Kursus: Modul 5: Metode 2: Forskningsdesign og Kvalitativ ... · samt en række artikler, der kan downloades derfra via aub. Der skal gøres opmærksomhed på, at der vil blive opgivet

PAS► M5.2 - kvalitativ metode - F2013

ADMINISTRATION

Frameld mig M5.2 -kvalitativ metode - F2013Profil

MINE KURSER

Alle kurser ...

CCWSVelfærdsstatsseminarDen Decentrale StudievejledningForskningspraktik - E2012

Informationer fra Studienævnet Pol&Adm-

SamfInformationer og diverse opslag "udefra"Intranet forstudiesekretærerneKandidat i Samfundsfag

Modul 5: Metode 2: Forskningsdesign og

Kvalitativ metode - F2013Modul 6 -Projektorienteret forløbOmprøve / re-eksamen

POLIS

Politik & Administration og Samfundsfag - Arkiv Reformudvalget

Sekretariat - 1. semester (Cand.IT) - E2012Sekretariat - 3. semester (Cand. IT) - E2012Sekretariat - 3. semester -efterår 2012Sekretariat - 4. semester -F2013Sekretariat - 5. semester -efterår 2012Sekretariat - 6. semester -F2013Sekretariat - Cand. Pol & AdmSpecialemodul Politik og AdministrationStudiemiljøudvalg

Studienævn PAS

Studienævnets intranet for undervisereStudy Advisor GRS

Study Secretariat for Specialization: Global

Refugee Studies

Beskrivelse af emne

MODUL 5: METODE II: FORSKNINGSDESIGN OG KVALITATIVE METODER

Fagkoordinator:

Barbara Fersch – [email protected]

Formålet med kurset i forskningsdesign og kvalitative metoder er at give de studerende en overordnet introduktion til og en forståelse af dekomplekse sammenhænge, der er imellem forskningsspørgsmål ogforskningsdesign. Herudover er formålet at etablere en sammenhængmellem design – og metodeproblematikker, forstå forholdet mellem teori og forskning og kvalificere de studerende til at anvendesamfundsvidenskabelige kvalitative metoder (evt. i samspil medkvantitative metoder) i forbindelse med studiearbejdet, herunderprojektarbejdet.

Med andre ord genopfrisker og udbygger kurset – med afsæt i de kompetencer, som er tilegnet tidligere på studiet (bl.a. forskningsdesignundervisningen på 3. semester) – deltagernes forudsætninger for at udarbejde et forskningsdesign; indsamle, behandle – og ikke mindst analysere – kvalitative data, samt anvende de gennemgåede metoder på konkrete politologiske problemstillinger.

Der benyttes følgende grundbøger, som kan købes i centerboghandlen:

- de Vaus, David (2001) Research Design in Social Research: SAGE Publications (som I købte på 3. semester i forbindelse med kurset: Metode 1 – Forskningsdesign og kvantitative metoder og statistik).- Duedahl, Poul og Michael Hviid Jacobsen (2010) Introduktion tildokumentanalyse: Metodeserie for social- og sundhedsvidenskaberne, bind 2: Syddansk Universitetsforlag. - Antoft, Rasmus, m. fl. (2007) Håndværk og horisonter, Tradition og nytænkning I kvalitativ metode: Syddansk Universitetsforlag.- Kvale, Steiner og Brinkmann, Svend (2009) Interview Hans Reitzels Forlag

Herforuden indgår også en række tekster, der bliver uploaded på Moodle samt en række artikler, der kan downloades derfra via aub.

Der skal gøres opmærksomhed på, at der vil blive opgivet litteratur fra: - Bryman, Alan (2008): Social Research Methods, third edition. Oxford: Oxford University Press.

Den blev opgivet som grundbog på 2. semester, Politik & Administration, foråret 2011.

Informationer fra underviser

Studenterforum

Eksamen i Modul 5: METODE II: FORSKNINGSDESIGN OGKVALITATIVE METODER

Eksamen i Modul 5: METODE II: FORSKNINGSDESIGN OGKVALITATIVE METODER

1 Lektion 1: Tirsdag den 12. marts kl. 08.15–10.00 i Aud. Cv/Barbara FerschIntroduktion til kurset: Forskningsdesign og kvalitative metoder. I denne forelæsning gives der en overordnet introduktion til kurset, til kvalitative metoder (herunder deres spændvidde) samt til forskellige typer af forskningsdesign og deres specifikke relation til kvalitativelogikker og metoder.

Litteratur: - Bryman, Alan (2012): Social Research Methods, third edition: OxfordUniversity Pres, kapitel 17 (s. 379-413). (Grundbog fra 2. semester)

Slides_Lektion1

2 Lektion 2: Tirsdag den 12. marts kl. 10.15-12.00 i Aud. C v/ Iben NørupCase designet I denne forelæsning kigger vi nærmere på case designet, og hvordan man i praksis udarbejder et casestudie. Vi vil i forelæsningen se

KALENDER

Kalendernøgle

◄ May 2013 ►

Søn Man Tirs Ons Tors Fre Lør

1 2 3 45 6 7 8 9 10 11

12 13 14 15 16 17 1819 20 21 22 23 24 25

26 27 28 29 30 31

Global Kursus

Gruppe Bruger

DELTAGERE

Deltagere

SØG I FORUMMER

Avanceret søgning

Start

Page 1 of 4Kursus: Modul 5: Metode 2: Forskningsdesign og Kvalitativ metode - F2013

21-05-2013http://pas-moodle.samf.aau.dk/course/view.php?id=8

nærmere på hvad en case er, hvilke typer af undersøgelser, der egner sig til casestudie, hvilke casestudiemodeller, man kan anvende og hvordan man griber analysen af cases an. Vi vil ligeledes komme omkring de metodologiske og praktiske problemer og begrænsninger, der kan være knyttet til casestudiet. Slutteligt vil der blive givet praktiske eksempler på casestudier.

Litteratur: - de Vaus, David (2001) Research Design in Social Research. SAGEPublications , kapitel 13, 14 og 15 (s. 219-266). - Antoft, Rasmus & Heidi Houlberg Salomonsen (2007) ’Det kvalitativecasestudium’, i Antoft, Rasmus, m. fl. (2007) Håndværk og horisonter, Tradition og nytænkning i kvalitativ metode, Syddansk Universitetsforlag, kapitel 1 (s. 29-58).

Slides lek.2

3 Lektion 3: Onsdag den 13. marts kl. 12.30 - 14.45 i Aud. C v/Barbara FerschForskningsinterviewet: Kvalitative metoders egenskaber & gennemførelse og analyse af kavlitative interviewsI denne forelæsning ses der nærmere på nogle af de mest centrale forståelser, der inkarnerer samlebetegnelsen ”kvalitative metoder”. Hvad er det for videnskabsteoretiske forståelser, der gennemgående abonneres på – og hvordan gennemføres kvalitative studier?

Dernæst ses der nærmere på ”det kvalitative forskningsinterview”. Hvad kendetegner dette? Hvordan gennemføres et kvalitativt interview? Og hvordan bruges det i forskningsprocessen?

I sidste del af forelæsningen beskæftiger vi os med interviewanalysen: Hvordan griber man interviewanalysen an? Og hvordan sikrer manvaliditeten?

Litteratur:

- Seidman, Irving (1998).: ”Interviewing as Qualitative Research”, cpt. 1- 2, s. 1-21. Teachers College Press. (Moodle) - Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend (2009) Interview: Hans Reitzels forlag, kapitel 6, 7, 8 og 9 (s. 119 – 198) & kapitel 11-15 (s. 211 - 292)

Supplerende litteratur:

- Coffey, Amanda & Atkinson, Paul (1996) Making Sense of Qualitative Data, Kapitel 1 (s. 1-24). London: Sage - Jørgensen, Marianne Winther & Phillips, Louise (1999) Diskursanalyse som teori og metode. Kapitel 5 & 6 (s.143 – 201) Frederiksberg: Samfundslitteratur

Seidmann_1998

Slides_Lektion_3_4

4 Lektion 4: Onsdag den 13. marts kl. 14.45 - 16.30 i Aud. Cv/ Barbara Fersch

Øvelse i forskningsinterview

- Konstruktion af Intervieweguiden

- Interviewanalyse

Uddrag_interview

Øvelse_i_scripting_af_interviewet

5 Lektion 5: Onsdag den 13. marts kl. 16.30-18.15 i Aud. Cv/ Iben Nørup Det komparative design og metode trianguleringI denne forelæsning gås der i dybden med forskellige typer af komparative design, hvor vi i den forbindelse kommer ind på sondringen mellem det case-orienterede overfor det mere variabel-orienteredekomparative design.

Vi kommer bl.a. ind på logikken bag systematiske casevalg, teoriens rolle i forbindelse med udvælgelse af casen og endelig diskuteres det, hvordan man ved at tænke i variabler kan studere sammenhænge med få cases og sikre valide slutninger? Der gives også eksempler på konkrete komparative forskningsdesign.

I anden del af forelæsningen reflekteres over mulighederne og udfordringerne for metodekombination. Formålet med forelæsningen er at opbygge en forståelse for, hvordan de udfordringer (designmæssige og metodiske) som er forbundet med at kombinere kvalitative og kvantitative metoder kan overvindes.

Litteratur: - Frendreis, John P. (1983) Explanation of Variation and Detection of Covariation, Comparative Politic al Studies, vol. 16, no. 2, s. 255-272. (www.aub.aau.dk)

- Bryman, Alan (2012) Social Research Methods. Oxford: Oxford UniversityPress, Kapitel 27, s. 627-651.

