Upload
others
View
7
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
1
Beretning for det arkæologiske tilsyn på
KBM 3099 Kvæsthusbroen, forsinkelsesbassin.
KBM 3099 Kvæsthusbroen, forsinkelsesbassin.
Sankt Annæ Østre Kvarter matr. 403, samt umatrikuleret areal syd for matr. 403.
Københavns Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt.
KUAS j.nr. FOR 2003-2122-0822
BERETNING
Del af konstruktion fra en 1900tals kajindfatning registreret i forsinkelsesbassinets byggegrube
(Disk 3, billede 9)
2006
Stud.cand.mag.
Susanne Møller Johansen
2
Resumé ................................................................................................................................................. 3
Undersøgelsens forhistorie ................................................................................................................... 4
Administrative data .............................................................................................................................. 6
Øvrige data ........................................................................................................................................... 6
Topografi og historisk baggrund .......................................................................................................... 7
Udgravningshistorie ............................................................................................................................. 9
Målesystem ......................................................................................................................................... 10
Udgravningsmetode ........................................................................................................................... 10
Anlægsbeskrivelse .............................................................................................................................. 10
Fundbeskrivelse .................................................................................................................................. 12
Genstandsregistrering ......................................................................................................................... 13
Konklusion ......................................................................................................................................... 14
Litteratur ............................................................................................................................................. 16
Bilag 01: Anlægsliste ......................................................................................................................... 17
Bilag 02: Lagbeskrivelse .................................................................................................................... 18
Bilag 03: Tegningsliste ....................................................................................................................... 19
Bilag 04: Tegninger ............................................................................................................................ 20
Bilag 05: Fotoliste .............................................................................................................................. 25
Bilag 06: Fotos ................................................................................................................................... 27
Bilag 07: Videoliste ............................................................................................................................ 33
Bilag 08: Genstandsliste ..................................................................................................................... 34
Bilag 09: Genstandsfotos ................................................................................................................... 35
Bilag 10: Genstandsdatabase .............................................................................................................. 36
Bilag 11: Gravebog ............................................................................................................................ 37
Bilag 12: Cd-rom ................................................................................................................................ 42
3
Resumé
I forbindelse med Københavns Energis anlæggelse af et forsinkelsesbassin på Kvæsthusbroen i
København blev der foretaget omfattende jordarbejder.
Der blev løbende ført arkæologisk tilsyn med jordarbejderne og herved fremkom flere
trækonstruktioner fra perioden fra 1600tallet til 1900tallet. Trækonstruktionerne stammer fra
opfyldning og udvidelser af kajindfatningerne i området.
Derudover blev der ved udgravningen påtruffet flere støbejernsudløb fra en
kondensationsvandledning dateret til omkring 1900.
Der fremkom enkelte fundgenstande fra perioden fra efter 1450 til 1900tallet.
4
Undersøgelsens forhistorie
Københavns Energi anlægger i perioden 2004-2006 et såkaldt forsinkelsesbassin ved
Kvæsthusbroen i København.
Bassinet er ca. 60 m langt, ca. 20 m bredt og har en middeldybde på ca. 9 m. Bassinets volumen er
på ca. 8000 m3 og dets formål er at mindske udledninger fra kloaksystemet til havnen ved kraftige
regnskyl.
Figur 1: Omtrentlig placering af udgravningsfelterne (Dkconline og SMJ).
Området omkring Kvæsthusbroen har tidligere frembragt fund fra forhistorisk og historisk tid.
Der er i forbindelse med en udgravning under det nuværende Admiral Hotel, Toldbodgade 24-28
registreret tykke kulturlag fra en affaldsplads dateret til midten af 1700tallet. Den nordlige grænse
for denne affaldsplads er arkæologisk registreret under A. P. Møllers Hovedsæde på Esplanaden 50
(KBM 2307 og KBM 2909).
5
Et arkæologisk tilsyn med ledningsarbejder på Sankt Annæ Plads sommeren 2004 afslørede flere
bolværkskonstruktioner (KBM 2973).
Ved arkæologisk tilsyn med udgravningen til det Kongelige Teaters nye skuespilhus på
Kvæsthusbroen det første halvår af 2005, fremkom flere trækonstruktioner fra perioden fra
1600tallet til 1900tallet. Konstruktionerne stammer fra opfyldning og udvidelser af området. En del
af denne opfyldning tolkes som værende en del af den affaldsplads, der tidligere er registreret i
området. Der fremkom ligeledes mere end 700 spændende fund fra samme periode. Genstandene er
relateret til opfyldning af området og til havnens liv (KBM 3100). En del af disse fund er særskilt
beskrevet i artiklen ”Farvelhilsen fra DFDS på Kvæsthusbroen – Fund af gammelt DFDS-stel ved
Skuespilhusbyggeriet” af cand.mag Rikke Kristensen i Handels- og Søfartsmuseets på Kronborgs
Årbog 2005.
Ved udgravningen til Operahuset på Dokøen på den anden side af Københavns Inderhavn, fremkom
der i 2001 fire skibsvrag, hvoraf de tre var middelalderlige (KBM 2409).
