KORT OG GODT OM TERMORUDER - bo•glas · KORT OG GODT OM TERMORUDER · SIDE 2 Udarbejdet af Glasindustrien · September 2010 ... gang ikke var moden til denne unikke nyskabelse

KORT OG GODTOM TERMORUDERUdarbejdet af Glasindustrien · September 2010

INFO

RM

ATIO

N

KORT OG GODT OM TERMORUDER · SIDE 2

Udarbejdet af Glasindustrien · September 2010

IndholdsfortegnelseTermorudens historie ........................................................................................................ 3

Termoruders talrige muligheder ....................................................................................... 4

Energiglas ........................................................................................................................ 5

Energimærkningsordningen.............................................................................................. 5

Solafskærmende termoruder ............................................................................................ 6

Sikkerheds – og sikringsruder ........................................................................................... 6

Støjdæmpende termoruder.............................................................................................. 7

Brandbeskyttende termoruder ......................................................................................... 8

Buede termoruder ............................................................................................................ 8

Cylinderbøjede termoruder .............................................................................................. 8

Blytermoruder ................................................................................................................... 8

Termoruder med translucent glas..................................................................................... 9

Termoruder i brystninger .................................................................................................. 9

Termoruder i forsatsvinduer.............................................................................................. 9

Ordforklaring / Termoruder...............................................................................................10

Typiske termorudetyper ....................................................................................................11

Spørgsmål og svar ............................................................................................................12

Dug indvendigt .................................................................................................................12

Dug mellem glassene .......................................................................................................12

Dug udvendigt ..................................................................................................................12

Urenheder .........................................................................................................................12

Ridser og snavs .................................................................................................................12

Newton ringe ....................................................................................................................13

Brewster-striber .................................................................................................................13

Termiske brud....................................................................................................................13

Mekaniske- og kemiske påvirkninger................................................................................13

Brud forårsaget af bevægelser i bygningen ....................................................................14

Brud forårsaget af varmestråling .....................................................................................14

Rengøring .........................................................................................................................14

Let livet for termoruder på byggepladsen .......................................................................14

Råd og vejledning om håndtering, lagring og beskyttelse

af termoruder på byggepladsen.......................................................................................15

Undgå skader efter monteringen......................................................................................16

Om Glasindustrien ............................................................................................................16

Glasindustriens garantiordning og kvalitetskontrol ..........................................................16

Glasindustriens garantimærkning .....................................................................................17

Yderligere informationer ...................................................................................................17



Termoruder

Nye muligheder med nye glasDenne information giver en oversigt over termoru-ders mange egenskaber og funktioner.Informationen besvarer også en række af despørgs mål om glas og termoruder i klimaskærmen,der stilles i det daglige.

Termorudens historie

Allerede i 1865 blev der i USA taget patent på ver-dens første termorude. Men opfinderen var så langtforud for sin tid, at teknologien i byggeriet den -gang ikke var moden til denne unikke nyskabelse.Først omkring 80 år senere, i 1930-erne blev der iTyskland for alvor taget fat på at videreudvikle for-skellige former for termoruder.Filosofien bag termoruden var ønsket om at findefrem til en dugfri rude. Det har i koldere egne altidværet problematisk at holde duggen fra rudens ind-vendige side med de store temperaturforskelleinde og ude. At to lag glas så også viste sig at iso-lere bedre end et enkelt lag glas, var kun et ekstraplus.

To lag glas var dog ikke et ukendt fænomen, oglangt op i vores tid er der brugt koblede rammer,og endnu den dag i dag findes der stadig forsats -ruder i mange ejendomme.

Den form for termorude, der bruges i dag, blevførst udviklet i 1960-erne. Den består af to glasmed et afstandsprofil af aluminium. Den mindermeget om termoruden, der blev opfundet 100 årtidligere i USA.Siden da har udviklingen taget fart. Termoruder fin-des i dag med talrige funktioner, og det kan derforvære vanskeligt at danne sig et overblik over, hvil-ken rude, der er optimal til forskellige formål. Mender er penge at spare, hvis man allerede i projek-teringsfasen vælger termoruden med de ønskedefunktioner.

Planglas

Fremstilling og egenskaberAllerede under fremstillingen af glas tilføjes en delaf termorudernes egenskaber. Termorudernes halvfabrikata er således de forskelli-ge typer planglas.

Glas er et rent naturprodukt. Råmaterialerne ersand, soda og kalk. Desuden tilsættes små mæng-der jern, magnesium, aluminium og andre stoffer,der medvirker til at give glasset en eneståendeholdbarhed.

