Kontra Magazine - NO7 - FEBRUAR

/ NO.7 / FEBRUAR / 2013 / EN DEL AF

HAR PROFESSIONALISMENMEDFØRT EN FØLELSESMÆSSIGUDVANDRING?

TID TIL TALENTLØFT I SERIE A DEN FØLELSESMÆSSIGE UDVANDRING…

TAKTISK ANALYSE: TOPANGRIBERE SÅDAN FUNGERER FINANCIAL FAIRPLAY

NORDAMERIKANSK TALENTUDVIKLING SKAL FINDE BEN AT STÅ PÅ

Støt det danske fodboldprojekt

Nakuru AllStars

Køb en målaktie for kun 200 DKK påwww.nakuruallstars.com/maalaktie

Vi trækker lod om en AllStars-trøje for hvert 10. mål førsteholdet scorer.

Det er tilladt at have så mange aktier man vil,og aktier kan købes igennem hele sæsonen.

Pengene går ubeskåret til vores arbejde i AllStars, der blandt andetsikrer udstyr til vores seks hold, der tæller spillere fra 8 år op til senior,

samt skolegang til de dårligst stillede.

DDu kan læse mere om AllStars på vores blog på bold.dk:http://www.bold.dk/blog/profil.php?bruger=393

Støt det danske fodboldprojekt

Nakuru AllStars

Køb en målaktie for kun 200 DKK påwww.nakuruallstars.com/maalaktie

Vi trækker lod om en AllStars-trøje for hvert 10. mål førsteholdet scorer.

Det er tilladt at have så mange aktier man vil,og aktier kan købes igennem hele sæsonen.

Pengene går ubeskåret til vores arbejde i AllStars, der blandt andetsikrer udstyr til vores seks hold, der tæller spillere fra 8 år op til senior,

samt skolegang til de dårligst stillede.

DDu kan læse mere om AllStars på vores blog på bold.dk:http://www.bold.dk/blog/profil.php?bruger=393

SKRIBENTERAIDIN SARFARAZ @AIDINSARFARAZPETER HOLST @PHOLST1971HENRIK LØNNE @HENRIKLOENNEKASPER KURLAND @KASPERKURLANDASGER ROMME ANDERSEN

TEGNEROLE GISSELBÆK

REDAKTØRLASSE FROM JONASSEN

LASSE @ KONTRAMAG.DK@LASSEFROM

JOURNALISTTOBIAS MATTHIESENTOBIAS @ KONTRAMAG.DK@TOBIMATTHIESEN

GRAFIKERNICO DORFER

NICO @ KONTRAMAG.DK@NDORFER

GRAFIKERSEBASTIAN MADS BONSINGSEBASTIAN @ KONTRAMAG.DK@ SEB_BONSING

KONTRAMAGAZINE KONTRAMAGAZINE

INDHOLD26

48

10

KONTRAMAGAZINE KONTRAMAGAZINE 4

INDHOLD26

48

10


1016263848

TID TIL TALENTLØFT I SERIE ASerie A-klubberne er (stadig) de dårligste i Europa til at op-dyrke og avle talenter, der går hele vejen til tops i moder-klubberne. De italienske krisetilstande er en god anledning til at sadle om.

DEN FØLELSESMÆSSIGE UDVANDRING…Professionaliseringen af dansk fodbold har været nød-vendig for at kunne konkurrere internationalt, men sam-tidig undermineres meningsfyldte fællesskaber omkring fodbolden. Følelserne er på udvandring.

TAKTISK ANALYSE: TOPANGRIBEREKasper Kurland har gjort brug af data fra eye4TALENT og analyseret nogle af Europas bedste angribere. Hvad er det, de gør rigtigt og tegner der sig et overordnet billede?

SÅDAN FUNGERER FINANCIAL FAIRPLAY Europæiske fodboldklubber skal for fremtiden udvise større økonomisk ansvar. Men hvad indebærer det helt konkret? Kontra giver dig en overskuelig guide til at forstå tiltaget.

NORDAMERIKANSK TALENTUDVIKLINGDer er fl ere børn i Nordamerika, der spiller soccer end football og ishockey, som ellers traditionelt har været de dominerende. Den store interesse afføder dog ikke de store talenter. Strukturerne i nordamerikansk fodbold er langt fra optimale. Læs hvorfor.

1638


Kære læsere,

I en tid, hvor dansk fodbold ligger stille og alle vi fodboldfans får stillet sulten med internationale ligaer og cup-kampe, er fokus naturligvis primært rettet ud over landets grænser. Der sker nu engang en masse ting rundt om-kring i fodboldverdenen og netop det internationale fokus er også gældende i denne måneds udgave af Kontra.

Faktisk kigger vi ikke blot rundt i Europa, hvor Financial Fair Play begynder at fylde mere i bevidstheden hos fodbol-dens interessenter, men også tværs over Atlanten. For hvordan kan det

være, at et stort kontinent som det nordamerikanske ikke har produceret større fodboldtalenter hidtil? Svaret kan måske være at fi nde i uddannelses-strukturen. Ligeledes er den italienske Serie A inde i en nedgangsperiode, hvad angår talentudvikling til egne rækker. Mange italienske stortalenter ryger udenlands og det har vi forsøgt at grave lidt i.

Kontra udvikler sig hele tiden og ligeledes gør indholdet. Dog forsøger vi jævnligt at holde fast i nogle tilba-gevænnende elementer, så du også

REDAKTØREN

KONTRAMAGAZINE REDAKTØREN REDAKTØREN KONTRAMAGAZINE 6

denne gang kan læse både omkring fankultur og ikke mindst en faglig ana-lyse fra Kasper Kurland. Den nørdede og analytiske vinkel har vist sig særdeles populær og interessant og derfor får du i denne udgave af Kontra et svar på, hvad det egentlig er, de bedste angri-bere gør rigtigt på en fodboldbane. Hovedhistorien er dog mere generel for fodbolden i denne måned. Profes-sionalismens indtog har over en lang periode gjort noget ved fodbold, og fællesskaberne i fodboldklubber er i ti-dens løb blevet erstattet af noget, der i højere grad minder om en illusion. Lyder

det sært? Gør dig selv en tjeneste og læs om fodboldspilleres følelsesmæs-sige udvandren.

Det vigtigste for os er dog, at du som læser får noget ud af at læse Kontra Magazine. Vi håber stadig at blive en fast del af din fodboldhverdag.Vores indhold er skrevet til fodboldpas-sionister af fodboldpassionister.

Go´ fornøjelse,Lasse From

Fællesskaberne i fodboldklubber er i tidens løb blevet erstattet af noget, der i højere grad minder om en

illusion.

» »

KONTRAMAGAZINE REDAKTØREN REDAKTØREN KONTRAMAGAZINE

Kære læsere,

I en tid, hvor dansk fodbold ligger stille og alle vi fodboldfans får stillet sulten med internationale ligaer og cup-kampe, er fokus naturligvis primært rettet ud over landets grænser. Der sker nu engang en masse ting rundt om-kring i fodboldverdenen og netop det internationale fokus er også gældende i denne måneds udgave af Kontra.

Faktisk kigger vi ikke blot rundt i Europa, hvor Financial Fair Play begynder at fylde mere i bevidstheden hos fodbol-dens interessenter, men også tværs over Atlanten. For hvordan kan det

være, at et stort kontinent som det nordamerikanske ikke har produceret større fodboldtalenter hidtil? Svaret kan måske være at fi nde i uddannelses-strukturen. Ligeledes er den italienske Serie A inde i en nedgangsperiode, hvad angår talentudvikling til egne rækker. Mange italienske stortalenter ryger udenlands og det har vi forsøgt at grave lidt i.

Kontra udvikler sig hele tiden og ligeledes gør indholdet. Dog forsøger vi jævnligt at holde fast i nogle tilba-gevænnende elementer, så du også

REDAKTØREN

KONTRAMAGAZINE REDAKTØREN REDAKTØREN KONTRAMAGAZINE 7

PANELET

Vi har samlet 10 betydende personer i det danske fodboldmedielandskab og spurgt dem, hvad de har lært af fodbolden den seneste måneds tid. Panelets deltagere kan skifte, men hver måned vil du få korte lærdomme med redaktøren ”på mål”.

Thomas Lund Hansen: …at Pep Guardiola er en fantastisk træner, der - ser det ud til - tænker på mere end lønsedlen, når han vælger job. Det bliver vildt spændende at følge Bayern.

Lasse From: …at der åbenbart er vidt forskellige meninger om, hvilken klub der er den største i Skandinavien pt. Et par transfers medførte en debat, der pludse-lig indeholdt klubber som Brøndby (!) og Vålerenga (!!).

Zak Egholm: …at man snildt både kan være meget tilgænge-lig for medierne OG være aktiv på Twitter, mens man er til en stor slut-runde. DBU bør skele til håndbold-herrerne, hvad angår åbenhed og tilgængelighed.

Mette Cornelius: …at bukke mig i støvet for Michael Laudrups håndværk i Swansea. De resulta-ter han og co. har lavet, er fuld-stændigt mageløse. Laudrup ple-jer dog at være bedst i sin første sæson i spidsen for en klub - så han skal nok slå til, når det store tilbud kommer lige om lidt.

Morten Crone: ...at selv det mest døde transfervindue allige-vel bliver sjovt til sidst.

Niels Christian Frederiksen: ...at medierne bedrev kreativ bogføring, da de forsøgte at ophøje håndbold til nationalsport. Da AG København lukkede, stoppede al snak om klub-ben én uge efter. Omkring Brøndby advarer kommunens borgmester nu om, at en konkurs vil føre til øget krimi-nalitet i området. Eksemplet beviser to ting: Håndbold er i bedste fald et one night stand. Fodbold er en livsvarig forelskelse.

KONTRAMAGAZINE PANELET PANELET KONTRAMAGAZINE 8

JEG HAR LÆRT...Andreas Kraul: …at engelsk fod-

bold er en essentiel del af universet, når man holder barsel i januar. Gisle Thorsen: …at fodbold er

et kollektivt spil, der bliver afgjort af individuel kvalitet. Selv til en pris på over 200 mio. kr. har Robin van Persie været et absolut røverkøb for Manchester United. Han spar-ker - nærmest ene mand - mester-skabet til Old Trafford.

Kian Fonoudi: …at Dave Kitson med 99,9 procent sandsynlighed er The Secret Footballer.

Martin Davidsen: …at livet som fodboldbums mangler noget indhold, når Superligaen ikke er i gang. Man savner charmen, nær-været og de kolde ture på stadion.

Michael Qureshi: …at jeg sådan er helt oprigtigt begejstret over Vik-tor Fischer. Fra første dag jeg så ham i aktion for nogle år siden, spåede jeg, at han ville blive langt større end

Eriksen. The sky›s the limit.

KONTRAMAGAZINE PANELET PANELET KONTRAMAGAZINE

PANELET

Vi har samlet 10 betydende personer i det danske fodboldmedielandskab og spurgt dem, hvad de har lært af fodbolden den seneste måneds tid. Panelets deltagere kan skifte, men hver måned vil du få korte lærdomme med redaktøren ”på mål”.

Thomas Lund Hansen: …at Pep Guardiola er en fantastisk træner, der - ser det ud til - tænker på mere end lønsedlen, når han vælger job. Det bliver vildt spændende at følge Bayern.

Lasse From: …at der åbenbart er vidt forskellige meninger om, hvilken klub der er den største i Skandinavien pt. Et par transfers medførte en debat, der pludse-lig indeholdt klubber som Brøndby (!) og Vålerenga (!!).

Zak Egholm: …at man snildt både kan være meget tilgænge-lig for medierne OG være aktiv på Twitter, mens man er til en stor slut-runde. DBU bør skele til håndbold-herrerne, hvad angår åbenhed og tilgængelighed.

Mette Cornelius: …at bukke mig i støvet for Michael Laudrups håndværk i Swansea. De resulta-ter han og co. har lavet, er fuld-stændigt mageløse. Laudrup ple-jer dog at være bedst i sin første sæson i spidsen for en klub - så han skal nok slå til, når det store tilbud kommer lige om lidt.

Morten Crone: ...at selv det mest døde transfervindue allige-vel bliver sjovt til sidst.

Niels Christian Frederiksen: ...at medierne bedrev kreativ bogføring, da de forsøgte at ophøje håndbold til nationalsport. Da AG København lukkede, stoppede al snak om klub-ben én uge efter. Omkring Brøndby advarer kommunens borgmester nu om, at en konkurs vil føre til øget krimi-nalitet i området. Eksemplet beviser to ting: Håndbold er i bedste fald et one night stand. Fodbold er en livsvarig forelskelse.

KONTRAMAGAZINE PANELET PANELET KONTRAMAGAZINE 9

TID TIL TALENTLØFT I SERIE ANok spillede »Azurri« sig til EM-fi nalen i 2012, men på de indre linjer er Serie A-klubberne sta-dig blandt de dårligste i Europa til at opdyrke og avle talenter, der går hele vejen til tops i moderklubberne. Hvordan kan det være? Og er de italienske krisetilstande ikke en god anledning til at sadle om?


TID TIL TALENTLØFT I SERIE A

TEKST: TOBIAS MATTHIESENFOTO: JEAN-FRANÇOIS, FOOTBALL.UA


TID TIL TALENTLØFT I SERIE ANok spillede »Azurri« sig til EM-fi nalen i 2012, men på de indre linjer er Serie A-klubberne sta-dig blandt de dårligste i Europa til at opdyrke og avle talenter, der går hele vejen til tops i moderklubberne. Hvordan kan det være? Og er de italienske krisetilstande ikke en god anledning til at sadle om?


Andel af hjemmeavlede spillere, pr. liga

Figur 1: Procentdel af spillere på førsteholdet, som har været i klubben i tre sæsoner i alderen 15-21 år.

Det ses at den italienske liga ligger helt i bund med 7,8 pct.. Kilde: CIES Football Observatory

I spanske klubber kommer hver fjerde førsteholdsspiller fra egne rækker1 , mens det tilsvarende tal i Italien er omkring hver trettende (7,8 pct.).

Kigger man i et europæisk perspektiv og inkluderer de 31 største ligaer, pla-cerer Italien sig på den absolutte bund-plads, når det kommer til at sætte spil-lere udviklet i egne rækker i aktion på

klubbens fl agskib. I en anden statistik over gennemsnitsalder placerer Italien sig til gengæld næsthøjest med 27,07 år. Billedet er hermed tegnet op: Det er i alt for få tilfælde, at italienske klubber udvikler talenter på egen hånd og kon-verterer hårdt talentarbejde til succes. Hvorfor så det?

ZOOM IND OG SE PROCENTDELEN

1Spilleren har spillet i mindst tre sæsoner for klubben i alderen 15-21 år.


