Landsbyplanlægning i Silkeborg Kommunesilkeborg.viewer.dkplan.niras.dk/Umbraco/media/251326... · 2013. 9. 5. · Landsbyplanlægning i Silkeborg Kommune - med Mausing som case Village

Landsbyplanlægning i Silkeborg Kommune - med Mausing som case

Village Planning in Silkeborg Municipality

Speciale i landskabsforvaltning efterår 2011 Lene Meklenborg LFK 08 001

Københavns Universitet

Landsbyplanlægning i Silkeborg Kommune - med Mausing som case

Village Planning in Silkeborg Municipality

30 points speciale i landskabsforvaltning efterår 2011

Lene Meklenborg LFK 08 001

Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Center for Skov og Landskab

Københavns Universitet

Vejleder: Professor Jørgen Primdahl

Udarbejdet i samarbejde med Silkeborg Kommune

Forsidefoto: Skråfoto over Mausing og omgivende landskab 2011, Aiolos Luftfoto

Landsbyplanlægning i Silkeborg Kommune ◦ Speciale i landskabsforvaltning KU 2011 ◦ Lene Meklenborg LFK 08 001

Resumé I dette speciale udarbejdes en helhedsplan for landsbyen Mausing og det omgivende landskab, beliggende i den nordlige del af Silkeborg Kommune. Dette gøres ved at anvende procesorienterede analyser og ved at udvikle en enkel borgerinddragelsesmetode, der tilsammen danner basis for udarbejdelsen af en strategi for udviklingsmål inden for opgaveområdet. Disse mål konkretiseres i et planforslag, der giver ideer til tiltag i henholdsvis landskabet og landsbyen. Tiltagene har til formål dels at styrke de kulturhistoriske og landskabelige værdier, dels at styrke beboernes bevidsthed og omsorg for disse kvaliteter og give dem et sæt fælles retningslinjer at arbejde efter. De procesorienterede analyser afdækker opgaveområdets værdier, udviklingstendenser og potentialer. Borgerinddragelsen bidrager med den lokale viden og beboernes ønsker for områdets fremtidige udvikling. Tilsammen har disse to dele suppeleret hinanden og samtidig givet projektet lokal forankring. Efterfølgende er det målet, at især den udviklede ressourcebesparende metode til borgerinddragelse kan anvendes af Silkeborg Kommune i deres videre arbejde med kommunens landsbyer.

English abstract In this Masters thesis an overall site plan is worked out for the village Mausing and its surrounding landscape, situated in the northern part of Silkeborg Municipality. This is done by using process orientated analyses and by developing a simple method of citizen participation, which altogether makes the basis for working out a strategy of developmental goals towards the assignment area. These goals are specified in a site plan giving ideas of initiatives towards the landscape and the village. The purpose of these initiatives are partly strengthening the historical and landscape values, partly strengthening the citizens’ awareness and care about these qualities and giving them the possibility to work towards a common direction. The process orientated analyses reveals the values, developmental tendencies and potentials of the assignment area. The citizen participation contributes with the local knowledge and wishes for the future development in the area. Together these two parts complemented each other and gave the project a local anchor. Subsequently the goal is that particularly the developed low budget method of citizen participation can be used by Silkeborg Municipality in the further work with the villages in the municipality.


Mausings nye vartegn

Det gamle transformatortårn som står på grænsen mellem landsby og landskab

Afleveret den 01. december 2011 af Lene Meklenborg LFK 08 001


Forord Denne rapport er det konkrete resultat af mit specialearbejde som landskabsforvalter-studerende på Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), Københavns Universitet. Arbejdet er udført i perioden fra maj til november 2011. I hele perioden har jeg opholdt mig hos Silkeborg Kommune i Plan og Byg. Hensigten med rapporten er at videreformidle min proces og mine resultater, som består af udvikling af en metode til borgerinddragelse, strategiske landskabsanalyser, samt konkrete forslag til tiltag i landsbyen Mausing og i det lokale landskab omkring landsbyen. Rapportens primære målgruppe er de involverede personer på studiet, medarbejdere hos Plan og Byg, Silkeborg Kommune, og beboerne i Mausing og omegn. Jeg vil rette en stor tak til professor Jørgen Primdahl for engageret og konstruktiv vejledning – og tak fordi du tog turen helt ud til Mausing – det har været af stor betydning for det videre forløb med projektet. Der skal også lyde en stor tak til Plan og Byg, Silkeborg Kommune, som velvilligt har stillet arbejdsplads, teknik og data til rådighed i forbindelse med mit projekt. Særlig tak til mine nærmeste sparringspartnere, Mette Vissing og Jannie Mikkelsen, som på trods af stort arbejdspres hele vejen igennem har engageret sig i min proces og læst store dele af rapporten undervejs. Tak til Anne-Mette Lade for grundig gennemlæsning af kapitel 2, og til Mathias Brovall for altid beredvillig teknisk assistance. Tak til Torsten Christensen for super flotte luftfotos af landskabet omkring Mausing fotograferet fra svævefly. En stor gruppe af beboere i Mausing og nærmeste opland har ligeledes givet uvurderlig opbakning til mit projekt – uden jer var det ikke gået. I mødte trofast op, selv om I knap nok vidste hvad projektet gik ud på og hvad der kom ud af det. Tusind tak for jeres tid. Jeg håber I vil tage godt imod resultatet og at I vil have vilje og engagement til at føre nogle af tiltagene ud i livet, nu eller hen ad vejen. Held og lykke med det. Sidst, men ikke mindst, må jeg sige tak til min mand og mine to små børn, fordi I holdt ud, selv om jeg i en lang periode kun kunne være mor på deltid. Silkeborg, november 2011 Lene Meklenborg


1

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ............................................................................................................3 1.1. Baggrund..................................................................................................................................3 1.2. Problemformulering ...............................................................................................................4 1.3. Afgrænsning og praktisk metode...........................................................................................5

1.3.1. Projektets konkrete afgrænsning........................................................................................5 1.3.2. Metoden .............................................................................................................................6 1.3.3. Uddybning af borgerinddragelsesmetoden ........................................................................6 1.3.4. Borgerinddragelsesprocessen.............................................................................................7

1.4. Teoretiske metodeovervejelser...............................................................................................9 1.4.1. Case studiet ........................................................................................................................9 1.4.2. Aunsborgs fire planlægningsformer.................................................................................10 1.4.3. Udvikling i planlæggerroller............................................................................................11 1.4.4. Teoretiske vinkler på borgerinddragelse..........................................................................12 1.4.5. Samarbejdsdreven planlægning og formulering af rumlige strategier.............................13 1.4.6. Spørgeskemaer .................................................................................................................13 1.4.7. Strategisk landskabsanalyse.............................................................................................14

1.5. Delkonklusion........................................................................................................................14

2. Planlægning .......................................................................................................15 2.1. Planlægning i det åbne land .................................................................................................15

2.1.1. Udviklingen af planlovsinstrumentet med fokus på det åbne lands planlægning............15 2.1.2. De forskellige plantyper og deres retsvirkning ................................................................16 2.1.3. Andre instrumenter og aktører .........................................................................................18

2.2. Kommuneplan 2009-2020 for Silkeborg Kommune ..........................................................19 2.2.1. Redegørelse......................................................................................................................19 2.2.2. Hovedstruktur: Visioner...................................................................................................20 2.2.3. Retningslinjer: Mål og handlinger ...................................................................................21

2.3. Delkonklusion........................................................................................................................22

3. Landsbyer ..........................................................................................................23 3.1. Landsbyernes historiske udvikling og status i dag ............................................................23

3.1.1. Definitioner på en landsby ...............................................................................................23 3.1.2. Landsbytyper og placering i terrænet...............................................................................25 3.1.3. Landsbyernes opståen og udvikling.................................................................................27 3.1.4. Status i dag - strukturudviklingen, trusler og nye muligheder.........................................28

3.2. Delkonklusion........................................................................................................................29

4. Mausing ..............................................................................................................30 4.1. Analyser omkring Mausing..................................................................................................31

4.1.1. Områdeanalyse.................................................................................................................31 4.1.2. De lokale beboere, historier og ønsker.............................................................................33 4.1.3. Områdets historie .............................................................................................................34 4.1.4. Landskabsanalyse.............................................................................................................37 4.1.5. Byanalyse .........................................................................................................................48


2

4.2. Lovgivnings- og planlægningsmæssige bindinger for Mausing-området ........................58 4.2.1. Lovgivningsmæssige bindinger .......................................................................................58 4.2.2. Kommune- og lokalplanlægning......................................................................................59

4.3. Delkonklusion........................................................................................................................61

5. Strategien og planen .........................................................................................62 5.1. Redskaber til sikring af kulturarven og områdets øvrige kvaliteter................................62 5.2. De potentielle værdier, strategier og tiltag i landskabet....................................................64

5.2.1. Landskabets potentielle værdier og strategiske mål ........................................................64 5.2.2. Plan for den konkrete indsats i landskabet.......................................................................65

5.3. De potentielle værdier, strategiske mål og tiltag i landsbyen ...........................................68 5.3.1. Landsbyens potentielle værdier og strategier...................................................................68 5.3.2. Konkrete tiltag i landsbyen ..............................................................................................70

5.4. Plan for implementering.......................................................................................................79 5.4.1. Tidsfaser...........................................................................................................................79 5.4.2. Udførende parter ..............................................................................................................79 5.4.3. Finansieringsmuligheder..................................................................................................80

5.5. Delkonklusion........................................................................................................................81

6. Konklusion og perspektivering........................................................................82 6.1. Besvarelse af problemformuleringen ..................................................................................82 6.2. Perspektivering .....................................................................................................................83

7. Litteraturliste ……………………………………………………………………………………I 8. Bilagsliste ……………………………………………………………………………………..VI


3

1. Indledning 1.1. Baggrund I forbindelse med et erhvervsprojektophold hos Silkeborg Kommune forud for specialeperioden, erfarede jeg, at der hos kommunen er et behov for udarbejdelse af landsbyplaner, ud fra et ønske om at kunne opkvalificere planlægningen. Landsbyplanerne kan være en hjælp til at vurdere behovet for lokalplaner, udbygningsmuligheder, bevarelse/styrkelse af landsbystrukturen og samspillet med det omgivende landskab. Jeg fandt interesse for dette arbejdsområde, da jeg så en mulighed for at kombinere flere af de fagområder jeg har beskæftiget mig med under uddannelsen, blandt andet landskabsanalyse, kulturhistorie og planlægning i det åbne land. Samtidig blev det klart for mig, at borgerinddragelsen er en helt afgørende faktor, hvis de kommende planer for landsbyerne for alvor skal bære frugt. I løbet af erhvervsprojektopholdet arbejdede jeg med landskabskarakteranalysen, hvor vi under feltarbejdet også forholdt os til de mange landsbyer vi passerede. Her lagde jeg specielt mærke til landsbyen Mausing, som jeg efterfølgende besluttede at anvende som case i mit speciale.

Figur 1: Mausing ligger 10 km nordvest for Silkeborg, centralt i den nordlige del af kommunen. Kilde: Silkeborg Kommunes webkort.


4

Der er i disse tider stor bevågenhed i den offentlige debat omkring strukturændringerne i landbruget og ændringerne i bosætningsmønstre, hvor nogle områder, primært de større byer og deres nærmeste opland, oplever stor tilvækst, og andre områder affolkes og forfalder. Det medfører et behov for stillingtagen blandt planlæggere til hvordan man tackler disse forandringer, således at landområderne fortsat kan danne ramme om det gode liv. I kommuneplanen for Silkeborg Kommune (2009) pointeres det, at man ønsker at landsbyerne fremstår som attraktive bosteder, hvor beboerne har en tydelig bevidsthed om det enkelte områdes særlige karakter. Natur-, landskabs- og kulturhistoriske værdier, sammen med nære sociale miljøer, gør mange af landområderne attraktive i forhold til bosætning. Samtidig er disse værdier også under pres med risiko for forringelser. Nogle områder er pressede af stor tilflytning og andre er dårligt stillede på grund af affolkning. På hver sin måde risikerer de to udviklingstendenser at forringe landområdernes og landsbyernes nuværende strukturer. Mausing præges af begge tendenser, idet den med en beliggenhed ikke langt fra flere større byer (Silkeborg, Ikast, Viborg) er ideel for pendlere, eventuelt med landbrug som hobby, og samtidig er nogle områder i landsbyen under forfald, hvilket er med til at igangsætte en negativ spiral, hvor det kan blive svært at tiltrække nye beboere. På denne baggrund vil det være relevant, ved at anvende en helhedsorienteret tilgang, at udarbejde en strategi, der anviser en række indsatsområder for at opnå konkrete og realistiske mål for udviklingen i landsbyen Mausing. Ud fra strategien udarbejdes en plan for de konkrete tiltag i landsbyen og det omgivende landskab. Dette arbejde bør ideelt set anvende metoder, der både inddrager landskabet, bebyggelserne og borgerne, hvorefter det kan give inspiration til kommunens arbejde med de øvrige landsbyer.

1.2. Problemformulering • Hvordan kan der udformes en strategi og en helhedsplan for Mausing, som

både inddrager landskabet, de kulturhistoriske værdier og beboernes ressourcer?

• Hvilke enkle metoder til borgerinddragelse kan anvendes som værktøj til arbejdet med casen?

Formålet med specialeprojektet er således at undersøge, hvordan man kan udforme en konkret strategi for en landsbys fremtid i feltet imellem traditionel Top-Down planlægning og borgerstyret (Bottom-Up) planlægning, med det formål at sikre en høj grad af ejerskab (Aunsborg et al.1989, Hansen-Møller 2008b). Dette skal ske ved at udvikle en enkel metode til en uformel tilgang til borgerinddragelse, for derigennem at foretage helhedsplanlægning, der både inddrager landskabet, de kulturhistoriske værdier og borgernes egne ressourcer. Endelig har jeg et ønske om, efter specialets afslutning, at undersøge i hvilket omfang beboerne føler ejerskab til den foreslåede plan, når den udarbejdes i et samspil mellem planlæggeren og borgerne. Formålet er desuden, at borgerinddragelsesmetoden, afprøvet på den konkrete case, derefter kan anvendes af den kommunale forvaltning til udarbejdelse af landsbyplaner for kommunens landsbyer generelt. Ud over at sikre ejerskab til planlægningen, er det målet at borgerinddragelsen skal hjælpe med at øge opmærksomheden blandt borgerne over for de kvaliteter, der findes i lokalområdet, og hvordan disse kvaliteter bevares eller styrkes. Samtidig giver borgerinddragelsen planlæggerne kvalificerede inputs ud fra beboernes store lokale viden og de lokale behov.


5

1.3. Afgrænsning og praktisk metode

1.3.1. Projektets konkrete afgrænsning Fysisk afgrænses projektet til landsbyen Mausing, med det opland omkring landsbyen, som beboerne selv opfatter som hørende til byen. Dette giver dog ikke en klar afgrænsning, da beboerne har divergerende opfattelser af, hvor grænserne går. Derfor behandler jeg området ud til den maksimale grænse anført af beboerne, bortset fra de områder, der falder uden for ejerlavets grænser. Mausing Mølle tages dog med, selv om den ligger lige uden for ejerlavet, da beboere næsten entydigt har angivet den som hørende med (Figur 2).

Figur 2: Illustration af de forskellige grænser for det geografiske område, som de adspurgte beboere mener hører med til Mausing, markeret med forskellige farvesignaturer. Den sorte stiplede linje afgrænser projektområdet. Betegnelsen Satellit angiver, at de der bor derude, kommer til arrangementer og er medlem af beboerforeningen i Mausing, selv om de bor uden for det område, der opfattes som hørende med. Kilder: Datalag fra Silkeborg Kommune, beboere i Mausing, som familievis har indtegnet afgrænsningerne på kort til 1. beboermøde, 07. juli 2011.

0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0

Kilometers

Satellit


6

1.3.2. Metoden Baggrunden for min metode er en række spørgsmål, som opstod ud fra mine første indtryk af Mausing. Her var umiddelbart tale om en strukturmæssigt velbevaret landsby, med en tydelig stjerneudskiftning, men samtidig med en del forfaldne bygninger og nogle pudsige nåletræsbeplantninger midt inde i landsbyen. Desuden bemærkede jeg, at der kun var ganske få nyere huse, måske blot to, der kan betegnes som almindelige parcelhuse. Resten af bebyggelsen udgøres af gårde og ældre landsbyhuse, og der er kun sket begrænset udflytning. Det gav en fornemmelse af at tiden har stået stille, og måske også for stille. Hvordan kan man sikre sig, at landsbyen ikke efterhånden smuldrer helt hen? Hvordan bevares de hegn og andre skel i landskabet, som markerer stjerneudskiftningsmønsteret? Er borgerne selv opmærksomme på og interesserede i at bevare de bygningsmæssige og landskabelige værdier, som tydeligvis stadig er til stede? Metoden er i to dele:

1. Afprøvning af en enkel borgerinddragelsesmetode, som jeg udvikler undervejs, se afsnit 1.3.3. Uddybning af borgerinddragelsesmetoden.

2. Anvendelse af strategiske landskabs- og landsbyanalyser, for at identificere værdier, udviklingstendenser og trusler, samt potentielle udviklingsmuligheder for landsbyen og dens omgivende landskab.

Disse to dele anvendes til at udarbejde en mere konkret plan for den udvalgte landsby, opdelt i tidsfaser og implementeringsmuligheder. Analyserne udføres som litteratur- og kortstudier, suppleret med registreringer i marken ved den udvalgte case. Her tages udgangspunkt i et sæt af procesorienterede, dynamiske landskabsanalyser, som beskrevet af Primdahl (2007), se nærmere beskrivelse i afsnit 1.4.7. Strategisk landskabsanalyse. Den konkrete plan udarbejdes på baggrund af de opnåede resultater fra de procesorienterede analyser og borgerinddragelsesprocessen, og den fremlægges for borgerne ved hjælp af kort og visualiseringer. Alle kort er indsat med nord opad. De historiske kort er hentet fra Kort & Matrikelstyrelsens hjemmeside og er gengivet med deres tilladelse (copyright-indehaver).

1.3.3. Uddybning af borgerinddragelsesmetoden Inspireret af fremgangsmåden for landsbyplanlægningen i andre kommuner (Esbjerg Kommune 2011, Vejle Kommune 2011b), afprøves i dette speciale en metode til borgerinddragelse, som befinder sig midt imellem hvad jeg betragter som to yderpoler: Bottom-Up, hvor planlægningen stort set er styret og sat i gang af borgene, og traditionel (funktionalistisk) planlægning, hvor borgerinddragelsen er af mere symbolsk karakter og først sker efter at en række vigtige beslutninger er taget (Aunsborg et al. 1989, Delman 2011). Samarbejdet mellem borgere og myndighed på et tidligt stadie sikrer gensidig læring og at borgerne ikke kommer til at bygge deres ideer på tiltag, der rent planlægnings- og lovgivningsmæssigt ikke kan lade sig gøre. Mine kriterier for metoden er, at den skal være enkel, uformel og lavpraktisk – så at sige med kaffekanden under armen og ud i virkeligheden. På denne måde opfyldes formodentlig endnu et vigtigt kriterium – at metoden er ressourcebesparende. Gennem specialet afprøves det, hvor langt man kan komme med denne fremgangsmåde, og om det overhovedet kan bruges. Mit forslag til en metode er derfor at afholde tre møder med en gruppe borgere fra det lokalsamfund, hvor der skal planlægges, i dette tilfælde Mausing.


7

Første møde afholdes med det formål at samle informationer om, hvordan området fungerer i dag, for at afklare forventninger, ønsker og muligheder begge veje, og for at få de lokale historier med. Dette gøres ved at beboerne besvarer en række skriftlige spørgsmål, se i afsnit 1.3.4. Borgerinddragelsesprocessen, hvordan jeg gjorde i praksis i Mausing. Desuden indtegner beboerne på kort hvilket område der opfattes som hørende til landsbyen. Det næste møde er en byvandring, hvor områdets nuværende fremtoning og mulighederne for nye tiltag diskuteres. På det tredje møde fremlægges planlæggerens bud på en strategi og en plan med konkrete målsætninger for områdets fremtid, med det formål at modtage beboernes kommentarer til disse. Planen består af tiltag, som beboerne selv kan iværksætte, eventuelt ved at søge LAG midler og andre fonde (se også afsnit 2.1.3. Andre instrumenter og aktører), samt tiltag, som også kræver inddragelse af de kommunale myndigheder. Forslagene opdeles ligeledes i forskellige tidshorisonter. Hvis der er mange indvendinger eller der af andre årsager sker væsentlige ændringer i det endelige planforslag, kan der eventuelt afholdes et slutmøde, hvor de nye eller ændrede forslag præsenteres, og hvor det yderligere konkretiseres, hvordan borgene rent praktisk kan komme i gang med tiltagene. Et sådant møde ønsker jeg at afholde efter afslutningen af specialet, også for at kunne undersøge i hvor høj grad beboerne føler ejerskab til den endelige plan. En metode til at få påbegyndt den indledende kontakt til en landsby, er at henvende sig til relevante sammenslutninger, så som beboerforening, lokalråd, landsbyudvalg, menighedsråd, lokale medier, landsbyens opslagstavle etc. Disse netværk anvendes til at lægge op til en bredere kontakt, således at forhåbentlig alle beboere i det pågældende lokalområde bliver opmærksomme på projektet og dermed får mulighed for at involvere sig, hvis de ønsker det. Hvis man vil være helt sikker på at nå ud til alle i området, kan man foretage en husstandsomdeling af en folder eller lignende. En svaghed ved borgerinddragelsen er spørgsmålet om, hvem der deltager i møderne – om det er et repræsentativt udsnit af borgerne, eller der er overvægt af folk med højt uddannelsesniveau, bestemte aldersgrupper, primært tilflyttere, eller om der er yderligere faktorer, der gør sig gældende. Det kræver en stillingtagen til, hvordan indkaldelsen til borgermøderne skal foregå, således at man sikrer, at der ikke er nogen der udelukkes på forhånd, men samtidig uden at processen bliver alt for tidskrævende.

1.3.4. Borgerinddragelsesprocessen I det følgende beskrives hvordan jeg afprøvede min borgerinddragelsesmetode i praksis, hvem der mødte op, og hvilke resultater jeg opnåede. Den konkrete effekt af arbejdet udmøntes i strategien og planforslaget i rapportens kapitel 5, og metodens anvendelighed evalueres i konklusionen. Første skridt var en kontakt til beboerforeningen i Mausing, hvor formanden gav mig de mailadresser hun havde på beboere i Mausing og nærmeste opland (10 stk.). Jeg sendte mail til disse beboere 07. juni 2011, se Bilag 1. Samme skrivelse kom i ”Lokalbladet for Vinderslev-, Pederstrup-, Mausing-, og Hauge området”, udgivet 1. juli 2011. Beboerforeningsformanden fremlagde mit ærinde på foreningens generalforsamling 25. juni 2011. Min første registreringstur (ud af i alt fire ture, ud over beboermøderne) fandt sted sammen med min vejleder 29. juni 2011. Her blev etableret den første kontakt med enkelte beboere.


8

Første beboermøde blev afholdt 07. juli 2011, med ca. 20 fremmødte i alle aldre, som udfyldte spørgeskemaer og tegnede Mausing-områdets afgrænsning på kort, se Bilag 3 og Figur 2. Spørgsmålene til beboerne skulle besvare disse overordnede spørgsmål: • Hvad ønsker I her i Mausing – hvad er jeres fremtidsdrømme? • Hvad kan I selv gøre for at bevare Mausing som en attraktiv landsby? Andet beboermøde var en byvandring 14. juli 2011, hvor ca. 15 beboere deltog, sammen med Mette Vissing, arkitekt og planlægger i Silkeborg Kommune. Se Bilag 4. Begge møder forløb over forventning, både hvad angik engagement og fremmøde. Herefter indrykkede jeg et opfølgende indlæg i Lokalbladet, med udgivelse 1. oktober 2011, hvor jeg varslede det næste møde, se Bilag 5. Efter at have udarbejdet et bud på en plan for tiltag, ud fra egne ideer og inputs fra beboerne, afholdt jeg et tredje beboermøde 13. oktober 2011, med fremlæggelse af mine forslag. Her mødte flere beboere op, som jeg ikke havde set før, og jeg fornemmede en god opbakning til mit arbejde og mine forslag. Efterfølgende modtog jeg flere meget positive kommentarer.

