Kirkenyt - Hårslev/Ting-Jellinge/Krummerup - Nr. 2 - 2015

KirkenytHårslev - Ting Jellinge - KrummerupKirkenytHårslev - Ting Jellinge - KrummerupKirkenytHårslev - Ting Jellinge - KrummerupKirkenyt

JUNIJULI

AUGUST2015

haarslevkirke.dk

tingjellingekirke.dk

krummerupkirke.dk

Mælkebøtte-barnet”

KirkenytHårslev - Ting Jellinge - KrummerupKirkenytHårslev - Ting Jellinge - KrummerupKirkenyt

Må man svinge i lysekronerne .. 3

Nyt fra kirkegården ................. 5

Fortælling fra sognet ............... 6

For de yngste ....................... 10

Sommerarrangementer ........... 11

Gudstjenester ....................... 12

SognevejviserSognevejviser

KirkenytRedaktion:

Tom Thygesen Daugaard(ansvarsh. redaktør), Carina Eriksen og

Marie Louise Dilling Hansen

Layout og produktion:Team Lynderup,tlf. 97 17 34 08.

Deadline for indlægtil næste blad:

10. juli 2015

Forsidebillede

Susie Daugaard - læs s. 6

Hvis kirkebladet udebliver

ring da til distributør Mogens Kessel

55 45 40 75

Formand for menighedsrådetKirsten Andersen,Skydevænget 4, 4262 SandvedTlf. 55 45 65 76Mail: [email protected]

Kirkeværge - HårslevNiels Andersen, Skydevænget 4, 4262 Sandved, Tlf. 55 45 65 76 Mail: [email protected]

Kirkeværge - Ting JellingeSussie Pedersen,Vådagervej 4, 4250 FuglebjergTlf. 58 18 89 03Mail: [email protected]

Kirkeværge - KrummerupAnne Nielsen,Nortvedvej 4, 4250 FuglebjergTlf. 55 45 34 23Mail: [email protected]

Hjemmesiderwww.haarslevkirke.dkwww.tingjellingekirke.dkwww.krummerupkirke.dkwww.naestvedprovsti.dk

Åbent i kirkenKirkerne er åbne på hverdagekl. 8.00-16.00,på helligdage i forbindelsemed gudstjenester.

SognepræstTom Thygesen DaugaardHårslev PræstegårdHårslevvej 29, Hårslev, 4262 SandvedTlf. 55 45 63 42Mail: [email protected]

Træffes bedst: Tirsdag til fredag kl. 12.00-13.00i Hårslev præstegård samt efter aftale.

Telefontid: Tirsdag-fredag kl. 12.00-15.00, mandag er fridag.

Graver - Ting-JellingeMaria Andreasen, tlf. 61 20 70 73Mail: [email protected]æffes tirsdag til fredag kl. 8.00-10.00

Graver - HårslevCarina Eriksen, tlf. 24 49 00 16Mail: [email protected]æffes tirsdag til fredag kl. 8.00-10.00

Graver i Krummerup Christian Christiansen, tlf. 30 48 09 10 Mail: [email protected] Træffes tirsdag til fredag kl. 8.00-10.00

KirkesangerAnja Johanson, tlf. 23 80 23 71Mail: friede@ofi r.dk

OrganistJan Winkler, tlf. 61 27 06 52Mail: [email protected]

Præ

ste

tan

ke

r

3

Må man svinge i lysekronerneunder gudstjenesten?Lad os være ærlige. De fl este med-lemmer af folkekirken bevæger sig kun ind til gudstjenester, når der er en grund til det – dvs. ved vielser, konfi r-mationer, dåb og begravelser. Og der-for kan der sagtens gå år imellem at man er i kirke. Derfor kan der sagtens opstå en smule forvirring over, hvad man gør. Hvad forventes der? Skal man have særligt pænt tøj på? Må man bruge sin mobiltelefon? Må man fotografere? Hvornår er det man rejser sig under gudstjenestens gang?

En første hovedregel er, at i kirken er alle lige. Der er ikke forskel på dron-ninger og tiggere, på kirkens faste ker-ne af kirkegængere eller helt nye, så der følger ingen privilegier med. Man må komme klædt som man vil, og man har ikke mindre ret til at være der end andre. Man er også særdeles vel-kommen, hvis man har en anden tro.

