1

BERETNINGKONGRES 2016

INDHOLD

Velkommen 3

Politisk beretning 4

Organisatorisk beretning 12

Regnskab 27

Hovedbestyrelsen 35

Udvalg og netværk 37

Ligestillingsregnskab 37

Medlemstal fordelt på kommuner 38

VELKOMMENSocialdemokratiets styrke har altid været, at vi finder solidariske løsninger på de proble­mer, danskerne møder i deres hverdag. Det er derfor danskerne gang på gang har vist os den store tillid at lade os lede kommuner, regioner og regeringer gennem tiden. Det er også den tillid, der vil sikre, at vi i 2017 vil stå i spidsen for endnu flere kommuner og regio­ner og efter næste folketingsvalg igen stå med regeringsansvaret for Danmark. Vores løsnin­ger har en solid bund i vores værdier og vores principper, men vores løsninger er også udvik­let gennem dialog og samarbejde. Vi har været og skal i fremtiden være Danmarks største politiske værksted.

Siden jeg blev udpeget som partisekretær af Hovedbestyrelsen, har jeg haft et skarpt fokus på, hvordan vi kan styrke vores parti­organisation. Uden en stærk organisation kan vi ikke skabe de socialdemokratiske løsninger som borgerne efterspørger. Det har været et spændende halvt år, og det har været meget opmuntrende at være rundt i landet og tale

med mange aktive medlemmer, der hver dag kæmper for vores parti. Det er kun sammen, vi kan skabe en levende og engageret organi­sation, som kan sikre os flere sejre fremover. Vores parti har en stolt fortid – vi skal sammen sikre, at vi også har en stærk fremtid.

God læselyst og rigtig god kongres.

Jan Juul Christensen Partisekretær

3

4

POLITISK BERETNING

AF PARTIFORMAND METTE FREDERIKSEN

5

KÆRE KONGRESFor snart halvandet år siden tabte vi regerings­magten. Samtidig blev vi Danmarks største parti. Mange danskere viste os deres tillid. Endnu flere har forventninger til os.

Vi har gjort det klart, at vi vil være det samme parti i opposition, som vi var i regering. Vi er rede til at tage ansvar for Danmark, også når det er svært – og vi vil altid insistere på, at vi skaber et mere retfærdigt Danmark.

Vi er en bevægelse. Og uanset hvilket tillids­hverv man har – stort som småt – så kende­tegner det socialdemokrater, at vi engagerer os i vores samfund og i vores omgivelser. Vi er stærke, når vi trækker på hinandens erfaringer og gode ideer.

Sammen er det vores opgave at styrke tilliden endnu mere til vores parti. Det tager tid. Det er også derfor, jeg i det forgange år har besøgt alle dele af landet – virksomheder, foreninger, plejehjem, uddannelsesinstitutioner og meget andet.

Vi har gjort vores prioriteter klart: Vi ønsker et dygtigere Danmark. Så alle får en mulighed for at komme med, når arbejdsmarkedet foran­drer sig. Vi ønsker et rigere Danmark. Så vi be­

varer og skaber nye danske arbejdspladser og øger velstanden i vores samfund. Og vi ønsker et mere retfærdigt Danmark. Så vi vedbliver at være et samfund, hvor vi tager hånd om hin­anden og løser problemer i fællesskab.

Det slås vi for.

Da jeg blev formand for Socialdemokratiet, gav jeg statsminister Lars Løkke Rasmussen et løfte. Om at være hans medspiller, når vi sammen kan skabe resultater, der er de rigtige for Danmark. Og om at være hans hårdeste modspiller, når han skævvrider Danmark og glemmer at tænke på dem, der har mindst.

Det løfte har vi holdt.

REGERINGENS FØRSTE FINANSLOV Det startede med finansloven for i år. Hvor re­geringen sammen med de blå partier priorite­rede penge på skattelettelser til dem, der køber de dyreste biler eller arver de største virksom­heder. Hvor de genindførte BoligJob-ordningen, selvom den ikke medfører væsentlig beskæfti­gelse. Hvor de ikke prioriterede hjælpen i nær­områderne i tilstrækkelig grad i en tid, hvor der historisk var mere brug for det end nogensinde før. Hvor de genindførte kontanthjælpsloftet, der nu træder i kraft, og som vil gøre det meget

POLITISK BERETNING

6

P O L I T I S K B E R E T N I N G

sværere at få hverdagen til at hænge sammen for udsatte danske børnefamilier. Og hvor de sammen med Dansk Folkeparti besluttede at reducere pensionisternes boligydelse.

Alt det kæmpede vi imod.

Vores prioriteter var klare: Vi ville investere i bedre velfærd. Flere voksne i daginstitutio­nerne, bedre ældrepleje og prioritering af de kroniske patienter i vores sundhedsvæsen. Og vi ville investere i nye arbejdspladser i hele Danmark. En ambitiøs vækstpakke, der gør det nemmere at drive virksomheder, og en øget satsning på opkvalificering.

Det blev der desværre ikke meget af.

Regeringen indgik en blå aftale, der meget symptomatisk fik Liberal Alliance til at fejre skattelettelserne ved at åbne champagne­flasker. Det lykkedes efterfølgende at presse Dansk Folkeparti og regeringen til at tage besparelserne på pensionisternes boligydelse af bordet – men ikke mere, end at regeringen nu igen vil gennemføre det.

MERE RETFÆRDIGT DAGPENGE- SYSTEM På andre områder er det til gengæld lykkedes at skabe brede resultater til gavn for Danmark.

Det gælder blandt andet dagpengene.

Sammen med regeringen og Dansk Folkeparti skabte vi tryggere og mere retfærdige forhold for dem, der rammes af arbejdsløshed.

Vi forbedrede helt grundlæggende mulighe­den for at genoptjene sine dagpenge. Nu vil alt tælle med, og det er blevet mere attraktivt at tage ansættelser i kortere perioder. Det bety­der også, at færre vil falde ud. Det var vigtigt for os at sikre, for i Danmark skal det være så­dan, at man kan opretholde sin tilværelse i en periode, hvis man er så uheldig at blive ramt af arbejdsløshed.

NEJ TIL MINUSVÆKST Stik imod hvad Venstre gik til valg på, beslutte­de de at ville indføre minusvækst i den lokale velfærd i form af et såkaldt omprioriteringsbi­drag. Sammen med vores borgmestre og regi­onsrådsformænd gjorde vi en ihærdig indsats for at få taget det af bordet.

Planen med minusvæksten var at frigøre pen­ge til skattelettelser. Det synes i det hele taget at være regeringens plan: Alle steder overvejer de, om der kan skæres ned, så skattelettelser­ne kan blive endnu større.

Det lykkedes os i Folketinget at afværge det ved at sikre, at pengene føres tilbage til kom­munerne. Og efterfølgende lykkedes det vores dygtige lokale forhandlere at få regeringen til helt at droppe omprioriteringsbidraget.

Det er jeg glad for. Det gør det muligt, at vi fremover kan udvikle den lokale velfærd.

