Kontekst #17

TEMA:NY STRUKTURFÅ ET OVERBLIK OVER DEN NYE STRUKTUR PÅ FREMTIDENS AU, OG SE HVAD DEN VIL BETYDE FOR IMV OG FOR DIG

// UPDATEHUSK A-KASSEN - DET KAN GODT BETALE SIG

// UDE AF KONTEKSTSE HVORDAN DET LYKKEDES TRE STUDERENDE AT KOMME FRA ADORNO TIL RIO

// KULTURLÆS OM DENGANG IMV VAR VED AT VINDE KAPSEJLADSEN

ANMELDELSER - KULTURKALENDER - NYHEDER - SPECIALER - FILM - FESTBILLEDER GODE RÅD - UPDATE - FORENINGER - GUIDES - BØGER - OG MEGET MERE+

KONTEKSTBladet for IMV-studerende #17 - Forår 2011

2 | KONTEKST

Institut for Informations- og Medievidenskab tager ikke ansvar for indholdet af dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen. Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger.

3 Leder4 Kort nyt6 Nyd studietiden så længe den varer8 Fremtidens AU - kort fortalt12 Kom med ind i kampen13 Den gode uddannelse14 Hvad betyder fremtidens AU for IMV?16 Hvad er et IMV-blad uden IMV?18 Husk A-kassen i tide20 Ude af Kontekst: Fra Adorno til Rio

22 Film: World Invation + Red riding hood24 Bog: Min Kamp + Bukkens fest26 Guide: Byg selv PC28 Kulturkalender30 Doc lounge er kommet til Aarhus32 Dengang IMV sejlede om kap34 Update fra SAIS35 Fremtidens UNITY:Katrinebjerg36 Specialer37 Billeder: PANIK, Fredagsbar.dk, SAMS

SIDE 8-16 »

TEMA:NY STRUKTUR

TJEN KASSEN!DER ER MANGE PENGE AT TJENE VED AT MELDE SIG IND I EN A-KASSE I GOD TID INDEN SPECIALET ER AFLEVERET - MEN HVAD ER REGLERNE EGENTLIG?

SIDE 18 »

SIDE 20 »

FRA ADORNO TIL RIO DE JANEIRO!LæS HVORDAN DET LYKKEDES TRE STUDERENDE AT KOMME FRA ADORNO-BYGNINGEN TIL SAMBAENS HOVEDSTAD.

DER VAR ENGANGLæS OM DENGANG IMV VAR LIGE VED AT VINDE KAPSEJLAD-SEN OVER DE STORE.

SIDE 32 »

KONTEKST | 3

>_gå nye veje. Sæt dine spor.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

annonce_170x120.indd 1 01/02/10 13:19:55

LEDERVelkommen i det nye nummer af IMV-bladet

Kontekst. Måske det sidste IMV-blad! Efter som-

merferien sker der store forandringer på AU,

og det får bl.a. den konsekvens, at IMV ophører

med at eksistere som institut. Det betyder selv-

følgelig også, at Kontekst skal have en ny iden-

titet som blad. Læs meget mere om de struktu-

relle ændringer på AU og deres konsekvenser på

vores tema-sider.

Vi har naturligvis også de sædvanlige anmeldel-

ser og lidt blandet godt fra IMV’s verden. For

eksempel tager vi dig med tilbage til dengang

IMV var med i Kapsejladsen og præsenterer en

guide til en byg-selv PC. Og så har vi en artikel

om hvorfor, du for guds skyld skal se at få meldt

dig ind i en a-kasse.

God fornøjelse!

Redaktionen: Simon Kunddal Jonas Kirkegaard Rasmus Gylling

Kontakt: [email protected]: www.kontekst.it

Layout/grafik: Jonas Kirkegaard Temaansvarlig: Rasmus Gylling

Annonceansv.: Simon Kunddal

Oplag: 500 stk.

Skribenter i dette nummer: Rie H. Nielsen, Tea P. Frederiksen, Lasse E. Frost, Rasmus Gylling, Katrine Klitgaard, Jonas Kirkegaard, Mikkel G. Lund, Simon Kunddal, Pernille Christiansen, Thomas Sørensen, Michael Tornøe

Forside foto: Lars Kruse/AU-Fot0

Tak til alle bidragsydere!

// HOLDET BAG

4 | KONTEKST

UPDATE

KORT NYTLAPTOP 30 ÅRDet var Adam Osborne der præsenterede den 11 kilo tunge Osborne 1 laptop i april 1981. Tastaturet var bygget ind i låget, og det var tilslut-tet hovedenheden med et te-lefonkabel. Osborne 1 havde 64KB hukommelse, betragte-ligt mere end mange compu-tere havde på den tid.

VELKOMMEN OM BORD!Til at styre Kapsejladsen har de seneste år blandt andet været Casper Christensen, Dolph & Wulff, Monrad & Ris-lund, Anders Lund Madsen og Anders Breinholt. I 2011 bliver det Huxi Bach og Karen Thi-sted.

FARVEL TIL IMVInstitut for Informations- og Medievidenskab (i daglig tale ”IMV”) blev oprettet i 1986 som et fælles bo for to kernefagligheder. Med den nye struktur bliver IMV en del af det nye Institut for Æstetik og Kommunikation. Tak for 25 gode år!

KONTEKST | 5

AU APP:FIND VEJSå er det endelig slut med at stå midt i parken og ikke vide hvilken vej, du skal gå for at finde dit møde- eller undervisningslokale.Med ”AU Find” kan du finde kontaktoplysninger til personer på Aarhus Universitet, finde vej på kort m.m. (kun til iPhone og iPad) find den i en App Store nær dig

CHATROULETTE LOVE SONG De fleste på på IMV har nok hørt om den virale video lavet af me-dievidenskaberen Rune Iversen. Med snart 4 millioner hits og knap 9000 kommentarer alene på Youtube må den siges at have bestået sit eksamen som viral vi-deo - og det er vel at mærke sket på under en måned.

IVÆRKSÆTTER FESTIVALDen 10. maj kl 17.30 vil 100 ud-stillere fra hele landet omdanne Aarhus Musikhus til et gigantisk univers for iværksætteri og net-værk. Gæstelisten består bl.a. af Morten Breum, Christina Hembo, Preben Mejer, Jesper Øhlenshlæ-ger, samt sexolog Christina Tatar-czuk. Læs mere på www.idna2011.dk

SNYDT!AU proklamerede omkring den 1. april, at der skulle indføres brugerbetalt in-ternet på AU. Grunden skulle være at op imod 80% af internettrafikken kom fra Facebook og an-dre sociale medier. Kontekst kan dog bekræf-te, at der var tale om en aprilsnar ;o)

6 | KONTEKST

KLUMME

I efteråret kunne det for en studerende på

tredje semester på Medievidenskab godt virke

som om, at der var meget, meget lang tid til d.

5. januar, hvor vi afleverede studetidens hidtil

største projekt i mediereceptionsanalyse. Man

så for sig, hvordan uendeligt mange fredage og

lørdage blev inddraget i opgaveskrivningens

hellige navn, sådan som det er sket så mange

gange før i eksamensperioder. Ikke desto min-

dre gik tiden, opgaven blev afleveret, eksamen

bestået og nu er vi med rivende hast på vej mod

afslutningen af fjerde semester.

Sådan går det jo – præcis som da man trop-

pede op på gymnasiet i 1.g og slet ikke kunne

se enden på de fortrædeligheder man skulle

igennem, inden man kunne træde frit ud på

den anden side som nyudklækket student. Når

jeg nu tænker tilbage på min gymnasietid, er

det en sløret blanding af projekter om mellem-

krigstiden, dårlige fysikrapporter og fester med

alt for meget Liebfraumilch der træder frem i

min hukommelse. Først og fremmest er det dog

en periode der virker fjern og flygtig – det tog

nærmest kun et øjeblik! Det er underligt at tæn-

ke på, at vi om få år kan sidde med hænderne

begravet i tv-produktion eller markedsførings-

strategier og se tilbage på endnu en afsluttet pe-

NYD STUDIETIDEN- SÅ LÆNGE DEN VARER

AF: RIE HEDEDAL NIELSEN, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER

Fredagsbaren er et af de steder, studerende ved IMV kan udfolde deres sociale liv

Foto

: Mik

kel H

vidt

feld

t

KONTEKST | 7

riode: Universitetet. Hvad vil vi huske og hvad

vil vi glemme?

Det kommer ikke som nogen overraskelse, at

universitetets studiestruktur er anderledes end

i gymnasiet. Vi går til forelæsninger, uden den

halve times frokostpause, der i gymnasiet var

viet til snak og sladder, samt sporadisk panik-

læsning inden næste time. Dermed er meget

af det sociale liv nu også noget, vi selv må tage

ansvar for. Heldigvis har vi en fredagsbar og en

festforening, der ikke efterlader IMV-studeren-

de med tomme weekender i kalenderen. Det er

dog alligevel uundgåeligt, at vi efterhånden be-

gynder at mærke alvoren og fremtidsovervejel-

serne puste os i nakken, og det kan ind imellem

lægge en dæmper på den festlige stemning. Vi

har udskudt det længe: Hvad vil vi egentlig være

og hvad kan vi blive? Med dette i baghovedet er

gode karakterer og et godt studiejob kommet

højt på ønskelisten for de fleste – for det er jo

vigtigt at have et godt CV, så man kan virke at-

traktiv på det arbejdsmarked, vi engang skal

ud i.

Ambitioner er gode, men man skal bare huske

på, at de fremtidsovervejelser vi har nu, ikke

nødvendigvis stopper efter vi har sat os i stolen

på vores første arbejdsplads, omgivet af smarte

mediemennesker. Der er altid et bedre job og

græsset er altid grønnere. Det er derfor, at jeg

på en måske lige lovlig rundkreds-fællessang-

agtig manér opfordrer til, at vi alle sammen lige

kigger op fra bøgerne (eller ens 17. ansøgning

om at blive kaffebrygger i DR i Aarhus Nord) og

bevæger os ud i byen og larmen med hinanden.

Det er her vi får de oplevelser, vi længselsfuldt

kan se tilbage på, når livet for alvor bliver al-

vorligt. For selvom det måske ikke føles sådan,

så lever vi lige nu og her – både før og efter et

projekt i mediereceptionsanalyse. »TEMA OM DEN NYESTRUKTURPÅ AU Du har nok allerede hørt det: IMV forsvinder

som institut, og vores uddannelser kommer

fremover til at høre til på Institut for Æstetik

og Kommunikation. Strukturændringerne har

været undervejs i nogen tid, men den 9. marts

kom den officielle udmelding om, hvordan Aar-

hus Universitet fremover skal organisere sig.

Kontekst bringer her et hurtigt overblik over

ændringerne, så du kan få en idé om, hvad det

går ud på, uden at skulle bruge alt for lang tid

på det. Derudover har vi blandt andet et indlæg

fra henholdsvis studenterrådet og universitets

ledelse, men hver deres (helholdsvis skeptiske

og positive) syn på den ændringsproces, univer-

sitetet netop nu gennemgår.

Her på bladet bliver vi også berørt af ændrin-

gerne, for som du måske har bemærket, så

kalder vi os på forsiden for ”Bladet for IMV-

studerende”. Kan vi fortsætte med det, når IMV-

instituttet forsvinder? Det spørgsmål stiller vi

på side 16. Vi håber, du vil engagere dig i bla-

dets fremtid og blande dig i debatten om, hvad

Kontekst fremover skal være.

8 | KONTEKST

TEMA

Allerede 1. januar i år blev universitets tidligere

ni fakulteter til fire. Humanistisk Fakultet, som

IMV hørte under, er således blevet til Faculty of

Arts gennem en sammenlægning med det tidli-

gere Teologiske Fakultet og Danmarks Pædago-

giske Universitetsskole.

VoRES iNSTiTUT foRSViNdERDet er nok de færreste studerende der har mær-

ket det store til disse ændringer, men med den

nye institutstruktur, der blev offentliggjort den

9. marts, rykker konsekvenserne af ”Fremti-

dens AU” tættere på. Fremover vil der nemlig

ikke være noget, der hedder IMV. Medieviden-

skab, Informationsvidenskab, Digital Design og

hvad vi ellers har fået skrabet sammen under

IMV kommer til at høre under et nyt institut,

som i første omgang vil gå under navnet Æste-

tik og Kommunikation.

I oversigten nedenfor kan du se, hvilke tidligere

institutter IMV får selskab af på det nye institut.

FREMTIDENS AU - KORT FORTALTDen 9. marts offentliggjorde universitetsledelsen sine beslutninger om ”Fremtidens Aarhus Universitet”. Her får du det hurtige overblik over æn-dringerne og et indblik i den ”Dybere Sammenhæng”.

