kls.vejdirektoratet.dkkls.vejdirektoratet.dk/_layouts/...id=5163293&filename=Vejbelysni… · Web viewSort tekst med turkis skyggefarve er tekst, der skal tilpasses det konkrete projekt

Vejledning i brug af paradigmet (til skribent af et udbudsmateriale)For at gøre det nemmere og hurtigere for dig at formulere udbudsbetingelser har Vejdirektoratet udarbejdet udbudsparadigmer, som skal anvendes, når vi udbyder opgaver til rådgivere og entreprenører.

Hele vejledningen er en hjælp til dig og skal naturligvis fjernes, så den ikke optræder i det færdige dokument.

Det er afgørende, at vi meget præcist beskriver vores bestillinger, så det er klart og entydigt, hvad vi ønsker leveret. Ved at opbygge udbudsmaterialet efter en ensartet og genkendelig struktur gør vi hele udbuds-processen lettere både for dig som VD-medarbejder og for vores leverandører.

Paradigmerne tilpasses løbende i forbindelse med nye love, bekendtgørelser og standarder samt de erfaringer Vejdirektoratet indhenter, vores ønsker om rationalisering og meget mere.

DERFOR SKAL DU ALTID BRUGE PARADIGMER, NÅR DU UDARBEJDER UDBUD!

Du må IKKE hente et tidligere udbud og ”blot” tilpasse det, da det kan være blevet forældet i mellemtiden.For at gøre skriveprocessen lettest mulig for dig, er vejledningen en del af selve paradigmetekstens udseende. De forskellige farver, markeringer og parenteser betyder følgende:

Rød tekst er vejledning til dig. Den kan slettes, når du er klar til det. Den røde tekst SKAL senest fjernes i forbindelse med dokumentets færdiggørelse.

Sort tekst på hvid baggrund er standardtekst, der er gældende for alle entrepriser.Denne tekst må som udgangspunkt IKKE ændres eller slettes. Du skal dog fjerne den, hvis et afsnit eller en tekst overhovedet ikke er relevant for dit udbud.

Hvis et afsnit kun er relevant for enten fag-/hovedentrepriser eller totalentrepriser – større anlæg eller mindre anlæg, anføres dette med rød tekst ovenover afsnittet ”For totalentrepriser skal medtages nedenstående”.

Sort tekst med turkis skyggefarve er tekst, der skal tilpasses det konkrete projekt.

Teksten skal ENTEN medtages uændret hhv. fjernes ELLER konkretiseres for den konkrete opgave – se nedenstående forklaring af de to typer parenteser.

Det er vigtigt, at det er hele afsnit, der tildeles den turkis skyggefarve, for at lette redigeringen til sidst. Skyggen skal fremstå som en samlet blok og ikke som i dette afsnit, hvor det kun er linjerne, der er markeret. Hvis man kun giver enkelte ord eller sætninger skyggefarve, virker vejledningen i at fjerne skyggefarven ikke.

Det sikres, at man benytter den rigtige turkis farve ved at vælge typografien ”Turkis skyggefarve” – eller vælge præcis denne farve:

Den turkis skyggefarve beholdes frem til og med læsning og fjernes lige inden udbud. Al skyggefarve fjernes i hele dokumentet på én gang ved at gøre følgende:

Ctrl+A (marker alt) -> væltet malebøtte (skygge) -> vælg ”ingen farve”.

[En hel tekstblok indrammet af firkantet parentes] betyder, at du udelukkende skal tage stilling til, om teksten skal med eller ej. Ordlyden indenfor parentesen må som udgangspunkt ikke ændres.

Den firkantede parentes beholdes frem til og med læsning og fjernes lige inden udbud. Alle parenteser fjernes i hele dokumentet på én gang ved at gøre følgende:

GODKENDT ENHED/NETVÆRK TEMA PLANLAGT REVISION DOKUMENTNR. ADGANG

MIAN, 1. juli 2015 AD-PV-PRV / Vejudstyr Udbud og kontrahering December 2016 13/19291-1

[ ] Intern[ x ] Ekstern

Ctrl+A (marker alt) -> Erstat -> Søg efter [ -> erstat med (blankt felt) -> Erstat alle

Ctrl+A (marker alt) -> Erstat -> Søg efter ] -> erstat med (blankt felt) -> Erstat alle

En tekstblok <hvor en del af teksten er indrammet af en kantet parentes> betyder, at du SKAL skrive en opgavespecifik tekst her – fx et tidsrum.

Den kantede parentes benyttes også i links til internettet og kan derfor ikke fjernes som beskrevet ovenfor. De skal fjernes enkeltvis.

Hvis der er behov for at tilføje tekst, der ikke fremgår af paradigmet, SKAL denne tekst markeres med gul fremhævning i udkast til udbudsmateriale.

For at gøre arbejdet så let som muligt for dig og sikre et færdigt dokument uden fejl, bør du gå frem i denne rækkefølge:

1. Læs denne vejledning igennem hver gang, også selvom du mener, du kan huske, hvad der står. Skriv den eventuelt ud.

2. Lav ét samlet dokument – SBB – for alle dokumenter.

3. Aktiver ændringsfunktionen i Word og indstil den, så du ikke ser ændringerne, men kun det færdige dokument. Ændringerne kan altid kaldes frem, hvis du får brug for det.

4. Fjern de afsnit i dokumentet, der ikke er relevante for dit udbud.

5. Tag stilling til tekst med turkis skyggefarve – med enten [firkantede] eller <kantede> parenteser.

6. Tilføj tekst, hvis det er påkrævet. Marker den med gul tekstfremhævningsfarve.

7. Slet rød tekst, når du er sikker på, at vejledningen er forstået. Du kan kalde teksten frem igen, så længe du ikke har ”accepteret” ændringerne i Word.

8. Læs dokumentet omhyggeligt igennem. Hænger det hele sammen?

9. Først NÅR BÅDE DU OG DEN DOKUMENTANSVARLIGE er sikre på, at alt er korrekt og kan forstås entydigt af leverandøren, må du gå videre til punkt 9.

10. ”Accepter alle ændringer”, fjern de blå og gule markeringer og gør al tekst sort. Slå ændrings-funktionen fra.

Det røde skema nederst på siden bruges til dokumentstyring, som sker i flere trin: I forbindelse med godkendelse af et specifikt paradigme (fx Afvanding) skal skemaet udfyldes af den

dokumentansvarlige for dette, dvs. netværksejer eller afdelingsleder.

Skemaet slettes, når man udarbejder et projektspecifikt dokument.

Opdager du fejl i paradigmet eller har du forslag til forbedringer, så skal du kontakte den paradigme-ansvarlige enhed eller netværk. Ændringer skal godkendes iht.” Proceduren for Drift af udbudsparadigmer”.

GODKENDT ENHED/NETVÆRK TEMA PLANLAGT REVISION DOKUMENTNR. ADGANG

MIAN, 1. juli 2015 AD-PV-PRV / Vejudstyr Udbud og kontrahering December 2016 13/19291-1

[ ] Intern[ x ] Ekstern

Ændringslog for paradigmeSåfremt ændringslog for tidligere revisioner ønskes til gennemsyn kontaktes team vejudstyr.

I teksten er anvendt forkortelsen VRG = Vejreglernes paradigmer.Dato Ændring Baggrund25/4 2016 Dokument oprettet. Grundlag er kommende

Vejbelysningsmateriel – AAB og Vejbelysningsmateriel – SAB for totalentreprise.

Ny skabelon

14/7 2016 Mindre ændringer og forbedringer indarbejdet26/8 2016 Ændringer i afsnit vedr. elarbejder Engrosmodel på elmarkedet29/9 2016 Tekst indarbejdet i ny skabelon. TE specifikke passuser tilføjet.

Side 4 af 39Vejbelysningsmateriel – SAB <Entreprisenummer>

SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB)

Vejbelysningsmateriel

1 AlmentSupplerende bestemmelser til ”Fælles for vejudstyr – AAB”. ”Vejbelysningsmateriel – AAB" udgår.

”Vejbelysningsmateriel – SAB” understøtter ikke materiel, der anvendes i forbindelse med evakueringsbelysning, tavlebelysning, effektbelysning, wireophængt belysning eller belysning på høje master.

”Vejbelysningsmateriel – SAB” understøtter ikke armaturer med konventionelle lyskilder.

Tilbudsgiver er selv ansvarlig for at undgå krænkelser af tredjemands immaterielle rettigheder, herunder patenter, varemærker, design- og ophavsrettigheder.

1.1 Omfang

For totalentrepriser skal medtages nedenstående.[Arbejdet omfatter etablering af det projekterede jf. ”Projektering – SAB”, afsnit 10.1 ”Generelt”.]

