ISBN: 978-87-91614-45-3

– vi kan, hvis vi vil!Klimarigtigt byggeri

Vurderinger og anbefalinger fra en arbejds-gruppe under Teknologirådet, september 2008

Klimarigtigt byggeri – vi kan, hvis vi vil!

Rapport og anbefalinger fra projektet Miljørigtigt byggeri – hvad venter vi på?

Projektledelse i Teknologirådets sekretariat:Ulla Holm Vincentsen

Projektmedarbejder:Mikkel Krogsgaard Niss

Projektsekretær:Jannie Poulsen

Omslag:Communikanten

Tryk:Vester Kopi

Tekst:Ebbe Sønderriis

ISBN: 978-87-91614-45-3

Rapporten kan bestilles hos:

TeknologirådetAntonigade 41106 København KTelefon: 33 32 05 03E-mail: tekno@tekno.dk

Rapporten kan hentes på Teknologirådets hjemmeside:www.tekno.dk

Teknologirådets rapporter 2008/5

1

Forord

Mange er usikre på, hvad energi- og miljørigtigt byggeri egentlig er for noget. Det gælder både bygherrer, entreprenører, rådgivere og håndvær-kere. Den manglende viden om eksempelvis økonomi, kvalitet og drift-sikkerhed medfører, at de fleste hellere gør brug af metoder og materia-ler, de kender. Samtidig kan forbedringer på energi- og miljøområdet sjældent ses med det blotte øje, så konkurrencen med mere synlige og prestigegivende goder er stor.

Når der bygges nye eller renoveres gamle huse, gøres der i langt de fleste tilfælde brug af gammel teknologi, det vil sige teknologi, som alene sik-rer, at bygningsreglementets minimumskrav overholdes. Kun få efter-spørger de nyeste energi- og miljørigtige teknologier på trods af, at disse er fuldt gennemprøvede og fører til bedre indeklima samt besparelser på varmeregningen. Det gælder ikke blot, når private boligejere foretager forbedringer i egne hjem, men også når der opføres store nye bygninger – ja hele bydele. Dermed spildes enestående muligheder for at klimasikre den danske bygningsbestand og opnå miljømæssige og økonomiske be-sparelser mange år ind i fremtiden. Hvor meget energi og CO2 kunne der mon eksempelvis have været sparet, hvis man havde energi- og miljøop-timeret store byggerier som Ørestaden og Århus Nordhavn?

Det er ikke fordi der ikke er byggerier og strategier fra udlandet at tage ved lære af. I lande som Tyskland, Østrig og Sverige er der gode erfaringer at trække på. Så spørgsmålet er, hvad der skal til for, at danske offentlige såvel som private bygherrer begynder at efterspørge energi- og miljørig-tigt byggeri? Hvornår begynder danskerne at tage ved lære af andre lan-de?

For at få besvaret disse spørgsmål nedsatte Teknologirådet i efteråret 2007 en tværfaglig planlægningsgruppe. Projektets oprindelige titel var ”Miljørigtigt byggeri – hvad venter vi på?”, idet projektet som udgangs-punkt skulle have omfattet en række forskellige miljørigtige tiltag. Plan-lægningsgruppen indsnævrede imidlertid opgaven til alene at omfatte besparelser på energi- og CO2-området. Dette både for at afgrænse dis-kussionerne og fordi det er på energiområdet, der er de største miljø-mæssige gevinster at hente. Projektets fokus på energi og CO2 er dog på ingen måde en underkendelse af andre miljøoptimerende tiltag. Plan-lægningsgruppen understreger således, at det er vigtigt også at reducere andre miljøbelastninger fra byggeriet.

I en tid med gunstige konjunkturer og en blomstrende samfundsøkono-mi kunne man måske have forventet, at danskerne ville bruge de øgede friværdier til at energi- og miljøoptimere bygningsbestanden. Det er imidlertid ikke sket. Markedet har ikke klaret opgaven af sig selv. Dette

2

er baggrunden for, at omdrejningspunktet for projektets anbefalinger er de politisk fastsatte rammebetingelser. Rammebetingelserne dannede udgangspunkt for en workshop, der blev afholdt i foråret 2008 med del-tagelse af godt 50 bygherrer og andre aktører fra både den offentlige og den private del af byggesektoren. På workshoppen blev det drøftet, hvad der skulle til for, at de tilstedeværende deltagere fremover vil sætte ener-girigtigt byggeri på dagsordenen. Der blev identificeret konkrete barrie-rer for samt fremsat forslag til tiltag, som kan sætte skub i den ønskede udvikling.

Nærværende rapport samler op på projektet og præsenterer planlæg-ningsgruppens anbefalinger. Formålet med såvel projekt som rapport er at bidrage til en bredere diskussion om, hvordan vi i Danmark kan sikre energibesparelser i og reducere CO2-udslip fra byggesektoren.

Skønt der ser ud til at være lang vej igen, før der bygges og renoveres efter de mest energirigtige metoder i Danmark, skal det afslutningsvis anerkendes, at der de seneste år er begyndt at ske lidt på området. Spyd-spidsprojekter dukker op rundt omkring i landet, og den danske regering har bebudet at den til næste år vil fremlægge en strategi for lavere ener-giforbrug i byggesektoren. Forhåbentlig kan denne rapport bidrage til diskussionerne af indholdet i en sådan strategi.

Planlægningsgruppen bag rapporten har bestået af:

• Søren Dalby, direktør, Innovation MidtVest. • Ole Michael Jensen, seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut, SBi. • Olaf Bruun Jørgensen, civilingeniør, Esbensen Rådgivende Ingeniører. • Palle Jørgensen, direktør, Boligforeningen Ringgården. • Vibeke Grupe Larsen, arkitekt, arkitektfirmaet vglcph. • Jonas Møller, specialkonsulent, Dansk Byggeri. • Jan Poulsen, planmedarbejder, Bygge- og Plancenteret, Egedal Kommu-

ne. • Rie Øhlenschlæger, arkitekt, arkitektfirmaet AplusB.

Projektansvarlige i Teknologirådet er projektleder Ulla Holm Vincentsen og projektmedarbejder Mikkel Krogsgaard Niss. Rapporten er skrevet af journalist Ebbe Sønderriis.

Ingen ud over planlægningsgruppen kan holdes ansvarlige for syns-punkterne og anbefalingerne i rapporten.

Teknologirådet vil gerne benytte lejligheden til at takke alle, som har bidraget til projektet.

Teknologirådet, september 2008

Ulla Holm Vincentsen Projektleder

3

Indhold

1. Sammenfatning 5

2. Vi kan, hvis vi vil! 9 2.1. Rettidig omhu 9 2.2. Mange begreber i debatten – hvad står de for? 11 2.3. Danmarks klimaforpligtelser og forsyningssikkerhed 14 2.4. Nybyggeri – potentiale for en bedre standard 17 2.5. Nybyggeri – erfaringer og projekter 22 2.6. Energirenovering – det største potentiale 27 2.7. Energirenovering – erfaringer og projekter 32 2.8. Potentialer i byggesektoren 34

3. Erfaringer fra udlandet 37 3.1. Fremtidens huse i Østrig 38 3.2. Tysk effektivitet 44 3.3. Britisk opfindsomhed: Energitjeneste-selskaber 46 3.4. Sverige skruer ned for elvarmen 48

4. Barrierer og virkemidler 51 4.1. Staten når ikke i mål 51 4.2. Kommunerne har en stor rolle at spille 54 4.3. Private ejendomme og parcelhuse 59

5. Anbefalinger 65 5.1. Anbefaling 1: Opstil reduktionsmål for hele

bygningssektoren i en handlingsplan 66 5.2. Anbefaling 2: Gør staten, regionerne og kommunerne

til frontløbere 67 5.3. Anbefaling 3: Skærp Bygningsreglementet 69 5.4. Anbefaling 4: Iværksæt frontløberprojekter 70 5.5. Anbefaling 5: Indfør økonomiske incitamenter 71 5.6. Anbefaling 6: Gør økonomien gennemskuelig og viden

tilgængelig 72

6. Referencer 75

7. Teknologirådets udgivelser 2006-2008 81

4

H2College i Herning under opførelse – Energiforbruget i dette kollegium er kun en fjerdedel af Byg-ningsreglementets krav – og en tiendedel af gennemsnittet her i landet. Alligevel er byggeomkostnin-gerne de samme som i konventionelt byggeri, oplyser boligselskabet Fruehøjgaard. Huslejen er 2.600 kroner for en af de 66 ungdomsboliger på 45 kvadratmeter. En varmeregning får beboerne aldrig at se. Bygningerne har et anlæg, der producerer brint på grundlag af overskudsstrøm fra vindmøller. Brinten skal anvendes i brændselsceller, der producerer strøm og varme. Hele byggeriet er dermed CO2-neutralt. Foto: Aarhus Arkitekterne A/S

5

1. Sammenfatning

Denne rapport, som er udarbejdet af en planlægningsgruppe under Tek-nologirådet, handler om, hvordan vi får udbredt energivenligt, klimarig-tigt byggeri i Danmark. Da højt energiforbrug udgør den største miljøbe-lastning fra byggesektoren, og da der inden for byggeriet findes effektive metoder til at nedbringe det danske CO2-udslip, kan man ved at forbedre rammebetingelserne for klima- og energirigtigt byggeri løse mange pro-blemer samtidig. Det gælder indfrielse af en væsentlig del af de danske klimaforpligtelser, reduktion af forurening og ressourceforbrug og for-bedring af den danske forsyningssikkerhed. Efter alt at dømme er inve-stering i energirigtigt byggeri således en samfundsøkonomisk fordel på længere sigt.

Danmarks klimapolitiske forpligtelser udspringer af Kyoto-protokollen til FN’s Klimakonvention og implementeringen af EU’s fælles klimapoli-tik. I årene frem til 2012 skal CO2-udslippet reduceres kraftigt for at leve op til den eksisterende forpligtelse til at reducere med 21 procent i gen-nemsnit for årene 2008-12 i forhold til 1990. Danmark har for tiden en manko på adskillige millioner tons CO2. Efter år 2012 fortsætter redukti-onskravene. Hvis det lykkes at indgå en internationalt forpligtende afta-le i København i december 2009, vil EU reducere sin udledning med 30 procent i år 2020 i forhold til år 2005, som er det nye basisår i EU. Det foreslår EU-kommissionen. Forpligtelsen skal fordeles i forhold til med-lemslandenes bruttonationalindkomst. Det betyder for Danmark en re-duktion på knap 40 procent. Mulighederne for at begrænse energiforbru-get i de danske bygninger skal udnyttes fuldt ud, hvis Danmark skal leve op til sine nuværende og fremtidige klimaforpligtelser.

I Østrig, der ligesom Danmark har en manko i forhold til sin klimafor-pligtelse, har forskere beregnet, at udslippet fra den samlede boligmasse kan halveres på ti år. Det skal ske ved at energirenovere 4 procent af boligerne hvert år og udskifte hvert femte oliefyr med vedvarende ener-gi. Danmark har mulighed for at sætte sig lignende mål.

Teknologirådet har i foråret 2008 afholdt en workshop for godt 50 aktører fra såvel den offentlige som den private del af byggesektoren. På work-shoppen identificerede deltagerne en række væsentlige barrierer for energirigtigt nybyggeri og energirigtige renoveringer. Yderligere barrie-rer er kortlagt gennem planlægningsgruppens arbejde.

6

Vigtige overordnede barrierer for klimarigtigt byggeri i den private sektor er, at:

• der mangler krav • der mangler efterspørgsel • der mangler andre incitamenter • der mangler viden og erfaring • der mangler klare definitioner på miljørigtig projektering og en fælles

skabelon for totaløkonomiske beregninger • der mangler foregangsprojekter

Vigtige overordnede barrierer for klimarigtigt byggeri i den offentlige sektor er, at:

• der mangler penge (ikke mindst fordi drift og anlæg er to forskellige kasser)

• der mangler krav • der mangler viden, erfaring og koordinering i de offentlige systemer • der mangler udbud af systemløsninger, f.eks. totalløsninger • der mangler prioritering af klimarigtigt byggeri i ”den store plan” • der mangler foregangsprojekter

Planlægningsgruppen har konkluderet, at udviklingen i retning af mere klimarigtigt byggeri ikke går af sig selv. Gruppen har derfor udarbejdet følgende anbefalinger, som især er rettet til regering og Folketing:

1. Opstil reduktionsmål for hele bygningssektoren i en handlingsplan Et langsigtet mål for hele bygningsbestanden skal forpligte politisk og følges op med klare delmål og virkemidler som differentieres i forhold til bygningernes ejerforhold, alder og funktion. Med nutidens byggeteknik og den igangværende udvikling på området er der store, uudnyttede muligheder for at spare energi og dermed reducere CO2-udslippet fra langt de fleste danske bygninger. En gennemsnitlig reduktion på 5 pro-cent pr. år er realistisk, hvis man energirenoverer 3-4 procent af bygnin-gerne hvert år, svarende til en ’hovedreparation’ hvert 30. år. Krav og virkemidler skal tilpasses løbende for at sikre, at målet nås.

2. Gør staten, regionerne og kommunerne til frontløbere Målsætningerne for energiforsyning, klimabeskyttelse og miljø er sat af regeringen og Folketingets flertal. Derfor bør staten vise et godt eksem-pel. Staten må gå i spidsen med energimærkning og energibesparelser, og det offentlige skal bygge og renovere til Bygningsreglementets bedste energiklasse. Det vil medvirke til at modne markedet og motivere den private sektor og de enkelte borgere.

Kommunerne og regionerne bør motiveres til, ligesom staten, at vise et godt eksempel ved nybyggeri og ved energieffektivisering og energisty-

7

ring i egne bygninger. I de økonomisk-politiske rammeaftaler med staten skal klimaindsatsen medtænkes og prioriteres højt. Kommunerne spiller desuden en vigtig rolle i den lokale planlægning og forankring af indsat-sen. De bør have støtte og bemyndigelse til at fremme overgangen til CO2-neutral lavenergi og kappes om at udvikle nye løsninger, som det allerede er tilfældet i en del kommuner.

3. Skærp Bygningsreglementet Overgangen til lavenergiklasse 1 bør fremrykkes med fem år, så den træ-der i kraft i år 2010. Der er planlagt en mere gradvis overgang: 25 pro-cents reduktion i år 2010 og yderligere 25 procent i år 2015 og 2020. Men lavenergiklasse 1 svarer bedre til den bedste byggeskik i dag, også i for-hold til vore nabolande. Ved at indføre krav om lavenergiklasse 1 bliver de nye bygningers energiforbrug og udslip begrænset i hele deres levetid, og dansk byggeri får et incitament til at forbedre sin konkurrenceevne.

4. Iværksæt frontløberprojekter Demonstrationsprojekter, der afprøver nye ideer og koncepter i fuld ska-la, skal have økonomisk støtte. Resultaterne skal måles og evalueres på en grundig og ensartet måde, så de kan almengøres i fremtidigt byggeri. Gode erfaringer skal formidles, så de kan fungere som forbilleder. Staten kan udskrive konkurrencer om energirigtige, klimavenlige og omkost-ningseffektive energirenoveringer.

5. Indfør økonomiske incitamenter Beskatningen af ejendomsværdi skal aftrappes i forhold til ejendom-mens energimærke. Derved bliver der udløst en skatterabat, når en ejer forbedrer sin bygning én eller flere klasser på skalaen fra A-mærke til G-mærke. Desuden anbefales et tilskud til nybyggeri og renoveringer som er mindst en klasse bedre end Bygningsreglementet kræver. Det anbefa-les også at give tilskud til vedvarende energi i bygninger.

6. Gør økonomien gennemskuelig og viden tilgængelig Det anbefales at indføre en ensartet standard for totaløkonomiske be-regninger og styrke den byggefaglige rådgivningen med et videnscenter for energi- og miljørigtige byggematerialer, -komponenter og -løsninger. Generelt bør der gøres mere for at synliggøre bygningernes energitil-stand. Byggeriets uddannelser skal forbedres på alle niveauer.

8

Komforthusene, Skibet – I Skibet ved Vejle færdiggøres 10 passivhuse i løbet af 2008. Husene er bygget uden traditionelle varmeinstallationer og er tegnet af 10 udvalgte arkitekter. Huset i forgrunden er tegnet af Aarhus Arkitekterne og Bjerg Arkitektur har tegnet huset i baggrunden. Foto: Dennis Rasmussen, Isover

9

2. Vi kan, hvis vi vil!

Hovedparten af det danske byggeri er forældet, allerede når arbejdet udføres. Mulighederne for at bygge energirigtigt bliver ikke udnyttet. Det gælder både nybyggeri og renovering. Af hensyn til beskyttelsen af kli-maet, den usikre energiforsyning og de stigende energipriser bør bygge-riet fremtidssikres. Energiforbruget i nye bygninger kan halveres, hvis man bygger til lavenergiklasse 1 i stedet for de gældende standardkrav i Bygningsreglementet. Og teknisk set er det muligt at gå længere: Nye bygninger kan konstrueres sådan, at de ikke behøver egentlige konven-tionelle varmeanlæg. Det viser mange års erfaringer fra udlandet. De kan endda bygges sådan, at de i løbet af et år vil kunne producere mere ener-gi, end de får tilført udefra.

De største energibesparelser og CO2-reduktioner kan imidlertid opnås ved at renovere den ældre bygningsmasse. I nogle tilfælde kan behovet for tilført energi her reduceres til en tiendedel – samtidig med at den enkelte bygning bliver sundere og bedre at leve i. Også her er der mange erfaringer at trække på fra andre europæiske lande.

En fremskyndet udvikling af klimavenligt og miljørigtigt byggeri i Dan-mark vil endvidere forbedre byggeerhvervenes konkurrenceevne og bi-drage stærkt til at realisere Danmarks klimamål samt formindske af-hængigheden af usikre energileverandører.

2.1. Rettidig omhu

Godt byggeri bliver stående i hundrede år eller mere. Derfor er det sund fornuft at tænke langsigtet i byggesektoren. Det betaler sig at investere i fremtiden, ja det kan ligefrem blive dyrt at lade være. Ejerne og lejerne af de bygninger, der blev opført eller renoveret i går, hænger på energireg-ningen, indeklimaet og bygningernes indretning i mange årtier frem-over. Hvis man undlader at bruge den bedst tilgængelige teknologi i dag, blokerer man for en energirigtig standard 30-40 år frem i tiden.

Byggeri for fremtiden Et fremtidssikret hus er velisoleret og tæt. Det har mulighed for naturlig ventilation og har et mekanisk ventilationsanlæg med genvinding af varmen. Bygningen udnytter lyset og varmen fra solen samt varmen fra beboernes aktiviteter og de vedvarende energikilder, der er koblet til bygningen. Fremtidens hus er bæredygtigt og fleksibelt. Det er bygget af sunde og miljøvenlige materialer. Der er tænkt over, hvordan materia-lerne til sin tid kan bortskaffes på forsvarlig måde.

10

En fremtidssikret renovering overholder de samme regler. Mange ek-sempler viser, at man ved energi- og miljørigtig modernisering kan opnå et bedre indeklima og en større komfort, bedre lysforhold, bedre rum-funktioner og større udnyttelse af det bebyggede areal. Der er ikke tale om snærende begrænsninger, risikable forsøgsprojekter og grimme løs-ninger. Der findes i dag en bred vifte af velafprøvede miljørigtige materi-aler, metoder og koncepter. De arkitektoniske muligheder er mangfoldi-ge.

Investering i fremtiden Den mest sandsynlige udvikling går i retning af markant stigende ener-gipriser og voksende krav om at begrænse udslippet af CO2. Den økono-miske fordel ved at opføre bygninger i dag, som er teknisk forældede om få år, er derfor kortsigtet. At byggeriet fortsætter i dette spor skyldes i nogen grad, at det ikke er den, der investerer i et byggeri, der får glæde af de løbende besparelser.

De kommende generationer kommer til at betale regningen. Det gælder varmeregningen og elregningen. Det gælder også den regning, samfun-det kommer til at betale i form af øgede sundheds- og miljøudgifter. Og det gælder udgifterne til bekæmpelse af de globale klimaforandringer, som efter de fleste eksperters mening bliver større, jo længere vi venter. Desuden kan der komme en regning i form af manglende konkurrence-evne, hvis de danske byggevirksomheder, som det sker lige nu, sakker bagud i forhold til udlandet.

Bygninger, der energimæssigt er op til 50 procent bedre end Bygnings-reglementets nuværende standard, kan i dag bygges for en ekstra pris, som opvejes af de løbende besparelser. Og i den ældre bygningsmasse kan mange forbedringer gennemføres for så små beløb, at de tjener sig hjem på få år. De ekstra udgifter til mere vidtgående energi- og miljørig-tige løsninger er mere usikre. Men sikkert er det, at prisen kan bringes ned, når omfanget af disse byggeaktiviteter vokser, og der udvikles stan-dardiserede, delvis industrialiserede metoder.

Danmark har mistet sin førerstilling I Danmark har udviklingen af miljørigtigt, klimavenligt og energieffek-tivt byggeri været marginal i en årrække, både når det gælder nybyggeri og renovering af ældre ejendomme. Danmark har derfor mistet den tek-nologiske førerstilling, der blev opnået i 1970’erne, hvor det såkaldte nul-energihus blev opført på Lundtoftesletten ved det, der nu er Danmarks Tekniske Universitet.

Denne førerstilling blev udbygget i 80’erne og 90’erne, hvor der især in-den for det almene boligbyggeri blev udført en række markante forsøgs-byggerier, der sigtede mod at minimere energiforbruget: Bogruppe 4 i Andelssamfundet i Hjortshøj, Det gule hus i Aalborg, Grønneparken i

11

Viborg, Skotteparken i Ballerup, Solsikkehaven i Vonsild og ikke mindst Økohus 99 i Kolding, Ikast og Århus. Flere af disse byggerier modtog mange interesserede besøgende fra ind- og udland. Derefter stoppede interessen for lavenergiforsøg i byggeriet brat.

Nu er en ny udvikling ved at blive løbet i gang. Der er muligheder for bred aktivitet og gennemslagskraft på markedet. Men det går alt for langsomt i forhold til opgavens størrelse. Der er behov for at skærpe op-mærksomheden, støtte udviklingen, fjerne barrierer og bane vej for ud-bredelse af de nye teknologier. Det handler om et godt og sundt miljø, om bæredygtig udvikling, om tilrettelæggelsen af den danske klimapolitik, om forsyningssikkerhed, om erhvervsudvikling og om langsigtede øko-nomiske fordele.

Den politiske vilje til at beskytte klimaet og satse på lavenergi og vedva-rende energi synes at være til stede hos et bredt flertal i Folketinget. Re-geringen, industrien og byggebranchen har en særlig interesse i, at Danmark kan fremvise konkrete løsninger og resultater – ikke mindst ved det kommende klimatopmøde i København, december 2009. Befolk-ningens opbakning er påvist i mange meningsmålinger.

