Løngoderw2l.dk/file/14701/loengoder.pdf · 8 Løngoder – beskatning af personalegoder I det følgende gennemgås den skattemæssige behandling af udvalgte personalegoder. Der er

Løngoder– beskatning af personalegoder

3

Page TitlePage Title

Indledning

Så er tredje udgave af vores bog om Løngode - beskatning af personalegoder færdig, og aldrig har den været mere relevant end nu.

Med den faldende ledighed og kampen om medarbejderne, er personalegoder blevet et vigtigt middel for at tiltrække og ikke mindst fastholde medarbejderne. Hvor lønnen ikke længere er nok i sig selv, og hvor medarbejderne har høje forventninger til arbejdsgiveren, kan personalegoder - skattepligtige og skattefrie - være udslaget for, om den nye medarbejder påtager sig jobbet, eller om en medarbejder vælger at blive i jobbet.

Vores publikation omfatter de mest anvendte personalegoder - både dem der er mest attraktive for arbejdsgiveren, som dem der er mest attraktive for medarbejderen. Ved en gennemlæsning kan den enkelte virksomhed og medarbejderne vurdere, hvilke personalegoder de enkelte medarbejdere vil være interesseret i, således at virk som heden kan sammensætte den gunstigste lønpakke for sine med arbej dere.

Publikationen giver en generel beskrivelse af de mest alminde lige personalegoder. Hvis du ønsker en mere konkret rådgiv ning, er du velkommen til at kontakte Ernst & Young’s person skatteafdeling, hvor vi sidder parat til at yde råd og bistand. God fornøjelse!

Heidi V. HjelmgaardManager

Direkte: +45 3587 2707 [email protected]

Jacob ØstergaardManager

Direkte: +45 8744 8298 [email protected]

4 Løngoder – beskatning af personalegoder

Baggrund for beskatning af personalegoder

På grund af den høje marginalskat for personer i Danmark er der øget interesse blandt virk som heder i at tilbyde medarbejderne personale goder som led i en samlet lønpakke. Perso nale goder er således blevet en væsentlig faktor for at tiltrække og fastholde medarbejdere.

I den forbindelse melder der sig en række spørgsmål, som fx hvilken skattemæssig be-tydning det har for virksomheden henholdsvis medarbejderen? Er godet omfattet af bagatel-grænsen? Er beløbet A-/B-indkomst? Skal der betales AM- og SP-bidrag? (SP-bidraget er midlertidigt suspenderet i 2008). Har arbejds giveren oplysningspligt til skatte-myndig hederne?

Frit valg – fleksibel lønDe fleste virksomheder tilbyder i dag deres medarbejdere fleksible lønpakker, hvor medarbejderen selv er med til at bestemme, hvilke personalegoder der ønskes. Nogle medarbejdere indbetaler mere til pension, an dre holder mere ferie, og firmabilen skiftes ofte ud med en mindre model for til gengæld at stige i løn.

Regler for beskatning af personale goderI det følgende har vi redegjort for de gældende regler for beskatning af en række typiske per sonalegoder.

Hovedreglen er, at personalegoder skal med-regnes ved medarbejderens indkomstopgørel-se. Værdien af personalegodet fastsættes til mar kedsværdi. Det kan dog være vanskeligt for skattemyndighederne at foretage en vurdering af personalegodets værdi, hvilket i praksis kan føre til en lempeligere beskatning. Værdi an sættelsen afhænger af, om godet har karakter af sparet privatforbrug, eksempelvis betalt gartner, barnepige eller rengøringshjælp, eller om der er tale om overdragelse til eje eller lån, eksempelvis firmabil eller mobiltelefon. Uan set om arbejdsgiveren har pligt til at oplyse godets værdi eller ej, så har medarbejderen pligt til at medregne sådanne goder på selv angivelsen.

Personalegoder og værdiansættelsePersonalegoder beskattes som personlig ind-komst. Hvis personalegodet er rubriceret som A-indkomst, skal arbejdsgiveren indeholde A-skat og AM-bidrag. Som eksempel kan næv nes fri bil. Arbejdsgiveren har pligt til at oplyse A-indkomsten til SKAT.

Er godet B-indkomst, som for eksempel tings-gaver, skal der ikke indeholdes A-skat og AM-bidrag, og det påhviler medarbejderen selv at medtage beløbet på selvangivelsen.

5

Page Title

Både goder, der er ydet i et ansættelses-forhold, og goder ydet til medarbejderens familie og pårørende som følge af ansæt-telsesforholdet er omfattet af reglerne om beskatning af perso nalegoder. Goder ydet til familie mv. indtægts føres hos medarbejderen, som om det var med arbejderen, der havde modtaget godet.

Som udgangspunkt skal goder, der ydes ud over løn, værdiansættes til den værdi, som godet ville have kostet medarbejderen i almindelig fri handel.

EgenbetalingNår en medarbejder betaler for rådigheden over personalegodet af beskattede midler (netto løn nen), reduceres den skattepligtige værdi af godet. For at modregne egenbetalingen i den skattepligtige værdi skal egenbetalingen være sket til arbejdsgiveren inden udgangen af det indkomstår, medarbejderen beskattes i.

BagatelgrænsenVisse goder beskattes kun i det omfang, den samlede værdi overstiger et grundbeløb. Denne grænse reguleres en gang årligt og udgør 5.400 kr. for 2008. Overstiger den samlede værdi af goderne grundbeløbet, beskattes godets fulde værdi. Et eventuelt uudnyttet skattefrit beløb kan ikke overføres til næste indkomstår eller til ægtefællen. Arbejdsgiveren har ingen pligt til at administrere medarbejderens goder om fattet af bagatelgrænsen. Det er medarbejder ens egen pligt at selvangive goder, der er om fattet af bagatelgrænsen.

Bagatelgrænsen vedrører goder, som arbejds-giveren har stillet til rådighed på grund af eller i forbindelse med medarbejderens arbejde. Derimod vil ydelser, som alene tjener som be lønning for den ansatte, ikke være omfattet af bagatelgrænsen.

Hverken de personalegoder, der er omfattet af de særlige skematiske værdiansættelsesregler (fri bil og fri telefon), eller de goder, som Skatterådet har fastsat normalværdier for (fri kost og logi), er omfattet af reglerne om bagatelgrænsen.

Der kan nævnes følgende eksempler på goder, der falder ind under bagatelgrænsen:

Vaccination af medarbejdere•

Gratis mad og drikke i særlige tilfælde – fx overarbejde•

Fri avis til brug for arbejdet•

Afholdelse af ferie under eller i forlængel se af en tjenesterejse, fx når dette medfører • en besparelse for arbejdsgiveren

Ansattes privatkørsel i specialindrettet køretøj, der sker i tilknytning til • erhvervsmæssig kørsel

Vareafprøvning af virksomhedens nye produkter•

Et (delvist) arbejdsgiverbetalt kørekort, der skal bruges under arbejdet•

Kreditkortordninger•

Beklædning ønsket og betalt af arbejds giveren, eventuelt med logo•

Frikort til offentlig befordring, der er ydet af hensyn til erhvervsmæssig befordring•

Enkeltstående private opkald til hjemmet på en i øvrigt kun erhvervsmæssig • mobiltelefon.

Baggrund for beskatning af personalegoder


Bruttolønsreduktion – en del af en fleksibel lønpakke

De fleste virksomheder tilbyder i dag deres medarbejdere helt eller delvist skattefrie personalegoder oven i eller som en del af lønnen.

Ideen er, at virksomheden tilbyder medarbej-derne lønpakker, hvor en del af lønnen erstat-tes af eksempelvis sundhedsforsikringer, hur-tige internetforbindelser, aktier, obligationer, betalt tog- og buskort, avis, telefon, e.l.

Skattemæssig besparelse for medarbejderneFordelen for medarbejderen er, at denne selv kan sammensætte en lønpakke, der består af henholdsvis en fast løn og de personalegoder, som den pågældende medarbejder finder mest fordelagtig. Medarbejderen opnår hermed en højere nettoløn.

Før en ordning gennemføres, er det vigtigt at vurdere, hvilke fordele der er ved at vælge de forskellige goder. Er der eksempelvis tale om et gode, hvor medarbejderen

beskattes af mar kedsværdien eller af en fast sats? Medtages godet ved beregningen af bagatelgrænsen, eller er godet helt skattefrit?

Er der tale om et personalegode, hvor med-ar bejderen beskattes af markedsværdien, vil medarbejderens fordel bestå i den rabat, som arbejdsgiveren eventuelt kan opnå ved at indgå aftalen med udbyderen af godet.

Er der derimod tale om et personalegode, der beskattes efter en fast sats, fx fri bil eller fri telefon, består medarbejderens fordel i, at der kun sker beskatning af satsen, som typisk er mindre end markedsværdien.

Vælger medarbejderen personalegoder, der er omfattet af og ligger under bagatelgrænsen, eller personalegoder, der ikke medfører beskat ning, vil der være en betydelig fordel for med arbejderen, uanset at valget af personalegodet sker i stedet for en lønstigning.

For arbejdsgiveren er det derudover nødven-digt at vurdere, hvilke administrative foran-staltninger/omkostninger der vil være forbun-det med at indføre en ordning med fleksible lønpakker.

