Embed Size (px)
Citation preview
Landsbyplan for De Nedre Byer
Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan
for
DE NEDRE BYER
Randers Kommune Udarbejdet foråret 2013
Landsbyplan for De Nedre Byer
IndholdIntroduktion til arbejdet med landsbyplanen...................................................................................................3
Indledning.........................................................................................................................................................5
Værdier.............................................................................................................................................................5
Historien om De Nedre Byer.............................................................................................................................5
De Nedre Byer 2013 - fakta..............................................................................................................................7
Aktiviteter i byen..............................................................................................................................................7
De Nedre Byer 2013 – sådan ser byerne ud.....................................................................................................8
De Nedre Byer og omegn – udsyn og samarbejde............................................................................................9
De Nedre Byer i fremtiden (nu – 5 år – 30 år)................................................................................................11
Planer og bindinger........................................................................................................................................14
Landsbyplan for De Nedre Byer
Introduktion til arbejdet med landsbyplanen
Hvad kan vi, hvad vil vi og hvordan gør vi det?Det er de tre overordnede spørgsmål landsbyplanen skal besvare.
Planen er i høj grad en intern afklaring for Jeres område, så I står sammen overfor dem I snakker med.
TidsplanVi skal være færdige med Jeres plan inden sommerferien. Derfor er det vigtigt at holde processen i gang, så vi kan få samlet materiale og bearbejdet det løbende.
Evt. byvandring/besigtigelse af særlige områder i marts/april?
Jeg foreslår et opsamlingsmøde mandag den 29. april. Det betyder at I har lidt over to måneder til at arbejde med planen og projekterne.
Efter mødet er der tid til at finpudse og justere materialet og skrive sammen til en plan. Jeg foreslår derefter et præsentationsmøde mandag den 27. maj, hvor planen fremlægges i sammenhæng.
Jeg står til rådighed under hele forløbet, med undtagelse af uge 9, hvor jeg holder ferie.
ArbejdsmetodeArbejdet med denne plan, kan inddeles i tre faser;
Undersøgelse/oplysning/analyseIdéudvikling/produktion af materiale Endelig konkretisering/samling/præsentation.
Arbejdet kræver noget af borgerne;
Villighed til at lytteSamarbejdsevneFremdrift
Hvad kan vi?-Udgangspunktet-Hvad er unikt her?(natur, kultur, menneskene)-Oversigt over funktioner(service, erhverv, fritid, foreninger osv.)-Hvem ved noget om hvad?
Hvad vil vi?-En fælles vision-Ønsker-Landsbyernes udseende-Landsbyernes aktiviteter-Tilflyttere-Projekter (prioriterede)-Tidsperspektiv 5-10-30 år
Hvordan gør vi det?-Hvad er vores muligheder?-Samarbejde-Selvhjælp-Arbejdsdage-LAG Randers-Kommunen-Fonde mv.
Landsbyplan for De Nedre Byer
Der skal være mulighed for at komme frem med idéer og syn på tingene, som ikke alle er enige om. Det kan være diskussioner om hvor vidt noget er grimt eller pænt, hvad et område skal/kan bruges til eller andet. Man bliver nødt til at indgå i dialog, for at få det bedste ud af en given idé, selv om man ikke umiddelbart er enig i den.
Et eksempel:”Jeg vil egentlig ikke have en aktivitetsbane lige bag ved mit hus, men hvis den skal være der, kunne det være fint hvis beplantningen stod så den også gav læ for min terrasse og der var plads til at man kunne spille petanque.”
Om alt går vel, vil planen vise, at der er plads til mange idéer og tiltag inden for fælles acceptable rammer.
ArbejdsgrupperLandsbyplanen skal udarbejdes af De Nedre Byers borgere. Derfor er det en god idé at nedsætte en række udvalg eller grupper, med interesse for særlige områder, som kan fordybe sig og komme med forslag til planens enkelte afsnit.
