KVALITETSRAPPORT 2018/19 Charlotteskolen...af ikke-linjefagsuddannede lærere, der har klassen i andre fag. Ofte er det lærere, der har erfaring i undervisning i faget, og de vejledes

KVALITETSRAPPORT 2018/19

Charlotteskolen

Kvalitetsrapport 2018/19 Charlotteskolen

1

Indholdsfortegnelse

1 FORORD................................................................................................................................. 2

2 LÆSEVEJLEDNING ................................................................................................................... 2

2.1 Formål med kvalitetsrapporten ......................................................................................... 2

2.2 Rapportens opbygning ..................................................................................................... 2

3 PRÆSENTATION AF SKOLEN ..................................................................................................... 3

4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING .................................................................................. 4

5 RAMMEBETINGELSER ............................................................................................................... 5

5.1 Kompetencedækning ....................................................................................................... 5

5.2 Inklusion ........................................................................................................................ 7

5.3 Elever ............................................................................................................................ 8

6 ELEVERNES TRIVSEL ............................................................................................................... 8

6.1 Trivsel i 0.-3. klasse ........................................................................................................ 8

6.2 Trivsel i 4.-9. klasse ...................................................................................................... 11

6.2.1 Samlet resultat på tværs af temaer .............................................................................. 11

6.2.2 Fordeling for gennemsnittet opdelt på temaer ............................................................... 12

6.3 Fravær......................................................................................................................... 13

7 ELEVERNES LÆRING OG UDVIKLING ....................................................................................... 14

7.1 Nationale test ............................................................................................................... 15

7.1.1 Elever med 'gode' resultater i nationale test .................................................................. 15

7.1.2 Elever med 'fremragende' resultater i nationale test ....................................................... 16

7.1.3 Elever med 'dårlige' resultater i nationale test ............................................................... 16

7.2 Folkeskolens prøver ....................................................................................................... 17

7.2.1 Karakterer ved afslutningen af 9. klasse ....................................................................... 17

7.2.2 Andel med 02 eller derover i dansk og matematik .......................................................... 18

7.2.3 Andel elever der har aflagt alle prøver .......................................................................... 18

7.3 Socioøkonomisk reference .............................................................................................. 19

8 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE .................................................................................. 19

8.1 Andel elever der er i gang med en ungdomsuddannelse ..................................................... 20

8.2 Uddannelsesparathed .................................................................................................... 21

8.3 Tilmelding til ungdomsuddannelse ................................................................................... 23

9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE .......................................................................................... 24


2

1 FORORD Denne kvalitetsrapport præsenterer resultater for skolen og fokuserer på obligatoriske nøgletal afledt af nationale mål på skoleområdet.

Formidlingsmæssigt har rapporten forskellige målgrupper og henvender sig således til interessenter lige fra forældre til børn på skolerne og til Byrådet. Kvalitetsrapportens indholdsmæssige tyngde på data, imødekommer lovkrav om tilsyn med skolernes virksomhed. Kvalitetsrapporten fungerer dermed som værktøj i den fortsatte udvikling af skolen og som ledelsesinformation for kommunalbestyrelsen, administrationen og skolens ledelse. I sin form og indhold giver kvalitetsrapporten et helhedsbillede af opnåede resultater for skoleåret 2018-

19. Rapporten er dermed et godt udgangspunkt for dialog i flere led af organisationen med henblik på at undersøge mulige årsagssammenhænge i udviklingen i resultaterne.

2 LÆSEVEJLEDNING

2.1 Formål med kvalitetsrapporten Formålet med kvalitetsrapporten fordeler sig på tre områder:

• Som en del af det lovpligtige tilsyn med skolens virksomhed. • Som en del af arbejdet med datainformeret ledelse i skolen, herunder tilrettelæggelse af

styringsværktøjer, der sigter mod progression i forhold nationale og kommunale mål. • Som dialogværktøj mellem Byråd, administration, den enkelte skoleleder og skolebestyrelse

Endelig giver kvalitetsrapporten ligeledes forældre og andre interessenter et indblik i skolen og skolens resultater.

2.2 Rapportens opbygning Kvalitetsrapportens opbygning er baseret på en række lovkrav om det indholdsmæssige, som sikrer

formidling af, hvordan folkeskolerne i Høje-Taastrup kommune placerer sig niveaumæssigt både i forhold til nationale mål og kommunale mål. Denne formidling tager udgangspunkt i data, som primært hentes fra ministeriets ledelsesinformationssystem for folkeskolen (LIS) og rapporten læner sig i sin opbygning op af måleparametrene, der underbygger opfyldelsen af de nationale mål. I tillæg har Høje-Taastrup Kommune tre mål:

• Flere uddannelsesparate elever i 8. klasse - max. 25 % ikke-uddannelsesparate fra august 2018. • Andelen af elever, som ikke opnår karakteren 2 i dansk og matematik ved afgangsprøverne i 9. og

10. klasse skal nedbringes med 10 % pr. år med udgangspunktet i opnåede karakterer i skoleåret 2015/16.

• Flere elever vælger en erhvervsuddannelse, så der fra optagelsesåret 2017/18 ses en stigning på 10

% pr. år indtil 35 % af elever i 9. og 10. klasse vælger EUD.


3

3 PRÆSENTATION AF SKOLEN Charlotteskolen ligger i Hedehusene og modtager elever fra Charlotteager, Baldersbrønde samt villa- og rækkehuskvartererne syd for Hovedgaden. Dog er det politisk besluttet, at skolesøgende elever fra

Nærheden hører til Hedehusene Skoles skoledistrikt. Charlotteskolen er endvidere distriktsskole for Reerslevbørn fra 7. klasse og opefter, men de fleste forældre herfra vælger andre skoletilbud. Charlotteskolens kerneopgave: Børns udvikling og trivsel i forhold til læring og dannelse.

