Kvalitetsrapport Dagtilbud 2016 - 2017...3 Formål Kravet om udarbejdelse af kvalitetsrapporter for det enkelte dagtilbud udspringer af økonomiaftalen mellem KL og Regeringen fra

Kvalitetsrapport

Dagtilbud

2016 - 2017

Et blik ind i

Børnehuset Montebello

Center for Dagtilbud og Skoler

2

Indhold

Indhold ..................................................................................................... 2

Formål ....................................................................................................... 3

Faktuelle oplysninger ................................................................................ 4

Pædagogiske læreplaner .......................................................................... 15

Sproglig indsats ....................................................................................... 22

Sprogvurderinger og generel sprogunderstøttende indsats .............................. 22

Antal sprogvurderinger .............................................................................. 23

Flersprogede børn .................................................................................... 25

Børnemiljø............................................................................................... 25

Skoleudsættelser ..................................................................................... 27

Skoleparathed ......................................................................................... 28

Forældreindflydelse ................................................................................. 28

Sammenhængende børne- og ungepolitik ................................................. 30

Fokusområder i Helsingør ........................................................................ 30

Inklusion................................................................................................. 30

Sammenhæng mellem hjem og dagtilbud ..................................................... 31

Sammenhæng indenfor samme dagtilbud ..................................................... 32

Sammenhæng mellem dagtilbud ................................................................. 32

Sammenhæng mellem dagtilbud og skole ..................................................... 32

Indsatsen på 0 – 2årsområdet .................................................................... 33

IT og medieleg ......................................................................................... 33

Børn og bevægelse (DGI-certificering) ......................................................... 33

Børn og sundhed ...................................................................................... 34

Børns fravær ........................................................................................... 35

Personale ................................................................................................ 35

Personalesammensætning 2014 .................................................................. 35

Personalesammensætning 2015 .................................................................. 37

Ledelse ................................................................................................... 38

Ressourcepersoner ................................................................................... 39

Personalets fravær ................................................................................... 39

Vikarforbrug ............................................................................................ 40

Kompetenceudvikling ................................................................................ 40

Samarbejdet i distriktet ............................................................................. 41

Dagtilbuddets egne udviklingstiltag og projekter ..................................... 41

Kommentarer til udarbejdelse af rapporten .............................................. 41

3

Formål

Kravet om udarbejdelse af kvalitetsrapporter for det enkelte dagtilbud udspringer af

økonomiaftalen mellem KL og Regeringen fra 2009.

Rapporterne vil blive anvendt som dialog- og udviklingsredskab ved tilsynsbesøget, i

en drøftelse af såvel status som fastsættelse af mål og udvikling, ved tilsynsbesøget.

Desuden vil kvalitetsrapporten indgå i Lederudviklingssamtalerne.

Der vil blive udarbejdet en samlet kvalitetsrapport, af Center for Dagtilbud og Sko-

ler, som vil vise status, mål og udviklingsmuligheder for hele dagtilbudsområdet.

Kvalitetsrapporterne for det enkelte dagtilbud udarbejdes hvert andet år, og skal

denne gang udarbejdes for 2014 og 2015. Afleveringsfrist 1. december 2015.

Kvalitetsrapporten for det enkelte dagtilbud indeholder oplysninger om målopfyldel-

se, kvalitet og udvikling på følgende områder,

De pædagogiske læreplaner

Sproglig indsats herunder også for flersprogede børn

Skoleudsættelser

Forældreindflydelse

Inklusion

Sammenhæng mellem hjem, skole og dagtilbud

Tidlig indsats på 0 – treårsområdet

Børn og bevægelse (DGI-certificering)

Børn og sundhed

IT og medieleg

Personaleressourcer (70/30-fordeling)

Dagtilbuddets egne udviklingsindsatser og projekter

For hjælp til at udarbejde rapporten – se vejledningen.

4

Faktuelle oplysninger1

Dagtilbuddets

navn

Børnehuset Montebello

Antal børn i alt

Børnehuset Montebello er en integreret institution

med plads til 94 børn.

Fordelt i grup-

per/stuer

Vuggestue:

Haletudser: 12 børn heraf 2 børn med særlige behov - 2 pæ-

dagoger og 2 medhjælpere

Spillopper: 12 børn - 1 pædagog, 1 PAU, 1 medhjælper

Ællinger: 12 børn - 2 pædagoger, 1 pæd.stud

Børnehave:

Kålorme: 18 børn -1 pædagog, 1 medhjælper

Bænkebiddere: 18 børn - 1 pædagog, 1 medhjælper, 2 støt-

tepædagoger a 12 timer

Edderkopper: 18 børn - 1 pædagog, 1 pæd.stud. 1 med-

hjælper/pæd.stud

1 PAU der fungerer som flyver.

Adresse

Gurrevej 90, 3000 Helsingør

Beliggenhed

Vi har til huse i et hyggeligt, gammelt hus i to etager.

Huset byder på mange rum og et stort fællesrum som vi

blandt andet bruger til fællesfredag. Her mødes hele huset,

hver fredag for at synge og hygge er for en stund. Det styrker

fællesskabet mellem vuggestuen og børnehaven.

Fællesrummet bruges også som motorikrum og andre fælles

aktiviteter på tværs af børnegrupper og voksne.

Hos os er legepladsen et ekstra rum i hverdagen som vi bru-

ger, vi er ude hverdag og arbejder hele tiden på at lave sjove

lege og aktiviteter så legepladsen er et spændende sted at

være. Legepladsen danner også rammen for Lucia, sommer-

fest og andre arrangementer, det gør vi fordi legepladsen har

højt til loftet og rigtig god plads.

Vi har et bålhus hvor vi laver bål og samlingsmad.

Vi har også mulighed for, at låne kantinen på VUC til større

arrangementer som eksempelvis cirkus som afholdes i foråret.

1 Vejledningen side 3

5

Her er god plads til de mange gæster vi får, når vi laver større

arrangementer.

Legepladsen er stor og kuperet med mange hyggekroge og

gode gemmesteder. Det giver børnene mulighed for at fordybe

sig i legene og motoriske udfordringer der styrker udvikling af

hjerne og krop. Lige udenfor lågen har vi skov og en lille sø

med ænder, hvilket giver gode muligheder for at udforske na-

tur og naturfænomener som er en del af de 6 læreplanstema-

er.

Vi vægter nærmiljøet og er tæt på Abildvængets bibliotek vi

går til for, at låne bøger og se film. Det gør vi fordi vi i den

kontekst arbejder kultur og udtryksformer samt sprogets ud-

vikling. Børnehavens børn og voksne tager tit en bustur til

Kronborg og Kulturværftet, også her arbejder vi med kultur,

udtryksformer og sprog. Gurrevej skole ligger tæt på og bør-

nehaven bruger aktivt skolens legeplads fordi den er fyldt med

masser af gode motoriske udfordringer som styrker børnenes

kroppe og kognitive udvikling. Samtidig skabes muligheden

for at tale og erfare skole med børnene som en af vejene til

deres forberedelse til overgang fra børnehave til skole.

Lige overfor Børnehuset ligger Montebello Plejehjem som vi

besøger ved fastelavn, påske og jul. Det gør vi for at børnene

oplever samvær med en ældre generation, hvilket styrker de-

res sociale og kulturelle kompetencer.

Vi bruger Uddannelseshuset til personalemøder, interne kur-

susdage, teaterforestillinger for børnene mm. Det giver god

mening, når vi bor i samme hus og vi kan låne gode mødefaci-

liteter. Og ikke mindst gode muligheder for at vuggestuebør-

nene får mulighed for at se teaterforestillinger.

Fysiske rammer

Fysik indretning

Børnehuset er i 2 etager. Underetagen rummer vuggestuen

som er de 0-3 årige børn. Der er 3 aldersintegrerede stuer

Haletudser, Spillopper og Ællinger.

