Landbonyt oktober 2015

Til samtlige jordbrugere

Gårdråd - en idéspirekasse Side 8

Medlemsmødet Side 43

Landbo'nyt Oktober 2015

ORGANISATION

Landbo · nyt

Direktør Benny Kirkegaard

Leder

VerdensøkonomienDen økonomiske virkelighed for landbruget er for tiden ”TRÆLS”. Mange spørger: Hvad er der udsigt til? Her findes ikke noget endegyldigt svar, men på Landbo Limfjord Verdensøkonomimøde den 8. oktober får du gode bud herpå fra kompetente indlægsholdere. Så afse de to timer og meld dig til, - vi giver frokosten!

TrælsMange er økonomisk hårdt trængte, og vi får flere henvendelser, der omhandler spørgsmålet om, hvorvidt man skal fortsætte eller stoppe.

Mit svar er, at det er en svær beslutning og derfor skal tingene drøftes og tænkes igennem, hvis man går med sådanne tanker.

Forleden drøftede jeg det med et ægtepar, som var i tvivl, og vi opstillede følgende spørgs-mål:

• Er du/I glade for at være landmand og er produktionen trimmet?• Er der rum til et normalt privatforbrug?• Hvad er alternativet?• Hvad er risikoen ved at fortsætte?• Hvad vil der være af muligheder ved at fortsætte?

I den konkrete snak nåede parret frem til, at de kunne svar ja til de to første spørgsmål. Alternativerne var ikke interessante, da der ikke var positiv egenkapital.Der var ingen yderligere risiko ved at fortsætte, men der blev brugt et år mere af livet. Til gengæld var der lige så meget at leve for som i alternativet. Mulighederne ved at fortsætte kunne være mange, men det må formodes at priserne på mælk og kød normaliseres i opad-gående retning. For nogen vil der måske senere vise sig mulighed for en tilpasning af gælden til den langsigtede forrentningsevne.Da det ikke så håbløst ud, valgte de at give den en ”skalle” og tage chancen.

Her kan man sige: Beslut dig for at fokusere på de ting, der betyder noget, og det du kan gøre noget ved, og lad det andet ligge.

1

Landbo'nytLandbo'nytIndhold Nyt fra formanden .................................................................................................2 Landmænd beklager sig altid... ............................................................................. 328.10.15 Klogere på ledelse - for ejerledere ........................................................................ 4 Hvor blev det kommunale ejendomsoplysningsskema af? ...................................5 Gårdråd - en idéspirekasse .................................................................................. 8 Tidligt budget- det er til din fordel ......................................................................... 9 Mobilmoms – en ny mulighed. ............................................................................ 10 Konvertering af realkreditlån fortsat aktuelt for mig? .......................................... 11 Indtjeningsbarometer september 2015 ............................................................... 13 Timeout! .............................................................................................................. 1508.10.15 Verdensøkonomien - hvornår vender det? .......................................................... 1620.10.15 Hvordan sænker jeg min fremstillingspris på mælk ............................................17 Sprøjtejournal indberetning 2015 ........................................................................ 18 Gødningsregnskab og markplanlægning ............................................................ 18 Relevante datoer i diverse landbrugsordninger .................................................. 19 Jordprøver ...........................................................................................................22 Top 10 over mest overtrådte KO-krav i 2013 og 2014 ........................................23 Økologisk produktion ...........................................................................................24 Opfølgningskurser for sprøjteførere .................................................................... 2506.10.15 Tour de Vinterraps ...............................................................................................2607.10.15 Fokus på majsdyrkning .......................................................................................2722.10.15 Fokus på roedyrkning ..........................................................................................2826.10.15 Pløjning – teori og praksis ................................................................................... 2905.11.15 Transporterer du kemi, gasflasker og dieselolie? ............................................... 3001.10.15 DMS dyreregistrering, basis ................................................................................ 3129.10.15 Regionsmøde kvæg ............................................................................................32 Landbo Limfjords Husdyrformidling ..................................................................... 33 Vandløbsregulativer for offentlige vandløb i Skive Kommune ..........................34 Fulde stalde ......................................................................................................... 36 Miljøtilsyn .............................................................................................................37 Organisation ........................................................................................................ 38 Telefoni ................................................................................................................ 39 Hvis du vil være selvstændig .............................................................................. 41 Hovedet fuld af tanker ......................................................................................... 42 Krisehjælp ........................................................................................................... 42 Medlemsmødet .................................................................................................... 43 Nyhedsbrev Midtjysk Svinerådgivning ............................................................... 45 Deltidslandmænd ................................................................................................ 47 Guide til en god byggesag .................................................................................. 48 Andre arrangementer ..........................................................................................49 Handelspladsen ................................................................................................... 50

Kalenderen

2

Landbo'nyt

Nyt fra formandenaf formand Claus Clausen

Formanden

Erhvervsministeren har fået en rapport, der viser at realkreditten allerede opfylder de krav, der først er gældende fra 2019, så argumentet med, at de er underlagt krav fra EU og regerin-gen om at have et større kapitalgrundlag, er indfriet. De behøver ikke kræve de skyhøje bidragssatser, men at ophøre med det frivilligt er sikkert umuligt, når der for nuværende ikke er konkurrence på området.

Regeringen skal se på de omkostninger, der er pålagt erhvervslivet for at forbedre vores konkurrencemuligheder, og dette område er oplagt. Kan kreditinstitutterne ikke selv sætte en fair pris, så lad det ske via en anbefaling fra lovgiverne. De stigende bidragssatser har kostet landbruget dyrt, og især nu hvor vi har behov for al den likviditet, vi kan skabe på bedrifterne.

Vi har lige holdt møde vedr. krisen, og en af beskederne til MF Thomas Danielsen var at uanset beløbets størrelse, så er alt hvad der giver bedre likviditet, og dermed en bedre over-levelses mulighed, velkommen.

På samme møde fik vi en klar politisk tilståelse. Thomas vedkender sig, at de politiske krav gennem de sidste mange år har været medvirkende til øget gældsætning for at kunne indfri kravene, og at regeringen nu vil gøre det muligt for landbruget at øge indtjeningen. Det er i sidste øjeblik, at den erkendelse kommer.

Palle Jacobsen fra Agricom gav sit bud på, hvad fremtiden byder på, og det store fokus var på Amerika. De amerikanske landmænd er ikke længere i stand til at sænke prisen, nu vil de tabe penge eller begrænse produktionen, og kombineret med en stigende dollar så tipper konkurrencefordel til vores favør. Så hold ud, for det bliver bedre.

Enlig svale gør ingen sommer, men svinenoteringen er begyndt at stige og mælkepulverbørsen signalerer stigende priser, så vi står måske på bunden, og vi er i den grad klar til bedre priser.

3

Landbo'nytLandbo'nyt HR & Ledelse

Landmænd beklager sig altid...af HR-udviklingschef Lillian Hundahl

Solen skinnede over de skønne Dollerup Bakker den sidste lørdag i august. Himlen var blå med enkelte skyer, og luften var fuld af travle høstmaskiners brummen.

En flok kvinder var samlet til den årlige pige-frokost med efterfølgende gåtur til Ravnsbjerg Mølle. En smuk gåtur der gav kik til omkring-liggende landmænds høsttravlhed og græs-sende kvier i lyngbakkerne.

Landmænd beklager sig altid, sagde en af pigerne pludseligt.

Der blev nikket og kommenteret. Joh, kvin-derne var nok klar over, at det for nogle var svære tider. Ingen af dem boede på en gård selv, men de havde alle naboer, familie eller bekendte, der var tilknyttet erhvervet.

Det var heller ikke nemt med det danske vejr, mente en. Og priserne for mælk og kød lå vist helt skævt, sagde en anden. En tredje nævnte en landmand, som klarede sig fornuftigt.

Hvad med at producere og sælge direkte til os forbrugere, foreslog en. En anden gjorde opmærksom på Remas tiltag med solidaritet via mælken og mente, at der burde komme mere af den slags.

Pludseligt sagde en af kvinderne: Så længe landmændene brokker sig, er der liv i dem. Det er dem, der tier, man skal blive urolig for.

Kan du genkende det udsagn fra virke-ligheden? Har du en nabo eller bekendt, som ikke kom til mødet om situationen i

landbruget forleden dag? - Du havde regnet med at se ham. Han plejer at være en af de trofaste, men han kom ikke. For øvrigt – nu du tænker efter – så var han heller ikke med til dilettant i forsamlingshuset i sidste måned. Du kommer faktisk helt i tvivl om, hvornår du sidst har set ham.

Kender du situationen, kan der være god grund til, at du holder ekstra øje. Det kan nemlig være et af de spæde tegn på, at din nabo ikke har det specielt godt. Nogle af os plaprer løs, når noget går os på. Andre af os trækker os ind i os selv og har svært ved at lukke andre ind og tage hjemmefra og være sociale med andre.

Tøv ikke med at slå en smut omkring din nabo. Når du møder ham, vil du kunne mærke, hvad du skal gøre. Lad dig ikke spise af med et ”det går, som det plejer”. Fortæl at du har bemærket hans fravær og savnet ham til møderne.

Nogle gange er det allerbedst bare at tie stille og lytte. Andre gange kan der være behov for at vende og dreje tingene eller hjælpe med noget konkret. Bemærkningen om, at han må sige til, hvis der er noget, du kan hjælpe med – er rent spild. Hvis din nabo hænger til den mismodige side, vil han kun sjældent komme og bede om hjælp. Tag i stedet initiativet og insistér f.eks. på at hente ham næste gang, der er møde.

Der er noget om snakken, tror jeg – det er, når landmanden tier, at vi andre omkring ham skal være særligt opmærksomme.

4

Landbo'nytHR & Ledelse

Klogere på ledelse - for ejerledere

Opstart Onsdag den 28. oktober kl. 10.00 - 15.00

Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive

Kom og få fif og nyttige værktøjer, der kan gøre din ledelsesopgave lettere i hverdangen.

Du får:

• indsigt i dig selv som leder og får stillet skarpt på dine egne styrker og udfordringer• indblik i, hvad du selv kan gøre for at få succes som leder• inspiration til, hvordan du finder den rigtige medarbejder og får ham hurtigt i gang• Indblik i, hvordan du kan tage den svære samtale, før den bliver for svær• indsigt i, hvordan vi motiveres til at yde vort bedste• ideer til, hvordan du kan arbejde med trivsel og fastholdelses af dine medarbejdere

Hold for ejerledere (ejere af kvægbrug, svineejendomme, markbrug og andre landbrugs-beslægtede erhverv).

Øvrige kursusdage 11. november, 25. november og 9. december.

Undervisere: Lillian Hundahl, HR-udviklingschef, Landbo LimfjordMogens Bækgaard, ledende konsulent, MidtJysk SvinerådgivningJørgen Kristensen, chefkonsulent Kvæg, Landbo Limfjord

Kontaktperson: Lillian Hundahl tlf. 9615 3510

Pris 5.900 kr. Incl. en DISC-profil og forplejning på de fire kursusdage, excl. moms

Tilmelding senest den 14. oktober på 9615 3000, [email protected] eller via hjemme-siden. Tilmelding efter først-til-mølle princippet.

