23
KOMMUNISTISK POLITIK Socialdemokraternes håb s. 2 Vi husker Enver Hoxha s. 3 Til fest for maleraktivisterne s. 4 1. maj 2005 s. 5 Danmark er blevet katolsk s. 6 Paven har blod på hænderne s. 7 “Job-bevis er løsningen” s. 8 Sandra Bakutz løsladt s. 10 Skillelinjer s. 11 Dobbelt amerikansk protest s. 12 De tyske flygtninge var besættelse nr. 2 s. 14 Situationen i Venezuela s. 16 Debat s. 22 EU og illegal arbejdskraft s. 24 Nr. 8 9. årg. 2005 15. april - 28. april Støttepris 12 kr. TEMA: SITUATIONEN I VENEZUELA Demonstrerende irakere på Baghdads Firdos Plads 9. april 2005 - hvor Saddams statue blev væltet 2 år før 2 ÅRS BESÆTTELSE: USA SKAL UD!

KOMMUNISTISK POLITIK - KPnetkpnet.dk/pdf/2005-08.pdf · Frem til sin død fortsatte Enver Hoxha denne principfaste kamp mod alle varianter af revisionismen, indbe-fattet den kinesiske

  • Upload
    others

  • View
    4

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

KOMMUNISTISKPOLITIK

Socialdemokraternes håb s. 2 Vi husker Enver Hoxha s. 3 Til fest for maleraktivisterne s. 4 1. maj 2005 s. 5

Danmark er blevet katolsk s. 6 Paven har blod på hænderne s. 7 “Job-bevis er løsningen” s. 8 Sandra Bakutz løsladt s. 10 Skillelinjer s. 11

Dobbelt amerikansk protest s. 12 De tyske flygtninge var besættelse nr. 2 s. 14 Situationen i Venezuela s. 16 Debat s. 22 EU og illegal arbejdskraft s. 24

Nr. 89. årg.

200515. april -28. april

Støttepris 12 kr.

TEMA: SITUATIONEN I VENEZUELA

Demonstrerende iirakere ppå BBaghdads FFirdos PPlads 99. aapril 22005- hhvor SSaddams sstatue bblev vvæltet 22 åår ffør

2 ÅRS BESÆTTELSE: USA SKAL UD!

Helle Thorning Schmidt skal som socialdemokratisk par-tiformand slå Fogh ved næste valg. Hvis hun har en

politisk linje eller vision er den endnu ikke kommet frem.Hun blev valgt som formand for socialdemokraterne, fordihun var kvinde og ukendt. Det blev imidlertid hurtigt klart, athun var Nyrups og LO-toppens valg, de magtfulde pampereog eurosocialdemokraters valg. Afgørelsen var hårfin, og detstore stemmetal til Frank Jensen viser, at en betydelig del afde socialdemokratiske partimedlemmer ønsker et parti meden politik – og en politik der ligger klart til venstre for Thor-ning Schmidt og Nyrup.

Formandsvalget har efterladt et delt parti – og de mangebekendelser til enhed og besværgelser om det vidunderligepartidemokrati vil ikke kunne hele splittelsen. Den vil omikke andet bryde ud i lys lue, hvis damen fra EU-parlamentetikke leverer varen.

Vil hun så kunne slå Fogh? Måske, for vednæste valg vil endnu flere være villige til at

stemme på hvad som helst for at slippe af medham. Det kapitalistiske Danmark er – bag den offi-cielle selvtilfredshed – et skib i havsnød. Den øko-nomiske krise nåede et lavpunkt i 2002 med envækst på 0,3 pct. Det nuværende økonomiskeopsving, der tog fart i 2004, har trods alle løfterikke bragt flere arbejdspladser. Faktisk er alle Foghs erklæ-rede socialøkonomiske målsætninger mislykkedes. Der haraldrig været flere danskere på overførselsindkomst: 1.8 mil-lioner er nu pensionister, arbejdsløse eller bistandsmodtage-re. Det er 61.000 flere end da Fogh kom til. . Og forholdenebliver ringere for dem alle. Tager man de offentligt ansattemed er 60 pct. af den voksne befolkning direkte afhængig afløn eller en indkomst fra staten.

Men Fogh har en ny plan: Danmark skal blive et Nokia-land. Han har nedsat et ’globaliseringsråd’, som skal

finde ud af, hvordan Danmark undgår at blive en endnu stør-re arbejdsløshedsø i verden på grund af massseudvandring afarbejdspladser til lavtlønslande. Lego er blot det sidste af enlang række, der vil flytte sin produktion fra Billund, Dan-mark til Langtbortistan.

- Der er snakket længe nok - nu skal der træffes beslut-ninger. Og det, vi ender ud med, vil være den største foran-dring og fornyelse af det danske samfund, som er sket i nyeretid, erklærer Anders Fogh Rasmussen i et interview med Ber-lingske Tidende.

- Forbilledet er Finland, meddeler han. Finland er Nokia-land. Et land domineret af én gigantvirksomhed, verdensstørste mobiltelefonist. Fogh vil have et nogle stykker:

- Vi har nydt gavn af flagskibe som Grundfos, Danfoss,Mærsk og Lego for at nævne ikonerne. Det er ikke, fordi viikke har verdensfirmaer, men jeg ser gerne, vi får udvikletlignende industrier inden for nye områder. Der tror jeg, vihar et potentiale, og ethvert samfund har gavn af flagskibe.

Måske Fogh er lidt bekymret for udviklingenmed Mærsk – verdens største og mest alsidi-

ge containerrederi, som i den grad er en del af denglobale amerikanske oliekrig, hvor selskabet haren særlig evne til at anbringe sig i fremskudte posi-tioner sammen med den amerikanske hær. Fornylig tvang ’sikkerhedssituationen’ i Irak Mærsk tilat opgive at drive en havn i Basra-området. Det ersamtidig stødt på vanskeligheder i det olierigeNigeria. Til gengæld er det på vej mod et nyt olie-eventyr – denne gang i det krigshærgede Colombia

- sammen med den superreaktionære regering og det colom-bianske militær, som styres af USA, og som med uhørt bru-talitet bekæmper frigørelsesbevægelserne dér. Den olierigestat i Sydamerika indtager en vigtig plads i den danske rede-rigigants fremtidige oliestrategi: Olie, sort af blod.

Måske Fogh er lidt bekymret. For Danmark er Mærsk-land. Borgerligt eller socialdemokratisk.

Det vil næppe vare længe, før den nye socialdemokratiskepartiformand har et modspil klar til Foghs redningsplan forDanmark: Måske det vil foreslå lidt flere eller færre, eller lidtandre selskaber, lidt ændrede investeringsprioriteringer.Fogh skal jo slås af banen!

Indtil videre vil socialdemokraterne leve i håbet.

Redaktionen 12. april 2005

Side 2

KOMMUNISTISKPOLITIK

KOMMUNISTISK POLITIK

- Hver 14. dag -

Arbejdere i alle lande, forén jer!

Centralorgan for

Kommunistisk Politikc/o Oktober ForlagEgilsgade 24, kld.

2300 København S.Tlf. 35 43 49 50.

Arbejderpartiet KommunisterneSkibhusvej 1005000 Odense CTlf: 66 14 89 83

e-mail: [email protected]

Redaktion og abonnementOnsdag og torsdag

15.30 - 17.30Ansvarshavende redaktør:

Klaus Riis

KP’s hjemmeside/Netavisen:

www.kpnet.dkAPK’s hjemmeside:

www.apk2000.dkISSN: 1398-3741

AbonnementspriserHalvår (13 nr.) 275 kr.

År (26 nr.) 450 kr. Betales til

Foreningen Oktober ForlagGiro 1-663-4271

Deadline for indlæg til næste nr.fredag den 22. april 2005

Socialdemo-kraternes håb

Den 11. april 1985 døde Enver Hoxha.Det er 20 år siden – men mindet omden store marxist-leninist og leder afden internationale kommunistiskebevægelse lever stadig. Hans skrifterer også i dag en uudtømmelig kilde tilrevolutionær inspiration verden over,et arsenal af marxistisk-leninistiskteori og praksis. Venner som fjenderanerkender, at hans navn og skikkelseer uløseligt forbundet med det alban-ske folks historie.

I mere end 40 år stod han forrest isit folks kamp for at rive det ud afkolonialismens og den imperialistiskeundertrykkelses lænker og føre det indi den moderne verden som en stærk,uafhængig og selvstændig nation, somet stolt revolutionært folk.

Enver Hoxha grundlagde det alban-ske kommunistparti og folkets befriel-seshær under den italienske fascistiskebesættelse og sikrede, at både italie-nerne og de efterfølgende nazi-tyskereblev fordrevet fra Albanien. Det varikke Den Røde Hær, der befriedeAlbanien, det var ikke England ellerUSA, der kunne etablere sig – som iGrækenland, hvor resultatet blev enborgerkrig, som imperialisterne vandt.Resultatet blev grundlæggelsen afFolkerepublikken – og at et virkeligtsuverænt Albanien kunne slå ind påden socialistiske opbygnings vej.

Det var karakteristisk for Enver Hoxha,at han bekæmpede og tilbageviste alleforsøg fra udenlandske magters side påat bruge Middelhavslandet Albanienmed dets centrale placering – ikkemindst under den kolde krig mellem’vest’ og ’øst’ – i deres eget spil. Titoog Jugoslavien søgte at indlemmeAlbanien som en af Jugoslaviens repu-blikker. Enver Hoxha afviste det – tilgavn for Albaniens udvikling. Titois-terne forhindrede en løsning på proble-mer med af den albanske Kosova-pro-vins, som blev et bytte for storserbisknationalisme. Enver Hoxha afviste påden anden side at gennemtvinge ensammenslutning af Kosova med Alba-nien, og kæmpede i internatilistisk åndfor en fredelig løsning af spørgsmålet.

Sovjetrevisionisterne under Hrust-jov ville gøre Albanien til et militærtknudepunkt for dets middelhavsflåde –og Albanien til en ensidig specialiseretnation a la Cuba med tobakken. EnverHoxha kæmpede for en alsidig udvik-ling og modernisering af industri, land-brug og hele samfundet. Albanien skul-le ikke risikere at blive afhængig afnogen stormagt – og havde (eller fandt)ressourcerne til at stole på egne kræfter.

Det var Enver Hoxha, der indledte denstore ideologiske, politiske og organi-satoriske kamp mod den moderne revi-sionisme, der slog rod i SovjetunionensKommunistiske Parti efter Stalins død.SUKP forsøgte at påtvinge den interna-tionale kommunistiske bevægelse sinnye linje for samarbejde med imperia-lismen, alliance med socialdemokratietog klassesamarbejde i de kapitalistiskelande. På møderne i Moskva for dekommunistiske partier og arbejderpar-tierne i 1957 og 1960 gennemførteEnver Hoxha et forsvar for marxismen-leninismen og en afsløring af denmoderne revisionisme, som var histo-risk, og som den aldrig overvandt. Hanpåviste, at revisionisme førte til atrevolutionen blev stoppet og en proces,som førte til kapitalismens genrejsningblev resultatet i alle de tidligere socia-listiske lande, som fulgte den revisio-nistiske vej – og at konsekvensen foralle de tidligere kommunistiske parti,

som opgave marxismen-leninismen ogantog den moderne revisionisme somideologisk og politisk platform måtteudvikle sig til reformistisk, socialde-mokratiske partier. Denne proces kul-minerede i årene omkring murens fald.

Frem til sin død fortsatte EnverHoxha denne principfaste kamp modalle varianter af revisionismen, indbe-fattet den kinesiske revisionisme ogden såkaldte Mao Zedong-tænkning.Enver Hoxha og Albaniens ArbejdetsParti spillede en væsentlig rolle i(gen)opbygningen af den internatio-nale marxistisk-leninistiske, kommu-nistiske bevægelse efter den splittelsesovjetrevisionisterne gennemførte.

Socialismen er massernes værk. Det erarbejdere og bønder, den revolutionæ-re ungdom som bygger den. UnderEnver Hoxha udvikledes en langrække metoder til at sikre arbejder-klassens kommandoposter og kontrolmed samfundet og udviklingen – ogfor at forhindre at borgerlige og revi-sionistiske elementer eksproprierederevolutionens resultater og gennemfør-te en kontrarevolution. Fra en halvfeu-dal og næsten middelalderlig situationblev Albanien et moderne, verdsligt,revolutionært og socialistisk samfund.Gangstervæsen, prostitution, narkoti-ka.ukendt. Enorme skridt blev taget tilat sikre kvindernes ligestilling; demiddelalderlige blodfejder, de arran-gerede ægteskaber og alt det forsvandt.Analfabetismen blev udryddet, leveal-deren fordoblet. Der blev bygget ikkebare fabrikker, men skoler, børneha-ver, vuggestuer, sundhedsklinikker oghospitaler over hele landet.

Det var et gigantisk værk, som reak-tionen i udlandet og i Albanien arbejdehårdt på at omstyrte. Det lykkedes efter1989. Resultatet kender alle: pyramide-spil, narko, gangsterkapitalisme.

For albanerne og for arbejderneverden over gælder det samme: EnverHoxhas vej er den vej, der fører ud afden gamle verden og over i den ny,socialismen. Det er marxismen-leni-nismens vej.

Klaus Riis

Side 3

Vi husker Enver Hoxha

KOMMENTAR

Side 4Aktion og protest

For første gang siden maling-aktionenmod Fogh og Per Stig på Christians-borg træder de to aktivister bag aktio-nen nu frem og henvender sig direktetil offentligheden. Og det med en ind-bydelse til fest.

Anledningen er en masse-indsamlingtil at dække bøder, erstatning ogsagsomkostninger i forbindelse medretssagen mod aktivisterne. Den endeli-ge dom over de to aktivister, Lars Gre-naa og Rune Eltard-Sørensen,lød påvold mod embedsmand i funktion oggroft hærværk hvilket blev takseret tilfængelsstraffe på tre og fire måneder.Den samlede regning for aktionen er nuopgjort til 200.000 kr. og det er de pengesom nu skal findes ved hjælp af støtte-arrangementer og privat indsamling.

Fredag den 15. april fra kl. 17 indby-des der til et enormt arrangement iUngdomshuset på Nørrebro med detbedste inden for hip hop, raggae, dancehall og elektro. Der står ingen organisa-tion bag arrangementet. Det er udeluk-kende arrangeret af de to aktivister ogderes venner.

- Lad os feste sammen og fortællemagthaverne at bøder og fængsel ikkestopper folkets tørst efter fred og ret-færdighed, siger Lars Grenaa.

- Aktionen på Christiansborg koste-de kassen. I stedet for at tage et lån ibanken vil vi hellere holde en fest forsamle ind. Så for folk også noget forderes penge , mener Rune Eltard-Sørensen.

Alle til arrangementet arbejder, spiller

eller medvirker gratis og alt overskudgår til at betale erstatningskravet på200.000 kr.

Det er lykkedes at få et fantastiskprogram op at stå.

Allerede fra om eftermiddagen vilAnne-Marie Helger og venner stå påscenen. Hanne Reintoft kommer forbifor at støtte. Det samme gør BenteHansen og Vigga Bro..