Hver stue er indrettet forskelligt og alligevel har vi nogle af de

samme aktiviteter der kan leges med på hver stue. Vi ligger vi

vægt på både genkendelse og forskellighed som vigtige byg-

gesten barnets erfaringsdannelse og det at kunne håndterer

verden fra forskellige positioner. Der er et legekøkken på hver

stue hvor barnet kan lave mad og her har personalets mulig-

hed for vejledt deltagelse gode betingelser. Når vi leger med

barnet/børnene i denne kontekst, træner vi børns sprog og

6

sociale kompetence, som værsgo og tak, vente på tur, bytte

med hinanden og dele. Og vi får dialogen med børnene om

hvilken mad der bliver lavet, hvilke grøntsager og frugt vi spi-

ser etc.

Vi er optaget af, at på hver stue er der skabt rum i rummet.

Det gør vi ved, at have flere synlige ”zoner” hvor børnene kan

lege forskellige lege. Vi bruger også kuffeter med forskelligt

indhold som børnene kan lege med når de har brug for at sid-

de for sig selv og fordybe sig. På hver stue har vi DGI-poser

som indeholder forskellige aktiviteter der kan udfordre børne-

ne både på krop og bevægelse, samt deres sociale og sprogli-

ge kompetence. Vi har fokus på at vores møbler kan bruges i

mange forskellige sammenhænge eks. vi kan spise ved bordet

og sidde på stolen. Når vi sammensætter borde og stole på en

anden måde kan det blive til en forhindringsbane hvorfra bør-

nene kan hoppe, krave på og fra.

Struktur i vuggestuen:

Kl.7.00 – Vi åbner på Haletudserne til morgenleg. Vi tager

imod børnene og vinker farvel. Vi har fokus på den emotionel-

le udvikling hos barnet. Morgens afsked vægtes højt fordi en

god start på dagen skaber gode forudsætninger for det enkel-

te barns læring og trivsel. Det er stille aktiviteter som Vildkat-

ten eller vendespil, vi læser bøger, synger eller har lege med

legetøj som kan være køkken, togbane eller lego. I de kontek-

ster skabes forudsætning for træning af den sproglige udvik-

ling samt sociale kompetence når barnet eksempelvis skal

vente på tur eller dele legetøj med hinanden.

Kl. 8.00 – Vi deler os i 2 eller 3 grupper og arbejder med DGI.

Det handler om krop og bevægelse. Aktiviteterne er som ud-

gangspunkt at hoppe på trampolin, rulle på rullebrædderne,

ruche, spille bold, danse til musik og meget mere. For de børn

som gerne vil lidt mere stille aktivitet tilbyder vi aktiviteter

som at tegne, lave puslespil, og lege rollelege. Vi har fokus på

legen fordi vi ved at det er igennem leg børn får erfaring med

deres egen integritet. Det er også tidsrummet hvor vi tager

imod langt de fleste børn og vinker farvel til forældre. Over-

skrifterne i denne stund er sansemotorik og emotionelle kom-

petence.

Kl. 9.00 – Det er vores samlingsstund. Vi spiser brød, frugt og

drikker mælk. Børnene vælger selv det stykke brød de gerne

vil spise, de vælger frugt fra bakken og de hælder selv mælk

fra en kande. Vi taler med børnene om hvem der er kommet i

vuggestue og hvem der ikke er. Vi synger sange eller laver

rim og remser. Vi har fokus på turtagning, sproglige og social

7

kompetence. Vi snakker også om hvad der skal ske i dag. Er

der nogen der skal på tur eller i gruppeaktivitet?

9.30-10.45 – Mandag er legepladsdag. Tirsdag, onsdag og

torsdag er der planlagt aldersopdelte aktiviteter som retter sig

mod traditioner og årstider. Børn og voksne er i faste aktivi-

tetsgrupper hvor planlægning tager udgangspunkt i de voks-

nes vurdering af gruppens behov og interesse samt deres

nærmeste udviklingszone. De yngste samles alle 3 dage på en

fast stue med 1 fast voksen fra deres egen stue således ska-

bes der nærvær, tryghed og forudsigelighed. De børn der ikke

er i gruppeaktivitet tilbydes aktiviteter inde eller ude alt af-

hængig af hvad det enkelte barn er optaget af. Generelt for

vuggestuen har vi fokus på børnenes motoriske udvikling, den

sproglige opmærksomhed og sociale kompetence. Fredag er

stuens dag.

10.45-12.00 – Vi går på vores respektive stuer, hvor vi spiser

frokost. Børn og voksne spiser alle den samme mad og vi

vægter, at vi samles om måltidet. Børnene tager selv deres

mad og drikke samt øver sig på at skære eller smøre med

kniv. Vi har fokus på finmotorikken og frokosten giver også

mulighed for at have særlig fokus på den sproglige opmærk-

somhed. Børnene får mulighed for at ”opdage” hinandens for-

skelligheder. En spiser kun halal, en er vegetar og hvem kan

lide hvilken mad. Ved at spejle sig selv i andre får barnet en

opmærksomhed på sig selv. Er jeg mæt, sulten eller tørstig?

Efter frokost skal de fleste børn sove. De små sover ude i eg-

ne krybberne og de store sover inde på en stue. De store børn

har deres egen madras og sengetøj. Når vi gør børnene klar til

at sove, er vi opmærksomme på den mulighed vi har for at

have en stund til en til en kontakt med barnet og ad den vej

styrke relationen mellem barn og voksen. Vi har også fokus på

sprog og selvhjulpenhed, eksempelvis opfordre vi børnene til

selv at tage tøj af og på. De store bliver tilbudt at sidde på

WC. De største børn som ikke sover til middag er på legeplad-

sen sammen med børnehavebørnene. Udover at børnene får

brugt kroppen så giver det børnehavepersonalet mulighed for

at ligge spor til en god overgang til børnehave fordi børn og

voksne lære hinanden at kende.

12.00-13.30 – Personalet afholder på skift pauser og møder i

dette tidsrum. Når personalet slutter deres pause går de tilba-

ge til ”oppestuen” Dvs. vi holder en stue åben, hvor de børn

som ikke sover kan lege, spise og blive puslet. I dette tidsrum

er der børn som på skift vågner og bliver lagt ud for at sove.

Kl. 13.30-15.00 – Børn og voksne går på deres stuer.

8

Kl. ca. 14.00 - spises der eftermiddagsmad som børnene selv

øser op/smør selv eller skære ud ect. Vores fokus er at børne-

ne får erfaring med selv at kunne de forskellige færdigheder.

Der er børn der løbende vågner i dette tidsrum, kommer op,

får tøj på, leger og spiser. Børnene leger med hinanden, vi

læser bøger, danser etc. Det er de sociale og sproglige kom-

petencer der fortsat er i fokus. Vi gør klar til at gå på lege-

pladsen.

Kl. 15.00-15.50 – De mindste børn bliver samlet på en stue

og de større børn går på legepladsen sammen med børneha-

ven. Personalet der er sammen med de mindste børn, sætter

aktiviteter i gang som retter sig mod alderen. Personalet tager

samtidig sig af de børn som stadigvæk sover eller lige er stået

op. På legepladsen kan børnene lege på vores kuperet lege-

plads som giver mulighed for masser af bevægelse og det ud-

fordre børnenes grov motorik. Vi har cykler og en sandkasse

hvor børnene er glade for at lege. I sandkassen er der gode

betingelser for, at fokus på vejledt deltagelse og ad den vej

have fokus på samspillet i børnegruppen.

Kl. 15.50-16.30 – Alle børn samles på en stue, hvor vi spiser

en lille eftermiddagssnack. Når der er mange børn deler vi

børnene op i mindre grupper oftest går en gruppe i fælles-

rummet. I fællesrummet har vi mulighed for, at bygge forhin-

dringsbaner sammen med børnene. Det er altid en succes for-

di børnene godt kan lide at kravle, gå på line og samtidig blive

udfordret på deres mod. På stuen læser vi bøger, lægger pus-

lespil, leger køkken som er at følge børnenes spor. Det er og-

så en tid hvor børnene bliver hentet og de er ved at være

trætte efter en dag med masser af aktivitet, så det er rart

også at kunne sidde hos en voksen og hygge lidt.

16.30-17.30 – Børnehave og vuggestue samles. Aktiviteterne

fortsætter alt afhængig af hvad børnene gerne vil.

17.30 - Montebello lukker

På 1. salen bor børnehaven.

I børnehaven arbejdes der som i vuggestuen på at skabe

”rum” i rummet og der er en løbende drøftelse af rummenes

indretning.