Figur 3: Det tredje beboermøde i Mausing, hvor skitserne til planforslaget blev fremlagt. Omkring 15 voksne og 5 børn mødte op. Kilde: Haugaard (2011). Efter dette møde har jeg indarbejdet beboernes tilbagemeldinger. Efter aflevering af specialet modtager beboerne 1-2 eksemplarer af rapporten til cirkulation i landsbyen, og jeg påtænker at holde en endelig fremlæggelse for beboerne i januar 2012. Dels har beboerne selv opfordret mig til dette, og dels ønsker jeg, som tidligere nævnt, at vurdere graden af ejerskab over for den udarbejdede plan. Desuden vil jeg indsende et afsluttende indlæg til næste nummer af Lokalbladet, der udgives 15. januar 2012. Generelt fornemmede jeg, at det var en blandet gruppe borgere, der deltog i møderne, måske med lidt overvægt af højtuddannede og ressourcestærke personer. Hele aldersspektret var i hvert fald repræsenteret, men med hensyn til øvrige faktorer så som uddannelsesniveau og beskæftigelse er det meget svært at vurdere, om gruppen udgjorde et repræsentativt udsnit af de lokale beboere, da jeg ikke kender statistikken for disse faktorer i opgaveområdet. Jeg har et forsigtigt bud på, at jeg har mødt mindst ¼ af hele opgaveområdets beboere. Det opfatter jeg som et meget tilfredsstillende resultat set i forhold til, at dette er et studieprojekt, hvor man måske kunne forvente en lavere interesse end hvis det var et professionelt projekt. Se også afsnit 4.1.2. De lokale beboere, historier og ønsker for omtrentlig opgørelse af antal beboere i opgaveområdet.


9

Svagheder ved min borgerinddragelsesproces Kontakten via mails har den svaghed, at det kan være svært at få fat i alles adresser, og at især de ældre beboere ikke er vant til at bruge computer, hvis de overhovedet har én. En del landsbyer har deres egen hjemmeside, en sådan findes også for Mausing, dog fælles med flere andre af de omkringliggende lokalsamfund. Hjemmesiden blev imidlertid nedlagt undervejs i min specialeperiode, så den fik jeg ikke benyttet. I Mausing findes et stærkt socialt netværk, og det har vist sig at være en af de mest effektive veje til at sprede nyheder i dette lokalområde – men det vil formentlig være meget forskelligt fra landsby til landsby. I dette tilfælde var jeg heldig, at der findes et lokalblad, som bl.a. dækker Mausing-området, og ydermere passede udgivelsestidspunktet af det kommende nummer godt ind i min tidsplan. Dernæst var det en heldig omstændighed, at beboerforeningens generalforsamling netop fandt sted et par uger før mit første planlagte beboermøde. Det var altså tilfældigheder, der kom til at få afgørende betydning for en hurtig og bred udmelding i lokalområdet om mit projekt, og dermed for det store fremmøde til mit første borgermøde.

1.4. Teoretiske metodeovervejelser Idet specialet omhandler en enkelt case, som jeg formoder repræsenterer en typisk landsbysituation for Silkeborg Kommune, præsenteres i dette afsnit mine overvejelser om anvendelse af relevant teori omkring casestudier, planlægning, borgerinddragelse og strategiske analysemetoder.

1.4.1. Case studiet Et case studie går ud på at undersøge et enkelt eller nogle få eksempler på en problematik eller et fænomen. Dette eller disse eksempler studeres meget detaljeret, og formålet er herefter at kunne sige noget generelt om tilsvarende problematikker eller fænomener ud fra casen. Der er imidlertid en udbredt opfattelse af, at det ikke er så oplagt endda at kunne drage generelle konklusioner ud fra en så snæver undersøgelseskreds. Denne og andre opfattelser af værdien af case studier diskuteres af Flyvbjerg (2001, 1991) og refereres i det følgende med det formål at godtgøre værdien af dette projekts eneste case. Flyvbjerg anfører, at det er nødvendigt for at udvikle forskningen, både at anvende casestudier og de store kvantitative undersøgelser. Hans påstand er, at der er en ubalance inden for mange fagområder i relation til studiet af menneske og samfund (herunder planlægning), således at casestudierne er underrepræsenterede, og at et fagområde uden gode casestudier er et svagt fagområde. Kun gennem cases kan de faglige kompetencer hæves til højere niveauer, idet de teoretiske betragtninger får mulighed for at blive testet i en virkelig kontekst. Case studiets nærhed til virkelige situationer med dets væld af detaljer udvikler både et nuanceret syn på virkeligheden og giver personlige erfaringer med de relevante færdigheder. Ofte vil et case studie vise, at forskernes forudfattede hypoteser ikke holder i virkeligheden, og man kan godt forsvare at generalisere ud fra de opnåede resultater i en enkelt case, hvis man blot ikke overvurderer betydningen af en sådan generalisering (Flyvbjerg 2001, Flyvbjerg 1991)


10

1.4.2. Aunsborgs fire planlægningsformer Aunsborg et al. (1989) beskriver fire former for planlægning, der symboliseres ved de fire aktører, som deltager i planlægningsprocessen: Planlæggeren, bygherren, politikeren og borgeren, se Figur 4. Aunsborg argumenterer for, at man bør inddrage alle fire metoder/aktører, hvis man vil sikre en effektiv planlægning, da mange problemer, behov og ønsker ellers ikke vil blive tilgodeset. I figuren har jeg indtegnet, hvor jeg vurderer, at dette speciales planlægningsmetode befinder sig. De fleste af de nævnte plantyper i følgende tekst beskrives nærmere i afsnit 2.2.2. De forskellige plantyper og deres retsvirkning. Den funktionalistiske planlægning ses til venstre i figuren og arbejder på at sikre et områdes funktionalitet ved hjælp af offentlig regulering og zonering af arealerne til forskellige funktioner. Denne metode har været klassisk inden for den fysiske planlægning gennem mere end et halvt århundrede, hvorigennem man rationelt søger at sikre de basale funktioner som arbejde, bolig, rekreation og offentlig service. Denne form for planlægning er den mest udbredte i Danmark og kommer primært til udtryk igennem kommuneplanlægningen. Som modpol hertil ses forhandlingsplanlægningen, som repræsenteres ved bygherren. Her arbejdes ud fra en forhandling mellem den private investor og det offentlige, med andre ord en dereguleringstankegang med mindst mulig indblanding fra politikerne. Til gengæld får det offentlige herigennem mulighed for at få realiseret flere planer, end hvis de selv skulle finansiere det hele. En del lokalplaner fremkommer i et samarbejde mellem det private og det offentlige, samt sektorplaner som for eksempel varmeforsyningsplaner etc. Øverst i figuren ses den politologiske planlægning, der repræsenterer den politiske virkelighed, som planlæggerne må agere indenfor, med mest mulig central styring og dermed sikring af de politiske krav. Denne planlægningsform betegnes også som Top-Down planlægning. Det er således politikerne, som afvejer planernes mulighed for realisering, både i forhold til den økonomiske og politiske situation. Denne planlægningstype bygger på det repræsentative demokrati, hvor politikerne beslutter, hvilken vej samfundsudviklingen skal gå. Landsplanlægningen i form af direktiver og landsplanredegørelser repræsenterer denne form for planlægning. Nederst i figuren ses den participatoriske planlægning, der er kendetegnet ved direkte borgerinddragelse, også kaldet Bottom-Up, som modvægt til at opfatte planlægningen som et offentligt magtmiddel. Denne planlægning er præget af decentralisering og foregår på det helt lokale niveau, hvor borgernes ideer og meninger tages med i betragtning, inden planerne udformes. Denne form for planlægning kan også opstå helt på borgernes eget initiativ og resultere i forslag til planer inden for et lokalområde, eller borgerne kan rejse ønsker om udarbejdelse af planer over for myndighederne. Eksempler på sådanne planer kan være lokalplaner, helhedsplaner eller naturplaner, samt forskellige tiltag iværksat af f.eks. græsningslaug og Lokale Aktions Grupper (LAG-grupper, se også afsnit 2.1.3. Andre instrumenter og aktører) (Aunsborg et al.1989, Hansen-Møller 2008b).


11

Figur 4: De fire planlægningstyper. Specialets metode er indtegnet med blå cirkel. Kilde: Aunsborg et al. 1989.

1.4.3. Udvikling i planlæggerroller Undersøgelser foretaget af Sehested (2003) har vist, at planlæggernes rolle i den offentlige forvaltning er under forandring på flere planer. Der er et køns- og generationsskifte i gang, således at det typisk er yngre kvinder der erstatter ældre mænd, og det medfører samtidig et skift fra autoritære og autonome planlæggerroller til mere forhandlings/dialogsøgende planlæggere, hvor man i langt højere grad end tidligere er ude og tale med borgerne. Den offentlige forvaltning bevæger sig ifølge Sehested fra en traditionel, hierarkisk tilgang til planlægningen, mod en mere netværksbaseret planlægning, hvor strategi- og projektplanlægning er i fokus. Strategisk planlægning er defineret som mål, visioner og klare prioriteringer, og projektplanlægning skal forstås som ad hoc indsatser ud fra lokalt definerede behov og krav, skabt i fællesskab mellem


12

private og det offentlige. Planlægningen sker med udgangspunkt i en fælles opnået forståelse og ansvarsfølelse, hvor grænserne mellem borgerne og det offentlige udviskes, i modsætning til tidligere tiders mere udbredte brug af regler og kontrol (Sehested 2003).

1.4.4. Teoretiske vinkler på borgerinddragelse AELIA-modellen Et ph.d. studie af Delman (2011) argumenterer for, at borgerne, på trods af ovennævnte tendenser, har meget lidt reel indflydelse på de planer, der udarbejdes af planlæggerne, da borgerinddragelsen først sker på et så sent stadie, at den kun opnår symbolsk karakter. Delman efterlyser en revision af planloven, der sikrer borgerne mere ansvar, ved at flytte borgerinddragelsen om i de tidlige faser af planprocessen, således at borgerne kan inddrages som en ressource til at berige og kvalificere den planlægning, der foretages. Samtidig sikres opbakningen og ejerskabet til beslutningerne. Delman har udviklet AELIA-modellen som et bud på at kvalificere borgerinddragelsen. AELIA bygger på fem elementer: Attention, Experience, Learning, Influence og Action. Attention handler om at skabe opmærksomhed om det aktuelle projekt, på det tidligst mulige stadie. Det kræver overvejelser om, hvilke metoder, der virker – plakater, foldere, interaktive skærme osv. Experience referer til, at det skal være sjovt at deltage, og folk skal have noget ud af at deltage. Det er også vigtigt at tilpasse virkemidlerne til de målgrupper, man vil fange opmærksomheden hos. Learning går ud på at klargøre rammerne for indflydelsen (lovgivning, økonomi osv.), så der ikke skabes falske forhåbninger. Med andre ord en opbygning af viden og fælles forståelse begge veje, så også planlæggerne gøres opmærksom på borgernes hverdag, behov og visioner. Influence handler om at borgernes indflydelse rent faktisk er til stede. Hellere lidt indflydelse som kan gennemføres, da brudte løfter giver modstand både mod den aktuelle sag og generelt mod deltagelse i sådanne processer. Action betyder at der følges op på beslutningerne på en synlig måde, gerne ved at afprøve tingene i fællesskab inden de endelige beslutninger træffes. En sådan handlingsorienteret proces gør det mere konkret, hvilket letter engagementet hos borgerne (Delman 2011). ABCD metoden ABCD metoden står for Asset Based Community Development og er en amerikansk metode til involvering af borgerne med fokus på at identificere og mobilisere de lokale ressourcer. Metoden er i Danmark især blevet anvendt af Vejle Kommune, som har tilpasset den til en dansk kontekst, hvorfor den herhjemme også er kendt som Vejle modellen for ABCD (Vejle Kommune 2011a). Metoden henleder opmærksomheden på at danne modpol til den problemorienterede tilgang, der ofte medvirker til at forstærke en negativ spiral, således at der fokuseres på muligheder og håb, i stedet for at interessere sig for det der ikke fungerer. ABCD metoden er en blandt mange ressourcebaserede metoder – som ofte også benævnes anerkendende tilgang eller AI - hvor ABCD metoden er særligt målrettet til byudvikling (Agger & Hoffmann 2008, Vejle Kommune 2011a). Arbejdet med metoden foregår i et samspil mellem interne og eksterne ressourcer, hvor de eksterne primært skal fungere som ”fødselshjælpere” for de interne/lokale ressourcer, da det jo er de lokale, der skal bære tingene videre, når et projekt er afsluttet. Metoden opstiller tre gode råd til planlæggernes rolle i vellykkede udviklingsprojekter: 1. Undgå at tage ansvaret fra folk – hvad de lokale selv kan gøre, skal planlæggerne ikke gøre. 2. Giv folk tid og plads til at handle på egen hånd, således at man viser tillid til de lokales evner.


13

3. Hold fokus på det, der kan skabe udvikling, da det er her ressourcerne ligger - og ignorér det, der ikke kan bidrage til udviklingen (Dahl & Holck-Christiansen 2006). Udvikling og problemløsning vil ofte være to sider af samme sag, idet løsningen som regel ligger i udviklingen (hvis den er positiv). I praksis fokuseres på de gode erfaringer, de ønskede forventninger og resultater i den måde man stiller spørgsmål til og taler med borgergruppen på. (Dahl & Holck-Christiansen 2006).

1.4.5. Samarbejdsdreven planlægning og formulering af rumlige strategier Den engelske planlægningsprofessor Patsy Healey har givet inspiration til den teoretiske del af programmet Diaplan (’Dialogbaserede projekter i kulturlandskabet’) (Healey 1998, Primdahl 2011), hvor man arbejder med fire processer, som indgår i arbejdet med strategiske planer og landskabsstrategier:

1. Diskussion af den overordnede fortælling 2. Statusafklaring 3. Mobilisering af vidensressourcer 4. Udvikling af strategiske ideer og projekter

Punkterne er tæt forbundne og vil ofte forløbe med et vist overlap både indholdsmæssigt og tidsmæssigt. Det første punkt handler om at mobilisere interesse for området og den plan, der skal udarbejdes, uanset om initiativet kommer fra lokalsamfundet eller fra kommunen. Statusafklaringen er vigtig for at vide, hvad udgangspunktet er, som forudsætning for at kunne opstille opnåelige mål. Jo flere involverede, jo vigtigere er afklaringen af baggrunden for problemstillingen, lige som det også hører med at afklare hvordan planerne efterfølgende skal implementeres. Tredje punkt drejer sig om, ved hjælp af statistik, kort, eksterne (fagfolk – ’eksperter’) og interne (beboerne) ressourcer mv., at etablere et vidensgrundlag om det lokale områdes processer. Sidste punkt omkring strategiske ideer drejer sig om, i tæt samarbejde med beboerne og andre samarbejdspartnere, at formulere den samlende ramme omkring udviklingen, ud fra hvilken man kan foretage en mere detaljeret planlægning. Der bør heri fokuseres på de vigtigste projekter, der kan være med til at sætte en god spiral i gang (Primdahl 2011).

1.4.6. Spørgeskemaer Jeg har valg ikke at fokusere på en bestemt teori inden for spørgeskemaer, da jeg er klar over, at det er et meget stort teoretisk felt, som det vil være meget tidskrævende at få et dybere kendskab til. Jeg har i stedet opbygget mine spørgsmål ud fra en bevidsthed om, at jeg ville foretage en kvalitativ undersøgelse af en lille gruppe beboeres holdninger til deres lokalsamfund. Mine spørgsmål skulle primært fungere som et praktisk arbejdsredskab i forbindelse med første beboermøde til at indhente og fastholde en række informationer på kort tid. Jeg formulerede korte, åbne spørgsmål, som gav helt frie svarmuligheder. Jeg indledte spørgeskema-seancen med at holde et forklarende oplæg, hvorefter beboerne selv noterede svarene på spørgsmålene, imens jeg var til stede, således at jeg var til rådighed med uddybende forklaringer, hvis der var behov for det. I praksis fungerede det som en form for gruppeinterview, hvor beboerne familievis selv udførte notatarbejdet. Således fik jeg i løbet af to timer besvaret 20 spørgsmål af hver familie, 6 familier i alt. Spørgsmålene og besvarelserne fremgår af Bilag 3. Til andet beboermøde (byvandringen) stillede jeg også en række spørgsmål på skrift, som havde til formål at samle tråden op fra det foregående møde og fastholde de emner vi diskuterede undervejs. Disse spørgsmål og besvarelser fremgår af Bilag 4.


14

1.4.7. Strategisk landskabsanalyse Primdahl (1999) argumenterer for, at klassiske landskabsanalyser mangler procesorientering, idet de ikke forholder sig til de aktuelle udviklingstræk. Dette gør analyserne mangelfulde i forhold til planlægning i jordbrugslandskabet, som netop er dynamisk. En mere strategisk tilgang ser landskabsværdierne i et dynamisk perspektiv – hvor strategisk betegner fremtids- og prioriteringsorienterede analyseformer, som forholder sig til de aktuelle udviklingstræk. De traditionelle analyser er dog stadig relevante, men kan ikke stå alene, idet de kun svarer på det første af følgende fire spørgsmål: 1. spørgsmål: Hvad er værdifuldt? For at besvare dette, anvendes tematiske analyser, som definerer områdets styrker og værdier, så som rekreative værdier, beskyttelsesværdier, etc. 2. spørgsmål: Hvad sker der? Ved at analysere kort og luftfotos, statistikker, spørgeskemaer og interviews, kan tendenserne i de helt aktuelle forandringer kortlægges, og på den baggrund kan det vurderes, hvorvidt en kommende plan vil gå med eller imod udviklingstendenserne 3. spørgsmål: Hvad er truet? Ud fra svarene på de første spørgsmål identificeres hvilke værdier, der kan blive udsat for uønskede ændringer. Det kan både dreje sig om igangværende og potentielle trusler, og de skal kunne identificeres med fysiske afgrænsninger og prioriteres. 4. spørgsmål: Hvad er potentielt værdifuldt, og hvor er der behov for forbedringer? Ved at sammenholde resultaterne fra de tre første analyser og forholde sig til spændingen mellem det historiske, det aktuelle og det potentielle, kan der fokuseres på områdets muligheder og behov for indsatser, for eksempel i forhold til at optimere naturindholdet, de rekreative funktioner etc.

1.5. Delkonklusion De omtalte teoretikeres syn på borgerinddragelse og samarbejdsdreven planlægning udtrykker at mange trækker i den samme retning, hen imod større og tidligere involvering af de lokale borgere. Der er begrundelser nok for vigtigheden af borgernes medinddragelse, hvilket også er en meget væsentlig del af mit ærinde i dette speciale. Min uformelle tilgang til borgerinddragelsen har fungeret tilfredsstillende i praksis, selv om det alt i alt har været lidt mere tidskrævende end forventet. Jeg oplevede god opbakning blandt de deltagende beboere til projektet, og dialogen var god og konstruktiv. Processen omkring arbejdet med borgerinddragelsen har dog haft et lidt ad hoc-præget forløb, hvilket vel er forventeligt, når det handler om at udvikle en metode undervejs. Gennem processen har jeg især været optaget af, hvordan jeg kunne opnå at mit arbejde med Mausing-området kunne påvirke beboernes drivkraft yderligere til at sikre en god udvikling i området. I forhold til konkret anvendelse af de indhentede informationer fra beboerne og fra mine egne analyser i ”marken”, har jeg fundet det relevant at tage udgangspunkt i Primdahls (1999) forslag til strategiske, procesorienterede landskabsanalyser. Disse analysemetoder har givet inspiration til opbygningen af afsnit 4.1. Analyser omkring Mausing, med henblik på at finde frem til områdets værdier, trusler og potentialer.


15

2. Planlægning Kapitlet består af en kort redegørelse over udviklingen af planlovsinstrumentet, med hovedvægt på perioden fra 1970’erne og frem til i dag (dog ser jeg bort fra de seneste ændringer i 2010-2011), samt en beskrivelse af de forskellige plantyper, for at illustrere hvilke planlægningsmæssige niveauer det kan være relevant at arbejde på i forbindelse med landsbyplanlægning. Derefter en opsummering af Silkeborg Kommunes kommuneplan for 2009-2013, for de emner, der er relevante i forhold til landsbyerne generelt og specifikt for den del af kommunen, som Mausing befinder sig i. Dette er for at få et overblik over det overordnede plangrundlag, der gør sig gældende for landsbyerne i kommunen. Der henvises desuden til afsnit 4.2.2. Kommune- og lokalplanlægning hvor de specifikke rammebestemmelser fra kommuneplanen, som gælder for specialets case, gennemgås.

2.1. Planlægning i det åbne land

2.1.1. Udviklingen af planlovsinstrumentet med fokus på det åbne lands planlægning Baggrund Det åbne lands planlægning har i dag det primære formål at sikre en stillingtagen til alle aktiviteter i det åbne land og at der bevares en klar grænse mellem by og land. Byspredning i det åbne land har dog ikke altid været anset som et problem, men i løbet af 1950’erne kom der fokus på, om denne udvikling var ønskelig i det lange løb. Reelt lykkedes det først i 1970’erne at få styr på den spredte byvækst og sommerhusudstykningerne (Kristensen & Primdahl 2008). Der var dog en del reguleringer af betydning for det åbne land før den tid, men med varierende effektivitet, blandt andet gennem skovloven, naturfredningsloven, landbrugsloven m.fl. Skovloven indførte med fredskovspligten i 1805 en klar opdeling mellem skov og åbent land samt en sikring af skovene til skovbrugsformål. Naturfredningsloven indførte i 1937 forbud mod bebyggelse inden for bestemte zoner omkring skove og strande, men allerede fra 1917 blev fredninger ud fra landskabs- eller naturbeskyttelseshensyn et vigtigt instrument mod bebyggelse i de mest værdifulde natur- og landskabsområder. I perioden 1969 til 1975 blev tre nye love vedtaget: By- og Landzoneloven (1969), som opdelte landet i de zoner vi kender i dag, Lov om lands- og regionplanlægning (1973) samt Kommuneplanloven (1975). Disse tre love blev i 1992, uden ændring af deres hovedprincipper, sammenskrevet til Lov om planlægning (Kristensen & Primdahl 2008). Det nuværende plansystem Lov om planlægning, i daglig tale planloven, regulerer arealudnyttelsen på to forskellige måder:

• Med planloven opdeles landet i tre zoner: Byzone, sommerhusområder, og landzone (alt hvad der falder uden for de to øvrige zoner, og forbeholdt de primære jordbrugserhverv).

• Gennem planpligten, som forudsætter at der udarbejdes en plan ved enhver overførsel af arealer fra én zone til en anden (dog ikke nødvendigvis ved tilbageførsel til tidligere zonestatus).


16

Formålet med zoneinddelingen og landzonebestemmelserne er at modvirke uplanlagt byspredning og andre uønskede anlæg i det åbne land, og at opretholde klare grænser mellem by og land. Således værnes på én gang både om landskabs- og naturinteresser og om de primære jordbrugsinteresser. Samtidig sikrer Planloven, at byudviklingen sker efter langsigtet planlægning. For at have redskaber til administrationen af loven, har amterne siden 1980’erne foretaget kortlægning og prioritering af blandt andet natur- og landskabsinteresser, samt landbrugs- og råstofinteresser. Efter kommunalreformen i 2007, hvor amterne blev nedlagt og kommunerne blev samlet i større enheder, overgik dette arbejde til kommunerne, dog overgik landzone-administrationen allerede i 2002 fra amterne til kommunerne (Kristensen & Primdahl 2008). Af relevans i forhold til borgerinddragelsesmetoden, som anvendes her i projektet, er der krav om borgerinddragelse i form af en 8 ugers offentlig høringsperiode indarbejdet i Planlovens § 24, men først efter udarbejdelsen af forslag til de forskellige plantyper (Bekendtgørelse af lov om planlægning LBK nr.937 af 24/09/2009).