Elever i almenklasser: 307 Elever i specialklasser: 55 (elever med specifikke indlæringsvanskeligheder) Elever i modtageklasser: 31 Ledelse 4 Administrativt personale 2 Lærere 45 - heraf en del på nedsat tid

Pædagoger 9 (inkl. børnehaveklasseledere)

Pædagoger fra Klub 5éren varetager dele af den understøttende undervisning i 4.-6. klasse samt i skolens specialtilbud. Charlotteskolens skolebestyrelse vedtog i 2014 følgende mission og vision for skolen:

Mission: På Charlotteskolen vil vi udvikle uddannelsesparate og selvstændige mennesker gennem kvalificeret læring og undervisning og i fællesskaber udvikle elevernes sociale kompetencer. Vision: SMUK = Samarbejde, Mangfoldighed, Udvikling og Kvalitet. Gennem samarbejde og respekt for mangfoldighed fokuserer Charlotteskolen på den enkeltes potentiale ved udvikling og kvalitet i læring og undervisning. Samarbejde gennem forpligtende fællesskaber og gode

relationer, Mangfoldighed, så der er plads til alle, Udvikling, så alle elever er uddannelsesparate i takt med samfundets krav, Kvalitet gennem kvalificerende læring og undervisning. I august 2021 fusionerer Charlotteskolen med Hedehusene Skole og flytter over i det nye Læringshus i Nærheden. Ifølge Princip- og konceptprogrammet for Læringshuset skal undervisningen her primært

være baseret på projektarbejdsformen, eleverne skal opnå kompetencer svarende til 21. Century Skills, og der skal lægges vægt på STEM = Science, Tecnology, Entreprenørskab og Matematik.

Charlotteskolen er derfor i gang med at udvikle nye læringsmetoder- og former, der tilgodeser disse forventninger og er en del af Fremtidens Skole i Høje Taastrup Kommune. Endvidere indgår skolen i et tæt samarbejde med Hedehusene Skole og leder af Læringshuset, Casper Madsen, om denne udvikling samt fusionsprocessen.


4

4 SAMMENFATTENDE

HELHEDSVURDERING Charlotteskolens ledelse og personale har tre store udfordringer p.t.: en forestående fusion med Hedehusene skole i forbindelse med den forestående flytning over i Læringshus Nærheden, en meget stor forandringsproces i retning af ændrede undervisningsformer (Fremtidens Skole), hvor det forventes, at læringen bliver projektbaseret, 21. Century Skills implementeres i undervisningen, og der kommer større fokus på science, teknologi, entreprenørskab og matematik - samt et elevklientel med flere og

flere elever med særlige behov og som følge heraf en stadig vanskeligere rekruttering. Samtidig med, at disse store forandrings- og udviklingsprocesser finder sted, skal personalet have undervisningen i hverdagen til at fungere på en sådan måde, at hver enkelt elev får det maksimale udbytte. Set i denne kontekst, kan Charlotteskolen generelt være tilfreds med de resultater, der er opnået såvel fagligt som socialt/trivselsmæssigt.

Ledelse og personale er opmærksomme på, at visse årgange er særligt udfordrede, og der arbejdes løbende med at forbedre rammer og resultater generelt på skolen og specifikt for enkelte klasser og

årgange jf. nedenstående beskrivelser af tiltag indenfor de enkelte temaer.


5

5 RAMMEBETINGELSER Herunder præsenteres beskrivelser af resultater indenfor rammebetingelserne kompetencedækning, inklusion og elever.

Charlotteskolens elevtal har været faldende de senere år, og det er blevet stadig vanskeligere for skolen at tiltrække og fastholde elever, der umiddelbart kan indgå i stærke læringsfællesskaber. Vi oplever en stor spredning i det faglige niveau med en stadig stigende elevgruppe med særlige behov såvel socialt som fagligt. Et stigende antal elever mangler faglige forudsætninger ved skolestart og har brug for støtte til at indgå i faglige og sociale fællesskaber. Det stiller store krav til vores personalegruppe, og

Charlotteskolen fik i marts 2018 et påbud fra Arbejdstilsynet grundet høje følelsesmæssige krav. Mængden af sociale udfordringer er stor, og et stigende antal elever i hver klasse har støttebehov enten fagligt og/eller socialt. For at imødekomme bl.a. disse behov har Charlotteskolens ledelse valgt at fokusere på kompetenceudvikling af lærere og pædagoger dels i fagene, så mange lærere har suppleret deres uddannelse med ekstra linjefag, dels prioriterer vi at uddanne vejledere i matematik, læsning, naturfag,

it og projektarbejdsformen - og endelig har vi efteruddannet vores AKT-ressourcelærere med

inklusionsmoduler på diplomniveau. Vi prioriterer, at lærerne er linjefagsuddannede i de fag, de underviser i, men vi har også måttet sande, at det i indskolingen og starten af mellemtrinet er nødvendigt at prioritere et fålærerprincip, da relationen til elever og forældre er nødvendige elementer i arbejdet med at udvikle eleverne fagligt og socialt i et trygt læringsmiljø. Charlotteskolen har stærke traditioner for at inkludere elever med særlige behov, men vi er i stigende

grad udfordret af, at antallet af elever med støttebehov er stigende, mens antallet af velfungerende elever, som de kan spejle sig i, er faldende.

5.1 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning

Note: Følgende skoletyper er indeholdt i kommunetallene: Folkeskoler. Kompetencedækning forstås som undervisning af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk (STIL).