Så hvad venter vi på?

2.2. Mange begreber i debatten – hvad står de for?

Mange begreber blomster i debatten om byggeri og miljø. Det mest om-fattende begreb er bæredygtighed. Det er et helhedsbegreb, der handler om samtidig miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. En bære-dygtig udvikling betyder, at man ikke skaffer sig kortsigtede fordele i nutiden på bekostning af de kommende generationers sociale, økonomi-ske og miljømæssige muligheder. Desværre bliver begrebet ofte misbrugt til at betegne mindre forbedringer på et enkelt af de tre områder.

Økologisk byggeri er et byggeri, der lægger vægt på, at alle råstoffer og byggematerialer indgår så organisk og skånsomt som muligt i naturens kredsløb, både når de udvindes og fremstilles, transporteres, anvendes og til sidst bortskaffes. Forureningen og forbruget af ressourcer skal samti-dig minimeres. Også dette begreb bliver ofte brugt på en uklar måde.

I et miljørigtigt eller miljøvenligt byggeri anvendes de bedst tilgængeli-ge metoder til at undgå forurening, sundhedsskadelige stoffer og over-forbrug eller unødvendigt forbrug af ressourcer. I et miljømærket bygge-ri er det dokumenteret, at energiforbruget og materialerne lever op til en defineret standard, som det f. eks. kendes fra Svanemærket.

12

Energirigtigt byggeri betyder, at bygningen yder den tilsigtede komfort, og opfylder brugernes behov for opvarmning, afkøling, ventilation, kom-fort, varmt vand og aktiviteter med et minimalt forbrug af energi – og et minimalt udslip af CO2. Energirammen er bygningens beregnede behov for at få tilført energi udefra. Rammen beregnes efter en formel, der ud-trykker behovet for tilført energi i kWh pr. kvadratmeter om året plus et arealtillæg, der divideres med det opvarmede areal. Store bygninger får derved en lavere energiramme pr. kvadratmeter end små bygninger. Brugernes individuelle forbrug til husholdning, apparater og maskiner (samt belysning i boliger) medregnes ikke. Betegnelsen lavenergi bruges om bygninger, der behøver mindre energi end den gældende standard og de gældende krav. Nul-energi og energineutralt byggeri bruges om byg-ninger der selv frembringer lige så meget energi, som de får tilført udefra i løbet af et år.

Energimærkning bygger på en gennemgang af bygningen, foretaget af en energikonsulent. I sin korte form er mærket det samme som man kender fra køleskabe: Et skilt med pile fra A til G hvis farve skifter fra grønt til rødt. En A1-mærket bolig svarer til Bygningsreglementets bedste klasse. B svarer til gældende krav for nye bygninger. D svarer til gennem-snittet. I den lange form er energimærket et dokument, der fortæller om bygningens egenskaber, beregner energirammen, oplyser om det fakti-ske forbrug og CO2-udslip og stiller forslag om energimæssige forbedrin-ger med tilhørende økonomisk beregning af investeringens forventede tilbagebetalingstid.

Energimærkets grænseværdierkWh pr. kvadratmeter pr. år

0 50 100 150 200 250 300 350

A1 Lavenergiklasse 1

A2 Lavenergiklasse 2

B højst 70 + 2200/A

C højst 110 + 3200/A

D højst 150 + 4200/A

E højst 190 + 5200/A

F højst 240 + 6500/A

G mere end 240 + 6500/A

A er opvarmet areal i kvadratmeter

Eksempel: Parcelhus på200 kvadratmeter

Figur 1 – Mange boliger ligger i den nederste del af energimærkets skala, hvor energiforbruget er op til ti gange større end nutidens bedste byggeri. Gennemsnittet for danske boliger er et D-mærke. Et nybygget standardhus kan blive B-mærket.

13

Klimarigtigt eller klimavenligt byggeri er det samme som energirigtigt byggeri, hvis energien kommer fra de samme kilder. Hvis man skifter til en mere klimavenlig energikilde, begrænser man sit udslip af CO2. El og kul og koks og olie giver størst udslip. Naturgas, fjernvarme og varme-pumper er bedre. Halm og træ og sol og vind er CO2-neutrale kilder. Om det er godt for klimaet kommer an på de lokale forhold. At opvarme et dårligt isoleret hus med halm eller træ er ikke godt for klimaet, hvis bio-massen kan anvendes på en anden måde, der fortrænger mere CO2, for eksempel kraftvarme eller ethanol. Solvarme og varmepumper fortræn-ger mere CO2 hvis de erstatter elvandvarmere og oliefyr, end hvis de er-statter fjernvarme. At spare på elektricitet er godt for klimaet, især når det sker i spidsbelastningstimer. Som hovedregel er det bedst for klimaet at begrænse bygningens energibehov – og dernæst anvende de mest klimavenlige energiformer til at dække resten af behovet.

I perioder kan en bygning producere mere energi, end den selv har behov for. En bebyggelse kan betegnes som CO2-neutral, hvis den i løbet af et år selv frembringer et anvendeligt overskud af CO2-fri energi som opvejer CO2-udslippet fra den energi, der tilføres udefra. Det kan for eksempel være strøm fra solceller. I et land som Danmark, hvor alle bygninger stort set er sluttet til samme elnet, har det dog ingen teknisk betydning for klimaet, om solcelleanlægget sidder på den ene eller den anden bygning.

Energiforbruget er den største miljøbelastning Denne rapport fokuserer på klimarigtigt og dermed energirigtigt byggeri, men betragter også miljørigtigt byggeri som meget væsentligt. Energi-forbrug og miljø hænger snævert sammen. Mindre energiforbrug i byg-ninger er en af de væsentligste og mest fremkommelige veje til at ned-bringe det danske CO2-udslip og på længere sigt gøre Danmark uafhæng-ig af olie, gas og kul. Samtidig vil det gavne sundheden og miljøet. Ener-giforbruget er nemlig den største miljøbelastning fra byggesektoren.

Miljøstyrelsen nedsatte i år 2000 et Byggepanel, som fik til opgave at vurdere den danske byggesektors miljøbelastning. Panelet konkluderede i Handlingsplan for bæredygtig udvikling i den danske byggesektor, marts 2001, følgende:

»Idet der lægges vægt på, at en miljømæssig og en sundhedsmæssig ud-vikling i byggesektoren går hånd i hånd udpeges følgende miljøpåvirk-ninger som de væsentligste for sektoren som helhed at sætte ind overfor i bygværkers livscyklus:

• Energiforbrug og dets miljøeffekter. • Materialeforbrug og begrænsning af affaldsdannelse. • Forbrug af sundheds- og miljøbelastende stoffer. • Øvrige miljøbelastninger.«

14

Handlingsplanen stiler mod at reducere det samlede energiforbrug og andelen af ikke-vedvarende energi. Herved reduceres både forsuringen fra udslip af svovl- og kvælstofilter, næringssaltbelastningen og drivhus-effekten. På materialeområdet stiler planen mod at formindske forbruget af knappe ressourcer, undgå overforbrug og begrænse affaldsdannelsen og fremme genanvendelsen. Reduceret brug af farlige stoffer vil både gavne miljøet, arbejdsmiljøet og sundheden for de mennesker, der bruger bygningerne.

Byggepanelets forslag til Handlingsplan blev ikke politisk behandlet i 2001, men Handlingsplanens prioriteringer og anbefalinger har efterføl-gende påvirket den faglige debat om byggeriets fremtid.

Miljø og klima påvirkes også af byggeriets placering. Bedst for miljø og klima er boliger placeret optimalt i forhold til butikker, service og ar-bejdspladser, således at transport med bil, bus og tog minimeres, eller endnu bedre kan klares på cykel og gåben. En daglig biltransport til og fra arbejde på 150 km resulterer således i lige så meget CO2-udslip som el- og varmeforbruget i en gennemsnitsbolig i et år.

2.3. Danmarks klimaforpligtelser og forsyningssikkerhed

Byggeriet – og især renovering af ældre bygninger – er et af de områder, hvor man kan opnå den største varige reduktion af energiforbruget. 40 procent af Danmarks energiforbrug finder sted i landets boliger, det of-fentliges bygninger og det private erhvervslivs bygninger. Det svarer til en årlig udgift i størrelsesordenen 50 milliarder kroner. To tredjedele af dette energiforbrug går til opvarmning og drift af bygningerne.

En reduktion af energiforbruget i disse bygninger har derfor en afgøren-de betydning for, om det lykkes at nedbringe det danske udslip af CO2, forbedre forsyningssikkerheden og formindske samfundets sårbarhed over for stigende priser på olie, naturgas og kul.

Danmarks forpligtelser i fremtiden Danmark har forpligtet sig til at reducere sit udslip af CO2 og andre driv-husgasser med 21 procent i gennemsnit for årene 2008-12, i forhold til 1990. På lidt længere sigt har EU samlet forpligtet sig til det såkaldte 20-20-mål i år 2020: Udslippet af drivhusgasser skal bringes ned med 20 procent, og andelen af vedvarende energi skal hæves til 20 procent.

15

En sådan reduktion er dog ikke nok, hvis det overordnede mål, som EU’s stats- og regeringschefer har forpligtet sig på, skal nås: At begrænse den globale opvarmning til 2 grader. EU har stillet i udsigt, at man vil reduce-re med 30 procent i år 2020, hvis det lykkes at indgå en forpligtende glo-bal klimaaftale i København til næste år.

Heller ikke den målsætning er dog tilstrækkelig i forhold til de resultater, der fremlægges i den seneste sammenfattende forskningsrapport fra FN’s klimapanel. Her siger forskerne siger, at de globale udledninger skal toppe inden år 2015 og derefter falde, hvis man vil undgå en global tem-peraturstigning på mere end 2 – 2,6 grader.

Efter EU-kommissionens forslag skal opgaverne fordeles mellem landene i forhold til deres bruttonationalindkomst pr. indbygger. For Danmark betyder det et mål for vedvarende energi på 30 procent i år 2020 og en reduktion på omkring 27 procent af udslippet i 1990 i år 2020. Og tilsva-rende mere hvis det lykkes at indgå aftalen i København. Kommissionen lægger dog op til, at en del af denne yderligere forpligtelse kan klares ved at gennemføre projekter i lande uden for EU.

På længere sigt, men inden for de fleste nuværende bygningers levetid, er de fleste enige om at udslippet i Danmark og tilsvarende lande kan og skal nedsættes med 80-90 procent.

Udslip af drivhusgasser

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050

Faktisk udslip

EU-mål

Mio. tons CO2-ækvivalent

Kyoto-mål Manko

Langsigtet mål

Fremskrivning

Figur 2 – Udslippet af drivhusgasser er ikke faldet væsentligt siden basis-året 1990. Derfor er der en manko på Danmarks klimaregnskab. Og den fortsætter frem til 2025, ifølge Energistyrelsens fremskrivning.

16

Danmarks manko på klimaregnskabet Danmarks faktiske udslip er ikke mindre i dag end det var i 1990. For at opfylde den nuværende forpligtelse, Kyoto-aftalen, skal udslippet be-grænses meget kraftigt i de kommende fire år. Det er næppe muligt. Der-for agter regeringen at dække en del af denne manko ved køb af kvoter fra projekter, der reducerer udslippet i andre lande.

Det er regeringens mål, at Danmark skal fremstå som et foregangsland ved det store klimamøde i København 2009 – og på længere sigt skal frigøre sig helt fra afhængighed af fossile energikilder. Men Energistyrel-sen har fremskrevet Danmarks udslip frem til år 2025 ud fra den forud-sætning, at alle hidtil aftalte og vedtagne tiltag for at spare på energien og begrænse udslippet bliver gennemført efter hensigten og videreført efter aftalernes udløb. Fremskrivningen er udført efter den energipoliti-ske aftale den 21. februar 2008. Den viser, at mankoen på det danske klimaregnskab vil fortsætte og endda vokse.

Omkostningseffektiv reduktion Hvordan man end vender og drejer disse tal, betyder de, at mulighederne for at begrænse energiforbruget i de danske bygninger skal udnyttes fuldt ud, hvis Danmark skal leve op til sine klimaforpligtelser og mål. En stor del af dette energiforbrug bruges til rumopvarmning, der imidlertid går til spilde i ældre, dårligt isolerede bygninger. Her kan man med for-del, både miljømæssig og økonomisk, sætte ind med en målrettet indsats.

For den nyere del af byggeriet kan energiforbruget til rumopvarmning reduceres ved at fremskynde overgangen til den bedst tilgængelige tek-nologi, det vil sige energi- og klimarigtig byggeskik i nybyggeriet og høje standarder for energioptimering ved renovering af de ældre bygninger.

Prioriterede og sammenhængende handlingsplaner er vigtige, både for miljøet og økonomien. Man får ’mest miljø for pengene’, hvis man spa-rer, hvor spildet er størst, minimerer ressourceforbruget og sikrer sam-

menhæng i indsatsen.

Hvis forbrugeren spa-rer en kilowatt-time, sparer samfundet samtidig den energi, der skulle være brugt på at fremstille ener-gien hos energiselska-bet og føre den frem til forbrugeren. Hvis man i stedet fremstil-ler en ekstra kilowatt-time på grundlag af en vedvarende energikil-

Den mest bæredygtige energier den, man ikke bruger

Bekæmpelse af energispild

Brug af vedvarende energikilder

Effektiv brug af fossile energikilder

17

de, bliver der brugt energi og materialer til de ekstra anlæg. Den sparede kilowatt-time vejer derfor tungest i det samlede klima- og energiregn-skab. Noget tilsvarende gælder forbruget af andre ressourcer. Hvis man minimerer materialeforbruget og styrker genanvendelsen samt begræn-ser vandforbruget, sparer man samtidig energi.

2.4. Nybyggeri – potentiale for en bedre standard

En velisoleret og tæt bygning uden kuldebroer kan opvarmes med en brøkdel af energiforbruget i ældre huse. Det gældende bygningsregle-ment, BR08, stiller krav om, at bygningernes behov for at få tilført energi skal holdes inden for en bestemt ramme.

I bygninger, der er beregnet til beboelse, omfatter energirammen den energi, der skal tilføres til opvarmning og drift, herunder varmt vand og ventilation. Hvis bygningen selv producerer energi, f. eks. fra solfangere eller solceller, trækkes den fra i beregningen. Forbruget af el ganges med 2,5. Det sker for at tage højde for, at der er stort CO2-udslip forbundet med at producere el og føre den frem til huset, sammenlignet med andre energikilder.

Behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand

Eksempel: Parcelhus på 200 m²

Gældende krav, BR08 81

Lavenergiklasse 2 58

Lavenergiklasse 1 40,5

Passivhus-standard 20,25

Bolig + ≤ 0 ≤ 0

Energiramme for boliger, kollegier, hoteller mv.

kWh pr. kvadratmeter om året

Opvarmet areal2200

70 +

Opvarmet areal1600

50 +

Opvarmet areal1100

35 +

Opvarmet areal 550

17,5 +

Tabel 1 – Bygningsreglementet, BR08, sætter rammen for energibehovet i nyt byggeri. I en bolig må det ikke være større end 70 kilowatttimer pr. kvadratmeter plus et arealtillæg. Energibehovet i lavenergibyggeri skal være henholdsvis 25, 50 og 75 procent mindre.

18

Energirammen er et udtryk for bygningens egenskaber. Det faktiske energiforbrug afhænger af, hvordan bygningen anvendes, f. eks. af antal-let af beboere og deres adfærd. Beboernes individuelle forbrug til belys-ning, maskiner og apparater medregnes ikke i energirammen. Dog med-regnes belysningen i de bygninger, hvor den hører mere med til bygnin-gen end til dens brugere, f. eks. kontorer, skoler og institutioner. Derfor har disse bygninger en højere energiramme.

I dag er et nybygget parcelhus i gennemsnit 189 kvadratmeter. Det gæl-dende krav svarer derfor rundt regnet til en varmeregning mellem 10.000 og 15.000 kroner for et almindeligt parcelhus. Det er muligt at komme meget længere ned.

Definitioner på lavenergibyggeri Bygningsreglementet definerer to klasser af lavenergibygninger. I lav-energiklasse 2 er energirammen reduceret med 25 procent i forhold til standardkravet. I lavenergiklasse 1 er energirammen reduceret med 50 procent. Det er regeringens plan at gøre lavenergiklasse 2 til norm for alt nybyggeri i år 2010 – og lavenergiklasse 1 fra år 2015.

Sidste skud på stammen er en dansk standard, der svarer til de tyske passivhuse. Denne standard er under udarbejdelse. Den vil reducere energirammen med mindst 75 procent af de nuværende krav. De tal, der er anført i tabellerne i dette afsnit kan altså blive mindre, men ikke stør-re. Det er regeringens hensigt at gøre denne standard til gældende krav i år 2020. EU-kommissionen har dog planer om at indføre en passivhus-standard i 2015. Og EU-parlamentet har anbefalet årstallet 2011.

Behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning

Eksempel: Daginstitution på 1000 m²

Gældende krav, BR08 97,2

Lavenergiklasse 2 71,6

Lavenergiklasse 1 51,1

Passivhus-standard 24,3

Bolig + ≤ 0 ≤ 0

Energiramme for kontorer, skoler, institutioner mv.

kWh pr. kvadratmeter om året

Opvarmet areal2200

95 +

Opvarmet areal1600

70 +

Opvarmet areal1100

50 +

Opvarmet areal 550

23,7 +

Tabel 2 – Energirammen for bygninger, der ikke bruges til beboelse, er større end for boliger. Men det skyldes, at energi til belysning er regnet med i rammen.

19

Passivhus er oprindelig et tysk begreb, defineret af Passivhaus Institut i Darmstadt. Det er en bygning, der har så lavt energibehov, at konventio-nelt opvarmningsanlæg kan reduceres betragteligt eller helt undværes. Populært sagt: Et hus uden radiatorer. Varmen i ventilationsluften gen-vindes. Varmebehovet er, i den tyske definition, kun 15 kWh pr. kva-dratmeter om året. Der regnes med netto-areal i modsætning til Dan-mark, hvor man regner ydermuren med til arealet. Til gengæld medreg-nes kun energiforbruget til selve opvarmningen, ikke til pumper og lig-nende. Henvisninger til den tyske passivhus-standard er ikke direkte sammenlignelige med danske forhold.

Den CO2-neutrale bolig BOLIG+ er et energineutralt koncept for nybyggeri, som skal afprøves i et byggeri ved havnefronten nord for Aalborg. Efter en overstået arkitekt-konkurrence forventes byggeriet igangsat i begyndelsen af 2010. Kon-ceptet går ud på, at byggeriet som helhed skal frembringe mindst lige så meget energi pr. år, som det trækker fra el- og fjernvarmenettet. Det op-nås ved en kombination af minimalt energibehov til drift af huset, ener-gieffektivitet og vedvarende energiforsyning på stedet, f. eks. solceller og solfangere. I BOLIG+-konceptet er beboernes individuelle elforbrug reg-net med, men kun et lavt elforbrug. Hvis beboerne er gode til at spare på strømmen, får de altså slet ingen energiregning!

I takt med at kravene skærpes får elforbruget større relativ vægt i forhold til andre energiformer. Derfor har det en voksende betydning, at strøm-men anvendes så effektivt som muligt og kommer fra vedvarende ener-gikilder. En del af løsningen er også at indrette bygningerne og energisy-stemet sådan at apparaterne (f. eks. vaskemaskiner, pumper og ventila-torer) automatisk går i gang når der er rigelig strøm men standser, når elsystemet er spidsbelastet.

Fremrykkelse af energikrav har stor effekt på udslip og udgifter Store summer kan spares og mange tons CO2-udslip kan undgås ved at fremskynde overgangen til mere klimarigtigt byggeri. Fra en bygning bliver opført går der som regel mindst 30 år før den bliver renoveret. Ind-til da er energiforbruget låst fast. Ejerne eller lejerne vil være bundet til stort set det samme energiforbrug, som bygningen havde fra starten. CO2-udslippet er også låst fast, hvis ikke forsyningsselskabet ændrer pro-duktionsform. Energipriserne vil sandsynligvis stige hurtigere end løn-ninger og andre priser i almindelighed

Hvis man gør lavenergiklasse 1 til standardkrav fra år 2010 i stedet for, som planlagt, at indføre lavenergiklasse 2 i år 2010 og vente med lav-energiklasse 1 til år 2015, kan man undgå et CO2-udslip på næsten 2 mil-lioner tons i de kommende 30 år.

20

Besparelser ved at fremrykke lavenergiklasse 1 til 2010

Energibehov Energiudgifter CO2-udslip

Lavenergiklasse 2 1.390 mio. kWh 1.100 mio. kr. 216.000 tons

Lavenergiklasse 1 980 mio. kWh 770 mio. kr. 152.000 tons

Årlig besparelse 410 mio. kWh 320 mio. kr. 64.000 tons

I alt på 30 år 12,4 mia. kWh 10-18 mia. kr. 1,9 mio. tons

Samtidig spares et beløb i størrelsesordenen 10 milliarder kroner. Og næsten det dobbelte, hvis energipriserne stiger 4 procent mere end infla-tionen. Med andre ord: Det kan betale sig at investere 10-18 milliarder kroner ekstra i et byggeri, der lever op til Bygningsreglementets i dag bedste klasse. Dertil kommer værdien af 2 millioner CO2-kvoter plus værdien af mindre forurening fra kraftværker mv. og værdien af bedre indeklima. Sammenlagt et tal i størrelsesordenen 500-1000 kroner pr. opført kvadratmeter.

Erfaringer fra Danmark tyder på, at merudgiften til et parcelhus, der op-fylder kravene i lavenergiklasse 1, godt kan holdes i denne størrelsesor-den. Hvis man vil bygge til passivhus-standard er besparelsen dobbelt så stor. Erfaringer fra Østrig tyder på merudgifter på 5-8 procent for et pas-sivhus. Også dette beløb ligger inden for en ramme, hvor der sandsynlig-vis vil blive overskud på længere sigt – totaløkonomisk set.

Tabel 3 – Hvis man indfører Lavenergiklasse 1 som standard i nybyggeri år 2010 i stedet for at vente til 2015, bliver energibehovet, udgifterne og CO2-udslippet næsten en tredjedel mindre.

Besparelser hvis energikrav var skærpet fem år tidligere

Energibehov Energiudgifter CO2-udslip

Gældende regler 2.400 mio. kWh 1.800 mio. kr. 370.000 tons

5 års fremrykning 1.600 mio. kWh 1.200 mio. kr. 245.000 tons

Årlig besparelse 800 mio. kWh 600 mio. kr. 125.000 tons

I alt på 30 år 24 mia. kWh 18-28 mia. kr. 3,7 mio. tons

Tabel 4 – Hvis de seneste fem års byggeri overholder gældende regler, har det et energibehov på 2,4 millioner kilowatttimer og et udslip på 370.000 tons om året. En tredjedel af det kunne være undgået, hvis man havde skærpet reglerne fem år tidligere.