2.1.2. De forskellige plantyper og deres retsvirkning Planhierarkiet Det danske plansystem er opbygget af en række plantyper ordnet i et hierarkisk system, således at der altid, ved planlægning på et underliggende niveau, skal tages hensyn til højere rangerende planer. Det drejer sig om landsplanredegørelser, regionale udviklingsplaner, kommuneplaner og lokalplaner (Kristensen & Primdahl 2008). Derudover findes en del andre plantyper, som ikke har bindende virkning, så som strukturplaner, udviklingsplaner, landsbyplaner, naturplaner, helhedsplaner m.fl. (Hansen-Møller 2008a). Disse plantyper kan opfattes som strukturerende arbejdsværktøjer til forvaltningen og til borgerne. I det følgende beskrives kort de plantyper, der har direkte eller indirekte relevans i forhold til landsbyplanlægningen. Landsplanredegørelser Øverst i hierarkiet er landsplanlægningen, som dels består af landsplaner for afgrænsede emner (placering af naturgasnettet og tv-master, Storebæltsforbindelsen, kystnærhedszonen mv.), og dels af landsplanredegørelser for landets fysiske planlægning mere generelt (Kristensen & Primdahl 2008, Hansen-Møller 2008a). I de seneste to landsplanredegørelser fokuseres blandt andet, lige som i planloven, på vigtigheden af den klare grænse mellem by og land, for at bevare det åbne lands udtryk og økonomisere med natur- og landbrugsarealerne. Desuden udstikkes forventninger til den kommunale planlægning, der tilgodeser landsbyernes udviklingsmuligheder og en aktiv brug af kvaliteterne i landskabet, både hvad angår natur, kultur og adgangen til det hele (Miljøministeriet 2006, Miljøministeriet 2010). Regionale udviklingsplaner Denne plantype indførtes i forbindelse med kommunalreformen i 2007, hvor amterne, og dermed regionplanerne forsvandt. De fem regioner udarbejder disse strategiske planer, som beskriver den ønskede udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder, nærmere bestemt inden for emner som natur og miljø, erhverv, beskæftigelse, uddannelse og kultur. Planerne fungerer ikke som direkte administrationsgrundlag, da der males med den brede pensel med det formål at sammenbinde en række strategier inden for forskellige sektorområder, ved hjælp af overordnede, ikke-præcise territoriale udpegninger (Hansen-Møller 2008a)


17

Kommuneplaner En kommuneplan fastlægger de overordnede mål og rammer for kommunens udvikling. Kommuneplanen udarbejdes hvert 4. år, med et 12-årigt sigte, og må ikke stride mod den ønskede udvikling som beskrevet i den regionale udviklingsplan, eller imod retningslinjerne som er udstukket i landsplanredegørelsen. Kommuneplanen består af en redegørelse for planens forudsætninger, med angivelse af rækkefølgen for planens gennemførelse samt forholdet til andre planer og anden lovgivning. Derudover indeholder en kommuneplan disse tre dele: 1) En hovedstruktur med angivelse af visioner og overordnede mål for udvikling og arealanvendelse, 2) retningslinjer for arealanvendelsen, med mere detaljerede mål og handlinger, og 3) rammer for lokalplanlægningen i de enkelte lokalområder. I afsnit 2.2. Kommuneplan 2009-2020 for Silkeborg Kommune uddybes, hvordan Silkeborg Kommune har valgt at planlægge for landsbyerne og det åbne land. Strukturplaner En strukturplan udarbejdes af den kommunale forvaltning, og fungerer som et redskab til kommunens arbejde. Et lokalråd kan ligeledes tage initiativ til at udarbejde en strukturplan. Disse planer kan have vidt forskellig udformning og omfang. Plantypen befinder sig uden for planhierarkiet, idet den ikke har juridisk bindende virkning. Byrådet kan vælge at vedtage strukturplanerne og vil på denne måde blive forpligtende over for kommunen selv. Som plantype har strukturplanen sin plads i hierarkiet imellem kommuneplanlægningen og lokalplanlægningen, idet den typisk anvendes til at strukturere og planlægge rækkefølgen for udbygningen af et større område, hvor der med tiden skal udarbejdes en række lokalplaner. Det kan for eksempel være en del af en større by, hvor der er udlagt rammer til flere boligområder og/eller erhvervsområder i et sammenhængende område. Her kan det være relevant at definere nogle overordnede strukturer, som skal være kendetegnende for bydelen, og som derefter detaljeres i de enkelte lokalplaner. Det kan blandt andet handle om at sikre en sammenhængende grøn eller blå struktur, bæredygtighed, eller et særligt fokus på bevarelse af kulturspor i landskabet, selv om der sker udbygning af området (Silkeborg Kommune 2011a). Man kunne i den sammenhæng også forestille sig et område med tætliggende landsbyer, som kunne behandles i et samlet greb i en strukturplan, blandt andet med det formål at sikre et samspil imellem disse byer og en fordeling af ressourcer som indkøbsmuligheder, kultur- og fritidsfaciliteter, institutioner osv. (Lokalrådet for Kløverbyerne 2008). I relation til Mausing kunne det være relevant at landsbyen i samarbejde med de byer, som landsbyen er tæt knyttet til, ønskede at udarbejde eller at få udarbejdet en plan af mere overordnet karakter end en lokalplan. I så fald ville det være området som Vinderslev skoledistrikt dækker, med byerne Hauge, Vinderslev og Pederstrup. Dette område har samhørighed omkring institutioner, indkøb, kirke, lokalblad og det nyetablerede lokalråd, se også afsnit 4.1.2. De lokale beboere, historier og ønsker (Lokalbladet 2011, Silkeborg Kommunes webkort 2011). Landsbyplaner En landsbyplan kan for eksempel udarbejdes af den kommunale forvaltning, af et lokalråd eller en anden gruppe aktive borgere, af konsulenter, eller af kombinationer af disse. Landsbyplaner har heller ikke nogen juridisk virkning, men byrådet kan vælge at godkende dem, hvorved de opnår en politisk betydning. Mange af den type planer udarbejdes dog udelukkende som arbejdsredskaber til forvaltningen og bliver ikke nødvendigvis set af andre. Plantypen opfattes som et idékatalog, der


18

kan danne baggrund for den fremtidige planlægning, og som i høj grad kan anvendes af borgerne selv, blandt andet til målrettede ansøgninger om udviklings- og fondsmidler til realisering af de ønskede tiltag (Esbjerg Kommune 2011). Landsbyplanen er den plantype, der minder mest om dette projekts analyser og planforslag. Mulighederne for implementering af den plan, jeg udarbejder her i projektet for Mausing, er stort set ikke anderledes end hvis kommunen havde udarbejdet den, da landsbyplaner under alle omstændigheder ikke har nogen retsvirkning. Eneste forskel er, at den kunne blive vedtaget af byrådet, hvis det var kommunens plan (Esbjerg Kommune 2011, Vejle Kommune 2011b). Det er under alle omstændigheder meget op til engagementet hos de lokale borgere, hvor meget af planens indhold, der vil blive ført ud i livet. Lokalplaner Lokalplaner befinder sig nederst i planhierarkiet og er samtidig den mest detaljerede og specifikke plantype. Kommunen har både ret og pligt til at udarbejde lokalplaner, men de kan også udarbejdes delvist af konsulenter eller rådgivere, i samarbejde med kommunen. En lokalplan skal altid underordne sig de rammebestemmelser, der er definerede i kommuneplanen. En lokalplan udarbejdes typisk i forbindelse med ønsker om ændret arealanvendelse, med henblik på at realisere et byggeprojekt, eller ændring af zonestatus, enten på initiativ fra bygherrer, private eller fra kommunen selv. Lokalplanpligten indtræder efter en konkret vurdering, når der er tale om en større ændring i forhold til den eksisterende situation. Som en tommelfingerregel er der lokalplanpligt ved byggeprojekter på 6-8 boliger og derover, eller omkring 500 m2 erhverv og opefter (Silkeborg Kommune 2011b). Lokalplanerne indeholder præcise og bindende bestemmelser, men den udløser ikke handlepligt. Hidtil lovlige forhold er fortsat lovlige, indtil anvendelsen eller udformningen af området ønskes ændret væsentligt. En særlig type lokalplaner, som er relevante i forhold til specialets emne, indeholder bevarende bestemmelser i forhold til bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Disse omtales som bevarende lokalplaner, selv om betegnelsen ikke er juridisk defineret i planloven. Denne type lokalplaner udarbejdes for eksisterende bebyggelser, i områder hvor man ønsker at styre eller begrænse ændringer i anvendelsen. Beskyttelsen og præcisering af kulturmiljøer skal indarbejdes på kommuneplan-niveauet, således at dette bliver bindende for lokalplanlægningen (Hansen-Møller 2008a, Flensborg 2011).

2.1.3. Andre instrumenter og aktører Ud over planlovsinstrumentet findes der en række andre muligheder for at støtte op om en god udvikling i landsbyerne. Kommunen har mulighed for at foretage en kulturmiljøudpegning, som ikke er juridisk bindende, men fungerer som et redskab for administrationen, der kan bruges som rettesnor i forbindelse med landszonesagernes afgørelse. Uden for det kommunale regi er det først og fremmest de Lokale Aktions Grupper, som er vigtige aktører. Disse grupper formidler ansøgninger fra lokalområderne til en del af Landdistriks-programmet, som finansieres med midler fra dels EU’s landbrugspolitik, dels nationale midler. Hvis der opnås støtte til et projekt, kræves der en offentlig medinvestor på 50 % af udgifterne. Det er ofte her projekterne strander, da det med tidens mange besparelser inden for det offentlige kan være særdeles svært at opnå denne medfinansiering (Thysen 2011).


19

Blomstrende Landsby-ordningen er et udviklingsprogram for landsbyer, som selv ønsker at gøre en indsats for at få gang i en positiv udvikling. Man kan søge optagelse, når visse kriterier er opfyldt, og herefter følger flere niveauer, som man med tiden kan ansøge om optagelse på, efterhånden som de planlagte udviklingstiltag er opnået for landsbyen. En række lokale komitéer følger i deres respektive områder op på, hvordan det går med processen i de forskellige landsbyer. Komitéerne er samlet under en national komité, som er sammensat af repræsentanter fra en række ministerier og landsdækkende organisationer. Det koster et årligt beløb for landsbyen i medlemskab, lige som det forudsættes, at de enkelte kommuner er medlemmer, for at sikre samarbejdet og opbakningen til de enkelte landsbyers udvikling. Til gengæld kan landsbyerne promovere sig på forskellig vis, blandt andet på programmets hjemmeside og med et særligt flag til landsbyen (Landdistrikternes Hus u.å.). Friluftsrådet er ligeledes en vigtig aktør i forhold til finansieringsmuligheder. Der uddeles tipsmidler til materialer (f.eks. til en bålhytte) i forbindelse med lokale projekter, som er baseret på frivillig arbejdskraft. Det er et krav, at offentligheden også får glæde af projektet. Der foretrækkes projekter, der bygger på partnerskaber mellem forskellige foreninger eller mellem private og offentlige aktører (Friluftsrådet 2011).

2.2. Kommuneplan 2009-2020 for Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune har en digital og interaktiv kommuneplan, hvilket medfører, at kommuneplanens opbygning er lidt anderledes end i de trykte planer. De forskellige emner, der behandles i planen, har ikke præcis de samme overskrifter og opdelinger, som de betegnelser, der fremgår af Planloven, men jeg har i det følgende for overskuelighedens skyld så vidt muligt tilføjet lovens betegnelser til kommuneplanens overskrifter (Bekendtgørelse af lov om planlægning LBK nr. 937 af 24/09/2009, Silkeborg Kommune 2009).

2.2.1. Redegørelse Landskab, skov og natur Silkeborg Kommune rummer mange særligt karakteristiske og oplevelsesrige landskaber, dog ikke så udpræget i den nordlige del af kommunen, hvor Mausing ligger. Her er det de mere ”almindelige” landbrugslandskaber, der dominerer – men varieret af dødislandskaber, moser, småskove mv. I kommuneplanen pointeres sårbarheden af de landskabelige interesseområder. I den nordlige del af kommunen ligger landsbyerne tæt på grund af en langt bedre jordbonitet her i forhold til de sydlige og vestlige dele, hvor skov- og hedeområderne dominerer. Udskiftningen i 1700-tallet foregik i Silkeborg Kommune primært ved stjerneudskiftning uden eller med begrænset udflytning. Med de igangværende strukturforandringer i landbruget overflødiggøres en stor bygningsmasse, som ofte ændrer anvendelse inden for de muligheder, som Planlovens landzonebestemmelser tillader, typisk til mindre virksomheder og hobbylandbrug. Desuden ses mange nyere parcelhuse i landsbyerne, hvilket tit medfører en uheldig påvirkning på landsbyens udtryk. Enhver ændring i arealanvendelsen i landzonen kræver kommunens tilladelse, f.eks. ved etablering af bolig eller erhverv, og kommunen kan give afslag på baggrund af beskyttelses-interesser, bevaringsværdier, landskabs- og miljøpåvirkninger mv. Det vil dog ofte være lettere at opnå tilladelse til ændringer inde for de afgrænsede landsbyer end i det åbne land, da påvirkningen af landskabs- og beskyttelsesværdier mv. ofte vurderes at være mindre her.


20

Silkeborg Kommune er kendetegnet ved, at over halvdelen af kommunens dyreenheder er tilknyttet de store husdyrbrug. Næsten alle de store bedrifter befinder sig i den nordlige og østlige del af kommunen, og det forventes at udviklingen vil fortsætte mod endnu større brug især i disse områder. Samtidig vinder hobbylandbrugene frem, ofte med små nicheproduktioner og ekstensive driftsformer velegnet til natur- og landskabspleje, hvilket man vurderer, har positiv indflydelse på de rekreative oplevelsesmuligheder i landskabet (Silkeborg Kommune 2009). Kulturarv Kulturlandskabet rummer spor fra alle historiske tider og giver dermed gode muligheder for oplevelsen af historien. De fleste synlige fortidsminder er beskyttet gennem Museumsloven (Bekendtgørelse af Museumsloven LBK 1505 af 14/12/2006). Kommunen står for udpegningen af de bevaringsværdige kulturmiljøer. Et kulturmiljø er enkeltelementer eller strukturer, der kan afgrænses i landskabet eller i byen, som repræsenterer en eller flere tidsperioder på en særlig tydelig måde. Kulturmiljøerne udpeges i kommuneplanen og anvendes bl.a. i forhold til lokalplaner, hvori der kan indgå bevarende bestemmelser. Der er indtil videre foretaget fem kulturmiljøudpegninger af landsbyer med rødder tilbage til middelalderen i Silkeborg kommune. Kommunen ønsker at sikre bevaringsværdierne og landsbyernes struktur ved at udarbejde lokalplaner med bevaringsbestemmelser for de udpegede landsbyer. Derudover er der foretaget kulturmiljøudpegninger, der repræsenterer storlandbrugstiden samt landboreformerne i 15-1800 tallet, så som herregårds- og landbrugslandskaber med hegn og diger, veje, smedjer og møller. Kulturmiljøer fra 1850 og frem er primært tilknyttet industrialisme, jernbanedriften, andelstiden, husmandskolonier mv. Kommunerne står desuden for udpegningen af bevaringsværdige enkeltbygninger og sammenhængende bebyggede strukturer. Disse er af regional eller lokal betydning og relaterer sig kun til bygningernes ydre. Silkeborg Kommune har i 2000 udarbejdet et kommuneatlas i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen, som dækker den gamle Silkeborg Kommune, dvs. hele den midterste del af den nuværende kommune. Mausing ligger uden for dette område og er således ikke vurderet i den forbindelse. I kommuneatlasset er alle bevaringsværdige bygninger og sammenhængende bebyggelser registreret efter SAVE-metoden og vurderet efter en skala fra 1 til 9, hvor 1 er den højeste kategori, som kun anvendes til fredede bygninger og kirker. (Skov- og Naturstyrelsen 2000, Silkeborg Kommune 2009, Kulturarvsstyrelsen 2011).

2.2.2. Hovedstruktur: Visioner Natur og landområder Natur-, landskabs- og kulturhistoriske værdier, sammen med nære sociale miljøer, gør mange af landområderne i Silkeborg Kommune attraktive i forhold til bosætning, men samtidig er disse værdier også under pres for forringelse. Nogle områder på grund af stor tilstrømning og andre på grund af affolkning, hvilket på hver sin måde risikerer at forringe landområdernes og landsbyernes nuværende strukturer. Derfor er kommunens vision, at det enkelte landområdes særlige karakter er tydeliggjort i form af levende landsbymiljøer, attraktive landskabs- og naturværdier og en stærk bevidsthed om den lokale kulturarv. Dermed vil landområderne fremstå som attraktive bosteder med lokalt engagement og nærvær.


21

Store områder i kommunen er udlagt til særlige landskabsinteresseområder, blandt andet på grund af deres interessante geologi. Disse skal beskyttes mod de mange ændringer og påvirkninger, der til stadighed sker i landområderne. Således er kommunens vision at landskaberne fremstår med styrket karakter ved hjælp af pleje og beskyttelse, så de fortsat er rige på oplevelser. Især i den nordlige del af kommunen findes mange større landbrug, hvilket har væsentlig betydning både i form af landskabspåvirkninger og i form af de kulturhistoriske rødder. Landbrugets strukturudvikling medfører færre og større brug, og deraf følgende mange overflødiggjorte landbrugsbygninger. Dette medfører store planlægningsmæssige udfordringer. Samtidig er der stor og uopfyldt efterspørgsel på græssende kreaturer til pleje af de åbne naturtyper. Silkeborg Kommunes vision er at landbruget forvalter landskabet og producerer kvalitetsfødevarer på en bæredygtig måde, og at landbruget bidrager til en positiv udvikling i landdistrikterne med natur- og gourmetoplevelser. Naturen er et af Silkeborg Kommunes vigtigste aktiver, og afvejningen mellem beskyttelse og benyttelse kræver derfor god planlægning. Visionen for naturområderne er at man værner om de mange forskelligartede og sammenhængende naturområder som kommunen rummer, og at der arbejdes på at forøge både kvaliteten og omfanget af dem (Silkeborg Kommune 2009). Fritid og oplevelser I Silkeborg Kommune findes mange og forskelligartede kulturspor fra alle tider, hvoraf mange er tilknyttet forskellige anvendelser af naturen og landskabet. For at sikre kultursporene mod udviskning på grund af bl.a. landbrugsdrift og byudvikling, bruges mange ressourcer på udpegning, formidling og beskyttelse. Visionen er derfor at kulturarven tydeligt kan ses og mærkes, og at den er i alles bevidsthed som et aktiv i kommunens udvikling. Kommunen udtrykker en særlig forpligtelse til formidling af naturværdierne på grund af de mange natur- og landskabsområder, kulturmiljøer mv. Det er vigtigt at sikre den offentlige adgang disse steder samt arbejde målrettet med formidling af oplevelsesværdierne. Silkeborg Kommunes vision er at være kendt for de mange muligheder for naturoplevelser og turisme, og at benyttelsen af naturen sker med sikring af beskyttelsen (Silkeborg Kommune 2009).

2.2.3. Retningslinjer: Mål og handlinger Natur og landområder Inden for de særlige landskabelige interesseområder er det kommunens mål at styrke de landskabelige kvaliteter og sammenhænge, samt øge den offentlige tilgængelighed og dermed den oplevelsesmæssige værdi. Dette skal blandt andet ske ved at undgå nyt byggeri og anden arealanvendelse, der påvirker landskabsoplevelsen negativt. Kommunen arbejder på at styrke de klare grænser mellem det åbne land og bebyggede områder, og i forbindelse med nye anlæg og aktiviteter i landzonen skal der ske tilpasning til det eksisterende miljø. Desuden vil kommunen udarbejde landsbyanalyser med fokus på den enkelte landsbys særlige karakter. Der kan som udgangspunkt kun ske nybygning i afgrænsede landsbyer ved huludfyldning, med mindre det specifikt er vurderet, at der kan ske begrænset vækst, uden at det går ud over beskyttelsesinteresserne i det åbne land og omkring landsbymiljøerne (Silkeborg Kommune 2009).


22

Fritid og oplevelser Benyttelsen og formidlingen af naturen skal ske ved at forbedre adgangen til fredede og offentlige arealer, samt ved at sikre eksisterende og nye vandre- og cykelruter. Kulturarven skal sikres ved gennem kommune- og lokalplanlægning at indarbejde retningslinjer for beskyttelsen af de bevaringsværdige kulturmiljøer og bygninger, samt gennem lokalplanlægning og enkeltsagsbehandling at undgå nybyggeri og anlæg, der forringer oplevelsen og kvaliteten af de kulturhistoriske værdier. Desuden er det kommunens mål at sikre korrekt vedligeholdelse og renovering for de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Således er der under retningslinjen formuleret en række overordnede bevaringsprincipper for nænsom bygningsbevaring, som i hovedtræk går ud på værdien af at bevare og reparere de originale bygningsdele med traditionelle materialer og metoder, frem for at skifte ud med nyt (Skov- og Naturstyrelsen 2000, Silkeborg Kommune 2009).

2.3. Delkonklusion Kapitlet havde til formål at give overblik over baggrunden for planlovens opståen, planhierarkiet og de øvrige plantyper. Dette var for at give et overblik over det overordnede plangrundlag, der gør sig gældende for landsbyerne i kommunen. De planlægningsmæssige niveauer det kan være relevant at arbejde på i forbindelse med landsbyplanlægning er således både kommuneplanniveau, struktur- og lokalplanniveau, samt landsbyplaner, der står uden for planhierarkiet. Med udviklingen af planlovsinstrumentet og de forskellige plantyper er intentionerne til sikring af værdierne i landsbyerne og det åbne land på plads. Men kommunerne savner værktøjer til en effektiv sikring af kulturværdierne i form af konkret lovgivning. I mangel af bedre vil det være en god idé at få gennemført SAVE-registreringen for hele Silkeborg Kommune, samt at få udarbejdet bevarende lokalplaner for de kulturmiljøudpegede landsbyer, og gerne flere endnu. Måske også for Mausing?


23

3. Landsbyer Kapitlet indeholder et oprids af landsbyernes opståen, udvikling og status i dag. Under de enkelte afsnit relateres begreberne til Mausing, i det omfang det er relevant. De egentlige analyser af Mausing uddybes i kapitel 4.

3.1. Landsbyernes historiske udvikling og status i dag

3.1.1. Definitioner på en landsby Landsbyernes ydre fremtoning karakteriseres af Porsmose (1997) således: ”En landsby kan defineres som en samling gårde og huse, der indtil landboreformerne ca. 1800 indgik i et dyrkningsfællesskab af ejerlavets jorder. Den enkelte gårds ressourcer udgjorde således en andel af landsbyens samlede jorder. Udskiftningen i slutningen af 1700-tallet betød i mange tilfælde en opløsning af landsbyerne, og i dag er det skønsmæssigt højst 1/5 af vores landsbyer, der har bevaret det oprindelige præg fra landsbyfællesskabets tid.” I Silkeborg Kommuneplan findes ikke en fast grænse for indbyggertal som definition på en landsby, hverken i op- eller nedadgående retning. Derimod er alle samlede bebyggelser, der opfattes som landsbyer, afgrænsede på kort, hvilket indebærer, at der inden for disse afgrænsninger kan gives mulighed for begrænset byvækst (Silkeborg Kommune 2009). Mausing er, som det fremgår af figur 5, afgrænset ganske tæt omkring landsbyens kerne. Det tolker jeg som et udtryk for, at kommunen ønsker at bibeholde det karakteristiske intakte landsbyudtryk. Ved denne snævre afgrænsning begrænses mulighederne for nye udstykninger mest muligt. Den grænse man oplever mellem landsbyen og det åbne land er imidlertid større og vil som minimum omfatte de fem nærmeste gårde, som ligger lige uden for kommuneplanens afgrænsning. Se mit bud på den oplevede landsbygrænse på Figur 5. Jeg har ikke kunnet finde en opgørelse over det præcise indbyggerantal i Mausing, men formanden for beboerforeningen har oplyst, at der bor omkring 50 mennesker i hele landsbyen, dvs. det grønne og røde felt tilsammen. Inden for kommuneplanens landsbyafgrænsning af Mausing bor der omkring 33 personer (Kristensen 2011, Silkeborg Kommune 2009).


24

Figur 5: Det grønne felt viser landsbyafgrænsningen i Mausing som defineret i Silkeborg Kommuneplan 2009-2013, og periferien af den røde figur viser mit bud på den oplevede landsbygrænse. Inden for de to felter tilsammen bor der ca. 50 personer. Kilder: Egne registreringer (2011), Kristensen (2011), Silkeborg Kommune (2009). Heller ikke i Planloven eller i Naturbeskyttelsesloven findes en præcisering af, hvornår der er tale om en landsby (Bekendtgørelse af lov om planlægning LBK nr. 937 af 24/09/2009, Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse LBK nr. 933 af 24/09/2009). Porsmose (1997) argumenterer for, at en landsbys mindste størrelse bør defineres ud fra den opfattelse man havde i 1600-1700 tallet, hvor betegnelsen landsby henførte til betydningen gårde i dyrkningsfællesskab. Her definerede man en landsby som en samling på blot 3 gårde, til forskel fra enkelt- eller dobbeltgårde. I Mausing er der i dag 8 gårde inden for det område, der defineres af den oplevede landsbyafgrænsning på Figur 5. På Original 1-kortet (gyldighedsperiode 1815-1866) over Mausing ejerlav kan tælles i hvert fald 10 gårde (se Figur 6). På udskiftningstidspunktet var der 12 gårde og

Kommuneplanens landsbyafgrænsning

Den oplevede landsbyafgrænsning


25

8 huse i landsbyen (Haugaard 2011). Således opfylder Mausing ud fra Porsmoses definition til fulde betingelserne for at være en landsby.

