LÆRERVEJLEDNING TIL FILMENE:

- EN INDFØRING I DYREADFÆRD, TEKNOLOGI, PRODUK-TIONSFORMER OG BIOLOGISKE PROCESSER FOR ELEVER I GRUNDSKOLEN, HF OG GYMNASIER

LAD OS SPØRGE DYRENE

STIMULI RESPONS&

Del 1: laD os spørge Dyrene

1. Tillæreren2. Målsætning3. Attaleomdyr4. Samtaleomhvadgoddyrevelfærder5. Quiz6. Facit7. Opgaver8. Undervisningskrav

Dyrevelfærderidesenereårkommettilatfyldemereogmereidenoffentligedebatogdetpolitiskelandskab.Somforbrugerestårvikonstantoverforvalg,derharafgørendebetydningformillioneraflandbrugsdyriDanmark.

Kendskabtildyrsbasalekognitiveevnerogkompetencererafstorbetydningforatkunneforståderesadfærdogbehov–ogdervedgivedemenrespektfuldbehandling.

DetteundervisningsmaterialeerudgivetafdyreværnsforeningenANIMAmedstøttefraJustitsministerietsdyrevelfærdspulje.Materialetbestårforudendennelærervejled-ning af to film. ”Lad os spørge dyrene”, som egnersigspecieltgodttilundervisningeninatur/teknikfaget på 4-6. klassetrin, og fil-men ”Stimuli respons” der bl.a. er beregnet tilbiologiundervisningenforgrundskolensstørste klasser, 1.g og HF. Begge film er med dansk tale (af Sofie Lassen-Kahlke) ogerudarbejdetafTheAssociationoftheStudyofAnimalBehaviourisamarbejdemedførendeadfærdsbiologerfrauniversite-terneiCambridgeogBristol.

2

Del 2: stimuli respons

1. Baggrundsviden2. Målsætning3. Omdyrsevnerogbehov4. Diskussion:Hvadergoddyrevelfærd?5. Quiz6. Facit7. Opgaver8. Undervisningskrav

Indholdsfortegnelse:

Introduktiontilhæftet

©ANIMA2007.Animatilladerkopieringafdettehæftetilundervisningsbrug.

LAD OS SPØRGE DYRENE OG STIMULI RESPONS ER PRODUCERET MED STØTTE FRA JUSTITSMINISTERIET

Vihåber,atmaterialetvildannegrundlagforlærerigeoplevelserbådeforelevoglæreroggiveanledningtilfrugtbarediskussioneromdyrevelfærdogvorespladsiverden.

God fornøjelse,

TanjaKrøyerJørgensenCand.scientFormandforAnima

Undervisningsmaterialet til “Lad os spørge dyrene” henvender sig til 4-6. klassetrin.Nogenafopgavernekanderforf.eksværeforletteforenelevpå6.klassetrin.Deterderforfuldtmuligtatvælgedelefraiopgavesætteneudenatforstyrrehelhedsindtrykket.

1. TIL LæREREN

HvAD ER DYREvELFæRD?

Selvom der ikke er nogen officiel definition af dyrev-elfærd,harfølgendeenbredtilslutning:”Dyrs velfærdsoplevelse eller livskvalitet kan ses som summen af de positive og negative oplevelser, som dyret udsættes for i sit livsforløb.” -Husdyrvelfærd og husdyrproduktionfraFødevareminis-teriet,1990.

DYR HAR BEHOv FOR:

a) aktivitet.Akkuratsomoshardyrbehovforatkunnebevægesig,atfølesigtilfredsesamtatholdesigigodform.Mangedyrleverundermegettrangepladsforhold,hvilketreducererderesmulighedforatværeaktive.Forlidtbevægelseresultererirastløshedogdårligthelbred.

b) at leve harmonisk sammen med artsfæller.Foratfølesigtryggeogforattriveshardyrenebehovforatværesammenmedandredyr,somdekenderogkanlide.Hvisdyrenestårfortrangtellerkedersig,begynderdestærkesteletatgeneredemindreogsvagere.Atlevepådennemådeilængeretidkangøresvagedyrdeprimerede.

c) at udforske.Inaturenerdetvigtigtfordyratundersøgeomgiv-elserneogledeeftermad.Detteersågrundlæggen-defordem,atselvomvigiverdyrenemadnokogtryggeomgivelser,såhardefortsatetstortbehovforat udforske nye ting og få nye indtryk. Ensformige omgivelserilængeretidgørderfordyrenefrus-trerede.

d) at holde sig velplejede og rene.Alledyrharbehovforatholdesigvelplejedeogbrugetidpåatrengøresig.Oftehjælperdehinandenmeddenneplejesomenformforsocialomgang.

De5frihedererinternationaltaccepteredeprincipperforgoddyrevelfærd

DE FEM FRIHEDER ER:1. Frihedfrasultogtørst.2. Frihedfrafysiskubehag.3. Frihedfrasmerte,skadeogsygdom.4. Frihedfraangstogfrygt.5. Frihedtilatudførenaturligadfærd.

Dyrevelfærd kan måles.Dyrevelfærdkanmålesvedhjælpafsundhedstil-stand,fysiologiskeregistreringerogadfærd.Hvorgrænsengårforuacceptabeldårligdyrevelfærd,erderimodetetiskspørgsmål,somhandleromhold-ninger.

ejer af dyr.Forholdetmellemdyrogejerharbetydningforvelfærden.Uvenlig,uforudsigeligellerbrutalbe-handlinggiverfrygtsommedyrogreducererdyrev-elfærden.

HvAD ER DYREvELFæRD IKKE?

Fin pels eller mørt kød, mælk og æg.En udbredt holdning har været, at høj produktion eller fin pels er ensbetydende med god dyrevelfærd. I dag vedforskere,atdyrevelfærdskalværepåetmegetlavtniveau,førdetpåvirkerproduktionsresultaternenegativt.Sådannenegativeproduktionsresultaterermereknyttedetilavlogfodring.

tradition.Atenkelteformerforbehandlingafdyrertradition,giveringengarantiforgoddyrevelfærd.Visseformerforbehandlingafdyrharnemligførstogfremmesttagetudgangspunkti,hvaddererpraktiskellerbe-talersigogmindreihensynettildyrevelfærd.

Fra bondesamfund til moderne produktion.Iløbetaffågenerationerharforholdenefordyriland-brugetændretsigiDanmark.Udfordringerneknyttettildyrevelfærdharforandretsigitaktmeddette.

Eksempler på problematiske forhold i det gamle bondesamfundkunneværetrangeogmørkekostalde,dårligtindeklimaomvinterenogfodermangelomforåret.Sådannedyrevelfærdsproblemerkunne

Del 1: LAD OS SPØRGE DYRENE

3

4-6klassetrin

LAD OS SPØRGE DYRENE OG STIMULI RESPONS ER PRODUCERET MED STØTTE FRA JUSTITSMINISTERIET

tilskrivesressourcemangelellermanglendeviden.Årsagernetildyrevelfærdsproblemeridetmodernelandbrugerafenheltandentype.Idagharvitil-strækkeligvidenogressourcertilattilbydedyreneoptimaleforhold,mennuerdetistedetkravenetiløkonomiskeresultaterogeffektivitet,somerdebe-grænsendefaktorer.

HvORFOR LæRE OM DYREvELFæRD?

at lære om dyr er sjovt!Mangebørnergladefordyroginteresseredeiatlæreomdem.Derforkanundervisningenomdyrbliveenlystbetonetintroduktiontilandretemaersomnedenstående:

at forebygge vold og mobning.Detsker,atbørnmishandlerdyr.Forskningsiger,atdetteeretfaretegn:Manglendemedfølelseoverfordyrkantydepåellerudviklesigtildestruktivadfærdoverformedmennesker.Vedatlærebørnatsættesigietdyrsstedkanbådedyrplageriogandenvoldeligadfærdforebyggesogstandses.

at vurdere egne familie- og kæledyr.Mangebørnharselvdyr,ellerønskersigdyr.Nogleborenddapåengårdmedlandbrugsdyr.Bådeforatkunnetagestillingtildetatanskaffesigetdyr,ogdetatkunnegivekæledyrgodvelfærd,erdetvigtigtmedgrundlæggende viden om dyrevelfærd. Principperne forgoddyrevelfærderdesammeforalledyrearter.

som forbrugere.Somforbrugerevilbørnenefåbehovforvidenomdyrevelfærd.Husdyrindgåriproduktionafmadogtøj. Alene i Danmark slagtes der flere millioner husdyr hvertår.Foratkunnetagestillingtilprodukterneerdetnødvendigtmedvidenomdyrevelfærd.

etik og livssyn.Omsorgfordyrerettemaindenforlivssynogetik.Ide fleste religioner anses god behandling af dyr som positivtogvigtigt.Atlæreomdyrerettighedererogsåatlæreomvoresegenpladsiverden,oghvordanviopbyggeretretfærdigtsamfundbaseretpåfornuftogkonsekvens

2. MåLSæTNING

Attalesammenomdyroghvadgoddyrevelfærder.IfølgeUndervisningsministerietstrinmålskaleleveneftersjetteårstrinkunnegive eksempler på, hvordan ændringer i anvendelse af teknologi har indvirket på planter, dyr og menneskers levevilkår, herunder transport og landbrug. http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/ Natur_teknik/trinmaal.htmlmål:- Ataktivereelevernetilatdiskutere/taleom, hvad de ser i filmen ”Lad os spørge dyrene”. - Atgiveelevernestørreforståelsefor,hvad dyroggoddyrevelfærder.