Ingen kan love guld og grønne skove, og pen­gene er små – men der er immervæk forskel på, om der år for år skal skæres ned, eller om man stille og roligt kan bygge op. ›

P O L I T I S K B E R E T N I N G

7

VI SKAL VÆRNE OM VORES SAMMENHÆNGSKRAFTFor godt et år siden var vi vidne til historiske og dramatiske scener, da flygtninge gik på danske motorveje, og tilstrømningen nærmest væltede Europa.

Situationen var alvorlig. Der kom 21.000 asylan­søgere til Danmark, hvilket var historisk mange.

Det stiller os i et svært dilemma. På den ene side ligger det dybt i os at beskytte menne­sker på flugt. Hjælpe rundt om i verden. Tage ansvar. Ingen flygter for sjov, og Danmark skal tage vores del af ansvaret – og det gør vi også.

På den anden side er det lige så klart, at den udfordring, vi står over for, er så omfattende, at vi ikke som et lille land kan løse den alene. Derfor var Socialdemokratiet med til at stram­me udlændingepolitikken, som vi også har gjort det de senere år. For at undgå tre konse­kvenser af en for stor tilstrømning:

For det første, for at mindske behovet for nye besparelser på velfærden år efter år. Store nye udgifter vil langsomt udhule den universelle velfærdsmodel, som er forudsætningen for et retfærdigt Danmark.

For det andet, for at bevare vores sammen­hængskraft. Der er mange indvandrere, der lever gode liv i Danmark, og som bidrager til vores samfund. Det skal vi værdsætte. Men al­lerede i dag er der for mange med ikke­vestlig baggrund, som ikke er i arbejde, og som ikke taler sproget.

P O L I T I S K B E R E T N I N G

Og for det tredje, for at værne om de dele af vores samfund, der i forvejen tackler de svære integrationsudfordringer i hverdagen. De om­råder, hvor der er for mange tosprogede børn på skolerne. De boligområder, der i forvejen er udsatte. Og de steder på vores arbejdsmar­ked, hvor lønnen er lav.

Samtidig – og det kan ikke understreges nok – er den opgave, vi nu står over for, af en anden karakter: nemlig for alvor at sikre mere hjælp til nærområderne. Her afsatte regeringen i stedet færre penge, end der var brugt året forinden. Selv om det er i nærområderne, at vi først og fremmest kan gøre en forskel.

EN VERDEN I OPBRUDDet er ikke kun en øget tilstrømning af flygt­ninge og migranter, der vidner om en verden i opbrud.

Før sommer stemte Storbritannien sig ud af det europæiske fællesskab, der blev dannet for at sikre samhandel og fred på det europæ­iske kontinent. I USA følger vi med forbavselse nye chokerende provokationer fra Republika­nernes præsidentkandidat, der skaber had og splittelse. I Tyrkiet ser vi, hvordan menneske­rettighederne trædes under fode. I Rusland øges aggressionerne mod Vesten.

Verden er mere urolig. Også herhjemme føler mange sig mere utrygge. Vi skal tage de be­kymringer alvorligt. Fra mennesker, der konkret oplever, hvad det betyder, når grænserne er helt åbne, og arbejdskraften kan bevæge sig frit. Det giver muligheder for nogle, ja – men det

medfører også problemer for andre, som vi må og skal tage hånd om.

Vi anbefalede et ja til afstemningen om, hvor­vidt Danmark fortsat skulle være medlem af det europæiske politisamarbejde Europol. Men befolkningen stemte nej. Det er vi nødt til at reagere på. Ved at være mere ærlige om de problemer, som EU ikke løser godt nok, og ved at fokusere indsatsen der, hvor et europæisk samarbejde virkelig giver mening. Det hand­ler blandt andet om at sikre lønmodtagernes rettigheder, bekæmpe skattely og holde styr på de ydre grænser.

Samtidig ønsker vi fortsat at finde en model, der gør, at Danmark ikke bliver nødt til at for­lade det europæiske politisamarbejde. Det vil svække indsatsen mod kriminaliteten i Dan­mark og i Europa.

SORTE UDSIGTER FOR VORES KLIMAEn anden grænseoverskridende problemstil­ling er indsatsen for vores klima og miljø.

Her var vi i starten af året vidne til, at statsmi­nisteren satte regeringens overlevelse på spil i forsvaret for en minister, der over for Folke­tinget påstod, at miljøbelastningen af regerin­gens politik var mindre, end den reelt var.

›

9

P O L I T I S K B E R E T N I N G

Socialdemokratiet var ikke en del af landbrugs­pakken. Vi havde gerne indgået en aftale, der havde sikret stabile rammer om bedre pro­duktionsvilkår for landbruget, men det skal følges af den rigtige balance til miljøet. Det ønskede regeringen ikke.

Derimod var vi med, da vi senere på året indgik en aftale om en ny planlov med regeringen. Det lykkedes at forhindre en meget vidtgående liberalisering af planloven med dramatiske kon­sekvenser for både vores åbne kyster, uspole­rede strande og for livet i vores lokalsamfund.

Og vi kæmpede igennem, at kommunerne også fremover kan sikre, at der bygges billi­ge boliger i de større byer – en ordning, som regeringen ellers ville afskaffe.

Også Togfonden holder vi vedvarende fast i. Regeringen forsøger at ignorere, at et bredt flertal i Folketinget vil realisere planerne om hurtigere forbindelser til alle danskere, så vi kan udvikle vores kollektive trafik og styrke miljøet. Det er helt uhørt at en mindretalsrege­ring agerer sådan, men vi har ikke tænkt os at give op.

STOL PÅ DANMARKEfter knapt halvandet år ved magten står det klart, hvad regeringens program er. Og det er desværre ikke særligt opløftende. Senest har de fremlagt en 2025­plan, der skærer ned på det, vi er fælles om, for at bruge pengene på skattelettelser. Der er ikke meget perspektiv eller positive visioner i regeringens politik.

Vi vil en anden retning for Danmark. En ret­ning, der gavner os alle. Som styrker det, der har gjort Danmark stærkt. Hvor vi tør sætte ambitiøse mål for fremtiden.

Vi vil ikke efterlade nogen uden job og ud­dannelse. Der skal altid være en vej videre. Vi vil udvikle vores velfærd. Give vores offentligt ansatte stoltheden tilbage. Og vi vil skabe nye danske arbejdspladser ved at sikre, at virksom­heder i Danmark har attraktive rammevilkår.

VI SKAL STOLE PÅ DANMARK – ET RIGERE, DYGTIGERE OG MERE

RETFÆRDIGT DANMARK.

1 1

P O L I T I S K B E R E T N I N G

13

ORGANISATORISK BERETNING

AF JAN JUUL CHRISTENSEN, PARTISEKRETÆR

MEDLEMSFREMGANG FOR ANDET ÅR I TRÆK2016 vil være første år siden 1959, hvor So­cialdemokratiet to år i træk har haft medlems­fremgang. Medlemsfremgangen er kommet gennem en koordineret indsats mellem direk­te medlemsorganisering i kredse og partifor­eninger og en online rekrutteringsindsats fra Partikontoret af nye intromedlemmer.