Børnehaven

Børnehaven kendetegnes ved 2 spor i den fysiske struktur.

Om formiddagen arbejder vi med faste grupper som har

”base” i hvert deres rum. Her holdes samling i tidsrummet

9.00-9.30 og frokost i faste grupper tirsdag til fredag. Her er

9

de enkelte grupper aldersintegreret. Hver mandag arbejder

børn og personale i aldersopdelte grupper. Vi vægter at arbej-

de i begge gruppesammensætninger fordi vi ved at børn lære

af børn, dvs. de yngste børn imiterer de ældre og de ældre

udvikler ansvarlighed og omsorg for de yngre børn. De større

børn kan eksempelvis hjælpe med at åbne ostehaps ved fro-

kostbordet, lyne en jakke mv. Når vi arbejde med en alders-

opdelt gruppe målrettes aktiviteterne til børnenes udviklings-

niveau. Et eksempel er vores skolegruppe. Om eftermiddagen

bruges rummene af alle, som funktionsrum med forskellige

legemuligheder. Her kan børnene selv vælge hvor og med

hvem de gerne vil lege. Vi er som personale opmærksom på

at guide børnene, fordi vi ved at det at kunne mestre de man-

ge valgmuligheder er en øvevej og øvelse gør mester.

Overgange fra den ene aktivitet til den anden eks. fra frokost

til garderobe, bærer læring med sig. Børnene øver sig på at

navigerer i kaos som overgangen fra det ene skift i struktur til

den anden bærer med sig. At kunne navigere i kaos er en

vigtig kompetence for barnet at kunne mestre. Kaos bærer på

uforudsigeligheden og jo bedre man er til at navigere i den,

des bedre rustet er man som et livsdueligt barn. Vi arbejder

løbende med balancen i overgangene for at skabe de bedst

mulige forudsætninger for børnenes læring. Det gør vi i nuet

og til fælles refleksion på teammøder.

Et andet vigtigt felt i strukturen som handler om børnenes

muligheder for at tilegne sig erfaring indenfor de 6 lærer-

planstemaer, er personalets tilrettelæggelse af aktiviteter

gennem dagen. Stukturen skaber mulighed for at arbejde med

nære relationer, børnenes impulskontrol og følelsesmæssige-

udvikling som er byggestenene til børnenes fundament af so-

cial kompetence. Vi ved at samspillet har afgørende betydning

for barnets læring og her er mødet med den voksne i en an-

derkende relation afgørende.

Dagens struktur i Børnehaven

Kl. 7.00 – Børn og voksne kommer op i børnehaven og åbner

Atelieret og konstruktionsrummet. Der er mulighed for at lave

stille aktiviteter, som at lave perler, tegne, modellervoks, lytte

til historier på madrassen eller selv ”læse” i bøgerne. Det er

også i Atelieret børnene vinker farvel til sine forældre fra vin-

duet. Her har vi fokus på den personlige og emotionelle udvik-

ling. I konstruktionsrummet kan børnene konstruerer og byg-

ge. Der er magneter, puslespil og lego som børn og voksne

kan lege sammen med. Der er fokus på vejledt deltagelse

10

hvor målet er at styrke børnenes relationer i legen.

Kl. 7.30 – Åbnes endnu et rum som oftes er enten Spillebulen

eller legerummet. I legerummet er der mulighed for at lege

rollelege i dukkekrogen, med dyr og biler. I Spillebulen spiller

børn og voksne eksempelvis Vildkatten og vendespil. Børnene

kan også vælge at bruge Ipad og Nitendo, dog i et afgrænset

tidsrum.

Kl. 8.00 – Der møder 2 voksne ind. Børnene kan fordele sig

over et større areal. Klatrevæggen er også et alternativ til

rummene og der er en voksen i gangen når klatrevæggen er

tilgængelig.

Kl. 9.00 – Det er samlingstid. Børnene går i deres grupper

med faste voksne. Her spises et lille måltid og drikkes vand.

Samlingsstunden bruges til at tale om hvilken dag det er i

dag, hvordan vejret er, årstider og forberedelse på dagens

aktivitet. Der er fokus på social kompetence og vi træner bør-

nenes impulskontrol ved at vente på tur, lytte til de andre og

holde bordskik. Den sproglige kompetence er også i spil når vi

sammen øver rim og remser og fortæller historier.

Kl. 9.30-11.00 – Der er planlagte aktiviteter som overordnet

tager udgangspunkt i årstiden og traditioner. Herfra rettes

opmærksomheden i planlægningen sig mod hvad børnene er

optaget af og har behov for. Der er rullende turdag og det

betyder at en gruppe der tager afsted på tur hver dag. Grup-

pen der er på tur er hjemme senest kl. 12.00

Kl.11.00-12.00 – Der er frokost men det handler ikke kun om

at spise madpakker. Forud for frokosten er der 2 børn og 1

voksen fra hver gruppe der dækker rullebordet. Hverdagens

matematik er i spil her. Vi har fokus på at tælle og sørge for

at der er nok tallerkner, knive, gaffeler og glas samt kander.

Børn og voksne sidder i ved 3 borde i rummet. Og frokosten

handler om det sociale fællesskab. Det er en stund hvor børn

og voksne samles om et fælles tredje frokosten, som rummer

hyggen, samværet og respekten for børnenes mad. De voksne

har fokus på sproglig kompetence når vi i dialogen med bør-

nene stiller åbne spørgsmål og er nysgerrige på deres oplevel-

ser og forestillinger om dette og hint. Vi er opmærksomme på,

at bidrage til børnenes udvikling af sociale kompetence ved at

hjælpe hinanden med eksempelvis putte skrald i skraldespan-

den, hælde vand op til hinanden, række kanden videre, dække

bord og rydde op efter sig selv. Den personlige kompetence er

i spil blandet andet ved at barnet får erfaring med at mærke

efter og man er mæt eller sulten, det er behageligt eller ube-

hageligt og blive respekteret at fællesskabet for at føle det

11

man gør. Madpakken er barnets egen men de voksne vejleder

og hjælper. Hvis madpakken giver anledning til undring tages

drøftelsen om sundhed med forældrene, ikke barnet. Det er

også et fokus på kulturen omkring måltidet, hvordan spiser

man så alle har det rart under måltidet? Vi kan sammen med

børnene tale om forskelligheden i kulturelle normer og mad.

Kl. 12.00-13.30 – Det er blevet legepladstid. Børnene er ude

og bruge deres krop og deres sociale kompetencer i legene

med hinanden.

Kl.13.45-14.30 – Det er tid til eftermiddagsmad som foregår i

legerummet og i konstruktionsrummet. Børnene kan selv væl-

ge hvem de gerne vil spise eftermiddagsmad sammen med.

Her handler det om at styrke børnenes selvhjulpenhed. Bør-

nene smører selv deres boller, de hælder selv af kander og

øser op når der er suppe. Vi læser ofte en historie og ofte er

der også plads til at hyggesnakke ved bordene. Til sidst i sam-

lingsstunden fortæller de voksne hvilke aktiviteter eftermid-

dagen byder på. Børnene der har sovet er i Atelieret med en

voksen.

Kl.14.30-16.00- Legepladsen er også et funktionsrum og om

eftermiddagen prioriteres det særlig ved at have fokus på at

være flere voksne på legepladsen. Vi arbejder med aktør og

support for at sikre at de voksne ikke placerer sig selv som

”gårdvagt”. En aktør er ansvarlig for at sætte aktiviteter i

gang det kan være DGI-lege eller forhindringsbaner. Det er

kun fantasien der sætter grænser her. Supporterne har ansvar

for de øvrige børn der ikke deltager i aktiviteterne. Det er

planlagt at der er 4 aktører på legepladsen 2 fra vuggestuen

og 2 fra børnehaven. Der er 2 supportere.

Kl. 16.00-16.30 – Børnene er tilbage på 1. sal med mindre der

lukkes ude så kommer børn og voksne fra 1. salen ud. I dette

tidsrum er aktiviteterne tit stopdans og spil.

Kl.16.30-17.30 – Børnehave og vuggestue samles. Aktivite-

terne fortsætter alt afhængig af hvad børnene gerne vil.