FloatglasfremstillingNæsten alt planglas i dag er floatglas. Det fremstil-les ved, at den smeltede glasmasse flyder på et tin-bad, hvor massen afkøles. Her får glasset enensartet tykkelse og en helt plan overflade.Afkølingen fortsætter i en lang “kølekanal” undernøje kontrollerede forhold, så der ikke opstår uøn-skede spændinger i glasset. Glasset skæres herefteri passende størrelser og sendes til termorudefabri-kanterne.Glasset er født med forskellige egenskaber,afhængig af produktionsmetode. Yderligere funk-tioner kan tilføjes ved efterbehandling til nye glas-typer.

Tilbage til indholdsfortegnelsen



Termorudens talrige muligheder

Funktionsglas Glas i termoruder grupperes normalt efter den ellerde funktioner, som det er udviklet til at opfylde. Enløsning på et givet sæt funktioner kræver ofte enkombination af glastyper, der opfylder forskelligefunktioner. Det kan f.eks. være en energirude, derogså skal opfylde krav til lydisolering, sikkerhed,sikring og andre funktioner.

Termorudens opbygningPrincipperne for termoruder er enkle, men der kræ-ves stor omhu og kvalitetskontrol i fremstillingspro-cessen.

Termoruden består af 2 eller flere lag glas adskilt afmellemrum. Glassene limes på et afstandsprofilsom typisk er mellem 14 og 18 mm bredt, men kanhave andre bredder. Afstandsprofilet kan bestå afaluminium, stål eller kompositmateriale. I daganvendes også mindre varmeledende afstandsprofi-ler, også kaldet “varm kant”.Afstandsprofilet indeholder et fugtabsorberendemateriale, der opsuger den fugt der bliver indeslut-tet i rudens hulrum under fremstillingen.Tidligere var den gammeldags 4-12-4 termorude (4 mm glas -12 mm luft - 4 mm glas) en god klima-skærm. De lyddæmpende egenskaber var tilfreds-stillende og lysgennemgangen var god.

Disse egenskaber er nu væsentlig forbedret ved atkombinere forskellige nye glastyper, der opfylderforskellige funktioner.Fremtiden bevæger sig mod 3-lags termoruder.

GasfyldningVarmetabet igennem termoruden reduceres, ved aterstatte den atmosfæriske luft mellem glaslagenemed gasarterne argon eller krypton. Dette reduce-

rer ikke varmetabet så meget i en gammeldags ter-morude med floatglas, men i energiruder, der eropbygget med energiglas, resulterer gasfyldningeni en væsentlig forbedring af isoleringsevnen.Argon og krypton har større massefylde endalmindelig luft. Konvektionen, det vil sige luftcirku-lationen i hulrummet, bliver derved nedsat, så rum-varmen overføres langsommere fra det inderstevarme glas til det yderste koldere glas.Gassen er usynlig og hindrer ikke lysgennemgang-en. De gastyper der i dag bruges i termoruder erugiftige og skader ikke miljøet.

Energiruden er nu standardrudenEn energirude er en gasfyldttermorude, hvor det ene afglassene er ”energiglas”.

Dette giver god økonomi ogrumkomfort.




EnergiglasSolen udstråler kortbølget energi og synligt lys,mens rumvarme og varme fra radiatorer og men-neskets krop udstråler langbølget energi. Energiglas har på den ene overflade en ”lavemis-sions” belægning, der som almindeligt glas ladersolens lys og energi passere igennem ruden ind irummet, som hermed får tilført “gratis” energi. Samtidig reflekterer lavemissionsglasset den lang-bølgede rumvarme tilbage i rummet. En energirudevendt mod solen lader mere energi slippe ind irummet, end den lader passere ud. Lavemissionsbelægningen er et ganske tyndt metallag. Deranvendes to forskellige belægningsmetoder: Hard -coating, der påføres under fremstillingen, når glas-set er flydende, mens softcoating, påføres ved enefterbehandling af glasset. Softcoating giver oftestglasset en bedre emissionseffekt end hardcoatedglas, men er sårbart overfor fysisk påvirkning.Hardcoated glas er ridsefast og derfor egnet tilbrug i forsatsrammer.

Emissionseffekten er kun effektiv, når belægningener helt ren og tør. Belægningen skal derfor altidvende mod hulrummet i termoruden.Belægningerne er næsten usynlige, med en megetsvag farvenuance som varierer, afhængig af type ogproducent.

Sammenlignet med gammeldags termoruder redu-cerer energiruder varmetabet til tæt på en tredjedel.Det er m.h.t. varmeisolering ligegyldigt, hvilken afglassene, der vender ind mod rummet.I de fleste typer energiruder kan man kontrollere

om den usynlige belægning er til stede, ved atholde et lys eller en tændt lighter op foran termo-ruden. Lyset/flammen spejles i hver af de fireglasoverflader. Fra den belagte glasoverflade, harspejlingen en anden farve, ofte rødlig eller blågrå.Rumkomforten med en energirude er mærkbartbedre. Glasoverfladen mod rummet er væsentligtvarmere og derfor bliver oplevelsen af “kuldestrå-ling” og kuldenedfald fra ruden mindre. Med enenergirude får man således ingen “kold skulder”og er ikke længere afhængig af en radiator undervinduet.

