber

Stjæler

Undervæg-tig

Ar

Trist

Under-

stimuleret

Impulssty-ret

Angst

Aggressiv

Langsom

Mobbes

Slås

Klæber

Isoleret

overvægtig

Rastløs

etc

DIAGNOSE Eksempler: Reakt iv til-

knytningsforstyrrelse

Mishandling

Vanrøgt

Depressiv

Fobi

PTSD

Cutting

Anoreksi

Ordblind

Stigmatise-

ring

Fattigdom

etc

Genetik, fx Hormoner Begavelse Helbredsdisposition

Biologi, fx Fødselsvægt/skader Helbred

Personlighed, fx Temperament Livsmod

Mikro, fx: Forældret ilknytning Opdragelsesstil Social status Forældreressourcer Familietype

Exo, fx Lokalsamfundets sociale belast-ningsgrad Andre støttende Voksne kammerater Familienetværk Daginstitutions-kvalitet

Makro, fx Velfærdsfordeling Tolerance for vold/mangfold Forestillinger om normalitet

Individ

Miljø

sårbarhed

Resiliens

Risiko for omsorgsvigt omsorgs-

svigt

Risiko for Dårligt helbred

Dårligt helbred

Risiko for ringe skolepræstation

Ringe skole-præstation

Risiko for social marginalisering

Social mar-ginalisering

Risiko for psyki-ske forstyrrelser

Psykisk forstyrrelse

Risiko for krimi-nalitet

kriminali-tet

RISIKO– OG BESKYTTELSESFAKTORER RISICI UDFALD GRAD AF UDSATHED

Etc

Pointer (og anbefalinger)

Der findes viden om symptomer, som varsomt behandlet, gør det muligt at opspore de ekstreme eksempler, hvor skaden er sket, dvs. hvor børns udvikling eller sundhed er i åbenlys fare og intervention er/kan være nødvendig.

I forhold andre socialt udsatte børn er billedet mere broget og dunkelt billede. Der eksisterer ingen autoritativ viden om, hvad der kendetegner disse børn, bedømt ud fra karakteristika ved børnene selv. Hvordan så forebygge?

Der er et hierarki af vidensmagt blandt børnevelfærdsprofessionerne: Magten til at problembeskrive et barn er omvendt proportional med den praktiske kontakt til børn: Den psykologiske diskurs dominans (diagnosens magt).

Anbefaling i et forebyggelsesperspektiv: etablere fast kobling mellem et påvist misforhold og det evt. skadelige effekt for barnet: mere konsekvent fastholde blikket på, hvad problemerne betyder for det konkret involverede barn.