Samfundstræk gør det svært for unge spillere

»I mange år har man lidt hånet Italien for deres talentudvikling. Det er ikke for-di, man ikke udvikler talenter, men fordi man har været meget lidt tilbøjelige til at bruge dem i kamp. Man venter meget længere med at bruge spillerne sam-menlignet med andre ligaer«, fortæller Asker Hedegaard Boye, journalist og for-fatter med særlig kendskab til italiensk fodbold. Og netop dette hænger sam-men med nogle generelle træk ved det italienske samfund. »Som det gælder i det italienske samfund, har der været en tradition for, at der skal en vis alder til for at have pondus«, fortæller han. Talenterne er der, hvis man ser på, hvor-dan de italienske ungdomslandshold og klubbernes ungdomshold klarer sig inter-nationalt. Senest vandt Inters ungdoms-hold den prestigefyldte ungdomsturne-ring Next Gen Series. »Strukturen omkring talentudviklingen og rekrutteringen, som vi kender den fra herhjemme, Spanien, Holland osv., er sådan set på plads. Pro-blemet er overgangen fra ungdomsfod-bold til seniorfodbold. Talenterne er der, men det kniber med overgangen«, for-tæller Asker Hedegaard Boye.

Klubberne foretrækker billigere udlændinge

Den italienske sportsjournalist, Guglielmo Cannavale, er enig i problemerne om-kring overgangen fra ungdomsfodbold til Serie A. »Der er »Campianato Primave-ra« (ungdomsturnering for Serie A og B-klubber, red.) for de respektive klubbers

talenter, men ligaen er ikke stærk nok. Derfor bliver mange spillere i stedet ud-lånt til Serie B-klubber, før de får chancen på førsteholdet. Men i mange tilfælde når talenterne aldrig førsteholdet, fordi de ikke præsterer, når de er udlånt«, for-tæller Cannavale til Kontra. Asker Hede-gaard Boye har selv haft mulighed for at se fl ere af disse ungdomskampe. »Det er en anden slags fodbold. Det er god ta-lentfodbold, men uden den samme fysik og det samme tempo som i seniorkam-pene. Det er klart med til at gøre springet mere drastisk«, fortæller han. I forhold til Campianato Primavera har italienerne dog indset problemerne og har med virk-ning fra denne sæson valgt at sænke den maksimale alder til 18 år. »Det siger noget om, at man tager det her problem alvorligt. Hvis man er 19 år, skal man ikke spille ungdomsfodbold. Der skal man i gang med sin seniorkarriere«, siger Asker Hedegaard Boye.

En anden tendens, som presser unge ta-lenter ud af holdkortet, er den konstante tilførsel af udenlandske spillere. »Jeg tror, der er en tendens i Italien til at købe uden-landske spillere til en lavere pris. Italienske klubber køber især ind i Sydamerika - ikke bare i Brasilien, men også i Uruguay og Columbia - såvel som fra de lavere ran-gerede ligaer i Europa, fx den kroatiske og slovenske. Mange af de udenlandske spillere bliver så foretrukket frem for unge italienske talenter. Den trend ser man lige fra Siena i bunden til Juventus i toppen«, forklarer Cannavale. Det er almen kendt, at Italien står i en både fodboldmæssig og økonomisk


Andel af hjemmeavlede spillere, pr. liga

Figur 1: Procentdel af spillere på førsteholdet, som har været i klubben i tre sæsoner i alderen 15-21 år.

Det ses at den italienske liga ligger helt i bund med 7,8 pct.. Kilde: CIES Football Observatory

I spanske klubber kommer hver fjerde førsteholdsspiller fra egne rækker1 , mens det tilsvarende tal i Italien er omkring hver trettende (7,8 pct.).

Kigger man i et europæisk perspektiv og inkluderer de 31 største ligaer, pla-cerer Italien sig på den absolutte bund-plads, når det kommer til at sætte spil-lere udviklet i egne rækker i aktion på

klubbens fl agskib. I en anden statistik over gennemsnitsalder placerer Italien sig til gengæld næsthøjest med 27,07 år. Billedet er hermed tegnet op: Det er i alt for få tilfælde, at italienske klubber udvikler talenter på egen hånd og kon-verterer hårdt talentarbejde til succes. Hvorfor så det?


1Spilleren har spillet i mindst tre sæsoner for klubben i alderen 15-21 år.


krise. De italienske klubbers budgetter er skåret drastisk ned, stadionerne forfalder og de største internationale superstjerner har tjekket ud. Dette har både positive og negative virkninger i forhold til talent-udviklingen. Den negative effekt er, at de største talent-guldfugle bliver videre-solgt, og det er ikke til italienske klubber. I sensommeren 2012 røg det unge midt-banetalent Marco Verratti eksempelvis til PSG for en pris i omegnet af 90 mio. kr.. Et skifte som fi k landstræner Cesare Prandelli helt op i det røde felt. »Vi skal investere i fremtiden. Det er skandaløst, at en spiller som Marco Verratti skifter til en udenlandsk klub«, udtalte han til La Gazetta dello Sport. Verrattis agent, Donato Di Campli, var også ude med riven efter de italienske klubber i den forbindelse. »Jeg mener, at de italienske klubber tænker for kortsigtet. Det er ty-deligt, at unge spillere føler, det er svært at etablere sig i italiensk fodbold, om vi så taler Insigne i Napoli eller Verratti i en ny klub«, udtalte agenten til Radio CRC.

Cannavale genkender det samme pro-blem og peger på den 22-årige wing-back Davide Santon i Newcastle som et andet eksempel. Han blev angiveligt blev solgt for omkring 50 mio. kr. fra Inter til Newcastle i 2011.

Stadig masser af talentmasse

Hvad betyder det så for italiensk fodbold generelt? »Det her fænomen er farligt for italiensk fodbold. I Italien taler alle om, at der skal fl ere italienske spillere i ligaen og fl ere unge spillere. Heldigvis for Italien er der stadig mange store talenter, El Sha-arawy, Balotelli osv., så i modsætning til den omtalte tendens er landsholdet stadig succesfuldt. Det er altså mere et problem for Serie A end for landsholdet. I dag er de største Serie A-profi ler spillere som Edinson Cavani, El Shaarawy og Erik Lamela, men mon ikke også de forlader Serie A inden for et par år, hvis der kom-mer store tilbud på bordet«, siger Can-navale. I lyset af de store udfordringer, som itali-

I Paris kastede man i sommeren 2012 en stor sum penge efter det store talent Marco Verratti.


Claudio Marchisio er et godt eksempel på en spiller, der har fået lang snor i Juventus siden ungdoms-årene.

»

ensk fodbold står overfor - både sports-ligt og økonomisk - er spørgsmålet om det netop nu ikke er på tide at turde satse mere på talentudviklingen, som poten-tielt kan give et både stort økonomisk og sportsligt afkast. »Jeg synes, der sker noget i disse år. Man er blevet tvunget til at tænke nyt. Der er spillere, som spiller i dag, der absolut ikke havde spillet for 10 eller 15 år siden på deres Serie A-klub-hold. En spiller som Claudio Marchisio er det bedste eksempel på det. Han er i dag 26 år og har spillet fast hos Juventus siden han var 20 år. Han har været med fra starten af og er blevet skærpet i sit spil. Det ville ikke have sket hos Juventus for 10-15 år siden, der havde han været tredje eller fjerdeviolin. Han har spillet sig til den status, han har i dag«, fortæller Hedegaard Boye.

»Det er jo mørke år for italiensk fodbold, men det ser ud til, at man prøver at kom-me ud af krisen ved at tage andre midler i brug. Jeg tror helt klart, man vil se, at både de unge italienske fodboldspillere og de udenlandske talenter, som bliver hentet i en ung alder, vil få fl ere chancer«, afslutter Hedegaard Boye.

Gennemsnitsalder, pr. liga

Figur 2: Gennemsnitsalder pr. liga. Kilde: CIES Football Observatory



krise. De italienske klubbers budgetter er skåret drastisk ned, stadionerne forfalder og de største internationale superstjerner har tjekket ud. Dette har både positive og negative virkninger i forhold til talent-udviklingen. Den negative effekt er, at de største talent-guldfugle bliver videre-solgt, og det er ikke til italienske klubber. I sensommeren 2012 røg det unge midt-banetalent Marco Verratti eksempelvis til PSG for en pris i omegnet af 90 mio. kr.. Et skifte som fi k landstræner Cesare Prandelli helt op i det røde felt. »Vi skal investere i fremtiden. Det er skandaløst, at en spiller som Marco Verratti skifter til en udenlandsk klub«, udtalte han til La Gazetta dello Sport. Verrattis agent, Donato Di Campli, var også ude med riven efter de italienske klubber i den forbindelse. »Jeg mener, at de italienske klubber tænker for kortsigtet. Det er ty-deligt, at unge spillere føler, det er svært at etablere sig i italiensk fodbold, om vi så taler Insigne i Napoli eller Verratti i en ny klub«, udtalte agenten til Radio CRC.

Cannavale genkender det samme pro-blem og peger på den 22-årige wing-back Davide Santon i Newcastle som et andet eksempel. Han blev angiveligt blev solgt for omkring 50 mio. kr. fra Inter til Newcastle i 2011.

Stadig masser af talentmasse

Hvad betyder det så for italiensk fodbold generelt? »Det her fænomen er farligt for italiensk fodbold. I Italien taler alle om, at der skal fl ere italienske spillere i ligaen og fl ere unge spillere. Heldigvis for Italien er der stadig mange store talenter, El Sha-arawy, Balotelli osv., så i modsætning til den omtalte tendens er landsholdet stadig succesfuldt. Det er altså mere et problem for Serie A end for landsholdet. I dag er de største Serie A-profi ler spillere som Edinson Cavani, El Shaarawy og Erik Lamela, men mon ikke også de forlader Serie A inden for et par år, hvis der kom-mer store tilbud på bordet«, siger Can-navale. I lyset af de store udfordringer, som itali-

I Paris kastede man i sommeren 2012 en stor sum penge efter det store talent Marco Verratti.


TEKST: ASGER ROMME ANDERSENILLUSTRATION: OLE GISSELBÆK

De sidste 35 års professionalisering af dansk fod-bold har været nødvendige for at kunne konkur-rere internationalt, men samtidig undermineres meningsfyldte fællesskaber omkring fodbolden. Følelserne er på udvandring…



TEKST: ASGER ROMME ANDERSENILLUSTRATION: OLE GISSELBÆK

De sidste 35 års professionalisering af dansk fod-bold har været nødvendige for at kunne konkur-rere internationalt, men samtidig undermineres meningsfyldte fællesskaber omkring fodbolden. Følelserne er på udvandring…



For mange fodboldromantikere nå- ede dansk fodbold sit klimaks ved VM i Mexico i 1986. Det danske landshold spillede op med ver-

dens bedste, og de spillede usædvan-ligt underholdende. Dertil blomstrede et varmt forhold mellem spillere og fans. Siden 1986 er der investeret milliarder af kroner i dansk topfodbold. Alt tyder på, at det har været en nødvendighed at professionalisere sporten for at kunne følge med i international konkurrence.

Til trods for dansk fodbolds konkurren-cedygtighed er det som om, at roman-tikken ikke længere er den samme. I sommeren 2011 var de to tidligere VM86-landsholdsspillere Preben Elkjær og Søren Busk eksempelvis ude med ri-ven efter de nuværende landsholdsspil-lere. »De giver meget få kommentarer, man er bange og siger ikke ret meget. De kunne godt sige lidt mere, for det har befolkningen og deres fans krav på«, udtalte Søren Busk i den forbindelse til sporten.dk.

Preben Elkjær fulgte op med en forkla-ring. »Man passer sit arbejde i dag, og det er bare det. Der kommer ikke så meget, fordi der er så meget pres. De er bange for den ballade, der følger med, hvis de siger et forkert ord«. Udviklingen af landsholdets sportslige standard kan man diskutere, men man kan konstatere en udbredt utilfredshed med interaktio-nen med landsholdsspillerne gennem medierne.

Denne skuffelse over vore dages top-fodboldspillere og landsholdsspillere kan hænge sammen med, den måde fællesskaberne omkring fodbolden har ændret form, og ikke mindst hvordan fodboldspillernes rolle i fællesskaberne har ændret sig. For at forstå udviklingen kan man kigge på, hvordan fodbold-spillere gennem tiden har oplevet deres deltagelse i fællesskaber i og omkring fodbolden.

Forbudt for børn

I årtierne op til indførelsen af betalt fod-bold i Danmark i 1978 var »konkurrence-sport« et kontroversielt tema, der kunne dele vandene. Det var for eksempel ikke tilladt for børn at spille klubfodbold, før de var 10 år gamle. Man mente simpelthen, at konkurrencen var skadelig for børn. Hvor unge i amatørdagene ikke skulle sætte næsen for højt op efter at udleve sig selv som konkurrencemennesker, så kunne den tidligere ynglingelands-holdsmålmand Henrik Juul eksempelvis fortælle om, hvordan han som dreng i 1960›erne kunne komme og gå i sin fod-boldklub B93 hele dagen hver dag, og hvordan livet i og omkring klubben blev det, der fyldte hverdagen.

»Vi havde en træner, der havde spillet på landsholdet – en gammel knag. Han sagde: »Drenge, I kan komme og træne hver dag«. Vi trænede hver dag – ti år der. Vi kom bare over – mandag, tirs-dag, onsdag, torsdag, fredag. Det var alle mulige steder i parker og gader og sådan noget, man spillede. Det er der

KONTRAMAGAZINE KONTRAMAGAZINE KONTRAMAGAZINE KONTRAMAGAZINE 19

ikke helt så meget af i dag. Så kunne man gå over i Fælledparken, og så var der al-tid nogen, der rendte og spillede. Så det skete nogle gange – selv om man rendte og spillede fodbold hver dag, så spillede man fodbold ovre i Fælledparken bag-efter. Og jeg tror, det er lidt forskelligt fra klubber i dag. Der var et meget større socialt liv dengang, tror jeg«.

Hvor konkurrenceelementet blev ned-prioriteret, kunne fodboldklubben såle-des i stedet fungere som en social ram-me for de lokale børn.

Højdepunktet for danskungdomsfodbold

25 år senere var Michael Kremer et af start-90›ernes største talenter i dansk fod-bold. Han var anfører for det U17-lands-hold, der vandt EM-sølv i 1995 – en bedrift som nok stadig er dansk ungdomsfod-bolds største. Desværre pådrog Kremer sig en alvorlig knæskade umiddelbart før slutrunden.

Men med en lang genoptræning foran sig og med fl ere tilbagefald de følgende år, fi k han nogle af udviklingens negative konsekvenser at føle i sin klub Brøndby IF.

Michael Kremer var talentfuld, men i kraft af sin skade var han sportsligt uproduktiv for klubben, og det kunne mærkes på behandlingen fra den sportslige ledelse.

Michael Kremer oplevede, at hans genoptræning i høj grad var overladt til ham selv, og at han mistede følelsen af at være en del af holdet, mens han var ukampdygtig. Efter nogle år fi k Kremers træner ham overtalt til, at det var på tide at skifte til en an-den klub, hvilket han accepte-rede med blandede følelser.

»Det eneste jeg fi k at vide, det var – »Nu kan vi ikke bruge dig i Brøndby længere«. »Okay – jeg har været i Brøndby hele mit liv – hvad så?« Brøndby var ligesom der, man spillede. Hvis man så kommer væk fra det – den klub man altid har spillet i, så føler man, at det går den forkerte vej. Selvom det alligevel går den rigtige vej i en anden klub«.