For så vidt angår de administrative omkost nin ger ved en sådan ordning har skattemyndig hederne accepteret, at bruttolønsnedgangen kan fremgå af en separat linje på lønsedlen. På denne måde er det muligt for såvel arbejdsgi-ver som medarbejder at se, hvilke goder den pågældende medarbejder har valgt, herunder hvilken løn medarbejderen skal have, såfremt et eller flere goder fravælges. Dette gør det nemmere at administrere ordningen for ar bejds giveren.

Tidligere stillede skattemyndighederne end-videre som betingelse for en bruttolønsord-ning, at nedgangen i bruttolønnen var reel og dermed havde betydning for alle løndele, her-

7

Page Title

1 Der skal foreligge en ændret vederlags aftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn.

2 Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlags aftale.

3 Den aftalte reduktion af den kontante løn skal som udgangspunkt løbe over hele overenskomstperioden.

4 Et allerede erhvervet krav på kontantløn, kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.

5 Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansat-tes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.

6 Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte.

under beregning af feriepenge og pensions-bidrag. Dette medførte, at medarbejderens feriepenge og pensionsbidrag blev beregnet på baggrund af den reducerede bruttoløn, dvs. bruttolønnen efter fradrag af værdien af de valgte goder.

Men med den seneste udmelding fra skatte-myndighederne behøver reduktionen af brutto lønnen ikke længere have virkning for bereg ningen af feriepenge og pensionsbidrag. Bereg ning af feriepenge og pensionsbidrag kan således i dag ske ud fra størrelsen af brutto lønnen inklusive værdien af de valgte goder, såfremt dette fremgår af den aftale, der er ind gået mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. SKAT har opstillet følgende betingelser for godkendelse af personalegoder med bruttolønsreduktion:

Herudover opstiller SKAT to støttekriterier, idet der skal være tale om en frivillig aftale og arbejdstageren skal have mulighed for at udtræde af ordningen.



I det følgende gennemgås den skattemæssige behandling af udvalgte personalegoder. Der er tale om goder omfattet af bagatelgrænsen, go der, som anses for A- eller B-indkomst, eller goder, som er helt skattefrie. Der henvises i øvrigt til det bagvedliggende skema, som opsummerer beskatning og indeholdelses- og oplysningspligt for de omtalte goder.

AvisArbejdsgiverens betaling af avis, der erstatter almindeligt avishold i husstanden, er skatte-pligtig, da abonnementet anses for en privat udgift. Er avisen til brug for arbejdet, er værdi en omfattet af bagatelgrænsen – uanset at avi sen erstatter almindeligt avishold i husstanden.

Leveres avisen derimod på arbejdspladsen til brug for arbejdet, skal medarbejderen ikke beskattes heraf.

BeklædningVed beskatning af tøj, som stilles til rådighed for medarbejderen, skelnes der mellem almin-deligt tøj og ”arbejdstøj, der er passende for det pågældende arbejde”.

Skjorter, bukser, jakker og slips anses for al mindeligt tøj, der ikke udsættes for ekstraor dinært slid og ødelæggelse. Der er således tale om tøj, der kan tages med hjem og erstatte tøj, der i øvrigt benyttes privat. Medarbejderen skal beskattes af købsprisen for denne type tøj. Beløbet anses for B-indkomst, men arbejds giveren har ikke oplysningspligt.

Uniformer og arbejdsdragter samt arbejdstøj, der er påkrævet i forbindelse med det pågæl-dende arbejde, skal ikke beskattes. Som ek sempel kan nævnes kitler til læger og syge-ple jersker, sikkerhedssko, tøj til arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet mv. En korsanger ansat ved Danmarks Radio har eksempelvis fået fradrag for udgif-ter til kjole og hvidt og dertil hørende laksko, der blev anvendt ved arbejdets udførelse. Til svarende må udgiften hertil have været skatte fri for korsangeren, såfremt Danmarks Radio havde betalt for tøjet.

Har arbejdsgiveren specielle ønsker til med-ar bejderens påklædning, og trykkes der tyde ligt firmanavn eller logo på tøjet, kan det være en indikation af, at arbejdsgiveren har ydet tøjet af hensyn til arbejdets udførelse. Sådan beklæd ning vil være omfattet af bagatelgræn sen.

Såfremt der er tale om en speciel beklædning til messer, udstillinger mv., hvor tøjet efter brug opbevares hos arbejdsgiveren, sker der ikke beskatning.

BilEn bil, der efter sin art er anvendelig til privat kørsel, og som stilles til rådighed af arbejds-giveren, medfører beskatning af værdi af fri bil. Det er rådigheden over firmabilen til privat benyttelse, der beskattes, og omfanget af den private kørsel er uden betydning for beskatnin gens størrelse. Sagt på en anden måde: Blot én enkelt privat kørt kilometer medfører beskat ning af fri bil.

BeregningsgrundlagetDen skattepligtige værdi udgør 25% af den del af nyvognsprisen, der ikke overstiger kr. 300.000, og 20% af resten. Den skattepligtige værdi beregnes af mindst kr. 160.000, og der er ikke nogen maksimumværdi for beregnin-gen.

Hvis bilens alder på anskaffelsestidspunktet er tre år eller derunder regnet fra første indregi-strering, er beregningsgrundlaget bilens ny vognspris. Nyvognsprisen defineres som bil ens listepris fra ny, inklusive registreringsaf-gift, moms og normalt tilbehør. I det tredje år efter indregistreringsåret og de efterfølgende indkomstår nedsættes beregningsgrundlaget til 75% af den oprindelige nyvognspris.

Alt andet lige er det en fordel at anskaffe en ny firmabil sidst på året. Ved anskaffelse af en ny bil i december måned reduceres perioden med den høje beskatning til 25 måneder.

Såfremt arbejdsgiveren anskaffer bilen mere end tre år (36 måneder) efter første indregi-stre ring, anvendes den aktuelle købspris, in klu sive moms og eventuelle istandsættelses-udgifter, som beregningsgrundlag.

Skift af bil efter rådighed i en del af åretEn medarbejder, der udskifter bilen i løbet af måneden, skal beskattes af den dyreste bil, der er til rådighed i denne måned.

Ved beskatning af tøj, som stilles til rådighed for medarbejderen, skelnes der mellem almin deligt tøj og ”arbejdstøj, der er passende for det pågældende arbejde”

9

Page Title

Er bilen kun til rådighed i en del af året, beskat tes kun en forholdsmæssig del af årsværdien. Hvis firmabilen således kun har været til rå dig hed fra den 1. januar til den 3. maj, beskattes medarbejderen af 5/12 af årsværdien.

AutocamperLandsskatteretten har i en kendelse afgjort, at en autocamper, der var anvendelig som et al-ternativ til en privat bil, skulle beskattes efter reglerne om fri bil. Skattemyndighederne øn-skede at beskatte medarbejderen af markeds-værdien, men fik altså ikke medhold heri af Landsskatteretten.

En autocamper vil derfor kunne stilles til rå dighed for en medarbejder, med den virkning at medarbejderen beskattes efter de oven nævn te regler om fri bil, såfremt autocamperen efter en konkret vurdering er anvendelig som et alternativ til en privat bil.



Firmabil, der ikke benyttes til privat kørselFor medarbejdere med kundeopsøgende arbej de anses kørsel mellem bopælen og arbejds giverens adresse ikke for privat kørsel, når kørslen sker højst én gang om ugen. Medarbej deren beskattes ikke af firmabil, forudsat at bilen ikke i øvrigt anvendes til privat kørsel. For at undgå beskatning af fri bil skal der som minimum udarbejdes en

fraskrivelseserklæring mellem medarbejderen og arbejdsgiveren, hvoraf det fremgår, at bilen ikke må anvendes til privat kørsel. Endvidere bør medarbejderen føre et fyldestgørende kilometerregnskab, såfremt bilen tages med hjem til bopælen.

Standardreglerne om beskatning af fri bil fin-der ikke anvendelse på biler, der er specialind-rettet, herunder kassevogne, lastvogne,

kran vogne og andre specialkøretøjer. Ved privat kørsel i sådanne køretøjer beskattes et beløb svarende til, hvad det koster at leje et tilsva rende køretøj. Anvendes et specialkøretøj til kørsel mellem hjem og arbejde, beskattes med arbejderen ikke heraf, såfremt medarbejderen ikke fratrækker befordringsfradrag for denne kørsel på sin selvangivelse.

11

Page Title

RabatterRabatter, fx flåderabat, der ydes af forhand-leren ved køb af en ny bil, bevirker, at bereg ningsgrundlaget for firmabil ikke alene ned sættes med rabatten, men også med den tilhø rende reduktion af registreringsafgiften. Det er dog en betingelse, at importøravancen ikke er mindre end 0%, og at forhandleravancen udgør mindst 9% af importprisen.

EgenbetalingBetaler medarbejderen et beløb til arbejds-giveren inden indkomstårets afslutning for at have fri bil, reduceres den skattepligtige værdi af fri bil med beløbet.

Egenbetaling kan eksempelvis være forsikring, grønne afgifter, benzin til den private kørsel, vask af bilen, påfyldning af olie eller lignende udgifter, der afholdes til dækning af bilens driftsudgifter. Derimod kan bro- og færgeud gifter ikke reducere værdien af fri bil.