Blandt de kunstneriske og musikal-ske sceneindslag er også Billy Koppelog Frank Hasselstrøm fra Catbird,sangskriveren Rasmus Nøhr, den stærktroste Kenneth Thordal og digteren ogscenejongløren Gordon Inc.

Her vil også være folkekøkken oglotteri for hele familien.

Fordelt på tre etager vil mere end 20dj’s, bands, rappere og soundsystemsgive den gas hele natten fra kl. 21. Hermedvirker blandt andre RubA’Dub,Organiseret Riminalitet, Ras Money,Universal Soundsystem, Ole D og PerV, DameUlove, MHM ONE, All Prop-het Sound, Looney Teknix, DJCARS10, Miraculix Galarsystem, DJMixMas & DJ Bambino.

Skvulp præsenterer junglefest i kæl-deren feat: Nico Defrost, Ane, TheSeducers, Melk DJ’s, DJ Abekat,Andreas Bennetzen. Visuals og andenudsmykning af: Remix The World

Det foregår altså fredag den 15 april iUngdomshuset, Jagtvej 69, 2200 Kbh.N.

Entreen er 50 kr.

Er du forhindret i at komme, så støtalligevel maleraktivisternes indsamlingved at indsætte et beløb i Den DanskeBank

Reg. Nr. 0978 konto nr. 4355 143 546

Verden er et kaos af krig, eksploderen-de fattigdom og voksende undertryk-kelse – og den gennemsyres af arbej-dernes og folkenes protest og mod-stand mod monopolernes, imperialis-mens og militærmagternes hærgen.

Foghs og Mærsks Danmark haranbragt sig i frontlinjen på den ameri-kanske imperialismes og den globalereaktions side som deltager i den rigeverdens krig mod verdens fattige. Ind-adtil fører Foghs krigsforbryderrege-ring en uerklæret krig mod arbejderne,mod ungdommen, mod indvandrerne,mod det store flertal. Kommunalrefor-men, ’velfærdskommissionen’, EU’sservicedirektiv og mange andre nylibe-rale tiltag er en del af den borgerligeoffensiv.

Efter folketingsvalget i januar stårkampen nu ikke kun ved stemmeurner-ne, men på gaderne, arbejdspladserneog uddannelsesstederne.

Stop besættelsen af Irak –De danske tropper hjem NU!

Som en af Bush’s nærmeste allierede ikrigen om olie og verdensherredømmehar Danmark soldater i Irak og Afgha-nistan og overalt, hvor Mærsk harinteresser og den amerikanske præsi-dent kalder. USA og dens allierede, fraIsraels Sharon til Blair og Fogh, er for-enet i en reaktionær imperialistiskverdensfront, som er hovedkilden tilden globale uro. Danmark er deltager ien ulovlig krig, en kolonialistisk besæt-telsesmagt.

Vi støtter folkenes berettigede mod-

Anne Marie Helger og Hanne Reintofttil fest med maleraktivisterne

Fredag den 15. april kl.17 – hele natten i

Ungdomshuset, Jagtvej

1. maj 2005

- mod Fogh,

Lars Grenaa (TV) og Rune Eltard-Sørensen ved løsladelsen

Anne MarieHelger ogvenner vilogså væreder...

Fælles kamp mod kapitalen!

MOD BUSH, FOGH og EU!Træk de danske tropper hjem NU! Stem NEJ til unionsforfatningen!

ARR.: RØD 1. MAJ KOMITEEN co. OKTOBER BOGCAFÉ SKIBHUSVEJ 100

KAPAUTROPICALDEM VI ELSKER

PROGRAM KL. 12.00-17.00

For et frit Irak og PalæstinaStøt folkenes modstand mod besættelseBekæmp imperialismen

Invester i liv og velfærd - ikke i krig og EUNej til privatisering og slavearbejdsmarkedSocialisme er fremtiden

Talere:RINA RONJA KARI,Folkebevægelsen Mod EU

ULLA RØDER,International Fredsaktivist

OMAR DHAHIR,Komiteen For et Frit Irak

JAN NIELSEN,APK,Arbejderpartiet Kommunisterne

SAMER RAHMAN,Palæstinenser i Odense

LASSE NØRBO,DKU,Kommunistisk Ungdomsforbund

Underholdning:

Side 51. maj 2005

1. mmaj ppå DDen RRøde PPlads ii FFælledparken13-117.30 bbag ffrimurerlogen

Stop BBush, FFogh oog EEU!Træk dde ddanske ttropper hhjem NNU! SStem NNej ttil EEU-ttraktaten!

Ulla Røder, fredsaktivistSammi Alaa, formand for Komiteen for et Frit Irak

Cathrine Pedersen, formand for DKUMartin, Folkebevægelsens Ungdom mod EU

Bo Richardt, FredsvagtenDorte Grenaa, formand for AKP

Highway Child, Rock’n RollMarie & Eva, a capella

Christian SievertOle D fra Sund Fornuft og DJ Turkman Souljha

Arrangører: Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU)og ArbejderPartiet Kommunisterne (APK)

standskamp – og kræver et stop forbesættelserne af Irak, Palæstina,Afghanistan o.s.v. Det er en afgørendeopgave at få stoppet krigspolitikken ogfå stillet de danske krigsforbrydere tilregnskab.

På vej mod’Europas Forenede Stater’ -

Stem Nej til unionsforfatningenden 27. september

Unionsforfatningen skal bane vejen for’Europas Forenede Stater’ i monopo-lernes billede. For at det gamle koloni-Europa i det 21. århundrede igen kanblive en imperialistisk supermagt. For-fatningen præciserer, at EU også er enmilitærunion – og forpligter alle med-lemslande til stadig oprustning. Mål-sætningen om at være ’verdens mestkonkurrencedygtige økonomi i 2010’skal gennemføreres gennem privatise-ringer, udliciteringer, ’servicedirekti-ver’, ’brugerbetalinger’ o.s.v. på arbej-dernes bekostning, ved at presse real-lønnen ned og barbere alle sociale ord-ninger og tilkæmpede rettigheder yder-ligere væk, fra pensioner og arbejdsløs-hedsunderstøttelser til sundhedsvæsenog uddannelser. Det er Foghs politik påunionsplan.

Invester i liv og velfærd –ikke i krig og EU

Nej til privatiseringog slavearbejdsmarked

Arbejderne og folkene verden rejsersig til kamp med masseprotester ogstrejker – i de besatte lande også medvåben i hånd. Kampen er global – ogfjenden er den samme: al imperialismeog al reaktion.

Arbejderklassens kamp og den fol-kelige modstand i Danmark må udvi-kles til en stærk front mod imperialis-me, nyliberalisme, krig og reaktion.Det er opgaven 1. maj 2005.

Fælles kamp mod kapitalen!Socialismen er fremtiden!

ARBEJDERPARTIETKOMMUNISTERNE

1. maj 2005

Bush og EU

Side 6Det katolske Danmark

Paven døde den 2. april under kulmina-tionen på de kommercielle H.C. Ander-sen-festligheder på 200-årsdagen, ogDanmark blev katolsk. Den polske præ-lat overlevede ikke fejringen af even-tyrdigteren, og det var heller ikke mereend lige, at H.C.A. gjorde det.

Pavens død udløste et religiøst mas-sehysteri i den ’kristne verden’, somikke har noget fortilfælde i nyere tid.Millioner – især italienere og polakker –valfartede sammen med en flok interna-tionale krigsforbrydere og kronedehoveder til Rom for at deltage i den ritu-elle bisættelse. I Polen og Cuba og fleresteder var der landesorg. Millioner afpolakker gik på gaderne. Det hele blevopflammet af det massive elektroniskepropagandaapparat, der gennemtrængerstort set hver eneste krog af kloden.

Hundredvis af Ulla Therkildsen’ermessede i ærbødighed de seneste irrele-vante detaljer fra Peterspladsen før ogefter, at der blev slukket for apparater-ne ved dødslejet.

Kravet om, at Karol Wojtyla blev hel-genkåret med det samme, genlød i Romsgader. De mest fanatiske forventer engenopstandelse om en måneds tid.

Hvad var det, propagandamedierne fej-rede så højt og så længe?

- Johannes Paul vil blive husket forsin rolle i kommunismens sammenbrudi Europa, og for sit ufravigelige forsvarfor traditionelle Vatikan-doktriner somleder for verdens 1,1 milliarder katolik-ker, hedder det i Vatikanets officielledødsbudskab.

Som polsk kardinal og som pavespillede det afdøde kirkeoverhovedKarol Wojtyla en stor og aktiv politiskrolle for at gøre den katolske kirke til etundergravende redskab for den anti-kommunistiske kontrarevolution iPolen og i de tidligere socialistiskelande, godt hjulpet af de regerende revi-sionistiske partier, især det polske. Sompave fastholdt han bl.a. de traditionellekvindeundertrykkende holdninger i denkatolske kirke, modstanden mod abort

og afvisningen af prævention.Vatikanet blev under Johannes Paul

genrejst som et centrum for åndelig ogpolitisk reaktion, som en nær allieretmed den vestlige imperialistiske reak-tion.

Derfor hyldes han af samtlige verdensreaktionære statsledere med krigsfor-bryderpræsidenten George W. Bush ispidsen.

- Den katolske kirke har mistet sinhyrde. Verden har mistet en forkæmperfor menneskelig frihed … en trofastGuds tjener er blevet kaldt hjem, sagdeUSA’s fundamentalistiske præsident.

- Pave Johannes Paul II var eninspiration for millioner af amerikane-re og til mange andre over hele verden… Vi er taknemmelige over, at Gudsendte os sådan en mand, en af Polenssønner, som blev biskop af Rom og enhelt for mennesker i alle aldre.

Den italienske premierminister ogkrigsforbryder Silvio Berlusconi fort-satte:

- Vi er taknemmelige over for detutrættelige og vanskelige arbejde, han iden katolske kirkes navn udførte modalle former for vold, pression ogmoralsk fornedrelse.

- Dette smertelige tab rammer heleden katolske kirke, som han ledte gen-nem dørene til det tredje årtusinde.

Den britiske krigsforbryder TonyBlair glemte ikke det globale perspektiv:

- Verden har mistet en religiøs leder,som nåede folk uanset tro. Han var eninspiration, en mand med en ekstraor-dinær tro, værdighed og mod. Trods ethårdt og vanskeligt liv stod han forsocial retfærdighed og var på de under-tryktes side.

Den israelske premierminister, slag-ter og krigsforbryder Ariel Sharon

bragte sin spirituelle hyldest:- Pave Johannes Paul II …var ikke

alene i besiddelse af stor ånd, menhavde en god en. Selv om han repræ-senterede katolicismen, nåede han medsit talent og personlighed hele det glo-bale fællesskab.

Den danske krigsforbryder AndersFogh Rasmussen sendte et kondolence-telegram, sig selv og dronningen tilVatikanet. Han erklærer, at pavensbetydning for de ‘fredelige omvælt-ninger’ i Polen og de øvrige central- ogøsteuropæiske lande i 1980’erne fortje-ner stor anerkendelse. - Det vil vi huskeham for, siger den katolske Fogh.

Den Europæiske Unions hyldest sav-nedes ikke, selvom Paven ikke fik ind-skrevet kristentroen som det ideologis-ke fundament for Unionen i den ny for-fatningstraktat:

- Johannes Paul II vil blive husketsom en, der spillede en særlig rolle iforeningen af Europa og fremskyndedeidéer om fred og demokrati på vortkontinent, sagde EU-Kommissionenspræsident Jose Manuel Barroso.

Selv det ‘kommunistiske’ Cuba harerklæret tre dages landesorg på grundaf pave Johannes Paul II´s død.

I et brev til Vatikanet skrev Castro, at”menneskeheden vil bevare et bevæ-gende minde om det utrættelige arbej-de, som hans hellighed pave JohannesPaul udførte for fred, retfærdighed ogsolidaritet mellem alle folkeslag”!

Det religiøse bedrag er næsten alt-omfattende. Men så er det officielleDanmark heller ikke rigtig katolsk.Bare reaktionært.

Vatikanet var en nær allieret medden italienske og tyske fascisme indtildens nederlag. Som centrum for reak-tion og antikommunisme blev pave-dømmet genoplivet under den koldekrig. Karol Wojtyla var overhoved forden katolske kirke i 26 år, valgt specieltmed henblik på at fremme regimeskift iØsteuropa. Han tilhørte den sortestefløj af det katolske kleresi, nært knytte-de til det berygtede Opus Dei.

Det er et overhoved for den globalereaktion, der døde.

Danmark er blevet katolskHvem skulle have troetdet? Lige pludselig blevmedierne helt katolske

Side 7Den katolske pave

Johannes Paul II blev pave i 1978, netopda de frigørende 60’ere gled over i denlange politiske nat under Ronald Reaganog Margaret Thatcher. Da de tidlige70’eres økonomiske nedtur begyndte atbide, foretog den vestlige verden etafgørende sving mod højre, og forvand-lingen af en obskur polsk biskop fraKarol Wojtyla til Johannes Paul II var endel af denne større vending. Den katol-ske kirke havde gennemlevet sin egenversion af flower power i 60’erne, kendtsom det Andet Vatikankoncil, og tidenvar nu moden til at tøjle de venstreorien-terede munke, klappeglade nonner oglatinamerikanske katolske marxister. Altdette var sat i gang af en pave – Johan-nes XIII – som de katolske konservativebetragtede som i bedste fald skør, i vær-ste som sovjetisk agent.

Til denne opgave var der brug for en,som var godt trænet i den kolde krigsteknikker. Som prælat fra Polen hyldedeWojtila – som kom fra den måske mestreaktionære udpost for den katolskekirke, fuld af rørstrømsk Mariadyrkelse– nationalistisk fanatisme og glødendeantikommunisme. Årtiers vane med atomgås de polske kommunister havdegjort ham og hans polske medbiskoppertil behændige politiske operatører. Denpolske kirke blev en indretning, somundertiden ikke var nem at skelne fradet stalinistiske bureaukrati. Beggeinstitutioner var lukkede, dogmatiske,censurerende og hierarkiske, fulde afmyter og personkulter. Som mangeandre alter ego’er var de tilfældigvisogså dødsfjender, bundet sammen i endødelig strid om det polske folks sjæl.

I bevidstheden om det magre udbytteaf dialogen med det polske regime varbiskopperne ikke tilbøjelige til lægge etRowan-Williams-agtigt øre til beggesider af den teologiske konflikt, som

rasede i moderkirken. Under et besøg iVatikanet, før han blev pave, blev denautoritære Wojtila skrækslagen oversynet af mundhuggende teologer. Sådangjorde man ikke tingene i Warszawa.Vatikanets konservative fløj, som frastarten havde afskyet Vatikan-konciletog gjort sit yderste for at afspore det, såderfor hen til polakkerne for redning.Da Peters trone blev tom, lykkedes detde konservative at sluge deres aversionmod en ikke-italiensk ypperstepræst ogvalgte én for første gang siden 1522.

Forskanset bag magten begyndteJohannes Paul II at rulle det Andet Vati-kan-koncils liberale fremskridt bag-læns. Prominente liberale teologer blevindkaldt for hans trone til en overha-ling. Et af hans vigtigste mål var atsamle den magt, der var blevet decen-traliseret til lokale kirker, i de paveligehænder. I kirkens første tid valgte læg-mænd og kvinder deres egne bisper.Det Andet Vatikan-koncil gik ikke såvidt, men det insisterede på kollegiali-tets-doktrinen – at paven ikke skulle sessom capo di tutti capi, men som denførste blandt ligemænd.

