KJØBENHAVNS

ØLHANDLERFORENING

V F 1875.

UDGIYET AF FORENINGEN

F ANLEDNING AF

25 AARSDAGEN FOR DENS STIFTELSE

VIGGO ALSTBUP.

KJØBEXHAVN. TRYKT 1 AlJ(i. ANDKRSKNN BOGTRYKKERI.

1900.

. ; \

wm\

KJØBENHAVNS

ØLHANDLERFORENING

AF 1875.

UDGIVET AF FORENINGEN I ANLEDNING AF

25 AARSDAGEN FOR DENS STIFTELSE

VED

VIGGO ALSTRUP.

KJØBENHAVN. TRYKT I AUG. ANDERSENS BOGTRYKKERI.

1900.

Som en Erindring for Medlemmerne om de 25 Aars Begiven-heder udsender Foreningen i Anledning af Jubilæumsdagen dette lille Festskrift. Forhaabentlig ville ogsaa de, der nære Interesse for Foreningen og dens Virksomhed, gjennem de givne Meddelelser faa et Indtryk af, hvad den under god Støtte fra dem, hvem den naturligt var henvist til at samarbejde med, har tilstræbt og op-naaet 'paa det faglige som paa det filantropiske Omraade.

Til den lille fragmentariske Fremstilling af Ølhandelens Hi-storie ere som Kilder benyttede: Raadstuearkivar, Dr. O. NIELSEN:

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse I—VI. Dr. TROELS LUND:

Danmarks og Norges Historie i Slutningen af det 16. Aarhundrede. Dr. A. FRAENKEL: Gamle Carlsberg, samt nogle gamle Pjecer og Avisartikler.

ET BLIK PAA ØL HAN DELENS HISTORIE.

ØLHANDLERSTANDEN i sin nuværende Skikkelse er af ny Dato.

Det er det mægtige Opsving, som Ølindustrien har taget her hjemme, siden det første Bajerskøl bryggedes paa Gamle Carls-berg, kort før dette Aarhundredes Midte, og det Samarbejde, der i fælles Interesse efterhaanden opstod mellem Bryggerierne og Af-tapperne, der har skabt den.

Men da 01 jo fra de ældste Tider, om hvilke Sagn og Historie melder, har været kj e n d t — omend fra først af kun som en kostbar Nydelse ved festlige Lejligheder — og meget tidlig blevet saa udbredt, at det kan benævnes n a t i o n a l Drik, har der selvfølgelig allerede i meget gamle Dage fundet H a n d e l med 0 ] Sted. Ganske vist var det danske 01 gjennem Aarhundreder et hjemme-lavet Produkt, men det var dog ogsaa Gjenstand for Handel, og tydsk 01, der stod meget højt over det danske, indførtes samtidig og var en stærkt efterspurgt Handelsvare.

I Kjøbenhavns Byret af 1254 omtales allerede Ølliandlere, idet det her hedder, at „de, der sælge 01 i Boder, skulle aarlig betale 2 Øre (9 Kr. 25 Øre?) i Ølgjæld." Det har vel nok tildels eller væsentlig været til Fortæring paa Stedet, at der i disse Boder solgtes 01, men Ølhandel har jo iøvrigt lige op til Nutiden været nær knyttet til Udskjænkning. Da det tydske 01 som sagt var saa godt, og det danske saa daarligt, at man brugte Betegnelsen: „almindeligt dansk 01 og det, som værre er," have de gode Øl-handlere eller Ølhandlersker — thi i alt Fald i noget senere Tid

var det oftest Kvinder, der „solgte 01 i Boder" — ikke modstaaet Fristelsen til at bedrage Kunderne efter en større Maalestok, dels ved at at levere for knapt Maal og dels ved at spæde det stærke, tydske 0 1 op med dansk. Den Roskilde Bisp INGVEB — Kjøben-havn stod jo paa hin Tid under Roskilde Bispestol — paalagde da ogsaa i 1281 sin Foged og Raadmændene i Kjøbenliavn at fast-sætte Maal og Pris paa Øllet, navnlig det tydske, som „til Skade for Kjøberne og Ødelæggelse for Sælgernes Sjæle" solgtes med ubestemt og for ringe Maal. Ølboderne vare iøvrigt berygtede for alskens Uorden og Slagsmaal; et gammelt Ordsprog siger: „Altid opstaar Kiv i Ølkonens Hus."

Christoffer af Bayerens Stadsret af 1443 bestemmer, at Borg-mestre og Raad for Fremtiden skulle have en „Stadskjælder", altsaa en Raadhuskjælder, hvori de skulle sælge tydsk og andet fremmed 01 „for muligt Kjøb", hvilket vil sige til en rimelig Pris. Salget skulde ske i Kandevis, og i denne Kjælder, der altsaa skulde yde en Garanti baade for Varens Godhed og Pris, synes det ikke at have været tilladt at have siddende Gjæster. I samme Stadsret hedder det: „Item maa hver Mand, som Borger er, ogsaa foruden udi Kroen sammeledes have tydsk 01 fait udi deres Hus med deres Gjæster at drikke og intet ud at sælge i Kandetal, og derfor skulle de give Kongen 2 Øre Penninge om Aaret, en Øre om Vinteren og en Øre, som er om Sommeren." „Item maa liver Mand, baade Borger og Kroerske, have dansk 01 fait baade inden Hus og uden Hus at sælge for Penge." Handel med dansk 01 var altsaa fri Næring, og hver Borger maatte baade have Øltapning i Ølhuse og i sit eget Hus for siddende Gjæster. Bryggerne synes 1422 at have været i Laug med Kjøbmændene og regnes for lige med dem, ikke med Haandværkere; 1525 vare de et Laug med 2 Oldermænd.

I Aaret 1461 forbød CHHISTJERN I, at nogen maatte udtappe eller sælge Emckerøl eller andet fremmed 01, førend Fogden med Borgmestre og Raadmænd havde smagt derpaa og bestemt Prisen; af hvert Fad Emckerøl skulde de have 4 Skilling og af Ham-burgerøl 2 Sk. Emckerøl er formodentlig det samme, der senere kaldes Emstøl (Eimbecksche Bier). Andre Sorter af det tydske, holdbare og stærkt alkoholholdige 01, som indførtes vare: Mumme (fra Brunsvig), Pryssing (fra Preussen), Hamburgerøl; endvidere 01 fra Rostock, Stralsund, Barth, Wismar og Lybeck o.m.fl. 1475

bestemtes det, at Kongen skulde have et Lod Sølv af hver Læst tydsk 01, og en Tønde deraf maatte ikke sælges dyrere end 18 Skilling. 1516 tillodes det Byen ogsaa at nyde den halve Accise af Vin og fremmed 01, ligesaa af den Afgift Bryggerne skulde give af deres Brygning.

Under CHBISTJEBN II kom der en Standsning i Indførselen af det tydske 01, idet denne Konge, forat hæve den indenlandske Ølindustri, forbød at indføre tydsk 01; men dette Forbud ophævedes strax efter Kongens Fald.

I et Kongebrev af 1548 omtales „den store Guds Fortørnelse og Uskikkelighed, som kommer af det meget tydske 01, som ud-tappes, besynderligt iblandt løst Folk i P o t t e tal udi smaa Boder og udi andre ubekvemme Steder," og det paalægges Magistraten hvert Aar at beskikke 4 bosiddende Borgere, der skulde udsælge godt og uforplumpet, tydsk 01 til den Pris, Magistraten satte, og naar nogen af Kongens Raad eller andre gode Mænd vilde kjøbe en eller to Tønder, skulde de omtalte fire Mænd ikke have større Vinding end 4 Hvid paa Tønden. De bleve saaledes et Slags Ølhandlere en gros. Det hedder endvidere, at det skal være hver Herbergerer frit for at sælge tydsk 01 i sit eget Hus i Pottetal til sine Gjæster, men i Krohus maatte herefter ikke udtappes andet end dansk 01, der kun maatte kjøbes af Bryggerne. De selv og de, der havde kjøbt af dem, vare de eneste, der maatte sælge dansk 01 enten i store eller smaa Partier, og fremmede Skippere og Kjøbmænd vare forpligtede til alene af dem at kjøbe Skibsøl. Men saa skulde der ogsaa altid brygges godt 01, og det skulde sælges efter den Taxt, Magistraten satte. Den almindelige For-kjærlighed for Rostockerøllet har dog sikkert snart bragt disse Bestemmelser til at ophøre.

Et halvt Aars Tid efter ses Handelen med tydsk 01 overdraget 12 Borgere, der holdt almindeligt Herberge. Disse og ingen andre maatte nu sælge tydsk 01 i Tønder og Potter, baade i og ud af Huset, efter den af Øvrigheden satte Pris. Enhver anden, som førte tydsk 01 til Staden, maatte ikke uden speciel Tilladelse sælge det til andre end disse. Det dyreste 01 var Pryssing; det kostede 12 Penning Potten; det billigste var Bartsøl: det kostede 3 Penning.

Dette Privilegium synes dog ikke at have været af lang Varig-hed; allerede 1593 var der saa mange, at de fik en formelig

Laugsskraa, som Følge af Klager over, at andre, uberettigede gik dem i Næringen. Lauget bestod dog næppe i mange Aar.

Handel og Udskjænkning af tydsk og dansk 01 gik imidlertid stadig sin Gang i Ølhusene. Og tæt er der blevet drukket. Peder Palladius omtaler i et Skrift fra 1569 „hine Slemmere og Demmere, som lade dem daglig finde i Ølkonens Hus, først til Brændevin om Morgenen, dernæst opad Dagen til Tydskøl, paa det sidste om Aftenen til Pryssing, med al den Slemhed, der hænger vod."

En kgl. Befaling af 1578 paalægger „Kroger og Krøgerske, som 01 sælge og fortappe," at give Magistraten 2 Skilling danske for hver Tønde tydsk 01 og 1 Skilling for hver Tønde dansk, de udtappede. I 1591 gjentages Befalingen, men Afgiften sættes til 2 og 1 Skilling lybsk, hvilke Penge de, der solgte til Krogerskerne, selv skulde opkræve hos disse og derpaa indbetale til Magistraten. Denne Afgift vilde Tydskølsførerne ikke yde, og efter nogen Strid kom det til et Forlig, saaledes at Magistraten gav Afkald paa den halve Del af Accisen, imod at Ølhandlerne betalte i rode Penge en halv Gylden af hver Læst 01. Aaret efter forbydes det „Kro-erske" at sælge dansk 01 i Pottetal, uden hvad de have kjøbt hos Borgerne; da blev det ogsaa forment Bryggerne at give deres „Kruerske" hver tyvende Tønde 01 i Fortjeneste eller fri Drager-løn. Enhver Brygger havde nemlig sit Udsalg at levere til, og hver den Brygger, der ved Gunst, Gave eller nogen Argelist tog nogen af sine Laugsbrødres Kunder fra ham, skulde give Bøde de to første Gange, men tredie Gang skulde han have sine Laugs-rettigheder forbrudt.

Hvad der i det 16. Aarhundrede konsumeredes af 01, og det i alle Samfundslag og af begge Kjøn, forekommer rent ud ufatte-ligt, selv om man jo maa erindre, at Drikke som The og Kaffe ikke kjendtes. Det var enorme Kvantiteter. Medens i tidligere Tider en 4 Potter daglig pr. Individ havde været normalt Forbrug, steg Kvantumet nu til en 8 å 10 Potter om Dagen, og dette Tal kunde i mange Tilfælde multipliceres baade med 2 og 3. Af et gammelt Regnskab fra 1590 ses det, at Hofmarsken fra Stockholm Slot den 9. November, „der ikke var nogen Festdag," nød lidt over 4 Potter til Frokost; og til Middag og Aften nød han tilsammen 22 Potter, ialt altsaa 26 Potter. Hr. Niels Gyldenstjernes „Barn" fik sine 11 Potter, og tvende Jomfruer, der vare „syge", nøjedes af denne Grund med kun 51/? Potter til Middag og 4 Potter til

9

„Natøl". Til Kolding solgtes engang i 1578 i Anledning af Dron-ning SOPHIAS Nedkomst 9 6 0 Tønder Rostockerøl, 6 0 Tønder Barst, 20 Fade Ernst og 6 Fade Pryssing. Til samme Slot i 1580 i An-ledning af Gjæsternes Gjennemrejse til Forleningshøjtidelighederne i Odense 1200 Fade Rostockerøl, 36 Tønder Barst, 12 Fade Emst og 5 Fade Pryssing. Og da „Papegøjegildet" i Aalborg i 1553 havde „Fastelavnsdrik" mødte de 96 Brødre, og de gave hver 1 Tønde tydsk 01, „hvilket 01 altsammen blev i samme Lagdrik op-drukket." Selv om Gildet, som Regel var, har varet Ugen ud, har hver Deltager dog sat sine 20 Potter af det stærke, tydske 01 pr. Aften til Livs.

Kongens Ophævelse af Laugstvangen 1613 havde skadelig Indflydelse paa Ølbrygningen og medførte, at Privatfolk gave sig til at være Ølhandlere, idet de solgte deres hjemmebryggede 01; navnlig Haandværkerne dreve ligefremme Ølforretninger. Den 16. Marts 1621 forbødes Indførselen af fremmed 01 - - undtagen Prys-sing — for at ophjælpe den indenlandske Ølindustri, og Aaret efter omtales i en kgl. Forordning den „Uskikkelighed", der her udi Byen foraarsages deraf, „at det enhver er frit fore udi sit eget Hus 01 at brygge, hvorfor baade ere mange Slags 01, saa og enhver det efter sit eget Tykke kan godt og ondt brygge og det som de selv ville sælge og afhænde." Der fastsættes nu visse Bryggergaarde - dengang 114— der fik Stadfæstelse som „rette Bryggergaarde". De forskjellige Slags 01 skulde hvert Aar taxeres af visse Tilforordnede, og Vragere skulde tilskikkes til at vrage og cirkle (mærke) Øllet, før det maatte sælges. De almindelige Øl-sorter vare 3 Slags brunt 01, nemlig: Dobbeltøl til 3 Rdl. Tønden, Middeløl til 2 Rdl. og Sletøl til 1 Rdl. en forholdsvis meget høj Pris. Der bryggedes dog til Tider andre Sorter. Saaledes nævnes Gosebryggeriet (Gaasegade) ved Vandkunsten; endvidere Bryhan, som DITLEV HANSEN i 1 6 3 3 fik Privilegium paa at brygge i 8 Aar, ligesom ANDERS W E B N i 1 6 6 0 fik Privilegium paa at brygge et nyt Slags 01, som han selv havde opfundet, og som han „for-haaber saa velsmagende og behagelig at vorde, som næppelig her i Riget tilforn skal være brygget."

I 1687 bortforpagtedes K o n g e n s B r y g h u s , der stammede fra Midten af det 1 5 . Aarlmndrede til en privat Mand, PETEK

KLOVMAND, med Eneret til at forsyne Hofholdningen, Kastellet, Flaaden m. m. Han kunde brygge flere Sorter 01; han solgte

10

billigt, og han gav Kredit. Han generede Bryggerne saa meget, at det 1701 blev ham forbudt at handle med Øltappere og Kro-holdere. Det hjalp dog ikke, og 1739 forpagtede Bryggerne selv Kongens Bryghus,

Efter Laugsartiklerne af 1687 er al Brygning til Salg for-beholdt Lauget, og dette Aar indførtes den saakaldte „Omgangs-brygning" eller „Ligning", hvorved forstodes, at den aarlige Produktion af 01 fordeltes mellem samtlige Producenter, saaledes at enhver i Aarets Løb bryggede lige meget. Øllets Pris saavel-som det Kvantum, der maatte udbrygges af et bestemt Kvantum Malt, skulde to Gange aarlig fastsættes af Magistraten. Intet 01 maatte sælges uden at være vraget, og det forbødes at kreditere Udskjænkeren. Omgangsbrygningen ophævedes 1660, gjenindførtes for en kortere Tid i 1723 og endelig i 1739.

Var nu end det tydske Øls Indførsel for en Del hæmmet, slog man sig dog ikke derfor til Taals med det danske. Nu havde man efter en større Maalestok begyndt at drikke Vin i højere Kredse og Brændevin — baade i høje og lave.

