Kortlægning af implementering af Fagets videnskabsteori¦gning... · 2020-01-29 · Kortlægning af implementering af Fagets videnskabsteori Danmarks Evalueringsinstitut 1) 10 Overordnet

Kortlægning af implementering af Fagets videnskabsteori

Danmarks Evalueringsinstitut 3

INDHOLD

Kortlægning af implementering af

Fagets videnskabsteori

1 Hovedresultater 5

2 Indledning 7

3 Analyse og resultater 10

3.1 To tilgange til fagligt indhold dominerer 12

3.2 Fagets videnskabsteori har oftest en redskabsorienteret toning 16

3.3 Selvstændig og integreret implementering er lige udbredt 16

3.4 Implementeringen styres typisk lokalt 16

3.5 Flertallet af kursusansvarlige har tydelige kompetencer i Fagets videnskabsteori 17

3.6 Fagets videnskabsteori udgør typisk højst 10 ECTS-point 17

3.7 Selvstændig implementering indebærer typisk skriftlig prøve og bedømmelse på 7-trins-skala

18

4 Udvalgte cases 20

4.1 Biologi på Københavns Universitet 20

4.2 Biologi på Aalborg Universitet 21

4.3 HA almen erhvervsøkonomi på Copenhagen Business School 22

4.4 Historie på Syddansk Universitet 23

4.5 Humanistisk bacheloruddannelse (historie og dansk) på Roskilde Universitet 24

4.6 Jura på Københavns Universitet 26

4.7 Kemi og teknologi på Danmarks Tekniske Universitet 27

4.8 Medicin på Aarhus Universitet 28


5 Yderligere tabeller 29

6 Bilag 34



Danmarks Evalueringsinstituts (EVA’s) kortlægning af, hvordan Fagets videnskabsteori er implemente-

ret på 39 bachelorudbud inden for ti fag, har følgende hovedresultater:

Stor variation i, hvordan Fagets videnskabsteori er implementeret Overordnet set peger EVA’s deskriptive kortlægning på stor variation i, hvordan man har grebet imple-

menteringen af studieelementet Fagets videnskabsteori an, blandt de 39 kortlagte bachelorudbud.

Den store variation gælder såvel det faglige indhold af studieelementet som den måde, studieelemen-

tet er integreret i det samlede studieforløb på. Dette er i tråd med kortlægningens formål om at af-

dække og komme med eksempler på forskellige tilgange til at implementere Fagets videnskabsteori.

To tilgange til det faglige indhold af Fagets videnskabsteori dominerer EVA har identificeret fire tilgange til det faglige indhold af Fagets videnskabsteori. Det drejer sig om:

1. Grundlæggende implementering: Fagets videnskabsteori er implementeret i form af læringsmål,

som afspejler hensigten med Fagets videnskabsteori fra 2001, nemlig at give de studerende lejlig-

hed til at kvalificere deres faglige specialisering ved at se den i et større, alment perspektiv.

2. Implementering med redskabsorienteret toning: Den grundlæggende implementering er supple-

ret af læringsmål, der har fokus på at give de studerende redskaber til deres akademiske eller pro-

fessionelle virke.

3. Implementering med bredere almendannende toning: Den grundlæggende implementering er

suppleret af læringsmål, der har fokus på at give studerende et bredere fundament af almen dan-

nelse.

4. Implementering med begge toninger: Den grundlæggende implementering er suppleret af både

læringsmål med fokus på at give de studerende redskaber til deres akademiske eller professio-

nelle virke og læringsmål med fokus på at give de studerende et bredere fundament af almen dan-

nelse.

To af tilgangene er dominerende, nemlig grundlæggende implementering (10 udbud, svarende til 26

% af de kortlagte udbud) og implementering med redskabsorienteret toning (21 udbud, svarende til 54

% af de kortlagte udbud). De øvrige to tilgange, implementering med bredere almendannende toning

(4 udbud, svarende til 10 %) og implementering med begge toninger (4 udbud, svarende til 10 %), er

mindre udbredte blandt de kortlagte udbud.

På de fleste udbud har Fagets videnskabsteori en redskabsorienteret toning Mere end to tredjedele af de kortlagte udbud har implementeret Fagets videnskabsteori med en red-

skabsorienteret toning. Toningen gør sig gældende for i alt 25 udbud og kan optræde alene (21 ud-

bud) eller i kombination med den bredere almendannende toning (4 udbud). Udbredelsen af den red-

skabsorienterede toning kan formentligt forklares med, at udbuddene på denne måde arbejder med

1 Hovedresultater


Hovedresultater


at tydeliggøre over for de studerende, hvordan Fagets videnskabsteori kan anvendes i forhold til ud-

dannelsens andre faglige elementer.

Selvstændig og integreret implementering af Fagets videnskabsteori er lige udbredt Næsten lige mange af de kortlagte udbud vælger at implementere Fagets videnskabsteori som hhv. et

selvstændigt studieelement i form af kurser eller projektarbejde, hvor læringsmålene alene vedrører

Fagets videnskabsteori (19 udbud), og et integreret studieelement i form af kurser eller projektarbejde,

der rummer læringsmål ud over Fagets videnskabsteori (20 udbud).

Implementeringen af Fagets videnskabsteori styres typisk lokalt For langt de fleste kortlagte udbud er den konkrete model for implementeringen af Fagets videnskabs-

teori blevet besluttet udelukkende på uddannelsesniveau, dvs. i studienævnsregi. Dette gælder for 31

ud af de 39 kortlagte bachelorudbud. På otte udbud er styringen af studieelementet dog en anden.

Her er beslutningen om implementeringen foretaget mere centralt på uddannelsesinstitutionen, fx i

form af en kombineret styring, hvor man på fakultetsniveau delvist sætter rammer for implementerin-

gen.

Flertallet af de kursusansvarlige har tydelige kompetencer i Fagets videnskabsteori Flertallet af de kursusansvarlige og mange af underviserne på de kortlagte uddannelser har Fagets vi-

denskabsteori som en tydelig kompetence: Størstedelen har videnskabsteori inden for deres samlede

forskningsfelt, og nogle få har en uddannelsesbaggrund inden for filosofi eller lignende, men undervi-

ser uden for det humanistiske hovedområde.

Fagets videnskabsteori udgør typisk højst 10 ECTS-point Fagets videnskabsteori er på de fleste kortlagte udbud (26 udbud) implementeret i kurser, projektar-

bejde mv., som højst udgør 10 ECTS-point. For cirka to tredjedele af de udbud, hvor Fagets viden-

skabsteori udgøres af kurser, projektarbejde mv., der højst har et omfang på 10 ECTS-point, er studie-

elementet implementeret selvstændigt og således ikke koblet til andre af uddannelsens elementer.

For de udbud (13 udbud), hvor Fagets videnskabsteori er knyttet til kurser, projektarbejde mv. sva-

rende til mere end 10 ECTS-point, ser vi derimod for alle udbud, at studieelementet er integreret i form

af kobling til andre af uddannelsens elementer såsom metodelære.



Baggrund

Fagets videnskabsteori blev oprettet på baggrund af et beslutningsforslag fra år 2000 om genindførel-

sen af filosofikum i en fornyet form. Beslutningsforslaget havde bred tilslutning i Folketinget og resul-

terede i nedsættelsen af en arbejdsgruppe i regi af Rektorkollegiet, der var ledet af Hans Fink fra Aar-

hus Universitet.1 Arbejdsgruppens afrapportering2 blev grundlag for, at daværende undervisningsmini-

ster Margrethe Vestager indgik en aftale med Rektorkollegiet3 om at indføre studieelementet Fagets

videnskabsteori. Det nye studieelement skulle give de studerende lejlighed til at kvalificere deres fag-

lige specialisering ved at se den i et større, alment perspektiv. Studienævnet på den enkelte uddan-

nelse fik ansvaret for at udvikle den model for Fagets videnskabsteori, der ville være den bedst egnede

for det pågældende fags studerende. Det blev ligeledes aftalt, at Fagets videnskabsteori skulle indar-

bejdes i alle uddannelser senest fra 1. september 2004.

I dag fremgår det af § 16, stk. 3, pkt. 1, i bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved uni-

versiteterne, at fagets eller fagområdets videnskabsteori skal indgå i de konstituerende fagelementer

på bacheloruddannelserne. I tråd med de oprindelige hensigter hos Folketingets Uddannelsesudvalg

og Rektorkollegiet er der således også i dag relativt vide rammer for studieelementets konkrete ind-

hold og sammenhæng med den samlede uddannelse.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind ønsker at indføre et nyt filosofikum på universiteterne,

der bl.a. skal udgøre et fælles fundament af dannelse, have etik som en grundsten samt opdyrke flid,

fordybelse og kritisk sans.4 Ministeren nedsatte derfor i december 2017 en inspirationsgruppe om nyt

filosofikum, der bl.a. skal se på, hvordan Fagets videnskabsteori lever op til de oprindelige intentioner,

og hvordan det kan spille sammen med et nyt filosofikum. Som afsæt for dette arbejde ønskes et over-

blik over, hvordan Fagets videnskabsteori aktuelt er implementeret, og hvad det indeholder på bache-

loruddannelserne i dag.

1 Kilde: Folketingets Uddannelsesudvalgs beretning over forslag til folketingsbeslutning om indførelse af filosofikum på de lange videregå-

ende uddannelser af 30. maj 2000.

2 Statusrapport fra Rektorkollegiets ad hoc-arbejdsgruppe vedr. Filosofikum er vedlagt som bilag A.

3 Henvendelse fra undervisningsminister Margrethe Vestager til Folketingets Uddannelsesudvalg af 8. januar 2001 om aftale med Rektorkol-

legiet er vedlagt som bilag B.

4 Kilde: Kommissorium for inspirationsgruppe om nyt filosofikum på universiteterne.

2 Indledning


Indledning


Formål med kortlægningen

Formålet med denne kortlægning er at give inspirationsgruppen om nyt filosofikum et overblik over,

hvilke tilgange der i dag er til at implementere studieelementet Fagets videnskabsteori på universite-

ternes bacheloruddannelser. Hensigten med undersøgelsen er at anskueliggøre og finde eksempler på

den forventede variation i, hvordan forskellige fag, hovedområder og institutioner har grebet opgaven

med at implementere Fagets videnskabsteori an. EVA har derfor kortlagt studieelementets implemen-

tering på alle bachelorudbuddene inden for en række udvalgte fag. Den afgrænsede kortlægning har

haft fokus på følgende undersøgelsesspørgsmål:

1. Hvilket formål og indhold giver uddannelserne studieelementet Fagets videnskabsteori?

2. Hvordan integrerer uddannelserne Fagets videnskabsteori i det samlede studieforløb?

Datagrundlag og fremgangsmåde

EVA’s afgrænsede kortlægning dækker universiteters bachelorudbud inden for ti udvalgte fag, nemlig

biologi, dansk, digitalt design og interaktive teknologier, erhvervsøkonomi, fysik, historie, jura, kemi-

teknologi, medicin samt økonomi. Fagene er udvalgt, så de dækker de fire store hovedområder (hu-

maniora, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og teknik/naturvidenskab), der er spredning i ba-

chelorudbuddenes størrelse, og der er inkluderet både relativt unge fag (fx digitalt design og interak-

tive teknologier) og relativt gamle fag (fx historie). Kortlægningen dækker alle universiteters bachelor-

udbud inden for de ti fag, i alt 39 bachelorudbud5. Det kortlagte udbud udgør cirka 10 procent6 af alle

universitetsbachelorudbud og dækker omkring en tredjedel7 af alle universitetsbachelorstuderende

Kortlægningen er gennemført som et deskstudie af studieordninger, kursusbeskrivelser og uddannel-

sesbeskrivelser på institutionernes hjemmesider. EVA har endvidere foretaget en rundringning til rele-

vante kontaktpersoner på de kortlagte udbud med henblik på dels at indhente oplysninger, i det om-

fang studieordninger mv. ikke rummede alle nødvendige oplysninger, dels at få bekræftet vores kate-

goriseringer af måderne, hvorpå de kortlagte udbud har implementeret Fagets videnskabsteori på.

Kontaktpersonerne på de kortlagte udbud har primært været studieadministrative medarbejdere,

men også i mindre omfang kursusansvarlige og studieledere. Kortlægningens fokus er studieelemen-

tet Fagets videnskabsteori, som det ser ud på de udvalgte udbud i studieåret 2017/18. EVA har indhen-

tet følgende oplysninger relateret til studieelementets implementering på den enkelte uddannelse:

• Formål og læringsmål

• Undervisernes fagområder og stillingskategorier

• Placering i studieforløbet

• Omfang i ECTS-point

5 Fagene dansk og historie på Roskilde Universitet er dækket af samme bachelorudbud: humanistisk bacheloruddannelse. Derudover er

kemiteknologi på Aarhus Universitet ikke medtaget i kortlægningen. Dette skyldes, at udbuddet har haft første runde optag i 2017. EVA har

fået oplyst fra uddannelsen, at Fagets videnskabsteori indgår i 6. semester, og at de præcise læringsmål derfor ikke er endeligt på plads

endnu.

6 Beregning pba. Udvalg om bedre universitetsuddannelsers opgørelse af antal universitetsbachelorudbud i 2016.

7 Beregning pba. Danmarks Statstiks bestandtal pr. 1. oktober 2016. Bestandtal er indhentet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.


Indledning


• Sammenhæng med de øvrige af uddannelsens fagelementer

• Studieelementets styring

• Prøver og eksamen.

Deskstudiet er gennemført i perioden 22. januar – 26. februar 2018.


Danmarks Evalueringsinstitut 1) 10

Overordnet set peger EVA’s deskriptive kortlægning på stor variation i, hvordan man har grebet imple-

menteringen af studieelementet Fagets videnskabsteori an, blandt de 39 kortlagte bachelorudbud.

Dette er forventeligt, i lyset af at udbuddene netop er udvalgt med variation for øje i form af bl.a. bred

repræsentation af hovedområder. Samtidig afspejler det, at de lovgivningsmæssige rammer for Fagets

videnskabsteori er relativt vide.

Den store variation gælder såvel det faglige indhold af studieelementet som den måde, studieelemen-

tet er integreret i det samlede studieforløb på. EVA har identificeret og kategoriseret de læringsmål,

som relaterer sig til Fagets videnskabsteori på de enkelte bachelorudbud. I forhold til fagligt indhold

har vi set på, i hvilket omfang fire tilgange kan genfindes i læringsmålene for studieelementet. De fire

tilgange er hhv. grundlæggende implementering, implementering med redskabsorienteret toning, im-

plementering med bredere almendannende toning og implementering med begge toninger. Hvad angår

integration i studieforløbet, har vi undersøgt, om læringsmålene relateret til Fagets videnskabsteori er

implementeret som et selvstændigt studieelement uden kobling til andre af uddannelsens studieele-

menter eller som et integreret studieelement, der optræder i sammenhæng med andre studieelemen-

ter. Boksen nedenfor beskriver kategorierne for hhv. fagligt indhold og integration i studieforløbet i

nærmere detaljer.

Om analysen af læringsmål

EVA har identificeret og kategoriseret de læringsmål, der relaterer sig til studieelementet Fagets

videnskabsteori, på hvert af de kortlagte bachelorudbud.

Fagligt indhold

For alle kortlagte udbud har EVA set på, i hvilket omfang fire tilgange til det faglige indhold af Fa-

gets videnskabsteori kan genfindes i læringsmålene. Det drejer sig om:

• Grundlæggende implementering: Fagets videnskabsteori er implementeret i form af lærings-

mål, som afspejler hensigten med Fagets videnskabsteori fra 2001, nemlig at give de stude-

rende lejlighed til at kvalificere deres faglige specialisering ved at se den i et større, alment per-

spektiv. Dette kan fx være, at de studerende lærer, hvordan faget relaterer sig til beslægtede

fag, eller tilegner sig forståelse af centrale videnskabsteoretiske begreber af særlig interesse

for det pågældende fag. Den grundlæggende implementering kan identificeres hos alle kort-

lagte udbud, men er i mange tilfælde suppleret af en eller flere toninger.

• Implementering med redskabsorienteret toning: Den grundlæggende implementering er sup-

pleret af læringsmål, der har fokus på at give de studerende redskaber til deres akademiske

3 Analyse og resultater


Analyse og resultater


eller professionelle virke. Dette kan fx være, at de studerende lærer at anvende videnskabste-

ori i studierelateret projektarbejde eller bliver bekendte med etiske dilemmaer, som er knyttet

til fagets udøvelse efter endt uddannelse.

• Implementering med bredere almendannende toning: Den grundlæggende implementering er

suppleret af læringsmål, der har fokus på at give studerende et bredere fundament af almen

dannelse. Det kan fx være, at de studerende opnår kendskab til etik eller filosofi, der ikke er

direkte relateret til faget.

• Implementering med begge toninger: Den grundlæggende implementering er suppleret af både

læringsmål med fokus på at give de studerende redskaber til deres akademiske eller professio-

nelle virke (redskabsorienteret toning) og læringsmål med fokus på at give de studerende et

bredere fundament af almen dannelse (bredere almendannende toning).

Integration i studieforløbet

For alle kortlagte udbud har EVA undersøgt, om læringsmålene relateret til Fagets videnskabste-

ori optræder alene eller i kombination med læringsmål for andre studieelementer på den pågæl-

dende uddannelse. Dermed har vi identificeret, om Fagets videnskabsteori er implementeret

som et:

• Selvstændigt studieelement i form af kurser eller projektarbejde, hvor læringsmålene alene

vedrører Fagets videnskabsteori

• Integreret studieelement i form af kurser eller projektarbejde, der rummer læringsmål ud over

Fagets videnskabsteori, fx generel metode.