- Brannen, Julia (2005) Mixing methods: The Entry of Qualitative and Quantitative Approaches into the Research Process, International Journal of Social Research Methodology, Vol. 8, No. 3, s. 173 – 184. (www.aub.aau.dk)



- Jacobsen, Michael Hviid (2007) ’Adaptiv teori - den tredje vej til viden’. I: Antoft, Rasmus et al. (red.): Håndværk & Horisonter. Tradition og nytænkning i kvalitative metode. Odense: Syddansk Universitetsforlag, kapitel 9 (s. 249-291)

Supplerende litteratur:- Brannen, Julia (1992) ‘Combining qualitative and quantitativeapproaches: An overview’. I: Brannen, Julia (ed.) Mixing Methods:qualitative and quantitative research. Aldershot: Ashgate.

- Bryman, Alan (2012) Social Research Methods. Oxford: Oxford UniversityPress, Kapitel 26, s. 613-625.

- Rihoux, Benoît (2006) Qualitative Comparative Analysis (QCA) andRelated Systematic Comparative Methods: Recent Advances andRemaining Challenges for Social Science Research, InternationalSociology, Vol. 21 , No. 5, s. 679-706. (www.aub.aau.dk)

slides til komparativt design

slides til metodetriangulering

Fendreis tekst til komparativt design

6 Lektion 6: Fredag den 15. marts kl. 08.15 -10.00 i Aud. Cv/ Barbara FerschForskellige kvalitative metoderDenne forelæsning vil gennemgå forskellige specifikke former for kvalitative interviews (eliteinterviews, fokusgruppeinterviews) og en række andre kvalitative metoder (deltagerobservation, tegneøvelse). Der vil være fokus på metodernes anvendelsesmuligheder, baggrunde og specielle udfordringer (praktiske såvel som videnskabsteoretiske). Derudover gives der nogle konkrete eksempler på, hvordan disse metoder kan anvendes indenfor projektarbejdet.

Litteratur:- Bryman, Alan (2012): Social Research Methods, third edition: Oxford University Press, kapitel 19 (S. 430-466). (Grundbog fra 2. semester)- Halkier, Bente (2008) Fokusgrupper. Frederiksberg: Samfundslitteratur, kapitel 1 (s. 9-21). (Moodle)- Littig, Beate (2009): Interviewing the Elite - Interviewing Experts: Is There a Difference? In: Bogner et al. (eds.): Interviewing Experts. Basingstoke: Palgrave Macmillan (Moodle)- Neal, Sarah & McLaughlin, Eugene (2009) Researching Up? Interviews, Emotionality and Policy-Making Elites, Journal of Social Policy, Vol. 38, No. 4, s. 689-707. (www.aub.aau.dk)- Breidahl, Karen og Seemann, Janne (2009) Jobcentret som flerarmet julenisse – tegneøvelser som diagnostisk værktøj i organisationsanalyser, Tidsskrift for Arbejdsliv, Vol. 11, No. 4, s. 8-23. (Moodle).

Supplerende litteratur:- Bryman, Alan (2012) Social Research Methods. Oxford: Oxford UniversityPress, Kapitel 21. (s. 500-520) - Halkier, Bente (2008): Fokusgrupper. Frederiksberg: Samfundslitteratur. (Kapitel 2)

Halkier_2008

Breidah & Seemann 2009

Littig_2009

Lektion_6_2013

7 Lektion 7: Fredag den 15. marts kl.10.15-12.00 i Aud. Cv/Iben NørupDokumentanalyse, metoder, dataindsamling, analyse og validitet Med den elektroniske udvikling har vi i stigende grad mulighed for at bruge allerede eksisterende data (dokumenter) i forbindelse medkvalitative analyser. Vi kommer langt hurtigere til data i stedet for selv at udfolde den komplicerede dataindsamling, hvor vi selv må til kilden, fx interviewpersonen. Det betyder også, at vi kan arbejde med langt større datamængder, men det betyder også, at vi får mere tid til selve data-analysen. Vi vil derfor fokusere på, hvad det er for helt specifikke overvejelser vi skal gøre os i forbindelse med indsamling og analyse ved dokumenter. Endvidere vil vi komme omkring brugen af dokumentstudier i studiet af politik og politiske processer.

Litteratur: - Duedahl, Poul & Michael Hviid Jacobsen (2010) Introduktion til dokumentanalyse: Metodeserie for social- og sundhedsvidenskaberne, bind 2, Kapitel 1, 3,4 og 5 (s. 13-21 og s. 31-95).

Halperin, Sandra & Heath, Oliver (2012) Political Research. Methods and Practical Skills, Oxford University Press, Kapitel 13, Textual Analysis s.309 - 328.

Supplerende litteratur:- Bryman, Alan (2012): Social Research Methods, fourth edition: OxfordUniversity Press, kapitel 23 (s. 543-543)

Textual Analysis in Political Research

8 Lektion 8: Fredag den 15. marts, Kl. 12.30-14.15 i Aud. Cv/ Iben Nørup

Øvelse i forskningsdesign og dokument analyse



Cand.It, Politik & Administration og Samfundsfag - Aalborg Universitet - Fibigerstræde 3 - 9220 Aalborg Øst - Denmark

Hjem

- Valg af design

- Selektion af dokumenter

- Analyse strategi og analyse af text

Case til øvelse

øvelse i dokumentanalyse

slides

9 Lektion 9: Tirsdag den 19. marts kl. 08.15-10.00 i Aud. Cv/ Barbara FerschKonkrete eksempler på brug af forskningsdesignet og kvalitative metoder i forskningsprocessen, øvelse og eksamensforberedelse

I denne forelæsning gives konkrete eksempler på, hvordan den kvalitative metode kan benyttes til at belyse forskellige politologiske problemstillinger i forbindelse med det konkrete projektarbejde samt på forskellige typer af designmæssige overvejelser, der skal tages op i denforbindelse.

Herudover vil der blive gennemgået form, indhold og krav til opgaven på 4 semester, således at der er en klar operationel vejledning i forbindelse med den forestående eksamen.

Slides_lektion_9

10 Udlevering af eksamensopgave i Modul 5: Metode II: Forskningsdesign og kvalitative metoder:

Tirsdag den 19. marts 2013 kl. 11.00 via Moodle.

I forbindelse med udleveringen af eksamensopgaven i Modul 5: Metode II: Forskningsdesign og kvalitative metoder afholdes der spørgetime tirsdag den 19. marts kl. 11.45-12.30 i Fib. 1 – lokale 31 v. Barbara Fersch .

11 Aflevering af eksamensopgave i Modul 5: Metode II: Forskningsdesign og kvalitative metoder:

Tirsdag den 26. marts 2013 kl. 9.00- 11.00 i 2 eksemplarer til Helen Halkjær Andersen, Fib. 3/59 samt uploades i Moodle.

Du er logget ind som Ann Skov Elten (Log ud)



PAS► M6 - politik-begreber og analyser - F2013

ADMINISTRATION

Frameld mig M6 -politik-begreber og

- F2013Profil

MINE KURSER

Alle kurser ...

CCWSVelfærdsstatssemin

arDen Decentrale StudievejledningForskningspraktik -E2012Informationer fra Studienævnet

Pol&Adm-SamfInformationer og diverse

opslag "udefra"Intranet forstudiesekretærerneKandidat iSamfundsfagModul 6 - Moderne politikbegreber og

politikanalyser - F2013Modul 6 -Projektorienteret

forløbOmprøve / re-eksamenPOLISPolitik &Administration og

Samfundsfag - Arkiv ReformudvalgetSekretariat - 1. semester

(Cand.IT) - E2012Sekretariat - 3. semester (Cand.

IT) - E2012Sekretariat - 3. semester - efterår

2012Sekretariat - 4. semester - F2013Sekretariat - 5. semester - efterår

2012Sekretariat - 6. semester - F2013Sekretariat - Cand. Pol & AdmSpecialemodulPolitik og

AdministrationStudiemiljøudvalgStudienævn PASStudienævnetsintranet for

undervisereStudy Advisor GRSStudy Secretariat for Specialization:

Global RefugeeStudies

Beskrivelse af emne

MODUL 6: MODERNE POLITIKBEGREBER OG POLITIKANALYSER

Semesterkoordinator:

Anja Viegh Jørgensen [email protected]

4. Semester har karakter af et ”Politik-semester”, hvor fagkurserneafvikles som en sammenhængende kursusrække omfattende 3kursusblokke i:

Blok I: Moderne politikbegreber og politikteoriske tilgange Blok II: Politikteoretiske perspektiver på EU Blok III: Politisk sociologi og Politisk kommunikation

Læringsmål

Det er målet, at de studerende efter deltagelse i kursets lektioner kan:

- redegøre for hovedtræk i samt væsentlige begreber inden for centrale (moderne) politologiske teoridannelser og tilgange

- redegøre for centrale teoretiske tilgange til og forståelser af EU og europæisering af politisk styring og politikdannelse

- redegøre for hovedpositioner på samt centrale begreber og problemstillinger vedrørende politisk identitet, politisk kommunikation og globalisering (det sidste med fokus på transnationaltdemokrati)

- sammenligne forskellige politikteoretiske positioner og tilgange og diskutere deres styrker og svagheder

- reflektere over teoretiske positioners og begrebers relevans i relation til konkrete politiske problemstillinger

MODUL 6: MODERNE POLITIKBEGREBER OG POLITIKANALYSER

Blok I – Politisk teori: Fagkoordinatorer:

Simon Laumann Jørgensen - [email protected]

Kursusblokken, der består af 11 kursusgange*, omfatter en gennemgang af centrale ”klassiske” politologiske tilgange samt en række nyere teoretisk-analytiske tilgange og genstandsfelter inden for studiet af politik.