3.1.2. Landsbytyper og placering i terrænet I det følgende er primært medtaget de landsbytyper, der er repræsenterede i Silkeborg Kommune, med udgangspunkt i Hastrups (1964) og Porsmoses (2008) typebestemmelser og lokaliseringsfaktorer. Slynget vejby Bygadens slyngede forløb følger det naturlige terræn, således at bakker og lavninger så vidt muligt undgås. Gårdene ligger i klynger langs hovedgaden og eventuelle korte sidegader, ofte placeret på den samme højdekurve. Terrænet og vejforløbene påvirker også de bebyggede strukturer og giver landsbyen en ”selvgroet” karakter (Hastrup 1964). Denne landsbytype er den mest udbredte generelt i hele landet, tilpasset som den er til det blødt bølgede danske landskab (Porsmose 2008). Polygonal forteby Gårdene ligger omkring en karakteristisk bred, rektangulær eller kvadratisk plads, forten, som oftest har en konkav terrænform. Typen er et udtryk for en mere reguleret eller planlagt by end den slyngede vejby. Denne planlægning fandt i de fleste tilfælde sted i middelalderen, dvs.11-1200-tallet, ofte med gårdflytninger (Porsmose 2008). I mange tilfælde er rækkerne af gårde ikke fuldstændige hele vejen rundt, da eventuelle lavninger i terrænet ikke har været bebygget. I disse ”huller” er der stort set altid senere fyldt ud med mindre huse (Hastrup 1964). Typen er mest udbredt øst for Storebælt på de gode landbrugsjorder, men de er dog også repræsenterede i de øvrige dele af landet (Porsmose 2008). Der findes kun et enkelt eksempel fra Silkeborg Kommune, Vium, beliggende i den nordvestlige del af kommunen (Hastrup 1964, Silkeborg Kommune 2009). Forteklyngeby Byer, hvor forten er blevet bebygget og der eventuelt er opstået nye mindre gader på det tidligere forte-område. Disse byer er karakteriseret ved store rektangulære eller polygone forter (Hastrup 1964). Uregelmæssig vejforteby Byer, der ikke har en klar figur, men alligevel en tydelig forte, ofte i en form, der er bestemt af terrænet eller adgangsvejene. Gadenettet er ofte uregelmæssigt og kan være udvidet flere steder ud over den (oftest) centrale forte, således at der opstår flere mindre pladser (Hastrup 1964, Silkeborg Kommune 2003). Denne type er meget udbredt i den del af det østjyske område, som Silkeborg Kommune tilhører. Mausing er ligeledes en uregelmæssig vejforteby og dermed en egnstypisk landsby (Hastrup 1964). Det er dog ikke længere muligt at erkende forten i Mausing. Ved kortstudie af Original 1-matrikelkort med gyldighedsperioden 1815-1866 (Figur 6) formoder jeg, at forten nogenlunde har haft en form som den aflange, lidt kantede polygon, som jeg har indtegnet med pink på kortet. Området omkring gadekæret (kaldet Bydammen) i den nordvestlige ende af Mausing er således ikke den gamle forte. Den nord-sydgående række af huse, som er indrammet med lilla streg, kan formentlig være opstået som boliger for fæstere eller daglejere på den daværende Vinderslevgård i Vinderslev, som Mausing hørte under. Se også afsnit 4.1.3. Områdets historie og 4.1.5. Byanalyse (Kort & Matrikelstyrelsen 2011, Porsmose 1997, Kruse 1988, Trap 1962).


26

Figur 6: Udsnit af Original 1 matrikelkort over Mausing ejelav, Vinderslev. Gyldighedsperiode 1815-1866. Hele kortet kan ses på Bilag 6. På kortet ses de stjerneudskiftede marker tydeligt, samt en række mindre huse med jord, som muligvis har fungeret som arbejderboliger for Vinderslevgård (indrammet med lilla). Den pink ramme markerer fortens omtrentlige form i denne tidsperiode. Mod nordøst ses en lille del af de skov- og engområder, der har været anvendt som græsningsarealer til landsbyen. Kilde: ©Kort & Matrikelstyrelsen (2011). Tilpasning til det lokale landskab og terræn

Figur 7: Mausing ligger i læ for vestenvinden bag en lokal bakke på morænefladen. Kilde: Eget foto (2011). Langt de fleste danske landsbyer er tilpasset det lokale terræn, selv om der også findes eksempler på områder, hvor det har været nødvendigt at foretage arbejdskrævende terrænreguleringer, f.eks. på grund af fare for oversvømmelse. Der kunne også være tale om at fjerne jord på skrånende arealer, for at skaffe et plant område af tilstrækkelig størrelse til gårdbyggeriet. En vigtig lokaliseringsfaktor har været vandet – landsbyen og de enkelte huse skulle ligge tørt, med samtidig ikke så højt, at man ikke kunne nå grundvandet

med en brøndboring. Dyrene fik oftest overfladevand fra vandløb, søer eller gadekær, så disse vandkilder skulle også være til stede i en rimelig afstand. Samtidig tilstræbte man læ og alligevel


27

udsigt ved placeringen (Porsmose 2008). Mausing opfylder faktisk alle disse krav til en god placering, så også på dette punkt er der tale om en typisk landsby.

Figur 8: Skråfoto af Mausing set fra syd, hvor man fornemmer landsbyens placering i en lavning i et ellers højtliggende landskab. For større landskabsfotos se Figur 24. Kilde: Christensen (2011a).

3.1.3. Landsbyernes opståen og udvikling Stednavne Landsbyernes stednavne giver en indikator på, inden for hvilken tidsperiode de er opstået. Denne forskning tager udgangspunkt i stednavneforskningens resultater, som opstod for over 100 år siden. I 1970-erne og 1980-erne blev denne forskning markant suppleret med arkæologiske resultater omkring skiftet mellem jernalderens vandrelandsbyer og de stationære vikingetidslandsbyer. Jernalderens landsbyer har navneendelser som –heim, -inge, -lev, -løse og –sted. Vikingetidens landsbyer har navneendelser som –by, -tofte, -torp (nu oftest –rup) og –bølle. I den efterfølgende tidsfase ses et kristent islæt i navnenes første led og kan derfor tidligst være opstået i 1000-tallet. Navnenes endelser fra denne periode relaterer sig til skov og rydning eller hegning af skov. Disse endelser kan være –rød, -rud, -tved, -holt, -skov, -have og –løkke (Porsmose 2008). Ud fra dette kunne man formode, at Mausing tilhører den tidligste periode, hvis endelse –ing kan være en forkortet udgave af jernalder-endelsen –inge. 1000 års udvikling I jernalderen blev landsbyerne som nævnt ofte flyttet, men i perioden imellem vikingetid og middelalder fandt byerne deres endelige placering, ofte i kraft af kirkerne som samlingspunkt (Silkeborg Kommune 2009). Således kan det påvises ud fra arkæologiske undersøgelser, at langt størstedelen af de nuværende landsbyer er blevet anlagt i perioden mellem år 1000 og 1300 (Porsmose 1997). Der var dels tale om en forankring af de mobile jernalderbyer, og dels anlæggelse af nye byer, især på baggrund af delinger af eksisterende landsbyer. Der har været flere


28

ekspansionsperioder efterfulgt af nedlæggelse/uddøen, blandt andet i løbet af jernalderen (ca. frem til 400-tallet), og igen i sen vikingetid/tidlig middelalder (1000-1200 tallet), som nævnt ovenfor. Nedgangsperiodens årsager er ikke kendt for jernalderens vedkommende, men 1300-tallet var en hård periode med pest og andre kriser, som lagde mange landsbyer øde (Århus Kommune 1991). Landsbyjorden blev dyrket i fællesskab, hvor hver gård ejede smalle striber af hhv. mark, eng, skov, mose eller hvad naturgrundlaget ellers bød på. Med landboreformerne omkring 1800 fik hver gård samlet sine jorder (udskiftningen) og en del gårde flyttede ud fra landsbyerne, for at få arealfordelingen til at gå op. Disse ændringer medførte mange nye diger og hegn i landskabet. Udskiftningen foregik primært ved blokudskiftning med eller uden udflytning samt med stjerneudskiftning (stort set) uden udflytning. Sidstnævnte udskiftningstype er som tidligere nævnt mest udpræget i Silkeborg Kommune, og dermed bevaredes landsbyerne som samlede bebyggelser (Silkeborg Kommune 2009). Også på dette punkt er Mausing en velbevaret egnstypisk repræsentant, med dens tydelige stjerneudskiftede marker, se afsnit 4.1. Analyser omkring Mausing. Efter udskiftningsperioden holdt gårdenes antal sig forholdsvis stabilt i landsbyerne, men der opstod i løbet af 1800-tallet en del nye huse både i landsbyerne og i det åbne land med kun lidt jord til, som blev beboet af håndværkere, handelsfolk eller daglejere på de store gårde. Efterhånden opstod der forskellige institutioner og virksomheder i landsbyerne, som skoler, forsamlingshuse, mejerier, brugsforeninger mv. Helt frem til 1960’erne var landsbyerne små selvstændige samfund, hvor man boede og arbejdede (næsten) samme sted (Silkeborg Kommune 2009, Porsmose 2008). Frem til denne tidsperiode var det samtidig kendetegnende, at langt størsteparten af den danske befolkning boede på landet, og indtil udskiftningstiden var det at bo på landet stort set ensbetydende med at bo i en landsby og dermed være en del af det sociale og arbejdsmæssige fællesskab, som landsbyerne repræsenterede (Porsmose 2008).

3.1.4. Status i dag - strukturudviklingen, trusler og nye muligheder I de seneste årtier er der sket store strukturelle forandringer i landsbyerne og i det åbne land, idet landbrugene bliver større eller lagt sammen. Dyrkningsarealerne bliver ligeledes større og mere homogene, og dermed forsvinder mange af de gamle markstrukturer og skel. En anden følgevirkning er, at et meget stort antal bygninger i landbruget er blevet overflødiggjort, som enten står tomme eller konverteres til andre formål. De fleste traditionelle forretninger på landet er forsvundet og erstattes til en vis grad af niche- og små håndværksvirksomheder mv. Da det er lettere at få tilladelse til opførelse af nye huse inden for de afgrænsede landsbyer i modsætning til i det åbne land, er mange landsbyer siden 1960’erne og frem blevet præget af tilkomsten af parcelhusudstykninger. Disse huse har mange steder en uheldig påvirkning på landsbyens karakter. Landsbyerne fungerer i dag primært som naturnære boligområder for pendlere (Silkeborg Kommune 2009). Strukturændringerne medfører samtidig en urbanisering af de mest bynære landskaber omkring de større byer, da folk er blevet mere villige til pendling i de senere år og samtidig ønsker at bo naturskønt. Mange vælger at etablere ønsker mindre erhverv eller hobbylandbrug i de funktionstømte landbrugsbygninger. En stor andel af disse små landbrug har hestehold, hvilket er med til at ændre landskabets udseende på grund af fokus på græsning frem for dyrkning af afgrøder (Primdahl et al. 2006).


29

Mausing er ligeledes præget af den skitserede udvikling, idet de få fuldtidslandbrug, der er tilbage, er blevet større, og en del landbrugsbygninger står tomme. Dyrkningsfladerne er store og homogene, og flere skel er nedlagt, se Figur 29. Stort set alle øvrige beboere er pendlere, hvoraf enkelte driver hobbylandbrug ved siden af. Til gengæld er landsbyen meget lidt præget af parcelhusudstykninger (egne registreringer, Bilag 3, Bilag 4).

3.2. Delkonklusion Gennem beskrivelserne af de egnstypiske landsbytyper og landsbyernes historiske udvikling, har jeg forsøgt at indikere, at Mausing er en værdig repræsentant for en typisk midtjysk landsby. Jeg argumenterer herigennem for, at netop denne landsby inklusive de landskabelige omgivelser kan være værd at ofre opmærksomhed, med henblik på at sikre, at den også i fremtiden vil fremstå med dens karakteristiske landsbyudtryk. Gennem næste kapitels mere detaljerede analyser vil det yderligere blive fremhævet, hvilke værdier det er væsentligt at fokusere på i den fremtidige strategi for Mausing.


30

4. Mausing I det følgende kapitel foretages en række tematiske og procesorienterede analyser, samt beskrivelse af lovgivnings- og planlægningsmæssige bindinger gældende for Mausing og resten af opgaveområdet. Mausing Mølle inddrages i analyserne, da jeg vurderer, at denne lokalitet har en vis tilknytning til landsbyen. Desuden falder den inden for det landskabsområde, som beboerne selv har defineret som hørende til landsbyens opland, selv om den faktisk ligger uden for ejerlavet. Analyserne udarbejdes som en kombination af litteratur- og kortstudier, registreringer i marken og spørgeskemaer/samtaler med beboerne i Mausing. Analyserne har til formål at klarlægge områdets værdier, udviklingstendenserne og dermed også truslerne imod værdierne, samt hvilke potentielle værdier og udviklingsmuligheder, landsbyen og det lokale landskab rummer. De potentielle værdier og udviklingsmuligheder konkretiseres i planforslaget i kapitel 5.

Figur 9: Landskabet omkring landsbyen Mausing, som ses omtrent midt i kortet. Opgaveområdet er indtegnet som defineret af beboerne, se Figur 2. Desuden markering af de lokaliteter, som nævnes i analyserne. Kilder: Datalag fra Silkeborg Kommune (4 cm kort), Haugaard (2011), egne registreringer (2011).

0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0

Kilometers

Mausing gl. skole

Mausing Forsamlingshus

Mausing

Mausing Søndergård

Mausing

Mausing Nørregård


31

4.1. Analyser omkring Mausing

4.1.1. Områdeanalyse Landsbyens placering i landskabet Mausing er beliggende ca. 10 km nordvest for Silkeborg, 6 km syd for Kjellerup. Landsbyen ligger smukt placeret i landskabet, højt på morænefladen, men alligevel lidt nede i en fordybning i terrænet. Med andre ord en helt klassisk placering, som det også er beskrevet under afsnit 3.1.2. Landsbytyper og placering i terrænet. De stjerneudskiftede marker ses hele vejen rundt om byen. Mod øst og vest afgrænses markerne af skovområder og stejle skrænter ned mod smalle ådale, og mod nord flader landskabet mere jævnt ud i en bred ådal med store engområder. Tilsammen danner skovene, skrænterne og ådalene en stor bue, således at det åbne landbrugsland, med landsbyen omtrent i midten, nærmest ligger i en ”lomme” af naturområder.

Figur 10: Principskitse af opgaveområdets vejforløb, stjerneudskiftningsmønstret (enkelte af disse skellinjer eksisterer ikke mere), og naturområderne der omkranser landsbyens marker.

Områdeafgrænsning

Naturområder

Landsbyen og stjerneudskiftningen

Veje før udskiftningen

Sekundære (grus)veje


32

Det overordnede vejnet Landsbyen ligger omkring et buet vejforløb, med to sideveje, der løber mod nord hhv. nordvest. Sidstnævnte er vejen til Mausing Mølle og Vinderslev helt mod nordvest. Hvis man i stedet følger vejen der buer mod sydvest, og drejer mod nord efter Mausing gl. skole, kommer man til Mausing Forsamlingshus og dernæst til Pederstrup, se Figur 9. Mod sydøst fører vejen til Sinding og derefter til Skægkær, hvor man møder landevejen, som løber mellem Silkeborg og Viborg, via Kjellerup. Landevejen ligger ca. halvanden km øst for Mausing, målt i luftlinje, se Figur 11. Der er en del trafik gennem landsbyen, også med store landbrugsmaskiner. Den offentlige trafikbetjening består af en skolebusrute med forbindelse til Pederstrup, Vinderslev og Kjellerup, som kun kører i dagtimerne på skoledage. Der er ingen busforbindelse til Silkeborg (Silkeborg Kommunes webkort 2011, Bilag 3).

Figur 11: Det overordnede vejnet omkring Mausing. Kilde: Silkeborg Kommunes webkort (2011).

Landevej mellem Silkeborg og Viborg

Mod Kragelund

Mod Frederiksdal


33

4.1.2. De lokale beboere, historier og ønsker Ud fra de skriftlige spørgsmål jeg har stillet og de samtaler jeg har haft med beboerne til vores møder og på byvandringen, har jeg fået en mængde informationer om livet i Mausing, hvoraf essensen beskrives og analyseres i det følgende. De konkrete spørgsmål og besvarelserne fremgår af Bilag 3 og Bilag 4. Området bebos primært af landmænd og pendlere. I selve landsbyen er der kun en enkelt fuldtidslandmand og et par deltids- og hobbylandmænd. Landbrugsdriften består af planteavl, herunder en stor juletræsproducent, og en del kvægbesætninger. Enkelte driver andre former for virksomhed end landbrugsdrift, men der findes ingen butikker inden for opgaveområdet. Som tidligere nævnt bor der omkring 50 personer i alle aldre i landsbyen, og i det åbne land inden for opgaveområdets afgrænsning kan der tælles omkring 25 gårde/huse, hvilket med en formodet gennemsnitlig husstandsstørrelse på 3 personer giver ca. 75 personer (egen kortanalyse, Bilag 3, Kristensen 2011). Hele opgaveområdet omkring Mausing hører til Vinderslev skoledistrikt, lige som andre institutioner for børn og ældre er koncentreret i Vinderslev. Øvrige byer i samme skoledistrikt er Hauge og Pederstrup, og disse fire byer har et samarbejde omkring Lokalbladet og det nyligt nedsatte Vinderslev og Omegns Lokalråd. Lokalrådet er talerør til kommunens politikere og planlæggere, først og fremmest gennem den pågældende byansvarlige, som er en særlig opfindelse i Silkeborg Kommune. Lokalrådet repræsenterer de samme fire byer med tilhørende landområder, eller mere præcist, Vinderslev skoledistrikt (Lokalbladet 2011). Der er et meget stærkt socialt sammenhold i Mausing og det nærmeste opland. Der blev, i forbindelse med et renoveringsprojekt af Bydammen og arealet omkring den for ca. 10 år siden, dannet en beboerforening, som har opnået fuld tilslutning, både blandt landsbybeboerne og de der bor i det åbne land i opgaveområdet. Der er også enkelte medlemmer, der bor endnu længere væk, se Figur 2. Renoveringsprojektet blev gennemført alene med beboernes egen arbejdskraft, for midler opnået gennem Friluftsrådet. I foreningens regi arrangeres desuden en række fester, arbejdsdage mv. Derudover har landsbyen på kryds og tværs forskellige arrangementer og mindre foreninger, f.eks. filmklub, mandeklub, vandreklub for kvinderne, og i forbindelse med runde fødselsdage og andre mærkedage inviteres hele byen og oplandet med. Tilflyttere oplever at blive taget godt imod, og alle nye, også nyfødte, præsenteres i Lokalbladet (Bilag 3, Lokalbladet 2001). Beboerne har også ved flere lejligheder stablet friluftsteaterforestillinger på benene, særligt nævner de en større iscenesættelse af historien om dengang Kong Frederik d. 7. og Grevinde Danner var på gennemrejse og blev bespist på Mausing Søndergaard i 1852. Genopførelsen af historien skete på 150 års dagen for det kongelige besøg, i sommeren 2002 (Lokalbladet 2002). I det hele taget er der en stor historisk viden og bevidsthed blandt en del af beboerne. Med udgangspunkt i Mausing Forsamlingshus afholdes hvert år et stort kræmmermarked, Mausing Marked, som tiltrækker folk fra hele Silkeborg Kommune. Beboerne i opgaveområdet har dog ikke direkte andel i arrangementet, men en del hjælper til eller støtter det på anden vis. Der er således på flere måder tale om et lille samfund med en stærk sammenhængskraft, ansvarlighed over for fællesskabet, og med ressourcer til at gennemføre nye initiativer.


34

Beboerne udtrykker generelt stor glæde ved at bo i Mausing-området. Ud over det sociale nævnes nærheden til naturen, fred og ro, lang kontinuitet (eksempler på 10 og 15 generationer på samme gård), lokale ressourcer i form af hobby/håndværk/lokale produkter. På den negative side nævnes hensynsløs kørsel gennem byen, uheldig udvikling med to skæmmende ruiner og flere huse til salg gennem lang tid i landsbyen, og alt for mange juletræer i landskabet lige op ad landsbyen (Bilag 3, Bilag 4). Ønskerne for fremtiden koncentrerer sig naturligt nok om at få gjort noget ved ruinerne og at de ledige huse bliver solgt, men også ønsker om flere fælles faciliteter, så som en overdækning eller mindre bygning og parkeringsmuligheder ved Bydammen, rekreativ udnyttelse af en ældre nåletræsplantage, der har udspring helt oppe ved hovedgaden (Mausingvej) mv. Mange ønsker også at gøre noget ved trafikbelastningen, men der er også enkelte, der er direkte imod etablering af trafikchikaner. Beboerforeningen har som nævnt tidligere haft held med at opnå midler gennem Friluftsrådet, og de anser det ikke som noget problem at forsøge denne eller andre finansieringsmuligheder i forbindelse med nye tiltag (Bilag 3, Bilag 4).

4.1.3. Områdets historie Mausing er første gang nævnt i 1416 i Århus bispens arkiver, med navnet Magxingh. Der findes en gammel overlevering, der fører tilbage til 1361, hvor det nævnes at en våbensmed kom til byen og nedsatte sig i stedet for den gamle bysmed. Han blev efterfulgt af 14 generationer af smede, alle af navnet Anders Anderssøn. Omkring år 1800 opgav den 15. generation smedegerningen og blev i stedet bonde. Der var dog fortsat smedevirksomhed i byen helt frem til den sidste smedemesters død i 2005. Hans tidligere hus er en af ruinerne i landsbyen og er netop blevet overtaget af nye ejere efter at have stået i forfald i de mellemliggende år (egne registreringer 2011, Trap 1962, Hønholt 1949). Indtil reformationen ejedes Mausing af Alling Kloster, som havde Vinderslevgård under sig, hvorefter den kom til at høre under Kronen. I 1721 blev landsbyen solgt til Vinderslevgård, (senere omdøbt til Vinderslevholm), som den tilhørte frem til udskiftningen. Jeg har fundet tre forskellige årstal for udskiftningen: 1790, 1791 og 1795. Dette tolker jeg som et udtryk for, at en udskiftningsproces nødvendigvis må tage noget tid, især hvis der sker gårdudflytninger. Som nævnt under afsnit 3.1.1. Definitioner på en landsby, var der på udskiftningstidspunktet 12 gårde og 8 huse i Mausing. En af de nuværende 8 gårde indenfor den oplevede landsbyafgrænsning er Mausing Østergaard, som faktisk er en gård der er udflyttet fra landsbyens kerne, se også teksten til Figur 36. Således er der alligevel sket udflytning (muligvis også nedlæggelser?) af 5 gårde, selv om landsbyen opleves intakt (egne registreringer 2011, Haugaard 2011, Stenholt 2011, Kruse 1988, Trap 1962).


35

Figur 12: ’Mausing Byes jorder, 1795’. Forenklet udgave af uskiftningskort. Jeg formoder det skal forstås sådan, at dette kort dannede grundlaget for udskiftningen, idet det viser de gamle veje og bymarker, altså situationen umiddelbart inden udskiftningen. Her ses også allerede rækken af huse som beskrevet og markeret med lilla i Figur 6. Kilde: Kruse (1988). Der ses to historiske lag i vejene: Før udskiftningen følger vejene i høj grad landskabskurverne, se Figur 12. Efter udskiftningen er der tilføjet nye lag af veje og grænser i landskabet, som er tegnet med en lineal og dermed ikke indordner sig efter landskabets topografi, se Figur 9. Hvor gaderne mødtes i landsbyen har der været flere parallelle kørespor, som var med til at markere forten. Den lå lidt lavt og på det fladeste terræn i landsbyen, så kørearealet var det mest komfortable, og afvandingen var sikret fra gårde og huse. I løbet af 1800-1900 tallet er forten blevet bebygget med huse og fornemmes derfor ikke længere (kortstudier, OIS Ejendomsdata 2011). En del af de funktioner, som har været almindelige i mange landsbyer, har i Mausing været placeret ude i det åbne land, hvor de har indgået i et fællesskab med en eller flere nabobyer. Mausing Mølle (vandmølle) ligger lige på ejerlavsgrænsen midt imellem Vinderslev og Mausing, idet dens placering naturligvis har været betinget af adgang til vandløbet i bunden af slugten. Mausing Mejeri lå endnu længere væk på vejen mod Vinderslev. Kirken skal man helt til Vinderslev efter, og missionshuset ligger 3 km vest for Mausing. Mausing skole lå godt en km fra landsbyen, tæt ved forsamlingshuset. I selve landsbyen har der kun været en brugsforening og smeden, samt en butik, som i mange år husede cykelhandel og værksted (kortstudier, Bilag 3, Stenholt 2011, Trap 1962).


36

Figur 13: Disse kort viser Mausings kerne for omtrent 150-200 år siden. De er begge betegnet som Original 1-matrikelkort, med gyldighedsperioden 1815-1866. Kortet til højre er et kort, der kun viser landsbyen, indsat i et hjørne af det store ejerlavskort. Kortet er skævt i forhold til nord på originalen, og det har ikke været muligt at rette det op uden at miste en stor del af informationerne. Kortet til venstre er et udsnit fra selve ejerlavskortet. Se også Figur 6, hvor der er vist et større udsnit af samme kort, samt Bilag 6, hvor hele ejerlavskortet er vist. Det er ikke umiddelbart til at afgøre, hvilket der er det ældste. Jeg formoder dog, at kortet til højre er nyere, siden man har haft behov for at indsætte det, og der ses bl.a. en udbygning af landsbyens nordligste gård her. Til gengæld mangler landsbyens sydligste gård, Mausing Søndergaard, som her burde befinde sig helt nederst i højre hjørne. Ikke engang på Original 2-kortet, se næste figur, er denne gård med. Se også Figur 9 for gårdens placering. Ifølge BBR-registret er ældste nuværende bygning på Mausing Søndergaard fra 1849 og burde dermed fremgå på begge Original 1-kort. Derimod ses den på kortserien Høje målebordsblade fra 1842-1899, se Figur 15. Kilder: ©Kort & Matrikelstyrelsen (2011), OIS Ejendomsdata (2011).