21

Energirigtigt byggeri er altså en relativt billig metode til at nedbringe udslippet af CO2 og forbedre forsyningssikkerheden. Den tekniske udfor-dring har ført til udvikling af nye byggematerialer, metoder og teknikker. Den arkitektoniske udfordring har frembragt nye ideer, koncepter og løsninger. Samtidig er andre ideer, produkter og metoder er under udvik-ling og afprøvning. Det må forventes, at denne tekniske udvikling vil blive fremskyndet, og at de ekstra byggeomkostninger vil falde, hvis lavenergibyggeriet fremrykkes.

Hvis man i tide havde skærpet energikravene til byggerierne i Ørestaden ved København og Nordhavnen i Århus, kunne man næsten have halve-ret udslip og energiudgifter langt ud i fremtiden.

Fem spildte år I de seneste fem år (2003-2007) er der bygget 130.000 helårsboliger i Danmark. Boligernes gennemsnitlige størrelse var 131 kvadratmeter i 2007. Det gennemsnitlige parcelhus var 189 kvadratmeter i 2007. I alt er der bygget knap 15 millioner kvadratmeter helårsbeboelse og knap 7 millioner kvadratmeter bygninger til kontor, handel, service, uddannel-se, sundhedsvæsen, insti

tutioner mv. i løbet af de fem år. Dertil kommer ombygninger og tilbyg-ninger.

I 2006 blev Bygningsreglementets energikrav skærpet med 30 procent. Hvis bygningerne overholder gældende regler på tidspunktet for opførel-sen, har de et samlet energibehov på 2,4 milliarder kWh om året. Det svarer til energien i 17-18.000 tankbiler med fyringsolie. Nye bygninger opvarmes dog mest med fjernvarme, naturgas og brænde/træpiller. Pri-sen for energien til at opvarme de fem års nybyggeri er beregnet til 1,8 milliarder kr. om året. CO2-udslippet er 370.000 tons om året. Sandsyn-ligvis er de faktiske tal dog noget større. Ofte er energiforbruget nemlig, specielt på grund af brugernes adfærd, større i praksis end i de beregnin-ger, der ligger til grund for byggetilladelsen.

Hvis reglerne var blevet strammet fem år tidligere, ville man have und-gået et CO2-udslip på omkring 125.000 tons hvert år fra bygningernes opførelse, til de måske en dag bliver renoveret og gjort CO2-neutrale. Hvis vi antager, at det varer mindst 30 år, kunne man indtil da have undgået udslip på 3,7 millioner tons CO2 og sparet mellem 18 og 28 milliarder kroner, afhængigt af energiprisernes udvikling i fremtiden.

Det er nok de færreste bygherrer, der har gjort sig klart, at de kunne have sparet et par hundrede tusinde kroner i huslånenes løbetid og sparet deres omgivelser for et udslip på 30-40 ton CO2, hvis de fra starten havde besluttet sig for et mere energirigtigt byggeri – blot fem år mere fremsy-net. Der er næppe heller ret mange af dem, der har været præsenteret for et mere energirigtigt alternativ i projekteringsfasen.

22

2.5. Nybyggeri – erfaringer og projekter

Rundt om i landet er der dog eksempler på byggerier og byggeprojekter, der viser vej i form af energirigtigt og klimavenligt byggeri. Eksemplerne spænder fra samlede bebyggelser til enkeltstående huse. De omfatter parcelhuse, rækkehuse, almene boliger, ungdomsboliger og enkelte of-fentlige bygninger. Sidstnævnte er sjældne. Et nyt rådhus i Skive, en ad-ministrationsbygning til Københavns Universitet og en universitetsbyg-ning til Syddansk Universitet ved havnen i Sønderborg udgør undtagel-serne.

Enkelte projekter kan betegnes som forsøgsbyggerier. Disse sigter på at udvikle nye løsninger ved afprøvning af ideer i fuld skala. Andre sigter på at skabe et gennembrud for energi- og klimarigtigt byggeri på mar-kedsvilkår.

Stenløse Syd, Herfølge, Ullerødbyen ved Hillerød og Carlsberg-grunden i København Ved at fremskynde lavenergiklasse 1-kravet kan dagens byggeri opnå massive reduktioner af energiforbrug og CO2-udslip, baseret på kendt og tilgængelig teknologi. At det er realistisk – også inden for de markedsfø-rende hustyper som de fleste bygherrer ønsker – ved de familier, der har slået sig ned i Stenløse Syd i Egedal Kommune. Her igangsatte den davæ-rende Stenløse kommune i 2003 et traditionelt byudviklingsprojekt med en række skærpede krav til bygningernes energi og miljøbelastning. Pla-nen blev besluttet af en enig kommunalbestyrelse. I første fase, der om-fattede 320 boliger, blev der stillet krav om et energiforbrug, som var 70 procent mindre end det daværende bygningsreglement, BR98. Det svarer i dag til lavenergiklasse 2. Med anbefalinger om at undersøge mulighe-den for yderligere energibesparelser har kommunen påvirket til etable-ringen af 67 almene boliger, som er under færdiggørelse i etape 1 med et energiforbrug på 15 kWh pr. kvadratmeter til opvarmning.

Efter indførelsen af nye standarder i Bygningsreglementet er kravene i anden fase, som begyndte i år, skærpet til energiklasse 1. Der kræves også anvendelse af vedvarende energi i form af 3 kvadratmeter solfanger pr. bolig og forsyning fra en CO2-neutral varmecentral. Desuden er der krav om opsamling af regnvand og om at undlade brug af PVC og tryk-imprægneret træ.

Da planloven ikke gav mulighed for at bestemme bygningers energi-standard i lokalplaner, anvendte kommunen sin ret til at tinglyse servi-tutter på jorden, som den selv ejede, inden grundene blev solgt videre. Denne fremgangsmåde var medvirkende til, at Planloven blev ændret, sådan at alle kommuner nu kan stille krav i lokalplanen om lavenergi-byggeri og regnvandsopsamling, hvis de ønsker det.

23

Erfaringerne fra Stenløse Syd er gode. De forventede resultater er hidtil nået – og beboerne har vist stor tilfredshed i en rundspørge. Den samlede energibesparelse som følge af Stenløse Byråds beslutning er 3,6 millioner kWh årligt. CO2-udslippet begrænses med 650 tons pr. år. I investerin-gens levetid svarer det til mere end 100 millioner kWh og næsten 20.000 tons CO2. Kommunen modtog i 2007 Rockwool-prisen for at have skabt nytænkning i den kommunale planlægning.

Kommunalbestyrelsen i det, der nu er Egedal Kommune, har i foråret 2007 enstemmigt besluttet, at alle lokalplaner for fremtiden skal pålæg-ge byggeriet krav om lavenergiklasse 1. Med de nuværende udsigter til byggerier betyder det, at fem procent af borgerne i Egedal Kommune vil bo i et lavenergihus, når FN afholder topmøde i København 2009.

Efter gennemprøvningen i Stenløse Syd kan flere byggefirmaer nu tilby-de en fast merpris for de ekstra krav. For et typisk parcelhus i området stiger byggesummen med 230.000 kr. inkl. moms. Heraf udgør energide-len ca. 125.000 kr. til etablering af lavenergiklasse 1, solfangeranlæg, intelligent styring og anvendelse af varmepumpe frem for andet varme-anlæg. Den tekniske levetid for bygningernes klimaskærm og energiin-stallationer er 30 år i gennemsnit. Hvis merudgiften finansieres med et realkreditlån stiger den årlige ydelse ca. 6.500 kr. efter skat. Den årlige energibesparelse er ca. 6.000 kr. Hvis energiprisen stiger 25 øre pr. kWh er der overskud.

I Herfølge ved Køge har en række byggefirmaer opført deres bud på ”fremtidens parcelhus”. Det er svanemærkede boliger, mest i energiklas-se 2. En stor del af boligerne er færdige og taget i brug.

I Hillerøds nye bydel, Ullerødbyen, stilles der krav om lavenergi som led i kommunens energihandlingsplan. Der er opnået EU-tilskud til lavener-giklasse 1, solfangere og solceller, sådan at merinvesteringen samlet set er omkostningsneutral ved en finansiering med 5 procents realkredit og uændrede energipriser. Det er planen, at hele bydelen på længere sigt skal være CO2-neutral.

I København projekteres nybyggeriet på Carlsberg-bryggeriets gamle grund i Valby som lavenergiklasse 1-byggeri med mulighed for anven-delse af bygningsintegrerede vedvarende energiløsninger. Der forventes et byggeri på mere end 500.000 kvadratmeter.

Boligforeningen Ringgårdens afdeling i Lystrup ved Århus I Lystrup ved Århus er der opført 50 lavenergiboliger. 33 af dem opfylder lavenergiklasse 1, resten lavenergiklasse 2. Det betyder i praksis, at ener-giforbruget er halveret i forhold til Bygningsreglementets gældende standardkrav. Udslippet af CO2 er tilsvarende reduceret med 38 tons pr. år.

24

Byggeriet har vundet tre priser for bæredygtighed, senest prisen for ’bed-ste projekt’ i konkurrence med store projekter som EU-kommissionens nye bygning i Strassbourg, Bahrain World Trade Center og en række store kontorhuse og byudviklingsprojekter.

Arkitekten er Herzog+Partner i München. Byggeriet er opført af præfa-brikerede elementer, fremstillet i Tyskland og monteret af tyske hånd-værkere. VVS og El er udført af danske firmaer. Væggene er isoleret med 425-450 mm. mineraluld og beklædt med FSC-certificeret lærketræ. Mod syd er der store 2-lags vinduer med en U-værdi på 1,18. De kan dækkes med skodder af metal og lærketræ, når huset skal holdes køligt. Mod nord er vinduerne ekstra isolerende, med et en U-værdi på kun 0,66 watt pr. kvadratmeter, inkl. rammer. U-værdien er et mål for varmetabet i watt pr. kvadratmeter. Til belysning er der i høj grad brugt LED, dvs. dio-delys som har et strømforbrug på en tyvendedel af traditionelle gløde-pærer. 80 kvadratmeter solceller på bebyggelsens fælleshus producerer el til fælles belysning.

Varmen kommer fra fjernvarmeværket i Lystrup, hvor en fjerdedel af brændslet er biomasse. I stedet for radiatorer er der konvektorer i væg-gene. Det skal sikre en bedre og hurtigere varmekomfort. På tilbagevejen føres fjernvarmevandet gennem uisolerede rør i etageadskillelserne. Det sikrer en god afkøling. I mange rum er der PCM-paneler under loftet. De bidrager til at ’gemme’ varmen og holde temperaturen i rummet stabil. PCM (phase change material) er nemlig et materiale, der indeholder små kugler med et stof, der skifter tilstandsform. Det bliver flydende og opsu-ger varme, når temperaturen er over stuetemperatur. Når temperaturen falder under stuetemperatur, størkner materialet og frigiver varme.

Konstruktionen er fri for kuldebroer og den er meget tæt, hvilket sam-men med naturlig ventilation med mekanisk udsugning sikrer et godt indeklima.

Det er lykkedes at holde byggeprisen på 13.500 kroner pr. kvadratmeter inkl. moms. Det resulterer i en husleje på 7.099 kroner om måneden for en bolig på 97 kvadratmeter – inklusive varme, kabel-tv og vedligehol-delse. A conto betalingen for varme er kun 300 kroner om måneden.

Bogligforeningen Ringgården er med i EU-projektet SHE (Sustainable Housing in Europe). Lærkehaven er Ringgårdens første bidrag til SHE-projektet. Boligforeningen vil opføre yderligere to grupper af almene boliger i Lystrup, i alt ca. 68 boliger. Det er planen, at i hvert fald den ene gruppe skal bygges efter passivhus-standard, det vil sige med et energi-forbrug, der er yderligere halveret i forhold til Lærkehaven.

På vej mod det CO2-neutrale hus I Skibet ved Vejle begyndte salget af ti såkaldte komforthuse i juni i år. De ti parcelhuse er opført på initiativ af isoleringsfirmaet Isover. De er

25

klar til indflytning i løbet af efteråret. Her har man taget skridtet videre fra lavenergi til passivhus-standard. Fælles for de ti huse er, at de ’selv kan holde varmen’ i kraft af ekstra isolering, vinduer og døre med et varmetab, der er halvt så stort som i traditionelt byggeri, stor tæthed i konstruktionerne og god styring af ventilationen. Men ellers er de ti huse vidt forskellige. Det er nemlig ideen med projektet at vise, at et passivhus kan bygges på mange forskellige måder.

I komforthuset på Stenagervænget 47 anvendes der et jordvarmeanlæg til dækning af såvel rumvarmebehov som behovet for varmt brugsvand. Samtidig opvarmes huset via ventilationsluften, hvilket betyder at det traditionelle varmeanlæg kan udelades. Samtidig opretholdes der et be-hageligt indeklima om sommeren ved at udnytte naturens passive driv-midler som vind og termisk opdrift i naturlig ventilation. Den beregnede udgift til både rumvarme og brugsvand er på kun ca. 3.000 kroner om året.

Projektet har bidraget til den teknologiske udvikling inden for produkter til lavenergibyggeri og skabt fokus på behov og krav inden for dette om-råde. I de kommende tre år vil et forskningsprojekt under ledelse af Aal-borg Universitet undersøge husenes energiforbrug, indeklima og beboer-nes adfærd, livskvalitet og velbefindende.

Også andre steder er der ved at komme gang i dansk passivhus-byggeri. I Rønnebækhave ved Næstved har boligselskabet Domea opført en byg-ning med 8 boliger, der energimæssigt er lige så effektivt som et tysk passivhus. Behovet for varmt brugsvand og el til ventilation dækkes af solfangere og solceller på taget.

Ved golfbanen i Kolding er et fire etagers byggeri af 40 ejerlejligheder i passivhus-standard under opførelse.

Projekt ’Sunshine-house’. I det sydlige Kolding vil Teknologisk Institut, Videnscenter for industrielt byggeri og Nordicom A/S opføre 12 række-huse af fabriksfremstillede elementer. Netto-varmebehovet til rumop-varmning skal helt ned på 12 kWh om året pr. kvadratmeter.

I bebyggelsen Breidablik ved Roskilde er det planen at opføre en del af de 28 rækkehuse som Energiklasse 1-huse og resten som selvforsynende, CO2-neutrale bygninger i passivhus-standard. Også i Ullerødbyen ved Hillerød er der planer om at opføre boliger af passivhus-standard.

Størst er ambitionerne i BOLIG+-projektet, som går ud på at bygge boli-ger, der ikke bruger mere energi end de selv frembringer, vel at mærke hele energiforbruget – også til belysning, husholdning og elektronik (va-skemaskiner og køleskabe, TV, pc’er osv.). Boligerne skal være fleksible, intelligente og betjeningsvenlige og have et godt og sundt indeklima, og byggeriet som helhed skal være af høj arkitektonisk kvalitet. Der udskri-

26

ves i efteråret 2008 en projektkonkurrence, som skal sikre det bedste design af de ambitiøse boliger.

Det første spadestik til et forsøgsbyggeri af samme type, ’Bolig for livet’ – et såkaldt aktivhus, der frembringer mere energi, end det bruger, blev taget i begyndelsen af september i år. Det er en bolig i Lystrup ved Århus. Vinduesfirmaerne Velfac og VELUX står bag.

Herning: Ungdomsboliger med brintkraft I Herning har boligselskabet Fruehøjgaard et kollegium med 66 ung-domsboliger under opførelse. Bygningerne overholder de tyske krav til passivhuse med et behov for varme på højst 15 kWh pr. nettokvadratme-ter om året. Principperne er de samme som i tilsvarende bygninger: Eks-tra god isolering, ingen kuldebroer, vinduer med lavt varmetab, stor tæt-hed, kontrolleret ventilation, udnyttelse af passiv solvarme og varme fra beboernes aktiviteter, suppleret med solfangere på taget.

Men dertil kommer, at byggeriet er CO2-neutralt, fordi det har egen brintproduktion. Brinten produceres ved elektrolyse, dvs. ved at sende strøm gennem vand. Princippet er, at man bruger overskydende, billig strøm fra vindmøller i de timer, hvor der er overskud af strøm, fordi det er nat eller fordi vinden blæser særlig meget. Brinten samles i en tank, mens overskudsvarmen fra processen bruges til at opvarme det studen-terhus, der i forvejen findes. Om dagen, hvor elprisen er højere, kan man så bruge brinten i mikrokraftvarmeanlæg med brændselsceller, der fin-des i et teknikrum ved hver fjerde bolig. Her bliver brinten igen omdan-net til strøm og varme. Varmen anvendes til opvarmning af brugsvand.

Ifølge Fruehøjgaards direktør, Bjarne Krog-Jensen, er det lykkedes at hol-de byggeomkostningerne på samme niveau som traditionelt byggeri. Varmeregninger bliver der ikke nogen af. Huslejen for en af de 66 ung-domsboliger på 45 kvadratmeter er 2.600 kroner om måneden.

Det er planen at benytte erfaringerne og videreudvikle dem i Herning Kommunes projekt for et klimavenligt Utopia med 125 parcelhuse i Hammerum øst for Herning. Her skal selvforsynende passivhuse kombi-neres med et fællesanlæg, der producerer brint til el- og varmeforsynin-gen på basis af vindmøller og solceller.

27

2.6. Energirenovering – det største potentiale

De største muligheder for at spare på energien og formindske udslippet af CO2 findes i de eksisterende bygninger. Langt de fleste danskere bor og arbejder i en bygning, der trænger til energioptimering.

Nutidens moderniseringer og ombygninger bør tilrettelægges sådan, at de forventede krav til fremtidens bygninger er opfyldt. Ligesom nybyg-geri kan nyrenoverede bygninger nemlig ikke forventes at blive grundigt renoveret igen, før der er gået mindst 30 år. Stigende energipriser, risiko for konflikter og svigtende energiforsyning samt krav om at nedbringe drivhusudslippet med 50-60 procent er det mest sandsynlige scenarie for de kommende 30 år. Det er derfor dyrt og uklogt at nøjes med en overfla-disk renovering, hvor man kun gennemfører de forbedringer, der har en kort tilbagebetalingstid. At udskifte tagdækningen uden samtidig at foretage en grundig efterisolering eller bygge om uden samtidig at lave de energimæssige forbedringer, der er teknisk gennemførlige og økono-misk rentable på langt sigt, svarer til at få sin gamle bil lakeret uden at fjerne rusten først.

Halvdelen af de danske boliger er opført før 1960. Den anden halvdel stammer især fra det store byggeri af parcelhuse og boligblokke i 60’erne og 70’erne. Også en stor del af de offentlige bygninger og bygninger til erhvervsformål stammer fra tiden før, der blev stillet energikrav til byg-geriet.

0

10

20

30

40

50

60

Bygninger efter alder

Beboelse Offentlig sektor, kontor, handel, service

Mio. kvadratmeter

1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000

Figur 3 – I 60’erne og 70’erne blev der bygget som aldrig før eller siden. Men halvdelen af de danske bygninger er mere end 50 år gamle. Figuren omfatter ikke landbrugets og industriens bygninger, sommerhuse mv.

28

Siden 1970’erne har det været god skik at isolere husene og bruge termo-ruder. Mange tror derfor fejlagtigt, at deres bolig eller den bygning, de administrerer, har et lavt energiforbrug. De er ikke vidende om, at tekno-logien fortsat udvikles, og at f. eks. en lavenergitermorude i dag er mange gange mere effektiv end den oprindelige termorude. Der mangler viden om de faktiske muligheder for at spare penge og gavne miljøet ved at forbedre bygningen.

Det er ganske vist rigtigt, at energiforbruget til opvarmning pr. kvadrat-meter er faldet. Til gengæld har danskerne siden 1980 fået flere og større boliger. Det opvarmede boligareal er vokset 27 procent. Siden energifor-bruget til opvarmning faldt i 80’erne har det holdt sig nogenlunde kon-stant, med en svag tendens til stigning i de seneste år.

Den begrænsede stigning i energiforbruget kan tilskrives den efterisole-ring, der har fundet sted i mellemtiden samt udskiftning af gamle oliefyr til kondenserende gaskedler og overgang til fjernvarme. Dertil kommer de jævnlige skærpelserne af bygningsreglementets energikrav. Med Bygningsreglementet i 1961 blev der for første gang indført krav til en bygnings varmeafgivelse. Det skete i form af maksimale U-værdier, dvs. varmetab pr. kvadratmeter for tagkonstruktioner, vægge, vinduer mv. Siden er energikravene skærpet i flere omgange, idet man løbende har bevæget sig fra detailkrav til funktionskrav.

Energiforbrug til opvarmning af boliger

0

50

100

150

1980 1985 1990 1995 2000 2005

Opvarmetareal

Energi-forbrug

Energi-forbrug pr.kvadrat-meter

Index 1980 = 100

Kilde: Energistatistik 2006, Energistyrelsen

Figur 4 – Bygningerne bliver bedre til at holde på varmen. Til gengæld bliver der flere af dem, og de bliver større. Resultatet er, at energiforbruget, den midterste kurve, næsten er uændret.

29

De ældre bygninger kræver en stor indsats Men der er lang vej igen, før de gamle boliger og andre bygninger lever op til nutidens standard. Der findes, som figuren ”Energiforbrug i ældre bygninger” viser, rigtig mange huse, der bruger mange gange mere ener-gi, end de behøver, hvis de bliver renoveret efter nutidig standard. Figu-ren viser varmeforbruget i de bygninger, der blev energimærket i år 2004. Den sorte linje markerer det højst tilladte energiforbrug til varme og bygningsdrift i nybyggeri.

I små og mellemstore parcelhuse, der er bygget før 1960, er varmeforbru-get omkring 300 kWh pr. kvadratmeter om året. I de boliger og andre bygninger, der blev opført under byggeboom’et i 1960’erne og 1970’erne, er varmeforbruget ganske vist noget lavere. Til gengæld er der mange af dem, og en stor del af dem trænger til renovering. Her er der derfor sær-ligt store muligheder for at udføre ombygninger, som både minimerer energiforbruget og forbedrer boligens komfort og arkitektoniske kvalitet.

Statens Byggeforskningsinstitut og Danmarks Tekniske Universitet har påvist potentialer for energibesparelser på mellem 20 til 90 procent af det nuværende forbrug, afhængigt af, hvor drastisk man går til værks og hvilke tilbagebetalingstider, man opererer med. De største potentialer er påvist i de mere end 50 år gamle bygninger og som nævnt i det omfat-tende byggeri fra 1960’erne og 1970’erne. Det er dog vigtigt at være op-mærksom på forskellen mellem et teknisk vurderet potentiale og det

Energiforbrug i ældre bygninger

0100

200300400500

600700800

9001000

1900 1920 1940 1960 1980 2000

kWh. pr. kvadratmeter

Figur 5 – De ældre bygninger har langt større energiforbrug end Bygnings-reglementets nuværende krav til et gennemsnitligt parcelhus (den sorte linje). Tallene viser energiforbruget i de bygninger, der blev undersøgt og energimærket i 2004.