Johannes Paul anerkendte imidlertidikke ligeværd med nogen. Fra sine tid-ligste præsteår var han berygtet for sinoverdrevne tro på sin egen åndelige ogintellektuelle kapacitet. Graham Gree-ne drømte engang om at se en avisover-skrift, hvor der stod: ”Johannes Paul

kanoniserer Jesus Kristus.” Biskopper-ne blev kaldt til Rom for at modtageordrer, ikke til broderlig rådslagning.Skøre mystikere fra det yderste højreog francoister blev hædret og latiname-rikanske frigørelsesteologer overfuset.Pavens autoritet var så urørlig, at detlykkedes lederen af et spansk præstese-minarium at overbevise sine studerendeom, at han havde pavens personlige til-ladelse til at onanere dem.

Resultatet af magtkoncentrationen iRom var infantiliseringen af de lokalekirker. Kleresiet fandt sig ude af standtil at tage initiativer uden nervøst atkigge tilbage over skulderen mod Denhellige stol. Det var netop på dette tids-punkt, hvor de lokale kirker var mindsti stand til at tackle en krise på en modenmåde, at børnesex-skandalen brød løs.Johannes Pauls svar var at belønne enamerikansk kardinal, som ihærdigthavde dækket over skandalen, med enfornem post i Rom.

Hans pavedømmes største forbry-delse var imidlertid hverken hans del idenne tilsløring eller hans neandertal-ske holdning til kvinder. Det var dengroteske ironi, hvormed Vatikanet for-dømte kondomer – betegnet som en‘dødskultur’ – der kunne have frelstmillioner af katolikker i den tredje ver-den fra en smertefuld aids-død. Pavengår til sin evige belønning med ansva-ret for disse døde. Han er en af de stør-ste katastrofer for den kristne kirkesiden Charles Darwin.

Terry Eagleton er professor i kulturhis-torie ved Universitetet i Manchester.Først offentliggjort i The Guardian.

Paven har blod på hænderneAf Terry Eagleton

En af de størstekatastrofer for den kristnekirke siden Darwin, kalder

denne britiske professor denafdøde Johannes Paul II.

Kommunistisk Politikpå nettet - hver dag

www.kpnet.dk

Side 8Fra arbejdsplads og fagforening

Underbetaling og misbrug af uden-landsk arbejdskraft har to sider: Denlegale og den illegale eller ulovlige.Der har i årevis – også før EU blevudvidet med ti østeuropæiske lande –været stor fokus på den illegale side.Det gælder ikke mindst det officielleDanmark med regering, politikere,presse og fagbosser i spidsen. Der erblevet fremsat løfter og garantier på, atder med østudvidelsen ikke ville findeulovligheder sted.

Alligevel er der – ikke mindst viafagforbundet 3f’s lokale afdelinger –blevet afsløret masser af sager. Disse,som kun afdækker toppen af isbjerget,er til tider ført til doms – med megetmilde domme. Senest har Esbjerg poli-tikreds med en vis stolthed meddelt, atdet er lykkedes at afslutte ti sager.Udgangen på disse blev bøder mellem3.000 og 48.000 danske kroner. Dom-mene står sjældent mål med profitten,der er opnået med misbruget og ulov-lighederne.

Nu har Socialdemokratiet tilsyneladen-de fundet de vises sten, der skal bringeulovlighederne til afslutning:

- Skal man effektivt bekæmpe plat ogbrug af ulovlig udenlandsk eller sortarbejdskraft på det danske arbejdsmar-ked, skal der være papir på et ansættel-sesforhold allerede fra første ansættel-sesdag. I dag kræves beviset først efteren måneds ansættelse, forlyder det frapartiets arbejdsmarkedsordfører JanPetersen som fortsætter:

- Det handler om, at få skilt fårenefra bukkene, så dem, der omgår regler-ne med alle mulige krumspring og fidu-ser, ikke nasser på det store flertal, derfølger love og spilleregler på det dan-ske arbejdsmarked.

Jan Petersen vil fremsætte forslaget iFolketinget. Han finder, at det også vilkomme regeringens fair play-kampag-ne i møde, hvilket indikerer, at han for-

venter tilslutning fra denne kant. Rege-ringen har hidtil afvist forslaget, så JanPetersen håber, at det vil kunne trækkeet flertal med sig uden om den, ”hvisikke de kommer på bedre tanker”.Dette vides endnu ikke, men Jan Peter-sen har til gengæld allerede opnået til-slutning fra i hvert fald dele af fagbe-vægelsen.

I bygningsarbejdernes paraplyorganisa-tion Bygge-, Anlægs- og Trækartellethilses det socialdemokratiske forslagvelkommen:

- Vi mener også, at fordelene er såmange gange flere end de ulemper, derer forbundet med det, siger sekretariats-leder Gunde Odgaard. BAT-kartellethar ved flere lejligheder over for parti-erne bag Østaftalen netop foreslået atkræve ansættelsesbevis fra første dag.

Såvel Jan Petersen som GundeOdgaard peger på, hvad der uomtviste-ligt er rigtigt, at det vil gøre det letterefor politiet at kunne gribe ind over forulovligheder. Statsadvokaten for Sjæl-land har eksempelvis netop underkendt,at politiet kan stoppe arbejdet, hvisudstationerede håndværkere ikke indenfor en kort tidsfrist kan bevise, at arbej-det udføres lovligt.

Alligevel vil forslaget kun være ”et

plaster på såret”. Det vil ingenlundelukke for de mange lovovertrædelser,hvilket de mange milde domme kon-stant frister arbejdsgiverne til at forsø-ge sig med.

Hvad værre er, så er det danskearbejdsmarked gennem de sidste 15-20år ved EU-direktiver blevet undergra-vet. Det sker systematisk og lovligt.Det er eksempelvis muligt for danskearbejdsgivere at entreprenere uden-landsk arbejdskraft i en periode op til athalvt år på deres hjemlands overens-komster – helt legalt!

Det seneste eksempel – som Kommu-nistisk Politik blandt andet beskrev ind-gående i sidste nummer – er det såkald-te Servicedirektiv, også kaldet Franken-stein-direktivet efter kommissær Bol-kestein, der ville tillade alle former fortjenesteydelser udført af udenlandskarbejdskraft til en aflønning efter hjem-landets overenskomster.

EU blev på grund af omfattendedemonstrationer nødt til at tage direkti-vet af bordet i sin nuværende form,men Kommissionen har ikke lagt skjulpå, at intentionerne bliver fastholdt i etnyt mere spiseligt direktiv.

Her tæller et ansættelsesbevis ikkesom nogen trøst. -gri

”Job-bevis er løsningen”En fremrykkelse af

ansættelsesbeviset til førstedag vil standse fup og

svindel med illegalarbejdskraft, erklærer

Socialdemokratiet.

6 litauiske byggearbejdere på vej hjem med tomme lommer. Både legalt ogillegalt udnyttes østarbejdere som slavearbejdskraft og løntrykkere.

Foto: Mikael Hjuler - www.tib.dk

Side 9Fra arbejdsplads og fagforening

LO-konferenceom EU-traktat

Onsdag den 11. maj 2005 holder LOen konference om EU’s nye forfat-ningstraktat med fokus på konsekven-serne for danske og andre lønmodta-gere i EU.

”Formålet er ikke at indlede debat-ten om for eller imod op til en kom-mende folkeafstemning. Formålet er atoplyse om den nye traktats indhold ogat præsentere forskellige vurderingeraf dens virkning for lønmodtagerne.

Konferencen er for medlemmer afLO-forbund. Der er gratis adgang forop til omkring 200 medlemmer (megetgerne tillidsrepræsentanter) af LO’sforbund, så skynd dig at blive tilmeldt,inden det er for sent,” meddeler LO.

Der er afsat en time til debat, hvor-af fire oplægsholdere vil tage sig afen del af tiden.

Over 15 pct. arbejdsløseDe første ti uger af 2005 viste enarbejdsløshed i fagforbundet 3f pånøjagtig 15,4 pct. Til sammenligningvar den gennemsnitlige arbejdsløshedi SiD og KAD i 2004 på henholdsvis11,4 og 10,9 pct. På grund af storesæsonudsving viser erfaringerne, atarbejdsløsheden – specielt inden fordet grønne område og byggeriet – fal-der, når foråret indtræder, men detændrer ikke ved det faktum, at deufaglærte i 3f er hårdt ramt. For helearbejdsstyrken var ledigheden på 6,9pct. i januar.

Tyrkiet mål for udflagningFagbevægelsen og Dansk Industri erenige i vurderingen af, at Tyrkiet er etvelegnet mål for danske virksomhe-der, når de overvejer at flytte produk-tionen:

- Uddannelsesniveauet er højt, ogden ugentlige arbejdstid er høj, menslønnen er meget lav, konstatererBørge Frederiksen, formand for 3f’sIndustrigruppe

- Det er et potentielt stort markedmed 70 mio. indbyggere og en væk-strate på 10 pct., hvilket er højere endKinas, udtaler Henriette Søltoft, afsæt-ningspolitisk chef i Dansk Industri.

Mens lønnen for arbejdere stiger medomkring 3 pct. om året, der med infla-tion og forøgede brugerbetaling medmere betyder, at det står skidt til medreallønsforbedringer, så har direktørergrund til at feste.

Ifølge Jyllands Posten steg lønnenfor direktørerne i Danmarks 17 størstevirksomheder i gennemsnit med godt22 procent fra 2003 til 2004. Til yderli-gere sammenligning kan det nævnes, atmange virksomheder har haft rekord-overskud sidste år.

Fagforbundet HK, som netop har ind-gået overenskomster på det offentligeområde, erklærer, at man næste gang vilforfølge direktørernes ”vej til målet”:

- Det er ikke vores opgave at blandeos i lønudviklingen for direktørerne.Men den almindelige lønudvikling lig-ger jo på mellem tre og fire procent.Derfor går vi ud fra at lønfastsættelsenfor direktører også vil blive afspejlet iden lønudvikling, som resten af medar-bejderne følger. Vi er jo alle fælles om

at skabe de gode resultater ude på virk-somhederne, siger Bjarne Nielsen,næstformand for HK/Privat.

Bjarne Nielsen har tilsyneladendeglemt at fortælle sin kollega iHK/Kommunal, Kim Simonsen, om sitnye syn på overenskomstforhandlinger:

- Det er en knaldgod overenskomst,vi har lavet denne gang, udtaler KimSimonsen på vegne af 70.000 HK’ere ikommunerne.

Blandt de vigtige resultater i den nyeoverenskomst er, at alle ansatte stiger etløntrin, hvoraf en del af lønstigningenkommer fra Ny Løn. Dermed er det sik-kert, at ingen ansatte i kommuner ogamter kommer til at gå ned i løn, når270 kommuner bliver til 100, konstate-rer HK/Kommunal. Et løntrin svarer tilet par kroner mere i timen.

HK’erne var heller ikke klar overden nye strategi, da de blev opfordret tilat stemme JA, hvilket en tredjedel gjor-de. Med en stemmeprocent på 37 vardet nok til et klart JA. -gri

VK gennemførte for godt to år siden’starthjælpen’ for flygtninge og indvan-drere, en overførselsindkomst fjernt frade almindelige, ringe kontanthjælpsy-delser. Filosofien bag ordningen er atunderminere folks eksistens så meget, såde tvinges i arbejde. Problemet er blot,at der ingen arbejdspladser er.

Regeringen har mildest talt ikke haftsucces med ordningen. Alligevel lodbeskæftigelsesministeren i sidste ugeden ganske danske presse meddelte, atordningen havde betydet flere flygt-ninge og indvandrere i arbejde:

- Undersøgelsen viser, at starthjæl-pen tilskynder flygtninge og indvandre-re til at komme i job. Ordningen virkeraltså, sagde Claus Hjort Frederiksen ien pressemeddelelse.

Ministeren ser noget, ingen andrekan se. Han har ét problem med sinudmelding: Den er forkert!

Rapporten, som beskæftigelsesmi-nisteren læner sig op af, konkludererlige præcis intet om, hvorvidt folkkommer i arbejde. Fire ”eksperter”, der

har været med til at lave rapporten –heriblandt formanden for arbejdsgrup-pen – bekræfter alle, at ministerenskonklusioner er forkerte.

Beskæftigelsesministeren forsvarersig med, at antallet af flygtninge, dermodtager ’starthjælp’, er faldet, hvoref-ter han udleder, at de er kommet i arbej-de. Dette er ikke sandt. Flygtninge ogindvandrere mister retten til ’starthjælp’,hvis deres ægtefælle opnår en indtægt.Hvis denne indtægt består af kontant-hjælp, vil ’starthjælpen’ bortfalde, daden er mindre end kontanthjælpen.

Tværtimod viser undersøgelsen, atni procentpoint flere flygtninge modta-ger ’starthjælp’ i forhold til, da flygt-ninge var berettiget til kontanthjælp,oplyser 3f.

Introduktionsydelsen til nyankomneudgør 5.500 kroner om måneden, ogsiden indførelsen af starthjælp og intro-duktionsydelse i 2002 har i alt 8.000mennesker modtaget ydelserne.Ydelserne udbetales nogenlunde kon-stant til 1.000 personer i kvartalet.

Minister lyverom effekt af ’starthjælp’

Lønfest for direktører

Side 10Terrorlove

Retssagen imod menneskeretsaktivis-ten Sandra Bakutz fra Østrig fandt stedi Ankara den 31. marts. Foran retsbyg-ningen var flere hundrede demonstran-ter mødt op med Sandra-bannere ogpolitiske slogans. Til stede var også deca. 20 medlemmer af den internationa-le delegation, hvori deltog et EU-parla-mentsmedlem fra Østrig, en del journa-lister, advokater og græsrødder fra Øst-rig, Grækenland, Skotland, Tyskland,Holland og Danmark. Endvidere varSandras østrigske og tyrkiske advoka-ter til stede. Fra Danmark deltogfredsaktivist Ulla Røder og en repræ-sentant for Internationalt Forum.

Der har i årtier – efter de tre militær-kup i Tyrkiet i 1960, 1971 og 1980 –eksisteret en tradition med, at interna-tionale delegationer møder op til politis-ke retssager i Tyrkiet for at udøve’demokratisk kontrol’. Og den interna-tionale delegation spillede utvivlsomten væsentlig rolle i Sandras retssag. Der

var fra mediernes side vildt stor interes-se for at interviewe repræsentanter fradelegationen og høre vores mening omretssagen og det tyrkiske demokrati.

Anklagen mod Sandra gik på, at hun

tilhørte den illegale tyrkiske organisa-tion DHKP-C (Det revolutionære folksbefrielses parti-front). Denne anklagevar begrundet i to hændelser: 1) Sand-ras deltagelse i november 2000 i endemonstration i Bruxelles imod den

I ‘krigen mod terror’ udviskes forskel-len mellem fredstid og krigstid.

