Kognition & Bevidsthed - barfod.files.wordpress.com · Department of Psychology Kognitionspsykologi Kognition & Bevidsthed Copenhagen 2009 Dias 1 Thomas Alrik Sørensen Center for

Department of Psychology

Kognitionspsykologi

Kognition & Bevidsthed

Copenhagen 2009 Dias 1

Thomas Alrik Sørensen

Center for Visual CognitionKontor 03.4.403a

Træffetid: efter tolv

Program

Del 1: filosofiskIntroduktionSubstansBegreber og definitionLette og vanskelige problemer ved genstandenFlagermus og zombier

Del 2: empirisk


Copenhagen 2009Dias 2

Del 2: empiriskBlindsightAwarness and attentionKapacitetsbegrænsninger TVABevidsthedens funktion

Del 3: ekstraJulespørgsmål

Tre central spørgsmål

Hvad er bevidsthed?• Hvad henvises der til når vi taler om det at være bevidst

• At vi er vågen?• At vi oplever?

• Hvor er bevidstheden lokaliseret og hvad er dets delelementer?

Selvet• Hvad er selvet?



• Hvad er selvet?• Hvad mener vi når vi siger at vi har et selv?

• Hvor er det og hvem/hvad har det?

• Er selvet en fast kerne eller konstitueres det hele tiden på ny?Fri vilje• Har vi overhovedet en fri vilje eller er den determineret af vores

hjerne?

Men før vi tager hul på spørgsmålet om bevidsthed bør vi kort tale lidt om substans og videnskab …

Substans(er)?

Inden vi starter bør vi stille et grundlæggende filosofisk spørgsmål:

Hvad er verden lavet af ?

Typisk taler vi her om:• Materie (fysisk stof)• Ånd (psykisk stof)



• Ånd (psykisk stof)

Dette er centralt, da udgangspunktet i mange diskussioner om bevidsthed ofte tager afsæt i en overbevisning om substans

Monisme

Materialisme

Idealisme

Neutral

Dualisme

Substans

Egenskabs

Folk psychology

There's Something About Mary- dualist eller monist?

Copenhagen 2009Dias 5Oplever Mary noget nyt, når hun for første gang ser en rød blomst?

Thought experiments


Videnskab

Her søger vi objektivt, at beskrive fænomener i verden:• Empiridreven• Replikerbar• Kritisk

Bevidstheden er af natur subjektiv – vi kan sige, at vi har en privilegeret adgang til fænomenet. Mao. Der er ikke andre end os selv der har adgang til vores egen bevidsthed.



end os selv der har adgang til vores egen bevidsthed.

Derfor vil mange se følgende som en grundlæggende problemstilling:

Hvordan gør vi noget der er ontologisk subjektivt tilgængeligt for en objektiv videnskab – da det jo er grundlæggende anderledes end det er, at studere en sten eller en plante?

Problemstillinger

Et ontologisk problem•Hvad er bevidsthed?

Et epistemologisk problem•Hvad kan vi vide om bevidsthed?


Et definitorisk problem•Hvad mener vi egentligt med begrebet bevidsthed?

Et metodologisk problem•Hvordan kan vi (objektivt) undersøge bevidsthed, som jo har en subjektiv natur?

Lette og vanskelige problemer

Forklaringskløften eller the explanatory gap (Levine, 1983)

Nemme problemmer:• Hukommelse• Opmærksomhed• Perception


• Perception• Kontrol• Verbal reportering• Søvn

Vanskelige problemer:• Oplevelse / “What it is like” / Kvalia (Qualia)• Eller hvorfor kognitive funktioner lader til at gå hånd i hånd med en indre oplevelse?

What is it like to be …

… a batForestil jer, at I er flagermus

• Flyver rundt efter mørkets frembrud• Navigere ved hjælp af sonar

Måske er det lidt ligesom at se?


Daredevil (2003)

What is it like to be …

… a batForestil jer, at I er flagermus

• Flyver rundt efter mørkets frembrud• Navigere ved hjælp af sonar

Måske er det lidt ligesom at se?

Men dette vil stadigt være jer der


Men dette vil stadigt være jer der forestiller jer hvordan det er, at være en flagermus

Selv hvis vi kunne forvanle os til flagermus, ville dette stadigt være os der var forvanlet

Vi kan således aldrig finde ud af hvordan en flagermus oplever verden ...