Da Michael Kremer valgte at stoppe sin karriere som relativt ung fodboldspiller, var hans krop plaget af skader og føl-geskader. Men han pegede også på, at han med årene distancerede sig fra fod-boldklubbens fællesskab. Efterhånden som han ikke længere var følelsesmæs-sigt engageret i sit fodboldspil, valgte han at søge nye veje, og stoppede in-den længe helt med at spille fodbold.

selv om man rendte og spillede fodbold

hver dag, så spillede man fodbold ovre i Fælledpar-

ken bagefter

» »



ikke helt så meget af i dag. Så kunne man gå over i Fælledparken, og så var der al-tid nogen, der rendte og spillede. Så det skete nogle gange – selv om man rendte og spillede fodbold hver dag, så spillede man fodbold ovre i Fælledparken bag-efter. Og jeg tror, det er lidt forskelligt fra klubber i dag. Der var et meget større socialt liv dengang, tror jeg«.

Hvor konkurrenceelementet blev ned-prioriteret, kunne fodboldklubben såle-des i stedet fungere som en social ram-me for de lokale børn.

Højdepunktet for danskungdomsfodbold

25 år senere var Michael Kremer et af start-90›ernes største talenter i dansk fod-bold. Han var anfører for det U17-lands-hold, der vandt EM-sølv i 1995 – en bedrift som nok stadig er dansk ungdomsfod-bolds største. Desværre pådrog Kremer sig en alvorlig knæskade umiddelbart før slutrunden.

Men med en lang genoptræning foran sig og med fl ere tilbagefald de følgende år, fi k han nogle af udviklingens negative konsekvenser at føle i sin klub Brøndby IF.

Michael Kremer var talentfuld, men i kraft af sin skade var han sportsligt uproduktiv for klubben, og det kunne mærkes på behandlingen fra den sportslige ledelse.

Michael Kremer oplevede, at hans genoptræning i høj grad var overladt til ham selv, og at han mistede følelsen af at være en del af holdet, mens han var ukampdygtig. Efter nogle år fi k Kremers træner ham overtalt til, at det var på tide at skifte til en an-den klub, hvilket han accepte-rede med blandede følelser.

»Det eneste jeg fi k at vide, det var – »Nu kan vi ikke bruge dig i Brøndby længere«. »Okay – jeg har været i Brøndby hele mit liv – hvad så?« Brøndby var ligesom der, man spillede. Hvis man så kommer væk fra det – den klub man altid har spillet i, så føler man, at det går den forkerte vej. Selvom det alligevel går den rigtige vej i en anden klub«.

Da Michael Kremer valgte at stoppe sin karriere som relativt ung fodboldspiller, var hans krop plaget af skader og føl-geskader. Men han pegede også på, at han med årene distancerede sig fra fod-boldklubbens fællesskab. Efterhånden som han ikke længere var følelsesmæs-sigt engageret i sit fodboldspil, valgte han at søge nye veje, og stoppede in-den længe helt med at spille fodbold.

selv om man rendte og spillede fodbold

hver dag, så spillede man fodbold ovre i Fælledpar-

ken bagefter

» »



Et nyt hierarki

For både den konkrete fodboldklub og dansk fodbold generelt er det ærger-ligt at miste en talentfuld fodboldspiller, mens det også er ærgerligt for fælles-skabet at miste et dedikeret medlem. I det konkrete tilfælde kunne fodbold-spilleren sikkert også have ønsket sig en smukkere afsked med fodbolden, men han fandt nu andre steder at realisere sig selv. Men hvad udspringer denne fø-lelsesmæssige udvandring af?

Fodboldforeningerne har alle dage været præget af sociale hierarkier, men efter foreningerne er blevet forretninger, har de overtaget fi rmaets mere formali-serede hierarki. Her er myndigheden til at afgøre, hvem der er en del af fællesska-bet, og hvem der ikke er, typisk placeret i toppen af hierarkiet – altså ved trænere og klubledelse, men ikke ved fodbold-spillerne selv. Det kom til udtryk i Michael Kremers tilfælde. Hvis ikke fodboldspil-leren er en sportslig succes, så skal han ikke regne med klubbens opbakning. Som ethvert andet fi rma, vil klubben skille sig af med de elementer, der ikke giver positivt afkast.

Med overgangen fra forening til forret-ning har fodboldklubberne også ændret social funktion. Førhen repræsenterede fodboldforeningen kun sine medlem-mer, måske deres venner og familie og måske lidt til. Men de var i høj grad præ-get af, at fodboldholdets tilhængere kendte spillerne personligt i et eller andet omfang. Efterhånden blev det nødven-digt for klubberne at påtage sig at re-præsentere større geografi ske områder og fl ere socialklasser for at kunne skabe økonomi nok til at bevare eller udbygge sin konkurrencedygtighed.

Konkrete og forestillede fællesskaber

På et tidspunkt i denne proces blev E.B. 98 og Esbjerg Amatør Klub eksempelvis til Esbjerg forenede Boldklubber, B1903 og KB til FC København, osv.. Med de større geografi ske afstande og større sociale skel inden for samme gruppe af tilhæn-gere blev der færre af tilhængerne, der havde et personligt forhold til spillerne. Med historikeren Benedict Andersons ord er fodboldklubberne således gået fra at være konkrete fællesskaber til at være forestillede fællesskaber.

Som ethvert andet fi rma, vil klubben skille

sig af med de elementer, der ikke giver positivt af-

kast

» »

Symbolikken i fodboldspillerens hand-

linger bliver derfor meget vigtigere end hans person-

lige følelser og velbefi n-dende

» »


Medlemmerne af et konkret fællesskab vil oftest kende hinanden personligt (som eksempelvis i en mindre landsby). Her-overfor er et forestillet fællesskab kende-tegnet ved, at det primært består som en idé om et fællesskab, der bliver holdt ved lige gennem en række ritualer og symboler. I denne sammenhæng bliver fodboldspillerne til det vigtigste symbol for fællesskabet, og derfor genstand for fællesskabets store opmærksomhed og anerkendelse.

Men samtidig bliver spillerne som løn-modtagere (og ikke frivillige medlemmer af fællesskabet) ofte mødt med mistan-ke om ikke at være fuldt ud dedikerede til fællesskabet. Derfor bliver de nødt til at demonstrere deres tilhørsforhold til fæl-lesskabet over for alle andre ved at ud-føre fællesskabets ritualer. Symbolikken i fodboldspillerens handlinger bliver der-for meget vigtigere end hans personlige følelser og velbefi ndende.

Forventningerne til disse ritualer kommer eksempelvis til udtryk, i den forargelse en fodboldspiller kan blive mødt med, hvis han bliver set med en øl før en kamp (uanset om man spiller godt eller dårligt i kampen). Ved at afholde sig fra livets glæder, demonstrerer fodboldspilleren nemlig sin dyd og tilhørsforhold overfor fællesskabet.

Ingen sex, doping eller rock n› roll

Så når man hører fodboldspillere for-tælle om deres oplevelser, er der ingen

sex, drugs & rock n› roll, ingen politiske ideer, ingen egen-interesser, ingen konfl ikter. Kort sagt intet af det der afslører et menneske under uniformen. Kun et individ, der i fælles-skabets tjeneste udvi-sker sine egne karak- tertræk overfor offentligheden. I forsøget på at nå stadigt større sociale og geografi ske målgrupper udvandes indholdet i dette ritual efterhånden.

Et symptom på denne udvikling kan man ane i en udmelding fra Viasats medie-chef, Peter Nørrelund, fra oktober 2012. Nørrelund kræver live-tv fra omklæd-ningsrummet i forbindelse med superli-gakampene som en del af den næste tv-pakke. Håbet er formentlig, at vi nede i omklædningsrummet kan fi nde ægte, følelsesmæssigt tilstedeværende men-nesker – spontanitet frem for ritual.

Hvis man spørger en fodboldspiller, vil han sikkert erklære sig enig i, at profes-sionaliseringen af dansk fodbold har væ-ret nødvendig for at kunne konkurrere med udlandet, og udviklingen derfor er ønskelig. Men prisen for konkurrence-dygtigheden er samtidig, at fodboldspil-leren modsat hvordan det var engang, ikke kan regne med opbakning fra sin klub, hvis han spiller dårligt. Og samtidig skal han leve op til krav fra folk, han ikke kender, men som har store forventninger til spillerens dydige optræden.


Artiklen bygger på specia-let ”Menneskefabrik – fod-bold i det postindustrielle samfund” af Asger Romme Andersen (Roskilde Universi-tet 2012). Specialet er base-ret på samtaler med blandt andre Michael Kremer og Henrik Juul.


Medlemmerne af et konkret fællesskab vil oftest kende hinanden personligt (som eksempelvis i en mindre landsby). Her-overfor er et forestillet fællesskab kende-tegnet ved, at det primært består som en idé om et fællesskab, der bliver holdt ved lige gennem en række ritualer og symboler. I denne sammenhæng bliver fodboldspillerne til det vigtigste symbol for fællesskabet, og derfor genstand for fællesskabets store opmærksomhed og anerkendelse.

Men samtidig bliver spillerne som løn-modtagere (og ikke frivillige medlemmer af fællesskabet) ofte mødt med mistan-ke om ikke at være fuldt ud dedikerede til fællesskabet. Derfor bliver de nødt til at demonstrere deres tilhørsforhold til fæl-lesskabet over for alle andre ved at ud-føre fællesskabets ritualer. Symbolikken i fodboldspillerens handlinger bliver der-for meget vigtigere end hans personlige følelser og velbefi ndende.

Forventningerne til disse ritualer kommer eksempelvis til udtryk, i den forargelse en fodboldspiller kan blive mødt med, hvis han bliver set med en øl før en kamp (uanset om man spiller godt eller dårligt i kampen). Ved at afholde sig fra livets glæder, demonstrerer fodboldspilleren nemlig sin dyd og tilhørsforhold overfor fællesskabet.

Ingen sex, doping eller rock n› roll

Så når man hører fodboldspillere for-tælle om deres oplevelser, er der ingen

sex, drugs & rock n› roll, ingen politiske ideer, ingen egen-interesser, ingen konfl ikter. Kort sagt intet af det der afslører et menneske under uniformen. Kun et individ, der i fælles-skabets tjeneste udvi-sker sine egne karak- tertræk overfor offentligheden. I forsøget på at nå stadigt større sociale og geografi ske målgrupper udvandes indholdet i dette ritual efterhånden.

Et symptom på denne udvikling kan man ane i en udmelding fra Viasats medie-chef, Peter Nørrelund, fra oktober 2012. Nørrelund kræver live-tv fra omklæd-ningsrummet i forbindelse med superli-gakampene som en del af den næste tv-pakke. Håbet er formentlig, at vi nede i omklædningsrummet kan fi nde ægte, følelsesmæssigt tilstedeværende men-nesker – spontanitet frem for ritual.

Hvis man spørger en fodboldspiller, vil han sikkert erklære sig enig i, at profes-sionaliseringen af dansk fodbold har væ-ret nødvendig for at kunne konkurrere med udlandet, og udviklingen derfor er ønskelig. Men prisen for konkurrence-dygtigheden er samtidig, at fodboldspil-leren modsat hvordan det var engang, ikke kan regne med opbakning fra sin klub, hvis han spiller dårligt. Og samtidig skal han leve op til krav fra folk, han ikke kender, men som har store forventninger til spillerens dydige optræden.


ANALYSE

JANUAR SKARPESTE ANGRIBER?KONSULENT I EYE4TALENT KASPER KURLAND HAR NÆR-STUDERET 10 TOPANGRIBERE I EUROPA OG DERES PRÆSTA-TIONER I DEN FORGANGNE MÅNED. HVAD ER DE SENESTE TENDENSER, OG HVOR ADSKILLER DISSE TOPANGRIBERE SIG FRA HINANDEN?

Navn Kasper KurlandAlder 34 årTrænerlicens UEFA Pro-LicensErfaring Startede som miniputtræner i 1993Seneste trænerjob Cheftræner for 1. divisionsklubben ABBonusinfo Har været ungdomstræner i New York Red Bulls i 2007. Derudover er Kasper paneldeltager i FodboldFM og medkom-mentator hos KanalSport.Twitterprofi l @kasperkurland

KONTRAMAGAZINE ANALYSE ANALYSE KONTRAMAGAZINE 26

TEKST: KASPER KURLANDSTATISTIK: EYE4TALENT

KONTRAMAGAZINE ANALYSE ANALYSE KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

JANUAR SKARPESTE ANGRIBER?KONSULENT I EYE4TALENT KASPER KURLAND HAR NÆR-STUDERET 10 TOPANGRIBERE I EUROPA OG DERES PRÆSTA-TIONER I DEN FORGANGNE MÅNED. HVAD ER DE SENESTE TENDENSER, OG HVOR ADSKILLER DISSE TOPANGRIBERE SIG FRA HINANDEN?

Navn Kasper KurlandAlder 34 årTrænerlicens UEFA Pro-LicensErfaring Startede som miniputtræner i 1993Seneste trænerjob Cheftræner for 1. divisionsklubben ABBonusinfo Har været ungdomstræner i New York Red Bulls i 2007. Derudover er Kasper paneldeltager i FodboldFM og medkom-mentator hos KanalSport.Twitterprofi l @kasperkurland


Siden starten af januar måned har jeg analyseret 10 udvalgte angri-bere ud fra et sæt af kriterier for at

fi nde frem til hvem, der p.t. er farligst. Vi har kigget både i Premier League, La Liga og i Serie A, og vi har ikke skelet til forskelle i spillesystemer.

De 10 angribere er Michu, Torres, Solda-do, RvP, Giroud, Suárez, Cavani, Chicha-rito, Demba Ba og Falcao.

Men hvorfor er Leo og Cristiano ikke med i analysen?

Der er ingen tvivl om deres berettigelse, men de ødelægger det lidt for de andre angribere, når de i den grad skiller sig ud. Man kan sige, at de ikke er sjove at gå i klasse med.

Og så kan man i øvrigt også argumen-tere for, at Ronaldo er kantspiller og Messi ikke er 9´er på samme måde som de spillere, vi har valgt. Samtidig er Bundes-ligaen udeladt, da der kun er spillet to kampe i januar.

Vi har valgt at kigge på de nævnte an-gribere, for at se hvor gode de egentlig er, og om vi kan fi nde frem til nogle ten-denser, hvor de adskiller sig markant fra hinanden.