Den nedbrydning af retssikkerheden,der skete under revisionen af straffelo-ven i 2002, den såkaldte ‘terrorpakke’,er udtryk herfor.

Civilsamfundet mister i stigendegrad sin beskyttelse mod statsmagten.Tilvæksten i hemmelige procedurer iretsplejeloven afspejler de nye vilkår.

Retssikkerheden og ytringsfrihedener truet af svævende og elastiskebestemmelser, der baner vej for en højgrad af statslig vilkårlighed.

Sociale og politiske løsningsmodellertrænges i baggrunden af en sikkerheds-politisk strategi med kriminalisering,øget strafudmåling, udvidede politi-mæssige beføjelser og indskrænkningeri borgeres retsbeskyttelse.

Denne sikkerhedspolitiske tendensslår ikke mindst igennem i oprethol-delsen af den globale liberalistiske øko-nomi, der i så mange lande i verdenbetyder øget marginalisering og vok-sende uro.

Den såkaldte ‘krig mod terror’ rettersig mod den folkelige modstand moddenne globale politik.

Magtanvendelse er nutidens interna-tionale horisont. I krigsførende sam-fund som det danske sniger krigen sigind i hverdagen som en omstilling af

mentalitet og vaner. Hidtidige demo-kratiske normer, også retsnormer, ned-brydes.

Foreningen Oprør opfordrer derfor tilgenskabelse og videreudvikling af rets-sikkerheden og ytringsfriheden. Terror-lovgivningen skal ophæves.

‘Terrorlisterne’ skal afskaffes. ‘Kri-gen mod terror’ skal afløses af socialeog politiske løsninger på konflikterne iverden.

På vegne af Foreningen OprørChristina Søby

Patrick Mac ManusJohn Jakobsen

Sandra Bakutz er tilbage i WienAf Irene Clausen

Til forsvar for ytringsfriheden,retssikkerheden og demokratiet

Af Foreningen Oprør

På sit årsmøde i martsvedtog Foreningen Oprør

denne udtalelse:

Protestdemonstration i Ankara ved retssagen

Sandra Bakutz er løsladtfra tyrkisk fængsel - men

sagen er ikke slut

Side 11Bag Kassen

- 125 år? Gispede Hanne.Hun var lige blevet fortalt, at jeg i

weekenden skulle til 125 års fødsels-dag, hvilket hun naturligt nok fandtret fantastisk. Jeg kunne se på hendesskeptiske mine, at hun mellem ørenespekulerede på, hvilken skrøne jeg nuhavde fyret af.

- Den er god nok, bekræftede jeg,men det er ganske vist to personer,der tilsammen fylder 125.

Hanne åndede lettet op. Hun vardejlig fritaget for at spekulere viderepå, hvorvidt vi i Danmark har sågamle mennesker.

Fødselsdagen, som strakte sig over enweekend indbefattet kroophold, bleven succes. Det var første gang, at fød-selsdags”børnene” på henholdsvis 60og 65 år introducerede de gensidigefamilier for hinanden. ”Børnene”,som begge var fraskilte, havde nemligførst fundet hinanden nogle få år tidli-gere via et telefonnetværk.De to sider af den nu samledefamilie havde hver sin bag-grund: Den ene side stamme-de fra, opvokset i og boedestadig i København, mensden anden havde sine rødder idet nordjyske søndenfjords.Selve arrangementet var medstort diplomati lagt midtvejsfor alle parter 12 kilometer fra Frede-ricia på kroen Kryb-i-ly.

Det var med en vis spændt forvent-ning, at de to grene gav hånd og sattesig til samme veldækkede bord. Detskulle vise sig, at en eventuel skepsisover selskabets sammensætning blevgjort til skamme.

Poul, som var konsulent for iværk-sættere, repræsenterede den ypperstedel, hvis man måler det ud fra dengængse opfattelse af erhvervslivetsrangstige. Hvorvidt det var denne posi-tion, der havde givet ham den selvtil-lid, som han udstrålede ved middags-bordet, skal jeg lade være usagt, menhan bestred den ”evne” at forholde sigtil samtlige 14 gæster på én gang. Spe-cielt nød han at gøre sig morsom på sinkones bekostning, hvilket jeg ud fragæsternes almindelige munterhed tol-

kede som lettere harmløst.

Da vi nåede til kaffen, opsøgte minkæreste, Lilian, og jeg det bord, hvorPoul havde slået sig ned. Han var jotrods alt en munter fyr med masser afspræl i. Det viste sig, at vi var de enes-te, der opsøgte hans selskab, hvilkethan var tydeligvis misfornøjet med.Stik modsat mine forventninger varhan dårligt nok i stand til at komme ikontakt med. Han løste sin utilfreds-hed med at fremsætte et forslag, somikke afventede nogen afstemning på,men umiddelbart selv iværksatte (hanvar ikke konsulent for iværksætterefor ingenting): Vi blev straks slåetsammen med nabobordet, som hellerikke blev forespurgt om ideen.

Der gik ikke mange minutter, førhan havde fået spaltet – ikke bordet –men selskabet omkring i to lejre.

- De unge gider jo ikke arbejde,udtalte han bramfrit med en religiøs

sikkerhed. Flere i selskabetså skeptisk på Poul, hvilketfik ham til at dokumenteresin påstand:

- 40 pct. af samtlige lær-lingekontrakter på lands-plan bliver opsagt inden fordet første år.

Da kage og udsagnet varblevet tygget færdigt, blev

der sat spørgsmålstegn ved, hvorvidtdet skyldtes dovne unge eller kyniskearbejdsgivere. Poul var jo med sit før-ste udsagn ikke i tvivl, hvilket hanunderbyggede med, at kyniskearbejdsgivere ikke eksisterer. Detskabte en rimelig højrøstet diskus-sion, hvor der helt klart var slået bromellem de forskellige landsdele. Poulhavde isoleret sig og argumenteredederfor så meget mere voldsomt. Detfik hans svoger Kaj imidlertid lagt endæmper på: - Hvad med din sidstearbejdsgiver? Ham har du da altidomtalt som et svin.

Debatten fandt hen i et fornuftigtleje i takt med Pouls retræte. De togrene af familien havde fundet sam-men. Poul kunne heller ikke høsteopbakning fra ”svigerfamilien”.

Reno

Skillelinjerdaværende tyrkiske udenrigsministerIsmail Cem sammen med to (påståede)medlemmer af DHKP-C – råbende”Morder Cem, du kommer til at betaleregningen”. Beviset var en artikel medfoto i den tyrkiske avis Hürriyet (etfoto, som slet ikke lignede Sandra). 2)Sandras deltagelse i et pressemøde iBruxelles’ internationale pressecentersom repræsentant for støttekomiteenfor Ihan Yelkuvan, en tyrkisk aktivist,der sultestrejkede i et tysk fængsel(påstået medlem af DHKP-C) .

Sandras forsvarers argumenter gik bl.a.på, at beviserne var ikkeeksisterende,og hvorfor skulle retssagen finde sted iTyrkiet og ikke i Bruxelles, hvor ’for-brydelserne’ var begået? Sandra holdten flot forsvarstale, hvor hun fastholdtsin ret til at kritisere og føre kampagnerimod Tyrkiets F-type-isolationsfængs-ler og manglende menneskerettigheder.Hun afviste at tilhøre DHKP-C, menkunne naturligvis ikke vide, hvilkeorganisationer hendes mange samar-bejdspartnere tilhørte.

Statens anklager erkendte beviser-nes svaghed og udsatte retssagen til 1.juni i år – idet anklagemyndighedeninden da vil have tjekket fotoet (origi-nalen) i avisen Hurriyet og have Inter-pol inddraget. Trods henvendelser fraSandras østrigske advokat til det tyr-kiske indenrigsministerium lykkedesdet ikke at få en aftale i hus, somgaranterer Sandras ret til at vende tilba-ge til Tyrkiet (bortset fra retssagen,som hun naturligvis ikke deltager i). SåTyrkiet vil fremover være lukket landfor Sandra Bakutz.

Der var stor jubel over kendelsen:Sandra løsladt. Men vi blev hurtigtskuffede, for Sandra blev kørt direktetil fremmedpolitiet og opbevaret dernatten over og dagen efter fløjet til Øst-rig. Dermed forhindrede det tyrkiskepoliti Sandra i at mødes med journalis-ter efter løsladelsen og fortælle demom fængselsopholdet osv. Samtidigforhindredes Sandras deltagelse i denefterfølgende sejrsmiddag og fest.Også en måde at krænke hendesytringsfrihed på.

Irene Clausen er medlem af Interna-tionalt Forums Mellemøstgruppe

Side 13Side 12

Det er magthavernes mål gennemmonopolet på presse og film og radioog fjernsyn at bestemme menneskenestanker og bedøve hjernerne. Det er ikkebare uskyldig underholdning, ugebla-dene sælger, det er også opium. Det eravisskrivernes job at forgifte sindenemed små daglige doser. At kunne læseer ikke uden risiko; i grosserer-statenkan man læse sig dum.

Løgnen er under kapitalismen envare, som købes og sælges og mangfol-diggøres, en masse-artikel, som frem-stilles industrielt. Det kræver talent atlyve godt og overbevisende. Men talenter til salg. Den talentløse kapitalist kankøbe, hvad han mangler. Der er ikkealene forfattere på markedet, hvis fær-digheder falbydes. Der er også viden-skaben. Psykologerne, som arrangerernervekrigen, eksperter i angst og sug-gestion. I USA har man universiteter

for reklame og professorer i propagan-da. Der er fakulteter for forfalskning oglærestole i løgn.

Det kan forekomme vanvittigt at villestå imod denne magt. At ville udsende etuafhængigt dagblad, en revolutionæravis. Uden midler at ville måle sig medmillionærerne. Ikke at tage mod bestik-kelse i et samfund, hvor alt er til salg. Atvære med dem, som ingenting ejer.

Der er meget, som vil forekommesmåborgeren vanvittigt. Det forekomvel også filistrene forrykt, at den lilleDavid turde tage kampen op med denstore Goliath. Og det forekom de soci-aldemokratiske førere sindssygt og for-færdeligt, at frihedskæmperne underbesættelsen ville vove at modstå Hitlersvældige værnemagt.

Fra ’Arbejderpresse ogpresse-prostitution’ 1954

Portrættegning af Jørgen Buch 19.03.1974

Hans SScherfig 1100 åår

Løgnen er blevet en vare

Anne Feeney fik for nylig omkring 200 amerikanskesygeplejersker til at synge med på sine protestsange:

“Jeg så ud over mængden, der næppe var gammel noktil at huske Reagans tid, og syntes, jeg måtte tilbyde lidtbagggrunds-oplysning,” fortæller Anne, ”og jeg fortsat-te således:

”Dengang var verden et meget anderledes og virkeligtskræmmende sted. Amerika var indviklet i et internatio-nalt slag med en farlig og afvigende fjende, der varbesluttet på at destruere vores levevis. Dette ’ondskabensrige’ foregav at være en ’legitim’ regering, men amerika-nere med rødt blod var for kloge til at blive narret.

F.eks. havde det onde rige valg, men valgene var snyd.Riget blev regeret af udvalgte, og når der var valgkamp,var der kun ringe forskel på kandidaterne, der var hånd-

plukkede af magt-fulde grupper, somvar helt ligeglademed almindeligearbejdende mennes-ker. Resultatet var,at almindelige men-nesker nærede mis-tro til valgene.

Mødrene i detonde rige var nødttil at gå på arbejdeog aflevere deresbørn i overfyldte,underbemandede

børneomsorgscentre.Og skønt det onde rige havde mange aviser og tv-

kanaler, var medierne helt i hænderne på de sammemagtfulde interesser og fungerede næsten kun som sta-tens propaganda-arm. Der gik endog rygter om, at statenproducerede ’historier’, der blev udsendt som ’nyhe-der’, og at der var såkaldte journalister, som faktisk varpå Kremls lønningsliste. Disse ’nyhedshunde’ blevbetalt for at fremme regeringens agenda.

Skønt utilfredsheden var udbredt, var folkelige bevæ-gelser mod regeringen usynlige i nyhederne. Afvigelserblev fortiet og straffet. Millioner af mennesker blevfængslet i det onde rige, og andre, der ikke kunne ind-rette sig under regimet, fik drugs og blev hjernevasket.Folk blev bedt om at udspionere naboerne og rapporterealt mistænkeligt til regeringen.

Og heller ikke her var alting perfekt. Daværende præ-sident Reagans skattestop for de rige havde skabt detstørste kasse-underskud i vores nations historie. Der varfuldstændig ligegladhed i Washington med vores for-ringede miljø. Vores hjemvendte veteraner fik kun lidthjælp fra regeringen, skønt vores militærbudget varsvulmet så meget op, at det blev en trussel mod allevores sociale programmer.

Gud ske tak og lov for, at tiderne er ændret!”David Rovics behøver næppe nogen præsentation. Han

er en af de mest fremtrædende politiske sangere og sang-skrivere i USA i dag. Sangen ’Hvor langt er der her fratil Nürnberg’ er blot en i en perlerække af skarpe skud.

Dobbelt amerikansk protestDavid Rovics og Anne Feeney er to af

de absolutte sværvægtere i amerikanskpolitisk sang.

Amerikansk fagforeningskultur og folke-og protestsangertradition, når den erbedst. Anne Feeney og David Rovics

turnerer i Danmark og Sverige fra d. 18.-31. maj 2005 under overskriften “Et andet

USA er muligt”.

David Rovics solo: Tirsdag den 10. maj – AalborgLørdag den 14. maj – Odense

Søndag den 15. maj – København.

Anne Feeney og David Rovics:Fredag den 20. maj – Fagforeningsarrangement,

Boykot Coca-Cola i KøbenhavnLørdag den 21. maj – Fredsfestival på Karensminde,

Sydhavnen København

Søndag den 22. maj – Göteborg, SverigeMandag den 23. maj – LO-skolen Helsingør

Fredag den 27. maj – Sundsvall , SverigeLørdag den 28. maj – Stockholm, Sverige

Søndag den 29. maj – Malmø, med Jan HammarlundMandag den 30. maj – Odense

Der forhandles om aftaler i Århus og Randers.Listen bliver opdateret på nettet her:

www.booking.prognet.dk

Turné-planen ser for nærværende sådan ud

Hvor llangt eer dderherfra ttil NNürnberg?

Af DDavid RRovics

Er der et flag på dit husOg et flag på din bil

Og et mærke på din postkasseMed stjerner og tremmerStøtter du præsidenten

Og krigen om olieSynes du, dine sønner hører til

Der, på andres jordHvor langt er der herfra til Nürnberg?

Hørte du om FallujaOg de hundred tusind døde

Hørte du om torturenI aviserne, du læste

Foregav du, det var ligegyldigtGav du nogle få dårlige mænd skylden

Troede du dine ledereIkke ville gøre det igen

Hvor langt er der herfra til Nürnberg?

Designede du softwarenDer styrede maskinen i tanksene

Eller flyttede du papirerI City Bank

Var du i SeattleGjorde bomberne til guld

Eller trykked’ du på aftrækkerenFordi du gjorde, hvad der blev sagt

Hvor langt er der herfra til Nürnberg?