Arbejdsgrupper fungerer erfaringsmæssigt bedst, hvis de ikke er større end 4-5 personer.
Skriv til mig på [email protected] hvis du/I gerne vil skrive om et enkelt eller flere punkter til planen, så vil jeg samle sammen og koordinere.
Overblik og prioriteringHæng ting op på væggen, flyt rundt på dem. Send dem frem og tilbage mellem Jer. Hvis man er kørt fast med at skrive eller tegne, kan andre måske hjælpe en videre.
Til sidste skal projekterne sættes ind i et tidsperspektiv og prioriteres – det kan ske på opsamlingsmødet den 29. april.
Nogen idéer eller indsatser vil være løbende – f.eks. indsats for at byde nye tilflyttere velkommen. Andre vil kunne afsluttes på kort tid – f.eks. en oprydning på et areal eller en ejendom.
EksemplerGenanvendelse af tomme grunde efter nedrivning:http://mbbl.dk/sites/mbblv2.omega.oitudv.dk/files/publikationer/genanvendelse_af_tomme_grunde_efte_nedrivning.pdf
Se eksempler på planer i Viborg (Borgerplaner) og Vejle (Landsbyprogrammer):http://viborg.dk/db/diverse.nsf/Alle/8D9E97D0F56DF528C125734600332967?OpenDocumenthttp://www.lokalsamfund.vejle.dk/Projekter/Landsbyprogrammer.aspx
Video fra Vejle: http://www.rune.vejle.tv/012725325971234/landsbyfornyelse-forankret-lokalt
Faarup lavede i 2010 en udviklingsplan:http://www.faarupogomegn.dk/fileadmin/user_upload/Borgerforening/Referater/Faarup_udviklingsplan_WEB.pdf
Landsbyplan for De Nedre Byer
Hvad kan vi? (Her begynder Jeres plan)
IndledningHvorfor laver vi en plan?
VærdierForsøg at beskrive hvilket samfund De Nedre Byer er. Hvilke værdier vil I betegne som fælles? (List gerne op på punktform som vist)
- Historisk fortælling- Beliggenhed og natur- Naboskab/fællesskab- Muligheder- Etc…
Historien om De Nedre ByerHar nogen særlig interesse i at skrive om egnens historie? Har nogen særlig viden? Jean Seeberg?
Inspiration:http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/tjaerby-vestrup-og-albaek/imageshttp://www.coast-alive.eu/node/13172
Landsbyregistrering 2011: https://planlaegning.randers.dk/FrontEnd.aspx?id=24357
Tip: Lav et kort rids af historien på punktform og gå derefter i dybden med punkterne et efter et.
Følgende er ment som en hjælp eller et udgangspunkt. Der kan også suppleres med kort og billeder:
De Nedre Byer har haft ry for at være særlig velhavende. Under de gunstige kornafsætningsår fra 1830-1875 blev mange af de nuværende store gårde bygget. Mange har fornyet bygningerne lidt af gangen siden og derfor består mange af gårdanlæggene af stuehus og driftsbygninger fra forskellige tidsperioder. Efter 1870ernes fald i kornpriserne, blev produktionen omlagt til kvægavl og de våde enge ud mod fjorden har givet gode muligheder for at fede kvæg op, derfor har De Nedre Byer bevaret deres velstand i denne periode. Desuden har avlen af de Jyske heste siden midten af 1800-tallet været vigtig, særligt for Albæk. En forudsætning for velstanden i De Nedre Byer, var de gode handelsmuligheder med købmændene i Randers. Her har der været god afsætning for byernes landbrugsprodukter. I dag er situationen for landbruget, som bekendt, en ganske anden og kun få gårde i De Nedre Byer er fortsat i drift, men De Nedre Byer er fortsat et vigtigt billede på landbrugskulturen i Randers Kommune.