Københavns Bymuseum vurderede på baggrund af disse oplysninger, at der ved udgravningen til
forsinkelsesbassinet kunne fremkomme anlæg og fund af arkæologisk interesse og at en registrering
af disse ville kunne give væsentlige nye informationer om Kvæsthusbroens historie og
opfyldningen af området. Museet kontaktede derfor Kulturarvsstyrelsen, som godkendte ønsket om
arkæologiske undersøgelser i området. På denne baggrund meddelte museet bygherre, at det
ønskede at føre et arkæologisk tilsyn med anlægsarbejdet på bygherres regning.
6
Administrative data
Ifølge museumslovens (LOV nr. 473 af 07/06/2001) § 27, stk. 4 er denne undersøgelse en
bygherrebetalt undersøgelse. Budgetansøgning, budgetgodkendelse m.m. opbevares i museets
administrative arkiv.
Københavns Bymuseum har forestået den arkæologiske undersøgelse ved udgravningsleder
stud.cand.mag. Susanne Møller Johansen (SMJ) og stud.mag.art. Trine Borake (TB).
Originaldokumentation og den administrative sagsgang opbevares i museets arkiver. Genstandene
er registreret i museets genstandsdatabase og opbevares på museets magasiner.
Øvrige data
D. 17. december 2004 aftalte SMJ og Ole Stenbjerg Olesen (OSO) fra Københavns Energi
telefonisk, at SMJ skulle deltage i byggemøde d. 22. december 2004.
D. 22. december 2004 deltog SMJ i et byggemøde, hvor de nærmere detaljer vedrørende det
arkæologiske tilsyn m.m. drøftedes.
D. 03. januar 2005 kørte SMJ udstyr ud på pladsen. Talte med OSO som oplyste, at Hans Jørgen
Kristensen (HJK) fra Københavns Energi ville blive museets kontaktperson.
D. 19. januar 2005 ringede SMJ til HJK, som oplyste at gravearbejdet forventedes påbegyndt 1½
måned senere.
D. 04. marts 2005 påbegyndtes udgravningen til en kloakgrøft.
D. 04. april 2005 påbegyndtes udgravningen til forsinkelsesbassinet og SMJ førte arkæologisk
tilsyn t.o.m. d. 22. juli 2005, hvorefter SMJ gik på barsel. Herefter førte TB løbende arkæologisk
tilsyn indtil gravearbejdet afsluttedes medio august 2005.
Alt maskinelt gravearbejde blev udført af bygherres entreprenør MTHøjgaard. Det skal
understreges, at samarbejdet Københavns Bymuseum, entreprenør og bygherre imellem var
upåklageligt.
Susanne Møller Johansen er ansvarlig for udgravningsberetningen.
7
Topografi og historisk baggrund
Den arkæologiske undersøgelse er udført i et område, hvor der indtil anlæggelsen af Nyhavn har
været åbent vand. Middelalderens kystlinie forløb omtrent langs med den nuværende Amaliegade,
ca. 200 m vest for den del af området, hvor forsinkelsesbassinet bliver anlagt.
Opfyldningen af området er foretaget fra slutningen af 1600tallet og de østlige udvidelser af
Kvæsthusbroen er foretaget i 1800tallet og sidst i 1938-39, hvor hele Kvæsthusbroen blev udvidet
ved at flytte kajfronten længere ud i havnebassinet. De seneste opfyldninger har bestået af mindre
opfyldte områder til brug for færge- og bådtrafik dels i bunden af Kvæsthusgraven i 1968, og dels
skråt ud for Hotel Nyhavn i 1977.
Den oprindelige havbund har ligget omkring kote -1,0 DNN nær Larsens Plads. Uddybninger af
havneløbet, udvidelser af kajanlæg og øvrige opfyldninger har dog bevirket væsentlige ændringer af
havbunden (Rambøll 2003:7).
Nyhavn anlægges i årene 1671-1673, hvor områder på begge sider af havnen pæles ind. En bred,
åben kajplads blev skabt i forbindelse med anlæggelsen af Nyhavn. I 1684-86 opføres det militære
hospital Kvæsthuset og i 1688 anlægges Kvæsthusgade. Kvæsthuset dannede hjørnet af nuværende
Kvæsthusgade og Sankt Annæ Plads. Kvæsthuset blev i 1777 aflastet af det nyindrettede
Søkvæsthus på Christianshavn og fungerede herefter i en årrække som pakhus, indtil det i 1827 blev
overtaget af militæret og indrettet som rekrutkaserne. Kældrene var på dette tidspunkt allerede lejet
ud til forskellige dampskibsekspeditioner og i 1871 købte Det Forenede Dampskibsselskab huset.
For at afhjælpe på manglen af anløbspladser byggedes den første Kvæsthusbro som en udvidelse af
Kvæsthuskajen mod nord i 1848-50 (Wingender 2005:68). Udvidelsen bestod af en 37 fod (ca. 11,5
m) bred og ca. 350 fod (ca. 110 m) lang pælebro. Efter oprettelsen af Det Forenede
Dampskibsselskab blev Kvæsthusbroen atter udvidet i 1877-78, hvor broen blev gjort både længere
og bredere. Broen blev tillige jordfyldt. Broen blev atter udvidet i 1895 og igen i 1913, hvor
bredden blev udvidet til i alt 28 m.
Kvæsthusbroens østkaj blev desuden udvidet i 1938-39. Med denne udvidelse blev Kvæsthusbroen
8
nu i alt 46 m bred (Bergsøe 1974:142). I 1981 blev der anlagt en rampe til Bornholmstrafikkens
færge.