For fag-/hovedentrepriser skal medtages nedenstående. Arbejdets omfang og lokalitet anføres. Det anføres desuden om bygherren selv udfører dele af arbejdet.[Arbejdet omfatter etablering af vejbelysning på følgende lokaliteter:

Område Stationering<motorvej> <fra st.> – <til st.><motortrafikvej> <fra st.> – <til st.><trafikvej> <fra st.> – <til st.><kryds> <st.><rundkørsel> <st.><lokalvej> <fra st.> – <til st.><sti> <fra st.> – <til st.><fodgængergade> <fra st.> – <til st.><fodgængerfelt> <st.><parkeringsplads> <st.><samkørselsplads> <st.><stoppested> <st.><hastighedsdæmper> <st.><sideanlæg> <st.><bro> <st.><stiunderføring> <st.><vejunderføring> <st.><portaltavle> <st.>

]


Vejbelysningsskab(e) er bygherreleverance.

1.2 Definitioner

1.2.1 Arm

En demonterbar eller fast komponent til at fastholde et eller flere armaturer monteret i en bestemt afstand fra belysningsmasten (se Figur 2).

1.2.2 Armaturhældningsvinkel

Vinkel mellem armens centerlinje af armaturstuds og vandret (se Figur 2).

1.2.3 Armaturstuds

Forbindelsesdel for enden af mastetop eller arm til montage af armatur. Det kan være mastetoppen selv eller en separat del med samme eller forskelligt tværsnit i forhold til belysningsmast eller arm (se Figur 2).

1.2.4 Belysningsmast

En mast, uanset udformning, er beregnet til udelukkende at bære et eller flere belysningsarmaturer og kan bestå af en eller flere dele, fx et forlængerstykke og/eller arm.

Bertlet mastMast, der er opbygget af to eller flere sammensatte cylindriske sektioner, hvor tværsnittets dimension aftager mod mastetoppen (se Figur 1).

Cylindrisk mastMast med konstant ydre tværmål i hele mastens højde. Masten kan have et cirkulært eller mangekantet - ofte ottekantet - tværsnit (se Figur 1).

Konisk mastMast, der er svagt kegleformet mod toppen. Masten kan have et cirkulært eller mangekantet - ofte ottekantet - tværsnit (se Figur 1).


Figur 1. Masteudformninger

Eftergivelig mastBelysningsmast, uanset form, der ved en påkørsel har specielle trafiksikkerhedsmæssige egenskaber. I henhold til DS/EN 12767 klassificeres eftergivelige master ud fra 3 forskellige klasser:

Energiabsorberingsklasse: HE-mast (Høj Energi absorbering), LE-mast (Lav Energi absorbering) og NE-mast (Non Energi absorbering).

Sikkerhedsklasse: Angivet med tal fra 0 til 4. Tallet angiver, hvor stor en risiko masterne udgør ved en påkørsel. Indpasningen i sikkerhedsklasserne er bestemt ud fra de opnåede testværdier for ASI (Acceleration Severity Index) og THIV (Theoretical Head Impact Velocity). Jo højere talværdien er for sikkerhedsklasse, jo mindre er risikoen for personskader ved en påkørsel.

Hastighedsklasse: De eftergivelige master er typisk testet til enten 70 km/h eller 100 km/h. Master klassificeret til 70 km/h bør ikke anvendes på veje med tilladt hastighed over 80 km/h.

KombimastEn belysningsmast, uanset form, hvorpå der udover belysningsarmaturer er placeret signallanterner eller færdselstavler.

Mast for nedgravningEn belysningsmast beregnet for opstilling uden fundament (se Figur 2).

Mangekantet konisk mastKonisk mast, der har et mangekantet (6 eller flere kanter) tværsnit.


Mangekantet cylindrisk mastCylindrisk mast, der har et mangekantet (6 eller flere kanter) tværsnit.

1.2.5 Fodflange

En plade med åbning til kabelindføring fast monteret (ofte svejset) til mast, for montage på boltgruppe (se Figur 2).

1.2.6 Fundament

Komponent af stål eller beton til at sikre, at masten holder sin tiltænkte position og hældning (se Figur 2).

1.2.7 Luge

Dæksel til lukning af lugeåbning (se Figur 2).

1.2.8 Lugeåbning

Åbning i mast til betjening af elektrisk udstyr (se Figur 2).

1.2.9 Lyspunktshøjde

Afstand fra kørebane eller flader, der ønskes belyst til armaturets lyspunkt (se Figur 2).

1.2.10 Mastehøjde

Afstand fra underkant af fodflange eller færdigt terræn til overkant af mastens top (se Figur 2).

1.2.11 Nedgravningsdybde

Mastelængde under det forudsatte terrænniveau (se Figur 2).

1.2.12 Udlæg

Den vandrette afstand fra centerlinje af mast til centeret af armaturets lysende areal (se Figur 2).


Figur 2. Definitioner

1.3 Standarder/anvisninger

DS/EN 40-3-3 Belysningsmaster - Del 3-3: Konstruktion og verifikation - Verifikation ved beregning

DS/EN 40-4 Belysningsmaster - Del 4: Specifikation for armerede og forspændte belysningsmaster af beton

DS/EN 40-7 Belysningsmaster - Del 7 - Specifikation for belysningsmaster af fiberforstærket polymerkomposit

DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord

DS/ISO 965-serien ISO-metriske gevind. Tolerancer

DS/EN 1991-1-4 Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner - Del 1-4: Generelle laster - Vindlast

DS/EN 1993-1-1 Eurocode 3: Stålkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner

DS/EN 1995-1-1 Eurocode 5: Trækonstruktioner - Del 1-1: Generelt - Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktioner

DS/EN 1997-1 Eurocode 7: Geoteknik - Del 1: Generelle regler


DS/EN 1999-1-1 Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler for bygningskonstruktioner

DS/EN ISO 4759-serien Befæstelseselementer - Tolerancer

DS/EN ISO 7093-serien Befæstelseselementer - Skiver - Stor serie

DS/ISO 8422 Stikprøveplaner for sekventiel stikprøveudtagning ved måling med alternativ variation

DS/EN 12767 Passiv sikkerhed af standere til vejudstyr - Krav, klassifikation og prøvningsmetoder

DS/EN 50102-62262 Beskyttelsesgrader for kapslinger til elektrisk udstyr mod ydre mekaniske slag (IK-kode)

DS/EN 60068-2-6 Miljøprøvninger - Del 2-6: Prøvninger - Prøvning Fc: Vibration (sinusformet)

DS/EN 60529 Kapslingsklasser (IP-kode)

DS/EN 61439-serien Lavspændingstavler

CIE 121 Photometry and goniophotometry for luminaries

At-vejledning D.2.23 Arbejde i forurenet jord

LBK 1427 Bekendtgørelse om forurenet jord

LBK 1479 Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord

DEFU Rekommandation 16 – Spændingskvalitet i lavspændingsnet

Fællesregulativet – Tilslutning af elektriske installationer og brugsgenstande

Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 – Elektriske installationer.

DS/EN 40-2 Belysningsmaster - Del 2: Generelle krav og dimensioner

DS/EN 40-5 Belysningsmaster - Del 5: Krav til belysningsmaster af stål

DS/EN 40-6 Belysningsmaster - Del 6: Krav til belysningsmaster af aluminium

DS/EN 1090-1 Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner - Del 1: Krav til overensstemmelsesvurdering af konstruktionskomponenter

DS/EN 12767 Passiv sikkerhed af standere til vejudstyr - Krav, klassifikation og prøvningsmetoder

DS/EN 13032-1 Lys og belysning - Måling og præsentation af fotometriske data for lyskilder og armaturer - Del 1: Måling og dataformater

DS/EN 13032-1 Lys og belysning - Måling og præsentation af fotometriske data for lyskilder og armaturer - Del 4: LED-lyskilder, -moduler og -armaturer


DS/EN 13201-3 Vejbelysning - Del 3: Beregning af funktion

DS/EN 13201-4 Vejbelysning - Del 4: Metoder til måling af lysteknisk funktion

DS/EN 13201-5 Vejbelysning – Del 5: Indikatorer for energieffektivitet

DS/EN 14991 Præfabrikerede betonelementer – Elementer til fundering

DS/EN ISO/IEC 17025 Generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence

DS/EN 50525-serien Elektriske kabler - Lavspændingskabler med mærkespændinger op til og med 450/750 V (U0/U)

DS/EN 50581 Teknisk dokumentation til vurdering af elektriske og elektroniske produkter med hensyn til begrænsninger af farlige stoffer

DS/EN 55015 Grænseværdier og målemetoder for radiostøjskarakteristikker for elektriske belysningsgenstande og lignende udstyr

DS/EN 60598-1 Belysningsarmaturer – Del 1: Generelle krav og prøvninger

DS/EN 60598-2-3 Belysningsarmaturer – Del 2-3: Særlige bestemmelser – Armaturer til vejbelysning.