EnergimærkningsordningenI efteråret 2000 blev der etableret en frivillig ord-ning for energimærkning af termoruder, som doku-menterer oplysninger om U-værdi, lystransmittansog solenergitransmittans (U/LT/g).

På grundlag af disse oplysninger er der indført A, Bog C energiklasser for energiruder baseret på EU’sA-G skala, som svarer til de mærker, som vi kenderfra andre produkter.

Kun energiruder som yder et positivt energitilskudkan energimærkes. Energimærkningsordningen forruder bliver revideret i takt med produktudvikling-en. En A-mærket rude er således altid den mestenergieffektive rude på markedet i forbindelse medrenovering.




Solafskærmende termoruder

De nye solafskærmende energiglas er belagte glasmed egenskaber både som solafskærmende glas ogenergiglas i et, nu også i klare glastyper.Solafskærmende termoruder kan holde op til 85procent af solenergien ude og det termiske indekli-ma bliver herved lettere at styre året rundt.

Halvdelen af solstrålingen findes i det synlige områ-de. Man kan derfor ikke fjerne uønsket solenergiuden at ændre på lysets sammensætning, og der-med farve gennem glasset.

Solafskærmende glas er enten gennemfarvede ellerbelagte, der absorberer og reflekterer en stor del afsolstrålingen.De nyeste solafskærmende glastyper er stort set far-veneutrale og tillader en stor del af det synlige lysat komme igennem ruden.Da en væsentlig del af solenergien absorberes iglasset, skal det solafskærmende glas altid placeresyderst i en termorude, for at bortlede den absorbe-rede solenergi bedst muligt.

Som et alternativ til solafskærmende glas kan derindbygges persienner imellem glaslagene, men altidmed lavemissionsbelægningen bag persiennen,disse giver mulighed for kontrolleret sol -afskærmning.

Sikkerheds- og sikringsruder

Der findes et varieret udbud af termoruder på mar-kedet, som yder personsikkerhed og sikring.

Brug af sikkerheds- og sikringsglas ændrer ikkerudernes energimæssige egenskaber.Alle termoruder med sikkerheds- og sikringsglas kanogså opfylde funktioner som energiruder, sol -afskærmende ruder og støjdæmpende ruder.

Hærdet glas er udført iht. DS/EN 12150. Hærdet glas fremstilles ved at opvarme tilskåret og bearbejdet floatglas til over 600°C og efterføl-gende chokafkøle glasset, hvorved der skabes en”forspænding” i glasset.

Hærdet glas har en væsentlig større brudstyrke endfloatglas i samme tykkelse, men er ikke mere ridse-fast end almindeligt glas. Brudmønstret for hærdetglas er specielt, idet hærdet glas granulerer i mangesmå og ufarlige brudstykker ved brud, hvorfor

Sikkerhedsglas: HærdetPersonsikkerhed Lamineret (float+float)

Lamineret (hærdet+hærdet)

Sikringsglas: Lamineret (float+float)Hærværk, indbrud, skud Lamineret (hærdet+hærdet)




hærdet glas kan klassificeres som personsikkerheds-glas iht. DS/EN 12600. Hærdet glas kan ikke tilskæres eller bearbejdesefter, at hærdeprocessen er gennemført.

Glas kan indeholde mikroskopiske forbrændingsres-ter fra smelteprocessen, som efter hærdning kanforårsage spontane sprængninger. For at eliminereog derved sikre sig imod disse spontane spræng-ninger kan det hærdede glas gennemgå en “heatsoak” test, dvs. en genopvarmning, som udløsernæsten alle fejl i glasset.

Lamineret glas er udført iht. DS/EN 14449 ogbestår af to eller flere lag glas, som er lagt sammenmed mellemlag af PVB-folie.

De enkelte glas og folielag kan have varierendetykkelser afhængigt af kravene til den færdige glas-konstruktion, ligesom de enkelte glaslag kan værefloatglas eller hærdet glas.

Der anvendes forskellige glastyper og -tykkelserafhængigt af de aktuelle belastninger samt funk-tionskrav vedrørende isoleringsevne, solafskærm-ning og farve m.v.

Lamineret glas er svagere end floatglas i sammetykkelse. Lamineret glas er personsikkerhedsglasiht. DS/EN 12600, idet PVB-folien holder sammenpå bruddelene ved eventuel brud i glasset.Til sikringsglas anvendes typisk flere lag glas samtflere lag folie.