Kvæsthuskajen har altid været præget af maritim aktivitet. Kajens østlige og nordlige sider blev
energisk udnyttet af kommende og gående skibe i 1700talet. I tiårene efter englændernes
bombardement i 1807 var der stille i området, men aktiviteten blev hurtigt atter så stor, at det
medførte udvidelsen i 1848-50.
I starten af 1900tallet var skibstrafikken på sit højeste. Der var daglig rutefart til Århus og Aalborg
og flere gange om ugen afgik skibe til Frederikshavn, Horsens, Kolding, Vejle, Randers, Åbenrå,
Fåborg, Svendborg og Sønderborg. En overgang afgik skibene til Sverige ligeledes fra
Kvæsthusbroen inden overfarten flyttede til Havnegade (Faber 1989:62).
DFDS indenrigsskibe medtog passagerer, men sejlede dog først og fremmest med gods. Dette
skabte en voldsom travlhed på Kvæsthusbroen dagen lang. Helt op i 1930´erne foregik læsning og
losning ved håndkraft med ladvogne og trillebører.
Figur 2: Aktivitet på Kvæsthusbroen 1916 (Københavns Bymuseum).
Efter anden verdenskrig ebbede travlheden på Kvæsthusbroen ud. Nye tekniske hjælpemidler
indskrænkede antallet af havnearbejdere. Desuden medførte den stigende fly-, tog- og biltrafik, at
mange skibsruter blev overflødige. Også gods kunne nu fragtes hurtigere over land. DFDS forsøgte
9
alligevel at konkurrere ved hjælp af større skibe. Med udvidelsen af Kvæsthusbroen i slutningen af
1930´erne blev der opført store perrontage med plads til oplagring og materiel. DFDS måtte dog
opgive de store ruter til Aalborg og Århus, sidstnævnte blev opgivet i 1971. I 1974 flyttede
Oslobåden til Kvæsthusbroen og få år efter ligeledes Bornholmerbåden.
I 2004 flyttede Oslobåden nordpå til Søndre Frihavn og Bornholmerbåden flyttede til Køge for at
give plads til det nye skuespilhus, der forventes at åbne i 2008.
Udgravningshistorie
Fra Københavns Bymuseums arkæologiske arkiv findes skriftligt materiale fra besigtigelser og
udgravninger foretaget i nærområdet. Herunder ses en kronologisk oversigt over de arkæologiske
sager fra museets arkiv.
Sankt Annæ Plads
1928: Iagttagelser af bl.a. affaldslag med røde murbrokker.
1953: Rester af bolværk på tværs af Sankt Annæ Plads mellem Kvæsthusgade og Toldbodgade med
ca. 3 meters afstand.
Kvæsthusbroen:
2004: I forbindelse med etablering af kloak, forsinkelsesbassin og mastefundament blev der
foretaget jordarbejder i den østlige del af Sankt Annæ Plads og på Kvæsthusbroen. Herved
fremkom bolværk fra starten af 1700tallet, som er blevet repareret imellem 1822 og 1849. Øst for
bolværket er der blevet opfyldt med husholdningsaffald i 1700tallet. På Kvæsthusbroen blev der
fundet rester efter anlægskajen i granit fra den Kvæsthusbro, der etableredes i 1848-50 (KBM
2973).
2005: I forbindelse med Kulturministeriets opførelse af det nye skuespilhus på Kvæsthusbroen blev
der foretaget omfattende jordarbejder i det pågældende område. Der blev ført arkæologisk tilsyn
med jordarbejderne og herved fremkom flere trækonstruktioner fra perioden fra 1600tallet til
1900tallet. Trækonstruktionerne stammer fra opfyldning og udvidelser af området. Der fremkom
10
ligeledes mere end 700 fund fra samme periode. Genstandene er relateret til opfyldning af området
og til havnens liv.
Målesystem
Udgravningens placering ses i forhold til gadeforløbene på tegning 5. Der er ikke benyttet
landmåler til indmåling af anlæggene. Anlæggene er derimod indmålt efter byggegrubens
jernspuns, som er målfaste i forhold til gadeforløbene. Bygherre udleverede en oversigtstegning i
1:250, som er brugt som udgangspunkt for indmålingerne og indtegningerne af anlæggene.
Anlæggenes koter er angivet i DNN og er indmålt efter fixpunkter i byggegruben.
Udgravningsmetode
Forsinkelsesbassinet anlægges under terræn og er ca. 60 m langt, ca. 20 m bredt og har en
middeldybde på ca. 9 m. Bassinets volumen er på ca. 8000 m3.
Udgravningen til forsinkelsesbassinet blev udført i perioden april-august 2005. Gravearbejdet blev
afbrudt i perioder, da dele af den opgravede jord skulle bortsejles på en pram. Når prammen var
blevet fyldt blev den sejlet til tømning og i disse perioder blev der sjældent gravet, da jorden således
ikke kunne bortskaffes.
I byggegruben blev der også påtruffet betonankre til eksisterende bolværker. Opbrydningen af disse
vanskeliggjorde periodevis gravearbejdet. Enkelte tilfælde med indsivning af vand (bl.a. da
kondensationsledningerne blev påtruffet) vanskeliggjorde ligeledes gravearbejdet i kortere perioder.
Københavns Bymuseum førte løbende arkæologisk tilsyn med udgravningerne, hvor de fremkomne
anlæg blev registreret, fotograferet digitalt og fund blev indsamlet.