DS/EN 61000-3-2 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) – Del 3-2: Grænseværdier – Grænseværdier for udsendelse af harmoniske strømme (udstyrets strømforbrug op til og inklusive 16 A pr. fase)

DS/EN 61000-3-3 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) – Del 3-3: Grænseværdier – Begrænsning af spændingsændringer, spændingsfluktuationer og flimmer i offentlige lavspændingsforsyningsnet for udstyr med mærkestrøm ≤ 16 A pr. fase og ikke underlagt regler om betinget tilslutning

DS/EN 61000-4-5 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) – Del 4-5: Prøvnings- og måleteknikker - Immunitetstest for spændingsimpulser (surges)

DS/EN 61000-6-1 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 6-1: Generiske standarder – Immunitetsstandard for bolig-, erhvervs- og letindustrimiljøer

DS/EN 61000-6-3 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 6-3: Generiske standarder - Emissionsstandard for bolig-, erhvervs- og letindustrimiljøer

DS/EN 61439-2 Lavspændingstavler - Del 2: Effektfordelingstavler

DS/EN 61439-3 Lavspændingstavler – Del 3: Fordelingstavler beregnet til at blive betjent af lægmand (DBO-tavler)

DS/EN 61547 Udstyr til almindelige belysningsformål – EMC-immunitetskrav

DS/EN 61643-11 Lavspænding – Overspændingsbeskyttelse – Del 11: Overspændingsbeskyttelse forbundet til lavspændingssystemer - Krav og prøvningsmetoder


DS/EN 62471 Fotobiologisk sikkerhed af lamper og lampesystemer

DS/IEC TR 62778 Anvendelse af DS/EN 62471 til vurdering af blåt lys i lyskilder og belysningsarmaturer

DS/EN 62493 Vurdering af belysningsudstyr med hensyn til personeksponering for elektromagnetiske felter

DS/EN 62722-2-1 Ydeevne af belysningsarmaturer - Del 2-1: Særlige krav til LED belysningsarmaturer

EU 874/2012 Delegerede forordning om energimærkning af elektriske lyskilder og lysarmaturer

EU 1194/2012 Forordning om krav til miljøvenligt design af retningsbestemte lyskilder, LED-lyskilder og dertil hørende udstyr

2014/30/EU EMC-direktivet

2014/35/EU Lavspændingsdirektivet (LVD)

2009/125/EF Eco-designdirektivet

2010/30/EU Energimærkningsdirektivet

2011/65/EU RoHS-direktivet

2012/19/EU WEEE-direktivet

SIK-meddelelser

Netselskabets lokale bestemmelser

Montagevejledninger

1.4 CE-mærkning

Alt materiel skal være CE-mærket. CE-mærket skal være bestandigt i hele levetiden. For master gælder desuden, at CE-mærkningen skal være synlig for øjet efter monteringen.

Ydeevnedeklarationen (Declaration of Performance – DoP) hhv. EF-overensstemmelseserklæringen (EC Declaration of Conformity – DoC) skal indeholde reference til alle relevante EU-forordninger og EU-direktiver med tilhørende DS/EN-standarder, hvor udgivelsesåret skal være anført.

1.4.1 Belysningsmast

Belysningsmaster og tilbehør er omfattet af følgende EU-forordninger med tilhørende standarder: Byggevareforordningen (EU 305/2011): DS/EN 40-5 for master af stål, DS/EN 40-6 for

master af aluminium.

DS/EN 40-serien referer til DS/EN 12767 om passiv sikkerhed vedr. eftergivelige master.

1.4.2 Fundament


Præfabrikerede betonfundamenter er omfattet af følgende EU-forordninger med tilhørende standarder: Byggevareforordningen (EU 305/2011): DS/EN 14991.

Stålfundamenter er omfattet af følgende EU-forordninger med tilhørende DS/EN-standarder: Byggevareforordningen (EU 305/2011): DS/EN 1090-1.

1.4.3 Armatur

LED-belysningsarmaturer er omfattet af følgende EU-forordninger og CE-mærkningsdirektiver med tilhørende standarder. Lavspændingsdirektivet (2014/35/EU): DS/EN 60598-1, DS/EN 60598-2-3, DS/EN

62493 og DS/EN 62471 med tilhørende DS/IEC TR 62778 (hvis DS/EN 60598-1:2008 er anvendt)

EMC-direktivet (2014/30/EU): DS/EN 55015, DS/EN 61000-3-2, DS/EN 61000-3-3 og DS/EN 61547

RoHS-direktivet (2011/65/EU): DS/EN 50581

Ecodesigndirektivet (2009/125/EF) og forordning om krav til miljøvenligt design af retningsbestemte lyskilder, LED-lyskilder og dertilhørende udstyr (EU 1194/2012)

Udover ovenstående, som er en del af CE-mærkningen, er armaturer omfattet af følgende delegerede EU-forordninger og EU-direktiver: WEEE-direktivet (2012/19/EU)

Energimærkningsdirektivet (2010/30/EU) og delegerede forordning om energimærkning af elektriske lyskilder og lysarmaturer (EU 874/2012).

LED-belysningsarmaturer skal være mærket med piktogrammet ”overkrydsede skraldespand” i henhold til WEEE-direktivet (2012/19/EU). Producenten eller importøren skal være registreret hos DPA-System (Dansk Producentansvarssystem).

LED-belysningsarmaturer skal være energimærket på en skala fra ”A++” til ”E” i henhold til energimærkningsdirektivet (2010/30/EU) og delegerede forordning om energimærkning af elektriske lyskilder og lysarmaturer (EU 874/2012).

1.4.4 Masteindsats/sikringsindsats og sikringsskab

Masteindsatse/sikringsindsatse og sikringsskab er at betragte som effektfordelingstavler. Masteindsatse er omfattet af følgende CE-mærkningsdirektiver med tilhørende standarder: Lavspændingsdirektivet (2014/35/EU): DS/EN 61439-2.

1.4.5 Kabel

Kabler er omfattet af følgende CE-mærkningsdirektiver med tilhørende standarder: Lavspændingsdirektivet (2014/35/EU): Relevant standard i DS/EN 50525-serien

afhængig af kabeltype

RoHS-direktivet (2011/65/EU): DS/EN 50581.


1.4.6 Vejbelysningsskab

Et vejbelysningsskab er at betragte som en lavspændingstavle. Vejbelysningsskabe er omfattet af følgende CE-mærkningsdirektiver med tilhørende standarder: Lavspændingsdirektivet (2014/35/EU): DS/EN 61439-3

EMC-direktivet (2014/30/EU): DS/EN 61000-6-1 og DS/EN 61000-6-3.

1.5 Levetid

Se “Fælles for vejudstyr - AAB”, dog er materiel med elektroniske komponenter undtaget.

1.5.1 LED-armatur

De angivne krav er relateret til LED-modulet integreret i et specifikt armatur, jf. DS/EN 62722-2-1. Den brugbare median levetid (Median Useful Life) dvs. brændetid til 70 % restlysstrøm for 50 % af populationen, L70B50 skal være ≥ 100.000 timer. Procent udfald ved median levetid (Abrupt Failure Value), skal være ≤ 3 %.

2 Materialer

2.1 Stål

Se “Fælles for vejudstyr - AAB”.

2.2 Aluminium


2.3 Træ


2.4 Fiberforstærket polymerkomposit


2.5 Plast


2.6 Beton


2.6.1 Understøbningsmørtel


2.7 Bolte mv.

Bolte mv. vælges efter masteleverandørens anvisning/monteringsvejledning.

Bolte udføres i en materialetype passende til masten, hvad angår korrosionsmodstand.

Fundamentbolte skal som minimum have en styrke passende til mast eller portal og mindst have en σ0,2-spænding på 450 MPa.


2.8 Overfladebehandling


2.8.1 Varmforzinkning


2.8.2 Anodisering


2.8.3 Bejdsning


2.8.4 Maling


2.8.5 Pulverlakering


2.9 Tolerancer

2.9.1 Stål


2.9.2 Aluminium


2.9.3 Træ


2.9.4 Fiberforstærket polymerkomposit


2.9.5 Plast


2.9.6 Beton


2.9.7 Bolte mv.

Tolerancer på boltevarer må ikke overskride klasse ”middel” efter DS/ISO 965-serien og produktgrad A eller B efter DS/EN ISO 4759-serien.

Skiver skal være oversize efter DS/EN ISO 7093-serien.

Huldiameter i bolteskabeloner må ikke være større end boltediameter +1,0 mm. Hulafstand mellem bolte må ikke variere mere end ±1,0 mm.


2.9.8 Arm

Afvigelse i hældning af armens centerlinje må maks. udgøre ±0,5°.

2.10 Mast

For master med nominel højde >4 m skal vinklen mellem overflade af terræn og mast (hældning) kunne efterjusteres samt nedtagning være mulig uden jordarbejde. Frigravning af mast til højst 20 cm under terrænniveau accepteres.

Terrænkategori (I eller II) og referencevindhastighed (24 m/s eller 27 m/s) skal være som angivet i fagmodellen.

Højde og egenskab (eftergivelig eller ikke-eftergivelig) skal være som angivet i fagmodellen.

2.10.1 Kabelhuller

Hule master for nedgravning skal have 2 modstående kabelhuller.

2.10.2 Lugeåbning og luge

Hvis luger ikke passer til en vilkårlig mast, skal mast og tilhørende luge være sammenhørende nummererede.

Lugeåbningens underkant skal være 0,5-1,0 m over terræn.

Lugeåbnings lysningsmål skal mindst have en sådan størrelse, at den valgte masteindsats/sikrings-indsats, kan demonteres og monteres uden besvær.