3. AT FORTæLLE OM DYR(Herunderfølgerforslagtilkommentarer,spørgsmålog svar til filmen ”Lad os spørge dyrene”)FØR FILMEN

Nu skal vi se en film om dyr. Ikke hvilke som helst dyr, menlandbrugsdyr.Hvaderetlandbrugsdyr?Nævnnoglelandbrugsdyr.Hvadbrugervilandbrugsdyrenetil?

I filmen træffer vi nogle få landbrugsdyr, nemlig soen, grisen, kyllingen og hønen. I filmen får vi at se, hvordandissedyrlever.MåskevilIfåjernogleover-raskelser!

EFTER FILMEN

Førstmødervifåret,somspiser.Bryderfåretsigoverhovedetomandreendsigselv?Fåreterbekym-retforsineunger,ligesomfarogmorerbekymretforjer.Fåretharenven,somtrøsterhende.Fårhargodevennerpræcissomjer.

Kanfårtænke?Hvordanvedde,atdefårmad,nårbilenkommer?Fårenegenkenderbilenoghuskerhvaddersker,nårdenkommer.

Nogledyreartererdygtigereendospånogleom-råder, f.eks. grisen. På hvilken måde? Den har en bedrelugtesans.

Husk på grisen Lucy, som er meget glad for søde sager.Hvilkeandredyrharengodlugtesans?Detharhunden.

Hvilke eksempler bruges i filmen til at vise, at grisen erintelligentoglærenem?Denkanbrugeencom-puter,somsættergangifodermaskinen,denkangåisnorogsiddepåkommando.

Hvordantænkerhønen?Fortælomeksemplerneifilmen. De to høner ser, at hønen på videoen får mad, nårhunvælgerdenrøde,menikkedenguleboks.Dereftervælgerdedenrigtigeboks.

Nogledyrspiserkunplantekost.Spiserallemen-neskerpåjordendensammeslagsmad?Noglespiserkunplantekostsomfrugt,grønsager,kornognødder.Andrespiserogsåmad,derkommerfradyr,såsomkød,ægogmælk.

Junglehønerleversomandrevildefugle.Hvordan?Deleverudeinaturen,hvilersigitræerne,ledereftermad,løberomkring.Hønerrengørsig,byggerrede,læggeræg,passerungerne.

Hvad er en fritgående høne? En høne der går om-kring,læggerægirugekasser,ledereftermad.

Hvad er en burhøne? En høne som lever i bur i en storhal.

4

Hvaderforskellenpålevemådenmellemjunglehønsogburhøns?Burhønsharikkepladstilatbevægesig,dekanf.eks.ikkegå,ikketagesandbade,liggerikkepårede,beholderikkeæggene,seraldrigkyl-lingerne,harikkenogetstedatgemmesigellersoveifred.

Nogleafburhønseneslippesudafburene.Hvadskerder?Deermegetforsigtige,kanikkegå,vaklerogfalder.

Hvaderforskellenpåenæglæggendehøneogenslagtehøne? æglæggeren lægger æg, slagtehønen opdrættesforsitkød.

Hvorforskalslagtehønenvoksesåhurtigt?Foratgivemenneskerbilligtkød.

Dyrharbehov,sommenneskerikkehar,hvilke?Hønsharbehovforatbyggereder.

Hvordankanduseomengriserglad?Denerlivligogaktiv.

Hvordan ser en trist gris ud? Ligger helt stille, er pas-siv,ergrovmoddeandregrise.

Hvordanserenbangegrisud?Denprøveratgemmesig,pressersigopadenvægellerindiethjørne.

Bliverduglad,hvisdusidderlængeietlillerumudenathavenogetattagedigtil?Nej,deterkedeligtogtrist.

Sammenligngriseneiburerogdesomleverude.Hvem ser gladest ud? Grisene der lever ude.

4. SAMTALE OM GOD DYREvELFæRD

Hvad har dyr og mennesker til fælles?- Vikanlideatværesammenmedhinanden, ersociale.- Viharfølelser.- Vikantrængetiltrøst.- Vikanfølesmerte.- Vikantænke.- Vikanlære.

HarIhund,katellerandrekæledyr?HvordankanIvide,atdekanlideatværesammenmedjer?Dyreneeropsøgende.Deviserfysisketegnsomatlogre,spinder/gørogerlegesyge.Hvad må i gøre for at få dyrenes tillid?- Talemeddem.- Give dem vand og mad.- Setildemofte.- Viskalopføreosordentligtoverfordem.- Ikkeskræmmedemellerløftedempåen mådesådetgørondtpådem.- Ikketvingedemtilnogetdeikkevil.- Acceptereatdyrtrækkersigtilbageogvil væreifred.

- Tagedemmedtildyrlægehvisdebliver syge.- Ikkerejsefrademudenatnogenpasserpå dem.

Hvordan ser vi, at dyr er bange?Dekrybersigsammen,vilgemmesigellerløbevæk.

Hvordan ser vi, at dyr er kede af det?Detblivertavseogkiggerned.

Hvordan ved vi, at dyr er glade?- Delegermedosellerandredyr.- Giver lyd (spinder, gør).- Kropssprog(logrermedhalen,strygersig ind til os, slikker os).- Er aktive, udforsker eller påvirker omgiv- elserne (graver, snuser, tygger).

Hvordan snakker vi med dyr?- Vilæreratforstådereskropssprogogderes lyde.- Vibrugerdyrenessprog,nårvitalermed dem,foreksempel,nårviaerkattenognårvi hilserpåden.- Vibrugerordsomgentagesofteogudtales langsomt.- Viharfåogenkleregler.- Vimåværeforudseendeogikkeændre reglerneforofte.- Vimåaldrigskrigeellerblivemegetvrede.- Forberededyretpåhvadderskalske,have fasterutiner,ellerfasteord.- Gå aldrig hen til et dyr, der advarer dig om at kommefornær,foreksempelenhundder knurrerellerenkatsomhvæserogskyder ryg.

Hvad ville i gøre, hvis i fandt et såret dyr? F.eks.en hund eller en skadet kat?Fåhjælpafenvoksen/lærer/forælder/ejer.Opsøgeendyrlæge

Hvad er dårlig behandling af dyr?- Dyretfårikkemad,vandellerreneomgiv- elser.- Trangt,mørktellerensomt.- Ingenmulighedforatdyretbliverluftet.- Ingenmotion.- Ikkenogetattagesigtil.- Mangelpåskygge.- Sparkellerslag.

Hvad vil i gøre, hvis i opdagede dyremishandling?Fåstoppetmishandlingen.Fåhjælpafenvoksen.

Hvad har Du brug for, for at trives og have det godt?Madogdrikke,omsorg,tøj,etstedatbo,nogenatværesammenmed,atlege,væresund.

5

Hvad behøver landbrugsdyr, for at kunne trives og have det godt?Madogvand,omsorg,etstedatbo,nogenatværesammenmed,motion,nogetattagesigtil,mulighedforatudfoldesinespeciellebehov(eksempel:enhøne bygger rede), være sunde.

god regel:Duskalaltidværemodandre,somdugernevilhave,atandreskalværemoddig.Dettegældermennesker.Skalviogsåbrugereglenoverfordyr?

5.QUIz.

SæT EN RING RUNDT OM DET RIGTIGE SvAR!

1) Hvordan udforsker grisen sine omgivelser?

a) Grisen bruger sin tryne.b) Grisen bruger sine fødderc) Grisen bruger mest sine øjne.