BefordringsfradragEn medarbejder, der har fri bil til rådighed for privat kørsel, kan ikke trække befordringsfra-draget fra på sin selvangivelse for kørsel mel-lem hjem og arbejde. Vælger medarbejderen alligevel at trække befordringsfradraget fra, medfører dette beskatning som personlig ind komst, medens fradraget alene har en lignings mæssig værdi.

Øvrig rådgivningFor yderligere oplysninger omkring firmabil, herunder biler på gule plader, henvises til Ernst og Young’s publikation om firmabil.

BonuspointOptjente bonuspoint i forbindelse med fly r ej-ser og hotelovernatninger betalt af arbejds gi-veren er ikke et skattepligtigt gode, så længe medarbejderen ikke bruger de optjente point privat. Vælger medarbejderen på et senere tidspunkt at anvende de optjente point til en privat ferie e.l., skal medarbejderen beskattes af værdien af de optjente point.

Beskatningen finder sted på det tidspunkt, hvor medarbej der en anvender pointene.

Medarbejderen er selv pligtig til at opgøre vær-dien og medtage beløbet på sin selvangivelse.

Bredbånd, ADSLBredbånd anses i skattemæssig henseende for at være en telefonforbindelse. Derfor skal medarbejderen som udgangspunkt beskattes af værdi af fri telefon, såfremt arbejdsgiveren betaler for medarbejderens bredbånd/ADSL.

Kan medarbejderen via bredbåndet/ADSL-forbindelsen koble sig op på arbejdsgiverens interne netværk, skal medarbejderen ikke beskattes heraf.

For at opnå skattefrihed er det ikke nok, at medarbejderen har adgang til hjemmesiden, men det er heller ikke en betingelse, at med arbejderen har adgang til alle interne systemer. Medarbejderen skal således reelt kunne arbej de hjemmefra. Såfremt medarbejderen også har fri fastnettelefon, skal vedkommende ikke beskattes heraf, hvis arbejdsgiveren betaler for bredbånd/ADSL.

BroafgifterHar en medarbejder fået en arbejdsgive-rbetalt brobizz stillet til rådighed til privat kørsel over broen, beskattes medarbejderen af markeds værdien.

Har arbejdsgiveren derimod alene stillet en bro bizz til rådighed for kørsel mellem hjem og arbejde, skal medarbejderen ikke beskattes af brobizzens værdi, hvis medarbejderen undla-der at tage brofradraget på selvangivelsen.

En medarbejder, der har fri bil til rådighed for privat kørsel, kan ikke trække befordringsfra draget fra på sin selvangivelse for kørsel mel lem hjem og arbejde



Dette følger af en afgørelse fra Ligningsrådet truffet i 2005. Såfremt medarbejderen anven-der egen bil til befordring, kan der foretages et befordringsfradrag efter de almindelige regler. Anvendes brobizzen herudover til privat passage, vil medarbejderen være skattepligtig af markedsværdien for den private passage.

Betaler arbejdsgiveren alene udgiften til bro afgift i forbindelse med erhvervsmæssig kør sel, har dette ingen skattemæssige konse-kven ser for medarbejderen.

BøderHvis en arbejdsgiver betaler for en medar bej-ders bøde, anses det for betaling af en privat udgift. Dette gælder, uanset at bøden er givet i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel, fx en fartbøde eller parkeringsbøde. Beløbet vil være skattepligtigt for medarbejderen.

Firmasport og motionsfaciliteterHvis en virksomhed stiller sportsfaciliteter til rådighed på arbejdspladsen, vil disse goder være skattefrie for medarbejderne. Som ek-sem pler kan nævnes motionslokaler, tennis-baner, bordtennis, billard mv. Det er dog en betingelse, at tilbuddet gælder samtlige medar bejdere og er en del af den generelle perso nale politik.

Betaler arbejdsgiveren udgifter til firmasport, herunder turneringer, motionsløb mv., er dette skattefrit for de medarbejdere, som deltager.

13

Page Title

Betaling af medarbejderens private fitnesskort, kontingenter e.l. anses derimod for private udgifter, og værdien af disse er skattepligtig for medarbejderen.

Det har været drøftet, om arbejdsgiverbetalte motionskort til eksterne fitnesscentre skal gøres skattefrie. Regeringen har dog udtalt, at den ikke vil fremsætte forslag herom, hvorfor det er vores opfattelse, at fitnesskort til eksterne motionscentre ikke bliver skattefrie foreløbigt.

FlytteudgifterArbejdsgiverens betaling af flytteudgifter be handles forskelligt, afhængigt af om der er tale om flytning af personlige årsager eller forflyt telse hos arbejdsgiveren.

Betaler arbejdsgiveren for en medarbejders flytteudgifter, er beløbet skattepligtigt som løn, hvis flytningen sker af private årsager eller i forbindelse med skift af arbejdsgiver.

Bliver medarbejderen derimod forflyttet inden for samme virksomhed eller inden for samme koncern, kan arbejdsgiveren betale flytteud gifterne efter regning, uden at medarbejderen bliver beskattet heraf.

FortæringVed overarbejde Har medarbejderen overarbejde, og betaler ar bejdsgiveren mad og drikke i forbindelse her med, er medarbejderen skattepligtig af værdi en. Værdien indgår ved opgørelse af bagatel grænsen.

RestaurantUdgiften til interne møder, der foregår i for-bindelse med spisning på restaurant, er ikke skattepligtig hos medarbejderen, såfremt for målet med mødet/spisningen er erhvervs-mæs sig.

I praksis beskattes medarbejdere ikke af årlige personalearrangementer så som julefrokoster, skovture, sommerfester o.l.

FratrædelsesgodtgørelseGodtgørelser, der udbetales i anledning af og i forbindelse med en medarbejders fratræden, og som ikke træder i stedet for løn i opsigelses perioden, beskattes alene, såfremt de overstiger en bundgrænse på 8.000 kr.

Ydes fratrædelsesgodtgørelsen som en tings gave, betales der A-skat af den del af gavens værdi, som overstiger 8.000 kr., men i modsæt ning til kontanter skal der ikke afregnes AM-bidrag af værdien. Værdien ansættes til købs pris inklusive moms.

Modtager medarbejderen godtgørelsen i stedet for løn i opsigelsesperioden, beskattes hele beløbet som personlig indkomst.

Fri befordringBetaler arbejdsgiveren for medarbejderens be fordring mellem hjem og arbejde, eventuelt i form af et frikort til offentlig transport, skal medarbejderen beskattes heraf. Værdien fast-sættes til medarbejderens befordringsfradrag for den samme strækning.

Undlader medarbejderen at tage befordrings-fradraget (som ligningsmæssigt fradrag), vil beskatningen kunne undgås. I den situation vil medarbejderen alene blive beskattet, såfremt frikortet anvendes i et væsentligt omfang til anden kørsel end kørsel mellem hjem og ar bejde, dvs. til privat kørsel ud over kørsel mel lem hjem og arbejde.

Indgår arbejdsgiverens betaling af befordring mellem hjem og arbejde, som en mulighed i forbindelse med en fleksibel lønpakke, bør medarbejderen inden accept heraf foretage en beregning af størrelsen af befordringsfra-dra get, som den pågældende mister, sat op imod værdien af fri befordring.

HelårsboligEn medarbejder skal beskattes, såfremt ar bejds giveren betaler for og stiller en helårsbolig til rådighed for medarbejderen. Beskatningens størrelse er dog afhængig af, om der er tale om en hovedaktionær, en medarbejder med væsentlig indflydelse på sin egen løn eller øvrige medarbejdere.

Betaler medarbejderen ud af beskattede midler et beløb til arbejdsgiveren inden indkomstårets udløb, reduceres den skattepligtige værdi af fri helårsbolig med beløbet.

Helårsbolig – hovedaktionær m.fl.Såfremt en hovedaktionær eller en medarbej-der med indflydelse på egen aflønningsform får stillet fri bolig til rådighed, udgør beskat ningen 5% af beregningsgrundlaget. Bereg ningsgrund-laget opgøres som den højeste vær di af:



Offentlig ejendomsværdien pr. 1. januar i indkomståret •

Kontant anskaffelsessum tillagt forbed ringsudgifter•

Den samlede skattepligtige værdi beregnes så ledes ud fra to forskellige beregningsgrund lag.

Det bemærkes, at ovenstående værdi alene dæk ker boligudgifterne. Afholder arbejdsgi ver en herudover udgifterne til ejendomsskatter eller forbrugsudgifter, skal disse udgifter til lægges den skattepligtige værdi.

Ovennævnte regler gælder alene, hvis arbejds giveren ejer boligen. Såfremt arbejdsgiveren lejer en bolig og stiller den til rådighed for en hovedaktionær m.fl., skal denne beskattes af markedslejen, dvs. den leje arbejdsgiveren betaler for boligen.