TjærbyTjærby nævnes første gang i 1407 som ’Tyæræby’, men allerede i 1394 nævnes Tjærbygård (Therby Gord), i forbindelse med en række ejerskifter. Gården skulle i 1407 være overdraget til Århus Domkirke af selveste Dronning Margrethe den 1.
Landsbyplan for De Nedre Byer
Der har tidligere ligget en kirke lige vest for Tjærby. Denne nævnes sidste gang i 1524. Mellem 1425 og 50 skulle der have været planer om at opføre et kloster i byen, og der er fundet grundsten og gemte byggematerialer i en gård i Tjærby. Angiveligt fra den nedlagte kirke.Gårdene i Tjærby blev i 1765 udskilt fra Dronningborg Ryttergods, da dette blev nedlagt. På denne tid har Tjærby, været en knudret struktur med et meget forgrenet vejnet. I 1785 blev byens jorder udskiftet. I løbet af 1900-tallet er der forsvundet en række gårde i Tjærby. En del af dem er erstattet med anden bebyggelse og landsbyen har udviklet sig med enkelte huse langs Gl. Gimmingvej.
VestrupVestrup omtales i 1396 som ’Vesterup’. Vestrup er en udflytterbebyggelse fra Albæk og er en rektangulær, reguleret vejby - nok en af de bedst bevarede af slagsen.Meget få landsbyer har som Vestrup formået at fastholde sin regulerede gårdstruktur så intakt. Overfor en skrænt, der stiger kraftigt, tegner de seks gårde en usædvanlig flot og velholdt facaderække, der er med til at skabe et langstrakt, rumligt forløb i Vestrup.Heller ikke andelstiden satte sit præg på byen. Godt nok blev Andelsmejeriet Nyvang placeret i Vestrup, fordi byen lå centralt for de øvrige leverende landsbyer, men placeringen af mejeriet vest for byen på Nedre Vej 13, påvirkede ikke landsbybilledet. I dag er mejeribygningen revet ned og der drives gartneri på grunden.I 2004 voksede Vestrups indbyggertal betragteligt, da Randersegnens Boligforening, sammen med Realdania og Randers Kommune gennemførte en fuldstændig restaurering og ombygning af én af landsbyens store gårde, Skjødtgården. I dag er der indrettet 14 boliger i det firlængede anlæg.
AlbækFrem til 1800-tallet bestod Albæk af 8-10 gårde og en del mindre huse, beliggende langs Nedre Vej og Gimmingvej. Albæks markante vækst med huse langs Nedre Vej og boligområder på skråningen øst for byen, vidner om, at landsbyen også i dag er attraktiv at bosætte sig i. De mange store firlængede anlæg er efterhånden skiftet ud med anden bebyggelse.
I 1896 blev både brugsforeningen og Andelsmejeriet Nyvang grundlagt. Der har gennem tiden været tre skoler i Albæk, hvoraf de to står endnu. Begge er i dag private boliger. Nedre Vej 79 har siden slutningen af 1800-tallet også fungeret som brugsforening. Den seneste skolebygning fra 1904 på Nedre Vej 74, fungerede som skole frem til 1965, hvor Korshøjskolen i Harridslev stod færdig.
Albæk har tidligere haft et bredt serviceudbud med bl.a. vognmand, entreprenør, tømrer, maler mv. I dag er disse virksomheder fortid og boldbanerne, forsamlingshuset og kirken er tilbage, som byens primære mødesteder.
Kirken i Albæk er opført mellem år 1050 og 1100, og er en af de ældste kirker i Kronjylland. Kirken er en af de eneste sikre beviser på landsbyens alder, idet endelsen -bæk, der er blevet brugt gennem de sidste 2000 år, ikke hjælper meget til at datere den.
Selvom Albæk kan betragtes som ”moderby” blandt De Nedre Byer, har magten omkring år 1000 ligget i Østrup. Albæk Sogn har i denne periode været et selvstændigt birk, et retsligt særområde under bispegården i Østrup.