Figur 14: Kortet til venstre er et udsnit af Original 2-matrikelkort over Mausing ejerlav, med gyldighedsperiode 1866-1902. Kortet til højre er ligeledes et udsnit af Original 2-matrikelkort over Mausing ejerlav, men med gylighedsperiode 1902-1974. Det kan undre, at Mausing Østergaard er antydet på det ældste kort, som udflyttet gård længst til højre på kortet, men slet ikke fremgår af det yngste kort, se også Figur 9 for placering i dag. Derudover er der stort set ikke sket nogen ændringer i hele den periode, som disse to kort dækker, dvs. godt 100 år. Der burde være tilføjet en gård mod sydvest, ved vandhullet som vejen løber begge sider rundt om, da den ifølge BBR-registret er opført i 1882. Desuden er flere andre gårde, som fremgår på disse kort, udflyttet eller nedlagt allerede først i 1800-tallet. Kilder: ©Kort & Matrikelstyrelsen (2011). OIS Ejendomsdata (2011).


37

4.1.4. Landskabsanalyse De gamle matrikelkort er, som det fremgår af bemærkningerne i figurteksterne, behæftede med en del fejl, og deres kildeværdi er derfor begrænset. Sammenholdt med de topografiske kort (høje og lave målebordsblade), luftfotos og øvrige kilder, som for eksempel lokale mundtlige og skriftlige overleveringer, BBR-registrets oplysninger mv., har jeg forsøgt at sammenstykke et billede af udviklingen inden for opgaveområdet. I det foregående afsnit var det primært udviklingen i landsbyens bebyggelser og nærmeste omgivelser der var i fokus, og i dette afsnit ses på den landskabelige udvikling i hele området.

Figur 15: Historisk kort over opgaveområdet, gældende for perioden 1842-1899. De turkisgrønne områder er signatur for eng og vådområder. De lyserøde områder er signatur for lyng. Jeg formoder at der i den sydlige del af området er tale om lyng på våd bund, se afsnit om hydrologi, figur 20 og figur 23. Enten er en signatur for levende hegn udeladt i denne kortserie, eller også har der været tale om et meget åbent landskab. På den efterfølgende kortserie – lave målebordsblade fra perioden 1900-1960 – er hegnene med. Kilde: Kortserien Høje Målebordsblade, ©Kort & Matrikelstyrelsen (2011).


38

Vegetation Skovområderne i den nordlige og østlige del af opgaveområdet er generelt præget af lang kontinuitet og består primært af eg, bøg og blandet kratbevoksning. En del steder ses åben, højstammet skov, mens andre områder fremstår mere rodet både med hensyn til skovstruktur og arter. Figur 16: Eksempel på højstammet bøgeskov på skrænt ned mod Resdal bæk. Kilde: Eget foto (2011).

I det åbne landskab ses ældre, enrækkede hegn ind imellem, men de præger ikke landskabet så meget, da de fleste er brudt op i små enklaver og mest består af små forpjuskede løvfældende træer og buske. En del af hegnene har et lavt busklag og/eller græsbevoksede diger i bunden. Jeg har registreret arter som vildæble, røn, eg, rødel, tjørn og hæg. Enkelte steder ses dog nyere, meget vellykkede hegn, ligeledes enrækkede og løvfældende. Nogle få steder består hegnene af tætplantede nåletræer, som har et helt andet udtryk end de øvrige. Det fremgår ikke umiddelbart af de historiske kort, at der har været flere hegn i landskabet tidligere, så ud fra træernes generelt høje alder, vurderer jeg, at der ikke er sket den store udvikling i antallet af hegn, men at de enkelte hegn har været væsentligt tættere end i dag (Kort & Matrikelstyrelsen 2011).

Figur 17: Eksempler på nyere hegn af løvfældende henholdsvis stedsegrønne træarter, som tydeligt viser forskellen i udtrykket af de to typer. Der ville stadig være stor forskel, selv om der havde været blade på det løvfældende. Kilde: Egne fotos (2011).


39

Figur 18: Eksempler på ældre hegn og diger med mere eller mindre hullet karakter. Kilde: Egne fotos (2011). Landbrugsfladerne består i dag af store, homogene enheder, i modsætning til tidligere tiders mere komplekse dyrkningsmønstre, se Figur 23. De vigtigste afgrøder i området udgøres af en meget stor andel juletræer, majs, samt korn, græs og enkelte andre landbrugsafgrøder. Rigtig mange arealer afgræsses, først og fremmest af kvæg, men enkelte steder også af heste og får. Græsningen sker både på markerne på morænefladen, på det store engområde mod nord og i flere af dalbundene i slugterne. Desuden afgræsses et mindre overdrevsareal på de stejle skrænter ved Mausing forsamlingshus.

Figur 19: Til venstre ses Mausing fra sydøst i 1987. Foto til højre viser Mausing i 2011 fra omtrent samme position. Landskabsændringer som er sket i den mellemliggende periode er indtegnet med grønt: Landskabet er blevet mere låddent pga. etablering af store arealer med juletræer mod syd og nordøst. Desuden er et beskyttet dige i et af de gamle skel gående fra landsbyen og mod sydvest nedlagt (vist med grøn streg) og et nyt hegn ses etableret længere mod vest, parallelt med det nedlagte. En anden større ændring er den tætte nåletræsplantage centralt i fotoet, som kiler sig ind mellem landsbyens gårde, helt ind til hovedgaden (Mausingvej). Kilder: Christensen (2011a), Haugaard (2011), Kruse (1988).


40

Figur 20: Mausing ejerlav ca. 1820. Der ses mange vådområder i hele den sydlige del af ejerlavet. Landevejene fra før udskiftningen er ikke med på dette kort. Det brede areal, der er tegnet ind som vej fra landsbyen og sydvestover, er dog en af de gamle veje, som blot har fået et mere lige forløb efter udskiftningen. De lokale betegner den som en kongevej eller Furtvejen, og hver gård ejede små bidder af det brede vejareal, hvis formål var at sikre plads til at drive kvæg vestover mod hærvejen. Kilder: Stenholt (2011), Kruse (1988).


41

Hydrologi

Figur 21: Engområder i den nordlige del af opgaveområdet (venstre foto) og i den sydlige del af området, hvor landskabet er mere kuperet. Kilde: Egne fotos (2011). Mausingområdet er i hele den nordlige del omkranset af stejle ådale med Resdal Bæk mod øst og Mausing Møllebæk mod nord og nordvest. Disse ådale og bække udgør sidegrene til Gudenå-systemet. Primært i den sydlige del af opgaveområdet har der været et ganske vådt landskab, med mange småsøer og moser, som det også kan fornemmes både på det historiske kort (Figur 15), ejerlavskortet fra 1820 (Figur 20) og luftfotokortet fra 1954 (Figur 23). På de ældste kort er det dog ikke altid de samme vådområder, der er kortlagt, så der er en vis fejlmargen også i disse korttyper. Disse våde pletter er for en stor dels vedkommende forsvundet, formentlig ved en kombination af dræning og opfyldning. Der er dog bevaret flere mindre eng- og moseområder i den sydlige del af opgaveområdet, samt et større engområde helt mod nord, ned mod Mausing Møllebæk. Derudover findes i dag enkelte småsøer spredt i landskabet.

Figur 22: Eksempler på småsøer og bække i opgaveområdet. Kilde: Egne fotos (2011).


42

Figur 23: Luftfoto fra 1954. Alle stjerneskel er intakte, og der ses et noget mere komplekst dyrkningsmønster på de enkelte marklodder end tilfældet er i dag. Desuden ses en del fugtige områder i landskabet i form af mere eller mindre mørke pletter i den sydlige del af opgaveområdet. Områderne øst for landsbyen, omtrentligt angivet med de pink ovaler (Mausing Østergårds jorder), dyrkes med etårige afgrøder og fremstår dermed åbne som de øvrige marker omkring landsbyen. I dag dyrkes der juletræer på disse arealer, se Figur 19, Figur 24 og Figur 27. Kilde: DDOland kortserien, hentet fra Silkeborg Kommunes webkort (2011).


43

Topografi og geologi

Figur 24: Skråfotos af landskabet omkring Mausing, 1. foto er taget fra sydvest, de øvrige optaget rundt i en bue i retning mod sydøst, alle med Mausing i centrum. Stjerneskellene, den højtliggende moræneflade og den grønne ring af slugter med naturområder fornemmes tydeligt. Det ses også, at morænefladen de fleste steder nærmest er renset for småbiotoper. På 2. foto skimtes forsamlingshuset og Mausing gl. skole i nederste venstre hjørne, delvist dækket af beplantningen. Kilde: Christensen (2011a). Den centrale del af opgaveområdet – Mausing landsby med omkransende marker – ligger på et højtliggende plateau på morænefladen. Mod syd og sydvest i opgaveområdet ses lavtliggende, småbakkede områder med terrænkurver, der indikerer at der er tale om et dødislandskab, hvilket stemmer overens med de mange våde elementer, der især tidligere dominerede her. Helt mod nord flader terrænet ud til en bred dalbund, der domineres af fugtige engområder. Mod nordvest, mod øst og til dels mod syd omkranses opgaveområdet af markante slugter med mindre sidegrene, som længere mod nordøst har forbindelse til det store Gudenå-dalsystem.

1 2

3 4


44

Figur 25: Terrænkort over Mausing og opland, med angivelse af opgaveområdets afgrænsning. Der er 1 m mellem kurverne. De grønne streger viser ejerlavsgrænser. Kilde: Datalag i GeoMedia, Silkeborg Kommune (2011).

Mausing

Pederstrup

0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0

Kilometers


45

Tilgængelighed i landskabet Dalene der omkranser opgaveområdet, fremstår mange steder tilgroede og delvist ufremkommelige. Området ved Mausing Forsamlingshus er til gengæld fint tilgængeligt og holdes åbent i dalbunden ved hjælp af græsning et godt stykke ind i dalen både mod nord og syd. Se Figur 9. Desuden afholdes Mausing Marked én gang årligt på disse arealer, hvilket er en ret pladskrævende aktivitet. Der er mange mindre skovpartier på skrænterne rundt i opgaveområdet, som er mulige at bevæge sig rundt i, mange steder dog på meget skrånende bund. Der er stort set ingen stier eller skovveje. Generelt oplever man ofte at blive standset af hegn, enten kreaturhegn i forbindelse med de afgræssede dale, eller kulturhegn rundt om juletræsarealerne, som har til formål at holde vildtet ude. Rundt langs områdets markskel kan man færdes de fleste steder, dog ikke så let langs arealer hvor der dyrkes majs.

Figur 26: Dalen ved Mausing Forsamlingshus, hvor der holdes åbent med græsning på engene i dalbunden og på et mindre overdrevsareal på skrænterne. Desuden sikrer en skovvej på vestsiden af bækken fin tilgængelighed langt ind i dalen i nordgående retning, næsten helt frem til området ved Mausing Mølle. Se også kortet i Figur 9. Kilder: Egne registreringer og fotos (2011), Silkeborg Kommunes webkort (2011).

Figur 27: Fotomontage der illustrerer et af juletræsarealerne. Juletræerne er plantet tæt op ad skovbrynet, i et område med særlige landskabsinteresser, og det er hegnet rundt i kanten, for at holde vildtet ude, med den følgevirkning, at det også danner en barriere for menneskers færden. Hegnet skimtes yderst til venstre i fotoet og er et alm. kulturhegn, som normalt er tilladt omkring sådanne juletræskulturer ifølge Naturbeskyttelsesloven. Kilder: Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse LBK nr. 933 af 24/09/2009, egne fotos og registreringer (2011).


46

Der findes en cykelrute, som løber fra Silkeborg via Grønbæk, Hinge og Vinderslev, og videre til Mausing, og herfra retur til Silkeborg. Som led i krav til bevillingen fra Friluftsrådet til renoveringen af området ved Bydammen, indgik det at stedet også skulle fungere som rasteplads for cykelturister, som bevæger sig ad den nævnte cykelrute. Værdierne Kortskitsen i Figur 28 opsummerer værdierne i landskabet, for at vise hvilke kvaliteter det kan være en god idé at holde fast i eller tage udgangspunkt i, hvis der skal ske nye tiltag i området. Opmærksomhed på værdierne vil være med til at sikre områdets identitet og tidsdybde.

Figur 28: Kortskitse af værdierne i landskabet. Se også afsnit 4.2.2. Kommune- og lokalplanlægning, Udpegninger. Kilder: Egne registreringer, Silkeborg Kommune (2009), Silkeborg Kommunes webkort (2011).

Skov, levende hegn

Adgangsmuligheder til naturområder

Vedvarende græs, eng, mose

Vand

Stjerneudskiftningsmønster

Klart afgrænset landsbybebyggelse

Åbent landskab med vid udsigt

Udlagt som særligt landskabsområde

Udpeget som kulturmiljø

Højspændingsledninger (ikke en værdi!)


47

Udviklingstendenser i landskabet Der er flere visuelt forstyrrende elementer i form af en højspændingsledning, der gennemskærer hele den vestlige og nordlige del af området, de store landbrugsflader med nåletræer, som giver et mere lukket landskab, samt tætte stedsegrønne hegn, der forhindrer udsynet. Man oplever også en del fysiske barrierer som kreaturhegn, høje og tætte landbrugsafgrøder, og tilgroning i slugterne, som dels slører landskabsformerne, dels hindrer færdslen både i landbrugslandskabet og i naturområderne. Derudover ses tendenser til sløjfning og forfald af levende hegn og jorddiger, og fjernelse af småbiotoper, hvilket alt sammen er medvirkende til at forringe de biologiske værdier i området. Nye store landbrugsbygninger eller deciderede industrilandbrug kan desuden udgøre en potentiel trussel mod landskabets nuværende udtryk.

Figur 29: Kortskitse af udviklinstendenserne og mulige trusler mod landskabet i opgaveområdet. Kilder: Egne registreringer, Silkeborg Kommunes webkort (2011).

Arealer tilplantet med nåletræer (1995-1999)

Endnu eksisterende vandhuller

Forsvundne diger/hegn

Nyere hegn/skel

Forsvundne vandhuller/vådområder

Fysiske/visuelle barrierer

Højspændingsledninger


48

4.1.5. Byanalyse Bebyggelsen Mausing er karakteriseret ved mange ældre firelængede gårdanlæg, der stort set har bevaret deres oprindelige placering, idet der som tidligere nævnt skete en begrænset udflytning i forbindelse med udskiftningen. Dog er der sket løbende fornyelse af bygningsmassen, og der er kun en enkelt gård, hvor bygningerne kan dateres tilbage til før udskiftningstiden (Mausing Nørregård fra 1780). Der er kun to bindingsværkshuse tilbage i byen, hvoraf det ene står i ruiner, se Figur 32, venstre foto.

Figur 30: Kortskitse af bebyggelsens omtrentlige alder i Mausing. Kilder: OIS ejendomsdata (2011), Stenholt (2011), Silkeborg Kommunes webkort (2011). Der er mange huse og gårde i landsbyen med oplevelsesmæssig værdi, på grund af deres tidsdybde, fortælleværdi og/eller æstetisk værdi. Nogle af disse bygninger mangler vedligeholdelse, men de bidrager stadigvæk til kvaliteterne i landsbyen. Ved en vandring gennem landsbyen ad Mausingvej fra sydøst (indgang ved Mausing Søndergård) og slutpunkt ved Mausing Vestergård – kan blandt andre fremhæves de bygninger, der illustreres herunder:

Før 1800

1800-1849

1850-1899

1900-1949

1950 til i dag

Veje

Lundgårde

Mausing Skolevej

Mausingvej

Mausingvej

Engholmsvej

Mausingvej

Mausing Vestergård

Mausing Nørregård


Mausing Østergård


49

Figur 31: To gårde med karakterfulde driftsbygninger. Til venstre Mausing Søndergård med en bevaret kampestensmur fra en ældre bygning, der brændte. Til højre en trelænget gård med ældre staldbygninger omkring en stor åben gårdsplads med et meget stort lindetræ. Se også midterste foto i Figur 38. Kilder: Egne fotos (2011), Haugaard (2011).

Figur 32: To huse fra år 1900. Til venstre et flot, symmetrisk hjørnehus, bygget til at rumme butik (tidl. bl.a. cykelhandler). Til højre et lille, enkelt længehus med fine detaljer i murværket. Kilde: Egne fotos (2011).

Figur 33: To gode eksempler på Bedre Byggeskik huse fra omkring 1930'erne. Kilde: Egne fotos (2011).


50

Figur 34: Venstre foto viser en repræsentant for Andelsbevægelsens bygninger. Huset rummede frem til 1982 den lokale Brugsforening, i dag ombygget til beboelse. Højre foto viser landsbyens yderste bygning mod vest - laden til Mausing Vestergård, som er en nedslidt, men karakterfuld træbygning, der med sin svenskrøde farve giver en flot kontrast til det omgivende landbrugslandskab. Bygningen med den hvide gavl har bindingsværk på langsiden og kan ses på Figur 37. Kilder: Egne fotos (2011), Stenholt (2011). Derudover er der alle småhusene, som man måske ikke lægger så meget mærke til, men mange af dem repræsenterer også en historie. Det kan være garager, frysehuse, udhuse og lignende. De fremstår i mange tilfælde med et mere autentisk udtryk, formentlig fordi man ikke er så tilbøjelig til at ofre penge på ombygninger eller renoveringer på sådanne mindre betydningsfulde bygninger. Desuden findes et fint transformatortårn fra 1960’erne, som er med til at danne en tydelig indgang ved en af sidevejene ind til landsbyen, se Figur 37.

Figur 35: Eksempler på småhuse i Mausing. Huset på nederste venstre foto er en garage. I de øvrige tilfælde kender jeg ikke funktionen. Kilde: Egne fotos (2011).


51

I det foregående blev de gode eksempler fremhævet, men i den anden ende af skalaen er der to huse, der står mere eller mindre i ruiner, som virker meget skæmmende på landsbyens miljø. Desuden er der et par andre steder, som fremstår rodet, blandt andet på grund af oplag af gamle biler. Disse huse og områder fremgår af kortskitsen i Figur 42.

Figur 36: De to faldefærdige og tilgroede huse. Huset på venstre foto er det gamle stuehus fra den oprindelige Mausing Østergård, inden den blev udflyttet i forbindelse med udskiftningen. I de senere år har der været bordel i huset, og nu er det blevet kondemneret af kommunen på grund af svamp og råd. På højre foto ses smedens gamle hus (t.v.), som fik nye ejere i 2005. Det har imidlertid stået tomt og været under forfald helt frem til efteråret 2011, hvor en ny ejer er kommet til, med planer om at bygge det op igen. Desuden ses busskuret og opsamlingsbeholdere til glas, som omtales under beskrivelsen af fællesarealer og faciliteter længere fremme i dette afsnit. Kilder: Haugaard (2011), Larsen (2011), egne registreringer og fotos (2011). Gaderne Især hovedgadens (Mausingvej) forløb gennem landsbyen er forholdsvis lige, bortset fra nogle få skarpe sving, se vejnettet på Figur 30. Det lige forløb er lidt atypisk for en uregelmæssig vejforteby (beskrevet i afsnit 3.1.2. Landsbytyper og placering i terrænet) og skyldes formentlig den måde man i sin tid har valgt at placere bebyggelsen på forten og den deraf følgende vejføring. Rabatterne har ret uensartet karakter – nogle steder er der græs- eller grusrabatter, som virker autentiske i forhold til landsbykarakteren, andre steder er der kantet med kantsten og grus- eller asfaltfortov, og et par steder er der deciderede fortove med betonfliser. Flere steder går vejene meget tæt forbi husene, og dermed også den tunge trafik. Derfor er der opsat forskellige forhindringer langs vejene, for at beskytte bløde trafikanter, huse og haver, i form af store sten, plantekummer, jern- og murstenspullerter og beplantning. Af disse forskellige typer virker de store sten og beplantning mest harmoniske og tilpasset til landsbyen. Langs gaderne ses desuden nogle meget ucharmerende gadelygter, som ikke harmonerer med landsbyudtrykket. Mødet med landskabet Landsbyen har bevaret et tydeligt stjerneudstykningsmønster og en åben karakter med grønne kiler ind i byen, der giver en god kontakt til det åbne land. Samtidig oplever man de fleste steder en klar grænse mellem landsbyen og det omgivende landskab i form af kontrasten mellem de åbne marker og markante bygninger eller store volumener af trægrupper, høje hække og levende hegn. Mausing har således mange velfungerende indgange til landsbyen. Dog vil man et par steder kunne opnå en god effekt med nogle enkle tiltag, som ville markere overgangen mellem landskab og landsby


52

yderligere. Ikke mindst i forhold til at skærpe bilisters opmærksomhed på, at man nu er ankommet til en bymæssig bebyggelse. Dette uddybes nærmere i planforslaget.

Figur 37: Eksempler på landsbyens fine afgrænsning mod det åbne land, dels med løvfældende hække og hegn, dels med bygninger. I begge tilfælde klippede græsrabatter, som harmonerer fint med landsbyudtrykket. På højre foto ses landsbyens eneste bevarede bindingsværksbygning (driftsbygning til Mausing Vestergård). På venstre foto ses det markante transformatortårn, som nu er i privat eje. Kilde: Egne fotos (2011). Beplantning Landsbyen er præget af mange store træer, oftest i grupper, men også et par meget store og markante solitære træer ved to af gårdene. Desuden en velholdt lindeallé langs indkørslen til Mausing Østergård. De mest anvendte plantearter i Mausing er ask, ahorn, hestekastanje, lind, birk, tjørn, samt forskellige frugttræer i de private haver.

Figur 38: Eksempler på nogle af landsbyens mest markante træer. Til venstre lindealléen ved Mausing Østregård, i midten et lindetræ, og til højre et særpræget, skævt asketræ. Kilde: Egne fotos (2011). Den aflange nåleskov, der har sit udspring inde ved hovedgaden (Mausingvej) og strækker sig et godt stykke ud i landskabet syd for landsbyen imellem to af stjerneskellene, er tilplantet et sted


53

mellem 1995 og 1999 på et hidtil åbent areal. Før udskiftningen lå her en gård helt inde ved hovedgaden, som blev udflyttet mod syd til en mere central placering på gårdens marker. Granskoven danner i dag en markant grænse dels mod hovedgaden, dels mod Lundgårde (vej fra Mausingvej, mod syd). Se også Figur 19, Figur 30 og Figur 41. Beplantningsmæssigt virker skoven tæt og tilgroet, og den er meget atypisk og fremmed i forhold til landsbyens miljø. Med en målrettet bearbejdning af bevoksningen rummer den dog et stort potentiale som rekreativt område. Dette uddybes i planforslaget.

Figur 39: Granskoven, venstre foto set ude fra Lundgårde, højre foto fra skovens indre. Kilde: Egne fotos (2011).


54

Fællesarealer og faciliteter Bydammen er landsbyens eneste officielle fælles areal og er ejet af beboerne i fællesskab. Arealet fremstår velholdt, dog med et lidt for haveagtigt præg i forhold til landsbyudtrykket. Se placeringen på kort i Figur 41. Her findes borde og bænke, en stor klippet plæne med legeredskaber, desforuden selve bydammen, som er omkranset af en lav stensætning og lidt vandplanter. Ud mod det åbne land afgrænses området fint af en bøgehæk, med en interessant låge – ”døren til marken” – kan svagt skimtes lige midt i fotoet. Et noget kedeligt autoværn afgrænser en stor del af området ud mod vejene. Lige uden for området ved Bydammen findes et lille undseligt busskur samt opsamlingsbeholdere til glas mv. Disse beholdere skal nedlægges inden for nær fremtid, som led i de kommunale besparelser. Se også Figur 36. På en ledig grund i nærheden af Bydammen er der indrettet en petanquebane og en lille boldbane, som begge benyttes af beboerne i fællesskab. Dette område fungerer samtidig som en lille grøn kile med udsigt til landskabet.

Figur 40: Bydammen med fællesarealet. Området er fint afgrænset ud mod landskabet af bøgehæk og et stort volumen af asketræer. Et ungt lindetræ har fået en god placering på plænen og kan med tiden blive endnu et markant træ i landsbyen. Mausing Vestergård i baggrunden. Kilde: Eget foto (2011).


55

Værdierne Kortskitsen i Figur 41 opsummerer værdierne i landsbyen, for at tydeliggøre hvilke kvaliteter det kan være en god idé at holde fast i eller tage udgangspunkt i, hvis der skal ske nye tiltag i byen. Opmærksomhed på værdierne vil være med til at sikre Mausings særlige karakter og tidsdybde. Nye tiltag skal ikke nødvendigvis forstås som nybyggeri eller nye udstykninger. I Mausing vil det først og fremmest handle om nænsom renovering af den eksisterende bebyggelse, herunder tilpasninger til nye funktioner, og moderne krav til komfort og energiforbrug. Det drejer sig ligeledes om renovering af haver, fælles beplantning, belægninger osv.