Lamineret glas kan anvendes som et enkeltlags glasi konstruktioner med sikringsglas, eller indbygges ien sikringstermorude.

Brudmønstre

hærdet lamineret (float +float)

Støjdæmpende termoruder

Støj er et miljøproblem og i Danmark er mangeboliger udsat for så voldsom støjpåvirkning, atindemiljøet må betegnes som utilfredsstillende.

En termorude reducerer støj, men ikke nødvendig-vis tilfredsstillende og der er derfor specielle termo-ruder med forbedrede støjreducerende egenskaber.

Det grundlæggende princip i støjdæmpende ter-moruder er, udover glasmassen, rudens asymme-triske opbygning. F.eks. vil 6 og 4 mm glas opbyg-get med et 15 mm mellemrum resultere i en bedrestøjdæmpning end 4 og 4 mm.

Den asymmetriske forskel øger støjdæmpningen fraca. 31 dB til ca. 35 dB.

En reduktion af lyden med 10 dB vil blive opfattetaf det menneskelige øre som en halvering af deneksterne støj.

Hvis mellemrummet mellem glaslagene i termoru-den øges, vil støjen blive reduceret yderligere. Erdet ikke tilstrækkeligt, kan en yderligere støj -reduktion opnås, når det ene glaslag i termorudenændres til lamineret glas, eller endnu bedre til lamineret glas med lydfolie.




Brandbeskyttende termoruder

Normalt benyttes brandbeskyttende glas primært iindvendige glaskonstruktioner, og i enkelte tilfældei klimaskærmen, hvor det brandbeskyttende glasindgår som en del af termoruden.

Brandbeskyttende glas kan i en termorude, indbyg-get i karm og rammekonstruktion, (og dette uansetom det er en udvendig eller indvendig bygnings-del), som en samlet bygningsdel give en brand-modstandsevne beskrevet ud fra følgende yde -evner:

• E Integritet

• I Isolation

• W Stråling

Brandmodstandsevne udtrykkes i Danmark i minut-tal, typisk 30 og 60 minutter, i sjældne tilfælde 90eller 120 minutter.

Brandbeskyttende glas som indbygges i termoru-der, klassificeres for det individuelle glas som:

• Trådglas som E 30 og E 60

• Specialhærdet glas som E 30 og E 60

• Glas med mellemlag af vandglas eller gel, somEW 30, EI 30, EW 60 og EI 60. evt. EI 120

Brandbeskyttende glas i termoruder kan kombine-res med andre glastyper, f.eks. energiglas og solaf-skærmende glas

Godkendte konstruktioner der kan anvendes lovligt er:Samlede konstruktioner der er prøvet, dvs.karm/ramme, tætningsmaterialer glas og medføl-gende klassifikationsrapport.

Buede termoruder

Der findes også termoruder med indbygget nostal-gi. Buede termoruder efterligner de gamle rudety-per med ujævn overflade, der forvrænger gennem-synet udefra pga. ujævn spejling. Buede termoru-der er specielt kendt fra sprossede bondehusvindu-er. Det buede glaslag vender altid udad.

Det buede glas formes ved at placeres glasset påen jernramme og opvarme det til det bliver blødtog tyngdekraften bevirker, at det bløde glas buernedad.

Cylinderbøjede termoruder

I moderne arkitektur anvendes også cylinderbøjedetermoruder, hvor glassene er bøjet parallelt.Termoruderne produceres i normale rudeformater fraradier på ca. 300 mm med almindeligt glas, lamine-rede glas, solafskærmende glas og energiglas.

Blytermoruder

Nostalgiens charme findes også i blytermoruder,der er en efterligning af gamle dages rudetyper.Blyruder kendes ikke mindst fra kirker.

Blytermoruder fremstilles som rent håndarbejde ogkun efter mål. Det antikke glas er oftest fremstilletefter de gamle middelaldermetoder. De små glas-stykker, der monteres til en større glasplade vedhjælp af blybånd, findes enten som klart glas eller iforskellige farver.

Blyruden er i sig selv utæt, men placeres godtbeskyttet imellem de to lag glas i termoruden.




Termoruder med translucent glas

Almindeligt glas er transparent dvs. gennemsigtigt.Translucent glas er ikke gennemsigtigt, men tilladerstadig gennemgang af lys.

Alle disse typer af glas kan indbygges i termoruder.

Ornamentglasfremstilles med prægevalser i forskellige mønstre.Ornamentglas vælges enten for at give en dekora-tiv virkning eller gøre ruden uigennemsigtig.Overfladestrukturen i ornamentglas nedsætter glas-sets styrke. Derfor bør glasset ikke anvendes somdet udvendige glaslag i termoruder, som udsættesfor stærke temperaturpåvirkninger. Til det bruganbefales mere velegnede glastyper, som f.eks.hærdet glas.