Socialdemokratiet har løbende haft annonce­kampagner på Facebook med tilbuddet om at blive gratis intromedlem frem til årsskiftet. Det har resulteret i, at der i alt er blevet indmeldt over 3000 nye intromedlemmer siden maj 2016.

Intromedlemskabet giver mulighed for at “snu­se” til det at være medlem uden at have fuld­gyldige medlemsrettigheder. For mange er det en stor ting at melde sig ind i et politisk parti, intromedlemskabet sænker barren og gør det lettere at sige ja.

Det er vigtigt, at de nye intromedlemmer hurtigt får en god velkomst. Mange kredse og partiforeninger har været gode til at lave arrangementer, hvor nye medlemmer har kunnet møde borgmesteren, det lokale folke­

tingsmedlem/den lokale folketingskandidat, medlemmer af regionsrådet eller medlemmer af byrådet.

Fra Partikontorets side er der også lavet sær­lige tilbud for de nye intromedlemmer. I juli måned fik alle intromedlemmer en invitation til rundvisning på Christiansborg, hvor de kunne møde et af vores folketingsmedlemmer og se Christiansborg indefra. Alle intromedlemmer er desuden blevet inviteret med til kongressen som tilhører og med mulighed for at deltage i et særligt tilrettelagt introprogram.

Ordningen med intromedlemskab er en prø­veordning, der i første omgang udløber ved årsskiftet. Det er derfor vigtigt, at der i no­vember og december måned gøres en ekstra indsats for at få medlemmerne til at gå fra intro til ordinært medlem. Løbende tilbud om forskellige aktiviteter både lokalt og nationalt, men også en ekstra opringning kan være alt­afgørende for at sikre overgangen til ordinært medlemskab.

ORGANISATORISK BERETNING 2016

14

O R G A N I S AT O R I S K B E R E T N I N G

42%58%

HVEM ER DE NYE INTROMEDLEMMER?

KØNSMÆSSIG FORDELING

ALDERSMÆSSIG FORDELING

< 30 30-39 40-49 50-59 60-69 70+

600

500

400

300

200

100

0

MÆND KVINDER

O R G A N I S AT O R I S K B E R E T N I N G

Størstedelen af de nye intromedlemmer er 50 år eller derover.

15

16

NYT MEDLEMSKONTAKT-CENTER ETABLERET Som et led i bestræbelserne på at øge medlemstallet er der på Partikontoret blevet etableret et nyt medlemskontaktcenter. Det er frivillige partimedlemmer, der ringer rundt og fortæller om fordelene ved at være medlem af Danmarks stærkeste politiske fælleskab. Mange af de medlemmer, som de frivillige taler med, er glade for at høre fra Social demokratiet.

GEOGRAFISK FORDELING■

TILFREDSH

ED M

ED O

PKALD

1: M

EGET U

TILFREDS

5: MEG

ET TILFREDS

REGION HOVEDSTADEN

REGION SJÆLLAND

REGION SYDDANMARK

REGION MIDTJYLLAND

REGION NORDJYLLAND

600

500

400

300

200

100

0

TILFREDSHED MED OPKALD PÅ EN SKALA FRA 1-5

1 2 3 4 5

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Der er kommet intromedlemmer i hele landet, men flest i Region Hovedstaden og Midtjylland.

Her kan man se tilfredsheden med telefonopkaldet hos

medlemmer i restance

O R G A N I S AT O R I S K B E R E T N I N G

16

17

Det kan være en stor og krævende opgave for mange partiforeninger at ringe til medlemmer i restance. Derfor bliver en stor del af det ar­bejde nu løftet i medlemskontaktcenteret. Ved at fokusere på de ting, der gør medlemskabet relevant for den enkelte, har de frivillige sik­ret, at mere end 40 pct. af dem, de taler med tilmelder sig PBS med det samme.

Medlemskontaktcenteret har en målsæt­ning om løbende at ringe til alle udmeldte medlemmer. De giver udmeldte medlemmer en mulighed for at forklare, hvorfor de ikke ønsker at være medlem af Socialdemokrati­

et længere. På baggrund af de samtaler har hver fjerde valgt at fastholde deres medlem­skab af Socialdemokratiet, hvilket er et rigtig flot resultat.

Medlemskontaktcenteret har afholdt et infor­mationsmøde om, hvad det vil sige at være frivillig. Resultatet af dette første informations­møde var, at 16 nye tilmeldte sig som frivillig og nu har sagt ja til at være en del af et fast team, der ringer ud fra Partikontoret en enkelt aften hver 14. dag. De frivillige får både hyg­gelige samtaler og rig lejlighed til at diskutere socialdemokratisk politik med medlemmerne.

”Vi skal have fokus på organisationsudviklingen i vores parti”. Ordene blev sagt af Mette Frede­riksen, da hun blev valgt som Socialdemokrati­ets nye formand.

Partisekretær Jan Juul Christensen og vicepar­tisekretær Matias Bredde har derfor været rundt i hele landet for at diskutere, hvordan vi sammen skaber en stærkere partiorganisati­on. Det blev til fem regionale møder med over 170 kreds­ og partiforeningsformænd samt repræsentanter fra DSU.

Målet var at kortlægge de udfordringer og mu­ligheder Socialdemokratiets partiorganisation kæmper med og forsøge at finde fælles løsnin­

ger på de problemer, foreningerne oplever i hverdagen.

På møderne blev der brugt to debatduge, hvor den første fokuserede på at lave en fælles analyse af styrker, svagheder, muligheder og trusler gennem den såkaldte SWOT-analyse. Den anden dug fokuserede på at få visionerne for partiorganisationen frem og tale om, hvor­dan sådanne visioner kan gøres til virkelighed.

Resultatet af de fem lyttemøder blev præsen­teret for Hovedbestyrelsen og kom til at danne grundlag for det organisationsudviklingsoplæg, der blev vedtaget i Hovedbestyrelsen lige efter sommerferien.

LYTTEMØDER I ORGANISATIONEN

17

O R G A N I S AT O R I S K B E R E T N I N G

18

Af de fem initiativer bliver det mest omfatten­de omlægningen af partiets interne uddannel­ser. Flere af Socialdemokratiets medlemmer skal tilbydes uddannelse, og uddannelserne skal i højere grad afvikles ude regionalt og lokalt. Konkret omlægges uddannelserne fra at være koncentreret om centrale organisa­tionskonferencer til primært at være lokale uddannelsesdage eller aftener, der afholdes i de enkelte regioner, kredse og partiforeninger. Strukturen vil fremadrettet være følgende:

REGIONALE ROLLEKURSER Udgangspunktet for de regionale kurser er, at de skal samle personer fra kredse og par­tiforeninger, der har samme funktion f.eks. formand, kasserer mv. Uddannelserne tager afsæt i funktionen, og hvordan den funktion skal udføres.

