Landbrugets økonomi og rammevilkår

vedHenrik Zobbe, institutlederFødevareøkonomisk InstitutDet Natur- og Biovidenskabelige FakultetKøbenhavns Universitet

Den danske fødevareklynge (I)

• Den danske fødevareklynge er meget kompleks med mange aktører og med mange sammenhænge.

• Klyngen er dynamisk og tilpasset i takt med den generelle teknologiske, økonomiske og politiske udvikling.

• Af drivkræfter kan nævnes globalisering, ændrede forbrugerpræferencer og politiske strømninger mod sundhed og velfærd for dyr og mennesker samt miljø, naturpleje og klima.

• Klyngens historiske succes er et produkt af innovativt samarbejde mellem en lang række forskellige offentlige institutioner og private brancher og virksomheder, der har udnyttet og udbygget de kompetencer og udfordringer, der har været til stede på et givet tidspunkt.

• Dette har over tid givet mange spin outs inden for f.eks. bioteknologi og farmakologi

Den danske fødevareklynge (II)

• En af grundstenene har altid været den stærke vertikale integration, gennem f.eks. andelsorganiseringen og det stærke samarbejde med forskningen.

• Den danske fødevareklynge har en stærk erhvervsplacering både i forhold til andre erhvervsklynger i Danmark og Europa.

• Danmarks fødevareklynge ligger helt i top på parametre som f.eks. beskæftigelse, størrelse, eksport og innovation.

• Især på eksport og innovation går det godt. Her er klyngen den tredjestørste fødevareklynge i Europa og målt på beskæftigelsesvirkningen blandt de ti største fødevareklynger i den vestlige verden og den næststørste i Europa.

Landbrugets (særlige) forhold og vilkår• Selveje og andelsorganisering.• Efterspørgslen efter fødevarer er pris- og indkomstuelastisk pga.

Engels Lov.• Udbuddet er på kort sigt uelastisk pga. lags i produktionen og en

høj grad af faste produktionsfaktorer.• Udbuddet er relativt ustabilt pga. klima og biologi.• Produktionstilpasninger til de generelle teknologiske og

økonomiske ændringer øger udbuddet mere, end efterspørgslen øges over tid, og øger derfor afhængigheden af den internationale konkurrenceevne.

• Landbrugets strukturtilpasninger sker relativt langsomt og afhænger i høj grad af den generelle teknologiske og økonomiske udvikling.

• Stor indkomstvariation over årene og stor spredning mellem landmænd.

• Omfattende national og international markedsregulering.

Dansk landbrugs indtjening i de senere år, mia. kr.

2009 2010 2011* 2012*

Produktion 63,5 67,8 76,0 74,8÷ Forbrug i produktionen 45,8 45,6 51,6 50,7= Bruttoværditilvækst 17,7 22,2 24,3 24,1+ Direkte tilskud mv. 6,6 6,4 6,6 6,5= Bruttofaktorindkomst 24,6 28,6 30,9 30,7÷ Afskrivninger 7,7 8,2 8,0 8,0÷ Lønnet arbejdskraft 5,9 6,3 6,4 6,5= Nettorestindkomst 10,6 14,1 16,5 16,2÷ Finansielle poster 15,7 15,7 11,5 11,7= Indkomst efter finansielle poster -5,1 -1,6 5,0 4,5

Hovedtal for store svinebrug, 1.000 kr. / bedrift

Gennemsnit 2006 2007 2008 2009 2010 2011* 2012*

Bruttoudbytte incl. direkte tilskud 6.411 6.467 8.046 7.946 8.652 10.334 11.000Driftsomkostninger 5.463 6.432 8.211 7.531 7.853 9.465 9.427Resultat før finansielle poster 947 35 -165 415 800 869 1.574

Generelle driftstilskud 412 412 485 486 478 493 513Forpagtningsafgift 301 311 422 415 412 429 445Nettorenteudgifter 693 942 2.259 1.479 1.429 934 988Finansielle omkostninger, netto 581 840 2.196 1.407 1.363 870 921

Resultat efter finansielle poster 366 -806 -2.361 -993 -563 -1 653

Forrentning, pct. 2,8 -1,0 -1,6 0,1 0,9 1,0 2,4

Hovedtal for store svinebrug, 1.000 kr. / bedrift

2010 Ringeste tredjedel Gns. Bedste tredjedel

Bruttoudbytte incl. direkte tilskud 6.422 8.652 12.614Driftsomkostninger 6.640 7.853 10.560Resultat før finansielle poster -218 800 2.054

Generelle driftstilskud 391 478 629Forpagtningsafgift 367 412 572Nettorenteudgifter 1.175 1.429 2.038Finansielle omkostninger, netto 1.152 1.363 1.980

Resultat efter finansielle poster -1.370 -563 73

Forrentning, pct. -1,8 0,9 2,6

Svinebestanden, ultimo 3.986 4.785 6.648Dyrket areal, ha 181 219 289

Landbrugets gældssituation

• Der har været stort fokus på landbrugets gældskrise, som udgør en kreditrisiko for en del, især mindre, lokale pengeinstitutter.