AF: RASMUS GYLLING, STUD.PUBLIC, 10. SEMESTER

INSTITUT FORSAMfund og kul-Tur

INSTITUT FORæSTETik og koMMunikATion

INSTITUT FORuddAnnElSE og læring (DPU)

CENTER FORSAMfund og kul-Tur

MED BIDRAG FRA:

Institut for antropologi, arkæologi og lingvistik

Institut for filosofi og idehistorie

Institur for historie og områdestudier

Afdeling for religions-videnskab og Arabisk- og islamstudier

Teologi

MED BIDRAG FRA:

Institut for Informations- og medievidenskab

Nordisk Institut

Institut for antropologi, arkæologi og lingvistik

Institut for æstetiske fag

Institut for sprog,litteratur og kultur

Institut for didaktik

Center for børnelit-teratur

MED BIDRAG FRA:

Institut for læring

Institut for didaktik

Institut for pædagogik

Center for grundskoleforskning

MED BIDRAG FRA:

Center for IT og læring

Center for undervis-ningsudvikling

Rådgivnings- og støttecentret

Forskningprogram for de videregående ud-dannelsers pædagogik

Forskningsprogram for medier og IT i lærings-perspektiv

Kild

e: A

arhu

s Un

iver

site

t. Fi

gure

n vi

ser k

un s

truk

ture

n fo

r ART

S

KONTEKST | 9

Hvem der skal lede det nye institut, hvordan

samarbejdet mellem uddannelserne skal funge-

re og hvornår de studerende for alvor mærker

ændringerne står stadig hen i det uvisse, men

de nye institutter skal efter planen etableres 1.

juli og den nye struktur forventes at være fuldt

udrullet til nytår.

MålSæTNiNg: dYbERE SAMMENhæNgMen hvorfor disse ændringer? Det handler bl.a.

om at styrke den enkelte uddannelse såvel som

samarbejdet imellem uddannelserne og med

omverdenen. Ultrakort fortalt er målsætningen,

at AU skal skabe ”Dybere Sammenhæng”. Men

det bliver nok alligevel så kort, at vi for at forstå

det må kigge lidt i den 57 sider lange rapport

om Fremtidens AU, som forklarer den dybere

sammenhæng således:

”Begrebet udstikker to vigtige retninger for

fremtidens Aarhus Universitet: Dels skal den

faglige dybde, der altid har kendetegnet uni-

versitetet, bevares og videreudvikles, dels skal

der søges nye muligheder og sammenhænge på

tværs af fagskel og i tæt samspil med omverde-

nen.

De to retninger forudsætter gensidigt hinan-

den. En dyb faglighed er forudsætningen for, at

studerende og forskere kan indgå meningsfuldt

i interdisciplinært samarbejde. Samtidig er det

interdisciplinære samarbejde i stigende grad

en forudsætning for at opnå faglige resultater,

fordi den verden, der søges dybere indsigt i, er

sammensat og kompleks, og fordi de samfunds-

problemer, der søges løsninger på, overskrider

grænserne mellem de enkelte fagområder.”

dET ModERNE UNiVERSiTETTraditionelt har Aarhus Universitet kørt efter

den europæiske universitetsmodel, der kaldes

Humboldt. Her er forskning og undervisning

de to ligeværdige dimensioner, universitet defi-

nerer sig selv ud fra. Disse to dimensioner skal

selvfølgelig fortsat være en meget stor del af

universitets virke, men i den fremtidige model

for ”Det moderne universitet” skal AU have to

nye dimensioner med: Videnudvikling og ta-

lentudvikling.

De to begreber dækker dels over, at den viden,

universitetet finder frem til, skal være brugbar

for resten af samfundet, dels at universitetet

have fokus på de talenter, universitetsverdenen

frembringer. Illustrationen af ”Det moderne

universitet” på næste side viser, hvor i dimen-

sionerne universitetets forskellige elementer

placerer sig.

den nye struktur på AU• De ni hovedområder, Aarhus Universitet siden fusionen i 2007 har bestået af, blev ved årsskiftet til fire.

• Næste skridt i udviklingen mod ”Fremti dens AU” har været i gang siden 9. marts: 55 institutter skal blive til 26.

• IMV ophører i den forbindelse med at ek sistere. Vi bliver en del af Institut for æstetik og Kommunikation.

den dybere sammenhæng• Omstruktureringerne har som mål at skabe ”dybere sammenhæng”, hvilket skal forstås således:

• Dels skal den faglige dybde, der altid har kendetegnet universitetet, bevares og videreudvikles.

• Dels skal der søges nye muligheder og sammenhænge på tværs af fagskel og i tæt samspil med omverdenen

find mere viden her• Website om Fremtidens AU: http://www.au.dk/om/fremtidensau/

• Rektors præsentation for de studerende: http://vimeo.com/21801691

// FAKTA

10 | KONTEKST

WhAT’S iN iT foR ME?Hvis vi går tilbage til det lidt mere jordnære

plan, så skulle strukturomlægningen og univer-

sitetets nye fokus gerne have en række positive

effekter for de studerende, selvom det selvfølge-

lig i første omgang kan resultere i en del kaos.

Først og fremmest vil samarbejde på tværs af

uddannelser få bedre vilkår og de studerende

vil kunne vælge mere frit på AU’s interne ud-

dannelsesmarked.

Det vil sige, at den enkeltes uddannelsesforløb

bliver mere fleksibelt, både i den forstand at

forløbet kan gå på tværs af uddannelser, men

også ved at man prøver at vinke farvel til den

tankegang, at en universitetsuddannelse kun

kan fungere som ét langt forløb. Der har været

negative røster fremme om, at det bliver svæ-

rere at få lov til bare at koncentrere sig om at

tage én uddannelse uden svinkeærinder, men

universitetsledelsen mener ikke, der er noget

at frygte.

TAlEnTudvikling

vidEnSudvEkSling

Postdocs Studerende

Forsknings- LifeLongprogrammer Learning

Professorer

Ph.d.’er

Kontrakter

forSkning uddAnnElSE

Forsknings-projekter

Studier

// DET MODERNE UNIVERSITET

Kilde: Aarhus Universitet.

KONTEKST | 11

Som kunde i Sparekassen Kronjylland kan livet også være sjovt, mens du gør din erhvervs- eller videregående uddannelse færdig.

Du får gode renter og andre fordele.

Se mere på sparkron.dk/uddannelse eller kig ind til os i Århus Nord afdeling, Åbogade 1A.

til en sjovereFå rådstudietid

Vores tilbud til dig:

Variabel rente. Årlig nominel rente 1,90 %

Eksempel: 50.000 kroner, variabel rente,

løbetid 3 år, gebyrfri. ÅOP 6,40 %. Ved 100 %

udnyttelse betales i alt 59.375 kroner.

Kassekredit 6,25 %

indlån 1,90 %

12 | KONTEKST

TEMA - DEBATINDLæG

I Studenterrådet har vi, siden den faglige ud-

viklingsproces blev sat i gang for et år siden,

kritiseret processen for at være topstyret. Hver-

ken medarbejdere eller studerende har følt sig

inddraget eller lyttet til. Processen har kørt hen

over hovedet på mange, og et massivt flertal har

ikke følt, de kunne gøre nogen forskel i proces-

sen, fordi det har virket som om, at alt besluttet

på forhånd oppefra. Det viser Studenterrådets

undersøgelse af, hvordan universitetsbefolknin-

gen har oplevet den faglige udviklingsproces (se

den på www.sr.au.dk/fu-survey).

Derfor var det også vigtigt for de studerendes re-

præsentanter i bestyrelsen, Maria Juhler-Larsen

og Christian Thyrrestrup fra Studenterrådet,

at få indskrevet så mange steder som muligt i

bestyrelsens beslutning, at de studerende skal

inddrages i den fremadrettede proces. Som de

studerendes repræsentanter i bestyrelsen har

de dermed været med til at sikre, at de stude-

rende fremadrettet får mere indflydelse på im-

plementeringen af den faglige udviklingsproces

og dermed på fremtidens AU.

bESTYRElSENS bESlUTNiNg Bestyrelsen har vedtaget de overordnede linjer

for implementeringen af sammenlægningen af

institutter og fakulteter og det videre arbejde i

forbindelse med studienævn og akademisk råd.

Det er besluttet, at de studerende skal inddrages

i det videre arbejde med at få studienævnsstruk-

turen fastlagt på de forskellige hovedområder.

De studerende har derfor mulighed for at være

med til at bestemme antallet af medlemmer og

definere fordelingen af arbejdsopgaverne mel-

lem studienævnene og uddannelsesfagudval-

gene på de forskellige niveauer. Endvidere skal

de studerende inddrages i arbejdet omkring

akademiske råd, både på hovedområdeniveau

og på institutniveau, hvor der skal være rådgi-

vende råd for institutlederen. Herudover blev

det besluttet, at de studerende skal sidde i de

nyoprettede AU forum for uddannelse, som

blandt andet skal rådgive om det indre og ydre

uddannelsesmarked og være med til at beslutte

forummets størrelse og sammensætning.

Da bestyrelsen altså ikke har besluttet, hvilke

fag, der skal flyttes, og hvilke navne de forskel-

lige institutter skal have, samt at rektor har lo-

vet en bottom-up proces fra nu af, er det vigtigt,

at faglige og sociale foreninger melder sig på

banen og fortæller de lokale ledelser, hvad der

vigtigt for lige netop deres studieliv.

fRUSTRERENdE flYTNiNgER I Studenterrådet forstår vi frustrationen over

flytninger og frygten for, at de lokale studiemil-

jøer kan gå tabt. I en proces som denne er flyt-

ninger svære at undgå, men det er fuldstændig

uacceptabelt, at de nye dekaner har lagt op til

at agere som konger ved at tage beslutningen

uden nogen form for demokratisk mandat.

Derfor er det meget vigtigt, at alle studerende

forsøger at påvirke diskussionerne og beslut-

ningerne om de enkelte flytninger ude på hver

deres hovedområde.

Oplever du problemer med flytninger eller ge-

nerelt i forbindelse med den faglige udviklings-

proces, opfordrer Studenterrådet derfor til, at

du kontakter dit lokale fagråd eller Studenter-

rådet på [email protected].

Debatindlægget er forkortet af redaktionen.

KOM MED IND I KAMPENAF: THEA P. FREDERIKSEN, FORMAND FOR STUDENTERRÅDET

KONTEKST | 13

Der er mange opgaver for dekan for Arts Mette

Thunø, som leder det tværgående fokusområde

uddannelse. Men en af de vigtigste bliver at de-

finere, hvad en god uddannelse på Aarhus Uni-

versitet egentlig er.

– Vi har allerede gode uddannelser, men hvis vi

vil gøre det endnu bedre, bliver vi nødt til først

at finde ud af, hvad god kvalitet er for lige præ-

cis os. Når vi ved det, kan vi forbedre kvaliteten,

siger hun.

Arbejdet med at definere den gode uddannelse

vil først og fremmest foregå i et nyt AU Forum

for uddannelse, som både VIPer og studerende

vil tage del i. Men Mette Thunø inviterer alle

ansatte og studerende til at komme med deres

bud i den fremtidige proces.

– Vi skal have spørgsmålet ud i hele organisatio-

nen, for det er underviserne og de studerende,

der ved de her ting og kan drage nytte af hinan-

dens viden og erfaringer, siger hun.

MERE flEKSibiliTETUddannelserne på Aarhus Universitet skal ikke

kun blive bedre. De skal også blive langt mere

fleksible, end tilfældet er i dag, så de studerende

kan tage fag på kryds og tværs af hovedområ-

derne og blive mere tværfaglige. Her spiller

studienævnene en helt central rolle, fortæller

Mette Thunø. Derfor er det afgørende, at deka-

nen for uddannelse har et godt samarbejde med

lige præcis studienævnene.

– Hvis vi både skal skabe mere fleksibilitet og

højere kvalitet i uddannelserne, er vi nødt til

at gøre det i tæt samarbejde med studienæv-

nene. Sammen med studienævnene skal vi for

eksempel finde ud af, hvordan studierne kan

blive mere fleksible. Fleksible studier kan kun

gennemføres, hvis studienævnene er med på at

skabe flere muligheder for eksempelvis frie mo-

duler i studieordningerne, siger Mette Thunø.

fællES PlATfoRMOpgaven er stor, og de nye, kvalitetssikrede og

fleksible uddannelser ligger ikke lige om hjør-

net og venter den 10. marts, siger Mette Thunø.

Medarbejderne vil dog hurtigt mærke, at uddan-

nelse er blevet et tværgående satsningsområde.