6

Kompetencedækning opdelt på fag i 18/19


Kompetencedækning opdelt på klassetrin i 18/19



7

Som nævnt under Rammebetingelserne, prioriterer vi på Charlotteskolen at lærerne er

linjefagsuddannede i de fag, de underviser i, men i indskolingen og starten af mellemtrinet har vi dog valgt at prioritere fålærerprincippet under forudsætning af, at lærerne følger de faglige mål i fagene. Dette er årsagen til, at undervisningen i f.eks. billedkunst, historie og til dels natur/teknik ofte varetages af ikke-linjefagsuddannede lærere, der har klassen i andre fag. Ofte er det lærere, der har erfaring i undervisning i faget, og de vejledes af lærere, der er linjefagsuddannede. Konkret var vi i skoleåret

2018/19 udfordret af, at en linjefagsuddannet natur/tekniklærer med mange timer i faget var sygemeldt det meste af året. Vi har haft vanskeligt ved at rekruttere musiklærere, så skolen har p.t. kun én musiklærer, og al musikundervisning kan derfor ikke varetages af en linjefagsuddannet lærer. I skoleåret 2018/19 var 2 biologilærere på barsel og én biologilærer gik på pension. Vi ansatte derfor en medicinstuderende til at varetage en del af biologiundervisningen frem til sommerferien. Begge lærere på

barsel er nu vendt tilbage. Den madkundskabslærer, der har varetaget det meste af undervisningen i faget, rejste i sommeren 2018, og nye lærere, der ikke er uddannet i faget, havde lyst til at overtage undervisningen. I indeværende år er en madkundskabslærer kommet tilbage fra barsel og har 3 hold.

5.2 Inklusion Antal elever der modtager specialundervisning

Antal elever Procent

Charlotteskolen, 18/19 22 5,2%



Kommunen, 18/19 223 4,7%

Note: Følgende skoletyper er indeholdt i kommunetallene: Folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk (STIL). Charlotteskolen har p.t. 2 elever, der hver støttes med 12 enkeltintegrationstimer betalt af BURC. Endvidere har 2 elever fra specialklasserne støtte i form af personlig medhjælp grundet fysiske handicaps.

Antallet af elever, der modtager støtteundervisning på Charlotteskolen - det være faglig og/eller social støtte (AKT), prioriteres efter udmeldte ressource. En del elever med støttebehov modtager ikke støtte, da ressourcen ikke rækker til alle støttekrævende elever/klasser. Faglig støtte gives til elever med støttebehov i primært dansk og matematik - og primært til elever, der kan indgå i en gruppe, så ressourcen kan udnyttes bedst muligt. Støttebehovet er større end den støtte, vi kan tilbyde. Som led i Undervisningsministeriets pulje til fagligt løft af svage elever med henblik på at

opnå karakteren 4 i dansk og matematik til afgangsprøverne, har en stor del af støtten de sidste to år været prioriteret til eleverne i afgangsklasserne. I 2018 opnåede Charlotteskolen at forbedre resultaterne, så skolen blev belønnet med 1.2 mio. fra Undervisningsministeriet. Dette blev desværre ikke opnået i 2018, da skolen havde mange elever i den ældste modtageklasse, der ikke var i stand til at gå til afgangsprøve i dansk og matematik. Den nye undervisningsminister har valgt at nedlægge puljen, men Charlotteskolen prioriterer stadig at bruge en del af ressourcen til faglig støtte i afgangsklasserne.

Der er ikke ressourcer til at give støtte i f.eks. engelsk og naturfag.

AKT-støtte prioriteres givet til de mest udadreagerende elever og de mest adfærdsmæssigt udfordrede klasser. Støtten gives primært som støtte i klassen, hvor der arbejdes med fællesskab, klasseledelse og inklusion - og kun i enkelte tilfælde gives støtten til enkeltelever. Dette kan forekomme ved elever, der er selvmordstruede, cuttere eller børn, der har brug for individuelle samtaler i forbindelse med alvorlige

personlige problemer relateret til de hjemlige forhold. For i et vist omfang også at have et tilbud til de "stille" børn eller børn med begyndende adfærdsmæssige udfordringer, bibeholder Charlotteskolen et tilbud om ART (= Agression Replacement Training) - et forløb


8

på 30 timer for grupper på ca. 6-8 elever på mellemtrinet. I indeværende skoleår er det primært

pædagoger fra Klub 5éren, der varetager dette.

5.3 Elever Elevtal og andel elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog

Elevtal Andel der modtager undervisning i dansk som andetsprog

Samlet Drenge Piger

Charlotteskolen, 18/19

424 27,6% 26,5% 28,8%


434 31,3% 29,8% 32,9%


478 16,3% 16,0% 16,9%

Kommunen, 18/19 4.788 18,8% 18,2% 19,5%

Note: Følgende skoletyper er indeholdt i kommunetallene: Folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Elevtallet er opgjort den 5. september i starten af skoleåret. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk (STIL).

6 ELEVERNES TRIVSEL Herunder præsenteres resultater fra trivselsmålinger og opgørelser i forhold til elevfravær. Generelt ligger Charlotteskolen lige over gennemsnittet i den kommunale trivselsmåling i indskolingen og noget over det kommunale gennemsnit på mellemtrin og i udskolingen. Der arbejdes løbende med

elevernes trivsel, og der udarbejdes hvert år sociale årsplaner for årgange og klasser på baggrund af det foregående års trivselsmåling, som finder sted i foråret. I de sociale årsplaner tages der hensyn til de enkelte klassers og årganges udfordringer og behov. AKT-lærerne støtter årgangens lærere i dette arbejde, ligesom der er et tæt samarbejde med pædagogerne i SFO især - men også ofte med

pædagogerne i Klub 5éren om at øge klassers, grupper af elever eller enkeltelevers trivsel. Der er en del forældre på Charlotteskolen, der søger om ekstraordinært fri udenfor skolens ferier. Som

udgangspunkt gives der tilladelse til en uges ekstraordinært fri, men en del forældre ønsker mere end dette, og fri ud over en uge registreres derfor som ulovlig forsømmelse. I hvert enkelt tilfælde tager skolelederen i samarbejde med lærerne stilling til, om eleven kan få ekstraordinært fri, og der ses her på elevens øvrige forsømmelser og eventuelle støttefunktioner. Hvis en elev har mange forsømmelser, kan det påvirke elevens trivsel. Eleven går glip af oplevelser med kammeraterne, og skal "genopfinde" sig selv i relationen til kammerater og voksne, når de er på skolen.