Er ejendommen anskaffet før den 19. maj 1993, kan der vælges samme indgangsværdier, som benyttes ved beregning af ejendomsavance:

Ejendomsvurderingen pr. 1. januar 1993 med tillæg af 10%•

Ovennævnte vurdering med tillæg af halv delen af forskellen • mellem værdien ovenfor og ejendomsvurderingen pr. 1. januar 1996

Kontant anskaffelsessum med tillæg af • vedligeholdelsesudgifter og forbedrings udgifter afholdt før den 1. januar 1993

Særskilt vurdering, hvis en sådan foreligger (efter anmodning • inden den 31. decem ber 1993)

Derudover tillægges 1% af den del af bereg ningsgrundlaget, der ikke overstiger 3.040.000 kr. og 3% af resten. Det bemærkes, at bereg ningsgrundlaget i denne forbindelse opgøres som det laveste beløb af enten:

Ejendomsværdien pr. 1. oktober i indkomst året•

Ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5%•

Ejendomsværdien pr. 1. januar 2002•

15

Page Title

Direktører er som udgangspunkt omfattet af ovennævnte regler. Flere utrykte landsskatteretskendelser har det dog vist, at det ikke er nok bare at være direktør af navn for at være omfattet af reglerne - afgørende er, om direktøren har afgørende indflydelse på egen aflønningsform. Har direktøren således ud fra en konkret vurdering ingen indflydelse på sin aflønningsform, vil direktøren kunne få stillet en fri bolig til rådighed og blive beskattet efter Skatterådets satser tilsvarende øvrige medarbejdere.

Helårsbolig – øvrige medarbejdereFor øvrige medarbejdere, der helt eller delvist får stillet en fri bolig til rådighed, sker beskat-ning efter en skematisk markedsleje. Medar-bejderen skal beskattes af forskellen mellem den betalte leje og markedslejen.

Skatterådet fastsætter og offentliggør en gang om året satserne for fri helårsbolig, som er afhængig af, hvor boligen er beliggende, dens størrelse, samt om der er tale om lejlig-hed/helårshus.

Hvis der er tilknyttet en bopæls- og fraflyt-ningspligt til boligen, gives der et nedslag på 30%. Såfremt der alene er fraflytningspligt, udgør nedslaget 10%.

Hvis arbejdsgiveren ud over den fri bolig også betaler for udgifter, der normalt afholdes af lejeren, fx el, varme mv., skal betalingen til-læg ges satsen for fri helårsbolig.

Det bemærkes, at satserne for fri helårsbolig er forhøjet med 15% i forhold til 2007. De nye satser har virkning fra 1. januar 2008.

Hjemme-pc 100% arbejdsgiverbetalt Stiller en arbejdsgiver en hjemme-pc til rådig hed for medarbejderen, er den private benyt telse af pc’en skattefri, hvis udstyret er stillet til rå dighed for arbejdet. Selv en beskeden erhvervs mæssig anvendelse er tilstrækkelig til, at pc’en er omfattet af skattefrihedsbestem mel sen.

Ud over pc’en omfatter skattefriheden skærm, software, scanner, modem, printer, dvd-drev, cd-brænder mv., da alt dette betragtes som tilbehør. Ligningsrådet har i en afgørelse i oktober 2005 udtalt, at en skærm på 32-42” ikke kan anses for basisudstyr.

Delvist arbejdsgiverbetaltFra og med den 1. januar 2002 er der åbnet mulighed for at indføre en hjemme-pc-ordning, hvorefter medarbejderen i sin skattepligtige indkomst kan fradrage de udgifter, som ved-kommende betaler til arbejdsgiveren i forbin-delse med, at der stilles en pc’er med tilbehør til rådighed i hjemmet.



Fradraget, som højst kan udgøre 3.500 kr. om året, er betinget af, at arbejdsgiveren afholder minimum 25% af udgiften. Arbejdsgiverens andel af udgiften er skattefri for medarbejde ren. For at få det årlige fradrag på 3.500 kr. er det en betingelse, at betalingen fra medarbej deren til arbejdsgiveren sker af beskattede mid ler over flere år med 3.500 kr. eller derover om året.

Det er ikke et krav, at medarbejderen forpligter sig til at deltage i it-undervisning o.l. Udgifter til pc-kurser mv. kan indgå i beregningen, så arbejdsgiveren opfylder forudsætningen om finansiering af ordningen med 25%.

Det bemærkes, at det ikke er tilladt at medtage en pc-ordning som en del af en fleksibel løn pakke, hvor medarbejderens bruttoløn reduce res med værdien af hjemme-pc’en.

Indkøbsordninger hos andre firmaerIndgår arbejdsgiveren aftaler med andre virk-somheder om rabat ved medarbejderens køb af forskellige forbrugsvarer, medfører det ikke nogen skattemæssige konsekvenser for hver-ken arbejdsgiveren eller medarbejderen.

For så vidt angår medarbejderen er det dog en forudsætning, at købet sker direkte hos den anden virksomhed og ikke via arbejdsgiveren.

JubilæumsgratialeGratialer i anledning af arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum beskattes som ud-gangspunkt på samme måde som løn.

Ved jubilæer, hvor medarbejderen har været ansat i 25, 35 eller flere år deleligt med tallet 5, er beskatningen lempet. Gratiale og gave-kort i forbindelse med 5, 10, 15, 20 og 30 års ansættelse omfattes således ikke af den gun stige beskatning. Skatten beregnes af den del, der overstiger et skattefrit bundfradrag på 8.000 kr. Der skal betales AM-bidrag af hele beløbet.

Reglerne kan endvidere anvendes ved beskat-ning af jubilæumsgratialer, der udbetales i anledning af virksomhedens beståen i 25 år eller i et antal år deleligt med 25. Det er i den forbindelse en betingelse, at arbejdsgiveren udbetaler gratiale til alle medarbejdere, også deltidsansatte. For deltidsansatte kan størrel sen af gratialet dog nedsættes forholdsmæssigt i forhold til antal arbejdstimer om ugen.

Ydes jubilæumsgratialet som en tingsgave, betales der A-skat af den del af gavens værdi, som overstiger 8.000 kr., men i modsætning til kontanter skal der ikke afregnes AM-bidrag af værdien. Værdien ansættes til købspris inklusive moms.

Kantineordninger Gratis kaffe, te og vand, der stilles til rådighed for medarbejderne på arbejdspladsen, med-fører ingen beskatning.

17

Page Title

Ved køb af mad i kantinen til en pris, der er lig med kostprisen (variable omkostninger), sker der tilsvarende ingen beskatning hos medar bej deren. Arbejdsgiveren har således mulighed for at yde et kantinetilskud til dækning af de faste omkostninger, uden at der sker beskat ning hos medarbejderen.

Er frokosten gratis, er medarbejderen skatte-pligtig af værdien, der fastsættes til et beløb svarende til medarbejderens besparelse.

Kreditkort Et kreditkort som en medarbejder får stillet til rådighed til brug for dækning af erhvervs-mæs sige udgifter, skal ikke beskattes.

Udstedes der kreditkort til rådighed for er-hvervsmæssige udgifter samt private indkøb, og afholder arbejdsgiveren udgiften til det årlige gebyr, vil dette være B-indkomst for medarbejderen. De af arbejdsgiveren afholdte udgifter til udstedelsen og årlige fornyelser er dog omfattet af bagatelgrænsen.

KunstforeningHar arbejdspladsen en kunstforening, som ar-bejdsgiveren yder et tilskud til, vil dette til skud være skattefrit for medarbejderne. Gevinster, der udloddes til medarbejderne, er derimod skatte pligtige og skal medtages på selvangi-vel sen.

Kørselsgodtgørelse/tilskud til bilFår medarbejderen et gratis benzinkort til brug for indkøb af benzin til privat brug, eller udbe taler arbejdsgiveren et fast månedligt beløb til dækning af medarbejderens kørselsudgifter, medfører det beskatning af medarbejderen.



En medarbejder, der anvender sin private bil til erhvervsmæssig kørsel, kan, såfremt visse betingelser er opfyldt, få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for den erhvervsmæssige kørsel med 3,47 kr. pr. kilometer for kørsel op til 20.000 kilometer og 1,83 kr. for kørsel ud over 20.000 kilometer (2008).

LejlighedsgaverI praksis sker der ikke beskatning af traditio-nelle lejlighedsgaver, såsom fødselsdags-, bryllups- og sølvbryllupsgaver e.l., såfremt der er tale om gaver af et mindre omfang. Ved bedømmelse af, hvorvidt der er tale om mindre omfang henvises til værdien af den enkelte gave.

Gaver, der modtages i anledning af jul eller nytår, skal kun beskattes, hvis markedsværdien overstiger 500 kr. Består gaven af kontanter eller gavekort, skal medarbejderen dog beskat tes, selvom værdien er under 500 kr.

Det nye indenfor julegaver til medarbejdere har været en gave bestående at et beløb til investering i eksempelvis afrikanske projekter. Skatterådet har i den forbindelse udtalt, at en sådan gave, hvor der gives et beløb på vegne af medarbejderne, vil være skattepligtigt for medarbejderne, da det har karakter af gavekort.

19

Page Title

LystbådHar arbejdsgiveren en lystbåd, der er til rådig hed for medarbejderne til privat brug, fore lig ger der et skattepligtigt personalegode. Beskat ningens størrelse afhænger af, om der er tale om en hovedaktionær/medarbejdere med væ sentlig indflydelse på egen aflønningsform eller øvrige medarbejdere.