2.10.3 Montageskinne

I montageåbningen, på mastens bagerste inderside, skal anbringes en C-skinne for fastgørelse af tilhørende masteindsats/sikringsindsats. Rustfri skruer skal leveres sammen med C-skinnen.

Montageskinnen skal anbringes, så en komplet masteindsats/sikringsindsats kan monteres.

2.10.4 Materiale

Materialet (typisk stål eller aluminium) skal være som angivet i fagmodellen.

2.10.5 Eftergivelig mast

Eftergivelige masters egenskaber vedrørende passiv sikkerhed skal være dokumenteret ved tests og beregninger af en akkrediteret prøvningsanstalt i overensstemmelse med DS/EN 12767.

Energiabsorberingsklasse (HE, LE eller NE), hastighedsklasse (70 km/t eller 100 km/t) og sikkerhedskategori (2 eller 3) skal være som angivet i fagmodellen.

2.10.6 Udformning

Udformning (konisk, mangekantet konisk, cylindrisk, mangekantet cylindrisk eller bertlet) skal være som angivet i fagmodellen.


2.10.7 Overfladefarve

Overfaldefarve skal være som angivet i fagmodellen.

2.11 Armaturstuds

Armaturstudsen kan være en separat studs, alternativt kan selve mastetoppen anvendes som armaturstuds. Armaturstudsen skal altid være den indvendige del i samlingen.

2.12 Arm

Armen skal udformes til montering af et eller flere armaturer.

Armens hældningsvinkel skal være i intervallet 0,0 - 3,0° over vandret ved lodret opstillet belysningsmast og monteret armatur.

Armens tilslutning til masten skal være udformet, så vand ikke kan trænge ind i belysningsmasten. Løse mellemlæg til tætning accepteres ikke. Gennemgående boltehuller kan generelt ikke regnes for vandtætte.

2.12.1 Materiale

Materialet (typisk stål eller aluminium) skal være som angivet i fagmodellen.

2.12.2 Udformning

Udformning (lige eller buet) skal være som angivet i fagmodellen.

Længde (0,1-1,0 m) og hældningsvinkel (0-3°) skal være som angivet i fagmodellen.


Overfaldefarve skal være som angivet i fagmodellen.

2.13 Masteindsats/sikringsindsats

Masteindsats/sikringsindsats skal være isolationsklasse II (dobbeltisoleret), egnet til minimum 3 tilgangskabler (tændkabler) og med 16 mm2 klemmer.

Masteindsats/sikringsindsats skal indeholde kabelaflastninger. Afgangskabler (armaturkabler) skal frit kunne monteres på ønsket tændledning (fase).

Masteindsats/sikringsindsats skal indeholde en sikring for hvert armatur.Kapslingsklasse minimum IP 44 jf. DS/EN 60529.

De ydre mål af masteindsats/sikringsindsats skal matche lugeåbning i mast.

Masteindsatsene skal kunne beskytte armaturerne mod transiente overspændinger iht. FABA anbefalinger. Den nominelle afledestødstrøm, In skal være ≥ 5 kA i differential mode (mellem fase og nul) og ≥ 20 kA i common mode (mellem fase eller nul og mast), jf. testklasse II, DS/EN 61643-11.

Automatisk frakobling (termisk sikring) af transientbeskyttelse må ikke medføre, at forsyningen til armaturet afbrydes, dvs. beskyttelsen skal være parallel koblet.


Der skal være en tydelig indikation af, om transientbeskyttelsen er fra- eller tilkoblet. Indikationen skal være uafhængig af driftsstrømmen.

Masteindsatsens transientbeskyttelse skal koordineres med transientbeskyttelsen i armaturet, således at det sikres, at de største transiente energiniveauer bliver håndteret i masteindsatsen. Koordineringen angår den maksimale konstante driftsspænding, Uc, restspændingen, Up og mastekablet.

2.14 Armatur

Dimensionerne af armaturet skal afstemmes med montagehøjden.

Armaturer skal være egnet for omgivelsestemperaturer i intervallet fra -20 til +35 grader C.

Armaturer, herunder armaturhuset, skal være udført af materialer, der i levetiden er bestandige mod de i Danmark forekommende vejrlige påvirkninger, herunder nedbør og korrosion.

Armaturer skal være modstandsdygtige over for vibration iht. DS/EN 60068-2-6. Armaturer skal opfylde kravene til isolationsklasse II (dobbeltisoleret).De elektriske dele skal være for 230 V ± 10 %, 50 Hz jf. DEFU rekommandation nr. 16, 4. udg. 2011.

Alle komponenter for armaturets drift skal være indbygget i armaturet.

Køling af komponenter i armaturer skal være passiv.

Armaturer monteret i lyspunkthøjde < 4 meter skal min. opfylde beskyttelsesgrad IK10 jf. DS/EN 50102-62262 (svarende til tidligere vandalklasse II). Lukkebeslag må ikke kunne betjenes uden brug af specialværktøj.

Armaturer monteret i lyspunkthøjde ≥ 4 meter skal min. opfylde beskyttelsesgrad IK06 jf. DS/EN 50102-62262 (svarende til tidligere vandalklasse I). Lukkebeslag skal kunne betjenes uden brug af specialværktøj.

Armaturer skal være udformet, så kondens ikke dannes eller have afløb for kondensvand. Armaturskærme skal være udført af et vejrbestandigt materiale, som fx hærdet glas eller slagfast akryl, være glatte og smudsafvisende samt være nemme at rengøre.

Alle komponenter, der udsættes for UV-lys, skal være lavet af et materiale, der er bestandig overfor UV-lys.

Spejlende reflektorer skal have en overflade af eloxeret aluminium med en renhed på mindst 99,98 % og en eloxeringstykkelse på mindst 6 µm eller have mindst tilsvarende overfladekvalitet og holdbarhed.

Reflektorerne må ikke vibrere i forhold til armaturhuset under drift.


Reflektorer og deres fastgørelse skal være så solide, at de ikke deformeres under indstilling og rengøring og må ikke deformeres varigt ved naturlig påvirkning.

Armaturernes tekniske specifikationer skal være angivet jf. DS/EN 62722-2-1.

For fag-/hovedentrepriser skal medtages nedenstående. [Belysningsklassen skal være som angivet i fagmodellen.]

2.14.1 Forkoblingsudstyr og tændingsenhed

Hvis der i projektet er specificeret tidsstyret dæmpning medtages nedenstående.[Tidsstyringen skal være en integreret del af armaturets driver, og fungere autonomt.

Lysstrømmen skal dæmpes i tidsperiode og til procent af fuld lysstrøm som angivet i fagmodellen.]

Hvis der i projektet er specificeret behovsstyret dæmpning medtages nedenstående.[Lysstrømmen fra armaturerne skal være behovsstyret. Tilstedeværelsen af trafik i nærheden af et armatur skal medføre, at lysstrømmen fra armaturet og dets nabo armaturer er 100 % af fuld lysstrøm.

Afstanden, der afgrænser naboarmaturer, skal være som angivet i fagmodellen.

Når der ikke er trafik tilstede, skal lysstrømmen være som angivet i fagmodellen.

LED-driverne skal være indbygget i armaturerne. LED-driverne skal have indgang for 0-10 V. Bevægelsessensorerne kan være placeret på master eller være indbygget i armaturerne. Armaturcontrollerne kan være placeret i eller på masterne eller være indbygget i armaturerne. Bevægelsessensoren og armaturcontrolleren kan være én eller flere fysiske enheder.

Armaturcontrollerne skal have kommunikation til nabo enheder, indgang for bevægelsessensor og udgang for 0-10 V.]

2.14.2 Fasekompensering

Effektfaktor skal være mindst 0,9 ved lysstrøm på 50-100 %.

2.14.3 Mærkning

Følgende skal fremstå tydeligt i hele armaturets levetid: Fabrikat

Typebetegnelse

Spænding (V)

Effekt (W)

IP klasse

Isolationsklasse

CE-mærke


Overkrydset skraldespand, WEEE.

2.14.4 Mekaniske forhold

Masse og vindfladeareal af armaturer, som monteres på master, skal afstemmes med masternes dimensionering.

Dimensionerne af armaturer skal afstemmes med montagehøjden.

Armaturerne skal have kapsling i minimum klasse IP66, jf. DS/EN 60529.

IP66 kan normalt overholdes, men armatur der ofte anvendes i stitunnel er ofte specificeret med IP65. Slettes, hvis områdetyperne vejunderføring eller stiunderføring ikke indgår i projektet.[Armaturerne, der monteres i vej- eller stiunderføringer, skal have kapsling i minimum klasse IP65, jf. DS/EN 60529.]

Kapslingsklassen skal bestå i hele den brugbare levetid og efter udskiftning af ét eller flere af armaturets delkomponenter.

Nedenstående slettes hvis der ikke indgår portaltavlebelysning i projektet.[Armaturer, som anvendes til portaltavlebelysning, skal uanset lyspunkthøjde være vandalsikret i minimum beskyttelsesgrad IK06. jf. DS/EN 50102 - 62262.]

Alle mekaniske, optiske og elektriske delkomponenter skal være uden bevægelige dele.

Armaturer beregnet for mastemontering skal have monteringsbeslag, som er kompatibel med DS/EN 40-2.