6.1 Trivsel i 0.-3. klasse Er du glad for din klasse?


9

Note: Følgende skoletyper er indeholdt i kommunetallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk (STIL).

Føler du dig alene i skolen?


Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det?


Er du glad for dine lærere?



10

Er lærerne gode til at hjælpe dig?


Lærer du noget spændende i skolen?


Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne?



11

Når vi kigger på resultaterne af trivselsmålingen for indskolingen, 0.-3.kl er skolens resultater på niveau

med de kommunale resultater for trivselsmålingen. Vi ser at de fleste elever er rigtig glade for deres lærere, glade for deres klasse, føler lærerne er gode til at hjælpe dem i undervisningen og samtidig synes eleverne, de lærer noget spændende i skolen. Trivselsmålingen viser dog også, at mange elever føler sig alene i skolen og føler, de bliver drillet så de

bliver kede af det. Også her er skolens resultater på niveau med det kommunale gennemsnit. Forskellige faktorer har indflydelse på målingens resultat:

• der er elever, som starter i skole, selvom børnehaven har vurderet, at barnet socialt ikke er parat. Forældrene foretrækker ofte, at eleven går 2 år i børnehaveklasse frem for en skoleudsættelse.

• der er elever, som har udfordringer med dansk som andetsprog, hvilket kan vanskeliggøre forståelsen af undervisningen og afføde en kommunikation med mange misforståelser med såvel kammerater som voksne.

• der er flere elever fra hjem med udfordringer • mange elever har svært ved at indgå i sociale og faglige fællesskaber.

I indeværende skoleår har vi prioriteret at tilføre 0.årgang og 1.årgang flere pædagogtimer, så der er

flere timer, hvor der er to voksne i klassen. Vi har tilført de ekstra timer, da vi ser et stort behov for at differentiere faglig, sprogligt og socialt i klassen. Igennem de sidste to år har indskolingen arbejdet med udviklingen af de sociale kompetencer som en del af den understøttende undervisning, med materialer udviklet af Styrkeakademiet (Zippys venner). Formålet med arbejdet har været, at endnu flere børn trives og har det godt i skolen. Selvom vi er på niveau med de kommunale resultater, er vi dog nysgerrige på, hvorfor vi ikke ser mere effekt af dette arbejde. Vi vil derfor med udgangspunkt i trivselsmålingen evaluere og justere dette arbejde på

afdelings- og årgangsniveau. 38% af vores elever siger, ligesom i resten af kommunen, at de ikke er med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne. Vi bliver nysgerrige på, hvordan dette kan hænge sammen med projektarbejdsformen, som jo lægger op til høj grad af elevinvolvering.

6.2 Trivsel i 4.-9. klasse

6.2.1 Samlet resultat på tværs af temaer Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i 18/19

Note: Følgende skoletyper er indeholdt i kommunetallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk (STIL).


12

6.2.2 Fordeling for gennemsnittet opdelt på temaer Social trivsel

Note: Følgende skoletyper er indeholdt i kommunetallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk (STIL).

Faglig trivsel


Støtte og inspiration



13

Ro og orden


Trivselsmålingens resultater for mellemtrin og udskoling viser, at vores elever trives fagligt og socialt, også i højere grad end kommunegennemsnittet. Kigger man på trivselsmålingen gennem de sidste tre år,

kan vi se, at vores resultater er stabile over årene.

6.3 Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent, opdelt på fraværstype

Note: Følgende skoletyper er indeholdt i kommunetallene: Folkeskoler. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk (STIL).


14

7 ELEVERNES LÆRING OG UDVIKLING Herunder præsenteres resultaterne fra de nationale test og folkeskolernes prøver. De nationale mål er

1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden

og praksis.

Det kan illustreres med nedenstående figur, som viser den kriteriebaserede skala. Den kriteriebaserede skala har ikke relation til den karakterbaserede 7-trinsskala, men knytter sig til resultaterne fra de nationale tests, som udføres i henholdsvis 2., 4., 6. og 8. klasse i dansk læsning og i 3. og 6. og 8. klasse i matematik.

Definition af faglige niveauer

Niveauer Nationale resultatmål

Fremragende præstation

Andel af de allerdygtigste elever skal øges år for år

Rigtig god præstation Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne

God præstation

Jævn præstation

Mangelfuld præstation

Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år

Ikke tilstrækkelig præstation

Note: Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret ud fra ovenstående.

Det er værd at bemærke, at den kriteriebaserede skala har seks trin, mens data blot vises for fem af disse trin i resultaterne af de nationale test. Det indvirker på, hvordan man kan læse og forstå data i forhold til løfteevne. Idet andelen af elever med ’jævne’ resultater ikke repræsenteres i datamaterialet, må en del af forklaringen af udviklingen i løfteevne inddrage det perspektiv, at der kan være sket et løft af elever fra gruppen med ’dårlige’ resultater til gruppen af elever med ’jævne’ resultater, uden at det kan læses direkte i data. De obligatoriske nationale test udføres i dansk læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse og i matematik i 3. og 6.

og 8. klasse. Det er muligt at se udviklingen over tid for samme årgangsklasser, hvilket giver et indblik i løfteevne for samme årgangsklasse. I tillæg til disse mål suppleres med data for socioøkonomiske referencetal, som viser, hvordan eleverne på skolen placerer sig i sammenligning med elever på landsplan, som har samme baggrundsforhold som skolens elever. Som det fremgår af nedenstående tal, udfører Charlotteskolens lærere og pædagoger et langt, sejt træk

fra vi modtager eleverne i indskolingen, med dårlige resultater ved overgangen til mellemtrinet - til eleverne faktisk opnår pæne resultater ved afgangsprøverne. Vi har konstant fokus på elevernes faglige udvikling: differentierer, stilladsserer og udfordrer eleverne, og

inddrager forældrene, så de bliver en del af elevernes udvikling. Det er et stort arbejde med knappe ressourcer, men vi forsøger løbende at prioritere de menneskelige ressourcer, så flest mulige elever får støtte og udvikler sig til at blive uddannelsesparate.


