23

Citat: Johannes-evangeliet kap. 20,30-31

Et citat, der viser kon4manderne, at de langt fra er de første, der læser og hører om Jesus...

24

Illustration: Ligklædet fra Torino. Jesu ligklæde eller ej er det et helt konkret og håndgribeligt udgangspunkt for historien om Ny Testamentes og dermed kristendommens absolutte hovedperson: Jesus fra Nazaret.

Info på dansk: www.ligklaedet.dk

Se også side 43 og 59.

De fire evangelist-symboler præsen-teres hér i moderne udgave.

Inddrag selv kirkens egne symboler jf. OPGAVE side 29.

NY TESTAMENTE

Fire EVANGELIER, nogle BREVE og en ÅBENBARING.

Brev: 21 ud af de 27 skrifter i Ny Testamente er breve. De er skrevet til nogle af de aller første kristne menigheder og er dermed de ældste skrifter i Ny Testamente.

Evangelist: Forfatteren til et evan-gelium. Der er fire evangelister i Ny Testamente: Matthæus, Markus, Lukas og Johannes.

Evangelium: Ordet betyder egentlig ”godt budskab”. Et evangelium er en beretning om Jesu liv, død og opstandelse.

Testamente: Ordet betyder egentlig ”vidnesbyrd” eller ”pagt” og fortæl-ler, at hér er der nogen, der har været vidne til noget vigtigt.

Åbenbaring: Kan nok bedst beskrives som en slags guddommelig meddelelse, hvor den person, der modtager åben-baringen, pludselig får en indsigt eller erkendelse, som ikke kommer fra personen selv men fra Gud.

Ny Testamente handler om Jesus fra Nazaret: Om hans fødsel, hans liv, hans død og hans opstandelse. Historierne begyndte allerede, mens han levede. Først blev de fortalt. Siden blev de skrevet ned.

De 27 skrifter, vi til sammen kalder Ny Testa-mente, blev til i løbet af det første århundrede efter Jesu død. Men de var langt fra det eneste, der blev skrevet om Jesus...

300 år efter Jesu død var der så mange for-skellige tekster i omløb, at man var nødt til at finde ud af, hvilke af dem man ville tro på. I år 367 samlede man derfor de ældste beretninger om Jesus til den kanon af tekster, som vi kalder Ny Testamente.

Ligesom Gammel Testamente har Ny Testamente mange forskellige forfattere. Hovedpersonen, Jesus, skrev ingenting selv, men han er citeret igen og igen af folk, der havde set og hørt ham.

25

Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn. - Abraham blev far til Isak, Isak til Jakob, og Jakob til Juda og hans brødre. Juda blev med Tamar far til Peres og Zera, Peres blev far til Hesron, Hesron til Ram, Ram til Amminadab, Amminadab til Nakshon, og Nakshon til Salmon. Salmon blev med Rahab far til Boaz, Boaz blev med Ruth far til Obed, Obed blev far til Isaj, og Isaj blev far til kong David. [..] Mattan blev far til Jakob og Jakob til Josef, Marias mand. Hun fødte Jesus, som kaldes Kristus.

I alt er der altså fra Abraham indtil David fjorten slægtled, fra David indtil bortførelsen til Babylon fjorten slægtled, fra bortførelsen til Babylon og indtil Kristus fjorten slægtled.

Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden.

Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed. Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: »Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.«

Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel« – det betyder: Gud med os. Da Josef var vågnet op af søvnen, gjorde han, som Herrens engel havde befalet ham, og tog hende til sig som sin hustru. Men han lå ikke med hende, før hun fødte sin søn. Og han gav ham navnet Jesus.

Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn.

Som der står skrevet hos profeten Esajas: Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej. Der er en, der råber i ørkenen: Ban Herrens vej, gør hans stier jævne!

– således trådte Johannes Døber frem i ørkenen og prædikede omvendelsesdåb til syndernes forladelse.

Og hele Judæa og alle Jerusalems indbyggere drog ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder. Johannes gik klædt i kamelhår og havde et læderbælte om livet, og han levede af græshopper og vildhonning. Og han prædikede: »Efter mig kommer han, som er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bøje mig ned og løse hans skorem. Jeg har døbt jer med vand, men han skal døbe jer med Helligånden.«

Matthæuskapitel 1

Markuskapitel 1

Synoptiske evangelier: Evangelierne hos Matthæus, Markus og Lukas ligner hinanden så meget, at de må have kendt hinandens.

26

Markus

Matthæus Lukas

Illustration: To-kilde hypotesen.