– Et af de første skridt bliver nu at beslutte os

for en fælles digital uddannelsesplatform for

alle uddannelser på Aarhus Universitet. I øje-

blikket kører vi med forskellige systemer rundt

omkring, for eksempel AULA og Blackboard. Vi

skal have et fælles system på AU, hvor der er

gode muligheder for at udvikle uddannelserne

på fælles nye måder på tværs af hele universite-

tet, siger hun.

DEN GODE UDDANNELSEUddannelserne på Aarhus Universitet skal blive endnu bedre og mere flek-sible. Dekan for Arts Mette Thunø inviterer alle ansatte og studerende ind i debatten om den gode uddannelse

AF: LASSE EMIL FROST, AU KOMMUNIKATION

TEMA - DEBATINDLæG

Dekan Mette Thunø

Foto

: AU

Kom

mun

ikat

ion

14 | KONTEKST

TEMA - INTERVIEW

Svaret er ikke så lige til. Dels fordi det kun er de

overordnede planer, der er faldet helt på plads,

dels fordi ingen med sikkerhed ved, hvilken ef-

fekt ændringerne egentlig får. Men lad os starte

med det, vi ved:

”Forskningen og uddannelserne under det tid-

ligere IMV skal i modsætning til visse andre

uddannelser ikke flytte rent fysisk. Vi har fået

lovning på, at vi kan blive her på Katrinebjerg.

Det nye institut-samarbejde vil ikke betyde et

farvel til muligheden for samarbejde med de an-

dre på Katrinebjerg. Alexandra-

instituttet, Datalogi og de andre

har også været i gang med at

argumentere for, at de slet ikke

kan undvære os. Både rektor og

dekanen er med på, at der ikke

skal pilles ved det unikke sted, vi

har her,” siger Steffen Brandorff.

SAMARbEjdE og UdViKliNgSamarbejde på tværs af uddannelser er netop

hele berettigelsen for reformen af AU. De nye,

større institutter skulle gerne gøre det nemme-

re for beslægtede uddannelser at arbejde sam-

men, og uddannelser som f.eks. Digital Design

vil nu blive samlet under ét institut. Men stør-

relsen på instituttet betyder også nye udfordrin-

ger med hensyn til samarbejde og udvikling af

de enkelte uddannelser.

”Det nye instituts studienævn bliver lidt stort

til at håndtere alle de uddannelser, der hører

under det, så vi kommer nok til at se en større

organisering omkring de enkelte uddannelses-

retninger. Det bliver i højere grad det videnska-

belige personale og de studerende, der kommer

til at definere udviklingen på de uddannelser,

de primært er tilknyttet. Og det tror jeg, de er

rigtig glade for.”

”Hvor det på IMV hidtil har været studienæv-

net, der varetog udviklingen af uddannelserne,

så bliver det nok fremover

nogle uddannelsesfagudvalg,

der kommer til at stå for det.

Studienævnet på det nye in-

stitut kan til gengæld få til

opgave at skabe endnu bedre

samarbejdsmuligheder for

uddannelserne,” spår Steffen

om den fremtid, der kan være

realitet inden året er omme.

Ønsket om mere samarbejde bakkes op af AU’s

årlige bevilling på 40 millioner kroner til inter-

ne samarbejdsprojekter. Det er ganske vist hele

universitetet, der skal kæmpe om de penge,

men Steffen Brandorff mener nok, at nogle af

pengene skulle kunne hives til Katrinebjerg.

For eksempel glæder han sig til at undersøge,

om der kan samarbejdes med folkene fra de to

HVAD BETYDER FREM- TIDENS AU FOR IMV?IMV-instituttet er snart fortid. Vi bliver en del af noget større på godt og ondt. Men hvordan kommer vi til at mærke forandringerne? Kontekst har spurgt den snart forhenværende institutleder for IMV, Steffen Brandorff.

AF: RASMUS GYLLING, STUD.PUBLIC., 10. SEMESTER

“Studieadministratio-nen vil med 90 pro-cent sikkerhed flytte til Nobel-parken, og det vil ske i løbet af det kommende semester.

KONTEKST | 15

uddannelser fra Ingeniørhøjskolen, som nu flyt-

ter til Katrinebjerg. Måske det kan åbne op for

at vi kommer til at bygge helt nye medier eller

får nye muligheder for at lave lyddesign. Kun

fantasien sætter grænser, mener Steffen.

AdMiNiSTRATioNEN flYTTERUniversitets administrative personale er nok

dem, der kommer til at mærke mest til AU’s

strukturændringer. Men det betyder også, at de

studerende vil komme til at mærke ændringer,

når de har brug for det administrative persona-

le. For hvor henvender man sig lige, hvis man

har glemt at melde sig til en eksamen?

”Studieadministrationen vil med 90 procent

sikkerhed flytte til Nobel-parken, og det vil ske

i løbet af det kommende semester. Om det sker

1. september eller først omkring jul afhænger

af, hvordan det hele lige kommer til at gå op.

Det er jo mange mennesker, der skal flyttes

rundt på, og mange mennesker, der skal have

helt nye funktioner. I disse dage er det admini-

strative personale i gang med at lave priorite-

rede ønskelister over, hvad de gerne vil arbejde

med fremover, for der vil være mange, der får

en mere specialeret funktion som følge af cen-

traliseringen,” forklarer Steffen, og lader forstå,

at det med lige at dumpe forbi sekretariatet i

Wiener-bygningen nok ikke længere er en mu-

lighed når året er omme.

Vi studerende må nok berede os på en mindre

personlig betjening, men til gengæld en mere

professionaliseret og ensartet service fra det ad-

ministrative personale. Og som Steffen siger: Er

de flinke nu, så er de det nok også efter at de har

fået nye funktioner.

fREMTidSViSioNERSteffen forklarer, at dekanen har store planer

for, hvad man gerne vil tilbyde de studerende.

For eksempel at der i Nobel-parken skal være

ét sted, hvor du som studerende kan få ordnet

det hele, hvad enten det handler om at aflevere

opgaver og dispensationsansøgninger eller be-

søge studievejledningen, som i øvrigt også bli-

ver professionaliseret med flere fultidsansatte

vejledere.

På længere sigt er der planer om et helt nyt byg-

geri overfor Nobel-parken på den anden side af

Ringgaden, hvor fakulteterne Arts og Business

and Social Sciences skal samles. Ifølge Steffen

dog med den undtagelse, at de tidligere IMV-

uddannelser fortsat vil kæmpe for at blive på

Katrinebjerg. Men de konkrete planer kan nå

at ændre sig mange gange endnu, for byggeriet

står under alle omstændigheder ikke klar til

indflytning før samtlige studerende læsere af

dette blad er færdige på universitetet.

Aarhus Universitet er inde i en fortsat udvik-

ling, som har stået på siden fusionen med bl.a.

Handelshøjskolen i 2007 og næppe stopper fore-

løbig. Men når institutsammenlægningerne er

overstået bliver der forhåbentlig ro på struktu-

ren det næste lange stykke tid.

For Steffens vedkommende stopper karrieren

som institutleder. Han har ikke søgt om at blive

leder for det nye institut, men håber i stedet på

at kunne bruge mere tid på sin forskning frem-

over.

Steffen Brandorff

Foto

: Priv

at

16 | KONTEKST

TEMA

Er det muligt at fortsætte som et studieblad for

de uddannelser, der hidtil har hørt under IMV?

I princippet ja. ”Kontekst” er forhåbentlig ble-

vet så kendt et brand på Katrinebjerg, at vi kan

klare os uden undertitlen ”Bladet for IMV-stude-

rende”. Men vi kan ikke klare os uden den øko-

nomiske støtte, IMV i øjeblikket giver til bladet.

Vil det nye, store institut støtte et blad, som

kun dækker nogle få af instituttets uddannel-

ser? Og er det bedste for Kontekst overhovedet

at fortsætte som om intet var hændt, eller skal

vi gentænke hvilke uddannelser, vi egentlig bør

henvende os til?

Som med så meget andet, der bliver berørt af

institutsammenlægningen, så er spørgsmålene

mange og svarene få. I denne artikel forsøger

vi at opstille nogle scenarier for, hvordan Kon-

tekst kan fortsætte på en meningsfuld måde.

hVoRfoR EgENTlig KoNTEKST?Først er det måske værd at stille spørgsmålet,

hvad Konteksts eksistensberettigelse overhove-

det er. Som redaktører på bladet synes vi natur-

ligvis, det er indlysende, at IMV-uddannelserne

har brug for et studieblad som er skrevet af de

studerende, til de studerende. Der findes ikke

noget andet medie på Katrinebjerg, der på sam-

me måde blander historier fra de studerendes

hverdag med letlæste faglige artikler og lader

engagerede studerende og undervisere komme

til orde.

Men hvad er grunden til, at vi bliver støttet af

IMV i øjeblikket? Hvordan har vi gjort os for-

tjent til det? Institutleder Steffen Brandorff for-

klarer, at en af grundene til, at han hvert år be-

gejstret afleverer en pose penge til Kontekst er,

at vi bidrager til at samle folk omkring IMV og

skabe en fælles identitet. Her får de studerende

mulighed for at lære hinandens fagligheder lidt

bedre at kende, og får måske øjnene op for, at

uddannelserne ikke peger så meget i hver sin

retning, som man umiddelbart kunne tro.

hVAd SKAl Vi dæKKE?At IMV forsvinder behøver ikke betyde, at den

fælles IMV-identitet, Kontekst gennem fire

år har forsøgt at bidrage til, også må gå bort.

Tværtimod kan vi være dem, der sørger for at

bevare IMV-identiteten trods institutnedlæg-

gelsen. På den anden side kan vi også vælge at

åbne op og lade institutnedlæggelsen være en

anledning til at lade nye uddannelser fra hidtil

fremmede institutter befrugte vores fællesskab.

Men giver det mening at være et blad for hele

det nye institut, eller skal vi satse på bestemte

uddannelser, og hvilke skal det så være? Hvem

på det nye institut kan vi som IMV-studerende

med fordel skabe et fællesskab med?

HVAD ER ET IMV-BLAD UDEN IMV?Siden Kontekst for godt fire år siden opstod har vi kaldt os for et IMV-blad. Det er snart slut. Men bare fordi instituttet forsvinder har vi ikke tænkt os at gøre det samme. Spørgsmålet er bare, hvad Kontekst skal være i fremtiden, hvis ikke vi skal være et IMV-blad.

AF: KONTEKST-REDAKTØRERNE

KONTEKST | 17

En anden mulighed er at udvide vores dækning

på Katrinebjerg frem for på instituttet. Der er

allerede kræfter, der arbejder på mere samar-

bejde og en fælles identitet for Katrinebjerg-

folket. For eksempel UNITY, som du kan læse

om andetsteds i dette blad. Der kunne uden

tvivl også være muligheder for Kontekst i at ud-

vide dækningen til hele Katrinebjerg, og her på

redaktionen har vi kun hørt positive tilkende-

givelser når vi har luftet den idé. Men er det så

den oplagte mulighed, eller skal vi hellere lade

andre om den opgave og i stedet kaste os over

udfordringen med at skabe fællesskab på vores

nye institut? Hvis vi da overhovedet skal lave

noget om.

På redaktionen hælder vi mest til at gå Katri-

nebjerg-vejen, men omvendt føler vi også, at

vi bør være de idealister, der i institutsammen-

lægningens ånd bidrager til at skabe et større

fællesskab på det nye institut. Heldigvis kan vi

som redaktion lade den svære beslutning gå

videre til Konteksts bestyrelse. Uheldigvis be-

står bestyrelsen af stort set de samme personer

som redaktionen. Vi er med andre ord stadig

i tvivl om, hvad vi skal gøre. Derfor vil vi lade

dig, kære læser, tage beslutningen. Selvom det

økonomiske perspektiv desværre også har lidt

at skulle have sagt.

hVoRdAN MEd øKoNoMiEN?Som det er nu dækkes halvdelen af Konteksts

udgifter af IMV-instituttet, mens den anden

halvdel dækkes af annoncer. Det er ikke altid

nemt at få skrabet nok annoncer sammen til

at dække trykudgifterne. Det er for eksempel

grunden til at vi denne gang udkommer i et nyt

og billigere printformat. Men derudover tror vi

heller ikke på, at vi kan lave et blad af tilstræk-

keligt høj kvalitet, hvis vi skal leve af annoncer

alene.