15

7.1 Nationale test

7.1.1 Elever med 'gode' resultater i nationale test Oversigt over om andelen af elever med 'gode' resultater i dansk læsning og

matematik er mindst 80% for den samme årgang

Dansk, læsning Matematik

8. årg. 18/19 6. årg. 18/19 4. årg. 18/19

2. årg. 18/19

8. årg. 18/19 6. årg. 18/19

3. årg. 18/19

12/13

14/15

16/17

18/19

14/15

16/17

18/19

16/17

18/19

18/19

13/14

16/17

18/19

15/16

18/19

18/19

Charlotteskolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej

Kommunen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej

Landstal Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej

Note: Følgende skoletyper er indeholdt i kommune- og landstallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Tabellen beskriver hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som ’godt’, ’rigtigt godt’ eller ’fremragende’ på den kriteriebaserede skala. ’Ja’ angiver at andelen er mindst 80%, ’Nej’ angiver at andelen er under 80%, ’-’ angiver, at der ikke er data for skolen. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk (STIL). Ovenstående tabel giver ikke et overblik over, hvor langt skolen ligger fra at nå 80 pct. målet. Desuden viser tabellen ikke, hvilken udvikling - om nogen - der måtte have været for samme årgang i andelen af elever, der er 'gode' til dansk læsning og matematik. Ovenstående forholder sig alene til, om der er mindst 80 % af samme årgang, der præsterer indenfor den kriteriebaserede skalas øverste tre trin.

Udviklingen i andelen af elever med 'gode' resultater i dansk, læsning og matematik

for den samme årgang, angivet i procentpoint


8. årg. 18/19 6. årg. 18/19 4. årg. 18/19

8. årg. 18/19 6. årg. 18/19

2. årg. 12/13 ift. 4. årg. 14/15

4. årg. 14/15 ift. 6. årg. 16/17

6. årg. 16/17 ift. 8. årg. 18/19

2. årg. 14/15 ift. 4. årg. 16/17

4. årg. 16/17 ift. 6. årg. 18/19

2. årg. 16/17 ift. 4. årg. 18/19

3. årg. 13/14 ift. 6. årg. 16/17

6. årg. 16/17 ift. 8. årg. 18/19

3. årg. 15/16 ift. 6. årg. 18/19

Charlotteskolen -11,8 5,4 20,2 -18,3 6,0 -10,6 0,0 13,0 -4,4

Kommunen -7,7 4,6 10,3 -14,8 5,1 -9,6 8,7 4,5 6,7

Landstal -6,1 1,5 7,6 -8,4 -0,9 -12,1 10,6 4,2 3,6

Note: Følgende skoletyper er indeholdt i kommune- og landstallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Tabellen viser, hvordan eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, udvikler sig fra test til test. Elever med 'gode' resultater betegner elever, der opnår et resultat karakteriseret som ’godt’, ’rigtigt godt’ eller ’fremragende’ på den kriteriebaserede skala. Mørkegrøn indikerer, at andelen af elever med gode resultater for den samme årgang er steget med mere end 5 procentpoint (fx fra 66% til 72% = +6 procentpoint), lysegrøn indikerer, at andelen af elever med gode resultater for den samme årgang er steget, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 66% til 70% = +4 procentpoint), orange indikerer, at andelen af elever med gode resultater for den samme årgang er faldet, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 70% til 66% = -4 procentpoint) og rød indikerer, at andelen af elever med gode resultater for den samme årgang er faldet med mere end 5 procentpoint (fx fra 72% til 66% = -6 procentpoint). Hvis en celle er blank, skyldes det, at der i ét eller begge af de to år, der sammenholdes, ikke er et resultat i kategorien. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk (STIL).


16

7.1.2 Elever med 'fremragende' resultater i nationale test Udviklingen i andelen af de 'allerdygtigste' elever i dansk, læsning og matematik for