* Bemærk at 2 af lektionerne strækker sig over 3 timer

Grundbøger:

- David Held (2006), Models of Democracy, Third Edition, Polity Press

- Jens Peter Frølund Thomsen (2008): Politik i det moderne samfund, Akademisk forlag

- Kaspersen, L. B. og J. Loftager (red.) (2009): Klassisk og moderne politisk teori, København: HansReitzels Forlag.

Grundbøgerne kan købes i Factum Books, Fib. 15.

Blok II – Politisk teori og EU:Fagkoordinator: Anette Borchorst – [email protected]

Blok II – Politisk teori og EU:

Det europæiske samarbejde befinder sig i dag i en af de værste kriser i EU's historie. Den blev skærpet af den finansielle krise, og i denne proces er en række af de problemstillinger, der har været fokus på i mange år blevet accentueret. Hvordan skal vi forstå EU som politisk, institutionelog retlig enhed, og hvordan er samspillet mellem EU’s institutioner medlemsregeringer og befolkninger? Hvordan fungerer EU som international aktør, og hvordan sikrer man EU’s demokrati og legitimitet? Samtidig er det sådan, krise eller ej, at fungerer EU i det daglige og har konsekvenser for stort set alle politikfelter i medlemsstaterne. De politiske og de transnationale processer fletter sig sammen med nationale og lokale processer.

I denne blok introduceres forskellige teorier om den europæiske integrationsproces fra de klassiske integrationsteorier, der blev udviklet i EU’s tidlige historie til hele arsenalet af teorier fra den politologiske, sociologiske og økonomiske værktøjskasse, der er i brug i dag. Mens der i de tidlige år var tale om en skyttegravskrig mellem forskellig teorier, så er der i dag en udstrakt dialog mellem forskellige tilgange. En sådan dialog er afgørende for at forstå og tolke europæiseringen og denskonsekvenser for medlemsregeringer, borgere og omverden, som den komplekse størrelse EU er.

Forløbet på 10 lektioner baserer sig på en allround grundbog, der kommer omkring EU's historie oginstitutioner, introducerer forskellige teoretiske tilgange til EU og giver indsigt i konkrete politikker og problemstillinger.

Den historiske udvikling og den institutionelle arkitektur skal tilegnes gennem selvstudier med mulighed for at stille spørgsmål til stoffet i anden del af første kursusgang. De resterende kursusgange introducerer klassiske og nyere teoretiske tilgange til EU, EU som international aktør,

KALENDER

Kalendernøgle

◄ May 2013 ►

Søn Man Tirs Ons Tors Fre Lør

1 2 3 45 6 7 8 9 10 1112 13 14 15 16 17 1819 20 21 22 23 24 25

26 27 28 29 30 31

Global Kursus

Gruppe Bruger

DELTAGERE

Deltagere

SØG I FORUMMER

Avanceret søgning

Start

Page 1 of 10Kursus: Modul 6 - Moderne politikbegreber og politikanalyser - F2013


medborgerskab, indre marked, ØMU og financiel krise, samt policy processer, implementering og europæisering. Dertil kommer en gæseforelæsning om EU's aktuelle udfordringer.

Grundbog:- Kelstrup, Morten, Dorte Sindbjerg Martinsen & Marlene Wind (2012)(2. udgave). Europa i forandring, København: Hans Reitzels Forlag (købes i Factum Books, Fib. 15).

Blok III – Politisk sociologi og kommunikation :

Fagkoordinator:Niels Nørgaard Kristensen – [email protected]

Formålet med blok III er at præsentere og udfolde teoretiske positioner og empiriske problemstillinger inden for den del af politologien og den politiske sociologi, som omhandler politiske identiteter, politisk kommunikation og globalisering med fokus på transnationalt demokrati og magtbegreber. Blok III relateres til de øvrige blokke på 4. semester. Ud over nyere politik-sociologiske problemområder fokuseres der på fagområdet ’Politisk kommunikation’ – ogbetydningen heraf for studiet af politiske processer, politisk deltagelse og det politiske system. Vi ser frem til at forelæse og diskutere med Jer ☺ . Grundbog: - Stanyer J.: Modern Political Communication. Cambridge: Polity Press. 2007. (Kan købes i centerboghandlen, Fib. 15)

Litteratur:- Øvrig litteratur vil fremgå af Moodle

Introduktionsforelæsning ifm. studiestart

Informationer fra underviser

Studenterforum

1 Lektion 1: Introduktion til politisk teori og begrebet politikTirsdag den 29. januar kl. 10.15-12.00 i Aud. C v/ Simon Laumann Jørgensen

Den politiske teori efter 1945 udgør ved første øjekast et komplekst sammensurium af uenighed omhvordan man bør bedrive politisk videnskab (se Mouritsen).

Det centrale spørgsmål for os er: Hvilken rolle spiller det mon, om man tager den ene eller den anden teoretiske tilgang til studiet af en bestemt politisk proces, problemstilling eller tendens?

Dernæst: Hvordan kan vi gå til teorierne, så det kan ende med at blive til analyseværktøjer, der fx kan anvendes i projektarbejdet? (se Hague og Harrop)

Når tilgangene til studiet af politik er omstridte, skyldes det også at genstandsfeltet er omstridt. I hvilken forstand er en række af politologiens centrale begreber (såsom 'politik', 'demokrati' og'magt') omstridte begreber? (se Connolly og Rasmussen)

Hvordan bør vi vurdere Mark Warrens forsøg på at forklare hvad der er særligt ved politik? (se Warren).

Litteratur

- Mark E. Warren (1999): "What is Political?", Journal of Theoretical Politics April 1999 vol. 11 no. 2 208-223 (AUB).

(Diskuterer i første del centrale forståelser af hvordan politik bør forstås)

- Connolly, William E: uddrag fra “Essentially Contested Concepts in Politics” in The Terms ofPolitical Discourse, 2. Ed. Martin Robertson, 10-16.

(Central tekst for udlægning af ideen om, at centrale politikbegreber er omstridte)

- Erik Rasmussen (1971) “Definition af politik” i Komparativ Politik, 1, 2. udgave, Gyldendal, 105-109ø

(Giver en klassisk definition af hvordan politikbegrebet bør udlægges og kommer med væsentligebetragtninger om hvad vi skal bruge en sådan definition til)

Supplerende

- Jens Peter Frølund Thomsen (2008): Politik i det moderne samfund, 7-18, 145-157.

- Rod Hague & Martin Harrop: ”Theoretical approaches” i Comparative Government and Politics, An Introduction, 8th edition, 2010, 25-41.

- Per Mouritsen (2009) ”Politisk teori efter 1945”, pp. 645-678 i Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager (red.) Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels Forlag.

Hague Harrop

Rasmusen

Connolly

Læsevejledning

slides

2 Lektion 2: Tirsdag den 29. januar kl. 12.30-14.15 i Aud. C Funktionalisme, systemteori og behaviouralismev/ Jørgen Goul Andersen

Funktionalismen i politologien skyldtes ambitionen om at tilstræbe generel teori og komparation.Udgangspunktet, mente man, måtte være de funktioner, der blev varetaget i alle politiske systemer.

Eastons systemteori havde samme sigte. Begge var koblet til en adfærds- og procesorienteret tilgang til politik: Behaviouralisme, frem for (klassisk) institutionalisme med fokus på de formelle regler – ”staten ifølge forfatningen”. I dag er der ikke så mange, der erklærer sig som funktionalister, systemteoretikere eller behavioralister, men som approaches har de overlevet i moderne politologi. Undertiden ubevidst, men alligevel som klar tilgangsvinkel, undertiden under



nye navne.

- funktionalisme og samspillet mellem politik og samfund - problempres på velfærdsstaten og ”open functionalism” - Eastons systemteori om politik - afgrænsningen af politik og det politiske system - modellen af det politiske system - Eastons udeladelser og brændpunkter i moderne politologi - hvad er behaviouralisme?- forholdet mellem makroniveau og mikroniveau. Styrker og svagheder

Litteratur: - Frølund Thomsen, Jens Peter (2008): Politik i det moderne samfund. København: Akademisk Forlag, kap. 2. - Jørgen Goul Andersen (1998ff) Politik og samfund i forandring, bd. 2 København: ForlagetColumbus, pp. 152-58. - Sanders, David (2002). Behaviouralism. pp. 45-64 in David Marsh & Gerry Stoker (eds.), Theory and methods in Political Science. 2.ed. Houndsmills: Palgrave Macmillan. (Moodle).

Supplerende litteratur: - Pippa Norris (1999): "Introduction: The Growth of Critical Citizens?", pp. 1-27 i Pippa Norris, ed., Critical Citizens. Global Support for Democratic Governance. Oxford: Oxford University Press. - Jørgen Goul Andersen & Mette Tobiasen (2001). Politisk forbrug og politiske forbrugere. Globalisering og politik i hverdagslivet. Århus: Magtudredningen, pp. 9-26. - Christiansen, Peter Munk & Asbjørn Sonne Nørgaard (2003). Faste forhold – flygtige forbindelser.Stat og interesseorganisationer i Danmark i det 20. århundrede. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. pp. 85-86, 89-93, 94-95, 98-102, 103-07, 108-09, 116-17.