2) Hvordan trives soen bedst med at tilbringe sin tid?

a) Indendørs med at få maden serveret.b) At have hele marken for sig selv, den har ikke brugforvenner.c) På marken, sammen med venner.

3) Hvor stammer læggehønen oprindeligt fra?

a) Fra byen.b) Fra junglen.c) Fra bondegården.

4) slagtekyllingen vokser hurtigere end en ligge-hønekylling. Hvorfor vokser de i forskelligt tempo?

a) Slagtekyllingen bevæger sig mere, og vokser derforhurtigere.b) Bonden har avlet kyllinger med forskellig væksthastighedgennemmangegenera- tioner,såhanharfåettoheltforskelligeracer, somvokseriforskelligttempo.c) Læggehønen er klogere end slagtekyllingen. Derforerdethjernen,somvokserhurtigerei begyndelsen,istedetforkroppen.

5) Hvad synes hønen og grisen er vigtigst med hensyn til rede?

a) De vil gerne have, at vi skal lave reden for dem.b) De vil helst ikke bruge rede.c) Det er vigtigt for dem at bygge deres reder selv,førdebrugerdem.

6) Hvordan kan et husdyr bedst lide at få sin mad?

a) De kan lide at konkurrere om, hvem der skal havemaden.

b) De kan lide at lede efter den selv og vælge mellemforskelligetypermad.c) De kan lide at få den samme type mad ser- veretitrugethverdag.

6.FACIT

FACIT TIL MULTIPLE CHOICE qUIz OM DYR.

1) Hvordan udforsker grisen sine omgivelser?

Svar: a) Grisen bruger sin tryne.

2) Hvordan trives soen bedst med at tilbringe sin tid?

Svar: c) På marken, sammen med venner.

3) Hvor stammer læggehønen oprindeligt fra?

Svar: b) Fra junglen.

4) slagtekyllingen vokser hurtigere end en lægge-hønekylling. Hvorfor vokser de i forskelligt tempo?

Svar: b) Bonden har avlet kyllinger med forskellig væksthastighedgennemmangegenerationer,såhanharfåettoheltforskelligeracer,somvokseriforskel-ligttempo.

5) Hvad synes hønen og grisen er vigtigst med hensyn til rede?

Svar: c) Det er vigtigt for dem at bygge deres reder selv,førdebrugerdem.

6) Hvordan kan husdyrene bedst lide at få sin mad?

Svar: b) De kan lide at lede efter den selv og vælge mellemforskelligetypermad.

7. OPGAvER

a) spørgeleg.

Forestildigduvaretdyr.Foreksempel:- Hund- Hest- Høne- Kylling- Gris- Lam

Hvordanvilleduhelsthavedet?Skrivenønskesed-del!

b) Dyresprog og dyrelyde.

Dyr ”snakker” både med kropssprog, for eksempel vedatlogremedhalen,ogmedlydesomvedatbjæffe. Lav dyrelyde. For eksempel:

- Hønesomskallæggeæg.

6

- Hønesomsnakkermedsinekyllinger.- Hundsomvilpåtur.- Hundsomerskadetoghardetskidt.

c) tegneopgave.

Tegnengladogentristhund.

Tegnetdyribur.

Tegnendyrefamilie.Foreksempel:- grisefamilie.- rævefamilie.- andefamilie.

d) rollespil.

Bådemenneskerogdyrspillesafeleverne.

1) to, tre børn som spiller kaniner. Først på en dårlig måde,såpåengodmåde.

Sammenlignogkommentér.

2) Bonde og bondekone som holder deres dyr. Ko, kalv,gris,høns.Førstpåendårligmåde,såpåengodmåde.

Sammenlignogkommentér.

3) Barn der kommer til dyrlægen med et dyr, som harbrækketdetenebagben.Hvadsigerdyrlægen?Hvordanopførerdyretsig?Hvadbørbarnetgørefordyret?

8. UNDERvISNINGSKRAv

Detteundervisningsmaterialeervelegnettilundervis-ninginatur/teknikfagetfor4-6klassetrin.Iunder-visningsministerietstrinmålforundervisningina-tur/teknikpointeresdet,atundervisningenskalledefremmod,atelevernehartilegnetsigkundskaberogfærdigheder,derbl.a.sætterdemistandtilat:

-beskrivesammenhængenmellemplanter,dyrogdereslevesteder,herunderfødekæderogøkosyste-mer.

-sammenligneforskelligelevestederogforskelligeplanterogdyrstilpasning.

-redegøreforeksemplerpåressourcer,derharbe-tydningforplanter,dyrogmenneskerslevevilkår.

-giveeksemplerpå,hvordanændringerianvendelseafteknologiharindvirketpåplanter,dyrogmen-neskerslevevilkår,herundertransportoglandbrug.

-kendetilmiljøproblemerlokaltogglobaltsamtgiveeksemplerpå,hvordandisseproblemerkanløses.

(http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Natur_teknik/trin-maal_synoptisk.html)

PRINT qUIzzEN GRATIS FRA NETTET

7

1) Hvordan udforsker grisen sine

omgivelser?

a) Grisen bruger sin tryne.

b) Grisen bruger sine fødder

c) Grisen bruger mest sine øjne.

2) Hvordan trives soen bedst med

at tilbringe sin tid?

a) Indendørs med at få maden serveret.

b) At have hele marken for sig selv, den

har ikke brug for venner.

c) På marken, sammen med venner.

3) Hvor stammer læggeHønen oprin-

deligt fra?

a) Fra byen.

b) Fra junglen.

c) Fra bondegården.

4) slagtekyllingen vokser Hurtige-

re end en liggeHønekylling. Hvor-

for vokser de i forskelligt tempo?

a) Slagtekyllingen bevæger sig mere, og

vokser derfor hurtigere.

b) Bonden har avlet kyllinger med forskel

lig væksthastighed gennem mange

generationer, så han har fået to helt

forskellige racer, som vokser i forskelligt

tempo.c) Læggehønen er klogere end slagtekyl-

lingen. Derfor er det hjernen som vok-

ser hurtigere i begyndelsen, i stedet for

kroppen.

QUIZZ TIL FILMEN “LAD OS SPØRGE DYRENE”

5) Hvad synes Hønen og grisen er

vigtigst med Hensyn til rede?

a) De vil gerne have, at vi skal lave reden

for dem.

b) De vil helst ikke bruge rede.

c) Det er vigtigt for dem at bygge deres

reder selv, før de bruger dem.

6) Hvordan kan et Husdyr bedst lide

at få sin mad?

a) De kan lide at konkurrere om, hvem der

skal have maden.

b) De kan lide at lede efter den selv, og

vælge mellem forskellige typer mad.

c) De kan lide at få den samme type mad

serveret i truget hver dag.

Sæt en rInG runDt omDet rIGtIGeSvAr!

rigtigt forkert

123456

Sum

HvormAnGe PoIntFIK Du?

ANIMAS SKOLEWEBAnimasskolewebrummeropgaver,faktaarkoginspirationtilspændendeundervisning.Du kan bl.a. finde opgaverne, som står i dette hæfteligetilatprinteogbrugeiklassen.Samtidigkaneleverneselvgåpåopdagelseog udforske spørgsmålene yderligere. Web-benudbyggesløbendemednyematerialer,såkigforbipåadressen:skoleweb.anima.dk

Del 2.

1. BAGGRUNDSvIDEN

SAMSPIL MELLEM KROP OG HJERNELivet opretholdes af et komplekst samspil mellem kropoghjernehosbådedyrogmennesker.Hjernenerdetorgan,somkoordinererogplanlæggeralledereaktioner,dyrogmenneskerudfører.Hjernenmodtagerheletidenenlangrækkeinformationerfrakroppenssanser.Disseinformationerskalhjernensortereogprioritereimellem.Herefterplanlæggerogkoordinererdenfremtidigadfærdoghandlinger.Hjernenmodtagerogsåandreformerforinforma-tionerfrakroppen,somdenskalforholdesigtil,f.eks.frahormoner.

Efter at hjernen har planlagt, hvad der skal være den næstereaktion,fortællerdenkroppenseffektorer(muskler) hvad de skal gøre. Kroppen sørger altså bådefor,athjernenfårinformationer,somdenanaly-sererogkoordinerer,menudførerogsådeordrer,derkommerfrahjernen.

DYR, MENNESKER OG INTELLIGENSDettesamspilmellemhjerneogkropergældendehosalledyrmedenhjerne.Jomerekomplekshjernener,desstørrebehandlingskerderihjern-en.Denneinformationsbehandling,somforegårihjernen,resultereri,atdyrogmenneskerkanudførehandlinger,indlærenyesammenhængeogløseprob-lemeridereshverdag.Samspilletkaldesmedandreordfordyretsintelligens.