den samme årgang, angivet i procentpoint


8. årg. 18/19 6. årg. 18/19 4. årg. 18/19

8. årg. 18/19 6. årg. 18/19

2. årg. 12/13 ift. 4. årg. 14/15

4. årg. 14/15 ift. 6. årg. 16/17

6. årg. 16/17 ift. 8. årg. 18/19

2. årg. 14/15 ift. 4. årg. 16/17

4. årg. 16/17 ift. 6. årg. 18/19

2. årg. 16/17 ift. 4. årg. 18/19

3. årg. 13/14 ift. 6. årg. 16/17

6. årg. 16/17 ift. 8. årg. 18/19

3. årg. 15/16 ift. 6. årg. 18/19

Charlotteskolen -9,4 -4,2 -5,9

Kommunen -0,8 -2,2 8,3 -2,1 -3,3 1,3 3,8 -3,6 2,1

Landstal 1,2 -4,1 9,0 1,8 -4,5 -0,9 4,5 -2,4 0,4

Note: Følgende skoletyper er indeholdt i kommune- og landstallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Tabellen viser, hvordan eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, udvikler sig fra test til test. De 'allerdygtigste' betegner elever, der opnår et resultat karakteriseret som ’fremragende’ på den kriteriebaserede skala. Mørkegrøn indikerer, at andelen af elever med fremragende resultater for den samme årgang er steget med mere end 5 procentpoint (fx fra 66% til 72% = +6 procentpoint), lysegrøn indikerer, at andelen af elever med fremragende resultater for den samme årgang er steget, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 66% til 70% = +4 procentpoint), orange indikerer, at andelen af elever med fremragende resultater for den samme årgang er faldet, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 70% til 66% = -4 procentpoint) og rød indikerer, at andelen af elever med fremragende resultater for den samme årgang er faldet med mere end 5 procentpoint (fx fra 72% til 66% = -6 procentpoint). Hvis en celle er blank, skyldes det, at der i ét eller begge af de to år, der sammenholdes, ikke er et resultat i kategorien. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk (STIL).

7.1.3 Elever med 'dårlige' resultater i nationale test Udviklingen i andelen af elever med 'dårlige' resultater i dansk, læsning og

matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint


8. årg. 18/19 6. årg. 18/19 4. årg. 18/19

8. årg. 18/19 6. årg. 18/19

2. årg. 12/13 ift. 4. årg. 14/15

4. årg. 14/15 ift. 6. årg. 16/17

6. årg. 16/17 ift. 8. årg. 18/19

2. årg. 14/15 ift. 4. årg. 16/17

4. årg. 16/17 ift. 6. årg. 18/19

2. årg. 16/17 ift. 4. årg. 18/19

3. årg. 13/14 ift. 6. årg. 16/17

6. årg. 16/17 ift. 8. årg. 18/19

3. årg. 15/16 ift. 6. årg. 18/19

Charlotteskolen 2,7 5,1 -23,8 3,6 -4,0 18,9 13,0 -19,6 -4,0

Kommunen 4,3 -3,8 -7,2 6,1 -3,4 9,5 1,5 -11,8 -5,0

Landstal 3,3 -2,4 -1,6 3,7 -1,4 6,4 -1,8 -7,1 -2,0

Note: Følgende skoletyper er indeholdt i kommune- og landstallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Tabellen viser, hvordan eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, udvikler sig fra test til test. Elever med 'dårlige' resultater betegner elever, der opnår et resultat karakteriseret som ’mangelfuld’ eller ’ikke tilstrækkelig’ på den kriteriebaserede skala. Mørkegrøn indikerer, at andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet med mere end 5 procentpoint (fx fra 72% til 66% = -6 procentpoint), lysegrøn indikerer, at andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 70% til 66% = -4 procentpoint), orange indikerer, at andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er steget, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 66% til 70% = +4 procentpoint) og rød indikerer, at andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er steget med mere end 5 procentpoint (fx fra 66% til 72% = +6 procentpoint). Hvis en celle er blank, skyldes det, at der i ét eller begge af de to år, der sammenholdes, ikke er et resultat i kategorien. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk (STIL).


17

Som det fremgår af ovenstående tal, lever Charlotteskolen ikke op til de Nationale mål, der foreskriver,

at 80% af eleverne skal være gode til dansk og matematik, men dette ser ud til at være såvel et kommunalt som et landsdækkende problem. Det fremgår ligeledes, at Charlotteskolen har en meget lav (eller ingen) andel af elever med "fremragende" resultater i de Nationale Test. Dette kan tilskrives det elevklientel, vi har på

Charlotteskolen, idet vi oplever, at der på visse årgange har været en stor afgang af elever fra familier med stærke læsetraditioner, og i de senere år har mange forældre valgt at indskrive deres børn på andre skoler ved skolestart. Endvidere fremgår det af tallene, at mange elever har svært ved at honorere de øgede krav ved overgangen fra indskoling til mellemtrinet, hvor læseresultaterne falder drastisk, men det ser dog ud til,

at der kompenseres for dette i løbet af mellemtrinet og udskolingen, hvor andelen af elever med gode resultater i dansk og læsning øges væsentligt - især for 8. klasse, hvor udviklingen langt overstiger såvel det kommunale gennemsnit som landsgennemsnittet - og tilsvarende falder andelen af elever med dårlige resultater i dansk og læsning markant. I matematik ses en tilsvarende tendens: andelen af elever med gode resultater stiger og andelen af

elever med dårlige resultater falder, når eleverne når 8. klasse.

Charlotteskolen prioriterer at læsevejleder, danskvejleder og matematikvejleder får mange timer til at vejlede og understøtte undervisningen i disse fag, og der følges op med test og konferencer vedrørende de faglige resultater.

7.2 Folkeskolens prøver

7.2.1 Karakterer ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag

Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt)


6,5 6,1 6,5


6,9 7,1 7,4


5,4 5,0 5,7

Kommunen, 18/19

6,2 6,3 6,4

Note: Følgende skoletyper er indeholdt i kommunetallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Følgende klassetyper er indeholdt i tallene: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte og normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk (STIL).

Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag opdelt på køn

Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt)

Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger


5,8 7,1 6,5 5,9 6,1 6,8


7,4 6,7 8,8 6,2 8,0 7,1


4,6 6,6 5,6 4,4 5,3 6,2

Kommunen, 18/19

5,5 6,9 6,5 6,1 6,0 6,8


18

Note: Følgende skoletyper er indeholdt i kommunetallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Følgende klassetyper er indeholdt i tallene: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte og normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk (STIL).

7.2.2 Andel med 02 eller derover i dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik

Note: Følgende skoletyper er indeholdt i kommunetallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Følgende klassetyper er indeholdt i tallene: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte og normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk (STIL).

Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik opdelt på

køn

Note: Følgende skoletyper er indeholdt i kommunetallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Følgende klassetyper er indeholdt i tallene: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte og normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk (STIL).