Lektion 02. 4 semester 2013

Lektion 02. Slides i pdf

Politik & Samfund.JGA

Sanders_Behaviouralism

3 Lektion 3: Onsdag den 30. januar kl. 12.30-14.15 i Aud. C Marxistiske tilgange til studiet af statenv/ Simon Laumann Jørgensen

Forelæsningen og kursuslitteraturen angiver bestemte måder at anskue den politiske styring og dagsordensætning.

Vi skal se på tre marxistiske tilgange til studiet af staten (hhv. den instrumentelle, denfunktionalistiske og dobbelt-imperativ tilgangen).

Et centralt spørgsmål er her om staten bør anskues som instrument for repræsentanter for kapitalens interesser? Udgør statens forskellige instanser snarere magtbalancer mellem forskellige klassers modsætningsfyldte interesser?

Et andet centralt spørgsmål er, hvem der har indflydelse på statens politiske styring, dagsordner og målsætninger. Bør vi analysere staten som styret af en elite (fx af bureaukrater), og hvad binder i så fald denne elite sammen? Er det klasse-interesser og sociale-netværk. Eller er statens styring udtryk for en strategi om at skabe balance mellem det modsætningsfyldte klassers forskelligeinteresser?

Hvis det i sidste ende er kapitalens interesser, der sætter sig igennem i den politiske dagsordensfastsættelse og styring, er det da et udtryk for, at den økonomiske klasse har held til at få sine interesser igennem – selvom det fx er SF og Socialdemokraterne, der sidder ved roret? Hvilke krisetendenser kan en marxistisk statsanalyse i så fald diagnosticere?

Til forelæsningen bedes I overveje hvordan sådanne analytiske perspektiver på statens styring og dagsordensætning kan omsættes i en konkret analyse af politik.

Forelæsningen bygger videre på studiet af Marxismen i faget Politisk filosofi og danner overgang til forelæsningen i Pluralisme/interesseapproach samt diskursteori og magtanalyser.

Litteratur:

- David Held (2006): Models of Democracy, 3. udg., kapitel 4, s 96-122, 172-179

(Giver overblik over de tre tilgange, der blev gennemgået)


- Jens Peter Frølund Thomsen (2008): Politik i det moderne samfund, kapitel 3, s. 40-66.

- Colin Hay (2006): "(What's Marxist about) Marxist State Theory?", The State. Theories and Issues, Edited by Colin Hay, Michael Lister and David Marsh, Palgrave Macmillan, 59-78

- Jens Peter Frølund Thomsen (2009a): ”Klasseanalyse”, Loftager/Kaspersen, 1018-1034.

- Jens Peter Frølund Thomsen (2009b): “Moderne statsteorier”, Loftager/Kaspersen, 986-1001.

Hay

slides

4 Lektion 4: Onsdag den 30. januar kl. 14.30-16.15 i Aud. C

v/ Jørgen Goul Andersen

Pluralisme/interesseapproach Hvis der findes en (oftest uudtalt) ”normalapproach” til politik, er det, at det drejer sig om kamp mellem interesser. Som Lasswell & Kaplan skrev i klassikeren Power and Society (1950): ”Thesubject matter of political science is constituted by the conduct of persons with various perspectives of action and organized into groups of varying complexity.” Med disse byggesten: (1) aktører, (2) interesser/krav, og forskellige typer af (3) gruppekoordination, kan man analysere alle politikkens faser, incl. implementeringsfasen. Lektionen behandler dernæst forholdet mellem stat og interesseorganisationer: Pluralisme – korporatisme - netværksanalyse.

Endelig behandles kort den klassiske elitisme i forskellige varianter.

Litteratur:- Winther, Søren (1985). ”Iværksættelsesbarrierer”. Politica , vol. 17 (4), pp. 467-85. ( www.tidsskrift.dk) - Svensson, Palle (2009). ”De klassiske elitister”, pp. 571-87 i Lars Bo Kaspersen & Jørn Loftager (red.), Klassisk og moderne politisk teori. København: Hans Reitzels Forlag.



- Blom-Hansen, Jens & Carsten Daugbjerg (2009). ”Teorier om samspillet mellem stat og interesseorganisationer”, pp. 1207-25 i Lars Bo Kaspersen & Jørn Loftager (red.), Klassisk og moderne politisk teori. København: Hans Reitzels Forlag. - Christiansen, Peter Munk & Asbjørn Sonne Nørgaard (2003). Faste forhold – flygtige forbindelser.Stat og interesseorganisationer i Danmark i det 20. århundrede. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. pp. 85-86, 89-93, 94-95, 98-102, 103-07, 108-09, 116-17. (http://www.unipress.dk)

Supplerende litteratur: - Jacob Torfing (2004). Det stille sporskifte i velfærdsstaten. Århus: Aarhus Universitetsforlag. pp. 13-16; 48-56. - Christian Albrekt Larsen & Jørgen Goul Andersen: Magten på Borgen. Århus: AarhusUniversitetsforlag. 2004. - Teorell, Jan (1998). Demokrati eller fåtalssvälde? Om beslutsfattande i partiorganisationer .Uppsala: Acta Universitatis Upsaliensis.

Winter Politica 17.4.1984

Lektion 04. 4.sem.2013. Pluralisme

Munk Nørgaard Faste forhold

5 Lektion 5: Nutidig demokratiteori.Fredag den 1. februar kl. 08.15-11.00 i Aud. Cv/ Simon L Jørgensen

Vi skal fokusere på tre tilgange til studiet af demokrati repræsenteret ved de tre teoretikere Schumpeter, Dahl og Habermas.Hvordan påvirker det vores tilgang til analysen af demokratiske processer, hvis vi som Schumpeter antager, at folks holdninger og meninger er uforsonlige, at mennesker søger at maksimere deres egen-interesse, og at menneskers rationalitet er primært en middel-rationalitet?Hvordan ville man analysere demokratiske processer, hvis man modsat som Habermas mener, at borgerne allerede er engagerede i fælles løsningsorienterede aktiviteter, hvilket udtrykkes i de mange former for samarbejde og arbejdsdeling; at de er vandt til at udvikle ønsket om fælles løsninger; og at borgerne kender til at fælles handlinger får omfattende, vedvarende og alvorlige konsekvenser?Hvordan adskiller Dahls tilgang med det centrale begreb om ’Polyarchy’ sig fra Schumpeters og Habermas’?

Litteratur:

- David Held (2006): Models of Democracy, 3. udg., s 141m-166, 231-252, 271-2.


- Jens Peter Frølund Thomsen (2008): Politik i det moderne samfund, kapitel 5, s. 92-116.

- Vibeke Normann Andersen og Kasper Møller Hansen (2002): "Deliberativt demokrati og den nationale folkehøring om euroen", Politica, 34, 1, 78-97.

- Robert A. Dahl (1989): “The Second Democratic Transformation: From the City-State to theNation-State”, i Democracy and its Critics, Yale University Press, 213-224

- Joseph A. Schumpeter (1976, 1992): ”Another Theory of Democracy”, i Capitalism, Socialism and Democracy, 5. Udg., Routledge, 269-283

- Jørn Loftager (2004): Politisk offentlighed og demokrati i Danmark, Magtudredningen, kapitel 1,2 og 6: side 9-27, 28-53, 133-167. (www.unipress.dk)

- Lars Bo Kaspersen & Linda Thorsager: ”Det associative demokrati” i Loftager/Kaspersen, s. 746-759.

- Palle Svensson: Robert A. Dahl, Statskundskabens Klassikere, Jurist og Økonomforbundets Forlag2011, 12-31

- Rasmus Dørken (2009): "Joseph A. Schumpeter", Klassisk og moderne politisk teori, Kaspersen/Loftager, 599-610

- Richard Bellamy (2001): “Developments in Pluralist and Elite Approaches”, The Blackwell Companion to Political Sociology, Blackwell, 17-28.

Vibeke & Kasper

Schumpeter

Svensson

Dahl

Bellamy

læsevejledning

slides

6 Lektion 6: Fredag den 1. februar kl. Kl. 12.30-14.15 i Aud. CRational Choice som teori og approachv/ Jørgen Goul Andersen

Rational choice teori er ligesom marxismen et generel approach med nærmest paradigmatisk status. Den udmærker sig ved at opbygge teori baseret på antagelsen om rationelle aktører og finderanvendelse inden for næsten alle politologiens krinkelkroge. Styrken er den teoretiske skarphed og opbygningen af større deduktive teorisystemer - svagheden er bl.a. grundantagelsernes skrøbelighed og det forhold, at aktørerne selv kan have svært ved at finde ud af, hvad der er rationelt. Selv kritikerne af rational choice teori må dog medgive, at selve kritikken af rational choice i høj grad er teorigenererende.

Litteratur:

- Peter Nannestad (2009) ”Rational choice/public choice”, pp. 838-854 i Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager (red.) Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels Forlag.

- Hardin (1968) ”The Tragedy of the Commons”, Science, 162: 1243- 1248. (www.aub.aau.dk)

- Donald P. Green & Ian Shapiro (1994) Pathologies of Rational Choice Theory. A Critique of Applications in Political Science. New Haven: Yale University Press, p. 13-32. (Moodle)

- Ostrom, E. et. al. (1999) “Revisiting the Commons: Local Lessons, Global Challenges”, Science 284: 278-282. (www.aub.aau.dk)




- Mancur Olson (1965): The Logic of Collective Action: Public Goods and the Theory of Groups, Cambridge, Mass: Harvard University Press.