De forskellige typer kurser vil være: Formands­kursus, kassererkursus, medlemsorganisering og aktivering, kandidatuddannelse, valgkamps­

ledertræning, intro til presse og læserbreve, medlemskommunikation og intro til sociale medier.

LOKAL BESTYRELSESUDDANNELSE Formålet med Socialdemokratiets bestyrelses­uddannelser er at uddanne kredse og partifor­eningsbestyrelser i, hvordan de kan organisere deres arbejde, forbedre deres valgkampe, få større lokalpolitisk indflydelse og sikre lettere overgange i forbindelse med generationsskifte.

KREDSENE OG PARTIFORENINGER-NE TILBYDES FIRE GRUNDKURSER: • DEN GODE BESTYRELSE

Hvordan organiserer man arbejdet, afhol­der effektive bestyrelsesmøder, værtskab og involverer medlemmer i arbejdet.

• VALGKAMP Hvordan planlægger man en valgkamp,

fordeler arbejdsopgaverne og sikrer at ens kandidat bliver valgt.

Som opfølgning på lyttemøderne vedtog Hovedbestyrelsen i august et organisations­udviklingsoplæg. Oplægget indeholder fem konkrete initiativer, der igangsættes i 2016 og udrulles i 2017.1. Reformering af partiets interne

uddannelser

2. Nyt lokalt debatkoncept 3. Oprettelse af intern Facebookgruppe for

bestyrelsesmedlemmer4. Flere og mere aktive medlemmer ­ med­

lemshvervning5. Nyt medlemssystembefolkningen i at finde

socialdemokratiske

ORGANISATIONSUDVIKLINGSOPLÆG

NY UDDANNELSESSTRUKTUR

O R G A N I S AT O R I S K B E R E T N I N G

18

• LOKAL POLITISK INDFLYDELSE Hvordan skaber man lokale politiske re­

sultater, hvordan får man indflydelse, og hvordan involverer man medlemmerne og befolkningen i at finde socialdemokratiske løsninger på de problemer, som de oplever i deres hverdag.

• GENERATIONSSKIFTE Hvordan planlægger man et forløb, der sik­

rer, at der til næste generalforsamling kan vælges en ny og aktiv bestyrelse i kredsen eller partiforeningen.

Til hvert enkelt kursus vil der blive udviklet et fast koncept med tidsplan, Power Point, handouts, øvelser mv. Kurserne er planlagt, så de kan gennemføres på enten tre eller otte timer og kan afholdes på enten en hverdagsaf­ten eller en lørdag/søndag.

CENTRALE KURSER Partiets centrale uddannelsesindsats koncen­trer sig fremover primært om uddannelse af undervisere til de regionale og lokale kurser, men vil også stå for introduktion til det nye hjemmesidesystem og en central lederuddan­nelse. Disse kurser vil være: Underviseruddan­nelse, lederuddannelse og intro til hjemmesi­der. UNDERVISERE For at sikre at partiet kan efterkomme efter­spørgslen på undervisning, er det målet årligt at uddanne 50/60 undervisere. Underviserne bliver rekrutteret blandt aktive i regioner, kred­se og partiforeninger. De vil efter en ansøg­ningsprocedure blive instrueret i, hvordan de faciliterer hver af de fire grundkurser. Under­viserne bliver uddannet på en årlig uddannel­seskonference afholdt af Partikontoret.

O R G A N I S AT O R I S K B E R E T N I N G

19

Vi har en aktiv partiformand, der prioriterer meget af sin tid på at komme rundt i hele landet og møde vælgere og partifæller. Mette Frederiksen har således allerede været rundt i alle landsdele lige fra Hirtshals Havn, en ung­domsklub i Vollsmose, en socialøkonomisk café i Svendborg til den aktive landsby Horbe­lev på Nordfalster.

Under besøgene rundt i landet planlægges der også møder med partiets medlemmer og socialdemokratiske vælgere. Derfor har Mette

Frederiksen deltaget i medlemsmøder, læser­møder, offentlige møder, repræsentantskabs­møder og sommerstævner i alle dele af landet.

Besøgene er også en god lejlighed til at hilse på og skabe opmærksomhed omkring vores mange gode borgmestre og gruppeformænd og lokale folketingsmedlemmer og folketings­kandidater, der altid inviteres til at deltage og ofte bidrager i planlægningen af besøgene.

›

FORMANDEN UDE I LANDET

20

Det første år med udviklingen af Socialdemo­kratiets syvende principprogram er nu gået. Det første principprogram er fra 1876, og det seneste er fra 2004. Meget er sket siden. Miljøproblemer, stigende ulighed og flygtnin­gestrømme er blot nogle af de udfordringer, vi står overfor. Derfor besluttede Hovedbestyrel­sen i foråret 2015, at vi skal have et nyt prin­cipprogram. Processen blev indledt på kon­gressen sidste år, og det nye principprogram skal vedtages på kongressen i 2017.

Siden januar i år er der blevet afholdt næsten 200 debatmøder i partiforeninger og kredse, otte regionale stormøder, og et stort nationalt stormøde i Nyborg i april med 400 debatlystne deltagere fra hele landet og med over 250 på venteliste. Over 200 debatduge fra møderne er blevet indsendt og analyseret, og de danner sammen med 4.600 besvarelser på en online spørgeskemaundersøgelse baggrund for næ­ste del af processen.

DANMARKS STØRSTE POLITISKE SAMTALE

20

SÆRLIGT FOKUS PÅ FÆLLESSKAB OG ÅBENHEDMette Frederiksen er meget optaget af at besøge lokale fællesskaber. Det kan være en aktiv landsby fyldt med ildsjæle, der har kæmpet for at udvikle deres landsby, eller det kan være frivillige fodboldklubber, der gør en ekstra indsats for udsatte unge.

I det forgangne år, har Mette Frederiksen også brugt Facebook til at skabe kontakt til disse

fællesskaber. Hun har spurgt sine facebookføl­gere, om de kan vise hende deres fællesskab. Der er kommet mange gode forslag. Det har f.eks. ført til besøg i den aktive landsby Hum­lum ved Struer, besøg i hyttebyen i Vejle, som er et boligprojekt for hjemløse og i Center for Ridefysioterapi i Maribo, hvor personer med alle former for handicaps får gode oplevelser med ridning.

Her er Mette Frederiksen på besøg på skolen i den aktive landsby Humlum ved Struer.

21

1. MAJ 1. maj er Socialdemokratiets store årlige fest­dag og arbejdernes internationale kampdag. Hvert år står Partikontoret for, at få lavet en kunstplakat af en dansk kunstner. Plakaten kan bestilles gratis i materialeportalen. I år var det kunstneren Jacob Herskind, der lavede en flot plakat. I hele landet afholder partiforenin­ger og kredse 1. maj-arrangementer fra tidlig morgen til sen eftermiddag. Partiformand Met­te Frederiksen besøgte i år Ballerup, Glostrup, Faxe, Næstved, Slagelse og Fælledparken i København.