Sandblæst glashar en jævn mat overflade, som er svær at rengøreog anbefales derfor indbygget i en termorude.

Ætset glaser et alternativ til sandblæst glas.

Matlamineret glasbestår af floatglas som lamineres sammen med enmat folie som gør glasset translucent med sand-blæst udseende og velegnet til glas i tag hvor derønskes såvel sikkerhed som diffust lys og afskærm-ning af UV-stråling.

Silketrykt glas (serigrafi)

er som emalje facadeglas et malet glas, hvor farvenindbrændes som en emalje under hærdeprocessen.Kan også udføres med mønstre f.eks. i termorudermed en solafskærmende funktion.

Udover traditionelt silketryk findes nu en teknologi,hvorved man overfører dekor til glas fra digitalefiler. Generelt giver de nye metoder en større frihedmed flere farver og motiver. Teknik og resultat erafhængigt af den printer man anvender, men i prin-cippet kan man trykke det motiv man ønsker. Foreksempel kan man anvende keramisk blæk sombrændes ind i glasset. Man kan også trykke påPVB-folien, som så bliver beskyttet inde i det lami-nerede glas.

Termoruder i brystninger

Det udvendige glas er oftest som det yderste glas ivinduerne i samme facade. Det inderste glas er etuigennemsigtigt facadeglas, oftest som emalje faca-deglas. Begge glas er hærdet og i mindst 6 mm tykkelse.

Termoruder i forsatsvinduer

Gamle bevaringsværdige vinduer kan moderniseresog efterisoleres (varme og støj) med indvendigmontage af:

1) traditionelt forsatsvindue hængslet på en forsats-ramme

2) et koblet forsatsvindue, som monteres på denbevægelige vinduesramme

3) et skyde forsatsvindue, hvor man skubber forsats-rammerne til siden.

I alle disse løsninger kan der bruges termoruder.

Translucente glas: -Ornament-/råglas-Sandblæst glas -Ætset glas -Matlamineret glas -Silketrykt glas (serigrafi)

Det er ikke nok, at glasset isoleret set opfyl-der kravene relateret til en given funktion.Hele bygningsdelen med glas, tætningskom-ponenter, karm, ramme og montering, skalsamlet opfylde kravene til den krævede funk-tion. Gælder især for varmeisolering, brand-sikring, støjdæmpning og sikring.




Ordforklaring til skema på side 11

U-værdierNår der er koldere ude end inde så vil der gennem et vindue ske et varmetab. Størrelsen af dette afhæng-er af vinduets U-værdi. Jo større U-værdi, jo større varmetab. Det skal bemærkes, at varmetabet gennemen rude ikke er det samme, som gennem det vindue den sidder i. Typisk isolerer ruden bedre endramme/karm konstruktionen. Enheden for U-værdier er W/m2K.

LT-værdierDet dagslys som kommer gennem en rude angives som en LT-værdi (LysTransmittans). Jo højere værdi, jomere dagslys kommer der igennem termoruden. LT-værdien angiver ikke noget omkring farven af lyseteller om farven af lyset er ændret gennem glasset. LT-værdier angives i procent.

g-værdierDen mængde solvarme som passerer gennem en rude angives med en g-værdi. Høje g-værdier giverstore varmetilskud fra solen, mens lave g-værdier reducerer solens varmebelastning. Ruder med høj g-værdi anvendes typisk i boliger, mens ruder med lave g-værdier (solafskærmende ruder) mest er anvendt ierhvervsbyggeri. g-værdier angives i procent.

Termoruder skal beskrives udefra og målangives med breddex højde (b x h). Overfladerne på en termorude skal således oplistes fra denudvendige side.

Se figur 1

Produktkode angives som glastykkelserneog mellemrum i mm

%

%

Figur 1




Typiske termorudetyper

Rudetype Energimærkning U-værdi (Argon) LT sollys %W/m²K g-værdi %

Produktkode U LT g

3 2 1 25 50 75 100

Gammeldags termorudeFloatglas + floatglas

4-12-4 2,9 81 76

Energiruder Floatglas + *energiglas

4-15-*4 1,1 80 63

4-15-4-15-*4 0,9 72 564*-15-4-15-*4 0,6 71 50

Solafskærmende termoruderSolafskærmende glas, gennemfarvet + *energiglas

6 grå-15-*4 1,1 38 366 bronze-15-*4 1,1 44 386 grøn-15-*4 1,1 65 39

Solafskærmende termoruderSolafskærmende glas (*belagt inkl.energibelægning) + floatglas

6* klar-15-4 1,1 68 416* neutral-15-4 1,1 50 27

6*klar-15-4-15-*4 0,6 61 366*neutral-15-4-15-*4 0,6 45 24

Energirude i forsatsramme (1+2)Floatglas + forsats + (floatglas + *energiglas)

4+40+4-15-*4 0,9 72 56U-værdi med anden profilafstand i termorude: 12 mm: U=1,0 / 9 mm: U=1,2

Eksempler på forskellige egenskaber der viser variationerne for forskellige typiske termorudetyper. * Energibelægning.