5

Landbo'nytLandbo'nyt Jura

Hvor blev det kommunale ejendoms-oplysningsskema af?af advokatsekretær Jean H. Kærsgaard

Hvad er en ejendomsdatarapport? Ejendomsdatarapporten er afløseren for det gamle grønne kommunale ejendomsoplys-ningsskema. Rapporten samler en række oplysninger, som skal bruges ved ejendoms-handel. Der indhentes oplysninger fra offent-lige registre og myndigheder bl.a. indgår oplysninger fra kommuner, Skat og regioner samt fx BBR, tilstandsrapport, energimærke m.m.

EjendomsdatarapportenEjendomsdatarapporten anvendes af hus-ejere i forbindelse med salg af ejendomme. Rapporten anvendes desuden af profes-sionelle som ejendomsmæglere og bo-ligrådgivere, og giver dem et godt overblik over ejendommens registreringer. Ejendomsdatarapporten er et vigtigt redskab i forbindelse med en rådgivers gennem-gang og godkendelse af en ejendomshandel. Den giver et overblik over vilkår som f.eks. restancer til det offentlige, byrdefulde forhold, påbud og begrænsninger i anvendelse, som køber overtager/hæfter for efter købet af ejendommen. Det er derfor vigtigt at kigge ejendomsdatarapporten grundigt igennem ved køb af fast ejendom.

En ejendomsdatarapport indeholder ca. 50 oplysninger om en ejendom, er tilgængelig online, kan deles med andre, kan fornyes to

gange inden for et halvt år fra bestilling og er brugerbetalt og koster 325 kr.

Ejendomsdatarapporten indeholder oplys-ninger om blandt andet:

BygningerBBR-meddelelsen, Energimærkning, Til-standsrapport, EL-installationsrapport, Byg-gesag, Byggeskadeforsikring og Olietanke.

ØkonomiEjendomsskat (grundskyld), Ejendoms-skattebillet, Ejendoms- og grundværdi, Vurderingsmeddelelsen, Forfalden gæld til kommunen, Huslejenævnssager, Arbejder-bolig, Jordrente og Statstilskud efter storm-fald.

PlanerZonestatus, Lokalplaner, Varmeforsyning, Vejforsyning og Kommunale anlægsprojekter.

VandAktuelle afløbsforhold, Aktuel vandforsyning, Spildevandsplan, Grundvand – drikkevands-interesser og Grundvand - nitratfølsomme indvindingsområder.

JordforureningJordforureningsattest, Kortlagt jordforurening og Lettere jordforurening.Natur, skov og landbrug

6

Landbo'nytJura

Fredskov, Majoratskov, Beskyttet natur, Internationale naturbeskyttelsesområder, Landbrugspligt og Naturperler.

Bygge- og beskyttelseslinjerSkovbyggelinjer, Sø- og åbeskyttelses-linjer, Kirkebyggelinjer, Klitfredningslinjer, Strandbeskyttelseslinjer og Beskyttede sten- og jorddiger.

Miljøsag

Vi anbefaler, at du altid får hjælp og sparring i juridisk afdeling ved køb af fast ejendom, da det kan være svært at finde faldgrupperne.

Landbo Limfjord har det rette selskab til dig!

Vidste du, at Landbo Limfjords eksperter har erfaring med etablering og drift af bl.a.

Måske har du ønsker om f. eks.

• begrænset økonomisk hæftelse• formalisering af ejerskab og samarbejde• skatteoptimering• eksterne investorer• tydelig adskillelse mellem virksomhed og privatøkonomi

Kontakt os for en uforpligtende drøftelse af, hvad et selskab kunne gøre for din virksomhed.

A/S ApS P/SI/SIVS

MANGLER DU SELSKAB?

8

Landbo'nytØkonomi

Gårdråd - en idéspirekasse af driftsøkonom Bent K. Christensen

Hvad gør du med dine gode ideer? Falder de blot til jorden, eller får de lov at spire? Hvis kimplanen skal nå videre, kræver det, at den bliver passet og plejet – ja måske ligefrem plantet om. Et gårdråd kan være sådan en plantekasse, hvor tankerne får lov at vokse sig større og modnes.

Gårdrådet er er en arbejdsform, hvor du og din ægtefælle 2-3 gange om året sætter jer sammen med et rådgivningshold for at drøfte det, som ligger jer på hjertet. Budget og den økonomiske fremtid kunne på denne årstid være et tema på mange gårdrådsmøder, men emnefeltet spænder bredt.

Et par eksempler:

• Hvordan får vi hævet ydelsen?• Min fornemmelse er, at jeg ikke kan blive

ved med at arbejde så meget som nu…• Hvad er vores planer for de næste 5 år?• Hvordan kan vi komme til at sikre vores

alderdom økonomisk?• Hvis verden skulle være anderledes, så

kunne jeg godt tænke mig…

Nogle gange kan det være godt at tygge lidt på et spørgsmål, lige få det vendt og høre, hvad man selv ville svare for på den måde at fornemme, om spørgsmålet har bid.

Eksemplerne afspejler, at gårdrådsmødet ind imellem bevæger sig udenfor det landbrugs-faglige felt; ind i et område hvor det ikke altid

er muligt at sætte 2 streger under det rigtige svar. Grundlæggende er målet med gårdrå-det at komme til at træffe beslutninger, som bringer jer tættere på familiens drømme for fremtiden.

Direktion på timebasisI en virksomhed med en balance som et landbrug er det helt normalt at lave budget. Virksomheder af den kaliber har normalt også ansat både bogholder og direktion. Det er ikke så almindeligt i landbruget. Der bliver ydelsen med regnskab købt på timebasis hos en øko-nomiassistent eller virksomhedssekretær. På samme måde kan man tænke på gårdrådet, som en direktion som ejerkredsen et par gange om året sparrer med.

Det første skridtKunne I have mod på at snuse lidt mere til arbejdsformen, så kan budgetmødet være første skridt i retning af at etablere et gårdråd. Det kan være afsættet til at få drøftet flere af de planer, som I går og arbejder med, for ideer vokser ofte og får andre nuancer, når de bliver fortalt til nye øre.

9

Landbo'nytLandbo'nyt Økonomi

Tidligt budget- det er til din fordelaf økonomikonsulent Christian Reinholdt Paulsen

Du kender det godt. Vi bevæger os ind i tredje og fjerde kvartal og året er omme lige om lidt, og det samme er budgettet. Normalt er det kommende budget klar lige inden eller efter årsskiftet – men er det ønskeligt for dig ikke at kende dit finansielle behov i god tid, med det ringe bytteforhold vi har?

Med et tidligt budget er du på forkant med din virksomheds finansielle udvikling. Du får muligheden for tidligt at finde områder, hvor du kan sætte ind og får derfor mere overblik over, hvad tiden efter årsskiftet byder på.

Jeg anbefaler, man sammen med sit budget-team kommer tidligt i gang i år, f.eks. i starten af oktober. Så får du hurtigt et overblik over retningen, hvis ikke der gøres noget, og sam-tidig får I en mulighed for tidligt, at finde tiltag der kan gøre likviditeten bedre, inden banken ser budgettet. Dermed kan du synliggøre, at du har udført rettidig omhu – og det gør ofte din bankrådgiver mere fleksibel.

Der er forskellige handlinger, der kan foretages for at forbedre likviditeten. Det kan være:

• salg af overskudskvier/overskudskøer – køerne skal nok kvittere for mere plads

• kontraktgrise• aftale om ændret betalingstidspunkt for

forpagtninger• hjemtagelse af a'conto efterbetaling,

hjemtagelse af høstpant og meget mere.

Det kan også være i kommer frem til handlinger, der går lidt dybere ind end disse ”nemme handlinger” jeg lige listede op.

Hvad der er løsningen for dig i forhold til alle andre er individuelt, men en ting er sikkert – det er godt at være i god tid for at få truffet de rette løsninger for dig og din bedrift. Så er du også fri for at stå ved årsskiftet uden at have overblik over finanserne herefter.

10

Landbo'nytØkonomi

Mobilmoms – en ny mulighed.af økonomikonsulent Dan B. Andersen

Momsindberetningen kan nu klares via din mobil eller tablet.

Fra den 1. september er det muligt at indbe-rette og betale momsen på din smartphone eller din tablet via Skat´s nye mobilløsning.

På Skat´s hjemmeside skal du ind på TastSelv Erhverv og bruge NemID medarbejdersigna-tur eller tastselv-koden for at få adgang til indberetningen – ligesom på din PC. Skat arbejder på en løsning, så man med tiden kan indberette momsen med sin personlige NemID, det er desværre ikke muligt endnu.

Når felterne i momsangivelsen er indtastet, kan du også evt. betale din moms med det samme. Dette kan ske med Mobile Pay eller Dankort. Hvis du vil betale momsen, så husk, at du ikke skal betale momsen før 5 hver-dage før fristen, ellers bliver den bare retur-neret til din konto igen – ja, sådan fungerer Skattekontoen desværre.

Skat´s mobilløsning fungerer på samme måde, som når du indberetter via PCén, eneste undtagelse er, at du ikke kan betale via NETS leverandørservice.

11


Konvertering af realkreditlån fortsat aktuelt for mig?af økonomikonsulent Keld Dieckmann

Så er det igen tid at overveje refinansiering eller konvertering af realkreditlån til decem-ber 2015. Er det variable realkreditlån af typen rentetilpasningslån eller Flexlån, ofte benævnt F1 iblandt realkreditbelåningen, så er nogle realkreditinstitutter nu ophørt med at udstede nye F1 lån.

En del realkreditinstitutter anbefaler fortsat at konvertere eksisterende F1 til andre låntyper som f.eks. CITA6, CIBOR6 mv. eller refinan-siering med F3 eller F5 i stedet for F1 imod at blive fritaget for en forhøjelse af admini-strationsbidrag samt kursskæring. Derudover tilbydes der i visse tilfælde delvis fritagelse for låneomkostninger, når der konverteres fra F1 til andre lånetyper som Cibor 6, fastrente lån mv.

Omkostningerne eller konsekvenserne ved at blive i F1 kan variere end del imellem de forskellige realkreditinstitutter, og tilsvarende kan risiko samt omkostningerne ved omlæg-ning til anden låntype eller refinansiering til F3 eller F5 være betydelige i forhold til, om man bliver i F1. Ud fra de erfaringer, vi har gjort os, er der stor forskel på risiko og renta-biliteten i en omlægning af realkreditlån fra kunde til kunde grundet stor forskel i andelen af F1 lån i den samlede realkreditbelåning og ikke mindst, hvad omkostningerne ved låne-omlægning er, kursskæring samt størrelsen på administrationsbidraget ved de forskellige lånetyper.

Såfremt der tages beslutning om omlæg-ning, bør spørgsmålet om afdragsfrihed og om løbetidsforlængelse også tages med ind i overvejelserne, især hvis afdragsprofilen ønskes ændret grundet bedriftens aktuelle likviditetsmæssige situation.

Er der også fastrente realkreditlån i blandt realkreditlånene, vil der som følge af den igangværende renteudvikling være mulighed for op eller nedkonvertering. Men for at kunne anvende disse muligheder med fordel, kan det anbefales af få taget stilling til den finansielle strategi og være på forkant med udviklingen, så de udsving der er i markeds-renten kan udnyttes til enten en op eller nedkonvertering af fastrentelån.