Kl.17.30 - Montebello lukker

Andre karakteri-

12

stika

Værdigrundlag2

I Børnehuset Montebello tager vi afsæt i et positivt menneskesyn. Vi vil gerne se

glasset som halv fuldt og ikke halv tomt. Vi, børn som voksne gør os umage med, at

møde hinanden anerkendende og respektfuldt. Det er værdifuldt for os at alle ople-

ver sig selv set, hørt og forsøgt forstået.

Vision:

Vi vil skabe byens bedste børnehus. Det gør vi ved hver dag at gøre os umage med,

at skabe de bedst mulige forudsætninger for livet i børnehuset. Det skal være sjovt

at være barn og voksen i vores hus og et rart sted for alle, at være en del af.

Værdier:

Fællesskab

Glæde

Trivsel

Relationer

Børns læring gennem leg og aktivitet.

Vi arbejder med læreplaner som handler om udvikling af barnets sociale, personlige

og sproglige kompetence samt krop og bevægelse, natur og naturfænomener og kul-

turelle udtryksformer. Børn lære hele tiden og som personale er vi bevidste om at

vores fokus i forhold til læreplantemaerne skifter alt afhængig af kontekst i den pæ-

dagogiske hverdagspraksis.

I Børnehuset Montebello sikre vi børnenes udvikling og trivsel ved at have fokus på

læring i forhold til det individuelle barn og børnene som gruppe. Børnenes læring

styrkes igennem legen og gentagelse af hverdagens aktiviteter med plads til uforud-

sigeligheden. Det er i mødet med hinanden vi ruster børnenes livsduelighed.

Igennem KIDS måler vi på kvaliteten af den pædagogiske hverdagspraksis.

Pædagogisk kvalitet defineres i KIDS ”ud fra børnenes muligheder for, at leve et

godt børneliv set som en livsperiode i sig selv og ikke udelukkende som en forbere-

delse til skole- og voksenlivet samt ud fra børnenes muligheder for at udvikle de

færdigheder og kompetencer, der skal til for at begå sig i det moderne samfund”.3


3 Kvalitetsudvikling i daginstitutioner - KIDS

13

Når vi arbejder med KIDS mødes pædagoger, pædagogstuderende i et refleksions-

rum med 2 konsulenter fra BUR og leder deltager som bevidner. Emnerne er relatio-

ner, leg & aktivitet samt fysiske omgivelser.

Børns engagement er en forudsætning for egen læring. Derfor er vi optaget af at

følge børnenes spor og skabe et fælles tredje som vi både voksne og børn er en del

af. Der er hele tiden noget på spil i vores relationer, det øver vi os i at få øje på. Og

ad den vej arbejder vi på, at skabe udviklingsveje for det enkelte barn.

Vi ved som personale at vi ikke kan styre børns læring,- vi kan lægge byggesten til

læringen og vi ved, at når vi har noget på hjertet vil vores engagement smitte i for-

hold til det enkelte barn og gruppen.

”Børn lære ikke for deres egen skyld. Det varer lang tid før de begynder på det, og

nogle kommer aldrig til det. Børns begrundelse for at lære noget er altid i relation til

en voksen, som de rigtig godt kan lide, og så vil de gerne at han/hun skal synes om

dem. Børn i alle aldre lærer altså først og fremmest i kraft af følelsen af samhørighed

og relation”4

Vores opmærksomhed handler i den kontekst om at finde balancen mellem at gå

foran, ved siden af, og bagved i aktiviteterne. Vi har opmærksomhed på paradokset

som handler om, at på den ene side kan en stram styring af aktiviteten lukke ned for

børnene lyst til at deltage. På den anden side kan vi, ved en laissez faire tilgang til

børnenes deltagelse have samme virkning. Derfor er det personalets løbende evalue-

ring og tilgang i konteksten, der sætter rammen for det enkelte barns mulighed for

læring.

Vi arbejder med ”nuets didaktik” som betyder at vi i dagligdagen tager udgangs-

punkt i klassiske didaktiske spørgsmål som ”hvorfor”, ”hvad”, ”hvem”, ”hvor”, ”hvor-

når” og ”hvordan” koblet til øjeblikket i samspillet med børnene, samt i planlægnin-

gen af hverdagens læreplansaktiviteter. Det er en balancegang dels at tage afsæt i

nuet, børnenes spor og aktivitetsplanerne som vi løbende afstemmer med hinanden.5

Vi bruger SMITTE-modellen som metode i rammesætningen af den pædagogiske di-

daktik i børnehuset. Således skaber vi gode forudsætninger for at få øje på før, un-

der og efter processen i alle hverdagens aktiviteter.

Vi værner om fællesskabet og derfor vægter vi traditioner højt og har bl.a. sommer-

fest, Luciaoptog, juletræsfest, bedstebagedag, årlig cirkusoptræden og hver fredag

mødes hele huset til fællessang og lege.

I Børnehuset har vi mange nationaliteter og der er forskel på, hvilke forudsætning

det enkelte barn har, at være barn på. Det styrker mangfoldigheden og giver børne-

ne erfaring med, at vi alle er forskellige og har forskellige forudsætninger. Det er

4 Udvikling af barnets hjerne 0-18 år – Ann Knudsen

5 Nuets didaktik kræver forberedelse – Rikke Wettendorf

14

endnu en vigtig byggesten i deres fundament til, at kunne navigere i en uforudsigelig

verden. I børnehuset har vi legetøj der afspejler de forskellige kulturer der findes.

Personalet i Børnehuset afspejler ligeledes mangfoldighed i kultur og forudsætninger

at være til på.

15

Pædagogiske læreplaner6

Her beskriver I dagtilbuddets overordnede mål, delmål, dokumentations- og evalue-

ringsmetode, samt evalueringsresultater, overvejelser vedrørende udviklingspotenti-

ale i forhold til læreplanens 6 temaer, samt arbejdet med børnemiljøet.

De overordnede mål er, dels dem I selv har opstillet, og dels dem I finder i kommu-

nens hæfte ”Pædagogiske læreplaner i dagtilbud”.

I det daglige arbejde, og i hverdagsrutinerne, vil læreplanstemaerne fortsat kunne

tænkes som forbundne.

Her skal vi bede jer om at fokusere på jeres konkrete delmål for begge aldersgrup-

per og indenfor de enkelte temaer.

Alsidig personlig udvikling Overordnede mål Hvert barn skal have mulighed for at opleve sig selv set, hørt

og forsøgt forstået.

Hvert barn skal have mulighed for at kunne øve sig i, at sige

til og fra i samspillet med børn og voksne.

Konkrete delmål

for de 0 – 2årige

Styrke barnet til at blive selvhjulpen, så de ad den vej udvik-

ler deres egen oplevelse af sig selv I daglig praksis ses det

ved at de voksne lytter til det enkelte barn og tager ansvar for

at hjælpe på vej. De voksne sætter ord på barnets oplevelser

og spørger nysgerrigt ind til barnets egen oplevelse. De voks-

ne respekterer når barnet siger til og fra.


At barnet udvikler bevidsthed om, og kan give udtryk for, eg-

ne ideer, behov og grænser.

At barnet begynder at udvikle et tydeligt selvbillede og rustes

til at møde og håndtere nye udfordringer I daglig praksis ses

det ved at de voksne lytter til børnene og tager ansvar for at

hjælpe dem på vej. De voksne sætter ord på barnets oplevel-

ser og spørger nysgerrigt ind til barnets egen oplevelse. De

voksne respekterer når barnet siger til og fra.

Dokumentations-

metode

Gennem praksisfortællinger videndeler personalet imellem og

med forældrene på forældresamtaler og i den daglige dialog.

Plancher med billeder af dagens aktiviteter


16

Evaluerings

Metode

Årlige udviklingsbeskrivelser herunder LØFT(de 3 huse) samt

vurdering af barnet på børnelinealen

SMITTE-model – før, under og efter-processen

Evaluerings-

resultat

Der er en løbende evaluering af barnets trivsel som afstem-

mes i dialog mellem den ansvarlige pædagog tilknyttet barnet,

øvrigt personale og forældre. Hvilke tegn ser vi på udvikling?