- Arrow, K.J., "A Difficulty in the Concept of Social Welfare", Journal of Political Economy 58(4) (August, 1950), pp. 328–346.

- Lars Udehn (1996): The Limits of Public Choice. A Sociological Critiqueof the Economic Theory of Politics. London: Routledge.

- Damgaard, Erik (2003): "Magt mellem principal og agent", pp. 215-26 i Peter Munk Christiansen & Lise Togeby (red.) På sporet af magten. Århus: Aarhus Universitetsforlag.

- Terry M. Moe (1984): ”The new economics of organization”, AmericanJournal of Political Science,28(4):739-777.

Green & Shapiro

Lektion 06. jga.4.sem.2013. RAT CHOICE

7 Lektion 7: Tirsdag den 5. februar Kl. 08.15-10.00 Aud. CNyinstitutionalismev/ Jørgen Goul Andersen

Nyinstitutionelle tilgange, der på forskellig vis sætter fokus på institutioner som vigtige faktorer i det sociale og politiske liv, har fået stor gennemslagskraft inden for politologien gennem de senere år. Med afsæt i den ”klassiske” institutionalisme inden for studiet af politik lægger lektionen hovedvægt på den nyinstitutionelle tilgang. Forelæsningen behandler tre nyinstitutionalismer: rational choice(RCI), sociologisk (SI), og historisk institutionalisme (HI)

Litteratur:

- Peter. A. Hall & Rosemary. C. R. Taylor (1996): Political Science and the Three New Institutionalisms - pp. 936-57 i Political Studies XLIV. (www.aub.aau.dk)

- Karin Hansen (2009) "Politiske institutioner gør en forskel – om nyinstitutionalisme inden forpolitologien", pp. 935-951 i Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager (red.) Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels Forlag.

- Jens Peter Frølund Thomsen (2008) Politik i det moderne samfund, p. 117-144.


- J. Mahoney og K. Thelen (2010) Explaining Institutional Change: Ambiguity, Agency, and Power, New York: Cambridge University Press.

- Paul Pierson (2004) Politics in Time: History, Institutions and Social Analysis, Princeton: Princeton University Press.

- K. Nielsen (red.): Institutionel teori. En tværfaglig introduktion, Roskilde Universitetsforlag, 2005.

- John L. Campbell (2004): Institutionel forandring og globalisering. Akademisk Forlag, København.

- B. Guy Peters (1999): Institutional Theory in Political Science. The “New Institutionalisms”, Pinter, London.

- K. Thelen (1999): Historical Institutionalism in Comparative Politics – I The Annual Review of Political Science, vol. 2.

- J. G. March and J. P. Olsen (1989): Rediscovering Institutions: The Organizational Basis of Polities. The Free Press. N.Y.

Lektion 07. 4.sem.2013.jga.Nyinstitutionalisme

8 Lektion 8: Tirsdag den 5. februar kl. Kl. 12.30-14.15 i Aud. Cv. Simon Laumann Jørgensen

DiskursteoriHvad betyder ’diskurser’ og hvad er en diskursanalyse? "Den "britiske" diskursteori, udviklet af Laclau og Mouffe, udgør en af de nyere politikteoretiske tilgange, som har vundet indpas inden forpolitologien.

Må man tilslutte sig bestemte forstillinger om de politiske processer for at anvende diskursanalyse?

Senere er der udviklet en diskursiv institutionalisme variant. Gør man sig her andre antagelser om de politiske processer end i Laclau og Mouffes variant?

Litteratur:

- Jacob Torfing (2004): ”Det teoretiske grundlag for analysen” + uddrag fra "analysestrategi og metode" i Det stille sporskifte i velfærdsstaten. En diskursteoretisk beslutningsanalyse, AarhusUniversitetsforlag, 44-64. (link).

- Vivien A. Schmidt (2008) “Discursive Institutionalism: The Exlanatory Power of Ideas andDiscourse”, Annual Review of Political Science, 11: 303-326 (AUB).

Fokuser på afsnittene: "The Dynamics of Discourse" + "Ideas and Discourse in Institutionalist Perspective"


- Jens Peter Frølund Thomsen (2008), Politik i det moderne samfund, p. 67-91.

- Ove Kaj Pedersen (2011): “Discourse analysis”, in B Badie, D Berg-Schlosser & L Morling (eds) (ed): International Encyclopedia of Political Science. Sage Publications, pp. 673-678. (link)

- Jacob Torfing (1998): ”Diskursanalysen hos Laclau og Mouffe – et essay om subjektivitet, politik, samfund og demokrati”, pp. 92-108 i Anders - Berg-Sørensen (red.) Staten, det er..., Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. (Moodle)

Pedersen

Howard



Torfing

slides

Torfing: Det stille sporskift (mulighed for gratis download af e-bog)

9 Lektion 9: Onsdag den 6. februar Kl. 12.30-15.15 i Aud. C

Magt

v/ Simon Laumann Jørgensen

Hvordan vil man analysere politiske processer, hvis man som Dahl antager, at magt er evnen til at opnå mål i mødet med modstand; at Magt bunder i ressourcer og balancen mellem ressourcer; og at der er en pluralisme af ressourceformer, og alle har ressourcer af den ene eller anden art?

Bachrach & Baratz supplerede med en afgørende pointe: Individer og grupper kan have interesse i og held med at holde bestemte konflikter og emner væk fra beslutningsbordet. Hvordan ville et sådan fokus påvirke ens analysestrategi?

Lukes er mere radikal. For hvad hvis magt(mis)brug ikke er åbenlyst? Hvad hvis der slet ikke er nogen synlig konflikt mellem forskellige gruppers interesser? Hvad hvis visse politiske alternativer bliver holdt fra beslutningsbordet uden at konkrete individer bevidst forsøger at holde dem fra bordet? Hvis det er her magten er allerfarligst og effektiv, bør vi vel studere den her. Men kan man det?

Hvilken forskel gør det for magtanalysen, hvilke antagelser man gør sig om magten?

Litteratur:

- Steven Lukes (1974): Power. A Radical View, MacMillan, 9-25.


- Jens Peter Frølund Thomsen (2008): "Teorier om magt", Loftager/Kaspersen, s. 873-888.

- Jørgen Goul Andersen (2004): "Magtanalyse af politiske processer: Who governs, what governs, how governance" i På sporet af magten, Peter Munk Christiansen og Lise Togeby, Magtudredningen, 149-162. (www.unipress.dk)

- Steven Lukes (2004): “The Three Views Compared” in Power. A Radical View. Palgrave Macmillan; 2nd edition, 38m-45m, 46m-59m.

- David Held (2006): Models of Democracy, 3. udg. Polity, 160-169

- Peter Munk Christiansen og Lise Togeby ”Magtbegrebet i teori og praksis”, i Peter Munk Christiansen & Lise Togeby (red.). På sporet af magten. Århus: Aarhus Universitetsforlag, 7-16 (www.unipress.dk)

- Palle Svensson: Robert A. Dahl, Jurist og Økonomforbundets Forlag 2011

Lukes Power

Lukes Three views compared

case Tavshedens magt

Case Imod reglerne

slides

10 Lektion 10: Fredag den 8. februar kl. 08.15-10.00v/ Jørgen Goul Andersen

Studier og udredninger af magt I de nordiske lande er der opstået en slags ”tradition” for at lave magtudredninger, typisk påbestilling af parlamentet. De har sigtet mod at give en bred empirisk belysning af magtforholdene og demokratiets tilstand, men er også praktiske anvendelser af perspektiver på magt – og eksemplerpå, hvordan skiftende tider retter opmærksomheden mod skiftende magtproblemer. Magtudredningerne er også illustrationer af, hvordan analyser af magt diskuteres og kritiseres. I 1998-2003 blev der gennemført magtudredninger samtidig i Danmark og Norge – med retforskellige konklusioner. Det opmuntrer til at tænke over, hvordan man selv ville have grebet opgaven an.

Litteratur: - Goul Andersen (2007). Power and Democracy in the Nordic Countries. Keynote Speech at theOpening of the Project Power and Society in Finland. Säätytalo, Helsinki, 8 March 2007. (Moodle) - Christiansen, Peter Munk & Lise Togeby (2006). ” Power and democracy in Denmark: Still a viable democracy”, Scandinavian Political Studies Vol.2 9 (1), pp. 1-24. (www.aub.aau.dk)- Østerud, Øyvind & Per Selle (2006). ”Power and Democracy in Norway: The Transformation of Norwegian Politics”, Scandinavian Political Studies Vol.2 9 (1), pp. 25–46. (www.aub.aau.dk) - Lindvall, Johannes & Bo Rothstein (2006). ” Sweden: The Fall of the Strong State”, Scandinavian Political Studies Vol.2 9 (1), pp.47 –63. (Moodle) - Sørensen, Curt (2004). ”Magt og demokrati på norsk og dansk”, GRUS no. 71, pp. 103-118. (Moodle) - Goul Andersen, Jørgen et al. (2004). ”Replik til Nils Bredsdorff, Gorm Harste og Ulf Hedetoft”, GRUS no. 71, pp. 93-98. (Moodle)

Supplerende litteratur: - Togeby, Lise et al. (2003). Magt og demokrati i Danmark – hovedresultater fra Magtudredningen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. - Togeby, Lise et al. (2003). Demokratiske udfordringer. Kort udgave af magtudredningens hovedresultater. Aarhus:Magtudredningen. - Bredsdorff, Nils (2004). ”Læsninger i udredninger af magten”, GRUS no. 71, pp. 7-38. - Harste, Gorm (2004). ”Magtudredningens magt – i enevældens skygge?”, GRUS no. 71, pp. 45-68.