30

potentiale, der reelt kan realiseres under de givne rammebetingelser, herunder økonomiske, arkitektoniske, kulturelle og sociale hensyn.

Stor fordel at energirenovere når bygningerne alligevel skal forbedres En optimal renovering kan i mange tilfælde bringe en bygnings energi-forbrug ned på et niveau, der svarer til Bygningsreglementets bedste energiklasse – og samtidig forbedre husets æstetik og funktion. Det be-tyder, at det resterende energibehov kan dækkes fra vedvarende energi-kilder. Hvis man tilrettelægger en gennemgribende energirenovering af alle bygninger jævnt fordelt over 25 år, kan de fleste bygningsarbejder foretages samtidig med, at husene alligevel skal sættes i stand. Og man kan vælge at udføre de renoveringer først, der giver de største energibe-sparelser.

Med en sådan samlet indsats, kombineret med klimarigtigt nybyggeri, kan 80 procent af det nuværende energiforbrug til opvarmning undvæ-res. Resten kan dækkes af vedvarende energi. I skemaerne har vi dog antaget, at ti procent af naturgasforbruget og tyve procent af fjernvarme-forbruget fastholdes. I dag anvendes en del brænde, træpiller, flis og halm til opvarmning. I fremtiden vil det givetvis være klogere at anven-de biomassen til andre formål, f. eks. kombineret produktion af el, etha-nol og varme. Så kan varmebehovet dækkes med solfangere, biogas og andre CO2-neutrale kilder.

Energi til opvarmning før renovering

Energiforbrug Udgifter CO2-udslip

Olie 761 mio. liter (27 PJ) 7,3 mia. kr. 2,0 mio. tons

Naturgas 1.011 mio. m3 (40 PJ) 9,5 mia. kr. 2,3 mio. tons

Fjernvarme 27,4 mio. MWh (99 PJ) 21 mia. kr. 2,7 mio. tons

Brænde mv. 10,9 mia. kWh (39 PJ) 6,1 mia. kr.

Elvarme 2 mia. kWh (7 PJ) 4 mia. kr. 1,2 mio. tons

I alt 212 PJ 48 mia. kr. 8,2 mio. tons

Tabel 5 – Sådan ser Danmarks energiforbrug til rumopvarmning ud i 2006. Tallene omfatter ikke produktionsbygninger. Fjernvarme og biobrændsel vinder frem, olie og elvarme er på retur, men det samlede energiforbrug er næsten konstant.

31

Selv om elvarme afskaffes, skal der bruges en del elektricitet i varmefor-syningen til pumper og lignende. Denne elektricitet kan være CO2-neutral, hvis strømmen kommer fra vedvarende energikilder og den ikke kan anvendes til at fortrænge mere CO2 et andet sted i energisystemet. For eksempel er driften af en varmepumpe CO2-neutral, hvis den auto-matisk tænder, når der er overskydende strøm fra vindmøller i elsyste-met – og slukker når der er spidsbelastning. Brintproduktion til anven-delse i brændselsceller kan på tilsvarende måde gøres CO2-neutralt, se side 26.

Fuldt gennemført vil en sådan energirenovering af den bestående byg-ningsmasse over 25 år føre til en reduktionen af energiforbruget på 760 millioner liter olie (nuværende pris ca. 7,3 mia. kr.), 900 millioner kubik-meter naturgas (nuværende pris ca. 8,5 mia. kr.) og 22 millioner mega-watttimer (TWh) fjernvarme (nuværende ca. 16,8 mia. kr.). Elvarme for 4 milliarder årligt undværes. I alt spares 40 milliarder kroner om året til selve opvarmningen – eller væsentligt mere, hvis energipriserne stiger.

Da energibehovet i de renoverede bygninger i gennemsnit holdes inden for Bygningsreglements energirammer, spares der også el til bygnings-drift – og til belysning i ikke-boliger. Denne besparelse er i størrelsesor-denen 3-5 mia. kWh og 6-10 milliarder kroner. Den svarer til en CO2-reduktion på 2-3 millioner tons om året.

Hvis man gennemfører en sådan renoveringsplan vil udgifterne altså falde næsten 50 milliarder kroner om året og CO2-udslippet formindskes med 10 millioner tons. Det er hovedparten af Danmarks underskud på klimaregnskabet, CO2-mankoen, se side 16.

Energi til opvarmning efter renovering

Energiforbrug Udgifter CO2-udslip

Olie 0 0

Naturgas 101 mio. m3 (4 PJ) 0,9 mia. kr. 227.000 tons

Fjernvarme 5,5 mio. MWh (20 PJ) 4,2 mia. kr. 548.000 tons

Brænde mv. 5,1 mia. kWh (18 PJ) 2,8 mia. kr.

Elvarme 0 0

I alt 42 PJ 8 mia. kr. 775.000 tons

Tabel 6 – Efter en grundig energirenovering kan 80 procent af energien til opvarmning undværes. For eksempel kan man, som i skemaet ovenfor, nøjes med lidt naturgas, fjernvarme og biobrændsel. Eller gå helt over til CO2-neutrale brændsler.

32

En del af de ældre bygninger er utidssvarende indrettet med små køkke-ner og badeværelser og en konstruktion, der gør dem vanskelige og dyre at renovere. Andre bygninger kan ikke renoveres til lavenergiklasse 1 på grund af bevaringshensyn og konstruktion. Men det er heller ikke nød-vendigt. For at nå målsætningen, en reduktion af energiforbruget med 80 procent i gennemsnit, er det tilstrækkeligt at renovere halvdelen af de i dag eksisterende bygninger til Bygningsreglements bedste energiklasse, erstatte en fjerdedel af de nuværende bygninger med energirigtigt ny-byggeri og halvere energiforbruget i den resterende fjerdel af bygninger-ne.

Med andre ord: Hvert år gennemføres en gennemgribende renovering af 2 procent af bygningerne. 1 procent af dem rives ned og erstattes med nybyggeri. 1 procent energirenoveres mere moderat, dog således at deres energiforbrug i gennemsnit bliver halveret.

2.7. Energirenovering – erfaringer og projekter

For alle hustyper, fra ’murermestervillaer’ til typehuse, tæt-lav-byggeri, etageejendomme, kontor- og erhvervsbygninger, skoler, institutioner mv. er der behov for at udvikle gode standardløsninger, som kan effekti-visere og billiggøre energirenoveringerne.

70’er-byggeriet står for tur I Albertslund kommune blev de fleste boliger opført for 30-40 år siden. 80 procent af dem står over for en større renovering. Kommunen har beslut-tet, at varmebehovet i den forbindelse skal bringes så langt ned som mu-ligt, helst helt ned til 15 kWh om året, niveauet for passivhuse. I praksis betyder det at skære 80-90 procent af varmeregningen. I kvarteret Pop-pelhusene ligger 74 ens kædehuse af typen Unit 119. Kommunen har fået udarbejdet et projektforslag til renovering med isolering og energi-vinduer samt solvarme og solceller. Ejerne kan få deres varmeregning formindsket med 10.000 kroner om året og få deres bolig udvidet og for-synet med ovenlys, hvis de ønsker det. Samtidig forbedres indeklimaet, og det har stor betydning, da de nuværende bygninger har problemer med skimmelsvamp. I alt er der bygget 4.000 af den slags huse i Dan-mark – så der er store perspektiver i udvikling af en standardiseret løs-ning.

I Albertslund Syd skal i alt 2.200 boliger renoveres, heraf 1.000 gårdhave-huse, 552 rækkehuse og 650 lejligheder i etageejendomme. Renoveringen af de sidstnævnte begyndte i 2007. Både Albertslund Kommune og bolig-selskabet Bo-Vest, der omfatter de tidligere Albertslund Boligselskab og Vridsløselille Andelsboligforening, ser store økonomiske fordele ved at udvikle systemer og standardløsninger, der kan billiggøre en gennem-

33

gribende energirenovering af de mange ens bygninger. Kommunen har oprettet en Miljøvidenpark, der har til formål at udvikle, afprøve og mar-kedsføre sådanne omkostningseffektive løsninger. For nylig godkendte Energistyrelsen en ansøgning om støtte fra det energiteknologiske ud-viklings- og demonstrationsprogram, EUDP. Bag ansøgningen står Tekno-logisk Institut, Kuben, Danfoss, Rockwool, Velux, Niras, Cenergia, Alberts-lund Kommune og boligselskabet Bo-Vest. Konceptet for energirenove-ring og installering af effektive opvarmnings- og ventilationsanlæg skal afprøves på rækkehusene i Albertslund Syd og tæt-lav-bebyggelsen Hyl-despjældet. Erfaringerne skal siden overføres til de øvrige afdelinger i Bo-Vest, som i alt omfatter 10.000 boliger på Københavns vestegn.

Voksende interesse blandt entreprenørerne Det er ikke kun i Danmark, der blev opført meget betonbyggeri i 60’erne og 70’erne. I hele Skandinavien og andre lande i Nordeuropa står hele bydele fra den tid over for renovering. Derfor er der stor interesse blandt de større entreprenører og byggevareproducenter for udviklingen af konkurrencedygtige, delvist industrialiserede energirenoveringsmetoder og -produkter.

Et af dem, Isover, har for boligselskabet Domea udarbejdet et projekt for renovering af ejendomme i Frederikssund. Her fjernes lejlighedernes radiatorer og varmerør fordi graden af isolering, det nye ventilationssy-stem og den nye klimaskærm vil gøre traditionel varmeforsyning over-flødig.

Også boligforeningen Ringgården i Århus har som vision at renovere gamle boligblokke op til standarden for passivhuse. Sådanne projekter fører som regel både til en forbedring af boligernes indretning og inde-klima – og en udvidelse af boligerne, fordi man typisk vælger at bygge en ny klimaskærm uden på den eksisterende bygning.

Problemet for de fleste boligforeninger er, om man kan opnå tilstrække-lig støtte fra Landsbyggefonden eller finde andre muligheder for finan-siering. Landsbyggefonden, der rummer lejernes egne opsparede midler, har en politisk aftalt ramme på for tiden 2,4 milliarder kroner om året til renoveringsprojekter. Fonden har ikke tradition for at støtte projekter, der går ud over det gældende bygningsreglements standardkrav.

Energirenovering af etageboliger i Engelsby, Flensburg I Flensburg har boligselskabet BIG Heimbau i slutningen af 90’erne gen-nemført en omfattende renovering af tre punkthuse i bebyggelsen En-gelsby med 120 lejligheder fra 1960’erne. Disse bygninger er meget lig en stor del af det samtidige byggeri i Danmark. Projektet er udviklet af S&I Arkitekter (nu Creo A/S) i samarbejde med Esbensen Rådgivende Ingeni-ører A/S.

34

Projektets overordnede mål var at gennemføre en tiltrængt modernise-ring samtidig med en energi- og indeklimarenovering. Foruden moderni-sering af køkkener og badeværelser er der gennemført både en række mere traditionelle tiltag og nogle mere innovative energibesparende tiltag: Ekstra udvendig isolering af vægge og tag, nye vinduer, nyt var-meanlæg, nye vandinstallationer, solfangere til varmt brugsvand, avan-cerede altanlukninger, forbedrede dagslysforhold, solvægge, glasindæk-kede trappeopgange og fugtstyret ventilation.

Projektet er gennemført med støtte fra EU, delstatsregeringen i Schleswig Holstein og det danske By- og Boligministerium og Energiministeriet. Støttebeløbet til merudgifterne til de innovative tiltag udgør kun om-kring 8 procent af de samlede renoveringsudgifter. Projektet demonstre-rer, at det er muligt at gennemføre ambitiøse energirenoveringer med meget store besparelser på omkring 60 procent.

2.8. Potentialer i byggesektoren

Danske håndværkere kan bygge energirigtigt og miljøvenligt. Danske arkitekter og ingeniører kan tegne og projektere bæredygtige byggerier. Danmark råder over folk, der kan energimærke og miljømærke nye byg-ninger. Både de store og de små firmaer i den danske byggesektor er i stand til at udføre opgaverne. Og de, der ikke er, kan blive det. For der eksisterer et rimeligt veludbygget system til uddannelse, information og rådgivning her i landet. Hidtil er der bare ikke gjort nok for at uddanne folk på alle niveauer, udbrede klar information og styrke rådgivningen.

Danske virksomheder er leveringsdygtige i det udstyr, der skal til. Der er også eksempler på dansk innovation på området: LED-belysning, Soltags-moduler, tagelementer med indbyggede solceller, intelligente energisy-stemer mm.

Der mangler fokus og gennemslagskraft Alligevel mangler der noget. Først og fremmest mangler der efterspørgsel og dybere gennemslagskraft på markedet, siger byggesektorens virk-somheder. Kun et fåtal af aktørerne har eksplicit fokus på energi- og mil-jørigtigt byggeri. Og de mangler let tilgængelig viden om mulighederne. Enkelte virksomheder har ganske vist udviklet deres egne standardisere-de tilbud om lavenergibyggeri. Men generelt har det vist sig, blandt an-det i forbindelse med opførelsen af de svanemærkede udstillingshuse i Herfølge ved Køge, at oplysningerne om de enkelte byggematerialers og -komponenters energi- og miljøegenskaber er svært tilgængelige. Der foregår heller ikke en systematisk opdatering af viden blandt byggeriets aktører.

35

Bygherrer og aktører i byggesektoren har let ved at orientere sig om ba-deværelser og køkkener samt de komponenter, der kan anvendes til dem. Men de har det svært, hvis de ønsker at skaffe sig viden om, hvilke ener-gi- og miljørigtige løsninger, der findes på markedet, når et hus skal opfø-res eller renoveres. Det er dermed vanskeligt for såvel bygherrer som rådgivere og håndværkere at komme i gang med klimarigtigt byggeri. Dette uanset om baggrunden er et ønske om at gøre en indsats for miljø-et eller de primært er interesserede i et sundt indeklima eller en lav var-meregning.

Hvis potentialet for energibesparelser skal udnyttes, skal der sættes ind for at forbedre gennemskueligheden og udbrede viden. Til gengæld kan der opstå kædereaktioner og synergieffekter, når det sker. Jo flere, der beslutter at opføre foregangsbyggerier af højere standard end mindste-kravene, jo mere vil markedet blive udviklet og løsningerne overført til andre nybyggerier og renoveringer.

36

Østrigske passivhuse – I lejlighedskomplekset Wohnanlage i Wolfurt ligger nogle af de knapt 3.000 østrigske passivhuse. De tre punkthuse med i alt 10 lejligheder er bygget efter østrigsk passivhusstan-dard i 1999. Arkitekt: Architekturbüro Zweier. Foto: Søren Riis Dietz

37

3. Erfaringer fra udlandet

Destabilisering af klimaet er et problem, som ikke kan løses ved at hand-le lokalt uden at tænke globalt. Men den del af løsningen, som byggeriet skal levere, er også global. Langt det meste af nutidens og de kommende tiårs byggeri finder sted i Asien. Alene i Kina regner man med at skulle skaffe boliger til 400 millioner mennesker, der flytter fra land til by i de kommende 20 år.

Globaliseringen har også sat sit præg på den danske byggebranche. Dan-ske virksomheder deltager i de to store byggeboom, i Kina og på den ara-biske halvø. Løsninger, der udvikles i ét land, kan overføres hurtigt til andre lande. Hvis Danmark igen bliver foregangsland for energirigtigt byggeri, kan det få stor betydning for projekter i andre dele af verden – og for dansk erhvervsliv.

Et globalt marked er under udvikling Selv om relativt fattige lande ikke umiddelbart har råd til byggeri, der koster mere end højst nødvendigt, er situationen hastigt ved at ændre sig. I stigende grad har de ikke råd til at lade være med at bygge energi-rigtigt og udnytte energien så effektivt som muligt. I Danmark hænger de uudnyttede potentialer, som er omtalt i det foregående kapitel, sam-men med, at vi har råd til overforbrug. I mindre velstillede lande med mere usikker energiforsyning kan en lav energieffektivitet snart blive ensbetydende med social stagnation på andre områder. I takt med at energipriserne stiger og kampen om knappe ressourcer skærpes, vil der opstå en skærpet konkurrence om at levere energirigtigt byggeri til så lave priser som muligt.

Udviklingen af lavenergibyggeri med integreret vedvarende energifor-syning synes at gå stærkest i det tysksprogede område og i Japan. De to områder er, ligesom USA, meget afhængige af importeret energi og har samtidig stærke traditioner for teknologiudvikling. I modsætning til USA har de desuden stærk tradition for statsstøttet og delvis statsstyret tek-nologiudvikling.

Danmark har tilsvarende traditioner. Vi har en stor offentlig sektor, der kan spille rollen som frontløber, hvis der sikres politisk opbakning. Vi har veludviklede systemer til erhvervsuddannelse og teknologirådgivning. Og vi har styrkepositioner indenfor vindkraft, fjernvarme og andre ener-gisystemer. En dansk satsning på at være med i udviklingen af klimaven-ligt, energirigtigt byggeri virker derfor som en oplagt mulighed.

38

3.1. Fremtidens huse i Østrig

Østrig har flere miljørigtige lavenergibygninger pr. indbygger end noget andet land. Ved udgangen af 2006 var der 1.660 passivhuse, mest nybyg-geri men også renoverede bygninger, i landet. I dag er tallet over 2000, siger talsmanden for den østrigske passivhus-forening, Günter Lang. Det svarer til, at ca. 5.000 mennesker bor og/eller arbejder i bygninger, der kun bruger en femtedel af den energi, der accepteres i det nuværende danske Bygningsreglement – og under en tiendedel af den energi, der i gennemsnit anvendes til opvarmning af danske bygninger.

En tredjedel af passivbygningerne i Østrig er med i et dokumentations- og måleprogram, som har dokumenteret, at energiforbruget pr. kva-dratmeter netto boligareal er lavere end 15 kWh om året – og at tæthe-den er så god, at der kun siver 0,43 liter luft ud gennem sprækker og rev-ner pr. time ved trykmålingerne. Luften udskiftes kontrolleret gennem mekaniske ventilationsanlæg med høj grad af varmegenvinding.

Incitamenter til teknologiudvikling: Haus der Zukunft Resultaterne i Østrig hænger sammen med den politiske vilje til at fremme udviklingen. I år 2000 blev det landsomfattende program for forskning og teknologiudvikling, Haus der Zukunft, Fremtidens Hus, sat i gang. Det har sat skub i udviklingen og markedsføringen af miljørigtigt og energieffektivt byggeri. Samtidig blev de økonomiske støtteordninger i det meste af landet indrettet sådan, at en ekstra indsats for at spare på energien og bygge bæredygtigt belønnes med direkte tilskud eller billige lån.

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

19

95

19

96

19

97

19

98

19

99

20

00

20

01

20

02

20

03

20

04

20

05

20

06

20

07

Passivbygninger i Østrig

Figur 6 – Antallet af passivhuse, både enfamiliehuse, boligblokke, kontor-bygninger, skoler mv. er vokset stærkt i de senere år. Tallet for 2007 er ikke endeligt opgjort, men svarer til prognosen .

39

I dag er markedet for det fremtidssikrede byggeri blevet så stort, og me-toderne og materialerne så veludviklede, at håndværkere, entreprenører, leverandører og rådgivere har tilegnet sig viden om det og betragter byg-geri og renovering til passivhus-standard som en naturlig del af deres tilbud. Den ekstra udgift til miljø- og energirigtigt byggeri er væsentligt mindre end de langsigtede gevinster i form af lavere driftsudgifter, bedre komfort og forsyningssikkerhed. Dertil kommer den nationaløkonomi-ske fordel: Jo mere udslippet af drivhusgasser fra landets egne bygninger begrænses, jo færre udslipsrettigheder er Østrig nødt til at erhverve ved at købe kvoter fra klimaprojekter i udlandet.

Da Haus der Zukunft startede, var der kun 40 passivbygninger i Østrig. Fremtidens hus blev defineret som nybyggeri eller renovering der

• forøger energieffektiviteten i hele byggeriets ’livscyklus’, • forøger anvendelsen af fornyelige energikilder, især solenergi, • gør større brug af bæredygtige råmaterialer og udnytter materialerne

mere effektivt, • lægger større vægt på brugernes behov, både i bolig- og kontorbyggeri

men • har et omkostningsniveau, der svarer til traditionelt byggeri.

Målet var at fremme løsninger der kunne bygge bro mellem de delvis modstridende kriterier – at integrere de økologiske, sociale og økonomi-ske hensyn. Det er ikke nok at stille høje krav til energieffektivitet, for-nyelige energikilder og bæredygtige materialer. For at slå igennem på markedet skal løsningerne også være omkostningseffektive. De nye byg-ninger skal have en overkommelig pris og give brugeren en bedre livs-kvalitet.

Der er givet knap 200 millioner kroner til forskning og udredning, udvik-ling af koncepter, projekter og komponenter, demonstrationsbyggerier, netværks-samarbejde, udbredelse af know-how og markedsføring af de nye løsninger. En særlig del af programmet har været rettet mod sane-ring og renovering af ældre bygninger med henblik på at forbedre dem til samme standard som nybyggede passivhuse.

Point for økologisk byggeri Alt miljørigtigt lavenergibyggeri støttes i Østrig med lavt forrentede lån og direkte tilskud. Den ekstra udgift til at bygge et hus, som lever op til de strengeste energikrav i stedet for en ’almindelig’ bygning med et varme-forbrug på ca. 60 kWh pr. kvadratmeter om året er, ifølge foreningen IG Passiv-haus, 5-8 % af byggesummen. Denne ekstra indsats støttes meget forskelligt i de ni delstater.

Bedst er resultaterne i delstaten Vorarlberg, som ligger ved grænsen til Schweiz og Lichtenstein. Her er antallet af passivhuse pr. indbygger størst. Vorarlberg benytter et pointsystem, Ökostufe. Hvert byggeprojekt

40

får – i forbindelse med udstedelse af byggetilladelse – tildelt point i fem kategorier:

• Planlægning og arealanvendelse (op til 24 point) • Energiforbrug (op til 100 point) • Teknik (op til 83 point) • Materialevalg (op til 83 point) • Indeklima (op til 10 point)

Man får flere økopoint jo bedre man udnytter ressourcerne og økonomi-serer med energien og vandforbruget og bruger holdbare, genanvendte og genanvendelige materialer, der ikke afgiver skadelige stoffer. Hvis man kun overholder de gældende regler, kan man højst få 50 point ved nybyggeri og ingen ved renovering. Varmeforbruget må ikke være større end standardkravet på 60 kWh pr. kvadratmeter i nybyggeri, og der må ikke bruges elvarme eller kulbaseret varme eller fyring med ikke-certificeret træ. Den højeste støtte får man, hvis man samler 200 øko-point til nybyggeri af passivhus-standard eller 175 økopoint ved renove-ring af en ældre bygning til lavenergi-standard.