Spørgsmål og svar

Der opstår i det daglige mange spørgsmål om ter -moruders funktioner som vi her har givet nogle korte svar på.

Dug indvendigt

Det kan forekomme, attermoruder dugger påden side, der venderind mod rummet.Dette kan skyldes forhøj luftfugtighed elleren dårlig isolerenderude. Drejer det sig omet uopvarmet rum, bør det opvarmes, til duggenforsvinder.

Energiruder giver en højere indvendig overflade -temperatur og minimerer dermed dugdannelse.

Fugt skader både helbredet og huset, hvor der kanudvikles råd og svamp. Derfor er det et godt råd,når ruderne dugger: LUFT UD ...- kortvarigt, kraftigt og ofte (dagligt) så væggeneikke når at køle af. På den måde sikres et sundereindeklima til gavn for både beboere og hele byg-ningen - og dugproblemet på termoruderne løsessamtidigt.

Dug mellem glassene

Opstår duggen derimod mellem glassene i en ter-morude som en grålig film (oftest på den øverstetredjedel), er termoruden ”punkteret” og skal udskiftes. Ikke fordi isoleringsværdien forringes,

men fordi udsynet forstyrres.Punkterede/utætte termoruder er omfattet af”Glasindustriens Garantisikring”.

Dug udvendigt

Energiruder har på grund af deres gode isole-ringsevne en lavere temperatur på det udvendigeglas. Det betyder, at denne rudetype ved særligevejrforhold kan dugge på ydersiden.

Urenheder

Glas er et naturprodukt,bestående af bl.a. sand,soda og kalk. Selv områmaterialerne rensesmeget omhyggeligt, kandet ikke undgås, at der ienkelte tilfælde vil kunneforekomme små urenhe-der og ridser i glasset.

Ridser og snavs

En færdig termorude erresultatet af en omfat-tende industriel proces,der udføres med megetstor omhu. Alligevel kandet - trods påpasselig-heden ske, at der i pro-duktionen opstår småridser i glasset eller at der sidder smudspartikler påden indvendige side af termo ruden.

Reklamationer over uren heder og ridser vurderes afen fagmand, ud fra den til enhver tid gældendeudgave af Glasindustriens ”Termoruders VisuelleKvalitet”.




Newton-ringe

Newton-ringe er en spe-ciel farveeffekt, der kanforekomme i termoruder,der er fremstillet af float-glas. De viser sig somregnbuefarvede ringe.Årsagen er, at termoru-den er leveret med såstort et undertryk, at deto indvendige glasflader rører eller næsten rørerhinanden.Forekomsten af Newton-ringe er et reklamationsbe-rettiget fænomen. Der kan dog foretages en justering, idet termoru-den kan trykudlignes. Dette skal dog udføres affabrikanten eller af et firma, udpeget af fabrikanten.Rudens holdbarhed forringes ikke ved justeringen,og den vil fortsat være omfattet af ”GlasindustriensGarantisikring”

Brewster-striber

Brewster-striber viser sig som uregelmæssige, regn-buefarvede aftegninger. De er vanskelige at få øjepå og ses i almindelighed kun i refleksion. Det erkarakteristisk, at striberne„vandrer”, når der tryk-kes let på ruden.Fænomenet forekommeri ruder, fremstillet affloat glas og skyldes glas-sets store planhed.Ujævnhederne er så små,at de ligger nede isamme størrelsesorden som lysets bølgelængde(0,00038 - 0,00078 mm) og vil forårsage, at dagsly-set “spaltes” i spektralfarverne blå, rød og grøn.Forekomsten af Brewster-striber er ikke reklama-tionsberettiget, da de normalt ikke forstyrrer udsy-net gennem termoruden.