Menerdetikkekunmennesker,somharenintel-ligens? Og findes der ikke dyr, som har så lille en hjerne,atmanikkelængerekansige,atderforegåretkomplekstsamspilmellemkropoghjerne?

Sermanpåudviklingengennemevolutionen,vilmanopdage,atdererenglidendeovergangmellemdeenkeltegrupperafdyrearter–ogsånårdetgælderhjerneudvikling.Mankanderforikkesætteskarptskelimellemdyr,somermegetintelligenteogdyrsomermindreintelligente.Hjernensstørrelsesetiforholdtildyretsstørrelseerdogengodfaktoratholdesigtil,ogkangiveenindikationpå,hvorstoreninfomationsbehandling,derskeridyretshjerne.Hjernensstørrelsesetiforholdtildyretsstørrelsekanaltsåværeenindikationpåartensintelligens.Menmanskalpassemegetpåmedatkonkludereformeget.Højintelligensidenforstandsommennesketforstårdet,harikkemegetatgøremedevnentilat

følesmerteogglædeellerevnentilsimpelindlæring.Forskereharimangeårtierstuderet,hvordandyrtænkerogbehandlerdeninformation–altsåstimuli–deudsættesfor.Deharfundetudaf,atpattedyrogfugleerdedyregrupper,somhardenstørsteintel-ligensogsåledeskanindlæredemestkompleksehandlingerogløsedemestkompliceredeopgaver.Intelligens defineres her som evnen til at opfatte, behandle og reagere på komplekse informationer. Padder, krybdyr og fisk besidder ikke et system, der er lige så raffineret, som det der ses hos pattedyr og fugle.Dereshjerneerbetydeligmindreiforholdtildereskropsvægtogharikkedesammedele,somkarakterisererpattedyrenesogfugleneshjerne.Dettebetyderdogikke,atdeikkekanindlære,huskeoghandle.Detbetyderblot,atdekangøredetpåenmindre sofistikeret måde.

Under padder, krybdyr og fisk ligger en række dyre-grupperievolutionsrækken,f.eks.insekter,bløddyrog fladorme. I disse dyregrupper er hjernen ikke udvikletsomidehøjeregrupper.Hererdernærmeretaleom,athjernenudgøresafsamlingerafneuroner.Idissedyregrupperkanmansåledesikketaleomtænkningpåsammemådesomhospattedyr,fugle,padder, krybdyr og fisk. Alligevel er disse dyr i stand tilatreagerepåderesomgivelserogpåstimuli,f.eks.ved at fjerne sig når der prikkes til dem eller flyve imodensærliglugt.

Derforerdetabsolutikkekunmenneskersombe-sidderintelligensogevnentilatopfatte,handleoglære.Mennårmanbevægersignedgennemevo-lutionsrækken,opdagermanatforskelligedyrearterbehandler og reagerer på information (stimuli) med forskelliggradafkompleksitet.

INTELLIGENS OG DYREvELFæRD.Menhvorforaldenintelligens?Oghvadskalalmin-deligelandbrugsdyrbrugeintelligenstil?

Pattedyr og fugle besidder alle store hjerner og har dermedkapacitettilatopfatte,forstå,reagerepåogindlæremegetkomplekseforløboginformationer.Dennekapacitetersimpelthendet,somgørdyr(ogmennesker) i stand til at fungere succesfuldt i en omverden,derkonstantændrersig.

Instinkterermedfødteevnertilatreagerepåbe-stemtesituationerellerstimuli–f.eks.atfjernesig

STIMULI RESPONS

Grundskolensældsteklasser,HF & 1.G.

9

framegethøjelyde,ellernogetsomermegetvarmt.Mendaverdeneretforanderligtsted,kanallereak-tionerikkebaserespåmedfødteinstinkter.Derforskaldyr,somskalleveienomskifteligverdenigen-nemmangeår,væreistandtilattilpassesig.Verdenforandrersigofte.Nogleafdetingderændrersig,erf.eks.temperaturer,fødemængde,vandmængde,tilstedeværelse af trusler og meget mere. Et dyr (eller menneske) som skal overleve, skal derfor være i standtilatregneud,hvaddererdenbedsteadfærdoghandlingiengivensituation.Derforerdyrudsty-retmedintelligens.Jostørreintelligens,desmerekomplekseforholdkandyrettilpassesigogforholdesigtil.

ORDFORKLARING:

stimulus (flertal: stimuli) = en informationspakke sommøderetdyrssanser,herundersyns-,høre-,føle- og lugtesans. Et dyr kan mødes af mange stim-uli,menbehøverikkeopfattedemalle.Noglestimulioverdøverandre,mensandrestimuliprioritereshøjereendandreafdyretsegenhjerne.F.eks.viletsultentdyrofteikkemærke,attemperaturenstigerlidt,hvisderermadinærheden,fordidetprioriterermadenhøjere.Omvendtviletdyr,somerligevedatoverophedemedstorsikkerhedoverseenbunkefoderoggåligetilvandtruget.

nerve = en celle som transporterer information mellemforskelligedeleafkroppen.Nerverkantransportereinformationmellemsanseorganer,muskler, organer, rygrad og hjerne. Rygraden og hjernenbestårkunafnerveceller.Informationenkanindeholdebeskedomengivenstimulusogvildagåfrasanseorgantilrygradellerhjerne.Informationenkanogsåværeenbeskedfrahjernenellerrygradenom,atkroppenskalbevægesigellerhandlepåenbestemtmåde.

receptor = den sansenerve, som opfanger infor-mationomdengivnestimulus,f.eks.etsmagsløgellerensynscelle.Dererstorforskelpåhvormangereceptorerdyrhar,oghvorgodedeer.Nogledyrharmange synsceller, mens andre har få osv. Receptorer kanvirkepåmangeforskelligemåder.Nogledyr,f.eks. hajer og nogle fisk, kan opfange elektriske im-pulser fra andre dyr, mens andre dyr som flagermus oghvalerkanopfangelydbølger,somkastestilbagefraandreobjekterogdyr.Mennesketerikkeistandtilatopfangenogenafdissesignaler.

eFFektorer = muskler.

processering = behandling i hjernen af informa-tion om omverden (stimuli) og kroppens tilstand. Dan-nergrundlagforhjernenskoordineringogplanlæg-ningafadfærdoghandlinger.

instinkter = medfødte dispositioner/evner til at handlepåenbestemtmådeienbestemtsituation/kontekst.

reFlekser = tæt på instinkter. Men taler man om reflekser, taler man ofte om medfødte handledisposi-tioner,somermegetkonkreteogbevægelsesorien-terede.

2. MåLSæTNING- Ataktivereelevernetilatdiskutere/tale om, hvad de ser i filmen, ”Stimuli respons”, omgrundlæggendedyreadfærd.- Atgiveelevernestørreforståelsefordyrs kapaciteterogevner.- Atgiveeleverneetteknisk/videnskabeligt grundlagforatdiskuteregoddyrevelfærd.

3. OM DYRS EvNER OG BEHOv(Kommentarer, spørgsmål og svar til filmen ”Stimuli respons”)

FØR FILMENFør filmen bør eleverne have modtaget undervisning i,hvordankropoghjernespillersammen.Udtryksomhjerne,rygrad,nerver,receptorerogmusklerbørgennemgås.Detvilleligeledesværeenhjælpfordenenkelteelev,hvisudtryksominstinkter,hukommelseog intelligens er gennemgået. Print baggrundsmate-rialet og uddel til eleverne. Materialet findes også på projektetshjemmeside:skoleweb.anima.dkFør filmen bør eleverne ligeledes vide, hvordan deenkeltelandbrugsdyrbrugesogholdes.Dettekanmedstorfordelgøresigruppearbejde,ogmedinternettetsomhjælpemiddel.Klassenkaneventueltdelesigrupper,derhvertagersigafenart,somdeskalbeskriveforrestenafklassenislutningenafførsteundervisningsmodul.EFTER FILMENEfter filmen bør man diskutere, hvad filmen indehold-eriplenum.Dervilsikkertværemangespørgsmål,ogsåaftekniskkarakter.Filmenvilligeledesmedstornyttekunnediskuteresigrupper.Derbørdogsamlesopiplenum.Følgendespørgsmålmedtilhørendebesvarelser(korte) kan bruges som inspiration til den efterfølg-endeklassediskussion:

1) REFLEKSERFørst møder vi begrebet ”refleks” (manden som brænder sig på det varme vand). Beskriv hvad en refleks er. Kan I give eksempler på egne reflekser og eventuelt reflekser hos dyr. Hvorfor er mennesker og dyr udstyret med reflekser?