Betaler medarbejderen et beløb til arbejds-giveren af beskattede midler inden indkomst-årets udløb, reduceres den skattepligtige værdi af fri lystbåd med beløbet.

Lystbåd – hovedaktionær m.fl.En hovedaktionær m.fl., der som led i sit an sættelsesforhold får stillet en lystbåd til rådig hed, anses for at have båden stillet til rådighed hele året – dette gælder, uanset at båden reelt er taget på land i vinterperioden. Det er såle des rådigheden og ikke den faktiske benyttelse af båden, som beskattes.

Den skattepligtige værdi udgør 2% pr. uge af bådens anskaffelsessum inklusive moms og levering. Dette medfører, at hovedaktionæren m.fl. reelt beskattes af i alt 104% af bådens anskaffelsessum inklusive moms og levering, såfremt virksomheden ejer båden hele året.

Hovedaktionæren m.fl. kan dog slippe for den noget hårde beskatning, såfremt der er tale om en såkaldt ”personalelystbåd”. En personale lyst båd er en båd, der også er stillet til rådig hed for andre ansatte i minimum 13 uger pr. år. Af de 13 uger skal mindst

otte uger være i høj sæsonen, dvs. ugerne 22-34, og det er en be tingelse, at de andre ansatte ikke har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform eller er nærtstående til hovedaktionæren m.fl. Er der tale om en personalelystbåd, beskattes hoved aktionæren m.fl. som de andre ansatte, dvs. af den faktiske benyttelse. Det bemærkes, at det vil være en god idé i en sådan situation at do-kumentere, at lystbåden opfylder kravene til at være en ”personalelystbåd”.

Er der ikke tale om en personalelystbåd, be skat tes hovedaktionæren m.fl. som anført oven for af fri lystbåd hele året. Har lystbåden været udlejet til andre, og kan der fremlægges dokumentation for dette, vil beskatningen dog blive nedsat med antallet af dage/uger, som båden er udlejet til andre. Dette gælder dog ikke, hvis båden har været udlejet til en nært-stående til hovedaktionæren, m.fl..

Er båden stillet til rådighed for flere hovedak-tionærer m.fl., fordeles den skattemæssige værdi ligeligt mellem hovedaktionærerne m.fl. Dette gælder uanset den indbyrdes fordeling af anvendelsen.

Det bemærkes, at hovedaktionærer m.fl. ikke vil være omfattet af de ovenfor nævnte regler, såfremt virksomhedens primære formål er at producere lystbåde eller dele af lystbåde – den såkaldte bådebyggerregel. Sådanne hovedak tio nærer beskattes ligesom andre almindeligt ansatte.

Lystbåd – andre ansatteEn almindelig ansat, der har rådighed over ar-bejdsgiverens lystbåd, beskattes alene af den faktiske benyttelse af lystbåden. Det betyder således, at anvendes båden en uge om året, beskattes medarbejderen alene af benyttelsen i en uge. Anvendes båden mindre end en uge, foretages der en forholdsmæssig fordeling af den skattepligtige værdi, men således at der sker en værdiansættelse for mindst et døgn.

Den skattepligtige værdi udgør som for hoved aktionærer m.fl. 2% pr. uge af bådens anskaf felsespris, inklusive moms og levering.

MedarbejderaktieordningerI skattelovgivningen findes to skattebegun-sti gede medarbejderaktieordninger. Ordningerne kan anvendes af både aktie- og anpartssel ska ber, men ikke af personligt ejede virksom he der.

Samtlige medarbejdere skal som udgangs-punkt tilbydes medarbejderaktier og opnår herved – ud over at blive aktionærer – en række skattefordele. Fordelen for virksom-heden ved at lade medarbejderne blive aktio nærer i selskabet er, at medarbejderne herved får en øget personlig og økonomisk interesse i virksomheden og derved en større interesse i, at det går virksomheden så godt som muligt.

De to ordninger er henholdsvis favørkurs-aktier, hvor aktierne tildeles medarbejderne til favør kurs, dvs. under markedskursen, og gratisak tier, hvor aktierne udloddes gratis til medarbej derne.



BetingelserFor at medarbejderaktieordningen kan an ven-des, skal en række betingelser være opfyldt:

Oplysninger om ordningen skal indsendes til skattemyndighederne sammen med en attestation fra selskabets revisor eller skatterådgiver senest den 20. januar i året efter tildelingen.

Medarbejdernes skattemæssige fordeleDen skattemæssige fordel for medarbejderne består i, at værdien af medarbejderaktierne ikke skal medregnes til den skattepligtige ind-komst, hverken ved tildelingen eller ved ophør af båndlæggelsen.

Ved afståelse af aktierne efter ophør af bånd læggelsen beskattes medarbejderen efter de almindelige regler for aktier. Det betyder, at en fortjeneste skal beskattes som aktieindkomst med 28%, 43% eller 45%, afhængig af fortjenestens størrelse.

Favøraktier anses skattemæssigt for anskaffet til det beløb, medarbejderen har betalt for aktierne. Gratisaktier anses for anskaffet til den markedsværdi, som aktierne havde på tildelingstidspunktet. Et eventuelt udbytte fra aktierne beskattes efter de almindelige regler for udbytter og kan løbende udbetales uden om båndlæggelsen.

Ordningen kan gøres udgiftsneutral for ar-bejdsgiveren, idet aktierne kan erhverves af medarbejderne mod fradrag i bruttolønnen. Herved bidrager skatten med en ikke ubetyde-lig del af finansieringen. Dette medfører, at medarbejderen ”betaler” aktierne, ved at brutto lønnen nedsættes med et beløb svarende til arbejdsgiverens udgift.

Ordningen skal som udgangspunkt tilbydes alle medarbejdere • efter objektive kriterier. Det accepteres dog, at der fastsættes krite rier såsom krav om, at medarbejderne har en vis anciennitet, eller at der gradueres i tildelingen efter arbejdstid (heltids-/deltids an sættelse). Kriterierne kan kombineres, men det er en forudsætning, at ordningen ikke mister sin almene karakter. I en afgørelse fra Lignings rådet er det accepteret, at ord ningen alene omfattede medar bejdere med minimum otte timers ugentlig arbejdstid.

De tildelte aktier skal båndlægges i et pen geinstitut i en • periode på fem år for favør ak tier og syv år for gratisaktier. Bånd læggel ses perioden regnes fra udløbet af det år, hvor til de lin gen foretages. Udbytte fra ak tierne er ikke omfattet af båndlæggelsen.

Der er fastsat en øvre grænse for, hvor store tildelinger der • kan foretages.

For favøraktier må forskellen mellem mar keds kursen og −den værdi, som med ar bej de r en erhverver aktierne til, højst udgøre 10% af medarbejderens årsløn. Medarbejderens årsløn inkluderer såvel arbejsgiverens som medarbejderens pensionsindbetaling.

For gratisaktier kan der i 2008 maksimalt udloddes 22.000 −kr. om året pr. medarbejder. Beløbet reguleres årligt.

21

Page Title

MedarbejderobligationerEn anden måde, en virksomhed kan få sine medarbejdere til at investere i deres arbejds-plads på, er ved at tildele medarbejderobliga-tio ner.

Medarbejderobligationer kan tildeles, uanset om arbejdsgiverselskabet er drevet i selskabs-form, andelsform, I/S, eller som en personlig drevet virksomhed. I stedet for lønbeskatning af medarbejderne betaler arbejdsgiveren en afgift på 45% af den del af værdien af medar-bejderobligationen, der overstiger bundfra-draget. Bundfradraget udgør i 2008 5.000 kr.

BetingelserFør medarbejderobligationsordningen kan ind føres, skal en række betingelser være opfyldt:

Ordningen skal som udgangspunkt tilbydes alle medarbejdere • efter objektive kriterier. Det accepteres dog, at der fastsættes kriterier såsom krav om, at medarbejderne har en vis anciennitet, eller at der gradueres i tildelingen efter arbejdstid (heltids-/deltidsansættelse). Kriterierne kan kombineres, men det er en forudsætning, at ordningen ikke mister sin almene karakter. I en afgørelse fra Ligningsrådet er det accepteret, at ordningen alene omfattede medarbejdere med en arbejdstid på minimum otte timer om ugen.

Obligationerne skal båndlægges i et pengeinstitut i fem år • regnet fra udløbet af det kalenderår, hvori medarbejderne erhverver obligationerne. Alle obligationerne skal båndlægges i det samme pengeinstitut, således at medarbejderne ikke kan råde over dem ved overdragelse, pantsætning eller på anden måde, ligesom der ikke kan foretages udlæg i obligationerne.

Værdien af obligationerne og den betalte afgift må højst • udgøre 10% af medarbejderens årsløn før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Medarbejderens årsløn inkluderer såvel arbejdsgiverens som medarbejderens pensionsindbetaling.



Arbejdsgiveren kan fradrage udlodningen af obligationerne som en driftsomkostning. Dette gælder også afgiften på de nævnte 45%. Afgif ten skal indbetales til skattemyndighederne senest en måned efter tildelingen af medarbej derobligationer.

Renteindtægten på obligationerne er ikke bånd lagt og vil løbende være skattepligtig for med arbejderne og beskattes som kapitalind-komst. Renteudgiften vil være fradragsbe ret-tiget for arbejdsgiveren som en driftsomkost-ning.