Ø l t a p p e r n e , der endnu ofte kaldes Kroersker, skjøndt Kvinderne i denne Næring nu kun vare faa, vare naturligvis af Vigtighed for Bryggerierne. Disse klagede 1695 over, at der var for mange Øltappere og over den store Kredit, de vilde have. I en Magistratsskrivelse af 7. Marts s. A. hedder det i denne An-ledning: „Øltappere er en almindelig Næring, som alle Slags unge Folk, som komme i Ægteskab sammen og intet andet har lært og intet andet vide, gjerne antager, og er en Næring, bekvem for fattige, eftersom de den uden Bekostning og stort Forlag kunne anfange, og omendskjøndt de ere saa fattige, at de ikke kunne betale en Tønde 01, saa kunne de dog komme dertil, naar de kun kunne skaffe Kredit for den første Tid, ved hvilken Næring somme ere komne frem, og somme ere gaaede tilbage, alt efter Folkenes Humør, Arbejde og Forstand. Det er Folk, som mest formeres af Tjenestefolk som Kudske, Lakajer, Bryggersvende, Gaardskarle, Arbejdskarle, Koffardibaadsmænd og adskillige Haandværkssvende, ja Mestre, Maltgjørere, Brændevinsbrændere og andre Handelsfolk, naar deres Næring slaar dem fejl. I dette Tal kommer ogsaa des-værre Soldater, Tøjhusfolk og Kongens Baadsfolk ikke til ringe Præjudice, hvilke Kroersker boer overalt udi alle Gader og Stræder, i Lejehuse og Kjældere. Bestemtes et vist Tal, vilde mange gribe

11

Bettelstaven eller flytte af Staden eller af Riget, hvorved mange Huse og Kjældere blev ledige."

Af en anden Magistratsskrivelse fra samme Aar erfarer man, at naar Brygningen var sket, maatte Øllet borges til Øltapperne og Kroholderne, hvorved man led stor Bedrag og Skade. Disses For-tjeneste var hver 10de eller 20de Td., og hver Td. 1 til 2Va Mrk. billigere end ellers. Desuden maatte Bryggerne give dem For-æringer, laane dem Heste og Vogne, men naar de bleve krævede for Penge, ja — saa gik de til andre Bryggere, og de borgede igjen til andre, hvorved alle ruineredes. Hvorfor man ønskede en bestemt ensartet Overenskomst med Øltapperne uden Foræring, Tilgift og Villighed og med kontant Betaling.

Forholdene bleve dog nok ikke bedre paa dette Omraade, thi i 1724 finde vi, at Bryggerne klage over, hvorledes de maa give Foræringer og Villigheder til Forhandlerne. Af samme Klage ses det, at „Fribryggere" nedsatte sig og dreve 01 han d e l ej alene i Foustager men ogsaa i Kande- og Pottemaal. 1729 fik GUSTAVUS

SMIT og P E D E R G O L hver et Privilegium paa at brygge 0 1 af Kakkelovnsmalt for Rejsende, Syge og andre Godtfolk, som vilde lade det hente i deres Huse i P o t t e t a l . Ansøgerne kalde Øllet for hvidt 01.

Hvad det ovenfor omtalte store Antal af Øltappere angaar, ses det af Borgerskabsprotokollerne, at i Aarene 1689 -95 toge 107 saadanne Borgerskab, hvilket var 8 % af samtlige, der løste Bor-gerskab. 1701 —10 løste 361 egentlige Øltappere Borgerskab I 1709 opgives til Fattigdirektionen Øltappernes s a m l e d e Tal at være 539. I Aarene 1711—30 tilkommer dog yderligere 82 „Kjæl-dermænd", der temmelig sikkert ogsaa vare Øltappere. Efter 1720 tog en Tid Tallet af paa dem, der toge Borgerskab som Øltappere, hvilket minder om Henriks Ytring i HOLBERGS „Det lykkelige Skib-brud" (1724): „Der er ikke saa meget nu ved Øltapperi som i gamle Dage."

Borgerskabet, som i Henhold til Forordningen af 1719 og 1722 skulde løses, kostede for Ølhandlernes Vedkommende 2 Mark for Stempelpapir og lige saa meget i Skriverløn. (For Kjælder-mænd og Spækhøkere 1 Mark og 8 Sk.)

Den aarlige Ølproduktion i Kjøbenhavn omkring 1739 maa have været 644,000 Tdr. Til direkte Konsum i Kjøbenhavn og Omegn er medgaaet ca. 572,000 Tdr. Af k j ø b t indenbyes 01

12

konsumeredes der herefter af hvert Individ omtrent 7Va Tdr. aarljg, altsaa en betydelig Tilbagegang fra tidligere Aarhundreder, men giver dette naturligvis intet Begreb om, hvad der i Virkeligheden blev drukket — Brændevinsdrikningen stod netop nu i fuldt Flor — men nok om, at Øllets Godhed ofte svarede til Betegnelsen „ud-pint Maskevand", som det benævnes i et samtidigt Vers.

I 1746 indgave Øltapperne ikke mindre end 4 Memorialer, hvori de forlangte Omgangsbrygningen ophævet. Brændevins-brænderne og Haandværkslaugene sluttede sig til Klagerne; de sidste vilde have Lov til at brygge 01 til Husfornødenhed, £>: til Laugshusets Fornødenhed, da hver enkelt Mester jo havde Lov til at hjemmebrygge til Familiens Brug. Bryggernes Oldermand imødegik Klagerne. Øltapperne vilde kun ind i den forrige Train, hed det, med at kjøbe og ikke betale, ja at aftvinge Bryggeren Douceurs og andre Foræringer, hvilket nu var forbudt. Kollegiet afviste da ogsaa Klagen, navnlig fordi kun 6 af Byens 1000 (!) Øltappere havde underskrevet den.

Atter i 1752 klage Øltapperne, støttede af Brændevinsbræn-derne, Bagerne og Spækhøkerne. Omgangsbrygningen forblev imidlertid urørt, men der opnaaedes en Nedsættelse i Ølpriserne og større Kontrol med Øllets Kvalitet gjennem Vragerne. Vragerinsti-tutionen har iøvrigt vistnok tillige spillet en Rolle som Levebrød for mangen Øltapper, som det var gaaet tilbage for. Vragerne bestode ifølge en Forordning af 1755 af 2 Ølhandlere og 2 Værts-husholdere. De skulde egentlig fratræde hvert Halvaar og maatte ikke gjenvælges; men det overholdtes naturligvis ikke.

Ved det 18. Aarhundredes Midte begyndte det at gaa tilbage for Bryggerne. Prisen for de to bedre Ølsorter forhøjes Gang efter Gang, og 1783 er der atter et Forbud mod Indførsel og Nydelse af udenlandsk 01. Indførselen har dog rimeligvis ikke spillet nogen nævneværdig Rolle paa hin Tid. Vin og — navnlig — Brændevin havde erobret Pladsen.

Det danske 01 var som B.egel daarligt og dyrt. Tekniken var i Aarhundredernes Løb ikke gaaet det mindste fremad. Øllet, der bryggedes, var hvidt og brunt, men Forbruget var kun 54—55 Potter aarlig pr. Individ. Der var da ogsaa ligefrem Mangel paa ordentligt 01 i Husholdningerne. „Det saa nødvendige Hushold-ningsøl," hedder det i et Skrift fra den Tid, „smager og lugter ilde fra nogle Bryggerier og fra dem, som have det bedre, kan

13

man, formedelst Omgangsbrygningen, ingenting faa." Det bestilte 01 udeblev i ugevis, og det 01, man kunde kjøbe i Ølkjælderne, var oftest rent udrikkeligt, af Smag lig Kavent, hvorved forstaas det Efterøl-Fluidum, der udskylledes af Masken, og som tidligere ikke maatte sælges, men enten skulde bortkastes eller foræres Fattige. En Toldinspektør Muus, en af Forfatterne til det oven-nævnte Skrift, fortæller, hvorledes han med Sorg maa se paa, at hans Børn maa gaa til Vandposten forat slukke deres Tørst eller afkræftes ved Thevand.

I 1805 gives Bryggernæringen fri, men Øllet bliver foreløbig ikke bedre. I en Avis udtales den Formodning, at Øllet naar Publikum i saa daarlig Tilstand, fordi det lider under Opholdet hos Aftappere og Værtshusholdere. Dog indrømmes det, at Øllet fra alle Bryggerierne er tyndt, ofte mindre end maadeligt, ja ilde-smagende. Grunden skulde bl. a. være, at Bryggerne brankede deres Malt, da Øllet saa lettere lod sig „forlænge" (o: spæde op) hos Øltapperne eller Spækhøkerne — naar det da ikke allerede var sket paa Bryggeriet. Ogsaa vare Øltræerne for smaa; i 1833 klages der over, at de ikke indeholde de 136 Potter pr. Td., som de skulde. Privatfolk kjøbte paa denne Tid ofte deres 01 paa Træer hos Bryggerne og ikke i Pottemaal eller paa Flaske hos-Øltapperne.

Datidens Bryggere omtales i det ovenfor nævnte Skrift paa en lidet anerkjendende Maade. „De fleste," hedder det, „ere dog kun oprindelig Studedrivere og Landsoldater, der have deres Kund-skaber fra deres Bryggerhusbond, der er af samme Oprindelse som de, o. s. fr. At Bryggerne kan opregne Justitsraader, Can-celliraader og andre Raader blandt sig, beviser intet med Hen-syn til Dygtighed og Erfaring i Faget, thi om endog en Can-eelliraad tilgifter sig et Bryggeri, bliver dog Gaardskarlen, der stiger op til første Karl, hans bedste Raad i Bryggeriet. Skalaen var jo: Gaardskarl, Bryggerkarl, Lejebrygger og Bryggeriejer. Skildres saaledes Bryggerne trods det, at de stedse havde ind-taget en ret fremskudt Stilling blandt Borgerne, ikke særlig agtel-sesfuldt, kunde Aftapperne jo — som det tilstrækkeligt vil være set af det foregaaende — endnu mindre glæde sig ved nogen stor Anseelse og have vel heller ikke gjort sig videre fortjent til den. Om Ølhandlere i den Forstand, vi nutildags fagligt og socialt bruge Benævnelsen, var der jo overhovedet, som allerede bemærket, ikke

14

Tale, og tidt og ofte var Bedriften vel desuden Skalkeskjul for Smugkroer øg alt til slige Steder knyttede Uvæsen.

Paa det Tidspunkt, vi nu ere naaede til, indtræffer imidlertid en Begivenhed, hvoraf efterhaanden resulterer en fuldstændig Om-væltning i Landets Bryggeriforhold og dermed ogsaa i Ølhandlernes Vilkaar. Nemlig da J . C. JACOBSEN indførte Bajerskøl-Brygningen herhjemme i Vinteren 1845—46 og anlagde Gamle Carlsberg i 1847. Dette Bryggeri blev jo som bekjendt ledende paa hele Øl-produktionens Omraade. Nu fulgte efterhaanden de andre Bryg-gerier: i 1853 Svanholm, 7 Aar senere Aldersro, i 1871 det op-rindelige Ny Carlsberg, der nu er Annexbryggeri til Gamle Carlsberg, Tuborg i 1873 — 74, det nuværende Ny Carlsberg (oprindelig „Valby") i 1882 o. s. v. o. s. v. Efterhaanden optoge desuden Hvidtølsbryggerierne Tilvirkning af Bajerskøl, og med Teknikens Fremskridt paa det ene Omraade fulgte naturligt ogsaa et mæg-tigt Opsving i Fremstillingen af de andre Ølsorter.

Der gik imidlertid nogen Tid, før Ølhandelens Fisiognomi væ-sentlig ændredes. Ganske vist vandt det første Bajerskøl glimrende Afsætning, men i mange Aar liar det dog ikke ret trængt ind i Husholdningen som Bordøl. Det ny 01 er vel i lang Tid væsentligt nydt paa de „moderne" Beværtningssteder, der i den Tid dukkede op som Konkurrenter til Vinstuerne (og Klubberne), der jo ret havde floreret i Aarhundredets første Halvdel. Nævnes kan ogsaa blandt de tidligste Bajerskøludsalg den saakaldte „Captajn, Brygger Jacobsens Kjælder" i Brolæggerstræde, hvis Indehaver var Ølhandler RASMUS OLSEN og Øltunnelen under Volden. Ølbutikerne vedbleve da endnu en Tid lang hovedsagelig at være Udsalgssteder for Hvidtøl og lignende Ølsorter — stadig i Forbindelse med Bevært-ning. Man erindre, at adskillige af vore nu existerende ældre, store Ølforretningers Indehavere i sin Tid have løst Beværter-borgerskab og drive deres Forretning paa dette, omend Udskjænk-ningen forlængst er lagt paa Hylden. Paa Disken hos Ølhandleren stod et Par store Blikkar, hvoraf det simplere til Madlavning bestemte 01 udmaaltes pottevis i de af Kunderne medbragte Spande. Bord-øllet var vel nu altid aftappet paa Flasker, men hvor tarveligt og primitivt i Sammenligning med det 01, man i vore Dage faar ser-veret paa ensformede, smukke og velrensede Flasker, omhyggeligt proppede, smukt og betryggende etiketterede. For en Menneske-alder tilbage bestod hele Etiketteringen i, at der med Kridt var

15

skrevet et Tal paa Flasken, der underrettede Kjøberen om, hvor-mange Skilling Sælgeren skulde have for Varen, eller en Streg over Proppen med rødt eller blaat Kridt. Og den „Omgang", den jævne Mand forlangte, naar han med en Kammerat gik ind paa en Beværtning eller en Ølkjælder var stadig: „To og en halv", hvorved forstodes to Snapse og en halv Flaske Hvidtøl. Hos Hø-kerne kunde man jo ogsaa til Drikkevarerne faa et flækket 2 Skillings Surbrød med Paalæg.

Som et Bevis paa, hvor hurtigt nu efterhaanden Konsumen af Bajerskøl steg, medens Brændevinsdrikningen aftog, kan anføres, at en forhenværende Ølhandler mindes i 1867 kun at have aftappet ca. 1300 Flasker, medens den samme Mand 5 Aar senere kunde aftappe ca. 450,000 Flasker om Aaret, og en anden større Ølhandler nu afsætter mellem 5 og 6 Millioner Flasker om Aaret. Samtidig bleve Aftapperne af største Betydning for Bryggerierne, saa at der mellem disse og hine opstod et Tillidsforhold, noget hvorom der ikke tidligere havde været Tale. Endnu længe efter Carlsbergøllets Indførelse f. Ex., foregik Salget gjennem Kudskene. Efterspørgselen blev større end Produktionen, og Kudskene vare ikke sene til at lave sig en pæn Extrafortjeneste ved at opkræve rigelige Drikke-penge hos Ølhandlerne. Hvem, der ikke vilde give dem, fik ganske simpelt intet 01. Fordringerne stilledes til Slut i Form af en bestemt Afgift pr. Træ. Samtidigt opdagedes det, at et lignende Misbrug, der for Aarhundreder siden var gaaet i Svang ved Blan-ding af det udenlandske og det danske 01, ogsaa nu fandt Sted i stor Udstrækning. Alt dette førte til, at Bryggerierne og Ølhand-lerne fandt hinanden til gjensidig Fordel. Og efterhaanden som Bryggeriernes Produkt blev bedre og bedre, var det dem jo tillige i stigende Grad magtpaaliggende at sikre sig Aftappere, der ved en omhyggelig Behandling af Øllet, ved Anvendelse af ensartede Flasker af rette Størrelse, gode Propper og de bedste Skylnings-og Aftapningsmaskiner, vare en Borgen for, at Øllet naaede Kon-sumenterne i fuldgod Stand. Derfor foregik ogsaa det ældste Bryggeri med et godt Exempel ved, da Produktionen ikke kunde følge Efterspørgselen, først og fremmest at stryge Høkere og mindre Beværtningsdrivende (foruden naturligvis private Forbrugere) af Listen, da Øllet selvfølgelig ikke i en blandet Forretning, hvor ikke al Vægt kunde lægges paa denne ene Vare, kunde behandles med den fornødne Omhu. Disse Kunder maatte nu, ligesom

16

Detailhandlerne, kjobe Flaskeøllet til Forhandling af Ølhandlerne. Og ikke enhver Ølhandler kunde faa Øllet til Aftapning. Ølaftap-ningen for det enkelte Bryggeri blev et P r i v i l e g i u m . Ølhand-lerne autor iseredes . Og samtidig blev Kapital en Nødvendighed for at nedsætte sig som Ølhandler. Stadig bedre Lokaliteter, bedre Maskiner og Lagerrum krævedes; Heste og Vogne bleve en Nød-vendighed for at fordele det aftappede 01 til Forhandlerne.

Under Bestræbelserne for at fyldestgjøre de Krav, som Bryg-gerne paa den ene Side, det konsumerende Publikum paa den anden, kunde stille til Ølhandlerne, var det, at Ølhandlerforeningen af 1875 stiftedes af Mænd, der ønskede at arbejde for de mange Reformer, hvis Gjennemførelse efterhaanden har hævet Standen fra tidligere Tiders lidet agtede Stilling til dens nuværende Plads i de næringsdrivende Borgeres Rækker.

FORENINGENS HISTORIE 1875—1900.