SvAR: En refleks er en medfødt evne til at handle på enheltbestemtmådevedengivenpåvirkning.Viharflere reflekser, f.eks. at lukke øjnene, når der sprøjtes

10

med vand. En hund vil også som refleks lægge ørene nedvedvandsprøjtforatundgåatfåvandiørene.Reflekser er nyttige, fordi de sikrer, at dyr udfører handlingerisituationer,somgørdemistandtilatoverleve.

2) INDLæRTE REAKTIONERDernæstbeskrivesdenindlærtereaktion.Hvordanadskiller reflekser/instinkter sig fra indlærte reak-tioner? Giv eksempler på indlærte reaktioner fra jeres egen hverdag og fra filmen. Giv også gerne eks-emplerpåindlærtereaktionerhosdyr.Hvordanad-skiller den indlærte reaktion sig fra reflekser mht. dyrs omverdenogoverlevelse.

SvAR: En refleks adskiller sig fra den indlærte reak-tion ved at være mere simpel. Reflekser koordineres og processeres (for det meste) i rygraden, mens indlærtereaktionerkoordineresogprocesseresihjernen. Man kan finde utallige eksempler på indlærte reaktioner,ligefraattageenfjernbetjeningogtændefjernsynet,tilenkatsevnetilatvide,atderermad,nårdenhørerdåseåbnerenblivebrugt.Denindlærtereaktionkanilangthøjeregradtilpassesdyretsaktuelle verden end reflekser. Dyret kan hele tiden lærenyereaktionerogomlæregamlereaktionerogdermedtilpassesigsinomverden.Hermedsikresdyretssundhedogoverlevelseselvienverden,hvorting,temperatur,fødetilførselosv.ændrersigovertid.

3) STIMULIHvaderenstimulus,oghvordanopfangerdyrstimuli? Er alle stimuli lige vigtige for alle dyr? Er alle stimuli lige vigtige på alle tidspunkter. Giv eksempler på,hvordannoglestimulikanværevigtigereendandre og i hvilke situationer dette sker. Giv eksempler påstimuli,somervigtigefordeforskelligelandbrugs-dyr.

SvAR: En stimulus er en informationspakke, som modtagesafetdyrssanser,herundersyns-,høre-, føle- og lugtesans. Et dyr kan mødes af mange stimuli,menbehøverikkeopfattedemalle.Noglestimulioverdøverandre,mensandrestimuliprio-ritereshøjereendandreafdyretsegenhjerne.F.eks.viletsultentdyrofteikkemærke,attemperaturenstigerlidt,hvisderermadinærheden.Omvendtviletdyrsomerligevedatoverophedemedstorsikker-hedoverseenbunkefoderoggåligetilvandtruget.Det er det samme, når vi har set et trafikuheld. vi huskerikkehvadfarvebilernehavde,fordidetvarsåforfærdeligtathøresammenstødet.Mendagenhvorvierudeatkøbebilforførstegang,vilfarvenværeenvigtigfaktorattagestillingtil,ogderforvilvihuskebilernesfarve.

4) SANSER OG DETEKTORERHvordan virker vores og dyrenes sanser? Giv eks-emplerpåsansersomerskarpere,dårligereelleranderledes hos dyr. Giv eksempler fra filmen på hvor-dandyrbrugerderessanser(f.eks.grisesomgårindpå et slagteri, smågrise som skal finde deres mors brystvorter, høns som finder mad ud fra farver osv.)

SvAR: Sanserne opfanger information om vores omverden.Dettekanværeiformaflyd,farve,smag,bevægelsem.m.Sansereceptorerneopfangerinfor-mationenomomverdenen,f.eks.etsmagsløgellerensynscelle.Dererstorforskelpå,hvorgodeoghvormangereceptorerdyrhar.Nogledyrharmangesynsceller, mens andre har få osv. Receptorer kan virkepåmegetforskelligemåde.Nogledyr,f.eks.hajer og visse fisk, kan opfange elektriske impulser fra andre dyr, mens flagermus og hvaler kan opfange lydbølger,somkastestilbagefraandreobjekterogdyr.Mennesketerikkeistandtilatopfangenogenafdissesignaler,menhartilgengældandrereceptorer.

5) DE FORSKELLIGE INDLæRINGSFORMER: - Klassiskkonditionering- Habituering- Sensitivering- Observationsbaseretindlæring- Trail-and-error (Forsøg og fejl metoden)

klassisk konditioneringDetteerdenmestundersøgteindlæringsform,somopstårnårenbestemtstimulusidyretsbevidsthedparres med et bestemt respons. Gå gerne i dybden medforklaringafdenklassiskekonditionering.

HabitueringI filmen møder vi begrebet habituering, hvor man serkalvesomlangsomtvænnersigtil,atenparaplybliverslåetop.Beskrivdettefænomenogkommedeksemplerpåjeresegenhverdag,hvorIgennemgåren habituering. Er habituering godt eller dårligt? Hvordankanhabitueringværegod,oghvordankanhabitueringværedårlig?

SvAR: Habituering opstår, når et dyr gentagne gangeudsættesforsammestimulusogdenneikkekoblesmednogetubehageligtellergodt.Mankansige,dyretvænnersigtilstimulusenogikkekoblerdennetilnogetlængere.Dyrkanhabitueresbådepå et sansemæssigt og et psykisk niveau. På det sansemæssigeskerdetpåsammemåde,somnårman spiser noget stærkt. Efter lidt tid, smager maden ikke længere så stærkt. På det psykiske niveau, kan dyrogmenneskervænnesigtillarm,blinkendelys,moderatkuldeogvarmeosv.

Detkanværesmart,atdyrvænnersigtilting,somdeellerskunneopfattesomskadelige,nårdeikkeerdet.Hermedbehøverdyretikkebrugeenergipåat flytte sig eller være bange for ting og situationer somikkeerskadelige.Omvendtkanhabitueringengøre,atdyrvænnersigtilting,somfaktiskersk-adelige.Somnårvigårtilkoncertogtrorvoresørerhar vænnet sig til det høje lydniveau. Ørerne er blevet habitueret,mendekanstadigbliveskadetafdethøjelydniveau.Dettesammegørsiggældendefordyr.

11

sensitiveringDetmodsatteafhabitueringersensitivering,hvordyretlærer,atdetvirkeligskaltagesigiagtforellerglædesigtilbestemteting.Kommedeksemplerpådette fra filmen og fra egen hverdag.

SvAR: Et eksempel er fårene på marken, som lærer atenbestemtbilbetydermad(nårlandmandenkom-mer i sin egen bil). Fårene er hermed blevet sensiti-veretiforholdtilligebestemtlandmandensbil.

observationsbaseret indlæringKandyrlærevedatsepåandredyroghvordan?Brug eksempler fra filmen. Lærer mennesker også vedatkiggepåhinanden?Hvordan?

SvAR: I filmen kan man se, hvordan lam skal se deresmorspiseafettrug,foratdesenereselvvilspiseafetfodertrug.Dyrogmenneskerlærerihøjgradvedatseandreudførebestemtehandlinger.Deterikkealtidsådan,atdyrlæreraltvedatseandredyrudføreenbestemthandling.Mennoglehan-dlingerkandyrkunlærevedatseandregøredet,mensandrereaktionerblotindlæreshurtigere,nårdyretkanseandreudføredensammehandling.

trial-and-error. (Forsøg og fejl metoden)Brugdebefriedeburhønssomudgangpunktforensnakomtrial-and-error-indlæring.Hvadskerdermedhønsenesadfærd,efterdeerblevetbefriet?Hvordanfinder de ud af, hvordan de skal bevæge sig i deres nyeomgivelser?Hvorharhønseneevnernetilatud-førealledissehandlingerfra,nårdebareharsiddeti et bur hele livet? Lærer vi mennesker også gennem trial-and-error?

SvAR: Burhønsene udforsker i høj grad deres nye omgivelservedtrial-and-error.Dettebetyder,atdeprøveratudføreenbestemthandling,ogseromdenvirkerpåomgivelserne.Hønensomindlæreratgågennemenlanglabyrintforatkommetilenrede-kasse,harogsålærtaltdettegennemtrial-and-error.Selvomhønseneharsiddetietburhelelivet,kandestadiglære.Deharenrækkebehovoginstinkter,somikkeharændretsig.Faktiskkanburhønsefterfå uger leve helt som vilde høns, selv finde mad, læ,magerogbyggereder,selvomdealdrigharhaftmulighedforatlæredet.Selviensenalderhardeallededispositioner,derskaltilforatlæredethele.Detkræverdogligelidttrial-and-error–lidtsnublenoglidtmod.