Den anden hovedregel er ’respekt’. Mange mennesker kommer i en særlig, andagtsfuld stemning, når de bevæger sig ind på en kirkegård eller ind i et kirkerum. Og det gælder i særlig grad, hvis man bevæger sig ind i et kirkerum under en gudstjeneste. Og det gælder i helt overvældende kraftig særlig grad, hvis man er i et kir-kerum under de såkaldte »sakramen-ter«, særligt hellige handlinger som dåb og nadver. Derfor styrter man ikke omkring på kirkegården og leger blin-

de buk over gravstene. Derfor dribler man ikke en bold rundt i et kirkerum. Derfor læser man ikke i sin medbragte bog, drikker af lommelærken eller tjek-ker sin mobiltelefon under gudstjene-stens prædiken. Det er klogt at slukke mobiltelefonen senest når gudstjene-sten går i gang. Og derfor holder man fuldkommen mund under selve dåbs-handlingen og altergangen.

Jeg har i Hårslev Kirke oplevet både at dåbsfølget, der stod omkring mig ved døbefonten, under dåben gav sig til at tale indbyrdes. Og en anden gang at gæsterne ved en dåb opfattede alter-gang som en pause i gudstjenesten hvor alle pludselig mumlede løs. Det ødelægger det altså for de kirkegæn-gere for hvem dåb og altergang bety-der noget, så det er ikke en god idé.

Af denne regel følger også at man ikke styrter omkring og fotograferer løs fra gode vinkler, når der er almindelig gudstjeneste. Det forstyrrer jo almin-

delige kirkegængere. Men et diskret foto generer de færreste, og ved særlige gudstjenester hvor der ikke er almindelige kirkegængere – vielse, bryllup, begravelse osv. – er det en sag mellem dem der indbyder til gudstje-nesten (brudeparret, nærmeste på-rørende til begravelsen osv.) og kirke-gængerne, hvordan man tillader foto-grafering. Så længe man lader perso-nalet i fred.

Det er også respektfuldt med alminde-lig anstændig adfærd. Man bander helst ikke i kirken, harker, fjærter og spytter eller kaster sig ud i seksuelle handlinger. Det virker altid så forstyr-rende. Bemærk dog: Amning er ikke en seksuel handling og helt i orden.

Krænkelser af kirkens rum med sex på alteret, fl uer i alterbogen eller satani-stisk graffi ti er til gengæld helt og al-deles forbudt. Skændinger, vandalise-ringer og tyveri er selvsagt politiets sag.

Man kan også notere sig at gammel tradition tilskriver, at man lægger sine våben og sin hovedbeklædning fra sig i våbenhuset. Vil man helt undgå vante kirkegængeres øjne i nakken, kan man med fordel følge denne tradition. Men der står ingen steder, at kasketter er forbudt i kirken.

Fortsættes på næste side

Præ

ste

tan

ke

r Hvordan er det så med larmende børn? Her gælder den første hovedre-gel: I kirken er alle lige. Et kirkerum er lige så meget for småbørn og teen-agere, som det er for pensionister, midaldrende og yngre. Hvis det med-fører barnehyl, så er det sådan, det er. Man må dog gerne instruere sine børn ikke at trække organisten i håret, ræk-ke tunge af kirkeværgen, hyle og skri-ge og løbe omkring, især ikke omkring alteret og op og ned ad prædikestolen (det har jeg prøvet under mit livs aller-første prædiken i Århus år 2000).

Alt sammen er det som i biografen under en fi lm. Her er det heller ikke behageligt hvis folk knevrer løs, taler i mobiltelefonen eller lader børnene lege foran fi lmlærredet under fi lmen. Det forstyrrer. Pli fra biografsalen kan med fordel overføres til pli i kirkerummet.

Til gengæld er man heller ikke limet til kirkestolen, og kirkedøren afl åses ikke under gudstjenesten. Det er helt i orden at forlade sin plads eller kirken under en gudstjeneste, og bliver ens børn urolige, er man velkomne til at tage dem ned til legetøjsafdelingen eller gå en tur med dem.