›

KAMPAGNER OG EVENTS

Debatten har ikke alene fundet sted internt i partiet, men også på Facebook, hvor medlem­mer såvel som ikke­medlemmer har blandet sig i debatten. Samtidig er der på princippro­gramsiden på Facebook lagt videoer op med mange forskellige mennesker, der fortæller om deres syn på de socialdemokratiske prin­cipper og værdier. Det store engagement, der præger alle initiativerne rundt omkring i parti­et viser tydeligt, at udviklingen af Socialdemo­kratiets principprogram er Danmarks største politiske samtale. Efter kongressen i 2016 starter anden del af processen frem mod den endelige vedtagelse på 2017 kongressen.

O R G A N I S AT O R I S K B E R E T N I N G

21

FOLKEMØDET Der er ingen tvivl om, at Folkemødet på Born­holm samler flere og flere mennesker hvert år. Der bliver flere og flere arrangementer samt flere og flere deltagere. Socialdemokratiet var også igen i år at finde på den tidligere brand­station i Allinge med 24 forskellige debatter og arrangementer i løbet af de fire dage, som Fol­kemødet varede. Socialdemokratiets debatter har altid egne folketingspolitikere, borgmestre

eller lokalpolitikere, som debatterer et aktuelt politisk tema med eksperter, meningsdannere eller politiske modstandere. I år var der debat­ter inden for integration, arbejdsmarked, EU og meget andet sammen med arrangementer som politisk jeopardy og sangaften. Alle ar­rangementer var rigtig godt besøgt. For første gang som partiformand talte Mette Frederik­sen på Folkemødets hovedscene.

STATSBORGERSKABSDAGHvert år byder Socialdemokratiet velkommen til nye danske statsborgere i forbindelse med Folketingets årlige Statsborgerskabsdag. Alle de personer, der har fået tildelt statsborger­skab inden for det seneste år, inviteres til en festdag på Christiansborg, hvor partierne tager imod. Socialdemokratiet pynter op i fælles­salen i Folketinget og deler roser ud og siger tillykke.

COPENHAGEN PRIDE PARADETraditionen tro deltager Socialdemokratiet sammen med DSU i den årlige Copenhagen Pride Parade, hvor vi hylder mangfoldighed, ligestilling og tolerance. Politikere, partimed­lemmer og en masse DSU’ere går med i para­den og aldrig har så mange gået med som i år. Der var omkring 200.000 borgere på gaden for at følge optoget. Det er en sjov og festlig dag, men også en vigtig sag at støtte, når vi stadig­

O R G A N I S AT O R I S K B E R E T N I N G

22

23

ner, regionsråd eller Folketinget, kan allerede nu gå i gang med at lave sine valgmaterialer klar. Det er op til egen afgørelse, hvornår ma­terialerne sendes til tryk.

Portalen findes via www.partikontoret.dk.

NYT LOGOI forbindelse med 2016 kongressen præsen­terer Socialdemokratiet et nyt logo. Hvor vi tidligere hed ”Socialdemokraterne” hedder vi nu ”Socialdemokratiet”. Rose- og A-logo er uændret. Der er heller ingen ændringer i farver eller skrifttype. Det nye logo kan down­loades fra partiets hjemmeside, og skabeloner på materialeportalen bliver ligeledes justeret med det nye logo. Vores hidtidige materialer, merchandise og lignende bliver udfaset, og alt hvad vi producerer af nyt materiale mv., vil have det nye logo på. Vi håber, at I også ude lokalt vil være opmærksomme på at få udskif­tet logoet på de nye ting, I laver.

væk oplever hadforbrydelser og intolerance. Partiformand Mette Frederiksen gik sammen med andre folketingspolitikere og lokalpolitike­re med i paraden.

FAMILIEHØJSKOLEMere end 80 børn og voksne var i juli samlet i en uge på 3F’s kursusejendom Langsøhus, da Socialdemokratiet afholdt familiehøjskole. Det var en uge, der stod på masser af sjove aktiviteter lige fra politiske workshops, kreati­ve værksteder, OL­konkurrencer til sangaften med arbejdersangbogen. Det overordnede tema var fælleskab, sammenhold og gode op­levelser på tværs af aldersgrupper.

EGNE MATERIALERDet er fortsat via materialeportalen, at de lo­kale partiforeninger og kandidater kan bestille trykte materialer til nationale kampagneuger, 1. maj eller andet. I materialeportalen ligger der en masse skabeloner til at lave eget valg­materiale. Kommende kandidater til kommu­

O R G A N I S AT O R I S K B E R E T N I N G

23

O R G A N I S AT O R I S K B E R E T N I N G

I et år, hvor verden har stået i brand, og fæno­mener vi troede hørte fortiden tid, som græn­sekontrol i Norden, er blevet nødvendige igen, er det væsentligt at dvæle ved vores internati­onale engagement.

Vi er både et dansk parti med et internationalt udsyn, men vi er også grundlæggende en del af en international bevægelse. Vi tror grund­læggende på internationalt samarbejde både som værdi, og fordi det giver mening. Og det giver i høj grad mening i vores partimæssige arbejde. Derfor er det godt at kunne kon­statere, at der igen i år er over 70 tilmeldte internationale gæster på vores kongres in­klusiv partivenner fra Norden, Afrika og sågar Australien. Det er unikt, og noget som ingen andre danske partier kommer i nærheden af at præstere.

SAMAKI vores nordiske samarbejdsorganisation, SAMAK, er der bred enighed om behovet for at styrke det nordiske samarbejde. Det gælder både SAMAK’s interne arbejde, men det hand­ler også om politisk at styrke koordinationen i Norden, når EU-samarbejdet eksempelvis fejler. Trods vores forskelligheder landene og partierne imellem i Norden, er der meget mere der samler, end der splitter og vi kan lære meget af hinanden. Derfor holdt vi en kampagneworkshop i København i december 2015 for nordiske kampagnefolk, ligesom vi mødes på alle niveauer op til formandsniveau

flere gange årligt. Dette skete i januar, da partiformænd og LO-formænd fra hele Nor­den mødtes til et døgns politiske diskussioner i Stockholm.

NORDENSKOLENOver vinteren har vi gennemført første run­de af Nordenskolen, der er en faglig-politisk uddannelse målrettet ledere i socialdemokra­tierne og fagbevægelserne fra hele Norden. Nordenskolen er en videreudvikling og opska­lering af S­akademiet, som en lang række af vores yngre politikere igennem tiden har del­taget i. I 2015-2016 fandt Nordenskolen sted over tre blokke i Norge, Sverige og Danmark. Forløbet bygger på den erhvervede viden igennem Nordmod-projektet, der kortlagde udfordringerne i de nordiske velfærdsmodel­ler frem mod 2030. I mødet med politiske og faglige ledere og igennem samarbejdet med øvrige deltagere fra Norden, søger Nordensko­len at omsætte den samlede viden til konkrete redskaber og ideer til praktisk politik.