Nedkonvertering til 3%, 2,5% eller 2% er aktuelt for dem der fortsat har 4% eller 5% realkreditlån med 20 eller 30 årige løbetid/restløbetid.

Opkonvertering fra f.eks. 2% til 4% realkreditlån for derved at opnå en skattefri kursgevinst, der kan reducere restgælden, vil være aktuelt for dem som nåede at hjemtage et 1,5%, 2% eller 2,5% realkreditlån, da renten var lav.

Uanset om man vil op eller nedkonvertere, så vær i god tid med at få tilbud hjem, så du er klar til at kunne konvertere realkreditlån når renten periodisk bunder ved nedkonvertering

12

Landbo'nytØkonomi

eller når kursen bunder ved opkonvertering, da rente eller kursbund ofte kun er af meget kort varighed.

Økonomien og likviditeten i en op eller ned-konvertering kan variere meget afhængig af lånetype, løbetid og lånets størrelse for

henholdsvis det lån som skal afvikles, og det lån der skal optages. Så går man med over-vejelser om refinansiering eller omlægning/konvertering af sine realkreditlån, anbefales det at man kontakter sin økonomirådgiver for rådgivning og får belyst de økonomiske og skattemæssige konsekvenser.

13


Indtjeningsbarometer september 2015af økonomikonsulent Leif Lanng

Er bunden nået? Efter en forfærdelig periode med lav noter-ing og store problemer med afsætning af smågrise ser det i skrivende stund ud til, at den faldende trend er stoppet.

Notering er på samme niveau som i sidste måned, men faldende foderpriser betyder at resultatet før skat viser -329.000 kr. mod -443.000 kr. i seneste opgørelse.

Gennemsnitsnotering indtil nu har i 2015 været 9,22 kr./kg., hvilket betyder der i peri-oden mangler ca. 1,10 kr./kg. for at opnå økonomisk balance, eller i kr. -525.000 kr..

Det pressede marked for afsætning af smågrise i den seneste perioden betyder meget lave puljepriser, og især Prrs positive grise er der set meget små priser på.

Det aktuelle dækningsbidrag/årsso kan opgøres til ca. 3.235 kr..

14

Landbo'nytØkonomi

1.000 kr.sep-15 Udvikling aug-15

Dækningsbidrag 2.846 2.698Kapacitetsomkostninger incl. afskr. ‐2.500 ‐2.500Resultat af primær drift 346 198Afkoblet EU-støtte 320 320Finansiering i alt ‐1.195 ‐1.161Resultat efter finansiering -529 -643Personlig indtjening 200 200Resultat -329 -443Beregnet skat

Privatforbrug og formueposter ‐307 ‐307Konsolidering -636 -750

Beløb til investering og afdrag 82 -32

Notering incl. efterbetaling DC 10,10 10,10

Noteringskrav incl. efterbetaling0‐konsolidering 11,25 11,40

0 "til investering og afdrag" 10,00 10,15

Forudsætninger

Antal ha 150,0 150,0Fravænnede grise/årsso 30,0 30,0Producerede slagtesvin 650 650

Ændrede forudsætninger

Køb-/salgspris korn kr./hkg 128/110 139/120Soya kr./kg. 3,02 3,16F1 rente incl. bidrag 1,35% 1,30%Cibor3 ‐0,10% ‐0,10%

IndtjeningsbarometerSvineproduktion med 560 årssøer

15


1.000 kr.sep-15 Udvikling aug-15

Dækningsbidrag 2.846 2.698Kapacitetsomkostninger incl. afskr. ‐2.500 ‐2.500Resultat af primær drift 346 198Afkoblet EU-støtte 320 320Finansiering i alt ‐1.195 ‐1.161Resultat efter finansiering -529 -643Personlig indtjening 200 200Resultat -329 -443Beregnet skat

Privatforbrug og formueposter ‐307 ‐307Konsolidering -636 -750

Beløb til investering og afdrag 82 -32

Notering incl. efterbetaling DC 10,10 10,10

Noteringskrav incl. efterbetaling0‐konsolidering 11,25 11,40

0 "til investering og afdrag" 10,00 10,15

Forudsætninger

Antal ha 150,0 150,0Fravænnede grise/årsso 30,0 30,0Producerede slagtesvin 650 650

Ændrede forudsætninger

Køb-/salgspris korn kr./hkg 128/110 139/120Soya kr./kg. 3,02 3,16F1 rente incl. bidrag 1,35% 1,30%Cibor3 ‐0,10% ‐0,10%

IndtjeningsbarometerSvineproduktion med 560 årssøer Timeout!

af driftsøkonom Bent K. Christensen

Når det går hedt for sig, kan det være helt afgørende at tage en timeout.

Pausen til taktisk rådslagning. Et break med muligheden for at tænke sig om og få nye ideer. Der hvor man får spurgt sig selv:

• Hvad er det, der skaber værdi for mig? • Hvad er det der gør mig glad?• Hvad er det, jeg har lyst til at gøre mere

af?• Hvis verden skulle være anderledes, så

drømmer jeg om…

Måske giver det en lang liste med ønsker. Måske bliver svaret: Jamen, jeg er jo lige der, hvor jeg gerne vil være. Bor et dejligt sted i skønne omgivelser. Laver det jeg gerne vil – og har egentligt svært ved at forestille mig noget andet. Har gode rammer for min familie. Vi lever et godt liv. Vi er på den plet, hvor vi ønsker at blive gamle sammen.

Slangen i ParadisHer er det måske slangen sniger sig ind i Paradiset: Økonomien.Den økonomiske vejrudsigt kan kaste dys-tre skygger. Selv om vejrudsigter ikke altid holder, kan det være klogt at gøre sig klar til uvejr og skybrud – men over skyerne er him-len altid blå, og efter regn kommer…

Indrømmet – dér var der lige et ekko af teen-ageår, men også et centralt spørgsmål om,

hvad der skaber værdi i mit liv. Måske trækker der mørke skyer sammen i horisonten, men hvis det over det landskab jeg holder af, så kunne en tanke opstå…

TankenJovist. Jovist står jeg måske over for nogle trælse møder med banken. Jovist kan der blive stillet ubehagelige krav til mig og min familie. Jovist får jeg måske ikke sparet op til min alderdom, men grundlæggende har jeg det liv, som jeg gerne vil have. At økonomien var bedre og gav mig videre rammere, dét drømmer jeg om og arbejder på, men her hvor jeg er: Det er der, jeg gerne vil være. Det er den bastion, jeg vil forsvare. Så kan det godt være, at jeg må leve på bankens nåde og i praksis bliver forpagter. Heldigvis har forpagteren, i modsætning til den livegne bonde, jo muligheden for at sige op, hvis vilkårene bliver for snærende.

VentilerAt tage en personlig ven, sin rejsefælle i dagligdagen eller en rådgiver med i den dialog kan være en ventil. Tænk på cyklen. Du kan løsne ventilen for at lukke overtryk ud, men oftest fylder ventilen ny luft i slangen, så du ikke skal rulle videre på flade dæk. Timeout kan være helt afgørende.

Jovist.

16

Landbo'nytØkonomi

Verdensøkonomien - hvornår vender det?

Torsdag den 8. oktober kl. 10.00 - 13.00


Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og tidligere økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard proklamerede under forrige folketingsvalg, at vi er ude af krisen - men det var vist en gang valgflæsk!

Aktieindekset er stadig i et højt leje, men i Kina trækker de mørke skyer sig sammen. Kraftige dyk på deres aktiemarked sammenholdt med devaluering af deres valuta og utilfredsstillende nøgletal signalerer, at der er noget galt i verdens næststørste økonomi. Grækenland har landet en aftale med deres kreditorer, men holder den? Og sidst men ikke mindst tiltager rygterne om en snarlig forestående rentestigning i USA. Hvordan ser vores indlægsholdere på økonomien dags dato, hvordan påvirker det landbruget, og hvad ser de i krystalkuglen? Mød op og bliv klogere på de ting der rører sig i verdensøkonomien.

UndervisereTore Stramer, chefanalytiker Nykredit MarkedsPalle Jakobsen, Stifter og direktør Agrocom

KontaktpersonØkonomikonsulent Christian Reinholdt Paulsen tlf. 9615 3063, [email protected]

Arrangementet er gratis.

Tilmelding senest den 1. oktober kl 12.00 på 9615 3000, [email protected] eller via hjemmesiden.

17


Hvordan sænker jeg min fremstillingspris på mælk?

Tirsdag den 20. oktober kl. 9.00 - 15.00


Indlæg omkring driftsøkonomien i mælkeproduktionen giver deltagerne mulighed for at få kendskab til deres egen fremstillingspris. Dertil vil der være indlæg fra diverse konsulenter fra Landbo Limfjord omkring, hvorledes den samlede fremstillingspris på mælk kan sænkes.

Undervisere Konsulenter, Landbo Limfjord

KontaktpersonØkonomikonsulent Jakob Jessen tlf. 9615 3062, [email protected]

Pris 750,- kr. incl. forplejning excl. moms.

Tilmelding senest den 13. oktober på 9615 3000, [email protected] eller via hjemme-siden.

18

Landbo'nytPlanteavl

Sprøjtejournal indberetning 2015af planteavlskonsulent Per Aggerholm

Det er igen tid for indsendelse af gødningsregnskab for det forgangne gødningsår, som er 1. august 2014 til 31. juli 2015.

Vi er her på kontoret som vanligt behjælpelige med udarbejdelse af gødningsregnskabet. Kontakt din konsulent for at aftale et møde til udarbejdelse af gødningsregnskab samt mark- og gødningsplanlægning for det kommende år.

Jordbrugsvirksomheder med et dyrket areal på 10 ha eller derover skal føre sprøjtejournal. Denne skal indberettes til NaturErhverv. Data til indberetning skal dække perioden 01.08.2014 – 31.07.2015. Altså planteværn udført i den netop overståede vækstsæson.

Systemet til indberetning åbner primo oktober. Her på kontoret er vi klar til at hjælpe med indberetning. Send den opdaterede sprøjtejournal til din konsulent snarest – så vil vi sørge for indberetning.

Gødningsregnskab og markplan-lægningaf planteavlskonsulent Per Aggerholm

19

Landbo'nytLandbo'nyt Planteavl

Nedenfor er nævnt relevante datoer med fokus på især udbringning af husdyrgødning samt jordbehandling (med forbehold for evt. ændringer).

September 201520. Mellemafgrøder – nedmuldning

Fra denne dato må mellemafgrøder nedmuldes. 30. Flydende husdyrgødning – udbringning

Sidste dag for udbringning af flydende husdyrgødning til overvintrende foder-græs, vinterraps og grøngødning af gul sennep og olieræddike forud for sukker-roer. Frøgræs dog den 14. oktober. Husk forbud mod udbringning på stejle skrå-ninger med over 6 graders hældning (undtaget hvis der nedfældes parallelt med vandmiljøet) samt på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord.

30. Den forlængede planperiode slutter

Oktober 201510. Mellemafgrøder – konvertering

Sidste dag for konvertering af mellemafgrøder til efterafgrøder i skemaet ”Gødningskvote & Efterafgrøder” i Tast Selv-service.