• Bankernes problemer skyldes dog ikke udelukkende landbruget. Flere banker har også været involveret i tvivlsomme ejendomsinvesteringer og kuldsejlede erhvervseventyr.

• Landmændenes gæld skyldes bl.a. køb af jord til alt for høje priser, lån i fremmed valuta, der har vist sig at være en dårlig forretning, og flere har foretaget dårlige investeringer uden for landbruget i f.eks. energivirksomheder.

• På kort sigt skal gælden håndteres, og det må markedet tage sig af. På lidt længere sigt er det vigtigt, at vi sikrer os, at den næste generation af landmænd overtager bedrifterne til en konkurrencedygtig pris.

Gældsprocent ultimo 2010 i landbrugsbedrifter opdelt efter størrelse og efter brugerens alder

  Antal helårsarbejdere Alle størrelses-grupperUnder 1 1-2 2 og derover

Brugerens alder        Under 35 år 57 62 83 7535-44 år 53 53 72 6645-54 år 37 45 64 53

55-64 år 30 38 54 4265 år og derover 26 27 58 33Alle aldersgrupper 35 44 65 52

Landbrugets økonomi og udvikling er afhængig af tre forhold:

Bytteforhold og produktivitetIndeks 2000 =100

Landbrugets indtjeningsevne i udvalgte lande, gns. procentuel årlig ændring i 2000 - 2009

DK D NL S UK EU-15 EU-25

Sektorbytteforhold -2,2 -0,4 -2,0 -1,7 -0,5 -1,5 -1,8

Totalfaktorproduktivitet 1,0 0,7 1,1 2,3 1,2 1,0 1,2

Økonomisk produktivitet -1,2 0,3 -0,9 0,5 0,7 -0,6 -0,6

International benchmarking af dansk landbrugs økonomiske efficiens og rammevilkår

• Danske malkekvægs-, svine- og plantebedrifter er sammenlignet med tilsvarende bedrifter i andre lande gennem sammenlignelige data.

• Overordnet er danske bedrifter relativt belastet af høje løn- og kapitalomkostninger. Korrigeres der i modellen for lønomkostninger og kapitalomkostninger, ser det noget bedre ud for de danske bedrifter, men det forklarer ikke det hele.

• Når helt konkrete bedrifter sammenlignes med tilsvarende konkrete udenlandske bedrifter, bekræftes de overordnede resultater, samtidig med at det kan konstateres, at de danske bedrifters økonomiske bundlinje kan forbedres, hvis de danske bedrifter bliver udsat for de konkrete rammevilkår, som de bedrifter, de sammenlignes med, bliver udsat for.

• Det kan ikke afvises, at omkostningerne til f.eks. kvælstofreguleringen i Danmark er højere end i andre lande.

Grøn omstilling kræver omtanke

• Grøn omstilling eller grøn vækst er ikke noget enestående dansk. Denne dagsorden diskuteres livligt på den europæiske og internationale politiske scene.

• Grundtesen er, at status quo er uholdbar. Der er et stigende pres på jordens knappe naturressourcer, mens stigende befolkning og klimaforandringer forværrer situationen.

• Grøn omstilling betyder ikke enten/eller men både/og. Det handler om at balancere mellem at sikre erhvervet og industrien mulighederne for nu og fremover at levere produktion, beskæftigelse og eksport, samtidig med at natur, miljø og klima sikres for de efterfølgende generationer.

Fokus på produktivitet, innovation og velfærd

OECD har forsøgt sig med en dagsorden for grøn vækst inden for landbrug og fødevarer, der blev offentliggjort sidste år. De foreslår tre strategiske indsatsområder:

•Fokus på bæredygtig produktivitet, hvor ressourcerne udnyttes bedre gennem hele udbudskæden skabt gennem øget forskning, innovation og uddannelse.•Sikre velfungerende markeder, der leverer de rigtige prissignaler, der tager højde for samfundets betalingsvillighed for offentlige goder og positive og negative eksterne effekter.•sikre og håndhæve ejendomsretten, der er en nødvendig og kompliceret forudsætning for markedsøkonomiens funktionalitet.

Læs mere på www.foi.dk