En medarbejderobligationsordning skal ikke forhåndsgodkendes af skattemyndighederne, men skal forsynes med en attestation fra ar bejdsgiverens revisor eller skatterådgiver om rigtigheden af ind holdet og de afgivne oplys ninger. Attestatio nen skal indsendes til virk som hedens ansættende skattemyn dighed senest den 20. januar i året efter obliga-tionsud ste delsen.

Medarbejdernes skattemæssige fordelFordelen for medarbejderen består i, at medar bejderen ikke skal beskattes ved indfrielse af obligationerne efter udløbet af de fem år. Dvs. modtager en medarbejder i 2008 en obligation med en kursværdi på kr. 15.000, vil denne obligation kunne indfries skattefrit i januar 2014. Arbejdsgiverens udgift udgør obligationens kursværdi på kr. 15.000 + afgiften på 45% af kursværdien udover bundfradraget, svarende til kr. 4.500 eller i alt en samlet udgift på kr. 19.500.

23

Page Title

Som følge heraf vil den effektive skat aldrig overstige 31% (45/145).

Ordningen kan dog gøres udgiftsneutral for arbejdsgiveren, idet obligationerne kan erhver ves af medarbejderne mod fradrag i bruttoløn nen. Herved bidrager skatten med en ikke ube tydelig del af finansieringen. Dette medfører, at medarbejderen ”betaler” obligationen ved, at bruttolønnen nedsættes med et beløb sva rende til arbejdsgiverens udgift. Ved en obligation med en kursværdi på kr. 15.000 giver medarbejderen således afkald på en bruttoind komst på kr. 19.500. Betaler lønmodtageren topskat, medfører dette en nettoindkomst på kr. 7.410 (kr. 19.500 minus skat på 62%). Medarbejderens samlede gevinst ved indfrielse af obligationen udgør herefter kr. 7.590. Ar bejdsgiveren får en forbedret likviditet, indtil obligationerne indfries.

MotorcykelFår medarbejderen en fri motorcykel stillet til rådighed til privat kørsel, skal medarbejderen beskattes.

Den skattepligtige værdi ansættes til markeds værdien. I henhold til praksis opgøres markeds værdien efter et skøn over den værdi, som mo torcyklen kan lejes for i en låneperiode. Der er således tale om et skøn fra skattemyndigheder nes side.

ParkeringBetaler arbejdsgiveren for en parkeringsplads, der stilles til rådighed for medarbejderen af hensyn til arbejdet, vil værdien heraf være skattefri. Det er uden betydning, om bilen benyttes til erhvervsmæssig eller privat kørsel.

Betaler arbejdsgiveren derimod en parke-rings plads ved medarbejderens bopæl, skal der ske beskatning hos medarbejderen.

PersonalelånYder arbejdsgiveren et personalelån til en medarbejder, vil medarbejderen alene skulle beskattes, såfremt renten på lånet er lavere end mindsterenten. Medarbejderen beskattes såle des af forskellen mellem den fastsatte lavere rente op til mindsterenten.

Personalelån indgået af medarbejdere i finans sektoren vil dog alene blive beskattes, såfremt lånet er ydet til en lavere rente end arbejds gi verens omkostninger – dette gælder, uanset om renten her kan være lavere end mindsterenten.

Det bemærkes, at i den situation, hvor lånet optages gennem arbejdsgiveren er betingelsen for at være omfattet af de gunstige regler om personalelån, at arbejdsgiveren tillige hæfter for lånet. Dette medfører, at arbejdsgiveren ikke blot kan formidle lånet og yde et tilskud til udgiften for at nedbringe den renteudgift, som medarbejderen ellers skulle have betalt. I en sådan situation vil der være tale om et skattepligtigt løntilskud.

Vælger arbejdsgiveren på et tidspunkt at efter give gælden, skal medarbejderen beskattes af det eftergivne beløb som almindelig lønind komst.

Det bemærkes, at mindsterenten i perioden 1/1-30/6 2008 udgør 4%.

RejserVed beskatning af rejser skelnes mellem for-ret ningsrejser, studierejser, ferierejser, kombi-ne rede rejser og belønningsrejser.

ForretningsrejserEn medarbejder er ikke skattepligtig af en egentlig forretningsrejse. Deltager den pågæl dendes ægtefælle i en sådan rejse, og er ægte fællens deltagelse også klart forretningsmæs sigt begrundet, skal der heller ikke ske beskat ning af værdien af ægtefællens rejse. En ægte fælles deltagelse vil normalt kun anses for for retningsmæssigt begrundet, såfremt ægtefæl len tillige er ansat i firmaet.

StudierejserDeltagelse i en studierejse, der primært til gode ser arbejdsgiverens interesser, medfører ikke beskatning af medarbejderen, uanset rejsens generelle karakter eller den turistmæssige vær di for medarbejderen. Det er i den forbin delse et krav, at rejsens studiemæssige element er relevant for virksomheden. Er dette ikke tilfæl det, eller er det studiemæssige element ube tyde-ligt i forhold til det turistmæssige, skal medarbejderen beskattes.



Spørgsmålet om, hvorvidt rejsen primært har været afholdt i virksomhedens interesse, afgø res ud fra en samlet bedømmelse af rejsens indhold, herunder forholdet mellem erhvervs mæssige og turistmæssige islæt under rejsen.

FerierejserVed rene ferierejser, som arbejdsgiveren beta-ler for medarbejderen uden direkte sammen-hæng med virksomhedens aktiviteter, vil der skulle ske beskatning hos medarbejderen. Tilsvarende gælder hvis arbejdsgiveren betaler rejseudgifterne for en ledsager, ægtefælle eller familie. Medarbejderen beskattes af den sam lede værdi.

Kombinerede rejser (forretningsrejse/ ferie - bagatelgrænsen)Hvis der afholdes ferie i forbindelse med en i øvrigt ikke-skattepligtig forretningsrejse, er værdien heraf som udgangspunkt skattepligtig. Værdien fastsættes som de meromkostninger, der er forbundet med ferieopholdet, og er om fattet af bagatelgrænsen.

Belønningsrejser Belønningsrejser til medarbejderne, herunder til eventuelle ægtefæller, skal beskattes hos medarbejderen. Får medarbejderen udbetalt et kontant beløb til dækning af ferierejsen eller denne refunderes efter regning, skal der inde holdes A-skat og AM-bidrag.

SommerboligKan en medarbejder låne/leje en sommerbolig af sin arbejdsgiver uden at foretage betaling til arbejdsgiveren, foreligger der et skattepligtigt gode. Der er tale om en sommerbolig, såfremt en bolig har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhus, fjeldhytte, ferielejlighed mv. Selv en erhvervslejlighed, der stilles til rådighed for en medarbejder i en kortere periode som som merbolig, skal beskattes i henhold til reglerne om sommerbolig.

Tilsvarende helårsbolig og lystbåd er der for-skel på beskatningen, afhængig af om der er tale om en hovedaktionær og medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform eller andre ansatte.

25

Page Title

Eventuel egenbetaling fra medarbejderen af beskattede midler til arbejdsgiveren inden indkomstårets udløb fragår i den skattepligtige værdi.

Sommerbolig – hovedaktionær m.fl.Ejer virksomheden en sommerbolig, er der en formodning om, at hovedaktionæren m.fl. har denne til rådighed til privat benyttelse. Dette medfører, at hovedaktionæren m.fl. som ud-gangspunkt vil blive beskattet af fri sommer-bolig for hele året, uanset at det i henhold til anden lovgivning ikke er lovligt at overnatte i en sommerbolig i vinterperioden.

Den skattepligtige værdi udgør 1/2% pr. uge af den offentliggjorte ejendomsvurdering pr. 1. oktober året før brugsåret for ugerne 22-34 og 1/4% pr. uge for de resterende af årets uger. Dette medfører, at en hovedaktionær m.fl. reelt kan blive beskattet af værdien af 16,25% af den senest offentliggjorte ejendomsvurdering pr. år. Foreligger der ikke en ejendomsvurdering, f.eks. sommerboliger i udlandet, ansættes ejendomsværdien efter et skøn over boligens værdi pr. 1. oktober i året før brugsåret.

Anvendes sommerboligen som en personale-sommerbolig, vil hovedaktionærens beskat-ning kunne nedsættes. Der er tale om en perso nalesommerbolig, når denne stilles til rådighed for andre ansatte i mindst 13 uger om året, hvoraf otte uger skal være i ugerne 22-34. I en sådan situation beskattes hovedaktionæren på tilsvarende måde som de andre ansatte.

Er der ikke tale om en personalesommerbolig, beskattes hovedaktionæren m.fl. som anført ovenfor af fri sommerbolig hele året. Har bo ligen været udlejet til andre og kan der frem lægges dokumentation herfor, vil beskatningen dog blive nedsat med antallet af dage/uger, som boligen er udlejet til andre. Dette gælder dog ikke, hvis boligen har været udlejet til en nærtstående til hovedaktionæren m.fl.

Er sommerboligen stillet til rådighed for flere hovedaktionærer m.fl., fordeles den skatte-mæs sige værdi ligeligt mellem hovedaktio næ-rerne m.fl. Dette gælder uanset den indbyrdes fordeling af anvendelsen.