14. Flydende husdyrgødning – udbringning Sidste dag for udbringning af flydende husdyrgødning til frøgræs.

20. Fast husdyrgødning - udbringning Efter denne dato og frem til 15. november må fast husdyrgødning udbringes på arealer med lovpligtige efterafgrøder, når det nedbringes inden seks timer efter udspredning. Husk forbud mod udbringning på stejle skråninger med over 6 graders hældning samt på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord.

20. Pligtige efterafgrøder Fra denne dato må pligtige efterafgrøder nedvisnes eller nedpløjes.Fristen er i år flyttet til 27. oktober!! Dog først 1. marts for kvægbrug med op til 2,3 DE/ha samt pligtige efterafgrøder i majs.

Relevante datoer i diverse land-brugsordningeraf planteavlskonsulent Per Aggerholm

20

Landbo'nytPlanteavl

20. MFO-efterafgrøder Fra denne dato må MFO-efterafgrøder destrueres, det gælder for:

• blandinger sået før eller efter høst • græsudlæg udlagt en i en hovedafgrøde i ansøgningsåret

Fristen er i år flyttet til 27. oktober!!31. Ensilagesaft - udbringning

Sidste dag for at udbringe ensilagesaft efter høst på bevoksede marker eller marker, hvor der skal være vintersæd.

November 20151. Ensilagesaft - udbringning

Fra denne dato er det tilladt at udbringe ensilagesaft på bar jord. Husk, der må ikke være fare for forurening.

1. Fast gødning – udbringning Fra denne dato er det muligt at udbringe fast gødning på arealer, hvor der efterfølgende skal være forårssåede afgrøder på lerjord. Fast gødning skal nedbringes inden 6 timer. På Økologiske bedrifter kan der udbringes fast gød-ning fra høst til den 15. november.

1. Fodergræs – nedpløjningFra denne dato må fodergræs på JB 7-9 nedpløjes. På JB 7-9 må fodergræs ikke omlægges i perioden fra den 1. juni til 31. oktober. Økologer er undtaget fra forbud mod omlægning af fodergræs.

1. Jordbearbejdning efter høst forud for forårssåede afgrøder Fra denne dato må der ske jordbearbejdning på JB 5-11, på alle jordtyper efter kartoffeldyrkning, før dyrkning af lægge- og spisekartofler samt både efter og før dyrkning af gartneriafgrøder. Følgende er undtaget fra forbuddet: Økologer, arealer der er omfattet af en skriftlig aftale med en myndighed med forbud mod sprøjtning, arealer med efterafgrøder (afgrødekode 968), arealer hvor der samme år har været dyrket roer, en række gartneriafgrøder, flerårige vedplanter eller kolbe- og kernemajs samt arealer, hvor der det efterfølgende år skal dyrkes flerårige vedplanter. NB! På JB 1-4 må der først foretages jordbehandling fra 1. februar (dog gælder særlige regler for kvægbrug med 2,3 DE/ha).

21


1. Grundbetaling - jordbearbejdning af brak forud for en vårafgrøde Hvis et areal med brak efterfølges af en vårafgrøde på ler og humusjord (JB 5-11), må der jordbearbejdes fra 1. november og på sandjord (JB 1-4) fra 1. januar. Nedvisning i sommeren forud er ikke tilladt.

15. Gødning - forbud mod udbringning (Lukkeperiode)Der er forbud mod udbringning af fast gødning, ensilagesaft og mineralsk gød-ning (handelsgødning) fra den 15. november til 1. februar.

15. Slut på forbud mod vendende jordbearbejdning på visse arealer med en hæld-ning på 12 grader eller merePløjning af sammenhængende landbrugsarealer over 5000 m2 må ikke foretages i perioden fra høst til 15. februar det følgende år, på arealer: • med en hældning på minimum 12 grader og • med høj erosionsrisiko og • er beliggende i markblok Pløjefri dyrkning og let jordbearbejdning som f.eks. stubharvning er tilladt. Se vejledende kortlag i IMK: GLM jorderosion

22

Landbo'nytPlanteavl

Jordprøveraf planteavlskonsulent Søren Jepsen

Ring til Landbo Limfjord:• Hvis dine jordprøver er fra før 2011• Har du forpagtet nye arealer, hvor der

ikke foreligger jordbundsanalyser?• Anvender du 2,3 DE pr. ha.?• Har du marker, hvor udbyttet skuffer?

Landbo Limfjord anbefaler generelt, at du får udtaget jordprøver ca. hvert 5. år.

Hvis blot et af de vigtige næringsstoffer mangler, bliver udbyttet ikke optimalt.

Hvis du oplever, at en mark eller et område i marken skuffer, kan forklaringen ofte findes ved at kigge på jordprøveanalyserne.

Anvender du forsuret gylle, er der et øget kalkforbrug, som du bør være opmærksom på.

Er du kvægbruger og anvender reglen om 2,3 dyreenheder pr. hektar, er der et lovpligtigt krav om udtagning af jordprøver hvert 4. år, hvor der også skal analyseres for kvælstof (N).

Jordprøverne udtages med ATV, og med GPS som sikkerhed for en korrekt registre-ring af position.

• Prøverne analyseres for Reaktionstal (Rt), Fosfortal (Ft), Kaliumtal (Kt), Magnesiumtal (Mgt) og kobbertal tilvælges i 10 – 20% af prøverne

• Du får tilsendt en rapport, hvor du kan se resultaterne, og en kalkplan der viser de enkelte markers kalkbehov. Derved undgår du at kalke marker, hvor der ikke er et behov og slipper dermed for unødige omkostninger og unødvendige problemer med manganmangel

• Analyserne importeres i Mark Online, og din planteavlskonsulent kan bruge dem ved næste gødningsplanlægning

Kalken kan spredes med alm. kalkspreder eller med GPS-kalkspreder, hvor kalken gra-dueres efter markens behov. Når kalken tildeles på denne måde, sikrer du dig en optimal kalkning i hele marken, og ofte skal der tilføres færre ton kalk i forhold til en alm. spredning. Vi skal blot vide det, når du be-stiller jordprøverne.

Kontakt Landbo Limfjord, Planteavl på 9615 3000

Efter aftale udtages der prøver for hver 1-3 hektar. Vi beregner gerne en pris til dig.

Vi kører så længe vejret tillader det, så kon-takt os derfor snart.

23


Top 10 over mest overtrådte KO-krav i 2013 og 2014af planteavlskonsulent Lars Andreasen

Traditionen tro offentliggør NaturErhvervstyrelsen på denne tid af året de 10 hyppigst over-trådte KO-krav. Måske skulle du løbe listen igennem, og se om der er noget, du trænger til at få styr på – det er billigere at gøre inden en kontrol!

Den samlede top 10 liste for 2013 og 2014Nummer Krav Titel Samlet antal

overtrædelser1 4.5 Vedligeholdelse af plantedække på permanente græs-

arealer – OBS Kravet udgår i 2015!570

2 3.2 Alle landbrugsdyr, tilsyn – Manglende isolering af syge dyr samt manglende dyrlægetilsyn

296

3 1.19 Ligevægten mellem virksomhedens kvælstofforbrug og –behov. Overhold kvælstofkvoten!

196

4 2.2 Indberetning af kvæg og deres flytninger samt førelse af besætningsregister i CHR.

145

5 4.12 Vedligeholdelse af plantedækket på græsarealer i omdrift – OBS Kravet udgår i 2015!

145

6 2.14 Veterinære lægemidler, rigtig anvendelse og restkon-centrationer

126

7 1.9 Opbevaring af fast husdyrgødning, indretning og oplag-ring af især fast husdyrgødning.

120

8 4.11 Forvaltning af vand - Kravet hedder 1.35 i 2015. Indberetning af vandforbrug ved vandindvindingstil-ladelse!

16

9 2.24 Journaler til dyr og fødevarer, journaler for brug af lægemidler – OBS på opbevaring af journal i 5 år.

97

10 1.22 Grænser for tildeling af husdyrgødning (har-monireglerne) – maks. Antal DE/ha

93

NaturErhvervstyrelsen oplyser, at der er det forbehold, at tallene fra 2014 ikke er helt endelige, men sammenlignet med lister de har lavet tidligere på året, viser listen fra august 2015, at rækkefølgen og hyppigheden af overtrædelserne har ændret sig minimalt. De mener derfor, at du med fordel kan være særligt opmærksom på de samme krav i 2015.Hvis du er i tvivl om hvordan du overholder reglerne, så kontakt planteavlskontoret.

24

Landbo'nytPlanteavl

Økologisk produktionaf økologi- og planteavlskonsulent Jette Kjær

Mange landmænd overvejer i denne tid, om de skal lægge om til økologisk drift. Der er ingen tvivl om, at økologien har vind i sejlene både hos forbrugere og politikere, og afsætningen af økologiske produkter stiger år for år. I takt med den stigende afsætning er der et behov for en stigende produktion. Vi mangler økologisk produktion af såvel kød og mælk, som korn og grøntsager.

Vi laver i øjeblikket en række omlægning-stjek, hvor vi er ude på de enkelte bedrifter og laver en konkret vurdering af mulighederne for omlægning til økologisk drift. Endnu har vi ikke mødt en landmand, der er ked af at kvitte sprøjtemidlerne, selvom man naturligt nok har betænkeligheder ved at skulle undvære pesticider til at bekæmpe skadegører som frø- og rodukrudt, svampesygdomme som gulrust og septoria, og skadedyr som glim-merbøsser. For der er mange udfordringer i den økologiske drift, men der er også muligheder i den økologiske drift!

På heltidsbedrifterne skal landbrugsdriften kunne sætte brød på bordet og få økono-mien til at hænge sammen. Økonomien i den økologiske mælke- og svineproduktion ser lovende ud i de kommende år, og det giver anledning til at flere overvejer økolo-giske drift. Udsigten til en bedre økonomi og muligheden for at ”producere det, som forbru-gerne ønsker”, får helt sikkert flere landmænd til at lægge om til økologi. Så det er også NU,

at planteavlerne skal til at overveje økologisk drift! Det er ubetinget en fordel, at de for-skellige økologiske driftstyper samarbejder om udveksling af gødning, afgrøder og evt. maskiner.

Omlægning til økologisk drift sker ikke kun i mark og stald men også i landmandens hoved. Ikke mange landmænd er økologer, når de lægger om, men de bliver det med tiden. Det er en faglig udfordring af lægge om, så det kræver lyst og evne til nye og anderledes udfordringer.

Vi laver fortsat omlægningstjek, og du er meget velkommen til at kontakte vores økologiteam og lave en aftale. Har du ønsker til nye aktiviteter/møder omkring økologisk drift, er du også velkommen til at kontakte os. Det kan i øvrigt oplyses, at økonomikonsulent Keld Dieckmann har specialiseret sig i økono-mien omkring økologisk produktion.

Økologi- og planteavlskonsulentJette Kjæ[email protected]. 9615 3032

Kvægbrugskonsulent Niels Martin Nielsen [email protected] tlf. 9615 3045

25


Opfølgningskurser for sprøjteførereaf planteavlskonsulent Henning Hougaard

I lighed med tidligere år arrangerer Landbo Limfjord de lovpligtige opfølgningskurser for sprøjteførere.