I NOGLE AAR var der af Ølhandlere, der havde Forstaael-sen af Sammenslutningens Betydning, arbejdet for Dan-

nelsen af en Ølhandlerforening i Kjøbenhavn. Blandt de særlig virksomme maa nævnes JACOB JENSEN, der, da ende-lig F o r e n i n g e n s t i f t e d e s den 10. Februar 1875, valgtes som dens første Formand. Ved denne Lejlighed vare føl-gende Ølhandlere tilstede: JACOB JENSEN, F. V. ANDERSEN, P . OLSEN, A . P . HANSEN, M. P . CHRISTENSEN, P . JACOBSEN, L . F . STEFFENSEN, C. JENSEN, N . MORTENSEN, H . NIELSEN, P . RASMUSSEN, J . C . SØRENSEN, OHR. B . JENSEN, NISSEN, H . CHRISTIANSEN, C. LAURENTIUS, A . KNUDSEN, A . NIELSEN, A . JENSEN. H . OLSEN, J . JENSEN. Foreningens Navn blev „Kjøbenhavns Ølhandlerforening af 1875"; dens Formaal var at varetage fælles Forretningsinteresser. Den nærmeste For-anledning til, at Sammenslutningstanken nu realiseredes, var iøvrigt Indførelsen af det ny Møntsystem og den deraf følgende nødvendige Regulering af Priserne paa 01.

Til Medbestyrere valgtes F . V . ANDERSEN og P . OLSEN*) samt endvidere 7 Repræsentanter.

Det ældste Lokale var paa Gammelmønt Nr. 39. Her skulde Medlemmerne samles en Gang om Maaneden. M e d-

*) Ea fuldstændig Liste over de skiftende Bestyrelser findes andetsteds i Skriftet.

1875

18

l e m s k o n t i n g e n t e t ansattes til 7 Kr. aarlig; yderligere skulde hvert Medlem betale 2 Kr. i Indskud.

I de første Maaneder forelaa ikke Sager af Betydning til Behandling paa Møderne; dog blev der i Sommerens Løb afsluttet en O v e r e n s k o m s t m e d G l a s v æ r k e r n e , ifølge hviken de Ølliandlere, som vare Medlemmer af For-eningen, skulde have deres Flasker til en billigere Pris end de udenforstaaende.

JACOB JENSEN.

En F e s t k o m i t é nedsattes i December Maaned. En saadan arrangerede i de kommende Aar alle Festligheder, indtil dette Hverv i 1885 overtoges af Bestyrelsen.

1876. Den første Generalforsamling afholdtes den 20. Januar. Et Udvalg nedsattes ved denne Lejlighed forat ud-arbejde Love for en Ligkasse for Foreningens Medlemmer. Endvidere besluttedes det at anskaffe et F or e n i n g s - E ru-blen! . Som nyt Medlem af Bestyrelsen valgtes A . P . HANSEN.

1875—76

19

L i g k a s s e n . Love for den ovennævnte Ligkasse frem-lagdes paa et Møde den 10. Februar: Ved hvert Medlems eller Medlems Hustrus Død skulde livert Medlem af Forenin-gen erlægge 2 Kr.; ved Børns Død 1 Kr., naar de vare over 10 Aar gamle, for mindre Børn 50 Øre pr. Medlem. Summen skulde udbetales senest to Dage efter indgaaet Dødsanmeldelse. Endvidere bestemtes Medlemmernes Pligt til efter Tur at give Møde ved Begravelser. Enker efter afdøde Medlemmer skulde kunne erhverve Medlemsret mod at svare halvt Kontingent. Senere i Tiden ændredes disse Bestemmelser derhen, at der udbetaltes en bestemt Sum ved de dertil berettigedes Død (100 Kr. for Voxne, 40 Kr. for Børn mellem 8 og 16 Aar og 20 Kr. for yngre), og Ud-giften paalignes af Formanden ved hvert Kvartals Slutning Foreningens samtlige kontingentydende Medlemmer.

I Bladene for September Maaned 1876 vil man linde nogle Avertissementer med „Spørgsmaal" til F a b r i k en Al-l i a n c e . Man mente nemlig, at nogle af denne Ølaftapnings-anstalt indrykkede Annoncer i Forbindelse med Rygter, der sagdes at udspredes af Fabrikens Kudske, kunde bibringe Publikum den Forestilling, at det var en anden og bedre Sort Carlsberg Lagerøl, der leveredes Alliance end de andre Aftappere. Meningen var altsaa at pointere, at dette ikke var Tilfældet og viser jo tillige, hvorledes Ølhandlerne vare sig bevidste ved Aftapningen og Øllets Behandling i det hele at tilstræbe at levere Produktet i saa god Stand, som det overhovedet var muligt. Denne Sag dukkede op paany i 1879, og man rettede da en Skrivelse til Capitajn, Brygger J . C. JACOBSEN, hvori man afæskede ham en Er-klæring om, hvorvidt det Lagerøl, Fabriken forhandlede, var forskjelligt fra det, som de andre Aftappere modtoge. Svaret gik ud paa, at Øllet selvfølgelig var nøjagtig det samme.

Til T u b o r g F a b r i k e r rettedes — dog uden Resultat — en Anmodning om at ophøre med Ølaftapning paa selve Fabriken.

Paa et Møde i Oktober Maaned vedtoges det at ind-rykke i Bladene en Opfordring til alle Ølhandlere om ikke at give Bajerskøl-Bryggeriernes Kudske D r i k k e p e n g e .

1876

20

I Indledningen er allerede omtalt, hvorledes dette Drikke-pengesystem havde udviklet sig, og Forholdet var faktisk det, at den Ølhandler, der ikke vilde give gode Drikke-penge, kunde enten intet 01 faa at kjobe, eller blev i alt Fald daarligt behandlet. Drikkepengesystemet ophævedes et Par Aar senere, efterat Gamle Carlsberg havde nedlagt bestemt Forbud mod at give Bryggeriets Kudske Drikke-penge.

Samtidig lejede man nyt Lokale for Foreningen i Bro-læggerstræde 3 og besluttede herefter at samles en Gang om Ugen i Stedet for som tidligere en Gang om Maaneden. Torsdagen skulde være Mødedag. Allerede i December op-gav man dog igjen de ugentlige Sammenkomster og vendte tilbage til den gamle Ordrung.

Paa Aarets sidste Møde besluttedes det at arrangere Juletræ for Foreningens Medlemmer med Familie, og man skjænkede en Sum til fattige Børns Juleglæde. Dette ved-blev man med hvert af de følgende Aar, indtil Foreningen under andre Former havde begyndt et stort Velgjørenheds-værk, nemlig Opførelsen af sin Stiftelse.

18 77. Den 11. Januar afholdt Foreningen sin aar lige Generalforsamling. Som nyt Bestyrelsesmedlem valgtes M . P . CHRISTENSEN.

Paa denne Generalforsamling vedtog man for første Gang at afholde en M a s k e r a d e , hvis eventuelle Overskud skulde tilfalde Foreningens Kasse. Det viste sig senere, at Foreningen herved fik en ret betydelig Indtægt. Man ved-blev herefter hvert Aar at afholde en Maskerade, og de gave stadig et godt pekuniært Udbytte. Ogsaa er der i Aarenes Løb jævnlig afholdt Aftenunderholdninger, Baller etc.

Paa et den 13. September afholdt Møde optog man en Sag, der senere ofte lagde Beslag paa Foreningens Ar-bejde, nemlig Indførelsen af e n s a r t e t f o r m e d e F l a s k e r , og man rettede en Henvendelse desangaaende til Kastrup og Lyngby Glasværker.

Ved Aarets Udgang talte Foreningen 27 Medlemmer.

18 78. Paa Generalforsamlingen, som afholdtes den 10. 1876—78

21

Januar, valgtes S. JØRGENSEN til Foreningens Formand og til nyt Bestyrelsesmedlem J. G . MASS.

Det var i Foraaret under Overvejelse, om man skulde oprette en Sygekasse for Medlemmerne; det besluttedes imidlertid at stille denne Sag i Bero.

Paa et Møde i November Maaned besluttedes en Hen-vendelse til Formanden for Bryggeriforeningen, Brygger K. C. HANSEN, Rabeshave, for ved lians Mellemkomst mu-

s. JØRGENSEN.

ligen at formaa Hvidtølsbryggerierne til at indrømme de egentlige Ølhandlere en større Rabat end Høkere, Værts-husholdere eller andre, som ikke udelukkende forhandlede 01. Det ønskede Resultat opnaaedes dog ikke.

Ved Aarets Slutning var Medlemsantallet steget til 33.

1879. Den 9. Januar afholdtes den aarlige General-forsamling. Bestyrelsens Sammensætning forblev ufor-andret. Et Udvalg nedsattes til at revidere Foreningens Love.

1878—79

22

I Juni Maaned arrangerede Foreningen en Udflugt for Medlemmer med Familie, og slige aarlige Sommerudflugter have ogsaa fremtidig fundet Sted.

1880. Paa Generalforsamlingen den 8. Januar blev der truffet Bestemmelse om, at Foreningens opsparede Kapital, der nu udgjorde 1013 Kr. 60 Øre, skulde søges gjort mere frugtbringende end hidtil, og Tanken opstod om en-gang at naa til Oprettelse af en Stiftelse for trængende Medlemmer eller disses Enker.*) Ny Love bleve vedtagne, og M. P. CHRISTENSEN og J. JENSEN indvalgtes i Bestyrelsen.

1881. Aarets Generalforsamling afholdtes den 13. Ja-nuar. Bestyrelsens Sammensætning forblev uforandret.

Man besluttede ved denne Lejlighed at henvende Bryg-geriernes Opmærksomhed paa den F o r f a l s k n i n g af B a j e r s k ø l , der fandt Sted hos flere Handlende. Hver Ølhandler førte jo dengang sin egen Etiket, livorpaa altsaa anførtes Navnet paa det Bryggeri, hvis Produkt indeholdtes i Flasken: Carlsberg, Marstrand, Aldersro o. s. v. Men denne Omstændighed gjorde, at mange, mindre samvittighedsfulde Aftappere satte et mere yndet Bryggeris Navn paa Flasker, der indeholdt et andet Bryggeris 01, som de lettere kunde erholde. Det var dette Misbrug, man vilde søge forhindret. Sagen udviklede sig da ogsaa derhen, at Bajerskølbrygge-rierne indførte ensartede Etiketter, hvorpaa den vedkom-mende Ølhandlers Navn var anført og fordelte disse til de autoriserede Aftappere.

Det besluttedes ligeledes paa dette Aars Generalfor-samling at henvende sig til Brændevinsbrænderne forat formaa dem til at ophøre med Ølaftapning.

Paa et stærkt besøgt Møde den 9. Juni vare Priserne paa og Betingelserne for Salg af T u b o r g ø l til Forhand-ling. Man ansaa dem for saa ufordelagtige for de Hand-lende, at Størstedelen af de Tilstedeværende underskreve en Erklæring om at ville bekjendtgjøre, at de ikke førte

*) Nærmere Oplysninger Byggesagen og Stiftelsen vedrørende, findes i det særlige herom handlende Afsnit.

1879—81

23

denne Ølsort i deres Forretninger, og man besluttede at sammmenkalde et Diskussionsmøde for alle Ølhandlere om Sagen. Efter en Del Forhandlinger med Bryggeriet an-gaaende Forhandlingsvilkaarene enedes man i Marts Maaned det følgende Aar om at gaa ind paa de af Direktør HEY-MANN tilbudte Yilkaar.

Paa en extraordinær Generalforsamling den 23. Juni nedlagde Formanden og Medbestyrerne deres Mandater paa Grund af forskjellige Uoverensstemmelser. Som Formand tiltraadte da JACOB JENSEN og som Medbestyrere P. OLSEN o g N . C . JENSEN.

I Oktober Maaned anskaffede Foreningen en S p a r e -b ø s s e , som skulde stilles frem ved hvert Møde. og hvori frivillige Bidrag til Fordel for Byggesagen kunde nedlægges. Den bestod indtil 1892, da den med det i Øjeblikket i den værende Indhold solgtes ved Auktion til Fordel for Legat-fonden, og Højstbydende, ANDEKS HANSEN, skjænkede Ind-holdet til samme Fond og Bøssen til Foreningen, som endnu opbevarer den.

Aaret sluttede med et Medlemstal paa 42.

188 2. Ved Generalforsamlingen den 11. Januar viste Foreningens Kapital sig at være stegen til 1797 Kr. 07 Øre. Forskjellige Lovændringer vedtoges, bl. a. forhøjedes Ind-skudet ved Indtrædelse i Foreningen til 5 Kr. Ved Besty-relsesvalget valgtes den tidligere Formand S . JØKGENSEN paany til Formand; som nyt Medlem af Bestyrelsen valgtes L . F . STEFFENSEN.

Paa et Møde i April Maaned besluttede man at forsøge paa at hæmme det stadig omsiggribende, ulovlige Salg af 01 og Spirituosa i talrige Detailudsalg, hvor man tildels endog undersolgte Ølhandlerne; man vedtog at drage de uberettigede Forhandlere til Ansvar for Domstolene.

Det kan bemærkes, at det ved en Sammenkomst i Maj Maaned d. A. første Gang kom paa Tale at have sin Op-mærksomhed henvendt paa B o r g e r r e p r æ s e n t a n t v a l -g e n e .

I Efteraaret forberedtes og vedtoges paa et Par extra-ordinære Generalforsamlinger n y L o v e for Foreningen,

1 8 8 1 - 8 2

24

og man besluttede at samles til Møde to Gange om Maa-neden i Stedet for en.

18 8 3. Den ordinære Generalforsamling fandt Sted den 11. Januar. Til Bestyrelsen, som efter de ny Love bestod af 6 Medlemmer, valgtes som paany tiltrædende, JACOB JENSEN, der blev Næstformand, P. A. FREILEV og S . SØRENSEN.

Den ny Bestyrelses første Gjerning blev at sende en Deputation til Brygger CARL JACOBSEN, Ny Carlsberg, forat overbringe Foreningens Tak for en under den 18. Januar skjænket Gave paa 5000 Kr. til Byggefonden.

De allerede tidligere omtalte Bestræbelser for at faa indført en ensartet Flaskeform gjenoptoges i Aarets Løb paany, og man søgte Samarbejde med Vinhandlerne til Sagens Fremme.

1884. Paa Generalforsamlingen den 16. Januar valg-tes som nyt Medlem af Bestyrelsen L . JENSEN.

Til en F o r e n i n g s fane , hvis Anskaffelse man havde besluttet forrige Efteraar, besluttedes det at yde af For-eningens Midler, hvad der ikke indkom ad Frivillighedens Vej. Paa en extraordinær Generalforsamling den 27. Fe-bruar godkjendtes Tegningen til Fanen, og dennes Indvielse fandt Sted ved en overordentlig vellykket Festlighed i Tliuns Lokale den 20. Marts, hvor Størstedelen af Medlemmerne med Familie havde givet Møde. I frivillige Bidrag var ind-kommet det meste af den Sum, Fanen med 2 Flag, Flor Hylstre og Bæreremme havde kostet.

Der indsattes senere i Lovene Bestemmelser om, ved hvilke Lejligheder Fanen skulde være tilstede, saaledes ved Medlemmers og deres Hustruers Begravelse, til hvilke Følge var tilsagt, samt ved saadanne Personers Begravelse, som særlig havde gjort sig fortjente af Foreningen. Endelig ved særlige Lejligheder, hvor Anledning dertil maatte findes; dog under ingen Omstændigheder ved politiske Lejligheder. Denne sidste Bestemmelse skyldtes en Indbydelse, Forenin-gen samme Aar, Fanen var anskaffet, modtog fra nogle her-værende Foreninger om at deltage i en Procession paa Grundlovsdagen, en Indbydelse, der ikke blev efterkommet.

1882—84

25

Paa en Henvendelse til T u b o r g F a b r i k e r med Hen-stilling om, at Rabatten fremtidig maatte udbetales strax ved Kjøbet i Stedet for ved hver Maaneds Slutning, modtog man et Svar, hvori det godtgjordes, at en Ordning som den foreslaaede i Virkeligheden vilde være stridende med Øl-handlernes Interesser, idet den vilde umuliggjøre Kontrollen med Kudskene.

1885. Den 14. Januar fandt den aarlige Generalfor-samling Sted. Foreningens Formue var 9637 Kr. 19 Øre, og man besluttede at nedsætte et Byggeudvalg paa 5 Med-lemmer. De afgaaende Bestyrelsesmedlemmer gjenvalgtes; P . OLSEN blev Foreningens Næstformand.

I Oktober Maaned vedtog man at sende Formanden og Næstformanden som D e l e g e r e d e t il K j ø b e n h a v n s K o m m u n a l f o r e n i n g .

I Løbet af 1885 havde der gjort sig en Bevægelse gjæl-dende forat opnaa fastsat en bestemt Pris paa Bajersko] , aftappet paa Flaske, og en større Kreds af Gamle Carls-bergs Ølhandlere havde søgt at formaa Capitajn JACOBSEN til at paabyde en saadan for sit Produkts Vedkommende. JACOBSEN troede imidlertid dengang ikke paa Muligheden af at kunne opretholde en fast Priskurant paa Flaskeøl. Samtlige Aftappere af denne Ølsort havde da dannet „01-l i a n d l e r f o r e n i n g e n af 1885" for selv at søge denne Sag gjennemført. Med denne Forening — ligesom ogsaa med den senere stiftede „ F o r e n i n g af N y C a r l s b e r g s a u t o r i s e r e d e A f t a p p e r e " samt „ F o r e n i n g e n af 14. A p r i l 1891 af A f t a p p e r e af H v i d t ø l — fandt der i de kommende Aar et stadigt Samarbejde Sted.