6) INTELLIGENSGiv eksempler fra filmen som viser dyrs intelligens. Kom gerne med flere eksempler fra jeres erfaringer meddyr.Diskutérpådennebaggrund,hvadintel-ligenser,ogomIeroverraskedeover,hvormegetdyrene i filmen er i stand til at lære?

SvAR: Den informationsbehandling, som foregår i hjernen,ogsomresultereri,atdyrogmenneskerkanudførehandlinger,indlærenyesammenhængeogløseproblemeridereshverdageretudtrykforderes

intelligens.Jomerekompleksinformationsbehand-lingener,ogjobedredenfungere,desstørreintel-ligensbesidderetdyr.Derkanbådeværeforskelmellemarterogmellemindividerpåintelligensen.

Eksempler fra filmen: - Gris der lærer kommandoer som en hund- Høneilabyrintderønskeratbyggeenrede- Hønsderlærerfoderkamrenesfarveudfra envideo- Grise i fodermaskiner, som kan medbringe andregriseshalsbåndforatopnåmeremad.

Lav eventuelt research på andre eksempler på dyrs intelligensogkapaciteterigrupper.

Alternativtkandyreneseandredyrudførehandlin-genforatlære.

7) BEHOvHvaderbehov?Hvordanerbegrebetbehovaktueltfor diskussionen af denne film?Kanbehovinddelesigrupper,ogerallebehovligevigtige?Hardyrbehov,sommenneskerikkeharogomvendt.Diskuterhvordandyrfårellerikkefårderesbehovdækketilandbruget!

SvAR: På en almindelig gård, sørger man for at dyrenefårlæ,madogvand.Demestbasalebehoverdersåledestagetvarepå.Mendyrenebesid-derstadigdereskapacitettilselvatsørgefordisseforhold.Samtidighardeenmassekompetencer,evneroginstinkter,somdevillehavebrugfor,hvisdeskulleklaresigselv.Fårdyrikkelovtilatbrugeno-genafderesevneroginstinkter,bliverdestressedeogfrustrerede.Detteresultereri,atdyrethardetdår-ligt.Mankansammenlignedetmedatetmenneskesættesifængseludenmulighedforatlæse,talemedandreellerbrugesinemusklerpågå-ogcykeltureosv.Dettevilafallemenneskeroplevessomuud-holdeligt.Viharallebrugforatbrugeosselv.Sådanerdetogsåfordyr.

Maslowbeskriverisinteoriombehov,hvordanviallehargrundlæggendebehovforsøvn,vand,mad,sexogvarme.OvenpådissebehovplacererMaslowalle de finere behov som socialt samvær, uddannelse ogsjoveaktiviteterbådefysiskeogpsykiske.IfølgeMaslow er disse finere behov dog lige så vigtige at fåopfyldtsomdebasalebehov,foratmenneskethardetgodt.Detteermegetsammenligneligtmedandrepattedyrogfugle.Deterbareikkedesammeting,somdyrogmenneskerharbehovfor.F.eks.vil en gris aldrig finde glæde ved at læse en bog, mens et menneske vil finde det meningsløst at samle smågrenetilenrede.Bådegrise,hønsogduerharetstortbehovforatsamlesmågreneogbyggeenrede.

SådankunnemansætteMaslowsbehovspyramideopforalledyrearter.Devilikkeseensud.Detvigtigeerbareatvide,atdyrisammegradsommenneskerharbehovforatbrugedereskompetencerogathavekontroloverdereshverdag.

12

Forskere bruger mange ressourcer på at finde ud af, hvilkebehovforskelligedyrearterharoghvilkebehovderervigtigstatfåopfyldt.Ogdeernåetmegetlangt.Samtidigharvietlandbrugsomsætterøkono-miicentrumogdyrevelfærdpåsidelinjen.Denstoreudfordringidetmodernelandbruger,atfåforskernesvidenimplementeretipraksisogsamtidigkommevækfraetudgangspunkt,hvorøkonomierdetene-stecentraleforhold.Hermedvillandbrugsdyrenesvelfærdkunneforbedresmarkant.

8) NåR DYR IKKE HAR KONTROL OvER DERES EGEN HvERDAG.Ibådesensitiverings-oghabitueringsbegrebetsamtindlæringsbegrebetforudsætterman,atdyretkanhandle,somdetselvønskerdetellervil,altefterhvadderersmartestisituationen.Menhvadskerder,nårdyrikkeharmulighedforathandle,somdevil?Hvadskerder,nårdyretikkelængereharkontroloversinhverdag?Komgernemedeksemplerfrafilmen. Kom også gerne med eksempler fra din egen hverdag,somkanbelysedyrenessituation.

SvAR: Når dyr ikke længere har kontrol over deres omverdenogikkelængerekanhandlesomdevillehavegjort,hvisdehavdefrihedentildet-skaberdeten masse negative konsekvenser. Et eksempel er burhønsene,somhverkenharpladsellermulighedforatudførederesnormaleadfærd,såsomatbaskemedvinger,støvbade,byggeredeosv.Hermedkandyreneikkelevedetliv,somsikrerdembedst,ogdevilblivefrustrerede.Dettegårudoverdeandrehøns,somikkekankommevæk.Hønsenepikkerderforhinandentilblods,meddårligvelfærd,smerteogdødtil følge. Ligeledes kan man tale om taberkøer, taber-griseosv.desvageindividersomikkekankommevæk,ogsommåtagehakken,bidogmasenudenatkunnegørenogetveddet.Sygdomogdøderoftekonsekvensernefordissedyr.

4. DISKUSSION OM HvAD GOD DYREvELFæRD ER

EN ETIK FOR DYR?Itaktmedatviopnårstørrevidenomdyrsevner,be-hovogmentaleliv,fårdiskussioneromdyrevelfærdmerepladsidenoffentligedebat.Nyereresultaterfradyre-adfærdsbiologerpegeriretningafdyrsogmenneskersmentaleogkognitiveoplevelserikkeersåforskelligefrahinanden,somvitidligerehartroet.Dennevidenharfåetmangemenneskertilathævde,atmenneskerogsåharetmoralskansvarfordyr,ogat rettighedsbegrebet gør (eller burde gøre) sig gæl-dendeiforholdettildyr.

De fleste mennesker har en (umiddelbar) holdning til, hvilkenbehandlingafdyrdereretiskforsvarlig(defleste politiske partier i Danmark har sågar en tals-mand på dyrevelfærdsområdet). Disse holdninger er oftebaseretpåfølelser(enteniformafenfavorise-ring af ”nuttede” dyr såsom traditionelle kæledyr eller af truede dyr som f.eks. pandaen) og sjældent på en

konsistentformuleretetik,derkrævergyldighedfordyrafallearter.Dyreneidetmoderniseredelandbrugbliverofteoversetidiskussioneromdyrsrettigheder,dadespillerenafgørenderolleforvoresdagligeforbrugafmadvarerogpåklædning.

Uansethvadmanmåttemeneomdyrogdereseven-tulelrettigheder,erderenmassespørgsmålforbun-detmedtildiskussionen.Hererenudplukaftypiskeproblemer,dereropståetikølvandetpådyreetikken.

Diskuter i klassen om det er rimeligt at:vi forskelsbehandler dyr. Er det diskriminerende at kæledyrsomf.ekshundeogkattefårenmasseprivil-egier (omsorg, bliver socialt stimuleret osv.), hvor-imodgrise,køeroghønsoftemåleveunderkummer-ligekårogbliverslagtetforos?Hvisbeggedyrearterkanfølesmerte/glæde,tænkeogknyttevenskaber,børvisåikkeudvisesammeomsorgfordem?Hvisendyreartharkravellerretpåatblivebehandletordentligt,børdetsåikkegældeforalledyr?Hvilkerelevanteforskellepådissedyrgørdetrimeligt,atderersåstorforskelpå,hvordanvibehandlerkæle-dyr og landbrugsdyr? Er det tradition?