Telefonisk bekræftelse af kategoriseringer

Som led i undersøgelsen har EVA gennemført en rundringning til relevante kontaktpersoner på

de kortlagte udbud med henblik på bl.a. at få bekræftet, at man på udbuddene kan nikke gen-

kendende til EVA’s kategoriseringer af læringsmål. I rundringningen har EVA haft et særligt fokus

på afklaring og retvisende kategorisering i de tilfælde, hvor det umiddelbart var svært at afgøre,

hvilke af uddannelsens læringsmål der knytter sig til Fagets videnskabsteori, eller hvor det var

vanskeligt at indplacere helheden af læringsmål i en af de fire kategorier for fagligt indhold.

Tabel 3.1 viser, hvordan de kortlagte bachelorudbud fordeler sig inden for de fire kategorier for fagligt

indhold og de to kategorier for integration i studieforløbet. Tabellen illustrerer den store variation i,

hvordan udbuddene har implementeret Fagets videnskabsteori: Der findes bachelorudbud inden for

alle fire kategorier relateret til fagligt indhold (grundlæggende implementering, implementering med

redskabsorienteret toning, implementering med bredere almendannende toning samt implemente-

ring med begge toninger), og for tre af de fire tilgange til fagligt indhold, kan der findes udbud inden

for begge kategorier relateret til integration i studieforløbet (selvstændigt implementering og integre-

ret implementering). For tilgangen implementering med almendannende toning er Fagets videnskabs-

teori er implementeret som et selvstændigt studieelement for alle fire kortlagte udbud i kategorien.




TABEL 3.1

Implementering af Fagets videnskabsteori fordelt på kategorier for hhv. fagligt indhold og integration i studieforløbet, antal udbud (%)

Tilgang til fagligt indhold Selvstændig

implementering

Integreret

implementering Total

Grundlæggende implementering

7 (18 %) 3 (8 %) 10 (26 %)

Implementering med

redskabsorienteret toning 6 (15 %) 15 (38 %) 21 (54 %)

Implementering med

bredere almendannende toning

4 (10 %) 0 (0 %) 4 (10 %)

Implementering med

begge toninger 2 (5 %) 2 (5 %) 4 (10 %)

Total 19 (49 %) 20 (51 %) 39 (100 %)

3.1 To tilgange til fagligt indhold dominerer

To af de fire tilgange til det faglige indhold af Fagets videnskabsteori er dominerende, jf. tabel 3.1. Det

drejer sig om grundlæggende implementering (10 udbud, svarende til 26 % af de kortlagte udbud) og

implementering med redskabsorienteret toning (21 udbud, svarende til 54 % af de kortlagte udbud).

Tabel 3.2 samler en række konkrete eksempler på, hvordan læringsmål for hver af de fire tilgange til

fagligt indhold kan se ud.

I det følgende gennemgås de fire tilgange til fagligt indhold, idet vi for hver tilgang beskriver observe-

rede sammenhænge med de to modeller for integration i studieforløbet, fag, hovedområder og univer-

siteter.

TABEL 3.2

Eksempler på læringsmål for de fire tilgange til fagligt indhold

Tilgang til fagligt

indhold

Eksempel på læringsmål Kortlagte bachelorudbud

Grundlæggende

implementering Uddrag fra historie, AU:

”Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt

på, i hvor høj grad den studerende:

• - viser forståelse for, hvad videnskabelighed er

• - viser forståelse for, hvordan videnskabelighed praktiseres i

forskellige sammenhænge

• viser kendskab til historiefagets udvikling, samspil med be-

slægtede fag og aktuelle teoretiske problemstillinger.

• kan analysere de teoretisk-metodiske præmisser i videnska-

belige arbejder inden for historiefaget og beslægtede traditi-

oner.”

Biologi (AU), biologi (SDU),

nordisk sprog og litteratur

(dansk) (AU), de fysiske fag

(fysik) (KU), fysik (AU), fysik

(SDU), historie (AU), jura

(AU), medicin (AU), nat.

bach. (fysik) (RUC)




Tilgang til fagligt

indhold

Eksempel på læringsmål Kortlagte bachelorudbud

Implementering med redskabsori-

enteret toning

Uddrag fra økonomi, AAU:

”Det er målet, at den studerende kan:

• demonstrere kendskab til centrale begreber i videnskabsteori

af særlig interesse for samfundsøkonomi

• skelne mellem argumenter med forskelligt videnskabsteore-

tisk grundlag

• vurdere videnskabsteoretiske problemstillinger i økonomisk

analyse

• forholde sig videnskabsteoretisk kritisk til brug af økonomisk

empiri og teori

• udarbejde en videnskabsteoretisk funderet økonomisk pro-

blemformulering korrekt ud fra et selvvalgt projektemne og

problemfelt

• udarbejde en økonomisk analyse korrekt med afsæt i en gi-

ven problemformulering og – metode

• udarbejde en videnskabsteoretisk funderet konklusion kor-

rekt med afsæt i en given økonomisk analyse”

Biologi (AAU), dansk (KU),

dansk (AAU), digital design

og interaktive teknologier

(ITU), erhvervsøkonomi (HA)

(AU), erhvervsøkonomi (HA)

(CBS), erhvervsøkonomi (HA)

(SDU), erhvervsøkonomi

(HA) (AAU), fysik (AAU), histo-

rie (KU), historie (AAU), jura

(CBS), jura (KU), jura (SDU),

jura (AAU), kemiteknologi

(AAU), medicin (SDU), medi-

cin (AAU), sam. bach. (er-

hvervsøkonomi (HA)) (RUC),

økonomi (AU), økonomi

(AAU)

Implementering

med bredere

almendannende

toning

Uddrag fra biologi, KU:

”Kurset bidrager til tilegnelse af en videnskabsteoretisk kompe-

tence, hvis indhold er at den studerende skal kunne:

• kende til og kunne skelne mellem de vigtigste videnskabsteo-

retiske positioner fra det 20. århundrede og op til den aktu-

elle debat i dag.

• skelne mellem forskellige aspekter af videnskabeligt arbejde,

fx de metodologiske, epistemologiske, ontologiske, institutio-

nelle og forskningspolitiske.

• trække forbindelseslinier mellem biologiske teorier og domi-

nerende strømninger inden for filosofi, samfund og religion.

• redegøre for forskellige opfattelser af det særegne ved biolo-

gien som naturvidenskab med en mangfoldighed af discipli-

ner med såvel rødder i naturhistorie som eksperimentel na-

turvidenskab; omhandlende processer på flere organisations-

niveauer; og grænsende op til såvel andre naturvidenskaber

som til de humane videnskaber.”

Biologi (KU), historie (SDU),

økonomi (KU), økonomi

(SDU)

Implementering

med begge

toninger

Uddrag fra medicin, KU:

”Efter endt kursus forventes den studerende at kunne:

• Forstå centrale problemer og teorier inden for etik og filosofi

• Forstå de forskellige etiske teorier af relevans for medicinsk

behandling og forskningen.

• Tilgå og, når det er muligt, løse etiske dilemmaer

• Mestre fundamentale etiske og filosofiske koncepter såsom

sygdom, samtykke, sundhed, autonomi, retssikkerhed.

• Analysere og diskutere etiske spørgsmål, som præsenteres i

casestudier,

• Overveje spørgsmål om social retfærdighed i forbindelse med

medicinsk videnskab og sundhedspleje, såsom sundhedspleje,

distribution, prioritering og folkesundhedsprocedure.”

Dansk (SDU), hum. bach.

(dansk og historie) (RUC),

medicin (KU), kemi og tekno-

logi (DTU)




3.1.1 Grundlæggende implementering

For syv ud af de ti udbud, der falder i kategorien grundlæggende implementering, er Fagets viden-

skabsteori implementeret som et selvstændigt studieelement i form af kurser, projektarbejde mv.,

hvor læringsmålene alene vedrører Fagets videnskabsteori, jf. tabel 3.1. Kategorien kan ses som udtryk

for Fagets videnskabsteori i den form, som det oprindeligt var tænkt i 2001: et selvstændigt kursus, der

kvalificerer de studerendes faglige specialisering ved at se denne i et større, alment perspektiv8.

Tilgangen er da også særligt fremherskende på Aarhus Universitet (seks ud af de ti udbud inden for

denne kategori findes på Aarhus Universitet), hvis studium generale-model oprindeligt inspirerede til

indførelsen af Fagets videnskabsteori9. Seks af de i alt otte kortlagte udbud ved Aarhus Universitet fal-

der inden for kategorien grundlæggende implementering, herunder de tre udbud, som har studium

generale i deres titel.

Det bemærkes i øvrigt, at de resterende to af de otte udbud ved Aarhus Universitet er hhv. erhvervs-

økonomi og økonomi, og at begge disse udbud falder i kategorien implementering med redskabsori-

enteret toning ligesom fagligt beslægtede udbud ved andre universiteter (se desuden afsnit 3.1.2).

Seks ud af de ti udbud med grundlæggende implementering er teknisk-naturvidenskabelige, og tilgan-

gen ses hos langt de fleste kortlagte bachelorudbud i fysik (fire ud af fem udbud i fysik). Tabel 3.2 rum-

mer en oversigt over kortlagte udbud med grundlæggende implementering.

Casen ”Medicin på Aarhus Universitet”, der er beskrevet nærmere i kapitel 4, er et eksempel på denne

tilgang til fagligt indhold.

3.1.2 Implementering med redskabsorienteret toning

For 15 ud af de 21 udbud, der falder i kategorien implementering med redskabsorienteret toning, op-

træder Fagets videnskabsteori som et integreret studieelement i form af kurser eller projektarbejde,

der rummer læringsmål ud over Fagets videnskabsteori, jf. tabel 3.1. Typisk drejer det sig om kobling til

undervisning i metode og forskningsdesign, hvor Fagets videnskabsteori bidrager med nye perspekti-

ver på forskellige tilgange til videnskabelige undersøgelser. Integrationen med andre studieelementer,

særligt metodelære, kan herved understøtte den redskabsorienterede toning, hvor videnskabsteorien

sættes i et anvendelsesperspektiv.

Implementering med redskabsorienteret toning ses inden for alle fire hovedområder, om end der er en

overvægt af samfundsvidenskabelige udbud (12 udbud). Særligt er det, at implementering med red-

skabsorienteret toning kendetegner alle fem udbud af erhvervsøkonomi, og at to af de fire udbud af

økonomi findes i denne kategori. Implementering med redskabsorienteret toning er i mindre grad ud-

bredt inden for teknik/naturvidenskab, idet den kun ses hos fire teknisk-naturvidenskabelige udbud.

Alle universiteter, på nær Danmarks Tekniske Universitet, har udbud inden for kategorien implemente-

ring med redskabsorienteret toning. Der er dog en overrepræsentation blandt udbud fra Aalborg Uni-

versitet, idet alle ni kortlagte udbud ved Aalborg Universitet findes her. Dette har formentligt sammen-

8 Brev fra undervisningsminister Margrethe Vestager til Folketingets Uddannelsesudvalg af 8. januar 2001, statusrapport fra Rektorkollegi-

ets ad hoc-arbejdsgruppe vedr. filosofikum af 5. oktober 2000.

9 Statusrapport fra Rektorkollegiets ad hoc-arbejdsgruppe vedr. filosofikum af 5. oktober 2000.




hæng med universitetets projektorienterede tilgang, problem-based learning, hvor fokus er på anven-

delsesorientering og problemløsning. Tabel 3.2 rummer en oversigt over kortlagte udbud med imple-

mentering med redskabsorienteret toning.

Casene ”Biologi på Aalborg Universitet,” ”Erhvervsøkonomi (HA) på Copenhagen Business School” og

”Jura på Københavns Universitet”, der er beskrevet nærmere i kapitel 4, er eksempler på denne tilgang

til fagligt indhold.

3.1.3 Implementering med bred almendannende toning

For alle fire bachelorudbud, der ses i kategorien implementering med bredere almendannende toning,

optræder Fagets videnskabsteori som et selvstændigt studieelement i form af kurser eller projektar-

bejde, hvor læringsmålene alene vedrører Fagets videnskabsteori, jf. tabel 3.1. Den selvstændige im-

plementering hænger sandsynligvis sammen med det brede filosofikum-lignende perspektiv, hvor der

dykkes ned i fx filosofi og etik, som rækker ud over fagdisciplinen på den pågældende uddannelse, og

som ikke giver mening at koble meget nært sammen med uddannelsens øvrige studieelementer.

De fire udbud inden for kategorien er fordelt på tre hovedområder (humaniora, samfundsvidenskab og

teknik/naturvidenskab) og to universiteter (Københavns Universitet og Syddansk Universitet). Katego-

rien indbefatter to udbud af økonomi, hvilket er bemærkelsesværdigt, i lyset af at de resterende to ud-

bud af økonomi placerer sig sammen med samtlige udbud af erhvervsøkonomi i kategorien imple-

mentering med redskabsorienteret toning. Dette skyldes, at begge disse udbud har tilknyttet et læ-

ringsmål om, at de studerende skal kunne ”redegøre for henholdsvis nytte-, pligt-, og dydsetik.” Tabel

3.2 rummer en oversigt over kortlagte udbud med implementering med bredere almendannende to-

ning.

Casene ”Biologi på Københavns Universitet” og ”Historie på Syddansk Universitet”, der er beskrevet

nærmere i kapitel 4, er eksempler på denne tilgang til fagligt indhold.

3.1.4 Implementering med begge toninger

I alt fire kortlagte udbud falder i kategorien implementering med begge toninger. For to udbuds ved-

kommende er Fagets videnskabsteori implementeret som et selvstændigt studieelement i form af kur-

ser eller projektarbejde, hvor læringsmålene alene vedrører Fagets videnskabsteori, jf. tabel 3.1. For de

to resterende udbud er Fagets videnskabsteori integreret med andre studieelementer i form af kurser

eller projektarbejde, der foruden Fagets videnskabsteori også indeholder bl.a. metode- og forsknings-

elementer.

De fire udbud er fordelt på fire forskellige universiteter (Danmarks Tekniske Universitet, Københavns

Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet) og tre hovedområder (humaniora, sund-

hedsvidenskab og teknik/naturvidenskab). Tabel 3.2 rummer en oversigt over kortlagte udbud med

implementering med begge toninger.

Casene ”Humanistisk bacheloruddannelse på Roskilde Universitet” og ”Kemi og teknologi på Dan-

marks Tekniske Universitet”, der er beskrevet nærmere i kapitel 4, er eksempler på denne tilgang til

fagligt indhold.




3.2 Fagets videnskabsteori har oftest en redskabsorienteret

toning

Næsten to tredjedele af de kortlagte udbud (64 %) har implementeret Fagets videnskabsteori med en

redskabsorienteret toning. Toningen gør sig gældende for i alt 25 udbud og kan optræde alene (21 ud-

bud) eller i kombination med den bredere almendannende toning (4 udbud), jf. tabel 3.1.

Udbredelsen af den redskabsorienterede toning kan formentligt forklares med, at udbuddene på

denne måde arbejder med at tydeliggøre relevansen af Fagets videnskabsteori for de studerende. I for-

bindelse med EVA’s telefoniske kontakt til studieadministration, kursusansvarlige m.fl. gjorde flere

kontaktpersoner opmærksom på, at studerende ofte efterspørger, at Fagets videnskabsteori knytter

sig tæt til fagets kernefaglighed og ”kan bruges til noget” i forhold til fx andre fag, projektarbejde eller

opgaveskrivning.

Cirka hver femte af de kortlagte udbud har implementeret Fagets videnskabsteori med en bredere al-

mendannende toning: Toningen gør sig dermed kun gældende for otte udbud og kan optræde alene

(4 udbud) eller i kombination med en redskabsorienteret toning (4 udbud), jf. tabel 3.1. Den begræn-

sede udbredelse af denne toning kan formentligt forklares med, at det ikke er et lovgivningsmæssigt

krav, at Fagets videnskabsteori favner et sådant perspektiv, ligesom det kan være svært at forene etik

og filosofi, der rækker ud over fagdisciplinen, med de studerendes efterspørgsel på tæt kobling til fa-

gets kernefaglighed.

3.3 Selvstændig og integreret implementering er lige udbredt

Næsten lige mange af de kortlagte udbud vælger at implementere Fagets videnskabsteori som hhv. et

selvstændigt studieelement (19 udbud) og et integreret studieelement (20 udbud).

Udbuddene ved Aalborg Universitet er dog en undtagelse. Her er Fagets videnskabsteori implemente-

ret som et integreret studieelement for alle ni udbud. Dette har formentligt sammenhæng med univer-

sitetets projektorienterede tilgang, hvor studieelementer relateret til projektmetode og forskningsme-

tode generelt er integrerede.

3.4 Implementeringen styres typisk lokalt

For langt de fleste kortlagte udbud er den konkrete model for implementeringen af Fagets videnskabs-

teori blevet besluttet på uddannelsesniveau, dvs. i studienævnsregi (se tabel 3.3).

TABEL 3.3

Antal udbud fordelt på styringsmodeller for Fagets videnskabsteori

Antal udbud

Uddannelsesniveau 31

Anden styring 8*

* De otte udbud med en anden styring er dansk (SDU), fysik (AU), fysik (AAU), historie (AU), historie (SDU), medicin (AAU),

nordisk sprog og litteratur (dansk) (AU) samt kemi og teknologi (DTU).