Ved konfi rmationerne er det blevet tradition, at nogle af konfi rmanderne afhentes foran kirken i store, dyre biler. Her vil jeg gerne som præst op-fordre til at det ikke sker på kirkens grund. Det har at gøre med den første hovedregel: Lighed. Det dur jo ikke at præsten holder en tale til konfi rman-derne der gør meget ud af at kirken er hellig grund hvor alle er lige, og hvor

det ikke handler om ens præstationer og egenskaber, men om bare at være. Og så modsiges man en halv time efter af dyre sportsvogne og limousi-ner, hvor nogle konfi rmandfamilier meget let kan føle, at de må skuffe deres konfi rmander, for det har de ikke lige råd til. Men jeg skal indrøm-me, at jeg personligt synes, at det er nogle fabelagtigt fl otte biler der står foran præstegården ved konfi rmatio-nerne.

En sidste faktor er kirkegang. Kirken er et dejligt sted, og gudstjenesten en dyb oplevelse. Alle er velkomne. Samtidig gælder det, at man kan være troende på sin egen måde. Det er ingen skam ikke at gå regelmæs-sigt til gudstjeneste. Til gengæld er

det ikke god tone at føre regnskab med hvem der kommer i kirke hvor tit.

Guds hus er rummeligt og for alle. Derfor er det heller ikke pinligt eller forkert, hvis man skulle glemme hvornår man rejser sig. Man skal bare gøre som de andre, og hvis man kommer til at sætte sig på første bænk, så man ikke kan se de andre, skal man bare følge præstens instruk-tioner. Men at rejse sig og sætte sig igen på rette tidspunkt eller kunne sin trosbekendelse er slet ikke hvad guds-tjenesten og god opførsel handler om.

Man skal bare helst undgå at genere andre unødigt, netop fordi kirken er for alle, og så slå ørene ud og lade tan-kerne vandre i kirkens særlige verden.

4

Fortsat fra forrige side

Konfi rmandernes køretøjer er fl otte, men hører ikke hjemme på kirkens grund.

5

Div

ers

eGravsten pånedlagte gravstederSom mange sikkert allerede har bemærket, er vi i gang med at omlægge pastoratets kirkegårde til et anderledes udtryk der er mere tidssvarende med de behov der er i fremtiden.

I den forbindelse vil en stor del af de nedlagte gravsteder blive ryddet, og mange af de gamle gravsten vil blive fjernet fra kirke-gården eller fl yttet til et andet sted.

I forbindelse med gravstedernes nedlæggelse fi k de pårørende mulighed for at fjerne stenen, men for at undgå ulykkelige mis-forståelser får I hermed tilbuddet igen.

I er derfor velkomne til at kontakte graverne og lave en aftale hvis I ønsker at afhente en sten. Afhentningen vil dog foregå på egen regning og kræver tilknytning til gravstedet.

De sten, der ikke er rettet henvendelse om inden 1. juli, vil blive betragtet som kirkegårdens ejendom.

Med de varmeste sommerhilsner Graverne

Oprydningaf vaserGennem længere tid har graverne haft et ønske om at få samling på vaserne på kirkegården, da de ligger i vejen ved lug-ning og hækklipning og fl ytter sig rundt på kirkegården ved blæsevejr.

Menighedsrådet har derfor nu givet tilla-delse til at vaserne indsamles og opbeva-res i stativer ved vandhanerne. Herfra kan du frit tage de vaser som du har be-hov for når du kommer på kirkegården.

Ønsker du at vaserne – eller måske bare en enkelt som har en særlig betydning – skal forblive på gravstedet, beder vi om at den bliver mærket med gravsteds-nummer. På den måde kan vi også altid fi nde vasens ’adresse’ hvis vinden fører den på afveje.