Eller bragte du dine børn i skoleTog på arbejde

Betalte dine skatter i aprilFor at understøtte banden

Stemte du på det mindre ondeOg tænker Det er skammeligt

Tror du, at det aleneKan fjerne skylden

Hvor langt er der herfra til Nürnberg?

Oversat af GBe

Side 1460 år efter befrielsen

Dr.med. Kirsten Lyllof fortsætter ufor-trødent med at fremmane et skævt bille-de af den anden tyske besættelse – en nybesættelse i besættelsen – i Danmark i1945. Hun har ikke et eneste kritisk ordom diktator Adolf Hitler eller nazismen,der udløste krigen, men stempler dan-skerne som onde monstre, der førte krigimod børn, som de anså for at være fjen-der. Hun har dog nødtvunget neddæm-pet sin kritik af de hævngerrige mod-standsfolk som dem, der pustede tilhadet, og til de onde læger, hun anklagerfor at svigte lægeløftet og gradbøje det.

Kirsten Lyllof fremsætter som tidli-gere mange udokumenterede påstandeog forbigår i tavshed en lang rækkekendsgerninger.

Til billedet hører bl.a. de følgendefakta, som refereres i punkter:

1. Flygtningestrømmen var planlagt,iværksat og ledet af Tysklands militæreoverkommando med Adolf Hitler somøverstkommanderende. Der var tale omen militær operation af enorme dimen-sioner, hvor Hitler & Co. søgte at reddeså megen kanonføde som muligt fra atblive nedkæmpet eller tilfangetaget afden frembrusende sovjetiske hær, derhavde befriet vældige områder. I kolla-borationsbladet Politiken (06.4.05)betegner journalist (?) Silke Bock Eur-opas befriere som ‘en invasionsstyrke’.Vi kan tilbyde et lynkursus i retskriv-

ning, men kan også anbefale at konsul-tere en ordbog. Den tyske tvangsevaku-ering omfattede over to millioner men-nesker – soldater og civile. Mange af decivile var i øvrigt nazistiske kolonisato-rer, der havde deltaget i den skrupelløseog hårdhændede tyske undertrykkelse ide erobrede områder i bl.a. Polen ogSovjetunionen, og som nu forvandledesig til ellers foragtede civilister.

2. Den 4. februar 1945 udløste AdolfHitler tvangsevakueringen ved atudstede et dekret, også kaldet Führer-befehl eller Førerordre, der lyder:

”Til øjeblikkelig aflastning af trans-portsituationen i Riget befaler jeg, at defolkefæller (Volksgensossen), som for-bigående må føres tilbage fra Rigetsøstområder, skal indkvarteres i Riget ogi Danmark.”

De tyske flygtninge talte næsten enhalv million sårede soldater, mens enkvart million var våbenføre soldater. Endel af disse blev sendt til Nordtyskland.De civile flygtninge, hvoraf mange varhøjtstående nazister eller familiemed-lemmer af sådanne koryfæer, talte godten million mennesker og havde statussom Værnemagtsfølge (Wehrmachtsge-folge), og de fik udbetalt ‘løn’ af Vær-nemagten, der hentede pengene i Natio-nalbanken. Hver flygtning fik udbetalten krone pr. dag i ‘lommepenge’. Vær-nemagten og den faktiske tyske stathol-der, SS-general og krigsforbryder Wer-ner Best, havde fra starten bedyret, atflygtningene udelukkende var et tyskansvar, og at besættelsesmagten nokselv skulle tage sig af dem.

3. I Danmark beslaglagde tyskerne udenhensyn til børnene over 1.000 skolersamt idrætshaller, badehoteller, vandre-hjem, lagerbygninger, fabrikker m.v. forat huse flygtningene. Efter befrielsenden 4. maj blev der oprettet en danskflygtningeadministration, som gik igang med at skabe ordnede forhold ogbygge flygtningelejre. Over 6.000 men-nesker, deraf mange modstandsfolk,blev sat ind i hjælpearbejdet.

4. Tyskerne bad ikke danske myndighe-der om hjælp. De erklærede fra starten,at flygtningesagen var deres eget anlig-gende og ansvar, og at de ikke ønskede‘indblanding’. Først i slutningen afmarts, da der herskede et utroligt kaos ide tyske forlægninger og der mangesteder blev fundet lig, kom der henven-delser om hjælp af forskellig art.Lægerne tilbød at stille deres ekspertisetil rådighed, men stillede som beting-else, at de danskere, som Gestapo, dvs.tyskernes hemmelige politiske politi,havde fanget og deporteret til Tysklandtil helvedet i fængsler og koncentra-tionslejre, skulle sikres hjælp og bedrekår. Det var en utroligt dristig holdningi en tid, hvor Schalburg- og Hipofolk,stikkere og dødspatruljer hærgede medhævnmord, sprængning af bygningersom f.eks. Tivoli eller passagertog.

5. Det var i strid med folkeretten ogmeget andet, at Tyskland påtvang Dan-mark hele byrden ved den anden tyskebesættelse. Aldrig nogen sinde havdeverden oplevet, at en besættelsesmagtmisbrugte sin magtstilling til atanbringe et stort antal af sine egne bor-gere i et besat land. De tyske ‘flygt-ninge’, hvoraf mange ikke var flygt-ninge i almindelig forstand, hørte iøvrigt ikke under dansk jurisdiktion,men under den britiske flygtningeadmi-nistration SHAEF (Supreme Headquar-ters Allied Expeditionary Forces).

6. Kirsten Lyllof hævder, at de tyskebørn blev sultet, og hun udtrykker bitter-hed over, at børnene blev forsynet medtøj fra udlandet. Påstanden om sult ogunderernæring kan totalt afvises og erogså tidligere blevet modbevist. Men det

De tyske flygtninge var besættelse nr. 2Af Frede Klitgård

Frede Klitgård, formandfor Aktive Modstandsfolk, gøropmærksom på, at den tyskeflygtningestrøm i 1945 var ensammenblanding af civile ogsoldater. Den var planlagt,iværksat og dirigeret efterAdolf Hitlers personlige

befaling som et led i de tyskemilitære operationer. De

officielt 244.000 flygtninge varnæsten en fordobling af dentyske besættelses styrkes

250.000-300.000 mand. Detvar en enorm byrde.

Side 1560 år efter befrielsen

skete måske, at der i flygtningelejrenevar kriminelle tyskere, måske nazister(?), som tilranede sig magten og stjalføde fra børnene. Men det kan dansker-ne vel ikke lastes for? Forkert adresse,Frau Lyllof. De tyske flygtningebørnsog de øvrige tyskeres madrationer var ivirkeligheden ikke meget ringere end dedanske. Som følge af den første tyskebesættelse var Danmark et plyndretland, hvor der herskede enorm mangelpå alt. Tøjet var elendig tysk celluld, derikke tålte regn, skoene var af pap, even-tuelt rødspætteskind, og håndklæder,sengetøj, madrasser, gazebind m.v. varlavet af papir. Cigarer blev lavet af fynskhø, kogte bøgeblade blev kaldt te, ciko-rie blandet med gulerødder blev ophøjettil ‘kaffe’. Det meste tøj, børnene fik,var indkøbt i dyre domme i Sverige, såflygtningebørnene var faktisk bedre stil-let end danske børn. Kirsten Lyllof måforklare, hvorfor fremskaffelsen af tøj –selv om det var udenlandsk – var en sær-deles nedrig og dadelværdig handling.

7. Verdenskrigen, som de tyske nazisterhavde udløst ved overfaldet på Polenden 1. september i 1939, skabte enormeflygtningestrømme, som i 1945 affødtestore problemer overalt i Europa. Alletyske fanger, slavearbejdere og soldaterville hjem. De allierede tvang faktiskDanmark til at beholde, huse, bespiseog betale udgifterne osv. for de tyskeflygtninge. Den sidste ‘flygtning’ blevførst sendt hjem i 1948. Regningen på450 mio. kr., i dag nærmere 10 milliar-der kr., skulle betales af den tyske stat,men den betalte kun i alt 160 mio. kr.,mens den danske befolkning måtteudrede resten. Den tyske gæld og – fy,skamme (!) – krigsskadeerstatning, derblev tilstået Danmark ved internationa-le forhandlinger i London i marts 1952,forsvandt op i den blå luft.

8. Kirsten Lyllof er forarget over, atflygtningene og især børnene blevspærret inde bag pigtråd. Det er en finholdning. Men vi har desværre endnutil gode at høre, at hun som f.eks. mod-standsfolkene modarbejder krig ogdens følger. Allerede før den store krigblev politisk og religiøst forfulgteflygtninge fra Nazityskland udsat forkritisabel ‘behandling’. Den dag i dager det almindeligt, at en flygtning bliverspærret inde i fængsel eller f.eks. Sand-

holmlejren. De er registreret og holdesunder opsyn. De tyske flygtninge blevikke holdt i lejre, fordi danskerne varonde og ufølsomme monstre. Bortsetfra den store frygt for epidemiske syg-domme, var de tvangevakuerede flygt-ninge underlagt fremmedlovens § 14,hvorefter flygtninge kan nægtes opholdog holdes ‘under tilsyn og bevogtning,indtil bortsendelse kan finde sted’. Detvar også et reelt problem, at mangetyske topnazister og krigsforbryderesmed uniformen med hagekorset ogsøgte at kamuflere sig som flygtninge.En snes ‘hårdt sårede soldater’ blevf.eks. afsløret i Gråsten. Da de blev vik-let ud af mange lag gazebind, fremstodde som særdeles levende krigsforbry-dere, der ville benytte sig af den kendte‘Flugtrute Nord’. Det ville have væretuforsvarligt blot at lade flygtningeneflakke omkring på egen hånd.

Kirsten Lyllof bedes opklare, hvor-dan læger og andre kunne tiltvinge sigadgang til de tyske forlægninger, dervar rene fæstninger med barrikader,pigtrådshegn og skydeglade vagtposter.Man kunne jo ikke bare vade ind fragaden, liebe Frau Lyllof. Og hvordanskulle man påtvinge hjælp til folk, derpå enhver måde modsatte sig hjælp?

9. For de tyske flygtninge blev der byg-get sygehuse, tandklinikker, børneha-ver, skoler, kirker, mødelokaler ogmeget andet, således at forholdene fordem i hvert fald ikke var ringere enduden for hegnet. Mens danske børn fikderes skolegang forstyrret eller heltødelagt på grund af de to massive tyskebesættelser, sørgede de påstået hadeful-de danskere for at skabe udmærkede ogsmukke bygninger til de tyske børnsundervisning. Kirsten Lyllof opererernu med en ekstra dosis medlidenhed,nemlig begrebet ‘uledsagede børn’.Men hun kan vist ikke svare på, hvormange børn der var ledsaget, og hvormange der ikke var. Hun kan også star-te med at erkende, at mange flygtningevar i en elendig sundhedsmæssig til-stand og ofte fejl- og/eller underernæret.

10. Mange skibe har bragt mange men-nesker over Østersøen. Den 3. oktober1943 løb det tyske ‘Wartheland’ ud fraFrihavnen i København med 150 dan-ske kommunister og 202 danske jøderstuvet sammen i lasten. Deres endesta-

tion var henholdsvis KZ-lejrene Stut-thof og Theresienstadt. Mange komaldrig tilbage. Den 11. februar sejlede‘Wartheland’ en tur den modsatte vej ogløb ind i Frihavnen, men ikke med dekidnappede danskere på 1. klasse. Nukom skibet med en last af 2500 såredesoldater, men kun 200 flygtninge. Demskulle det besatte og undertrykte Dan-mark byde velkommen med åbne armeog tage sig af på alle måder, mener Kir-sten Lyllof. Mange vil sikkert kunneforstå den manglende begejstring.

11. Efter krigen blev der fundet et stortantal danske skibe i Tyskland, Norge ogandre steder. De var bogstaveligt taltblevet tyvstjålet af den tyske ‘beskyt-telsesmagt’, herunder i seks skibe, dervar lagt op i Sydhavnen i Københavnog bl.a. brugt til at transportere soldaterog tvangsevakuerede over Østersøen.Nazisterne gav de danske skibe tyskenavne, men f.eks. de røvede danskeStorebæltsfærger var let genkendelige.For at standse sørøveriet og redde ski-bene til brug i fredens tjeneste spræng-te Bopa-sabotører Langebro og aflåstedermed Sydhavnen i København.

12. Kirsten Lyllof har gjort et stort num-mer ud af, at ‘danske læger’ ifølgehende nægtede at yde hjælp til de stak-kels tyske børn. De tyske børn døde itusindvis, skønt de nemt kunne haveværet reddet, hævder Kirsten Lyllof.Hendes stærkt følelsesladede medliden-hedskampagne er baseret på en myte,hun flittigt vedligeholder i de villigePublic Service-medier. HistorikerenFrantz Wendt undersøgte i sin tidpåstanden, og i ‘Danmarks Historie’(Politikens Forlag, 1978, bind 14,s.341) erklærer han, at ‘den ernæring,flygtningene fik i lej rene, var knap, mentilstrækkelig. Staten indkøbte råstoffer-ne, men de internerede tilberedte selvmaden. De sanitære forhold i lejrenevar også så gode, at dødeligheden sva-rede til den danske i de samme alders-grupper’. I øvrigt havde flygtningenemulighed for at komplettere forsyning-erne med egen avl fra nyttehaver.

I begyndelsen var der måske enbetydelig overdødelighed, men den måtilskrives de elendige sundheds- ogernæringsmæssige tilstande i nazister-nes paradis, hvor man foretrak kanonerfrem for smør.

På den 10. samling i Den Internationa-le Konference af Marxistis-LeninistiskePartier og Organisationer, som Arbej-derpartiet Kommunisterne er tilsluttetog deltager i, i december 2004 i Ecua-dor blev situationen i Venezuela og detvenezuelanske parti Bandera Rojaspositioner og virksomhed behandlet.

Bandera Roja har været anerkendtsom medlem af IKMLPO, men blev meddenne udtalelse fra Konferencen ude-lukket derfra.

Resolutionen foretager en omfatten-de marxistisk-analyse af situationen iVenezuela og fastlægger de marxistisk-leninistiske partiers holdning dertil –og redegør samtidig for centrale prin-cipper for de marxistisk-leninistiskepartiers internationale samarbejde ogkoordination i dag.

Konferencen vedtog også en rækkeandre udtalelser, hilsener og erklæring-er, som vil blive offentliggjort på dansk.

På Den Internationale Konference afMarxistisk-Leninistiske Partier ogOrganisationer (IKMLPO) er situatio-nen i Venezuela og partiet BanderaRojas positioner og aktioner blevetbehandlet i sammenhæng med diskus-sionen af andre temaer.

Under denne behandling af proble-merne har vi beskæftiget os med under-søgelsen af den politiske situation iVenezuela og ligeledes med forbin-delserne imellem broderpartier og nor-merne for konferencen. En sådan dis-kussion er ikke blevet ført særskilt ind-til nu. Nu er behandlingen af forskelli-ge aspekter gennemført for at kommefrem til konklusioner.

I Venezuela udvikler begivenhedernesig med stor hastighed, og deres betyd-ning rækker ud over landets grænser ogindvirker på den internationale politik, isærdeleshed i Latinamerika.