Subjektivitet og Kvalia

Kvalia er “private” og “ineffable” Private: Forestil jer duften af friskbrygget kaffe – Den oplevelse er tilsyneladende langt fra en forklaring om hvordan kemikalier påvirker receptorene i næsen.


påvirker receptorene i næsen.Ineffable: I kan tage fejl med hvad I ser

... men I kan ikke tage fejl af jeres oplevelse

The world


… and Zombies

For at illustrere hele ideen med kvalia bruger Chalmers metaforen om en Zombie …

Nej nej … Her er ikke tale om den klassiske Hollywood Zombie –men derimod en filosofisk Zombie

Min zombie-tvilling vil i alle henseende være lig mig, adfærdsmæssigt vil der ikke være nogen forskel på os.

Selvom man ikke vil kunne kende mig fra min zombie-tvilling, der vil dog være én afgørende forskel på min tvilling om mig



vil dog være én afgørende forskel på min tvilling om mig

En filosofisk zombi har ingen kvalia, det er på ingen måde, at være en zombie … ”Det er helt mørkt indeni” for at bruge egne Chalmers ord

Shaun of the Dead (2004)

If physicalism (materialism) is true, then it is not possible for there to be a world in which all the physical facts are the same as those of the actual world, but in which there are additional facts.

Zombies

If P then Q


there are additional facts.

But there is a possible world in which all the physical facts are the same as those of our world, but in which there are additional facts.

Therefore, physicalism is false! (MTT - mode that denies)

¬Q

Therefore ¬P

Zombies

Moody (1994) Conversations with a Zombie

Sutherland (1995) Moody violates the premise for the philosophical Zombie

Patricia Churchland (1996) This just demonstrate the feebleness of thought-


feebleness of thought-experiments

Simple Zombies (SZ) and Zimbos (SZ + self-monitoring)

The Zimbo has higher order (unconscious) mental states of lower order mental states

We are all Zombies …

Blindsight


Behøver mennesket virkeligt at have en oplevelse af verden for, at kunne navigere i den – kunne vi ikke lige så godt være Zombier?

Patienter kan selv om de er kortikal blinde ’gætte’ bedre end chance niveau

Herud fra må vi konkludere, at de har en viden de ikke er klar over – eller rettere de mangler de kvalia der knytter sig til det de ser

Problem: Mig og min Blindsight-tvilling vil opføre os meget forskelligt


forskelligtMen hvad hvis vi kunne finde en super-blindsight patient?

Coma og Locked-in syndromMåske er adfærd et godt

mål for om noget er bevidst?

Grey Walter

Anestesi

Koma


A. M. Owen et al., Science 315 (2007)


Koma

Locked-in syndrom

Vegetativ tilstand

Det vanskeligt problem

1. Det kan aldrig løses• McGinn (1999) Cognitively closed• Pinker (1997) Awareness is beyond our grasp• Nagle (1974) What it is like ...

2. Det skal løses med drastisk nye anskuelser• Chalmers (1996) Brute fact• Clark (1995) Quantum theory – mind is inherent non-local


• Clark (1995) Quantum theory – mind is inherent non-local• Penrose (1989) Consciousness is dependent on non-algoritmic processes (quantum processes)• Hammeroff (1996) Micro tubuli

3. Vi bør løse de nemme problemer først• Crick and Koch – Synchronized binding and NCC

4. Der er slet ikke noget vanskeligt problem• O’Hara and Scutt (1996) Solving the easy problems will change our understanding of the hard

problem• Churchland (1996) Hornswoggle problem• Dennett … there is no problem since there are no qualia

The hard problem

Objective Subjective

Basic notion Science Consciousness


Basic notion Science Consciousness

Ontology Rock, Chair, or Rammstein Consciousness

Epistemology

Rammsteinhas sold over 22 million records

Rammstein is better than

DavidHasselhoff

En definition på bevidsthed

Ned Block (1995) On a Confusion …

Vi har med to typer af bevidsthed:• Fænomenal bevidsthed (phenomenal or P)• Tilgangs bevidsthed (access or A)

Måske kunne der også være andre:



Måske kunne der også være andre:• Selv bevisthed (self or S)• Refleksiv bevidsthed (reflexive or R)

To sidstnævnte er dog nok mere spekulative og mudre måske mere diskussionen end de er med til at afklare den

Block (2007) fastholder skællet mellem A og P

Baars (1997)

“[Consciousness] ... is a facility for accessing, disseminating, and exchanging information, and for exercising global co-ordination and


exercising global co-ordination and control”• Access• Spreading activation• Information exchange• Global coordination and controlThe Theater of Consciousness …

Brain processes

Explicit

Free will

Supervisory Attentional System

Arbejdshukommelsen med et centralt eksekutiv?