Svarerneafhængerselvfølgeligafhvemmanspørg-er.Herertretypiskepositionerifh.tildyrevelfærd.

a) Dyr er naturens gave til mennesker. Det er helt i ordenatbrugedyrtilbekædning,madogunderhold-ning.Deterabsurdattaleomenetikoverfordyr,dadyreneikkeselveristandtilathandleetiskoverforandredyrogmennesker.Foratrettighedsbegrebetskalhavemeningskaldetgåbeggeveje.

b) Det er i orden at bruge dyr til bekædning, mad ogunderholdning.Mendetervigtigt,atdyreneikkelideroverlastellerskade.Selvomdyreneikkeselvkanhandeetisk,harvimenneskeretansvaroverfordyrenepåsammemåde,somviharetansvarover-forandremenneskerderhellerikkeeristandtilathandleetisk(f.eks.spædbørn,mentalhandikappedeog senile ældre mennesker).

c) Dyr er levende individer, der kan føle smerte ogglæde.Dettealeneergrundlagnoktilathaverettigheder.Dyrharrettilatleveideresnaturligeomgivelsermedderesartsfæller.Hvismenneskerbørundladeatskadedyr,hvisdekan.Deterforkertslådyrihjelforatfåmadogbekædning,ogdyrbørikke bruge som underholdning (f.eks i cirkus). Som konsekvensherafvælgernoglemenneskeratspisevegetariskellervegansk.Vedatfravælgeprodukterderstammerfradyr,ogvælgeetvegetariskalternativmedvirkermannemligikketilatdyrenebliverbehan-dletdårligtogslåetihjel.

d) Diskutér i klassen hvilke holdninger I synes er godeoghvilkeIsyneserdårlige?HvordanmenerI selv (med baggrund i filmen) man skal behandle dyrene?Hvordankunnedeforskelligeholdningerudmøntesipraksis?Kanmansikre,atdyrbliverbe-handletordentligt,selvomdeskalslåsihjel?

13

14

5.QUIz.Sætenringrundtomdet/ellerderigtigesvar!

1) Hvordan sker indlæring hos dyr?a) De er født med alt det, de skal kunne og skal derforikkelærenogetnytb) De lærer på forskellige måder og kan hermed tilpassesigderesomgivelserc) De går i skole

2) Hvilke af understående punkter er måder, dyr kan lære på?a) Klassisk konditioneringb) Klassisk terapic) Trail-and-error (forsøg og fejl metoden)d) Observationsbaseret læringe) Speciel observation

3) Hvad er en stimulus?a) Et insektb) En informationspakkec) En nerve

4) Hvordan trives dyr bedst med at tilbringe deres tid?a) At lede efter mad på marken sammen medsineartsfællerb) Indendørs og få maden serveret.c) At have hele marken for sig selv

5) Hvilke dyr synes det er vigtigt at bygge rede?a) Hesteb) Hønsc) Køerd) Grise

6) Hvordan vil høns gerne have, at deres rede er?a) De vil gerne have, at landmanden laver reden fordem.b) De vil helst ikke bruge rede.c) Det er vigtigt for dem at bygge deres reder selv,førdebrugerdem.

7) Hvordan kan husdyrene bedst lide at få deres mad?a) De kan lide at konkurrere om, hvem der skal havemaden.b) De kan lide at lede efter den selv og vælge mellemforskelligetyperafmad.c) De kan lide at få den samme type mad hver dag,serveretitruget.

8) Hvordan bliver en gris, når den kommer ind på et slagteri?a) Den bliver urolig pga. lugten fra artsfæller, dererbange.b) Den bliver rolig og nysgerrig.c) Den bliver urolig, fordi den ved, den skal slagtes.

9) Hvordan ved forskerne, hvad dyr har behov for og godt kan lide?a) De har spurgt landmænd.b) De har studeret dyrenes adfærd.c) De har spurgt deres nabo.

10) Hvorfor har dyr brug for at have kontrol over deres egne omgivelser?a) Fordi de er nærige.b) Fordi de giver dem mulighed for at tilpasse sigderesomgivelser.c) Fordi det giver dem mulighed for at flygte fra farerogubehageligheder.d) Fordi de er sultne.

6.FACIT

Facit til multiple choice quiz om dyr.

1. b)2. a) c) d)3. b)4. a)5. b) d)6. c)7. b)8. a)9. b)10. b) c)

7. OPGAvER

1) PERSONLIGHEDSTEST.På skoleweb.anima.dk kan eleverne udfylde en personlighedstest.Testenbeståraf10multiplechoicespørgsmål med svarmulighederne a, b, c og d. Efter elevenharsvaretpådissespørgsmålplacereselevenikategorierefterhvilkebogstaverdeharfåetflest af. På denne måde gives et indtryk af, hvor den enkelteelevståriforholdtildyrevelfærd.

Detanbefales,atelevernetagertestentogange:Førog efter fremvinsning af filmen. Det er interessant atseomnogleafeleverneharrykketderesoverbe-visningeromdyrevelfærditaktmed,atdeharfåetetbedrekendskabtildyrsevnerogbehov.

2) Kortspil. (evt. vedlægges pakken eller printes fra hjemmesiden til kopiering) Hvert ark indeholder fire kort, som hver omhandler forskelligemåderatproducereetbestemtland-brugsdyr på set i forhold til velfærd. Eleverne skal diskutere,hvorvidtdeerenigeelleruenigemedindholdetpåkortet.

SPILLET KAN BL.A. BRUGES SOM:

a) udgangspunkt til diskussion i grupper (bl.a. om hvilke kort der relaterer sig til hinanden)b) kort til rollespilsøvelserc) arbejdsredskab til eleverne til at formulere deres egneholdninger

15

d) arbejdsredskab til hjemmearbejdee) baggrundsmateriale til at eleverne kan søge yder-ligere information (f.eks. på internettet) Brug som kort:

Forberedelse:Kopieroriginalerne,helstifarver.Klipkortene ud. Laminer kortene hvis det er muligt. Lav sæt nok til at grupper på tre eller fire og læg dem i konvolutter.

I klassen: Grupperne sorterer kortene efter at have diskuteretdem.- Helt uacceptabelt (-3) i en bunke på venstre side af bordet.- Helt acceptabelt (+3) in en bunke på højre side af bordet.- Resten ligges i midten.

Overvejnu–hvortrækkerdugrænsen?

Brug som arbejdsark:

Forberedelse:Kopierarkeneisort/hvid,noktilathvergruppeellerhverelevkanfået.

I klassen: Eleverne diskuterer i grupper deres hold-ningerogkrydserafpåarket.Kangøresindividuelt.

8. UNDERvISNINGSKRAv

Undervisningsministerietstrinmålforfagetbiologifor7-9klasseindbefatterbl.a.følgende:

-forklaresammenhængenmellemforskelligearterstilpasningibygning,funktionogadfærdiforholdtilforskelligetyperaflevestederoglivsbetingelser.

-vurderekonsekvenserfordyr,planterognaturvedudvalgteproduktionsformer.

-vurderemenneskersanvendelseafnaturgrundlagetiperspektivetforbæredygtigudvikling.

-redegøreformennesketssynpåogbrugafproduk-tionsdyrogkæledyr.

-forklarebiologiskeprocesserknyttettilråvare-produktion, herunder i landbrug og fiskeri.

(http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Biologi/trinmaal_synoptisk.html)

1) ReflekseRFørst møder vi begrebet ”refleks” (manden som brænder sig på

det varme vand).

Beskriv hvad en refleks er. Kan I give eksempler på egne re-

flekser og eventuelt reflekser hos dyr. Hvorfor er mennesker og

dyr udstyret med reflekser?

2) Indlærte reaKtIoner

dernæst beskrives den indlærte reaktion. Hvordan adskiller

reflekser/instinkter sig fra indlærte reaktioner? Giv eksempler

på indlærte reaktioner fra jeres egen hverdag og fra filmen. Giv

også gerne eksempler på indlærte reaktioner hos dyr. Hvor-

dan adskiller den indlærte reaktion sig fra reflekser mht. dyrs

omverden og overlevelse.

3) StImulIHvad er en stimulus, og hvordan opfanger dyr stimuli? er alle

stimuli lige vigtige for alle dyr? er alle stimuli lige vigtige på alle

tidspunkter. Giv eksempler på hvordan nogle stimuli kan være

vigtigere end andre og i hvilke situationer dette sker. Giv eks-

empler på stimuli som er vigtige for de forskellige landbrugsdyr.

4) SanSer oG deteKtorer

Hvordan virker vores og dyrenes sanser? Giv eksempler på

sanser som er skarpere, dårligere eller anderledes hos dyr. Giv

eksempler fra filmen på hvordan dyr bruger deres sanser (eks.

grise som går ind på et slagteri, smågrise som skal finde deres

mors brystvorter, høns som finder mad ud fra farver osv.)