Armaturerne skal kunne installeres hurtigt og nemt af samme faggruppe, som sædvanligvis forestår service på vejbelysningsarmaturer.

2.14.5 Optiske forhold

Slettes, hvis der ikke indgår stiunderføringer.Armaturerne skal have plan afskærmning. [Kravet gælder ikke armaturer, der anvendes i stiunderføringer.]

Amaturenes lysfordeling skal være bestemt iht. DS/EN 13032-1 og -4. Lysfordelingsfiler skal være i EULUMDAT-format.

Armaturernes lysfordeling skal være tilpasset den aktuelle anvendelse, således at projektets økonomi, herunder den lystekniske ydeevne jf. kravene i den aktuelle belysningsklasse, optimeres.

Slettes, hvis der ikke indgår stiunderføringer.Alle lyskilder (LED-pakker) skal bidrage til den samlede funktionelle lysfordeling. [Kravet gælder ikke armaturer, der anvendes i stiunderføringer.]

Armaturer, der anvendes i LE- og F-belysningsklasserne, skal have afskærmningsklasse G4 eller bedre (ved armaturhældningsvinkel på 0 grader).


Armaturer, der anvendes i belysningsklasserne E1, E2 og E3, skal have blændingstal i klasse D6.

Armaturerne skal (bortset fra ydre tilsmudsning og abrupte fejl) yde en tilnærmelsesvis konstant lysstrøm i dets levetid.

Den nominelle farvetemperatur skal være som angivet i fagmodellen.

Farvevariationen skal være ≤ 7-trin MacAdam ellipse centreret på det nominelle farvekoordinatsæt. Farvetemperaturen 3000 K hhv. 4000 K på Planckkurven svarer til farvekoordinatsættet (0,2506; 0,5214) hhv. (0,2251; 0,5016) i CIE 1976 UCS farvediagrammet.

Farvegengivelsesindekset, Ra skal være ≥ 80 ved nominel farvetemperatur ≤ 3500 K og ≥ 70 ved nominel farvetemperatur > 3500 K.

Kravet til farvevariationen og -gengivelsen gælder både initialt og efter 5-års drift (svarende til højst 22.500 timer).

2.14.6 Elektriske forhold

Alle armaturerne skal være basseret på uorganisk LED-teknologi.

Armaturerne skal være beskyttet mod unormal termisk belastning, som fx kan forekomme på solrige og varme dage, hvor armaturerne er tændte i forbindelse med eftersyn. Beskyttelsen skal automatisk deaktiveres, når temperaturen igen er normal.

Armaturerne skal kunne modstå elektriske udladninger i omgivelserne og inducerede transiente overspændinger, som i omfang og størrelse kan forventes på den aktuelle lokalitet.

Armaturerne skal være transienttestet i klasse 4, svarende til 4 kV / 2 kA mellem L og N, jf. DS/EN 61000-4-5.

Armaturernes effektoptag efter 22.500 timers drift (svarende til den maksimale driftstid ved 5-års eftersynet) må højst være 108 % af dets initiale effektoptag.

Passus slettes, hvis der ikke er specificeret dæmpning.[Armaturernes lysudbytte skal i dæmpet tilstand (50 % lysstrøm) være mindst 95 % af lysudbyttet i ikke-dæmpet tilstand (100 % lysstrøm).]

2.14.7 Service og reservedele

Armaturerne skal – udover selve armaturhuset – bestå af minimum 3 delkomponenter med følgende funktioner: Strømforsyning og kontrol (driver) Lysudsendelse (LED-modul) og lysfordeling (optik) Afskærmning.

Hvis armaturerne er beregnet for vedligehold ”i marken” skal alle delkomponenter kunne leveres som reservedele og udskiftes hurtigt og nemt af samme faggruppe, som sædvanligvis forestår service på vejbelysningsarmaturer.


2.14.8 Udformning og montage

Overfladen skal være jævn, og der må ikke være udvendige køleribber. Overflade skal forebygge dannelsen af istapper.

Ikke relevante rækker (udformninger) slettes.[Der opereres med følgende typer af udformninger:

Type Beskrivelse GeometriHalvkugle Armaturhus udformet som en halvkugle.

Kuppel Armaturhus udformet som en oval kuppel (en ellipsoide skåret med et vandret plan).

Båd Armaturhus udformet som en ellipsoide skåret med et vandret plan og et lodret plan (”en båd med bunden i vejret”).

Skive Armaturhus udformet som et udsnit af en kegle, skåret med to parallelle planer vinkelret på keglens symmetriakse.

Kile Ellipsoide skåret med to planer. Det nederste plan skal afvige fra 0º til+12º fra vandret. Det øverste plan skal afvige fra -20º til afvigelsen fra vandret af det nederste plan. Positiv angivelse er med uret.

]Udformningen (halvkugle, kuppel, båd, skive eller kile) skal være som angivet i fagmodellen.

Montagetypen (mastetop eller arm) skal være som angivet i fagmodellen.


Overfaldefarven skal være som angivet i fagmodellen.


2.15 Lyskilde

Lyskilder skal kunne tåle og fungere ved de mekaniske og termiske påvirkninger, de udsættes for under transport, montering og drift under de i Danmark forekommende vejrlige forhold.

2.15.1 Konventionel

Udgår

2.15.2 LED

Udgår

2.16 Armaturkabel

Armaturkabler skal være fleksible. Kablets kappe skal være UV-bestandig, hvis kablet udsættes for sollys.

2.17 Kabel i jord

Såfremt der vælges aluminiumskabel med massive ledere, skal kablet være håndterbart og egnet til montage ved temperaturer på - 5 °C.Kabler skal have svær kappe og isolering, som er halogenfrit (må ikke indeholde PVC).

Dimensionen (fx 4x6 mm2) skal være som angivet i fagmodellen.

2.18 Kabelrør

Kabelrør i jord skal være PE-rør. Kabelrør under kørebane skal være trykklasse PN10/SDR17 med glat inderside. Øvrige kabelrør i jord skal have en ringstivhed på mindst SN8.

Indstøbte kabelrør i fundamenter skal være Ø50 mm PE-rør med glat inderside.

Passus slettes hvis ingen eksisterende broautoværn. I nye bygværker indstøbes kabelrør. [Kabelrør, som monteres på eksisterende broautoværn, skal være varmforzinkede stålrør. Bånd til fastgørelse skal være fremstillet af rustfrit stål.]

Passus slettes hvis ingen eksisterende underføringer. I nye bygværker indstøbes kabelrør.[Kabelrør, som monteres i eksisterende vej- eller sti-underføringer, skal være varmforzinkede stålrør. Bøjler til fastgørelse skal være fremstillet af rustfrit stål.]

2.19 Vejbelysningsskab

Vejbelysningsskabe er bygherreleverance.

2.19.1 Måler

Leveres af netselskabet.

2.19.2 Mærkning

Udgår.

2.19.3 Fremføring


Udgår.

2.19.4 Kontakter

Udgår.

2.19.5 Hjælperelæ

Udgår.

2.19.6 Fotocelle

Udgår.

2.19.7 Kontaktur

Udgår.

2.19.8 Tidsforsinkelsesrelæ

Udgår.

2.19.9 Sende- og modtageenhed

Udgår.

2.20 Fundament

I mastefundamenter skal der være mulighed for at indføre kabler fra 2 sider forskudt 180⁰.

Ved valg af fundament skal der skal tages højde for fundamentets placering i forhold til placeringer i vådområde og på skråninger.

3 Udførelse

3.1 Stål


3.2 Aluminium


3.3 Træ




3.5 Plast


3.6 Beton



3.7 Varmeforzinkning


3.8 Anodisering


3.9 Bejdsning


3.10 Maling


3.10.1 Malingpåføring


3.10.2 Udbedring af mangler mv. før aflevering


3.10.3 Omrøringer


3.10.4 Garantikrav til malingssystem


3.10.5 Udfaldskrav i afhjælpningsperioden


3.11 Pulverlakering


3.11.1 Forbehandling ved blæsning


3.11.2 Forbehandling, kemisk


3.11.3 Pulverlakpåføring


3.11.4 Udbedring af mangler mv. før aflevering


3.11.5 Omrøringer


3.11.6 Garantikrav til pulverlaksystem



3.11.7 Udfaldskrav i afhjælpningsperioden


3.12 Tilspændingsmomenter

Tilspændingsmomenter skal være tilpasset aktuel smøring og belægning. Leverandørens anvisninger/monteringsvejledning vedr. tilspænding skal følges.

3.13 Mast

Arbejdet omfatter montering af master uden fundament og/eller på fundamenter samt afhjælpning af eventuelle skader på overfladebehandling, som er opstået inden ibrugtagning.

Montering af master skal foretages efter leverandørens anvisninger/monteringsvejledning. Master justeres i lod, og møtrikker spændes til foreskrevet moment ved brug af kalibreret momentnøgle.

Hvor intet andet er angivet, skal master med arm opstilles med armen vinkelret på vejens centerlinje.