Vaserne indsamles fra 1. juli. Graverne

nedlagte gravsteder

Konfi rmationer 2015 Konfi rmeret 12/4 2015 kl. 9 Hårslev Kirke• Sascha Andersen• Natasia Nordstrøm Mack• Simon Straube Johansen • Albert Katborg • Benjamin Thillerup

Konfi rmeret 12/4 2015 kl. 11 Hårslev Kirke• Claudia Bettina Andersen• Kathrine Sig Dalgaard• Martine Andrea Pedersen

Konfi rmeret 19/4 2015 kl. 10 Krummerup Kirke• Jonas Ahrensberg Andersen• Alex Emil Back Enøe • Martin Elmeskov MortensenÅrets konfi rmander foran

Hårslev Sognegård

MælkebøttebarnetSusie Daugaard slås for at give de lokale arrangementer en social profi l. Hun vil gerne støtte dem, der kæmper med deres baggrund. Måske fordi hendes egen baggrund var svær.

Herlev, 1986:Hjemmet genlyder af vrede stemmer og klirrende fl asker. Susies stedfar har drukket igen, og når han er fuld, bliver han aggressiv. Lige nu er det Susies lil-lesøster på 5 år, han råber ad. Om lidt er det nok hendes mor igen. Susie er 10 år. Hun ligger på sin seng på sit værel-se. Døren er lukket. Hun ved godt at på den anden side af døren er verden kao-tisk, men i Susies verden er der fred.Hun læser, og historien skaber en lydtæt kuppel omkring hende. Herinde er der ro. Herinde er ord som åbner nye verdener. Her søger hun tilfl ugt når hendes egen verden bliver for brutal.

Herlev, 1991:Susie er 15 år nu, og hendes verdener har udvidet sig. Den ydre er delt op i tre: Skolen, vennerne og hjem. Hun elsker at gå i skole, elsker at lære og følger et kursus i psykologi i ungdoms-skolen om aftenen. Vennerne fylder mere og mere i hendes liv. Hun tilhører en gruppe som er tæt knyttet sammen. Musikken, tøjet og gruppens identitet stammer fra hard rock miljøet. Susies yndlingsband er Guns N’ Roses. Deres musik og især teksterne udtrykker tanker og følelser som hun kan genkende, og hun kan få afl øb for vreden, frustrationerne og alle de knap så defi nérbare følelser igen-

nem musikken. Følelser der alle sam-men hører med til at vokse op i et misbrugsmiljø. Hjemme er alt præcis så kaotisk som det altid har været. Susie søger stadig tilfl ugt i sine bøger, men nu også i musikken.

Hårslev, 2015:I dag er Susie 38 år. Hun er uddannet lærer, læser pædagogisk psykologi på Århus Universitet og er gift med sogne-præsten, Tom. Hun er det der kaldes et mælkebøttebarn; et menneske der er vokset op under svære vilkår, men har været sejlivet nok til at klare sig og blomstre. Når man møder Susie, kan man hverken se eller høre opvæksten på hende, for Susie er ikke sin fortid, men den spiller alligevel stadig ind på hendes tanker og følelser. Som mange ved, har mennesker der er vokset op i et misbrugsmiljø, for eksempel ofte problemer med at have tillid til andre. Et andet eksempel er at de tit har en – mere eller mindre bevidst – udvidet indsigt i det som Susie kalder at ’hustle’.At hustle er en tillært overlevelsesme-kanisme hos mange børn fra misbrugs-familier. De lærer at lynafl æse andre menneskers sindsstemning og tempe-rament, og hvilke svar som vil spare dem for problemer eller hjælpe dem til det de gerne vil opnå.

Susie fortæller: »Det er noget jeg har observeret hos andre der også er vok-set op på bunden af samfundet og i misbrugsfamilier, og det har været meget bevidst for mig at fravælge det. Jeg synes det er manipulation. Jeg har jo været frivillig medarbejder på Dia-logcentret (et center der hjalp menne-sker som forsøgte at bryde med reli-giøse sekter og organisationer, og i øv-rigt stedet hvor Susie mødte Tom), og her gik kampen mod de sekteriske grupper netop på at grupperne/lederen manipulerer med medlemmerne. Jeg valgte ret tidligt at leve mit liv ærligt selvom det ville være lettere at mani-pulere og hustle, netop fordi jeg ved hvordan det gøres. Det handler i bund og grund om at se mønstre i andre menneskers adfærd, og det er, måske på grund af min opvækst, en af de ting jeg er god til.«

Susie mener, at netop bevidstheden om hvordan manipulationen kan fore-gå, hjalp hende i arbejdet på Dialog-centret, ligesom det også er hendes viden om dette der gør hendes kær-lighed til hendes fag, psykologien,så stor.