Figur 41: Kortskitse over værdierne i landsbyen og det nære landskab omkring byen.

Lundgårde

Mausing Skolevej

Mausingvej

Mausingvej

Engholmsvej

Velfungerende indgange Værdifuld og karakteristisk beplantning

Værdifuld bebyggelse

Velfungerende fælles areal (Bydammen)

Vid udsigt over landskabet

Bevarede beskyttede hegn/diger

Mausingvej


56

Udviklingstendenser i landsbyen Kortskitsen i Figur 42 viser udviklingstendenserne, hvoraf nogle kan udgøre potentielle trusler mod værdierne i landsbyen. Der sker som tidligere nævnt et vist forfald af nogle af husene, også blandt de mere værdifulde, hvilket naturligvis udgør en trussel mod deres beståen. Omvendt kan renoveringer, som ikke stemmer overens med bygningernes stilart og materialer, også udgøre en potentiel trussel mod bygningsværdierne. En parallel form for trussel kan være nyopførelse eller renovering af eksisterende landbrugsbygninger i skæmmende udformning og materialer, eller tilkomst af lidt for driftige folk, der indretter generende erhverv i overflødiggjorte driftsbygninger, eller som ønsker at udvide med nye bygninger. Hvis landsbyen har for få eller for dårlige faciliteter i form at fælles faciliteter, kollektiv trafik og forsyning af forskellig art, kan det medvirke til at påbegynde en negativ spiral med fraflytning og problemer med hussalg. Et andet aspekt af dette er hvis landsbyen generelt virker misligholdt og rodet. Dårlige trafikforhold og en eventuel stigning i trafikbelastningen, samt mangel på bevægelsesmuligheder ud i det omgivende landskab kan også bidrage til at landsbyen fremstår mindre attraktiv for nye boligkøbere, som egentlig gerne vil ud på landet og nyde freden og nærheden til landskabet.

Tilplantning Forfald

Ledige grunde

Asketræer – potentielt truet af uddøen

Områder der fremstår rodet


57

Figur 42: kortskitse over udviklingstendenser og potentielle trusler mod værdierne i landsbyen. Uden for landsbyen En enkelt bebyggelse uden for landsbyen bør fremhæves: Mausing Vandmølle har med hele sit anlæg stor kulturhistorisk værdi og er allerede udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø af kommunen (Silkeborg Kommuneplan 2009). Bygningerne og de nære omgivelser rundt om bygningerne fremstår velholdt. Området er i privat eje og der er dermed ikke offentlig adgang. Bag ejendommen ligger en mølledam og et skovområde, som virker tilgroet og ufremkommeligt. En potentiel trussel mod dette miljø er, lige som for landsbyens vedkommende, hvis nuværende eller fremtidige ejere lader stedet forfalde eller renoverer på en måde, som ikke er i overensstemmelse med bygningernes stilart og materialer. Dog vil man fra kommunens side her have en vigtig rettesnor i kulturmiljøudpegningen, når der skal gives byggetilladelse og eventuelt landzonetilladelse til eventuelle nye projekter i eller omkring møllens bygninger.

Figur 43: Det stemningsfulde område ved Mausing Vandmølle. Kilde: Egne fotos, september 2011.


58

4.2. Lovgivnings- og planlægningsmæssige bindinger for Mausing-området 4.2.1. Lovgivningsmæssige bindinger Hele opgaveområdet er beliggende i landzone og er derfor underlagt Planlovens landzonebestemmelser. Det betyder, at der skal søges om landzonetilladelse ved enhver form for ændret anvendelse af bygninger og arealer. En stor del af skovområderne som omkranser hele den nordlige del af opgaveområdet har fredskovsstatus. Vandløbene, det store engområde mod nord, nogle mindre eng- og moseområder mod syd, samt et par små overdrevsarealer på dalskrænter er beskyttede efter § 3 i Naturbeskyttelsesloven, hvilket betyder at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af disse naturarealer. Derudover er store arealer især i den nordlige del af området omfattet af skovbyggelinjer. Det medfører, at der generelt ikke må placeres bebyggelse inden for disse områder, eller mere præcist, i en afstand af 300 m fra skoven, se Figur 44. Der er mange beskyttede diger i opgaveområdet, men ingen fredede fortidsminder. Sten- og jorddiger er beskyttede efter Museumsloven, og beskyttelsen medfører, at der ikke må ændres på digernes tilstand. Et beskyttet dige syd for Mausing Søndergaard er imidlertid blevet nedlagt et sted i perioden mellem 1995 og 1999, se også Figur 19. Desuden er kun en lille del af stjerneudskiftningsmønstret udlagt som beskyttede diger, så på de resterende stjerneskel er der slet ingen beskyttelse imod sløjfning (Silkeborg Kommunes webkort 2011 (DDOland historiske luftfotos), Bekendtgørelse af museumsloven LBK nr. 1505 af 14/12/2006, Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse LBK nr. 933 af 24/09/2009).

Figur 44: Venstre kort viser områder omfattet af skovbyggelinjer, samt beskyttede diger inden for opgaveområdet. Højre kort viser de § 3-beskyttede naturtyper i området. Der er ingen sø- eller åbeskyttelses-linjer. Kilde: Silkeborg Kommunes webkort (2011).


59

4.2.2. Kommune- og lokalplanlægning Rammer Der er udlagt to rammeområder indenfor opgaveområdet i Silkeborg Kommuneplan (Silkeborg Kommune 2009). Dels et område omkring Mausing Mølle, der er udlagt til rekreative formål, og dels rammen omkring landsbyen, som er udlagt til blandet bolig- og erhvervsområde. Området omkring møllen udnyttes endnu ikke rekreativt, og det fremgår ikke af rammebeskrivelsen hvilke intentioner man har med området, som i dag er privat ejet. Rammeområdet omkring møllen udgør samme areal som det kulturmiljøudpegede område. Kommuneplanens rammebestemmelser for Mausing angiver bl.a., at landsbyens åbne karakter og kontakten til det åbne land skal fastholdes. Anvendelsen af bebyggelsen er begrænset til blandet bolig og erhverv i form af butikker til lokal forsyning, mindre håndværks-, service- eller produktionsvirksomheder, og i tilknytning hertil, mindre butikker til egne produkter. Erhverv kan kun drives under forudsætning af, at det ikke giver anledning til væsentlige gener for de omkringboende. Bebyggelse skal ske som huludfyldning inden for afgrænsningen og må højst være i to etager, dog normalt ikke højere end nabobebyggelse. Desuden er indføjet nogle konkrete rammebestemmelser om bebyggelserne og vejforløb mv:

”Ved nybyggeri samt ved om- og tilbygninger skal bygningernes arkitektoniske udformning, materiale- og farvevalg medvirke til at opretholde og videreføre karakteren af det eksisterende miljø og den stedlige byggetradition, f.eks. med hensyn til bygningers placering i forhold til vej, skel, længde, bredde, facadehøjde, taghældning, udhæng, bygningsmaterialer, døre, vinduer, skorstene mv. … Eksisterende karakteristiske veje, stier, og bebyggelser med tilhørende omgivelser, samt bebyggelse af særlig arkitektonisk og kulturhistorisk værdi skal bevares … Karakteristiske træer, levende hegn mv. skal bevares” (Silkeborg Kommune 2009).

Der er således allerede givet nogle bindende retningslinjer for beboere, der ønsker at renovere eller bygge nyt – men spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt, og om der i det hele taget er kendskab til disse bestemmelser. Derudover er det tvivlsomt, om beboerne selv er opmærksomme på, hvilke bebyggelser der har særlig arkitektonisk og kulturhistorisk værdi, når det ikke er nærmere præciseret, hvilke af bygningerne det drejer sig om. Det samme gør sig formentlig gældende i forhold til hvilke træer og levende hegn der er særligt karakteristiske. Området er beliggende i landzone og vil også ved en eventuel lokalplan forblive i landzone (Silkeborg Kommune 2009).


60

Figur 45: Kortet til venstre viser kommuneplanrammerne for Mausingområdet: Det blå felt er rammen for landsbyen, det grønne felt er rammen for Mausing Mølle. De grønne streger viser ejerlavsgrænserne. Kortet til højre viser udpegninger inden for hele opgaveområdet. Kilder: Silkeborg Kommunes webkort (2011), datalag i GeoMedia, Silkeborg kommune (2009). Udpegninger Der er særlige drikkevandsinteresser i hele området. Ådalene, der omkranser landsbyens jorder mod nordvest, nord og øst er udpeget til særlige landskabsinteresseområder. Den østlige side af ådalen omkring Resdal bæk er udlagt som geologisk interesseområde, se Figur 45. Denne udpegning ligger således lige uden for opgaveområdet, men jeg har valgt at nævne den, da det kan undre, hvorfor kun den ene side af ådalen er udpeget, og desuden kan man sagtens opleve det udpegede geologiske område, når man bevæger sig i dalen inden for dette speciales opgaveområde. Silkeborg Kommune har i forbindelse med landskabskarakterkortlægningen foreslået, at hele den åbne moræneflade inklusive hele det stjerneudskiftede område, som Mausing ligger midt i, skal udlægges som minusområde for skovrejsning. Det vil være en rigtig god idé, for at undgå tilsløring af landskabet. Ændringsforslaget skal dog først endeligt fastlægges i forbindelse med den næste revision af kommuneplanen i 2013, så indtil da må man forholde sig til de nuværende udlæg, som de er definerede på kort i den gældende kommuneplan. Inden for opgaveområdet er de nuværende udlæg af minusområderne for skovrejsning helt sammenfaldende med de særlige landskabsområder (Christensen 2011b, Silkeborg Kommune 2009). Området omkring Mausing Mølle er som tidligere nævnt udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.

Geologisk interesseområde

Særligt landskabsområde

Værdifuldt kulturmiljø

0,0 0,1 0,2 0

Kilomete


61

4.3. Delkonklusion Kapitlet havde til hensigt at analysere landskabets og landsbyens værdier og udviklingstendenser, samt redegøre for bindinger og udpegninger inden for området. De vigtigste temaer for landskabet, som vil blive taget op i planforslaget, er behovet for sikring af stjerneudstykningen og det åbne landskab, som den befinder sig i, tilgængelighed i landskabet og højnelse af de biologiske værdier. For landsbyens vedkommende handler det om at sikre landsbystemningen ved at fokusere på bygningerne, beplantningen, gadeforløbene, samt udnytte landsbyens potentielle ressourcer i form af mulige nye fælles aktivitetsområder.


62

5. Strategien og planen I dette kapitel opsummeres resultaterne fra mine undersøgelser og kondenseres i en strategi og et planforslag for både landskabet og landsbyen. Strategien giver anvisninger på mål og retning for opgaveområdets udvikling, hvorefter dette konkretiseres i planforslaget med fokus på nogle centrale projekter, som kan blive positive omdrejningspunkter for landsbyens og landskabets beboere. Det er helt essentielt at ideerne accepteres bredt i lokalsamfundet, og forslagene tager derfor i høj grad udgangspunkt i beboernes egne ønsker. Sidst i kapitlet opstilles et forslag til en tidsplan for implementeringen, der også forholder sig til hvordan og med hvilke midler tiltagene kan føres ud i livet.

5.1. Redskaber til sikring af kulturarven og områdets øvrige kvaliteter Der er mange gode grunde til at bevare en landsby som Mausing, med baggrund i at den repræsenterer en del af vores kulturhistorie. Mausing er ikke unik, men et fint og velbevaret eksempel på bondesamfundets udviklingsprocesser gennem flere århundreder. Landsbyen skal ikke gøres til en museumsgenstand, men tillade en udvikling, som indlejrer den grundlæggende, bevaringsværdige struktur i en moderne kontekst, hvor mennesker kan leve på almindelig vis. Når kulturarven kommer i fokus, skærpes beboernes kendskab og opmærksomhed overfor stedets kvaliteter i form af strukturer, bygninger, belægninger, beplantning mv. Det kan decideret betale sig at satse på bevaring af disse æstetiske og historiske kvaliteter, da det skaber identitet i området og hos beboerne, og det tiltrækker nye beboere og besøgende – og giver dermed lokal udvikling (Øhrgaard 2010). En museumsinspektør har frembragt følgende udtalelse:

’Vi bevarer for nutiden og eftertiden i ønsket om, at det vil gøre livet rigere at have disse minder fra den forgangne tid. At vi hermed sikrer en historisk dimension i vor hverdag og herved understreger vort kendetegn som historiske væsener med et nutidigt og fremtidigt ansvar for historien. Kombinationen af fortid, nutid og fremtid er karakteristisk ved menneskelivet. Forstået som en helhed og ikke adskilt…’ (Dalsgaard-Hansen 2011)

Med dette projekt og de konkrete forslag til tiltag, er det målet at skabe en opmærksomhed på Mausings kvaliteter, således at beboerne får styrket lysten til og modet på at sikre området mod en eventuel uheldig udvikling. Med mine forslag er det mit ønske at give beboerne nogle konkrete redskaber til, hvordan man i fællesskab kan arbejde i samme retning. Mit planforslag skal opfattes som et idékatalog, som der frit kan vælges fra. Dog anbefaler jeg at følge den foreslåede rækkefølge, da der netop er foretaget en opdeling af forslagene i tidsfaser og bud på metoder til realisering, for at gøre det overskueligt og let at gå til. Hvis man skulle gå et skridt videre end rammerne for dette speciale giver mulighed for, kunne Silkeborg Kommune vælge at foretage en SAVE-registrering af gårde og huse i landsbyen og eventuelt også af de nærmeste gårde omkring landsbyen, for derigennem at vurdere, om der er basis for en kulturmiljø-udpegning. En sådan udpegning ville ikke være juridisk bindende, men kunne dels skabe øget opmærksomhed på landsbyens kvaliteter, også i en bredere kreds, og dels fungere


63

som en rettesnor i forvaltningen i forbindelse med landzone-sagsbehandlingen. En kulturmiljø-udpegning kan også foretages for områder i det åbne land, sådan som det eksempelvis er tilfældet med Mausing Mølle. Udpegningen vil således i forbindelse med Mausing kunne bruges til at sikre stjerneudskiftningen, da den som konstateret i forbindelse med analyserne kun er sporadisk sikret gennem de beskyttede diger. En anden mulighed er at få beskyttet alle skellene i stjerneudskift-ningen gennem Museumsloven. Hvis man vil være endnu mere sikker på at kunne bevare de bebyggede strukturer i Mausing for fremtiden og sikre en fagligt velfunderet renovering af bygningsmassen, kan der udarbejdes en lokalplan for landsbyen med bevarende bestemmelser for de mest bevaringsværdige bygninger og anlæg samt bevaringsværdig beplantning, belægninger, hegn og lignende. Der er i følge Planloven kun hjemmel til at lokalplanlægge for den afgrænsede landsby, da der ikke kan fastsættes bestemmelser for landbrugsbyggeri i det åbne land. Hvis en lokalplan med bevarende bestemmelser skal kunne gennemføres med succes, kræver det en høj grad af vilje og konsensus blandt landsbyens beboere. Silkeborg Kommune har eksempler på, at sådanne planer er faldet til jorden på grund af modstand blandt beboerne, men kommunen har dog også vellykkede eksempler på gennemførelse af plantypen. Generelt kræver det et stort arbejde at administrere denne type lokalplaner efterfølgende. En lokalplan har således den store mangel, at den ikke kan anvendes til at sikre bygninger, beplantning eller andre træk uden for landsbyens afgrænsning Det er et problem i et tilfælde som Mausing, hvor blandt andet den velbevarede stjerneudskiftning er væsentlig at værne om. Dette udstykningsmønster ses ikke så tydeligt ret mange andre steder i Silkeborg Kommune, og det er med til at illustrere en vigtig del af landbrugssamfundets udviklingshistorie. Derudover er der andre karakterer i landskabet, som bør fremhæves, af kulturhistoriske, biologiske og/eller rekreationsmæssige årsager. Det drejer sig om vand i landskabet, landskabspleje på engarealerne, overdrevene og i slugterne, og sidst men ikke mindst, sikring af udsigten og adgangsmuligheder til alle herlighederne. Disse emner kan ikke sikres med bindende planer, men må udelukkende forlade sig på de gode intentioner blandt planlæggere, ejere og brugere af området.


64

5.2. De potentielle værdier, strategier og tiltag i landskabet Med henblik på at vurdere hvilke af de analyserede landskabsværdier der skal bevares og/eller styrkes, opridses først de potentialer, der er i landskabet, hvorefter de sammenfattes til et sæt af strategiske mål, som konkretiseres yderligere i afsnit 5.2.2. Plan for den konkrete indsats i landskabet.

5.2.1. Landskabets potentielle værdier og strategiske mål Det åbne landskab er en værdi der skal understøttes. Dette kan sikres ved, i forbindelse med næste kommuneplanrevision, at vedtage den udpegning af hele landskabet omkring landsbyen som minusområde for skovrejsning, som det er blevet foreslået i forbindelse med kommunens landskabskarakteranalyser (Christensen 2011b). Se også afsnit 4.2.2. Kommune- og lokalplanlægning. De mange diger med rester af ældre hegnsbeplantning er en anden værdi, som kan udnyttes meget mere, ved at gentilplante hullerne i hegnene og reetablere digerne med jord eller sten, hvor der er behov for det. Det er essentielt at de levende hegn fortsat er delvist transparente, for at undgå at landskabet lukkes visuelt. Samtidig vil mere beplantning eller understregning af hegnene med jord- eller stendiger højne de biologiske kvaliteter i landskabet, ved at give ledelinjer og gemmesteder for dyrelivet. Hegnene danner også ledelinjer for øjet og giver en god forbindelse mellem landskab og landsby. De vil ligeledes bedre indbyde til at bevæge sig langs med dem og dermed have stor rekreativ værdi til gåture, bærplukning, leg osv. Både af hensyn til menneskers og dyrs færden er det vigtigt, at der flere steder i hvert hegn sikres passage på tværs, da hegnene i modsat fald vil danne nye barrierer i landskabet. Der ligger et stort naturmæssigt potentiale i de mange små vådområder, som tidligere især befandt sig i den sydlige del af opgaveområdet. Men også andre steder i området har der været enkelte småsøer, som er forsvundet ved dræning og opfyldning. Det vil både have stor rekreativ og biologisk værdi, samt fremme jagtmulighederne i området, hvis udvalgte tørlagte søer genskabes. I forbindelse med flere af vådområderne er det vigtigt at fastholde det nuværende niveau af husdyrafgræsning på engarealerne, i kombination med slet. Denne ekstensive driftsform fremmer diversiteten i plantearterne og skaber stor variation i vegetationens rumlige struktur, hvilket er til gavn for insekter og andre smådyr, som generelt er truede på grund af den store reduktion af ekstensive landbrugsarealer (Buttenschøn 2004). Det sidste vigtige fokus i dette landskab er en stillingtagen til de forskellige barrierer, visuelle såvel som fysiske. Der ligger et stort potentiale i de markante slugter med åer i bunden, hvis man rydder tilstrækkeligt til at man kan bevæge sig langs disse. Desuden kunne rydning af hegn eller etablering af åbninger og overgange (stenter) forøge tilgængeligheden til de naturområder, der omkranser området. Der er ligeledes flere steder, hvor der er nogle markante visuelle barrierer i form af uhensigtsmæssig beplantning, som det kunne påvirke helhedsindtrykket i positiv retning at få fjernet. Opsummering af de strategiske mål:

• Sikring af det åbne landskab • Tydeliggørelse af stjerneudskiftning og øvrige karakteristiske skel i landskabet • Sikre tilgængeligheden i landskabet • Fremme biodiversiteten • Mindske barrierevirkninger


65

5.2.2. Plan for den konkrete indsats i landskabet

Figur 46: Planskitse over tiltag i landskabet. Der henvises til numrene på planen i teksten i det følgende afsnit. De farvelagte landskabselementer er nye tiltag, eller tiltag i forhold til eksisterende elementer. Ikke-farvelagte områder og elementer viser således eksisterende forhold, hvor der ikke foreslås ændringer. Dog er samtlige eksisterende vandhuller farvelagt (mørkeblå), uanset om der sker tiltag i forhold til dem eller ej, for at understrege deres meget lille andel i det nuværende landskab. Kilde: Silkeborg Kommunes webkort (2011).

Gentilplantning af eksisterende hegn og etablering af nye hegn

Græsning på engområder opretholdes, evt. øges

Reetablering af tidligere vandhuller/vådområder

Rydde eller udtynde i tilgroede områder

Fjerne barrierer

Etablering af trampestier

Eksisterende vandhuller

Resdal Bæk

Mausing Møllebæk

Dalen ved forsamlingshuset

Peter Magnussens dal

1a

1

1

2

3


66

Hegn og diger Indplantninger i de eksisterende brudte hegn og etablering af nye hegn bør udføres med løvfældende, hjemmehørende træarter, som plantes i én række med god afstand mellem planterne, for at sikre at de ikke lukker for udsynet til det øvrige landskab. De eksisterende træer, også eventuelle døde træer, bevares for at sikre stor variation i levesteder for svampe, insekter og større dyr. Samtidig har hegnene en meget vigtig funktion ved at være ledelinjer og spredningskorridorer for dyrelivet. Se de foreslåede hegn på planskitsen over tiltag i landskabet, Figur 46. Det er vigtigt at sikre passage på tværs af hegnene, både for mennesker og større dyr, for at undgå at skabe nye barrierer i landskabet. For enderne af hvert hegn undlades at tilplante de første par meter, og hvis hegnet er meget langt, kan der være behov for et eller flere huller, på et par meters bredde. Egnede plantearter, hvoraf en del allerede ses i dette landskab, er f.eks. syren, vild pære, vildæble, tjørn, mirabel, eg, røn, rødel (især på fugtig bund), fuglekirsebær m.fl. Hassel er også velegnet, men kræver jævnlig udtynding for ikke at blive for høj og tæt (egne registreringer 2011, Århus Kommune 1991). Hvor der er flere muligheder, vælges lavtvoksende og/eller langsomt voksende varianter, for at forebygge et for massivt udtryk. Rundt om de store arealer med juletræer (arealerne fremgår af Figur 29) vil det ligeledes være en god idé at etablere løvfældende hegn, hvor sådanne ikke allerede findes. Desuden foreslås at udskifte de meget massive stedsegrønne hegn med løvfældende, da et løvfældende hegn camouflerer nåletræsområderne, men med et lettere udtryk end de stedsegrønne. Se punkter med nr. 1 og 1a på Figur 46. Andre muligheder for markering af de gamle stjerneudskiftningsskel er etablering af stendiger med store marksten eller jorddiger, begge typer eventuelt med beplantning på toppen eller ved siden af, se midterste billede i Figur 47. Desuden bør der etableres trampestier langs nogle af hegnene og rundt om landsbygrænsen, se stiforslag på planskitserne over tiltag i landskabet og landsbyen, henholdsvis Figur 46 og Figur 50. Stierne sikrer adgang til landskabet og mindsker samtidig pesticid- og næringspåvirkningen på hegnene fra de dyrkede markflader. De foreslåede stier er udlagt således, at de i videst muligt omfang undgår køreveje.

Figur 47: Eksempler på enrækkede hegn af løvfældende arter med forholdsvis åben karakter, et af dem i kombination med stendige. Kilder: Naturstyrelsen (2010), Meklenborg (1954), Økologisk Landsforening (2010).


67

Græsning i naturområder For at sikre de kulturbetingede naturtypers fortsatte beståen og dermed en høj biodiversitet er det vigtigt at fastholde det nuværende græsningsniveau, og eventuelt øge det, på engene og de små overdrevsarealer. Dyrene kan ligeledes anvendes til at åbne op i de tilgroede slugter og små sidedale, dog vil det formentlig være nødvendigt først at rydde større træer og krat manuelt eller maskinelt. Geder kan ligeledes anvendes i en sæson elle to som kratryddere, område efter område (Buttenschøn 2004). De konkrete områder fremgår af planskitsen over tiltag i landskabet, Figur 46. Figur 48: Kvæg som naturplejere. Kilde: Storkene.dk

Vand i landskabet Det er ligeledes vist på kortet i Figur 46, hvor det vil være mest sandsynligt at de ”våde pletter” vil indfinde sig, hvis man ophører med at vedligeholde drænene. Derudover kan man hjælpe processen på vej ved at grave af. Der skal i øvrigt søges landzonetilladelse til etablering af en sø, men ansøgningen vil som oftest blive imødekommet uden problemer. Desuden skal de eksisterende små vandhuller vedligeholdes ved jævnlig oprensning og rydning af opvækst for at bevares med blankt vand, lige som det er en god idé at etablere en dyrkningsfri bræmme rundt om vandhullet for at mindske næringstilførslen til vandmiljøet (Århus Amt 1998).