Vi har set dem i tre kampe hver for at danne et grundlag for artiklen, og vi har analyseret ud fra følgende kriterier:

• Mål i alt

• Mål efter etablerede angreb

• Mål efter omstillinger

• Mål efter standarder

• Mål fødder/header

• Afslutninger i alt

• Afslutninger efter etablerede

angreb

• Afslutninger efter omstillinger

• Afslutninger efter standarder

• Afslutninger direkte

frispark/straffespark

• Afslutninger fødder/header

• Afslutninger indenfor/udenfor mål

• Afslutningsberøringer


• Antal dybdeløb

• Antal 1v1 udfordringer i alt

• Antal vundne 1v1 udfordringer i alt

• Antal 1./2. Assist

• Antal blindsideløb

To spaniere med problemer

Analysen tegner først og fremmest et klart billede af, at Edinson Cavani er brandvarm i øjeblikket. Han er den mest scorende i sine tre kampe med hele fem mål. Dog ses det også, at Javier Hernán-dez skal bruge færrest afslutninger per scoret mål, nemlig 2,75 mod Cavani og Demba Bas tre afslutninger per scoret

mål. Oliver Giroud og Demba Ba følger lige efter med fi re mål hver i deres ud-valgte kampe. Fernando Torres og Mi-chu har blot scoret et enkelt mål hver i de tre kampe, og de skulle hver bruge hele seks afslutninger til at score. De to spaniere er i øvrigt de angribere, der kommer til færrest afslutninger generelt. Cavani tegner sig for fl est afslutninger i de tre kampe med 15 af slagsen. Man begynder at forstå, hvorfor rygterne ly-der på et prisskilt omkring de 400 mio. kr.! Han er en meget interessant angriber, som både kan score i etableret spil, på omstillinger og på standarder. Det gør ham vel nærmest komplet.

2

4

6

8

10

12

14

16

Suare

zRvP

Falc

ao

Giro

ud

Hernandez

Mic

hu

Demba B

a

Tore

s

Sold

ado

Cavani

Afslutninger i alt

Kom tættere på for at se tabellen...

Powered by eye4TALENT


Siden starten af januar måned har jeg analyseret 10 udvalgte angri-bere ud fra et sæt af kriterier for at

fi nde frem til hvem, der p.t. er farligst. Vi har kigget både i Premier League, La Liga og i Serie A, og vi har ikke skelet til forskelle i spillesystemer.

De 10 angribere er Michu, Torres, Solda-do, RvP, Giroud, Suárez, Cavani, Chicha-rito, Demba Ba og Falcao.

Men hvorfor er Leo og Cristiano ikke med i analysen?

Der er ingen tvivl om deres berettigelse, men de ødelægger det lidt for de andre angribere, når de i den grad skiller sig ud. Man kan sige, at de ikke er sjove at gå i klasse med.

Og så kan man i øvrigt også argumen-tere for, at Ronaldo er kantspiller og Messi ikke er 9´er på samme måde som de spillere, vi har valgt. Samtidig er Bundes-ligaen udeladt, da der kun er spillet to kampe i januar.

Vi har valgt at kigge på de nævnte an-gribere, for at se hvor gode de egentlig er, og om vi kan fi nde frem til nogle ten-denser, hvor de adskiller sig markant fra hinanden.

Vi har set dem i tre kampe hver for at danne et grundlag for artiklen, og vi har analyseret ud fra følgende kriterier:

• Mål i alt

• Mål efter etablerede angreb

• Mål efter omstillinger

• Mål efter standarder

• Mål fødder/header

• Afslutninger i alt

• Afslutninger efter etablerede

angreb

• Afslutninger efter omstillinger

• Afslutninger efter standarder

• Afslutninger direkte

frispark/straffespark

• Afslutninger fødder/header

• Afslutninger indenfor/udenfor mål

• Afslutningsberøringer


Samtidig må vi konstatere, at Michu er nede i en bølgedal rent scoringsmæs-sigt, måske som følge af en mindre skade

i det hårde juleprogram samt at kritik-ken af Torres er berettiget. Det er ikke godt nok at komme til 6 afslutninger i tre kampe, også selvom han ikke har spillet fuld tid i alle kampe. Måske er han mæt af oplevelser, eller også er det ikke det rigtige for ham at spille alene på top-pen? Jeg mener, at han kan komme til endnu fl ere afslutninger, hvis han har en angrebsmakker ved sin side, som kan tage duellerne med forsvaret og på den måde give ham bedre muligheder for at koncentrere sig om dybdeløb. Får han det i Chelsea? Jeg tror det ikke.

Tornadoen Suárez

Luis Suárez er i en kategori for sig selv, når det kommer til 1v1 udfordringer. I de tre analyserede kampe udfordrer han hele 31 gange, hvilket næsten er dob-belt så mange som den næstmest udfor-drende, der overraskende nok var Torres!

Med til historien hører det dog, at Suárez kun vinder otte ud af sine 31 udfordringer, altså kun omkring 25 %.

Derimod stiller Suárez’ konstante udfor-dringer høje krav til modstanderens op-mærksomhed i 90 minutter. Der skal bru-ges mange ressourcer på ham, og det kan måske være med til at gøre Daniel Sturridge til et stort aktiv for Liverpool, hvis Brendan Rodgers tør at spille med beg-ge angribere samtidig. De mange ud-fordringer viser sig også i Suárez’ måde at afslutte på. Ud af hans 13 afslutninger kommer de 10 efter aktioner, hvor han har to berøringer eller fl ere. Kun tre gan-ge afslutter han på sin førsteberøring. Demba Ba ligger i bunden med fi re 1v1 udfordringer i alt, mens Robin van Persie er den mest effektive i sine udfordringer, da han vinder omkring 75 % af dem.

Løbemønstre kan være afgørende

Når vi kigger på angribernes bevægel-sesmønstre, er Demba Ba den spiller, der oftest ligger sig i forsvarsspillerens blindsi-de, nemlig hele 35 gange fordelt på hans tre kampe. Derfra er han rigtig dygtig til at fl ytte rundt på sin direkte modstander, som oftest bliver i tvivl om hvor Demba Ba er placeret. Når de fl ade eller høje afl e-veringer sendes i retning af ham, er han skarp til at dukke op foran forsvarsspille-ren og komme først på bolden, som han

Der skal bruges mange ressourcer på ham, og det kan måske være med til at gøre Daniel Sturridge til et

stort aktiv for Liverpool

» »


gjorde det med sit andet mål i debutkampen mod Southampton.

Hernandez laver fl est dyb-deløb med 38 i alt, hvor hans angrebsmakker, van Persie, blot løber dybt 15 gange. Det giver et godt billede af deres relationelle arbejdsfor-deling, som blot er én af mange konstel-lationer i United.

Når de fl ade eller høje afl everinger sendes i ret-ning af ham, er han skarp til at dukke op foran for-svarsspilleren og komme

først på bolden

» »

2

4

6

8

10

12

14

16

Suare

zRvP

Falc

ao

Giro

ud

Hernandez

Mic

hu

Demba B

a

Tore

s

Sold

ado

Cavani

Antal 1v1 udfordinger i alt

Powered by eye4TALENT

Kom tættere på for at se tabellen...


Samtidig må vi konstatere, at Michu er nede i en bølgedal rent scoringsmæs-sigt, måske som følge af en mindre skade

i det hårde juleprogram samt at kritik-ken af Torres er berettiget. Det er ikke godt nok at komme til 6 afslutninger i tre kampe, også selvom han ikke har spillet fuld tid i alle kampe. Måske er han mæt af oplevelser, eller også er det ikke det rigtige for ham at spille alene på top-pen? Jeg mener, at han kan komme til endnu fl ere afslutninger, hvis han har en angrebsmakker ved sin side, som kan tage duellerne med forsvaret og på den måde give ham bedre muligheder for at koncentrere sig om dybdeløb. Får han det i Chelsea? Jeg tror det ikke.

Tornadoen Suárez

Luis Suárez er i en kategori for sig selv, når det kommer til 1v1 udfordringer. I de tre analyserede kampe udfordrer han hele 31 gange, hvilket næsten er dob-belt så mange som den næstmest udfor-drende, der overraskende nok var Torres!

Med til historien hører det dog, at Suárez kun vinder otte ud af sine 31 udfordringer, altså kun omkring 25 %.

Derimod stiller Suárez’ konstante udfor-dringer høje krav til modstanderens op-mærksomhed i 90 minutter. Der skal bru-ges mange ressourcer på ham, og det kan måske være med til at gøre Daniel Sturridge til et stort aktiv for Liverpool, hvis Brendan Rodgers tør at spille med beg-ge angribere samtidig. De mange ud-fordringer viser sig også i Suárez’ måde at afslutte på. Ud af hans 13 afslutninger kommer de 10 efter aktioner, hvor han har to berøringer eller fl ere. Kun tre gan-ge afslutter han på sin førsteberøring. Demba Ba ligger i bunden med fi re 1v1 udfordringer i alt, mens Robin van Persie er den mest effektive i sine udfordringer, da han vinder omkring 75 % af dem.

Løbemønstre kan være afgørende

Når vi kigger på angribernes bevægel-sesmønstre, er Demba Ba den spiller, der oftest ligger sig i forsvarsspillerens blindsi-de, nemlig hele 35 gange fordelt på hans tre kampe. Derfra er han rigtig dygtig til at fl ytte rundt på sin direkte modstander, som oftest bliver i tvivl om hvor Demba Ba er placeret. Når de fl ade eller høje afl e-veringer sendes i retning af ham, er han skarp til at dukke op foran forsvarsspille-ren og komme først på bolden, som han

Der skal bruges mange ressourcer på ham, og det kan måske være med til at gøre Daniel Sturridge til et

stort aktiv for Liverpool

» »


Spiller og kriterier RvP Suarez Falcao Giroud Hernandez Michu Demba Ba Torres Soldado Cavani

Modstandere West Ham, Liverpool og Tottenham

Sunderland, United og Norwich

Getafe, Zaragoza og Betis

Chelsea, Brighton og West

Ham

Wigan, West Ham og Ful-

ham

Chelsea, Chelsea og

Everton

Arsenal, Southamp-

ton og Swansea

Swansea, Arsenal og Brentford

Granada, Sevilla

og Real Madrid

Roma, Fio-rentina og

Parma

Mål i alt 3 3 2 4 4 1 4 1 2 5

Mål efter etableret spil 1 1 1 1 2 0 2 1 0 1

Mål efter omstillinger 2 2 0 2 1 1 1 0 0 2

Mål efter standarder 0 0 0 1 1 0 0 0 2 2

Mål fødder/hoved 2/1 3/0 1/1 4/0 4/0 1/0 4/0 0 1/1 3/2

Mål direkte frispark/straffespark 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0

Afslutninger i alt 12 13 10 13 11 6 12 6 10 15

Afslutninger efter etableret spil 6 5 6 6 5 1 7 5 4 7

Afslutninger efter omstillinger 6 5 3 5 3 4 4 0 3 5

Afslutninger efter standarder 0 1 0 1 2 1 0 1 3 2

Afslutninger direkte frispark 0 2 1 1 0 0 1 0 0 1

Afslutninger fødder/hovedet 10/2 10/3 7/3 11/2 10/1 4/2 10/2 5/1 8/2 12/3

Afslutninger indenfor/udenfor mål 9/3 11/2 7/3 9/4 7/4 2/4 7/5 4/2 8/2 10/5

Afslutningsberøringer 1 touch/fl ere touch

6/6 3/10 7/3 9/4 6/5 2/4 7/5 3/3 6/4 7/8

Antal dybdeløb 15 26 19 23 38 24 23 16 21 25

Antal 1v1 udfordringer i alt 11 31 10 10 15 6 4 17 7 14

Antal vundne/tabte 1v1 udfordrin-ger i alt

8/3 8/23 7/3 8/2 10/5 3/3 3/1 11/6 4/3 9/5

Antal 1. Assist til mål 1 2 0 0 2 0 0 0 1 1


Antal blindsideløb 21 22 18 19 19 18 35 16 12 30







Ham


ham

Chelsea, Chelsea og

Everton

Arsenal, Southamp-

ton og Swansea


Granada, Sevilla

og Real Madrid


Parma

Mål i alt 3 3 2 4 4 1 4 1 2 5




Mål fødder/hoved 2/1 3/0 1/1 4/0 4/0 1/0 4/0 0 1/1 3/2










6/6 3/10 7/3 9/4 6/5 2/4 7/5 3/3 6/4 7/8

Antal dybdeløb 15 26 19 23 38 24 23 16 21 25



8/3 8/23 7/3 8/2 10/5 3/3 3/1 11/6 4/3 9/5










Ham


ham

Chelsea, Chelsea og

Everton

Arsenal, Southamp-

ton og Swansea


Granada, Sevilla

og Real Madrid


Parma

Mål i alt 3 3 2 4 4 1 4 1 2 5




Mål fødder/hoved 2/1 3/0 1/1 4/0 4/0 1/0 4/0 0 1/1 3/2










6/6 3/10 7/3 9/4 6/5 2/4 7/5 3/3 6/4 7/8

Antal dybdeløb 15 26 19 23 38 24 23 16 21 25



8/3 8/23 7/3 8/2 10/5 3/3 3/1 11/6 4/3 9/5





Når det kommer til målgivende afl eve-ringer til holdkammeraterne viser analy-sen, at de fl este er mest interesserede i at score selv. Samlet set laver spillerne kun otte assists i 30 kampe tilsammen. Det er ikke mange, men det er reelt hel-ler ikke deres primære opgave. Suárez og Chicarito deler førstepladsen i denne kategori med to hver.

Luftkongerne står måske for fald

Giroud er måske for alvor ved at komme i gang i Arsenal. Fire mål til hans CV i den-ne måned, og når man kigger nærmere på ham, er han samtidig den angriber, der oftest afslutter på sin førsteberøring. Ni ud af 13 i alt. Ikke engang Falcao kan matche franskmanden på dette para-meter.

Sidste sæsons topscorer i Frankrig over-rasker mig også på et andet parame-ter. Jeg antog, at han afsluttede meget mere med hovedet, end tilfældet er. Ud af hans 13 afslutninger er kun to af dem med hovedet. Det havde jeg ikke troet. I statur virker han ellers netop som en angriber, der med fordel kunne bruge sit hovedspil oftere end tilfældet var i de tre kampe. Cavani topper listen over fl est hovedstødsafslutninger med tre af i alt 15. Når han topper listen med blot tre hovedstødsafslutninger fortæller det, at disse angribere oftest afslutter med fødderne. Faktisk er det kun 20 ud af de samlede 108 afslutninger, der er med ho-vedet. Det er under 20% og det kan virke en kende overraskende. United, Napoli, Arsenal, Liverpool, Atlé-tico, Chelsea, Swansea og Valencia hø-

rer godt nok til blandt de mere possessi-on-orienterede hold, men at tallene for angribernes afslutninger med hovedet i disse klubber var så relativt lavt, kommer bag på mig.

For at opsummere: I de 30 kampe har de 10 angribere scoret 29 mål tilsammen. 11 af målene kom efter en omstilling, 10 mål efter etablerede angreb, seks mål efter standarder, et mål på straffe og et mål direkte på frispark. Til sammenligning scorede Leo og Cristiano syv mål tilsam-men i den forgangne weekend…

Data, data, data…

Data af denne type er med til at give os et mere nuanceret billede af, hvilken type angriber vi har med at gøre. Disse stats giver et endnu bedre sammenlig-ningsgrundlag for mig som træner og for klubberne, når de bl.a. skal hente en erstatning ind. I dag er det, især ud fra et økonomisk og fodboldfagligt perspektiv, blevet en vigtig øvelse at vide, hvilke ty-per man har brug for i forhold til sin spil-lestil og lige så vigtigt er det, at man er dygtig til at uddanne spillerne i klubben ud fra en klart defi neret spillestil og plads-specifi kke kompetenceprofi ler. Denne tilgang - mener jeg - vil give klubberne mulighed for at hente og uddanne spil-lere ud fra mere nøjagtige parametre, og det er min klare overbevisning, at det er et område, vi godt kan løfte os på i Danmark. Især når vi taler den for-reste angriber, hvor vi ret beset kun har en skadet Nicklas Bendtner og en ung Cornelius i øjeblikket.