Udviklings-

potentiale

Sociale kompetencer

Overordnede mål Det enkelte barn skal have de bedst mulige forudsætninger

for, at gøre sig erfaring med fællesskabet og have mulighed

for at eksperimentere med at afstemme sig selv i forhold til

fællesskabet.

Alle børn minimum 1 god ven

Konkrete delmål


At barnet øver sig i at være en del af fællesskabet. Det ses

ved Vores praksis rummer både voksenplanlagte aktiviteter og

aktiviteter hvor det er det enkelte barn der selv bestemmer

hvilke aktivitet de gerne vil være en del af eller ikke en del af.

Herved kan det enkelte barn kan gøre sig erfaringer med fæl-

lesskabet og sociale relationer. I det daglige pædagogiske ar-

bejde er vejledt deltagelse en del af samspillet mellem barn

og personale i vuggestuen. Det er en af vejene personalet

hjælper barnet med at ”læse” de sociale spilleregler og lege-

koder.

Det gør vi fordi vi ved, at det 0-5 årige barn stadig mangler

forbindelsestråde der kortlægger andre menneskers behov og

virkelighed derfor er det en øvelse og læring for barnet, at

skabe sig denne erfaring. Der er en opmærksomhed fra den

voksne om at barnets erfaringer tager afsæt i lystfølelse. Et

eksempel at vente på tur. Det er de små steps som gør sig

gældende i samspillet.


At barnet øver sig i at være en del af fællesskabet og udvikler

færdighed i forhold til sociale relationer. Barnet skal gøre sig

erfaring med samarbejde, tolerance og rummelighed samt

forstå og bruge hinandens forskellighed. Vores praksis rum-

mer både voksenplanlagte aktiviteter og aktiviteter hvor det

er det enkelte barn der selv bestemmer hvilke aktivitet de

gerne vil være en del af eller ikke en del af.

17

Herved kan det enkelte barn kan gøre sig erfaringer med fæl-

lesskabet og sociale relationer. I det daglige pædagogiske ar-

bejde er vejledt deltagelse en del af samspillet mellem barn

og personale børnehaven. Det er en af vejene personalet

hjælper barnet med at ”læse” de sociale spilleregler og lege-

koder.

Det gør vi fordi vi ved, at det 0-5 årige barn stadig mangler

forbindelsestråde der kortlægger andre menneskers behov og

virkelighed derfor er det en øvelse og læring for barnet, at

skabe sig denne erfaring. Der er en opmærksomhed fra den

voksne om at barnets erfaringer tager afsæt i lystfølelse.

Dokumentations-

metode




Evaluerings-

metode




Evaluerings-

resultat



øvrigt personale og forældre.

Et eksempel kan være: Har barnet en god ven?

Udviklings-

potentiale

Vi har fokus på inklusion og fællesskaber. Vi arbejder med

bevægelsen fra at se det enkelte barn som ene aktør i relatio-

nen og til at forstå den kontekst vi alle er del af

Sproglig kompetence

Overordnede mål At stimulere og udvikle barnets nysgerrighed i forhold til spro-

gets forskellige udtryksformer og motivation til at anvende

disse.

At det enkelte barn, ud fra eget sprogniveau, kan kommunike-

re med sine omgivelser.

Barnet skal mestre at bruge sproget, således de kan begynde

at bruge det, i forhandlinger om legepositioner, konflikter,

historiefortælling, sang og rim og remser mm.

Konkrete delmål


•Dialogisk læsning.

•Vi er nysgerrige på børnenes handlinger og intentioner ved at

18

stille åbne spørgsmål.

•De 10 sprogstrategier.

•Forskellige sprogstimulerende lege fra ”blå sol”

•Vi bygger med legoklodser samt andre finmotoriske aktivite-

ter fordi det indirekte stimulere barnets sprogområde i hjer-

nen

•Vi laver rim, remser og synger i samlingsstunden fordi det er

en træning af hukommelse

•Vi læser bøger og taler om dem fordi det udvider børns be-

grebsverden

•Vi bruger piktogrammer og ”tegneserier” når vi taler om da-

gens gang for visuelt at støtte barnet i at få et overblik i da-

gen og forberede dem på overgangen fra den ene aktivitet.

Vi sætter ord på vores og børnenes handlinger og følelser.


•Læseleg

•Dialogisk læsning.

•Vi er nysgerrige på børnenes handlinger og intentioner ved at

stille åbne spørgsmål og bruger de 10 sprogstrategier.

•Forskellige sprogstimulerende lege fra ”sol sol”

•Vi laver perleplader og bygger med små legoklodser samt

andre finmotoriske aktiviteter fordi det indirekte stimulere

barnets sprogområde i hjernen

•Vi laver rim, remser og synger i samlingsstunden fordi det er

en træning af hukommelse

•Vi læser bøger og taler om dem fordi det udvider børns be-

grebsverden

•Vi bruger piktogrammer og ”tegneserier” når vi taler om da-

gens gang for visuelt at støtte barnet i at få et overblik i da-

gen og forberede dem på overgangen fra den ene aktivitet til

den anden.


Dokumentations-

metode



Vi laver sprogvurdering for 3 og 5 årige.

Vi laver handleplaner for børn der ligger i fokuseret og særlig

indsats.

Evaluerings-

metode

Vi ser på om, barnet kender rutinerne og er tryg i overgangen

fra den ene aktivitet til den anden samt om de benytter de

forskellige udtryksformer.

Vi evaluere og justere løbende handleplanerne.



19


Evaluerings-

resultat




Sprogtest 3 år og 5 årige

Vi bruger sprogvurderinger til måling af resultater.

Udviklings-

potentiale

TRASS og flere fokusord. Læselegsbøgerne bruges under sam-

lingsstunderne og der arbejdes fælles med de gode i bogen i

14 dage. Læseleg i vuggestuen

Krop og bevægelse

Overordnede mål Livsduelige børn der er parate til børnehave/kan klare sig selv

Børn der er parate til skole/kan klare sig selv

Konkrete delmål


At de fleste børn som starter i børnehave selv kan tage over-

tøj og fodtøj på

Børnene får mulighed for at øve sig med at tage tøj af og på.

For de børn der har særlige udfordringer ved trænes en til en i

afstemte tidsrum. Vi har en opmærksomhed på at træne den

kinæstetiske, vestibulærer og taktile sans som giver funda-

mentet kropsbevidsthed ved forskellige bevægelseslege som


At børnehavebørnene om eftermiddagen vælger om de vil væ-

re inde eller ude i forhold til aktivitet og ikke vejret

Minimum 12 børn på legepladsen hver dag. Ved 12 børn i 14

dage laves en oversigt over hvilke børn for, at udvikle således

vi kan få flere børn med ud.

Vi sætter lege i faste rammer eks. de samme 2 lege i 14 dage

af gange og back-up lege. Ude 3’eren sætter en appetitvæk-

ker i gang.

Dokumentations-

metode

Vuggestue:

Ved at afprøve om barnet kan tage sit overtøj og sko på når

det enkelte barn starter i børnehave.

Børnehave:

Når børnene vælger aktiviteten i stedet for at forholde sig til

om de vil være ude eller inde.

Fast punkt på teammøderne og en opsamling 2 gange årligt

på p-møderne

Samarbejdspartnere er forældre

20

Evaluerings-

metode




Evaluerings-

resultat







Udviklings-

potentiale

Vi er DGI-certificeret og vi vil gerne udvikle mere på det. Vi

arbejder med vores bevægelses-aktivitet-skema og på lege-

pladsen har personalet funktioner som aktør og supporter i

forhold til at sætte aktiviteter i gang.

Joga-projekt i børnehaven og måske også i vuggestuen

Natur/naturfænomener, samt matematiske begreber

Overordnede mål At barnet oplever og gør sig erfaringer med de 4 årstider.

At alle børn i deres vuggestuetid deltager i udelivet i alt slags

vejr hver dag.

At alle børn kender årstider og har erfaring med dem fordi de

er ude hver dag.