Anlægsbeskrivelse
Ved undersøgelsen blev i alt syv trækonstruktioner forsynet med anlægsnumrene (A-numre) 1-7.
A1 er en svær øst-vest-vendt bolværkskonstruktion (se tegning 2 og 3).
A2 er en serie af grupperede kvadratiske stolper, heraf flere skråtstillede. Der er ca. 2,10 m mellem
grupperne (se tegning 2).
A3 er et forløb af vandretliggende planker (se tegning 2 og 3).
11
A4 er en øst-vest-vendt trækonstruktion bestående af lodretstillede planker derefter vandretliggende
planker og afslutningsvis igen lodretstillede planker (se tegning 2).
A5 er et forløb af lodretstillede planker samt vandrette planker (se tegning 1).
A6 er et forløb skråtstillede stolper (se tegning 1).
A7 er et forløb af lodrette planker (se tegning 1).
De fire førstnævnte anlæg (A1-A4) fremkom alle i bassingruben. Anlæggene stammer formentlig
fra etableringer af tidligere kajindfatninger i området. Sådanne er etableret i årene 1905-07 og igen i
1968 og anlæg 1-4 er efter alt at dømme levn efter disse kajindfatninger.
I den østlige del af byggegruben sås ca. 15-20 runde fyrretræspæle med en diameter på ca. 25 cm
(se tegning 2) i kote ca. -2,1 DNN. Funktionen og dateringen af pælene har ikke kunnet fastslås,
men de stammer formentlig fra en kajindfatningskonstruktion eller som fundering til en bygning.
En datering af pælene skal formentlig søges i 1900tallet.
Derudover blev der ved udgravningen påtruffet flere støbejernsudløb fra en
kondensationsvandledning. Ledningerne løb fra Kvæsthusgraven og mod syd (se tegning 2). Disse
udløbsledninger dateres efter tegninger fra Københavns Havnevæsen (findes bl.a. i Københavns
Bymuseums arkiv) til omkring år 1900.
Anlæg 5, 6 og 7 fremkom alle i kloakgrøften. A5 og A6 er tidligere blevet arkæologisk påvist ved
udgravningen til teknikkælderen til det nærliggende skuespilhus (KBM 3100). A5 blev den
lejlighed, ud fra fundgenstande, dateret til mellem 1600tallet og 1800tallet. A6 blev dateret til
mellem 1700tallet og 1900tallet. Der er intet ved nærværende undersøgelse, der drager tvivl om
disse dateringer. A7 blev ikke påtruffet ved udgravningen til Skuespilhuset. En datering af dette
anlæg skønnes efter placeringen i området og anlæggets karakter til at høre hjemme i 1900tallet.
Udover de beskrevne anlæg bestod indholdet i bassinets byggegrube næsten udelukkende af recent
sandfyld over undergrunden. Fyldet stammer fra 1900tallets etableringer af flere forskellige
kajindfatninger (Krüger 2003:10).
12
Fundbeskrivelse
Ved den arkæologiske undersøgelse blev der hjemtaget i alt fem fundgenstande. Fire af fundene
(X1, X2, X3 og X4) er fundet i lag A i kloakgrøften (se tegning 1). Fundene, og dermed laget, er
rammedateret til perioden efter år 1450 til 1900tallet (X1: 1800tallet, X2: slut 1800tal til 1900tallet,
X3: 1600tal til 1900tal, X4: Efter 1450).
Dateringen af X4 til ”efter 1450” skal i denne sammenhæng ses som meget overordnet. Dateringen
dækker nemlig over, at X4 hører til en fundtype, der opstår efter år 1450 og strækker sig over en
meget lang periode. Den aktuelle fundgenstand skal nok nærmere dateres til noget senere.
Nærværende lag A svarer til lag AÅ i den arkæologiske undersøgelse KBM 3100, Kvæsthusbroen,
Skuespilhuset. Fundene, og dermed lag AÅ, er af cand.mag Rikke Søndergaard Kristensen
rammedateret til 1600tal til 1800tal. Der er således ingen umiddelbar uoverensstemmelse de to
rammedateringer i mellem.
Det sidste fund X5, er en spade fundet af en af entreprenørens folk i bassinets byggegrube. Spaden
er et løsfund og derfor vanskelig at datere præcist. Spaden ser dog ud til at være af nyere dato
(formentlig 1900tallet).
Figur 3: X5, en spade – formentlig fra 1900tallet (fotograf: Stine Wozniak)
13
Genstandsregistrering
De hjemtagne fund blev vasket og nummereret med fortløbne numre (x-numre). Fundene blev der
efter registreret i museets genstandsdatabase (Bilag 10). Fundene blev bestemt og dateret af
stud.mag.art. Mie Pedersen. Fundene er blevet fotograferet af stud.cand.mag Stine Wozniak (Bilag
09) og opbevares for eftertiden på museets magasiner.
14
Konklusion
Det arkæologiske tilsyn med udgravningen til forsinkelsesbassinet på Kvæsthusbroen resulterede i
flere arkæologiske iagttagelser.
I bassinets byggegrube fremkom fire anlæg: A1, A2, A3 og A4. Disse anlæg er dateret til
1900tallet.
Derudover blev der i byggegruben påtruffet flere støbejernsudløb fra en kondensationsvandledning
fra omkring år 1900.