Medlemmer af de to førstnævnte af disse Foreninger skulle samtlige de af de respektive Bryggerier autoriserede Aftappere være, og Foreningerne staa ikke aabne for andre. Alle Foreningernes Medlemmer ere pligtige at overholde de af Bryggerierne til enhver Tid fastsatte Forhandlings- og Detailpriser. Et Forbud, som allerede findes i Lovene for Ølliandlerforeningen af 1875 mod, at noget Medlem antager et andet Medlems tidligere Kudsk, er i de nævnte Forenin-gers Love yderligere fastslaaet, og specificerede Regler des-

1884—85

•jr

26

angaaende givne. For Overtrædelse af disse og andre Bestemmelser, sigtende til at etablere sunde Forhold i Kon-kurrencen og Afsætningsforholdene i det hele, er der fastsat meget betydelige Bøder. Saalænge indtil Foreningen af 1885 oprettede en særlig Understøttelsesfond, tilfaldt de fleste i denne Forening faldne Bøder Ølhandlerforeningens Stiftelse.

188 6. Paa Generalforsamlingen den 13. Januar ved-toges det at fortsætte Bestræbelserne for at opnaa en fast ensartet Pris paa aftappet 01 og i denne Hensigt at samarbejde med Bryggerierne og de af denne Sag berørte Foreninger og Korporationer. Arbejdet ved denne Sag optog væsentlig Foreningen i det kommende Aar. Besty-relsesvalget medførte kun den Forandring, at P. A. FKEILEV paany indvalgtes i denne.

En Hjælp paa 140 Kr. til Arbejdsløse og Nødlidende vedtoges det paa en extraordinær Generalforsamling, den 30. Marts, at yde.

1887. Det kunde paa den ordinære Generalforsamling d. A. meddeles, at Foreningen nu ejede 11,643 Kr. 70 Øre. Det hidtil bestaaende Byggeudvalg, der ikke havde fundet Anledning til at anbefale Foreningen Kjøbet af nogen af de Ejendomme, der vare tilbudte — noget Generalforsamlingen billigede — fratraadte og et nyt valgtes.

Allerede den 26. samme Maaned afholdtes der en extra-ordinær Generalforsamling, hvor Forslag forelaa om at kjøbe en B y g g e g r u n d i E l m e g a d e Nr. 6 til Foreningens Stiftelse. Dette vedtoges, og Udvalget bemyndigedes til at varetage det fornødne ved Kjøbet samt til at lade Stiftelsen opføre. Grunden kjøbtes den 8. Februar og Grundstenen nedlagdes den 20. Marts.

Fra 16 k j ø b e n h a v n s k e Han d e l s f o r e n i n g e r forelaa i Marts en Opfordring til at modarbejde Forbrugs-og Rabatforeninger, specielt den saakaldte „Forbrugforening for Embeds- og Bestillingsmænd samt Læger". Dette Sam-arbejde førte senere til en Sammenslutning af samtlige kjøbenhavnske Handelsforeninger.

Paa en extraordinær Generalforsamling den 11. Maj 1885—87

27

toges forskjellige Bestemmelser vedrørende Stiftelsen, bl. a. angaaende Prioritetslaan. Endvidere forhøjedes for anden Gang Indskudsbeløbet for ny Medlemmer, denne Gang til 10 Kr. Medlemskontingentet er nu 2 Kr. Kvartalet.

Ved Capitajn, Brygger J . C. JACOBSENS Begravelse den 7. Maj havde Foreningen givet Mode med sin Fane.

I Oktober Maaned overraktes en H æ d e r s g a v e t i l F o r m a n d e n , S. JØRGENSEN, nemlig et Sølvdrikkehorn og en Adresse, hvori der udtales en varm Tak til ham for hans store Arbejde for Foreningens Interesser.

1887. Fem Gavebreve paa Friboliger i Stiftelsen, modtagne fra forskjellige Bryggerier, fremlagdes paa en extraordinær Generalforsamling den 22. December. Denne Generalforsamling fortsattes den 30. s. M. og her vedtoges Love for Stiftelsen.

1888. Paa den aarlige Generalforsamling den 20. Ja-nuar (udsat fra d. 11.) forelaa Meddelelser om Gaver til Legatfonden*). Endvidere opløstes nu Byggeudvalget, da Stiftelsen stod fuldført.

Bestyrelsesmedlemmernes Tal forøgedes med 2. Der valgtes J . J , OLSEN HOLTZE og N. C. JENSEN.

Til en Fest, som afholdtes i Anledning af Stiftelsens Indvielse, vare som Æresgjæster indbudne Brygger CARL JACOBSEN, de Bryggere, som havde skjænket Friboliger i Stiftelsen, m. fl.

I Oktober døde Medlem af Bestyrelsen L. F. STEFFENSEN. Foreningen sendte en Palmedekoration til hans Kiste.

I Fanetoget i Anledning af R e g j e r i n g s j u b i l æ e t deltog Foreningen med sin Fane.

1889. Ved Generalforsamlingen den 16. Januar valg-tes Nis IVERSEN som nyt Medlem af Bestyrelsen.

Da det var kommet til Foreningens Kundskab, at Bryggeriet i Rahbeks Allée paatænkte selv at forhandle af-

*) Om disse, og lignende i de følgende Aar, findes Meddelelser under det betræffende Afsnit.

1887—89

28

tappet 01, henvendte Foreningen sig til Bryggeriet med det Resultat, at denne Plan ikke realiseredes.

Da Brygger VOGELIUS var død i April Maaned, sendte Foreningen en Krands til lians Kiste, og ved Begravelsen var Foreningens Bestyrelse og Medlemmer med Fanen til-stede.

Paa en extraordinær Generalforsamling den 11. Sep-tember vedtog man Indførelsen af et i n d r e g i s t r e r e t V a r e m æ r k e for Foreningens Medlemmer og en ensartet firkantet Etiket. Benyttelsen var en frivillig Sag, men de Medlemmer, som førte Mærket, vare Kontrol underkastede. Konkurrencekampen paa Hvidtølsmarkedet var paa denne Tid haard, og man fastsatte samtidig Minimums-Udsalgs-priser paa de forskjellige overgjærede Ølsorter. De paa-klæbede Etiketter skulde altid udvise, hvilken Ølsort og hvilken Kvalitet, Flasken indeholdt, samt Aftapperens Navn og Adresse. Ligeledes forpligtede Aftapperen sig til kun at benytte velrensede Flasker og ny Propper af en god Kva-litet. Den ny Etiket toges i Brug den 20. April næste Aar.

I December modtog Foreningen fra Gamle Carlsberg et Gavebrev paa 5000 Kr. til Stiftelsen.

1 8 9 0 . Paa Aarets Generalforsamling valgtes JACOB

JENSEN paany ind i Bestyrelsen og blev Foreningens Næst-formand, hvilken Plads han senere uafbrudt har beklædt.

Hvilke u h e l d i g e F o r h o l d , Foreningen havde at be-kjæmpe, fremgaar af en Henvendelse af 9. Marts d. A. fra de blandede Bryggerier til Gamle Carlsberg i den Hensigt at foranledige tidligere Forhandlinger om en Sammenslut-ning gjenoptagne. Der anføres bl. a., hvorledes Rabatten, der for 10—12 Aar siden (altsaa i Slutningen af 70erne) var 35, 50 å 60 Øre, meget sjældent 1 Kr. pr. Td., nu var fra 1—1,50 Kr. ja undertiden endog 2 Kr., og medens den tid-ligere kun undtagelsesvis gaves, indrømmedes den nu uden Kritik, ja endog til private Forbrugere. Ligeledes omtales de store Udgifter til Kudskene, den udstrakte Kredit, de mange Udlaan og Etableringslaan o. s. v. Alt dette demo-raliserede Kunderne og holdt mange usolide Mellemhandlere og Beværtere oppe til ubodelig Skade for de hæderlige og

1889—90

29

solide Forretninger. Det omtales ligeledes, hvordan Agent-virksomheden havde fremmet en skadelig Konkurrence, sat Splid mellem Bryggerierne og derigjennem fordærvet Kun-derne. At Demoralisationen da virkelig truede med at ar-bejde sig ind i Ølhancllerstanden, ses iovrigt ogsaa af et Træk som dette, at der var Forretninger, som paa Glasværkerne bestilte Flasker med „opskudte" Bunde, saa at Flasken ikke nær indeholdt det Kvantum, den efter sin Størrelse tilsyne-ladende rummede. ,

Der var saalecles et stort Felt at arbejde paa for For-eningen.

I April Maaned vedtog Foreningen en Henvendelse til samtlige Hvidtølsbryggerier om ikke at sælge 01 til den saakaldte Forbrugsforening for Embedsmænd m, fl. Sva-rene vare tildels undvigende; dog havde Kongens Bryghus og Alliance opsagt deres Leverancer.

Paa en extraordinær Generalforsamling cl. 14. Maj blev det vedtaget ikke at slutte sig til Haandværker- og Indu-strisocietetet men at søge Samarbejde med Hanclelsforenin-gerne.

Paa en extraordinær Generalforsamling i December bleve ny Love for Foreningen og Stiftelsen vedtagne, og man besluttede at vælge en Administrator (senere kaldet Inspektør) for Stiftelsen. Hertil valgtes Foreningens tidligere Formand S. JØRGENSEN paa Generalforsamlingen i Januar næste Aar.

I December Maaned forberedtes en Sammenslutning af samtlige blandede Bryggerier i Kjøbenhavn under Firma „De forenede Bryggerier". Dette Skridt blev modt med ikke ringe Uvillie baade af Ølhandlerne og andre Handels-fag. Sammenslutningen traadte i Kraft fra d. 1. Januar det følgende Aar. Tuborg indtraadte i 1894.

1891. Den 14. Januar boldtes den aarlige General-forsamling. Ved Bestyrelsesvalget blev P. A. FREILEV For-eningens Formand, og som ny Bestyrelsesmedlemmer ind-traadte JENS NIELSEN, C . CHRISTENSEN og M. NIELSEN.

P r i s e n paa B a j e r s k ø l havde oprindelig (Gamle Carlsberg) været 24 Kr. (12 Rdl.) pr. Td. I December 1859

1890—91

30

nedsattes Prisen til 20 Kr. (10 Rdl.); i Februar 1862 til 18 Kr. (9 Rdl.). I Oktober 1868 forhøjedes Prisen paany til 20 Kr. (10 Rdl.) og endelig averterede Bajerskølbryggerierne i Maj 1881, at Prisen atter nedsattes til de 18 Kr. pr. Td. Men nu forberedtes en Lov, hvorefter Bajerskøllet skulde beskattes med ikke mindre end 10 Kr. pr. Td.

I denne Anledning foranstaltede Foreningen et større Møde afholdt, og der nedsattes et Udvalg af Delegerede

P. A. FREILEV.

fra følgende Foreninger: „Centralforeningen af Beværtere i Danmark", „Hotelværtforeningen af 1884", „Korporationen af Beværtere i Kjøbenliavn og Omegn", „Restauratørforeningen i Kjøbenliavn af 1887", „Restauratørforeningen i Kjøben-havns Amts nordre Birk", „Ølliandlerforeningen af 1875" og Ølliandlerforeningen af 1885". Foreningens Formand, P . A. FREILEV, blev Udvalgets Formand. Dette Udvalg indgav nu og i de kommende Aar en Række Andragender til Lovgivningsmagten. Først fremkom en Henvendelse

1891

31

til Landsthinget, hvor Lovforslaget var fremsat. Der gjø-res heri opmærksom paa de alvorlige Følger, som Ved-tagelsen af en saadan Lov vilde medføre for Landets Ølin-dustri og de talrige Kræfter, som finde Beskjæftigelse i og ved denne „og da navnlig for den store Ølhandlerstand og de af den beskjæftigede Personer. Den foreslaaede Skat af 10 Kr. pr. Td. udgjør cirea 56 pCt. af den nugjældende Pris paa Bajerskøl, som er 18 Kr. pr. Td." Det hedder frem-deles, at den Pris Ølliandlerne maa give for Bajerskø] an-tagelig, om Forslaget vedtoges, vilde stige med over 60 pCt. altsaa blive henimod 30 Kr. pr. Td., og der peges paa de med Ølforretning nødvendig forbundne Udgifter til Øllets Aftapning, Emballage og Transport og den ret betydelige Risiko ved Svind, Spild o. dsl. Det udtales endvidere, at Følgerne af den nødvendige Forhøjelse af Detailprisen uom-tvistelig vilde blive, at Forbruget vilde tage stærkt af, hvoraf atter Konsekvensen vilde blive en saadan Nedgang i For-tjenesten, at mangfoldige Ølhandlere næppe vilde kunne bære den.

Fra de forskjellige Bryggeriers Side blev det forelagte Lovforslag Gjenstand for en skarp Kritik.

Loven blev jo ikke desto mindre vedtagen. Den skulde træde i Kraft den 1. Oktober 1891; dog skulde Skatten ind-til 1. April 1895 kun opkræves med 7 Kr. pr. Td. Bajersk-ølprisen blev herefter af Bryggerierne forhøjet fra 18 til 25 Kroner.

Da Ølskatten skulde indføres, blev Spørgsmaalet om en N o r m a l f l a s k e brændende. En Tønde regnes lig med 384 Halvflasker (å 3/8 Pot), og der kunde være Grund til at vente Paabud om Indførelse af justerede Flasker, hvad der vilde medføre meget betydelige Omkostninger.

Et Udvalg nedsattes da, hvor Bryggerierne, Glasvær-kerne og Ølhandlerne vare repræsenterede. Direktør KUHLE var Udvalgets Formand. Man opnaaede en Overenskomst om ad Frivillighedens Vej at indføre en Normalflaske, bæ-rende Mærket „3/8" samt Glasværkets Navn, som Glas-værkerne herefter skulde forpligte sig til at fabrikere. Ganske let gik Sagen dog ikke i Orden. Der var Uover-ensstemmelser saavel angaaende Flaskens Form, som om

1891

32

hvorvidt 3/8-Stemplet skulde anbringes paa Siden af Fla-skerne eller i Bunden sammen med Fabrikens Mærke. Tuborgs Fabriker holdt t. Ex. en Tid paa det runde Flaske-hoved og Stempel i Bunden; dog bøjede Direktør HEYMANN sig for ikke at lægge Sagen Hindringer i Vejen. Ogsaa vare Fyens Glasværk og Glasværket i Aalborg noget util-bøjelige til at gaa med til den forandrede Flaskefabrikation, der jo fordrede Anskaffelsen af en ikke ringe Del nyt Ma-teriel, medens Kastrup og Frederiksberg Glasværker havde erklæret sig villige til at efterkomme den stillede Fordring. Der var iøvrigt lagt et stærkt Tryk paa Glasværkerne, idet man havde erklæret at ville søge en eller flere ny Flaske-fabriker etablerede, saafremt ikke bindende Erklæring fra de existerende Glasværker kunde opnaaes,medens de Ølhandlere, paa hvem man havde Indflydelse selvfølgelig til Gjengjæld forpligtede sig til udelukkende at anskaffe og successive at indføre fastblæste, med Mærker forsynede Flasker, saasnart saadanne almindeligt kunde faaes fra Flaskefabrikerne. I Forbindelse hermed var den Tanke oppe at gjøre Flaske-halsene snævrere, saa at der kunde anvendes mindre kostbare Propper, medens Øllet formentlig derved skulde blive mere holdbart. En saadan Forandring vilde imidlertid medføre andre Ulemper bl. a. med Hensyn til en forsvarlig Udskylning.

H v i d t ø l s b r y g g e r i e r n e havde i Februar Maaned fastsat ny Detailpriser paa de forskjellige Ølsorter og i en Skrivelse opfordret Bestyrelsen for Ølliandlerforeningen til at virke for, at disse Priser overholdtes. Samtidigt rettedes fra Foreningens Side en Henvendelse til Bryggerierne med Anmodning om, at Rabat maatte gives paa samtlige Ølsorter ogsaa i saadanne Tilfælde, hvor visse Sorter leveredes paa mindre Træer end halve Tønder.

I Anledning af den ny H e l l i g d a g s 1 ov, der bl. a. forbød de Butikshandlende at holde aabent om Søndagen udover Morgentimerne, hvilken Lov Foreningen ligesom andre Handelsforeninger kun ugjerne havde set vedtaget, henvendte man sig til Ministeriet og Politidirektøren og fik Bekræftelse paa, at Loven ikke var til Hinder for fortsat Arbejde inden Døre hos Ølhandlerne ogsaa efter Butiks-lukningen.