I statur virker han ellers netop som en

angriber

» »Vi bør som fodboldiagttagere være op-mærksomme på de parametre, vi be-dømmer og sammenligner spillere ud fra, og dette bør altid ske ud fra et overve-jet grundlag. Det giver nogle analytiske udfordringer, men gevinsten er ikke til at tage fejl af, og det er på godt og ondt den vej, jeg fornemmer, at vindene blæ-ser i øjeblikket i fodboldverden.

Alle analyser, statistikker og kriterier er udarbejdet af P-licens træ-

ner Kasper Kurland i samarbejde med analytikere hos eye4TALENT,

der ved brug af deres Scouting og Analyse system har indsamlet

alt datamateriale.

Jesper Thyme RasmussenStifter og IT-specialist@JesperThyme

Claus Møller HenriksenAnalytiker, salg og markedsføring@ClausMHenriksen

Kasper KurlandKonsulent@KasperKurland


Når det kommer til målgivende afl eve-ringer til holdkammeraterne viser analy-sen, at de fl este er mest interesserede i at score selv. Samlet set laver spillerne kun otte assists i 30 kampe tilsammen. Det er ikke mange, men det er reelt hel-ler ikke deres primære opgave. Suárez og Chicarito deler førstepladsen i denne kategori med to hver.

Luftkongerne står måske for fald

Giroud er måske for alvor ved at komme i gang i Arsenal. Fire mål til hans CV i den-ne måned, og når man kigger nærmere på ham, er han samtidig den angriber, der oftest afslutter på sin førsteberøring. Ni ud af 13 i alt. Ikke engang Falcao kan matche franskmanden på dette para-meter.

Sidste sæsons topscorer i Frankrig over-rasker mig også på et andet parame-ter. Jeg antog, at han afsluttede meget mere med hovedet, end tilfældet er. Ud af hans 13 afslutninger er kun to af dem med hovedet. Det havde jeg ikke troet. I statur virker han ellers netop som en angriber, der med fordel kunne bruge sit hovedspil oftere end tilfældet var i de tre kampe. Cavani topper listen over fl est hovedstødsafslutninger med tre af i alt 15. Når han topper listen med blot tre hovedstødsafslutninger fortæller det, at disse angribere oftest afslutter med fødderne. Faktisk er det kun 20 ud af de samlede 108 afslutninger, der er med ho-vedet. Det er under 20% og det kan virke en kende overraskende. United, Napoli, Arsenal, Liverpool, Atlé-tico, Chelsea, Swansea og Valencia hø-

rer godt nok til blandt de mere possessi-on-orienterede hold, men at tallene for angribernes afslutninger med hovedet i disse klubber var så relativt lavt, kommer bag på mig.

For at opsummere: I de 30 kampe har de 10 angribere scoret 29 mål tilsammen. 11 af målene kom efter en omstilling, 10 mål efter etablerede angreb, seks mål efter standarder, et mål på straffe og et mål direkte på frispark. Til sammenligning scorede Leo og Cristiano syv mål tilsam-men i den forgangne weekend…

Data, data, data…

Data af denne type er med til at give os et mere nuanceret billede af, hvilken type angriber vi har med at gøre. Disse stats giver et endnu bedre sammenlig-ningsgrundlag for mig som træner og for klubberne, når de bl.a. skal hente en erstatning ind. I dag er det, især ud fra et økonomisk og fodboldfagligt perspektiv, blevet en vigtig øvelse at vide, hvilke ty-per man har brug for i forhold til sin spil-lestil og lige så vigtigt er det, at man er dygtig til at uddanne spillerne i klubben ud fra en klart defi neret spillestil og plads-specifi kke kompetenceprofi ler. Denne tilgang - mener jeg - vil give klubberne mulighed for at hente og uddanne spil-lere ud fra mere nøjagtige parametre, og det er min klare overbevisning, at det er et område, vi godt kan løfte os på i Danmark. Især når vi taler den for-reste angriber, hvor vi ret beset kun har en skadet Nicklas Bendtner og en ung Cornelius i øjeblikket.


KONTRAMAGAZINE STATISTIK STATISTIK KONTRAMAGAZINE

VIDSTE DU, AT…

...at Steven Fletcher udmærker sig særligt i Premier League. Ser vi på Top 10 på topscorerlisten, er skot-ten den spiller, der har brugt fær-rest afslutninger per mål. 3,9 afslut-ninger skal han bruge per mål.

...at Christian Eriksen er den næstmest ivrige afslutter hos Ajax i denne sæ-son. Han er kun overgået af Siem de Jong. Det var i øvrigt det samme bil-lede i 2011/2012-sæsonen.

..at Lionel Messi satte fl ere rekorder i kampen mod Osasuna d. 27. Januar. Han blev den første spil-ler i La Liga til at score i 11 ligakampe i streg.

…at det ikke er nogen tilfældig-hed, at Édinson Cavani ligger øverst på topscorerlisten i Serie A. Uruguayaneren er den spiller, der har afsluttet betydeligt fl est gan-ge (83) indtil videre i denne sæson.

36


KILDE: INFOSTRADA SPORTSDATA: 29/1 - 2013

...Viktor Fischer blev den første spiller siden Kenneth Perez, der scorede to mål i ’De klassieker’ i Æresdivisionen.

...at Cristiano Ronaldo nu har sco-ret 11 mål mod Getafe. Dermed er lokalrivalen hans favoritmod-stander.

...at Jermain Defoe er lige modsat sin kollega i Sunder-land, Steven Flethcer. Defoe er den angriber på topsco-rerlistens Top 10, som bruger fl est afslutninger (8,6) per mål.

....at Dortmund ikke har lukket et eneste Bundesli-gamål ind mod Nürnberg siden april 2006, hvor Marek Nikl scorede.


VIDSTE DU, AT…

...at Steven Fletcher udmærker sig særligt i Premier League. Ser vi på Top 10 på topscorerlisten, er skot-ten den spiller, der har brugt fær-rest afslutninger per mål. 3,9 afslut-ninger skal han bruge per mål.

...at Christian Eriksen er den næstmest ivrige afslutter hos Ajax i denne sæ-son. Han er kun overgået af Siem de Jong. Det var i øvrigt det samme bil-lede i 2011/2012-sæsonen.

..at Lionel Messi satte fl ere rekorder i kampen mod Osasuna d. 27. Januar. Han blev den første spil-ler i La Liga til at score i 11 ligakampe i streg.

…at det ikke er nogen tilfældig-hed, at Édinson Cavani ligger øverst på topscorerlisten i Serie A. Uruguayaneren er den spiller, der har afsluttet betydeligt fl est gan-ge (83) indtil videre i denne sæson.

37


SÅDAN FUNGERER:

FINANCIAL FAIR PLAYEuropæiske fodboldklubber skal for fremti-den udvise større økonomisk ansvar. Men hvad indebærer det så omdiskuterede Financial Fair Play-begreb helt konkret? Kontra giver dig en overskuelig guide til at forstå tiltaget.

TEKST: AIDIN SARFARAZ


Fra og med sæsonen 2011/2012 gik UEFAs økonomi-ske udjævningsprincip, Financial Fair Play, ind i sin første fase efter at have ligget klar på tegnebrættet siden 2010. Men selvom paragrafferne har været un-dervejs i nogle år med udsigt til at træde i kraft fra og med sæsonen 2014/15, er kommentatorer og analy-tikere stadig noget usikre omkring regelsættets egen-tlige effekt og indfl ydelse. Denne artikel forsøger at udrede og samle nogle af trådene omkring de mere signifi kante punkter.


Det overordnede princip bag Financial Fair Play (FFP) ligger i, at klubberne ikke må registrere et større underskud over en periode på tre år. Det præcise grænse-beløb for nu er €5 mio., men i første om-gang er det tilladt for klubberne at køre med underskud op til €45 mio., såfremt det kan dækkes af en storaktionær, klub-ejer m.v.. Denne tilføjelse kan i bund og grund betragtes som en opstartshjælp til

de klubber, hvis økonomi hænger aller-tungest på enkelte investorer (Man. City, Chelsea, PSG, Zenit osv.), der, som det står nu, ville dumpe ganske behændigt. Reglerne tiltræder som nævnt ovenfor med tre års tilbagevirkende kraft fra og med sæsonen 2014/15, og er baseret ef-ter følgende skema:

Herefter har UEFA sat det maksimale, dækkede underskud til »mindre end €30 mio.« med udsigt til, at klubberne på kortere snarere end længere sigt som minimum skal køre i nul. Men hvorfor tre-årige perioder? »Fordi alle kan have ét dårligt år, hvor europæisk kval. glipper eller hvor der sker andre økonomiske til-

bagefald«, har UEFA’s generalsekretær Gianni Infantino udtalt ved en tidligere lejlighed. Dækningen af underskuddet skal registreres som et engangstilskud. Ejerne kan altså ikke låne klubben penge eller på anden vis investere beløbet; det er principielt penge, de ikke kan kræve igen.

Tilladt underskud for hver regnskabsperiode

(sæson) Gældende for sæsonen2011/11 – 2012/13 €45 mio. 2014/152011/12 – 2012/13 – 2013/14 €45 mio. 2015/162012/13 – 2013/14 – 2014/15 €30 mio. 2016/172013/14 – 2014/15 – 2015/16 €30 mio. 2017/182014/15 – 2015/16 – 2016/17 €30 mio. 2018/19

1.UNDERSKUD SKAL BEGRÆNSES


Fra og med sæsonen 2011/2012 gik UEFAs økonomi-ske udjævningsprincip, Financial Fair Play, ind i sin første fase efter at have ligget klar på tegnebrættet siden 2010. Men selvom paragrafferne har været un-dervejs i nogle år med udsigt til at træde i kraft fra og med sæsonen 2014/15, er kommentatorer og analy-tikere stadig noget usikre omkring regelsættets egen-tlige effekt og indfl ydelse. Denne artikel forsøger at udrede og samle nogle af trådene omkring de mere signifi kante punkter.


For regnskabssæsonen 2011/12 (altså den første) tælles omkostningerne berø-rende spillere, som underskrev kontrakt med deres klub før juni 2010, ikke med.

Spillere, som er blevet købt eller som har forlænget deres kontrakt efterfølgende, skal indregnes i det overordnede regn-skab for året.

Udgifter vedr. stadion, administration, træningsfaciliteter og fodboldakademi indgår ikke som en del af klubbernes FFP-regnskab. Punktet her er den helt store debatpisker, og kritikken går primært på, at de rige klubber fortsat vil kunne lægge spenderbukserne ud ved blot at fl ytte rundt på udgifterne internt. I stedet for kun at bruge klubbens genererede overskud på dens udgifter, kan pengemændene kaste mere eller mindre ubegrænsede summer efter et nyt træningsanlæg eller

nye stadion- og administrationsfacilite-ter og dermed frigøre regnskabsplads til andre formål som spillerkøb og kontrak-ter. Med andre ord: Hvor klubber uden rige ejere skal have deres overskud til at dække både ungdomsudvikling, facili-tetsomkostninger og spillerhandler, og altså derfor er nødt til at prioritere kraftigt i, hvad de vil bruge deres overskud på, kan de hovedrige klubber bruge hele deres på handel og lønninger.

2.KONTRAKTUDGIFTER FRA FØR JUNI 2010 TÆLLES IKKE MED

3.MANGE UDGIFTER UDELADES AF FFP-REGNESTYKKET


Et andet af de mest betydningsfulde – og en anelse pudsige – punkter, er anførslen af overgangssummer. Til FFP-regnskabet skal overgangssummer nemlig anføres i forhold til kontraktens længde. Det vil sige, at hvis en klub køber en stjernespiller for €40 mio. på en fi reårig kontrakt, skal udgiften bogføres som €10 mio. p.a. de følgende fi re sæsoner.

Men (!) i forhold til spillerens løbende værdi for det samlede regnskab, bog-føres transfersummen som afbetaling. På den måde ville spilleren fra eksemplet ovenfor fi gurere som en udgift på €10 mio. p.a., men hvis han sælges efter to år, anslås spillerværdien til €20 mio., altså:

(købsværdi) – (årlig udgiftsværdi X antal fuldførte år af kontrakten) => €40 mio. – (2 x €10 mio.).

Denne noget specielle værdiformular ville derfor bl.a. betyde, at hvis klubben, som købte spilleren for €40 mio., efter to år sælger denne videre for €25 mio., vil de dét år kunne bogføre spilleren som en overordnet gevinst på €5 mio. Ved kontraktforlængelse tages der ligeledes udgangspunkt i spillerens ”regnskabs-værdi” på det tidspunkt, kontrakten un-derskrives.

De kloge hoveder inden for branchen spår derfor, at klubberne først og frem-mest vil forhandle gennemsnitligt læn-gere kontrakter med spillere fremover - især i forbindelse med klubskifte. Der-udover vil der sandsynligvis opstå et her-rens kapløb om at sikre sig spillere på frie transfers, da udgangspunktet for indtje-ningen fra et eventuelt videresalg bliver en nuludgift.

4.BEREGNING AF ØKONOMISK VÆRDI I FORBINDELSE MED SPILLERHANDEL


For regnskabssæsonen 2011/12 (altså den første) tælles omkostningerne berø-rende spillere, som underskrev kontrakt med deres klub før juni 2010, ikke med.

Spillere, som er blevet købt eller som har forlænget deres kontrakt efterfølgende, skal indregnes i det overordnede regn-skab for året.

Udgifter vedr. stadion, administration, træningsfaciliteter og fodboldakademi indgår ikke som en del af klubbernes FFP-regnskab. Punktet her er den helt store debatpisker, og kritikken går primært på, at de rige klubber fortsat vil kunne lægge spenderbukserne ud ved blot at fl ytte rundt på udgifterne internt. I stedet for kun at bruge klubbens genererede overskud på dens udgifter, kan pengemændene kaste mere eller mindre ubegrænsede summer efter et nyt træningsanlæg eller

nye stadion- og administrationsfacilite-ter og dermed frigøre regnskabsplads til andre formål som spillerkøb og kontrak-ter. Med andre ord: Hvor klubber uden rige ejere skal have deres overskud til at dække både ungdomsudvikling, facili-tetsomkostninger og spillerhandler, og altså derfor er nødt til at prioritere kraftigt i, hvad de vil bruge deres overskud på, kan de hovedrige klubber bruge hele deres på handel og lønninger.