Termiske brud

Ved karm-/ramme konstruktioner og montering aftermoruder er der taget hensyn til, at glasset“arbejder” som en naturlig følge af temperatur-svingninger.Hvis termorudenudsættes for uensarte-de varmepåvirkninger,kan der opstå termiskespændinger i glasset.Det kan f.eks. være til-fældet, hvis rudenudsættes for slagskyg-ger, eller der klæbes (specielt mørkfarvede) strea-mers, plakater eller skilte på ruden, eller hvis rudenmales helt eller delvis, eller hvis der:

- påklæbes plastfilm/solfiltre- indbygges persienner

Dele af termoruden kan under disse forhold absorbe-re så megen solenergi, at spændinger får glasset tilat revne i et meget karakteristisk brud. Det sammekan ske, hvis der placeres varmereflekterende materi-aler tæt op ad ruden, eller udluftning forhindres, dadette kan medføre uens opvarmning af ruden.Termoruder med solafskærmende belægning ellergennemfarvet glas, kan under bestemte forholdblive påvirket af så store temperaturforskelle, at detforårsager termiske brud. Ved sådanne konstruktioner bør der anvendes hær-det glas i termoruden.Skader, der er opstået på grund af disse forhold, erikke omfattet af Glasindustriens Garantisikring.

Mekaniske og kemiske påvirkninger

Alle former for efterbear-bejdning: Slibning, sand-blæsning eller påmaling afmotiver, navneskilte ellerlignende svækker glassetsoverflade.




Dette kan medføre brud af glasset, og sådanne ska-der er ikke reklamationsberettigede.Hvis der ønskes påført motiver eller lignende påtermorudens overflade, skal arbejdet udføres i samarbejde med termorudeproducenten.Rudens kantforsegling kan beskadiges af kemiskefaktorer eller påvirkninger. Fugemassen må ikkeukritisk komme i kontakt med termorudens kant -forsegling. Man bør derfor være særlig opmærksompå forholdene omkring montage f.eks. i svømme-haller, kemiske industrier el. lign.

Brud forårsaget af bevægelser i bygningen

Ændringer i byg-ningskonstruktio-nen som følge afbevægelser i fundamentet eller iselve bygningskon-struktionen kanbelaste termorudenog forsage brud. Disse brud er ikke dækket undergarantien.

Brud forårsaget af varmestråling

Termoruder skalplaceres minimum30 cm fra varmeov-ne, havegrill ogpejse som afgiverstrålevarme. I allesådanne tilfældeanbefales det at bruge hærdet glas i termoruden.

Rengøring

Den første rengøring efter byggeriets afslutningskal altid udføres med rigelige mængder vand forat undgå ridser, forårsaget af f.eks. støv, sand ogmørtel.

Den normale vindues-pudsning udføres nem-mest med klud ellerbørste og gummiskra-ber. Vask af med koldtvand tilsat en teskefuldsalmiakspiritus eller lig-nende pr. liter vand ogtræk af med gummis-kraber eller en tør klud.

Den udvendige afvaskning bør også omfatte karmog ramme.Hvis forholdene under den normale vinduespuds-ning ikke tillader, at der spildes vand, eller hvisglasfladerne er meget små, kan glasset rengøresmed et almindeligt vinduespolermiddel, mens karmog ramme aftørres med en klud, opvredet i vandtilsat rengøringsmiddel.

Rudemærkater på nye ruder fjernes ved at opblødedem i vand. Rester fra rudemærkater eller andremærker fjernes eventuelt med nænsom anvendelseaf “Keramikrens”.

Let livet for termoruder på byggepladsen

Som mange andre produkter skal termorudertransporteres, opbevares og monteres rigtigt,for at de kan opfylde forventningerne til funk-tion og levetid. Det er derfor vigtigt, at defølgende råd efterleves. Mange fejl kan spo-res tilbage til forkert opbevaring, håndteringeller mangelfuld beskyttelse af termoruderneunder byggeprocessen.




Glasset skal kontrolleres ved modtagelse for synligefejl og mangler som fx brækage og kantskader. Evt.skader skal meddeles transportøren eller alternativtglasleverandøren straks herefter.

Glasset skal opbevares på et sikkert sted og ståoprejst (lidt på skrå, ca. 7°) på et tørt, understøttet,plant og stabilt underlag.Der må ikke stilles flere ruder/glas uden på hinan-den, end der kan stå på et stel svarende til det somglasset blev leveret på.

Termoruder bør ikke opbevares på byggepladsenlængere end nødvendigt inden montagen.

Håndtering/flytning af glas bør minimeres, da detøger risiko for skader.

Glassene skal beskyttes mod sol og regn og skalderfor som minimum overdækkes med en farvetpresenning, også selvom glassene måtte være leve-ret med hvid el. klart plastomslag.

Termoruders kantforsegling må ikke udsættes forunødvendigt sollys. Efter montage skal kantforseg-lingen afdækkes med lister eller lignende.

Glasindustriens monteringsanvis-ning skal følges

Glasindustriens ”Monteringsanvisning” er grundigog detaljeret, enkel at arbejde efter, og den ergrundlaget for ”Glasindustriens Garantisikring”.Montagesystemer der ikke følger principperne i”Monteringsanvisningen” kan søge om”Monteringsgodkendelse” i henhold til”Glasindustriens Garantisikring”




Undgå skader efter monteringen

Termoruderne skal renholdes for snavs under helebyggeperioden. F.eks. skal mørtelrester altid fjernesaf ruderne straks – ikke tørres af, men skylles medmasser af vand. Gnid aldrig. Den fine kvarts i mør-telen ridser glasset.