ØstrupØstrup er ligesom Vestrup, en udflytterby fra Albæk og er desuden en af de landsbyer i Randers Kommune, vi finder tidligst beskrevet i 1207 som ’Østorp’. Dengang lå der en bispegård i Østrup, som var ejet af bispesædet i Århus. Slottet indtager også en plads i historien om Niels Ebbesen og hans drab på Grev Gert,
Landsbyplan for De Nedre Byer
der på det tidspunkt styrede Jylland. Ifølge historien havde Niels Ebbesen et godt forhold til bispen Svend, der beboede slottet på denne tid. Efter reformationen i 1536 overgik slottet til kongen, der brugte Østrup som jagtslot. Først omkring år 1600 brydes slottet ned, og der bygges fire gårde. Østrup bliver først på dette tidspunkt en egentlig landsby som de øvrige nedre byer. Voldstedet efter det oprindelige slot findes stadig i Østrup, omend det langsomt gror til. Der er foretaget prøveudgravninger på stedet i 1913, hvor man fandt fundamenter fra anseelige kvaderstensbygninger.De fire oprindelige gårde er med stor sandsynlighed de gårde der ses på Original 1-kortet fra 1790. I dag er kun stuehuset fra en enkelt af gårdene tilbage. Nemlig Borggyden 7, men bygningen er håbløst forfaldne. Indtil for få år siden stod der også en lade på stedet med bindingsværksdele fra 1600-tallet.Gårdene nord for Østrupvej er, sammen med Borggyden 4 og de mindre huse i byen, først opført i anden halvdel af 1800-tallet. Der er siden den tid kun bygget enkelte huse i Østrup, primært på landsbyens østkant.
De Nedre Byer 2013 - faktaHvordan er befolkningssammensætningen?Er der mange unge eller ældre, hvor længe har folk boet her osv.? Har I mod på at lave en spørgeskemaundersøgelse, bistår jeg gerne med udarbejdelsen.
Hvad findes der i byerne?
Erhverv og serviceHåndværkere eller andet…
Foreninger, klubber mv. Borgerforeningen, forsamlingshuset, jagt/fiskeri?
Hvilke erhverv og aktiviteter er hjemmehørende/unikke for De Nedre Byer?
Aktiviteter i byerneHvad arrangeres der? Hvilke fritidsaktiviteter dyrker unge og ældre i byen?
AlbækAlbæk har to aktive foreninger. Forsamlingshuset og idrætsforeningen SMIFF09. Forsamlingshuset ligger centralt i Albæk, lige neden for kirken. Huset er i flot stand og har et originalt og velbevaret ydre såvel som indre. I forsamlingshusets store sal, er såvel tøndeloftet, som bænkene langs væggede, foruden scenen og dekorationerne bevarede. Huset er opført i 1906, efter at tre gårde på stedet nedbrændte. Kun de to blev genopført på stedet, den tredje blev flyttet ud. Mellem de to gårde, fik forsamlingshuset sin trange plads på en matrikel som kun lige giver plads til selve huset. Forsamlingshuset arrangerer aktiviteter for alle aldersgrupper; kvindecafé, fastelavnsfest, forestilling med Randers Egnsteater, borgermøder, dilletant og andre børnearrangementer. Forsamlingshuset
Forsamlingshuset i Albæk-Parkeringsforhold-Behov for udvidelse (hvilke aktiviteter skal huset kunne rumme?)
Landsbyplan for De Nedre Byer
kommunikerer via deres hjemmeside http://www.albaek-forsamlingshus.dk/ Desuden stiller forsamlingshuset sin hjemmeside til rådighed for information af almen interesse for byens borgere.