»Psykologi handler jo egentlig om at fi nde mønstre i menneskelig adfærd,« siger hun.

Fo

rtæ

llin

g f

ra s

og

ne

t

6

7

Susie kunne godt tænke sig et større socialt engagement i kirken, og ikke kun i form af økonomisk hjælp, men et engagement som gør ikke kun problemerne, men mennesker-ne i dem mere nærværende for os.»Kirken er generelt ret god til at holde arran-gementer for de mennesker som kommer her i forvejen,« siger hun. »Det skal der selv-følgelig ikke laves om på, men jeg kunne godt tænke mig nogle arrangementer der lagde op til et større personligt engagement i socialt arbejde. Vi er et lille samfund herude, langt fra belastede miljøer, og nogle gange kan socialt udsatte mennesker virke så fjerne at de bliver helt uvirkelige.«

Som første skridt på vejen er Susie initiativ-tager til et foredrag med foreningen TUBA i sognegården i maj. TUBA er en rådgivnings-organisation som hjælper børn og unge der er vokset op i familier med alkoholproblemer.

Senere kunne hun godt tænke sig at indlede et samarbejde med Blå Kors eller Kirkens Korshær, begge organisationer har gode projekter hvor de beskæftiger sig med blandt andet hjemløse. Susie ønsker sig at få dem ud til foredrag. Kirkens Korshær afholder ganske vist allerede foredrag – se-nest med en repræsentant fra en varmestue i Næstved – i forbindelse med deres for-års- og efterårsmøder, men Susie er bange for at sammenhængen får især yngre men-nesker til at holde sig væk. Det er en ud-bredt opfattelse at Kirkens Korshær består af søde, gamle damer der hækler og strik-ker, og deres møder virker måske henvendt til denne lukkede kreds. Måske kan vi alle have fordel af foredrag som ikke er i for-bindelse med organisationens møder. Herudover kunne Susie godt tænke sig at inddrage organisationerne aktivt i konfi r-mandundervisningen.

»Mange af vores børn forstår knap nok at hjemløse fi ndes i virkeligheden, og jeg tror at det vil være godt for dem faktisk at møde udsatte mennesker og opleve at de er rigtige, levende personer.«

Lysten til at skabe indsigten, og dermed forhåbentlig engagementet, stammer også fra Susies egen baggrund: »Jeg kender bun-den af samfundet, og derfor ved jeg at man skal kæmpe for de svage. Det er arrogant at tro at alle har et valg. Jeg kan ikke bare sige ’Jeg klarede det. Så kan de også’, for vi har ikke alle samme muligheder for at foretage det valg.«

Muligheden for at give udsatte børn bedre valg er motivationen for det projekt som i øjeblikket ligger på tegnebrættet, for hvad

Mælkebøttebarnet

Fortsættes på næste side

Susie har søgt tilfl ugt i bøgernes verden

Fo

rtæ

llin

g f

ra s

og

ne

t

8

mener Susie selv gav hende mulighe-den for at bryde med sin opvækst? For at besvare det spørgsmål vender vi tilbage til den lille pige der lå på sin seng og læste, mens hjemmet var kaos omkring hende. Og til teenagepigen som læste bøger, lyttede til musiktek-ster og gik til psykologiundervisning i ungdomsskolen. Ifølge Susie var det ordene der hjalp hende.

Ordene – bøgerne og teksterne – åbne-de andre verdener for hende, gav hen-de fl ere spejle at refl ektere sig selv i og udviklede hendes sprog. Med sproget kom muligheden for at sætte ord på sine tanker og problemer, ikke kun over for andre, men i særdeleshed for sig selv. Når først problemerne kan beskri-ves, kan de sorteres, og endelig kan man bruge sproget til at formulere løsninger. Og løsningerne er dem der fører til de gode valg.