Konkrete delmål


Vi bruger naturen og arbejder med naturfænomener i

vores daglige praksis. Fordi det giver børnene en bedre

forståelse for årstidens skiften

Vi taler om dagens vejr og måned i vores samlinger

Vi har et årstidstræ og bruger naturens materialer i kreative

aktiviteter


Vi bruger naturen og arbejder med naturfænomener i

vores daglige praksis. Fordi det giver børnene en bedre

forståelse for årstidens skiften

Vi taler om dagens vejr og måned i vores samlinger

Vi har et årstidstræ og bruger naturens materialer i kreative

aktiviteter

Dokumentations- Gennem praksisfortællinger videndeler personalet imellem og

21

metode med forældrene på forældresamtaler og i den daglige dialog.





Vi har fokus på inklusion og fællesskaber. Vi arbejder med

bevægelse fra at se det enkelte barn som ene aktør i relatio-

nen og til at forstå den kontekst vi alle er del af

Evaluerings-

metode



øvrigt personale og forældre

Evaluerings-

resultat

I dialogen med børnene kan vi måle om de har opnået den

planlagte læring. Ved eksempelvis at tale med hinanden om

vinter sne og jul. …

Udviklings-

potentiale

Bruge sanserne i skoven ved Teglstruphegn og et udvidet

samarbejde med Nyruphus

Kulturelle udtryksformer og værdier

Overordnede mål Introducere barnet for de kulturelle højtider vi fejre i Danmark

og de traditioner der er i forbindelse med disse. Vi er et multi-

kulturelt hus og vi ønsker at inddrage andre landes traditioner

for at udvikle børnenes tilgang til forskellighed.

Gennem eksempelvis sang, musik og teater møder og afprø-

ver barnet forskellige kunstneriske udtryksformer, og der-

igennem udvikles kreativitet og æstetisk sans.

At børnene gennem deres sanser får erfaring med for-

skellig kultur, kunst og musik

Konkrete delmål


Gennem aktivitet og leg som børnene præsenteres for får de

erfaring med mangfoldigheden i vores børnegruppe.

• Vi tager på biblioteket, ser teater, og laver billedkunst

med Serine fra Billedskolen

Vi synger hver dag med børnene, hver fredag har vi

fællessamling for hele huset.

Vi laver kreative aktiviteter med forskellige materialer

fx papmache, stoftryk, maling og collager mm.

for de 3 – 5årige Gennem aktivitet og leg som børnene præsenteres for får de

22

erfaring med mangfoldigheden i vores børnegruppe.

• Vi tager på biblioteket, ser teater, og laver billed-

kunst med Serine fra Billedskolen

• Vi synger hver dag med børnene, hver fredag har

vi fællessamling for hele huset.

• Vi laver kreative aktiviteter med forskellige mate-

rialer fx papmache, stoftryk, maling og collager mm.

• Vi dramatiserer selv feks. Eventyr, laver cirkus-

forstilling og rekvisitter samt kulisser.

Dokumentations-

metode




Evaluerings-

metode




Evaluerings-

resultat




Hvilke tegn på læring?

Udviklings-

potentiale

Vi har i 2016 planlagt en international uge hvor vi skal

arbejde mere med forskellighed.

Maden vi tilbyder i Børnehuset afspejler de mange na-

tionaliteter vi har.

Sproglig indsats7

I Helsingør kommune er det politisk besluttet, at der skal foretages sprogvurderin-

ger af treårige børn, og af børn i september måned, i året før deres skolestart.

Sprogvurderinger og generel sprogunderstøttende indsats Arbejdet med sprogvurderinger

Dagtilbuddets

sprogvejleder

Luise Kristensen og Britt Melchiorsen

Hvem udfører Pædagogerne i børnehaven:


23

sprogvurderin-

gerne

Camilla Nielsen

Adriana Brockdorff

Luise Kristensen

Beskrivelse af den

generelle sprog-

understøttende

indsats

• Læseleg

• Dialogisk læsning.

• Vi er nysgerrige på børnenes handlinger og inten-

tioner ved at stille åbne spørgsmål.

• De 10 sprogstrategier.

• Forskellige sprogstimulerende lege fra ”sol sol”

• Vi laver perleplader og bygger med små legoklod-

ser samt andre finmotoriske aktiviteter fordi det indirekte sti-

mulere barnets sprogområde i hjernen

• Vi laver rim, remser og synger i samlingsstunden

fordi det er en træning af hukommelse

• Vi læser bøger og taler om dem fordi det udvider

børns begrebsverden

• Vi bruger piktogrammer og ”tegneserier” når vi

taler om dagens gang for visuelt at støtte barnet i at få et

overblik i dagen og forberede dem på overgangen fra den ene

aktivitet.


Beskrivelse af den

fokuserede og den

særlige sprogsti-

mulerende indsats

Læseleg og handleplaner for det enkelte barn, sprogstøtte for

flersprogede børn.

Der arbejdes med læseleg i børnehaven fra jan 2016 og i vug-

gestuen marts 2016

Vi bruger læseleg som er ”et konkret pædagogisk materiale,

som styrker børns sprog og selvtillid ved at inddrage dem ak-

tivt i historieoplæsningen.” Vi har pt. 2 læselegsgrupper

som arbejder 3 gange om ugen.

Antal sprogvurderinger8 Sprogvurderinger udført i: Antal børn

2014 2015

Antal af

sprogvurderede

treårige

Generel indsats

12

15

Fokuseret

Indsats

1

4

Særlig indsats

1

8

Antal af sprog-

vurderede børn

Generel indsats

17

15


24

året før skole-

start

Fokuseret ind-

sats

1

0

Særlig indsats

2

2

25

Flersprogede børn9 Antal flersprogede børn i alt 2014 2015

Vi modtog i

forbindelse

med lukningen

af Globus 5 2-

sproget børn.

30

Dagtilbuddets indsats i forhold til flersprogede børn

Udover det daglige fokus på sproget for alle børn uanset baggrund, laver vi læseleg

og for de børn som har brug for ekstra støtte til sproget arbejder vores to-

sprogstøtte særligt i forhold til det enkelte barn.

Hvordan arbejdes der med modersmål?

Der er fokus på at formidle vigtigheden af at der tales på modersmålet hjemme, i

børnehuset har vi flersproget medarbejdere som fra tid til anden støtter børnene i

deres modersmål.

Nye indsatser eller projekter

Børnemiljø10

Arbejdet med et godt børnemiljø Overordnede mål Børnene skal have gode forudsætninger for at indgå i det so-

ciale fælleskab.

Derfor skal børns leg i Børnehuset Montebello have en høj pri-

oritering. Der skal løbende arbejdes med at skabe de bedst

mulige rammer for at alle børn gennem legen kan eksperi-

mentere og udforske deres verden.

Delmål - det

fysiske

børnemiljø

I Børnehuset Montebello kendetegnes det gode fysiske bør-

nemiljø ved at børnene har legezoner i rummene. Der er fokus

på at der er mulighed for den individuelle leg og legen i min-

dre grupper. Og der skal skabes rum til fordybelse af legen.

Vi har en opmærksomhed på at mindske støj i hele huset.

Delmål - det Hvert barn skal have mulighed for at opleve sig selv set, hørt



26

psykiske

børnemiljø

og forsøgt forstået.

Hvert barn skal have mulighed for at kunne øve sig i, at sige

til og fra i samspillet med børn og voksne.

Delmål - det

æstetiske

børnemiljø

Alle børn i Børnehuset Montebello skal have mulighed for at

gøre sig erfaringer med sansestimulering

Dokumentations-

metode

Personalet har fokus på at alle børn har flere gode ven-

ner.

Gennem vejledt deltagelse, at skabe flere sociale rela-

tioner på kryds og tværs af børnegruppen

Personalet giver børnene sanseoplevelser bringe deres

sanser i spil og sætter ord på når de føler på kattens

pels, ser den gule bus, smager på Marinas mad, høre

fuglene synge eller lugte til forårets blomster.

Vi arbejder med børnemiljøet i dagligdagen ved hele ti-

den at have en intention om at skabe anerkendende re-

lationer.

Evaluerings-

Metode



Plancher med billeder af dagens aktiviteter.