Termoruder i betonbyggeri får ofte striber fra ned-løb, idet betonelementer udskiller silikater. I bygge-perioden og i det første år efter færdiggørelsen,skal disse striber jævnligt skylles af termoruderne.

Gnister fra vinkelslibere og andet værktøj må ikkeramme ruderne. Slibespånerne brænder sig let fasti glasset, og det ses.

Salgsskilte kan efterlade rester, ridse eller klæbe sighelt fast. Store, mørke skilte kan samle varme, ogdermed forsage termiske spændinger.

Etiketter fjernes forsigtigt med vand eller sprit ellereventuelt ved nænsom brug af keramikrens.

Om Glasindustrien

Glasindustrien repræsenterer langt den størstedel af de danske og europæiske termorudepro-ducenter der leverer til det danske marked.

Glasindustriens sekretariats vigtigste opgave er atyde service og informere arkitekter, projekterendevirksomheder og håndværkere om glas.Nye forskningsresultater og nye konstruktionsmulig-heder i termoruder og glas dukker konstant op, ogGlasindustrien sørger for at indsamle, koordinereog videregive informationerne, fra både indland ogudland.For at byggesektoren kan få adgang til den nyesteviden med hensyn til optimale løsninger omkringtermoruder og glasløsninger, kan Glasindustrienendvidere formidle kontakten mellem byggerietsvirksomheder og de relevante institutioner.Spørgsmål omkring praktiske problemer, specieltomkring montering af termoruder kan hurtigtbesvares ved en telefonisk henvendelse tilGlasindustrien.

Glasindustriens garantisikring ogkvalitetskontrol

Termoruder produceret af Glasindustriens medlem-mer er omfattet af en garantiordning, der i 5 år sik-rer forbrugerne, at de leverede termoruder er fri fordug mellem glaslagene. I tilfælde af producentenskonkurs før garantiperiodens udløb overtager




”Glasindustrien Garantisikring” garantienog sørger for levering og udskiftning aferstatningsruder.Glasindustriens Garantisikring er opbyggetsom en Garantifond, placeret hos DanskIndustri.For at blive medlem af Glasindustrien ogdermed Glasindustriens Garantisikring skaltermorudefabrikken have certificeringsli-cens. Det vil sige, at virksomheden skalproducere, forædle eller levere efter de tilenhver tid gældende danske eller europæ-iske produktstandarder. En termorudepro-ducerende virksomhed skal være underlagten anerkendt, uvildig tredjeparts produkt-certificeringsordning, der som minimum ogi henhold til gældende produktstandarderomfatter overvågning af virksomhedenskvalitetsstyring og udtagning af emner tilprøvning på akkrediteret laboratorium.

Glasindustriens garanti-mærkning

Alle termoruder, der er fremstillet afGlasindustriens medlemsvirksomheder er iafstandsprofilet præget med GS garanti-mærket.

F.eks.GS XX 0110

XX er nummeret, der identificerer GS-med-lemmet. De fire cifre viser fabrikationsmå-ned og år.

Udover dette er afstandsprofilet også mær-ket med producentens licensnummer ogden relevante produkt standard.

Profilmærkningen kan yderligere giveoplysninger om anvendte glastyper ogenergimærkningsordningens energiklasse.

Termorudelicens- og Energimærknings-ordningen er frivillige ordninger åbne foralle producenter af termoruder.Termoruder som bærer mærkerne fordisse ordninger er derfor ikke nødven-digvis dækket af Glasindustriens garanti.

Kun GS-mærkede termoruder er omfat-tet Glasindustriens Garantisikring.Mærket må kun anvendes af Glasindu -striens medlemmer.

Medlemsliste findes på www.glasindustrien.org

Yderligere informationer

Glasindustrien udgiver løbende nye publi-kationer og revidere eksisterende efterbehov. Alle publikationer kan downloadesfra denne hjemmeside.

Glasindustriens elektroniske nyhedsbrevinformere løbende om opdateringer tilhjemmesiden og publikationerne.

For omfattende informationer om glas besøg: www.glasindustrien.orgNaverland 2 · DK-2600 Glostrup · Tlf: 43466323 · mail: [email protected]


Documents

KORT OG GODT OM TERMORUDER - bo•glas · KORT OG GODT OM TERMORUDER · SIDE 2 Udarbejdet af Glasindustrien · September 2010 ... gang ikke var moden til denne unikke nyskabelse