Af disse grunde har Den Internatio-nale Konferences 10. plenum behandlet

dette spørgsmål og taget klar stillingdertil.

1.Den samfundsmæssige og politiske pro-ces, som i øjeblikket udvikler sig i Vene-zuela, omfatter millioner af mennesker:folkets masser, arbejderklassen, bønder-ne og ungdommen. Alle sociale klassersåvel som de samfundsmæssige og poli-tiske organisationer tager del deri.

Denne mangeårige proces er i denseneste tid taget til i intensitet med hen-syn til folkemassernes aktivitet, og ieksplosivitet.

Det fordrer af os, af de proletariskerevolutionære, venstreorienteredemænd og kvinder, demokrater, patrioterog sociale frontkæmpere, at vi tagerparti, tager klar stilling for og yder støt-te til og viser solidaritet med de pro-gressive kræfter, der står imod dennordamerikanske imperialisme og detvenezuelanske oligarki.

2.Tilspidsningen af krisen i Venezuela harde sidste godt 10 år ført til politisk opflå-ning og splittelse inden for de traditio-nelle politiske partier såvel som til mas-seprotester mod den imperialistisk-bor-gerlige udplyndring og undertrykkelse.

COPEI (1) og AD (2), der på skifthar haft magten, er i løbet af krisen ble-vet rystet i deres grundvold, er blevetkompromitteret af omfattende korrup-tion, og de er som følge af de politiskeændringer, der udspringer fra de selvsamme oligarkiske lag, blevet fortrængtfra regeringspositionerne.

De af imperialismen og af dens part-nere i det venezuelanske storborger-skab foretrukne nyliberale foranstalt-ninger har skærpet krisen og gjortafhængigheden klarere.

Privatiseringen, undertrykkelsen ogbedraget ved industrialiseringen af lan-det førte til stigning i arbejdsløsheden,yderligere forarmelse af arbejderne oggødede utilfredsheden og ønskerne omforandringer blandt folkemasserne ogungdommen.

3.Siden den såkaldte ”Caracazo” (3) ifebruar 1989, fulgt af ”militæroprøret”(4) i 1992, udviklede de arbejdendemassers og ungdommens kamp, derstræbte efter omstyrtning af regeringenog efter sociale forandringer, sig stærkt.

Det venezuelanske folks kamp blevført på en mangesidig måde: arbejdernesstrejker, ungdommens kamp i gaderne,store mobiliseringer imod korruptionen,aktioner for frihed og demokrati, en søg-ning mod politiske alternativer, dan-nelsen af nye blokke og forbund medudgangspunkt i folkemasserne, delta-gelse i valgene på selvstændige lister.

Venezuela oplevede et opsving imassernes kamp, by og land blev tilskueplads for konfrontationen mellemsmåfolks frihedskamp og bourgeoisietsog imperialismens antinationale ogantifolkelige politik

4.I 1998 stillede en betydelig del af detvenezuelanske folk, de demokratiskeog venstreorienterede partier og organi-

Side 16TEMA: Situationen i Venezuela

Situationen i VenezuelaFælleserklæring fra Den

Internationale Konference afMarxistisk-Leninistiske

Partier og Organisationer(IKMLPO)

sationer op til valg (5) med et egetalternativ. De opstillede som kandidatoberst Hugo Chávez på et alternativtprogram mod de traditionelle politiskepartiers platforme.

I Hugo Chávez, som i 1992 havdeførte an i militæroprøret mod regeringenCarlos Andrés Pérez og siden blev for-fulgt og sad i fængsel i flere år, så en stordel af venezuelanerne de rebelske solda-ter, der havde sat sig op imod korruptio-nen og oligarkiets sultepolitik. Hanbetød håb og mulighed for forandring.

Chávez holdt opildnende kamptalermod korruption og privilegier i åbenkonfrontation med de traditionelle par-tier, stillede forslag til forandring, love-de at gøre op med social ulighed og attage fat på Venezuelas og folkets storeproblemer.

Folkemassernes ønsker om foran-dring, de borgerlige partiers nedslidt-hed og tab af prestige og opsvinget iden sociale kamp flød sammen i det afChávez foreslåede parlamentariskealternativ, og dette vandt valget i førstevalgomgang.

Denne triumf vækkede store forhåb-ninger og forventninger i Venezuela ogud over landet grænser, ikke mindst iLatinamerika.

5.I den nye regering foreslår Chávesnogle politiske forandringer, indkalderden forfatningsgivende forsamling(Asamblea Constituente), og på dennemåde bliver en del sociale fremskridtopnået for de arbejdende masser, enkel-te demokratiske normer institutionali-seret, og der bliver banet veje for for-andringer i det økonomiske og sam-fundsmæssige liv (6).

Den nye forfatning forandrer ikkeden økonomiske orden, og de kapitalis-tiske institutioner bliver lige så lidtantastet som de politiske normer. Alli-gevel udgør den et reelt fremskridt iden venezuelanske lovgivning, for degældende demokratiske politiske rettig-heder og den offentlige frihed.

6.Regeringen Chávez råder over betyde-lige finansielle ressourcer, som kom-mer fra de internationale priser på olie.

Med disse midler kunne meget blive

gjort for de fattigste lag af det venezue-lanske folks velfærd, og regeringenChávez kunne udvide sin sociale basis.

Man er gået i gang med en alfabeti-seringskampagne, styrker det offentligeskolevæsen og giver dermed millioneraf venezuelanere, der ikke før havdedet, mulighed for adgang til skoler,opbygger et sundhedsvæsen, der er foralle, har påbegyndt en jordreform, deromfatter statens landejendomme og deuudnyttede landområder, som de storejordejere besidder.

7.Chavéz organiserede et politisk parti(Movimento Bolivariano V Repúplica:den Bolivarianske Bevægelse for den 5.Republik), hvormed det lykkedes ham iforbund med andre organisationer atvinde valget. Dette parti er ikke et rege-rings- og ledelsesinstrument for mas-serne. Det er påvirket af ideologisksplittelse og korruption.

De andre politiske venstreorienteredepartier og organisationer, som er med iregeringen, har ringe betydning ogbesidder næppe potentialet til at koordi-nere samfundsmæssige og politiske pro-cesser, der udfolder sig i stor skala.

Chávez har et godt kommunikations-niveau med folket og ungdommen og erden ubestridte leder af processerne.

8.Regeringen Chávez har ikke ændretkarakteren af den samfundsmæssige ogpolitiske orden i Venezuela, men angri-ber i et vist omfang storborgerskabetsog imperialismens interesser og begun-stiger de fattigste lag i samfundet.

Den har fastholdt modstanden modPlan Colombia, mod ALCA (7), modIrak-krigen og spiller en vigtig rolleinden for OPEC (8) gennem at forfæg-te olieudvindingslandenes interesser.

Imod imperialismens hensigter ogtrods bestræbelserne fra det venezue-lanske oligarki og reaktionen fastholderman samarbejdet med og den gensidigehjælp til det revolutionære Cuba.

Disse kendsgerninger har pådragetsig hadet fra de nordamerikanskemonopoler, den amerikanske regering,oligarkiet og de traditionelle politiskepartier og reaktionære kræfter, der fraførste færd med rasende angreb har vil-

let styrte regeringen.Det er lykkedes dem at inddrage en

stor del af mellemlagene i befolkning-en, erhvervslivet og en del af arbejder-klassen i aktiviteter rettet mod Chávez.Disse sociale lag stræber efter sikker-hed og frygter for et oprør fra dem, derlever under den absolutte fattigdoms-grænse, og hvis utilfredshed næres afden krise, der ryster Venezuela.

For imperialismen er ethvert middeli orden, legalt eller illegalt.

En stor del af imperialismens politikbliver spredt af massemedierne, afradioen og tv-stationerne, der time fortime, dag for dag hetzer mod, bagtaler,opdigter episoder om og angriber Chá-vez, hans regering og dens arbejde.

Imperialisterne ophidser soldaterneog trænger ind på kasernerne i jagt påsoldater, som viser åben modstandimod Chávez, og benytter dem somspydspids. De forsøger at undergravede væbnede styrker og organisere etkup mod Chávez.

Imperialisterne opbygger socialepolitiske forbund, lader dem brydesammen igen for at etablere sig på nymed den hensigt at forene alle højre-kræfter og alle reaktionære kræfter.

Oppositionens synlige hoved er”Federación de Cámaras” (9), somrepræsenterer arbejdsgiverforeningerneog bankassociationerne såvel som denhøje gejstlighed inden for den katolskekirke. Indlemmet deri er også de tradi-tionelle partier, de bureaukratiske kræf-ter i samfundet og renegater fra det poli-tiske venstre, ligesom der også findesenkelte politiske organisationer med envenstreorienteret og revolutionær fortid.

Regeringen Bush, det nordamerikan-

Side 17TEMA: Situationen i Venezuela

ske herskab og CIA er de dukkeførere,som holder de reaktionære venezuela-ners aktioner i snor og sammenkæderdem. Eksilcubanere og colombianskeparamilitære udgør også en del af dekræfter, der er meget aktive mod rege-ringen Chávez.

På den anden side står folkemasser-ne, arbejderklassen, bønderne, deunderbeskæftigede, de mange, der leverunder den absolutte fattigdomsgrænse,og de brede lag af ungdommen, der serregeringens arbejde som deres eget.

I Venezuela foregår der i dag en dybog omfattende samfundsmæssig ogpolitisk proces, som har polariseretsamfundet. Kampen eksploderer på alleområder – i omfanget af ideer, i de poli-tiske konfrontationer, på gaderne ogpladserne.

9.Denne samfundsmæssige og politiskekonfrontation øges i 1998 og finderudtryk på forskellige områder ogniveauer.

Regeringen Chávez udskriver seksgange valg, som hver gang har bekræf-tet regeringens støtte fra det venezue-lanske folk.

Den indkalder den forfatningsgiven-de forsamling og udarbejder en ny poli-tisk grundlov (Nueva Carta Politica).

Chavéz selv accepterer et nyt præsi-dentvalg og bliver med stor majoritetbekræftet og genvalgt.

Han organiserer befolkningen i desåkaldte bolivarianske cirkler (CirculusBolivarianos) og styrker på den mådeden folkelige støtte til sin regerings-virksomhed.

Oppositionen har aktivt deltaget iden proces og har ved alle valgrunderlidt nederlag.

Organiseret af den nordamerikanskeregering og CIA, af det kirkelige hie-rarki, af federcámaras (arbejdsgiverne)og en gruppe medskyldige officererfandt der i 2002 et statskup sted (10),hvorunder Chávez blev fængslet og enny regering udpeget. De fattige i Cara-cas og flertallet af hærstyrkerne bakke-de op om regeringen Chávez og slogkupforsøget ned.

I december 2002 og januar 2003organiserede arbejdsgiverne en strej-ke/lockout (11) for at få den venezue-lanske økonomi til at bryde sammen og

derigennem styrte regeringen. Det mis-lykkedes.

Med en klage til forfatningsdomsto-len satte oppositionen med alle midlertryk på kampagnen for en folkeafstem-ning for at tilbagekalde Chávez’ man-dat som præsident (Referéndum Revo-catorio del Mandiato del PresidenteChávez). Denne folkeafstemning fandtsted i august 2004, og endnu en gangblev Chávez genvalgt med overvælden-de flertal.

De reaktionære kræfter vil ikkeopgive deres planer om at forsvare oli-garkiet og imperialismen og fortsættederes kampforanstaltninger.

De folkelige kræfter, patrioterne,demokraterne, de venstreorienterede ogrevolutionære kræfter vil marcherefremad, drive processen videre og for-svare den.

I Venezuela udkæmpes et stort opgørmod imperialismen, og vi proletariskerevolutionære må i overensstemmelsemed denne situation støtte arbejderneog ungdommen og regeringen Chávez,så længe den bibeholder sin demokra-tiske og patriotiske linje.

10.Regeringen Chávez modsætter sig DeForenede Stater og dets imperialistiskerænker. Det er indlysende, at denne kon-frontation begrænser sig til bestemtedele af afhængigheden, at der er spørgs-mål, der ikke bliver berørt, og at deinternationale monopoler stadig kangennemføre deres forehavender.

I det mindste kan regeringen Chávezsom følge af dens holdning til de natio-nale interesser betegnes som national ogpatriotisk. Den er en regering legitime-ret igennem seks valgprocesser, bekræf-tet af flertallet af venezuelanernes vilje.

Vi marxist-leninister er fuldt klar på,at der i Venezuela ikke bliver gennem-ført en revolution, og endnu mindre enproletarisk social revolution. Regering-en Chávez er ikke en revolutionærregering. Det drejer sig om en proces,der mobiliserer millioner af menneskerog kan udvikle sig i retning af en socialrevolution. For at det kan ske, er detnødvendigt at udvikle de subjektivebetingelser, ikke mindst arbejderklas-sens partis politiske og ideologiskeledelse af den revolutionære procesfrem til magtovertagelsen.

11.

Begivenhederne i Venezuela udfoldersig i en international situation, som påny kendetegnes af en styrkelse og frem-adskridende udvikling af arbejderklas-sens og folkenes revolutionære bevæ-gelser under imperialismens akuttekrise.

I Latinamerika har disse begivenhe-der i Venezuela særlig stor betydning.Den herskende klasse, de reaktionæreog opportunisterne betegner Chávezsom ”kommunist”, som marionet forFidel Castro, som antidemokratisk ogautoritær. Vi, folket, arbejderne og ung-dommen, de fremskridtsvenlige ogdemokraterne, de revolutionære ogkommunisterne, forstår det venezuelan-ske folks kamp som en del af voreskamp for friheden.

12.Partiet Bandera Roja tager aktivt del ide venezuelanske begivenheder.

Det har betegnet regeringen Chávezsom et redskab for finanskapitalen ogsom en forkæmper for nyliberale for-holdsregler.

Det har påstået, at regeringen Chá-vez baserer sig på socialt udstødte,opildner til revanchelyst hos de forar-mede lag og fremprovokerer sammen-stød mellem venezuelanerne indbyrdes.

Det erklærer, at det er en antidemo-kratisk, profascistisk regering, derbenytter demagogi, populisme, parami-litære grupper (de bolivarianske cirkler)og militære enheder til undertrykkelsen.

Det har deltaget i præsidentvalgene,hvor Cháves er blevet genvalgt, og støt-tet Arias (12), USA’s, højrefløjens ogde reaktionæres kandidat.

Det havde en betragtelig vægt i kup-pet i april 2001, hvor det dannede endel af sammensværgelsen med den hen-sigt at styrte Chávez.

Det forbinder sig med Acción Demo-crática og bureaukraterne ved fagfore-ningsvalgene.

Det var aktivt med i erhvervslivetsstrejke/lockout i 2003.

Det arbejdede aktivt i under-skriftsindsamlingen for en mistillidsaf-stemning.

Det var en del af oppositionensnationale koordination (CoordinadoraNacional de Oposición).

Side 18TEMA: Situationen i Venezuela

I alle disse aktiviteter var det objek-tivt i fuld overensstemmelse med impe-rialismens, CIA’s og den nordamerikan-ske ambassades, oligarkiets, erhvervsli-vets, bankassociationernes og toppen afden katolske kirkes politik og aktioner.Det stod på folkets fjenders side.