I den østlige del af byggegruben sås ca. 15-20 runde fyrretræspæle med en diameter på ca. 25 cm i
kote ca. -2,1 DNN. Funktionen og dateringen af pælene har ikke kunnet fastslås, men de stammer
formentlig fra en kajindfatningskonstruktion eller som fundering til en bygning. En datering af
pælene skal formentlig søges i 1900tallet.
I kloakgrøften fremkom tre anlæg: A5, A6 og A7.
A5 og A6 er tidligere blevet arkæologisk påvist ved udgravningen til teknikkælderen til
Skuespilhuset (KBM 3100). A5 blev den lejlighed ud fra fundgenstande dateret til mellem
1600tallet og 1800tallet. A6 blev dateret til mellem 1700tallet og 1900tallet. Der er intet ved
nærværende undersøgelse, der drager tvivl om disse dateringer. A7 blev ikke påtruffet ved
udgravningen til Skuespilhuset. En datering af dette anlæg skønnes efter placeringen i området og
anlæggets karakter at ligge i 1900tallet.
I alt fem fundgenstande (X1, X2, X3, X4 og X5) fremkom ved udgravningen. Fundene er
rammedateret til efter år 1450 til 1900tallet, med hovedvægt på den senere del af dateringen.
Området omkring Kvæsthusbroen er særdeles interessant. Dels pga. århundreders gentagne
udvidelser og udbygninger og dels pga. områdets mangeårige tilknytning til det maritime miljø.
Resultaterne af nærværende undersøgelse samt tidligere undersøgelser foretaget i området, viser da
netop også udvidelser af området i form af rester fra kajindfatninger og bolværkskonstruktioner
gennem flere århundreder.
15
Området omkring Kvæsthusbroen gennemgår i disse år store forandringer såvel ovenpå jorden som
under jorden.
Det er i den forbindelse meget vigtigt at få dokumenteret områdets historie og udvikling for
eftertiden.
____________________
Susanne Møller Johansen
Københavns Bymuseum
Oktober 2006
16
Litteratur
Bergsøe, B: Kvæsthusbroen før og nu. Københavns Havneblad. Årgang 27, nr. 7. 1974. S. 141-143.
Faber, T.: Før og nu. Frederiksstaden og Nyhavn. Bramsen, B & Fogtdal, P.(red.): København før
og nu – og aldrig. København 1989.
Kristensen, R.: Farvelhilsen fra DFDS på Kvæsthusbroen – Fund af gammelt DFDS-stel ved
Skuespilhusbyggeriet. I: Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Årbog 2005. Helsingør 2005.
Krüger A/S: VVM-rapport. Københavns Energi – Afløb. Bassinanlæg ved Sankt Annæ Plads.
2003.
Rambøll: Det kongelige Teater og Københavns Energi. Nyt skuespilhus og forsinkelsesbassin på
Kvæsthusbroen. Geoteknisk, Hydrogeologisk og Geofysisk Datarapport. 2003.
Wingender, N. B.: Kvæsthuset – det gamle hospital ved havnen. Århus 2005.
17
Bilag 01: Anlægsliste
A. nr. Beskrivelse T. nr.
A1 Svær øst/vest-vendt bolværkskonstruktion (Bassingrube). T2, T3
A2 Serie af grupper af kvadratiske stolper, flere skråtstillede. Der er ca. 2,10 meter
mellem grupperne (Bassingrube).
T2
A3 Forløb af vandretliggende planker (Bassingrube). T2
A4 Øst-vest-vendt trækonstruktion bestående af lodretstillede planker,
vandretliggende planker og igen lodretstillede planker (Bassingrube).
T2
A5 Lodretstillede samt vandrette planker (Kloakgrøft). T1
A6 Skråtstillede stolper (Kloakgrøft). T1
A7 Lodretstillede planker (Kloakgrøft). T1
KBM 3099, Kvæsthusbroen, Forsinkelsesbassin.
18
Bilag 02: Lagbeskrivelse
Lag Beskrivelse T. nr. Dato Ini.
A Sort, fugtigt, sandet lag. Indeholder mange røde teglstykker, gule
teglstykker, flasker, porcelæn og fajance. Toppen af laget er i ca.
kote -1,00 DNN. Laget svarer til lag AÅ på KBM 3100,
Skuespilhuset. Laget ses kun vest for bolværket.
T1 08/03-05 SMJ
B Lyst, gråbrunt sand. T3 18/04-05 SMJ
C Gråblåt ler med mange røde og gule teglstykker. T3 18/04-05 SMJ
D Sort, fedtet lag med meget uomsat organisk materiale. Laget er
meget fundtomt.
T1 04/03-05 TB
KBM 3099, Kvæsthusbroen, Forsinkelsesbassin.
19
Bilag 03: Tegningsliste
T. nr. Mål Beskrivelse Lag Ini. Dato
T1 1:200 Kloakgrøft A, D TB 04/03-05
T2 1:250 Oversigtstegning SMJ 04/04-05
T3 1:10 Sydside af bolværk A1 B, C SMJ 18/04-05
T4 1:250 Oversigtstegning SMJ ---------
T5 1:400 Oversigtstegning SMJ 11/09-06
KBM 3099, Kvæsthusbroen, Forsinkelsesbassin.