2.KONTRAKTUDGIFTER FRA FØR JUNI 2010 TÆLLES IKKE MED

3.MANGE UDGIFTER UDELADES AF FFP-REGNESTYKKET


Den formelle procedure foreskriver at klubberne, for at deltage i UEFA’s tur-neringer, skal søge om UEFA-licens, og det sker bla. ved at indberette FFP-regn-skaberne, som UEFA også selv holder lø-bende øje med. Overholder tallene ikke retningslinjerne, vil klubben blive idømt en passende straf i henhold til følgende ottetrins-taksonomi:

1. Reprimande/advarsel

2. Bødestraf

3. Pointfratrækning

4. Tilbageholdelse af UEFA-præmie-summer

5. Forbud mod at registrere nye spillere til UEFA-relaterede kampe

6. Indskrænkning af tilladte, registre-rede spillere til UEFA-relaterede kampe

7. Diskvalifi kation

8. Udelukkelse fra turnering

På overfl aden kan det godt virke som en blød, bureaukratisk proces, som ikke vil skræmme de magtfulde klubber værre

end en smilende, løftet pegefi nger. Der er dog en del, der mener, at systemet vil kunne fungere som et markant incita-ment for klubberne til ikke at overskride begrænsningerne. Beløbene fra even-tuelle bødestraffe (som vi sandsynligvis vil komme til at opleve en del af i opstart-sperioden) vil UEFA nemlig bruge på alt fra investering i græsrodsorganisationer og diverse velgørende formål, til delta-gelses- og præmiepenge i forbundets turneringer. Hvis vi derfor f.eks. forestiller os, at en klub som Chelsea en sæson overskrider det tilladte underskud med €35 mio. og som straf skal betale UEFA samme beløb, vil klubben i første om-gang formentlig kunne betale sig fra bø-den uden vanskeligheder. Men de €35 mio. vil UEFA kunne fordele ud over de andre deltagende klubber, og på den måde vil de dekadente rigmænd i prak-sis forstærke deres direkte konkurrenter økonomisk og dermed også sportsligt.

Hvordan det helt præcist kommer til at fungere i praksis må vi vente lidt endnu med at blive vise på. UEFAs faktiske hand-ledygtighed vil formentlig først komme til udtryk, hvis eller når en magtfuld klub, som står til FFP-straf, slæber forbundet med til domstolene.

5.KONSEKVENSER VED REGELBRUD


En anden kritik af FFP går på, at de min-dre velstillede klubber vil få svært ved at trænge igennem til de respektive ligaers top både sportsligt og økonomisk. Med kravet om at bruge hvad man tjener, vil klubberne som bekendt ikke have mulig-hed for at løbe nogen risici, som f.eks. ved at hente en (dyrere) storspiller til klubben, og det vil derfor være vanskeligere at hæve sin sportslige konkurrencedygtig-hed op på niveau med eliten. Dermed står de store klubber i udgangspunktet væsentligt stærkere end deres lettere vægtige kon-kurrenter, om end hensigten med reglerne var at ensarte spillereglerne for alle på læn-gere sigt. En mulighed for at give de mindre klubber bedre vilkår her i op-startsårene kunne eksempelvis være at omproportionere (eller slet og ret fjerne) præmiesummerne til de højest place-rede hold, som kvalifi cerer sig til UEFA’s turneringer, og fordele dem ud over re-sten af tabellen. FFP tæller derudover selvsagt et hav af mindre detaljer og nuancer, du selv kan læse mere om i de

offi cielle dokumenter her. Det forventes dog, at forbundets præsident, Michel Platini, markant vil søge at sikre projek-tets succes, da resultaterne vil blive af-gørende for hans honnette ambitioner om FIFA-præsidentposten.

Indtil videre er det største forstyrrelsesele-ment i hele FFP-sagaen den konstante strøm af modstridende udtalelser, vurde-ringer og postulater om dens konsekven-ser fra alle spillets geledder. Blandt nogle klubber hyldes tiltaget som tidens store

sportslige og fi nan-sielle frelser, mens den af andre klub-bers talsmænd fordømmes som en forfordelende cementering af grøften mellem de velhavende og mindre velha-vende inden for branchen. Såle-

des har Arséne Wenger (fortaler for FFP) måttet stå model til en del hån, efter han, ved Arsenals nylige generalforsamling, proklamerede, at fjerdepladsen i Pre-mier League er »som at vinde et trofæ«, underbygget af klubbens bestyrelsesfor-mand, Ivan Gazidis’ forhåbning om, at den langsigtede, økonomiske stabilitet

HVAD BYDER FREMTIDEN?

Dermed står de store klubber i udgangs-punktet væsentligt stærkere end deres

lettere vægtige konkurrenter

» »


Den formelle procedure foreskriver at klubberne, for at deltage i UEFA’s tur-neringer, skal søge om UEFA-licens, og det sker bla. ved at indberette FFP-regn-skaberne, som UEFA også selv holder lø-bende øje med. Overholder tallene ikke retningslinjerne, vil klubben blive idømt en passende straf i henhold til følgende ottetrins-taksonomi:

1. Reprimande/advarsel

2. Bødestraf

3. Pointfratrækning

4. Tilbageholdelse af UEFA-præmie-summer

5. Forbud mod at registrere nye spillere til UEFA-relaterede kampe

6. Indskrænkning af tilladte, registre-rede spillere til UEFA-relaterede kampe

7. Diskvalifi kation

8. Udelukkelse fra turnering

På overfl aden kan det godt virke som en blød, bureaukratisk proces, som ikke vil skræmme de magtfulde klubber værre

end en smilende, løftet pegefi nger. Der er dog en del, der mener, at systemet vil kunne fungere som et markant incita-ment for klubberne til ikke at overskride begrænsningerne. Beløbene fra even-tuelle bødestraffe (som vi sandsynligvis vil komme til at opleve en del af i opstart-sperioden) vil UEFA nemlig bruge på alt fra investering i græsrodsorganisationer og diverse velgørende formål, til delta-gelses- og præmiepenge i forbundets turneringer. Hvis vi derfor f.eks. forestiller os, at en klub som Chelsea en sæson overskrider det tilladte underskud med €35 mio. og som straf skal betale UEFA samme beløb, vil klubben i første om-gang formentlig kunne betale sig fra bø-den uden vanskeligheder. Men de €35 mio. vil UEFA kunne fordele ud over de andre deltagende klubber, og på den måde vil de dekadente rigmænd i prak-sis forstærke deres direkte konkurrenter økonomisk og dermed også sportsligt.

Hvordan det helt præcist kommer til at fungere i praksis må vi vente lidt endnu med at blive vise på. UEFAs faktiske hand-ledygtighed vil formentlig først komme til udtryk, hvis eller når en magtfuld klub, som står til FFP-straf, slæber forbundet med til domstolene.

5.KONSEKVENSER VED REGELBRUD


vil »tiltrække bedre ejerskab og dermed føre til yderligere vækst og en yderst spændende fremtid«, ifølge ESPN. Swan-seas formand Huw Jenkins mener des-uden, at indførslen af FFP på lokalt plan har en forenende kraft: »Det er godt, at alle kæmper for den samme sag. Det burde komme alle inden for fodboldmil-jøet til gode”, udtaler han til ESPN.

Andetsteds mener bl.a. Mourinho ikke, at FFP vil få den store indfl ydelse for de helt store stjernespillere: »Pengene er stadig vigtige, men mest for mellemrangerede spillere. De bedste spillere vil fortsat helst spille for de klubber, som har historie, europæiske trofæer og store fanskarer. Historie kan ikke købes«, har Mourinho udtalt til The Independent.UEFAs idé med FFP er på langt sigt at få klubberne til ikke at bruge fl ere penge, end de indtjener. På papiret en simpel, nobel politik, men om den kommer til at

fungere efter hensigten står dog stadig til livlig debat. Nogle mener, det er det eneste fornuftige for båden sporten og den globale økonomi, mens andre fast-holder, at det blot er det seneste forsøg på at sløre den økonomiske favorisering af eksisterende topklubber. Vi må dog vente med at fi nde ud af hvilken udlæg-ning, der rammer tættest til, at alle klub-berne begynder at danse i takt i 2014.

Læs mere om Financial Fair Play:

Financialfairplay.co.uk

Sportal.com.au

BetHubb sports blog

BBC Sport

The Swiss Ramble

90 Minutes Up


SKRIV FOR KONTRA!

Sidder du med en god idé til indhold, der passer ind i Kontras univers?

Du skal ikke tøve med at henvende dig, hvis du har lyst til at bidrage.

Projektet drives af frivillige og hvis du kan formulere dig, tage billeder, lave grafik eller noget

helt fjerde, så er vi meget åbne og vil gerne høre fra dig.

Skriv til os hvis du har lyst til at bidrage.

[email protected]

46

vil »tiltrække bedre ejerskab og dermed føre til yderligere vækst og en yderst spændende fremtid«, ifølge ESPN. Swan-seas formand Huw Jenkins mener des-uden, at indførslen af FFP på lokalt plan har en forenende kraft: »Det er godt, at alle kæmper for den samme sag. Det burde komme alle inden for fodboldmil-jøet til gode”, udtaler han til ESPN.

Andetsteds mener bl.a. Mourinho ikke, at FFP vil få den store indfl ydelse for de helt store stjernespillere: »Pengene er stadig vigtige, men mest for mellemrangerede spillere. De bedste spillere vil fortsat helst spille for de klubber, som har historie, europæiske trofæer og store fanskarer. Historie kan ikke købes«, har Mourinho udtalt til The Independent.UEFAs idé med FFP er på langt sigt at få klubberne til ikke at bruge fl ere penge, end de indtjener. På papiret en simpel, nobel politik, men om den kommer til at

fungere efter hensigten står dog stadig til livlig debat. Nogle mener, det er det eneste fornuftige for båden sporten og den globale økonomi, mens andre fast-holder, at det blot er det seneste forsøg på at sløre den økonomiske favorisering af eksisterende topklubber. Vi må dog vente med at fi nde ud af hvilken udlæg-ning, der rammer tættest til, at alle klub-berne begynder at danse i takt i 2014.

Læs mere om Financial Fair Play:

Financialfairplay.co.uk

Sportal.com.au

BetHubb sports blog

BBC Sport

The Swiss Ramble

90 Minutes Up


SKRIV FOR KONTRA!

Sidder du med en god idé til indhold, der passer ind i Kontras univers?

Du skal ikke tøve med at henvende dig, hvis du har lyst til at bidrage.

Projektet drives af frivillige og hvis du kan formulere dig, tage billeder, lave grafik eller noget

helt fjerde, så er vi meget åbne og vil gerne høre fra dig.

Skriv til os hvis du har lyst til at bidrage.

[email protected]

NORDAMERIKANSK TALENTUDVIKLING SKAL FINDE BEN AT STÅ PÅ Modsat hvad de fl este måske tror, er soccer en virkelig populær sport i Nordamerika. I både USA og Canada er fodbold den sport, som fl est børn og unge deltager aktivt i. Der er faktisk fl ere børn, der spiller fodbold end football og ishockey, som ellers traditionelt har været de mest dominerende. Men hvorfor medfører den store interesse ikke fl ere store talenter?

Henrik Lønne er fast ugentlig skribent

på websitet soccernewsday.com og

blogger om nordamerikansk fodbold

på henrikloenne.blogspot.com


TEKST: HENRIK LØNNE

»


NORDAMERIKANSK TALENTUDVIKLING SKAL FINDE BEN AT STÅ PÅ Modsat hvad de fl este måske tror, er soccer en virkelig populær sport i Nordamerika. I både USA og Canada er fodbold den sport, som fl est børn og unge deltager aktivt i. Der er faktisk fl ere børn, der spiller fodbold end football og ishockey, som ellers traditionelt har været de mest dominerende. Men hvorfor medfører den store interesse ikke fl ere store talenter?

Henrik Lønne er fast ugentlig skribent

på websitet soccernewsday.com og

blogger om nordamerikansk fodbold

på henrikloenne.blogspot.com


Med befolkninger på mere end hhv. 35 og 315 mil-lioner skulle man synes,

at det er et spørgsmål om tid, før begge lande vil markere sig mere på den globale fodboldscene. Det er naturligvis sundt med optimisme, men man må sande, at begge fod-boldforbund har store udfordringer med talentudviklingen sammenlig-net med deres latinamerikanske og europæiske kolleger.

Dels nyder fodbold ikke høj status på trods af den store mængde af unge fodboldspillere, men den primære udfordring er, at der ikke er en for-eningskultur som i Europa. Man bli-ver ikke meldt ind i en fodboldklub som lille dreng eller pige, hvor man kan udvikle sig igennem rækkerne. I stedet er det et virvar af forskel-lige interessenter, der har forskellige tilgange til børnene og deres fod-bold. Både USA og Canada har rig-tig mange piger, der spiller fodbold og begge lande har en anerkendel-se af kvindefodbold, der på mange måder er beundringsværdig. Det


ændrer dog ikke på, at problemet er det samme uanset køn. Det, der har gjort USA og Canada til en del af verdenseli-ten i kvindefodbold, er ikke et effektivt system, men ligegyldighed i resten af verden. De grundlæggende problemer er altså de samme.

Ingen taktisk forståelse

Når du som forælder skal sende din 6-åri-ge knægt til fodbold for første gang, vil det i langt de fl este tilfælde være i en lokal klub, der kun har hold for børn og unge, hvor du skal betale deltagergebyr og ofte også købe egen uniform. Proble-met med talentudviklingen starter som oftest her. I alt for mange klubber bliver resultater vægtet over spillerudvikling. Dette kan skyldes dårlige trænere, for-ældre der ikke til fulde forstår sporten og klubber der vil tiltrække fl ere spillere ved at fremvise gode resultater. Det betyder, at den fodbold, der bliver dyrket, min-der om kick and rush og på ingen måde skaber grobund for en øget taktisk forstå-else, fodboldintelligens eller teknisk kun-nen. Der fi ndes selvfølgelig klubber, der gør en god indsats, men disse er stadig i undertal.

Når spillerne når 14-års alderen og skal i high school, kommer der en ny konfl ikt. High school-holdenes fodboldsæsoner er ofte korte nok til, at spillerne fortsat kan spille på et andet hold, hvor fokus er mere på spillet end på de ofte mere sociale skolehold. Det betyder, at især de mest talentfulde spillere ikke får den optimale træning, da der ofte er alt for mange kampe i forhold til træningspas.

Vennerne eller karrieren?

Det amerikanske fodboldforbund USSF har anerkendt dette problem og har der-for valgt at ændre kalenderen for deres turnering for de 80 bedste akademier i landet, så den nu er længere, men der-med også overlapper high school-sæso-nerne. Altså skal spillerne nu - groft sagt - vælge mellem deres venner på high school-holdet og deres potentielle kar-riere på et af akademiholdene. Denne ændring har været kontroversiel, men USSF har stået fast på dette for at sikre spillerne en mere ensartet træning af en højere kvalitet hos klubber, der lever op til deres krav og samtlige amerikanske MLS klubber har hold blandt de 80 aka-demier.


Med befolkninger på mere end hhv. 35 og 315 mil-lioner skulle man synes,

at det er et spørgsmål om tid, før begge lande vil markere sig mere på den globale fodboldscene. Det er naturligvis sundt med optimisme, men man må sande, at begge fod-boldforbund har store udfordringer med talentudviklingen sammenlig-net med deres latinamerikanske og europæiske kolleger.