Sommerbolig – andre ansatteEn almindelig ansat, der har rådighed over en arbejdsgivers sommerbolig, beskattes alene af den faktiske benyttelse af boligen. Det betyder således, at anvendes boligen en uge om året, beskattes medarbejderen alene af benyttelsen i en uge. Anvendes boligen mindre end en uge, foretages en forholdsmæssig fordeling af den skattepligtige værdi, men således at der sker en værdiansættelse for mindst et døgn.

Den skattepligtige værdi udgør 1/2% pr. uge af den offentliggjorte ejendomsvurdering pr. 1. oktober året før brugsåret for ugerne 22-34 og 1/4% pr. uge for de resterende af årets uger. Foreligger der ikke en ejendomsvurdering, fx sommerboliger i udlandet, ansættes ejendoms værdien efter et skøn over boligens værdi pr. 1. oktober i året før brugsåret.

Sundhedsbehandling, alkohol- og rygeafvænningSiden januar 2002 har der været skattefrihed for arbejdsgiverens betaling af medarbejdernes sundhedsbehandlinger. Bestemmelsen er siden da løbende blevet reguleret, og i dag omfatter skattefriheden ydelser til alkohol- eller ryge afvænning, lægefagligt begrundede behandlin ger ved sygdom eller ulykke, behandlinger for psykiske lidelser hos en psykolog eller en psy-kiater samt sygdomsforebyggende behandlin-ger, der er lægefagligt begrundet.

Behandlingstilbuddet skal omfatte alle medar-bejdere i virksomheden, men medarbejder-kredsen kan begrænses på grundlag af ancien nitet eller antal arbejdstimer. Arbejdsgiveren kan således bestemme, at tilbuddet fx kun skal gives til ansatte, der har været beskæftiget i virksomheden i mere end 1 år, eller ansatte, med minimum 8 timers arbejde ugentligt.

Arbejdsgiverbetalte udgifter til fysioterapi, zoneterapi, kiropraktor, akupunktur og psyko loghjælp er skattefrie, hvis der er tale om en arbejdsrelateret skade. Ligeledes vil arbejdsgi verens betaling for udgifter til behandling på et privathospital være skattefri for medarbej deren.



Hvis arbejdsgiveren indirekte betaler for be-handlingen gennem en forsikringspræmie, er der krav om, at det fremgår af forsikrings be tin gelserne, at forsikringen kun dækker behand linger, der sker efter lægehenvisning eller er lægeligt godkendt. For psykologibehandlinger er skattefriheden betinget af, at det af forsik rings-bestemmelserne fremgår, at den pågæl dende psykolog er autoriseret efter dansk ret, eller hvis psykologen er etableret i udlandet har tilsvarende kvalifikationer.

e opfylder forsikringsselskabets helbredskrav, hvis blot alle medarbejdere har fået tilbuddet. Såfremt der er tale om en generel ordning, vil de med arbejdere i virksomheden, der tager imod til buddet, ikke være skattepligtige af værdien.

Arbejdsgiverbetalt massage er ikke omfattet af reglerne om skattefri sundhedsbehandlinger. Arbejdsgiverbetalt massage er dog alligevel skattefrit for medarbejderne, såfremt massagen tilbydes for at forebygge arbejdsskader. Tidligere har skattefriheden dog været betinget af, at medarbejderne ikke blev tilbudt massagen som et led i en bruttolønsordning, men Skatterådet har i 2007 accepteret, at arbejdsgiverbetalt massage er skattefrit også i den situation, hvor medarbejderne accepterer en lønnedgang. Det er dog en forudsætning at bruttolønnen nedsættes med et fast beløb, der er uafhængigt af antallet af massagebehand linger.

Fra januar 2003 blev det vedtaget, at fradrags retten udvides til også at gælde for selvstændig erhvervsdrivende. Der gælder de samme be tingelser som nævnt ovenfor. Det bemærkes, at såfremt der er fastsat et anciennitetskrav i betingelserne for at modtage behandlingen, omfatter anciennitetskravet ligeledes ejeren og dennes ægtefælle.

Syge- og ulykkesforsikringBetaler arbejdsgiveren for en syge- og ulykkes-forsikring, der udelukkende dækker i arbejds-tiden, er forsikringen ikke skattepligtig for medarbejderen.

Hvis syge- og ulykkesforsikringen udvides til også at gælde i medarbejderens fritid, skelnes der mellem om forsikringssummen er over eller under 500.000 kr..

Hvis forsikringssummen er under. 500.000 kr., skal medarbejderen ikke beskattes af arbejds giverens præmiebetaling. Er forsikringssum men derimod over 500.000 kr., skal præmien opdeles i en del, der vedrører fritiden, og en del, der vedrører arbejdstiden. Forsikringssel skabet vil typisk opdele præmien. Er forsik ringspræmien ikke opdelt, opdeles præmien i praksis med 50% til erhverv og 50% til privat.

Telefon, herunder mobiltelefonStiller en arbejdsgiver hel eller delvis fri tele fon til rådighed i hjemmet eller sommerhuset for en medarbejder, skal medarbejderen beskat tes af værdi af fri telefon. Værdien udgør mak simum kr. 3.000 pr. år pr. husstand, uanset an tallet af arbejdsgiverbetalte telefoner.

Behandlingstilbuddet skal gives til alle medar bejdere

27

Page Title

Afholder medarbejderen udgifter til privat telefon ved siden af den arbejdsgiverbetalte telefon, kan værdien af fri telefon nedsættes med de afholdte private udgifter. Dette gælder, uanset om der er tale om udgifter til børnenes mobiltelefoner eller en ægtefælles mobiltele fon. Har eksempelvis begge ægtefæller fri telefon eller mobil-telefon, kan de fordele den skattemæssige værdi imellem sig på selvan givelsen, således at husstanden tilsammen beskattes af maksimum 3.000 kr.

Fri telefon er skattefri, såfremt med arbej-deren samtidig har en dataforbindelse, hvor opkob ling kan ske til arbejdsstedets netværk. Det er her en betingelse, at medarbejderen ved opkob ling til arbejdsgiverens netværk reelt kan ar bejde hjemmefra.

Stiller arbejdsgiveren en mobiltelefon til rå-dighed for medarbejderen, vil medarbejderen ligeledes skulle beskattes af værdi af fri tele-fon, medmindre mobiltelefonen udelukkende benyttes erhvervsmæssigt. Enkeltstående opkald til hjemmet fra mobiltelefonen er om-fattet af bagatelgrænsen.

Som dokumentation for, at mobiltelefonen udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, kan det anbefales, at der udarbejdes en erklæring mellem arbejdsgiver og medarbejder om, at telefonen udelukkende må benyttes til er-hvervs mæssige samtaler.

Kan medarbejderen via mobiltelefonen opkob le sig på arbejdsgiverens netværk, vil medarbej deren ikke skulle beskattes af fri telefon. Skatterådet afgjorde i 2007 en sag vedrørende en håndholdt PDA.


27


Medarbejderen blev i sagen beskattet af fri telefon, idet forbindelsen alene gav adgang til mail- og kalenderfunktioner i Outlook.

Tv-licensFår en medarbejder sin tv-licens betalt af ar bejdsgiveren, vil medarbejderen være skatte pligtig af værdien heraf, som følge af at der er tale om et sparet privatforbrug for medarbej deren.

Tilsvarende er arbejdsgiverens betaling af abonnementsudgifter til betalingskanaler, så som Canal Digital, skattepligtig for medar-bej deren.

Uddannelses- og kursusudgifterDer er skattefrihed for arbejdsgiverens afhol del se af udgifter til alle typer af uddannelser inden for grund-, efter- og videreuddannelse. Der kan være tale om korte og mellemlange videregående uddannelser, længerevarende videregående uddannelser, der erhverves på universiteter og andre højere udannelsesinsti tutioner, eksempelvis merkonom og HD. End videre er alle typer af efter- og videreuddan nelser, som erhverves i tilknytning til oven nævn te, for eksempel diplom- og masterud dannelser på Handelshøjskolen, omfattet. Det er uden

29

Page Title

betydning, om kurset afholdes som et internt eller eksternt kursus. Ligeledes er det uden betydning, om kurset varer 5 timer eller 5 uger.

Skattefriheden forudsætter dog, at uddannel-sen eller kurset ikke er af privat karakter for medarbejderen.

Af skattefrie ydelser kan nævnes skole- og del tagerbetaling, bøger, kost og logi efter stan dardsatser eller de faktiske udgifter samt be for dringsgodtgørelse efter den lave sats.

Heller ikke interne eller eksterne kurser, som medarbejderen deltager i på foranledning af

VaccinationBetaler arbejdsgiveren for vaccination af med arbejdere, er udgiften omfattet af bagatel græn sen, såfremt vaccinationen skyldes, at medar bejderen/ne vanskeligt kan undværes under spidsbelastning.

arbejdsgiveren og i arbejdsgiverens tjeneste, medfører beskatning.

Vælger arbejdsgiveren eksempelvis at betale for et eksternt kursus eller konsulentassistance ved fratrædelse, så ledes at medarbejderens muligheder for at finde nyt arbejde forbedres, skal medarbejderen ikke beskattes heraf.