1891

33

Paa en extraordinær Generalforsamling den 10. Juni forelaa Indenrigsministeriets Meddelelse betræffende kon-g e l i g K o n f i r m a t i o n af Stiftelsens Love.

I September Maaned meddeltes det, at der af flere 01-kudske skulde drives en u l o v l i g H a n d e l m e d F l a s k e r , og Foreningen rettede bl. a. en Henvendelse desangaaende til Tuborg. I en Svarskrivelse udtalte Etatsraad HEYMANN, at man alt længe havde haft sin Opmærksomhed henvendt paa Midler til at forhindre mindre gode Elementer blandt Kud-skene i at gjore sig ulovlig Fordel; mange vare blevne afske-digede. Der fremdrages i Skrivelsen Exempler paa, hvor-ledes Flaskekasserne, der bringes hjem, kun tilsyneladende vare fyldte med tomme Flasker, medens der var hule Rum underneden; ligeledes opkjøbtes sikkert ofte tomme Flasker til en billig Pris, hvorpaa de leveredes paa Bryggeriet og toges betalte med fuld Pris; det fremhæves, hvor ønskeligt det vilde være, om det kunde forbydes Jernhandlerne at kjøbe og sælge tomme Plasker.

Med Hensyn til t o m t R e t u r g o d s , som ofte hen-lagdes paa Oplagspladser, hvor enhver, der vilde, kunde tage det, rettede man Henvendelser til Jernbanerne og Dampskibsselskaberne, idet man hævdede, at Selskaberne maatte være ansvarlige for Godset. Flere Bryggerier slut-tede sig til denne Sag.

1892. Paa den ordinære Generalforsamling den 13. Januar blev J . J. OLSEN HOLTZE valgt til Bestyrelsesmedlem.

Ved Brygger K. C. HANSENS (Rabeshave) Begravelse fra Glostrup Kirke i Februar Maaned mødte Foreningen med sin Fane og' lagde en Palmekrands paa hans Kiste.

Foreningen deltog i F a n e t o g e t ved Deres Maje-stæter KONGENS og DRONNINGENS Guldbryllup.

I Oktober Maaned fejrede Stiftelsens Inspektør S. JØR-GENSEN og HUSTRU deres Sølvbryllup, i hvilken Anledning Foreningen gratulerede ved en Deputation, som overrakte en Gave.

1893. Ved Generalforsamlingen den 10. Januar gjen-valgtes Bestyrelsen.

1891—93

34

Ved J . BRANDT og HUSTRUS Sølvbryllup i Maj Maaned overbragte en Deputation fra Foreningen Lykønskning og en Gave.

For et Par Aar tilbage liavde de fleste af de kjøben-havnske Handelsforeninger sluttet sig sammen til Arbejde for fælles Interesser under Navnet „Det staaende Udvalg for de kjøbenhavnske Handelsforeninger"; senere var Orga-nisationen yderligere udvidet og fæstnet under Navn: K j ø -b e n h a v n s H a n d e l s f o r e n i n g e r s F æ l l e s r e p r æ s e n -ta t i on" . I denne Organisation besluttedes det den 14. November at indmelde Ølhancllerforeningen.

Den 19. December begravedes Etatsraad PHILIP W . HEY-MANN, Stifteren af Foreningens første Fribolig. Foreningen, der havde sendt en Palmedekoration til hans Kiste, var mødt med sin Fane. Bestyrelsen og mange Medlemmer vare tilstede.

18 94. Generalforsamlingen afholdtes den 16. Januar. Bestyrelsen gjenvalgtes.

Det vedtoges paa et Møde i Februar Maaned kraftigt at støtte den rejste Bevægelse mod Andelsselskabet „ F r e j r", da en Forretning af denne Art var til stor Skade for den næringsdrivende Middelstand.

Ved Deres kongelige Højheder KRONPRINDSENS og KRON-PRINDSESSENS Sølvbryllup var Foreningen repræsenteret ved den Deputation, som paa Fællesrepræsentationens Vegne overbragte Handelsforeningernes Lykønskning.

I September Maaned vedtoges det at indmelde sig i den ny Handelsorganisation „ D a n m a r k s s a m v i r k e n d e H a n d e l s f o r e n i n g e r " , som ved de kjøbenhavnske Han-delsforeningers Fællesrepræsentations Initiativ var dannet paa et i August Maaned afholdt almindeligt Handelsmøde.

I November Maaned rettedes en Opfordring til de for-enede Bryggerier om at gjøre Skridt til at hæmme de Mis-brug, som fandt Sted derved, at de forskjellige Ølsorter ofte solgtes under urigtig Betegnelse med Hensyn til Kvalitet, altsaa med f a l s k E t i k e t . I Bryggeriernes Svarskrivelse udtales det, at man allerede havde gjort Skridt til gjennem

1 8 9 3 — 9 4

35

Opkjøb af 01 til Undersøgelse og Gradering at faa slige Misbrug paatalte og stoppede.

I Ølskatloven af 1891 var bestemt, at en F o r h ø j e l s e af Øls k a t t e n paa 3 Kroner skulde indtræde den 1. Ok-tober 1895. 1 denne Anledning indgav Foreningen sammen med Ølhandlerforeningen af 1885 samt de forskjellige Bevær-terforeninger i November Maaned 1894 et Andragende til Re-gjering og Rigsdag om, at denne Forhøjelse ikke maatte blive iværksat, men at Skatten som hidtil maatte forblive 7 Kr. pr. Td. undergjæret 01. Det anføres i Andragendet, at den store Ølskat, som traadte i Kraft den 1. Oktober 1891, havde medført betydelig Nedgang i Salget af Bajerskøl, uden at Ædrueligheden var bleven fremmet. Ingen Øl-handler eller Beværter havde kunnet bære Skatten selv; en yderligere Forhøjelse vilde være skjæbnesvanger for mange. Det befrygtedes, at Konsumenterne under den ene eller den anden Form vilde komme til at betale Skattepaalæget til Skade for Afsætningen. „Tilvirkning af undergjæret 01 er en national Industri, Øllet er blevet en Nationaldrik". „Vi tro, at alle ville hilse med Tilfredshed en Lov, der paa-byder, at Skatten ikke overstiger de 7 Kroner pr. Td."

Formanden kunde i et Møde clen 13. November med-dele, at saavel Finantsministeren som Rigsdagens Formænd havde stillet sig velvilligt til Andragendet. Dette blev da ogsaa for saa vidt imødekommet, som der det folgende Aar i Slutningen af Rigsdagssamlingen blev vedtaget en Ud-sættelse af Forhøjelsen til 1. April 1896.

I dette Aar var paany Forslag fremme om Ændringer i H e l l i g d a g s l o v e n bl. a. gaaende ud paa, at Butikerne skulde lukkes Jule- og Nytaarsaften Kl. 7. I et Andragende, indgivet i Forening med de øvrige kjøbenhavnske Handels-foreninger, fraraadede Foreningen indstændig en saadan Bestemmelse, der vilde føles som en stor Ulempe baade af Befolkningen og de Næringsdrivende. Man udtalte det Ønske, at der overhovedet ingensomhelst yderligere Ind-skrænkninger maatte blive foretaget i de Handlendes Ret til at have deres Butiker aabne, da allerede den gj ældende Helligdagsordning for Næringsdriftens Vedkommende maatte betegnes som ret indskrænkende.

1894

36

1 December Maaned overbragte en Deputation Forenin-gens Lykønskning og en Gave til S. JENSEN GRANDSLEV og HUSTRU i Anledning af deres Sølvbryllup.

1895. Generalforsamlingen afholdtes den 22. Januar; Bestyrelsen gjenvalgtes.

Den 10. Juli afholdt Foreningen et Møde sammen med Ølliandlerforeningen af 1885, hvor Redaktør VIGGO ALSTRUP var indbudt og gjorde Rede for det Arbejde, der fra Fæl-lesrepræsentationens Side var udfoldet for at bekjæmpe An-delsselskabet „ F r e j r" samt gav en Række Oplysninger Sel-skabet vedrørende Man vedtog fremdeles efter Evne at støtte Bevægelsen mod det skadelige Foretagende.

Til det almindelige Handelsmøde, som „Danmarks sam-virkende Handelsforeninger" afholdt i August Maaned, mødte som Delegerede fra Foreningen P. A. FREILEV, JACOB JEN-SEN o g J . J . OLSEN HOLTZE.

Da man forskjellige Steder var begyndt at udstyre Bajerskølflaskerne ikke alene med Etiket men tillige med Hals-etiket, Hætte over Proppen eller Staniol, mente Foreningen, at denne Skik, om den blev almindelig, vilde i en ufor-holdsmæssig Grad fordyre Aftapningen for Ølhandlerne, og man søgte ved Forhandlinger med Bryggerierne at faa Af-skaffelsen af al denne F l a s k e p y n t gjennemført. Til dette Ønske sluttede sig ogsaa 85-Foreningen og Ny Carlsberg-Foreningen. Sagen gav Anledning til megen Korrespon-dance og var bl. a. til Forhandling paa Bryggerimødet i Odense. Der kom imidlertid ikke noget Resultat i den øn-skede Retning.

I December Maaned indgav Foreningen sammen med de samme Foreninger som Aaret forud paany et Andra-gende vedrørende Ø l s k a t f o r h ø j e l sen . I Adressen hed-der det, at man meget paaskjønner den af Regjeringen og Rigsdagen viste Imødekommenhed, nemlig at udsætte Ølskat-forliøjelsens Ikrafttræden, men man tillader sig, under Hen-visning til den tidligere Motivering, at ansøge om, at Ølskatforhøjelsen ej heller maa træde i Kraft den 1. April næste Aar.

Til dette Andragende sluttede sig et Par Maaneder 1894—95

87

senere et nyt (af 2'2/2 96) foranlediget ved nogle i Folketliin-get faldne Udtalelser.

Ølskatforhøjelsen udsattes derefter paany, denne Gang til 1. April 1897.

18 96. Paa Generalforsamlingen den 14. Januar kunde Formanden meddele, at et paatænkt Foretagende, en Art Øl-Store, var strandet, takket være Handelsforeningernes Sammenhold. Ved Bestyrelsesvalget blev L. JENSEN Med-lem af Bestyrelsen.

I Anledning af, at det i Februar Maaned var 25 Aar siden, at Dr. CARL JACOBSEN. N y C a r l s b e r g , begyndte sin Virksomhed som Brygger, oversendte Foreningen sin Lykønskning og modtog en Skrivelse med en hjertelig Tak fra Jubilaren.

Sammen med de andre kjøbenhavnske Handelsforenin-ger indgaves i Marts Maaned gjennem Fællesrepræsenta-tionen et Andragende til Krigsministeriet, gaaende ud paa, at B o r g e r v æ b n i n g e n s Ø v e l s e r maatte henlægges til Tiden efter Pintse, af Hensyn til det højst generende Afbræk, som Indkaldelsen til disse Øvelser medførte for de Nærings-drivende, hvad enten det var Principalen eller Medhjæl-perne, der paa en af Aarets travleste Tider kaldtes bort fra deres Arbejde. Svaret var imødekommende, og det stilledes i Udsigt, at Øvelserne ikke alene i indeværende Aar men ogsaa fremtidig, saafremt ikke uforudsete Hindringer skulde indtræffe, vilde blive henlagte til den ønskede Tid.

Ved dette Aars Borgerrepræsentantvalg var Forenin-gens Formand, P. A. FREILEV opstillet, som Kandidat og valgtes.

Ny Forenings-Emblemer anskaffedes i Maj cl. A. Til de forenede Bryggerier henvendte Foreningen sig

i Sommerens Løb dels angaaende en ønsket Prisnedsættelse (eller Rabat), dels om Indførelsen af autoriserede Aftap-ningssteder. Bryggeriernes Svar gik ud paa, at en Pris-nedsættelse, der atter vilde bevirke en yderligere Redpktion af de i Forvejen lave Hvidtølspriser, ikke vilde være heldig, hvorimod Tanken om autoriserede Aftapningsanstalter burde tages under Overvejelse.

1895—96

88

Paa et Fællesmøde, som Foreningen den 27. August afholdt sammen med 85-Foreningen og Ny Carlsberg-For-eningen, drøftedes bl. a. dels Spørgsmaalet om D a t o -s t e m p l i n g for Aftapning, i Prop eller paa Etiket, en For-anstaltning, som man enstemmigt vedtog at opfordre Bryg-gerierne til at ophøre med, dels det uheldige Forhold, at Hvidtølsbryggerierne udbragte 01 paa Træ til S a l g paa A r b e j d s p l a d s e r o. lgn. til Forhandlingspris. Ogsaa herom vedtog man enstemmig en Henvendelse til Brygge-rierne. Paa et Møde i den følgende Maaned forelaa fra Bryggeriforeningen et Svar, der gik ud paa, at Sagen skulde blive tagen under Overvejelse.

Paa samme Fællesmøde gav Formanden Meddelelser om Sagen angaaende T o l d b e g u n s t i g e l s e for udført, skattepligtigt 01. I Ølskatloven af 1891 er clet nemlig be-stemt, at skattepligtigt 01 kan fra Bryggerierne udføres af Landet uden Betaling af Skat. Denne Paragraf var hidtil fortolket saaledes, at kun en enkelt Aftapningsanstalt for hvert Bryggeri kunde nyde godt af Bestemmelsen. Det skulde imidlertid synes retfærdigt, at den blev gjort nytte-bringende for alle autoriserede Aftapningsanstalter for hvert Bryggeri. Ølliandlerforeningerne havde derfor gjentagne Gange, sidst i Juli d. A., henvendt sig til Generaldirektoratet for Skattevæsenet forat opnaa den omhandlede Fordel. Der var bl, a. gjort opmærksom paa, hvorledes Skibsproviante-ringen, som Forholdene nu vare, kun for en ringe Del kom Ølhandlerne tilgode, og der henvistes til den mærkelige Omstændighed, at Udlændinge i Frihavnen vilde kunne op-lægge og aftappe fremmede Ølsorter til Skibsforsyning, noget Landets egne Næringsdrivende — med dansk Fabrikat — nu vare afskaarne fra.

Generaldirektoratet havde imidlertid ikke set sig i Stand til at bevillige det ansøgte.

Senere — i December 1896 — indgav man et Andra-gende i samme Retning til Regjering og Rigsdag. I dette gjøres der bl. a. opmærksom paa, at en lignende Toldbe-gunstigelse vises enhver, der udfører Spirituosa i Partier paa over 40 Liter, og man henpeger paa, at Statskassen ikke vilde lide nogensomhelst Afkortning i Indtægter ved

1896

39

at imødekomme Andragendet, medens Ølhandlerstanden vilde vinde meget derved. Det ansøgte opnaaedes dog ikke.

I Oktober Maaned fejrede Medlem af Bestyrelsen M. NIELSEN og HUSTRU deres Sølvbryllup, og modtoge i denne Anledning gjennem en Deputation Foreningens Lykønskning og en Gave.

I November Maaned henstillede man til de forskjellige Bryggerier at indrømme Ølhandlerne en R a b a t paa ikke under 1 Øre pr. V2 Flaske af det af Bryggerierne selv af-tappede 01, hvilket dog ikke opnaaedes.

Under 3. December fremkommer paany et Andragende til Regjering og Rigsdag angaaende Ølskat forhø je l sen . Det fremsendtes af Foreningen sammen med de fornævnte Korporationer. Andragendet gaar ud paa, at det ved Lov maa fastslaaes, at Ølskatten ikke skal overstige de 7 Kroner pr. Td. skattepligtigt 01 — subsidiært at Forhøjelsens Ikraft-træden maa udsættes, indtil Toldlovforslaget kommer til Behandling i og Vedtagelse af Rigsdagen. Ogsaa Fælles-repræsentationen havde gjentagne Gange paa samtlige kjø-benhavnske Handelsforeningers Vegne støttet denne Sag og udtalt Ønsket om, at Forhøjelsen ikke maatte iværksættes. Ølskatten forhøjedes den 1. Maj 1897 fra 7 til 9 Kr., efterat man havde indgivet endnu et Andragende under 8. April. Foreløbig forhojede Bryggerierne dog ikke Prisen paa Bajerskøl.

18 97. Ved Bestyrelsesvalget paa Generalforsamlingen d. 12. Januar foregik ingen Forandring i Bestyrelsens Sam-mensætning.

I Januar Maaned bragte Foreningen Direktør Duus, Kastrup Glasværk, sin Lykønskning i Anledning af sammes 25-aarige Forretningsjubilæum.

I Marts Maaned fejrede P . OLSEN og i April Maaned JACOB JENSEN 25 Aars Forretningsjubilæum og modtoge i denne Anledning Lykønskninger fra Foreningen, ligesom J . JENSEN og HUSTRU ved deres Sølvbryllup i Juli Maaned lykønskedes af Bestyrelsen som Deputation fra Foreningen og fik overrakt en Gave.

Da Grundlovsdagen i dette Aar faldt paa Pintselørdag, 1896—97

40

indsendte Handelsforeningerne et Andragende om Dispen-sation fra H e l l i g d a g s l o v e n s Bestemmelse, der paa-bød Butikernes Lukning Kl. 12. Andragendet blev dog ikke imødekommet.