På otte udbud er styringen af studieelementet dog en anden. Her er beslutningen om implementerin-

gen foretaget mere centralt på uddannelsesinstitutionen. Eksempelvis er der på historie, dansk og me-

dicin på Aarhus Universitet fastsat en ramme fra fakulteterne om, at Fagets videnskabsteori skal ud-

møntes i kurset studium generale i løbet af første studieår, mens det konkrete indhold besluttes lokalt

på uddannelsesniveau. På Danmarks Tekniske Universitet er Fagets videnskabsteori udmøntet i et fæl-

les kursus, som dækker alle uddannelser på universitetet. Den anden form for styring dækker dog også

over en model, hvor beslutningen er taget både decentralt og centralt. Det gælder fx for fysik på Aal-

borg Universitet og for dansk på Syddansk Universitet, hvor Fagets videnskabsteori er udmøntet både i

kurser, der går på tværs af flere uddannelser (for fysik på Aalborg Universitet også på tværs af flere fa-

kulteter), og i kurser, der kun udbydes specifikt på de pågældende uddannelser. I disse tilfælde er be-

slutningen således taget på både fakultets- og uddannelsesniveau.

3.5 Flertallet af kursusansvarlige har tydelige kompetencer i

Fagets videnskabsteori

Flertallet af de kursusansvarlige og mange af underviserne på de kortlagte udbud har Fagets viden-

skabsteori som en tydelig kompetence: Størstedelen har videnskabsteori inden for deres samlede

forskningsfelt, og nogle få har en uddannelsesbaggrund i filosofi eller lignende, men underviser uden

for det humanistiske hovedområde.

De samfundsvidenskabelige udbud ses der forskelle mellem fag. På jura er forskningsområderne: rets-

filosofi, retsideologi og komparativ jura. På økonomi har kursusansvarlige og underviserne typisk øko-

nomisk historie som forskningsområde. På de erhvervsøkonomiske udbud har kursusansvarlige og un-

dervisere med en enkelt undtagelse ikke Fagets videnskabsteori inden for deres samlede forsknings-

felt.

På de humanistiske fag er forskningsområderne filosofi, etik og idehistorie gennemgående. På dansk

ses der herudover mere specialiserede videnskabsteoretisk inspirerede forskningsfelter som dialogfilo-

sofi og diskursanalyse.

På de teknisk-naturvidenskabelige fag er forskningsområderne: videnskabsstudier, -teori, naturfilosofi

og forskningens historie samt sammenhængen mellem naturvidenskab, politik, administration og or-

ganisation.

Underviserne på medicin (hovedområdet sundhedsvidenskab) har filosofi, etik og meningsdannelse

under sygdomsforløb som forskningsområder.

3.6 Fagets videnskabsteori udgør typisk højst 10 ECTS-point

Fagets videnskabsteori er på de fleste udbud (26 udbud) implementeret i kurser, projektarbejde mv.,

som højst udgør 10 ECTS-point, jf. tabel 3.4. Det mindste antal ECTS-point er indeholdt i et selvstæn-

digt kursus på 2,5 ECTS-point.




TABEL 3.4

Omfang af ECTS-point med Fagets videnskabsteori fordelt på model for integration i studieforløbet

Selvstændigt

studieelement

Integreret

studieelement Total

≤ 10 ECTS-point 19* 7** 26

> 10 ECTS-point 0 13*** 13

* De 19 udbud med ≤ 10 ECTS-point og selvstændig implementering er: biologi (AU), biologi (KU), dansk (KU), de fysiske fag

(fysik) (KU), digital design og interaktive teknologier (ITU), fysik (AU), fysik (SDU), historie (AU), historie (SDU), jura (KU), jura (AAU), kemi og teknologi (DTU), medicin (AU), medicin (KU), nordisk sprog og litteratur (dansk) (AU), sam. bach. (erhvervs-

økonomi (HA) (RUC), økonomi (AU), økonomi (KU), økonomi (SDU). ** De syv udbud med ≤ 10 ECTS-point og integreret im-

plementering er: dansk (AAU), erhvervsøkonomi (HA) (AU), erhvervsøkonomi (HA) (CBS), erhvervsøkonomi (HA) (SDU), jura

(AU), jura (CBS), medicin (AAU). *** De 13 udbud med > 10 ECTS-point og integreret implementering er: biologi (SDU), bio-

logi (AAU), dansk (SDU), erhvervsøkonomi (HA) (AAU), fysik (AAU), historie (KU), historie (AAU), hum. bach. (historie og

dansk) (RUC), jura (SDU), kemiteknologi (AAU), medicin (SDU), nat. bach. (fysik) (RUC), økonomi (AAU).

For cirka to tredjedele af de udbud, hvor Fagets videnskabsteori udgøres af kurser, projektarbejde mv.,

der højst har et omfang på 10 ECTS-point, gælder det, at Fagets videnskabsteori er implementeret

selvstændigt og således ikke er koblet til andre af uddannelsens studieelementer.

For 13 udbud er Fagets videnskabsteori implementeret i kurser, projektarbejde mv., der tilsammen ud-

gør over 10 ECTS-point med et spænd fra 15 til 60 ECTS-point. De 60 ECTS-point er dog kun gældende

for ét udbud, og for de resterende udbud er Fagets videnskabsteori implementeret i kurser, projektar-

bejde mv., der tilsammen udgør mellem 15 og 30 ECTS-point.

For de udbud, hvor Fagets videnskabsteori indgår i kurser, projektarbejde mv. med et omfang over 10

ECTS-point, gælder det for alle udbud, at Fagets videnskabsteori er et integreret studieelement og der-

med koblet til andre af uddannelsens studieelementer såsom metodelære. Det betyder, at et relativt

stort antal ECTS-point generelt ikke er udtryk for, at Fagets videnskabsteori fylder mere på disse ud-

bud. Det dækker blot over, at Fagets videnskabsteori er integreret med andre studieelementer i form

af kurser, projektarbejde mv., hvor der indgår læringsmål relateret til andet end Fagets videnskabste-

ori.

3.7 Selvstændig implementering indebærer typisk skriftlig

prøve og bedømmelse på 7-trins-skala

Hvor Fagets videnskabsteori er implementeret som et integreret studieelement, er det vanskeligt enty-

digt at afgrænse studieelementets prøveform, da dette netop er integreret i kurser eller projektar-

bejde, der rummer læringsmål ud over Fagets videnskabsteori, fx general metode.

For de 19 udbud, hvor Fagets videnskabsteori er implementeret som et selvstændigt studieelement, er

der typisk tale om en skriftlig prøve (14 udbud) og en bedømmelse på 7-trins-skalaen (16 udbud). I 12

af de 19 udbud gennemføres prøven med intern censur.

Eksempler på konkrete prøveformer er skriftlig 7-dages eksamen med intern censur (historie, Syd-

dansk Universitet), bedømmelse af samlet præstation i følgende: skriftlig eksamen, øvelse(r), gruppe-

opgave og multiple choice test med intern censur samt mundtlig eksamen med ekstern censur (de fy-

siske fag, Københavns Universitet).




TABEL 3.5

Prøveform, bedømmelse og censur for Fagets videnskabsteori som selvstændigt implementeret studieelement

Diagram 1: Kombination: kemi og teknologi (DTU). Mundtlig: de fysiske fag (fysik) (KU), fysik (SDU), biologi (KU), dansk (KU). Skriftlig: biologi (AU), digital design og interaktive teknologier (ITU), fysik (AU), historie (AU), historie (SDU), jura (KU), jura

(AAU), medicin (AU), medicin (KU), nordisk sprog og litteratur (dansk) (AU), sam. bach. (erhvervsøkonomi (HA) (RUC), øko-

nomi (AU), økonomi (KU), økonomi (SDU). Diagram 2: 7-trins-skala: biologi (AU), biologi (KU), dansk (KU), de fysiske fag (fy-

sik) (KU), digital design og interaktive teknologier (ITU), fysik (AU), fysik (SDU), historie (SDU), jura (KU), jura (AAU), kemi og

teknologi (DTU), nordisk sprog og litteratur (dansk) (AU), sam. bach. (erhvervsøkonomi (HA) (RUC), økonomi (AU), økonomi (KU), økonomi (SDU). Bestået/ikke-bestået: medicin (AU), medicin (KU), historie (AU). Diagram 3: Ekstern: de fysiske fag (fy-

sik) (KU), fysik (SDU), digital design og interaktive teknologier (ITU), medicin (AU). Intern: biologi (AU), biologi (KU), dansk

(KU), fysik (AU), historie (SDU), jura (KU), jura (AAU), kemi og teknologi (DTU), nordisk sprog og litteratur (dansk) (AU), sam.

bach. (erhvervsøkonomi (HA) (RUC), økonomi (KU), økonomi (SDU). Uden: økonomi (AU), medicin (KU), historie (AU).

14

14

Kombination Mundtlig

Skriftlig

16

3

7-trins-skala

Bestået/ikke-bestået

4

12

3

Ekstern Intern

Uden



4.1 Biologi på Københavns Universitet

Fagets videnskabsteori indgår i kurset biologisk videnskabsteori (VtBio) på bacheloruddannelsen i

biologi på Københavns Universitet. Faget ligger på uddannelsens 4. semester og har et omfang af

7,5 ECTS-point.

Den kursusansvarlige og eneste underviser er lektor. Hans forskningsområder indbefatter viden-

skabsstudier og generel videnskabsteori, men er ellers ikke relateret til Fagets videnskabsteori.

Integration i studieforløbet Biologisk videnskabsteori er organiseret som et fagligt forløb uden kobling til andre studieelemen-

ter og uden at blive sat direkte i relation til andre kurser, dvs. et selvstændigt studieelement.

Fagligt indhold Kursets faglige indhold er tilrettelagt efter at afspejle hensigten med Fagets videnskabsteori fra

2001, dvs. tilgangen grundlæggende implementering. Faget vil give de studerende en "viden om vi-

den", nemlig om biologisk viden og om de særlige kontekster, som biologien som fag og som vi-

denskab befinder sig i. Faget vil give de studerende denne metaviden, ved at de skal tilegne sig vi-

denskabsteoretiske begreber, som beskriver:

• Biologien som forskningspraksis, herunder dens genstandsfelt med flere niveauer af kompleksi-

tet, dens discipliner, dens placering i videnskaben og i samfundet generelt

• Biologiens filosofiske problemer, fx forholdet mellem teori, empiri og paradigme

• Biologiens historiske udvikling

• Biologien i sin sociale betydning, og hvordan strømninger i samfundet virker tilbage på biologien

• Bioetiske problemer og forskningsetiske problemer i forbindelse med god videnskabelig praksis.

Kurset sigter til en vis grad mod at give de studerende et bredere fundament af almen dannelse.

Dette kommer til udtryk i delmålene om, at kurset skal:

• Bidrage til større historisk og kontekstuel bevidsthed

• Give de studerende en konkret anledning til at reflektere over deres faglige identitet som biologi-

studerende.

Styring af studieelementet Implementeringen er besluttet af studienævnet for biologi, dvs. på uddannelsesniveau.

4 Udvalgte cases


Udvalgte cases


4.2 Biologi på Aalborg Universitet

Fagets videnskabsteori indgår i tre moduler på bacheloruddannelsen i biologi på Aalborg Universi-

tet:

1. Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund: 1. semester – 5 ECTS-point

2. Fagenes videnskabsteori og metoder: 2. semester – 5 ECTS-point

3. Eksperimentel biologi: 2. semester – 15 ECTS-point.

De kursusansvarlige og primære undervisere er lektorer. En af de kursusansvarliges forskningsom-

råder indbefatter sammenhængen mellem biologi, politik, administration og organisation.

Integration i studieforløbet Fagets videnskabsteori er koblet til andre studieelementer i de tre moduler, dvs. et integreret stu-

dieelement. Videnskabsteori og videnskabelig metode indlæres ifølge studieordningen i modu-

lerne problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund samt fagenes videnskabsteori og

metoder. Videnskabsteorien skal herefter anvendes af de studerende i et projekt i projektmodulet

eksperimentel biologi.

Fagligt indhold Læringsmålene for de tre moduler afspejler hensigten med Fagets videnskabsteori fra 2001 ved

bl.a. at beskrive, at de studerende skal kunne:

• Reflektere over deres professionelle virke i relation til det omgivende samfund

• Redegøre for forskellige tilgange til analyse og vurdering af ingeniør-, natur- og sundhedsviden-

skabelige problemstillinger og løsninger i et videnskabsteoretisk, etisk og samfundsmæssigt per-

spektiv

• Gengive forskellige syn på videnskab og teknologi samt anvende disse til at karakterisere kon-

krete historiske hændelser.

Der er progression mellem de tre moduler, og de studerende skal lære at anvende videnskabsteo-

rien som redskab i projekter på studiet og i deres senere professionelle virke, dvs. tilgangen imple-

mentering med redskabsorienteret toning.

Styring af studieelementet Implementeringen af Fagets videnskabsteori er besluttet af de enkelte studienævn på det ingeniør-

og naturvidenskabelige fakultet på Aalborg Universitet. Uddannelserne biologi, kemi, bioteknologi

og miljøvidenskab deler studienævn og derfor undervisningen i de to moduler: problembaseret

læring i videnskab, teknologi og samfund samt fagenes videnskabsteori og metoder. Projektmodu-

let eksperimentel biologi er kun for biologistuderende.


Udvalgte cases


4.3 HA almen erhvervsøkonomi på Copenhagen Business

School

Fagets videnskabsteori indgår i kurset erhvervsøkonomiens videnskabsteori på bacheloruddannel-

sen HA almen erhvervsøkonomi på Copenhagen Business School. Faget ligger på uddannelsens 6.

semester og har et omfang af 7,5 ECTS-point.

Den kursusansvarlige og primære underviser er professor. Hans forskningsområder indbefatter

business history, men er ellers ikke relateret til Fagets videnskabsteori.

Integration i studieforløbet Fagets videnskabsteori er tæt koblet til andre studieelementer i kurset, dvs. et integreret studieele-

ment. Videnskabsteori ses som et element, der bruges til at sætte nye perspektiver på forskellige

tilgange til at lave projekter og videnskabelige undersøgelser. De studerende på uddannelsen star-

ter på deres bachelorprojekt, umiddelbart efter at kurset afsluttes. Det er et krav i bachelorprojek-

tet, at de studerende bruger videnskabsteoretiske overvejelser til at begrunde valg mht. problem-

formulering, undersøgelsesdesign og metoder.

Fagligt indhold Hensigten med Fagets videnskabsteori fra 2001 er afspejlet i kursets læringsmål om, at de stude-

rende skal kunne forholde sig kritisk reflekterende og problemorienteret til erhvervsøkonomisk vi-

denskab og metode såvel generelt som med afsæt i en konkret case. Derudover er kursets faglige

indhold tilrettelagt med henblik på at give de studerende redskaber til deres akademiske og pro-

fessionelle virke. Fagets formål er således at udvikle den studerendes forståelse for problemorien-

teret vidensproduktion som en metodisk og refleksiv grundkompetence for erhvervsøkonomi i

praksis, dvs. tilgangen implementering med redskabsorienteret toning. De studerende skal:

• Kunne analysere og se sammenhænge mellem problem og teknik i metodevalget samt diskutere

betydningen for gyldigheden og kvaliteten af viden

• Vise viden om relevante videnskabelige paradigmer og se, hvilken betydning de kan have for pro-

blemer, teknikker og metodiske valg.

Styring af studieelementet Implementeringen er besluttet af studienævnet for HA almen erhvervsøkonomi, dvs. på uddannel-

sesniveau.


Udvalgte cases


4.4 Historie på Syddansk Universitet

Fagets videnskabsteori indgår i kurset videnskabsteori og historiografi på bacheloruddannelsen i

historie på Syddansk Universitet. Faget ligger på uddannelsens 2. semester og har et omfang af 10

ECTS-point.

Den kursusansvarlige og primære underviser er lektor. Hans forskningsområder indbefatter idehi-

storie.

Integration i studieforløbet Videnskabsteori og historiografi er organiseret som et fagligt forløb uden kobling til andre studie-

elementer og uden at blive sat direkte i relation til andre kurser, dvs. et selvstændigt studieelement.

Fagligt indhold Kursets faglige indhold er mest tilrettelagt efter at afspejle hensigten med Fagets videnskabsteori

fra 2001, men sigter også mod at give de studerende et bredere fundament af almen dannelse, dvs.

tilgangen implementering med bredere almendannende toning. Kurset indbefatter først en viden-

skabelig og forskningsbaseret indføring i grundlæggende problemstillinger og væsentlige strøm-

ninger i almen videnskabsteori med særligt hensyn til videnskabsteoretiske problemstillinger i de

humanistiske fag. Første del af kurset skal forberede de studerende til arbejdet med anvendt vi-

denskabsteori og mere avanceret, fagspecifik videnskabsteori i anden del af kurset. I læringsmå-

lene ses dette, ved at de studerende skal:

• Kunne demonstrere et overblik over historievidenskabens historie

• Være i stand til at redegøre for videnskabsteoretiske problemstillinger og positioner i forhold til

historiografiske eksempler

• Kunne bruge det historiografiske overblik i en analyse og diskussion af historisk forskningslittera-

tur

• Være i stand til at forholde sig historiografisk og videnskabsteoretisk til historisk forskning, her-

under være klædt på til at udvikle egne projekter på baggrund af et kendskab til fagets væsent-

ligste teoretiske og historiografiske traditioner.

Sigtet om at give de studerende et bredere fundament af almen dannelse kommer til udtryk i del-

målene om, at kurset skal:

• Give de studerende grundlag for en reflekteret og kritisk omgang med forskellige fags teorier og

metoder og en forståelse for, hvordan videnskab generelt og specifikke videnskabelige discipli-

ner giver anledning til filosofiske problemer.

Styring af studieelementet Implementeringen er besluttet på både fakultets- og uddannelsesniveau.

Fagets videnskabsteori er organiseret i et antal søjler på Det Humanistiske Fakultet på Syddansk

Universitet. I hver søjle er et antal uddannelser samlet, og historie deler søjle med amerikanske stu-

dier, tysk og spansk. Inden for hver søjle modtager de studerende først fælles forelæsninger om ge-

nerelle tematikker inden for videnskabsteori på humaniora. Indholdet i denne del er bestemt af

studienævnene for de fire studier inden for søjlen i samarbejde med en tovholder fra filosofi. I den

anden del af kurset er der holdundervisning i fagspecifik videnskabsteori på de enkelte studier.