Målet med kurset er, at sprøjteførerne bliver bedre til at bruge sprøjten og kemikalierne korrekt, samt at passe på sig selv og miljøet. Kurset indeholder også nyt om regler og lovgivning inden for området. På kurset vil der selvfølgelig være teori, men underviserne vil prøve at gøre det forståeligt og anven-deligt i praksis. Underviserne lægger vægt på, at der er tid til spørgsmål og diskussion. Derfor tilstræbes det at have hold på 25-30 personer, da erfaringen viser, at der bliver mindre diskussion, når holdene bliver enten for store eller for små.

Alle sprøjteførere skal ud over at have sprøjtebevis/-certifikat, også gennemføre et opfølgningskursus hvert 4. år. Har du været på opfølgningskursus i efteråret 2011 eller foråret 2012, er det nu tid for opfølgning.

Der er planlagt følgende hold:

Onsdag 18. nov. 2015 8.45-16.25 SkiveTorsdag 19. nov. 2015 8.45-16.25 Nyk. MTorsdag 14. jan. 2016 8.45-16.25 Nyk. MFredag 15. jan. 2016 8.45-16.25 SkiveOnsdag 2. mar. 2016 8.45-16.25 SkiveOnsdag 27. apr. 2016 8.45-16.25 Skive

Kursussteder:

Skive: Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 SkiveNykøbing M: Morsø Landbrugsskole, Mosegårdsvej 10, 7900 Nykøbing M Tilmelding til tlf.: 9615 3000, [email protected] eller via hjemmesiden senest 7 dage før kurset.

26

Landbo'nytPlanteavl

Tour de Vinterraps

Tirsdag den 6. oktober kl. 13.00 - 15.30

Harrehøjvej 12, Lødderup 7900 Nykøbing M V/”Øens Autoværksted”

Fremvisning af rapsdemomark hvor der er udsået forskellige sorter og udsædsmængder.Her er der mulighed for at høre nyt om:

• Sorter• Optimal udsædsmængde/plantetal• Såtid• Planteværn• Vækstregulering• Gødskning

UnderviserePlanteavlskonsulenter Landbo Limfjord

KontaktpersonPlanteavlskonsulent Søren Jepsen tlf. 9615 3037, [email protected]

Ingen tilmelding, mødet er gratis og alle er velkommen. Arrangørerne er vært ved et let trakte-ment.

27


Fokus på majsdyrkning

Onsdag den 7. oktober kl. 13.00 - 15.30

Foldagergaard I/S, Foldagervej 6, 7900 Nykøbing M

På majsdemoarealet er der mulighed for at se aktuelle og nye spændende majssorter og blandt andet høre nyt om:

• Majssorter• Gødskning af majs• Hvordan får majsene den bedste start og vækstsæson?• En kold vækstsæson. Hvordan bruges majsene i foderplanen?

Arrangeres i samarbejde med KWS, Limagrain, Dupont, Nordic Seeds og Yara.

UnderviserePlanteavlskonsulenter Landbo Limfjord m.fl.

KontaktpersonPlanteavlskonsulent Sven Erik Pinstrup tlf. 9615 3038

Ingen tilmelding, mødet er gratis og alle er velkommen. Arrangørerne er vært ved et let trakte-ment.

28

Landbo'nytPlanteavl

Fokus på roedyrkning


Gl. Haldvej 31, 7840 Højslev v/Peter Sørensen

På roedemoarealet er der mulighed for at se aktuelle og nye spændende roesorter og høre nyt om:

• Roesorter• Roerne som fodermiddel• Erfaring med dyrkning, optagning og håndtering • Har roer en plads i fremtidens foderplan?• Hvad koster roer contra majs på foderbordet?• Kan roer være en salgsafgrøde? • Maskiner til aftopning, optagning, knusning mm

Arrangeres i samarbejde med KWS og DLF Trifolium.

Undersvisere konsulenter Landbo Limfjord samt KWS og DLF Trifolium.

KontaktpersonPlanteavlskonsulent Sven Erik Pinstrup tlf. 9615 3038

Ingen tilmelding mødet er gratis og alle er velkommne. Arrangørerne er vært for et let trakte-ment.

29


Pløjning – teori og praksis

Første del Mandag den 26. oktober kl. 18.30 – 22.00

J. Hundahl A/S, Brårupgade, 7800 Skive

Vi gentager den store succes og arrangerer vores 4. pløjekursus. Vi sætter fokus på det gode håndværk i marken, da det altid er fundamentet for sunde planter og maksimal udbytte.

Formålet med kurset er at den enkelte deltager bliver i stand til at udføre en korrekt og god pløjning. Kurset giver den enkelte en bedre forståelse af sin egen traktor og plov og en genop-friskning af teorien i pløjning.

Kurset er for deltids- og fuldtidslandmænd og medhjælpere, der ønsker at blive bedre til at pløje og sætter pris på ”Det gode håndværk”, uanset om man pløjer med en 2 furet plov eller 12 furet plov.

Kurset er opdelt i 2 deleFørste del af kurset er teori og grundindstilling af plov i værkstedet.Anden del er praktisk pløjning i marken med egen plov på aftalt tid og sted. Her er der god mulighed for at få justeret eget udstyr under kyndig vejledning

UndervisningPløjemester Jens Iversen og planteavlskonsulenter, Landbo Limfjord

KontaktpersonPlanteavlskonsulent Søren Jepsen, Planteavlskontoret

Pris 950 kr. Incl. forplejning, excl. moms

Tilmelding senest den 19. oktober kl 12.00 på 9615 3000, [email protected] eller via hjemmesiden.

30

Landbo'nytPlanteavl

Transporterer du kemi, gasflasker og dieselolie?

Torsdag den 5. november kl. 8.30 – 12.00


Hvis du transporterer eller håndterer bekæmpelsesmidler, ilt- og gasflasker eller dieselolie i en ladtank skal du have gennnemgået et ADR medarbejderkursus, der giver tilladelse til hånd-tering og transport af farlig gods og gennemgang af sikkerhedsprocedurer.

Kurset henvender sig til ejere og medarbejdere på landbrug og maskinstationer, der transpor-terer farligt gods erhvervsmæssigt. Kurset giver kendskab til regler for transport, håndtering og surring af last samt grundlæggende kendskab omkring tilsyn af ildslukker på ADR køretøjer mm. Der kræves ikke forhåndskendskab til området for at gennemføre kurset. Kursets varighed er 3,5 times undervisning.Efter kurset udstedes et ADR medarbejderbevis.

Kursus afholdes i samarbejde med DM&E Arbejdsmiljø. Undervisning af sikkerhedsrådgiver Vagn Theilgaard.

I Landbo Limfjord er der pt. planlagt kursus i efteråret og tidlig forår.

Pris. 600 kr. incl. kaffe, let frokost og uddannelsesbevis.

Tilmelding senest 27. oktober kl. 12.00 på tlf. 9615 3000, [email protected] eller via hjemmesiden.

31

Landbo'nytLandbo'nyt Kvæg

DMS dyreregistrering, basis



Få styr på DMS- dyreregistrering:

• Medicinregistrering• Daglig registrering og arbejdslister• Smartkoen• Udskifter

UndervisereKvægbrugskonsulent Bendt Bendtsen og kvægbrugskonsulent Niels Martin Nielsen, Landbo Limfjord

KontaktpersonKvægbrugskonsulent Bendt Bendtsen tlf. 9615 3047, [email protected]

Pris kr. 700,- kr. incl. forplejning. (leje af pc kr. 200,-)

Tilmelding senest den 29. september 9615 3000, [email protected] eller via hjemme-siden.

32

Landbo'nytKvæg

Regionsmøde kvæg

Torsdag den 29. oktober kl. 19.30


Grib chancen og kom i dialog med L&F Kvæg ledelse på årets regionsmøde og hør om Kvægs aktuelle politiske indsatsområder med aktuel debat om situationen i kvægbruget.

UndervisereFormand for kvæg Peder Phillip, direktør Gitte Grønbæk m.fl.

KontaktpersonKvægbrugskonsulent Jørgen Kristensen tlf. 9615 3040, [email protected]

Ingen tilmelding mødet er gratis og alle er velkommne.

33

Landbo'nytLandbo'nyt Kvæg

Bovi-Denmark A/SEksport af drægtige kvier og 1. kalvs køer.Der har i sommerens løb været opkøb af lavdrægtige SDM – RDM & jersey kvier til Rusland, og der forventes flere opkøb af alle race i efteråret.Der været en et par opkøb af højdrægtige SDM & RDM kvier til Grækenland, det forventes, at der bliver flere opkøb i efteråret.Opkøb af 1. kalvs køer til Polen er næsten gået i stå på grund af den meget lave mælkepris i Polen, der forventes opkøb af små sendinger 1. kalvs køer til Italien i efteråret. Ca. priser: køer ca. 10.000,- kr. kvier 6. – 8. måned drægtige ca. 9.800,- kr. kvier til Rusland SDM & RDM ca. 9.400,- kr. jersey ca. 9.000,- kr. Tilmeld jeres overskuds kvier og 1. kalvs køer i god tid, Så sørger jeg for fornødne salgsmaterialer til opkøberne.

Tilmelding: Henning Nielsen tlf. 2024 6205

Landbo Limfjords HusdyrformidlingFormidling af alle kategorier af kvæg, både enkelte dyr og hele besætninger. Vi kan være behjælpelig med en vurdering af besætningen.

Landbo Limfjord står til din rådighed, når det gælder rådgivning og formidling.Ring og få en uforpligtende snak.

Henvendelse kan ske til formidler Henning Nielsen, tlf. 2024 6205

34

Landbo'nytMiljø

Vandløbsregulativer for offentlige vandløb i Skive Kommune af miljøkonsulent Anders Lehnhardt

Skive Kommune er i gang med en proces frem mod at få revideret regulativer for kom-munens ca. 110 offentlige vandløb. Første trin i den proces er fællesregulativet for disse vandløb. De specifikke regulativer vil blive udarbejdet i løbet af de næste 5-6 år.

Vandløbsregulativerne er en slags kontrakt mellem lodsejere og vandløbsmyndighed om, hvordan vandløbets tilstand opretholdes. Det er dermed regulativet (og vandløbsloven), der skal bruges parterne imellem, hvis der opstår uenighed omkring vedligehold af vand -løb.

Regulativernes formål er at sikre, at den almindelige vedligeholdelse af vandløbene kan opretholde tilstanden i vandløbene. Regulativerne skal altså ikke anvendes til at ændre vandføring eller skikkelse (udform-ning) af vandløbene.

Det fællesregulativ, der i første omgang kommer i høring, indeholder de generelle bestemmelser for vandløbene, dvs. de forpligtelser der gælder alle lodsejere og vandløbsmyndigheden generelt. Senere vil hvert enkelt vandløb blive behandlet særskilt, hvor de konkrete forpligtelser og plejetiltag på de enkelte vandløbsstrækninger vil blive behandlet.

Eksempler på bestemmelser i fællesregula-tivet:

Grødeskæring udføres i perioden 15. maj – 31. oktober.Bredejerne er ansvarlige for hvert år at:

• undersøge, om der er lagt materiale op • bortskaffe materiale ved førstkom-

mende jordbehandling eller senest 15. november hvert år

• (Kreatur)hegn skal placeres uden for 2 m bræmmerne, medmindre andet fremgår af de specifikke vandløbsregu-lativer.

• Vedligeholdelse af dræn- og spilde-vandsudløb påhviler ejer

Fælles regulativet vil sandsynligvis komme i offentlig høring i løbet af efteråret, mens de specifikke regulativer nok vil komme i høring løbende over de næste år.