I Sommerens Løb fik man atter et nyt F o r e n i n g s -E m b l e m , da der herskede Misfornøjelse med det nyligt anskaffede.

Foreningen indgav i Oktober Maaned d. A. i Forening med Urtekræmmerforeningen samt de andre Ølhandlerfor-eninger, Beværterkorporationen og Høkerforeningen et An-dragende til Kommunalbestyrelsen angaaende B r æ n d e -vins a fg i f ten , der i en nær Fremtid skulde fastsættes for de følgende 3 Aar. Afgiften var ved sidste Ansættelse fastsat til det højeste Beløb, som Næringsloven tillod. Det fremhæves i Andragendet, at den omhandlede Afgift for-mentlig gjorde Brud paa det Princip, der ellers gjælder ved Paalæg af Skatter, nemlig at lade Skattebyrden svare til Skatteævnen. Da nu denne Afgift var ens for alle Nærings-drivende med samme Borgerskab uden Hensyn til Omsæt-ningens Størrelse, og den Næringsdrivende, der kun havde en meget lille Omsætning, dog ikke, af Hensyn til Kunderne kunde frasige sig Retten til Brændevinshandel, forurettedes i Virkeligheden mange. Man ønskede derfor Afgiften op-krævet med det laveste Beløb, Loven tillader eller i alt Fald nedsat saa meget som muligt. Andragendet havde til Følge, at Afgiften nedsattes fra 100 til 80 Kr.

Paa de kjøbenhavnske Handelsforeningers Fællesre-præsentations Delegeretmøde den 12. Oktober indledede Foreningens Formand, P. A. FREILEV, en Diskussion om H e s t e s k a t t e n . En saadan existerer nemlig ifølge en antikveret Anordning af 1770 og virker som en sjælden vilkaarlig og meningsløs Afgift. Blandt de Indtægter, som dengang tillagdes Fødsels- og Plejestiftelsen, var ogsaa denne Hesteskat, som paalagdes Heste, der „underholdes alene til Pragt, Bekvemmelighed og Fornøjelse, og som udgjorde 4 Kroner, medens „Hyrekudske-Heste" skulde betale halvt saa meget. „Men," hedder det videre, „alle de Heste, som egentlig ere bestemte til Arbejds- og Næringsbrug, hvor-under dog alene Bryggeres, Bageres, Mølleres, Vognmænds

1897

41

og Hestehandleres Heste, men ingen andre, skal være at forstaa, maa for dette Paalæg være befriede." Det er denne Afgift, som gjælder den Dag idag, og som, da den kun undtager de enkelte nævnte Næringsbrug, medens nu-tildags mangfoldige andre Næringsdrivende, bL a. Ølhand-lerne, maa holde Heste, virker højst ubilligt, og dette saa meget mere, som man endnu ved „Kjøbenhavn" for-staar det samme som i Aaret 1770, nemlig Kjøbenhavn indenfor Voldene eller altsaa nu indenfor den Linie, hvor Voldene engang laa. Som bekjendt ligger den største Del af Hovedstaden nu udenfor denne Linie, men ikke destomindre maa de Hesteejere, som bo i „den gamle By"s Gader, betale, medens alle de andre gaa fri. I den enstemmigt vedtagne Resolution udtales da ogsaa Ønsket om, at denne, paa et forældet Grundlag hvilende og imod sin oprindelige Bestemmelse virkende Skat maa ophæves. Endnu er dette imidlertid ikke sket.

Den 10. November indtraf G a m l e C a r l s b e r g s 50 A a r s J u b i l æ u m . Til dette var hele Bestyrelsen indbudt. Næstformanden, JACOB JENSEN, der var Ordfører paa Grund af Formandens Stilling til Ølhandlerforeningen af 1885, over-rakte Direktionen en kalligraferet, indbunden Adresse, hvori det udtales, at Foreningen føler en dyb og levende Trang til at give sin Hengivenbed og Taknemlighed for Direktionen og den administrerende Direktør et synligt Udtryk ved at bringe sin Lykønskning i Anledning af den i Bryggeriets Historie saa hæderfulde Mærkedag. Der udtaltes de bedste Ønsker for Fremtiden, at Bryggeriet som hidtil maa staa som et følgeværdigt Exempel for Ølfabrikationen, til Hæder for Fædrelandet, til ærefuldt Minde om dets ædle Grund-læggers, Mæcenen JACOB CHB. JACOBSENS daaclrige Liv. Di-rektør v. D. A A KITHLE udtalte sin Tak og Glæde over Adres-sen og bad Deputationen overbringe Foreningen en Hilsen samt en Takskrivelse, hvori det hedder: „ Jeg tør vel betragte dette, som en Anerkjendelse af, at der bestaar en vis Gjensidighed i Forholdet, idet Ølhandlerne og Brygge-riet ere sammenknyttede ved fælles Interessers Baand, der vanskeligt ville kunne brydes, og jeg tør vel tillige deri se en Paaskjønnelse af, at Gamle Carlsberg stedse har søgt

1897

42

at støtte Deres Forening og at samarbejde med Dem, saa ofte som dertil har været Anledning. Jeg beder nu Dem som Tillidsmænd for de her idag repræsenterede Ølliandler-foreninger om at ville modtage en Pengegave fra Brygge-riet til de rent humane Formaal, som De ogsaa arbejde for, og jeg knytter dertil en oprigtig Tak for de svundne Aar . . . . " Endvidere overrakte Direktør KUHLE Deputationen et Gave-brev til Stiftelsen paa 2000 Kroner. Deputationen over-værede nu efter Indbydelse Indvielsen af det ny Laborato-rium og Afsløringen af J. C. Jacobsens Statue. Under Afsløringen vajede Foreningens Fane ved Statuen. Paa Sokkelen henlagdes en Palmedekoration med dannebrogs-farvede Baand og Inskription. Endelig deltog Deputationen i den store Fest, som efter Afsløringen afholdtes paa Bryg-geriet.

I Anledning af dette Jubilæum afholdtes Søndag den 21. November en større Festlighed for Medlemmerne med Hustruer. Festen talte 138 Deltagere. Indbudne vare Fuld-mægtig paa Gamle Carlsberg P. G. CHRISTIANSEN og HUSTRU samt Stiftelsens Fribeboere. Taler holdtes for Hs. Maj. KONGEN, Fædrelandet, J. C. Jacobsens Minde, Direktør v. D. A A KUHLE, til hvem et Telegram afsendtes, samt for Foreningens For-mand, dens Næstformand, Stiftelsens Inspektør, o. m. fl. Festen, der sluttede med Dands, var præget af den hjerte-ligste og gladeste Stemning. Det ny Forenings-Emblem bares ved denne Lejlighed for første Gang.

Ved Fabrikant HOFFMEYERS Begravelse i November Maaned mødte Foreningen med Bestyrelsen i Spidsen. For-eningens Fane var tilstede.

18 98. Generalforsamlingen fandt Sted d. 18. Januar. Magistraten havde bevilliget Andragendet om Fritagelse for Arealskat af Friboligerne. Der udtaltes en Tak ti l F o r -m a n d e n for hans Virksomhed og udbragtes et Leve for ham. Ligeledes takkedes Stiftelsens Inspektør og Besty-relsen^, Medlemmer. Bestyrelsen gjenvalgtes.

I April Maaned d. A. holdt S. JENSEN GRANDSLEV og i Maj J. J. OLSEN HOLTZE 25 Aars Jubilæum og modtoge i

1 8 9 7 — 9 8

43

denne Anledning de sædvanlige Hædersbevisninger fra For-eningens Side.

Der rettedes dette Aar fornyede Henvendelser til de forenede Bryggerier om R a b a t s p ø r g s m a a l e t , men lige-som tidligere uden Resultat.

Endvidere rejste man Sporgsmaalet om, hvorledes Be-nyttelsen af s k a a r e d e F l a s k e r bedst kunde bekjæmpes og saavel Detailhandlerne som Centralforeningen for Be-værtere opfordredes til at støtte Foreningen i denne vig-tige Sag.

Fra Nakskov Handelsforening var modtaget Anmodning om at støtte dens Bestræbelser for at faa H e l l i g d a g s-l u k n i n g e n yderligere udvidet. De kjøbenhavnske Han-delsforeningers Fællesrepræsentation havde enstemmig ved-taget ikke at støtte disse Bestræbelser. Til denne Opfattelse sluttede Foreningen sig fuldtud.

Til Hds. Maj. DRONNING LOUISES Kiste sendte Foreningen en Krands.

1899. Aarets ordinære Generalforsamling afholdtes den 17. Januar. Bestyrelsen gjenvalgtes og fik Bemyn-digelse til at træffe Forberedelser til paa passende Maade at fejre Foreningens J u b i l æ u m s f e s t det følgende Aar og at afholde de dermed forbundne Udgifter. Formanden omtalte den den 1. Januar indtraadte Prisforhøjelse paa Flasker; man vilde bestræbe sig for paany at faa Priserne nedsatte.

Fra Aarhus Ølhandlerforening indløb i Februar en Skrivelse, hvori rettedes en Forespørgsel, om de kjøben-havnske Ølhandlerforeninger kunde ønske en Samvirken med Landets forskjellige Ølhandlerforeninger paa saadanne Punkter, hvor Interesserne vare fælles, altsaa Dannelsen af en C e n t r a l - Ø l h a n d l e r f o r e n i n g . Om denne Sag af-holdtes den 21. April et Fællesmøde, hvor Hr. JENS SCHOU fra Aarhus nærmere motiverede Tanken. Man besluttede enstemmigt at virke hen til at faa dannet en saadan For-ening og nedsatte et Udvalg paa 3 Medlemmer, nemlig P. A. FREILEV (for 75- og 85-Foreningerne), L . P. LARSEN (for Ny Carlsberg-Foreningen) og JENS SCHOU (for Aarhus For-

1898—99

44

eningen). En saadan Centralforening stiftedes da ogsaa den 7. December 1899. Til Formand for denne valgtes P. A. FREILEV, der tidligere var valgt til Formand ogsaa for „01-handlerforeningen af 1885" (GI. Carlsbergs Aftappere) og for „Ølhandlerfor eningen af 1891" (Aftappere af Hvidtøl). Centralforeningens Formaal er i første Række at virke for Indførelse af ensartede Priser paa 01 samt for en Mini-mumspris paa Flaske- og Fadøl hos Beværtere, i For-bindelse med Indførelse af Normalglas; endvidere at mod-arbejde Udlaan af Flasker og Brug af skaarede Flasker eller Opkjøb af gamle, brugte Flasker. Fremdeles skal For-eningen virke for, at Medlemmerne ikke paatage sig Kau-tion for Kunder eller give disse Driftslaan. Endelig skal Foreningen modarbejde ethvert Forsøg paa yderligere Ind-skrænkninger i Helligdagsloven. Som Medlemmer af For-eningen kunne kun optages Ølliandlerforeninger i Danmark, hvis Medlemmer drive Ølliandel som Hovedforretning, samt enhver Ølhandler i Danmark, der driver Ølhandel som Hovedforretning, forsaavidt han angiver ikke at være Med-lem af nogen Lokalforening, der er optaget i Centralfore-ningen.

Paa en extraordinær Generalforsamling den 22. Juni gaves Meddelelser om forskjellige Sager, saaledes de kjøben-havnske Handelsforeningers Fællesrepræsentations absolut neutrale Holdning ligeoverfor L o c k - o u t e n , om en af Bryg-gerierne paatænkt P r i s f o r h ø j e l s e saavel paa Bajerskøl som Hvidtøl, samt om forskjellige Forhandlinger, der havde fundet Sted vedrørende F l a s k e u d l a a n . Dernæst for-handledes om en af Beværterne ønsket Minimumspris paa Bajerskøl for Beværtninger, saavel 01 paa Flasker som udskjænket fra Fad. Det var Hensigten samtidig at ind-føre Normalglas. Bryggerierne sluttede sig til Beværter-nes Ønske, og Foreningen vedtog enstemmigt ogsaa at støtte Beværterne heri. Efter Forhandlinger med Bryggerierne, Beværterne og de andre Ølliandlerforeninger blev der der-efter den 14. September vedtaget og underskrevet en Over-enskomst af d'Hrr. B. DESSAU, CARL JACOBSEN, V. D. A A KUHLE, P. A . FREILEV og L. P. LARSEN om en saadan Pris-forhøjelse for alle Beværtninger i Kjøbenliavn og Frede-

1899

45

riksberg. Levering af 01 skal nægtes de Beværtere, der ikke overholde disse Priser. Herom udsendtes Cirkulære til alle Medlemmer.

Bryggeriernes Priser paa Bajerskøl f o r h ø j e d e s i September Maaned med 1 Kr. 50 Øre pr. Td., SS/Si clt Prisen fra nu af var 26 Kr. 50 Øre.

Samtidig fremkom en Skrivelse fra Overgjæringsbryg-gerierne angaaende en Forhøjelse af Priserne paa de for-skjellige Sorter Hvidtøl som Følge af de stærkt stegne Priser paa alle de Raavarer og Artikler, der benyttes i Bryg-gerierne, i Forbindelse med de forøgede Udgifter til Ar-bejdsløn. I denne Anledning henstillede Foreningen paany til Bryggerierne at indrømme en extra Rabat paa alt aftappet 01 og ikke at sælge fra Vognene i mindre Partier end 50 Halvflasker. De n y Ø l p r i s e r traadte i Kraft Lørdag den 9. September.

I Anledning af Prisforhøjelsen paa overgjæret og under-gjæret 01 havde der i længere Tid mellem de kjøbenhavnske Overgjærings- og Undergjærings-Bryggerier og Bestyrel-serne for Ølhandlerfor.eningerne været ført Forhandlinger, der gik ud paa i Fremtiden at tilrettelægge Afsætningsfor-holdene saaledes, at Ølhandlerne ikke alene opnaaede at faa Bryggeriernes Forhøjelse af Priserne for Øllet paa Træ dækket, men at de ogsaa kunde faa en Merfortjeneste til Dækning af de forøgede Udgifter, som i forskjellige Ret-ninger i de senere Aar vare paaførte Ølhandlerstanden.

Resultatet blev da ogsaa Fastsættelsen af b e s t e m t e V i d e r e f o r h a n d l i n g s - o g D e t a i l p r i s e r f o r o v e r -g j æ r e t o g u n d e r g j æ r e t 01 i aftappet Stand. Brygge-rierne tilsagde Ølhandlerstanden deres absolute Støtte ved Gjennemførelsen af disse Priser ved at nægte Levering af 01 til eventuelle Undersælgere, og Bestyrelsen udtalte i et Cir-kulære, at naar en saadan Ordning konsekvent gjennem-førtes, vilde derved et længe følt Savn være afhjulpet, til Gavn saavel for Ølhandlerne som for Detailhandlerne.

Der var i Efter aar et dannet et saakaldet V a r e - R a b a t -K o m p a g n i her i Byen, og Fællesrepræsentationen havde strax — ligesom Aaret forud, da et lignende forsøgtes op-rettet — opfordret Handlende af alle Fag til at være paa

1899

46

deres Post ligeoverfor de lokkende Løfter, med hvilke slige, for den sunde, reelle Handel saa ødelæggende Foretagender søgte at faa de Butikshandlende til at entrere med dem. Ølliandlerforeningen besluttede paa et Møde den 12. Sep-tember gjennem Formanden at henvende sig til Bryggerierne med Anmodning om ikke at levere 01 til nogen Handlende, der kontraherede med Kompagniet. Foreningen kunde snart efter gjennem et Cirkulære meddele, at enhver Hand-lende, der førte 01 i sin Forretning, og som udleverede Kompagniets Rabatmærker til Publikum, blev betragtet som gjørende sig skyldig i Misligholdelse af de fastsatte Ølpriser og derfor ikke vilde kunne faa 01 leveret fra noget Bryggeri eller nogen Ølaftapper.

Den 14. November afholdtes extraordinær Generalfor-samling, hvor bl. a. nærmere Bestemmelser angaaende den tilstundende Jubilæumsfest bleve trufne.

I November Maaned kunde ANDERS HANSEN og HUSTRU højtideligholde deres Sølvbryllup. Gjennem Bestyrelsen overbragtes der Sølvbrudeparret Lykønskning og en Gave.

I det hele taget har man i alle Tilfælde, hvor det kom til Bestyrelsens Kundskab, at et Medlem fejrede Forret-ningsjubilæum, Sølvbryllup el. lign. vist Opmærksomhed paa samme Maade som i dette og i tidligere nævnte Tilfælde.

Medlem af Bestyrelsen C . CHRISTENSEN afgik ved Døden i November Maaned. Foreningen bivaanede hans Begravelse og hædrede den Afdøde paa vanlig Vis.