Økonomisk støtte er således en forudsætning

for, at vi overhovedet kan udkomme. I hvert

fald hvis vi fortsat skal udkomme på papir. Nog-

le vil måske sige, at vi netop på IMV burde prøve

med et mere moderne medie, og så skulle det

problem vel være løst. Måske har de ret. Men

man må ikke glemme, at papir-mediet også har

sine styrker. Her på redaktionen frygter vi, at

der ganske enkelt ikke vil blive læst lige så man-

ge artikler, hvis vi kun udkommer elektronisk.

hVAd NU?Men i princippet er alle muligheder åbne. Ef-

ter fire år og 17 udgivelser og med en forestå-

ende omlægning af instituttet er det et oplagt

tidpunkt at kaste alle bolde op i luften og se,

hvordan Kontekst bedst kan bidrage til, at vi

studerende kan spille bold op ad hinanden.

Derfor vil vi gerne have dit input. Hvorfor læser

du Kontekst? Hvad kunne gøre Kontekst bedre?

Hvem skal Kontekst henvende sig til? Har vi

overhovedet en eksistensberettigelse? Og hvor-

dan skal vi gribe en eventuel forandringsproces

an? Vi ved godt, at du sikkert har nok at se til,

men hvis du vil bruge fem minutter af din tid

på at svare os på disse spørgsmål, så kommer

du forhåbentlig aldrig til at spilde fem minutter

af din tid når du fremover læser Kontekst. Tak

fordi du vil hjælpe os med at give dig et fedt

studieblad!

“At IMV forsvinder behøver ikke betyde, at den fælles IMV-identitet, Kontekst gennem fire år har forsøgt at bidrage til, også må gå bort.

Input til fremtidens Kontekst kan gives personligt til redaktionen eller sendes til [email protected].

Du er også mere end velkommen til at kom-me med input på via vores Facebook profil:www.facebook.dk/kontekst

// KONTAKT

18 | KONTEKST

GODT RÅD

Gid du kunne vente med at tænke på arbejdsløs-

hed til du har afleveret speciale og efterfølgen-

de snuppet et par ugers velfortjent ferie. Sådan

er det bare ikke. Du går glip af en hel måneds

dagpenge, hvis du ikke melder dig ind i en a-

kasse senest et år før du er færdig. Får du det

heller ikke gjort inden 14 dage efter, at du har

afleveret speciale, ja så skal du have fuldtidsar-

bejde i et helt år før du kan få dagpenge.

Det er de hårde facts for den nyuddannede, ar-

bejdsløse akademiker. Men for de studerende,

der hylder princippet rettidig omhu, er der også

en god nyhed: Det er ganske gratis at være med-

lem af en a-kasse imens man er studerende. Det

koster dig altså ikke en krone at blive berettiget

til de 13.607* kroner, du får, hvis du er arbejds-

løs den første måned efter du er blevet færdig.

Det kræver kun at du melder dig ind som stu-

diemedlem i tide.

hVAd ER gRUNdREglERNE?Som arbejdsløs færdiguddannet har du ret til

dagpenge fra dagen efter, du afleverer dit spe-

ciale. Men kun hvis du har optjent den fornød-

ne anciennitet ved at melde dig ind i en a-kasse

som studiemedlem mindst et år i forvejen. Har

du ikke det, kan du først modtage dagpenge en

måned efter du har afleveret specialet og meldt

dig ind i a-kassen. I den måned (den såkaldte

karensperiode) er du altså hverken berettiget til

SU eller dagpenge, og går således glip af 13.607*

kroner.

En ting, du skal være opmærksom på, uanset

hvornår du melder dig ind i a-kassen, er, at du i

a-kassens øjne ikke er klar til arbejdsmarkedet

den dag, du afleverer specialet, men den dag,

du ved, at du har bestået specialet. Derfor er du

i princippet tidligst dagpengeberettiget dagen

efter, du modtager din karakter, hvilket kan

være op til to måneder efter, du har afleveret.

Det problem kan du dog komme uden om ved

at få din vejleder og censor til at udfylde en for-

håndsgodkendelse, hvor de skriver under på at

du vil bestå specialet. Hvis altså du kan få dem

til at skrive under på sådan en, skal den være

a-kassen i hænde senest 14 dage efter du har af-

leveret specialet.

14 dage er også den tidsfrist, du skal huske på,

hvis du netop har afleveret speciale og stadig

ikke er medlem af en a-kasse. For 14 dage efter

specialet er afleveret ryger den fordel, du ellers

har som nyuddannet: At du kan få dagpenge

selvom du endnu ikke har været ude på arbejds-

markedet. Overskrider du denne frist, så får du

ikke bare en måneds karensperiode. Nej så skal

du have fast arbejde i et år før du er berettiget

til dagpenge.

HUSK A-KASSEN I TIDE OG TJEN 13.607* KR.Arbejdsløshed og a-kasser er nok ikke det, du tænker mest på, hvis du er i gang med din bachelor eller på første år af kandidaten. Men det er altså nu, du har chancen for at tjene 13.607* kroner ved at blive studiemedlem ganske gratis.

AF: RASMUS GYLLING, STUD.PUBLIC, 10. SEMESTER

KONTEKST | 19

hVilKEN A-KASSE SKAl jEg VælgE?Der er mange a-kasser at vælge imellem, og de

fleste af dem vil hellere end gerne have en aka-

demiker som dig ind. Det vigtigste er egentlig

bare at blive medlem af én af dem, for du kan

altid flytte din anciennitet med over i en anden.

Men det er alligevel værd at bruge lidt tid på at

vælge den rigtige.

Nogle a-kasser favner meget bredt fagligt, mens

andre især går efter medlemmer indenfor mere

afgrænsede faggrupper, f.eks. kommunikation

og sprog. Hvis du er medlem af en fagforening,

kan du høre dem, hvad de anbefaler (og hvorfor

– vær kritisk), men ellers er det som udgangs-

punkt en god idé at gå efter den a-kasse, der

matcher din faglighed bedst. Dermed er der

bedst chance for at de kan give dig nogle re-

levante vejledningstilbud og at de har styr på,

hvad der rører sig på jobmarkedet indenfor den

branche, du gerne vil ind i. Omvendt kan nogle

af de store, brede a-kasser måske åbne dine øjne

for nogle andre muligheder og tilbyde flere vej-

ledningsmuligheder.

Du må med andre ord ud og lave din egen re-

search for at finde den a-kasse, der tilbyder det

rigtige for dig. Så vil du også opdage, at priserne

på medlemskab svinger en del. Og uanset om

du vælger en a-kasse til 400 eller 500 kroner

om måneden, er det samme faste beløb, du vil

få udbetalt i dagpenge. Som fattig studerende

tænker du sikkert, at det billigste så klart er det

bedste. Men der kan være stor forskel på den

service og de tilbud, du kan få i de forskellige

a-kasser. Tænk på, at du altid kan skifte a-kasse

senere, hvis du vil spare nogle penge. I første

omgang handler det om at finde den a-kasse,

hvor du tror mest på, at de kan få dig hurtigt i

arbejde i den branche, du gerne vil ind i.

og hVAd STåR dER Så MEd SMåT?Der er visse krav for at blive optaget som gratis

studiemedlem. Her er de vigtigste:

Du skal være under 30 år når du afslutter uddan-

nelsen. Der gælder andre, dårligere vilkår når

du først har passeret de 30.

Du skal have haft lønnet arbejde i mindst en

time indenfor de sidste 14 dage når du melder

dig ind. En freelance-ansættelse på én time er

fint nok, selv hvis det er det eneste arbejde du

har udført i hele dit liv.

Du skal love a-kassen, at du ikke tjener over

199.140 kroner om året, når først du er meldt

ind. Både SU og SU-lån tæller med i det beløb.

hVAd ER EllERS VæRd AT hUSKE På?Hvis du har et studiejob, som du ikke vil be-

holde når du har afleveret speciale, så sørg for

at sige op og have sidste arbejdsdag inden du

afleverer. Som færdiguddannet får du tre ugers

karantæne, hvis du frivilligt stopper i et job for

at gå på dagpenge.

Hvis du tror, at dagpenge er forudbetalt ligesom

SU’en, så bliver du skuffet. Ligesom mange jobs

er dagpenge bagudbetalt, så uanset hvad, vil

der komme en måned, hvor der ikke går nogen

penge ind på kontoen.

Hvis du bliver arbejdsløs, når du afleverer spe-

cialet (og nej, denne artikel er altså ikke er en

opfordring til at blive arbejdsløs), så husk at du

også skal melde dig ledig på Jobcentret for at få

dagpenge.

* 2011-beløb. Dagpengesats reguleres årligt.

20 | KONTEKST

UDE AF KONTEKST

Det eneste, der normalt møder én i Adorno-byg-

ningen om aftenen, er stilhed, en enkelt pres-

set studerende, mere stilhed, måske et spøgelse

og eventuelt en passioneret AV-medarbejder på

overarbejde. Det var imidlertid ikke det vanlige

klientel, der bragte liv til den gamle industri-

bygning en tirsdag i april. Energidrik-producen-

ten Red Bull havde nemlig henlagt indledende

runde af deres studie-tromme-konkurrence,

med det mundrette navn ”Tum Tum Pa”, til

Adorno-bygningen på IMV.

Red Bull Tum Tum Pa er en internationale kon-

kurrence, hvor studerende på videregående ud-

dannelser, kan dyste i freestyle-trommeri. Ene-

ste krav til instrumenterne er, at de skal kunne

findes i et almindeligt undervisningslokale. I

Aarhus var målet at kvalificere sig til den natio-

nale finale i København, hvor præmien var en

smule større. Vinderen af den nationale finale

ville nemlig vinde en tur til Rio de Janeiro, for at

deltage i den store internationale finale.

1/16 RYTMER På TASTATURBiografen i Adorno var gjort klar til kamp, med

alt hvad et brand som Red Bull nu kan mønstre,

og selvfølgelig sad tre dommere også klar til at

bedømme deltagerne. Desværre var fremmødet

begrænset, og kun tre hold skulle dyste om tu-

ren til København, men det gjorde nu ikke un-

derholdningen dårligere.

De første der skulle prøve lykken ved de opstil-

lede mikrofoner, var tre drenge fra medicinstu-

diet, der stillede op under navnet Stomp’A’li-

cious – og der blev lagt hårdt ud. Iført lilla

velourdragter, der bedst kan beskrives som no-

get fra en Austin Powers film, lagde de ud med

en cover-version af Survivors ”Eye of the tiger”.

Nummeret blev fremført på en sælsom blan-

ding af hullemaskiner, kuglepenne, iturevne

bøger og et gammelt tastatur. Efterfølgende var

der ros fra de tre dommere, der især var impo-

nerede, over at man kunne holde en 1/16-rytme

ved hjælp af en kuglepen og et tastatur.

Herefter udsatte holdet Ryt’m’bulls, Dizzy Mizz

Lizzy nummeret ”Love me a little” for lineal,

klipsemaskine med videre, inden en spansk og

en tysk udvekslingsstuderende i skøn forening

fremførte et spansk dance-nummer af ukendt

oprindelse.

FRA ADORNO TIL RIOHver eneste dag er der studerende, der trommer en lille rytme med en bly-ant eller klikker taktfast med en kuglepen , men det er ikke hver dag, at det kan udløse en billet til Rio de Janeiro. Det var imidlertid tilfældet i Adorno en dag i april.

AF: JONAS KIRKEGAARD, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER

Konkurrencen er i flere år blevet afholdt på universiteter rundt omkring i verden, men det er første gang den afholdes i Danmark.

Finalen afholdes d. 11. juni 2011 i Rio de Janeiro, Brasilien

Se videoklip fra den danske finale på www.redbull.dk

// TUM TUM PA

KONTEKST | 21

EN TUR Til RioEfter at alle hold havde leveret deres bud på

et cover-nummer og ligeledes været igennem

en freestyle optræden, var der ingen tvivl om

at drengene fra medicin, var klar til en tur til

København. På spørgsmålet om hvor lang tid de

havde øvet sig, var svaret ”20 minutter”, men at

de dog også spillede musik til hverdag.

I København stod finalen mellem hold fra

flere af landets uddannelsesinstitutioner, og

altså også de tre medicinstuderende fra Aarhus.

Drengene havde i finalen udvidet repertoiret, så

de i deres første optræden stillede op i klassisk

læge kittel, mens de i anden runde var tilbage

i deres vante lilla 80’er dragter. Om det var ko-

stumerne, der gjorde forskellen, er ikke til at

sige, men i hvert fald lykkedes det drengene

fra Aarhus at vinde finalen med bare et enkelt

point ned til holdet fra Musikvidenskab på Kø-

benhavns Universitet.

Denne præstation udløste en plads i den inter-

nationale finale i Rio de Janeiro, hvor Danmarks

ære skal forsvares.