Evaluerings-

Resultat







Udviklings-

potentiale

Vi vil gerne arbejde med DCUM´s børnemiljøtermometer

(www.bm-termometeret.dk ), som netop forsøger at indfange

børnegruppens perspektiv i forhold til det fysiske, det psyki-

ske og det æstetiske børnemiljø. I arbejdet med at inddrage

børnene i forhold, der vedrører dem selv og deres hverdag i

dagtilbuddene, kan man desuden benytte sig af børneinter-

views, relations- og venskabsskemaer samt iagttagelser,

hvorudfra man kan fortolke børnenes handlinger, attituder og

intentioner.11

11

DCUMs hjemmeside

27

Hvordan afspejler det fysiske børnemiljø den aktuelle børnegruppe?

Nye tiltag

Skoleudsættelser12

Skoleudsættelser

ved skolestart

2014

Det samlede antal 5- til

6-årige børn i

Dagtilbuddet

Antal skoleudsatte

Drenge

0

Piger

0

I alt

0

Skoleudsættelser

ved skolestart

2015

Det samlede antal 5- til

6-årige børn i

Dagtilbuddet

Antal skoleudsatte

Drenge

1 ikke godkendt

Piger

0

I alt

0

12

Vejledningen side 7

28

Skoleparathed13

Hvordan arbejdet I med de skoleudsatte børn, så de bliver skoleparate

Vi har en skolegruppe som arbejder hver mandag formiddag og onsdag eftermiddag.

Indsæt SMITTE-model

Nye tiltag

I kommende skoleår vil vi have større fokus på:

forberedelse af skolegruppens arbejde

samarbejde med skolen i overgangen

forældresamtaler

Arbejdet generelt med børnenes skoleparathed

I børnehuset Montebello har vi en bred sammensætning af børn med forskellige so-

cioøkonomiske vilkår. Det giver rigtig gode forudsætninger for, at arbejde med del-

tagelse for alle. Inklusion tager afsæt i kontekst frem for barnet som individ. Det

betyder at vi i hverdagspraksis har mange forskellige børn og voksne man kan spejle

sig i. Det er med til at ruste børnene til deres hverdagsliv og deres kommende skole-

liv.

Vi snakker om bogstaver, lyde og tal hverdag. I skolegruppen besøger skoler, laver

skoleopgaver for sjov og børnene leger skole.

Nye tiltag

Vi starter vores arbejde med med skolegruppen 2016/17 i maj 2016.

Forældreindflydelse14

Forældresamarbejde

Vi har et godt og tæt forældresamarbejde. I dagligdagen er vi optaget af at koble

hjemme og institution tæt således barnet har de bedst mulige forudsætninger for

udvikling og trivsel for det enkelte barn.

Den ansvarlige pædagog telefonisk kontakt til nye forældre og aftaler et besøg. På

besøget aftales den kommende indkøring for netop deres barn. Herefter evalueres og

justeret forløbet i tæt dialog med forældrene. Forældrene tilbydes også en samtale

efter 3 måneder.

Nye tiltag

13

Vejledningen side 7


29

Inddragelse af forældrebestyrelsen

Bestyrelsen har medindflydelse på alle principper i forhold til den pædagogiske prak-

sis, retningen for samarbejde med forældregruppen, budget og ansættelse af perso-

nale. Vi drøfter løbende emnerne på bestyrelsesmøder. Endvidere er der et tæt sam-

arbejde mellem formand og leder for hele tiden at sikre sammenhæng og den løben-

de forventningsafstemning.

Nye tiltag

30

Sammenhængende børne- og ungepolitik15

Hvordan har den nye sammenhængende børne- og ungepolitik,

”DELTAGELSE FOR ALLE”, påvirket arbejdet i dagtilbuddet?

Læs rapporten

Fokusområder i Helsingør

Inklusion16 Inklusion

Overordnede mål Vi styre efter Helsingør kommunes inklusionsplan

1. Alle børn og unge har ret til at blive medregnet,

at opleve samhørighed, at kunne bidrage til og have udbytte

af de fællesskaber, som de indgår i

2. Kommunens professionelle tager ansvar og møder

alle børn og unge inkluderende, og tager udgangspunkt i de

kompetencer børn og unge har

3. De inkluderende fællesskaber er børn og unges

"øveplads" for deres

videre liv i det inkluderende samfund

Konkrete delmål

Som personale arbejder vi med inklusion ud fra begrebet posi-

tionering.

Det betyder, at vi er opmærksomme på, at barnet i samspillet

kan have forskellige positioner. Og positionerne skifter alt af-

hængig af kontekst. Således har vi som personale blik for, at

det barnet kan mestre i en kontekst kan være svær at håndte-

re i en anden kontekst. Pædagogens refleksion handler om

barnets muligheder for transfer. Vi ved, at det er af stor be-

tydning for det enkeltes barns læring hvad den voksne bringer

i opmærksomhed i samspillet med børnene. Et eksempel kan

være det sociale samspil ved morgenbordet hvor både vugge-

stuebør og børnehavebørn er sammen. Her kan den voksne

vælge at have øje for ansvarlighed og gensidighed når de sto-

re børn hjælper de små med at smøre bollen eller hælde mælk

i et glas. Eller række brødet videre så lille Jonas selv kan væl-

15

Vejledningen side 8


31

ge hvilken bolle han gerne vil spise. Målet er, at det enkelte

barn tager gode erfaringer med og at barnet med tiden kan

omsætte disse i andre sammenhænge.

Dokumentations-

metode

Gennem praksisfortællinger videndeler personalet imellem på

møder og i den daglige dialog.


Evaluerings-

metode


Evaluerings-

resultat

Der er en løbende evaluering af arbejdet med inklusionsbe-

grebet. Som løbende justeres på stue, team –og personale-

møder.

Udviklings-

Potentiale

Vi arbejder med KIDS og i forlængelse heraf kunne det næste

vi har i støbeskeen meget vel være et større fokus på at do-

kumentere og evaluere praksis gennem Mate Meo.

Sammenhæng mellem hjem og dagtilbud17 Dagtilbuddets samarbejde med forældrene, i forbindelse med barnets første

tid i dagtilbuddet

Forventningsafstemning er nøgleordet!

Der er en meget tæt dialog med forældrene i særlig den første tid. Det er her

grundstene lægges. Og det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem hjem og insti-

tution. Jo bedre kendskab vi har til barn og forældre jo bedre opgaveløsning. Vi ti l-

byder en 3 mdr. samtale og en årssamtale. Der er altid mulighed for at få en samta-

le løbende hvis der er behov for det.


17

Vejledningen side 9

32

Sammenhæng indenfor samme dagtilbud18 Dagtilbuddets samarbejde mellem afdelinger/stuer/grupper, som henholds-

vis afleverer til, - eller modtager børn fra hinanden

Vi er meget sammen på tværs. Vi åbner og lukker sammen. Og vi er fælles på lege-

pladsen. I hverdagen hjælper begge afdelinger i forhold til at afstemme opgaver og

ressource den enkelte dag. Personalet har et overordnet kendskab til alle børn. Alle

voksne kender alle børns navne og kan koble forældre til det enkelte barn. Målet her

er, at skabe de bedst mulige forudsætninger for det enkelte barns dag i børnehuset.

Ca. 6-8 uger før barnet skal i børnehave planlægger teamet som er ansvarlige for

barnet overgangen fra vuggestue til børnehave.

Ved overlevering afholdes samtaler mellem grupperne. Det forestås af den afgående

og den kommende kontaktpædagog, medhjælper samt forældre. På samtalen drøftes

barnets trivsel og udvikling og fremtidige fokusområder for barnets nærmeste udvik-

lings zone. Efter samtalen inviteres forældrene til en rundvisning i børnehaven hvor

kontaktpædagogen fortæller om dagligdagen i børnehaven samt praktiske ting der

skal være på plads ved start. Pædagogen og forældrene får sammen forventningsaf-

stemt således alle har et godt billede af barnets første tid i børnehaven.

Efter 3 mdr. afholdes en samtale hvor forældre, kontaktpædagog og medhjælper har

mulighed for at evaluere starten for barnet og lavet nye tiltag i forhold til barnets

udvikling og trivsel.


Sammenhæng mellem dagtilbud19 Samarbejde med de dagtilbud, som I henholdsvis afleverer til, - eller mod-

tager børn fra

Når vi modtager børn fra andre institutioner holde vi et overleveringsmøde for at

sikre vigtig information kommer med i vores arbejde. Vi arbejder mod et tæt samar-

bejde med tværfaglige medarbejdere der eventuelt kan være knyttet til barnet.