Figur 49: Referencefotos af vandhuller. Til venstre nyetableret vandhul, i midten oprensning af eksisterende vandhul, til højre vandhul med blankt vand i kombination med et delvist transparent hegn. Kilder: Silkeborg Kommune (2010), Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste (2011). Tilgængelighed I forbindelse med rydning af tilgroede slugter ved Mausing Møllebæk og Resdal Bæk etableres trampestier langs med hegnene i de afgræssede dalbunde. Det er naturligvis nødvendigt at hegne for dyrene, men tilgængeligheden skal blot tænkes ind, når hegnene sættes op. Området omkring Mausing Mølle (punkt 2 på Figur 46) fremstår meget tillukket af beplantning og bør udtyndes, lige som det vil være ønskeligt med en tydelig sti (eventuelt en trappe) ned ad den meget stejle skrænt til Mausing Møllebæk lige syd for møllen, hvorfra det således vil blive muligt at bevæge sig langs bækken mod Peter Magnussens dal og videre til dalen ved forsamlingshuset. De nævnte lokaliteter fremgår af Figur 46. Nåletræshegnet langs vejen fra Sinding, kort før man kommer ind i Mausing sydøst fra, bør helt fjernes, da det danner en kraftig visuel barriere, der både skjuler udsigten til


68

landskabet og til landsbyen (punkt 1a på Figur 46). Kulturhegnet omkring juletræsarealerne ved Østergaard ud mod skovene mod nordøst i opgaveområdet bør indrettes således, at det er muligt for gående at passere det – hvis det ellers er nødvendigt at bevare hegnet – ved hjælp af nye stenter og/eller låger mindst to-tre steder på strækningen (punkt 3 på Figur 46). Generelt skal adgangen til områdets skove sikres, ved hjælp af det foreslåede net af trampestier langs hegnene.

5.3. De potentielle værdier, strategiske mål og tiltag i landsbyen Lige som i ovenstående afsnit om landskabet, opridses her hvilke af de analyserede værdier i landsbyen, der skal bevares og/eller styrkes. Først opridses de potentialer, der er i landsbyen, hvorefter de strategiske mål sammenfattes. Disse konkretiseres efterfølgende i afsnit 5.3.2. Konkrete tiltag i landsbyen.

5.3.1. Landsbyens potentielle værdier og strategier Landsbyens væsentligste potentialer ligger i den landsbystemning, som den overvejende ældre bygningsmasse giver. Det er usædvanligt at se en landsby med kun to nyere parcelhuse, begge fra 1960’erne. Derudover har to af gårdene fået nye stuehuse lige omkring 1980. Landsbyen rummer, som beskrevet under 4.1.5. Byanalyse, flere gode eksempler på Bedre Byggeskik-huse fra 1930’erne. Bygninger fra endnu ældre tidsperioder udgør et stort oplevelsesmæssigt potentiale, især hvis man vælger at renovere dem nænsomt og med originale materialer. Nogle af husene trænger til renovering, mens andre har klaret tidens tand væsentligt bedre. Generelt er der kun i begrænset omfang sket uheldige renoveringer eller tilbygninger blandt landsbyens bygninger. Hertil kommer rækken af velbevarede småhuse, se Figur 35 (udhuse, frysehuse mv.). Transformatortårnet kunne promoveres som et vartegn for landsbyen og kunne udnyttes til forskellige formål til glæde for fællesskabet. De to ruingrunde rummer på hver sin måde også potentialer. Det gamle smedjehus er som nævnt netop blevet opkøbt og vil dermed formentlig blive genopbygget til beboelse. Den anden ruin (det tidligere stuehus til Mausing Østergård, omtalt i figurteksten til Figur 36) kunne rives ned, hvis det blev økonomisk overskueligt at opkøbe den i fællesskab af beboerne, og området kunne herefter omdannes til et sted, hvor landsbyens børn og unge fik mulighed for at cykle, skate osv., uden risiko for at komme i konflikt med den kørende trafik. Beplantningen i form af de mange store træer samt flere markante hegn er ligeledes en vigtig kvalitet i landsbyen, som indeholder et stort potentiale også langt frem i tiden. Der er dog en reel trussel mod asketræerne i form af sygdommen asketoptørrer, som det er vigtigt at forholde sig til, hvorfor der bør lægges en langsigtet plan for indplantning af erstatningstræer, som kan tage over, hvis/når askene forgår. Generelt bør der satses på hjemmehørende løvtræer frem for nåletræer og ikke-hjemmehørende arter i det hele taget, både på fællesområder og i haverne. Desuden er der behov for nogle retningslinjer for udformning af hække, hegn, stakitter, stendiger og lignende afgrænsninger af haverne, både ud mod vejene og ud mod landskabet, således at disse understøtter landsbyudtrykket og fortsat sikrer de mange fine afgrænsninger ud mod landskabet. Særligt ét beplantningselement indeholder et stort uudnyttet potentiale: Den aflange nåleskov kunne udnyttes til en række aktiviteter, til glæde for både børn og voksne, se beskrivelse og tegning af forslaget under Nåleskoven i afsnit 5.3.2. Konkrete tiltag i landsbyen og på Figur 50. De steder hvor der i dag er åbent ud til landskabet rundt om landsbyen i form af små grønne kiler, bør fortsat holdes åbent, lige som det vil være ønskeligt at undgå høje landbrugsafgrøder som majs og juletræer på markerne op


69

til disse kiler. Med udgangspunkt i kilerne kan der etableres trampestier rundt om landsbyen, for at sikre tilgængeligheden til landskabet. Potentialet i landsbygadernes udformning hænger nøje sammen med havernes afslutning, og derudover kan der arbejdes med gadernes forløb, bredder og rabatternes udformning og belægning – hellere grus og græs end fliser og beton. Udformningen af disse elementer har betydning både i forhold til en tilpasning til landsbyudtrykket og med henblik på at opnå en trafikdæmpende effekt. Det fælles areal omkring Bydammen er allerede i dag ganske velfungerende, men kan udnyttes mere alsidigt, hvis det tilføjes en form for simpel overdækning på en mindre del af arealet. Det ville betyde, at man er mere sikker på at kunne afvikle fælles arrangementer selv i dårligt vejr, til gavn for det sociale sammenhold i byen. Ved at sammenholde de eksisterende målsætninger i rammebestemmelserne i kommuneplanen, ses det, at der her også lægges vægt på mange af de emner, jeg har medtaget i det ovenstående, se afsnit 4.2.2. Kommune- og lokalplanlægning. Derudover nævnes, at landsbyen er udlagt til blandet bolig og erhverv, hvor erhvervet kunne bestå af mindre håndværks- eller produktionsvirksomheder, og mindre butikker til lokal forsyning eller egne produkter. Heri ligger således også et uudnyttet potentiale. Der er formentlig ikke basis for en egentlig dagligvarebutik, men beboerne har en del evner og interesser, der kunne dyrkes med henblik på at etablere en eller flere, eventuelt en fælles, mindre butik(ker) med salg af lokalt håndværk og egne produkter. Dette kunne også tiltrække kunder fra et større opland, hvor man kan udnytte den store reklameværdi, der ligger i at rigtig mange mennesker allerede kender Mausing på grund af Mausing Marked. Opsummering af de strategiske mål:

• Overordnet mål: Bevare og styrke landsbyens autentiske udtryk både mht. bebyggelsen, beplantningen, vejforløb og belægninger

• Nænsom bevarelse af værdifulde bygninger, herunder: o Udnytte transformatortårnet som byens vartegn o Genopbygning af smedens ruinhus

• Styrke rekreative muligheder, herunder: o Udnytte ruingrund (tidl. stuehus til Mausing Østergård) som trafiksikkert

skaterområde o Udnytte nåleskoven til aktiviteter for alle aldersgrupper o Etablere simpel overdækningsmulighed ved Bydammen o Etablere trampestier o Fastholde grønne kiler

• Sikre landsbyens karakterfulde beplantning • Øge trafiksikkerheden • Styrke de lokale småerhverv


70

5.3.2. Konkrete tiltag i landsbyen

Figur 50: Planskitse over forslag til konkrete tiltag i landsbyen. De farvelagte områder og elementer er nye anlæg eller tiltag i forhold til eksisterende elementer. For overskuelighedens skyld er der på denne plan kun medtaget beplantning, som relaterer sig til forslagene. Et samlet billede af landsbyens mest markante beplantnings-elementer fremgår af Figur 41.

Trampestier

Nye træer

Eksisterende træer som opstammes/beskæres

Klappefår

Transformatortårn med udvendig trappe

Fitness/balance- redskaber

Skaterområde

Klatre/udsigtstårn

Stendiger

Overdækning

Slyngninger af gadeforløb

Grøn kile

Mausing Østergård

Grøn kile

Hule

Fitness/balance- redskaber

4

1 7

93

2

5

8

6

Græs

Mausing Vestergård


Mausing Nørregård


71

Bygninger Et vigtigt led i at bevare og styrke landsbyens autentiske udtryk er at bygningerne vedligeholdes på en nænsom måde. Silkeborg Kommune har i kommuneplanen under ’retningslinjer’ formuleret et sæt vejledende bevaringsprincipper, som det anbefales at følge i forbindelse med den almindelige vedligeholdelse og ved renoveringsprojekter. Her understreges værdien af at bevare og reparere originale bygningsdele med traditionelle materialer og metoder, frem for at skifte ud med nyt, og at det er bedre at satse på kvalitet fra begyndelsen. Derudover skal de specifikke rammebestemmelser for Mausing iagttages, som er beskrevet i afsnit 4.2.2. Kommune- og lokalplanlægning. (Silkeborg Kommune 2009) Transformatortårnet fremstår som landsbyens vartegn og ”transformerer” information og formidler livet i landsbyen. Se punkt 1 på Figur 50, og illustrationer i Figur 51. Det renoveres og omdannes således at det kan rumme en mindre bogsamling af landsbyens fælles bøger, inden for emner som bygningsrenovering, ny anvendelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger, borgerinddragelse, de lokale ildsjæle, havebøger, dette speciale, lokalhistoriske skrifter etc. Derudover indrettes en mini-udstilling af og om lokale produkter og ydelser, som man kan købe i området, f.eks. gårdsalg af landbrugsprodukter, kunsthåndværk, den lokale øl, landturisme/Bed and Breakfast etc. Desuden ophænges skråfotos over Mausing landsby og landskab, historiske kort over området mv. For at samle alt under ét tag, hænges også fælles beskeder op her, tilsvarende dem der sættes op ved Bydammen. Der etableres smalle hylder på to vægge til udstilling af rumlige genstande og bøger. De øvrige vægge anvendes til ophængning af fotos, malerier og andre ”flade” udstillingsgenstande. I rummet opsættes en let trappestige-konstruktion, som kan skubbes fra side til side, hvilende på en tværstang, så man kan komme op og se de udstillede genstande, som hænger øverst. På den måde kan det meste af tårnets højde udnyttes. De mest sårbare udstillingsgenstande fjernes i de koldeste vintermåneder, eller det kan overvejes at etablere en form for simpel opvarmning. Ved hovedgaden (Mausingvej) opsættes et skilt, som henviser til landsbyens nye vartegn. Døren står altid åben, hvorfor der er opsat lys med bevægelsessensor ved indgangen og indvendigt i tårnet. Uden på tårnet bevares de gamle strømføringselementer, hvis det er muligt i forhold til placeringen af en let ståltrappe, der snor sig hele vejen rundt og op omkring tårnet. Herfra kan man nyde udsigten over landskabet, eller holde øje med den nye øverste etage, som er konstrueret ved hjælp af en let etageadskillelse ca. 1 m fra toppen. Her i dette nye rum forventer man at sløruglen vil indfinde sig. De eksisterende vinduer i tårnet bevares, og hvis der er behov for det, etableres yderligere et vindue på hver af de vinduesløse vægge, så de fremstår i samme stil som de eksisterende. Øverst oppe fjernes pladerne, der dækker de tre murhuller på hver side af tårnet. Mod øst sættes glas i, og mod vest forbliver minimum ét murhul åbent, af hensyn til sløruglerne. Man kan se ind gennem glasset til sløruglerne fra den udvendige trappe.


72

Figur 51: Eksempler på ny anvendelse af transformatortårnet. Til venstre tilføjet udvendig trappe og vinduer, de øvrige fotos illustrerer princip for udstillingsmuligheder. Kilder: Stenholt (2011), egne fotos af modeltårne på Silkeborg Torv (2011). Nyt rekreativt areal Med hensyn til udnyttelse af ruingrunden (punkt 2 på Figur 50), som rummer resterne af det tidligere stuehus til Mausing Østergård, forudsætter mit forslag, at grunden er opkøbt af beboerne i fællesskab. Ellers er det nedrevet af ejer eller kommunen, og ejer har dernæst givet tilladelse til at grunden anvendes til fælles formål af landsbyens beboere (Larsen 2011). Et område umiddelbart nord for grunden (punkt 3 på Figur 50), som i dag bl.a. rummer en uudnyttet skaterbane, inddrages i forslaget til det nye rekreative areal. Sidstnævnte område anvendes i en kortere periode hvert år i november-december til læsning af juletræer fra Mausing Østergårds produktion. Denne anvendelse tages der højde for i forslaget ved at denne del af det rekreative areal indhegnes med et mobilt hegn og med en belægning uden terrænspring. Det indgår som et mål i forslaget at skabe et trygt sted for børn, unge og voksne, når der skal øves cykling, løbehjul, skating mv. Hele den tidligere ruingrund omkranses af lave hække eller stakit i maks. 1 meters højde, så den visuelle kontakt ind og ud af området bevares, men samtidig sikres det, at der ikke er nogen af brugerne, der uforvarende kommer ud på landsbyens veje. Der indrettes et cykle/skater-areal med fast belægning, som bevæger sig i et organisk forløb både på det vertikale og horisontale plan. I det nordvestlige hjørne af arealet integreres den skaterbane, der allerede befinder sig her, med det øvrige anlæg. De brugbare dele af den eksisterende beplantning på den

tidligere ruingrund udnyttes som rumdannere på arealet, og det store kastanjetræ på hjørnet opstammes og beskæres. For hele anlægget er det vigtigt, at landsbyudtrykket bibeholdes, dvs. et meget urbant udtryk skal undgås. Derudover kræves en landzonetilladelse. Figur 52: Referencefoto til illustration af det nye fælles rekreative område, hvor man frit kan cykle, skate og køre på løbehjul - for børn i alle aldre og legesyge voksne.


73

Nåleskoven Den lange og smalle nåleskov bearbejdes således, at der skabes en række åbninger (adgang flere steder langs Lundgårde samt fra hovedgaden - Mausingvej), tydelige stier og større udhugninger, der danner lysninger i den tætte skov. Se punkt 4 på Figur 50. Vejnavne fremgår af Figur 41. Skoven fremstår stadig med en sluttet ydre form, men med mulighed for ind- og udkig på udvalgte steder. Nogle steder udvides stierne, så der gives plads til etablering af simple fitness- eller legeredskaber i naturmaterialer. I én af lysningerne opstilles et klatre- og udkigstårn, som kan give udfordringer til både små og store. Under tårnet etableres et lag med flis, der fungerer som faldunderlag. I en anden lysning samles forskellige naturmaterialer, der er velegnede til hulebygning. Lige syd for skoven er der et delvist ryddet areal, som kan indhegnes og anvendes til ”klappedyr”, primært heste og får. Således kan skovarealet rumme aktivitetsmuligheder for alle aldersgrupper.

Figur 53: Referencefotos der illustrerer principperne i forslaget omkring tiltag i nåleskoven. Kilder: Egne fotos fra Alnarp Västerskog (2006), Udeliv (2009).


74

Bydammen Ved bydammen etableres en stor bålhytte med eller uden vægge. Se punkt 5 på Figur 50. Hvis man vælger en type uden vægge, kan der sættes presenninger omkring den i tilfælde af meget dårligt vejr. Taget bør være mørkt, f.eks. tagpap, eller et grønt tag beplantet med sedum og/eller mosser. Der skal søges landzonetilladelse, som formentlig vil blive givet hvis bygningen er diskret indpasset i området og skærmet af beplantning ud mod landskabet. Sidstnævnte krav er opfyldt, da der er tæt beplantning rundt om området på de sider, der vender ud mod det åbne land. En mere simpel løsning kan være opsætning af et mangekantet solsejl/telt, gerne i en mørk farve.

Figur 54: Eksempler på overdækningsmuligheder. Det vil være en fordel at etablere et beplantet tag, hvis der vælges en fast bygning, hhv. at vælge en mørk farve på solsejl, for at det overdækkede område fremstår diskret ud mod landskabet. Den lukkede bygningstype kommer nemt til at virke tung, så jo mere åbne sider, jo lettere virker den. De åbne overdækningstyper kan kombineres med sidesejl. Solsejlet kan slåes ned når det ikke er i brug, hvilket formentlig vil gøre det lettere at opnå landzonetilladelse, da der således ikke er tale om permanent bygningskonstruktion. Kilder: Shelterbyg (2011), Aug. Olsen's eftf. A/S. Når beholderne til indsamling af glas og flasker bliver fjernet, som omtalt i 4.1.5. Byanalyse – fællesarealer og faciliteter, kan et alternativ være at beboerne selv etablerer et par opsamlings-beholdere et sted på arealet ved Bydammen. Disse beholdere kunne skjules bag lidt beplantning eller omkranses af et flettet hegn af pil. Dette forslag kræver, at der etableres en turnusordning, hvor beboerne på skift står for at tømme og bortkøre det indsamlede glas til genbrugsstation med jævne mellemrum. Det vil højne den æstetiske kvalitet i området omkring Bydammen, hvis der etableres stendiger rundt om selve dammen i stedet for de grå autoværn. Det harmonerer bedre med landsbykarakteren og giver et blødere, mere imødekommende udtryk.

Figur 55: Illustration af Bydammen i dag hhv. med stendiger. Kilde: Eget foto, egen manipulation (2011).


75

Trampestier og grønne kiler Etablering af smalle trampestier på cirka 1 meters bredde, rundt langs landsbyens ydre skel sikrer ’officiel’ adgang til at gå korte eller længere ture langs de private ejendomme. Stierne kan anlægges med græs, som klippes, eller som smalle grusstier. Herfra kan landskabet nydes, og måske kan man få en sludder over hækken med en af de fjernere naboer. Samtidig er disse stier indirekte med til at fastholde de åbninger der er mellem flere af ejendommene – de små landskabskiler som vist på Figur 50.

Figur 56: Til venstre referencefoto af trampesti fra Sinding, til højre en af de små grønne kiler i Mausing, hvor et af de nye stiforløb skal have sit udspring. Kilde: Egne fotos (2011).


76

Beplantning Der skal plantes nye karaktertræer, som på sigt erstatter asketræerne, efterhånden som de (formentlig) bukker under for sygdommen asketoptørrer. Nogle steder er der allerede indplantet erstatningstræer, men et vigtigt sted med en væsentlig andel af asketræer er den store trægruppe, der næsten danner en lukket port lige nord for Bydammen, se punkt 6 på Figur 50. Jeg har dog ikke foretaget en præcis artsregistrering i denne bevoksning, hvorfor det kræver en nærmere analyse, for at vurdere, hvor stor en andel af træerne, der er ask, og i hvor høj grad det ville påvirke bevoksningen, hvis de alle forsvandt. Træarter, der harmonerer fint med landsbyudtrykket, som også tidligere var typiske i landsbymiljøerne, er blandt andet lind, ahorn, poppel, seljerøn m. fl. (Århus Kommune 1991). Jeg anbefaler at arbejde videre med arter, der allerede findes i Mausing, hvilket ifølge mine registreringer indskrænker mulighederne til lind og ahorn. Dog er ahorn ikke en naturligt hjemmehørende art, hvorfor jeg i stedet anbefaler spidsløn, som er hjemmehørende og desuden ligner ahorn rigtig meget. Landsbyen kan således lægge sig fast på enten lind eller spidsløn som byens nye karaktertræ. Begge arter bliver omkring 20 meter høje.

Figur 57: Til venstre småbladet lind (Tilia cordata), til højre spidsløn (Acer platanoides). Kilder: Skoven i Skolen (2011), Wikipedia/Sten Porsmose (2011).


77

Gaderne Ved at tydeliggøre indgangene til landsbyen og ved en bearbejdelse af gadeforløbet på en del af hovedgaden (Mausingvej) kan man formentlig opnå tilstrækkelig opmærksomhed hos bilisterne omkring at man nu befinder sig i en landsby, hvor hastigheden bør dæmpes betydeligt i forhold til kørsel i det åbne land. Hovedgadens nuværende forløb er relativt lige på den centrale del i landsbyen, og der kunne med fordel arbejdes på at slynge forløbet lidt mere, eventuelt med en eller to udvidelser, så der stadig er fuld passage, men således at det sker i naturligt nedsat tempo, se punkt 7 på Figur 50. Et slynget vejforløb har god forbindelse til Mausings oprindelige landsbytype, den uregelmæssige slyngede vejforteby, som netop består af et let buet gadeforløb, følgende det naturlige terræn, med en eller flere gadeudvidelser, se afsnit 3.1.2. Landsbytyper og placering i terrænet. I den nutidige version må disse udvidelser forekomme i mindre målestok, da der naturligvis ikke er plads til deciderede forter, når den oprindelige forte er blevet udbygget. Det er ikke intentionen at der skal tages noget areal fra haverne, med mindre nogen frivilligt ønsker dette, men nærmere en lille indsnævring af det nuværende køreareal på dele af vejforløbene.

Figur 58: Referencefoto af gadeforløb fra den nærliggende landsby Sinding, hvor hovedgaden har et slynget forløb og varierende gadebredde, kombineret med rabatter udelukkende i materialerne sten, grus eller græs. Disse faktorer gør, at man som bilist er tilbøjelig til at nedsætte farten, endda til under de tilladte 50 km/t. Dog er de skarpe afslutninger af haverne med lave støttemure ikke ideelt i en landsby.Kilde: Eget foto og egne registreringer (2011). Grus- eller småstensrabatter, eller slåede græsrabatter langs vejene harmonerer rigtig godt med landsbyudtrykket. Fortove er mere et parcelhuskvarter- og storbyfænomen. Store sten kan med fordel anvendes som trafikbarrierer, frem for metal- eller betonstolper. Lave stendiger, stakitter af træ eller hække, helst ikke højere end omkring 1 meter, danner en naturlig og harmonisk grænse imellem det fælles og det private ud mod landsbyens gader. Mod det åbne land og ud mod veje, hvor der ikke bor nogen overfor, kan det fungere fint med noget højere hække eller levende hegn, som det allerede ses flere steder i Mausing, da disse vil være med til at bibeholde de klare grænser mellem landsbyen og landskabet. I forbindelse med byens indgange er der især ved den sydøstlige indfaldsvej til landsbyen (Mausingvej, ved Mausing Søndergård) behov for en tydeligere markering af grænsen mellem land


78

og by, som et led i at forsøge at dæmpe kørselshastigheden igennem byen. Se punkt 8 på Figur 50. Indgangen kan markeres ved at plante et stort eksemplar af landsbyens nye karaktertræ (lind eller spidsløn) ud for det sydlige skel ved Mausing Søndergård. Byskiltet må nødvendigvis flytte med, så det kommer foran træet. Eventuelt kan der arbejdes på at finde et lidt mere markant byskilt, uden at det dog bliver for bombastisk i udtrykket. Ligeledes ved indkørslen til landsbyen fra nord, ved Engholmsvej, ud for Mausing Østergård, kan indgangen markeres bedre ved hjælp af landsbyens karaktertræ placeret over for lindealléen. Se punkt 9 på Figur 50.

Figur 59: Fotomanipulation der viser en tydeligere markering af byens indgang fra sydvest, ved Mausing Søndergård, ved at indplante et lindetræ. Kilde: Eget foto (2011). Erhverv

Som et led i indsatsen mod tab af værdifulde bygninger i landsbyen, er det en god idé at satse på udnyttelse af tomme, bevaringsværdige landbrugsbygninger. Der gives gennem planloven mulighed for en række af nye anvendelser, f.eks. mindre virksomheder, hobby- og kunsthåndværk, Bed and Breakfast eller landturisme. Der må ligeledes etableres op til 10 ferielejligheder eller værelser i overflødiggjorte driftsbygninger. Der skal altid søges landzonetilladelse eller anmeldelse til alle former for ændret anvendelse af bygninger. Disse ansøgninger vil typisk blive imødekommet, hvis det kan rummes inden for lovgivningen, og der ikke sker væsentlige om- eller tilbygninger på de eksisterende bygninger. I forbindelse med ferielejligheder skal der desuden søges en udlejningstilladelse hos Naturstyrelsen. Det skal naturligvis altid overvejes, både blandt beboerne og planlæggerne, hvor meget landsbymiljøet kan bære af øget aktivitet, som f.eks. trafik mv. Ellers skal der henvises til kommunens planlagte erhvervsområder. Der er en række potentielle erhvervsideer til stede blandt beboerne i Mausing: Ølbrygning, pileflet, strik, gårdsalg, butik, landturisme etc. Én af beboerne har for nylig oprettet eget firma, som forhandler faciliteter til udeliv (bålgryder m.m.). Disse forskellige ideer kunne videreudvikles, da motivationen tydeligvis er til stede i området, se også 4.1.2. De lokale beboere, historier og ønsker.