Indholdet af anden del af kurset er udelukkende besluttet af studienævnet for historie.


Udvalgte cases


4.5 Humanistisk bacheloruddannelse (historie og dansk) på

Roskilde Universitet

Historie og dansk er fagmoduler på den humanistiske bacheloruddannelse på Roskilde Universitet.

Fagets videnskabsteori indgår i to kurser og et projekt på den humanistiske bacheloruddannelse,

der er fælles for fagmodulerne historie og dansk:

1. Kursus i videnskab og filosofi (BK 1): 1. semester – 5 ECTS-point

2. Kursus i videnskabsteori (BK 7): 3. semester – 5 ECTS-point

3. Projekt med fokus på videnskabsteori (BP 3): 3. semester – 15 ECTS-point.

Underviserne er professorer og lektorer. Undervisernes forskningsområder indbefatter videnskabs-

teori, videnskabshistorie, videnskabssociologi og idehistorie.

Integration i studieforløbet Fagets videnskabsteori er integreret med andre studieelementer i projektet BP 3 og de to kurser BK

1 og BK 7. Fagets videnskabsteori indlæres i kurserne BK 1 og BK 7. Fagets videnskabsteori skal

herefter anvendes integreret med andre fagelementer i projektet BP 3. Dvs. at Fagets videnskabste-

ori er et integreret studieelement.

Fagligt indhold Indholdet og læringsmålene for de to kurser vurderes at afspejle hensigten med Fagets viden-

skabsteori fra 2001 og have fokus på at bibringe den studerende et bredere fundament af almen

dannelse. Der er progression mellem de to kurser, og i projektet BP 3 skal de studerende anvende

videnskabsteorien som redskab. Betragtes læringsmålene for de to kurser og projektet samlet, ob-

serveres derfor tilgangen implementering med begge toninger.

BK 1 er et generelt introducerende kursus inden for videnskab og filosofi i den humanistiske tradi-

tion. Kurset introducerer også til ligheder og forskelle mellem de human-, samfunds- og naturvi-

denskabelige traditioner og deres historiske og kulturelle betydning. Kurset skal bl.a. give de stude-

rende:

• Viden om teorier, metoder, begreber, fagtraditioner og aktuelle diskussioner i den humanistiske

dimension videnskab og filosofi

• Kompetence til at arbejde selvstændigt med problemstillinger inden for dimensionen videnskab

og filosofi.

BK 7 er et progressionskursus, hvor de studerende fremlægger og sammen med underviserne dis-

kuterer arbejdspapirer for projekt BP 3, som har fokus på netop videnskabsteori. Kurset skal bl.a.

give de studerende:

• Færdighed i at give en kritisk vurdering af videnskabsteoretiske implikationer af metodiske og

teoretiske valg inden for det humanistiske område

• Kompetencer til at kunne reflektere kritisk over videnskabsteoretiske problemstillinger inden for

det humanistiske område. Kompetencer til at reflektere over kursusstoffets betydning og relation

til projektarbejdet.


Udvalgte cases


I projektet BP 3 skal de studerende bl.a. demonstrere:

• Refleksion over projektet inden for en bredere faglig kontekst på baggrund af et kendskab til de

humanistiske dimensioner

• Refleksion over projektets videnskabsteoretiske status i forhold til humanistisk videnskabsteori

og til videnskabsteori i det hele taget.

Styring af studieelementet Implementeringen er besluttet af studienævnet for den humanistiske bacheloruddannelse, dvs. på

uddannelsesniveau.


Udvalgte cases


4.6 Jura på Københavns Universitet

Fagets videnskabsteori indgår i kurset ret, moral og politik på bacheloruddannelsen i jura på Kø-

benhavns Universitet. Faget ligger på uddannelsens 6. semester og har et omfang af 10 ECTS-point.

Den kursusansvarlige og primære underviser er lektor. Hans forskningsområder indbefatter retsfi-

losofi, retsetik og retsepistemologi.

Integration i studieforløbet Ret, moral og politik er organiseret som et fagligt forløb uden kobling til andre studieelementer og

uden at blive sat direkte i relation til andre kurser, dvs. et selvstændigt studieelement.


2001. Faget sigter mod at give de studerende kendskab til retsfilosofiske og retssociologiske teorier

og derigennem en indsigt i, hvordan juridisk praksis gensidigt interagerer med politik og moral. Fa-

get skal kontekstualisere jura og give et videnskabsteoretisk perspektiv på jura og retsvidenskab. I

læringsmålene ses dette, ved at de studerende skal have:

• Viden om retten som et lukket juridisk system og samtidig ét socialt system blandt flere

• Viden om retsvidenskabens videnskabsteori, særligt filosofisk og sociologisk teori om retten, og

om videnskabsteoretiske grundproblemer i retten

• Evne til at sammenholde og perspektivere juridisk metode med forskellige filosofiske og sam-

fundsvidenskabelige syn på det juridiske system.

Kurset sigter også til en vis grad mod at give de studerende redskaber til deres akademiske og pro-

fessionelle virke, dvs. tilgangen implementering med redskabsorienteret toning. I læringsmålene

kommer dette til udtryk, ved at de studerende skal have:

• Evne til at sammenkoble abstrakt retsvidenskabsteori med konkrete praktiske juridiske og sam-

fundsmæssige problemstillinger

• Evne til teoretisk baseret analyse og behandling af konkrete praktiske problemstillinger i det juri-

diske felt, også når disse rækker ud over det retsdogmatiske område.

Styring af studieelementet Implementeringen er besluttet af studienævnet for jura, dvs. på uddannelsesniveau.


Udvalgte cases


4.7 Kemi og teknologi på Danmarks Tekniske Universitet

Fagets videnskabsteori indgår i kurset ingeniørfagets videnskabsteori på bacheloruddannelsen i

kemi og teknologi på Danmarks Tekniske Universitet. De studerende på uddannelsen sammensæt-

ter selv deres kursusplan, men kurset anbefales at ligge et sted mellem 4. og 6. semester. Kurset

har et omfang af 5 ECTS-point.

Undervisere er professorer og lektorer. En af undervisernes forskningsområder indbefatter samspil-

let mellem forskning, industri og myndigheder, men er ellers ikke relateret til Fagets videnskabste-

ori.

Integration i studieforløbet Ingeniørfagets videnskabsteori er organiseret som et fagligt forløb uden kobling til andre studieele-

menter og uden at blive sat direkte i relation til andre kurser, dvs. et selvstændigt studieelement.

Fagligt indhold Kurset favner læringsmål, der afspejler hensigten med Fagets videnskabsteori fra 2001, men også

læringsmål med fokus på at give de studerende såvel et bredere fundament af almen dannelse

som redskaber til deres akademiske og professionelle virke, dvs. tilgangen implementering med

begge toninger.

Formålet med kurset er at sætte de studerende i stand til at karakterisere, anvende og vurdere:

1. Grundlæggende videnskabsteori og logisk ræsonnement sat i forhold til teknologi og ingeniør-

arbejde

2. Grundlæggende etisk teori sat i forhold til teknologi og ingeniørarbejde

3. Værdier i ingeniørarbejde med indflydelse på dets økonomiske, sociale og miljømæssige kon-

sekvenser.

Følgende læringsmål er et eksempel på fagligt indhold, hvor hensigten med Fagets videnskabste-

ori fra 2001 er afspejlet:

• En studerende skal kunne karakterisere og analysere ingeniørens rolle i den historiske og nuti-

dige udvikling af teknologi.

Følgende læringsmål er et eksempel på fagligt indhold, hvor studieelementet har til formål at give

studerende et bredere fundament af almen dannelse:

• Karakterisere og anvende grundlæggende teorier inden for normativ etik.

Følgende læringsmål er et eksempel på fagligt indhold, hvor studieelementet har til formål at give

de studerende redskaber til deres akademiske eller professionelle virke:

• Analysere og vurdere brugen af og begrænsningerne ved forskellige typer af viden, der anvendes

i forbindelse med udvikling af teknologi.

Styring af studieelementet Ingeniørfagets videnskabsteori udbydes for alle uddannelser på Danmarks Tekniske Universitet, og

implementeringen er dermed besluttet på universitetsniveau.


Udvalgte cases


4.8 Medicin på Aarhus Universitet

Fagets videnskabsteori indgår i kurset medicinsk filosofi og videnskabsteori (studium generale) på

bacheloruddannelsen i medicin på Aarhus Universitet. Faget ligger på uddannelsens 1. semester

og har et omfang af 5 ECTS-point.

Den kursusansvarlige og eneste underviser er professor. Hans forskningsområder indbefatter al-

men filosofi og medicinsk filosofi.

Integration i studieforløbet Medicinsk filosofi og videnskabsteori er implementeret som et fagligt forløb uden kobling til andre

studieelementer, dvs. et selvstændigt studieelement. Kurset har status af et grundkursus, der skal

give de studerende begrebsmæssige og teoretiske redskaber til at analysere og diskutere viden-

skabsteoretiske og filosofiske problemstillinger i relation til specifikke medicinske områder gen-

nem hele studieforløbet og i særdeleshed i tilknytning til professionssporet.


2001, dvs. tilgangen grundlæggende implementering. Dette afspejler sig i følgende læringsmål:

De studerende skal kunne redegøre for og diskutere grundlæggende filosofiske problemstillinger i

medicin og lægegerning:

• Sygdomsbegreber og sundhedsbegreber

• Kriterier for viden og evidens i medicinsk grundforskning, klinisk praksis og samfundsmedicin

• Etiske spørgsmål, bl.a. i relation til nye muligheder i kraft af den bioteknologiske udvikling

• Værdigrundlaget for den lægefaglige praksis

• Hvad er god lægegerning?

• Retfærdighed i sundhed, lægens rolle i sundhedsvæsenet, sundhedsvæsenets rolle i samfundet.

Styring af studieelementet Implementeringen er besluttet af studienævnet, dvs. på uddannelsesniveau.



TABEL 5.1

Grundlæggende implementering – samtlige kortlagte udbud i kategorien

Område Studie Institution Titel Struk-

tur Styring Semester

ECTS

-po-

int

HUM Historie Aarhus

Universitet

Studium generale Selv-

stæn-

digt

Anden sty-

ring

2. seme-

ster

10

HUM Nordisk sprog

og litteratur

(dansk)

Aarhus

Universitet

Studium generale Selv-

stæn-

digt

Anden sty-

ring

1. seme-

ster

10

SAMF Jura Aarhus

Universitet

Retslære, retssociologi og

retshistorie

Integre-

ret

Uddannel-

sesniveau

3. seme-

ster

5

SUND Medicin Aarhus

Universitet

Medicinsk filosofi og

videnskabsteori (studium

generale)

Selv-

stæn-

digt

Uddannel-

sesniveau

1. seme-

ster

5

TEK-NAT Biologi Syddansk

Universitet

BB509: mikrobiologi (5

ECTS-point)

BB510: økologi (15 ECTS-po-

int)

BB511: zoofysiologi (10

ECTS-point)

BB512: population og

evolution (5 ECTS-point)

BB525: zoologi og evolution

(10 ECTS-point)

BB526: elementær økotoksi-

kologi (5 ECTS-point)

BB531: planter, protister og

svampe (10 ECTS-point)

Integre-

ret

Uddannel-

sesniveau

Hele ba-

chelorud-

dannelsen

60

TEK-NAT Biologi Aarhus

Universitet

Fagets videnskabsteori og

etik: biologi, molekylærbio-

logi og agrobiologi

Selv-

stæn-

digt

Uddannel-

sesniveau

2. seme-

ster

5

TEK-NAT De fysiske fag

(fysik)

Københavns

Universitet

Videnskabsteori og etik for

fysikere (VtFys)

Selv-

stæn-

digt

Uddannel-

sesniveau

6. seme-

ster

7,5

TEK-NAT Fysik Syddansk

Universitet

Videnskabsteori for fysikere Selv-

stæn-

digt

Uddannel-

sesniveau

4. seme-

ster

2,5

TEK-NAT Fysik Aarhus

Universitet

Fagets videnskabsteori og

etik: fysik, kemi og geologi

Selv-

stæn-

digt

Anden sty-

ring

4. seme-

ster

5

5 Yderligere tabeller


Yderligere tabeller



tur Styring Semester

ECTS

-po-

int

TEK-NAT Nat. bach.

(fysik)

Roskilde

Universitet

BK3: naturvidenskabsteori

BP3: naturvidenskabsteori

og metoder i naturviden-

skab (basisprojekt 3)

Integre-

ret

Uddannel-

sesniveau

BK 3: 3. se-

mester

BP 3: 3. se-

mester

20

TABEL 5.2

Implementering med redskabsorienteret toning – samtlige kortlagte

udbud i kategorien


tur Styring

Seme-

ster

ECTS-po-

int

HUM Dansk Københavns

Universitet

Videnskabsteori og metode Selv-

stæn-

digt

Uddannel-

sesniveau

4. seme-

ster

7,5

HUM Dansk Aalborg

Universitet

Humanvidenskabelig teori

og metode

Integre-

ret

Uddannel-

sesniveau

1. seme-

ster

5

HUM Historie Københavns

Universitet

Globalhistorie og historio-

grafi (2. semester)

Historisk samfundsanalyse

og videnskabsteori (3. se-

mester)

Historisk kulturanalyse og

videnskabsteori (4. seme-

ster)

Integre-

ret

Uddannel-

sesniveau

Fordelt

over flere

semestre

45

SAMF Erhvervs-

økonomi

(HA)

Copenha-

gen Busi-

ness School

Erhvervsøkonomiens vi-

denskabsteori

Integre-

ret

Uddannel-

sesniveau

6. seme-

ster

7,5

SAMF Erhvervsøko-

nomi (HA)

Syddansk

Universitet

Organisation med viden-

skabsteori

Integre-

ret

Uddannel-

sesniveau

1. seme-

ster

10

SAMF Erhvervsøko-

nomi (HA)

Aalborg

Universitet

Modul 3: (K) – virksomheds-

projekt. Tema: økonomi, in-

novation og bæredygtighed

(1. semester)

Modul 5: projektarbejde.

Tema: virksomheden set i

en international kontekst.

Blok 5: videnskabsteori (2.

semester)

Integre-

ret

Uddannel-

sesniveau

Fordelt

over flere

semestre

20

SAMF Erhvervsøko-

nomi (HA)

Aarhus

Universitet

Philosophy of science/vi-

denskabelig metode

Integre-

ret

Uddannel-

sesniveau

6. seme-

ster

5

SAMF Historie Aalborg

Universitet

Historisk videnskabsteori og

metode: kildeanalyse (2. se-

mester)

Historisk videnskabsteori og

metode: fremstillingsana-

lyse (3. semester)

Integre-

ret

Uddannel-

sesniveau

Fordelt

over flere

semestre

20

SAMF Jura (HA

(jur.))

Copenha-

gen Busi-

ness School

Økonomisk videnskabsteori

Videregående juridisk me-

tode og retsteori

Integre-

ret

Uddannel-

sesniveau

5. seme-

ster

7,5


Yderligere tabeller



tur Styring

Seme-

ster

ECTS

-po-

int

SAMF Jura Køben-

havns Uni-

versitet

Ret, moral og politik Selv-

stæn-

digt

Uddannel-

sesniveau

6. seme-

ster

10

SAMF Jura Syddansk

Universitet

Juridisk metode (1. seme-

ster)

Retshistorie, retsfilosofi og

retssociologi (5. semester)

Integre-

ret

Uddannel-

sesniveau

Fordelt

over flere

semestre

20

SAMF Jura Aalborg

Universitet

Retsvidenskabsteori Selv-

stæn-

digt

Uddannel-

sesniveau

3. seme-

ster

10

SAMF Samf. bach.