7.2.3 Andel elever der har aflagt alle prøver Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved FP9

Note: Følgende skoletyper er indeholdt i kommunetallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Følgende klassetyper er indeholdt i tallene: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte og kommunale ungdomsskoler, heltidsundervisning. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved FP9 samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Elever, som ikke indberettes, indgår ikke i beregningerne. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk (STIL).


19

I forhold til det kommunale gennemsnit kan det konstateres, at Charlotteskolen har et tilfredsstillende

karaktergennemsnit og ligeledes et forventeligt og tilfredsstillende resultat af elever, der går til afgangsprøve. På Charlotteskolen forsøger vi at inkludere flest mulige elever i almenklasserne, så længe de udvikler sig og trives. Der er derfor elever i de almene afgangsklasser, der fritages for prøver i visse fag for at kunne

fokusere på afgangsprøverne i dansk, matematik og engelsk. Andelen af elever, der går til prøve i alle fag er derfor ikke 100%.

7.3 Socioøkonomisk reference Socioøkonomiske referencer for 9. klasse for bundne prøver ved FP9 over en treårig

periode

18/19 17/18 16/17

Karaktergns.

Socio. ref.

Forskel Karaktergns.

Socio. ref.

Forskel Karaktergns.

Socio. ref.

Forskel

Charlotteskolen 6,2 6,1 0,1 7,3 6,9 0,4 5,3 5,9 -0,6 *

Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret FP9. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt (ved et 95% signifikansniveau) fra dens socioøkonomiske reference. Dette betyder at der med 95% sandsynlighed kan siges at være forskel mellem karaktergennemsnittet og den socioøkonomiske reference. Den mørkegrønne farve angiver at der er en signifikant positiv forskel, og den lysegrønne farve angiver, at forskellen er positiv men ikke signifikant. Den røde farve angiver at der er en signifikant negativ forskel, og den orange farve angiver, at forskellen er negativ men ikke signifikant. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk (STIL).

8 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Herunder præsenteres oplysninger om

• andele elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse • uddannelsesparathed • tilmelding til ungdomsuddannelser.

Charlotteskolen er også her udfordret af det elevklientel, vi har. For mange elever er gymnasiet den store drøm, og en del elever har et ringe kendskab til de uddannelsesmuligheder, der er på erhvervsuddannelserne. Der er dog en stigende forståelse både blandt elever og forældre for, at der er

mange andre muligheder end gymnasiet, og vi har et tæt samarbejde med Ungecenteret om at præsentere disse muligheder for eleverne.


20

8.1 Andel elever der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15

måneder efter afsluttet 9. klasse

Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler. Den uddannelse personen er i gang med på statustidspunktet omfatter: forberedende uddannelser og øvrige ungdomsuddannelser, gymnasiale uddannelser og erhvervsfaglige uddannelser. Der importeres for alle uddannelsestyper, som ved STIL indgår i de tre hoveduddannelsestyper. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk (STIL).

Andel elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en

ungdomsuddannelse, opdelt på køn

Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler. Den uddannelse personen er i gang med på statustidspunktet omfatter: forberedende uddannelser og øvrige ungdomsuddannelser, gymnasiale uddannelser og erhvervsfaglige uddannelser. Der importeres for alle uddannelsestyper, som ved STIL indgår i de tre hoveduddannelsestyper. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk (STIL).


21

Andel elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en

ungdomsuddannelse, opdelt på køn

Note: Følgende skoletyper er indeholdt i tallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler. Den uddannelse personen er i gang med på statustidspunktet omfatter: forberedende uddannelser og øvrige ungdomsuddannelser, gymnasiale uddannelser og erhvervsfaglige uddannelser. Der importeres for alle uddannelsestyper, som ved STIL indgår i de tre hoveduddannelsestyper. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk (STIL). Der er en del elever på Charlotteskolen, der fortsætter i 10. klasse, inden de fortsætter på Ungdomsuddannelserne. Dette kan forklare, hvorfor en større andel af eleverne er i uddannelse efter 15 måneder end efter 3 måneder.

Charlotteskolen gør dog fortsat en særlig indsats for at gøre vores elever uddannelsesparate. Der følges op på uddannelsesparathedsvurderingerne i både 8. og 9. klasse. Skolen prioriterer at give timer til en UTA-koordinator (UTA = Uddannelse Til Alle), der følger op på - og i et vist omfang støtter de ikke-uddannelsesparate elever med samtaler m.m., og vi har hidtil profiteret af et samarbejde med Ungecenteret om at få flere af vores unge i fritidsjob, da dette forskningsmæssigt har vist, at det kan fastholde de unge i ungdomsuddannelserne.

8.2 Uddannelsesparathed Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate, opdelt på køn

Note: Følgende skoletyper er indeholdt i kommunetallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk (STIL). Skolen skal vurdere elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger for at begynde på og gennemføre en ungdomsuddannelse. Alle tre kriterier skal være opfyldt for at eleven kan vurderes


22

uddannelsesparat. De praksisfaglige forudsætninger kan vurderes middel eller høj, og kan ikke påvirke

uddannelsesparathedsvurderingen negativt.