SMIFF09 er en fusion mellem Støvring-Mellerup Idrætsforening og Idrætsforeningen Fjordbakken. På klubbens hjemmeside http://smiff.minisite.dk/, findes et hav af tilbud om aktiviteter lige fra zumba over badminton til havkajak. Klubben har en bred vifte at lokale underafdelinger, hvoraf mange fodboldaktiviteter er forankret i Albæk, på de fire store boldbaner, beliggende i byens østlige ende på det flade fjordforland. Her ligger klubhuset i form af en lille ”gård” med samlingslokale, omklædningsrum, depoter osv.
De to institutioner er velfungerende, men der er behov for at forholdene tilpasses, for at aktiviteterne kan fortsætte og udbygges, sideløbende med at der sker omstruktureringer og mængden af tilbud øges.
De Nedre Byer 2013 – sådan ser byerne udHvordan ser byerne ud i dag i store træk?
Infrastruktur (veje, stier mv.)Beskrivelse og oplevelse – ikke forslag og ønsker endnu, det kommer længere nede i planen!
Nedre vejNedre vej ligger meget præcist for foden af Fjordskrænten. Helt inde fra Randers og ud til Albæk løber den på stort set samme kurve. Kigger man tilbage på gamle kort, kan man se at al bebyggelse har ligget langs vejen. Der er altså en meget præcis sammenhæng mellem terrænet, vejen og bebyggelsens placering.
Bebyggelsens placering tæt ud til vejen og vejens relativt smalle, retlinede forløb, skaber dog en trafiksituation, som borgerne i De Nedre Byer til tider er utrygge ved. Farten er høj og oversigtsforholdene begrænsede. Der er ingen adskillelse af hårde og bløde trafikanter. Derfor er det Albæk-borgernes store ønske, at der findes en permanent løsning, som dels løser sikkerhedsbekymringerne og dels respekterer vejens forløb og bebyggelsens originale placering. Borgerne ønsker at komme i dialog med Randers Kommune, for at finde en løsning.
Trafiksanering i De Nedre ByerHold Jer til at diskutere løsningens karaktér og virkning. Forklar hvorfor en særlig karaktér af løsning er nødvendig. Det kan f.eks. være pga. naturen eller bebyggelsens karaktér. Eksempler.
Eks.: Cykel/gangareal på begge sider af en enkelt kørebane. Mulighed for at passere i ”lommer”. Hastighedsbegrænsning på 40 km/t. Eksemplet er fra Holland hvor der er tradition for fokus på sikkerheden for bløde trafikanter.
Idrætspladsen i Albæk-Hvordan fastholdes aktiviteter?-Hvad skal der ske på arealerne?
Landsbyplan for De Nedre Byer
Krydset ved kirken i AlbækKrydset er egentlig Albæks naturlige centrum. I dag er asfalten lagt tæt ind om husene, hvilket skaber et noget bart område midt i byen. Harridslevvej og Østrupvej rammer Nedre Vej meget tæt på hinanden og der er skiltet i alle retninger. ”Skilteskov i asfaltjungle” er måske den bedste beskrivelse af området, som bilister ikke altid kan tyde, med det resultat at de tager helleanlægget ved Østrupvej ”inden om”!Området har et stort potentiale til at forskønne byen, fordi det ligger så centralt i Albæk.
SeværdighederHvad er særligt i og omkring De Nedre Byer?
De Nedre byer har en unik placering for foden af fjordskrænten. Her er sol på byerne og udsyn mod syd, foruden en fantastisk udsigt omkring byerne. Hæver man sig bare lidt op ad skrænten, belønnes man med brede kig ud over fjorden og fjordengene. I kombination med beliggenheden tæt på Randers, gør det De Nedre byer til meget attraktive bosætningsbyer.
Der ligger et stort potentiale i at gøre naturen tilgængelig og der er stor interesse for at arbejde med stier omkring De Nedre Byer. Se mere under…
Udsigtspunkter og strækninger (ESK udarbejder et kort)
ProblemerAlle landsbyer har deres problempunkter. Faldefærdige huse, rod el. andet. Beskrivelse af problemet og hvordan det påvirker byerne.