Hvorfor skal du som lodsejer til et offentligt vandløb interessere dig for regulativerne?Bestemmelserne i fællesregulativet følger i mange tilfælde reglerne i vandløbsloven og er derfor fastlagt på forhånd, mens andre er udarbejdet af kommunen. Som lodsejer er det vigtigt, at du sætter dig ind i, hvilke krav der stilles til dig, og hvilke krav du kan stille til vandløbsmyndigheden. Derfor kan

35

Landbo'nytLandbo'nyt Miljø

det allerede her være nødvendigt at gøre opmærksom på, hvis der er specielle forhold, der gør sig gældende ved specifikke vandløb, så der i fællesregulativet gives mulighed for, at de specifikke regulativer kan fravige på disse områder.

De specifikke regulativer er meget vigtige at være opmærksomme på. Det er her f.eks. antallet af grødeskæringer og perioden for disse fastlægges, og her er det i allerhøjeste grad vigtigt at bemærke, hvis de foreslåede tiltag ikke kan sikre den vandføring, som vandløbet skal kunne klare.

Det er derfor meget vigtigt, at du som lods-ejer følger med i, hvornår regulativer for de vandløb, du er i berøring med, kommer i høring, og at du gør dig bekendt med høringsudkastet af fællesregulativet, når det bliver sendt i høring.

Vi vil løbende følge op på regulativerne på vores hjemmeside, og ellers følg med på kommunens hjemmeside og i dagspressen, hvor kommunen offentliggør udkastene.

36

Landbo'nytMiljø

Fulde staldeaf miljøkonsulent Jan Haarbo

Ny fulde stalde gælder på brug, der ikke har fået en husdyrgodkendelse efter 2006.

Den midlertidige ordning, hvor antallet af hus-dyr kan udvides i eksisterende stalde kaldt anmeldelse om fulde stalde, er blevet ændret og forlænget til 29. maj 2017. Ordningen gælder ikke for smågrise under 25 kg.

Husdyrbrug med en tidligere udvidelse efter ”Fulde stalde” (§19) fra før 1/1-15 kan også udvide produktionen igen efter anmeldeord-ningen men med en mindre antal DE.

Anvendelse af ordningen giver mulighed for at øge dyreholdet med ca. 8-19% afhængig af om ordningen har været anvendt tidligere.

Anmeldelser om fulde stalde forudsætter at nogle få betingelser er opfyldt:

• Afstandskrav til ammoniakfølsom natur overholdt

• Krav til lugt overholdt• Ingen stigning i dyrenheder• Krav til gødningsudbringning på are-

alerne, som kan overholdes på forskel-lige måder

• Udbringningsarealerne må ikke være placeret i oplandet, hvor det samlede husdyrhold er steget siden 2007, og hvor recipienten er overbelastet med

nitratVi vil kunne beregne en evt. produktionsud-videlse ud fra få oplysninger og vurdere, om der kan være problemer med at overholde husdyrsbekendtgørelsens krav til fulde stalde. Kontakt os for en hurtig vurdering af mulighederne for anvendelse ”fulde stalde” på din ejendom.

37

Landbo'nytLandbo'nyt Miljø

Miljøtilsynaf miljøkonsulent Jan Haarbo

Efterår og vinter er ofte højsæson for miljøtil-syn. En smule forberedelse kan være med til en nemmere afvikling af tilsynsbesøget.

Når kommunen har varslet et miljøtilsyn på husdyrbruget, så er her nogle gode råd:

• Tjek om der er udestående med kom-munen og få dem ud af verden inden tilsynet

• Søg for at husdyrbruget giver et godt første gangs indtryk (rent og ryddelig)

• Gør plads i kalenderen (eller få tilsynet udsat), så man ikke er stresset op til tilsynet

Ugen op til tilsynet:

• Tjek de ting som oftest kan smutte i en travl hverdag: - At alt olie- og kemikalier opbevares

rigtigt- At markstakkene er overdækket- Flydelag- At beholderkontrollen ikke er foræl-

det/bestil en ny inden tilsynet- At olie- og dieseltanken ikke er foræl-

det/bestil en ny inden tilsynet

• Find de oplysninger frem, der er lovkrav om bl.a. i miljøgodkendelsen og saml dem i en miljømappe f.eks. - Egenkontrol af flydelag i et ”autori-

seret” kontrolskema f.eks. fra SEGES, minimum 1 gang månedlig,

dog senest 2 uger efter tømning eller 7 dage efter omrøring/udbringning eller efter det tidspunkt, hvor over-dækningen er konstateret defekt.

- Kvittering for 5/10 års beholderkontrol- Kort over placering af markstakke for

hvert år- Gylle-/biogasaftaler- E-kontrol og slagteri afregninger- El-/vandforbrug- Kvitteringer for bortskaffelse af døde

dyr og affald- Energiforbrug til gyllekølingsanlæg- Tankgodkendelser på olie- og

dieseltank (hvis der ikke er tankplade på)

Sæt opfølgningen på evt. bemærkninger ved tilsynet ind i kalenderen.

Landbo Limfjord tilbyder en hjælpende hånd op til tilsynet og ved selve miljøtilsynet.

38

Landbo'nyt

Anders Rytter Christensen er ansat den 15. august 2015 hos Landbo Limfjord som økono-mikonsulent.

Anders skal hovedsageligt servicere kunder med mælkeproduktion. Anders er jordbrugs-teknolog fra 2015 samt agrarøkonom fra 2012 og har inden da været fodermester på flere kvægejendomme. Vi byder Anders velkommen og ser frem til at kunne tilbyde vores kunder Anders' færdigheder.

Jan Haarbo er pr. 3. august 2015 blevet ansat som miljøkonsulent i Landbo Limfjords miljøafdeling. Jan er uddannet Miljøtekniker og Miljøøkonom.

Inden ansættelsen har Jan været ansat indenfor miljø- og affaldsområdet i flere år og senest arbejdet med landbrugstilsyn i Struer Kommune.

Per Wiborg Hansen er pr. 18. august 2015 tiltrådt som plante-avlskonsulent i Landbo Limfjord.

Per er nyuddannet jordbrugs-teknolog med speciale i maskinøkonomi og pløjefri dyrk-ningssystemer. Planteavl bliver dermed styrket både på plante- og maskinsiden i en tid, hvor der er stigende fokus netop på dyrkningssystemer og maskinøkonomi i planteavlen. Inden ansættelsen her har Per igennem flere år været salgskonsulent i bl.a. grovvaresel-skaber og har dermed kendskab til land-bruget fra den merkantile side, men også opvæksten på en landbrugsejendom med svineproduktion og planteavl i Himmerland giver en god grundviden.

Lene K. Andersen – 35 års jubilæum pr. 4. september 2015 Revisorassistent Lene K. Andersen kan den 4. september 2015 fejre 35 års jubilæum i Landbo Limfjord.

Lene blev ansat i daværende Salling Landboforening og har primært arbejdet med bogføring, moms og udarbejdelse af regn-skaber. Lene har altid en positiv indstilling og er god til at give udtryk for sin mening. Hun er pligtopfyldende, loyal og vellidt både blandt kunder og kollegaer.

Aase Svendsen – 35 års jubilæum pr. 1. august 2015 Aase Svendsen kunne d. 1. august fejre 35 års jubilæum i Landbo Limfjord.

Aase startede i Salling Landboforening og har arbejdet som assistent hele perioden. Hun har arbejdet med bogføring, moms og regnskaber for en fast kundekreds, som hun betjener til deres fulde tilfredshed. Aase er et meget positivt menneske og meget vellidt hos både kunder og kollegaer.

Gerda Jensen – 35 års jubilæum pr. 1. september 2015 Revisorassistent Gerda Jensen kan den 1. september 2015 fejre 35 års jubilæum i Landbo Limfjord.

Gerda blev ansat i daværende Salling Landboforening og har primært arbejdet med bogføring, moms og udarbejdelse af regn-skaber. Gerda er loyal og pligtopfyldende og altid klar til at hjælpe såvel kunder som kollegaer og er dermed også meget vellidt.

5 timers tale

5 timers tale md.Fri SMS md.Fri MMS md.200 Mb data md.

Pris pr md.: 79,20 kr.Oprettelse 79,20 kr.

Fri tale

Fri tale md.Fri SMS md.Fri MMS md.5 GB data md.

Pris pr. md: 103,20 kr.Oprettelse 79,20 kr.

Billigt og driftsikkert telefoni og bredbåndLandbo Limfjord har i samarbejde med DLBR indgået en aftale med Fullrate Erhverv A/S, der kan give dig, din familie og dine medarbejdere attraktive abonnementer.

Sådan bestiller du:Gå ind på www.dlbr.dk/fullrate og udfyld en bestillingsformular eller ring til Fullrate på 3014 0424 for yderligere information og bestilling.

Se eksempler på pakker herunder. Læs mere på www.dlbr.dk/fullrate eller www.landbo-limfjord.dk/services. Du kan også ringe på 3014 0424, hvor du både kan tilmelde dig og høre om flere muligheder.

Alle priser er ekskl. moms og gælder kun for virksomheder med cvr. nr., som er kunde hos Landbo Limfjord. Nummerportering fra anden udbyder på mobiltelefoni foretages gratis. Der tages forbehold for eventuelle prisændringer. Bemærk, at levering af TV ikke kan garanteres på alle adresser. Generelle vilkår og priser henvises til www.fullrate.dkGenerelle vilkår findes på www.fullrate.dk/vilkaar

Har du brug for hjælp? Så ring til Landbo Limfjord, hvor jeg sidder klar til at hjælpe.Michael H. Larsen tlf. 9615 3016 Mail: [email protected]

Vil du være selvstændig landmand?

Vores erfaringer hjælper dig på rette vejHar du tænkt på, hvorfor nogen bliver etableret, mens andre ikke gør det. Vores unikke mentorordning klæder dig på til at blive etab-leret som selvstændig landmand. Kom foran, brug Landbrugets Talentfabrik. Følg os på facebook eller ring 9615 3062.

Vil du være selvstændig landmand?

Vores erfaringer hjælper dig på rette vejHar du tænkt på, hvorfor nogen bliver etableret, mens andre ikke gør det. Vores unikke mentorordning klæder dig på til at blive etab-leret som selvstændig landmand. Kom foran, brug Landbrugets Talentfabrik. Følg os på facebook eller ring 9615 3062.

Landbrugets Talentfabrik er et nyt landsdæk-kende tiltag fra Landbo Limfjord, for dig der har drømmen om at blive selvstændig landmand.

Hvorfor skal jeg deltage?Her i Landbo Limfjord har vi i de seneste år haft mange etableringer af unge landmænd. Vi ser et klart mønster i, hvad der gør, at nogen bliver etableret, og andre ikke bliver det.

Landbrugets Talentfabrik er skabt med det ene formål at sætte alle vores erfaringer i spil, så dine muligheder for etablering forøges markant. Dette gør vi gennem vores unikke mentorordning.

Mentor ordningenDet der er unikt for Landbrugets Talentfabrik, er at du får tildelt en mentor, som følger dig hele vejen til målet. Mentoren er din sparringspartner, og vejleder dig undervejs i forløbet til at blive selvstændig.