Working memory?

”Consciousness is associated with a global workspace in the brain – a fleeting memory capacity whose focal contents are widely distributed … to many unconscious specialized


many unconscious specialized networks … a global workspace can serve to integrate many competing and co-operating input networks”

(Baars & Franklin, 2003)

Working memory?

”Top-down attentional amplification is the mechanism by which modular processes can be temporarily mobilised


processes can be temporarily mobilised and made available to the global workspace, and therefore to consciousness”

(Dehaene & Naccache, 2001)

A og P

Første del har primært omhandlet det fænomenale (P) aspekt af bevidsthed, men hvad med tilgangen (A) som Barrs i højere grad taler om?

Er bevidsthed ikke ”bare” korttidshukommelse eller arbejdshukommelse?• Det vi aktivt har mentalt repræsenteret• Og som vi har tilgang til, således at vi kan rapportere det

Måske kan P sidestilles med tidlige (visuelle) processer, således at P går forud for A …



forud for A …

Helmholtz: Covert attentionSperling (1960)

J H O D

V I R K

Q F X U

B P E S

R V Y G

T F N H

Whole report Partial report

A- og P-bevidsthed

Vi kan forestille os P uden A, men kan vi forestille os A uden P?

Det virker umiddelbart ikke som om vi kan lave en dobbelt dissuciation mellem de to ”systemer”, men i udgangspunktet der dette også blot et konceptuel skel fra Block’s side

A-bevidsthed er det vi har adgang til – det der aktivt i et given øjeblik i korttidshukommelsen … hvor P-bevidsthed er knyttet



øjeblik i korttidshukommelsen … hvor P-bevidsthed er knyttet til det oplevede, kvalitative aspekt

A-bevidsthed lader til at have en klar funktion – hvorimod P-bevidsthed oftest karakterers af en mangel på funktion

Evolution og Zombier … da evolution selektere på baggrund den bedst adaptive adfærd ville en Zombie ikke udvikle bevidsthed

A-bevidsthed ser ud til, at kunne sidestilles kognitive funktioner som eks. opmærksomhed og hukommelse …

Opmærksomhed og hukommelse

Number of passes (white team)

Klar ?

Et andet eksempel – hvad mangler der?

Opmærksomheden er begrænset til omkring 3-4 objekter i en enkelt fiksation



3-4 objekter i en enkelt fiksation(Cowan 2001)

På trods af dette har vi en oplevelse af, at vi ser hele verden• Den blinde plet• Scotoma• Neglekt

Hjernen ”viser os” en sammenhængende historie af den verden der møder organismen – eller vi forventer at møde

Indkodning i VSTM

Tekstbogs model



TVA modellen

TVA



Kapacitet af visuel korttidshukommelse


3

4


0

1

2

Pre-school 2nd grade 4th grade Adult

Letters

Pictures

Skin conductance responses in Iowa gambling task


Could qualia have a functional interpretation?


Grandmother cells


Network re-organization


The world part II

Yes, we have a soul …


But it's made of lots of tiny robots...

Er du bevidst nu?Hvad vil det sige, at være bevidst?Hvad er verden lavet af?Er dyr bevidste væsner?Kan et termometer være bevidst?Hvornår bliver mennesker bevidste?



HELD OG LYKKE TIL JERES EKSAMINER – OG GLÆDELIG JUL

Hvad er bevidsthed?… det er et godt spørgsmål …

Documents

Kognition & Bevidsthed - barfod.files.wordpress.com · Department of Psychology Kognitionspsykologi Kognition & Bevidsthed Copenhagen 2009 Dias 1 Thomas Alrik Sørensen Center for