5) de ForSKellIGe IndlærInGSFormer:

- Klassisk konditionering

- Habituering

- Sensitivering

- observationsbaseret indlæring

- trail-and-error (Forsøg og fejl metoden)

Klassisk konditionering

dette er den mest undersøgte indlæringsform, som opstår når

en bestemt stimulus i dyrets bevidsthed parres med et bestemt

respons. Gå gerne i dybden med forklaring af den klassiske

konditionering.

HabitueringI filmen møder vi begrebet habituering, hvor man ser kalve som

langsomt vænner sig til, at en paraply bliver slået op. Beskriv

dette fænomen og kom med eksempler på jeres egen hverdag,

hvor I gennemgår en habituering. er habituering godt eller

dårligt? Hvordan kan habituering være god, og hvordan kan

habituering være dårlig? .

Sensitiveringdet modsatte af habituering er sensitivering, hvor dyret

lærer, at det virkelig skal tage sig i agt for eller glæde sig til

bestemte ting. Kom med eksempler på dette fra filmen og fra

egen hverdag.

Observationsbaseret indlæring

Kan dyr lære ved at se på andre dyr og hvordan? Brug eks-

empler fra filmen. lærer mennesker også ved at kigge på

hinanden? Hvordan?

Trial-and-error. (Forsøg og fejl metoden)

Brug de befriede burhøns som udgangpunkt for en snak om

trial-and-error-indlæring.

Hvad sker der med hønsenes adfærd, efter at de er blevet

befriet? Hvordan finder de ud af, hvordan de skal bevæge

sig i deres nye omgivelser? Hvor har hønsene evnerne til at

udføre alle disse handlinger fra, når de bare har siddet i et

bur hele livet? lærer vi mennesker også gennem trial-and-

error?

6) IntellIGenSGiv eksempler fra filmen som viser dyrs intelligens. Kom

gerne med flere eksempler fra jeres erfaringer med dyr.

diskutér på denne baggrund, hvad intelligens er, og om I er

overraskede over, hvor meget dyrene i filmen er i stand til at

lære?

7) BeHovHvad er behov? Hvordan er begrebet behov aktuelt for dis-

kussionen af denne film?

Kan behov inddeles i grupper (brug evt. Maslows behovs-

pyramide), og er alle behov lige vigtige?

Har dyr behov, som mennesker ikke har og omvendt.

diskuter hvordan dyr får eller ikke får deres behov dækket i

landbruget!

8) når dyr IKKe Har Kontrol over dereS eGen

HverdaG.I både sensitiverings- og habitueringsbegrebet, samt in-

dlæringsbegrebet forudsætter man, at dyret kan handle, som

det selv ønsker det eller vil, alt efter hvad der er smartest i

situationen. Men hvad sker der, når dyr ikke har mulighed for

at handle, som de vil? Hvad sker der, når dyret ikke længere

har kontrol over sin hverdag? Kom gerne med eksempler

fra filmen. Kom også gerne med eksempler fra din egen

hverdag, som kan belyse dyrenes situation.

SPØrGSmål tIl FIlmen “StImulI reSPonS”

- om dyrS evner oG BeHov

1) Hvordan sker indlæring hos dyr?

a) De er født med alt det, de skal kunne og skal

derfor ikke lære noget nyt

b) De lærer på forskellige måder og kan hermed

tilpasse sig deres omgivelser

c) De går i skole

2) Hvilke af understående punkter er måder,

dyr kan lære på?

a) Klassisk konditionering

b) Klassisk terapi

c) Trail-and-error (forsøg og fejl metoden)

d) Observationsbaseret læring

e) Speciel observation

3) Hvad er en stimulus?

a) Et insekt

b) En informationspakke

c) En nerve

4) Hvordan trives dyr bedst med at tilbringe

deres tid?a) At lede rundt efter mad på marken sammen

med sine artsfæller

b) Indendørs, og få maden serveret.

c) At have hele marken for sig selv

5) Hvilke dyr synes det er vigtigt at bygge

rede?d) Hestee) Hønsf) Køerg) Grise

6) Hvordan vil høns gerne have, at deres

rede er?a) De vil gerne have, at landmanden laver reden

for dem.

b) De vil helst ikke bruge rede.

c) Det er vigtigt for dem at bygge deres reder

selv, før de bruger dem.

7) Hvordan kan husdyrene bedst lide at få

deres mad?

a) De kan lide at konkurrere om, hvem der skal

have maden.

b) De kan lide at lede efter den selv og vælge

mellem forskellige typer af mad.

c) De kan lide at få den samme type mad hver

dag, serveret i truget.

QUIZZ TIL FILMEN “STIMULI RESPONS”

8) Hvordan bliver en gris, når den kommer

ind på et slagteri?

a) Den bliver urolig pga. lugten fra artsfæller,

der er bange.

b) Den bliver rolig og nysgerrig.

c) Den bliver urolig fordi den ved, den skal slag

tes.

9) Hvordan ved forskerne, hvad dyr har

behov for og godt kan lide?

a) De har spurgt landmænd.

b) De har studeret dyrenes adfærd.

c) De har spurgt deres nabo.

10) Hvorfor har dyr brug for at have kontrol

over deres egne omgivelser?

a) Fordi de er nærrige.

b) Fordi de giver dem mulighed for at tilpasse

sig deres omgivelser.

c) Fordidetgiverdemmulighedforatflygtefra

farer og ubehageligheder.

d) Fordi de er sultne.

SæTEn rInG runDTOmDETrIGTIGESvAr!

Rigtigt FoRkeRt

12345678910

Sum

HvOrmAnGE POInT FIK Du?

ANIMAS SKOLEWEBAnimasskolewebrummeropgaver,faktaarkoginspirationtilspændendeundervisning. Du kan bl.a. finde opgav-erne,somståridettehæfteligetilatprinteogbrugeiklassen.

Samtidigkaneleverneselvgåpåopda-gelseogudforskespørgsmåleneyder-ligere. Webben udbygges løbende med nyematerialer,såkigforbipåadressen:skoleweb.anima.dk

PRINT qUIz OG SPØRGSMåL GRATIS FRA NETTET

udgivet: 2007 | ©: anima

DetteundervisningsmaterialeerudgivetafdyreværnsforeningenanimamedstøttefraJustitsminis-teriets dyrevelfærdspulje. Til denne lærervejledningen medfølger en DvD med to undervisningsfilm. UndervisniningsmaterialeterudarbejdetmedhenblikpåUndervisningsministerietstrinmålforunder-visningenihenholdsvisnatur/teknikogbiologi,menkanogsåbrugestildiskussionisamfundsfag,historie,kristendomskundskaboghjemkundskab.Materialetindeholderbl.a.engrundiggennemgangaf de væsentlige videnskabelige begreber og teorier, der nævnes i filmene, en quiz om filmenes basale pointer,arbejdsopgaverbådetildenenkelteelevogtilgruppearbejdesamtetoplægtilendiskussionomkringdyreetik.

”Lad os spørge dyrene” egner sig specielttilundervisningeninatur/teknikfagetpå4-6.Klassetrin.

Filmenviser,hvordanalmindeligedyrleveroghvilkeevnerdehar.Medhjælpfraforskereviserdyreneselv,hvaddergiverdemgodvelfærd.Viser,hvordanhøns finder vej gennem labyrinter. Grise viser,atdetænkervedatbrugecom-putere.Dyreneafslørerevnersombådeoverraskerogimponerer.”Lad os spørge dyrene” vil begejstre børneneoginspireredemtilatlæremereomnaturfagene.Samtalerogop-gaver i forbindelse med filmen opmuntrer børnenetilatudtrykkesigmundtligtogskriftligtpådansk,tilatudviklevidenska-beligskepsisogviseempati.

Film 1: laD os spørge Dyrene

”Stimuli respons” er beregnet til biologi-undervisningenforgrundskolensældsteklasser,1.g,samtHF.

Videoenkanligeledesanvendestilun-dervisning i indlæring (psykologi) og etik (filosofi, religion) eller husdyrproduktion (geografi). Filmen gennemgår stimuli responsteorienoggiverherigennemetindbliki,hvordandyrtænkerogføler.Filmengivereleverneenstørrefor-ståelseafdyrsevnerogkapaciteterogdanneretgodtvidenskabeligtgrundlagforatdiskuteredyrevelfærd.Filmenkom-merindpåvigtigebegreberf.eksnerver,receptorer, reflekser, stimuli og instinkter. Lærervejledningen indeholder forslag til, hvordan man kan arbejde med filmen bådeførogefterfremvisningen.

Film 2: stimuli respons