Dels nyder fodbold ikke høj status på trods af den store mængde af unge fodboldspillere, men den primære udfordring er, at der ikke er en for-eningskultur som i Europa. Man bli-ver ikke meldt ind i en fodboldklub som lille dreng eller pige, hvor man kan udvikle sig igennem rækkerne. I stedet er det et virvar af forskel-lige interessenter, der har forskellige tilgange til børnene og deres fod-bold. Både USA og Canada har rig-tig mange piger, der spiller fodbold og begge lande har en anerkendel-se af kvindefodbold, der på mange måder er beundringsværdig. Det


Landon Donovan er én af de største nordamerikanske fodboldstjerner. Som helt

ung rykkede han dog til Bayer Leverkusen i Tyskland for at udvikle sig bedre.

Foto: Jarrett Campbell


Det canadiske fodboldforbund har også udfordringer. Mens fl ere og fl ere indser, at unge spillere skal have fokus på at ud-vikle sig frem for at vinde hver gang, er det svært for forbundet at søsætte tiltag, der skal sikre, at klubberne sætter fokus på dette. Hver enkelt canadisk delstat har sit eget fodboldforbund i stil med JBU, SBU, KBU osv. og det nationale fod-boldforbund har kun begrænset autori-tet over disse, hvorfor det er en lang, sej kamp at ændre denne struktur og skabe grundlag for reformer, der kan hjælpe trænere på tværs af landet med at ud-vikle unge spillere. De lange udsigter på dette område har ført til, at Vancouver Whitecaps og Montreal Impact fra MLS har valgt USSFs akademisystem frem for det canadiske og dermed er Toronto FC det eneste canadiske hold, der er for-blevet i det canadiske udviklingssystem.

Universiteterne er en stopklods

Ved at drive egne akademier får MLS en fordel, idet spillere som har været tilknyt-tet disse vil kunne underskrive en kontrakt udenom draften og deres første kontrakt som homegrown-spiller vil derfor ikke bli-ve medregnet i budgettet. Dog er ingen af talenterne på nogen form for kontrakt

med MLS-akademierne, og det er der en meget særlig grund til: Universitetet.

Mens universiteternes sportssystem er en god udviklingsplatform for de andre sportsgrene i Nordamerika, passer det ikke godt ind i den globale fodboldver-den. Universitetssæsonen varer fra slut-ningen af august til november med fi na-ler i december, og resten af året spiller de talentfulde spillere for hold i Premier Development League - en amatørliga i den fjerdebedste række. Ligesom ud-fordringerne i high school-systemet be-tyder det en ujævn udvikling uden for eliteklubbernes påvirkning.

MLS-klubberne kan selvfølgelig skrive kontrakt med spillerne direkte efter high school, men MLS har ikke deres egen ung-domsturnering, og i reserveligaen bliver der kun spillet 10 kampe. Altså er det ikke det optimale sted for en 18-årig at skrive kontrakt. Dertil kommer, at grundlønnen for unge spillere i MLS er $33.750, knap 200.000 danske kroner, om året. Tager du på universitet og studerer for derefter at fi nde et arbejde, vil mange jobs give dig en bedre løn.


Landon Donovan er én af de største nordamerikanske fodboldstjerner. Som helt

ung rykkede han dog til Bayer Leverkusen i Tyskland for at udvikle sig bedre.

Foto: Jarrett Campbell


Canadiske Dwayne De Rosario

(tv.) har, med undtagelse af et

ophold i en mindre tysk klub, nydt

stor succes i de nordamerikanske

ligaer og på det canadiske lands-

hold gennem sin karriere.

Foto: Bo McMillan


Foregangsklubber dukker op

MLS-klubben Philadelphia Union har dog fundet en ny måde at omgås dette pro-blem. De skrev i 2011 kontrakt med den kun 15-årige Zach Pfeffer, men han har na-turligvis kun fået få kampe. Da han fyldte 18 den 6. januar 2013 blev han udlejet til Hoffenheim i Bundesligaen for et år, så han der kan spille for deres ungdomshold. På denne måde har Philadelphia sikret sig, at deres talent får de bedste muligheder for at udvikle sig.

Canada og USA er altså langt bagefter, når det gælder om at have en talentudvikling, der er lige så effektiv som i Latinamerika el-ler Europa. Inden man river hele systemet fra hinanden, må man dog værdsætte, at fodboldspillerne til gengæld har større mulighed for at få en uddannelse. Hvor mange spillere i Premier League, La Liga, Bundesligaen, den brasilianske Série A el-ler bare i Superligaen har en universitets-uddannelse? Det ændrer bare ikke ved bundlinjen, nemlig at Nordamerika stadig halter langt efter og har stærkt brug for at opbygge nogle rammer og strukturer, som kan sikre udklækkelsen af morgendagens nordamerikanske fodboldstjerner.


Canadiske Dwayne De Rosario

(tv.) har, med undtagelse af et

ophold i en mindre tysk klub, nydt

stor succes i de nordamerikanske

ligaer og på det canadiske lands-

hold gennem sin karriere.

Foto: Bo McMillan


TEKST: PETER HOLST FOTO: : JACOB NIELSEN

FANKULTUR

DEN FODBOLDGLADE FORSANGERJens Unmack, forsanger i bandet Love Shop, vil om nødvendigt afl yse en koncert for en fod-boldkamp. Kontra har sat den skaldede sanger i stævne på det klassiske værtshus 90’eren på Gammel Kongevej på Frederiksberg en fredag eftermiddag til en fodboldsnak, der bærer stærkt præg af hans glødende forhold til Liverpool.

KONTRAMAGAZINE FANKULTUR FANKULTUR KONTRAMAGAZINE 56

Jens Unmack poserer til forsiden af bogen ’Det begyndte med Tipslør-dag’ af Tommy Heisz.

Du kan læse mere om den bog og/eller købe den her

KONTRAMAGAZINE FANKULTUR FANKULTUR KONTRAMAGAZINE

TEKST: PETER HOLST FOTO: : JACOB NIELSEN

FANKULTUR

DEN FODBOLDGLADE FORSANGERJens Unmack, forsanger i bandet Love Shop, vil om nødvendigt afl yse en koncert for en fod-boldkamp. Kontra har sat den skaldede sanger i stævne på det klassiske værtshus 90’eren på Gammel Kongevej på Frederiksberg en fredag eftermiddag til en fodboldsnak, der bærer stærkt præg af hans glødende forhold til Liverpool.


De old-school brunlige omgivelser passer godt til snakken, også selvom der er cola i glassene. Det er især engelsk fodbold, som Unmack fascineres af og sangeren har en stor kærlighed til Liverpool. Der en ingen tvivl om, at manden på den anden side af bordet nyder at snakke fodbold.

»Det startede egentlig, da mine foræl-dre fl yttede til Jylland fra Roskilde. Der var ikke så meget at lave i Dollerup Bakker, syd for Viborg. Hvis man var en dreng, spillede man fodbold, og hvis man var pige, spillede man håndbold. Ellers be-gyndte man at bore knallerter tidligt, men det kunne jeg så ikke fi nde ud af. Så jeg begyndte at spille fodbold og se det i fjernsynet og gå op i det«, fortæller Unmack om den spæde start, der også blev præget markant af, hvad fjernsynet bød på.

»Det var næsten ikke noget fodbold i fjernsynet andet end et sammendrag fra en landskamp. I dag er det som at tænke tilbage på DDR - man var udsul-tet rent fodboldmæssigt. Det var måske fem minutters sammendrag fra Randers Freja-KB, men der var ikke live-kampe, som vi kender det nu, andet end po-kalfi nalen. På den måde var man krib-lende underernæret, så da tipsfodbol-den startede op i oktober måned, var det jo himmelsk, for nu var der en kamp

hver uge, hver lørdag kl. 16, indtil foråret. Og det var jo kun engelsk fodbold, der blev vist, så på den måde fi k jeg et alt for godt kendskab til Leicester City, Co-ventry City, Wolverhampton, alle de hold fra Midlands, som DR havde rettigheder til. Det var fantastisk at se frem til hver lørdag eftermiddag«, fortæller Jens Un-mack om datidens tv-vaner og uddyber

efterfølgende.»Nogle gange fi k man et glimt af husene bag stadion mellem tribunerne og det her trøstesløse Thatcher-England og mørkerøde murstenshuse og industri. Det var arbejdsklassen, der gik til fodbold dengang, og man kunne fornemme en næsten animalsk stemning på tribuner-ne. Der var ingen executive suiter, det var rent working-class. Jeg elsker stadig fodbold i dag, men det er jo blevet TVs og fi nansens fodbold og ikke folkets.«

Rent fysisk fi k Unmack sin kærlighed til Liverpool at føle, da han kom tilbage i skolegården i Viborg efter et af hans fodboldmæssige højdepunkter. »I Rom i 1977, UEFA Cup fi nalen Borussia Mön-chengladbach mod Liverpool 1-3. Der var jeg helt oppe og ringe, for der havde nemlig været en hel måneds optakt i min skole, hvor mine kammerater sagde, at

I dag er det som at tænke tilbage på DDR - man var udsultet rent

fodboldmæssigt

Så tævede Liverpool dem 3-1, og jeg fi k så man-

ge tæsk i skolen dagen efter, altså rigtige tæsk!

Men det var helt i orden. Dem tog jeg gerne

»

»

»

»


Borussia og Allan Simonsen, en gang for alle, ville vise det engelske snothold jeg holdte med, hvor det bedste fodbold i Europa blev spillet. Så tævede Liverpool dem 3-1, og jeg fi k så mange tæsk i sko-len dagen efter, altså rigtige tæsk! Men det var helt i orden. Dem tog jeg gerne.«

Turde ikke tage til Liverpool

Unmack er glødende Liverpool-fan, men valget var en anelse tilfældigt. »Jeg be-gyndte at høre BBC-radio, og Liverpool var tit Live Commentary Match, dér i midten af 1970’erne, hvor de havde nogle gode sæsoner. Så begyndte jeg at høre om Keegan og Toshack og de dér. Og pass and move. I kioskerne inde i Viborg begyndte jeg at købe det en-gelske blad Shoot!, hvor Kevin Keegan havde en klumme. Jeg var så heldig at se dem i tv i FA Cup-fi nalen i 1973 mod Newcastle og andre fi naler, hvor de var imponerende. De røde dragter så fan-tastiske ud på mine forældres sort/hvide tv med de små shorts og de store hvide numre på ryggen. Så blev det dem«, siger Unmack og fortæller samtidig om hans første møde med Anfi eld. Et møde, der skulle tilløb til.

»Det var faktisk først i en sen alder, i det her årtusinde, fordi jeg simpelthen ikke turde. Jeg var bange for, at alle de for-håbninger jeg havde haft til hvordan det skulle være, lige siden min barndom, ikke kunne leve op til forventningerne, når jeg stod derovre - at magien ville blive ødelagt. Det billede, jeg havde, var, at det var noget næsten religiøst og spiri-tuelt. En ånderig oplevelse af liv, lys og sammenhold. Byen Liverpool skulle også

være, som jeg håbede på, det skulle ikke være sådan som Gladsaxe, noget sterilt forstadsagtigt noget. Der var rigtigt me-get, der kunne gå galt, og selvom jeg havde været meget i England, både i London og i nordengland, havde jeg holdt mig fra Liverpool. Da min søn fyld-te 10 år synes jeg, at han skulle have en dannelsesrejse, så vi købte biletter og så først Liverpool spille en sen PL-kamp mod Arsenal og så en FA Cup kamp mod Man-chester United om lørdagen.«

De to første Liverpool-kampe gjorde et stort indtryk på sangeren, da han tyde-ligt mærkede den stemning, han havde forestillet sig i mange år. »Mod United sad vi tæt ved en politiafspærring mod Uni-teds fans, og man kunne virkelig mærke hadet. Jeg havde fortalt min dreng om de der arvefjendeopgør såsom Juvetus-Inter, Betis-Sevilla, Real-Barca, og den infernalske stemning, hvor det ikke bare er fodbold mere. At fodbold betyder så meget selvom byerne ligger så tæt. By-erne Manchester og Liverpool har den selvforståelse, der udspringer af forskel-lighedsfølelsen fra hinanden, selvom de stort set kommer fra samme sted på kortet og udspringer af det samme 80’er Thatcher-armod.«

Byen Liverpool skulle også være, som jeg

håbede på, det skulle ikke være sådan som Glad-

saxe, noget sterilt forstads-agtigt noget

» »


De old-school brunlige omgivelser passer godt til snakken, også selvom der er cola i glassene. Det er især engelsk fodbold, som Unmack fascineres af og sangeren har en stor kærlighed til Liverpool. Der en ingen tvivl om, at manden på den anden side af bordet nyder at snakke fodbold.

»Det startede egentlig, da mine foræl-dre fl yttede til Jylland fra Roskilde. Der var ikke så meget at lave i Dollerup Bakker, syd for Viborg. Hvis man var en dreng, spillede man fodbold, og hvis man var pige, spillede man håndbold. Ellers be-gyndte man at bore knallerter tidligt, men det kunne jeg så ikke fi nde ud af. Så jeg begyndte at spille fodbold og se det i fjernsynet og gå op i det«, fortæller Unmack om den spæde start, der også blev præget markant af, hvad fjernsynet bød på.

»Det var næsten ikke noget fodbold i fjernsynet andet end et sammendrag fra en landskamp. I dag er det som at tænke tilbage på DDR - man var udsul-tet rent fodboldmæssigt. Det var måske fem minutters sammendrag fra Randers Freja-KB, men der var ikke live-kampe, som vi kender det nu, andet end po-kalfi nalen. På den måde var man krib-lende underernæret, så da tipsfodbol-den startede op i oktober måned, var det jo himmelsk, for nu var der en kamp

hver uge, hver lørdag kl. 16, indtil foråret. Og det var jo kun engelsk fodbold, der blev vist, så på den måde fi k jeg et alt for godt kendskab til Leicester City, Co-ventry City, Wolverhampton, alle de hold fra Midlands, som DR havde rettigheder til. Det var fantastisk at se frem til hver lørdag eftermiddag«, fortæller Jens Un-mack om datidens tv-vaner og uddyber

efterfølgende.»Nogle gange fi k man et glimt af husene bag stadion mellem tribunerne og det her trøstesløse Thatcher-England og mørkerøde murstenshuse og industri. Det var arbejdsklassen, der gik til fodbold dengang, og man kunne fornemme en næsten animalsk stemning på tribuner-ne. Der var ingen executive suiter, det var rent working-class. Jeg elsker stadig fodbold i dag, men det er jo blevet TVs og fi nansens fodbold og ikke folkets.«

Rent fysisk fi k Unmack sin kærlighed til Liverpool at føle, da han kom tilbage i skolegården i Viborg efter et af hans fodboldmæssige højdepunkter. »I Rom i 1977, UEFA Cup fi nalen Borussia Mön-chengladbach mod Liverpool 1-3. Der var jeg helt oppe og ringe, for der havde nemlig været en hel måneds optakt i min skole, hvor mine kammerater sagde, at

I dag er det som at tænke tilbage på DDR - man var udsultet rent

fodboldmæssigt

Så tævede Liverpool dem 3-1, og jeg fi k så man-

ge tæsk i skolen dagen efter, altså rigtige tæsk!