Det skal sikres, at eventuelt vand i masten kan løbe ud. Hvis der ikke monteres udstyr på mastetoppen, skal mastens top lukkes, så den er vand- og snetæt.Master, der boltes på fundament eller kantbjælke, skal være forsynet med en fodflange, som skal være vinkelret på mastens centerlinje.

3.13.1 Lugeåbning og luge

Masten orienteres således, at mastelugen er på bagsiden af masten set i færdselsretningen. I tilfælde (fx på broer og i skel), hvor denne orientering medfører, at der fra vejarealet ikke er tilstrækkelig adgang til mastelugen, orienteres masten i stedet med lugen vinkelret på vejens centerlinje.

Hvor master skal monteres i midterrabat, skal mastelugen placeres ensartet set i én færdselsretning.

3.13.2 Aflastningsbeslag

Hvis ikke der findes et aflastningsbeslag (aflastningsklemme) i armaturet, skal mastetoppen være forsynet med aflastningsbeslag for kablerne. Alternativt kan aflastningsbeslag placeres i armen eller armaturstudsen.

3.14 Armaturstuds

Armaturstudsen kan udføres som en separat studs, alternativt kan selve mastetoppen anvendes som armaturstuds. Armaturstudsen skal altid være den indvendige del i samlingen.

3.15 Arm

Armen skal kunne placeres på belysningsmasten uden brug af tvang.


Armens fastgørelse til armtilslutningen skal efter endt montage være stabil, uden mulighed for rokkende bevægelser.

3.16 Masteindsats/sikringsindsats

Masteindsats/sikringsindsats fastgøres med rustfri stålskruer til montageskinne i masten.

Tilgangskabler tilsluttes i masteindsatsens/sikringsindsatsens klemmer med ens fasefølge (L1-L2-L3-N) i alle master.

Som sikringer anvendes 2, 4 eller 6 ampere neozedsikring, inklusive pasring og sikringshoved. Ved enhver overstrømsbeskyttelse skal der findes en holdbar mærkning, der angiver sikringens største tilladte mærkestrøm, jf. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, punkt 533.1.5.

To afgangskabler skal kunne fasefordeles på en vilkårlig fase (L1, L2 eller L3).

Masteindsatse mærkes med betegnelse/variant og konfiguration (herunder dæmpning) på tilsluttede armaturer. Al mærkningen skal være bestandig i hele masteindsatsens levetid.

Længden af ledningen til funktionsjording mellem masteindsats og mast skal være så kort som mulig.

3.17 Armatur

Armaturer monteres iht. armaturfabrikantens anvisninger/monteringsvejledning.

Armaturets længdeakse skal orienteres vinkelret på vejens centerlinje.

Armaturernes asymmetrivinkel (spejle eller lyskilde) skal indstilles efter bygherrens ønsker og armaturfabrikantens anvisninger/monteringsvejledning.

De spejlende flader i spejlsystemet og lyskilder må kun berøres med rene handsker.

Armaturerne tilsluttes skiftevis på de enkelte faser (ensartet belastning af faserne).

3.18 Armaturkabel

Armaturkabler fremføres indvendig i mast og evt. arm uden fastgørelse, men med tilstrækkelig overlængde til at kablets egenvægt ikke forårsager træk i masteindsatsens/sikringsindsatsens klemmer.

Fra hvert armatur fremføres et armaturkabel til masteindsatsen/sikringsindsatsen. Kablet fastholdes i armaturets aflastningsklemme og anbringes hængende i masten.

Armaturkablet aflastes i masteindsats/sikringsindsats.

Ved masteindsats/sikringsindsats gives armaturkablet en nedadvendende sløjfe (vandnæse), således at nedsivende vand ikke løber ned til masteindsats/sikringsindsats.


Såfremt det er nødvendigt at indføres kabler foroven i masteindsats/sikringsindsats, skal der tætnes med egnet fugemasse for at hindre indsivning af vand.

Armaturkablets bevægelse skal dæmpes, således at det under alle normalt forekommende vejforhold ikke slår mod mastens inderside.

Passus slettes hvis ingen portaltavlebelysning.[Armaturkabler til portaltavlebelysningsprojektører kan føres ud af masten igennem en kabelforskruning.]

3.19 Kabel i rør

Kablernes kapper må ikke beskadiges og skal eventuelt smøres med et af kabelfabrikanten godkendt smøremiddel i forbindelse med trækning.

Ved svære trækninger og ved tvivl om overholdelse af de tilladelige trækkræfter skal trækkraften kontrolleres med et dynamometer.

Bøjninger udføres som bløde bøjninger. Bøjningsradier af kabelrør skal være større end de minimale bøjningsradier for de trukne kabler.

Antallet af samlinger af kabler i jord skal minimeres. Kabelleverandørens anvisninger/monteringsvejledning skal følges med hensyn til bl.a. træk i ledere, bøjningsradier og montering ved lave temperaturer.

Under kørebanearealer skal kabler trækkes i rør.

Kabelrør under bestående veje udføres som styrede underboringer.

Passus slettes hvis ingen eksisterende broautoværn. I nye bygværker benyttes indstøbte kabelrør.[Rørbøjninger, som monteres på eksisterende broautoværn, skal udføres med rørfittings. Rørene skal afsluttes under jordoverfladen i broenderne i samme dybde som kabelen i jorden. Rørene fastgøres med bånd.]

Passus slettes hvis ingen eksisterende underføringer. I nye bygværker benyttes indstøbte kabelrør.[Kabelrør, som monteres i eksisterende vej/sti-underføringer, skal fastgøres med bøjler.]

3.20 Vejbelysningsskab

Alle til- og afgående kabler skal aflastes for træk. Der må kun monteres én leder pr. klemme.

Vejbelysningsskabe er bygherreleverance.

Entreprenøren skal montere og idriftsætte skabe, der leveres med en udførlig montage- og installationsvejledning.

Montage- og installationsvejledning for vejbelysningsskabe til belysningsanlæg, der skal bestyres af Vejdirektoratet, kan også ses på vejdirektoratet.dk → Vejsektor →


Leverandørportal → Kvalitetsledelsessystem → Projektering og teknik → Vejudstyr → Vejbelysningsskabe.

3.21 Styring

Fotocelle monteres på en udvalgt mast på et specielt beslag. Er masten varmforzinket, må der ikke bores huller til montage af ekstraudstyr.

Styrekabel føres gennem mast og kabeltracé til vejbelysningsskab indeholdende styreenhed for fotocelle.

Fotocelle orienteres efter leverandørens anvisning/monteringsvejledning, og sådan at den ikke belyses af armatur eller anden belysning. Fotocelle må ikke placeres under træer eller andet, som skygger for dens funktion (der skal være frit udsyn til himmelrummet fra fotocelle). Fotocelle orienteres som hovedregel mod NØ.

Passus medtages, hvis der skal etableres skab til kommunens anlæg.[Kontakt leverandøren for vejledning i idriftsætning af styresystem.]

3.22 Kabelgrav

Arealer hvor der skal udføres kabelgrave skal fotoregistreres før arbejdet påbegyndes.

Kabelgrave skal primært placeres i mastetracéen og følge vejens tracé. Kabel nedgraves i samme dybde i hele tracéet.

Parallelle kabler fremføres i fælles kabelgrav nedlagt med en minimumafstand svarende til 2 gange største kabeldiameter.

Kabelgrave skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i DS 475. Nedgravningsdybden er bestemmende for, om der skal anvendes markeringsbånd eller kabelbeskyttelse i form af afdækningsplade:

Markeringsbånd Kabelgrave skal have en dybde og bredde, der sikrer, at kabler udlægges mindst 0,70 m under terræn. Bunden af kabelgrav skal afrettes jævnt, og der skal udlægges minimum 0,05 m grus. Når kabler er udlagt, udlægges 0,10 m grus ovenpå. Markeringsbånd skal udlægges ca. 0,20 m over kabel. Der skal anvendes røde markeringsbånd, med mærkningen "Stærkstrøm" eller lignende tekst, hvori ordet "Stærkstrøm" indgår.

AfdækningspladeKabelgrave skal have en dybde og bredde, der sikrer, at kabler udlægges mellem 0,35 og 0,70 m under terræn. Bunden af kabelgrave skal afrettes jævnt, og der skal udlægges minimum 0,05 m grus. Når kabler er udlagt, udlægges 0,10 m grus ovenpå. Afdækningsplade skal udlægges ca. 0,10 m over kabel. Der skal anvendes røde afdækningsplader, med mærkningen "Stærkstrøm" eller lignende tekst, hvori ordet "Stærkstrøm" indgår.

3.22.1 Underføring/krydsning


Indvendig rørdiameter skal være minimum 40 mm og minimum 50 % større end kablets eller kabelbundtets diameter.

Krydsning af kørebanearealer på større veje kan udføres som styret underboring med rør i minimum 1,5 m dybde under vejbane eller ved udlægning af rør i kabelgrav i minimum 0,70 m dybde. Vejmyndighedens accept af metode skal indhentes inden udførelse.Krydsning af mindre veje eller andre mindre befærdede arealer kan udføres som styret underboring eller ved udlægning af rør i kabelgrav i minimum 0,70 m dybde. Vejmyndighedens accept af metode skal indhentes inden udførelse.