13.Vi, de proletariske revolutionære, haransvaret for at organisere og gennemfø-re revolutionen. Vi styrker os til dennevirksomhed, idet vi organiserer arbej-derklassen og de øvrige arbejdendeklasser, idet vi opdrager dem politiskog leder dem i en social og politiskkamp i en uafbrudt proces, som tilladeros at samle kræfter og sejrrigt træde opmod imperialismen og kapitalismen,styrte den og opbygge socialismen.

Processen for at samle kræfterne erikke et simpelt spørgsmål. Det kræveraf os kommunister, at vi deltager aktivti det samfundsmæssige og politiske liv,tager den samfundsmæssige bevægelseog forholdet mellem kræfterne ibetragtning, iværksætter en politik forenhed mellem alle sociale og politiskeklasser og lag, som deltager i revolutio-nen, indgår aftaler og kompromissermed andre kræfter med mål at træde opmod hovedfjenden.

I alle disse aktiviteter går vi proleta-riske revolutionære ud fra arbejderklas-sens og folkets interesser, ud fra marx-istisk-leninistiske positioner og tagervare på ikke at afvige fra vejen modmålet for vores aktioner. Under ingenomstændigheder kan vi stille os påimperialismens side imod masserne, påden herskende klasses side imod folket.

14.For enhver person og organisation erdet klart, at den nordamerikanske impe-rialisme, regeringen Bush, deres kon-trol- og spionageapparat åbent konspi-rerer imod regeringen Chávez med alletænkelige midler..

Ligeledes er det tilstrækkeligt tyde-ligt, at Federación de Cámaras forfæg-ter storborgerskabets interesser, og atde traditionelle partier COPEI og AD erinstrumenter for den herskende klasse.

Bandera Roja kæmper ikke kun modregeringen Chávez, men er udtrykkeligtforbundet med de reaktionære proim-

perialistiske kræfters virksomhed ogudgør en del af oppositionens nationalekoordination.

15.Arbejderklassens internationale karak-ter, kampen mod imperialisme og kapi-talisme, det revolutionære proletariatsumiddelbare, midlertidige og strategis-ke mål gør de kommunistiske partier tilen del af verdensrevolutionen i hverteneste land, hvor de fører den revolu-tionære kamp.

De marxistisk-leninistiske partier ersammentømrede og solide frontkæm-pere for proletarisk internationalisme.

Proletariatets revolutionære partisklassekarakter kræver af dem, at detager ansvaret for aktivt at deltage ianalysen af den internationale situation,at de tager parti for arbejderklassenssag og folkene i alle lande, støtter kam-pene for frihed og demokrati og udvisersolidaritet, at de forbinder deres kræfterog arbejderklassens og folkenes kræfteri de enkelte lande og i internationalmålestok i kampen mod imperialismen.

Dette ansvar påtager vi – de delta-gende partier og organisationer iIKMLPO – os principielt.

I det konkrete tilfælde Venezuelahæver de proletariske revolutionæresstemme sig højlydt for at fordømmeimperialismens aggression, dens hen-sigter om med magt at styrte HugoChávez’ demokratiske regering, og forat hilse og støtte Venezuelas folk i dets

modige kamp for selvbestemmelse ogforsvaret af dets suverænitet.

16.Denne side af opfyldelsen af de marxis-tisk-leninistiske partiers internationaleansvar betyder ikke – overhovedet ikke– at blande sig i det enkelte partis kom-petence til at udarbejde en revolutionærpolitik i deres eget land. Hvis dissestandpunkter adskiller sig fra holdning-er og beslutninger fra partiet i detpågældende land, er en broderlig og fridiskussion nødvendig, der skal hjælpetil for at løse problemerne.

Partierne i de enkelte lande kan ikkeblive påtvunget en bestemt politik, menligeledes er det ikke rigtigt simpelthenat henvise til andre organisationer ogpartiers synspunkter. Vi kommunisterkan og må diskutere vore vurderinger,vi er forpligtet til at forsvare marxis-men-leninismen og dens anvendelse iden revolutionære kamp, til at afgrænseos fra revisionisme og opportunisme.

Med henblik herpå siger normernefor IKMLPO:

”Det er klart, at vores bevægelse ogden samlede konference respekterer ogomgås respektfuldt med ethvert med-lemsparti. Ligeledes anerkender allevores partier og organisationer deandres vedtægter og love på sammemåde, som de anerkender og respekterervores. Men det må også være klart, atdet faktum, at vi har en holdning til såvelden internationale situation i alminde-lighed og til situationen i bestemte kon-krete lande i særdeleshed, og at det fak-tum, at vi tilkendegiver vores holdningtil situationen og arbejdet, formulererkritik eller træffer kollektive beslutning-er, ikke er en fejl. Tværtimod må det sessom en pligt og et ansvar. På sammemåde kan ethvert parti kritisere ogbedømme andres arbejde i deres egetland afhængigt af, i hvor høj grad mananvender kollektive beslutninger.

Det er mindstekravene til en interna-tional bevægelse og kan ikke betragtessom indblanding i interne anliggender.”

17.Med henblik på situationen i Venezuelaog Bandera Rojas politiske aktiviteterhar diskussioner af bilateral, multilateralog regional karakter og på konferenceni-

Side 19TEMA: Situationen i Venezuela

Demonstration mod kuppet:Chavez er Messias - Bush Lucifer

veau været en selvfølgelighed. Dissedrøftelser har muliggjort, at vi gjort osfortrolige med de konkrete forhold.

IKMLPO’s 10. plenum bekræfterefter behandlingen af denne problema-tik sin solidaritet med det venezuelan-ske folk i forsvaret af deres suverænitetog selvbestemmelsesret og tilbageviserden nordamerikanske imperialismesindblanding og oligarkiets reaktionærepolitik. Konferencen udtrykker sinoverbevisning om, at arbejderklassenog folket vil finde den sikre vej tilnational og social befrielse og væreudstyret med deres fortrop, proletaria-tets revolutionære parti.

Den Internationale Konference afMarxistisk-Leninistiske Partier og

Organisationer10. plenum

Ecuador december 2004

NOTER VED ROTER MORGEN / KOMMUNISTISK POLITIK:

1. Comité de Organización PolíticaElectoral Independiente: UafhængigtValgpolitisk Organisationsparti(konservativt (”socialkristeligt”) parti).

2. Acción Democrática: DemokratiskAktion (socialdemokratisk parti).

3. Eller ”Caracozo”, opstanden den 27.februar 1989, hvor der overalt i Venezu-ela udbrød uro (forbundet med masse-demonstrationer i gaderne, motorvejs-blokader og forretningsplyndringer)imod massive prisforhøjelser (f. eks.benzin 90 pct.) og ophævelse af subven-tioner gennemført af den nye regeringunder Carlos Andrés Pérez Rodríges(socialdemokrat), hvilket førte til erklæ-ring af undtagelsestilstand (frem til 23.marts 1989) og indsættelsen af militærimod befolkningen dagen efter (men-neskerettighedsorganisationer vurdererantallet af døde til 4.000). Regeringentrak derpå sine økonomiske forholds-regler tilbage og gennemførte den førstelønforhøjelse i to år.

4. Den 4. februar 1992 (efter en omdan-nelse af regeringen Pérez og en bebudetfortsættelse af spare- og nedskærings-kursen til stor byrde for de fattige

befolkningslag) gjorde venstreoriente-rede officerer og deres mandskaber, ilængere tid forberedt af MBR-200(Movimento Bolivariano Revolucina-rio-200) forskellige steder i landetoprør. En faldskærmsjægerbataljonunder Hugo Chávez Frías marcheredeind i Caracas. Oprøret slår dog fejl, ogChávez indstiller kampen mod de rege-ringstro tropper. Regeringen sætter bor-gerrettighederne ud af kraft, 133 office-rer og 956 soldater bliver fængslet, 24officerer (deriblandt også Chávez) stil-les for en militærdomstol. Den 2. april1992 kommer det til massive opstandemed krav om genindførelse af de for-fatningsmæssige rettigheder og løsla-delse af oprørerne, hvoraf 42 sættes påfri fod, mens 47 andre anbringes isamme fængsel uden for Caracas. Den9 april træder forfatningen igen i kraft.Den 30. maj bliver den mangeårigeguerillaleder Douglas Brown arresteretog beskyldes for støtte til oprøret den 4.februar. Nye militære opstande findersted 7. september 1992 for at befri defængslede fra den 4. februar og den. 2.april. Alle slås dog ned.

5. Ved præsidentvalget den 6. december1998 vinder kandidaten Chávez med56,2 pct. af de afgivne stemmer (valg-deltagelse på 65 pct. af de stemmebe-rettigede). Chávez har siden oprøret i1992 siddet to år i fængsel og nydergodt af et valgkampslogan mod korrup-tion og mod systemet blandt den fattig-ste fjerdedel, med sin Polo Patriotico(patriotiske samlingsbevægelse) bestå-ende af Movimento Quinta República(MVR, Bevægelsen for den 5. Repu-blik), Movimento al Socialismo (MAS,Bevægelsen for Socialisme), Patria

para Todos (PPT, Fædreland for Alle, etvenstreorienteret parti), MovimentoElectoral del Pueblo (MEV, FolketsValgbevægelse, venstresocialdemokra-tisk), Partido Comunista de Venezuela(PCV, Venezuelas KommunistiskeParti, revisionistisk) med flere.

6. Ved valget til den forfatningsgivendeforsamling 25. juli 1999 (stemmedelta-gelse på 47 pct.) erobrer tilhængerne afChávez 120 ud af 128 pladser. De skaludarbejde en ny forfatning, vil for-længe præsidentens embedsperiode til6 år, muliggøre hans genvalg, give nyli-berale et afslag og forhindre indblan-dingen fra politiske og økonomiskekræfter i udlandet.

7. Area de libre Comercio de las Ame-ricas (ALCA)/Free Trade Area of theAmericas (FTAA), amerikansk frihan-delszone.

8. Organisation de los Paises Exportado-res del Petróleo/Organisation of PetrolExporting Countries (OPEC), organisa-tionen af olieeksporterende lande.

9. Federación de Cámaras de Comercio(Federcamerás), den største arbejdsgi-verorganisation.

10. Udløst af en reformpakke, som præ-sidenten forsøgte at gennemføre ikkevia parlamentet, men via en til hamgivet særfuldmagt (en højere beskat-ning af olieindustrien, en ny fiskeri- ogjordlov, som muliggjorde statslig eks-propriation af ubenyttede landområderog en ophævelse af centralbankens uaf-hængighed) erklærede arbejdsgiverfor-eningen Federcámaras og ledelsen affagforbundet Confederacíon de Trabaj-adores de Venezuela (CTV, sammen-slutningen af arbejdere i Venezuela) ento timers generalstrejke den 10. decem-ber 2001, som i vidt omfang lammededet offentlige liv i landet.

Den 23. januar 2002 – 44. årsdagenfor indførelsen af demokrati medomstyrtelsen af general Marcos PérezJiménez i 1958 – kommer det til en pro-testmarch med over 100.000 modstan-dere af regeringen. Dog finder samtidigen endnu større moddemonstration afChavez-tilhængere sted. Acción Demo-crática kræver, at Højesteret afsætterstatsoverhovedet. Der følger en ny

Side 20TEMA: Situationen i Venezuela

generalstrejke (9. april) angiveligt for atstøtte de strejkende medarbejdere i denstatslige oliekoncern Petroleos de Vene-zuelas, der protesterer mod, at Chávez ial hast har udskiftet koncernledelsen.Militærstyrker under general LucasRincón Römer begår, koordineret medCIA, kup den 11. april 2002. Generalenerklærer offentligt, at Chavez har ned-lagt sit embede. Den 12.april erklærerPedro Carmona Estanga, præsidentenfor arbejdsgiverforeningen Federcáma-ras, at han er i færd med at danne enovergangsregering og har opløst parla-mentet. Den 13. april træder han tilba-ge, da de andre kupmagere opfordrerham til at genindsætte parlamentet, ogmilitæret tager den hidtidige vicepræsi-dent Cabello i ed som præsident. Den14. april vender Chávez, der har siddeti militærarrest, imidlertid tilbage fra sitfangenskab efter massive folkeligedemonstrationer og gør krav på sitembede igen. Carmona bliver sat ihusarrest og kupgeneralerne fængslet.Carmona flygter i slutningen af maj tilColombia og anmoder i Bogota ompolitisk asyl. En af borgerlige partier,fagforeninger og arbejdsgiverforening-er såvel som andre forbundne interesserdannet ”Coordinadora Democratíca”forsøger dog stadigvæk i løbet af heleåret med forskellige aktioner at lammedet offentlige liv (lammelse af olieind-ustrien, generalstrejke, der bliver erklæ-ret på ubestemt tid, opfordringer tilmilitæret om at styrte præsidenten, somdog alle slår fejl).

11. Den i over to måneder varendegeneralstrejke år 2002/2003 efter arre-stationen af generalen for militærpoliti-et Carlos Martinez, der under militæ-rets kupforsøg en måned inden åbenthavde stillet sig på deres side, er i vir-keligheden en masseudelukkelse/loc-kout fra arbejdsgivernes side.

12. Fransisco Arias Cárdenas, en ud afto modkandidater til Chávez ved præsi-dentvalget den 30. juli 2000. Chavezfik 59,5 pct. af stemmerne, Arias 37,5pct.

Side 21TEMA: Situationen i Venezuela

Tag med på

Antifascistisk og antiimperialistisk sommerlejr på Midtsjælland

8. juli – 15. juli 2005

* USA’s globale strategi* Irak, Palæstina, krigen mod terror* Statsfascisme og nazibevægelser

‘ Den europæiske Union og globaliseringen* Folkenes modstand

* Debat, musik, teater, sport, fest...

Start fredag den 8. juli om aftenen – Afrejse fredag den 15. om morgenen

Priser med 7 overnatninger og fuld pension: 1.150,- Fattigrøve og unge 900,-Børn 7-13 300,- Børn under 7 gratis. Ophold pr. døgn 190,-

For tilmelding, kontaktDKU på tlf. 60 80 96 96 / email: [email protected] på 35 43 49 50 / email [email protected]

eller skriv tilDKU c/o Oktober, Egilasgade 24 kld., 2300 KBH S

Husk at oplyse navn, adresse og evt. email

Arr: DKU, Unge mod fascisme, Stop Terrorkrigen, APK m.fl.

FESTMØDE4. maj kl. 18.00

Rådhuspladsen, KøbenhavnEn lang række organisationer har i fælles-skab arrangeret en festlig markering i anled-ning af 60-årsdagen for befrielsen fra nazis-tisk undertrykkelse og terror.

Kl. 18.00 - Velkomst. - Røde HornKl. 18.20 - Kenneth Thordal og StrandvaskerneKl. 18.35 - Modstandsmand og forfatter Leif Larsen(Dokumentationscenter mod Historieforfalskning) Kl. 19.05 - Vigga Bro reciterer prolog af Erik StinusKl. 19.15 - Kim LarsenKl. 19.50 Anton Nielsen, Horserød-Stutthof-Forening-en og Modstandsfolkenes Internationale Forbund(FIR)Kl. 20.10 - Benny Holst Trio

Kl. 20.35 - Afgang fra Rådhuspladsen. - Røde HornKl. 21.30 - 24.00 - Lille Vega. Musik og hilsningsta-ler. Anne Eltard, Torben Kjær, Søren Krogh m.fl.