Et weekendophold, hvor medarbejderne under vises i såkaldt „teambuilding“ eller ”kick-of”, vil heller ikke være skattepligtigt for medar bejderne.



Avis

Beklædning

Bil

Bonuspoint

Bredbånd/ADSL

Broafgifter

Bøder

Firmasport/motionsfacili-teter

Firmasport/motionsfacili-teter

Flytteudgifter

Til brug for ar-bejdet

Ønsket af ar-bejdsgiver med tydeligt logo

Til rådighed for privat kør-sel

Flyselskaber, der giver bo-nuspoint ved erhvervsmæs-sig fly transport Med opkob-ling til ar bejds -givers interne netværk

Til rådighed for kørsel mel-lem hjem og arbejde

Private eller er-hvervsmæssige Til rådighed på arbejdet

Private fitness -kort, o.l.

Forflyttelse – betalt af ar-bejdsgiver ef-ter regning

Arbejdsgivers udgift


25% op til 300.000 kr., 20% af resten

Markedsværdi

Ingen

Ingen


Ingen


Ingen

Nej, hvis under bagatelgræn-sen, (B)


Ja

Ja

Nej

Nej, hvis und-ladelse af bro-fradrag

Ja

Nej

Ja

Nej

Nej

Nej

Ja

Nej

Nej

Nej

Ja

Nej

Ja

Nej

Nej

Nej

Ja

Nej

Nej

Nej

Ja

Nej

Ja

Nej

Nej

Nej

Ja, i rubrik 13 og 19

Nej

Nej

Nej

Ja, i rubrik 13

Nej

Ja, i rubrik 13

Nej

Medarbejder-gode

Om godet i øvrigt

Værdi-ansættelse

Skattepligt/ Bagatel-grænsen (B) AM-bidrag A-skat

Oplysnings-pligt

Skattemæssig behandling af udvalgte personalegoder

31

Page Title

Flytteudgifter

Fortæring ved over arbejde

Fortæring restaurant

Fratrædelses-godtgørelse

Fri befordring

Helårsbolig

Helårsbolig

Hjemme-pc/-arbejdsplads

Hjemme-pc delvist arbejds-giverbetalt

Indkøbsordnin-ger hos andre firmaer

Privat flytning

Gratis mad og drikke ved overarbejde

Møder internt

Godtgørelse fra arbejdsgi-ver ved fratræ-den

Frikort, m.v. til offentlig trans-port

For hovedakti-onær til privat benyttelse

For alm. ansat-te til privat be-nyttelse

Inkl. alt tilbe-hør og såfremt betingelser om skattefrihed er opfyldt

Arbejdsgiver betaler 25%, og medarbej-der betaler 75% Aftaler indgået firmaer imel-lem til gavn for medarbej-derne

Ja

Nej, hvis un der bagatelgræn-sen, (B)

Nej

Ja

Nej, hvis und-ladelse af be-fordringsfra-drag

Ja

Ja

Nej

Nej

Nej



Ingen

Beløbet med fradrag af kr. 8.000

Ingen

Se side 16

Skatterådets skema tiske satser

Ingen

Ingen

Ingen

Ja

Nej

Nej

Ja

Nej

Ja

Nej

Nej

Nej

Nej

Ja

Nej

Nej

Ja

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Ja, i rubrik 13

Nej

Nej

Ja, i rubrik 69

Ja, i rubrik 63



Nej

Ja, i rubrik 66 indberettes medarbejde-rens egenbeta-ling

Nej

Medarbejder-gode

Om godet i øvrigt

Værdi-ansættelse


Oplysnings-pligt



Jubilæum – medarbejder (5,10,15,20 og 30 år)

Jubilæumsgra-tiale (25, 35 eller større an-tal år deleligt med 5)

Kantineord-ninger

Kantineord-ninger

Kreditkort

Kunstfore ning

Kørselsgodtgø-relse

Kørselsgodtgø-relse

Lejlighedsga-ver

Lystbåd

Gavekort

Godtgørelse fra arbejdsgi-ver ved med-arbejders jubi-læum

Arbejdsgiver betaler kan-tineudgiften

Arbejdsgiver yder et tilskud

Udstedelses- og fornyel-sesgebyr Tilskud fra ar-bejdsgiver

Faste måned-lige beløb, be-talt benzinkort

Erhvervsmæs-sig kørsel op til skatterådets satser

Fødselsdage, jul, nytår m.m.

For hovedakti-onærer m.fl. til privat benyt-telse

Ja

Ja

Ja

Nej

Ja, (B)

Nej

Ja

Nej

Nej, hvis vær-dien er under kr. 500

Ja

Det anførte beløb

Beløbet med fradrag af 8.000 kr.


Ingen


Ingen


Ingen


2% pr. uge af bådens anskaf-felsessum inkl. moms og leve-ring (104% pr. år)

Ja

Ja

Nej

Nej

Nej

Nej

Ja

Nej

Nej

Ja

Ja

Ja

Nej

Nej

Nej

Nej

Ja

Nej

Nej

Nej

Ja

Ja, i rubrik 69

Nej

Nej

Nej

Nej

Ja, i rubrik 13

Ja, i rubrik 48

Nej


Medarbejder-gode

Om godet i øvrigt

Værdi-ansættelse


Oplysnings-pligt

33

Page Title

Lystbåd

Medarbejder-aktier

Medarbejder-obligationer

Mobiltelefon

Mobiltelefon

Motorcykel

Parkering

Parkering

Personalelån

Personalelån


Generel ordning

Generel ordning

Kun erhvervs-mæssig anven-delse og en-keltstående private opkald

Til rådighed for private op-kald

Til privat kør-sel

Ved arbejds-pladsen

Ved hjemmet

Rente lig med eller højere end mindste-renten

Rente lavere end mindste-renten

Ja

Nej

Nej

Nej, de pri-vate opkald anses for omfattet af ba-gatelgrænsen

Ja

Ja

Nej

Ja

Nej

Ja

2% pr. uge af bådens anskaf-felsessum inkl. moms og leve-ring

Ingen

Ingen

Ingen

3.000 kr.

Markedsvær-dien (fastsæt-tes skønsmæs-sigt) Ingen


Ingen

Forskellen mel-lem den fast-satte rente og mindsteren ten

Nej

Nej

Nej

Nej

Ja

Nej

Nej

Ja

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Ja

Nej

Nej

Ja, i rubrik 52

Nej

Nej

Nej

Ja, i rubrik 54

Nej

Nej

Ja, i rubrik 13

Nej

Ja, krydsmar-kering i rubrik 60

Medarbejder-gode

Om godet i øvrigt

Værdi-ansættelse


Oplysnings-pligt



Rejser – forret-nings-/studie-rejser

Rejser – ferie

Rejser – kom-binerede

Rejser – belønning

Sommerbolig

Sommerbolig

Sundhedsbe-handling

Syge- og ulyk-kesforsikring

Overvejende fagligt indhold

Uden fagligt indhold (be-talt direkte af arbejdsgiver) Ferie under el-ler i forlængel-se af tjeneste-rejse

Rejse givet som belønning for ekstra ind-sats (udlæg efter regning)

For hovedakti-onærer til pri-vat benyttelse


Generel ord-ning

Heltidsdæk-ning – forsik-ringssum un-der 500.000 kr.

Nej

Ja


Ja

Ja

Ja

Nej

Nej

Ingen


Meromkostnin-ger, der er for-bundet med ferieopholdet


1/2% af ejen-domsvurde-ringen i uger-ne 22-34 og 1/4% i årets resterende uger (16,25% pr. år)

1/2% af ejen-domsvurderin-gen i uger ne 22-34 og 1/4% i årets reste-rende uger

Ingen

Ingen

Nej

Nej

Nej

Ja

Ja

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Ja

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Ja, i rubrik 13


Ja, i rubrik 51(krydsmarke-ring i rubrik 62, hvis som-merbolig i ud-landet)

Nej

Nej

Medarbejder-gode

Om godet i øvrigt

Værdi-ansættelse


Oplysnings-pligt

35

Page Title

Medarbejder-gode

Om godet i øvrigt

Værdi-ansættelse


Oplysnings-pligt

Syge- og ulyk-kesforsikring

Telefon

Tv-licens

Uddannelses-/kursusudgifter

Vaccination

Heltidsdæk-ning – forsik-ringssum over 500.000 kr.

Til rådighed for private op-kald

Inkl. betalte abonnements-udgifter

Grund-, efter- og videreud-dannelse

Generel ord-ning

Ja

Ja

Ja

Nej

Nej, hvis under bagatelgræn-sen

50% af præmi-en

Kr. 3.000


Ingen

Ingen

Nej

Ja

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Ja, i rubrik 54

Ja, i rubrik 53

Nej , dog ja i rubrik 48 f.s.v.a. diæter, logi, kørsels-godtgørelser (faste satser)

Nej


Ernst & Young

Assurance | Tax | Transactions | Advisory

www.ey.com/dk

0408

Documents

Løngoderw2l.dk/file/14701/loengoder.pdf · 8 Løngoder – beskatning af personalegoder I det følgende gennemgås den skattemæssige behandling af udvalgte personalegoder. Der er