Susie har derfor taget initiativ til et ar-rangement der skal engagere pastora-tet i foreningen Læs for Livets arbejde. Læs for Livet er en ret ny forening som indsamler brugte bøger med det formål at skabe biblioteker til hjem og centre som huser socialt udsatte børn og un-ge. Mange af disse børn har i dag slet ikke adgang til bøger på samme måde som børn fra stabile hjem har, og det er dette som Læs for Livet ønsker at lave om på.»Det handler om at skabe et rum,« si-ger Susie. »Et rum som de kan trække sig tilbage til når de har behov for ro. Et rum hvor de kan udvikle sig.«

Hvis alt går efter planen, starter arran-gementet og forhåbentlig engagemen-

tet op til september med et foredrag med Læs for Livet, og så skal der sam-les bøger ind. Håbet er i første omgang at få involveret egnens børnefamilier, institutioner, skoler og måske også det lokale erhvervsliv. På længere sigt er der også en drøm om at få sat bog-indsamlingskasser op i kirkerne, for et af Læs for Livets nuværende udfor-dringer er at de mangler steder uden for København hvor folk kan indlevere deres brugte bøger.

Susie er dog også involveret i knap så alvorstunge projekter ved kirken. Blandt andet er det hende der står bag den nye tradition med påskeægsmaling, og hun er også dybt involveret i konfi rman-dernes Halloween-løb.

Hun fortæller at hun altid har været glad for horrorgenren inden for både litteratur, fi lm og spil, og nu har hun fundet endnu en måde at nyde uhyg-gen på. Dels til Halloween-løbet, men også via et medlemskab i Næstveds Rollespilsforening hvor hun hjælper til

ved zombie-rollespillet ’De Vaklende Døde’ for børn og unge. I den forbindelse har Susie taget et sminkekursus hvor hun lærte at skabe specielle effekter som sår og andre frastødende detaljer som er grund-læggende for skabelsen af en skræm-mende zombie. Dette talent har kon-fi rmanderne fornøjelsen af at opleve til Halloween-løbet, mens Susie ved sidste års græskar-arrangement med mindre børn beviste at hun også kan sminke til knap så uhyggelige væsner som en tiger og en sommerfugl.

Og imellem arrangementerne husker Susie at nyde den tilværelse hun har kæmpet sig til. Hun passer sine stu-dier, hygger sig med parrets dyr, maler, læser en masse bøger, ser gyserfi lm og tæver Tom i diverse konsolspil.

Hun er måske ikke indbegrebet af det – lettere gammeldags – billede de fl es-te har af en præstefrue, men som hun selv siger, er det jo ikke en stillings-betegnelse. Hun er ikke en slags tilbe-hør der fulgte med præsten, og selv om hun gerne repræsenterer kirken som hans hustru, er hun først og frem-mest Susie. Hverken mere eller mindre.Vi vil derfor næppe fi nde hende hæk-lende eller strikkende til et møde i Kir-kens Korshær (skal sandheden frem, kan hun hverken hækle eller strikke), men det betyder ikke at hun mangler interesse eller engagement i kirken og det sociale arbejde. Tværtimod. Susie brænder for at gøre en forskel for de svage, og hun håber at vi alle vil være med.

Carina Evytt Eriksen

Fortsat fra forrige side

SusieDaugaard

9

FødselsregistreringFra d. 1. oktober 2010 er det jordmoder der fødselsregistrerer barnet og udleveret cprnr. Hvis forældrene ikke er gift, skal der stadig laves en Omsorgs- og Ansvarserklæring og denne blanket skal registreres ved Sognepræsten/kirkekontoret inden 14 dage efter barnets fødsel. På www.personregistrering.dk kan man fi nde blanketten Omsorgs- og Ansvarserklæring samt blanket til navngivning.

Navn og dåbKontakt præsten i god tid for aftale om kirke og dato for dåben. Her aftales en dato for gennemgang af den kirkelige handling i forbindelse med dåben enten i præstegården eller i eget hjem. Tænk over hvem fadderne skal være (mindst 2 og højst 5) – præsten har brug for fulde navn og adresse på fadderne.