Mentorerne er alle meget erfarne konsulenter, som igennem tiden har hjulpet mange unge til at blive etableret. Mentorerne har forskellige fagom-råder, som de er specialister indenfor. Vi har faste udviklingsdage, hvor der er et fagligt indlæg, og herefter går du sammen med din mentor og fortsætter, hvor I er nået til siden sidst. Udover udviklingsdagene står din mentor naturligvis også til rådighed, hvis du har noget, der skal drøftes.

Samarbejdet mellem dig og mentorenNår du i samarbejde med din mentor har fundet frem til, hvilke krav der skal være til den ejendom, du ønsker at etablere dig på, vil mentoren hjælpe med at kompetenceafdække dig.

Det vil være meget individuelt, hvor dine spids-kompetencer er, og hvor der må arbejdes lidt for at opnå de rette kompetencer, for at din etabler-ing vil blive en succes.

Der vil i forløbet være stort fokus på de ting, vi har erfaring for at bankerne stiller krav til. Det sikrer dig en stærkere forhandlingsposition, når du går til bankmøder – og det er jo banken, som i første omgang skal overbevises.

UdviklingsdagenDer afvikles løbende udviklingsdage, hvor det hele tiden vil være muligt at springe til. Den første gang du deltager på en udviklingsdag, er det gratis og uforpligtende.

Er dette noget som har vakt din interesse, kan du se mere på www.landbrugetstalentfabrik.dk, www.facebook.dk/landbrugetstalentfabrik eller ringe til Jakob Jessen på tlf. 9615 3062.

Hvis du vil være selvstændig

41

42

Landbo'nytLandboforeningen Limfjord

Hovedet fuld af tankeraf sekretær Metha J. V. Poulsen

Ring til din sædvanlige konsulent, hvis du synes, at du er ved at miste overblikket og har brug for konstruktiv sparring. Alle Landbo Limfjords konsulenter er vant til at drøfte stort og småt og trækker gerne på relevante kol-leger, så der samles et team omkring dig og dine udfordringer.

Trænger du til at vende udfordringer på det menneskelige plan, kan du altid ringe eller maile for en uforpligtende snak med HR-udviklingschef Lillian K. Hundahl på tlf. 9615 3000 eller [email protected].

Krisehjælpaf sekretær Metha J. V. Poulsen

Er konkurs eller tvangssalg uhyggeligt tæt på, og kan du som landmand ikke selv betale for hjælp, har du gennem DLBR mulighed for at få tre gratis ydelser:

Du kan- ringe til en landsdækkende hotline

tlf. 7020 0442 - få en startpakke med op til fem timers

socialrådgivning- deltage i en ERFA-gruppe med lige-

stillede

Det er gratis at ringe til hotlinen og at blive medlem af en ERFA-gruppe. For at kunne modtage startpakken skal man være medlem af Landbrug & Fødevarer.

43

Landbo'nytLandbo'nyt Landboforeningen Limfjord

Medlemsmødetaf sekretær Metha J. V. Poulsen

Landbrug & Fødevarer peger på regeringens kommende fødevare- og landbrugspakke – den såkaldte 16-punktsplan – som afgørende for, at der på den lidt længere bane kan ska-bes positive resultater i erhvervet.

Dette er MF Thomas Danielsen fra Venstre enig i. På Landboforeningen Limfjords medlemsmøde fredag den 11. september fremhævede han 16-punktsplanen som en af vejene til at skabe vækst men mente dog også, at der er lang vej endnu.

Direktør Benny Kirkegaard, Landbo Limfjord berettede på mødet om årets gang for smågriseproducenterne, slagtesvin og mælkeproducenterne. ”Hvis vi kigger på smågriseproducenterne, så er det gået lidt bedre end forventet, men der er stor spred-ning. De der leverer til pulje eller har PRRS er de der er hårdest ramt.” Benny fortalte om realkreditklemmen, der er opstået grundet store bidragsstigninger, bankens behov for

konsolidering, og at billige realkreditrenter erstattes med dyre bankrenter.

Benny kom til sidst med forslag til hurtig hjælp, f.eks. ret til udskydelse af ½-1 års ter-minsydelser på realkreditlån, forlængelse af afdragsfrihed og halvering af bidragssatser. Disse forslag er nu sendt videre til politikerne.”Jeg mener også, at det er vigtigt at beslutte sig og fokusere på de ting, der betyder noget, og det du kan gøre noget ved. Det andet lader du ligge,” pointerede Benny. ”For hvad er risikoen ved at fortsætte og alternativet, hvis man er glad for at arbejde i landbruget, og der er rum til et rimeligt privatforbrug?”

Palle Jakobsen fra Agrocom forklarede, at der er mange forhold, der gør, at landbru-get er i krise. Til gengæld forventer han en rebound på fødevarepriserne, så det kan komme til at gå rigtigt stærkt i 2016-17. Han mente, at hans indlæg skulle have heddet

44

Landbo'nytLandboforeningen Limfjord

”Efter 7 magre år kommer 7 fede år”. Men han manede også til forsigtighed. Man skal passe på investeringslysten og risikoen for en negativ inflationsspiral. ”Hold øje med rentetoget,” rådede Palle.

Uffe Bie, tidl. formand for L&Fs økologisektion indgav selv konkursbegæring først på året og gav mange en klump i halsen, da han fortalte sin historie. Han fortalte åbent om processen med sin bank og kreditforeningen. Om følel-ser, usikkerheden, uvisheden og åbenheden. Familien har deltaget i en tv-udsendelse, der bliver sendt den 29. september.

Socialkonsulent Solvejg Høj sluttede mødet

af med at fortælle om de 4 faser i forbindelse med en krise, og opfordrede til også at holde øje med naboen. ”Kender du nogen, der står i en svær situation, så tag en snak med dem,” tilrådede Solvejg Høj. ”Har du det selv svært, så tillad dig at græde – gerne så maven hopper,” fortalte Solvejg og fortalte videre, at fidusen er at komme af med sin vrede, uden at det går ud over f.eks. bankmanden.

”Når vi tæller kopperne, så har der været 45 deltagere til mødet - alt for lidt, men vejret taget i betragtning, så er det risikoen, når vi lægger et medlemsmøde på dette tidspunkt,” fortæller sekretæren for Landboforeningen Limfjord efter mødet. ”Regnen i forrige uge som udskød høsten i flere dage, kom lidt bag på os – men de, der kom, virkede tilfredse med møde – og indlægsholderne gjorde det til UG+.”

Kunne du dog tænke dig at høre mere om Uffe Bie, så find Landboforeningen Limfjord på facebook. Her ligger et link til et interview med Uffe Bie og Solvejg Høj. Må gerne deles.

Landbo'nytLandbo'nyt Midtjysk Svinerådgivning

Landbo'nytMidtjysk Svinerådgivning

47

Landbo'nytLandbo'nyt Deltidslandmænd

HåndværkerfradragetHåndværkerfradraget eller BoligJobordning-en, som den jo faktisk hedder, er indført igen med tilbagevirkende til 1. januar. Ordningen er magen til den, der var gældende i 2013 og 2014. Det betyder, at man kan fratrække udg-ifter til løn, men ikke til materialer. Det gælder bl.a. udgifter til havearbejde, istandsættelse af ens bolig, rengøring og vinduespudsning. Det gælder på helårsboliger og sommerhuse.

Man kan max trække 15.000 kr. fra pr. per-son. Skatteværdien af maxfradraget er ca. 4.400 kr. pr. person – eller det dobbelte for ægtefæller.

For 2016 og 2017 hæves beløbet til 18.000, men fradraget deles op i serviceydelser og håndværksydelser. Reglerne og opgaverne er ikke helt på plads endnu.

MEN husk at gemme kvitteringerne for hele 2015 – de er noget værd, når selvangivelsen skal laves i februar/marts 2016.

De mest almindelige fejl i krydsoverens-stemmelseSom en hjælp til landmænd har NaturErhvervsstyrelsen lavet en top 10-liste over de krydsoverensstemmelseskrav, der oftest blev overtrådt i 2013 og 2014. På den måde ved du, hvilke krav du med fordel kan have fokus på, så du undgår støttetræk.

Der er det forbehold, at tallene fra 2014 ikke er helt endelige, men sammenlignet med lis-ter, NaturErhvervsstyrelen har lavet tidligere på året, viser listen fra august 2015, at ræk-kefølgen og hyppigheden af overtrædelserne har ændret sig minimalt. Vi mener derfor, at du med fordel kan være særligt opmærksom på de samme krav i 2015.

Se top 10 listen på følgende link: http://natur-erhverv.dk

Guide til en god byggesag (af Bente Søgaard, adm. Direktør Bygningskontoret NORD A/S) Når der skal bygges nyt eller om, er der her 5 enkle og gode råd - der alle giver positiv effekt på bundlinien. 1: Skitseforslag & prisoverslag En velovervejet og optimeret logistik både på bygningsniveau og på ejendomsniveau sparer penge i den daglige drift og skaber fremtidsmuligheder på ejendommen /ejendommene. Et gennemarbejdet skitseforslag samt et tilhørende prisoverslag, er et enkelt beslutningsgrundlag, der kan anvendes til både miljø-, budget- og finansieringsarbejdet. Det er i denne fase man sikrer bundlinje og værdi i mange år frem. 2: Byggetilladelsen Er ansøgningsmaterialet udformet korrekt, indsendt i rigtig rækkefølge og fyldestgørende, sparer du oftest både sagsbehandlingstid og byggesagsgebyret bliver mindre. Der er fx rigtigt mange penge at spare ved at være 100% inde i brandlovgivningen. Der er flere måder at leve op til kravene på – og kender man ikke de veje, kan man ende med at betale flere hundrede tusinde kroner for meget til dyre konstruktioner og mekanisering, der foruden selve investeringen, koster i de årlige vedligeholdelses-omkostninger. 3. Prisindhentningen Den rigtige pris på investeringen er de næste mange års renteudgifter, afdrag og afskrivninger. Derfor bør ingen betale for meget, men betale den rigtige pris for investeringen. Med et entydigt projektgrundlag som sendes i udbud eller licitation, så ved alle aktører på forhånd hvad der skal laves og kan optimere på deres egne og leverandørers priser. Man undgår uforudsete ydelser, sparer ekstraregninger og tid og kan regne med den aftalte afleveringstermin. De indkomne priser er aldrig ens – der er ofte 5% i forskel bare mellem nr. 1 og 2 og der ses ofte 15% - 20% mellem den billigste og den dyreste. Med en licitation finder man den rigtige pris på byggeriet, hvad enten det er fag-, hoved- eller totalentreprise og så er prisen fast, når den er udbudt ordentligt. Bygger du med tilskud, skal du huske at Tilbudsloven gælder, og beskriver hvordan udbudsprocessen skal foregå. 4: Kontrakten Kontrakten er en væsentlig forudsætning for at sikre enighed om det aftalte. De mundtlige aftaler er gode, men holder længere end til en evt. uenighed skulle opstå. I kontrakten skal alt det aftalte skrives ned og der er en række normale rettigheder man har som bygherre, som først gælder hvis de står i kontrakten. Når din egen rådgiver skriver kontrakten, sikres du bedst muligt som bygherre. 5: Uvildig Byggerådgivning Det er ikke en simpel sag at skulle bygge nyt og kravene til dyrevelfærd, konstruktioner, brand og energi mv. er kun taget til gennem årene, så er der mange ting at holde styr på undervejs. God professionel byggerådgivning er ikke en omkostning, det er en investering og endda en investering, der oftest er betalt så godt og vel, alene ved forskellen mellem de to billigste tilbud ved en licitation. Alle ønsker at lave et godt stykke arbejde, og at have så god og optimal en proces som muligt – det gør man når projekt og vilkårene for byggeriet er fastlagte på forhånd – det er fair play for håndværkerne og det er fair play for dig som bygherre. Du kan altid ringe til din uvildige byggerådgiver hos Bygningskontoret NORD A/S og få en uforpligtende snak om jeres planer. Bygningskonsulent Ove Brink Olsen er fysisk at træffe hos Landbo Limfjord hver onsdag, og vi samarbejder naturligvis med dine egne rådgivere. Ring til os på Bygningskontoret NORD A/S, på tlf 96345250, eller kig ind på www.bk-nord.dk for mere information.