Magt og demokrati paa norsk og dansk

Replik Bredsdorff

Paper JGA speech

Lektion 10.4.sem.2013.jga.Magtudredninger

Lektion 10. 4.sem.2013.Magtudredninger

11 Lektion 11: Fredag den 8. februar Kl. 12.30-14.15 i Aud. C v/ Jørgen Goul Andersen



Policyanalyse som approach og approaches til policyanalyse

Policyanalyse dækker over et meget bredt felt, der har det til fælles, at det vedrører policy –politikkens indhold. Det kan være velfærdspolitik, arbejdsmarkedspolitik, økonomisk politik, miljøpolitik, landbrugspolitik, transportpolitik, teknologipolitik osv. Policy analysen har gennemgået en rivende udvikling de sidste 20-25 år, fordi det har været mødested og væksthus for en stor del af den nyere teoriudvikling inden for politologien. Vi giver – i øvrigt også lidt som appetizer til 5. semester – et hurtigt overblik over fagets udvikling og nogle af de vigtigste fokuspunkter ogteoriretninger. Som det vil fremgå, kan næsten alle de øvrige approaches genfindes inden for moderne policy analyse.

Litteratur: - Albæk, Erik (2009). “Policyanalyse”, pp. 1035-49 i Lars Bo Kaspersen & Jørn Loftager (red.), Klassisk og moderne politisk teori. København: Hans Reitzels Forlag. - Parsons, Wayne (1995). Puplic Policy. An Introduction to the Theory and Practice of Policy Analysis. Aldershot: Edward Elgar. p p. 23-25; 29-42; 77-83 (19,5 sider). (Moodle)

Supplerende litteratur: - Parsons, Wayne, op.cit.- Knill, Christoph & Jale Tosun (2011). “Policy-making”, pp. 373-386 in Daniele Caramani (ed.), Comparative Politics. 2.ed. Oxford: Oxford University Press. - Goul Andersen, Jørgen (2011). “The Impact of Public Policies”, pp. 408- 426 in Daniele Caramani (ed.), Comparative Politics. 2.ed. Oxford: Oxford University Press. - Kingdon, Jon W. (1995). Agendas, Alternatives and Public Policies. New York: Harper & Row. - Sabatier, Paul (1998). “The Advocacy Coalition Framework: Revisions and Relevance for Europe”, Journal of European Public Policy, vol. 5 (1), pp. 98-130. - Scharpf, Fritz (1997). Game Real Actors Play. Actor-Centered Institutionalism in Policy Research. Boulder,Co.: Westview Press. - Peters, B.Guy (2005). “The Problem of Policy Problems”, Journal of Comparative Policy Analysis, vol. 7(4), pp. 349-70. - Hall, Peter A. (1993). “Policy Paradigms, Social Learning, and the State. The Case of Economic Policy Making in Britain”, Comparative Politics, vol.25(3), pp. 275-96. - True, James L., Bryan D. Jones & Frank R. Baumgartner (1999). “Punctuated-Equilibrium Theory: Explaining Stability and Change in American Policymaking”, pp. 97-116 in Paul A. Sabatier (ed.).,Theories of the Policy Process. Boulder, Co.: Westview Press.- Kenworthy, Lane (2011).Progress for the Poor. Oxford: Oxford University Press.

Parsons

Lektion 11.4.sem.2013.jga.Policy Analyse som approach

Lektion 11.4.sem.2013.Policy Analyse

12

13 Lektion 13: Tirsdag d. 12. februar kl. 10.15-12.00 – Aud. C v/ Anette Borchorst

Introduktion: EU som politisk og retligt systemEU er en foranderlig størrelse, og karakteren af det europæiske samarbejde er genstand for politisk og teoretisk uenighed. Første del af lektionen introducerer til forskellige forestillinger om EU som overstatsligt fænomen, mellemstatsligt samarbejde, politisk system og multi level governance struktur, og hovedtræk i EU’s politiske og retlige system præsenteres. Endelig skal vi se på, om den seneste udvikling giver nogle fingerpeg, om EU’s statslighed forstærkes eller svækkes, og om EU i stigende grad udvikles i forskellige hastigheder i forskellige medlemsstater (variabel geometri).

I sidste del af lektionen fortæller ph.d. stipendiat Laust Høgedahl om et praktikophold i Bruxelles.

Litteratur: - Kelstrup, Morten, Dorte Sindbjerg Martinsen & Marlene Wind (2012)(2. udgave). Europa i forandring, København: Hans Reitzels Forlag, kap. 1, 2 (pp. 19-86).

EU’s historie og institutionelle arkitektur skal tilegnes ved selvlæsning (Kelstrup, kap. 3)

Supplerende litteratur:- Cini, Michelle & Nieves Pérez-Solórzano Borragán (eds.) (2009). European Union Politics, Oxford University Press, kap. 2, pp. 15-31, og kap. 8-12, pp. 123-188.

Slides lektion 12, 2013

Slides praktik

14 Lektion 14: Tirsdag d. 12. februar kl. 12.30-14.15 Aud. Cv/ Anette Borchorst

Klassiske integrationsteorierBåde den politiske og den forskningsmæssige debat har været præget af stor uenighed om hvem oghvad, der bestemmer integrationsprocessens retning og karakter. Debatten og dialogen mellem dem disse positioner har været helt central i europaforskningen.

Forelæsningen introducerer centrale integrationsbegreber og præsenterer neofunktionalismen ogden liberale inter-governmentalisme med fokus på deres styrker og svagheder og indbyrdes nøgledebatter.

Litteratur:- Kelstrup, Morten, Dorte Sindbjerg Martinsen & Marlene Wind (2012)(2. udgave). Europa i forandring, København: Hans Reitzels Forlag, kap. 6 (pp. 175-201).

Supplerende litteratur: - Rosamon, Ben (2000). Theories of European Integration, Palgrave, kap.5, 7 og 8, pp. 98-129, 157-197).- Wiener, Antje & Thomas Diez (2009). European Integration Theory, Oxford University Press, kap. 5, 6, 7, 8, 9, 10, pp. 91-180.- Christiansen, Thomas, Knud Erik Jørgensen (eds.)(2001). The Social Construction of Europe, SagePublications.

Slides lektion14

15 Lektion 15: Onsdag d. 13. februar kl. 12.30-14.15 Aud. Cv/ Anette Borchorst

Nyere politisk teoretiske tilgange til EUI takt med at EU har fået karakter af et politisk system, har det vist sig, at politisk teori kan indgå frugtbart til at forstå EU’s politiske processer og institutioner. Disse teorier er udviklet med afsæt i en nationalstatslig kontekst, og de udfordres i mødet med EU og må justeres, hvis de skal forklare EU’s unikke karakter.

Forelæsningen præsenterer forskellige nyinstitutionelle retninger, multi level governance, netværksteori og social konstruktivisme og giver eksempler på konkrete områder, hvor de



anvendes.

Litteratur: - Kelstrup, Morten, Dorte Sindbjerg Martinsen & Marlene Wind (2012)(2. udgave). Europa i forandring, København: Hans Reitzels Forlag, kap. 6, (pp. 201-220)

Supplerende litteratur: - Wiener, Antje & Thomas Diez (2004). European Integration Theory, Oxford University Press, kap. 5, 6, 7, 8, 9, 10. - Eilstrup-Sangiovanni, Mette (ed.) (2006). Debates on European Integration, Palgrave Macmillan, part II, III, pp. 89-324.

Slides lektion 15

16 Lektion 17: Fredag d. 15. februar kl. 08,15-10.00 Aud. C v/ Birte Siim

Legitimitet og demokrati i EUDemokrati og legitimiteti EU er kontroversielle teoretiske og politiske begreber, da denklassiskedemokratiforståelse er knyttet til nationalstaten. Forelæsningen giver etoverblik over udviklingen af de teoretiske debatter om EU's demokratiske underskud og legitimitetskrise både iforhold til politisk demokrati og samfundsmæssigt demokrati. Demos-debatten handler bl.a. om et transnationalt, kosmopolitisk demokrati og udvikling af en europæisk offentlighedssfære og eneuropæisk identiteter muligt og ønskeligt.

Dernæst diskuteres den faktiske udvikling afdemokratiet i EU. Hvilken betydning har styrkelsen af demokrati i EULissabontraktatens bestemmelser om EU's demokratiske grundlag og grundlæggendeværdier for borgerne? Hvad betyder styrkelsen af unionsborgerskabet? Og hvilken betydning har sammenstødet mellem EU og de nationale demokratitraditioner? Forelæsningenvil præsenterer og diskuterer forskningsresultater fra EUROSPERE-projektet: ”Diversityand the European Public Sphere. Towards a Citizens’ Europe?” http://eurospheres.org/

Litteratur:- Kelstrup, Morten, Dorte Sindbjerg Martinsen & Marlene Wind (2012)(2. udgave). Europa i forandring, København: Hans Reitzels Forlag, kap. 8, (pp. 247-274).