Vi ønsker medicin-drengene held og lykke, og

takker Red Bull for at skabe lidt liv for de stude-

rende i Adorno.

Måske var det påklædningen der gjorde forskellen for de tre medicin-studerende

Foto

: Red

Bul

l Dan

mar

k

“Iført lilla velourdragter, der bedst kan beskrives som noget fra en Austin Powers film, lagde de ud med en cover-version af Survivors ”Eye of the tiger”.

22 | KONTEKST

ANMELDELSE

Plottet er ret enkelt: Verden bliver invaderet af

Aliens og én efter én bliver verdens største byer

og nationer tvunget i knæ af rumvæsnernes

langt overlegne teknologi. Vores historie cen-

trerer sig omkring Los Angeles, hvor vi følger

en gruppe soldaters oplevelser i kamp mod fjen-

den. Denne gruppe bliver ledet af US Marines

Oversergent Nantz, og det står hurtigt klart at

disse soldater agerer sidste stopklods mod den

frygtelige fjende.

Hvis du synes plottet lyder meget bekendt, så er

det ikke overraskende. Filmen indeholder den

samme skabelon som mange andre ruminvasi-

onsfilm fra Hollywood tidligere har benyttet sig

af. 1) Jorden bliver invaderet. 2) Jordens forsvar

bliver totalt smadret og håbet for menneskehe-

dens overlevelse svinder drastisk. 3) Amerikan-

ske soldater må gå gennem ild og vand og via

deres sammenhold og patriotisme besejre de

koloniserende aliens.

Dette er en lidt svær film at bedømme, fordi fil-

men som sådan ikke er særligt god. Filmen er

spækket med klichéer og det hele bliver til tider

lidt for ”sukkersødt” på den amerikanske måde.

Men dermed ikke sagt at filmen ikke er under-

holdende. Filmens action scener er hæsblæsen-

de og bliver ledsaget af flotte dommedagsagtige

effekter af de invaderende rumvæseners angreb

på Los Angeles. Hvis man i forvejen godt kan

lide action Sci-fi genren og blot søger en film

der kan fungere som afslappende underhold-

ning, tror jeg ikke filmen vil skuffe.

Skuespillet er rimeligt men de store præsta-

tioner udebliver, hvilket nok skyldes at filmens

fokus er på de mange actionfyldte scener frem

for egentlig character-development. Historien

er også ufattelig forudsigelig, men det er hvad

man kan forvente af en film som World Inva-

sion: Battle Los Angeles. Den kender sit publi-

kum, og ved hvilke strenge den skal spille på for

at få trukket folk i biograferne.

Min opsummering vil således være, at jeg godt

kan anbefale filmen til folk der holder af gen-

ren. Der er tonsvis af action som oven i købet

også er rigtig flot lavet. Stilistisk er filmens brug

af det håndholdte kamera også med til at give

et mere dokumentarisk look, hvilket bestemt

tjener filmen godt da det gør det hele mere kao-

tisk og autentisk. Når det så er sagt skal dem

der leder efter en film, der giver lidt mere end

bare action-underholdning og amerikansk pa-

triotisme nok lede andetsteds.

WORLD INVASIONTitlen siger nærmest alt, hvad man har brug for at vide om filmen. Der er lagt i kakkelovnen til en ”big-budget-action-experience” i stil med klassi-kere inden for genren som eksempelvis Independence Day.

AF: MIKKEL GULDBORG LUND, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER

Originaltitel: Battle: Los Angeles Instruktion: Jonathan Liebesman Medvirkende: Aeron Eckhart, Ramon Rodriguez, Will RothhaarLængde: 116 min. Land: USA (2011)Sprog: Engelsk Genre: Sci-Fi, Action

Anmelderen så filmen i CinemaxX, Århus

KONTEKST | 23

Den bedste måde at beskrive filmens plot er

som et klassisk eventyr ”gone Hollywood”.

Der er tale om den klassiske historie om Rød-

hætte og ulven som er blevet offer for en fil-

matisering, som blandt andet instruktøren bag

Twilight, står bag. Plottet centrerer sig omkring

den unge og smukke pige Valerie. Hun er for-

elsket i outsideren Peter, men hendes forældre

har arrangeret et giftermål med den velhaven-

de Henry. Valerie og Peter beslutter at stikke

af sammen, men inden de når så langt, bliver

Valeries storesøster dræbt af den varulv, der lu-

sker rundt i mørket i skovene omkring byen.

Herefter handler filmen om to ting: Mysteriet

om hvem der er varulven og et håbløst dårligt

trekantsdrama mellem Valerie og de to mænd

som begge elsker hende.

Som ovenstående linje allerede afslører, er jeg

ikke spor begejstret over denne film. Jeg for-

søgte som sagt at gå til filmen med et åbent

sind, i håb om at mine fordomme ville blive

bragt til skamme, og jeg alligevel ville få en god

filmoplevelse ud af det. Men ikke længere end

10 minutter går der, før jeg bliver vidne til det

mest håbløse forsøg på kærlighedsmættet dia-

log, siden Hayden Christensen og Natalie Port-

man spillede over for hinanden i de to sidste

Star Wars film. Der er tale om et manuskript så

propfyldt med klichéer, at det til tider næsten

blev pinligt at sidde og overvære.

Manuskriptet indeholder dog andet end kliché

fyldt kærlighedsdialog. Man finder også en hi-

storie fyldt med stereotyper, som den gode unge

gentleman, og den mørke rebelske outsider.

Man kan så forsvare de mange stereotyper med,

at de er en fast bestanddel af klassiske eventyr,

men når det så er sagt, kunne man som seer

godt have tænkt sig, at filmen i det mindste

kunne videreføre noget af den magi, som stere-

otyperne indeholder i de oprindelige historier.

Hvis jeg skal opsummere denne korte anmel-

delse vil jeg klassificere filmen som en tur ned

i ”Hollywoods store gylletank”. Jeg kan simpelt-

hen ikke få mig selv til at anbefale filmen til

nogen som helst målgruppe. Filmen er overra-

skende kedelig, når man tænker på hvor meget

den rent faktisk investerer i at virke dramatisk

og spændende. Derfor kvitterer jeg den laveste

mulige rating, og går i seng med tanken om, at

jeg har spildt næsten to timer af mit liv!

RED RIDING HOODIndrømmet: Jeg havde ikke de højeste tanker omkring filmen Red Riding Hood, inden jeg satte mig til rette i biografsædet for at se en film der så mest ud til at henvende sig til 12-15 årige Twilight fans. Jeg forsøgte dog at smide fordommene, men nogle gange bliver de altså bare bekræftet.

AF: MIKKEL GULDBORG LUND, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER

Originaltitel: Battle: Los Angeles Instruktion: Catherine Hardwicke Medvirkende: Amanda Seyfried, Gary Old- man, Virginia MadsenLængde: 100 min. Land: USA (2011)Sprog: Engelsk Genre: Drama, Thriller

Anmelderen så filmen i CinemaxX, Århus

ANMELDELSE

24 | KONTEKST

ANMELDELSE

Knausgård er som nygift 30-årig tilbagevendt til

farmoderens hus i Kristiansand, hvor han ofte

er kommet som dreng, og hvor hans altunder-

trykkende far netop er død efter at have fuld-

ført sit årelange selvmord med alkohol. I ”Min

Kamp 1” centreres den autentiske og flerspo-

rede beretning netop omkring faderens liv og

død, og gennem tragiske tilbageblik mindes

Knausgård sin barndom og ungdom med den

strenge faderfigur. Døden er således et centralt

tema for den norske forfatter, som forsøger at

omgå vores fælles skæbne blandt andet gennem

essayistiske overvejelser over alt det, der er in-

deholdt i ethvert liv. Hermed lægger Knausgård

op til en beskrivelse af alt hvad det indebærer at

være menneske lige fra eksistentielle overvejel-

ser til sårbarhed og smerte.

liTTERæR KRANSEKAgEKnausgård illustrerer en udpræget forståelse

for at opbygge en fængende fortælling, og med

sans for eksempelvis suspense som dramatur-

gisk element nordmanden at fastholde læserens

interesse til sidste side. Romanen er en kranse-

kage af litterære former, og essays, erindringer

og fiktion spindes på elegant vis sammen til et

mesterværk af en sådan kaliber, at det i 2010

var indstillet til Nordisk Råds litteraturpris.

KNAUSgåRdS KAMPPå dokumentarisk vis skildrer Knausgård sine

ungdomsår som en kamp, og med romanens ti-

tel sender den norske forfatter en hilsen til sin

farmor, som i besværet med at sige ”k”, prokla-

merede at ”livet er en gamp.” Mens den unge

Knausgård var privilegeret på mange områder

lige fra intellekt til piger, kæmpede nordman-

den i sine unge år med den private tragedie,

som fulgte af faderens dybe utilfredshed med

sit liv. Nu forsøger den norske forfatter at rydde

op i det følelsesmæssige morads samt udfylde

det hul, som hans gådefulde far har efterladt,

og skildringen af faderfiguren er på mange må-

der generationstypisk: Minderne farves nemlig

af både frygt og had, og selvom Knausgård tager

afstand fra sin far, kan læseren spotte klare tegn

på, at æblet trods nødværge ikke falder langt fra

stammen.

fANgET Af foRTælliNgENDet er tydeligt, at Knausgård vil noget med sin

roman, som indeholder en høj grad af alvor og

dybde. De indadvendte følelsesbeskrivelser ve-

jes imidlertid op af maleriske miljøbeskrivelser,

og mens den norske natur ligefrem er til at tage

og føle på, bærer romanen hele vejen igennem

præg af Knausgårds evne til gennem blækket at

printe levende billeder for læserens indre syn.

MIN KAMPDet er ren læsefryd at give sig i kast med første bind af Karl Ove Knaus-gårds selvbiografiske seksbindsværk ”Min Kamp”. Men det kan hurtigt blive en tidskrævende fornøjelse, for efter at have stiftet bekendtskab med ”Min Kamp 1” er der ingen vej uden om: de næste fem bind må bare læses.

AF: PERNILLE CHRISTIANSEN, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER

Forlag: Lindhardt og RinghofBestil via: www.lindhardtogringhof.dkOmfang: 487 siderPris: 349,95 kroner

KONTEKST | 25

ANMELDELSE

Han modtog prisen for ”sin kortlægning af mag-

tens strukturer og for sine prægnante beskrivel-

ser af individets modstand, oprør og nederlag,”

lød det i Nobelkomitéens motivering, da perua-

neren Mario Vargas Llosa den 7. oktober 2010

blev tildelt Nobelprisen i litteratur. Med denne

begrundelse kan der ikke herske nogen tvivl

om, at det er Vargas’ seneste roman ”Bukkens

Fest”, der har gjort udslaget.

EN offERgAVE Til bUKKENPå nærmest biografisk vis er romanen centreret

omkring diktatoren i Den Dominikanske Repu-

blik, Trujillo, hans ugerninger, magtmisbrug og

sidste dage op til attentatet mod ham i 1961.

Med sin diktatorroman beskriver Vargas folkets

skæbne, allegorisk for hvilken man kan se den

unge Uranias personlige historie, som snor sig

ind og ud af Vargas’ historiske kortlægning af

landets rædselsregime.

Som 14-årig sendes Urania Cabral som jomfruof-

fer til Trujillo af sin far, som er faldet i unåde

hos diktatoren, og da hun 35 år senere vender

tilbage i forbindelse med faderens død, fortæl-

ler hun familien om dennes ugerning. Hun er

ødelagt og har aldrig kunne have et forhold til

nogen mand, og den personlige forkrøbling,

som Urania har lidt, står således som et billede

på den forkrøbling hele nationen er blevet ud-

sat for.

TUNg læSNiNgRomanen, som bygger på historiske kendsger-

ninger, er tung læsning ikke mindst på grund

af de frygtelige beretninger om diktatorens blo-

dige styre, men i høj gad også på grund af en

snørklede kronologi, som Vargas arbejder med.

Mens fortællingen om den voksne Uranias rejse

tilbage til fædrelandet formidles i nutid, udspil-

ler størstedelen af handlingen sig i tilbageblik

med tiden omkring attentatet på Trujillo som

centralt omdrejningspunkt.

SPRoglig og KoMPoSiToRiSK fiNESSEPå trods af den indviklede kronologi viser Var-

gas imidlertid, at han mestrer den kompositori-

ske udfordring, han har stillet sig over for. Også

sprogligt brillerer den nu 74-årige forfatter med

lange, flotte sætninger, og det er således på

mange måder en fornøjelse af læse ”Bukkens

Fest”. Det tunge politiske emne og ikke mindst

den snørklede kronologi gør det dog krævende

at komme igennem romanen, og var det ikke

for Uranias spændende og velfortalte historie,

var jeg nok aldrig nået til de afsluttende sider

i bogen, hvor den tilsyneladende løse komposi-

tion går op i en højere enhed.