Endnu engang skulde Foreningen komme til at be-skjæftige sig med H e l l i g d a g s l o v e n . Da Søndagen før Jul, paa hvilken det efter de gjældende Bestemmelser var tilladt de Handlende at holde deres Butiker aabne fra Kl. 4, dette Aar faldt sammen med Juleaften, havde 5 Handels-foreningers Formænd andraget Lovgivningsmagten om, at det i S t e d e t f o r maatte tillades at handle Søndagen forud. Herimod protesterede Foreningen sammen med 7 andre Handelsforeninger, nemlig Cigar- og Tobakshandlerforenin-gen, Glas- og Poreellænshandlerforeningen, Kjøbenhavns Blomsterhandlerforening, Kjøbenhavns Mejeriforening, Smør-og Margarmehandlerforeningen, Vildt-, Frugt- og Grønt-handlerforeningen og Ølliandlerforeningen af 1885. Det

1899

47

hedder i det herom indgivne Andragende: „Medens Ønsket om at maatte holde Butikerne aabne Søndag Eftermiddag den 17. ds. sikkert kan fincle Tilslutning hos a l le Hand-lende, er dette ikke Tilfældet med den Bestemmelse, som eventuelt skulde knyttes til Tilladelsen, nemlig at der ikke maatte drives Handel Søndag den 24. om Eftermiddagen. Thi Handelen s e l v e J u l e a f t e n s Dag , og ikke mindst i Eftermiddagstimerne, betegner for Tusinder af mindre Næ-ringsdrivende — i alt Fald indenfor de af undertegnede Foreninger repræsenterede Fag — saa overordentlig meget, at et Forbud mod denne Handel vilde medføre et uberegne-ligt stort og for mangfoldige uopretteligt Tab. Vi skulle ikke komme ind paa en udførlig Motivering heraf for hvert enkelt Fags Vedkommende. Et Faktum er det, at Omsæt-ningen Juleaftens Dag og n e t o p d e n n e Dag for vore Fags Udøvere er den betydeligste af alle Dage hele Aaret rundt. Vi ere fast overbeviste om ikke at kunne undvære den." Regjeringen forelagde derefter et Lovforslag, der gik en Mellemvej, idet den foreslog f o r u d e n Søndagen forud, at tillade Handel ogsaa Julealten Kl. 4—6 Eftm Den endelig vedtagne Lov strøg imidlertid denne Bestemmelse og paabød yderligere, at Butikerne fremtidig h v e r t Aar skulde lukkes Juleaften Kl. 6 Eftm., naar Dagen var en Søgnedag, og Kl. 9 Form., naar det var en Søndag. Altsaa et nyt og føleligt Skaar i de Butiksliandlendes Ret til at ud-øve deres Næring.

Forøvrigt har Foreningen under sin Samvirken med de andre Handelsforeninger i Aarenes Løb deltaget i Ar-bejdet paa mangfoldige Sager af Betydning for hele Han-delsstanden. Exempelvis for Indførelsen af en bedre Torve-ordning, af skarpere Forholdsregler imod de ulovlige Filialbutiker, for Forbud mod Omløbs- og Gadehandel, i Agitationen mod Stormagasin-Principet og for Lovforbud mod, at Aktieselskaber drive Detailhandel.

19 00. For 25. Gang holdt Foreningen sin aarlige Generalforsamling, den 16. Januar. Bestyrelsens Sammen-sætning forblev uforandret; kun var CABL SCHARF som 1. Suppleant indtraadt i afdøde C . CHRISTENSENS Plads. S.

1899—1900

48

JØRGENSEN, der ved Akklamation gjenvalgtes som Inspektør for Stiftelsen, gav Meddelelse om tvende Gaver til Legat-fonden.

Formanden, P. A. FREILEV, bragte Bryggerierne og Øl-handlerstanden en Tak for den Maade, hvorpaa de ny Øl-priser overholdtes. Fremdeles mindede Formanden om, hvorledes man jo om faa Dage skulde samles til festlig Sammenkomst for at fejre 25-Aarsdagen for Foreningens Stiftelse. Der vilde da blive Lejlighed til at mindes de svundne Aar og udtale gode Ønsker for Fremtiden, hvilket man kunde gjøre med oprigtig, taknemlig Glæde over, hvad Aarene havde bragt. Arbejdet havde ikke været forgjæves. Samtidig med V a r e t a g e l s e n af de f a g l i g e I n t e r e s -s e r havde man søgt at u d v i k l e o g b e f æ s t e S t a n d e n s An s e els e. Foreningen tilskrev ikke sig selv alene Æren her-for. Hvad der var opnaaet, skyldtes et godt Samarbejde med de andre Handelsfag. Man havde stræbt — det turde siges — at fremme Standens Interesser uden at træde andres beret-tigede Interesser for nær." Fremdeles udtalte han sig om det ret betydelige Velgjørenliedsværk, der var grundlagt, og som man for 25 Aar siden ikke havde kunnet tænke sig Muligheden af, nemlig O p f ø r e l s e n af S t i f t e l s e n o g O p r e t t e l s e n af d e n s F r i b o l i g e r . Ej heller dette Værk havde man kunnet ævne alene ved egne Kræfter; der var mange, hvem man skyldte at mindes med Taknemlighed. Formanden udtalte sluttelig Ønsket om, at de næste 25 Aar maatte yderligere samle Ølhandlerstanden i g o d t o g e n i g t S a m a r b e j d e t i l H e l d f o r S t a n d e n o g til Æ r e f o r F o r e n i n g e n .

1900

STIFTELSEN I ELMEGADE.

EN DAG i Januar 1883 var Foreningens daværende For-mand S. JØBGENSEN ude paa Ny Carlsberg for at

afhandle Forretningsanliggender med Brygger CARL J A -COBSEN. Efterat Samtalen om disse var til Ende, bragte Hr. Jacobsen Ølhandlerforeningens Virksomhed paa Bane og spurgte, om det var Foreningens Hensigt at opføre en Stiftelse. Formandens Svar lød jo bekræftende, og da han kort efter vendte hjem til Byen, kunde han meddele sine Kolleger, at Hr. J a c o b s e n til det nævnte Formaal havde skjænket 5000 Kroner .

I den Takskrivelse, som Foreningen i denne Anled-ning tilstillede Giveren, hedder det, at denne Gave, for hvilken man udtalte sin inderlige Tak, vilde, i Forbindelse med den opsparede Formue, sætte Foreningen i Stand til inden lang Tiel at hidføre Opfyldelsen af det længe nærede Ønske: Opførelsen af en Stiftelse for ældre, trængende Med-lemmer og disses Enker.

Ølliandlerforeningen var oprindelig, som anført under Foreningens Historie, stiftet med Varetagelsen af de faglige Interesser for Øje, ikke som nogen filantropisk Forening. Men ligesom man allerede Aaret efter Foreningens Stiftelse indførte en gjensidig Støtte i Form af Begravelseshjælp ved indtrædende Dødsfald blandt Medlemmerne og disses Hu-struer eller Børn, såaledes lededes man efterhaanden ind paa

50

Tanken om at anvende det overskydende Beløb, som det Aar efter Aar viste sig, at der fremkom, efter at alle faglige Krav vare skete Fyldest, til Hjælp for Medlemmer, der kom i Trang, eller Enker, der ved Medlemmers Død mistede deres Forsørger. Og det Ønske formede sig da: at opføre en Sti f te lse , der med Tiden kunde yde Fribolig for disse Træn-gende. Foreningens opsparede Formue var paa det oven-nævnte Tidspunkt henimod et Par Tusinde Kroner, og med den nu modtagne Gave voxede Iveren for at skaffe forøget Ind-tægt. De aarlige Maskerader gave stadig et større Overskud, og en Bøsse indstiftedes, hvori Medlemmerne hver Møde-aften nedlagde frivillige Bidrag.

Paa Generalforsamlingen i Januar Maaned 1885 nedsattes der et Byggeudvalg, bestaaende af følgende Medlemmer: S. JØRGENSEN, P . OLSEN, JACOB JENSEN, J . BRANDT o g P . CHRISTENSEN. Udvalgets Sammensætning ændredes noget i det Par Aar, det virkede.

Det havde oprindelig været Tanken at kjøbe en Ejen-dom, men Udvalget fandt ikke at kunne anbefale Forenin-gen at kjøbe nogen af dem, der havde været at faa. Gene-ralforsamlingen, der afholdtes i Januar 1887, sluttede sig til Udvalget, og man bestemte sig nu til at kjøbe en B y g g e g r u n d og paa denne selv at opføre Stiftelsen. Det Udvalg, som snart efter — den 8. Februar 1887 — kjobte en Byggegrund paa Nørrebro, bestod af S. JØRGEN-SEN, P . OLSEN, JENS NIELSEN, N . C . JENSEN o g P . CHRI-STENSEN.

Denne Byggegrund, 767 Kvadratalen stor, var beliggende i Elmegade Nr. 6 og 6 A, udenbyes Klædebo Kvarter Matr. Nr. 1759. Den kjøbtes af Tømrermester F. P. SØRENSEN for en Sum af 20,000 Kr.. hvoraf udbetaltes 10,000 Kr. af For-eningens Kasse.

G r u n d s t e n e n blev højtideligt nedlagt den 20. Marts samme Aar. Til Festlighederne i denne Anledning skjæn-kedes Gaver fra liere af Foreningens Medlemmer. Endvidere skjænkede Formanden S . JØRGENSEN og HUSTRU, JACOB JENSEN o g HUSTRU o g C . L . STEFFENSEN o g HUSTRU p a a denne Dag forskjellige Beløb til den andetsteds omtalte Legatfond, som herved indstiftedes. Til denne Legatfond

52

Renter skulde tilfalde værdige Trængende, der havde op-naaet Fribolig i Stiftelsen, er der senere skjænket flere Gaver.

Som Arkitekt var antaget Hr. H. P . DITLEVSEN, og de forskjellige Bygningsarbejder overdroges herboende Haand-værksmestre. Bygningen kostede 54,762 Kr. 37 Øre.

T 1. Prioritet indestod 38,000 Kr., i 2. Prioritet 19,000 Kr., i 3. Prioritet 10,000 Kr. samt Bankhæftelse 300 Kr.

Bygningen var f u l d f ø r t til at tages i Brug om Efter-aaret ved Flyttedagstid.

Den rummer 20 Lejligheder hver paa 2 Værelser, Kjøkken og Brændselslejlighed samt 3 Butiker med Be-boelse. Saalænge indtil Foreningens Formuestilstand tillod at overlade Lejligheder til Brug uden Vederlag, skulde samtlige Lejligheder bortlejes.

En Administrator — senere kaldet Inspektør — blev valgt til at føre Tilsyn med Stiftelsens Bygning, drage Omsorg for dens Vedligeholdelse, paase at Regulativet for dens Beboere overholdes, udleje dens Lejligheder og fore-staa hele dens Regnskabsvæsen. Til Inspektør valgtes For-eningens daværende Formand, S. JØRGENSEN, der siden uafbrudt har røgtet dette Hverv, og oftere modtaget Beviser paa Foreningens anerkjendende Taknemlighed. Et Beløb, som aarlig udbetales Inspektøren som Vederlag for de med hans Hverv forbundne Udgifter har S. JØRGEN-SEN stadig skjænket som Gave til Stiftelsen. Under Inspek-tøren sorterer en Vicevært, der som Løn har fri Bolig i en af Stiftelsens Lejligheder.

Ifølge Stiftelsens Vedtægter , der senere — under 21. Juli 1891 — modtoge kgl. Konfirmation, skal Stiftelsen be-standig, saalænge Foreningen bestaar, vedblive at være en den tilhørende privat Ejendom, der dog altid, ligesom Stif-telsens andre Ejendele, skal have sit eget, fra Foreningen udskilte Kasse- og Regnskabsvæsen.

Enhver, der til Stiftelsen yder nogen Gave paa mindst 2000 Kroner, erhverver derved Ret for sig og sin daværende Hustru, saafremt hun overlever ham, til at belægge en af Friboligerne i Stiftelsen med et dertil kvalificeret Medlem eller Medlems Enke,

53

Stiftelsens Fribeboere ere kontingentfri Medlemmer af Foreningen.

Bygningen var nu rejst, men foreløbig var der ikke stor Udsigt til at kunne bortgive nogen Fribolig, om Træn-gende maatte melde sig. Imidlertid havde daværende Be-styrelsesmedlem P. A. FBEILEV taget Initiativet til, et Par Dage før Bygningen skulde tages i Brug, at indbyde Ejerne af herværende Bryggerier til at tage Stiftelsen i Øjesyn. Formanden laa dengang syg. Indbydelsen blev ogsaa efterkommet, først åf Grosserer PHILIP W . HEYMANN, Tu-borg, der, efterat have beset Bygningen erklærede, at han vilde lade Foreningen tilflyde et Gavebrev fra Bryggeriet paa 240 Kroner aarlig til en Fribolig i en af Stiftelsens Stue-etager. Dette modtog Foreningen den 15. Oktober 1887. Senere modtog man flere lignende Gavebreve paa Fribo-liger': fra B r y g g e r i e t A l l i a n c e den 7. November 1887, fra B r y g g e r i e t i Rakbeks Al lée den 25. November 1887, fra B r y g g e r i e t R a b e s h a v e den 20. December 1887, fra T v e d e s B r y g g e r i den 7. December 1887, fra Kastrup Glasværk den 22. November 1888, fra F r e d e r i k s b e r g Glasværk den 17. Januar 1889 og fra K j ø b e n h a v n s B r y g g e r i e r og Malter ier den 15. Marts 1898. Til Gi-verne udtalte Foreningen gjennem Deputationer og over-rakte Adresser sin varmeste Tak.

Ved St i f te l ses fes ten i 1888 vare Ejerne af de Bryg-gerier, der indtil da havde skjænket Friboliger, indbudte. Ligeledes vare Medlemmerne af Byggeudvalget med Hu-struer Foreningens Gjæster.

I December Maaned 1889 modtog Foreningen fra Bryg-geriet Gamle Car l sberg et G a v e b r e v paa 5000 Kro-ner, og ved samme Bryggeris Jubilæum i 1897 et Gave-brev paa 2000 Kroner , hvorom berettes under Foreningens Historie.

I 1891 overgik fra F o r e n i n g e n s Kasse 3499 Kr. 11 Øre til Stiftelsen, og i Aarenes Løb ere forskjellige Beløb yderligere tilflydte denne som Gaver, saaledes fra 0 lhand -l e r f o r e n i n g e n af 1885, indtil denne Forening fik sit eget Understøttelsesfond.

3. Prioritet udbetaltes i December 1889 med 10,000 Kr,

54

samt Bankheftelsen Kr. 800, 2. Prioritet i December 1897 med 19,000 Kr. Paa 1. Prioritet er efterhaanden afbetalt 1906 Kr. 40 Øre, saaledes at den nuværende (1. Januar 1900) Restgjæld er 36,093 Kr. 60. Øre.

Den første Fribolig bortgaves i Juni Maaned 1894, og for Øjeblikket have 3 Enker F r i b o l i g i Sti ftelsen.

Endvidere udbetales hvert Aar af Stiftelsens Midler en Hu si ej el i j ælp til trængende Medlemmer eller Enker, i sidste Aar (1899) 402 Kr.

LEGATFONDEN.

Til værdige Trængende, der have opnaaet Fribolig i For-ningens Stiftelse, skjænkedes den 20. Marts 1887, da Grund-stensnedlæggelsen havde fundet Sted, af S. JØRGENSEN og HUSTRU

Kr. 300 og af JACOB JENSEN og HUSTRU en Kreditforenings-obligation, paa Kr. 200 samt af C. L. STEFFENSEN og HUSTRU

Kr. 50 med den Bestemmelse, at Renterne udbetales hvert Aar i December Termin. Indtil værdige Trængende inaatte have op-naaet Fribolig i Stiftelsen, anvendes Renterne efter Bestyrelsens Skjøn, ligesom det ogsaa i Fremtiden er overdraget Bestyrelsen, til hvem eller hvilke Understøttelsen skal gives.

Til denne Fond ere senere følgende Beløb skjænkede:

Januar 1888 af P. JENSEN Kr. 100. Januar 1 8 8 8 af M . NIELSEN Kr. 1 0 0 .

December 1888 af O. CHRISTENSEN Kr. 15. M a j 1 8 9 1 a f E . SCHARFF K r . 2 0 .

December 1 8 9 1 af P . PETERSEN Kr. 2 0 .

Januar 1 8 9 2 af A. HANSEN Kr, 1 4 , 4 7 .

Januar 1897 af Foreningen Kr. 150. Januar 1898 af P . A. FREILEV og Inspektør C H R . POULSEN

Kr. 40. Juni 1899 af S. ANDERSEN en Aktie i Detailhandlerbanken,

Kr. 200. Januar 1900 af Vognmand, fhv. Ølhandler A. SØRENSEN Kr. 100. Januar 1 9 0 0 af L. A . NIELSEN Kr. 5 0 .