Supplerende litteratur:- Olsen, Tore Vincents. "EU og Politisk Teori", i Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager red. Klassisk og moderne politisk teori, Hans Reitzels Forlag, 2009, kap. 66, pp. 1167-1187. - Dahl, Robert. "Can international organizations be democratic? A sceptic's view", i J. Shapiro & C. Hacker-Cordón (eds.) Democracy's Edges, Cambridge: Cambridge University Press, 1999.- Habermas, J.. "Making sense of the EU. Towards a Cosmopolitan Europe", Journal of Democracy; Oct. 2003; 14,4.- Bellamy, R. & D. Castiglione "Legitimizing the Euro-'polity' and its 'Regime': The Normative Turn in EU Studies", European Journal of Political Theory, 2003 2:7.

Demokrati og legitimitet i EU

Demokrati og legitimitet i EU

Siim EU Demokrati og Ligitimitet

17 Lektion 16: Onsdag den 13. februar kl. 14.30-16.15 Aud. C v. Bjørn Møller

EU som udenrigs- og sikkerhedspolitisk aktørEU var fra starten tænkt som et bidrag til at sikre freden i Europa og har løst dette problem såeffektivt (primært ved at "være noget") at det næsten er glemt, at der nogensinde var et problem at løse. Efterhånden har EU også (med betydelig mindre succes) kastet sig over at "gøre noget," dvs.udviklet en udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik - primært m.h.t. sit nærområde, men også i resten af verden

Litteratur:Kelstrup, Morten, Dorte Sindbjerg Martinsen & Marlene Wind (2012): Europa i forandring. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag, kap. 10 (pp. 325-369)

Supplerende litteratur:Møller, Bjørn: European Security: The Roles of Regional Organisations (Aldershot Ashgate, 2012), pp. 263-309.

Tidligere version: The European Union as a Security Actor, DIIS Report, nr. 2005/12 at http://www.diis.dk/graphics/Publications/Reports2005/diisreport-2005-12.pdf

18 Lektion 18: Fredag d. 15. februar kl. 10.15 -12.00 i Aud. Cv/ Henrik Plaschke

Det indre marked og ØMU’en – forskellige tilgange til forståelsen af økonomisk IntegrationDet indre marked og ØMU’en er de to største økonomisk-politiske projekter, EU har gennemført ihenholdsvis 1980erne og 1990erne og frem til i dag. Begge projekter er uafsluttede processer med en ubestemt start og ingen endelig afslutning. Fortolket rent økonomisk er der tale om ret banale ogletforståelige projekter med et vist (omend diskutabelt) rationale. Fortolket i en bredere politisk og politisk-økonomisk ramme bliver det en smule mere indviklet – men også mere relevant.

Litteratur:- Egan, Michelle (2010), The Single Market, i Cini & Pérez-Solórzano Borragán (eds), Europeann Union Politics, 3rd ed., Oxford UP, pp. 258-274.- Arestis, Philip & Malcolm, Sawyer (2011), European integration and the 'euro project', i Michie (ed.), The Handbook of Globalisation, 2nd. ed., Edward Elgar, pp. 313-323.

Supplerende litteratur: - Kelstrup, Morten, Dorte Sindbjerg Martinsen & Marlene Wind (2012)(2. udgave). Europa i forandring, København: Hans Reitzels Forlag, kap. 9, pp. 275-303. Dette afsnit kan ikke bruges som primærlitteratur, da det (i modsætning til resten af bogen) desværre ikke er ret godt.- Madsen, Poul Thøis (2001), Grænser for det indre marked, Forlaget Systime. - Madsen, Poul Thøis & Henrik Plaschke (1998), Den forbudte debat om ØMU’en, Forlaget Systime.

Egan

Arestis & Sawyer

Forelæsningsnoter, 15. februar

19 Lektion 19: Tirsdag d. 19. februar kl. 08.15-10.00 i Aud. Cv/ Henrik Plaschke

Eurokrisen og EU’s krisehåndteringI kølvandet på finanskrisen – der snarere udsprang af privat end af offentlig gæld - forværredes de fleste EU-landes offentlige budgetter som følge af et fald i produktion og efterspørgsel samt af redningspakker til bankerne. Dette udløste en ny europæisk gældskrise med stagnation ogarbejdsløshed – og med drastiske sociale og økonomiske konsekvenser i en række Sydeuropæiske



lande. Visse skridt er taget til at dæmpe krisen, men krisen er næppe forbi. Vi vil i forelæsningen drøfte årsagerne til og mekanismerne bag eurokrisen og kritisk diskutere EU-landenes (først og fremmest Tyskland og Frankrig), Kommissionens, ECB’s og IMF’s forskellige initiativer ogløsningsforslag.

(Lektionsplanen her er lavet i starten af januar 2013. I midten/slutningen af februar 2013 kan situationen i eurozonen meget vel se en del anderledes ud, hvorfor lektionsholderen forbeholder sig ret at opgive ekstra litteratur.)

Litteratur:- Plaschke, Henrik (2013), Krisen i euro-zonen, vil fremkomme i tidsskriftet Politik, DJØF Forlag.- Beach, Derek (2011) ”Tyskland skylder i eurokrisen”. Kronik i Politiken, 24. november. Hent artiklen ved at søge på www.infomedia.dk eller find den på Politikens hjemmeside.- De Grauwe, Paul (2012), A Self-inflicted Crisis, CEPS Commentaries (http://www.ceps.eu/book/self-inflicted-crisis).- Portes, Jonathan (2012), This is a European suicide pact, The Guardian, 30. October, 2012 (www.guardian.co.uk).- Tilford, Simon (2012), Eurozone: Trouble in the core, CER Bulletin, no. 87, 2012(http://www.cer.org.uk/sites/default/files/publications/attachments/pdf/2012/bulletin87_st_article3-6676.pdf)

Desuden kan I dagligt finde kommentarer og nyhedsopdateringer vedr. eurokrisen eksempelvis i Financial Times (www.ft.com) og på http://www.social-europe.eu/.

Afsnittet om krisen i Kelstrup m.fl. (pp. 303-323) er ret overfladisk og ufærdigt.

Supplerende litteratur:- Euro-Memo Group (2011), The Deepening Crisis in the European Union: the need for a Fundamental Change, EuroMemorandum 2013 (http://www2.euromemorandum.eu/uploads/euromemorandum_2013.pdf). - Lapavitsas, C. et al (2011), Breaking up? A route out of the eurozone crisis, Research on Money and Finance, RMF Occasional Report 3, November.

Plaschke, Krisen i euro-zonen

Forelæsningsnoter, 19. februar

20 Lektion 20: Tirsdag d. 19. februar kl. 10.15 -12.00 Aud. C Gæsteforelæsning v. Professor Uffe Østergaard, CBS

EU's aktuelle udfordringerEU har lige fået Nobel fredsprisen, men samtidig er euroen i krise. EU har på mange måder opfyldt den fredssikrende målsætning, som EF blev funderet på, men samtidig blev det fra starten konstrueret på en måde, der lagde kimen til de problemer, der er i dag. Hvilke udfordringer stårunionen over for, og hvad binder europæerne sammen i dag – modsætninger eller fælles idealer?

Litteratur:- Uffe Østergård, ”EU’s krise – Nordeuropa mod Sydeuropa?” - Uffe Østergaard, ”Europas svækkelse”, Weekendavisen, 7.9. - Uffe Østergaard, ”Fredspris til EU”.

EU's krise

EU's svækkelse

Fredspris EU

21 Lektion 21 (Blok III): Tirsdag den 19. februar kl. 14.30-16.15 i Aud. Cv/ Niels Nørgaard Kristensen

Politisk kommunikation i senmoderniteten: Aktører og systemerIgennem de seneste årtier har man kunnet observere markante forandringer i den politiske kommunikation og dermed også i de rammer, hvor inden for politik skabes, formidles og opfattes.Formålet med denne forelæsning er at give indblik i disse forandringer med særlig fokus på, hvad der kendetegner den politiske kommunikation i senmoderniteten: Hvad kendetegner de politiskeaktører og måden hvorpå de kommunikerer, hvad kenderegner deres modtagere, hvordan har de hver især og deres indbyrdes rolle forandret sig over tid og hvilken rolle spiller massemedierne idette? Det er nogle af de spørgsmål, som denne forelæsning 1 adresserer og som vil være underliggende temaer i de efterfølgende lektioner.

Litteratur: - Stanyer, James (2007) Modern Political Communication. Mediated Politics in Uncertain Times. Oxford: Polity press. Introduktion samt kap. 1 (s. 1-41) - Evt. øvrig litteratur vil fremgå af Moodle

Suppl. litteratur.

Plancher til lektion1

22 Lektion 22: Onsdag d. 20. februar kl. 12.30-14.15 Aud. Cv. Henning Jørgensen

EU´s beslutningsprocesser, interessevaretagelse og implementeringKursusgangen skal bruges til at give et indblik i de mange aktører og institutioner, der er involveret i beslutninger i EU-systemet. Især omkring Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet, men også EU-Domstolen og Den sociale Dialog må inddrages. Politikdannelsesprocesserne er europæiske, mens implementeringen er national, og det giver særlige problemstillinger for efterlevelse af beslutninger. Hvorfor EU´s håndhævelse heraf er meget besværliggjort, drøftes også.