Men det var helt i orden. Dem tog jeg gerne

»

»

»

»


Musik og fodbold hænger ikke sammen

Som musiker ville det være åbenlyst at bruge sin store passion som inspiration med tanke på de mange følelser og oplevelser, fodbolden har givet Jens Un-mack. Det er dog ikke sagen for ham. »Jeg bruger det ikke direkte, forbi jeg synes tit fodbold og musik bliver så fi r-kantet og plat. Det er svært at indfange fodbold i musik, det bliver tit laveste fæl-lesnævner, som »Det er Danmark, Det er Fodbold, Det er Sejt« med Big Fat Snake. Men New Order’s World in Motion er god og Baddiel og Skinners Three Lions, fordi den har en selvironi, og så er You’ll Never Walk Alone jo en fantastisk heldig sang at løbe ind i og annektere som sin egen, fordi den handler om at stå sammen og håbe på bedre tider.«

Det store engagement kan betyde me-get for en fodboldfans hverdag. Jens Un-mack kan placeres i kategorien »svært afhængig fan«, hvor fodbolden priori-teres i aller første række. »Hvis jeg f.eks er inviteret til bryllup eller barnedåb, når Liverpool spiller, så afl yser jeg det, eller siger jeg kommer senere. Ellers ville jeg få marvesår. Jeg synes ikke mit engage-ment har aftaget med alderen, men det er måske fordi det går så skidt som det gør. Som en torn der gør ondt«, fortæller Unmack og bliver utilpas ved spørgsmå-let om, hvad han ville gøre, hvis Liverpool spillede CL-fi nale samtidig med én af hans koncerter: »Det må du ikke sige… Så må koncerten blive udsat«.

Jens Unmack er også en mand, der har mange meninger om tingenes tilstand i fodbold som eksempelvis FIFA: »Der er så meget pis i moderne fodbold, som FIFA der sidder dernede i Schweiz og snakker om fi nancial fair-play, helt ærligt, når de så giver VM til Dubai og Rusland«, lyder det irriteret fra sangeren, som heller ikke har meget til overs for den danske tv-pro-vinsialisme: »Som med Laudrup, hvor vi pludselige skal se dem hele tiden. I stedet for Arsenal-Chelsea, så skal vi se Swan-sea mod Aston Fucking Villa«.

Samtidig er skuespil blandt spillerne heller ikke noget, der falder i Unmacks smag. Selv Liverpools egen Suarez er han ikke stor fan af: »Der er jo også mange Liverpoolfans, som ikke kan holde Luis Suarez’ evindelig brok og fi lmen ud, eller Nani som også er sådan en lille forkælet dreng, der skulle have et par fl ade. Spil nu spillet og prøv at holde dig oprejst og acceptér, at du blev tacklet fair og brug energien på at snyde modspilleren næ-ste gang«.

Hverdagen truer fodboldsnakken, og der er både børn, som skal hentes, og toge der skal nås. Unmack toner ud ad døren. Kærligheden til fodbolden er dyb, og Love Shops store hit, Love Goes on Forever, virker passende til at opsumme-re Jens Unmacks forhold til fodbolden.

Det må du ikke sige… Så må koncerten blive

udsat

Nani som også er sådan en lille forkælet

dreng, der skulle have et par fl ade

»

»

»

»


FØLG OS PÅ FACEBOOK

Ikke de sædvanlige kedelige »facebook-firma-updates«

Vi holder dig opdateret med billeder og tekst om vores indhold og bruger din feedback aktivt

På den måde involverer vi jer derude, så magasinet bliver endnu bedre

FACEBOOK.COM/KONTRAMAGAZINE

60

Musik og fodbold hænger ikke sammen

Som musiker ville det være åbenlyst at bruge sin store passion som inspiration med tanke på de mange følelser og oplevelser, fodbolden har givet Jens Un-mack. Det er dog ikke sagen for ham. »Jeg bruger det ikke direkte, forbi jeg synes tit fodbold og musik bliver så fi r-kantet og plat. Det er svært at indfange fodbold i musik, det bliver tit laveste fæl-lesnævner, som »Det er Danmark, Det er Fodbold, Det er Sejt« med Big Fat Snake. Men New Order’s World in Motion er god og Baddiel og Skinners Three Lions, fordi den har en selvironi, og så er You’ll Never Walk Alone jo en fantastisk heldig sang at løbe ind i og annektere som sin egen, fordi den handler om at stå sammen og håbe på bedre tider.«

Det store engagement kan betyde me-get for en fodboldfans hverdag. Jens Un-mack kan placeres i kategorien »svært afhængig fan«, hvor fodbolden priori-teres i aller første række. »Hvis jeg f.eks er inviteret til bryllup eller barnedåb, når Liverpool spiller, så afl yser jeg det, eller siger jeg kommer senere. Ellers ville jeg få marvesår. Jeg synes ikke mit engage-ment har aftaget med alderen, men det er måske fordi det går så skidt som det gør. Som en torn der gør ondt«, fortæller Unmack og bliver utilpas ved spørgsmå-let om, hvad han ville gøre, hvis Liverpool spillede CL-fi nale samtidig med én af hans koncerter: »Det må du ikke sige… Så må koncerten blive udsat«.

Jens Unmack er også en mand, der har mange meninger om tingenes tilstand i fodbold som eksempelvis FIFA: »Der er så meget pis i moderne fodbold, som FIFA der sidder dernede i Schweiz og snakker om fi nancial fair-play, helt ærligt, når de så giver VM til Dubai og Rusland«, lyder det irriteret fra sangeren, som heller ikke har meget til overs for den danske tv-pro-vinsialisme: »Som med Laudrup, hvor vi pludselige skal se dem hele tiden. I stedet for Arsenal-Chelsea, så skal vi se Swan-sea mod Aston Fucking Villa«.

Samtidig er skuespil blandt spillerne heller ikke noget, der falder i Unmacks smag. Selv Liverpools egen Suarez er han ikke stor fan af: »Der er jo også mange Liverpoolfans, som ikke kan holde Luis Suarez’ evindelig brok og fi lmen ud, eller Nani som også er sådan en lille forkælet dreng, der skulle have et par fl ade. Spil nu spillet og prøv at holde dig oprejst og acceptér, at du blev tacklet fair og brug energien på at snyde modspilleren næ-ste gang«.

Hverdagen truer fodboldsnakken, og der er både børn, som skal hentes, og toge der skal nås. Unmack toner ud ad døren. Kærligheden til fodbolden er dyb, og Love Shops store hit, Love Goes on Forever, virker passende til at opsumme-re Jens Unmacks forhold til fodbolden.

Det må du ikke sige… Så må koncerten blive

udsat

Nani som også er sådan en lille forkælet

dreng, der skulle have et par fl ade

»

»

»

»


FØLG OS PÅ FACEBOOK

Ikke de sædvanlige kedelige »facebook-firma-updates«

Vi holder dig opdateret med billeder og tekst om vores indhold og bruger din feedback aktivt

På den måde involverer vi jer derude, så magasinet bliver endnu bedre

FACEBOOK.COM/KONTRAMAGAZINE

TEKST: LASSE FROMFOTO: JON SMITHKILDE: WWW.EUROCLUBINDEX.COM

Der er kun ganske kort tid til Champions League og Europa League atter starter op. Således er der nok større overraskelser i vente på Euro Club Index om en måned. Denne gang er det værd at bemærke, hvordan Paris Saint-Germain fortsætter

turen op på listen. Tag et kig på listen og se om dit favo-rithold har rykket sig. Findes det ikke her, kan du fi nde den fulde liste på euroclu-bindex.com, hvor du også kan fi nde kampodds, liga-odds med forudsigelser og meget mere.

EURO CLUB INDEX

KONTRAMAGAZINE TOP25 TOP25 KONTRAMAGAZINE

TOP 25

62

1 Barcelona (1) 1 FC København (1) [63]

2 Real Madrid (2) 2 Molde FK (2) [132]

3 Manchester United (3) 3 FC Nordsjælland (3) [155]

4 Bayern München (4) 4 Rosenborg BK (4) [156]

5 Borussia Dortmund (5) 5 Malmö FF (5) [176]

6 Manchester City (6) 6 Helsingborgs IF (6) [183]

7 Atlético Madrid (7) 7 AIK (7) [184]

8 FC Porto (8) 8 IF Elfsborg (8) [194]

9 Chelsea (9) 9 Tromsø IL (9) [204]

10 Shakhtar Donetsk (11) 10 FC Midtjylland (10)[210]

11 Benfi ca (12)

12 Valencia CF (14)

13 Paris Saint-Germain (15)

14 Juventus (12)

15 Arsenal (13)

16 Bayer Leverkusen (16)

17 Olympique Lyon (17)

18 AC Milan (20)

19 Zenit St Petersburg (18)

20 Tottenham (19)

21 Schalke 04 (21)

22 Olympiacos (23)

23 Everton (24)

24 Ajax Amsterdam (22)

25 CSKA Moskva (25)

SKANDINAVIENEUROPA

Signaturforklaring:

(#) Sidste måneds placerig(NY) Ny på listen[#] Placering på den samlede liste


TEKST: LASSE FROMFOTO: JON SMITHKILDE: WWW.EUROCLUBINDEX.COM

Der er kun ganske kort tid til Champions League og Europa League atter starter op. Således er der nok større overraskelser i vente på Euro Club Index om en måned. Denne gang er det værd at bemærke, hvordan Paris Saint-Germain fortsætter

turen op på listen. Tag et kig på listen og se om dit favo-rithold har rykket sig. Findes det ikke her, kan du fi nde den fulde liste på euroclu-bindex.com, hvor du også kan fi nde kampodds, liga-odds med forudsigelser og meget mere.

EURO CLUB INDEX


TOP 25

63

Mine 10 år i Premier League

Forfatter: Wayne RooneyForlag: Lindhardt og RinghofPris: 299,-Udgivelsesdato: Medio februarAnmeldt af: Tobias Matthiesen

Allerede ved første fl øjt serverer Wayne Rooneys nye bog ”Mine 10 år i Premier League” en stærk og medrivende beskri-velse af følelsen af at score mål i et me-sterskabsafgørende derby mod City på Old Trafford. At være på banen er ifølge Rooney som at være under vand - man kan høre råb og plasken, men det hele er uklart. At score er, at komme op og få luft og pludselig høre alle stemmerne og se fansene gå amok. Bogen er igennem sine 284 hurtigt læste sider velskrevet, og omend der med garanti står en ghostwri-ter bag, efterlader den et overraskende intelligent og sympatisk indryk af den rødhårede tidligere ungdomsbokser.

Rooney tager os igennem hans første 10 år i Premier League med tilbageblik på både euforiske opture og dybe nedture, som ifølge ”Wazza” indtræffer hver gang han ender som taber. Fra han som 16-årig

bliver solgt fra Everton FC til Man U, scorer hattrick i sin debut mod Fenerbache, og til han er med til at vinde fl ere titler hjem til United. Særligt forholdet til The Mana-ger bliver beskrevet tæt, og det giver nogle læseværdige oplevelser. Bogen fremstår alligevel en smule (for) pæn. I modsætning til mange andre selvbio-grafi er åbnes der ikke op for kontrover-ser, og ingen bliver trådt over tæerne. Biografi en er utvivlsomt obligatorisk pen-sum for United-fans, mens den for alle os andre fodboldinteresserede mere er frivillig supplerende læsning (også for dem, som i lighed med undertegnede har alt andet end sympati for United). Der mangler dog mere kant, før Rooneys seneste litterære skud går direkte i mål.

Følelsen af at score et mål for Manchester United er ubeskri-velig stor, den er egoistisk og

fuldstændig vild. Hvis jeg kun-ne hælde følelsen på fl asker, kunne jeg lave den bedste

energidrik nogensinde

» »

KONTRAMAGAZINE BOGANMELDELSE BOGANMELDELSE KONTRAMAGAZINE

BOGANMELDELSE

FØLG OS PÅ TWITTER

Vi tweeter om fodbold og vi tweeter med dig

Vi bruger din feedback til at gøre magasinet endnu bedre

Kom og følg os!

TWITTER.COM/KONTRAMAGAZINE

64

Mine 10 år i Premier League

Forfatter: Wayne RooneyForlag: Lindhardt og RinghofPris: 299,-Udgivelsesdato: Medio februarAnmeldt af: Tobias Matthiesen

Allerede ved første fl øjt serverer Wayne Rooneys nye bog ”Mine 10 år i Premier League” en stærk og medrivende beskri-velse af følelsen af at score mål i et me-sterskabsafgørende derby mod City på Old Trafford. At være på banen er ifølge Rooney som at være under vand - man kan høre råb og plasken, men det hele er uklart. At score er, at komme op og få luft og pludselig høre alle stemmerne og se fansene gå amok. Bogen er igennem sine 284 hurtigt læste sider velskrevet, og omend der med garanti står en ghostwri-ter bag, efterlader den et overraskende intelligent og sympatisk indryk af den rødhårede tidligere ungdomsbokser.

Rooney tager os igennem hans første 10 år i Premier League med tilbageblik på både euforiske opture og dybe nedture, som ifølge ”Wazza” indtræffer hver gang han ender som taber. Fra han som 16-årig

bliver solgt fra Everton FC til Man U, scorer hattrick i sin debut mod Fenerbache, og til han er med til at vinde fl ere titler hjem til United. Særligt forholdet til The Mana-ger bliver beskrevet tæt, og det giver nogle læseværdige oplevelser. Bogen fremstår alligevel en smule (for) pæn. I modsætning til mange andre selvbio-grafi er åbnes der ikke op for kontrover-ser, og ingen bliver trådt over tæerne. Biografi en er utvivlsomt obligatorisk pen-sum for United-fans, mens den for alle os andre fodboldinteresserede mere er frivillig supplerende læsning (også for dem, som i lighed med undertegnede har alt andet end sympati for United). Der mangler dog mere kant, før Rooneys seneste litterære skud går direkte i mål.

Følelsen af at score et mål for Manchester United er ubeskri-velig stor, den er egoistisk og

fuldstændig vild. Hvis jeg kun-ne hælde følelsen på fl asker, kunne jeg lave den bedste

energidrik nogensinde

» »

KONTRAMAGAZINE BOGANMELDELSE BOGANMELDELSE KONTRAMAGAZINE

BOGANMELDELSE

FØLG OS PÅ TWITTER

Vi tweeter om fodbold og vi tweeter med dig

Vi bruger din feedback til at gøre magasinet endnu bedre

Kom og følg os!

TWITTER.COM/KONTRAMAGAZINE

Ole Gisselbæk, som flere gange

har bidraget med illustrationer til

Kontra!

Dette er Kontras kærlighedsside. Her vil være en speciel tak til den eller de, der har bidraget med noget særligt til denne måneds magasin. Alle læsere har en fast plads i redaktionens hjerter, men oppe i hjertet er der dog en ekstra tak til én eller nogle.

Documents

Kontra Magazine - NO7 - FEBRUAR