(erhvervsøko-

nomi, HA)

Roskilde

Universitet

Basiskursus 7 (BK 7) – sam-

fundsvidenskabelig viden-

skabsteori

Selv-

stæn-

digt

Uddannel-

sesniveau

3. eller 5.

semester

5

SAMF Økonomi Aalborg

Universitet

Modul 5: projektarbejde og

PBL (1. semester)

Modul 9: projektarbejde

med videnskabsteori (2. se-

mester)

Modul 20: økonomisk meto-

dologi (5. semester)

Integre-

ret

Uddannel-

sesniveau

Fordelt

over flere

semestre

25

SAMF Økonomi Aarhus

Universitet

Scientific methods Selv-

stæn-

digt

Uddannel-

sesniveau

6. seme-

ster

5

SUND Medicin Syddansk

Universitet

Hele akademikersporet på

medicin (i alt 30 ECTS-po-

int). Primært dog modu-

lerne B6 og B7. Moduler i

akademikersporet:

Studiestartsopgave (modul

B1 – 1. semester)

Biostatistik – epidemiologi

(modul B4 – 2. semester)

"Viden og værdier" (modul

B6 – 3. semester)

Kvalitative metoder (modul

B7 – 4. semester)

Videnskabelig metode:

forskningsmetodologisk

grundkursus (modul B10 –

5. semester)

Videnskabelig metode: ba-

chelorprojekt (modul B11 –

6. semester)

Integre-

ret

Uddannel-

sesniveau

Fordelt

over flere

semestre

30

SUND Medicin Aalborg

Universitet

Introduktion til problemba-

seret læring, kommunika-

tion og sundhedsfaglig

praksis (1. semester)

Statistik, videnskabsteori og

forskningsledelse (3. seme-

ster)

Integre-

ret

Anden

styring

Fordelt

over flere

semestre

10

TEK-NAT Biologi Aalborg

Universitet

Problembaseret læring i

videnskab, teknologi og

samfund (1. semester)

Fagenes videnskabsteori

og metoder (2. semester)

Integre-

ret

Uddannel-

sesniveau

Fordelt

over flere

semestre

25


Yderligere tabeller



tur Styring

Seme-

ster

ECTS

-po-

int

Eksperimentel biologi (2.

semester)

TEK-NAT Digital design

og interaktive

teknologier

IT-Universi-

tetet i Kø-

benhavn

Philosophy of science and

technology

Selv-

stæn-

digt

Uddannel-

sesniveau

3. seme-

ster

7,5

TEK-NAT Kemitekno-

logi

Aalborg

Universitet

Problembaseret læring i vi-

denskab, teknologi og sam-

fund (1. semester)

Fagenes videnskabsteori og

metoder (2. semester)

Kemisk ligevægt (2. seme-

ster)

Integre-

ret

Uddannel-

sesniveau

Fordelt

over flere

semestre

25

TEK-NAT Fysik Aalborg

Universitet

Problembaseret læring i vi-

denskab, teknologi og sam-

fund (1. semester)

Fysikkens metoder (4. se-

mester)

Integre-

ret

Anden

styring

Fordelt

over flere

semestre

15

TABEL 5.3

Implementering med bredere almendannende toning – samtlige kortlagte udbud i kategorien

Om-råde

Studie Institution Titel

Struk-tur

Styring Seme-ster

ECTS

-po-int

HUM Historie Syddansk

Universitet

Videnskabsteori og

historiografi

Selv-

stæn-

digt

Anden

styring

2. seme-

ster

10

SAMF Økonomi Københavns

Universitet

Videnskabsteori for

økonomer

Selv-

stæn-

digt

Uddannel-

sesniveau

6. seme-

ster

7,5

SAMF Økonomi Syddansk

Universitet

Videnskabsteori på

samfundsøkonomisk

linje

Selv-

stæn-

digt

Uddannel-

sesniveau

3. seme-

ster

5

TEK-

NAT

Biologi Københavns

Universitet

Biologisk videnskabs-

teori (VtBio)

Selv-

stæn-

digt

Uddan-

nelsesni-

veau

4. seme-

ster

7,5


Yderligere tabeller


TABEL 5.4

Implementering med begge toninger – samtlige kortlagte udbud i kategorien

Om-

råde Studie Institution Titel Struktur Styring Semester

ECT

S-

po-int

HUM Dansk Syddansk

Universitet

Videnskabsteori 1 (2. se-

mester)

Sprog og kommunikation

2 (2. og 3. semester)

Litterær metode og

analyse 2 (2. og 3. seme-

ster)

Integreret Anden

styring

Fordelt

over flere

semestre

20

HUM Hum. bach.

(historie og

dansk)

Roskilde

Universitet BK 1: kursus i videnskab

og filosofi (1. semester)

BK 7: kursus i videnskabs-

teori (3. semester)

BP 3: projekt med fokus

på videnskabsteori (3. se-

mester)

Integreret Uddannel-

sesniveau Fordelt

over flere

semestre

25

SUND Medicin Københavns

Universitet Kursus og eksamen i medi-

cinsk etik og filosofi Selvstæn-

digt Uddannel-

sesniveau 4. seme-

ster 5

TEK-NAT Kemi og

teknologi Danmarks

Tekniske

Universitet

Ingeniørfagets

videnskabsteori Selvstæn-

digt Anden

styring Anbefales

et sted

mellem 4.

og 6. se-

mester

5



Bilag A Materiale oversendt fra undervisningsminister Margrethe Vestager til Folketingets uddannelsesudvalg

den 13. november 2000: Undervisningsministerens følgebrev, Rektorkollegiets brev til undervisnings-

ministeren af 16. oktober 2000 samt statusrapport fra Rektorkollegiets ad hoc-arbejdsgruppe vedr. Fi-

losofikum.

Kilde: Materiale indhentet via Folketingets Oplysning.

Bilag B Henvendelse fra undervisningsminister Margrethe Vestager til Folketingets uddannelsesudvalg af 8.

januar 2001. vedr. aftale med Rektorkollegiet.

Kilde: http://webarkiv.ft.dk/?/Samling/20001/udvbilag/UDU/Almdel_bilag140.htm

6 Bilag

http://webarkiv.ft.dk/?/Samling/20001/udvbilag/UDU/Almdel_bilag140.htm

1/RUNDEI NI NG 5

MINISTERIET

Ministeren

Folketingets UddannelsesudvalgChristiansborg

UddanneIsesucv. ryi.de[. b1176

Frederiksholms Kanal 211220 København KTlf 3392 5000Fax 3392 5547www.uvm.dk

13NOV.2000

I fortsættelse af mit brev til Folketingets Uddannelsesudvalg af 23.juni 2000, hvori jeg orienterede om den af Rektorkollegiet nedsattearbejdsgruppe om genfortolkning af filosofikum, fremsender jeg hermed den statusrapport, som jeg netop har modtaget fra Rektorkollegiet bilagt kopi af kollegiets brev af 16. oktober 2000.

Jeg vil snarest indkalde Rektorkollegiet til et møde, hvor jeg vil drøfte den videre procedure med indførelse af filosofikum på de langevideregående uddannelser, herunder igangsættelse af pilotforsøg påområdet.

Jeg vil fortsat holde udvalget Orienteret om det videre arbejde.

ed venlig hi se

etheesta’7

Bilag:

Kopi af Rektorkollegiets brev af 16. oktober 2000 til undervisningsministeren bilagt statusrapport fra ad hoc-arbejdsgruppen vedr. filosofikum samt oversigt over filosofikumrelaterede kurser ved univer

MODTAGET

i L

LOTfKENHEDEN

sitetsiovsintitutioner

Bilag A

Undervisningsminister Margrethe Vestager ÇUndervisningsministeriet

FrederiksholmsKanal21,,%/Æj (Jçpi’ t-i1220 København K ‘V

— -

;l

—Ç T M’ _

I

Kvit. svarI, I —._

t.o.

CCI) - 2C ø2s.

Kære Margrethe Vestager

Rektorkollegiet har ved flere lejligheder orienteret dig om forløbet afdet udvalgsarbejde om et fornyet “filosofikum”, som Kollegiet iværksatte efter vores møde den 24. februar 2000.

Der foreligger nu en rapport fra Rektorkollegiets ekspertgruppe, derhar arbejdet ud fra den antagelse, at et nyt filosofikum bør integreres iden løbende faglige udviklingsproces i hvert enkelt universitetsfag, ogat det er det pågældende fags faglige studienævn, der har ansvaret forudviklingen af det bedst egnede filosofikummodul for det pågældendefags studerende. Rapporten giver sammen med oversigten over eksisterende kurser af videnskabsteorietisk og -historisk relevans en statusover institutionernes fokusering på denne type kvalifikationer p.t., mener i øvrigt udarbej det efter ekspertgruppens kommissorium (tidligerefremsendt).

I statusrapporten foreslår ekspertgruppen, at man undlader at tale om“filosofikum” på grund af de mange forskellige associationer, der er tilden gamle filosofikuminstitution. I stedet foreslår udvalget, at manlægger sig efter det navn, der anvendes på Aarhus Universitet, hvorkurser af overvejende filosofisk, videnskabsteoretisk eller -historisktilsnit betegnes Hstudium generale” -kurser.

Som tidligere annonceret har udvalget desuden indsamlet data medhenblik på at skabe et overblik over kurser, der af institutionerneskønnes at være af studium generale - karakter. Der er udarbejdet enoversigt, som er vedlagt. Af oversigten fremgår det, at det er megetforskelligt, hvad de enkelte institutioner tæller med. Ekspertgruppenhar valgt ikke at fjerne kurser fra oversigten, idet dette ville kræve enundersøgelse af 4jtisffist ikke gav mulighed for.

De videregående uddannelser

30 OKT. 2000

I REKTORKOLLEGIETThe Danish Rectors’ ‘

INDGÅET ‘ T/,cUS, FHK 26 Vester Voldgade 121 A, 4. sal

27 OKT. i.ijï DK-1552 København V

Tel: (+45) 3392 5424

. ax: (+45) 3392 5075

Intemet:www.rks.dkE-mail: [email protected]

4J) Ji())

16. oktober 2000Ref. 2000-2029-03PH

1? OKT. 2000

Sekretariat for Sekretariat for ProgramadministrationRektorkollegiet Universitetsdirektorudvalget ForskerudvekslingsafialerRektorkollegiets Internationale Udvalg Tekniske underudvalg Ph.d.-stipendieordning vedRektorkollegiets Universitetspolitiske Udvalg Erfa-grupper Det Europæiske Universitetsinstitut

I Rektorkollegiet lægger vi særlig vægt på, at ekspertgruppen ikkefinder det hensigtsmæssigt at tage et initiativ på området med mindreformålet først og fremmest er at kvalificere de studerende bedre oggive dem instrumenter til at perspektivere deres studium i en brederesamfundsmæssig og videnskabelig kontekst. Et studium generale -

initiativ bør altså ikke sættes i værk for eksempelvis at give de studerende en almen dannelse eller en studieparathed, idet disse to opgaverbør løses i gymnasiet. Ligeledes er det ikke hverken ekspertgruppenseller Rektorkollegiets opfattelse at et studium generale - initiativ børindføres for at håndtere et evt. frafaldsproblem.

Rektorkollegiet har fundet behov for yderligere politiske tilkendegivelser, og står derfor til rådighed for at drøfle studium generate - ideenmed dig. Som det fremgår af rapporten er konsekvensen af at indføreet studium generale i alle universitetsstudier ret omfattende.

Med venlig hilsen

Side 2

Sekretariat forRektorkollegietRektorkollegiets Internationale UdvalgRektorkolleeiets Universitetspolitiske Udvalg

Sekretariat forUniversitetsdirektorudvalget

Tekniske underudvalgErfa-grupper

ProgramadnilnistrationForskerudvekslingsaftaler

Ph.d.-stipendieordning vedDet Europæiske Universitetsinstitut

Jensen

Statusrapport fra ad hoc-arbejdsgruppe vedr. Filosofikum

I. Indledning

Foranlediget af et forslag til folketingsbeslutning om indførelse affilosofikum på de lange videregående uddannelser har Rektorkollegiet 6.juni 2000 nedsat en ad hoc-arbejdsgruppe bestående af repræsentanter forde 10 universitetslovsinstitutioner under Forskningsministeriet. Gruppenhar som komniissorium med udgangspunkt i det materiale vedrørendefilosofikumrelaterede aktiviteter, der er indsamlet fra institutionerne, at

1. give en vurdering af mulighederne for og hensigtsmæssigheden afat indføre et fælles “filosofikum-modul’ for alle uddannelser påkandidatniveau

2. foreslå pilotprojekter

3. komme med forslag til indhold, emner og cases, der kan inspirere tilat integrere filosofikumrelaterede aktiviteter i undervisningen

4. komme med forslag til, hvordan eksisterende initiativer kan synlig-gøres.

Vester Voldgade 121 A, 4. salDK-1552 København V

Tel: (+45) 3392 5424Fax: (+45) 3392 5075

Intemet:www.rks.dkE-mail: [email protected]

5. oktober 2000Ref. 2000-2029-03PH

Arbejdsgruppen består af:

Sekretariat forRektorkollegietRektorkollegiets Internationale UdvalgRektorkollegiets Universitetspolitiske Udvalg

Sekretariat forUniversitetsdirektorudvalget

Tekniske underudvalgErfa-grupper

ProgramadministrationForskerudvekslingsaftaler

Ph.d.-stipendieordning vedDet Europæiske Universitetsinstitut

REKTORKOLLEGIETThe Danish Rectors’ Conference

Tit Rektorkollegiet

Side 2

Jes Adolphsen, AAU,Lotte Søgaard Andersen, SDU,Leon Brimer, KVL,Hans Fink, AU, (formand),Finn Frandsen, HHÅ,Helge Elbrønd Jensen, DTU,Ole Fogh Kirkeby, HHK,Søren Kjørup, RUC,Else Lemmich, DFH,Thomas Söderqvist, KU.

Sekretær for arbejdsgruppen er Peter Holsøe, Rektorkollegiet.

Arbejdsgruppen har holdt møder i København 27. juni og 1$. septemberog skal på den baggrund gøre status over sit arbejde.

II. Det gamle filosofikum

I 1675 blev der på Griffenfeldts initiativ indført en ny prøve på Københavns Universitet. Dens navn var TtExamen Philosophicum”, og denskulle afløse en tidligere mere krævende eksamen som adgangskrav tilvideregående universitetsstudier. Undervisningen til prøven var i filosofii en særdeles bred forstand, der omfattede matematik, fisik, grammatik,logik og etik.

Prøvens formål var at give de studerende en vis almen dannelse somforudsætning for deres mere specialiserede fagstudier. Den gav i øvrigtogså kompetence til at undervise ved de højere skoler. Indholdet og formen af prøven var ofte genstand for diskussion og blev ændret flere gange.

Ved en større reform i 1871 skabtes den form, der skulle være gældende i100 år. Prøven skiftede officielt navn til “Den almindelige filosofiskeprøve”, men blev dog ofte fortsat kaldt “filosofikum”. Det blev fastsat, atundervisningen til prøven skulle være “philosophisk propædeutik”, dvs.en forberedende undervisning i filosofi, nu især forstået som en indledende oversigt over den europæiske filosofis historie og en elementær introduktion til logik og psykologi. I nogle tilfælde kunne en almen videnskabslære også indgå i pensum. Undervisningen havde form af forelæsninger ved professoreme i filosofi, som personligt havde ansvaret forundervisningens indhold og ofte selv havde skrevet lærebøgeme. Da be

Sekretariat for Sekretariat for ProgramadministrationRektorkollegiet Universitetsdirektorudvalget ForskerudvekslingsaftalerRektorkollegiets Internationale Udvalg Tekniske underudvalg Ph.d.-stipendieordning vedRektorkollegiets Universitetspolitiske Udvalg Erfa-grupper Det Europæiske Universitetsinstitut

Side 3

ståelse af prøven var en betingelse for at tage andre prøver på universitetet, lå undervisningen i sagens natur i første studieår og havde normalt etomfang på 4 timer om ugen i 2 semestre. Der var mundtlig eksamen medekstern censur og mulighed for karaktererne “udmærket godt”, “megetgodt”, “godt” og “temmelig godt”, med “godt” som mindste krav for beståelse. Også på de nye universiteter i Aarhus og Odense var det fra oprettelsen et krav, at de studerende skulle tage filosofikum som den førsteuniversitetseksamen. Et tilsvarende krav har aldrig været gældende på deøvrige lange videregående uddannelser og nåede ikke at blive gældendepå universitetscentrene i Roskilde og Aalborg. Det stærkt stigendestudentertal i i 960’erne førte til, at mange andre lærere end professorernemedvirkede som undervisere.

11971 blev der udsendt en bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet,der ophævede reglen om, at de studerende skulle bestå Den almindeligefilosofiske prøve, før de kunne aflægge nogen anden universitetseksamen. Formelt var det ikke en afskaffelse af prøven; men ipraksis blev det resultatet. Det indtraf pludseligt og uden officielbegrundelse. Et længerevarende ministerielt udvalgsarbejde var udmundet i, at et stort flertal gik ind for en reform af undervisningens form ogindhold; alligevel resolverede ministeren simpelthen, at reglen skulleophæves. På nogle fakulteter og institutter - især i Aarhus - blev der indført nye obligatoriske kurser i fagrelevant filosofi og videnskabsteori;men et fælles kursus i filosofi for alle nye studerende på universiteternevar der ikke længere tale om.

filosofikum havde fra begyndelsen været omstridt. Der var stadigepædagogiske problemer med at finde et niveau for undervisningen, derpassede til alle. Hvis kravene blev for strenge, ville for mange dumpe, oghvis kravene blev for løse, ville for mange miste respekten for prøven ogforsøge at klare sig med manuduktion frem for at følge undervisningen.På grund af prøvens særstatus risikerede man let, at både de studerendeog de faglige miljøer oplevede den som en irrelevant forhindring, der blotskulle passeres lettest muligt, før man kunne komme til det egentlige. Pågrund af den manglende koordinering mellem lærerne i filosofi og deøvrige lærere var prøvens indhold ofte ude af trit med den i øvrigt megetforskelligartede faglige udvikling på de mange forskellige fag. Stigningeni studentertallet førte til stigende praktiske problemer i forbindelse medaffioldelsen af undervisning og eksamen. I perioder, hvor dygtige og velrenommerede lærere forestod undervisningen, kunne der stå respekt omfilosofikum, men ordningen var generelt sårbar for kritik. Blandt dem derhar taget filosofikum, er der således yderst forskellige vurderinger af udbyttet af undervisningen. Der går mange vandresagn om besynderlige

Sekretariat for Sekretariat for ProgramadministrationRektorkollegiet Universitetsdirektørudvalget forskerudvekslingsaftalerRektorkollegiets Internationale Udvalg Tekniske underudvalg Ph.d.-stipendieordning vedRektorkollegiets Universitetspolitiske Udvalg Erfa-grupper Det Europæiske Universitetsinstitut

Side 4

lærere og uforberedte eksaminander. Når der nu foreligger et forslag omindførelse af filosofikum på alle de lange videregående uddannelser, erdet derfor helt nødvendigt, at man gør sig klart, hvad man vil forstå vedfilosofikum?!, hvad kontinuiteten til den gamle ordning skal bestå i, oghvordan man sikrer en fornyelse, der bedst muligt tager højde for de problemer, som ubetvivleligt knyttede sig til den gamle ordning.

III. Den øjeblikkelige situation

Rektorkollegiet har foranstaltet en rundspørge til de 10 berørteinstitutioner om hvilke filosofikumrelaterede aktiviteter, der var i gangpå institutionen. En oversigt over svarene fra institutionerne er samlet ibilag 1. Det indkomne materiale er temmelig heterogent. Der er tale omkurser på mange niveauer, med mere eller mindre fagspecifikt indhold ogrettet til undervisningshold af meget forskellig størrelse. Toikningen afhvad der skal lægges i betegnelsen “filosofikumrelateret”, har tydeligvisværet forskellig fra uddannelse til uddannelse.