Sammenhæng mellem dagtilbud og skole20 Dagtilbuddets samarbejde med skolerne vedrørende overgange

18

Vejledningen side 9



33

Skolegruppen har brugt Gurrevejens SFO meget den sidste tid og deres legeplads er

et udflugtsmål for os dels for at de kender nogen af deres kommende rammer og

dels fordi legepladsen er et godt sted at bruge kroppen og ad den vej udvikle hjer-

nen.


Der er plads til endnu mere samarbejde på tværs mellem skole og daginstitution.

Indsatsen på 0 – 2årsområdet21 Dagtilbuddets organisering af og arbejde med ”Fokus på begyndelsen”

Vi har et særligt fokus på at lave en så tidlig indsats som muligt i forhold til det en-

kelte barn. Vi samarbejder med BUR.

Nye indsatser og projekter

IT og medieleg22 Indsatsen i forhold til ”IT og medieleg”

Vi har Ipad og Iphones og bruger de digitale medier i hverdagen sammen med bør-

nene.

Nye indsatser

Vi arbejder fortsat med digitale medier som et fælles tredje. Vi eksperimenterer

sammen med børnene og gør os flere erfaringer med at tage billeder, lave film, og

spille spil.

Børn og bevægelse (DGI-certificering)23 Indsatsen i forhold til ”børn og bevægelse”

Børnehuset Montebello er DGI-certificeret fordi "Kun aktive børn bliver fortrolige med

deres kroppe og får lyst til bevægelse. Men de har brug for gode voksne rollemodel-

ler. Børn skal helst lære glæden ved at bruge kroppen i småbørnsalderen og helst på

ujævnt underlag med bakker, buske og træer at klatre i. Hvis børn ikke lærer det på

det tidspunkt gennem aktiv leg, bevægelser og sansning, bliver de svære at få med i

skolens skovuge eller i idrætslege inde og ude."24

21

Vejledningen side 10



24 Mogens Hansen professor, DPU

34

Nye tiltag

Vi arbejder med aktører og supporter på legepladsen om eftermiddagen for, at skabe

et læringsrum for børnene som byder på voksne der går foran, står ved siden af og

bagved.

Børn og sundhed25 Indsatsen i forhold til børns sundhed

Vi er meget optaget af økologi og sund kost. Vi har et guldmærke i økologi.

I Montebello er der forskel på hverdag og fest. Og det ses ved at til påskefrokosten

kan børnene vælge at spise pålægschokolade på rudbrødet og til jul er der også et

lækkert stykke chokolade i godteposen. Kosten er et emne vi snakker med børnene

om. Eks. Hvad smager godt? Vi har forskellig smag nogen kan li ost og andre spege-

pølse osv. Kosten tjener flere formål end blot at mætte maven.

Vi er optaget af, at vaske fingre og spritte af for at mindske spredning af virus og

bakterier.

Nye tiltag

Vi arbejder med at få Marina mere ind i dagligdagen så der er en større sammen-

hæng mellem kost og bevægelse i Børnehuset. Vi vil også gerne have Marina er med

når vi laver bålmad til eftermiddagsmad.

25


35

Børns fravær26

Personale27

Personalesammensætning 2014 Uddannelsesniveau Antal ansatte omregnet

til fuldtidsstillinger Andel af det samlede

personale i %

Personale med en

pædagoguddannelse

9,6

Personale med en

kortere pædagogisk

uddannelse

(PGU/PAU)

1,8

Personale uden

pædagogisk

uddannelse

6,3

Personale med

relevant

diplomuddannelse

Personale der er i

gang med relevant

diplomuddannelse

0,86

Andet personale

1,4

I alt

19,96 100 %

Har I opnået fordelingen 70/30 mellem pædagoger og medhjælpere?

Nej Det er et forsat fokus i ansættelse af nyt personale. Det sker ved ny ansættelser

og tilbud om netbaseret pædagoguddannelse og vi har 1 til 2 studerende ad gangen

26



Antal fraværsdage i alt

2014 2015

Fravær grundet

sygdom

Fravær grundet

ferie og fridage

36

37

Personalesammensætning 2015 Uddannelsesniveau Antal ansatte omregnet

til fuldtidsstillinger Andel af det samlede

personale i %

Personale med en

pædagoguddannelse

8,7

Personale med en

kortere pædagogisk

uddannelse

(PGU/PAU)

3,9

Personale uden

pædagogisk

uddannelse

2,9

Personale med

relevant

diplomuddannelse

Personale der er i

gang med relevant

diplomuddannelse

2,6

Andet personale

1,4

I alt

19,5 100 %

38

Ledelse28

Ledelsesstruktur 1 leder

Leders uddannelse:

Pædagoguddannelse

Diplommoduler

Andet

X

Diplom i ledelse

Voksenpædagogisk grundkursus

Souschefs:

Pædagoguddannelse

Diplommoduler

Andet

Ingen

Afd. Leder

Pædagoguddannelse

Diplommoduler

Andet

Ingen

Afd. Leder

Pædagoguddannelse

Diplommoduler

Andet

Ingen

28


39

Ressourcepersoner29

Særlige ressourcepersoner

Inklusionsvejleder

Stina Juul

Læreplansansvarlig

Alle pædagoger

Bevægelsesambassadør

Alle pædagoger

Sprogvejleder

Luise Kristensen & Britt Melchiorsen

Personalets fravær30

Af det samlede fravær udgør langtidssygdom:

29



Antal sygedage pr. fuld-

tidsstilling

Sygefravær i procent

2014 2015 2014 2015

Det samlede pæ-

dagogiske per-

sonale inkl. lang-

tidssygdom

OBS!

Se vejlednin-

gen

OBS!

Se vejlednin-

gen

OBS!

Se vejlednin-

gen

OBS!

Se vejlednin-

gen

Antal

med-

arbejdere

Antal dage i alt

2014 2015

Langtidssygdom,

30 dage eller

derover.

40

Vikarforbrug31

Kompetenceudvikling32

Kursus og udviklingsdage og tema-

dage

2014 2015

Ledelsen

Ole Ingstrup – le-

derkursus

Pædagoger Projekt Nærvær og

Trivsel

LØFT

Projekt Nærvær og

Trivsel

Medhjælpere Projekt Nærvær og

Trivsel

Projekt Nærvær og

Trivsel

Dagtilbuddets arbejde med personalets kompetenceudvikling

Projekt nærvær og trivsel


KIDS

Snozelhuset

Joga

Antal timer

2014 2015

Pædagogisk

uddannede

vikarer

Der har været

vikar ansat i

perioder med

langtidssygdom

Der har været

vikar ansat i

perioder med

langtidssygdom

Vikarer uden

pædagogisk

uddannelse

Der har været

vikar ansat i

perioder med

langtidssygdom

Der har været

vikar ansat i

perioder med

langtidssygdom

I alt

41

Samarbejdet i distriktet33 Dagtilbuddets arbejde i distriktet og i lokale netværk

Der er et stærkt ledelsessamarbejde

Nye indsatser eller projekter i distriktet eller i lokale netværk

Netværksledelse

Dagtilbuddets egne udviklingstiltag og projekter34

Vi arbejder med en videreudvikling af Projekt Nærvær & Trivsel, vi har et fokus på kerneopgaven

ved kontinuerlige drøftelser med afsæt i ”den fede uenighed og de faglige vurderinger” og det

måles via social kapital. Gennem forebyggelsesfonden har vi fået 130.000 kr. og det har gjort

det muligt at hyre en konsulent der har arbejdet med os siden januar 2015 og frem til maj 2016.

Kommentarer til udarbejdelse af rapporten35

Kvalitetsrapporten en i en konstant bevægelse og derfor har det været svært at

stoppe. Rapporten er blevet til gennem et pædagogisk refleksionsrum som vi frem-

adrettet skal være proaktive på, således vi også overholder deadline. Det er derfor

tænkt, at vi de kommende 2 år arbejder løbende med rapporten.

33




Documents

Kvalitetsrapport Dagtilbud 2016 - 2017...3 Formål Kravet om udarbejdelse af kvalitetsrapporter for det enkelte dagtilbud udspringer af økonomiaftalen mellem KL og Regeringen fra