20
Bilag 04: Tegninger
21
22
23
24
25
Bilag 05: Fotoliste
Billede Disk Motiv Dato Ini. Set fra
1 1 Kloakgrøft 06/03-05 TB Ø
2 1 Kloakgrøft 06/03-05 TB V
3 1 Kloakgrøft, vestprofil 06/03-05 TB Ø
4 1 Bassin-byggeplads 09/03-05 SMJ Ø
5 1 Bassin-byggeplads 09/03-05 SMJ Ø
6 1 Bassin-byggeplads 09/03-05 SMJ Ø
1 2 Oversigtsbillede Bassin 06/04-05 SMJ NØ
2 2 Oversigtsbillede Bassin 06/04-05 SMJ NØ
3 2 ØV-vendt plankevæg 06/04-05 SMJ Ø
4 2 ØV-vendt plankevæg 06/04-05 SMJ Ø
1 3 Bolværk ØV A1 18/04-05 SMJ S
2 3 Bolværk ØV A1 18/04-05 SMJ S
3 3 Bolværk ØV A1 18/04-05 SMJ SØ
4 3 Bolværk ØV A1 18/04-05 SMJ SØ
5 3 Bolværk ØV A2 18/04-05 SMJ Ø
6 3 Bolværk ØV A2 18/04-05 SMJ Ø
7 3 Bolværk ØV A2 18/04-05 SMJ N
8 3 Bolværk ØV A2 18/04-05 SMJ N
9 3 Bolværk ØV A2 18/04-05 SMJ NV
10 3 Østlige indløbsrør (NS) ca. 100 år 21/04-05 SMJ S
11 3 Østlige indløbsrør (NS) ca. 100 år 21/04-05 SMJ S
12 3 Østlige indløbsrør (NS) ca. 100 år 21/04-05 SMJ S
1 4 Vestlige indløbsrør (NS) ca. 100 år 26/04-05 SMJ SØ
2 4 Vestlige indløbsrør (NS) ca. 100 år 26/04-05 SMJ SØ
3 4 Vestlige indløbsrør (NS) ca. 100 år 26/04-05 SMJ SØ
4 4 Begge indløbsrør (NS) ca. 100 år 26/04-05 SMJ SØ
5 4 Begge indløbsrør (NS) ca. 100 år 26/04-05 SMJ SØ
1 5 Oversigtsbillede vestlige del af bassin 07/06-05 SMJ Ø
2 5 Oversigtsbillede vestlige del af bassin 07/06-05 SMJ Ø
26
3 5 Oversigtsbillede østlige del af bassin 07/06-05 SMJ V
4 5 Oversigtsbillede østlige del af bassin 07/06-05 SMJ V
1 6 Oversigtsbillede østlige del af bassin 30/06-05 SMJ V
2 6 Oversigtsbillede østlige del af bassin 30/06-05 SMJ V
3 6 Oversigtsbillede vestlige del af bassin 30/06-05 SMJ Ø
4 6 Oversigtsbillede vestlige del af bassin 30/06-05 SMJ Ø
KBM 3099, Kvæsthusbroen, Forsinkelsesbassin
27
Bilag 06: Fotos
Disk 1:
Disk 1, billede 1. Disk 1, billede 2.
Disk 1, billede 3. Disk 1, billede 4.
Disk 1, billede 5. Disk 1, billede 6.
28
Disk 2:
Disk 2, billede 1. Disk 2, billede 2.
Disk 2, billede 3. Disk 2, billede 4.
Disk 3:
Disk 3, billede 1. Disk 3, billede 2.
29
Disk 3, billede 3. Disk 3, billede 4.
Disk 3, billede 5. Disk 3, billede 6.
Disk 3, billede 7. Disk 3, billede 8.
30
Disk 3, billede 9. Disk 3, billede 10.
Disk 3, billede 11. Disk 3, billede 12.
Disk 4:
Disk 4, billede 1. Disk 4, billede 2.
31
Disk 4, billede 3. Disk 4, billede 4.
Disk 4, billede 5.
Disk 5:
Disk 5, billede 1. Disk 5, billede 2.
32
Disk 5, billede 3. Disk 5, billede 4.
Disk 6:
Disk 6, billede 1. Disk 6, billede 2.
Disk 6, billede 3. Disk 6, billede 4.
NB: Billederne kan også ses på den vedlagte Cd-rom.
33
Bilag 07: Videoliste
Video Disk Motiv Dato Ini. Varighed
1 2 Oversigt over byggepladsen 06/04-05 SMJ 34 sek.
2 3 Østlige indløbsrør (NS) ca. 100 år. 21/04-05 SMJ 24 sek.
KBM 3099, Kvæsthusbroen, Forsinkelsesbassin.
NB: Videoerne kan ses på den vedlagte Cd-rom.
34
Bilag 08: Genstandsliste
Xnr. Genstand Beskrivelse Lag Datering
X1 Bundskår Bundskår i gulbrændt fajance fra en lille skål. Skålen
står på en ringfod og der ses hvid glasur på både
inderside og yderside. Dateringen er bedømt ud fra
formen.
A 1800tallet.
X2 Halv skål Halvdelen af en lille skål i porcelæn med plastisk
dekoration på ydersiden i from af lilla floralmotiver.
Europæisk.
A Slut 1800tal
til
1900tallet
X3 Bugskår Lille bugskår i gulbrændt fajance med hvid tinglasur
på begge sider.