I flere af svarene fra uddannelserne fremgår det at en refleksion over fagets egenart og historie indgår i den øvrige undervisning som en integreret dimension. Vi er i vore overvejelser gået ud fra, at et “filosofikummodul” må forstås som et egentligt kursus eller undervisningsforløb medtilhørende eksamen og ikke blot en dimension ellertematik i den øvrige undervisning. Hvis det kun drejede sig om det sidste,som burde være en selvfølgelig del af enhver akademisk undervisning,ville der ikke være nogen grund til at tage noget initiativ overhovedet.

IV. Et nyt filosofikum?

Vi har samlet vore overvejelser over mulighederne for og hensigtsmæssigheden af et fælles “filosofikummodul” for alle kandidatuddannelser i 8punkter, der under alle omstændigheder må tages stilling til, før en beslutning kan konkretiseres og føres ud i livet:

IV. 1. Formålet med kursetIV. 2. Ansvaret for kursetIV. 3. Undervisernes kompetenceIV. 4. Indholdet af kursetIV. 5. Navnet på kurset1V. 6. Placeringen af kurset i studieforløbetIV. 7. Omfanget af kurset

Sekretariat for Sekretariat for ProgramadministrationRektorkollegiet Universitetsdirektørudvalget forskerudvekslingsaftalerRektorkollegiets Internationale Udvalg Tekniske underudvalg Ph.d.-stipendieordning vedRektorkollegiets Universitetspolitiske Udvalg Erfa-grupper Det Europæiske Universitetsinstitut

Side 5

1V. 8. Eksamensformen1V. 9. Pligten til at oprette og til at tage kurset

IV.1. Formålet med kurset

Når der er tale om at indføre et nyt eller fornyet ‘filosoflkum”, er detvigtigt at gøre sig klart, hvad der er den overordnede begrundelse forinitiativet, som skal være styrende for beslutninger på alle niveauer. Hvader det, der savnes i den nuværende situation, og hvad er det, man ønskerat opnå med det foreslåede kursus? Arbejdsgruppen har overvejet 3 formål, som man kunne ønske, at et filosofikummodul opfyldte.

A) At de studerende far en fælles almen dannelse bestående i et vistoverblik over filosofiens og den vestlige kulturs udvikling.B) At de studerende forberedes til deres fagstudier ved en almenintroduktion til videnskabelige tænkemåder og metoderC) At de studerende får lejlighed til at kvalificere deres fagligespecialisering ved at se den i et større, alment perspektiv.

Disse hensyn udelukker ikke hinanden, men der er enighed i arbejdsgruppen om, at C), hensynet til faglig kvalificering, må være det overordnede. For os at se vil der kun være grund til at indføre et nyt filosofikum,hvis det kan udformes sådan, at det vil bidrage til at gøre de færdige kandidater bedre egnede til at varetage de funktioner, deres uddannelse skalkvalificere dem til. Et kursus ville således være velbegrundet, hvis det påen systematisk og velgennemtænkt måde kunne modvirke den stadigerisiko for, at de studerendes faglige fordybelse fører til et fagligt snæver-syn, der reelt gør dem mindre egnede i de ofte tværfaglige sammenhænge, de vil komme til at fungere i. Kurset måtte gerne bidrage til realistiskfaglig selvforståelse og en passende faglig ydmyghed.

Hvad A), hensynet til almen dannelse, angår, kunne man altid ønske, atde studerende ved studiestart havde bedre og mere ensartede såvel almene som specielle forudsætninger, end de faktisk viser sig at have. Hvisder særligt savnes en fælles almen dannelse i form af kendskab til hovedtræk i den vestlige tænknings historie, kan dette dog efter vor meningbedst søges løst i gymnasiet, gerne ved en styrkelse af filosofifaget der.Når det gælder B), hensynet til en indledende studieforberedelse, menervi ikke, at et alment kursus er velegnet. En almen refleksion over videnskab og videnskabelige tænkemåder er en både nødvendig og værdifuldledsager til videnskabelige studier, men næppe en god introduktion tildem. Her gælder det om at komme i gang med konkrete eksempler på

Sekretariat for Sekretariat for ProgramadministrationRektorkollegiet Universitetsdirektørudvalget ForskerudvekslingsaftalerRektorkollegiets Internationale Udvalg Tekniske underudvalg Ph.d-stipendieordnmg vedRektorkollegiets Universitetspolitiske Udvalg Erfa-grupper Det Europæiske Universitetsinstitut

Side 6

faglige problemstillinger så hurtigt som muligt. Der vil formentlig altidvære problemer knyttet til overgangen fra gymnasium til universitet, mendisse problemer bør efter vor mening søges affijulpet målrettet og heltuafhængigt af spørgsmålet om oprettelse af et filosofikumkursus.

IV.2. Ansvaret for kurset

Hvis hensynet til at styrke den faglige kvalfficering er det overordnedeformål med et filosofikummodul, betyder det efter vor mening, at de faglige studienævn, der har ansvaret for de enkelte uddannelser, også børhave det primære og formelle ansvar for udviklingen af det bedst egnedefilosofikummodul for det pågældende fags studerende. En integration afet nyt filosofikum i den løbende faglige udviklingsproces ser vi som afgørende for, at kurset bliver et velfttngerende led, snarere end et påtvunget fremmedelement i uddannelserne.

Ved en sådan decentral placering af ansvaret for kurset er derselvfølgelig en risiko for, at den almene dimension i kurset glider ibaggrunden, og at der ikke bliver det ønskelige fællespræg mellem demange fags filosofikummoduler. For at modvirke denne risiko vil detvære nødvendigt, at der fra mere centralt hold (enten ministerium ellerinstitution) fastlægges nogle minimumskrav, som det enkelte kursus skalopfylde for overhovedet at være et filosofikummodul. Disse krav må påden ene side være rummelige nok til at tillade varianter og en stadig fornyelse, men på den anden side også præcise og operative nok til, at studienævnene kan fastholdes på deres ansvar. Dette sidste må ske genneminstitutionernes godkendelse af studieordningerne. På store institutionerkunne man oprette et tværfakultært udvalg, der kunne have rådgivende ogkoordinerende funktioner i forhold til kurserne. Man kunne også overvejeet fælles censorkorps for alle institutionerne. Spørgsmål om meritoverførsel må på sædvanlig vis være et studienævnsanliggende; men der børlægges op til en liberal godskrivningspraksis.

IV.3. Undervisernes kompetence

Det daglige ansvar vil være undervisernes. Udvalget finder det yderstvigtigt, at undervisningen er forskningsbaseret, og at den varetages aflærere, der kombinerer beherskelse af de overordnede filosofikumproblematikker med konkret indsigt i de fag, undervisningen skal perspektivere. Flere fakulteter og store uddannelser har allerede deres

Sekretariat for Sekretariat for ProgramadministrationRektorkollegiet Universitetsdirektørudvalget ForskerudvekslingsaftalerRektorkollegiets Internationale Udvalg Tekniske underudvalg Ph.d.-stipendieordning vedRektorkollegiets Universitetspolitiske Udvalg Erfa-grupper Det Europæiske Universitetsinstitut

Side 7

egne institutter eller afdelinger for fagenes eller fagets filosofi, historie,videnskabsteori og/eller etik, hvor en sådan dobbeltkompetenceforefindes, og disse må forudsættes udbygget. Ansatte her vil selvstændigt eller i samarbejde med andre kunne forestå kurser, der sætter fagligeproblemstillinger ind i almene sammenhænge. Mindre uddannelser vilkunne gå sammen om opgaven eller “udlicitere” den uden derved at afgive det overordnede ansvar. Det ville være ønskeligt, at der etablerede siget landsdækkende fagligt forum for undervisere ved kurserne, og at deråbnes muligheder for efteruddannelse af lærere.

IV.4. Indholdet af kurset

Hvis formålet med et evt. filosofikummodul er at give de studerendelejlighed til at kvalificere deres faglige specialisering ved at se denne iet større alment perspektiv, må indholdet af kurset forbinde fagligespørgsmål med interessante og relevante spørgsmål af mere almen art. Viforeslår, at kursets indhold skal være en undervisning, hvori det enkeltefags genstandsområde, typiske problemstillinger og aktuelle situationsøges indplaceret i en almen filosofisk, videnskabsteoretisk, historisk,sociologisk og etisk sammenhæng. Til de fleste fag foreligger alleredebøger og artikelsamlinger, som vil kunne være egnede som undervisningsmateriale. Kursets direkte fagrelaterede og dets mere almene elementer kan enten behandles integreret kurset igennem eller behandleshver for sig, enten sådan at kurset starter i det fagrelaterede for derefter atudvide perspektivet, eller omvendt sådan at et alment perspektiv præsenteres først for derefter at snævres ind til det fagrelaterede.

IV.5. Navnet på kurset

I det foregående har vi blot overtaget ordet ‘filosofikum’ fra vortkommissorium og fra forslaget til folketingsbeslutning. Vi mener imidlertid ikke, at navnet vil være særlig velvalgt, da der næsten uundgåeligtvil være mange associationer knyttet til det, som vil være vildledende iforhold til begrundelsen og indholdet af et nyt kursus. Vi er enige om istedet at anbefale betegnelsen “Studium Generale”, som allerede brugespå Aarhus Universitet.

IV.6. Placeringen af kurset i studieforlobet

Sekretariat for Sekretariat for ProgramadministrationRektorkollegiet Universitetsdirektorudvalget ForskerudvekslingsaftalerRektorkollegiets Internationale Udvalg Tekniske underudvalg Ph.d.-stipendieordning vedRektorkollegiets Universitetspolitiske Udvalg Erfa-grupper Det Europæiske Universitetsinstitut

Side $

Det ligger i vor opfattelse af formålet med kurset, at dette ikke egner sigtil at være studieforberedende eller studieintroducerende. Kurset liggerformentlig bedst på bacheloruddannelsen, men efter 1. studieår. Det kunne gøres til en regel, at prøven skal være aflagt inden specialet påbegyndes.

IV.7. Omfanget af kurset

Jo større kursus, man forestiller sig, des vanskeligere vil det blive atfinde plads til det og især på de uddannelser, hvor der ikke er traditionfor videnskabsteoretisk refleksion. På den anden side må kurset have etvist omfang, for at det skal give mening at indføre det, og for at det skalhave en mulighed for at opfylde sit formål. 1/8 årsv. eller 7,5 ECTS-pointmå være et absolut minimum.

IV.8. Eksamensform

Hvis kurset skal tages alvorligt af de studerende og af de faglige miljøer,bør det i videst muligt omfang ligestilles med alle andre kurser og underalle omstændigheder være forbundet med eksamen og ikke blot afløsningved aktiv deltagelse eller lignende. Vi vil anbefale skriftlig eksamen(gerne hjemmeopgave) med ekstern censur og karakter efter 13-skalaen;men mener i øvrigt, at det må være op til det enkelte studienævn at vælgeeksamensform ud fra en samlet vurdering af prøvens placering i uddannelsen.

IV.9. Pligten til at oprette og til at tage kurset

Hvis der virkeligt skal være tale om et fælles kursus for allekandidatuddannelser, må det selvfølgelig være en pligt for alle studie-nævn for disse uddannelser at oprette et kursus og gøre det til et obligatorisk element i fagets studieordning. Vi er i arbejdsgruppen enige om, atder må være en pligt til at et kursus oprettes, mens vi ikke er enige om,hvorvidt kurset skal være frivilligt eller obligatorisk for de studerende.

Det vil under alle omstændigheder være forbundet med næsten uoverstigelige praktiske problemer at ffi udviklet et kursus og få ændret allestudieordninger i løbet af et år. Det forekommer ganske urealistisk atforestille sig, at dette skulle kunne ske med virkning for studieåret

Sekretariat for Sekretariat for ProgramadministrationRektorkollegiet Universitetsdirektørudvalget ForskerudvekslingsaftalerRektorkollegiets Internationale Udvalg Tekniske underudvalg Ph.d.-stipendieordning ved

Rektorkollegiets Universitetspolitiske Udvalg Erfa-grupper Det Europæiske Universitetsinstitut

Side 9

2001-02. Man kunne anbefale en overgangsperiode på 5 år, hvor studienævnene fik lejlighed til at eksperimentere med frivillige kurser, som evt.kunne gøres obligatoriske, når smdieordningerne alligevel skulle revideres. Man kunne også overveje, om ikke indførelsen affilosofikummoduler på uddannelserne, når det kommer til stykket, snarere burde gøres tilet tema for de enkelte institutioners udviklingskontrakter, end til et bekendtgørelsesanliggende.

V. Afslutning

Udvalget håber med ovenstående at have besvaret kommissoriets pkt. 1.Besvarelsen vil selvfølgelig kunne uddybes, hvis det ønskes. Hvad pkt. 2angår, har grundlaget for at foreslå egentlige pilotprojekter ikke været tilstede; men på nogle af institutionerne er man allerede påudvaigsmedlemmers initiativ gået i gang med at overveje nye kurser, somevt, vil kunne gøres til pilotprojekter.

Ud over at give vort forslag til en indholdsbestemmelse af et kursus,venter vi indtil videre med at komme med mere detaljerede forslag tilindhold, emner og cases (pkt. 3). Indsamlingen af oplysninger frauddannelserne (bilag 1) har givet en første, ret ufuldkommen, synliggorelse af allerede igangværende aktiviteter. Såfremt en ny, fælles ordningfor Studium Generale-kurser indføres, anbefaler vi, at institutionerne udarbejder samlede oversigter over kurserne til gensidig inspiration mellemuddannelserne både internt og ekstemt (pkt. 4). Udvalget medvirker gerne som koordineringsorgan for instimtionernes videre arbejde med udviklingen af sådanne kurser.

På arbejdsgruppens vegne

Hans Fink

Sekretariat for Sekretariat for PragramadministrationRektorkollegiet Universitetsdirektørudvalget ForskerudvekslingsaftalerRektorkollegiets Internationale Udvalg Tekniske underudvalg Ph.d.-stipendieordning vedRektorkollegiets Universitetspolitiske Udvalg Erfa-grupper Det Europæiske Universitetsinstitut

Over

sigt

over

filo

sofi

ku

mre

late

red

ek

urs

erved

univ

ers

itets

iovsi

nst

ituti

onern

eu

nd

er

Fo

rsk

nin

gsm

inis

teri

et

Tite

l

__________

Inst

itut

ion

Fak

ulte

tS

tudi

umV

ægtÇ

Obl

igat

oris

kE

ksa

men

sform

Kar

akte

rsyst

emN

ivea

uA

lmen

filo

sofi

__

__

__

_______

KT

EO

LT

eolo

gi

___

__

Mun

dtl.

Prø

veB

A

______

-—

Vid

ensk

abst

eori

__________

___________

SAM

FA

ntro

polo

giJa

______

_____

______

BA

_____

eo

riis

one

nro

poog

i-

a________

_______

——

_________

__

__

_

Filo

sofi

SAM

FA

ntro

polo

giN

ej

_____

_____

BA

Nye

rean

trop

olog

isk

teor

i

_________

LKU

SAM

FA

ntro

polo

giJa

______

__________

Can

d

____

HU

____

__

__

gp

ve_

_____

Kla

ssis

kog

nyer

eso

ciol

ogis

kte

ori

KU

SAM

FS

ocio

logi

10

______

Mun

dtl.

prøv

e13

-ska

laB

AM

etode

A

_____________

________

KU

SAM

FS

tats

ku

nd

skab

10

__

__

__

__

__

_________

BA

Statsk

un

dsk

ab

med

id

éh

isto

rie

__

__

__

__

__

__

__

__

_

KU

-SA

MF

Sta

tsk

un

dsk

ab

__

__

__

_

20

__

__

__

__

__

__

__

__

____________

__________

__________

Polit

isk

teor

iog

idéh

isto

rie

-

__

__

__

__

_

KU

SAM

FS

tats

ku

nd

skab

-10

___________

__

__

__

__

__

__

__

__

__

__

__

_________—

__

__

_

Met

ode

B-

____________________

KU

SAM

FS

tats

ku

nd

skab

______

___

__

__

__

__________

__

__

__

__

BA

Meto

deC

__________

—-

_________

KU

—SA

MF

Sta

tsk

un

dsk

ab-

________

_________

__

__

__

_

BA

____

Soc

iolo

gi

____________

___________

KU

SAM

FS

tats

ku

nd

skab

_________

___

__

__

__

__________

__

__

_

BA

In

ternational

po

litik

__________________

_

KU

SAM

FS

tats

ku

nd

skab

__

__

__

__

___

__

__

__

______

_______

______

Vid

ensk

abst

eori

______________________

KU

SAM

F-

økon

omi

J8

__

__

__

__

__

__

__________

—B

AT

eorihistorie

________________

KU

SAM

Føk

onom

i

__

__

__

__

__

__

__________

_________________

Can

dH

uman

iora

sid

éhis

tori

e

__________

KU

HU

M—

__

__

__

_10

Syn

opsi

s

__

__

__

__

__

BA

__

__

_

Hum

anio

ras

vide

nska

bste

ori

KU

HU

M

_______

-

__

__

__

_

10

____

___S

krif

tl. 5t

__

__

__

__

__

__

__

__

_

ÏBA

_____

Pro

jekt

,an

vend

tvk

iens

kabs

teor

iK

UH

UM

__

__

__

_

10Sk

niftl

.H

jem

me

________________jB

A

Hum

anis

tisk

vide

nska

bste

ori

_______________

KU

HU

MD

an

sk

Nej

__

__

__

_

BA

__

__

_

Inui

tku

ltur

ogsa

mfu

nd-

__________

KU

HU

ME

skim

olog

iJa

__

__

__

__

______

-

___________

Ant

ropo

logi

/Lin

gvis

tik

-

_________________

KU

1HU

ME

skim

olog

i

__

__

_

Ja

____________

_______

__

_____

Fra

Pla

ton

tilN

ietz

sche

__________

KU

HU

MFi

loso

fi—

15N

ej

____________

Bes

tået

/ikk

ebes

tået

Fil

osof

iens

hist

orie

:an

tikk

enin

dtil

1900

KU

jHU

MFi

loso

fi—

30Ja

______

13-s

kala

________

-

Det

20.