BUKKENS FESTMed ”Bukkens Fest” giver Nobelprisvinder Mario Vargas Llosa et frygteligt indblik i, hvordan det er at leve i en diktaturstat. Med sine beskrivelser af en utilregnelig leders grusomheder samt fortællinger om den mørke skæbne, et helt folk følgelig måtte lide, har Vargas indskrevet sig i litteraturhistorien.

AF: PERNILLE CHRISTIANSEN, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER

Forlag: KlimBestil via: www.klim.dkOmfang: 405 siderPris: 249 kroner

26 | KONTEKST

GUIDE

BYG SELV PCDe fleste af os har en bærbar, som kan klare de fleste opgaver. Men uanset hvordan ting vendes og drejes er de ofte dårlige til at håndtere krævende ting, især spil. Løsningen er: Byg selv og gerne brugt

AF: SIMON KUNDDAL, DIGITAL DESIGN, 9. SEMESTER

Der er set eksempler på Macbooks som bliver

langt over 90 grader, når de skal på arbejde og

ligeså slemt er det med bærbare pc’er. De er

bygget til at have med og har dermed et kølesy-

stem, som lige akkurat er godt nok til alminde-

ligt brug. Stresser du dem, starter du en cyklon

af en blæser på selv de bedste laptops.

Min pointe er, at du skal bruge en laptop til dine

studierelevante opgaver og lignede arbjede,

men skal du spille bare lidt seriøst eller lave gra-

fisk tung arbejde så er en stationær computer

meget bedre til de opgaver, da den ikke fokuse-

rer på at være så let og lille som muligt. Det er

muligt at købe en bærbar med rigtig god ydelse

men så skal du ofte forbi den forkerte side af

7000 kr. og så kan en billig stationær være me-

get attraktiv.

Modsat kan det også være rigtig dyrt at købe en

ny stationær, hvis du skal have det nyeste af det

nye. Selvom det er blevet billigere, så kommer

man stadig langt over 5000kr, hvis du skal have

noget, som er nogenlunde fremtidssikret. Sam-

tidigt taber det ca. 25 % i værdi det øjeblik du

åbner æsken og så ærgrer man sig ekstra meget

når de ny modeller kommer næste måned til

samme pris.

Fidusen er at købe brugt. Der er utroligt mange

”nørder”, som konstant opgraderer til de nyeste

modeller. Du kan ofte være heldig at få rigtig

meget for pengene ved at købe sidste eller for-

rige års generation. Ydelsen er måske 10-30 %

dårligere, men du får rigtig meget for pengene.

Der er altid en risiko ved at købe brugt, og ga-

rantier findes typisk ikke eftersom delene ofte

er passeret de 2 års reklamationsret. Underteg-

nende har dog aldrig været uheldigt ved køb af

brugt hardware.

Eksmepler på sider, hvor du kan gøre et røverkøb. De kræver ofte, at du opretter en bruger, og normalt skal man byde på delene, som var det en auktion.

• www.hol.dk• www.hwt.dk• www.tweak.dk• www.dba.dk• www.guloggratis.dk• www.qxl.dk• www.ebay.co.uk

// FIND DELE HER

Bagved kabinettet

Foto

: Sim

on K

undd

al

KONTEKST | 27

hoW ToFørst og fremmest kræver det, at du kender lidt

til hardware eller finder en ven som allerede

gør. Helt grundlæggende består en maskine af

5 dele. Processor, bundkort, ram, grafikkort og

harddisk. Derudover skal det samles i et kabi-

net med en strømforsyning, og evt. et dvd drev.

Der findes et hav af sider herhjemme, hvor der

sælges brugt hardware, og dagligt bliver der sat

nye ting til salg, så det er nemt at gøre et kup.

Det er ikke raketvidenskab at finde ud af om de

enkelte dele passer sammen. ”Google is your fri-

end” og ellers kan du samtidigt spørge det sted

du køber/byder.

TYPE MærkE PriSCPU Intel E6600 200Bundkort MSI P35 200Ram 4 x 1GB DDR2 200Grafik 8800GTS 512 250Harddisk 320GB 50Kabinet Nomame 50

Som ovenstående eksempel viser, som er et

system jeg har samlet for en ven, kan du for

ca. 1000 kr for en maskine, som nemt kan ud-

konkurrere de fleste bærbare. Endda dem som

koster op til 6000 kr. på stort set alle områder,

og især i spil. Og endnu mere hvis du begiver

dig ud i noget overclocking af maskinen, men

det er en anden historie. Det kan måske gøres

endnu billigere, hvis du allerede har en gammel

stationær, hvor du måske kan genbruge ram el-

ler strømforsyning.

Sidste trin er at få samlet maskinen og få instal-

leret et styresystem. Her kan du også genbruge

fra tidligere computere, men nogle studerende

på IMV har faktisk adgang til gratis Windows

licenser, så længe du er studerende.

Med ovenstående eksempel er der faktisk blevet

samlet en maskine, som måske kun yder 50-70%

af det nyeste indenfor pc-hardware, til gengæld

er du sluppet billigt og det burde de fleste SU-

budgetter kunne håndtere.

Held og lykke hvis du beslutter dig at forsøge

med en hjemmesamlet computer, og du er altid

velkommen til at skrive på Kontekst facebook-

side hvis du skulle have nogle spørgsmål eller

råd.

En hackintosh er en ”PC” installeret med Apples styresystem, fx Snow Leopard.

Sådan gør du:Hvis du har en original installations dvd af et Mac styresystem, er det ved hjælp af en såkaldt bootloader muligt at installere iOS på PC-hardware. Computerens BIOS skal indstilles specifikt afhængig af bundkortet, men når installationen er færdig skal der blot køres et program, som hedder Cha-meleon, som sørger for, at Mac OS snakker sammen med dit hardware. Det kan være tricky men i den grad muligt, og dermed kan pengene fra en dyr Mac Pro spares! Der findes mange forskellige guides, men nedenunder finder du link til god all-around guide.

Er det lovligt?Kontekst vil ikke stille sig til ansvar om det lovligt eller ulovligt, men har du købt en original installations dvd fra Apple er du ejer af styresystemet og må i teorien gøre hvad du vil med det. Dog står der i en disclaimer at du ikke må installere det må andet end Apple certificerede hardware, så der tale om en gråzone og valget er op til den enkelte.

Link:www.tonymacx86.com

// HVAD ER EN HACKINTOSH?

28 | KONTEKST

AARHUS TEATER FRA 1900

Ved siden af Aarhus Domkirke ligger Aarhus Teater. En pompøs teaterbygning med bemærkelsesværdige detaljer. Udefra gør teaterbygningen sig bemærket med sit rigt dekorerede midterparti, der er udført i franske kalksten, der bryder den røde facade, men også indenfor er der oplevelser for arkitekturinteresserede. Aarhus Teater, Teatergaden 1, 8000, Aarhus C.

ÅRHUS KUNSTBYGNING FRA 1917

Den gråhvide bygning på J.M. Mørksgade 13 syner ikke af meget ved første øjekast, men den vinduesløse facade er bevidst udtryk for original arkitektur. Med sin ottekantede tilbygning og sine to store rektangulære udstillingslokaler balancerer Århus Kunstbygning mellem flere arkitektoniske stilarter.

Århus Kunstbygning, J. M. Mørksgade 13, 8000, Aarhus C.

AARHUS RÅDHUS FRA 1942

Rådhustårnet dominerer med sine 60 meter det århusianske bybillede. Og så er Arne Jacobsens omdiskuterede marmormastodont desuden pensum for folkeskoleelever som en del af Kulturkanonen. Rådhuset er opført på den nedlagte Søndre Kirkegård, og træerne i parken er bevaret fra kirkegårdsanlægget.

Aarhus Rådhus, Rådhuspladsen 2, 8000 Århus.

AARHUS UNIVERSITET FRA 1933

Aarhus Universitets gule bygninger har siden 1933 stået som en jysk højborg for videnskab. Lige så karakteristisk for Aarhus Universitet som de gule teglsten er vildvinen og vedbenden, der flere steder overtager de gule murstensvægge med fuld overlæg og er plantet af landskabsarkitekten Carl Th. Sørensen.

Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C.

AROS AARHUS KUNSTMUSEUM FRA 2004

110 internationale tegnestuer deltog i 1997 i konkurrencen om at give Aarhus et kunstmuseum, men det blev de lokale arkitekter Schmidt, Hammer og Lassen, der løb med sejren med deres røde mønstermurstensværk. Arkitekturkendere karakteriserer ARos-bygningen som en forfinet form for brutalisme.

Aros Aarhus Kunstmuseum, Aros Allé 2, 8000 Aarhus C.

NORTHSIDE GØR DET IGEN 2011 bliver forhåbentlig året, hvor den århusianske musikfestival Northside for alvor får fat i publikum og får lov at tage fart. Festivalen bliver afholdt 11.-12. juni og har offentliggjort navne som Interpol, Suede, Band of Horses og mange flere. Northside Festival, Ådalen i Aarhus, lørdag 11. og søndag 12. juni 2011. FART OVER FELTET

13. - 15. maj 2011 vender Classic Car Race Aarhus tilbage til byen, for atter at hamre pedalerne i bund og begejstre publikum med de mange gamle flotte biler. Classic Race Aarhus, Mindeparken, fredag 13. maj – søndag 15. maj 2011.

SE DIN BY FRA REGNBUEN Der er som bekendt guld for enden af regnbuen, og det vil også være tilfældet, når Olafur Eliasson’s længe ventede og længe omtalte ’Your Rainbow Panorama’ står færdigt på taget af Aarhus Kunstmuseum Aros. Regnbuen på Aros lukker de første gæster ind lørdag 28. maj, og så er der aftenåbent hele juni. SPOT PÅ MUSIKKEN

Med nye upcoming musiknavne er Spot Festival i Aarhus blevet en kendt og eftertragtet musikfestival. Oh Land, Winnie Who og Jenny Wilson er blot nogle af de mange spændende navne, der er på programmet. Spot Festival, i området omkring Musikhuset, fredag 27. og lørdag 28. maj 2011.

FOLDBOLDSTJERNEFRØ TIL AARHUS Herning, Viborg, Aalborg og Aarhus skal dele værtskabet for EM-slutrunden for U21-landshold denne sommer. Og det betyder, at en perlerække af fodbold-Europas spirende stjerner kommer til at betræde græsset på stadion i Aarhus. UEFA U21-EM 2011, Aarhus, 11. til den 25. juni

SE FLERE BEGIVENHEDER PÅ AOA.DK

KALENDERpræsenteret af

OPLEVELSER I AARHUS






















OPLEVELSER I AARHUS






















OPLEVELSER I AARHUS

AA

RHUS T

EATER FR

A 19

00

Ve

d sid

en

af Aarh

us D

om

kirke lig

ge

r A

arhu

s Teater. E

n p

om

pø

s teaterbyg

nin

g

me

d b

em

ærke

lsesværd

ige

detalje

r. Ud

efra g

ør teate

rbygn

ing

en

sig b

em

ærket m

ed

sit rig

t de

kore

red

e m

idte

rparti, d

er e

r ud

ført i

franske

kalksten

, de

r bryd

er d

en

rød

e facad

e, m

en

og

så ind

en

for e

r de

r op

levelse

r for

arkitektu

rinte

ressere

de.

Aarhus Teater, Teatergaden 1, 8000, Aarhus C. Å

RHUS K

UNST

BYGNIN

G FR

A 19

17

Den gråhvide bygning på J.M

. Mørksgade 13

syner ikke af m

eget ved første øjekast, men den vinduesløse

facade er bevidst udtryk for original arkitektur. M

ed sin

ottekantede tilbygning og sine to store rektangulære

udstillingslokaler balancerer Å

rhus Kunstbygning

m

ellem flere arkitektoniske stilarter.

Århus Kunstbygning, J. M. M

ørksgade 13, 8000, Aarhus C.

AA

RHUS R

ÅDHUS FR

A 19

42

Råd

hu

stårnet d

om

ine

rer m

ed

sine

60

mete

r det

århu

sianske

byb

illed

e. Og

så er A

rne

Jaco

bse

ns

om

disku

tere

de

marm

orm

astod

on

t desu

de

n p

en

sum

fo

r folkesko

lee

lever so

m e

n d

el af K

ultu

rkano

ne

n.

Råd

hu

set er o

pfø

rt på d

en

ne

dlag

te S

øn

dre

K

irkeg

ård, o

g træ

ern

e i p

arken

er b

evaret fra kirke

gård

sanlæ

gg

et.