Flere og flere må melde sig syge pågrund af musetungt skærmarbejde.HK/Privat har derfor udarbejdet en”musekogebog” med en række goderåd for alle, der arbejder med mus.

Godt 1,5 millioner danskere arbejderdagligt med en computer. Hver anden afdisse har problemer og lider af museska-der. Det drejer sig typisk om skader somseneskedehinde-betændelse, golfalbue,tennisalbue, myoser samt smerter i skul-dre og nakke. Det er derfor utroligt vig-tigt, at du er opmærksom, når du begyn-der at få ondt. Ellers kan problemernemed musearbejdet blive så store, at dubliver nødt til at melde dig syg.

- HK/Privat har gennem en lang årræk-ke modtaget mange henvendelser ommuseskader fra medlemmerne – og derkommer flere og flere. Vi har derfor satyderligere fokus på problemet og udar-bejdet en ”musekogebog” med en rækkegode råd, der kan forebygge skader ogikke mindst stille den enkelte bedre, hvisskaden opstår, siger miljøkonsulentSvend-Erik Hermansen, HK/Privat.

Først og fremmest skal du væreopmærksom på, at gener ved computer-arbejde kun kan begrænses, hvis ditarbejdssted indrettes bedst muligt, og dusamtidig varierer den tid, som du brugerpå muse- og computerarbejde. Det ersærligt vigtigt, at du bruger din mus så

lidt som muligt og i stedet gør brug afgenvejstasterne. Et andet godt råd er, atdu skubber dit tastatur ind på bordet, sådu hviler din underarm, når du brugermusen. Evt. kan du bruge musen indeforan tastaturet og lade overarmen hvilened langs siden med albuen ind til krop-pen, mens underarmen støttes af bordet.

Hvad du skal gøre, hvis dufår smerterDu skal især være opmærksom på dinekropssignaler, hvis du arbejder medmus mere end 20 timer ugen. For der erheldigvis meget, som du kan gøre for atafhjælpe museskader, hvis du begynderat få smerter.

I HK/Privats ”musekogebog” kan dufinde en række gode råd og anbefaling-er. Kogebogen indeholder tre væsentli-ge punkter, som du skal følge, hvis dufår problemer med musearbejdet. Så vildu have et bedre udgangspunkt.

1. Begynder du at få ondt pga. arbej-det med musen, så skal du skrive til sik-kerheds-repræsentanten og din nærmes-te leder, hvor du beder om, at der blivergjort noget ved dine problemer. Husk atfå en dateret skriftligt bekræftelse på dinhenvendelse samt en skriftlig redegø-relse for, hvad arbejdsgiveren vil gøre.

2. Udvikler dine problemer sig tilsystematisk tilbagevendende gener ogsmerter, skal du evt. via din læge

anmelde det som en arbejdsbetingetlidelse. Din arbejdsplads skal havebesked om din anmeldelse, så den kangå i gang med en videre afhjælpning ogforebyggelse.

3. Må du melde dig syg pga. smerterog helbredsproblemer, så skal din virk-somhed have besked om årsagen. Sik-kerhedsrepræsentanten og din arbejds-giver skal derefter gå i gang med atundersøge baggrunden for dit sygefra-vær – f.eks. via en Arbejdspladsvurde-ring (APV). De skal også sørge for atomorganisere arbejdet, så fremtidigeskader undgås.

Udover de tre punkter, så skal du huskeat gemme al dokumentation af hele for-løbet – f.eks. kopi af din anmeldelse,svar fra ledelsen, eventuelle forslag frarådgivere, arbejds-pladsvurderingensamt forslag til løsninger og handlinger.Derudover skal du også registrereomfanget og hvilken type computerar-bejde du udfører.

Du kan finde flere gode rådom bedre musearbejde på

www.arbejdsmiljoeportalen.dk

Side 22DEBAT OG AKTIVITET

Greverbaroner, konger, prinsesser m.m. - m.m.,

fødes og opfostres og fremelskes som guder i et system, hvor ærligt arbejde

overlades og frembringes af folk, der påtvinges at forsørge og føde disse guder,

som aldrig pålægges nogen pligter,men som passes og plejes,

og som Kæmpebabyer indvokser i et system, hvor dette narreværk er lige så selvfølgeligt

som at udbytte og frarøve andre deres arbejde,- nemlig den undergangsdømte og forlorne kapitalisme.

NB

Tag museskader alvorligt

Det oser af politik,hygge og grillmad!

Så går det oven i købet til et godtformål: Den fortsatte udgivelse afKommunistisk Politik & Fremad!

OKTOBERS BOGBUTIK OG GALLERITorsdag den 21. april

kl. 17 til sent ud på aftenen(dagen før Store Bededag)

Program:17-19: Mad til billig støttepris

19-21: Kort orientering om aktuelleklassekampsaktiviteter

Efterfulgt af kulturprogram med troubadour og fællessange

21- ? : Almindelig hygge, snak ogmed mulighed for bræt og kortspil

Arrangører:DKU & APK i København

En flybillet til Malaga kunne fås billigt,så vi tog af sted mandag før påske. IMalaga stod hele byen på den andenende. Hver dag fra søndag til søndagforegik der mindst seks store påske-processioner, hver med mange hundre-de deltagere. Alene til at bære en storopstilling med figurer i dobbelt legems-størrelse, alterlys og blomster mm. varder 200 mand. Dertil udklædte børn fra3-års-alderen og en mængde mænd ogkvinder i alle aldre iklædt kutter medspidse huer, bærende på lange vokslysog meget andet. Hver procession starte-de og sluttede ved den kirke, der orga-niserede den, og varede i 8 timer. Desidste sluttede langt over midnat. Dethele havde nærmest karakter af en fol-kefest, med masser af boder i gaderneog opstillede tribuner og stolerækker påhovedstrøgene.

Kl. 7 næste morgen var alt stillet tilside, gaderne fejet, og butikkerne åbne-de som sædvanligt. Hvorefter proces-sionerne startede igen sidst på efter-middagen.

Det blev for meget. Vi tog bussenvestpå, men selv i havnebyen Algezi-ras, hvor Mærsk ejer det meste af hav-nen ved indgangen til Europa ogMiddelhavet, og hvor færgeselskabernekappes om de billigste billetter tilMarokko, var der påske-procession.

Videre over til Tanger i Marokko. Fra etgammelt koloniherre-hotel på kanten afMedinaen (den gamle, fattige bydel) ogmed udsigt over havnen fik fattigdom-men ansigt. Børn og unge hang pågaderne, kæmpede om lim til at sniffe

og madrester fra restaurantgæsternestallerkner. I havnen strejfede de lasedeunge om i grupper, jagtet af politiet.Inde i Medinaen blev vi konstant spurgt,om vi ikke skulle have hjælp til at finderundt, eller bare ’giv en Dirham’.

Videre med tog mod sydøst så vi æsler-ne, muldyrene og fåreflokkene i dettørre landskab, hvor kampen mod ørke-nen er en daglig kamp. Hytter bygget afstrå og sand eller ler lå spredt overlandskabet. Kun ved byerne blev demere lerklinede og mursten og malingbrugt. I de mindste byer bestod hande-len af et åbent marked, en Coca-Cola-mini-købmand og en telefon-butik.Men allerede i de lidt større byer kunnevi finde internet-butikker. Når despurgte, hvor vi kom fra, viste det sigaltid, at de kendte nogen i Danmark.Nå, måske gik handelen også bedre påden måde.

Høns blev slagtet, når de blev solgt,udbuddet af frugter begrænsede sig tilæbler, appelsiner og pærer. Kun fåslags krydderier, ost, pølse, men et godtbrød. Tøj var dyrt, dyrere end i Dan-mark, hvis man ellers kan regne med depriser, vi kunne forhandle os frem til.

Alle mulige og umulige steder var derplads til et bedetæppe, når kaldet framinareterne lød, men ingenting gik i ståaf den grund. De unge kvinder valgtefrit, om de brugte hovedbeklædning, deældre brugte stort set alle en eller andenslags tørklæde. Pigerne drømte om atrejse til Europa, men de fik tidligt børn.”Jeg er 23, min søn er 7”. Drengene og

mændene brugte megettid på at sidde på te-salonerne. Der var ogsåsteder, hvor der blevsolgt øl og spiritus bagspejlglas-ruder.

I Nador, som grænser op til den span-ske enklave Melilla, hvorfra vi skulleretur med færgen over Middelhavet tilMalaga, mødte vi så tydeligt grænsentil Europa. Området før grænsen varpræget af fattige mennesker, der vente-de. Et elendigt loppemarked. Lange bil-køer. Mange forsøg på at bestikkegrænsevagterne. Vi udfyldte grænsepa-pirerne, og så var vi i området mellemgrænserne. De kvinder, som var kom-met så langt, vandrede langs bilerne forat få en plads. Bestikkelsen kunne føredem hertil, men ikke over den næsteforhindring. Gad vide, om de blevsmidt ud om natten.

Uden at åbne passet kom vi ind i Melil-la, og pludselig var der stille. Vi havdelagt Afrika bag os. GBe

Side 23DEBAT OG AKTIVITET

PPåå ggrræænnsseenn ttiill FFoorrtt EEuurrooppaa

OKTOBER BOGBUTIKKøbenhavn

Egilsgade 24, Kld.2300 København S

35 43 49 50Mandag-fredag 14-17.30

Oktober Bogbutik FynSkibhusvej 1005000 Odense C

66 14 89 83Åbningstid:

Hverdage 12-17.30

Oktober - ÅrhusNy Munkegade 88 kld.

8000 Århus C86 18 40 06Åbningstid:

Man, ons, fre 14-17.00

Med EU’s krav om Lebensraum nachOst blev EU udvidet med 10 nye lande,hvilket i dag betyder, at monopolernesEU består af 25 lande. Borgerne i denye lande blev lovet ”guld og grønneskove”, hvis de stemte JA til en indlem-melse. Det gjorde de så. Arbejderne idet eksisterende EU var i al overvejen-de grad godt klar over, at det var blålys.

Den østeuropæiske befolkning har ial for stor grad fået lov til at smage denbitre most, da de i forbindelse medmurens fald øjnede ”Dollars”- og ”Dal-las”-lignende tilværelser. Drømmen omlimousiner og svømmebassiner er sidenblevet slukket. Svovlstikkernes klare,varme skær brændte også ud for den lillefrysende, fattige pige, som var sendt udfor at ernære sin familie. Med skæretslukkedes drømmene. Limousinerne erfor mange blevet erstattet af ufrivilligkriminalitet: prostitution, narkosmug-ling, tyveri i værste Dickens-stil kombi-neret med allehånde plattenslageri. Forde flestes østeuropæeres vedkommendeer lykken forsøgt som illegal arbejds-kraft under kummerlige vilkår.

Den største og mest systematiseredeform for plat og svindel er den, somarbejdsgivere i Vesten – heriblandtmasser af danske – har benyttet sig af.Eksemplerne er talrige og grove:

Østeuropæere uden opholds- ogarbejdstilladelse er hentet ind overgrænserne til arbejde i marker, gartneri-er og plantager med meget mere. Desåkaldte respekterede borgere benytterden illegale arbejdskraft til renoveringaf egen ejendom. Lønnen består i kostog logi, ofte identisk med en camping-vogn eller det, der er værre. Det senes-te og mest kendte eksempel er den tid-ligere sundhedsminister og nuværendeudviklingsminister Ulla Tørnæs’ mand,der er en driftig storbonde, som ansatteulovlig østeuropæisk arbejdskraft. Iparentes bemærket kan nævnes, at han

og konen tillige lever af store tilskud afEU’s landbrugsstøtte. Eksemplerne ermange, men det er kun toppen af isbjer-get, offentligheden har set.

Den europæiske arbejderklasse frygte-de med rette for såvel illegal som legalindvandring, hvor det sidste med tilpas-sede love og regler på legal vis skullebruges til at trykke lønnen.

Fagbevægelsen pegede på mulighe-den af dette misbrug, da østudvidelsenendnu kun var på tegnebrættet. Fogh-regeringen og unionsliderlige socialde-mokrater garanterede, at den illegaleside ikke ville forekomme. Ret besetønsker de ikke at skilte med, at Dan-mark tilsidesætter regler og love. Detofficielle Danmark vil have det til at seud, som om der gælder ‘ordnede for-hold’. Derfor er der faldet en del – milde– domme, når arbejdsgivernes misbruger kommet for dagens lys.

”I forhold til, hvor mange bygherrerog arbejdsgivere der er blevet afsløret iat have ansat udenlandsk arbejdskraftuden tilladelse, er det småt med, hvormange der er blevet straffet for ulovlig-hederne,” konstaterer fagforbundetTIB (Træ, Industri og Byg). TIB harogså opsnappet en meddelelse fra

Esbjerg Politikreds, der er stolte over,at de ikke blot har rejst en række sager,men også fået ført dem til doms:

- Vi har haft 10 sager, der enten ersendt i retten eller afsluttet med bøder.Mindste takst er 3.000 kroner, men flerearbejdsgivere har måttet betale op til48.000 kroner, har vicepolitimesterSten Bøjlund udtalt til DR Syd.

Det etablerede Danmark ønsker atreducere antallet af disse pletter, som idet kapitalistiske Danmark aldrig kanfjernes totalt. Arbejdsgivere bryder allelove. Det kønneste vil dog være at til-passe lovene, så misbruget legaliseres.

Det har Socialdemokratiet nu fundetfrem til. ”De vises sten” lyder i al sinenkelhed:

”Skal man effektivt bekæmpe plat ogbrug af ulovlig udenlandsk eller sortarbejdskraft på det danske arbejdsmar-ked, skal der være papir på et ansættel-sesforhold allerede fra første ansættel-sesdag. I dag kræves beviset først efteren måneds ansættelse.”

- Det handler om at få skilt fårenefra bukkene, så dem, der omgår regler-ne med alle mulige krumspring og fidu-ser, ikke nasser på det store flertal, derfølger love og spilleregler på det dan-ske arbejdsmarked, siger Socialdemo-kraternes arbejdsmarkedsordfører JanPetersen.

Job-beviset vil ikke genere de storearbejdsgivere eller godsejere, som medde nuværende love og regler helt legaltudnytter og underbetaler udenlandskarbejdskraft, hvilket samtidigt er etinstrument til at trykke lønnen.

Den europæiske fagtop i EFS og dedanske forbundstoppe svigter arbejder-ne, når ikke de kalder til kamp forrespekt for overenskomsterne, der sæt-tes til side af EU-direktiver. Østeurop-æere skal være velkomne på det danskearbejdsmarked – på danske overens-komster! FJ

Kommunistisk Politikc/o Oktober ForlagEgilsgade 24, kld.2300 København S

Faglig kommentar

Job-beviset vil ikke generede store arbejdsgivere eller

godsejere, som med denuværende love og regler

helt legalt udnytter ogunderbetaler udenlandsk

arbejdskraft, hvilket samti-dig er et instrument til at

trykke lønnen.

EU og illegal arbejdskraft