Foruden at videreudvikle arbejdet omkring den nordiske model, har SAMAK for tiden gang i en række projekter. Folketingsmedlem Magnus Heunicke leder en arbejdsgruppe, der kortlægger udfordringerne i luftfarten og muli­ge løsninger, når det kommer til løn- og ar­bejdsvilkår. Dette er et meget givende samar­bejde for os, som vi prioriterer særdeles højt. Vi er derfor også glade for at have intet mindre end to nordiske partiformænd som gæstetalere

INTERNATIONALT ENGAGEMENT

24

25

O R G A N I S AT O R I S K B E R E T N I N G

25

på kongressen i år nemlig Jonas Gahr Støre fra Norge og Kim Kielsen fra Grønland.

FOLKEAFSTEMNINGEN OG FOR NYET EU-DEBATPå europæisk plan har året selvfølgelig været domineret af retsforbeholdsafstemningen, der ikke gik, som vi håbede. Afstemningen i decem­ber og realiteterne i Europa har ført til nye drøf­telser om det europæiske samarbejde. Derfor afholdt Socialdemokratiet en EU­konference d. 3. september under temaet: Europa – hvad nu? At lysten til at debattere dette emne er stor blandt vores medlemmer, fandt vi hurtigt ud af. På blot to timer var konferencens 165 pladser fyldt op. Løsningen på Europas problemer er naturligvis ikke, at melde sig ud af Europa, men at reformere EU og sikre, at vi har et bedre europæisk samarbejde på de områder, hvor det giver mening. Derfor arrangerer vi også en grøn vækst og klimakonference d. 11.-12. okto­ber i København i samarbejde med PES.

GLOBALTPå globalt plan er vores engagement i So­cialistisk Internationale fortsat på vågeblus. Problemerne i vores globale internationale skal dog ikke afholde os fra at kigge uden for Europas grænser.

Vi har til gengæld for nedskaleringen i SI valgt at betale et årligt bidrag til Progressive Allian­ce, som er det forum, hvor vi i den nuværende situation har bedst mulighed for på en me­ningsfuld måde at udøve vores globale parti­engagement.

INTERNATIONALE DEMOKRATIPROJEKTERI det forløbne år har Socialdemokratiet igen fået DIPD-arbejdet tilbage på fuldt tryk med en konsulent på Partikontoret, der er særligt dedikeret hertil. Det, kombineret med et lille forbrug på projekterne i Ghana og Egypten, har betydet, at vi har haft mulighed for, at udvide vores projektportefølje med et projekt med Social Democracy in Asia – et regionalt netværk, der samler 14 forskellige socialdemo­kratiske partier i Asien.

Samtidigt fortsætter vi vores projekt i Swazi­land og har netop haft en ungdomsdelegation i Danmark, som deltog på Ungdommens Fol­kemøde i Søndermarken i København. Under kongressen har vi besøg af vores partnere fra Ghana, Nepal, Myanmar og Filippinerne samt en tværpolitisk delegation fra Egypten.

I Ghana går de til valg d. 7. december i år med håb om, at vinde en tredje periode.

Her ses folketingsmedlem Annette Lind under et besøg i Swaziland, hvor hun underviser kvinde-lige politiske aktivister.

26

O R G A N I S AT O R I S K B E R E T N I N G

Forberedelserne til det kommende kommu­nal- og regionsrådsvalg er godt i gang. Social­demokratiets mål er fortsat at være det største kommunale parti, genvinde og gerne erobre flere borgmesterposter, samt at beholde mag­ten i de fire største byer København, Aarhus, Odense og Aalborg, såvel som at fastholde socialdemokratisk ledelse i tre ud af de fem regioner. Lokalt er urafstemninger i gang, og mange er allerede valgt. Det er vigtigt, at Partikontoret får alle lister med de opstillede

kandidater ind, så vi har mulighed for at kom­munikere direkte med alle frem mod valget næste år i november.

I efteråret bliver der afholdt en konference for alle spidskandidater og deres kampagnelede­re. Konferencen holdes 7. og 8. oktober i Kor­sør. Derudover er vi også gået i gang med at få fotograferet alle spidskandidater, så alle har et professionelt billede til deres kampagne.

FORBEREDELSE AF KOMMUNAL- OG REGIONSRÅDSVALG

Efter mere end otte år som Partisekretær valgte Lars Midtiby 1. marts 2016 at forlade posten og starte som direktør for Danske Han­dicaporganisationer. Vi skylder Lars en kæmpe tak for hans arbejde og indsats gennem de

mange år, som har budt på mange valgkampe og mange møder hos mange af Socialdemo­kratiets partiforeninger. Vi ønsker ham held og lykke fremover.

FARVEL OG TAK TIL LARS MIDTIBY

27

REGNSKAB2015

R E G N S K A B 2015

28

NOTE 2015 2014T.KR. T.KR.

Medlemskontingenter 5.350 5.317

1 Tilskud, partistøtte og andre indtægter 41.990 34.138

Primære indtægter 47.340 39.455

2 Personaleomkostninger 9.043 8.470

Aktivitetsomkostninger 11.948 12.370

Kapacitetsomkostninger 4.800 4.621

3 Særlige aktiviteter 32.197 10.355

Omkostninger i alt 57.988 35.816

4 Andre driftsindtægter 800 0

Resultat før finansielle poster -9.848 3.639

5 Finansielle poster, netto 200 416

ÅRETS RESULTAT -9.648 4.055

FORSLAG TIL RESULTATDISPONERING

Henlagt til reserve for valgfond -11.200 4.000

Henlagt til reserve for kongres 500 0

Henlagt til reserve for nyt medlemssystem 1.000 0

Henlagt til reserve for medlemshvervning 0 0

Overført til frie reserver 52 55

-9.648 4.055

RESULTATOPGØRELSE FOR 1. JANUAR – 31. DECEMBER 2015

R E G N S K A B 2015

29

NOTE 2015 2014T.KR. T.KR.

AKTIVER

Indretning af lejede lokaler 0 0

Materielle anlægsaktiver 0 0

Værdipapirer 50 50

Finansielle anlægsaktiver 50 50

Anlægsaktiver i alt 50 50

Materialebeholdning 433 1.580

Varebeholdninger 433 1.580

Diverse tilgodehavender 796 1.433

Deposita 220 480

6 Periodeafgrænsningsposter 178 223

Tilgodehavender 1.194 2.136

Likvide beholdninger 23.109 30.974

Omsætningsaktiver i alt 24.736 34.690

AKTIVER I ALT 24.786 34.740

PASSIVER

Reserver 11.300 21.000

Overført resultat 7.448 7.396

7 Egenkapital 18.748 28.396

8 Jubilæumsgaven "Glade Børn" 0 50

Leverandører af varer og tjenesteydelser 940 2.352

Anden gæld 3.077 3.315

9 Periodeafgrænsningsposter 2.021 627

Kortfristet gæld 6.038 6.344

Gældsforpligtelse i alt 6.038 6.344

PASSIVER I ALT 24.786 34.740

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2015

R E G N S K A B 2015

NOTER

30

NOTE 1. 2015 2014TILSKUD, PARTISTØTTE OG ANDRE INDTÆGTER T.KR. T.KR.