3.22.2 Tilfyldning og reetablering

Tilfyldning skal ske med opgravet materiale. Bygherren kan kræve, at kun visse af de opgravede materialer genanvendes.

Jord, der ikke er egnet som tilfyldningsmateriale, skal bortskaffes/udsættes efter bygherrens anvisninger/monteringsvejledning.

Tilfyldning skal ske i lag af højst 0,20 m tykkelse, og hvert lag skal komprimeres omhyggeligt.

Befæstede arealer, så som fliser, brosten og asfalt, samt ubefæstede arealer, så som græs skal overalt retableres til samme stand, som de blev modtaget, inden arbejdet blev påbegyndt.

Retablering af græsbesåede arealer skal ske med en græsfrøblanding, der forud er forelagt bygherren.

Muldbeklædte og græsbesåede arealer skal være planeret og renset for sten >30 mm.

3.22.3 Overskudsjord

I medfør af Lov om forurenet jord, LBK nr. 1427 af 4. december 2009, betragtes alt jord fra offentlige veje som forurenet. Der henvises til AT-Vejledning D.2.23.

Overskudsjord fra opgravning til fundamenter, kabelgrav og lignende er at betragte som vejjord. Vejjord er defineret som jord og fyldmaterialer beliggende mellem kørebane og vejskel.

Vejjord, der afrømmes, skal anbringes i et midlertidigt depot. Håndtering af overskudsjord aftales med tilsynet.

Entreprenøren skal bortskaffe alt overskudsjord. Vejledningen kan findes i LBK nr. 1427 af 4. december 2009 og BEK nr. 1479 af 12. december 2007.

3.23 Fundering

Fundering omfatter jordarbejde vedrørende udgravning og tilfyldning for opsætning af master, herunder udgravning til præfabrikerede fundamenter eller udgravning til og støbning af betonfundamenter.

3.23.1 Fundament


Fundamenter monters efter leverandørens anvisninger/monteringsvejledning. Fundamenter for eftergivelige master skal placeres efter leverandørens anvisninger/monteringsvejledning dog maks. 10 centimeter over færdigt terræn.

Overkant af in- situ støbte fundamentet skal placeres mellem 20-30 centimeter under færdigt terræn.

Fundamentbolte beskyttes med fedthætter efter justering.

3.23.2 Udgravning og tilfyldning

Udgravningen skal være så stor, at der kan foretages komprimering af fyldmaterialet, uden at mastens overflade eller fundament beskadiges.

Udgravning skal foretages umiddelbart før opstilling af mast, så huller er åbne så kort tid som muligt.

Der skal udgraves indtil hullets bund er fast og stabil. Herefter reguleres bunden af hullet med stabilt grus til den nødvendige dybde.

Der skal udføres en effektiv komprimering omkring fundamentet. Tilfyldning udføres med velegnet materiale i lag á maks. 0,20 m.

Jord, der ikke er egnet til tilfyldning, bortskaffes.

Det øverste tilfyldningslag bestemmes af retableringen.

3.24 Elarbejde

Elarbejdet skal udføres af autoriseret el-installatør i overensstemmelse med Stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser.

Jordkabler mærkes i bestandig udførelse ved tilslutning til masteindsats eller skab med nummer på el-gruppe samt om kabel er til- eller afgående.

Entreprenøren skal etablere stikkabel mellem det af netselskabet anviste tilslutningsskab (tilslutningspunkt) og vejbelysningsskab (aftagepunkt).

Entreprenøren skal montere elmåler, som leveres af netselskabet.

Entreprenøren skal i rette tid og således at arbejdet ikke forsinkes bestille etablering af elforbrugssted hos netselskabet:<Netselskab><Elvej 7><7777 Elkøbing ><88 88 88 88><www.netselskab.dk>

Bygherren betaler tilslutningsbidraget og forbrug.

Betaleren af tilslutningsbidraget er projektspecifik. Bemærk, at det er betaler af tilslutningsbidraget (adresse i Vejdirektoratet), der skal oplyses, og ikke betaler af forbrug


(Centrale El-Enhed) eller målepunktets adresse (forbrugsstedet). Fremgangsmåden for etablering er beskrevet på vejdirektoratet.dk → Vejsektor → Leverandørportal → Kvalitetsledelsessystem → Administration af elforbrugssteder → Etablering.Nedenstående faktureringsdata oplyses til net-selskabet som betaler af tilslutningsbidraget:

Fornavn / Firmanavn: Vejdirektoratet i <tjenestested> Efternavn / Kontaktperson: <initialer på fagprojektleder (større anlæg) / projektleder (mindre anlæg)>CVR-/SE-nr.: 60729018Gade: <projektspecifik>Gade nr.: <projektspecifik>Postnr.: <projektspecifik>Postby: <projektspecifik>EAN-nr.: 5798000893450

Entreprenøren skal registrere elforbrugsstedet i bygherrens register over elforbrugssteder (Centrale El-Enhed – CEE). Ved oprettelse i bygherrens register udfyldes formularen med følgende oplysninger: I feltet ”Installationstype” vælges ”Vejbelysning”

Feltet ”Aftagenummer” kan efterlades tomt, hvis netselskabet på indberetningstidspunktet ikke har tildelt forbrugsstedet et endeligt aftagenummer

Feltet ”SAP-opgavenummer” udfyldes med ”<Projektets SAP-opgavenummer (ordrenummer)>”

I feltet ”Forbrugsstedets adresse” angives elforbrugsstedets adresse, som meddelt (af entreprenøren) til netselskabet ved tilmelding.

Udførlig vejledning i oprettelse af elforbrugssteder i bygherrens register findes på vejdirektoratet.dk → Vejsektor → Leverandørportal → Kvalitetsledelsessystem → Administration af elforbrugssteder → Etablering.

4 KontrolAlle materialer kontrolleres for skade ved modtagelsen. Ridser, buler, skrammer m.v. på leverede materialer betragtes som beskadigelser, og den beskadigede del skal udskiftes på entreprenørens regning.

Eventuelle defekter, der konstateres under installation eller afprøvningen, på de af entreprenøren leverede materialer, rekvireres og udskiftes ved entreprenørens foranstaltning.

Entreprenøren skal kvalitetssikre det udførte arbejde ved brug af en udførelseskontroljournal og fotografering. Entreprenøren udarbejder kontroljournalen, der skal være opdelt i kontrolpunkter for hver delopgave.

Alle materialer kontrolleres ved modtagelse for ridser, buler og skrammer. Kontrollen dokumenteres i udførelseskontroljournalen.


Belysningsmaster kontrolleres for lodsætning og korrekt orientering. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen.

4.1 Stål


4.2 Aluminium


4.3 Træ




4.5 Plast

Ved modtagelsen skal entreprenøren kontrollere, at de i “Fælles for vejudstyr - AAB” stillede krav er overholdt, hvis plastmaterialet udsættes for sollys og/eller udendørs vejrpåvirkning.

4.6 Beton


4.7 Varmforzinkning


4.8 Anodisering


4.9 Bejdsning


4.10 Maling


4.10.1 Kontrolområde


4.10.2 Måleprocedure (stål)


4.10.3 Acceptkriterium for malingstykkelse (stål)


4.11 Pulverlakering



4.11.1 Kontrolområde


4.11.2 Måleprocedure (stål)


4.11.3 Acceptkriterium for pulverlagstykkelse (stål)


4.12 Tilspændingsmoment


4.13 Svejsning


4.14 Kabelgrav

Dybden af kabelgraven skal kontrolmåles, og det skal kontrolleres, at kabelgraven er afrettet jævnt.

4.15 Elarbejde

Entreprenøren skal ved egenkontrol sikre, at alle kabler og ledninger er uden skader og forsvarligt aflastet for træk.

Herudover skal entreprenøren sikre, at anlægget er fuldt funktionsdygtigt.

Kablernes korrekte placering og nærføring i forhold til andre kabler kontrolleres. Kontrollerne dokumenteres i kontroljournalen og med fotos.

Kabler kontrolleres for korrekt type og dimension. Før tilfyldning af kabelgrav kontrolleres for skader på kabler. Kabelindføringer i fundamenter kontrolleres for skader. Kontrollerne dokumenteres i kontroljournalen og med fotos.

4.15.1 Eftersyn og afprøvning

Eftersyn og afprøvning udføres iht. Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, kapitel 61.Afprøvning af anlægget skal foregå efter 100 driftstimer. Styrings- og reguleringsfunktioner afprøves og indreguleres, og der foretages spændingsmålinger ved vejbelysningsskabe og i anlæggets endepunkter.

Der skal udføres belastningsmålinger på de enkelte faser til dokumentation for ens fasefordeling af belastning.

Alle afprøvningsresultater skal afleveres skriftligt til bygherren inden aflevering.

Det skal kontrolleres at alle kabler er tilsluttet med ens fasefølge. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen.

Masteindsatsens fastgørelse kontrolleres. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen.


Sikringsstørrelser kontrolleres. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen.

4.16 Fundament

De endelig koter til fundamenttoppe og afstande mellem fundamenter skal indmåles. Afvigelser fra projekttegninger skal forelægges for tilsynet.