Støtten til nybyggeri gives som lavt forrentede lån. Den maksimale låne-sum er større, og rente og ydelse er mindre, jo flere økopoint, man har. Lånesummen vokser også i takt med bebyggelsesprocenten. Til økotrin 1 kræves mindst 90 point for en- og tofamilieshuse og 100 point for ejen-domme med flere boliger. Til økotrin 2 kræves tilsvarende 140 og 150 point. Økotrin 3 kræver 200 point. Hvis man for eksempel opfører en villa på 160 kvadratmeter på en 600 kvadratmeter stor grund og forsyner den med solfanger til brugsvand, træpillefyr og 40 procent ekstra isolering eller på anden vis formindsker bygningens varmetab med 40 procent i forhold til gældende norm, kan man låne 320 Euro pr. kvadratmeter, i alt 51.200 Euro (382.000 kr.). Hvis man vælger den højeste standard og byg-

Økotrin 1

Lån højst 382.000 kr. Økotrin 3

Lån højst 656.ooo kr.

År Rente Afdrag Ydelse Rente Afdrag Ydelse

1.-5. år 1,0 % 0,5 % 5.730 kr.

6.-10. år 1,5 % 1,0 % 9.550 kr. 1,0 % 0,5 % 9.840 kr.

11.-15. år 2,0 % 2,5 % 17.190 kr.

16.-20.år 3,0 % 4,0 % 26.740 kr. 2,0 % 1,0 % 19.680 kr.

21.-30.år 4,0 % 5,0 % 34.380 kr. 3,0 % 3,0 % 39.360 kr.

31.-35.år 4,0 % 5,5 % 62.320 kr.

Tabel 7 – Jo flere økopoint man samler ved at bygge energi- og miljørigtigt, jo større lån kan man få på gunstige vilkår. Skemaet viser hvordan renter og afdrag gradvist stiger op mod markedsniveauet. Det højeste økotrin har de bedste vilkår.

41

ger et passivhus, som får mere end 200 af de 300 mulige økopoint, opnår man ikke alene at halvere sine energiudgifter. Man får også en større låneramme på 550 Euro pr. kvadratmeter, i alt 88.000 Euro (656.000 kr.) og lånebetingelserne forbedres:

Som det ses er man altså berettiget til større støtte jo bedre man udnytter mulighederne for at bygge miljørigtigt og begrænse CO2-udslippet. På højeste økotrin kan man bygge for næsten 300.ooo kroner ekstra og ud-skyde det meste af den ekstra ydelse i 30 år. Til den tid må det formodes, at inflationen har halveret den reelle ydelse og besparelsen på varme-regningen rigeligt dækker resten. Myndighedernes bidrag består mest i at stille ’tålmodig’ og lavt forrentet kapital til rådighed.

Ved tættere byggeri, for eksempel rækkehuse og ejendomme med flere boliger og en bebyggelsesprocent på mere end 55, stiger lånerammen til det dobbelte. Rente og afdragsbetingelser er de samme.

Samfundsøkonomisk skal den lave rente og statens tålmodighed med tilbagebetalingen ses i forhold til, hvad samfundet vinder: Bedre forsy-ningssikkerhed, bedre betalingsbalance, opfyldelse af klima-målsætning – og mulighed for eksport af miljøvenlige byggematerialer og know-how.

Ved renovering gives der ingen økopoint til dem, der nøjes med at over-holde gældende regler om U-værdierne for de enkelte bygningsdele. Grænserne for økotrin 1 og økotrin 2 er de samme point som for nybyg-geri, med et varmeforbrug under 75 kWh pr. kvadratmeter. Hvis man samler 175 øko-point og opfylder lavenergikravet på højst 25 kWh var-meforbrug pr. kvadratmeter, når man op på trin tre. Støtten til renove-ring gives efter følgende retningslinjer:

42

Støttesystemet tilskynder altså bygherren til at leve op til bedre standar-der for energi og miljø end de gældende mindstekrav. I Vorarlberg har man desuden siden 1. januar 2007 krævet, at alt socialt byggeri skal op-føres efter passivhus-standard. Ved renovering af eksisterende socialt byggeri er der krav om kontrolleret ventilation med varmegenvinding og et samlet årligt energiforbrug efter renoveringen på mindre end 30 kWh pr. kvadratmeter.

Støtteordningerne er forskellige i de ni delstater, men alle giver tilskud eller lavt forrentede lån, og de fleste giver ekstra tilskud til byggeri af passivhuse. I de fleste delstater betyder det, at meromkostninger i stør-relsesordenen 5-8 procent opvejes af støtteordningerne.

Østrigs store plan: Halvdelen af CO2-udslippet kan fjernes Østrig har – ligesom Danmark – en CO2-manko: Landet har problemer med at opfylde sin forpligtelse til at skære ned på udslippet af drivhus-gasser i årene 2008-2012. Derfor er der fokus på potentialerne i boligsek-toren og byggeriet. 70 procent af energiforbruget til opvarmning anven-des i bygninger, der er ældre end 20 år. I programmet Haus der Zukunft er det påvist, at energiforbruget i ældre parcelhuse kan nedsættes med 77 procent gennem en optimal energirenovering.

Støtte til renovering Godkendte omkostninger

Økotrin 3: Der kræves mindst 175 økopoint og et dokumen-teret energiforbrug til op-varmning på mindre end 30 kWh pr. kvadratmeter om året.

Under 50.000 € 30 % som tilskud

Over 50.000 € 60 % som lån

Økotrin 2 og bevaringsværdi-ge bygninger: Der kræves 140 point for en- og tofamilieshuse, 150 point for flerfamiliehuse. Energiforbrug til opvarmning højst 50 kWh pr. kvadratmeter om året.

Under 40.000 € 25 % som tilskud

Over 40.000 € 50 % som lån

Økotrin 1: Der kræves 90 point for en- og tofamiliehuse, 100 point for flerfamiliehuse. Energiforbrug til opvarmning højst 70 kWh pr. kvadratmeter om året.

Under 25.000 € 20 % som tilskud

Over 25.000 € 40 % som lån

Regelstøtte: Kræver kun over-holdelse af gældende krav om U-værdier.

Under 17.000 € 10 % som tilskud

Over 17.000 € 30 % som lån

Tabel 8 – Jo bedre man renoverer en bygning, jo flere økopoint får man. Det udløser retten til en større økonomisk støtte. Til mindre renoveringer kan man få tilskud på mellem 10 og 30 procent af omkostningerne. Til større renoveringer gives støtten som lån. På 1. og 2. økotrin kan man få tyveårige lån til 1 procent rente og 4,6 procents afdrag. På 3. økotrin er de første fem år rentefrie.

43

Forskere fra Det Tekniske Univer-sitet i Graz har beregnet, at halv-delen af det nuværende CO2-udslip fra Østrigs boligmasse kan fjernes på ti år hvis man energi-renoverer 4 procent af boligerne hvert år og i den forbindelse ud-skifter en femtedel af de nuvæ-rende oliefyr med biomasse eller solfangere. Det svarer til mere end 5 millioner tons CO2 om året.

Østrigs finansminister, Wilhelm Molterer, krævede i marts 2007, at delstaternes boligstøtte bliver målrettet mod energibesparelser og dermed mod beskyttelse af klimaet. »I dag bliver de omkring to en halv milliard Euro brugt på alt muligt,« sagde Molterer. Hans udtalelser faldt kort tid efter, at EU’s stats- og regeringschefer på forårs-topmødet havde vedtaget EU’s principielle målsætning: Mindst 20 procents reduktion af EU’s udslip af drivhusgasser i år 2020 – og op til 30 procent hvis man opnår en tilfredsstillende international aftale.

Forkæmperne for passivhuse og energirenovering tog ham på ordet og fremsatte gennemregnede planer for energisanering, skærpelse af byg-ningsreglementet og forøget anvendelse af vedvarende energi, især sol-energi og biomasse. Planerne er fremsat af foreningen IG Passivhaus i samarbejde med brancheforeningerne for solvarmeanlæg, træpiller, byggeri, træbyggeri og isoleringsmaterialer.

Regeringens eget basisprogram fra 2007 for byggeri og renovering fører kun til en CO2-reduktion på 1 million tons CO2. Et verserende forslag til skærpelse af bygningsreglerne i de enkelte delstater vil føre til en reduk-tion på 5 millioner tons CO2, hvis det gennemføres konsekvent. Dette forslag støttes blandt andet af delstaterne Vorarlberg og Burgenland.

Men handlingsplanerne fra IG Passivhaus og interesseorganisationerne går videre. I alt kan der opnås en reduktion på 8,7 millioner tons, dvs. en halvering af energiforbruget til opvarmning af Østrigs boliger, siger de. De 8,7 millioner tons svarer til de udslipsrettigheder, Østrig ifølge rege-ringen vil være nødt til at købe gennem projekter i udlandet for at dække mankoen i 2008-2012. Både byggebranchen og forkæmperne for passiv-huse finder det mere meningsfuldt at bruge pengene til at forbedre lan-dets egne boliger – og gavne beskæftigelsen - end at købe kvoter i udlan-det og udskyde reduktionen af de hjemlige udslip.

Rækkehus i Dornbirn, Østrig fra 2002. Arkitekt: Johannes Kaufmann Archi-tektur. Foto: Søren Riis Dietz

44

Kernen i forslaget fra interesseorganisationerne og passivhus-foreningen er at gøre passivhusets energieffektivitet til standard i både nybyggeri og renovering – og at forsyne de nye og istandsatte boliger med vedvarende energi fra biomasse, solfangere mv.

Østrigs boligmasse består af 3,5 millioner boliger, hvoraf 42 procent er opført i efterkrigstiden mellem 1945 og 1980. Disse boliger forbruger halvdelen af den energi, der anvendes til opvarmning i Østrig. Planen går ud på at renovere 6,5 procent af disse boliger hvert år – og gøre det så grundigt at deres energibehov efter renovering er på linje med et passiv-hus: 15 kWh pr. kvadratmeter om året. Støtteordningerne foreslås indret-tet efter principper som i Vorarlberg. De forhøjede energikrav vil altså ikke føre til højere boligudgifter, hverken for ejere eller lejere.

Energieffektiviseringerne står for lidt over halvdelen af forbedringerne, i alt 4,69 millioner tons CO2. Energiforsyning med biomasse og solfangere står for resten, i alt 3,95 millioner tons CO2.

3.2. Tysk effektivitet

Det tyske klimamål er at nedskære udslippet af drivhusgasser med 40 procent i 2020, sammenlignet med år 1990. En stor del af reduktionen skal opnås ved at effektivisere gamle og nye bygninger. Ligesom i Dan-mark anvendes 40 procent af energien i Tyskland til opvarmning af byg-ninger. Den tyske miljøminister, Sigmar Gabriel, og boligminister Wolf-gang Tiefensee opfordrer i kraftige vendinger landets borgere og bolig-ejere til at udnytte de eksisterende støtteordninger for energieffektivise-ring og vedvarende energi i bygningerne.

Forbundsregeringen har firedoblet støtten til energisanering af bygnin-ger siden 2005. »Ved nybyggeri skal det maksimale energiforbrug sæn-kes med 30 procent og på mellemlangt sigt med 50 procent. Kravene til den energimæssige kvalitet ved renovering hæver vi også med 30 pro-cent,« sagde Wolfgang Tiefensee i november 2007 ved offentliggørelsen af en rapport om potentialer og barrierer for at nedsætte CO2-udslip fra bygningerne. »Gennem energirenoveringer og nybyggeri kan vi spare Tyskland for en varmeregning på 50 milliarder Euro,« fortsatte han. »I et enfamilieshus, der saneres for 30.000 Euro, kan man spare 2.500 Euro om året.« Dertil kommer, at udvidelsen af den årlige støtte til bygningssane-ring med godt en milliard Euro skaber 25.000 nye arbejdspladser, påpe-gede han.

For samtidig at fremme vedvarende energi har Forbundsregeringen for-doblet støtten til husejere, der installerer solvarmeanlæg, biomasseked-ler og effektive varmepumper. Dette program for ’modning af markedet’ blev fulgt op med en kampagne i forsommeren 2008 med annoncer, bro-

45

churer og en døgnåben klima-hotline. »Den stigende oliepris viser, hvor nødvendigt det er, at vi ikke kun skifter til alternative energikilder, når det gælder strømmen, men også når det gælder varmen. I dag er det kun seks procent af boligerne i Tyskland, der udnytter de miljøvenlige kilder til opvarmning og varmt vand. Det tal vil forbundsregeringen hæve ved hjælp af attraktive støtteordninger.« Målsætningen er 14 procent vedva-rende energi i varmeforsyningen år 2020.

Pejlemærke: Reduktion med en faktor 10 I den tyske debat spiller begrebet passivhus en fremtrædende rolle. Be-grebet bruges dog både i sin strikte betydning (et hus der er så velisoleret og tæt, at det ikke har behov for noget ’aktivt’ varmeforsyningsanlæg, men klarer sig med varmegenvinding og den supplerende varme fra beboernes aktiviteter og solindfald gennem vinduerne) og mere bredt som betegnelse for bygninger hvor energiforbruget til opvarmning er reduceret med en faktor 10 i forhold til gennemsnitsbygninger – højst 15 kWh om året pr. kvadratmeter. I den forbindelse taler man også om »re-novering til passivhus-standard«, uden at det nødvendigvis betyder, at man fjerner det eksisterende centralvarmeanlæg eller undlader at bruge supplerende varmeforsyning, f. eks. solvarme eller biomassekedler. I dag findes mere end 10.000 passivhuse i Tyskland.

Ved siden af forbundsregeringens støtteordninger har de enkelte delsta-ter hver deres energieffektiviseringsprogrammer og støtteordninger. Det samme gælder enkelte byer og kommuner. Berlin har for eksempel sin egen målsætning: 25 procents reduktion af CO2-udslippet i 2010 - sam-menlignet med år 1990. Frankfurt stiller krav om passivhus-standard i offentligt og offentligt støttet byggeri.

Det er dog ikke svært at finde vej i tilskudsjunglen. Økonomi- og tekno-logiministeriet har oprettet en online database, hvor man kan søge i EU’s, Forbundsstatens og delstaternes tilskudsordninger på alle områder. In-formationstjenesten BINE har, med støtte fra samme ministerium, opret-tet en endnu mere detaljeret hjemmeside, hvor man kan undersøge sine finansierings- og støttemuligheder og få vejledning om dem ud fra post-nummer, stikord og oplysning om, hvad man søger støtte til.

Målrettet støtte i form af billige lån eller tilskud I Danmark støttes byggeriet og boligsektoren gennem den generelle ret til at trække renteudgifter fra på selvangivelsen. Der gives ikke mere direkte støtte til energibesparelser. I Tyskland har man en målrettet støt-te især i form af rentetilskud fra den tyske genopbygningsbank Kredit-anstalt für Wiederaufbau (KfW). Banken er en offentlig institution med en årlig omsætning på 4.000 milliarder kroner.

Igennem KfW giver regeringen billige lån, direkte tilskud og skattelettel-ser for håndværkerudgifter til energirigtig renovering. For årene 2006-

46

2009 er rammebeløbet hævet til 1,4 milliarder Euro om året, lidt over 10 milliarder kroner. Det overordnede formål er at skabe basis for stramning af de gældende energistandarder og at nå ud til de husejere, der ellers ikke ville have overvejet energibesparelser, når de får sat deres bygning i stand. Målsætningen er årligt at få CO2-saneret fem procent af de byg-ninger, der er ældre end 30 år.

Støtten gives især i form af 30-årige lån til lav rente med mulighed for fem afdragsfrie år. Man kan låne penge til en af de fem velfungerende energieffektiviseringspakker, hvor man for eksempel kombinerer ud-skiftning af varmeanlæg og vinduer med efterisolering af ydervægge og tag. Man kan også låne til at energieffektivisere en bygning op til samme standard som gælder for nybyggeri. I så fald opnår man yderligere en eftergivelse af 5 procent af lånebeløbet. Og saneres bygningen så grun-digt, at dens energiforbrug bliver 30 procent mindre end de gældende krav til nybyggeri, kan man få eftergivet 12,5 procent af lånet.

Ordningen er nem for boligens ejer. Man optager lånet i sin egen bank, der ordner alt papirarbejdet og modtager rentetilskud og garantier fra KfW. De private banker har interesse i at udbrede kendskabet til ordnin-gen, fordi den stimulerer deres udlån.

Man kan låne op til 50.000 Euro (ca. 373.000 kr.) pr. bolig, eller vælge et direkte tilskud i stedet. Til gennemførelse af en af energipakkerne kan man få 5 procents tilskud (højst 2.500 Euro pr. bolig). Hvis man CO2-sanerer til gældende niveau for nybyggeri, kan man få et tilskud på 10 procent (højst 5.000 Euro). Og hvis man gør det 30 procent bedre end de gældende krav til nybyggeri, stiger tilskuddet til 17,5 procent (højst 8.750 Euro). Derudover er der tilskud og fordelagtig afregningspris at hente, hvis man etablerer solceller eller en anden form for anlæg, der produce-rer el fra fornyelige energikilder.

3.3. Britisk opfindsomhed: Energitjeneste-selskaber

Woking Borough er en kommune i Surrey, 37 km sydvest for Londons centrum. Den anses for Storbritanniens førende, når det gælder grøn energi og energibesparelser. Da kommunen vedtog sin politik for energi-effektivisering i begyndelsen af 1990’erne, var det målet at nedbringe energiforbruget i kommunens egne bygninger med 40 procent i løbet af ti år. Det mål er nået for længst. I 2005 var det kommunale energiforbrug reduceret med 51 procent.

Selve fremgangsmåden er ikke særlig udbredt i Storbritannien, selv om den er almindelig i Danmark: Man byggede nogle lokale naturgasfyrede kraftvarmeværker og et fjernvarmenet, efterisolerede bygningerne og

47

gjorde en indsats for at spare på energien. Senere har man også indført fjernkøling.

Det nye ligger i fremgangsmåden og især i selskabsformen og finansie-ringen. I stedet for blot at lade gevinsten gå videre til andre ved at sælge strømmen til det landsdækkende elnet og distribuere billig fjernvarme i kommunen valgte Woking Council at lave sit eget lokale elnet. Den op-rettede kapitalfonden Thameswey, der høster den økonomiske gevinst og bruger pengene til at investere i nye energieffektiviseringer og miljø-forbedringer. Det sker igennem det kommunalt ejede selskab Tha-meswey Ltd., som siden er udvidet med selskabet Thameswey Energy Ltd., der ejes 19 procent af kommunen, mens danske Pen-Sam Holding og Orbicon (tidligere Hedeselskabet) ejer de resterende 81 procent af aktier-ne. Denne konstruktion gør det muligt at operere på kommercielle vilkår også uden for kommunens grænser.

Thameswey-selskaberne er ikke blot energiselskaber men energitjeneste-selskaber. De forestår både bygningsrenoveringerne, installeringen af energieffektivt udstyr, drift, vedligeholdelse, energistyring og -forsyning. Ansvaret flyttes væk fra de kommunale institutioner og private forbru-gere til professionelle, som på kommerciel basis investerer i effektivise-ring og styring, høster gevinsten og reinvesterer den i yderligere energi-effektivisering. Brugerne sælger så at sige de gevinster ved energibespa-relser, som de alligevel ikke formåede at høste. Til gengæld slipper de for besværet, og kommunens borgere skal ikke betale ekstra i skat til realise-ring af Wokings strategi for bæredygtig udvikling.

Energitjenesteselskaber kan, især hvis de som led i kontrakter med kommunerne får adgang til langfristede kreditter, få en forretning ud af at investere i energieffektiviseringer med lang tilbagebetalingstid. Og hvis selskaberne har en tilstrækkelig stor og bred portefølje af projekter kan de sprede risikoen for at nogle projekter mislykkes. De skal blot sikre sig, at de projekterede energibesparelser i gennemsnit realiseres.

Thamesway fik tilført en startkapital på knap 3 millioner kroner og har haft fordel af kommunale storindkøb mv. Indtil nu har selskaberne inve-steret 32 millioner kroner, som har medført besparelser på mere end 57 millioner kroner. Den aktuelle årlige besparelse er opgjort til 11 millioner kroner. Thamesway har blandt andet stået for isolering af 8.000 sociale boliger i de seneste 6 år.

48

3.4. Sverige skruer ned for elvarmen

Sverige har ikke tidligere været et foregangsland, når det gælder lav-energibyggeri. Tværtimod er det svenske elforbrug pr. indbygger langt højere end det danske, især fordi mange svenske huse har elvarme. Men i de senere år er interessen for at begrænse elforbruget og konvertere byg-ninger til andre former for opvarmning taget til. Byggeri af passivhuse ses som en del af løsningen.

Ifølge den svenske energistyrelse, Energimyndigheten, vil der ved ud-gangen af 2008 være op mod 700 boliger i Sverige med et energiforbrug, der er lige så lavt som i et passivhus. Det drejer sig mest om lejligheder i rækkehuse og andre samlede bebyggelser. De første svenske passivhuse, en rækkehusbebyggelse, blev indviet i 2001 i Lindås ved Göteborg.

Energimyndigheten iværksatte et støtteprogram i 2006 for at fremme demonstrationsbyggeri og udbrede viden om lavenergibyggeri. »Så læn-ge energipriserne var lave, har der ikke været tilstrækkelig motivation til at ændre det traditionelle koncept,« sagde Ulla Jansson fra Lunds Tekni-ske Højskole sidste år til Energimyndighetens blad Energivärlden. »Ud-viklingen af byggekomponenter, som f. eks. ventilationsanlæg, vinduer og døre, halter bagud. Her ser man tydeligt en træghed i markedet.« Ef-terspørgselen skal være større for at få byggeomkostningerne ned, så teknikken kan udvikles i stor skala, mente hun. Ifølge Forum för Ener-gieffektiva Byggnader er markedet tredoblet fra 2007 til 2008.

Den svenske bygge- og planstyrelse, Boverket, administrerer en række støtteordninger, som skal fremme omstillingen til et mere bæredygtigt energisystem. I alt blev der udbetalt knap en milliard svenske kroner til energiformål sidste år. Interessen stiger så stærkt, at pengene til nogle af ordningerne i år blev brugt op i august.

Det drejer sig blandt andet om:

• Støtte til konvertering fra elvarme og oliefyr til varmepumper, fjern-varme eller biobrændsel.

• Støtte til at installere solvarme. • Støtte til energieffektive vinduer og biobrændselsanlæg i småhuse. • Støtte til energieffektivisering og vedvarende energi i offentlige byg-

ninger, f. eks. skoler, idrætsanlæg, sygehuse og den offentlige forvalt-ning.