Årh

undr

edes

filo

sofi

KU

‘HU

MFi

loso

fi-

15Ja

____________

Bes

tået

/ikk

ebestJ

__

__

_

Tys

kfi

loso

fiid

et20

.Å

rhun

dred

eK

UH

UM

Filo

sofi

__

__

__

_

Nej

Fra

nsk

filo

sofi

idet

20.

Årh

undr

ede

KU

HU

MFi

loso

fiN

ejA

naly

tisk

spro

gfil

osof

iK

UH

UM

Filo

sofi

—_________

Nej

Hum

anio

raog

Eur

opæ

isk

kultu

rK

UH

UM

Filo

sofi

--

Nej

The

Hum

anit

ies

and

Eur

opea

nC

ultu

reK

UH

UM

Filo

sofi

Nej

Teo

reti

skfi

loso

fi-

IKU

—H

UM

Filo

sofi

—15

Ja13

-ska

laB

AV

iden

skab

steo

ri-

KU

HU

MFi

loso

fi-

--

Nej

Erk

ende

lses

teor

ifo

rvi

dere

kom

neK

UrH

UM

Filo

sofi

15J4

a‘1

3-sk

ala

BA

(Fag

spec

ifik

keku

rser

ivid

ensk

abst

eori

)K

UH

UM

Filo

sofi

——

Nej

Met

afys

ikfo

rvid

erek

omne

KU

;HU

M-

Filo

sofi

15Ja

BA

Arg

umen

tati

onst

eori

KU

HU

MFi

loso

fi15

Nej

Bes

tået

/ikk

eb

estå

eti

I1

6-1

0-0

0

Tite

l

__

__

__

__

__

__

__

__

_______

Log

ik

___

__

_____

Vid

ensk

abst

eori

for

vide

reko

mne

Kul

tur-

ogid

éhis

tori

e

__________

__

__

__

__

__

Intr

oduk

tion

skur

sus

__

__

__

___________

___________

Intr

oduk

tion

skur

sus

________

__

__

__

__

__

_

His

tori

eteo

ri

__

__

__

__

_________

__

__

___

His

tori

skm

etod

e

______________

_________

__

__

__

__

_

-

Intr

oduk

tion

tilhi

stor

ien

_______

KU

Litteratu

rteo

ri

__

_________________

KU

Kul

turt

eori

-K

UD

enm

oder

neku

lturs

hist

orie

-

________

KU

-

Mus

ikvi

dens

kabe

lig

teor

iog

met

ode

_____

__

__

__

_

Tek

noso

fiku

m1

__

__

__

-K

U-

HU

MT

ekno

sofi

kum

2

___________

_______

KU

HU

Møst

euro

pas

hist

orie

ogku

ltur

_____________

KU

HU

MB

iolo

gisk

_vid

ensk

abst

eori

__

__

__

__

KU

NA

TM

elle

mN

atur

vide

nska

bog

hum

anio

ra-

intr

oK

UN

AT

Erk

ende

lses

teor

ifo

rbi

olog

er

__________

__

___

KU

__

__

__

Vid

ensk

absk

abst

eori

ogm

etod

eI

________

KU

NA

TV

iden

skab

skab

steo

riog

met

ode

II

__________

KU

NA

TA

naly

sens

hist

orie

__

__

__

__

__

_

KU

NA

TM

atem

atik

kens

hist

orie

_________________

KU

Vid

ensk

ab_o

gsa

mfu

ndK

UN

atur

fllo

sofi

______________

KU

Fæ

lles

hum

anis

tisk

vide

nska

bste

ori

Lit

tera

turv

kien

skab

______

Mus

ikvi

dens

kab

7jJ

aH

um.

lnfo

rmat

ik15

Nej

Hum

.ln

form

atik

l5IN

ej7,

5

______

Ja Ja

Eks

amen

sfor

mK

arak

ters

yste

mjN

ivea

uB

estå

et/i

kke

best

ået

BA

13-s

kala

____

__JB

AM

undt

l.P

røve

13-s

kal

a____

BA

__

_____

BA

-

__________

BA

Can

dC

and

Can

dC

and

Can

d

Ov

ersi

gt

ov

erfi

loso

fikum

rela

tere

de

ku

rser

ved

univ

ersi

tets

lovsi

nst

ituti

oner

ne

under

Fo

rsk

nin

gsm

inis

teri

et

-

__

__

__

__

_

Inst

itut

ion

Fak

ult

et

__

_

iHU

MK

U‘H

UM

Stu

dium

Væ

gtEC

TS] O

blig

ator

isk

Filo

sofi

Filo

sofi

__

__

__

__

_

KU

jjL

IMF

rans

k

_____—

_______

KU

:HU

MG

ræ

sk

-

_____

______

_____

KU

HU

MLa

tin-_

__

_

__

___

_______

_____

KU

HU

MH

isto

rie

____

__

--

_____________

__

__

__

__

iKU

HU

MH

isto

rie

__

________

______

__

__

__

__

HU

MH

isto

rie

______

__

__________________

__

__

__

__

__

__

HU

ML

iffe

ratu

rvid

ensk

ab

__

__

__

__

______________

HU

MM

oder

ne_k

ultu

r

_____

HU

M

____

1Ja

15

Ja

______

1 15 15 15 15 22

Bio

loqi

BA

Can

dB

AC

and

Bio

logi

_______

__

___

Idræ

t

______

Idræ

t

_____

Mat

emat

ik

__

__

__

__

__

__

__

_

Mat

emat

ikN

ejN

AT

NA

TN

AT

BA

__

__

BA

__

_JB

A_

__

_

Can

d

AU

HU

M(A

rkæ

olog

iske

fag)

Nej

Nej

15Ja

Hje

mm

eopg

.be

ståe

t/ik

kebes

tået

Fæ

lles

hum

anis

tisk

vide

nska

bste

ori

AU

HU

MD

ram

atur

gi15

JaH

jem

meo

pg.

best

ået/

ikke

bes

tået

JA

Fæ

lles

hum

anis

tisk

vide

nska

bste

ori

AU

IHU

ME

tnog

rafi

15Ja

Hje

mm

eopg

.be

ståe

t/ik

kebes

tået

LBA

Fæ

lles

hum

anis

tisk

vide

nska

bste

ori

AU

LHU

MFi

loso

fi15

JaH

jem

meo

pg.

best

ået/

ikke

bes

tået

BA

Fæ

lles

hum

anis

tisk

vide

nska

bste

ori

AU

IHUM

Fra

nsk

15Ja

Hje

mm

eopg

.bestå

et/

ikke_bestå

JF

æll

eshu

man

isti

skvi

dens

kabs

teor

iA

UH

UM

Ger

man

skfil

olog

iH

jem

meo

pg.

best

ået/

ikke

bes

tået

BA

Fæ

lles

hum

anis

tisk

vide

nska

bste

ori

AU

HU

M-

Idéh

isto

rie

l5H

aH

jem

meo

pg.

best

ået/

ikke

bes

tået

BA

Fæ

lles

hum

anis

tisk

vide

nska

bste

ori

AU

HU

MIn

form

atio

nsvi

d.15Ja

Hje

mm

eopg

.be

ståe

t/ik

kebes

tået

BA

Fæ

lles

hum

anis

tisk

vide

nska

bste

ori

AU

HU

ML

ltatie

nsk

Hje

mm

eopg

.be

ståe

t/ik

kebes

tåetA

Fæ

lles

hum

anis

tisk

vide

nska

bste

ori

AU

HU

Mlp

ldti

ds-

&M

idde

lald

Hje

mm

eopg

.be

ståe

t/ik

ke_b

estå

etB

AF

æll

eshu

man

isti

skvi

dens

kabs

teor

iA

UH

UM

filol

ogi

15Ja

Hje

mm

eopg

.be

ståe

t/ik

kebes

tået

BA-

Fæ

lles

hum

anis

tisk

vide

nska

bste

ori

AU

HU

MIn

disk

l5JJ

aH

jem

meo

pg.

best

ået/

ikke

bes

tået

BABA

16-1

0-00

2

Over

sigt

over

filo

sofi

ku

mre

late

red

ekurs

erved

univ

ers

itets

iovsi

nst

ituti

onern

eu

nd

erF

ors

kn

ing

smin

iste

riet

]ln

stit

uti

on

Fak

ulte

tS

tudiu

mLA

UH

UM

Kun

sthi

stor

ieA

UH

UM

Lin

gvis

tik

______

______

_________-

HU

MT

[Ïff

erat

urhi

stor

ie-

_______

HU

MM

edie

vide

nska

bA

U1H

UM

tMusi

kvid

ensk

ab

AU

HU

MN

ord

Spr

og&

Litt.

AU

HU

MS

lavi

sk

__

__

_

AU

HU

MS

pans

k,B

ras.

/Port

i

_______

__

AU

HU

M(Ø

stas

iati

sk)_

____

____

_

______

__________

Eng

elsk

filol

ogi

i___

___

____________

__

__

__

__

__

__

His

tori

e

__

__

__

__

Med

icin

Væ

gtE

CT

SO

bli

gat

ori

skE

ksa

men

sform

Kar

akte

rsyst

emN

ivea

u15

JaH

jem

meo

pg.

ibes

tået

likk

eb

estå

etB

A—

15Ja

:Hje

rnm

eopg

.be

ståe

t/ik

keb

estå

etB

A

__

__

_

l5Ja

Hje

mm

eopg

.be

ståe

t/ik

kebes

tået

BA

15Ja

Hje

mm

eop

g.

best

ået/

ikke

bes

tået

BA

1&

Ja-

Hje

mm

eopg

.be

ståe

t/ik

kebes

tået

BA

l5Ja

‘Hje

mm

eopg

.be

ståe

t/ik

kebes

tået

BA

15

JaH

jem

meo

pg.

best

ået/

ikke

bes

tået

BA

15Ja

IHje

mm

eopg

.be

ståe

t/ik

kebes

tået

BA

15

JaH

jem

meo

pg.

ik

ke

bes

tået

‘BA

Hje

mm

eopg

.BA

JJa

Hje

mm

eopg

.B

A15

Ja

______

______

best

ået/

ikke

_bes

tået

!BA

_____

15Ja

—_

__

__

best

ået/

ikke

bes

tået

BA

__

__

__

15Ja

Skri

ftlig

,St

best

ået/

ikke

_bes

tået

BA

__

__

__

__

_____

__

__

_

Uge

opga

vebe

ståe

t/ik

keb

estå

etB

A

______

____

___

____

Skri

ftlig

,6t

13-s

kala

-B

A

_________

__

__

___

Skri

ftl.

Hje

mm

ebe

ståe

t/ik

keb

estå

etB

A

________

Bun

den

mun

dtlig

13-s

kala

BA

_______

Bun

den

mun

dtlig

best

ået/

ikke

bes

tået

-

BA

__

__

__

_____

Akt

ivde

ltag

else

Akt

ivdel

tagel

seB

A

__

__

__

_____

__

__

BA

____

5iJ

a-

_____

_____

Skri

ftlig

13-s

kala

Mun

dtlig

/skr

iftli

gIb

estå

et/i

kke

bes

tået

/i

Mun

dtlig

best

ået/

ikke

_bes

tået

Mun

dtlig

/skr

iftli

gbe

ståe

t/ik

kebes

tået

Mun

dtlig

/skr

iftli

gbe

ståe

t/ik

keb

estå

et

Tite

l

__

__

__

_________

Fæ

lles

hum

anis

tisk

vide

nska

bste

ori

Fæ

lles

hum

anis

tisk

vide

nska

bste

ori

Fæ

lles

hum

anis

tisk

vide

nska

bste

ori

Fæ

lles

hum

anis

tisk

vide

nska

bste

ori

Fæ

lles

hum

anis

tisk

vide

nska

bste

ori

Fæ

lles

hum

anis

tisk

vide

nska

bste

ori

Fæ

lles

hum

anis

tisk

vide

nska

bste

ori

Fæ

lles

hum

anis

tisk

vide

nska

bste

ori

Fæ

lles

hum

anis

tisk

vide

nska

bste

ori

Vid

ensk

abst

eori

-—

______________

Vid

ensk

abst

eori

Med

icin

skfi

loso

fiog

vide

nska

bste

ori

Ret

ogsa

mfu

ndR

etsh

isto

rie,

alm

.re

tslæ

reog

rets

soci

olog

iPo

litis

kte

ori-

ogid

éhis

tori

e—

Vid

ensk

abst

eon

ogap

pro

aches

Psy

kolo

qien

sfi

loso

fi

AU

HU

MA

UH

UM

AU

SUN

DA

UA

UA

U

Alm

enfH

osof

i

__________

Fag

rela

tere

tfi

loso

fim

.vi

dens

kabs

teor

i

__

__

__

__

__

_

Nat

urvi

dens

kabe

rne

iper

spek

tiv

_____________

Asp

ekte

rat

mat

emat

ikke

nshi

st.

ogtil

.V

iden

skab

stil

osof

i

_____

SAM

FJu

ra

_____

____

__

__

__

__

__

__

__

SAM

FJu

ra

_______

__

__

__

__

____

______

-SA

MF

Sta

tsk

un

dsk

ab

_______

l5Ja

__

__

___

____

__

AU

SAM

FS

tats

ku

nd

skab

15Ja

______

___

__

________

Psy

kolo

gi

_________

6IJ

a

__

__

__

___

__

__

__

__

__

__

_

Teo

logi

__

__

__

_

i2Ja

-

__

__

__

__

__

________________

Rel

igio

nsvi

dens

kab’

15

Ja—

__

__

__

____

______

5FeI

__

_

NA

T5el

lerl

ON

ej

AU

SAM

FA

UIË

OL

ÀU

TE

OL

ÄUN

AT

ÄU

Tek

nolo

gio

gn

atu

rvid

ensk

abA

UA

U

Sup

pler

ende

valg

trie

kurs

erV

iden

skab

shis

tori

eog

-teo

ri

Hum

anis

tisk

ogS

amfu

ndsv

iden

skab

elig

met

ode

SDU

Hum

NA

TN

AT

Nat

urfi

loso

fi

Hje

rnen

sfi

loso

fi

SDU

SDU

Hum

5el

ler

10

Can

d.n

ego

t

Nej

SDU

Hum

Can

d.n

ego

t

Hum

SDU

Filo

sofi

Hum

Filo

sofi

3,J

a4

elle

r5

Nej

6IJ

a

Filo

sofi

BA

6Ja

6N

ej

BA

Can

dB

A

Dyb

deps

ykol

ogi

SDU

Hum

—FH

osof

i6

Nej

Mun

dtlig

/skr

iftli

gbe

ståe

t/ik

keb

estå

et-

BA

Eur

opæ

isk

filo

sofi

&H

isto

rief

iloso

fiSD

UH

um-

His

tori

e9

JaM

undt

lig/s

krif

tlig

13-s

kala

BA

Tek

stan

aly

seA

SDU

Hum

Lif

fera

turv

iden

skab

,12

JaO

pgav

e13

-ska

laB

AT

ekst

anal

yse

B—

——

SDU

Hum

Lif

tera

turv

iden

skab

12Ja

Opg

ave

13-s

kala

____

____

BA

Æst

etis

kete

orid

anne

lser

SDU

Hum

Lif

tera

turv

iden

skab

15Ja

Mun

dtli

g/op

gave

13-s

kal

a_________

BA

Lif

tera

turt

eore

tisk

sem

inar

SDU

Hur

nU

fter

atur

vide

nska

b___

____

__N

ej—

Mun

dtli

g/op

gave

BA

Kul

turs

emio

tik

SDU

Hum

Sem

ioti

k8

JaM

undtl

ig/o

pgaveik

al

BA

Vis

uel

sem

ioti

kSD

UH

umS

emio

tik

8Ja

Mun

dtli

g/op

gave

13-s

kala

BA

BA

BA

316-1

0-0

0

Ov

ersi

gt

ov

erfi

loso

fikum

rela

tere

de

ku

rser

ved

univ

ersi

tets

iovsi

nst

ituti

oner

ne

un

der

Fo

rsk

nin

gsm

inis

teri

et

Hum

jJotik

Hum

jotik

Hum

Mel

lem

østs

tudi

erH

um—

Nor

disk

Hum

Dansk

Hum

Dan

skH

umD

ansk

SDU

Sun

dM

edic

inog

biom

eka

Væ

gtE

CT

SfO

bN

gato

rsksa

mensj

Kar

akte

rsys

tem

Niv

eau

-8Ja

Mun

dtli

g/op

gave

M3-

skal

aB

A7

Ja

__

__

__

__

tlig

/op

gav

ei3

-sk

ala

LBA

_______

8JaJ9pgave

13-s

kala

BA

7Ja

Mun

dtli

g/op

gave

best

ået/

ikke

bes

tået

BA

6:Ja

__

__

__

Mun

dtli

g/op

gave

13-s

kala

__

__

__

_

BA

6N

ejSk

rift

ligbe

ståe

t/ik

kebes

tået

BA

15LJ

a

_________

Mun

dtlig

n13s

kala

BA

6Ja

_______

Mun

dtlig

best

ået/

ikke

_bes

tået!