De Nedre Byer og omegn – udsyn og samarbejdeHvordan arbejder De Nedre Byer sammen med sine naboer?Er der foreninger, virksomheder eller andre netværk der binder byerne sammen med nabobyer - eller længere væk?
Hvor arbejder folk? Findes der lokale arbejdspladser, eller pendler folk i høj grad til Randers eller andre steder?
SMIFF09, Kraftcenter Korshøj og aktiviteter i De Nedre ByerEn meget stor del at klubbens fodboldaktiviteter ligger på de fire baner i den østlige del af Albæk. Planerne om et ”Kraftcenter Korshøj” ved Korshøjskolen i Harridslev, vil ændre på aktivitetsbilledet. De Nedre Byer bør indgå i et samarbejde om at fordele aktiviteter i lokalsamfundene. Skal Albæk være fodboldbyen, Vestrup ”ridebyen” eller noget helt tredje?
Landsbyplan for De Nedre Byer
Hvad vil vi?
De Nedre Byer i fremtiden (nu – 5 år – 30 år)Hvad vil vi med vores egn?De Nedre Byer har en rig historie og en unik placering i landskabet – to grundsten som den fremtidige udvikling i byerne skal bygge på. Fortællingen om De Nedre Byer skal fortsætte i en retning, hvor det er kvaliteterne som boligbyer der er i centrum. Placeringen ved den sydvendte skråning, fjorden og skoven, udsigten over markerne og engene og nærheden til Randers by. De Nedre Byers placering gjorde dem for 2-300 år siden til rige landsbyer og den samme placering gør dem i dag til gode boligbyer.
Hvordan ser De Nedre Byer ud om 30 år?Udviklingen går stærkt. Beboelseshuse kan ofte, med relativt få midler, tilpasses nye boligmønstre og krav. Anderledes er det med de mange gårde, som i høj grad tegner bymiljøerne i De Nedre Byer. Skjødtgården i Vestrup er et eksempel på at det kan lade sig gøre at bevare en gård og samtidig sikre en god udvikling med boliger i en landsby. De Nedre Byer ønsker flere ”Skjødtgårde”. Ikke nødvendigvis kopier. Det kan også være at en firlænget gård kan omdannes til fire store familieboliger, eller det kan være en kombination af andels og familieboliger.
Der er også plads til ny bebyggelse. I er et område syd for Nedre Vej i Albæk, er et område allerede lokalplanlagt og klar til at blive bebygget. Der er desuden fortsat enkelte grunde til salg i den eksisterende udstykkede struktur.
Det er et fælles håb, at byens eksisterende bebyggelse, med sin særlige historie og præcise placering, fortsat bebos og vedligeholdes med tanke på landsbyens historie og sammenhæng. Både De Nedre Byers egne historiekyndige borgere og Randers Kommune, vil bakke op med råd og vejledning om renovering og vedligehold af historiske huse og gårde, så byggeskikken bevares og fortsat er synlig i bybillederne.
I Albæk arbejder en gruppe borgere f.eks. med et mindre ”Bymuseum”, som kan være med til at oplyse om landsbyens historie og de særkender, der er unikke for Albæk og de øvrige Nedre Byer.
Vil vi have folk til at flytte til? Hvis ja, hvem og hvor? I landsbyerne, nyudstykninger...?Skal vi lave en vejledning eller have retningslinjer for nybyggeri hvor der ikke er lokalplan?Samarbejde med nabobyer – er der muligheder i det?
Byggeri og byggeprojekter
Forfald – hvor kan byen løftes?-Udpegning af problemområder.-Hvad ønsker I på sigt med disse områder?(indtegnes på kort)
Bevaringsværdige bygninger-Udpegning af særligt karakteristiske bygninger i De Nedre Byer.