Offentlig partistøtte 26.828 26.388

Private personer 2.442 1.200

Faglige organisationer, foreninger, fonde m.v. 8.703 844

DIPD Flerpartisamarbejde 748 1.350

EU-oplysningsmidler 2.288 3.760

Andre indtægter 981 596

41.990 34.138

Anonyme tilskud i alt 0 0

3F Kampmannsgade 4 1780 København V

Arbejdernes Landsbank Vesterbrogade 5 1502 København V

Blik og Rør Arbejderforbundet Nyropsgade 14 1602 København V

Dansk Erhverv Børsen 1217 København K

Dansk Metal Molestien 7 2450 København SV

Erhvervsforum Vækst DK Vester Voldgade 96 1552 København V

Malerforbundet I Danmark Nyropsgade 14 1602 København V

Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

Ydere af bidrag over t.kr. 20

3F Kampmannsgade 4 1780 København V

Dansk Metal Molestien 7 2450 København SV

Af nedenstående bidragydere har Socialdemokratiet fået stillet mødefaciliteter til rådighed til en samlet værdi af ca. t.kr. 240.

R E G N S K A B 2015

NOTER

NOTE 2. 2015 2014PERSONALEOMKOSTNINGER T.KR. T.KR.

Gager og lønninger 8.262 7.867

Sociale bidrag 175 201

Øvrige personaleomkostninger 606 402

9.043 8.470

Bjarne Fog Corydon Christiansborg 1240 København K

Bjarne Laustsen Christiansborg 1240 København K

Carsten Hansen Christiansborg 1240 København K

Christine Antorini Christiansborg 1240 København K

Dan Jørgensen Christiansborg 1240 København K

Helle Thorning-Schmidt Christiansborg 1240 København K

Henrik Dam Kristensen Christiansborg 1240 København K

Karen Angelo Hækkerup Axeltorv 3 1609 København V

Kirsten Brosbøl Christiansborg 1240 København K

Magnus Heunicke Christiansborg 1240 København K

Mette Frederiksen Christiansborg 1240 København K

Mette Gjerskov Christiansborg 1240 København K

Mogens Jensen Christiansborg 1240 København K

Mogens Lykketoft 405 East 42nd Street New York, NY, 10017

Morten Bødskov Christiansborg 1240 København K

Nick Hækkerup Christiansborg 1240 København K

Nicolai Wammen Christiansborg 1240 København K

Ydere af bidrag over t.kr. 20

NOTE 1. TILSKUD, PARTISTØTTE OG ANDRE INDTÆGTER (FORTSAT)

31

R E G N S K A B 2015

NOTER

32

NOTE 3. 2015 2014SÆRLIGE AKTIVITETER T.KR. T.KR.

EU-oplysning 2.769 3.271

Kampagner 1.895 1.892

EP-valg 0 3.317

Folketingsvalg 26.785 0

Valgberedskab 0 1.525

Valgberedskab (aktiveret som materialebeholdning) 0 -1.000

DIPD Flerpartisamarbejde 748 1.350

32.197 10.355

NOTE 4. 2015 2014ANDRE DRIFTSINDTÆGTER T.KR. T.KR.

Partiet har i forbindelse med fraflytningen af partiets gamlelokaler modtaget 1.400 t.kr. i kompensation fra udlejer og har haft flytteomkostninger for i alt 600 t.kr.

Kompensation 1.400 0

Flytteomkostninger -600 0

800 0

NOTE 6. PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER

Periodeafgrænsningsposter under aktiverne vedrører forudbetalte abonnementer, telefon og it-kontrakter og licenser. Periodeafgrænsningsposter under passiverne vedrører endnu ikke anvendte tilskud til projekter.

NOTE 5. 2015 2014FINANSIELLE POSTER, NETTO T.KR. T.KR.

Renteindtægter 203 425

Flytteomkostninger -3 -9

200 416

R E G N S K A B 2015

NOTER

NOTE 7. 2015 2014EGENKAPITAL T.KR. T.KR.

RESERVERReserve for valg/afstemninger

Saldo 01.01. 20.700 16.700

Overført af årets resultat 5.500 4.000

Anvendt 16.700 0

9.500 20.700

Reserve for kongres

Saldo 01.01. 0 0

Overført af årets resultat 500 0

Anvendt 0 0

500 0

Reserve for nyt medlemssystem

Saldo 01.01. 0 0

Overført af årets resultat 1.000 0

Anvendt 0 0

1.000 0

Reserve for medlemshvervning

Saldo 01.01. 300 300

Overført af årets resultat 0 0

Anvendt 0 0

300 0

11.300 21.000

Overført resultat

Saldo 01.01. 7.396 7.341

Overført årets resultat 52 55

7.448 7.396

18.748 28.396

33

R E G N S K A B 2015

NOTER

34

NOTE 8. 2015 2014JUBILÆUMSGAVEN ”GLADE BØRN” T.KR. T.KR.

Saldo 01.01. 50 0

Tilskrevne renter 0 0

Uddelinger 50 0

0 50

Bidragene er ydet i anledning af Socialdemokratiets 125 års jubilæum.Bidragene disponeres til konkrete projekter i den 3. verden.

NOTE 9. EVENTUALFORPLIGTELSER

Partiet har i 2015 indgået en huslejeaftale, der er uopsigelig indtil 1. juli 2019. Den årlige leje udgør frem til 1. juli 2016 t.kr. 879, hvor denne første gang reguleres med den årlige regulering i forhold til den procentvise ændring i nettoprisindekset. Lejemålet er helt nyistandsat ved partiets indflytning. Ved fraflytning skal partiet levere det lejede tilbage i samme stand som ved indflytningen.