49

Landbo'nytLandbo'nyt Arrangement

Guide til en god byggesag (af Bente Søgaard, adm. Direktør Bygningskontoret NORD A/S) Når der skal bygges nyt eller om, er der her 5 enkle og gode råd - der alle giver positiv effekt på bundlinien. 1: Skitseforslag & prisoverslag En velovervejet og optimeret logistik både på bygningsniveau og på ejendomsniveau sparer penge i den daglige drift og skaber fremtidsmuligheder på ejendommen /ejendommene. Et gennemarbejdet skitseforslag samt et tilhørende prisoverslag, er et enkelt beslutningsgrundlag, der kan anvendes til både miljø-, budget- og finansieringsarbejdet. Det er i denne fase man sikrer bundlinje og værdi i mange år frem. 2: Byggetilladelsen Er ansøgningsmaterialet udformet korrekt, indsendt i rigtig rækkefølge og fyldestgørende, sparer du oftest både sagsbehandlingstid og byggesagsgebyret bliver mindre. Der er fx rigtigt mange penge at spare ved at være 100% inde i brandlovgivningen. Der er flere måder at leve op til kravene på – og kender man ikke de veje, kan man ende med at betale flere hundrede tusinde kroner for meget til dyre konstruktioner og mekanisering, der foruden selve investeringen, koster i de årlige vedligeholdelses-omkostninger. 3. Prisindhentningen Den rigtige pris på investeringen er de næste mange års renteudgifter, afdrag og afskrivninger. Derfor bør ingen betale for meget, men betale den rigtige pris for investeringen. Med et entydigt projektgrundlag som sendes i udbud eller licitation, så ved alle aktører på forhånd hvad der skal laves og kan optimere på deres egne og leverandørers priser. Man undgår uforudsete ydelser, sparer ekstraregninger og tid og kan regne med den aftalte afleveringstermin. De indkomne priser er aldrig ens – der er ofte 5% i forskel bare mellem nr. 1 og 2 og der ses ofte 15% - 20% mellem den billigste og den dyreste. Med en licitation finder man den rigtige pris på byggeriet, hvad enten det er fag-, hoved- eller totalentreprise og så er prisen fast, når den er udbudt ordentligt. Bygger du med tilskud, skal du huske at Tilbudsloven gælder, og beskriver hvordan udbudsprocessen skal foregå. 4: Kontrakten Kontrakten er en væsentlig forudsætning for at sikre enighed om det aftalte. De mundtlige aftaler er gode, men holder længere end til en evt. uenighed skulle opstå. I kontrakten skal alt det aftalte skrives ned og der er en række normale rettigheder man har som bygherre, som først gælder hvis de står i kontrakten. Når din egen rådgiver skriver kontrakten, sikres du bedst muligt som bygherre. 5: Uvildig Byggerådgivning Det er ikke en simpel sag at skulle bygge nyt og kravene til dyrevelfærd, konstruktioner, brand og energi mv. er kun taget til gennem årene, så er der mange ting at holde styr på undervejs. God professionel byggerådgivning er ikke en omkostning, det er en investering og endda en investering, der oftest er betalt så godt og vel, alene ved forskellen mellem de to billigste tilbud ved en licitation. Alle ønsker at lave et godt stykke arbejde, og at have så god og optimal en proces som muligt – det gør man når projekt og vilkårene for byggeriet er fastlagte på forhånd – det er fair play for håndværkerne og det er fair play for dig som bygherre. Du kan altid ringe til din uvildige byggerådgiver hos Bygningskontoret NORD A/S og få en uforpligtende snak om jeres planer. Bygningskonsulent Ove Brink Olsen er fysisk at træffe hos Landbo Limfjord hver onsdag, og vi samarbejder naturligvis med dine egne rådgivere. Ring til os på Bygningskontoret NORD A/S, på tlf 96345250, eller kig ind på www.bk-nord.dk for mere information.

Skiveegnens LandboSeniorForedrag Jens RhodeJens Rhode fortæller om sit arbejde i EU. Fredag den 23. oktober kl. 14.00Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800. Tilmeldingsfrist 8. oktober på 96153000, [email protected] eller via hjemmesiden www.landbo-limfjord.dk Pris 75 kr. betales i døren. Kontakperson Karen Borup, tlf. 23329070.

FlagermusenOperette i Skive Theater Torsdag den 5. november kl. 19.30. Tilmeldingsfrist 20. oktober på 96153000, [email protected] eller via hjemmesiden www.landbo-limfjord.dk Pris 175 kr. faktura sendes med billetter. Kontaktperson Annemarie Pedersen tlf. 2190 4907.

Foredrag med Jørgen FrostJørgen Frost fortæller om emnet fra præst til pedel. Fredag den 6. november kl. 14.00Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive. Tilmeldingsfrist 28. oktober på 96153000, [email protected] eller via hjemmesiden www.landbo-limfjord.dk Pris 75 kr, betales i døren. Kontaktperson Niels Peter Vistisen tlf. 2142 3957.

Foredrag med Jens GaardboJens Gaardbo fortæller om medieDanmark. Tirsdag den 24. november kl. 19.00Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive. Tilmeldingsfrist 20. oktober på 96153000, [email protected] eller via hjemmesiden www.landbo-limfjord.dk Pris 75 kr. betales i døren. Kontaktperson Annemarie Pedersen tlf. 2190 4907.

Morsø LandboSeniorHøstfestHøstfest på Feggesund Kro Torsdag den 8. oktober. Særskilt indbydelse vil blive udsendt til medlemmer.

50

Landbo'nyt

Sælges Pris Telefon

Maskiner og redskaber

Stubkultivator, 250 cm., 13 tænder med efterharve 1.500 97541641

IF aflæsservogn 21792187

Staldkat minilæsser 21792187Stræmaskine til minilæsser 21792187Knækstige 21792187KL fodertruck 2 stk. 21792187MF8240 arg. 2000, 3900 timer 20214546Chore-time stålsilo, 7 m. høj ca. 100 hkg. 3.000 30975012DyrKviepasning tilbydes 21792187Kviehotel 15 pladser ledige 3033974712 Anguskalve øko 201938406 Anguskalve øko 20193840Lux duer 51339832Græs, hø og halmGræsensilage 1. slæt 2015 (Sevel) 60387309150.000 FEN god kvalitet majs helsæd, 2014 avl, konventionel 61752767200.000 FEN majs helsæd, 2015 avl, konventionel majs 61752767Hø i rundballer og små baller 40111976Wrap i minibig 300 51339832Velbjerget hø i minibig 25117379Hø i minibig 40835120Købes Pris TelefonTyrekalve til opfedning købes 21792187Træ købes både flis og gavtræ 22228443

Handelspladsen

51

Anno

ncer

til ”

Land

bo-n

yt”.

Unde

r rub

rikke

rne

Mask

iner o

g re

dska

ber,

Husd

yr, h

obby

dyr,

Dive

rse o

g Kø

bes/ø

nske

s kan

du

få op

taget

små

anno

ncer

(max

. 5 p

r. ga

ng) I

“Lan

dbo-

nyt”.

Næ

ste n

umme

r pos

tomde

les d

en 2

6-27

. okto

ber 2

015.

Indse

nd ku

pone

n ne

denfo

r i u

dfyldt

stan

d se

nest

den

6. ok

tober

201

5.Hv

er a

nnon

ce m

å ku

n fyl

de e

en lin

ie og

er g

ratis

for m

edlem

mer,

for ik

ke m

edlem

mer e

r pris

en 2

5,- kr

. inkl.

mom

s.Ikk

e me

dlemm

er sk

al ve

dlægg

e en

chec

k på

beløb

et, e

llers

komm

er a

nnon

cen

ikke

med.

Følge

nde

anno

ncer

øns

kes o

ptage

t i “L

andb

o-ny

t”:

Teks

t (Ma

x. 40

symb

oler i

nkl. o

phold

):

Køb/S

alg:

Pr

is kr.

Te

lefon

nr.....

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

|

| |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

|

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

.....

| |

| |

| |

|

| |

| |

| |

| |

| |

|

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

... |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

|

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

.....

| |

| |

| |

|

| |

| |

| |

| |

| |

|

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

.....

| |

| |

| |

|

| |

| |

| |

| |

| |

|

Navn

og

adre

sse:

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

_ __

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

__

Land

bo L

imfjo

rdR

esen

vej 8

578

00 S

kive

Port

o

ORGANISATION

Bestyrelse

Formand Claus Clausen, Vroue Tlf. 20997304 Næstformand Lars Kristensen Tlf. 21797849 Fmd. økonomi/jura Jens Kr. Nielsen Tlf. 24406898 Fmd. planteavl Svend Erik Villadsen Tlf. 24207626 Fmd. kvæg Niels Holger Nordendahl Tlf. 20219799 Personalerepræsentant Mette Berntsen Tlf. 96153581

Ledelse Direktør Benny Kirkegaard, chef for økonomi Chefkonsulent Christen Jakobsen, plantavl Chefkonsulent Jørgen Kristensen, kvæg Chefkonsulent Gry Bacher Nielsen, juridisk afdeling Chefkonsulent Torben Ravn Pedersen, miljø HR- udviklingschef Lillian Hundahl

Midtjysk Svinerådgivning, konsulent Mogens Bækgaard Resenvej 85, 7800 Skive, Tlf. 96153020

Samarbejder med

Jysk IT Peter Vilstrup Tomsen Tlf. 40913087 / 76602222

DLBR forsikringsrådgiver Hans-Olaf Skøtt Tlf. 57860280 Billundvej 3, 6500 Vojens

Region Viborg LU og 4H Asmildklostervej 9, 8800 Viborg Tlf. 87281840 Skiveegnens Landboungdom + 4H Resenvej 85, 7800 Skive Tlf. 96153000

Morsø Landboungdom Christian Mark, Kildevej 8 Tlf. 61744276 7900 Nykøbing Mors

Nordvestjysk Vikarservice Silstrupvej 2, 7700 Thisted Tlf. 20280085

akurat Nupark 47, 7500 Holstebro Tlf. 96411111

Landbrugets Traktorafprøvning Prøvemester Niels Jacob Thomsen Tlf. 30869407

Resenvej 857800 Skive

B

Resenvej 85 ' 7800 Skive

Telefon 96 15 30 00Telefax 96 15 30 01

[email protected]

Documents

Landbonyt oktober 2015