I oldkirken måtte man heldigvis gerne skrive af efter hinanden...

Dette opslag foregriber det næste og har til formål at vise kon4manderne, at evangelierne er vidneudsagn, historiefortælling og forkyndelse i ét. Og at de derfor er lige så ens - og lige så forskellige - som vidneforklaringer i en retssal. Alle taler derfor ”sandt”, fordi de fortæller, hvad de hver især har oplevet. Men ingen af dem fortæller selv hele sandheden.

OPGAVELæs indledningen til de fire evangelier:Diskutér, hvordan de indleder deres fortæl-ling om Jesus. - Hvordan ville DU begynde?

I de dage, da Herodes var konge over Judæa, var der i Abijas skifte en præst ved navn Zakarias. Hans hustru var af Arons slægt og hed Elisabeth. De var begge retfærdige for Gud og levede uangribeligt efter alle Herrens bud og forskrifter, men de var barnløse, for Elisabeth var ufrugtbar, og de var begge højt oppe i årene.

Så skete det, mens Zakarias gjorde præstetjeneste for Gud, idet turen var kommet til hans skifte, at det ved den sædvanlige lodtrækning blandt præsterne blev ham, der skulle gå ind i Herrens tempel og bringe røgelsesofferet, og hele folkemængden stod udenfor og bad, mens ofringen fandt sted. Da viste Herrens engel sig for ham, stående til højre for røgelsesofferalteret.

Zakarias blev forfærdet, da han så ham, og han blev grebet af frygt. Men englen sagde til ham: »Frygt ikke, Zakarias! For din bøn er hørt. Din hustru Elisabeth skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Johannes. Han skal blive dig til fryd og glæde, og mange skal glæde sig over hans fødsel, for han skal blive stor for Herren; han må ikke drikke vin og øl, men han skal fyldes med Helligånden allerede fra moders liv, og mange af Israels børn skal han føre tilbage til Herren deres Gud. Han skal gå foran ham i Elias’ ånd og kraft for at vende fædres hjerte til deres børn og give ulydige et retfærdigt sind og skaffe Herren et folk, der er gjort rede.«

Zakarias sagde til englen: »Hvordan kan jeg vide, at det er sandt? Jeg er jo en gammel mand, og min hustru er højt oppe i årene.« Da svarede englen ham: »Jeg er Gabriel, som står for Guds ansigt, og jeg er sendt for at tale til dig og bringe dig dette glædelige budskab. Men nu skal du blive stum og ikke kunne tale før den dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine ord, som vil gå i opfyldelse, når tiden er inde.«

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.

Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset. Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.

Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. Johannes vidner om ham og råber: »Det var om ham, jeg sagde: Han, som kommer efter mig, har været der forud for mig, for han var til før mig.« Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde; for loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus. Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.

Lukaskapitel 1

Johanneskapitel 1

27

Læsestandpunktet varierer meget fra kon4mand til kon4mand og fra hold til hold. Sæt aldrig kon4manderne til at læse op efter tur! Og sæt aldrig nogen til at læse mod deres vilje! Spørg i stedet, om nogen har lyst til og mod på at læse højt. Og er der ingen, der melder sig, så gør du det, mens de følger med i teksten i deres bog.

OPGAVE - alternativ:

Hvad ville vi have vidst om Jesus i dag, hvis vi kun havde kendt Matthæus? Eller Markus? Eller Lukas? Eller Johannes?

Ville vi have kendt historien om stjernen over Betlehem, om vismændene, om...?

Man kan næsten få helt ondt af dem - de fire evangelister! Tænk engang at skulle skrive historien om Jesus! Om hans liv og død og opstandelse! Hvor i al verden skulle man begynde? ”Bare begynd med begyndelsen!” ville nogen sige. Men hvornår begynder noget? Det var da også præcis dét problem, evangelisterne sloges med: Hvornår begyndte historien om Jesus egentlig?

Matthæus-evangeliet begynder med Jesu slægtstavle. Matthæus ville nemlig gerne fortælle, at Jesus var et rigtigt menneske af kød og blod. Men Jesus var også guddommelig, siger Matthæus og fortæller, at Jesus blev undfanget ved Helligånden. Matthæus-evangeliets symbol er et menneske med vinger og viser dermed, at Jesus var både menneskelig og guddommelig.

Markus-evangeliet begynder i Judæas ørken. Hér møder vi Johannes Døber, som prædiker omvendelse og forbereder folk på, at den længe ventede Messias snart vil komme. På Jesu tid var der løver i Judæas ørken, og fordi Markus begynder sin historie om Jesus netop ude i ørkenen, er Markus-evangeliets symbol en løve.