Boverkets forslag til nye energikrav, som skal træde i kraft 1. januar 2010, sigter på at begrænse elvarmen. Boliger, der opvarmes med fjern-varme, træpiller eller brænde, skal efter forslaget have lov at bruge 110 kWh pr. kvadratmeter om året i det sydlige Sverige og 150 kWh i Nord-

49

sverige. Men elopvarmede boliger skal ned på 55 kWh i Sydsverige og 95 kWh i Nordsverige. Samtidig skærpes kravene til isolering med 20 pro-cent. Boverket forventer, at de nye krav vil fremme byggeriet af lavener-gi- og passivhuse, men også anvendelsen af vedvarende energikilder og varmepumper.

50

CASA LANGENKAMP, Ebeltoft – Her bor arkitekten Olav Langenkamp. Han har bygget sig et hus med en varmeregning på 150 kroner om måneden. »Hvem gider bo i en bolig, der er energimæssigt forældet, når man flytter ind,« siger han. Foto: Rie Øhlenschlæger

51

4. Barrierer og virkemidler

De nuværende rammebetingelser og markedsvilkår i Danmark er ikke tilstrækkelige til at fremme lavenergibyggeri og energirenovering. Selv om mange frugter hænger lavt og er modne til at plukkes, sker det ikke i det nødvendige omfang. Mange projekter er teknisk realistiske, praktisk mulige og økonomisk rentable. De er også politisk ønskelige, at dømme efter hensigtserklæringerne fra et bredt flertal af folkevalgte på alle ni-veauer. Alligevel bliver kun få af projekterne virkeliggjort. For få i forhold til de landspolitiske målsætninger i klima- og energipolitikken.

Hvis frugterne skal høstes, når de er modne, er der brug for at fjerne en række forhindringer, skærpe kravene, fjerne uhensigtsmæssige regler, smøre markedet, lette indsatsen gennem forenkling, pakkeløsninger og standardisering, indføre mærkning af byggekomponenters energi- og miljøegenskaber, belønne en ekstra indsats, fremvise gode eksempler, gøre problemerne og deres løsning mere synlige, udbrede praktisk viden, styrke de lokale aktører og det folkelige engagement. Dette viste bl.a. en workshop med godt 50 aktører fra byggesektoren, der blev afholdt i for-året 2008.

4.1. Staten når ikke i mål

Det er politisk vedtaget, at statens egne bygninger skal energimærkes inden 1. juli 2009. Energimærket skal offentliggøres, og alle forslag i energimærkerapporten med en tilbagebetalingstid på mindre end fem år skal gennemføres. Dette er en meget kort tilbagebetalingsperiode. 12 til 15 år ville have været klogere, da man så havde undgået at skulle tilbage til den samme bygning igen efter få år. Længere tilbagebetalingstider vil samfundsøkonomisk og miljømæssigt være en endnu bedre løsning

Private investorer kan tænke kortsigtet og snævert. Det er ikke forbudt. Men staten skal gennemføre investeringer, hvis de betaler sig for sam-fundet som helhed på længere sigt. Hvis staten altid havde begrænset sig til projekter, der tjente sig hjem på fem år, var der ikke blevet bygget mange broer, motorveje og skoler i dette land.

Meningen med cirkulæret om energieffektivisering af statens bygninger er, at staten skal vise andre et godt eksempel og realisere alle rentable energibesparelser. Men mulighederne udnyttes ikke. Mærkningen er blevet udskudt, og de energimæssige bygningsforbedringer venter i stort omfang på at blive realiseret.

52

Potentialet udnyttes ikke Energistyrelsen har vurderet, at der her og nu kan spares mellem 20 og 40 procent af energien til opvarmning af offentlige bygninger. En under-søgelse fra Danmarks Tekniske Universitet sætter tallet højere: 74 pro-cent af energiforbruget, svarende til en udgift på 3,8 milliarder kroner om året, kan spares med en investering på 2,9 milliarder om året frem til år 2020.

Men de gældende regler og den nuværende organisering af indsatsen er ikke tilstrækkeligt til at nå disse mål i statens egne bygninger. Ifølge den oven for nævnte rapport fra DTU er langt flere energiforbedringer af sta-tens bygninger rentable, selv om de har en længere tilbagebetalingstid. Rapporten anbefaler en revision af Energistyrelsens kriterier for rentabi-liteten af investeringer i energibesparelser, herunder realistiske energi-priser og realistiske levetider for investeringerne.

Grundig energirenovering betaler sig bedst, når den sker i forbindelse med, at bygningerne alligevel skal sættes i stand, moderniseres eller ombygges. Ganske vist kan det umiddelbart bedst betale sig at ’plukke de lavest hængende frugter først’, dvs. begynde med de forbedringer, der giver de største besparelser i forhold til udgiften. Men det kan være spild af penge, hvis man på et senere tidspunkt alligevel skal i gang med en mere gennemgribende løsning. Og måske endda på et tredje tidspunkt skal have lavet reparationsarbejder eller ombygning. Der er altså brug for en samordnet indsats. I dag sker der nærmest det modsatte: To tredjedele af landets kommuner kæmper med underskud, og det offentlige efter-slæb på bygningsvedligeholdelse er så stort, at mange kommuner ikke er i stand til at realisere de mulige energibesparelser. De føler sig nødsaget til at nøjes med at ’lappe huller i taget’ og bekæmpe råd og svamp.

Det kniber med viden, overblik og handlekraft hos de mennesker, der har det daglige ansvar for driften af statens og andre offentlige bygninger, påpegede flere deltagere på Teknologirådets workshop om barrierer for miljørigtigt byggeri den 20. februar 2008. Statens medarbejdere har ty-pisk kun ressourcer og beføjelser til daglig drift og vedligehold. Resultatet af en energirenovering er ikke særlig synligt. Budgetterne er stramt sty-ret og adskilt på en måde, der gør det svært at finde penge til anlægsud-gifter, selv om de tjener sig hurtigt hjem på driftsregnskabet. Dertil kommer, at statens bygninger er meget uensartede, og mange af dem har en særlig status som ikke favoriserer nytænkning. Det er nemmere og mere sikkert at gøre ’som vi plejer’. Desuden har hensynet til konjunk-turpolitikken (at undgå overophedning af økonomien i en situation med fuld beskæftigelse i byggesektoren) og finanspolitikken (budgetdisciplin) virket som en undskyldning for at udskyde energirenoveringer – også selv om de totaløkonomisk set er fordelagtige.

53

Behov for veldokumenterede projekter Workshoppen anbefalede, at energirenoveringer i den offentlige sektor gennemføres som særskilte projekter efter en samlet vurdering af beho-vene i hele bygningsmassen og en prioritering ud fra totaløkonomiske analyser. Det vil være en fordel for projekternes kvalitet, at der gennem-føres en certificeringsordning for byggeelementer og andre komponenter og samtidig en stramning af bygningsreglementets bestemmelser om bygningsdelenes energiegenskaber. En mulighed er at overlade energief-fektiviseringen til selvstændige energitjenesteselskaber, såkaldte ESCO’s, som kan stå for hele processen: kortlægning, projektering, finansiering, udførelse og drift.

Dokumentation, evaluering og udbredelse af erfaringer inden for klima-venligt byggeri og renovering er en stor mangelvare i dag. Der er brug for grundig dokumentation af de bedste gennemførte projekter og initiati-ver, så de kan danne forbillede. Dokumentationen skal gennemføres for forskellige typer af bygninger, resultaterne skal dokumenteres og evalu-eres og erfaringerne skal bearbejdes og udbredes, helst i form af manua-ler og tilsvarende redskaber.

Der er også behov for forsøg og demonstrationsprojekter, som kan afprø-ve nye ideer og finde nye veje, både teknisk og organisatorisk. Men også her gælder kravet om grundig dokumentation. Dokumentation, målin-ger, evaluering og formidling er forudsætningen for, at erfaringerne kan nyttiggøres.

En rolle som forbillede og katalysator Hvis barriererne overvindes, kan statens energieffektivisering af egne bygninger komme til at virke som forbillede og katalysator for hele byg-gesektoren. Det gælder renovering og energistyring i de eksisterende bygninger, men måske i endnu højere grad for nybyggeriet, hvor der har været tradition for, at staten satte nye standarder for kvalitet.

54

Regeringen har mulighed for at udmønte sin klima- og energipolitik i nye forbilledlige byggerier, frontløberprojekter som viser nye veje og danner nye normer, og som derved bidrager til at fremskynde den tekno-logiske udvikling, herunder et integreret samarbejde mellem arkitekter, ingeniører og planlæggere. Hvis det statslige byggeri demonstrerer en bedre energimæssig standard end de gældende minimumsregler, kan det være med til at udbrede forståelsen for de store muligheder, der ligger i lavenergibyggeriet, og bane vejen for tilslutning til en hurtigere stram-ning af bygningsreglementets generelle bestemmelser.

Men det kræver politisk vilje til at rydde de vane- og budgetmæssige barrierer af vejen.

4.2. Kommunerne har en stor rolle at spille

Kommunerne har en afgørende rolle at spille, både som landets største ejer af bygninger, som jordejer, planmyndighed og myndighed i behand-lingen af byggesager – og som kontaktled til borgerne, byggeerhvervene og energiforsyningsselskaberne. Hvis regering og Folketing forbedrer rammebetingelserne for energirigtigt byggeri og energirenovering og udstikker klare retningslinjer for implementeringen af de klima- og energipolitiske mål, kan den kommunale organisation fungere som et effektivt virkemiddel til at virkeliggøre energibesparelserne og udvikle lavenergibyggeriet lokalt.

Lærkehaven i Lystrup ved Århus. Foto: Boligforeningen Ringgaarden

55

Danmarks Naturfredningsforening har lanceret kampagnen Klima-kommuner, og mange kommuner har vist interesse for klimabeskyttel-se, lavt energiforbrug og vedvarende energi. De deltagende kommuner forpligter sig til at reducere deres CO2-udslip med mindst 2 procent om året frem til år 2025. I første omgang gælder forpligtelsen for kommu-nens egen virksomhed, herunder de kommunale bygninger. På længere sigt, f. eks. efter 3 år, omfatter målsætningen hele kommunens udslip. Kommunen laver en klimaplan og offentliggør de opnåede resultater mindst en gang om året. I juni 2008 havde otte kommuner tilsluttet sig: Frederikshavn, Lolland, Lyngby-Taarbæk, Hvidovre, Thisted, Middelfart, Ballerup og Sønderborg. Danmarks Naturfredningsforenings mål er at få alle kommuner med inden klimatopmødet i København december 2009.

Et andet initiativ, der involverer kommuner, er Dogme 2000, som er et forpligtende samarbejde mellem Albertslund, Ballerup, Fredericia, Her-ning, Kolding, Københavns og Malmø kommune. Et af målene er, at kommunernes energiforbrug skal være CO2-neutralt. Som et skridt på vejen skal kommunernes CO2-udslip reduceres med 25 procent i forhold til år 2006 inden år 2015.

Mange kommuner arbejder med forskellige delelementer inden for kli-marigtigt byggeri, f. eks.:

• Albertslund: Grønne regnskaber, energirenovering, planlagt boligbyg-geri i lavenergiklasse 2

• Egedal: Lavenergibyggeri • Esbjerg: Systematisk registrering og prioritering • Frederikshavn: Vedvarende energi og energibesparelser • Gladsaxe: webbaseret energiovervågning • Herning: Ungdomsboliger, brint, klimaplan, kommunale bygninger

mv. • Hobro: Brint • Kolding: Grønne indkøb af energirigtigt udstyr • København: Ambition om at blive miljømetropol 2015, Solar City-

projektet (støtte til solceller i Valby), lokalplan og projektering af ’Vores by’ på Carlsberg-bryggeriets tidligere grund, CO2-neutral bydel Amager Fælled og bæredygtig bydel i Nordhavn.

• Køge: Det Grønne Hus og demonstrationsbyggeri af Svanemærkede huse i Herfølge

• Middelfart: Energieffektivisering af egne bygninger. • Odense: Energibesparelser, energipuljer. • Samsø: Vedvarende energi-ø. • Skive: Solvarme, rådhusbyggeri. • Sønderborg: Projekt Zero. • Ærø: Selvforsynende med vedvarende energi, energibesparelser.

Klima- og Energiministeriet vil i oktober udnævne Danmarks første energiby. 13 byer har søgt om at komme i betragtning. Blandt kriterierne

56

for at komme i betragtning er, at kommunen har iværksat en indsats med konkrete mål for reduktion af energiforbrug og CO2-udslip fra egne bygninger. En betingelse er også, at kommunen stiller konkrete krav i forbindelse med energirammen for nye boligområder eller byggerier. I det hele taget skal kommunen have arbejdet ambitiøst med at reducere energiforbrug og CO2-udledninger gennem flere år og være i stand til at dokumentere væsentlige, målbare resultater. Den skal endvidere have mål og planer for bestandig forbedring på dette område. En betingelse er også en Klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening (se ovenfor) og en Kurveknækkeraftale med Elsparefonden.

Der skal en bred vifte af kommunale virkemidler til Det er næppe muligt at gøre en ambitiøs klima- og energipolitik til virke-lighed uden at engagere kommunerne (og regionerne) mere i udfordrin-gen, end de er nu. I modsætning til staten, der har en stor vifte af virke-midler til rådighed, hvis den politiske vilje og beslutsomhed er til stede, er kommunerne underlagt begrænsninger, både økonomisk og politisk.

I mange dele af den kommunale organisation mangler der viden og kundskab, data, styring, energiledelse og samlet prioritering af indsat-serne. I en del kommuner synes der også at være tale om en lav priorite-ring af opgaverne. For eksempel kan kun halvdelen af kommunerne love, at de vil opfylde lovens krav om energimærkning af alle offentlige byg-ninger mellem 60 og 1500 kvadratmeter inden 1. juli 2009. 27 kommuner vil ikke have gennemført mærkningen, 16 ved ikke og 7 har ikke svaret på Klima- og Energiministeriets forespørgsel, oplyser ministeriet. Ener-gimærkningen blev ellers udskudt i halvandet år blandt andet for at give kommunerne tilstrækkelig tid.

Kommunerne har mulighed for at agere på flere niveauer:

• Den fysiske planlægning, plan- og Agenda 21-strategien lægger ram-merne. Gennem kommuneplanen defineres anvendelsen af arealerne, typen af bebyggelser og erhverv og samspillet mellem bolig, arbejde, handel og service, fritidsaktiviteter og transport.

• Varmeplaner fastlægger typen af energiforsyning og kan påvirke dæk-ningsgraden af vedvarende energi.

• Lokalplaner kan fastsætte energistandarden for nybyggeri. • Kommunalt ejet jord kan videresælges med servitutter om lavenergi-

byggeri, anvendelse af solvarme eller andre vedvarende energikilder mv.

• Energiforbruget i kommunens bygninger kan sænkes ved at indføre systematisk energiledelse. Kommunerne kan – under forudsætning af at det nugældende anlægsstop revideres – optage lån til investering i energibesparelser uden for lånebekendtgørelsens rammer. Alternativt kan forsyningsselskaber eller private investorer foretage investerin-gerne.

57

Blandt forskere, rådgivere, energikonsulenter og miljøfolk findes der en omfattende viden om mulighederne for at skære ned på energiforbrug og CO2-udslip. Men denne viden skal implementeres i den kommunale or-ganisation, før der kan træffes politiske beslutninger, og disse kan føres ud i livet. De kommunale medarbejdere skal have den fornødne viden om de midler og muligheder, anvendelige teknologier og metoder, pro-dukter og beregningsværktøjer, der er til rådighed. Det gælder medarbej-dere på mange niveauer: De, der varetager planlægningen, behandler byggesager og energirammer. De, som står for salg af jord, tinglysning af servitutter og forhandlinger med investorer og byggefirmaer. Og de, der i det daglige har ansvar for drift og vedligeholdelse af bygninger, belys-ningsvæsen og en række tværgående opgaver med ledelse, planlægning, borgerinddragelse og kontakt med borgere og erhvervsliv. De kommuna-le medarbejdere har desuden brug for let tilgængelig supplerende viden i form af hjemmesider, databaser, forskningsinstitutioner, konsulenter mv.

De kommunale politikere har behov for klare landspolitiske udmeldinger om de nationale mål, aftaler og forpligtelser – og præcisering af de kon-krete behov for lokal indsats. Desuden har de, ligesom andre borgere, behov for at vide mere om de konkrete muligheder og deres konsekven-ser. For at føle sig trygge ved at træffe beslutninger om aktiviteterne skal de kende de økonomiske konsekvenser og have størst mulig sikkerhed for, at teknologierne og metoderne er hensigtsmæssige og pålidelige – uden uønskede virkninger.

Systematisk energistyring er en grundlæggende forudsætning En grundlæggende forudsætning er systematisk registrering af energi-forbruget og den energimæssige standard i kommunernes bygninger. Der er flere eksempler, både i Danmark (Esbjerg, Gladsaxe, Albertslund) og i udlandet (Salzburg) på, at en sådan systematisk registrering og sty-ring, evt. fremmet ved fjernaflæsning af målere, i sig selv har ført til væ-sentlige energibesparelser. Men det forudsætter, at der er fokus på områ-det og viden hos aktørerne. Ofte er det ikke tilfældet. For eksempel bliver den daglige energistyring i kommunale bygninger ofte varetaget af per-sonale, der har helt andre hovedopgaver.

Ved en aftale fra oktober 2007 mellem Kommunernes Landsforening og det daværende Energi- og Transportministerium har kommunerne for-pligtet sig til at følge samme retningslinjer som staten for energimærk-ning og -renovering af egne bygninger. Men det er ikke tilstrækkeligt til at realisere det store sparepotentiale, der findes i de eksisterende kom-munale bygninger. En større indsats forudsætter en samlet energiledelse. En anden mulighed, som i mange tilfælde er attraktiv, er at specialisere-de energitjeneste-selskaber (Energy Service Companies, ESCO’s) eller energiselskaber, udbyder systemløsninger, der gør det nemmere for kommunen. Selskaberne stiller viden til rådighed og tager sig af alt det praktiske, mens kommunerne høster fordelene på langt sigt.

58

På Teknologirådets workshop blev der især peget på mangelfuld viden, manglende synlighed og manglende økonomisk tilskyndelse som barrie-rer for at realisere energibesparelser. Der er brug for økonomiske incita-menter, gode eksempler og let tilgængelig vejledning og rådgivning samt en høj grad af sikkerhed, for eksempel certificering af de rådgivende, projekterende og udførende firmaer. Den kommunale politik og økonomi har ofte fokus på tiden frem til næste kommunevalg. ’Usynlige’ og lang-sigtede forbedringer står ikke højt på vælgernes ønskelister.

Nybyggeri: Eksemplets og rammernes magt Ud over at eje og drive størstedelen af de offentlige bygninger er kom-munerne også en stor bygherre. Ved at stille høje krav både til eget og til privat byggeri i kommunen, kan de i høj grad fungere som igangsættere. Når kommunerne skærper kravene, giver det en vis sikkerhed for, at der i fremtiden vil være stabil efterspørgsel efter miljørigtigt lavenergibygge-ri. Dette forøger i sig selv leverandørernes interesse for at kunne levere varen og præsentere den attraktivt.

En indvending er, at høje kommunale krav til byggeriet giver lavere grundpriser. Og da kommunen ofte er både planmyndighed og grund-sælger, har den ikke interesse i at skærpe kravene for meget. Desuden ønsker den at gøre det attraktivt for investorer og borgere med mange forskellige holdninger at bygge i kommunen.

Udviklingen i Egedal Kommune synes at modsige begge indvendinger. Som tidligere beskrevet har en enig kommunalbestyrelse besluttet, at al samlet boligbebyggelse for fremtiden skal opføres som byggeri i lavener-giklasse 1. Den brede opbakning i kommunalbestyrelsen skyldes de gode erfaringer fra udviklingsområdet Stenløse Syd (se side 22). Det har vist sig, at renter og afdrag på den ekstra udgift til de miljøvenlige lavenergi-boliger opvejes af de sparede udgifter til energi og vand.

I mange tilfælde, både i den offentlige og den private sektor, er der dog uklarhed om denne totaløkonomiske opgørelse. Beregningerne af total-økonomien, altså afvejningen af de ekstra udgifter ved nybyggeri og renovering over for de opnåelige energibesparelser, foretages på mange forskellige måder. Det skaber usikkerhed. Fra mange sider efterlyses der-for en fast standard for totaløkonomiske beregninger, så usikkerhed her-om ikke i sig selv virker som en barriere. Mange af deltagerne i Teknolo-girådets Workshop pegede på, at totaløkonomiske betragtninger bør være et krav i kommunernes arbejde med nybyggeri. Det er vigtigt at dreje forståelsen af totaløkonomiske betragtninger bort fra de simple tilbagebetalingstider og over mod en model som betoner energibesparel-sens størrelse i forhold til udgifter ved lån med samme løbetid som inve-steringens levetid.

De ’slappe krav’ i Bygningsreglementet bliver fra mange sider anført som en anden stor barriere for lavenergibyggeri. Argumentet er, at Bygnings-

59

reglementets bestemmelser som regel danner norm for et nyt byggeri. Når reglementets energiramme-bestemmelser ikke svarer til, hvad byg-gebranchen faktisk kan levere, og hvad der vil være økonomisk fordelag-tigt både for bygherren og samfundet som helhed, bliver reglementet i sig selv en barriere for at vælge lavenergibyggeri. Det kræver en stor eks-tra indsats og opleves som forbundet med usikkerhed at vælge en løs-ning, der ligger ud over, hvad bygningsreglementet kræver. Denne barri-erer kan fjernes ved at fremrykke skærpelsen af Bygningsreglementet.

Blandt forslagene til at overvinde barrierer i kommunerne er at skabe fora for erfaringsudveksling, blandt andet i form af et netværk hvor borgmestre og større bygherrer kan dele viden og kappes om at fremvise gode resultater. Et eksempel er MiljøForum Fyn, hvor otte af de ti fynske kommuner og en række virksomheder i bygge- og anlægssektoren delta-ger i et ’frivilligt og forpligtende’ netværk.

4.3. Private ejendomme og parcelhuse

I de senere år og især fra 2004-2007 har der været fuld gang i ombygnin-gen og renoveringen af den private boligmasse – hvor størstedelen af mulighederne for at nedsætte energiforbruget og CO2 udslippet findes. Skattestop, lav rente og økonomisk fremgang har skabt grundlag for at omsætte friværdi i boligforbedring. Men kun en meget lille del af aktivi-teterne har været rettet mod energiforbruget. I 2007 gik danske boligeje-

Om- og tilbygninger 2007

0 50000 100000 150000

Nyt badeværelse

Nyt køkken

Gulv

Vinduer

Carport

Tag

Altan/Terrasse

Isolering

Udestue

Loft

Figur 7 – Boligejerne bruger først og fremmest penge på nyt køkken og bad. Isolering og andre energi-forbedringer er langt nede på ønskesedlen. Det viser denne opgørelse fra Dansk Byggeri.