Fundamenter kontrolleres for korrekt afsætning og montering. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen.

4.17 Tilfyldning og retablering

Det skal kontrolleres, at der er udlagt minimum 0,05 m grus, inden udlægning af kabler foretages. Efter kabellægning kontrolleres, om der er udlagt ca. 0,10 m grus over kablerne. Det kontrolleres, at afdækningsplader er udlagt ca. 0,10 m over kablerne.

Det skal kontrolleres, om komprimeringsgraden af tilfyldningsmaterialet er mindst lige så god som den omgivende jordmasse, således at der ikke på et senere tidspunkt optræder sætninger af tilfyldningsmaterialet. Det skal kontrolleres, om retableringen af arealer svarer til samme stand som de omgivende arealer.

Retablering af ledningsgrave skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i DS 475.

Det skal kontrolleres at tilfyldningen udføres korrekt i forhold til opbygning. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen.

Korrekt placering af afdækningsplade kontrolleres. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen.

Komprimering af tilfyldning omkring master skal kontrolleres. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen og med fotos.

4.18 Montering

Hvis der i forbindelse med montering konstateres skader, skal disse registreres med henblik på en senere udskiftning af de beskadigede dele eller reparation afhængig af skadernes art og omfang.

Belysningsmaster kontrolleres for lodsætning og korrekt orientering. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen.

5 DokumentationHvis et dokument omfatter flere varianter end leveret, skal den anvendte variant være tydeligt markeret.

Alle dokumenter skal være udfærdiget på dansk eller engelsk. Al dokumentation skal afleveres til bygherren.

5.1 Komponenter med CE-mærkning

Nedenstående dokumentation af materiel fremsendes til bygherrens rådgiver. Eventuelle bemærkninger til dokumentationen skal være afklaret, før bestilling påbegyndes.


5.1.1 Mast

Ydeevnedeklaration (Declaration of Performance – DoP)

Tegning af det testede system, som viser alle komponenter i systemet, inkl. dimensioner og tolerancer (tegninger kan være en del af monteringsvejledningen)

Monteringsvejledning

Vedligeholdelsesmanual (denne skal tydeligt beskrive proceduren for vedligehold – eller at der ikke kræves vedligehold).

Entreprenøren skal være indstillet på, at bygherre ved en stikprøve, vil rette henvendelse til producenten med henblik på at få fremsendt testrapporten (for eftergivelige masteprodukter).

For masteprodukter, der anvendes som kombimaster, skal der udover ovenstående fremsendes følgende oplysninger: Dimensioner af den ekstra lugeåbning

Erklæring på at den ekstra lugeåbning ikke svækker mastens bæreevne.

5.1.2 Præfabrikeret beton- og stålfundament

Ydeevnedeklaration (Declaration of Performance – DoP)


Vedligeholdelsesmanual (denne skal tydeligt beskrive proceduren for vedligehold – eller at der ikke kræves vedligehold).

5.1.3 Armatur

EF-overensstemmelseserklæring (EC Declaration of Conformity – EC DoC)


Vedligeholdelsesvejledning

Datablad, der skal indeholde specifikation af nedenstående parametre. Enheder er angivet i parentes

Dimensioner, inklusiv tolerancer (m) Vindfladeareal (m2) Masse (kg) Materialetyper i armaturhus, afskærmning og optiske komponenter Overfladefarve (RAL) Kapslingsklasse (IP-klasse) Beskyttelsesgrad (IK-klasse) Afskærmningsklasse (G-klasse) Blændingstalsklasse (D-klasse) Lysstrøm (lm) Den brugbare median levetid, L70 (Median Useful Life) Procent udfald ved median levetid, AFV (Abrupt Failure Value)


Farvevariation (MacAdam-trin eller Δu’v’), initialt og vedligeholdt (6000 timer) Korreleret farvetemperatur (K) eller farvekoordinatsæt (u’;v’) Farvegengivelsesindeks, Ra

Omgivelsestemperatur, tq relateret til armaturets ydeevne (°C) Lysudbytte (lm/W) Forsyningsspænding (V) Effektoptag (W), initialt og gennemsnitlig i levetid Isolationsklasse Effektfaktor (cos φ) Transientbeskyttelse i differential- og common mode (kV/kA) Styrings- og kontrolfunktioner

Lysfordelingsfil i EULUMDAT-format.

5.1.4 Masteindsatse




Dimensioner, inklusiv tolerancer (m) Masse (kg) Materialetyper Kapslingsklasse (IP-klasse) Isolationsklasse Kabeldimensioner for tilgangsklemmer og afgangsklemmer (mm2). Nominelle afledestødstrøm, In i differential- og common mode (kA) Maksimale konstante driftsspænding, Uc (V) Restspændingen, Up (V).

5.1.5 Kabel



Dimensioner af leder (mm2) Ledermaterialetype Isolationsmaterialetype Kappematerialetype Tilladeligt træk (N/mm2) Bøjeradius Nominel forsyningsspænding (V).

5.1.6 Vejbelysningsskab

Ingen – nødvendig dokumentation leveres af bygherrens leverandør.


5.2 Komponenter uden CE-mærkning


5.3 Drift og vedligehold

Vedligeholdsmanualen skal som minimum indeholde følgende punkter: Materialespecifikation

Specielle krav vedrørende rengøring af overflader, herunder anvisning af rengøringsmidler og -metode

Specielle krav vedrørende periodiske eftersyn

Miljømæssige forholdsregler ved bortskaffelse.

5.4 Udførelse

Data skal afleveres til bygherren i underskrevet stand senest ved arbejdets aflevering. I modsat fald er bygherren berettiget til at foretage opmåling for entreprenørens regning.

Der skal afleveres idriftsætningsrapport for eftersyn og afprøvning før idriftsætning iht. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, kapitel 61. Måleinstrumentet skal være sporbart, og resultatet af målingerne skal være en udskrift fra måleinstrumentet.

For fag-/hovedentrepriser skal medtages nedenstående. Rådgiver definerer formatet, idet rådgiver er ansvarlig for ”som-udført”, hvortil data skal anvendes. [Indmåling af placering af master, fundamenter, skabe, kabler og rør i x-, y- og z-

koordinater, koordinatsystem UTM32-EUREF89 og højdesystem DVR90. Data afleveres i <DSFL, DWG, DGN>-format]

For totalentrepriser skal medtages nedenstående. Entreprenøren kan anvende et valgfrit format. [Indmåling af placering af master, fundamenter, skabe, kabler og rør i x-, y- og z-

koordinater]

Udførelseskontroljournal i henhold til afsnit 4 ”Kontrol”

Idriftsætningsrapport i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6, kapitel 61.

Målinger af det faktiske effektoptag for hver elgruppe og fase. Målingerne skal foretages i ikke-dæmpet tilstand (100 % lysstrøm)

For fag-/hovedentrepriser skal medtages nedenstående. Dokumentationen vil være givet fra rådgiveren, hvis entreprenøren vælger at levere armaturerne, som er forudsat i fagmodellen. [Lystekniske beregninger iht. DS/EN 13201-3, der skal dokumentere, at

belysningsanlæggets fotometriske ydeevne er optimeret jf. kravene i den aktuelle belysningsklasse. Dokumentationen skal omfatte alle relevante snit i hvert område.]

Dokumentation af anlæggets lystekniske ydeevne kan ske ved måling. Målerapport er dog kun relevant for større projekter, da omkostningerne hertil ikke kan retfærdiggøres i mindre projekter. Konsekvensrettes med ”Projektering – SAB”, afsnit 10.2.3 hhv. ”Belysning – YB”, afsnit 2.5.4 ”’Som-udført’-dokumentation”, nederst i punktopstillingen.


[Målerapport, der skal dokumentere, at belysningsanlæggets fotometriske ydeevne er optimeret jf. kravene i den aktuelle belysningsklasse og at de stillede krav til farvetemperatur, -gengivelse og -variation er opfyldte. Målingerne skal være udført af en uvildig tredjepart, der er akkrediteret efter DS/EN 17025. Der skal for hvert område foretages målinger jf. DS/EN 13201-4 af de i den aktuelle belysningsklasse relevante parametre samt af spektralfordelingen.]

6 DimensioneringSupplerende krav anføres ikke.

6.1 Sikkerhed

Udgår.

6.2 Belastninger

Udgår.

6.2.1 Vindlast

Udgår.

6.3 Deformationer

Udgår.

6.3.1 Vandrette deformationer

Udgår.

6.3.2 Lodrette deformationer

Udgår.

6.4 Beregning

Udgår.

6.4.1 Generelt

Udgår.

6.4.2 Stål

Udgår.

6.4.3 Aluminium

Udgår.

6.4.4 Træ

Udgår.

6.4.5 Fiberforstærket polymerkomposit

Udgår.

6.4.6 Beton


Udgår.

6.4.7 Fundering

Udgår.

6.5 Prøvning

Udgår.

Documents

kls.vejdirektoratet.dkkls.vejdirektoratet.dk/_layouts/...id=5163293&filename=Vejbelysni… · Web viewSort tekst med turkis skyggefarve er tekst, der skal tilpasses det konkrete projekt