AA

RHUS U

NIV

ERSIT

ET FR

A 19

33

Aarh

us U

nive

rsitets gu

le byg

nin

ge

r har sid

en

193

3

stået som

en

jysk hø

jbo

rg fo

r vide

nskab

. Lig

e

så karakteristisk fo

r Aarh

us U

nive

rsitet som

de

g

ule

teg

lsten

er vild

vine

n o

g ve

db

en

de

n, d

er fle

re

sted

er ove

rtage

r de

gu

le m

urste

nsvæ

gg

e m

ed

fuld

ove

rlæg

og

er p

lantet af lan

dskab

sarkitekte

n C

arl T

h. S

øre

nse

n.

Aarh

us U

nive

rsitet, No

rdre

Rin

gg

ade

1, 8

00

0 A

arhu

s C.

AROS A

ARHUS K

UNST

MUSEUM

FRA

2004

110 in

tern

ation

ale te

gn

estue

r de

ltog

i 199

7 i

kon

kurre

nce

n o

m at g

ive A

arhu

s et kun

stmu

seu

m,

me

n d

et blev d

e lo

kale arkite

kter S

chm

idt,

Ham

me

r og

Lasse

n, d

er lø

b m

ed

sejre

n m

ed

de

res rø

de

mø

nste

rmu

rsten

sværk. A

rkitektu

rken

de

re

karakterise

rer A

Ro

s-bygn

ing

en

som

en

forfin

et fo

rm fo

r bru

talisme.

Aros Aarhus Kunstmuseum

, Aros Allé 2, 8000 Aarhus C.

NORTHSID

E G

ØR D

ET IG

EN

2

011 b

liver fo

rhåb

en

tlig året, hvo

r de

n

århu

sianske

mu

sikfestival No

rthsid

e fo

r alvo

r får fat i pu

bliku

m o

g får lov at tag

e

fart. Festivalen

blive

r afho

ldt 11.-12

. jun

i og

h

ar offe

ntlig

gjo

rt navn

e so

m In

terp

ol, S

ue

de,

Ban

d o

f Ho

rses og

man

ge

flere.

Northside Festival, Ådalen i Aarhus, lørdag 11. og søndag 12. juni 2011. FA

RT O

VER FE

LTET

13

. - 15. m

aj 20

11 ven

de

r Classic C

ar Race

Aarh

us

tilbag

e til bye

n, fo

r atter at h

amre

pe

dale

rne

i bu

nd

o

g b

eg

ejstre

pu

bliku

m m

ed

de

man

ge

gam

le flo

tte

bile

r. Classic Race Aarhus, M

indeparken, fredag 13. maj –

søndag 15. maj 2011.

SE D

IN B

Y FR

A R

EGNBUEN

D

er e

r som

be

ken

dt g

uld

for e

nd

en

af reg

nb

ue

n,

og

det vil o

gså væ

re tilfæ

ldet, n

år Olafu

r Eliasso

n’s læ

ng

e ve

nte

de

og

læn

ge

om

talte ’Y

ou

r Rain

bow

P

ano

rama’ står fæ

rdig

t på tag

et af Aarh

us

Ku

nstm

use

um

Aro

s. Regnbuen på Aros lukker de første gæ

ster ind lørdag 28. m

aj, og så er der aftenåbent hele juni. SPOT P

Å M

USIK

KEN

Me

d nye

up

com

ing

mu

siknavn

e e

r Sp

ot Festival

i Aarh

us b

levet en

ken

dt o

g efte

rtragtet

mu

sikfestival. Oh

Lan

d, W

inn

ie W

ho

og

Je

nny

Wilso

n

er b

lot n

og

le af d

e m

ang

e sp

æn

de

nd

e n

avne, d

er e

r p

å pro

gram

met.

Spot Festival, i om

rådet omkring M

usikhuset, fredag 27. og lørdag 28. m

aj 2011.

FOLD

BOLD

STJERNEFR

Ø T

IL AA

RHUS

H

ern

ing

, Vib

org

, Aalb

org

og

Aarh

us skal d

ele

væ

rtskabet fo

r EM

-slutru

nd

en

for U

21-lan

dsh

old

d

en

ne

som

me

r. Og

det b

etyde

r, at en

pe

rleræ

kke

af fod

bo

ld-E

uro

pas sp

iren

de

stjern

er ko

mm

er til at

betræ

de

græ

sset på stad

ion

i Aarh

us.

UEFA U21-EM 2011, Aarhus, 11. til den 25. juni

SE FLERE BEGIVENHEDER PÅ A OA.DK


OPLEVELSER I AARH

US






















OPLEVELSER I AARHUS

KONTEKST | 29





















GUIDEArkitekturperler i Aarhus

OPLEVELSER I AARHUS OPLEVELSER I AARHUS

30 | KONTEKST

KULTUR

150 havde trodset regnen og mødt op i filmbyen,

hvor de arkitektdesignede lokaler var svøbt ind

i jazzede rytmer og lyst op af stearinlys rundt

omkring på bordene. Det bløde lys, musikken

og de hyggelige omgivelse indbød til filmhygge,

mens regnen trommede på ruderne uden for.

Torsdagen var kulminationen på en intens plan-

lægning, og spændningen blandt de friviilige

Doc Lounge arrangører var svær at skjule. Mon

vejret ville have noget at sige? Ville folk synes

om resultatet af aftenen? Og ikke mindst; ville

der mon komme nok gæster ? Sidste spørgsmål

blev næsten besvaret en time før dørene åbne-

des, da folk havde begivet sig hjemmefra i god

tid for at sikre sig en plads. Køen startede kl

18:00 og blev kun længere, som starttidspunk-

tet nærmede sig.

Da dørene åbnede kl 19.00 strømmede det ind

med våde, men smilende gæster. Blandt de

fremmødtes mumlen hørtes positive kommen-

tarer såsom, hvor flot rummet var, og hvor læk-

kert det var indrettet med lys, opsætning mm.

Der var plads til 150 gæster i Die Asta, hvilket

viste sig ikke at være tilstrækkeligt – nogle gæ-

ster måtte desværre afvises grundet mangel på

plads.

EN ToRSdAg MEd SUbSTANSFor de gæster, der kom ind startede aftenen

med, at alle fik sig en øl, vin, kaffe eller the.

Herefter satte de sig tilrette, og snakken gik

ubesværet. Dokumentaren, der skulle vises,

handlede om sociale medier – nærmere beteg-

DOC LOUNGE ER KOMMET TIL AARHUSDet svenske fænomen, Doc Lounge, er et koncept om at gribe, hvad der rører sig i tiden og tage det op til debat gennem dokumentarfilm. I Danmark findes Doc Lounge i København, Odense og nu også i Aarhus

AF: KATRINE KLITGAARD, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER

Der er god stemning og spændende dokumentarfilm i Doc Lounge

Foto

: Doc

Lou

nge

KONTEKST | 31

net Second Life. Netop dette emne tiltrak en

stor andel unge menneske for, som Mathias

Haugård Jørgensen 22 år, måtte medgive: ”Det

er et kulturelt alternativ til unge mennesker.

Man kan kombinere det kulturelle med alkohol

og hygge. Og samtidig er det utrolig medierele-

vant, hvilket blot forstærker fremmødet af de

medie- studerende og interesserede.”

Underholdningsbidraget bestod af internetpsy-

kologen Anders Colding-Jørgensen, der med sin

humoristiske tilgang til emnet formåede at få

grinene frem hos de fremmødte. Og som han

sagde, da han havde fået folk til at klappe: ”Klap

af jer selv, netop fordi I mødte op og var sociale

og modbeviste dem, der mener, at de unge blot

sidder foran computerne i dag.” Han pointerede

senere, at stemningen var rigtig hyggelig, hvil-

ket passede ham godt efter en travl uge.

SUccESEN gENTAgESNåede du ikke at opleve Doc Lounges første

events, så fortvivl ikke. Doc Lounge vender

stærkt tilbage til sommer, hvor Die Astas loka-

ler igen vil stå i hyggens, dokumentarens og

kulturens tegn.

stakbogladenStudenternes HusNdr. Ringgade 38000 Århus C.tlf 86128844 [email protected]Åben mandag-fredag 10.00-17.00

naturfagNaturfags - afdelingen er flyttet tilStakbogladen, Studenternes Hus,men er åben til semesterstart på Matematisk Institut fra 16. august til 10. septembertlf [email protected]Åben mandag-fredag 10.00-16.00

stakbogladen sælger bl.a.

bøgerne til dit studium bøger om studieteknik ordbøger kompendier læsestativer skønlitteratur paperbacks sprogkurser studiekalendere brevordnere og ringbind registre og faneblade elastikmapper standardblokke kollegieblokke skriveredskaber hulapparater hæftemaskiner lommeregnere blækpatroner printerpapir

••••••••••••••••••••

I stakbogladen kan du

udskrive og kopiere dine opgaver i sort eller farve få indbundet dine opgaver i spiralryg eller lim- ryg blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bø- ger og papirvarer

•

•

•

Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur======================================================================

Stakkevis af viden

Læsestativ i solidt egetræ

kr. 198,-

Medie- og kommunikationsleksikonRedigeret af Søren Kolstrup,Niels Brügger, Gunhild Agger &Kim Schröderkr. 399,- (- 10% studierabat)

2. rev. udgave

Hvordan finder jeg Doc Lounge?

• Doc Lounge findes i 14 byer i Sverige, Findland og Danmark.

• I Aarhus kan Doc Lounge findes på adressen Filmbyen 19, 2. sal.

• Se fremtidige arrangementer på www.doclounge.se/aarhus

// DOC LOUNGE

32 | KONTEKST

KULTUR

Dette er en historie fra en svunden tid. En hi-

storie om gæve sømænd, glade nissepiger og

panikslagne geder. Og ikke mindst er det en

historie om en flok ærgerrige humanister, der

padlede sig ind i deres medstuderendes hjerter.

På langt de fleste områder har IMV været én

lang succeshistorie, siden instituttet blev etab-

leret midt i 1980’erne. Der er kommet flere fag

til, erhvervssamarbejdet er blevet styrket, og

om kort tid står endnu en ny

bygning klar til at huse det sta-

digt stigende antal studerende.

Men på ét område står IMV ikke

længere lige så stærkt, som man

gjorde for bare en håndfuld år

siden – nemlig til den traditions-

rige kapsejlads i Universitets-

parken. Her repræsenteres de

studerende på IMV i dag af den fælles-humani-

stiske paraplyforening, HUMBUG (en sammen-

trækning af HUManistisk BarUdvalgsGruppe).

Skruer vi tiden tilbage til foråret 2004, var sa-

gen dog en helt anden. Her havde medlemmer

af Fredagsbar.dk og PANIK i kraft af et intensivt

og opslidende lobbyarbejde tilkæmpet sig en

startplads ved Kapsejladsen. For første gang i

universitetets historie fik de humanistiske it-

uddannelser nu mulighed for at sejle (og drik-

ke) under eget flag på turene hen over søen.

EN SKRæMT gEd ER EN UbRUgElig gEdUd over evnerne på vandet og under ølflaskerne

(evner, der som regel bliver trænet nogenlun-

de så ihærdigt, som loven tillader), udgør den

fantasifulde indmarch en vigtig del af Kapsej-

ladsen. Entréen er med til at skabe stemning

blandt publikum og sikre, at deltagerne bliver

husket i mange år fremover.

Kapsejladsens historie er fyldt

med mere eller mindre sande

myter om alt fra katapulter,

strippere og brandbiler til

helikoptere, elefanter og frø-

mænd, der pludselig dukkede

op til overfladen efter at have

ligget på søbunden hele dagen.

IMV’s entré i 2004 bar tydeligt præg af, at forsk-

ningsfeltet er humanistisk og derfor involverer

mennesker. Den forsamling, der stolt indtog

Universitetsparken den dag i maj, bestod i

hvert fald af et eklektisk udvalg af vidt forskel-

lige personager. Egentlig var det meningen, at

en brud med en ged i snor skulle føre an i ind-

toget. Hvilket naturligvis ville have været både

logisk og smukt. Men den ged, som var blevet

DENGANG IMV SEJLEDE OM KAP MED DE STOREDette er en historie fra en svunden tid. En historie om gæve sømænd, gla-de nissepiger og panikslagne geder. Og ikke mindst er det en historie om en flok ærgerrige humanister, der padlede sig ind i deres medstuderendes hjerter.

AF: THOMAS SØRENSEN, CAND.MAG I MEDIEVIDENSKAB (TIDL. IMV – ALTID ERANN DD)

“Brudene og søman-den blev jagtet vildt af en flok rødklædte nisser og en røgma-skine, da den drama-tiske musik pludselig gled over i en glat, behagelig popsang...