Konfi rmationSe omtaler i lokalavisen for ind -skrivning af konfi rmander til kon-fi rmation/konfi rmandundervisning.

VielseVed vielse kontaktes præsten om tid og sted. Samtidig kontaktes vielseskontoret i den kommune man er bosiddende, for at få udfærdiget en prøvelsesattest. Prøvelsattesten med bringes til den efterfølgende samtale hos præsten om vielsens forløb eller til kirkekontoret. Det er en god ide inden samtale med præsten af overveje hvilke salmer man ønsker sunget (normalt 4) om kirken skal pyntes og af hvem.

Begravelse/ dødsfaldAnmeldes til sognepræsten på døds-anmeldelse senest 2. hverdage efter dødsfaldet. Herefter aftales tidspunkt for samtale med sogne-præsten om den kirkelige handling. Det er en god ide at overveje salmer. Gravsted aftales med graver eller kirkeværge.

Sådan gør jeg ved...

Leje af Hårslev SognegårdDet er muligt at leje Sognegården til forskellige arrangementer, begravelseskaffe, borgermøder, bylagsmøder og lign.

Dette kan ske ved henvendelse til sognepræsten, som skal være oriente-ret, da det er hans gårdsplads der benyttes, eller til formand Kirsten Andersen, tlf. 55 45 65 76. Prisen er 500 kr. pr. lejemål, og de nærmere retningslinier aftales med formanden. Menighedsrådet

Menighedsrådet afholder menighedsrådsmøde hver 3. onsdag hver måned undtagen juli og december måned.

Alle møder afholdes i Hårslev Sognegård. Møderne er offentlige og dagsordenen offent-liggøres i udhængsskabet ved alle tre kirker.

Menighedsrådsmøder

Døbte siden sidst

• Sophia Inger Bjergsted, døbt i Hårslev Kirke 18/1 2015

• Jasmin Rita Bøgested Jensen, døbt i Hårslev Kirke 22/3 2015

• Tammie Ersgaard Hansen, døbt i Hårslev Kirke 4/4 2015

Viede siden sidst

• Nadja Nissen Degnebolig viet til Christina Ingemann Als i Krummerup Kirke 26/12 2014

• Lena Marianne Balling viet til Nickolai Hove Trab i Hårslev Sogn 25/4 2015

Døde siden sidst

• Per Hjordrup, død 17/12 2014, begravet i Hårslev Kirke 23/12 2014

• Christian M Nielsen død 5/1 2015, bisat Krummerup Kirke 13/1 2015

• Eva Damgaard Sørensen, død 6/1 2015, begravet i Hårslev Kirke 10/1 2015.

• Vallis Merete Kessel, død 10/3 2015, begravet i Krummerup Kirke 14/3 2015

Navnenyt

Fo

r d

e y

ng

ste

10

Friske ispinde med græskinspireret yoghurt,

fl øde og hindbær. Glukosesiruppen gør isen

blød og cremet.

12 stk. pr. portion

Du skal bruge:

100 g frosne hindbær

2 dl piskefl øde 38%

1 1⁄2 dl glukosesirup

1⁄4 tsk vaniljepulver

4 æggeblommer

100 g fl ormelis

225 g græskinspireret yoghurt 10%

Sådan gør du:

Kog hindbær i 1 min. og lad dem køle af. Kog

fl øde, glukosesirup, og vaniljepulver op. Lad

det køle af. Pisk æggeblommer og fl ormelis

luftigt. Vend hindbær i æggeblandingen.

Tilsæt yoghurt og fl ødeblandingen. Rør til en

ensartet masse. Fordel blandingen i 12 isforme

eller plastikglas (ca. 1 dl i hvert glas) og frys

dem i ca. 2 timer. Sæt en træpind i hver is og

frys isene i mindst 3 timer.

Tip: I stedet for frosne hindbær kan du bruge

friske hindbær. De skal ikke koges, men bare

moses, inden de kommer i blandingen.