56

FORENINGENS

A a r Formand Næstformand B e s t y -

1875 Jacob Jensen P. Olsen F. V. Andersen

1876 — — A. P. Hansen

1877 — M. P. Christensen —

1878 S. Jørgensen J. G. Mass —

1879 — — —

1880 — M. P. Christensen J. Jensen

1881 — — —

Jacob Jensen P. Olsen N. C. Jensen

1882 S. Jørgensen — L. F. Steffensen

1883 — Jacob Jensen — —

1884 — — — —

1885 — P. Olsen Jacob Jensen —

1886 — — — —

1887 — — J. Jensen —

1888 — — — — ! )

1889 — — — Nis Iversen

1890 — Jacob Jensen — —

1891 P. A. Freilev — — 8. Jørgensen

1892 — — — —

1893 — — — —

1894 — — — —

1895 — — — —

1896 — — — —

1897 — — — —

1898 — — — —

1899 — — — —

1900 — — — —

B E S T Y R E L S E .

r e l s e s m e d l e m m e r A n m.

fra 23. Juni.

1) 1. Suppl. NIS IVER-SEN indtr. ved L. P. STEFFENSENS D ø d i Oktbr.

2) 1. Suppl. C. LAU-RENTIUS indtr.iApril efter .JENS NIELSENS Bortrejse.

3) 1. Suppl. C. SCHARF indtr ved C. CHRI-STENSENS Ded i No-vember.

fra 23. Juni.

1) 1. Suppl. NIS IVER-SEN indtr. ved L. P. STEFFENSENS D ø d i Oktbr.

2) 1. Suppl. C. LAU-RENTIUS indtr.iApril efter .JENS NIELSENS Bortrejse.

3) 1. Suppl. C. SCHARF indtr ved C. CHRI-STENSENS Ded i No-vember.

fra 23. Juni.

1) 1. Suppl. NIS IVER-SEN indtr. ved L. P. STEFFENSENS D ø d i Oktbr.

2) 1. Suppl. C. LAU-RENTIUS indtr.iApril efter .JENS NIELSENS Bortrejse.

3) 1. Suppl. C. SCHARF indtr ved C. CHRI-STENSENS Ded i No-vember.

fra 23. Juni.

1) 1. Suppl. NIS IVER-SEN indtr. ved L. P. STEFFENSENS D ø d i Oktbr.

2) 1. Suppl. C. LAU-RENTIUS indtr.iApril efter .JENS NIELSENS Bortrejse.

3) 1. Suppl. C. SCHARF indtr ved C. CHRI-STENSENS Ded i No-vember.

fra 23. Juni.

1) 1. Suppl. NIS IVER-SEN indtr. ved L. P. STEFFENSENS D ø d i Oktbr.

2) 1. Suppl. C. LAU-RENTIUS indtr.iApril efter .JENS NIELSENS Bortrejse.

3) 1. Suppl. C. SCHARF indtr ved C. CHRI-STENSENS Ded i No-vember.

fra 23. Juni.

1) 1. Suppl. NIS IVER-SEN indtr. ved L. P. STEFFENSENS D ø d i Oktbr.

2) 1. Suppl. C. LAU-RENTIUS indtr.iApril efter .JENS NIELSENS Bortrejse.

3) 1. Suppl. C. SCHARF indtr ved C. CHRI-STENSENS Ded i No-vember.

fra 23. Juni.

1) 1. Suppl. NIS IVER-SEN indtr. ved L. P. STEFFENSENS D ø d i Oktbr.

2) 1. Suppl. C. LAU-RENTIUS indtr.iApril efter .JENS NIELSENS Bortrejse.

3) 1. Suppl. C. SCHARF indtr ved C. CHRI-STENSENS Ded i No-vember.

fra 23. Juni.

1) 1. Suppl. NIS IVER-SEN indtr. ved L. P. STEFFENSENS D ø d i Oktbr.

2) 1. Suppl. C. LAU-RENTIUS indtr.iApril efter .JENS NIELSENS Bortrejse.

3) 1. Suppl. C. SCHARF indtr ved C. CHRI-STENSENS Ded i No-vember.

fra 23. Juni.

1) 1. Suppl. NIS IVER-SEN indtr. ved L. P. STEFFENSENS D ø d i Oktbr.

2) 1. Suppl. C. LAU-RENTIUS indtr.iApril efter .JENS NIELSENS Bortrejse.

3) 1. Suppl. C. SCHARF indtr ved C. CHRI-STENSENS Ded i No-vember.

P. A. Freilev S. Sørensen

fra 23. Juni.

1) 1. Suppl. NIS IVER-SEN indtr. ved L. P. STEFFENSENS D ø d i Oktbr.

2) 1. Suppl. C. LAU-RENTIUS indtr.iApril efter .JENS NIELSENS Bortrejse.

3) 1. Suppl. C. SCHARF indtr ved C. CHRI-STENSENS Ded i No-vember.

L. Jensen —

fra 23. Juni.

1) 1. Suppl. NIS IVER-SEN indtr. ved L. P. STEFFENSENS D ø d i Oktbr.

2) 1. Suppl. C. LAU-RENTIUS indtr.iApril efter .JENS NIELSENS Bortrejse.

3) 1. Suppl. C. SCHARF indtr ved C. CHRI-STENSENS Ded i No-vember.

— —

fra 23. Juni.

1) 1. Suppl. NIS IVER-SEN indtr. ved L. P. STEFFENSENS D ø d i Oktbr.

2) 1. Suppl. C. LAU-RENTIUS indtr.iApril efter .JENS NIELSENS Bortrejse.

3) 1. Suppl. C. SCHARF indtr ved C. CHRI-STENSENS Ded i No-vember.

— P. A. Freilev

fra 23. Juni.

1) 1. Suppl. NIS IVER-SEN indtr. ved L. P. STEFFENSENS D ø d i Oktbr.

2) 1. Suppl. C. LAU-RENTIUS indtr.iApril efter .JENS NIELSENS Bortrejse.

3) 1. Suppl. C. SCHARF indtr ved C. CHRI-STENSENS Ded i No-vember.

— —

fra 23. Juni.

1) 1. Suppl. NIS IVER-SEN indtr. ved L. P. STEFFENSENS D ø d i Oktbr.

2) 1. Suppl. C. LAU-RENTIUS indtr.iApril efter .JENS NIELSENS Bortrejse.

3) 1. Suppl. C. SCHARF indtr ved C. CHRI-STENSENS Ded i No-vember.

— — J. J. Olsen Holtze N. C. Jensen

fra 23. Juni.

1) 1. Suppl. NIS IVER-SEN indtr. ved L. P. STEFFENSENS D ø d i Oktbr.

2) 1. Suppl. C. LAU-RENTIUS indtr.iApril efter .JENS NIELSENS Bortrejse.

3) 1. Suppl. C. SCHARF indtr ved C. CHRI-STENSENS Ded i No-vember.

— — — —

fra 23. Juni.

1) 1. Suppl. NIS IVER-SEN indtr. ved L. P. STEFFENSENS D ø d i Oktbr.

2) 1. Suppl. C. LAU-RENTIUS indtr.iApril efter .JENS NIELSENS Bortrejse.

3) 1. Suppl. C. SCHARF indtr ved C. CHRI-STENSENS Ded i No-vember.

— — — P. Olsen

fra 23. Juni.

1) 1. Suppl. NIS IVER-SEN indtr. ved L. P. STEFFENSENS D ø d i Oktbr.

2) 1. Suppl. C. LAU-RENTIUS indtr.iApril efter .JENS NIELSENS Bortrejse.

3) 1. Suppl. C. SCHARF indtr ved C. CHRI-STENSENS Ded i No-vember.

— Jens Nielsen C. Christensen M. Nielsen

fra 23. Juni.

1) 1. Suppl. NIS IVER-SEN indtr. ved L. P. STEFFENSENS D ø d i Oktbr.

2) 1. Suppl. C. LAU-RENTIUS indtr.iApril efter .JENS NIELSENS Bortrejse.

3) 1. Suppl. C. SCHARF indtr ved C. CHRI-STENSENS Ded i No-vember.

,/. J. Olsen Holtze — — —

fra 23. Juni.

1) 1. Suppl. NIS IVER-SEN indtr. ved L. P. STEFFENSENS D ø d i Oktbr.

2) 1. Suppl. C. LAU-RENTIUS indtr.iApril efter .JENS NIELSENS Bortrejse.

3) 1. Suppl. C. SCHARF indtr ved C. CHRI-STENSENS Ded i No-vember.

— — — —

fra 23. Juni.

1) 1. Suppl. NIS IVER-SEN indtr. ved L. P. STEFFENSENS D ø d i Oktbr.

2) 1. Suppl. C. LAU-RENTIUS indtr.iApril efter .JENS NIELSENS Bortrejse.

3) 1. Suppl. C. SCHARF indtr ved C. CHRI-STENSENS Ded i No-vember.

— — — —

fra 23. Juni.

1) 1. Suppl. NIS IVER-SEN indtr. ved L. P. STEFFENSENS D ø d i Oktbr.

2) 1. Suppl. C. LAU-RENTIUS indtr.iApril efter .JENS NIELSENS Bortrejse.

3) 1. Suppl. C. SCHARF indtr ved C. CHRI-STENSENS Ded i No-vember.

— — 2) — —

fra 23. Juni.

1) 1. Suppl. NIS IVER-SEN indtr. ved L. P. STEFFENSENS D ø d i Oktbr.

2) 1. Suppl. C. LAU-RENTIUS indtr.iApril efter .JENS NIELSENS Bortrejse.

3) 1. Suppl. C. SCHARF indtr ved C. CHRI-STENSENS Ded i No-vember.

— L. Jensen — —

fra 23. Juni.

1) 1. Suppl. NIS IVER-SEN indtr. ved L. P. STEFFENSENS D ø d i Oktbr.

2) 1. Suppl. C. LAU-RENTIUS indtr.iApril efter .JENS NIELSENS Bortrejse.

3) 1. Suppl. C. SCHARF indtr ved C. CHRI-STENSENS Ded i No-vember.

— — — —

fra 23. Juni.

1) 1. Suppl. NIS IVER-SEN indtr. ved L. P. STEFFENSENS D ø d i Oktbr.

2) 1. Suppl. C. LAU-RENTIUS indtr.iApril efter .JENS NIELSENS Bortrejse.

3) 1. Suppl. C. SCHARF indtr ved C. CHRI-STENSENS Ded i No-vember.

— — — —

fra 23. Juni.

1) 1. Suppl. NIS IVER-SEN indtr. ved L. P. STEFFENSENS D ø d i Oktbr.

2) 1. Suppl. C. LAU-RENTIUS indtr.iApril efter .JENS NIELSENS Bortrejse.

3) 1. Suppl. C. SCHARF indtr ved C. CHRI-STENSENS Ded i No-vember.

— — — 3) —

fra 23. Juni.

1) 1. Suppl. NIS IVER-SEN indtr. ved L. P. STEFFENSENS D ø d i Oktbr.

2) 1. Suppl. C. LAU-RENTIUS indtr.iApril efter .JENS NIELSENS Bortrejse.

3) 1. Suppl. C. SCHARF indtr ved C. CHRI-STENSENS Ded i No-vember. — — Carl Scharf —

fra 23. Juni.

1) 1. Suppl. NIS IVER-SEN indtr. ved L. P. STEFFENSENS D ø d i Oktbr.

2) 1. Suppl. C. LAU-RENTIUS indtr.iApril efter .JENS NIELSENS Bortrejse.

3) 1. Suppl. C. SCHARF indtr ved C. CHRI-STENSENS Ded i No-vember.

58

FORENINGENS MEDLEMMER.

1875. Jacob Jensen, Nørregade 36. — J. Jensen, Istedgade 1.

P. Olsen, Admiralgade 23. — A. P. Hansen, Lyngby. — S. Jørgensen, Johanne vej 4. — P. Jacobsens Enke (1893), Blmegade 6.

L. F. Steffensens Enke (1888), Elmegade 6. Chr. Jensens Enke (1882), Elmegade 6.

— C. Laurentius, Toldbodgade 14. J. Jensen, Amaliegade 33.

— Ludv. Nielsens Enke (1884), Matthæusgade 1. 1876. H. Jensens Enke (1898), St. Hansgade 10. — S. Jensen Grandslev, Møntergade 27. — L. Christensens Enke (1888), Ryesgade 98. — S. Andersen, Lavendelstræde 13.

1878. N. Petersen, „Skovly", Carlsberg pr. Hillerød. — N. C. Jensen-Samsøe, Prinds Jørgensgade 6.

1879. J. Nielsen, Toldbodvej 48. — L. Andersen, Ny Carlsbergvej 20. — J. J. Olsen Holtze, Nybrogade 20.

1881. J. Nielsen, Børsgade 56. — C. Jensen, Læssøegade 20. — Lars Jensen, Toldbodgade 15. — P. A. Freilev, St. Kongensgade 101. — S. S. Baadslund, Classensgade 48.

H. Petersens Enke (1887), Adelgade 68. C. Christensens Enke (1899), Studiestræde 35.

— O, Ringsted, Nyhavn 25. — L. Christensens Enke (1890), Fælledvej 6. — J. Christensen, Valdemarsgade 59.

1882. J. Brandts Enke (1898), Dronningens Tvergade 34. — A. Petersen, Tullinsgade 10. — P. Jensen, Rømersgade 9 — O. Andersen, Nøjsomhedsvej 7. — H. L. Bruns Enke (1898), Prindsessegade 75. — J. Ring, St. Annagade 17.

1882. E. Jørgensen, St. Kongensgade 98. — J. P. Poulsen, St. Kongensgade 31. — N. J. Larsen, Ballerup. — C. Andersen, Nørrebrogade 66. — P. Nielsen, Frederik d. 7. Gade 23.

1883. H. Petersen, Korsgade 6. -— P. Christensen, Fredensgade 15.

P. A. Lindqvists Enke (1885), Elmegade 6. — N. F. Petersen, Pilestræde 55.

1884. J. C. Nielsen, Bjelkes Allée 6. — C. L. Stehr, Aaboulevard 50. — N. Olsens Enke (1894), Fiolstræde 24. — M. Nielsen, Gothersgade 95.

1885. L. A. Nielsen, Emdrup. — N. Jensen, Brogade 14. — N. Andersen, Elmegade 28. — C. Larsen, Oehlenschlægersgade 45. — H. Nielsen, Lille Strandstræde 24. — P. Christensen, Marielyst, Brøndsholm pr. Hørsholm. — P. Petersen, Vandkunsten 3.

1886. A. Sørensen, Ny Toldbodgade 29. 1887. W. Jensen, Skydebanegade 8. — P. Sørensen, Blegdamsvej 128. — A. Christensen, Bredgade 10. — A. Pindstofte, Dannebrogsgade 3. — P. Pindstofte, Bjelkes Allée 44.

P. Jensens Enke (1898), Wodrofsvej 48. 1888. A. Mortensen, Flensborggade 15.

— C. Lassen, Teglgaardsstræde 7. — J. Petersen, Colbjørnsensgade 19. — N. Nielsen, Thuresensgade 29. — P. Christensen, St. Hansgade 14. — N. Petersen, Nygaardsvej 15.

1889. J. P. Jørgensen, Lipkesgade 3. — N. Hansen, Ny Kongensgade 7. — C. Willadsen, Bjelkes Allée 35. — M. P. Christensen, Hollændervej 7. — A. Hansen, Rolighedsvej 18.

1890. L. P. Christensen, Elmegade 28.

60

1890. Johs. Petersen, Viktoriagade 11. — N. Hansen, Jægersborggade 40. — J. P. Jensen, Herluf Trollesgade 21.

1891. Carl Frederiksen, Hauserplads 16. — Jens Jensen, Lille Torvegade 6. — H. Nielsen, Teglgaardsstræde 8. — J. Christensen, Rymosegaard pr. Helsinge. — A. Olsen, Danmarksgade 17.

1892. Wilh. Petersens Enke (1894), Blaagaardsgade 31. 1893. Carl Seharf, Classensgade 40. — Wibe Hastrup, H. C. Ørstedsvej 19.

1894. G. Hansen, Zinnsgade 9. — Jens Nielsen, Sølvgade 96.

1896. Chr. Hansen, Carit Etlarsvej 10. — H. C. H. Bregnegaard, St. Regnegade 2.

1898. J. P. Larsen, St. Regnegade 6. — Chr. Sørensen, Slotsgade 22. — Knud Hansen, Amagerbrogade 17. — Ernst Christensen, St. Knudsvej 37. — P. Bruun, Nansensgade 28. •— R. C. Nielsen, Rørholmsgade 18. — N. Jacobsen, Naboløs 6. — L. P. F. Schmidt, Bjelkes Allée 19. — A. P. Christiansen, Bjelkes Allée 33.

1899. P. K. Petersen, Amagerbrogade 10. — N. Petersen, Amagerbrogade 54. — H. Olsen, Klerkegade 21.

F. A. C. Cetti, Klosterstræde 23. — K. Døcker, Peder Skramsgade 22.

1900. G. A. Frisenette, Amerikavej 10.