35

HOVED- BESTYRELSEN

H O V E D B E S T Y R E L S E N

HOVEDBESTYRELSEN

36

ANETTE STÆHR Region Hovedstaden

BJARNE KASPERSEN HANSEN Region Hovedstaden

CHRISTINE ANTORINI Gruppesekretær, Folketingsgruppen

ERIK WERNER HANSEN Region Sjælland

ERNST GREVE Region Midtjylland

FRANK JENSEN Næstformand

GITTE OTTOSEN Region Syddanmark

HANS BRØNFELD Region Midtjylland

HANS CHRISTIAN MAARUP Region Nordjylland

HENRIK SASS LARSEN Gruppeformand, Folketingsgruppen

IDA MARKER Regionsformand, Region Sjælland

INGE KJÆR ANDERSEN Region Nordjylland

JACOB BUNDSGAARD JOHANSEN Kommunernes Landsforening

JAN ANKLER Regionsformand, Region Hovedstaden

JAN JUUL CHRISTENSEN Partisekretær

JAN SALLING KRISTENSEN Region Hovedstaden

JAN STUBBERUP Region Syddanmark

JENS GEORG BAGGE Region Sjælland

JEPPE KOFOD Formand for S-gruppen i Europa-Parlamentet

JETTE BUUS GRAVESEN Region Midtjylland

JOY MOGENSEN Kommunernes Landsforening

LASSE QUVANG RASMUSSEN Formand, DSU

LISE LOTTE MØLLER Region Sjælland

METTE FREDERIKSEN Formand

MOGENS JENSEN Næstformand

MOGENS VESTERGÅRD PEDERSEN Regionsformand, Region Nordjylland

MORTEN THORUP Region Hovedstaden

NIELS OLE BECK Regionsformand, Region Syddanmark

PER GRAVGAARD HANSEN Region Hovedstaden

POUL ERIK SKOV HEUNECKE Region Midtjylland

TINA MARIA LUND KRISTENSEN Region Syddanmark

ULLA ASTMAN Danske Regioner

UDVALG FORMAND

BOLIGPOLITISK Svend Erik Jensen

ENERGI- OG MILJØ Torben Hansen

ERHVERV- OG BESKÆFTIGELSE Hans Halvorsen

FORSKNING- OG TEKNOLOGI Michael Danielsen

INTEGRATION Eskild Dahl Pedersen

INTERNATIONAL Poul Nielson

KULTUR Leif Max Hansen

KØN OG LIGESTILLING Margot Torp

SOCIAL- OG SUNDHED Merete Amdisen

UDDANNELSESUDVALGET Marco Damgaard

NETVÆRK: KIRKEPOLITISK NETVÆRK Jakob Zeuthen

Total Kvinder Mænd % Kvinder % Mænd

LEDELSE 4 1 3 25 75

HOVEDBESTYRELSESMEDLEM 34 12 22 35 65

UDVALGSFORMAND 11 2 9 18 82

FORENINGSFORMAND 249 73 176 29 71

FORENINGSKASSERER 251 91 160 36 64

FOLKETINGSMEDLEMMER 48 16 32 33 67

REGIONSFORMÆND 5 1 4 20 80

MEDLEM 40.060 16.105 23.955 40 60

PARTIKONTOR 27 18 9 67 33

KREDSFORMAND 92 25 67 27 73

KREDSKASSERER 91 27 64 30 70

FOLKETINGSKANDIDATER 88 21 67 24 76

BORGMESTER 33 5 28 15 85

KOMMUNALBESTYRELSESMEDLEM 740 231 509 31 69

REGIONSRÅDSFORMAND 3 2 1 67 33

REGIONSRÅDSMEDLEM 68 25 43 37 63

L I G E S T I L L I N G S R E G N S K A B, U D VA L G O G N E T VÆ R K

LIGESTILLINGSREGNSKAB

UDVALG OG NETVÆRK

37

38

O R G A N I S AT O R I S K L A N D KO R T

ORGANISATORISK LANDKORT

MEDLEMSTAL PR. KOMMUNE

Nr. Nr.Antal medlemmer Antal medlemmerKommunenavn Kommunenavn

1 Københavns Kommune 3.408

2 Frederiksberg Kommune 561

3 Dragør Kommune 109

4 Tårnby Kommune 402

5 Hvidovre Kommune 568

6 Brøndby Kommune 434

7 Glostrup Kommune 193

8 Albertslund Kommune 308

9 Høje Taastrup Kommune 374

10 Ishøj Kommune 244

11 Vallensbæk Kommune 149

12 Herlev Kommune 375

13 Rødovre Kommune 433

14 Ballerup Kommune 574

15 Gladsaxe Kommune 491

16 Gentofte Kommune 278

17 Lyngby-Tårbæk Kommune 279

18 Furesø Kommune 294

19 Allerød Kommune 147

20 Egedal Kommune 213

21 Hillerød Kommune 301

22 Rudersdal Kommune 220

23 Hørsholm Kommune 63

24 Fredensborg Kommune 297

25 Gribskov Kommune 208

26 Helsingør Kommune 408

27 Frederikssund Kommune 350

28 Halsnæs Kommune 299

29 Bornholms Regionskommune 355

30 Roskilde Kommune 619

31 Greve Kommune 270

32 Solrød Kommune 127

33 Køge Kommune 413

34 Lejre Kommune 163

35 Holbæk Kommune 450

36 Odsherred Kommune 307

37 Kalundborg Kommune 287

38 Ringsted Kommune 217

39 Sorø Kommune 186

40 Slagelse Kommune 660

41 Faxe Kommune 272

42 Stevns Kommune 161

43 Næstved Kommune 722

44 Vordingborg Kommune 465

45 Lolland Kommune 534

46 Guldborgsund Kommune 532

47 Odense Kommune 1.181

48 Kerteminde Kommune 232

49 Middelfart Kommune 350

50 Assens Kommune 350

O R G A N I S AT O R I S K L A N D KO R T

Nr. Nr.Antal medlemmer Antal medlemmerKommunenavn Kommunenavn

51 Nordfyns Kommune 232

52 Nyborg Kommune 342

53 Svendborg Kommune 455

54 Langeland Kommune 79

55 Faaborg-Midtfyn Kommune 294

56 Ærø Kommune 96

57 Haderslev Kommune 404

58 Aabenraa Kommune 360

59 Sønderborg Kommune 708

60 Tønder Kommune 241

61 Varde Kommune 185

62 Esbjerg Kommune 642

63 Fanø Kommune 33

64 Billund Kommune 167

66 Fredericia Kommune 439

65 Vejen Kommune 250

67 Kolding Kommune 513

68 Vejle Kommune 652

69 Hedensted Kommune 225

70 Horsens Kommune 592

71 Ringkøbing-Skjern Kommune 278

72 Lemvig Kommune 129

73 Holstebro Kommune 440

74 Struer Kommune 198

75 Herning Kommune 375

76 Ikast-Brande Kommune 248

77 Aarhus Kommune 2.066

78 Randers Kommune 819

79 Favrskov Kommune 340

80 Norddjurs Kommune 331

81 Syddjurs Kommune 259

82 Skanderborg Kommune 420

83 Odder Kommune 187

84 Samsø Kommune 54

85 Silkeborg Kommune 578

86 Skive Kommune 360

87 Viborg Kommune 646

88 Frederikshavn Kommune 533

89 Læsø Kommune 15

90 Brønderslev Kommune 269

91 Hjørring Kommune 395

92 Jammerbugt Kommune 301

93 Aalborg Kommune 1.645

94 Mariagerfjord Kommune 414

95 Morsø Kommune 153

96 Thisted Kommune 454

97 Rebild Kommune 203

98 Vesthimmerland Kommune 176

99 Bruxelles partiforening 32

TOTAL 99 40.060

39

F Ø L G M E D

facebook.com/socialdemokratiet

socialdemokratiet.dk

Sossesnappen

@Spolitik

@Socialdemokraterne

S O C I A L D E M O K R AT I E T . V E S T E R V O L D G A D E 96, 1552 KØ B E N H AV N V . T E L E F O N 72 300 800

Kailow G

raphic A/S Miljø- og arbejdsm

iljøcertificeret September 2016