Hindbærispindemed yoghurt

Farvelæg tegningen

Sommerfugl Navn:_____________________ Klasse:_____

Materiale ID: COL.7.1.1.da www.gratisskole.dk

Sandved gruppeUlvemøde: Tirsdage fra 17.00 - 18.30 Tropsmøde: Tirsdage fra 18.30 - 20.30Kontaktperson: Anders Grønne, tlf: 27261415

Se mere på www.spejderweb.dk

KFUM-spejdernei Tornemark

Måske ikke helt, men vores hjemmeside for Hårslev, Ting-Jellinge og Krummerup kirker har igennem længere tid været forældet, og det er nu ikke muligt at opdatere den længere. Derfor vil der i den kommende tid ikke komme noget nyt på hjemmesiden, men til gengæld arbejder vi

i menighedsrådet på at få lavet en ny fl ot hjemmeside med samme layout som vores kirkenyt.Vi skulle gerne have en ny hjemmeside klar inden sommerferien.Den nye hjemmeside skal ikke erstatte Kirkenyt, men være et supplement hvor

alle hurtigt kan få et overblik over kom-mende arrangementer, gudstjenesteliste, kontaktoplysninger, praktiske oplysninger og forhåbentligt meget mere.

Marie Louise Dilling Hansen

Hjemmesiden er gået af mode i folkekirken!

1 1

Er I blevet gift eller har

I fået jeres barn døbt?

Vi vil gerne have tilsendt billede

og info til Kirkenyt på mail:

[email protected]

(Tom Daugaard), så vil I kunne

se det i det kommende

Kirkenyt.

Graffi ti i kirkenHelt så galt er det ikke, men årsagen til dette indlæg er, at vi fremover vil have en rullende udstilling af forskellige kunstnere i Sognegården i Hårslev af cirka 2-3 måne-ders varighed.

Alle er velkomne til at få udstillet deres værker – store som små. Billederne behø-ver ikke have et religiøst tema. Institutioner er også meget velkomne til at få deres billeder hængt op. hvis nogle børn

ønsker at lave en ud-stilling. Hvis dette har vakt en interesse, så kontakt Kirsten An-dersen på tlf. 40 28 56 44 eller [email protected]

Sommer i pastoratetVi håber på godt vejr og byder alle velkommen til bål,

udendørsgudstjenester, grill, godt humør og samvær.

7. juni kl. 16.00 afholdes havegudstjeneste i Hårslev

Præstegårdshave. Efterfølgende er der fællesspisning med grill.

23. juni fejrer vi sankthansaften i Hårslev.

Vi starter med gudstjeneste i kirken kl. 19.00, og går derefter

i haven til bål, båltale og sang. Årets taler er endnu ukendt.

26. juni kl. 19.00 gentager vi succesen fra sidste år

med en teltgudstjeneste ved Haldagermagles gadekær.

Efterfølgende vil der være kaffe og kage.

6. september kl. 14.00 afholdes årets anden havegudstjeneste

i Hårslev Præstegårdshave.

Efterfølgende er der fællesspisning med grill.

Sommer i pastoratet

Efterfølgende er der fællesspisning med grill.

Vi starter med gudstjeneste i kirken kl. 19.00, og går derefter

med en teltgudstjeneste ved Haldagermagles gadekær.

Ka

len

de

r✂

Dato Beskrivelse Hårslev Ting Jellinge Krummerup

JUNI

Søndag 7. 1. søn. e. trinitatis 16.00 Udendørs-gudstjeneste og grilli præstegårdshaven

10.30

Søndag 14. 2. søn. e. trinitatis 10.30 9.00


Tirsdag 23. Sankthansaften 19.00 Aftengudstjeneste + sankthansbål med tale + kaffe i sognegården

Torsdag 25. 19.00 Udendørs gudstjeneste ved gade-kæret i Haldagermagle


JULI





AUGUST


Søndag 9. 10. søn. e. trinitatis 10.30




SEPTEMBER

Søndag 6. 14. søn. e. trinitatis 16.00 Præstegårdshave+ grill

10.30


Der er kirkebil til hver gudstjeneste. Ring til Lillians Taxi, tlf. 29 16 68 31. Husk at oplyse, hvis du medbringer et ganghjælpemiddel eller en kørestol. Informer også gerne graver

Documents

Kirkenyt - Hårslev/Ting-Jellinge/Krummerup - Nr. 2 - 2015