60

re i gang med 165.000 nye badeværelser og 145.000 nye køkkener. Et halvt hundrede tusinde boliger stod over for at få nyt gulv, og et tilsva-rende antal skulle have nye vinduer. Der blev investeret i nye tage, car-porte, terrasser, altaner og udestuer. Men kun 20.000 fik gjort noget ved isoleringen af deres hus.

Det er svært at se sin egen fordel, når den ikke er synlig Mange boligejere kan spare flere penge end det vil koste dem at få ordnet isoleringen i deres hus eller udskiftet deres fyr og pumper. Især er der god økonomi i at få ordnet det energimæssige når man alligevel skal have lavet en istandsættelse, en ombygning eller en tilbygning. Men energi-forbedringer er ofte usynlige. Det tæller derfor mere for boligejerne at få nyt køkken og bad og andre forbedringer, som kan ses og opleves.

Alligevel har boligejere indtil nu kun i meget lille grad efterspurgt miljø- og energirigtigt, klimavenligt byggeri. Det står simpelthen langt nede på deres ønskeseddel. Nogle mener, at det er for dyrt. Andre forbinder det med forestillinger om ”økologiske halmhuse” og er bange for, at energi-renovering vil skæmme deres hus. Samtidig viger de tilbage for besværet med at få håndværkere inden for døren og skaffe lån til formålet.

Mange ved så lidt om emnet, at de ikke for alvor inddrager det i deres overvejelser. Og byggebranchen markedsfører ikke gerne løsninger, der ligger ud over den mest almindelige standard. Kunderne er overladt til selv at finde vej i junglen, og det er svært for de måske kommende byg-herrer at få konkret viden om deres muligheder: Hvor meget kan der spares, og hvad koster det? Hvilke typer af vinduer, varme og ventilation kan man vælge imellem?

Mange tror, at deres bolig er energimæssigt i god stand, selv om det ikke er tilfældet. Og kun få er klar over ekstragevinsterne ved energirenove-ring for eksempel i form af bedre indeklima og komfort, løsning af pro-blemer med kuldenedfald, fugt- og allergier.

Synliggørelse gennem mærkning og incitamenter Disse barrierer kan måske overvindes, hvis forbedringerne på anden vis gøres synlige og mærkbare. Efter de nuværende regler skal boliger ener-gimærkes ved salg, det vil sige udstyres med et dokument, der viser boli-gens energiforbrug samt potentiale for energimæssige forbedringer. Men ofte er huset fuldt belånt af den nye ejer, som ikke har råd til selv at fi-nansiere en renovering, heller ikke selv om udgiften er tjent ind over en overskuelig årrække.

En løsning kunne være at tildele alle boliger et energimærke ud fra de omfattende data, der allerede findes i form af de mere end 500.000 ener-gimærker, der allerede eksisterer, samt en række andre oplysninger i Bygnings- og Boligregistret (BBR). På samme måde som man regulerer

61

ejendomsvurderingen uden at syne hver enkelt bolig, men med mulig-hed for at ejeren kan klage og få ændret vurderingen.

En sådan tildeling af et energimærke eller en energideklaration til samt-lige boliger kan kombineres med en grøn graduering af ejendomsværdi-skatten efter et system af samme art som det, der gælder for biler. Hvis bygningen energimæssigt er ringere end gennemsnittet, dvs. mærket D, E, F eller G, betales en højere ejendomsværdiskat. Boliger, der forbedres fra C og op til B- eller A-niveau, slipper billigere. En sådan differentiering kan give et mærkbart økonomisk incitament til at gennemføre forbed-ringer. Samtidig kan energikonsulenternes indsats koncentreres om de bygninger, hvor man på forhånd ved, at mulighederne for rentable ener-giforbedringer er størst.

Farver der virker og tal der tæller Energiforbruget kan synliggøres yderligere ved at stille krav om, at ener-gimærket med de grønne, gule og røde pile, som mange kender, skal af-bildes i ejendomsannoncer, både i aviser og på nettet. Dette kan kombi-neres med regler om, at boligannoncer og salgsopstillinger skal give klar besked om den kommende boligejers samlede udgifter. Ikke kun renter og afdrag, skat og afgifter, men også driftsudgifterne til vand og energi, beregnet for en typisk familie i den pågældende hustype. Reglerne skal naturligvis udformes sådan, at køberen ikke forvirres af et virvar af for-skellige måder at stille tallene op på.

Ifølge Energistyrelsen er det hensigten, efter en drøftelse med datatilsy-net, at gøre alle energimærker offentligt tilgængelige på nettet, www.ois.dk, i efteråret 2008. Energimærket er ikke kun symbolet med de farvede pile, men et omfattende dokument. Det rummer oplysninger om bygningens tilstand, det beregnede og det faktiske energiforbrug og for-slag til besparelser. Når mærkerne bliver offentligt tilgængelige, er det lettere at tilrettelægge en indsats der retter sig mod de bygninger, der er i dårligst energimæssig stand.

På Teknologirådets workshop blev det desuden foreslået, at termografi (fotografering med infrarødt rødt for at identificere energispild) skal væ-re en obligatorisk del af energikonsulenternes rapporter. Det vil forøge rapportens brugsværdi i forhold til rene beregninger. Og det vil i høj grad gøre bygningens energimæssige svagheder synlige.

Man kunne gå videre ad samme vej og indføre hotmapping efter britisk forbillede: På grundlag af infrarøde luftfotos og/eller satellitdata kan alle bygninger vises på et kort hvor en farveskala fra blågrøn til højrød viser, hvor de store energispild findes.

62

Økopoint – også i Danmark Et yderligere bidrag til at synliggøre husets miljø- og energistandard er at indføre et økopoint-system som det østrigske. Det kan hjælpe ikke-bygningskyndige og ikke specielt miljøbevidste boligejere til at få over-blik over og kendskab til deres egen situation. Pointsystemet vil være anvendeligt som en pædagogisk og klar synliggørelse af husets tilstand. Det kan virke som et incitament til forbedringer, hvis det forbindes med den omtalte differentiering af boligbeskatningen og med støtteordninger for anvendelse af vedvarende energikilder. Det kan også anvendes til at fremme finansieringen af energimæssige bygningsforbedringer, hvis man tilbyder gunstige lånevilkår for huse med højt pointtal. Begunsti-gelsen kan være lavere rente og længere afdragstid, men den kan for eksempel også være et højere låneloft for realkredit til boliger med særlig lavt energiforbrug.

Pakkeløsninger Næst efter usynlighed og manglende økonomisk tilskyndelse er bøvl og besvær bolig- og ejendomsejernes mest almindelige undskyldning for ikke at foretage forbedringer. Den barriere kan i mange tilfælde overvin-des ved pakkeløsninger.

Rådgivende firmaer kan tilbyde at kortlægge det faktiske energiforbrug, fremstille en prioriteret oversigt over forslag til energieffektiviseringer med relevante alternativer og supplementer, finansieringsforsalg og udbudsplan. Ejeren får dermed et grundlag for en samlet vurdering. Hun eller han kan selv vælge sit ambitionsniveau og sine foretrukne metoder, men har fordelene ved, at der står en godkendt energikonsulent bag, og at der indgår billige standardløsninger i forslaget, selv om det er tilpasset den enkelte bolig.

Selve udførelsen kan også tilbydes som pakkeløsning. Der er i det hele taget brug for bedre vejledning og information, udvikling af standard-løsninger, certificering og dokumentation ud fra evaluerede projekter.

Stimulering af efterspørgselen Mediernes og befolkningens opmærksomhed på klimaproblemerne er voksende – og de støt stigende energipriser er med til at skærpe opmærk-somheden. Det må derfor forventes, at efterspørgslen på lavenergibygge-ri vil stige. Men efterspørgselen stiger ikke af sig selv hurtigt nok til at realisere de fulde muligheder for energibesparelser og begrænsning af CO2-udledningen. Der er behov for supplerende virkemidler.

Sådanne virkemidler kan ses som almindelig oplysning og imødekom-melse af borgernes behov. Men også som politiske redskaber til at nå de klimapolitiske mål, styrke forsyningssikkerheden og udvikle byggesekto-rens konkurrenceevne.

63

At fremrykke skærpelsen af bygningsreglementet vil have den største virkning. Erfaringen med igangværende projekter tyder på, at flertallet af byggeriets virksomheder er leveringsdygtige i det, der skal til for at leve op til energirammen i energiklasse 1. En eventuel risiko for at byg-geriet går i stå, kan modvirkes med økonomiske incitamenter og støtte til teknologiudviklingen i virksomheder, der har svært ved at klare omstil-lingen i tide.

64

Staten som foregangsbygherre – I delstaten Niederösterreich i Østrig har Ministeriet for Erhverv, Tu-risme, Miljø og Kunst opført dette passivhusbyggeri i 2007. Arkitekt: Millbacher Gschwantner. Foto: Rie Øhlenschlæger

65

5. Anbefalinger

Muligheden for at opnå store energibesparelser i de danske bygninger er til stede. Derved kan Danmarks udslip af drivhusgasser begrænses på en omkostningseffektiv måde, til gavn for klimaet, økonomien og forsy-ningssikkerheden. Teknologien er udviklet. Virkemidlerne findes. Men barrierer skal fjernes, udviklingen skal fremskyndes og markedet skal modnes.

Rammebetingelserne skal forbedres Markedet alene kan ikke løse opgaven med at gøre byggeriet tilstrække-lig klimaneutralt inden for den opstillede tidsramme. Efterspørgselen må styrkes ved at sætte klare mål, skærpe kravene, udbrede kendskabet og lette adgangen til de bedst mulige teknologier på området.

På Teknologirådets workshop for aktører i byggeriet var der generelt enighed om, at det, der skal til for at få bygherrer til at opføre klimaven-ligt byggeri, er, at der lægges pres på ovenfra, at rammebetingelserne er gode og at det offentlige viser vejen ved at optræde som frontløbere på området.

Dette er baggrunden for, at planlægningsgruppen peger på bedre ram-mebetingelserne som det væsentligste middel til at sætte gang i det kli-mavenlige, miljørigtige byggeri i Danmark. Og derfor er gruppens anbe-falinger primært rettet mod Folketinget og regeringen.

Mange beslutninger skal træffes De seks anbefalinger er tænkt som en helhed. De drejer sig for det første om en handlingsplan med sektormål og virkemidler for at nedbringe CO2-udslippet fra hele den danske bygningsbestand. Planens virkeliggø-relse skal løbende overvåges, og virkemidlerne skal justeres, hvis det viser sig nødvendigt. Den anden anbefaling er, at staten, regionerne og kommunerne skal gå i spidsen og vise vej. Hvis politikerne tager opgaven alvorligt i de bygninger, de selv har ansvar for, vil det have stor betyd-ning for befolkningens forståelse og vilje til at handle. For det tredje an-befales det at skærpe kravene til bygningers energiforbrug ved at gøre den nuværende lavenergiklasse 1 til standardkrav fra 2010. For det fjerde anbefales det at støtte visionære frontløberprojekter, som kan drive ud-viklingen på området fremad. Den femte anbefaling drejer sig om at fremskynde udviklingen med økonomiske incitamenter. Og endelig er der, for det sjette, brug for at udvikle standarder og udbrede klar, enkel og overskuelig viden til alle aktører på området.

66

5.1. Anbefaling 1: Opstil reduktionsmål for hele bygningssektoren i en handlingsplan

− Vedtag et langsigtet, ambitiøst sektormål for hele bygningsbestan-den.

− Sæt klare delmål på kortere sigt. − Nedfæld målsætningerne i en handlingsplan med tilhørende vir-

kemidler. − Specificér mål og virkemidler efter ejerforhold. − Differentier mål og virkemidler efter bygningernes art og alder. − Sæt mål for energirenoveringer, f. eks. 3-4 procent af bygningerne

pr. år.

Det anbefales som et sektormål at reducere udslippet af CO2 fra den dan-ske bygningsmasse. Sektormålet skal nedfældes i en handlingsplan med tilhørende virkemidler. Et ambitiøst mål er at halvere udslippet i løbet af ti år, jfr. det østrigske forslag nævnt på side Fejl! Bogmærke er ikke defineret. og 42. Et rimeligt mål kan også være 80 procents reduktion i løbet af 30 år, med klare delmål, for eksempel en årlig reduktion på fem procent. Det afgørende er, at bygningssektorens bidrag til indfrielsen af Danmarks klimaforpligtelse lægges fast.

Virkemidlerne skal tilpasses, så målene bliver nået Gennemførelsen af handlingsplanen skal løbende monitoreres. Virke-midlerne skal tilpasses hen ad vejen for at sikre, at målene bliver nået. For eksempel kan man lægge ud med valgfri ordninger og gradvis gøre dem obligatoriske, hvis det viser sig nødvendigt. Markedsinstrumenter som for eksempel skatteomlægninger og støtteordninger kan reguleres. Erfaringerne fra implementeringen af vandmiljøplanerne kan anvendes i udformningen af sektorpolitikken.

Der bør opstilles samlede sektormål for hele bygningsbestanden. Men mål og virkemidler skal specificeres for de forskellige typer af bygninger. Mulighederne for at reducere energiforbruget, vilkårene for at finansiere investeringerne og behovene for støtte og tilskyndelser er nemlig forskel-lige. De varierer efter ejerform: Offentligt ejede bygninger, private par-celhuse og rækkehuse, ejerlejligheder, almene boliger, andre udlejnings-ejendomme, erhvervsejendomme mv. Ved udmøntningen af handlings-planen skal der også tages hensyn til bygningernes alder og tilstand, forsyningsform, formål, bevaringsværdighed osv.

Energirenoveringer kan med fordel udføres, når en bygning i øvrigt skal sættes i stand eller bygges om og moderniseres. En særlig plan – i stil med indsatsen for byfornyelse i 70’erne og 80’erne – kan have som mål-sætning at renovere 3-4 procent af bygningerne hvert år.

67

Bygningssektoren kan bidrage til at fjerne en stor del af det danske CO2-udslip En samlet sektorplan for alle bygninger er oplagt af flere grunde. Først og fremmest fordi bygnings sektor rummer store muligheder for teknisk gennemførlige og omkostningseffektive reduktioner (se side 17 og 27). Dertil kommer, at krav om forbedring af bygninger næppe vil møde mod-stand i befolkningen. Politisk set er sådanne krav mindre følsomme end f. eks. begrænsning af bilisme eller flyrejser. Den energi, der går til spilde i bygninger, er der ingen, der vil savne.

EU’s kvotedirektiv regulerer den halvdel af det danske CO2-udslip, der stammer fra energiproduktionen og de store virksomheder. Den anden halvdel stammer især fra transporten, husholdningerne, landbruget og de øvrige erhverv. Disse sektorers udslip skal begrænses ved hjemlige politiske beslutninger. Men hvis man beder alle om at tage ansvar uden at opstille bestemte mål, vil det uvilkårligt føre til, at hver af disse sekto-rer lader de andre bære ansvaret.

5.2. Anbefaling 2: Gør staten, regionerne og kommunerne til frontløbere

− Det offentlige skal bygge og renovere til Bygningsreglementets bed-ste energiklasse.

− Energimærkningen af offentlige bygninger skal hurtigt afsluttes. − Energimærkernes forslag til forbedringer gennemføres, hvis de

skønnes at være rentable på 30 års sigt. − Forslagene gennemføres også, hvis de kan fremme udviklingen og

modne markedet. − Statens politisk-økonomiske aftaler med kommunerne skal fremme

indsatsen. − Energirenovering skal prioriteres højt, når offentlige bygninger sæt-

tes i stand. − Barrierer for finansieringen skal fjernes. − Planlægning af infrastruktur og bebyggelser skal præges af klima-

hensyn. − Kommunerne skal bemyndiges til at fastlægge lokal brug af vedva-

rende energi.

Det offentlige bør være foregangs-bygherre og foregangs-bygningsejer. Det anbefales derfor, at det offentlige bygger og renoverer til Bygnings-reglementets bedste energiklasse, efter de mest miljø- og energioptime-rende metoder. Staten skal foregå andre med et godt eksempel. Ud fra de mål, regeringen og Folketingets flertal har sat, bør man kunne forvente, at staten fejer for sin egen dør, ligesom det er tilfældet med det energi-sparekatalog, der er udarbejdet for Christiansborg. Kommuner og regio-

68

ner skal have klare meldinger om deres vigtige rolle i virkeliggørelsen af de landspolitiske målsætninger. De skal sikres de nødvendige virkemid-ler til indsatsen, både i egne bygninger og over for borgerne.

Eksemplets magt – og markedets modning Det vil have en stor positiv signalværdi, at det offentlige gennemfører grundige energirenoveringer og iøjnefaldende energirigtigt nybyggeri. Det vil øge befolkningens forståelse, bidrage til at skabe synlige demon-strationsprojekter, samle erfaringer og udvikle viden.

Blandt bygherrer, rådgivere, entreprenører og håndværkere er der stor usikkerhed om, hvad miljørigtigt byggeri er, og hvordan det kan skabes. Nybyggeri såvel som renovering foregår stadig primært med kendte ma-terialer og efter metoder, der alene følger mindstekravene i Bygningsreg-lementet.

Der er brug for foregangsbyggeri i større målestok til at synliggøre de energirigtige løsninger og udbrede viden om, hvordan de kan gennemfø-res. Den forøgede offentlige efterspørgsel vil desuden bidrage til at mod-ne markedet og motivere rådgivere, entreprenører og håndværkere, den private sektor og de enkelte boligejere.

Barrierer skal fjernes Den økonomiske politik må ikke blokere for langsigtet rentable og poli-tisk ønskværdige indsatser på energi- og klimaområdet. Eksempler på dette er generelle sparekrav, anlægsstop, lånebegrænsninger og regler, der modvirker nye former for styring og finansiering af indsatsen. Der bør åbnes muligheder for tredjepartsfinansiering af projekterne. De energibesparelser, der opnås på fremtidens driftsbudgetter, skal kunne overføres til anlægsbudgetterne ud fra langsigtede totaløkonomiske be-tragtninger.

Klare og enkle standarder, god formidling af viden og gode, langsigtet stabile rammevilkår er afgørende betingelser for, at opgaven bliver taget alvorligt og løst i kommunalpolitikken og regionerne.

Indsatsen for energistyring og energirenovering i den offentlige sektor bør varetages af personer der er professionelt rustet til det – ud fra en helhedsanalyse og samlet prioritering. I mange tilfælde kan opgaven med fordel lægges ud til energitjeneste-selskaber. Hindringer for, at kommunerne vælger denne løsning, bør fjernes.

Som plan- og byggemyndighed skal kommunerne have bemyndigelse til at fastlægge anvendelse af bestemte former for vedvarende energi i lo-kalområderne. De skal have bedre mulighed for at kontrollere, at færdigt byggeri overholder de energikrav, der er specificeret i byggetilladelserne.

69

Efterslæb skal indhentes Det offentlige skal hurtigt afslutte og offentliggøre energimærkningen af sine bygninger. De energimæssige forbedringer, som anføres af energi-konsulenterne i energimærkerne, skal gennemføres. Det gælder også selv om tilbagebetalingstiden er 10-15 år eller mere. Projekterne skal gen-nemføres, hvis de på langt sigt er rentable, og hvis de kan medvirke til at udvikle løsningsmodeller og god byggeskik på området.

I forbindelse med den stærkt påkrævede renovering og opgradering af skoler, institutioner, sygehuse og andre offentlige bygninger skal de energimæssige forbedringer opprioriteres. Hvis planerne om nye, store hospitalsbyggerier gennemføres, skal minimalt energiforbrug medtæn-kes fra starten.

Mulighederne for finansiering skal indrettes sådan, at kommunerne ikke føler sig nødsaget til at ’vælge mellem at løse problemerne med skim-melsvamp eller med CO2 udslip’, eftersom begge mål kan nås ved en op-timal energirenovering. Det vil i praksis kræve, at det store efterslæb på bygningsvedligehold elimineres.

5.3. Anbefaling 3: Skærp Bygningsreglementet

− Gør lavenergiklasse 1 til standardkrav fra år 2010. − Skærp kravene til ombygning, tilbygning og renovering tilsvarende. − Stil krav om kommunal kontrol af energiberegning og kontrol på

stedet inden ibrugtagningstilladelse.

Ambitionsniveauet ved nybyggeri, ombygning og tilbygning bør gene-relt hæves. Det anbefales derfor at lade den nuværende lavenergiklasse 1 være standardkrav i Bygningsreglementet fra år 2010. Samtidig anbefa-les det at nedsætte en arbejdsgruppe, som udformer nye regler for om-bygning, tilbygning og renovering. Disse regler skal sikre, at besparelses-potentialerne udnyttes fuldt ud ved alle bygningsrenoveringer, uden at det går ud over fleksibilitet og metodefrihed. Der bør samtidig indføres en kontrol med, at færdiggjorte bygningsarbejder faktisk opfylder ener-gikravene, dvs. holder sig inden for den energiramme, som var forudsat ved beregning og projektering.

Bedre for klimaet – bedre for konkurrenceevnen Det er regeringens nuværende hensigt at gøre lavenergiklasse 2 til stan-dardkrav i år 2010 og lavenergiklasse 1 i år 2015. Ved at fremrykke disse planlagte skærpelser af Bygningsreglementet med fem år, opnår man to ting:

70

• Energiforbruget reduceres med 25 procent i bygningernes levetid. Det svarer til et udslip på 80-100.000 tons CO2 og en udgift på 400-500 mil-lioner kroner hvert år – afhængigt af fremtidens byggeaktivitet og energipriser.

• Den tekniske udvikling og omstilling i byggesektoren bliver fremskyn-det.

Den danske byggebranche er i de seneste ti år generelt sakket agterud, hvad angår spidskompetencer til energirigtigt byggeri. Ligesom Dan-mark længe har været førende i vindmøllebranchen, er der nu en chance for at danske firmaer kan komme med i feltet af førende nationer inden for energi- og miljørigtigt byggeri. Fremskyndelse af overgangen til den bedst tilgængelige byggeteknik vil utvivlsomt styrke konkurrenceevnen i den danske byggebranche og øge konkurrenceevnen internationalt. Nogle virksomheder kan have svært ved at klare omstillingen. Men det gælder uanset om overgangen sker i år 2010 eller år 2015.

5.4. Anbefaling 4: Iværksæt frontløberprojekter

− Støt nye udviklingsprojekter. − Udskriv konkurrencer.

Demonstrationsprojekter, der afprøver nye energi- og miljøtiltag i skala 1:1, bør sikres finansiel støtte i form af tilskud og/eller brug af totaløko-nomiske principper (se anbefaling 6). Demonstrationsprojekternes resul-tater skal måles og evalueres på en tilstrækkelig ensartet måde, så erfa-ringerne kan almengøres i fremtidige byggerier. Dette kan opnås ved at inddrage forskningsinstitutioner.