A 1600tal-
1900tal
X4 Tå Tå i rødbrændt lertøj. Tåen er kort og tyk i
udformningen. Minder om de tæer der ses på de
hollandske potter, men hvorvidt denne tå er fra
Holland er dog uvist.
A Efter 1450.
X5 Spade En spade, hvor den øverste del af skæftet er knækket
af. Skæftet er 52 cm langt og selve spademetallet er
(inkl.) indfatningsstykket 37 cm langt. Den største
bredde på skæftet er 26 cm.
Der ses rester af en rød overflade på selve bladet.
Løsfund 1900tal
KBM 3099, Kvæsthusbroen, Forsinkelsesbassin.
35
Bilag 09: Genstandsfotos
KBM 3099 X1. KBM 3099 X2.
KBM 3099 X3. KBM 3099 X4.
KBM 3099 X5.
NB: Billederne kan også ses på den vedlagte Cd-rom.
36
Bilag 10: Genstandsdatabase
37
Bilag 11: Gravebog
Dato Tekst Int.
Onsdag
19/01-05
Ringede til Hans Jørgen Kristensen (projektchef fra MTHøjgaard). Han
oplyste, at udgravningen til overløbsbassinet først påbegyndes om ca. 1 ½
måned.
De skal dog grave en kanal fra bygværket (er ikke fulgt arkæologisk, er
gravet før min tid) og ud mod havnen.
Vi holder øje med det.
SMJ
Fredag
04/03-05
MTHøjgaard er for KE påbegyndt at grave en kloakgrøft, der ligger på
strækningen mellem servicebygværket og havnefronten. Det er et stykke
på ca. 15 meters længde og ca. 4 meters dybde, der skal graves, anlægges
rør i og reetableres inden mandag morgen. Derfor graves der i aften /nat
og i morgen lørdag.
Vi er ikke blevet informeret om dette før i dag.
Jeg talte med vores kontaktperson Hans Jørgen Kristensen, projektchef fra
MTHøjgaard om dette. Han mente, at vi var blevet adviserede. Det er vi
ikke, men det beror øjensynligt på misforståelser. Han troede, at vi ville
ringe og spørge løbende og jeg troede, at vi ville blive kontaktet inden et
jordarbejde påbegyndtes. Jeg vil nu løbende holde kontakt.
Den sidste etape af kloakgrøften skal graves inden Påske. Selve bassinet
starter nok stadig midt i april.
Trine Borake (TB) besigtiger pladsen i eftermiddag og efter vurdering
måske også i morgen.
SMJ
Fredag
04/03-05
aften:
Der blev gravet en etape af gangen, svarende til en spunslægede på ca. 3
m. I det tidsrum jeg var der (ca. 4 timer) blev der gravet to spunslængder,
afbrudt af lange ophold, hvor kloakken blev lagt. Projektlederen var på
pladsen i en kort periode.
Der fremkom det samme bolværksforløb som også registreret i
scenekælderen med en kraftig trækonstruktion foran skråtstillede stolper.
Fyldet svarer også til det, vi har registreret tidligere.
TB
Lørdag
05/03-05
Da jeg ankom om formiddagen var endnu et spunsforløb gravet og
kloakken var lagt.
TB
38
I bunken af opgravet jord sås humøse mørkebrune rester af et udsmidslag.
På nordsiden fandtes i profilen et mørkebrunt stærkt humøst udsmidslag
med få genstande – antageligt et møddingslag.
Laget fandtes lige over bundniveau, som har kote - 2,65 DNN. Meget jord
er nu faldet tilbage i hullet, men graveføreren beretter, at han har været
nede under laget med grabben og har observeret lyst til mellemgråt gruset
sand – antageligt gammel havbund. Det svarer til mine observationer.
Ligeledes, iflg. graveføreren, fandtes bag de skråtstillede stolper en række
lodretstående brædder. Et forløb, som vi også ville forvente jævnfør med
de andre forløb i Scenekælderen (KBM 3100, Skuespilhuset).
(De registrerede anlæg svarer til A9 og A10 fra Scenekælderen, KBM
3100, Skuespilhus).
Mandag
07/03-05
Gravearbejdet til kloakgrøft fortsætter om eftermiddagen. Der fremkom
mere NS-gående bolværk stadig svarende til A9 og A10 fra KBM 3100,
Skuespilhus.
I bunden af grøften, kote -2,65 DNN, ses flere steder et stort fedtet lag
med meget uomsat organisk materiale. Laget er meget fundtomt.
SMJ
Mandag
14/03-05
Da KBM 3100, Skuespilhuset er ved at være færdiggravet vil SMJ ikke
være dagligt på pladsen længere, hvorfor det er aftalt med Hans Jørgen
Kristensen, at han ringer når bassinet starter op.
SMJ
Fredag
01/04-05
En kvinde fra MTHøjgaard ringede og oplyste, at gravearbejdet starter
mandag d. 04/04 – 05.
SMJ
Mandag
04/04-05
Mødte på pladsen kl. 7:00. Snakkede med Kristian Andersen (KA), MT
Højgaard. Han oplyste at gravearbejdet først påbegyndes i dag kl. ca.
10:30.
Jeg tog ind til Annie Moltsen og Aoife Daly med jord- og dendroprøver
fra KBM 3100. Tilbage på pladsen kl. 10:30. Gravearbejdet påbegyndes
eftersigende først kl. 12:30 i bassinets nordøstlige hjørne. Her skal graves
til kote -0,3 DNN. Fyldet bestod her af sand og grus.