Bymuseum/udstilling i Albæk (Jean Seeberg)-Beskrivelse af idéen
Landsbyplan for De Nedre Byer
Trafik og infrastruktur
AktiviteterHvordan fastholdes traditioner og aktiviteter – f.eks. forsamlingshuset?Hvor kan og skal aktiviteter finde sted?
Naturen
Stier og udsigtspunkter i og omkring De Nedre Byer-Langs fjorden helt fra Tjærby til husene
Byggemuligheder
Tjærby, Vestrup og ØstrupDe tre mindre landsbyer har en sluttet struktur og yderligere udstykning, vil ikke være hensigtsmæssig. Der bør i stedet tænkes i udvikling inden for de eksisterende rammer i form af gårdtransformationer og udskiftning af eksisterende bebyggelse.
Belysning i ØstrupDet er et ønske at der etableres bedre belysning i Østrup i form af gadelamper.
Branddammen i AlbækAlbæk løber i dalen nord for byen. Bækken er sandsynligvis den direkte årsag til at byen er grundlagt netop her og er således et vigtigt element i byen. I bunden af dalen ligger Albæk Vandværk og der er etableret en lille branddam. Bækken er herfra rørlagt under byen og ser først dagens lys når den løber i Albæk Kanal, syd for gårdrækken.
En sanering af branddammen og en frilægning af bækken, har potentiale til at skabe en helt ny stemning i midten af Albæk.
Offentlig transport-Det er problematisk at De Nedre Byer er koblet af det offentlige rutenet. Kommunen har særligt fokus på et varieret boligudbud og tilflytning, samt fremtidig udvikling. Derfor er det problematisk at bosætningsområder ikke betjenes.
Naturpark Randers Fjord-Hvordan kan den blive et aktiv for De Nedre Byer?
CykelruteDer er et ønske om forbedring af forholdene og markeringen af cykelruten gennem De Nedre Byer.
AlbækGelhøj 14 (grund til salg)Gelhøj 16 (grund til salgNedre Vej 96Lokalplanområde 512 (beliggende bag Nedre Vej 96, 98, 100, 102 og 104)
(indtegnes på kort)
Landsbyplan for De Nedre Byer
Stier og udsigtspunkter i og omkring De Nedre Byer-Langs fjorden helt fra Tjærby til husene
Sø i engene (storelå)-Genetablering?
MTB-rute i skovene ved Østrup-Beskrivelse af ønsket-Hvor? – indtegn på kort.
Beskrivelse af problemer-F.eks. konflikter mellem brugergrupper?
Den lille skov ved Vestrup-Der er et ønske om at skoven udtyndes og ryddes op i bunden, så den fremstår præsentabel og kan opleves med blomstrende anemoner om foråret. Der skal koordineres en indsats mellem de forskellige ejere.(ESK undersøger nærmere)
Naturpark Randers Fjord-Hvordan kan den blive et aktiv for De Nedre Byer?
Landsbyplan for De Nedre Byer
Planer og bindinger
Tjærby, Vestrup og Albæk er rammebelagt som landsbyer i Kommuneplan 2009, mens Østrup ligger i det åbne land. Der findes fem gældende lokalplaner. To for Vestrup og tre i Albæk. De fire af planerne er fra gl. Nørhald Kommune, bl.a. de to for Vestrup.
62-N: http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/20_1221621_APPROVED_1252041635115.pdf
79-N: http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/20_1221881_APPROVED_1252041901905.pdf
45-N: http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/20_1221602_APPROVED_1252041615740.pdf
63-N: http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/20_1221601_APPROVED_1252041614334.pdf
512: http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/20_1045732_PROPOSAL_1201526566868.pdf
NaturenAt De Nedre Byer ligger i et værdifuldt naturområde, er et aktiv for byerne. Her er skønt at opholde sig og selv om nogen arealer er beskyttede, kan de gøres tilgængelige med stier.
Landsbyplan for De Nedre Byer
Kortet viser Strandbeskyttelseslinjen og § 3-udpegede områder.