Lukas-evangeliet begynder i Templet i Jerusalem, hvor præsten Zakarias står for røgelsesofferet, det vil sige ofringen af en okse. Mens han er i gang med det ærefulde hverv, står ærkeenglen Gabriel pludselig ved siden af offeralteret og forkynder, at Zakarias’ kone Elisabeth skal føde en søn: Johannes Døber. Lukas-evangeliets symbol er en okse og henviser altså til offerdyret.

Matthæus, Markus og Lukas begynder deres historie om Jesus på Jesu egen tid. Men for Johannes begynder historien om Jesus allerede ved verdens skabelse! Evangeliet er så stort, at Johannes ganske enkelt er nødt til at skrive hele verdenshistorien om! Derfor ”løfter” han sig højt op over jorden, hvor han kan se det hele fra oven. Johannes-evangeliets symbol er derfor en ørn.

28

Det er oplagt at genfortælle indledningen til hvert af de fire evangelier i kirken, så kon4manderne samtidig kan se på og røre ved de evangelist-symboler, der er dér (jf. OPGAVE side 29).

OPGAVEGå på jagt efter evangelist-symboler i din kirke - og i nabokirken - og i domkirken...Tegn eller fotografér symbolerne. Det hele sam-les til en udstilling eller en artikel til kirkebladet.

q Matthæus-evangelietq Markus-evangelietq Lukas-evangelietq Johannes-evangelietq Dåbs-evangelietq Jule-evangelietq Apostlenes Gerningerq Jesu Brev til Mariaq Paulus’ Brev til Romerneq Paulus’ Brev til Grækerneq Paulus’ 1. Brev til Korintherneq Paulus’ 2. Brev til Korintherneq Paulus’ Brev til Galaterneq Paulus’ Brev til Gallerneq Paulus’ Brev til Eferserneq Paulus’ Brev til Filipperneq Paulus’ Brev til Kolossenserneq Paulus’ 1. Brev til Thessalonikerneq Paulus’ 2. Brev til Thessalonikerneq Paulus’ 1. Brev til Thimotheusq Paulus’ 2. Brev til Thimotheusq Paulus’ Brev til Titusq Paulus’ Brev til Filemonq Paulus’ Afskedsbrev fra Romq Brevet til Hebræerneq Jakobs Brevq Peters 1. Brevq Peters 2. Brevq Trosbekendelsenq Johannes’ 1. Brevq Johannes’ 2. Brevq Johannes’ 3. Brevq Judas’ Brevq Johannes’ Åbenbaring

De fire evangelist-symboler stammer fra dette sære og mærkværdige syn, der er beskrevet hos profeten Ezekiel:

Deres vinger rørte hinanden, og når de gik, drejede de sig ikke, men hver af dem gik lige frem. Deres ansigt lignede et menneskeansigt, på højre side havde de alle fire et løveansigt, på venstre side havde de alle fire et okseansigt, og alle fire havde et ørneansigt. Vingerne var bredt ud opad, så de to og to rørte hinanden, og to skjulte deres kroppe.

Ezekiel 1,9-11

OPGAVENy Testamente består af 27 ”bøger” i alt.Men hvilke...?Sæt r ved de skrifter, der hører med til Ny Testamente.

29

Ezekiels syner har i tidens løb givet anledning til mange teorier. Mest kendt er nok teorien om, at det i virkeligheden var besøgende fra det ydre rum, han så...

Diskutér eventuelt, hvorfor det tilsyneladende er nemmere for nogen at tro på?

Flere opgave i KON4MAND arbejder hen imod en præsentation af resultatet.

For det første er det motiverende at vide, at man skal stå til regnskab for sin indsats. Og for det andet er det en oplagt mulighed for at formidle kendskabet til den lokale kirke.

Vi tillægger Gud æren for verdens skabelse, men det bliver nok os selv, der kommer til at tage ansvaret for dens undergang.

Nicolaus Cybinsky

Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere. Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom. Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem. Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet.

Og han, der sidder på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt!«

Åb 21,1-5

30

Den sidste side i kapitlet om Ny Testamente omhandler det sidste skrift: Johannes’ Åbenbaring.

Bibelen fortæller verdens historie fra skabelse til ødelæggelse. Alligevel forkyndes der også et håb...

Diskutér billederne og citatet af Nicolaus Cybinsky (født 1936, Tyskland).