Litteratur:- Kelstrup, Morten, Dorte Sindbjerg Martinsen & Marlene Wind (2012)(2. udgave). Europa i forandring, København: Hans Reitzels Forlag, kap. 4, og 12, (pp. 115-146; 395-313).

Supplerende litteratur:- D.S. Martinsen (2007): ”The Europeanization of Gender Eq uality: Who Controls the Scope on Non-discrimination?”, pp. 544-562 in Journal of European Policy, vol. 4, no,. 4.

23 Lektion 23: Onsdag d. 20. februar kl. 14.30-16.15 Aud. Cv/ Anette Borchorst

EuropæiseringHvad sker der, når EU beslutninger omsættes i national lovgivning, og hvorfor giver de samme beslutninger sig forskellige udslag nationalt? Det er det, som europæiseringsforskningen beskæftiger sig med, og der er stigende interesse for at udvikle teorier på dette område. Lektionen giver også konkrete eksempler på europæisering.

Litteratur:- Kelstrup, Morten, Dorte Sindbjerg Martinsen & Marlene Wind (2012)(2. udgave). Europa i forandring, København: Hans Reitzels Forlag, kap. 11 (pp. 371-394).




Hjem

Sekundærlitteratur:- Featherstone, Kevin & Claudio M. Radaelli (eds.)2003). The Politics of Europeanization, Oxford University Press.

Slides lektion 23

24 Lektion 24 (Blok III): Fredag den 22. februar kl. 08.15-10.00 i Aud. Cv/ Niels Nørgaard Kristensen

Den personlige politik og permanente valgkampI denne forelæsning sættes der særligt fokus på de politiske aktører og deres kommunikation. Herskal vi tale om, hvordan de forandringer, der skitseres i forelæsning 1 giver sig til kende igennem politikernes virkemåde og dermed også i måden hvorpå politik bedrives. Særligt skal vi diskutere, hvordan øget konkurrence de politiske partier i mellem og valg og genvalg som imperativ betyder øget brug af meningsmålinger, fokusgrupper og andre redskaber til at være ”tunet ind” på vælgerne samt til at promovere partiet eller den enkelte politiker. Dette sættes i kontekst af de politiskeaktørers intensiverede forhold til medierne: Som led i selvpromoveringen er politik med hjælp fra medierne i stigende grad personliggjort, men nedbrydningen af barrieren mellem det personlige og politikken, sammen med mediernes jagt på sensationer og forøgede distribueringsmuligheder, betyder flere og mere omkostningsfulde politiske skandaler.

Litteratur:- Stanyer, James (2007) Modern Political Communication. Mediated Politics in Uncertain Times. Oxford: Polity press. Kap. 2-3 (s. 42-91)- Evt. øvrig litteratur vil fremgå af Moodle

plancher til lektion2

25 Lektion 25 (Blok III): Fredag den 22. februar kl.10.15-12.00 i Aud. CGæsteforlæsning v/ Roger Buch, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Partier, politik og moderne medier.Rogers plancher

#2

26 Lektion 26 (Blok III): Onsdag den 27. februar kl. 08.15-10.00 i Aud. Cv/ Niels Nørgaard Kristensen

Som det er fremgået, så har mediernes rolle og betydning for det politiske liv gennemgået markante forandringer over tid. I denne forelæsning ses der nærmere på disse forandringer. Ved hjælp af begrebet medialisering diskuteres det, hvorledes mediernes logik i dag er trængt ind i alle andre samfundsinstitutioner og på den vis udgør et grundvilkår for politik i senmoderniteten og den betydning det har for de politiske aktører, deres kommunikation og dermed også for politikkens form og indhold. Således diskuteres det også, i hvilken udstrækning medierne udgør en selvstændig politisk aktør, der med deres behandling af det politiske stof og navnlig brug af meningsmålinger, skaber og forsimpler den politiske virkelighed (pollacracy). Slutteligt sættes der fokus på den betydning medierne og nye politiske kommunikationsformer har for borgerne, der i stigende grad har en forbrugeristisk tilgang til det politiske.

Litteratur:- Stanyer, James (2007) Modern Political Communication. Mediated Politics in Uncertain Times.Oxford: Polity press. Kap. 4-5 (s. 95-136)- Evt. øvrig litteratur vil fremgå af Moodle

Suppl. tekst

Plancher til lektion 4:

27 Lektion 27 (Blok III): Onsdag den 27. februar kl. 10.15-12.00 i Aud. Cv/ Niels Nørgaard Kristensen

Engagement og voice: (Nye)uligheder i deltagelseI denne sidste forelæsning diskuteres de demokratiske konsekvenser af de forandringer, der erbehandlet i de foregående forelæsninger. Selvom vi aldrig har haft adgang til så meget information om politik som nu, er der en stigende opfattelse af, at den senmoderne vælger/borger i stigendegrad betragter konventionel politik som værende uinteressant. I stedet bliver politisk deltagelse et individuelt identitetsprojekt med fokus på selvrealisering, livsstil, valg og post-materieller og etiske betragtninger. Forelæsningen diskuterer de forskellige syn på udviklingens konsekvenser med et særligt fokus på, om vi kan spore tendenser til nye skillelinjer i politik: måske ikke alle harressourcerne til at afkode spillereglerne i institutionernes nye virkemåde, men hvilke ressourcer kræves og hvem har dem? Hvem er de interesserede overfor de uinteresserede? Hvem kommer til orde og hvem gør ikke? Hvad er den demokratiske udfordring da?

Litteratur:- Stanyer, James (2007) Modern Political Communication. Mediated Politics in Uncertain Times.Oxford: Polity press. Kap. 6-7 samt konklusion (s.139-182).- Evt. øvrig litteratur vil fremgå af Moodle

Plancher til lektion 5:





Moodle Docs for denne side

sekretariat - 4.sem - F2013

Til BA-studerende ved Pol. Adm. og Samfundsfag:

KURSUS I LITTERATURSØGNING v. Aalborg UniversitetsBibliotek

Samtidig med at de faglige krav på dit studium hæves,bliver evnen til selvstændig videns-og litteratursøgning mere ogmere afgørende.

Derfor tilbydes du et kursus i litteratursøgning ved Aalborg Universitetsbibliotek.

Det er det en vigtig del af din faglighed, at du kender og kan bruge de internationale videnskabelige databaser som f.eks. InternationalPolitical Science Abstracts og Public Administration Abstracts og andreressourcer, som er centrale for netop dit fag, og at du dermed selvstændig kanfinde mere relevant litteratur, end den du får præsenteret på kurser.

Ligeledes er referenceværkeret særdeles værdifuldt hjælpemiddel, hver gang du bevæger dig ind på nyeområder eller skalhave styr på nye begreber og fakta. Via AUBs elektroniskeabonnementer har du adgang til en flere politologiske og sociologiske leksika ogordbøger og mange andre referenceværker på nettet.

På kurset vil dufå en introduktion til alle disse ressourcer samt mulighed for at afprøve demmed henblik på at finde litteratur til dit eget projekt.

Jeg vil også lave nogle øvelser med henblik på at øgejeres evne til at udvikle en optimal søgeteknik.

Det er en vigtig kompetence at kunne kombinere søgetermerog operatorer korrekt, og at kunne kombinere forskellige søgninger, så man nårfrem til et optimalt søgeresultat. Og det er vigtigt at kende dehjælpefunktioner, som div. databaser selv rådighed. F.eks. Thesaurus funktioner.

En helt anden og meget nyttig søgemåde i citationssøgninger. Her skal vi isærarbejde med SocialSciences Citation Index og Scopus.

Endelig vil jeg introducere et referenceværktøjet Refworks , somdu både under specialeskrivningen og måske i det kommende arbejdsliv kan havenytte af. Refworks gør det hurtigt og nemt at gemme og organisere referencerfra div. kilder og at formatere din tekst med referencer og litteraturliste.Jeg kan ikke på dette kursus nå en fuldstændig gennemgang af Refworks, men noktil at du kan gå i gang, og så holder biblioteket regelmæssigt kurser alene iRefworks.

Vejledning til dit eget projekt:

Jeg vil til kurset lave flere åbne øvelser, som betyder,at du kan søge efter litteratur til dit eget projekt. Der vil dog også være mulighed for, at viefter kurset aftaler et møde, hvor I får hjælp til litteratursøgning til netopjeres projekt – og så vist muligt når det passer bedst i projektforløbet.

Tid og sted:

AUB, Langagervej 2 i lokale 420 – Mandag den 22. april (hold 1) kl. 9.15–12-00 og kl. 13.00

Hvis der er mange tilmeldinger åbnes et ekstra hold: (hold2) kl. 13-15.30

Venlig hilsenOle Jensen

Tilmelding (Tilmeld jer gerne gruppevis, men angiv hvor mange I kommer)

Tilmeldingsfrist Tirsdag 16. april kl. 11.00 til Maja Sønderby Neve; Fib. 3 – lok. 90

Det sker alt for ofte, at et lovende projekt ender som et mindre godt projekt på grund af for lidt eller for ringe litteratur og dokumentation .

Navn eller gruppe/antal: Formiddag Kan også eftermiddag(hvis der bliver 2 hold)


Page 1 of 1

21-05-2013http://pas-moodle.samf.aau.dk/mod/resource/view.php?inpopup=true&id=2468

Documents

Kursus: Modul 5: Metode 2: Forskningsdesign og Kvalitativ ... · samt en række artikler, der kan downloades derfra via aub. Der skal gøres opmærksomhed på, at der vil blive opgivet