KONTEKST | 33

anskaffet, viste sig under formiddagens gene-

ralprøve at være så rystende nervøs, at det ville

have udviklet sig til et klov-baseret ragnarok og

en dyreværnssag, hvis man havde præsenteret

den for de tusindvis af studerende, der er pla-

ceret rundt om søen. Derfor valgte man i stedet

at sende brudene ind anført af en gammel VW

Polo. Igen: Logisk og smukt.

fællESSANg MEd SMøRSTEMMEBrudene var smukke og klædt i hvidt, og Poloen

blev ført af selveste Stewart Stardust, der vel på

sin egen måde var smuk – om end han ikke var

klædt i hvidt. Brudene og sømanden blev jagtet

vildt af en flok rødklædte nisser og en røgma-

skine, da den dramatiske musik pludselig gled

over i en glat, behagelig popsang. Det skabte en

del undren blandt tilskuerne, som kiggede for-

virret på hinanden, indtil det gik op for dem, at

det var selveste Erann DD med det uskadelige

sommerhit, ’I Wanna Wake Up With You’, der

nu fyldte deres øregange.

Og ind på scenen trådte ikke bare én eller to,

men hele seks Erann DD-kloner med langt,

mørkt hår, hvide skjorter, brystbehåring op

til næseborene, og selvfølgelig blomster til de

kvindelige tilskuere. Hele seancen blev afslut-

tet, da gummibåden endelig røg i vandet, mens

de seks Erann’er fik lov at låne konferencierens

mikrofon til at smelte de sidste pigehjerter og

invitere til fællessang under sangens afslut-

tende strofer. Sangen var måske mere sporadisk

end fælles, men i det mindste var man fælles

om det sporadiske.

SNYdT foR SEjREN?Selve kapsejladsen forløb over al forventning.

Et stærkt IMV-hold var oppe mod overmagten

i form af mandskaber som Umbilicus og Idræt,

men faktisk lykkedes det at holde trit med de

bedste helt til målstregen. Faktisk var løbet så

tæt, at dommerne i flere minutter måtte votere,

inden de nåede frem til, at vinderne nok havde

været Umbilicus. Det udløste naturligvis heftige

protester fra både Erann DD og Stewart Star-

dust, men da dommerne hverken var kvinder

eller guldøl, var det som om IMV-folkenes ind-

flydelse var begrænset.

Tiden læger dog som bekendt alle sår. Undtagen

dem, der gør rigtig nas. Ikke desto mindre er

der god grund til at se lyst på fremtiden. Inden

længe skal IMV være en del af et større Institut

for Æstetik og Kommunikation. Det giver basis

for en tro på, at man igen kan opnå at blive re-

præsenteret på institutniveau – og samarbejdet

med de æstetiske uddannelser kan endda skabe

endnu bedre muligheder for at sætte et tydeligt

præg på indmarchen. Og hvem ved – måske vil

Erann DD’s stemme atter lyde over Universitets-

parken på en dag i maj.

Stewart Stardust førte an, da IMV sejlede om kap i 2004

Foto

: Priv

at

34 | KONTEKST

FORENINGER

Vi er midt i en brydningstid. Aarhus Universi-

tet er under en større omstrukturering. På nu-

værende tidspunkt er det svært at sige, hvilke

konsekvenser dette vil have for Informationsvi-

denskab og IMV generelt, ud over instituttet vil

hedde Institut for Æstetisk og Kommunikation.

Dog er det sikkert at vi rent fysisk forbliver på

Katrinebjerg, hvilket rektor Lauritz B. Holm-

Nielsen gjorde klart på et dialogmøde med de

studerende. I SAIS afventer vi udviklingen, og

håber den vil bringe nye og gode muligheder

for de studerende.

Ligemeget hvad denne udvikling kommer til at

betyde for IMV, og for de uddannelser der på

nuværende tidspunkt ligger her, håber vi i SAIS

på at kunne bibeholde samarbejdet på tværs af

uddannelserne. Studenterforeningerne på IMV

har efter en del års sameksistens endelig invol-

veret sig i et udtalt samarbejde. Det vil sige, at

foreningerne SAMS (Medievidenskab), ODDS

(Digital Design) og SAIS nu arbejder aktivt sam-

men.

Dette samarbejde vil først og fremmest ses ved,

at vi engagerer os i og promoverer hinandens ar-

rangementer, samtidig med at vi giver adgang

til hinandens arrangementer. Dette sker med

det forbehold at medlemmerne af den enkelte

forening i første omgang har ret til pladser til

arrangementer med deltagerbegrænsning. Ud-

over denne hensigtserklæring har vi også en-

kelte fælles arrangementer i støbeskeen. Vi vil

bl.a. afholde en studiestartsmesse i efteråret,

kort efter rusugen.

Selve indholdet er ikke helt fastlagt, men idéen

er en messe hvor primært nye studerende kan

stifte bekendtskab med mulighederne på Katri-

nebjerg, og få hjælp til praktiske problemer i

forbindelse med starten på det nye studie.

Ud over studiestartsmessen ser vi i SAIS frem

til flere spændende arrangementer til efteråret,

som vil byde på både virksomhedsbesøg og fag-

lige arrangementer af social karakter. Vi agter

i det næste år at fortsætte med arrangementer

som “Hvad cand.du?,” hvor færdige kandidater

kommer og fortæller om hvad de laver, og hvor-

dan de bruger deres kompetencer fra studiet på

Informationsvidenskab. Specialepral kommer

også igen, hvor specialeskrivende og færdige

specialister praler med deres specialer.

Det er blot noget at det, vi har på tapetet, og vi

glæder os som altid til at se jer!

UPDATE FRA SAISAF: MICHAEL TORNØE, INFORMATIONSVIDENSKAB, 8.SEMESTER

SAIS er studenterforeningen for de studer-ende på Informationsvidenskab. Formålet med SAIS er at lave fagligt relevante foredrag, workshops, virksomhedsbesøg og studieture for SAIS’ medlemmer. Desuden søger SAIS at skabe en dialog mellem erh-vervslivet og de studerende.

Læs mere om arrangementer fra SAIS på vores hjemmeside www.sais.dk

// SAIS

KONTEKST | 35

Lad os bare sige det med det samme. Vi er fak-

tisk ret stolte over, hvad vi på under to år har

fået banket sammen. Nemlig et velfungerende

tværfagligt netværkscenter for de studerende,

som i den grad nyder opbakning fra alle på Ka-

trinebjerg. Men tiden er kommet, hvor vi ikke

længere kan passe og pleje UNITY:Katrinebjerg

som vores lille baby. Lasse er i fuld gang med

specialet, og det varer ikke længe før Tobias

også må lade ansvaret gå videre til nogle andre.

Vi er derfor i fuld gang med at lave UNITY om

fra at være meget personbåren til i høj grad at

være defineret af de studenterforeninger, der

gennem UNITY arbejder sammen om at skabe

fede arrangementer for hele Katrinebjerg. Det

skulle gerne betyde, at idéerne bag UNITY vil

leve i mange år efter vi er stoppet.

For idéen bag UNITY virker. Vi oplever i hvert

fald, at folk er begyndt at interessere sig mere

for hinandens fagligheder, deltager mere i hin-

andens gæsteforelæsninger, og i det hele taget

har fået ind under huden, at tværfaglighed har

en kæmpe værdi. At studierne på Katrinebjerg

ikke skal ses som noget der afgrænser ”dem” og

”os, men som noget, der kan bringes i samspil.

Det er imidlertid kun første etape, der nu er

ved at være overstået. Der er masser af udfor-

dringer at tage fat på, og i virkeligheden når

projektet nok aldrig i mål. Der vil altid være

forbedringsmuligheder. For eksempel ville vi

gerne slå et slag for mere undervisning på tværs

af uddannelserne, men desværre er det i praksis

et bureaukratisk helvede at få den slags til at

fungere på tværs af institutter. Man kan frygte,

at udfordringen kun bliver større med den nye

institutstrukturer.

Men lad os nu fokusere på, hvad der godt kan

lade sig gøre. Gennem de sidste par år har UNI-

TY gjort sig en masse erfaringer om, hvad der

virker og hvad der ikke virker. De erfaringer vil

vi selvfølgelig gerne give videre til de forenin-

ger, der fremover skal udgøre UNITY-samarbej-

det. Men vi vil ikke trække noget ned over ho-

vedet på dem. De skal have lov til at køre UNITY

sådan som det giver mest mening for dem. Med

det engagement de indtil videre har vist, er vi

slet ikke i tvivl om, at det, de kommer til at lave,

bliver mega fedt.

FREMTIDENS UNITY:KATRINEBJERGUNITY:Katrinebjerg har siden sommeren 2009 kæmpet for tværgående samarbejde og networking på Katrinebjerg. Det vil også i fremtiden være det, UNITY:Katrinebjerg står for. Men det bliver under andre (og forhåbent-lig endnu federe) forhold, for stafetten bliver nu givet videre til Katrine-bjergs studenterforeninger.

AF: TOBIAS SONNE & LASSE CHOR, UNITY’S BAGMæND OG TIDLIGERE DAGLIGE BESTYRERE

Læs mere om UNITY:Katrinebjerg påwww.unity.au.dk

// UNITY:KATRINEBJERG

FORENINGER

36 | KONTEKST

DIVERSE

24.01.2011 Karina Eriksen NÅR MÆND LAVER MAD - Et tekstanalytisk stu-die af britiske madprogrammer med fokus på de mandlige tv-kokkes formidling af mad og masku-linitet

10.02.2011 Janni Hansen Vrangbilleder af Afrika. En analyse af danske dag-blades dækning af Afrika

09.02.2011 Arne Hougaard Pedersen Autenticitet, brands og fodbold - en analyse af FC Midtjyllands kommunikation i et brand-autentisk perspektiv

25.02.2011 Rasmus Friis Tyrkiet som en del af Europa? - En diskursanalyse af Folketingets debat om tyrkisk EU-medlemskab

14.02.2011 Vivian Andersen Voldgaard Solidaritet i nyhedsmedierne

11.03.2011 Simon James Pettitt Virksomheders kommunikation i fredstid - formål og muligheder

05.04.2011 Anders Hjortskov Larsen & Anne Faigh Rydell

I scratch your back, you scratch mine - en belys-ning af relationerne mellem redaktører på de danske musikmagasiner og pladeselskabernes PR-medarbejdere

JOURNALISTISK FORMIDLING

03.03.2011 Tania Nielsen Projektledelse i et udviklingsprojekt - et kvalitativt case-studie

07.03.2011 Marie Agergaard Mikkelsen Innovation - hvad, hvorfor, hvordan?

25.02.2011 Simon James Pettitt Teknologi overførsel i Udvikling - en rejseberet-ning om 100 laptops

INFORMATIONSVIDENSKAB

17.03.2011 Rasmus Friis Algoritmisk komposition med elementære cellu-lære automata

05.01.2011 Vivian Andersen Voldgaard One size fits all? Websitet i en multikulturel kon-tekst

18.03.2011 Simon James Pettitt & 18.03.2011

Rolleforhandling: En empirisk undersøgelse af læ-ge-patient- og EPJinteraktionen på ambulatorier på Randers sygehus

DIGITAL DESIGN & AUDIO DESIGN

MEDIEVIDENSKAB

SPECIALER

KONTEKST | 37

DIVERSE

// 11.03.11@PANIK

FASTELAVNFOTO: PANIKFEST.DK

38 | KONTEKST

DIVERSE

// [email protected]

GADEFESTFOTO: MIKKEL HVIDTFELDT

KONTEKST | 39

DIVERSE

// 2-3.04.11@SAMS

SAMS SEMINAR 2011FOTO: ANNE RANEGAARD CLAUSEN

FEST

D-A-DL .O.C.CAMILLE JONESKATO & FRIENDSFREDAG 17. JUNI 2011 KL. 18.00UNIVERSITETSPARKEN I AARHUSFEST FOR FREMTIDENS AARHUS UNIVERSITETGRATIS KONCERT FOR ALLE STUDERENDE OG ANSATTE

VI ER BLEVET ET UNIVERSITET MED STØRRE SAMMENHÆNG. DET FEJRER AARHUS UNIVERSITET MED EN KÆMPE KONCERT.

FORUD FOR KONCERTEN ER DER LOKALE ARRANGEMENTER FOR STUDERENDE, HOVEDOMRÅDER OG ADMINISTRATION.FIND PROGRAM OG PRAKTISKE OPLYSNINGER PÅ www.au.dk/fest

FREMTIDENS

Documents

Kontekst #17