• Faglige forudsætninger I 8. klasse vurderes elever at være uddannelsesparate, når de har et gennemsnit på mindst 4 af

standpunktskarakterer, der gives. Karakterkravet er dog 5,0 i gennemsnit af alle standpunktskarakterer for elever, der søger en 3-årig gymnasial uddannelse. I 9. og 10. klasse gælder det for erhvervsuddannelse, at gennemsnittet af standpunktskarakterer for hvert af fagene dansk og matematik er på mindst 2,0. For de 3-årige gymnasiale uddannelser er karakterkravet 5,0 og for hf er det 4,0. Ved opgørelsen af, om eleven lever op til de faglige forudsætninger afrundes der fra to til én decimal. For skoler, der ikke giver standpunktskarakterer, afgør

skolens leder, om elevens faglige niveau svarer til kriterierne ovenfor. • Personlige forudsætninger vurderes inden for fem fokusområder: Selvstændighed, motivation,

ansvarlighed, mødestabilitet og valgparathed. • Sociale forudsætninger er delt ind i tre fokusområder: Samarbejdsevne, respekt og tolerance. • Praksisfaglige forudsætninger vurderes inden for fem fokusområder:

• praktiske færdigheder og kreativitet

• arbejdskendskab, arbejdspladsfærdigheder og virketrang

• værkstedsfærdigheder • færdigheder i at kunne skifte perspektiv mellem del og helhed • færdigheder i at kunne anvende teorier i praksis

Charlotteskolen lægger vægt på, at uddannelsesparathed ikke alene vurderes på baggrund af elevernes karakterer og de faglige forudsætninger, men at de personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger

indgår på lige fod. Vi mener, at det giver de bedste forudsætninger for, at eleverne kan gennemføre en ungdomsuddannelse. De elever, der ikke er erklæret uddannelsesparate i 8. klasse, støttes i at nå i mål med de forudsætninger, der ikke er opfyldt, og for elever, der fortsætter på Linie 10, laves der overlevering med henblik på, at de fortsat kan blive støttet i at opnå de nødvendige forudsætninger i deres videre forløb.


23

8.3 Tilmelding til ungdomsuddannelse Andel elever i 9. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse, opdelt på

køn

Note: Følgende skoletyper er indeholdt i kommunetallene: Folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk (STIL).


24

9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Det er Charlotteskolens skolebestyrelses vurdering, at ledelsen på Charlotteskolen gør sig umage med at lede skolen på en måde, der sikrer, at de og skolens personale arbejder målrettet på at løfte vores elever

og udfordre vores elever, så de bliver så dygtige, de kan. Charlotteskolens skolebestyrelse ser med stor bekymring og alvor på, at skolen på bare 5 år har haft en nedgang af elever i almenklasserne fra 459 elever til 307 elever svarende til mere end 30%. Én af de store årsager til denne nedgang skyldes, at der ikke er politisk og ledelsesmæssigt opbakning til

Charlotteskolen og Charlotteskolens elever. Vi oplever derfor, at driften af Charlotteskolen sker på ulige vilkår, hvor rammerne bl.a. ikke tilpasses de udfordringer, som er et vilkår for at drive Charlotteskolen med det elevgrundlag, vi har, hvoraf mange har sociale udfordringer, udfordringer med dansk som andetsprog, udfordringer i hjemmet, mm., der gør det svært at indgå i sociale og faglige fællesskaber. Charlotteskolen fik i 2018 et påbud fra Arbejdstilsynet grundet høje følelsesmæssige krav for personalegruppen. Det er ikke et påbud, der overrasker Charlotteskolens skolebestyrelse, men det

overrasker til gengæld, at det ikke politisk og ledelsesmæssigt anerkendes i form af økonomisk støtte til

det videre arbejde med at rette op på arbejdsmiljøet for vores personalegruppe. Fra politisk og ledelsesmæssig side, har man i Høje Taastrup Kommune valgt en fordelingsnøgle af ressourcer, der tildeler støtte pr. antal elever og ikke ift. socio-/økonomiske forhold. Det er Charlotteskolens skolebestyrelses opfattelse, at den beslutning er udtryk for manglende ledelse, da det har været vigtigere at gøre flest tilfredse, mere end at man har ønsket at håndtere reelle problematikker

på skoler i kommunen, hvilket bl.a. afspejles i førnævnte påbud, men som også vil kunne læsesud fra antallet af elevsager, som skolen løfter. Den vedvarende besparelse på SFO-området gør desværre, at mange forældre på Charlotteskolen vælger at tage deres børn ud af SFO’en, da det er for dyrt for dem. I SFO’en styrkes børnenes sprog, læring og sociale kompetencer, som er med til at skabe sammenhænge

mellem undervisning og fritid i meningsfulde fællesskaber, samt understøtter skoleparatheden. Netop meningsfulde fællesskaber vægter vi højt i Charlotteskolens skolebestyrelse, da vi ved, at det kan være med til at sikre, at det ikke er fællesskaber på gaden, som børnene søger. Grundet skolens placering i udsat boligområde er det vigtigt, at vi kan tilbyde børnene sunde aktiviteter og dermed en meningsfuld fritid.

Charlotteskolens skolebestyrelse har også fokus på elevernes fravær – særligt fravær over længere

perioder, da det kan være svært at komme godt tilbage i sin klasse og skolegang. Charlotteskolens skolebestyrelse bakker op om prioriteringen af flere pædagogtimer til vores 0. og 1. årgang, da Charlotteskolen har erfaring med, at der er behov for faglig, sproglig og social understøttelse, så der kan foregå undervisning. Charlotteskolens skolebestyrelse er meget stolte af og tilfredse med, at ovenstående til trods, så lykkes

Charlotteskolen dels med positivt resultatet af trivselsmålingen, som dog gerne må blive endnu bedre, samt at Charlotteskolen gentagende evner at løfte eleverne højere end forventet. Resultaterne fra Nationale test dokumenterer, at grundlaget afviger markant fra den gængse skole i Høje Taastrup Kommune, hvilket vi er meget opmærksomme på, men vi anser dog også dette som værende årsagssammenhængende med førnævnte problematik med tildelingen af ressourcer.

Documents

KVALITETSRAPPORT 2018/19 Charlotteskolen...af ikke-linjefagsuddannede lærere, der har klassen i andre fag. Ofte er det lærere, der har erfaring i undervisning i faget, og de vejledes