KA bliver min kontaktperson fremover. Jeg har fået en oversigtsplan
1:250, som jeg tegner ud fra.
SMJ
39
Tirsdag
05/04-05
Intet gravearbejde, da prammen til jord først skal bortsejles og tømmes. SMJ
Onsdag
06/04-05
I den nordøstlige del af bassinet er der gravet ned til kote ca. -0,3 DNN.
Her ses flere runde fyrretræsstolper (Ø: ca. 25 cm.). Ca. 16 m. syd for
bassinets nordlige jernspuns ses et ØV-vendt forløb af lodretstillede
planker.
Det er begrænset, hvor meget der er blevet gravet i dag pga. problemer
med spunsen.
Kristian Andersen ved ikke, om der graves mere i denne uge. Han ringer,
når de går i gang.
SMJ
Torsdag
14/04-05
Kristian Andersen ringede om eftermiddagen og sagde, nu gravede de.
Pga. møde aftalt vi, at jeg ville møde på pladsen om fredagen.
SMJ
Fredag
15/04-05
Ved gravearbejdet fremkom flere ØV-vendte bolværkskonstruktioner.
Hans Rasmussen fra Krüger fortalte, at han har tegninger af bolværkerne
dels fra Københavns Havnevæsen og dels fra København Kommune. Dem
ser jeg ved lejlighed.
SMJ
Mandag
18/04-05
Fotograferede og profiltegnede A1. Stikkerne sidder i kote ca. -1,3 DNN.
Der graves kun lidt i dag og slet ikke i morgen.
SMJ
Onsdag
20/04-05
De første par timer blev brugt på oprydning. Bolværket blev trukket op og
kørtes væk i containere. Senere skal der graves ud i den vestlige og
midterste del af gruben til kote ca. – 1,8 DNN. Derefter skal spunsen
forankres mod syd og vest.
SMJ
Torsdag
21/04-05
Gravearbejdet bliver forsinket da man påtræffer en ca. 100 år gammel
støbejernsafløbskanal, der har ført vand fra havnen og ind i gruben.
SMJ
Mandag
25/04-05
Gravearbejdet fortsætter indtil kote -2,1 DNN. Selve gravearbejdet går
dog meget langsomt frem, da betonankre fra bolværket først skal brydes
op. Desuden er der problemer med vand fra forankringsboringerne.
SMJ
40
Tirsdag
26/04-05
Gravearbejdet fortsætter indtil kote ca. -2,1 DNN. Endnu en ca. 100 år
gammel støbejernsafløbskanal er påtruffet (se T2) med de problemer det
nu giver.
SMJ
Onsdag
27/04-05
Gravearbejdet fortsætter indtil kote ca. -2,1 DNN i bassinets vestlige del.
Intet at bemærke.
SMJ
Torsdag
28/04-05
Der graves ikke i dag, der bliver kun renset op. En kran skal flyttes og
spunsankrene i den østlige del af bassinet skal spændes op før der graves
igen. Det bliver formentligt først tirsdag, men Kristian Andersen vil
kontakte mig.
SMJ
Tirsdag
17/05-05
I periode fra d. 280/4-05 til d.d. er der stort set ikke blevet gravet på
pladsen.
Jeg rejser på ferie t.o.m d. 31/05 – 05. I den periode overtager Trine
Borake det arkæologiske tilsyn, hvis det bliver aktuelt. Jeg har langt
hendes telefon nr. hos Kristian Andersen og Buller (maskinføreren).
SMJ
Tirsdag
17/06-05
Kristian Andersen holdt op. Ole Nielsen (MTHøjgaard) er den nye
formand. Vi har talt sammen og udvekslet telefonnumre.
I øjeblikket sker der intet på pladsen rent gravemæssigt. Der laves
spunsankre i den østlige del og i den vestlige flyttes sand til mellemrum
mellem spuns.
SMJ
Torsdag
21/07-05
Har besigtiget byggepladsen. Intet at bemærke.
Rigmor fra MTHøjgaard oplyste, at der er ca. 2 ½ uge tilbage af
gravearbejdet.
Trine Borake overtager det arkæologiske tilsyn resten af tiden, da SMJ går
på barsel i morgen.
Har holdt møde med Hans Rasmussen fra Krüger. Han havde tegningerne
over det bolværk jeg registrerede i april. Det stammer fra 1870´erne.
SMJ
07/06-05 til
22/07-05
Har jævnligt besøgt byggepladsen og ført tilsyn med gravearbejdet.
Gravearbejdet skrider frem, men intet af arkæologisk interesse har været
at bemærket. Jeg har aftalt med folkene på pladsen, at de ringer, hvis
noget dukker op.
SMJ
41
Opfølgning. Jeg har et par gange rundet pladsen – ofte i forbindelse med andre
anlægsarbejder i området. Det har ikke været noget arkæologisk at
bemærke og jeg er ikke blevet kontaktet.
Sagen er herefter afsluttet.
TB
KBM 3099, Kvæsthusbroen, Forsinkelsesbassin.
42
Bilag 12: Cd-rom
Cd-rom med det komplette digitaliserede materiale på KBM 3099, Kvæsthusbroen,
Forsinkelsesbassin.