18Ja

Skri

ftlig

best

ået/

ikke

bestå

iBA

24Ja

________

Mun

dtlig

/skr

iftli

g

__

__

__

BA

9Ja

______

Opg

ave

best

ået/

ikke

bes

tået

BA

9O

pgav

ebe

ståe

t/ik

kebes

BA

______

6Ja

Mun

dtli

g/op

gave

13-s

kala

__

__

_

Vid

ensk

abst

eon

SDU

Sun

dM

edic

inog

biom

eka

7,5

JaO

pgav

e13

-ska

laca

ndF

ordy

bels

esop

gave

SDU

Sun

dM

edic

in20

laO

pgav

e13

-ska

laca

ndV

iden

skab

shis

tori

eog

-teo

riSD

U-S

und

Med

icin

ogbi

omek

a3

Nej

____

____

Akt

iv_d

elta

gels

ebe

ståe

t/ik

kebes

tået

cand

Litt

erat

urfo

rm

edic

iner

eSD

US

und

Med

icin

ogbi

omek

a3

Nej

Akt

ivde

ltag

else

best

ået/

ikke

bes

tået

cand

.L

æge

vide

nska

ben

idet

nazi

stis

keT

yskl

and

SDU

Sun

dM

edic

inog

biom

eka

3N

ej__

____

__A

ktiv

delt

agel

sebe

ståe

t/ik

kebes

tået

cand

.M

edic

inen

shi

stor

ieSD

US

und

Med

icin

ogbi

omek

a3

Nej

Akt

iv_d

elta

gels

ebe

ståe

t/ik

kebes

tået

cand

.

Asp

ekte

raf

mat

emat

ikke

nshi

stor

ieA

AU

TE

K-N

AT

Mat

emat

ik2

Mun

dtlig

ev

aÏ

Sys

tem

udvi

klin

gens

filo

sofi

AA

UT

EK

-NA

TD

atal

ogi

: Ess

ay+

prøv

e13

-ska

laB

AK

ultu

r-og

idéh

isto

rie

fAA

UH

UM

fFre

mm

edsp

rog)

6Sk

rift

.P

røve

BA

Dan

skfa

gets

hist

.,kr

itikh

isto

rie

oghu

m.

Vid

.teor

iH

UM

sk

3Sk

rift

.P

røve

BA

Spro

gfilo

sofi

{AA

UH

UM

Dan

skB

AV

iden

skab

steo

rii

HU

MM

uk

3Sk

rift

.P

røve

BA

Tite

l

_________

Alm

ense

mio

tik

Spr

ogog

kom

mun

ikat

ion

Lit

teræ

rse

mio

tik

Inst

itut

ion

Frit

emne

Mel

lem

øste

nste

orih

isto

rie

SDU

Fak

ulte

t

SDU

Stu

dium

Hum

Hum

SDU

Sem

ioti

k

Hum

anis

tisk

vide

nska

bste

ori

Spr

og-

oglif

tera

turt

eori

Fag

rela

tere

tvi

dens

kabs

teon

Fagl

igt

sem

inar

SDU

Sem

ioti

k

SDU

SDU

SDU

SDU

For

skni

ngsh

isto

rie,

teor

iog

met

ode

A

__

__

__

_

For

skni

ngsh

isto

rie,

teor

iog

met

ode

BSD

UF

ilosofi

_____________

__

__

__

_

SDU

Did

aktik

_________

SDU

J-pu SD

U

Tvæ

rfag

Hum

Mat

emat

ikke

nshi

stor

ie

Hum

Rel

igio

n

Hum

Rel

igio

n

Vid

ensk

absh

isto

rie

og-t

eori

Bio

logi

skvi

dens

kabs

hist

orie

Polit

isk

teor

i

SDU

Hum

Rel

igio

n

______________

_

SDU

SDU

Hum

Rel

igio

n

Vid

ensk

abst

eori

Øko

nom

isk

hist

orie

Rel

igio

n

Vel

færd

søko

nom

i

SDU

SDU

Vid

ensk

abst

eori

Etik

SDU

Sam

f

6N

ejM

undt

lig/s

krif

tlig

Stu

dies

tart

sopg

ave

SDU

Sam

fS

tats

kund

skab

Nat

-Tek

Mat

emat

ik6Ja

Mun

dtlig

r13sk

ala

Nat

-Tek

Nat

urvi

dens

kab

6Nej

____

____

Afi

øsn

ingso

pgav

ebes

tået

/ke

bes

tået

Nat

-Tek

Bio

logi

3EJa

SDU

Sam

fS

tats

kund

skab

best

ået/

ikke

bes

tået

SDU

Sam

f

7,5

Ja

SDU

Sun

d

Øko

nom

i

_____

økon

omi

Den

Sun

dshe

dsfa

gli

61Ja

Sun

d

Mun

dtlig

Skri

ftlig

7,5

Ja9

Ja

BA

__

__

i BA

_____

Can

d

Can

dB

AB

AB

A

best

ået/

ikke

bes

tået

13-s

kala

Afl

øsni

ngso

pgav

13-s

kala

Mun

dtlig

Den

Sun

dshe

dsfa

glig

eS

uppl

erin

Ja20

JaM

undt

ligO

pgav

e

6Ja

Opg

ave

best

ået/

ikke

bes

tået

best

ået/

ikkebestj

13-s

kala

Opg

ave

13-s

kala

13-s

kala

______

Can

d—

Can

dB

A

416

-10-

00

Over

sigt

over

filo

sofi

ku

mre

late

red

ek

urs

erved

univ

ers

itets

lovsi

nst

ituti

onern

eu

nd

er

Fo

rsk

nin

gsm

inis

teri

et

Tite

lV

iden

skab

steo

ri2

Vid

ensk

abst

eori

Vid

ensk

abst

eori

Vid

ensk

abst

eori

Vid

ensk

abst

eori

AA

UH

UM

ü7

HU

M

Psy

kolo

gien

shi

stor

ieog

retn

inge

rS

amfu

ndsv

iden

skab

elig

t filo

sofi

kum

Filo

sofi

ogvi

dens

kabs

teor

i(o

bI.

grun

dkur

ser)

Vid

ensk

abst

eori

Filo

sofi

ogvi

dens

kabs

teor

iN

atur

vide

nska

beli

gte

ori

ogm

etod

eN

atur

vide

nska

bern

esvi

d.te

ori

og-h

isto

rie

lnge

niør

arbe

jdeo

gtek

nolo

gifo

rstå

else

•AA

UA

AU

AA

UA

AU

m.B

as.

Sam

.B

as.

Nat

.B

as.

‘Nat

.B

as.

Prø

veR

appo

rt

__

________

Skri

ft.

Prø

ve3

Skri

ft.

Prø

ve3

Skri

ft.

Prø

veSk

rift

.P

røve

Rap

port

____________

BA

______

13-s

kala

-—

tÅ

Inst

itut

ion

Fak

ulte

t

AU

HU

MH

urn

anti

skda

talo

gH

UM

‘Kom

mun

ikat

ion

HU

M

Stu

diu

mV

ægt

EC

TS

Obli

gat

ori

s]E

ksa

men

sform

Kar

akte

rsyst

emN

ivea

uM

usik

—6

__

__

___

_____

BA

:Mus

ikte

rapi

12

__

__

__

__

__

__

__

__

_

BA

3B

A

Mul

timed

ier

RU

C

ty-

Psyk

olog

iS

AM

F

__________

RU

CR

UC

6 5Ja

-

I RU

C

Filo

sofi

sket

ik

RU

C

Ja

RU

C

BA

IBA

JaP

roje

kt

DTU

DTU

Nej

_______

Ja

______

Pro

jekt

Nej

BA

BA

5Ja

5N

ej

BAt BA B

A

__

__

_

BA

Met

hodo

logy

and

Phil.

ofE

ngin

eeri

ngS

cien

ceD

TU,

Nej

—P

h.d.

/Can

d

Met

ode

ogpr

ojek

tarb

ejde

KV

L6

Pro

jekt

best

ået/

ikke

bes

tået

BA

Vid

ensk

abst

eori

AK

VL

--______________

3N

ejSk

riftli

gpr

øve

—be

ståe

t/ik

kebes

tået

BA

/Can

dV

iden

skab

steo

riB

KV

L6

Nej

Pro

jekt

best

ået/

ikke

bes

tået

BA

/Can

dV

iden

skab

enom

den

hum

ane

ernæ

ring

KV

LH

uman

ernæ

ring

6Ja

Can

d

Adf

ærd

svid

ensk

abeh

gm

etod

eH

HÅ

Erh

v.øk

.C

and.

Mer

c.10

Ja-•________________

Can

dK

vant

itativ

eøk

onom

iske

met

odr

HH

ÅE

rhv.

Øk.

Can

d.M

erc.

10Ja

Can

dP

rodu

ktio

nssy

stem

erog

omko

stni

ngss

truk

tur

HH

ÅE

rhv.

øk.

Can

d.M

erc.

1OIJ

a1C

and

Inte

rnat

iona

lco

pora

tefi

nanc

eH

HA

Erh

v.øk

.C

and.

Mer

c.10

JaJç

and

økon

omis

kfu

ndam

ent

for

Fin

ansi

erin

gH

HÅ

•Erh

v.øk

.C

and.

Mer

c.10

:Ja

Can

dV

irks

omhe

dste

ori

ogIn

dust

riøk

onom

iH

HÅ

Erh

v.øk

.C

and.

Mer

c.1

0Ja

IC

and

Vir

ksom

hede

nsin

tern

atio

nali

seri

ngH

HÅ

:Erh

v.øk

.LC

and.

Mer

c.lO

JaC

and

Adv

ance

dM

arke

ting

HH

ÅE

rhv.

øk.

Can

d.M

erc.

10Ja

Can

dIn

tern

atio

nal

Bus

ines

sS

trat

egie

sH

HÅ

Erh

v.øk

.C

and.

Mer

c.10

JaC

and

Met

hodo

logy

for

crea

ting

inti.

busi

ness

know

iedg

eH

HÅ

Erh

v.øk

.C

and.

Mer

c.10

JaC

and

Cor

pora

teF

inan

ceH

HÅ

Erh

v.øk

.C

and.

Mer

c.10

JaC

and

Qua

ntit

aliv

eM

etho

dsin

Fin

ance

HH

ÅE

rhv.

øk.

Can

d.M

erc.

10Ja

Can

dO

rgan

isat

ions

teor

iog

psyk

olog

iH

HÅ

Erh

v.øk

.C

and.

Mer

c.10

JaC

and

516

-10-

00

Ov

ersi

gt

over

filo

sofi

kum

rela

tere

de

ku

rser

ved

univ

ers

itets

iovsi

nst

ituti

onern

eu

nd

erF

ors

kn

ing

smin

iste

riet

rT

itel

-ln

stit

uti

on

Fak

ult

etS

tudi

umV

ægt

EC

TS

Obl

igat

oris

k[E

ksa

men

sfo

rmK

ara

kte

rste

mN

ivea

uJu

ridis

k/ø

konom

isk

met

ode

HH

ÀE

rhv.ø

k.

Can

d.

Mer

c.10

JaC

and

Info

rmat

ionsm

odel

leri

ng

HH

ÅE

rhv.ø

k.

Can

d.

Mer

c.fö

iaC

and

Erh

ver

vsø

konom

isk

met

ode

—_________

HH

ÅE

rhv.ø

k.

HA

—7Ja

—_

__

__

BA

Erh

verv

søkonorn

km

etod

eH

HÅ

Erh

v.ø

k.

HD

7Ja

Can

dA

lmen

spro

gli

gvid

enog

met

ode

HH

ÅE

rhv.S

pr.

Can

d.

Lin

g.M

erc.

iolC

and

Fag

spro

gli

gv

iden

ogm

etode

HH

ÅE

rhv.S

pr.

--

Can

d.

Lin

g.M

erc.

10

LC

and

Fæ

lles

pro

pæ

deu

tik

um

__

__

__

__

HH

Av

.S

BA

kis

ivid

ensk

abst

eori

HH

K-

BA

Kurs

us

ivid

ensk

abst

eori

HH

KC

and

.m

erc.

Mat

.N

ejB

AV

iden

skab

steo

ri-

HH

KC

and

.m

erc.

Jur.

Ja-

Can

d.

Fil

oso

fien

sog

øk

onom

iens

teo

rih

isto

rie

HH

KC

and.

mer

c.F

u.B

AR

atio

nal

itet

(tem

ablo

k)

HH

KL

Can

d.m

erc.

Fu.

BA

Vid

en(t

emab

lok)

HH

KC

and.

mer

c.Fu

.B

AS

pro

gog

led

else

sfN

oso

fi(t

emab

lok)

HH

KC

and

.m

erc.

FN.

BA

-

Væ

rdi

(tem

ablo

k)

-H

HK

Can

d.

mer

c.Fu

.—

BA

Org

anis

erin

gog

sam

fun

d—

HH

K‘C

and

.m

erc.

Fu.

J-—

__

__

__

__

BA

Far

mac

ien

svid

ensk

absf

iloso

fiog

etik

12f!

2,5

Nej

--

—

Fag

lig

form

idli

ngog

met

ode

isam

funsf

arm

aci

DF

H4

:Ja

Skr

ift.

Prø

ve

bes

tået

/ik

ke

best

ået

BA

Met

od

eris

amfu

ndsf

arm

aceu

tisk

fors

knin

gD

FH

5N

ejR

app

ort

bes

tået

/ik

ke

best

ået

BA

616

-10-

00

Bilag B

Vedr. indførelse af filosofikum på de lange videregående uddannelser (henvendelse fra under-

visningsminister Margrethe Vestager omdelt i januar 2001)

Uddannelsesudvalget

(Alm. del - bilag 140)

videregående uddannelse

(Offentligt)

8. januar 2001

Til orientering for udvalget kan jeg oplyse, at jeg den 28. november 2000 havde et møde med Rektor-kollegiet om indførelse af filosofikum på de lange videregående uddannelser.

Vi var enige om, at rapporten, som den af Rektorkollegiet nedsatte ad hoc arbejdsgruppe netop har ud-arbejdet, og som jeg tidligere har frem-sendt til udvalget, er et godt udgangspunkt for det videre ar-bejde.

Indførelse af studieelementet filosofikum forudsætter ændringer af de enkelte studieordninger. Der fo-restår et stort arbejde hermed, samtidig med at der på en række uddannelser tillige skal udvikles helt nye studie-elementer. Derfor ser rektorerne gerne, at de får en lidt længere tidshorisont end 1 år til dette ar-bejde.

Om principperne for indførelse af det nye studieelement henviser jeg til vedlagte papir.

Det er min vurdering, at der - bortset fra tidshorisonten - ikke er uoverensstemmelse mellem ovenstå-ende og de tanker, som udvalget i sin Beretning af 30. maj 2000 over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af filosofikum på de lange videregående uddannelser ( B106) har tilkendegivet.

Beretningen kan dog læses som et påbud til universiteterne om at indføre studieelementet filosofikum. Et sådant påbud ville imidlertid kræve en ændring af universitetsloven, idet kompetencen til at beslutte, hvilke studieelementer der indgår i de enkelte uddannelser/fag i dag tilkommer fakultetsrådene efter forslag fra de respektive studienævn.

Da jeg ingen aktuelle planer har om at ændre universitetsloven, har jeg i stedet indgået aftale med Rek-torkollegiet om, at det opfordrer universiteterne til at indføre studieelementet i alle eksisterende uddan-nelser efter de beskrevne principper. Ligeledes er jeg nået til forståelse med Rektorkollegiet om, at vi efter 3 år gør status over arbejdet.

Hvis der på uddannelser viser sig at være uvilje mod at indføre det nye studieelement, går jeg ud fra, at de studerende via deres repræsentanter i såvel studienævn som fakultetsråd vil presse på for at få ele-mentet indført.

_______________________________________________________

1. Formålet med studieelementet er, at de studerende får lejlighed til at kvalificere deres faglige spe-

cialisering ved at se den i et større, alment perspektiv.

2. Studienævnet for den enkelte uddannelse får ansvaret for udviklingen af den bedst egnede filoso-

fikummodel for det pågældende fags studerende.

3. Undervisningen skal være forskningsbaseret, og den skal baseres i uddannelsens/fagets forskning.

4. Indholdet af studieelementet må svare til formålet, dvs. forbinde faglige spørgsmål med interes-

sante og relevante spørgsmål af mere almen art.

5. Navnet på studieelementet er fagets videnskabsteori.

6. Placeres på bacheloruddannelsen normalt efter 1. studieår.

7. Omfanget af studieelementet er normalt minimum 1/8 årsværk.

8. Studieelementet afsluttes med eksamen, og som udgangspunkt med ekstern censur, men eksa-

mensformen er i øvrigt studienævnets afgørelse.

9. Studieelementet indføres i de respektive uddannelser, således at det hører til det normale studie-

forløb.

10. Der arbejdes på at indføre studieelementet i alle universitetsuddannelser, dvs. at det søges indar-

bejdet i de enkelte uddannelsers studieordninger inden for en 3-årig periode. Det betyder, at studie-

elementet forventes at indgå i alle universitetsuddannelser senest fra 1. september 2004.

35


© 2018 Danmarks Evalueringsinstitut

Citat med kildeangivelse er tilladt

Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk

ISBN (www) 978-87-7182-137-6

http://www.eva.dk/

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og

dagtilbud bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer

– fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier.

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

T 3555 0101

E [email protected]

H www.eva.dk

https://www.facebook.com/evaluering

https://www.linkedin.com/company/danmarks-evalueringsinstitut---eva

https://twitter.com/evaluerdk

mailto:[email protected]

http://www.eva.dk/










Documents

Kortlægning af implementering af Fagets videnskabsteori¦gning... · 2020-01-29 · Kortlægning af implementering af Fagets videnskabsteori Danmarks Evalueringsinstitut 1) 10 Overordnet