Af særlig vigtighed er det, at der gennemføres energibesparende demon-strationsprojekter indenfor den eksisterende bygningsmasse. Dette kan ske ved at forbedre kommunernes muligheder (se anbefaling 1) og ved at give Landsbyggefonden mulighed for at støtte forsøgsprojekter, der ræk-ker videre end de gængse energikrav i Bygningsreglementet.

Politisk fokus og støtte skal sikre mere markant markedsføring af de-monstrationsprojekterne. Der skal skabes offentlig interesse om de gode projekter og erfaringer ved præmiering, presseomtale osv. Resultater, målinger og evalueringer skal formidles i et forståeligt sprog af de tekno-logiske forskningsinstitutioner, og succeshistorier skal bringes videre til offentligheden.

Der kan f. eks. udskrives en konkurrence mellem kommunerne om at gennemføre den mest energirigtige, klimavenlige og omkostningseffek-

71

tive energirenovering af høj arkitektonisk kvalitet. Det kan være en skole det ene år, et bibliotek det næste år osv. Gennem prækvalifikation kan 10 kommuner tildeles et projekteringstilskud på f. eks. to millioner kroner. Vinderen kan yderligere præmieres med f. eks. 10 millioner kroner.

For alle projekterne gælder det, at måleprogrammer, evalueringer, op-samling af gode og dårlige erfaringer samt formidlingen af resultaterne trænger til en kraftig forbedring.

5.5. Anbefaling 5: Indfør økonomiske incitamenter

− Gør ejendomsværdiskatten grøn, således at husejere får skatterabat ved at hæve deres bygning en eller flere klasser i forhold til energi-mærkeordningens skala.

− Giv tilskud eller fradrag til bygherrer, der bygger nyt eller renoverer til en bedre standard end Bygningsreglementet kræver.

− Giv tilskud til vedvarende energi-anlæg i bygninger. − Indfør et økopoint-system efter østrigsk forbillede til opnåelse af

gunstig finansiering. − Regn med bygningers nettoareal ved skatteansættelse mv. − Brug totaløkonomiske principper. Giv det offentlige og offentligt

støttede byggeri mulighed for højere anlægsudgifter hvis det fører til lavere energiforbrug.

Økonomiske incitamenter bør tages i brug for at fremskynde udbredel-sen af det energirigtige og klimavenlige byggeri. Ganske vist tjener eks-tra investeringer sig ofte ind over en årrække i form af sparede energiud-gifter. Men mange ser kun på de aktuelle udgifter. Andre synes at forde-len er for lille i forhold til besværet. Og det er mere populært at gennem-føre synlige forbedringer af boligen som f. eks. badeværelser og køkkener end usynlige forbedringer af isolering og varmeanlæg.

Ekstra økonomiske incitamenter vil også bidrag til at projekter, der er samfundsøkonomisk rentable men mindre attraktive i forhold til privat-økonomi og budgetdisciplin, bliver gennemført.

Skattesystemet bør fremme udviklingen Beskatningen af bygninger bør, ligesom ejerafgiften på biler, gøres grøn. Det kan ske ved at graduere ejendomsværdiskatten i forhold til bygnin-gens energimærke. Hvis ejeren forbedrer sin bygning, udløser det en skatterabat for hvert trin, energimærket stiger. En A1-mærket bygning svarer i dag til lavenergiklasse 1. B1 svarer til Bygningsreglementets krav. C2 svarer til gennemsnittet. Se side 11. En sådan ordning vil til-skynde bygherrerne til at bygge mere energirigtigt og renovere mere

72

grundigt. Fordelen for samfundet ligger i, at CO2-udledningen og luftfor-ureningen bliver mindre, der skal importeres mindre energi og der skal investeres færre penge i energiforsyning.

Generelt er der bedst økonomi i de nemmeste energibesparelser. Men det er bedst for samfundet – og klimaet – at udnytte alle mulighederne og støtte dem der viser vejen. Investeringer i nybyggeri eller renovering, der fører til en standard, som er mindst en klasse bedre end Bygningsregle-mentets krav, bør derfor understøttes med graduerede tilskud eller fra-drag.

En grøn skattereform, der flytter skat fra arbejdsindkomst til miljøbe-lastning vil i det hele taget gavne det klimarigtige byggeri. Det bliver billigere at få arbejdet udført og dyrere at bruge meget energi.

Erfaringer fra udlandet bør overføres til danske forhold Udbredelsen af vedvarende energi i bygninger bør, i lighed med vore nabolande, fremmes ved økonomiske tilskud til installation af anlæg.

Erfaringerne fra Østrig med økopoint (se side 39) og fra Tyskland med gunstige lånebetingelser (se side 45) bør overføres til danske forhold. For eksempel kan rammebeløbet til støtte af alment byggeri gøres afhængigt af økopoint.

Beregningen af bygningernes areal bør ændres fra det nuværende brut-toprincip til en netto-beregning, hvor ydermuren ikke regnes med. Den nuværende beregning er konkurrenceforvridende, fordi velisolerede bygninger har tykke ydermure. Det har betydning for ejendomsværdier, skat, boligstøtte mm.

På grundlag af en anerkendt totaløkønomisk beregning (se anbefaling 6) skal det være muligt at konvertere dokumenterede fremtidige energi- og driftsbesparelser til forøgede anlægsinvesteringer i det offentlige og of-fentligt støttede byggeri. Vurderingen af og tilladelsen til at bruge så-danne totaløkonomiske principper decentraliseres til kommunal beslut-ning.

5.6. Anbefaling 6: Gør økonomien gennemskuelig og viden tilgængelig

− Skab en enkel, fælles standard for totaløkonomiske beregninger. − Opret et center for viden og information om energi- og miljørigtigt

byggeri. − Gør energimærkerne synlige. − Giv alle relevante uddannelser en opgradering.

73

Der bør udarbejdes en fælles, enkel standard for totaløkonomiske bereg-ninger af de ekstra udgifter og de opnåede besparelser ved energirigtigt byggeri og renovering. Det vil skabe større gennemskuelighed, overskue-lighed og viden om økonomien i miljø- og energirigtigt byggeri.

I dag foretages sådanne totaløkonomiske beregninger på utallige måder. Mange af de nuværende opstillinger er upålidelige og skaber forvirring – det er som at sælge elastik i metermål. En fælles standard kan gøre be-regningerne pålidelige og sammenlignelige. Det skal tydeligt fremgå, hvad der forudsættes om byggerente og om fremtidens energipriser. Frem for den simple tilbagebetalingstid bør det være forholdet mellem de løbende energibesparelser og de løbende udgifter til lånefinansiering af investeringen, der danner grundlaget – begge dele opsummeret i hele investeringens tekniske levetid.

Viden skal samles og spredes Der bør oprettes et videns- og informationscenter som samler den nyeste viden på området. Centeret skal rådgive om de forskellige opgaver og de valg, der skal træffes på forskellige trin i byggeforløbet, for at sikre at de mest hensigtsmæssige miljø- og energiløsninger bliver anvendt.

Centeret skal oprette en database over materialer og komponenter og løbende opdatere dens oplysninger om deres miljø- og energimæssige egenskaber og kvaliteter. Det skal samle viden om energi- og miljørigtigt byggeri som kan være relevant for mindre bygherrer. Og det skal infor-mere og rådgive borgere, håndværkere og mindre aktører i byggebran-chen om, hvordan de kommer i gang med og gennemfører energi- og miljørigtigt byggeri. Centeret kan eventuelt etableres sammen med det videnscenter, der ifølge den politiske aftale fra 21. februar 2008 om dansk energipolitik 2008-11 skal oprettes med henblik på at gennemføre oplysningskampagner om energibesparelser.

Som opfølgning på beslutningen om at offentliggøre alle energimærker på serveren www.ois.dk bør mærkerne også gøres synlige i form af Smi-leys anbragt i indgangen eller receptionen til alle offentlige bygninger. Samtidig bør oplysninger om de statslige og kommunale bygningers faktiske energiforbrug være tilgængelige på internettet.

Alle byggeriets uddannelser og efteruddannelser skal tilpasses til den nye dagsorden, så de mennesker, der skal leve af det, bliver opkvalifice-ret.

74

Præfabrikerede træhuse – I Lærkehaven i Lystrup ved Århus er der blevet bygget 33 boliger, der over-holder lavenergiklasse 1. Byggeriet er en del af EU-projektet SHE (Sustainable Housing in Europe). Byg-geriet er udført med præfabrikerede elementer. Elementerne er fremstillet i Tyskland og blev ligeledes monteret af tyske håndværkere i Lystrup. Det er planen, at der skal opføres yderligere 68 boliger, hvoraf ca. 40 skal være passivhuse. Det bliver dermed Danmarks største samlede bebyggelse af passivhuse. Arkitekt: Herzog+Partner. Foto: Boligforeningen Ringgården

75

6. Referencer

Nedenfor forefindes en række henvisninger til materiale, der er brugt i udarbejdelsen af denne rapport. På Teknologirådets hjemmeside, www.tekno.dk/miljoebyg findes nedenstående liste med links til de præcise dokumenter.

1 Generelt

På Statens Byggeforskningsinstitut, www.sbi.dk, under Miljø og Energi kan man finde en lang række rapporter om energi- og klimarigtigt byg-geri, energiberegninger mv. Også Danmarks Tekniske Universitet, Insti-tut for Byggeri og Anlæg, www.byg.dtu.dk har en del forskningsprojek-ter om emnet.

Hos Energistyrelsen, www.ens.dk er der overskuelig adgang til facts om energibesparelser, dansk energipolitik og energistatistikken. Klima- og Energiministeriet, www.kemin.dk har de seneste nyheder i klimapoli-tikken samt tematiske oversigter. Hos Danmarks Miljøundersøgelser www.dmu.dk og Miljøstyrelsen, www.mst.dk findes også en række rap-porter. Bygningsreglementet og dets energibestemmelser findes hos Er-hvervs- og Byggestyrelsen, www.ebst.dk.

Blandt miljøorganisationerne er Det Økologiske Råd, www.ecocouncil.dk førende på dette emne. Se under Energi og klima og under Byggeri. Bo-lius, Boligejernes Videnscenter, www.bolius.dk som er finansieret af Realdania, har mange oplysninger om emnet.

Brancheorganisationen Dansk Byggeri, www.danskbyggeri.dk sætter fokus klima og energi på en underside.

2.1 Rettidig omhu

Stigende energipriser, se f. eks. Energistyrelsen, www.ens.dk, og den amerikanske energistatistik på www.eia.doe.gov.

Nulenergihuset, se f. eks. artikel af Søren O. Aggerholm, tidsskriftet Forsk, på SBIs hjemmeside: www.sbi.dk..

76

Den politiske vilje: På Energistyrelsens hjemmeside, www.ens.dk, under fanen Dansk energipolitik er regeringens energipolitik, de seneste ener-giaftaler og en lang række baggrundspapirer med dokumentation, ana-lyser og svar på spørgsmål lagt frem.

2.2 Begreber i debatten

Svanemærket, www.ecolabel.dk har udarbejdet kriterier for mærkning af parcelhuse o. lign. Der lægges vægt på lav miljøbelastning fra råstoffer og materialer til byggeriet og bygningernes brug og videre til affaldets bortskaffelse. Energirammer, se Erhvervs- og Byggestyrelsen, www.ebst.dk/br08.dk.

Energimærkning: Fællessekretariat for eftersyns- og mærkningsordnin-gerne, www.femsek.dk. Hele regelsættet findes i Håndbog for Energikon-sulenter 2008, som kan downloades fra FEM-sekretariatet. Byggepanelet www.byggepanel.dk, handlingsplanen findes under nyheder.

2.3 Danmarks klimaforpligtelser

Udslip af drivhusgasser: Tallene for det faktiske udslip er de samme som Danmarks indberetninger til FN’s klimasekretariat, her hentet fra Dan-marks Miljøundersøgelser, se www.dmu.dk. Fremskrivningens tal er taget fra Energistyrelsens seneste beregning efter energiaftalen 21.2.2008. Det er forudsat at alle aftalte initiativer gennemføres og vide-reføres efter aftalens udløb.

EU-mål: EU-kommissionens forslag er, at Danmark skal bidrage til 20-procents-målet ved at udslippet fra de sektorer, der ikke omfattes af EU’s kvotedirektiv, reduceres til 80 procent af 2005-niveauet. Se Energi- og Klimaministeriet, www.kemin.dk/Nyheder/pm-euenergi.htm og Energi-styrelsen, www.ens.dk/sw65907.asp. Denne reduktion svarer til 27 pro-cent af Danmarks udslip i FN’s basisår, 1990. Danmarks bidrag til at nå EU’s 30-procents-mål er ikke fastlagt. Det antages her at være tilsvarende større end EU-landenes gennemsnitlige bidrag. Beregningerne kan ses på tekno.dk/miljoebyg.

FN-rapport: Climate Change 2007, Synthesis Report, tabel 5.1 side 45, se IPCCs hjemmeside: www.ipcc.ch.

77

2.4 Nybyggeri, potentialer

Energirammer: www.ebst.dk/br08.dk. Bolig+: www.boligplus.org. Frem-rykning: Kilder: Danmarks Statistik, Energistyrelsens Energistatistik 2006, Dansk Fjernvarme, Energitilsynet, HNG, Statoil, OK. Beregningerne og forudsætningerne for dem kan downloades på tekno.dk/miljoebyg.

2.5 Erfaringer og projekter

Stenløse Syd: www.stenlosesyd.dk.

Egedal kommune: www.egedalkommune.dk.

Herfølge: www.fremtidensparcelhuse.dk.

Ullerødbyen: Oplysninger om Ullerødbyen kan findes på www.hillerod.dk.

Carlsberggrunden: www.voresby.com.

Lærkehaven, Lystrup: www.bf-ringgaarden.dk.

Skibet, Vejle: www.komforthusene.dk.

Rønnebækhave: www.cenergia.dk/roennebaekhave.asp.

Golfen Kolding: http://golfen.bornready.dk.

Rækkehuse, Kolding: www.sunshinehouse.dk.

Breidablik, Roskilde: www.klimabyggeri.dk.

Bolig+: www.boligplus.org.

’Aktivhus’, Lystrup: www.nfbi.dk/nyhedsbrev/april08/aktivhus.htm.

H2College, Herning: www.h2college.dk.

2.6 Energirenovering, potentialer

Bygninger efter alder: Danmarks Statistik, Bygningsbestanden. Energi-forbrug til boligopvarmning: Energistyrelsen, Energistatistik 2006. Ener-giforbrug i ældre bygninger: Energimærkninger udført i 2004, Statens Byggeforskningsinstitut. Energisparepotentiale rumvarme: Byggesekto-rens udspil, SBI og Energistyrelsen. Energi til opvarmning: Beregnet ud fra Energistyrelsens Energistatistik 2006 med nøgletal som i afsnit 2.4. Renoveringsplan: Se www.tekno.dk/miljoebyg. Det er forudsat at byg-ningsreglementets bedste klasse fortsat forbedres med 50% hvert femte år.

78

2.7 Erfaringer og projekter

Albertslund: www.albertslund.dk, se under Miljø og forsyning, Klima. Miljøvidenpark: www.miljoevidenpark.dk. f: www.bo-vest.dk. Domea, Frederikssund: www.isover.dk/sw32608.asp.

3.1 Fremtidens huse i Østrig

En række østrigske hjemmesider er brugt. Haus der Zukunft: www.hausderzukunft.at. Passivhuse: www.igpassivhaus.at. Økopoint: www.energieinstitut.at og www.vorarlberg.at, De nyeste regler: www.vorarlberg.at/pdf/wohnbaufoerderungsrichtl1.pdf, Renoverings-plan: www.igpassivhaus.at og www.nachhaltigwirtschaften.at samt www.hausderzukunft.at.

3.2 Tysk effektivitet

Tyske sider der er brugt. Støtteordninger: www.foerderdatenbank.de, www.energiefoerderung.info og www.energie-fuer-morgen.de. Ministe-rier: www.bmu.de, www.bmvbs.de og www.bmwi.de..

3.3 Britisk opfindsomhed

Woking kommune: www.woking.gov.uk. Med dokumenter om Tha-meswey og andre initiativer. Thameswey Energys hjemmeside: www.fuelcellmarkets.com/thameswey_energy

3.4 Sverige skruer ned for elvarmen

Links: www.energimyndigheten.se, www.boverket.se. Støtte til passiv-huse: www.ivl.se/ansokningarpassivhusprojekt.htm. Forum med oplys-ninger og links: www.energieffektivabyggnader.se.

4. Barrierer og virkemidler

Generelt: SBI, læs Barrierer for realisering af energibesparelser på www.sbi.dk.

79

4.1 Staten

Energimærkning af offentlige bygninger se www.ens.dk under energibe-sparelser. Større potentiale: Energibesparelser i bygninger i den offentli-ge sektor, DTU Byg R-184, maj 2008, www.byg.dtu.dk. Undersøgelsen er finansieret af Rockwool A/S

4.2 Kommuner

Klimakommuner: www.dn.dk/Default.aspx?ID=77 Dogme 2000: www.dogme2000.dk Energiby: www.ens.dk/sw72251.asp og www.kemin.dk/Temaer/Energibyer.

4.3 Private ejendomme

Om- og tilbygninger: Kilde: Dansk Byggeri, fact sheet 2008 af specialkon-sulent Jonas Møller. Energimærke: Se eksempel på Fem-sekretariatets hjemmeside, www.femsek.dk. Grøn ejendomsværdiskat: Forslaget fra Det Økologiske Råd findes på www.ecocouncil.dk under Energi og klima. Hotmapping: www.hotmaping.co.uk.

80

Gemeindezentrum, Ludesch, Østrig – Dette bycenter med blandt andet rådhus, bibliotek, café og bør-nehave er opført efter østrigsk passivhusstandard i 2005. På grund af centerets størrelse har det været muligt at lave et effektivt ventilationssystem. I tagvinduerne er der solceller, der ud over energi, giver et behageligt spil i lyset i centeret. Det elektriske lys leveres af lyspaneler med lavt energiforbrug. På mør-ke vinterdage leverer halogenspots ekstra lys samt det nødvendige supplement til varmeforsyningen. Arkitekt: DI Hermann Kaufmann Foto: Søren Riis Dietz

81

7. Teknologirådets udgivelser 2006-2008

7.1. Teknologirådets rapporter 2008/4 Høring om psykiske arbejdsskader

2008/3 Sundhedsvæsenets patientklage- og erstatningssystem

2008/2 Fremtidens infrastruktur - Resumé og skriftlige kilder fra høring i Lands-tingssalen, Chri-stiansborg den 27. februar 2008

2008/1 Brugernes it-sikkerhed - Analyse af interviewmøde med private brugere samt anbefa-linger fra en arbejdsgruppe sammensat af Teknologirådet

2007/5 Prioritering i sundhedssystemet - Et oplæg til debat om bedre beslutningsprocesser

2007/4 Lægeordineret heroin

2007/3 Biodiversitet 2010 - hvordan når vi målene?

2007/2 Det fremtidige danske energisystem - Teknologiscenarier.

2007/M Energibehov med potentiale – danske aktører i spil - Idékatalog om innovationsbehov på energiområdet.

2007/1 It-sikkerhed på tværs af grænser - Anbefalinger fra en arbejdsgruppe under Teknologirådet

2006/16 Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

2006/15 Morgendagens transportbrændstoffer - Danske perspektiver

2006/14 Internationalisering af uddannelse - Redigeret udskrift og resumé af høring i Landstingssalen den 30. august 2006.

2006/13 Tilsætningsstoffer i tobaksvarer - Redigeret udskrift og resumé af høring i Landstingssalen den 26. april 2006.

2006/12 Regulering af miljø- og sundhedsaspekter ved nanoteknolo-giske produkter og processer - Vurderinger og anbefalinger fra en arbejdsgruppe under Tek-nologirådet, juni 2006.

82

2006/11 Sundhedsydelser med IT – Pervasive Healthcare i den danske sundhedssektor - Vurderinger og anbefalinger fra en arbejdsgruppe under Tek-nologirådet.

2006/10 Høring om terrorbekæmpelse - Resumé, skriftlige oplæg og redigeret udskrift af høring i Landstingssalen, onsdag den 10. maj 2006

2006/9 Velfærd fremover – en udfordring - Resumé og redigeret udskrift af konference på Christiansborgden 22. marts 2006

7.2. Nyhedsbrevet ”Fra rådet til tinget” Nr.253 – aug 08: It-kriminelle har fri adgang til private computere Nr.252 – jun 08: Ladt i stikken med psykisk arbejdsskade Nr.251 – maj 08: Faldgruber for bedre patientsikkerhed Nr.250 – maj 08: Vi skal ændre trafikadfærd Nr.249 – apr 08: Patenter for innovation og velfærd Nr.248 – jan 08: Danmarks nye katastrofeberedskab under lub Nr.247 – jan 08: Nej til Big Brother mod terror

7.3. TeknologiDebat TD2/2008: Privatliv eller sikkerhed TD1/2008: Årsberetning 2007 TD4/2007: Halmhuse er blevet til typehuse TD3/2007: Trafik i lange baner TD2/2007: Varme hænder og kolde chips TD1/2007: Årsberetning 2006

7.4. Gratis nyhedstjenester:

Abonner på Teknologirådets elektroniske nyhedsbrev TeknoNyt, der orienterer om hvad der sker i Teknologirådet og i teknologiens verden. Send en mail til teknonyt@tekno.dk

Abonner på Teknologirådets nyhedsbrev til Folketinget ”Fra rådet til tinget” ved at sende en mail til rtt@tekno.dk

Alle Teknologirådets udgivelser kan læses og hentes gratis fra Rådets hjemmeside; www.tekno.dk

Klimarigtigt byggeri – vi kan, hvis vi vil!

Rapport og anbefalinger fra projektet Miljørigtigt byggeri – hvad venter vi på?

Projektledelse i Teknologirådets sekretariat:Ulla Holm Vincentsen

Projektmedarbejder:Mikkel Krogsgaard Niss

Projektsekretær:Jannie Poulsen

Omslag:Communikanten

Tryk:Vester Kopi

Tekst:Ebbe Sønderriis

ISBN: 978-87-91614-45-3

Rapporten kan bestilles hos:

TeknologirådetAntonigade 41106 København KTelefon: 33 32 05 03E-mail: tekno@tekno.dk

Rapporten kan hentes på Teknologirådets hjemmeside:www.tekno.dk

Teknologirådets rapporter 2008/5

ISBN: 978-87-91614-45-3

– vi kan, hvis vi vil!Klimarigtigt byggeri

Vurderinger og anbefalinger fra en arbejds-gruppe under Teknologirådet, september 2008