79

5.4. Plan for implementering Rækken af konkrete forslag for landskabet og landsbyen opdeles i det følgende på to niveauer: Hvornår og hvordan, dvs. at der opstilles forslag til tidshorisonter på de forskellige tiltag, og der gives ideer til hvem der kan føre tiltagene ud i livet. Til sidst opridses eventuelle muligheder for finansiering.

5.4.1. Tidsfaser Kort tidshorisont, 1-5 år, for tiltag i landskabet Indplantning i eksisterende brudte hegn Fjernelse af nåletræshegn langs juletræsarealer Opretholde/øge græsning på naturarealer Rydning og udtynding i tilgroede områder Etablering af trampestier Etablering af stenter og låger ved kulturhegn Kort tidshorisont, 1-5 år, for tiltag i landsbyen Løbende bygningsvedligeholdelse Løbende etablering af småerhverv Indretning af transformatortårn Opkøb af ruingrund og ruinen nedrevet, eller nedrevet af ejer Tiltag i nåleskoven Etablering af overdækning ved Bydammen Opstilling af glasindsamlingsbeholdere Plantning af nye træer Mellemlang tidshorisont, 5-10 år, for tiltag i landskabet Etablering af nye hegn Fortsat etablering af trampestier Etablering af søer/vådområder Etablering af skaterområde Mellemlang tidshorisont, 5-10 år, for tiltag i landsbyen Løbende bygningsvedligeholdelse Løbende etablering af småerhverv Etablering af stendiger omkring bydammen Ændring af gadeforløbet Kontinuerligt/lang tidshorisont, for tiltag i landsbyen Bygningsvedligeholdelse Etablering af småerhverv

5.4.2. Udførende parter Langt de fleste af de foreslåede tiltag kan udføres ved frivillig arbejdskraft og vil derfor primært have omkostninger i form af materialer og eventuel leje af maskiner. Derfor opridses her kun, hvad der helt sikkert kræver kommunens involvering. Dog må det understreges, at de fleste selv små


80

ændringer i den nuværende anvendelse kræver en landzonetilladelse, så for en sikkerheds skyld bør kommunen høres før et tiltag udføres. Det vil være oplagt at tage udgangspunkt i beboerforeningen i Mausing, når man ønsker at organisere iværksættelsen af et konkret projekt i landsbyen eller landskabet. Derudover kan det nyetablerede lokalråd være det naturlige bindeled mellem beboerne og kommunen, især i forhold til tiltag, der omfatter et større område, f.eks. rydninger i de tilgroede områder og etablering af trampestier. Med hensyn til tiltag i landskabet vil etablering af nye vandhuller kræve en landzonetilladelse, men hverken plantning af hegn eller anlæg af trampestier kræver tilladelse. I landsbyen vil nedrivning af ruinen kræve byggetilladelse, hvorimod etableringen af skaterområdet formentlig kan gøres uden landzonetilladelse, men det kommer an på en konkret vurdering. For overhovedet at nå til en nedrivning, kræver det en henvendelse fra beboerne om at man ønsker sagen igangsat, og dernæst skal kommunens økonomiudvalg godkende at man kræver ejendommen nedrevet over for ejer (Larsen 2011). En overdækning ved Bydammen vil kræve landzonetilladelse, lige som etablering af erhverv og ændret anvendelse i det hele taget af tidligere landbrugsbygninger også kræver landzonetilladelse. Forslagene til ændringerne i nåleskoven kræver muligvis en landzonetilladelse, men det kommer an på en konkret vurdering i forhold til i hvor høj grad de nye elementer giver området karakter af legeplads eller blot et skovområde med stubbe og stammer til balancegang. Etableringen af stendiger og ændringer i vejforløbet vil kræve involvering af kommunens vej- og trafikafdeling, og det samme gælder ved behov for flytning af byskilt og også for plantning af de nye træer ved byens indgange, hvis de plantes inden for vejarealet.

5.4.3. Finansieringsmuligheder Som beskrevet i afsnit 2.1.3. Andre instrumenter og aktører, er der en række organisationer og fonde, som det kan være en mulighed at opnå økonomisk støtte fra. Især LAG-Silkeborg og Friluftsrådet vil være relevante at arbejde videre med. Som tidligere beskrevet kræver LAG-midler en anden offentlig medfinansiering på halvdelen af udgifterne, og Friluftsrådet giver ligeledes kun støtte til halvdelen af omkostningerne. Her er dog ikke noget krav om offentlig medfinansiering, så resten kan enten betales af beboerne selv eller af andre fonde. Til gengæld stiller Friluftsrådet en række betingelser for det støttede anlæg. Som regel drejer det sig om krav vedrørende offentlig tilgængelighed og i det hele taget at anlægget vil blive brugt af en bred gruppe af borgere i lokalområdet. For at kunne gennemføre tiltag, som ikke kan opnå andre former for økonomisk støtte, kan det blive nødvendigt at oprette en fælles pulje blandt beboerne, mest oplagt i beboerforeningens regi, hvor man over en længere periode opsparer midler. For eksempel den mest omkostningstunge del af forslaget – et eventuelt fælles opkøb af ruingrunden – forudsætter naturligvis et større indskud fra alle beboere for at kunne realiseres.


81

5.5. Delkonklusion Kapitlet har fokuseret på en række konkrete tiltag, som i høj grad har taget afsæt i beboernes egne ønsker, med det klare formål at ideerne vil blive taget godt imod af beboerne. Dermed er det mit ønske at bidrage til at skabe klarhed omkring beboernes fælles mål og værdier inden for opgaveområdet. Med en plan for de konkrete tiltag i landsbyen og landskabet som den jeg her har udarbejdet, vil beboerne have et godt værktøj i hånden, som kan anvendes direkte i forbindelse med ansøgninger om midler fra organisationer og fonde.


82

6. Konklusion og perspektivering Formålet med dette speciale var at udforme en helhedsplan for Mausing og det omgivende landskab, ved hjælp af borgerinddragelse og procesorienterede analyser. Gennem de konkrete forslag var det intentionen at skabe en opmærksomhed omkring Mausings kvaliteter, således at beboerne får styrket lysten til at sikre området mod en uheldig udvikling. Samtidig var det formålet at udvikle en enkel og ressourcebesparende metode til borgerinddragelsen, som sikrer en tidlig involvering af borgerne og dialogen til gavn for begge parter. Gennem specialet er det blevet afprøvet, hvor langt man kan komme med den udviklede borgerinddragelsesmetode, og hvorvidt den overhovedet kan bruges.

6.1. Besvarelse af problemformuleringen Problemformuleringens første spørgsmål - Hvordan kan der udformes en strategi og en helhedsplan for Mausing, som både inddrager landskabet, de kulturhistoriske værdier og beboernes ressourcer? – er blevet besvaret ved at foretage en række historiske, landskabelige og bebyggelsesmæssige analyser. Disse analyser havde fokus på udviklingsprocesserne og de potentielle værdier i området og blev herefter anvendt, i samspil med beboernes bidrag, til en række forslag til tiltag i landsbyen og landskabet. Denne form for analyser havde stor anvendelighed i deres fremadrettede sigte, således at jeg kunne afdække områdets potentielle værdier, og derigennem komme frem til en strategi og et planforslag. Det er således lykkedes at udarbejde en helhedsplan, som giver bud på sikring af stjerneudstykningen og det åbne landskab omkring den, tilgængeligheden i landskabet og højnelse af de biologiske værdier. For landsbyens vedkommende har det været essentielt at sikre landsbystemningen ved at fokusere på bygningerne, beplantningen, gadeforløbene, samt udnytte landsbyens potentielle ressourcer. Problemformuleringens andet spørgsmål - Hvilke enkle metoder til borgerinddragelse kan anvendes som værktøj til arbejdet med casen? – blev besvaret ved, at jeg gennem speciale-processen udviklede mit eget bud på en lavpraktisk metode til borgerinddragelsen. Det viste sig, at jeg havde brug for at afholde flere borgermøder end først antaget. Det blev til tre møder i løbet af specialeperioden, og derudover afholder jeg et slutmøde efter projektets afslutning. Mødernes indhold var information om projektet, indsamling af informationer om lokalområdet ved hjælp af spørgeskemaer, byvandring i Mausing, samt planfremlæggelse. Jeg er blevet mødt med interesse og tillid, og jeg har fået en del positive tilbagemeldinger. Det viste sig at være en velegnet metode, som gav den mængde informationer jeg havde behov for, i forhold til at kunne løse den opgave jeg havde stillet mig selv. Jeg har dog haft behov for lidt yderligere mailkorrespondance med nogle ressourcepersoner i lokalområdet, for at få opklaret forskellige tvivlsspørgsmål. Jeg ville også gerne have haft mulighed for at fremlægge den endelige plan inden projektaflevering, men det var ikke muligt inden for tidsrammen. Det ville især have været interessant i forhold til at vurdere graden af ejerskab over for den udarbejdede plan, og om planen kunne virke igangsættende for beboernes drivkraft til at sikre en god udvikling i området. Min borgerinddragelsesmetode vil umiddelbart kunne anvendes af de kommunale planlæggere i forbindelse med landsbyplanlægning, da den netop ikke er så ressourcekrævende. Jeg vil også påstå,


83

at den er tilstrækkeligt dybtgående til det behov, som en planlægger vil have for at kunne udarbejde en landsbyplan inden for de rammer, som er tidsmæssigt og økonomisk mulige i den kommunale verden. Jeg mener også, at borgerinddragelsen er en så væsentlig del af god planlægning, at man snyder sig selv ved ikke at inddrage den som et redskab på et tidligt stadie. De lokale borgere giver planlæggerne adgang til en mængde informationer, som det ville tage endnu længere tid at finde frem til uden borgernes medvirken, og planen vil nemt komme til at bygge på delvist fejlagtige forudsætninger og dermed risikere ikke at blive bredt accepteret i lokalsamfundet. Det konkrete resultat af specialearbejdet – planen med forslag til tiltag i landsbyen og landskabet – kan anvendes på flere planer. Først og fremmest fungerer den som et udgangspunkt for beboernes egne fremadrettede mål for lokalområdets udvikling. Derudover er den et godt værktøj, som kan anvendes i forbindelse med ansøgninger om midler fra organisationer og fonde, samt i dialogen med de kommunale myndigheder. Endelig kan den bruges som led i markedsføring af landsbyen over for potentielle tilflyttere og besøgende.

6.2. Perspektivering I forlængelse af de foreslåede tiltag må man nødvendigvis forholde sig til, hvad konsekvenserne bliver ved et 0-alternativ, dvs. hvis der ikke iværksættes nogen af tiltagene i området. Det vil ikke være katastrofalt i dette område, hvis de foreslåede tiltag ikke bliver ført ud i livet, men der er dog et sæt reelle trusler, man må forholde sig til, i form af risiko for asketræernes uddøen og de faldefærdige huse. Jeg har imidlertid en forventning om, at mit arbejde med landsbyen faktisk kommer til at gøre en forskel – jeg oplevede stor undren over at jeg havde kastet min interesse på deres lille plet – og med mine beskrivelser og planforslag i hånden er jeg overbevist om, at beboerne vil få styrket deres bevidsthed om stedets kvaliteter ud over den almindelige, naturlige glæde over det sted hvor man nu engang bor. Derudover har det været en stor glæde at opleve, at det udførte arbejde faktisk har en effekt ude i den virkelige verden. I første omgang i form af positive tilbagemeldinger på mit idéoplæg, og forhåbentlig senere i form af en tydelig ejerskabsfølelse over for planen blandt beboerne. Jeg vil desuden påstå, at den konkrete effekt af den udarbejdede plan, selv blot med gennemførelse af en lille del af forslagene, vil virke styrkende på de kulturhistoriske og landskabelige værdier i området. Der er enkelte af forslagene, som kan bearbejdes eller præciseres yderligere, men i det store og hele mener jeg, at planforslagene er tilstrækkeligt udførligt beskrevet til at man umiddelbart kan forholde sig til omfanget og betydningen af dem. Således er der ingen grund til at tøve med at gå i gang og forsøge at finde finansiering til projekterne. Med hensyn til videreformidling af projektet, har jeg planlagt at indsende et afsluttende indlæg til Lokalbladet, som udkommer til januar. Desuden vil jeg som tidligere nævnt holde endnu en fremlæggelse af det endelige projekt, samt overdrage to eksemplarer af rapporten til beboerne i Mausing. Derudover kunne det være interessant at opsætte en interaktiv plan på nettet (en hjemmeside for Mausing eller på kommunens hjemmeside). Her skal man kunne klikke på forskellige punkter på


84

planskitserne, hvorefter der vises ’før og efter’ fotos vha. fotomanipulation af den konkrete ting der foreslås iværksat. Hvis man skulle gå et skridt videre end rammerne for dette speciale giver mulighed for, kunne Silkeborg Kommune vælge at foretage en SAVE-registrering af gårde og huse i landsbyen og eventuelt også af de nærmeste gårde omkring landsbyen, for derigennem at vurdere, om der er basis for en kulturmiljø-udpegning. En sådan udpegning kunne dels skabe øget opmærksomhed på landsbyens kvaliteter, også uden for lokalområdet, og dels fungere som en rettesnor i forvaltningen i forbindelse med landzone-sagsbehandlingen. En kulturmiljøudpegning kan også bruges til at sikre stjerneudskiftningen. Udover at kommunen kan bruge dele af projektet som værktøj i det videre arbejde med planer for kommunens landsbyer, vil det være en god idé at understøtte virksomheder som tager udgangspunkt i de lokale ressourcer, som f.eks. gårdbutikker, virksomheder med fokus på oplevelsesturisme og natur og landskab. Et sådant fokus vil i høj grad også være med til at styrke landsbyerne til en konstruktiv udvikling, som samtidig kan udnytte de mange overflødige bygninger. Her er det væsentligt at understrege, at det er de bevaringsværdige bygninger, der bør satses på, med det formål at styrke kulturmiljøet.

I

7. Litteraturliste Agger, A. & B. Hoffmann (2008): Borgerne på banen. Håndbog til borgerdeltagelse i lokal

byudvikling. Velfærdsministeriet, København. Aunsborg, C., Enemark, S., Kjærsdam, F., Møller, J., & J. Nielsen (1989): Kommuneplanlægning i 1990’erne - om metodeudvikling i

den kommunale planlægning. Aalborg Universitetsforlag, Aalborg.

Buttenschøn, R. M. (2004): Store græssere til naturpleje - Analyse af effekter. Afd. For

anvendt Økologi, Skov & Landskab, KVL. Christensen, T. S. (2011a): Luftfotos taget fra svævefly september 2011. Aiolos

Luftfoto, Silkeborg. Christensen, T. S. (2011b): Mundtlig meddelelse oktober 2011. Geograf, planlægger i

Plan og Byg, Silkeborg Kommune. Dahl, K. A. & J. Holck-Christiansen Ressourcebaseret Udvikling af Lokalområder – en guide til (2006): kortlægning og mobilisering af ressourcer i udsatte bydele.

Socialministeriet, København. Dalsgaard-Hansen, L. (2011): Bevaringsværdige hovedtræk. Indlæg på Dansk

Byplanlaboratoriums kursus ’Bevarende lokalplaner’, Aarhus, 25. oktober. Tilgængelig på Internettet [citeret 31. 10. 2011]: http://www.byplanlab.dk/sites/default/files1/bevarende_lokalplaner_lars_dalsgaard-hansen.pdf

Delman, T. F. (2011): Den igangværende by – borgerdeltagelse i byudvikling.

Ph.d.-afhandling, Arkitektskolen i Aarhus. Esbjerg Kommune (2011): Landsbyplan for Vilslev-Jested – et idékatalog. (Udkast).

Esbjerg Kommune Vej og Park, Helene Plet arkitekt og Ketner Olsen arkitekter. Tilgængelig på Internettet [citeret 20. 06. 2011]: http://www.esbjergkommune.dk/borger/natur,-park,-vandløb/grøn-planlægning/landsbyplaner/landsbyplaner-i-offentlig-høring.aspx

Flensborg, J. (2011): Bevarende lokalplaner. Hvad holder i byretten? Indlæg på

Dansk Byplanlaboratoriums kursus ’Bevarende lokalplaner’, Aarhus, 25. oktober. Tilgængelig på Internettet [citeret 28. 10. 2011]: http://www.byplanlab.dk/sites/default/files1/bevarende_lokalplaner_jens_flensborg.pdf

II

Flyvbjerg, B. (2001): The power of example. In: Making Social Science Matter. Cambridge University Press, Cambridge. Flyvbjerg, B. (1991): Rationalitet og magt. Bind II. Et case-baseret studie af

planlægning, politik og modernitet. Akademisk Forlag, Odense.

Friluftsrådet (2011): Tilskud til lokale projekter. Tilgængelig på Internettet

[citeret 28. 10. 2011]: http://www.friluftsraadet.dk/indhold/tilskud-til-friluftsliv/lokale-projekter.aspx

Hansen-Møller, J. (2008a): Fra landsplandirektiver over helheds- til

detailplanlægning. Forelæsning 10. 03. 2008 på kurset ’Landskabsforvaltning – politik, teori og metode’, KU Life, Skov og Landskab, Frederiksberg.

Hansen-Møller, J. (2008b): Indblik i 4+4 teorier om planlægning. Forelæsning 13. 03.

2008 på kurset ’Landskabsforvaltning – politik, teori og metode’, KU Life, Skov og Landskab, Frederiksberg.

Hastrup, F. (1964): Danske landsbytyper. En geografisk analyse. Skrifter fra

Geografisk Institut ved Århus Universitet. Haugaard, K. (2011): Fotos taget til beboermøde, samt mundtlig meddelelse,13.

oktober 2011. Beboer i Mausing, næstformand i Vinderslev og Omegns Lokalråd.

Healey, P. (1998): Collaborative Planning in a Stakeholder Society. In: The

Planning Review. Vol. 69, nr. 1, pp. 1-21. Liverpool University Press.

Hønholt, A. (1949): Fra Midtjylland. Kultur- og Slægtsoptegnelser. David

Christensens Boghandel og Bogtrykkeri A/S, Kjellerup. Kort & Matrikelstyrelsen (2011) Matrikelkort. Original 1. Mausing By, Vinderslev, 1815-

1866, 1:4000. Kristensen, L. & J. Primdahl (2008): Regulering af spredt bebyggelse i Danmark. In: Harvold,

K. et al.: Spredt boligbygging i Skandinavia. Pp. 37-56. NIBR notat 2008:104. Norsk Institutt for by- og regionsforskning, Oslo.

Kristensen, M. (2011): Mails dateret 22. 09. og 27. 09. 2011. Beboer i Mausing,

formand for beboerforeningen i Mausing.

III

Kruse, H. (1988): Udskiftning og stednavne. Kjellerupegnen på kort. Blicheregnens Museum og Stavnsbåndskomiteen for Kjellerup Kommune.

Kulturarvsstyrelsen (2011): Fredede bygninger. Tilgængelig på Internettet:

http://www.kulturarv.dk/fredede-bygninger/ Landdistrikternes Hus (u.å.): Blomstrende Landsby. Vejen. Tilgængelig på Internettet:

www.blomstrendelandsby.dk Larsen, G. (2011): Mundtlig meddelelse 23. 11. 2011. Ingeniør,

byggesagsbehandler i Plan og Byg, Silkeborg Kommune. Lokalbladet (2001): Mausing Bydam. Lokalbladet for Vinderslev,- Pederstrup,-

Mausing – og Hauge området. Nummer 12, 4. årgang, juli 2001. Tilgængelig på Internettet [citeret 21. oktober 2011]: http://lokalbladet.net/media/138/juli_2001_del3.pdf

Lokalbladet (2002): Kongebesøg i Mausing. Lokalbladet for Vinderslev,-

Pederstrup,- Mausing – og Hauge området. Nummer 17, 5. årgang, oktober 2002. Tilgængelig på Internettet [citeret 26. oktober 2011]: http://lokalbladet.net/media/591/2002-oktober-web.pdf

Lokalbladet (2011): Vinderslev og Omegns Lokalråd. Lokalbladet for

Vinderslev,- Pederstrup,- Mausing – og Hauge området. Nummer 52, 14. årgang, juli 2011. Tilgængelig på Internettet [citeret 24. oktober 2011]: http://lokalbladet.net/media/435/oktober_2011_web.pdf

Lokalrådet for Kløverbyerne (2008): Kløverbyerne landsbyplan 2009-2020. Linå – Laven –

Mollerup – Hårup. Tilgængelig på Internettet: http://kloeverbyernes-lokalraad.silkeborgkommune.dk/files/Silkeborg%20Lokalråd/Kløverbyernes%20Lokalråd/PDF/Microsoft%20Word%20-%20Landsbyplanen%202.udgave.doc.pdf

Miljøministeriet (2006): Landsplanredegørelse 2006. Det nye Danmarkskort –

planlægning under nye vilkår. Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet, København.

Miljøministeriet (2010): Landsplanredegørelse 2010. By- og Landskabsstyrelsen,

København. OIS Ejendomsdata (2011): Søgning på adresse og BBR-oplysninger via Webkort -

Silkeborg Kommune. Tilgængelig på Internettet [citeret 29. 09. 2011]: http://webkort/ og https://www.ois.dk/default.aspx

IV

Porsmose, E. (2008): Danske landsbyer. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København.

Porsmose, E. (1997): Landsbyer. In: Etting, V. & Møller, P. G. (red.): De

kulturhistoriske interesser i landskabet. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.

Primdahl, J. (2011): Nye vilkår for planlægning i det åbne land – om

integrerede projekter i kulturlandskabet. In: Teknik &

Miljø. August 2011. Pp. 28-30. Hjemmeside om Diaplan-programmet: www.diaplan.dk

Primdahl, J. (1999): Strategisk landskabsanalyse. In: Eggen, M. Geelmuyden,

A. K. og K. Jørgensen (red.): Landskapet vi lever i. Norsk Arkitekturforlag 1999, Oslo. Pp. 234-247.

Primdahl, J., Busck, A. G. & Bynære landbrugsområder i Hovedstadsregionen 2004. C. Lindemann (2006): Udvikling i landbrug, landskab og bebyggelse 1984-2004.

Skov & Landskab, Hørsholm. Sehested, K. (2003): Nye planlæggerroller i byens netværksstyring. In:

Sehested, K. (red.): Bypolitik – mellem hierarki og

netværk. Akademisk forlag. Pp. 165-197. Silkeborg Kommune (2009): Kommuneplan 2009-2020 for Silkeborg Kommune.

Tilgængelig på Internettet [citeret 30. 05. 2011]: http://kommuneplan.silkeborg.dk/dkplan/

Silkeborg Kommune (2011a): Strukturplan for Sejs/Svejbæk Nord. Tilgængelig på

Internettet [citeret 26. 09. 2011]: http://www.silkeborgkommune.dk/files/Silkeborg/Kort%20og%20planlægning%20billeder%20og%20pdf/Lokalplanforslag%2036-002/Strukturplan%20SejsSvejbak%20Nord1.pdf

Silkeborg Kommune (2011b): Lokalplan ret og pligt. Notat til de digitale lokalplaner.

Endnu ikke tilgængeligt på Internettet. Skov- og Naturstyrelsen (2000): Silkeborg Kommuneatlas. Byer og bygninger 2000. Skov-

og Naturstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet i samarbejde med Silkeborg Kommune.

Stenholt, J. (2011): Fotos og mundtlig meddelelse 16. november 2011.

10. generation beboer i Mausing. Trap, J. P. (1962): Trap Danmark, Viborg Amt. Bind VII, femte udgave. Red:

Nielsen, N., Skautrup, P. og T. Mathiassen. G.E.C. Gads Forlag.

V

Thysen, M. J. (2011): Mundtlig meddelelse 30. 08. 2011. Koordinator for LAG Silkeborg. [email protected]

Vejle Kommune (2011a): ABCD – Introduktion. Tilgængelig på Internettet (opdateret 27. 05. 2011): http://www.lokalsamfund.vejle.dk/Projekter/Vejle-modellen-for-ABCD/ABCD--Introduktion.aspx

Vejle Kommune (2011b): Om landsbyprogrammer. Tilgængelig på Internettet

(opdateret 27. 05. 2011): http://www.lokalsamfund.vejle.dk/Projekter/Landsbyprogrammer/Om-landsbyprogrammer.aspx

Århus Amt (1998): Vandhuller. Oprensning og nyanlæg. Natur og Miljø,

Århus Amts Trykkeri. Århus Kommune (1991): Landsbyernes bevaring. En vejledning. Århus Kommune,

Magistratens 2. afdeling. Stadsarkitektens Kontor, Byplanafdelingen.

VI

8. Bilagsliste Bilag 1: Indlæg i ”Lokalbladet for Vinderslev-, Pederstrup-, Mausing-, og Hauge området”

udg. 1. juli 2011. Samme skrivelse sendt som mail til beboere i Mausing den 07. juni 2011.

Bilag 2: Opfølgende mail til beboere i Mausing sendt den 22. juni 2011 Bilag 3: Oplæg til første beboermøde og besvarelser på spørgeskema 07. juli 2011 Bilag 4: Tilbagemeldinger i forbindelse med byvandring 14. juli 2011 Bilag 5: Opfølgende indlæg i ”Lokalbladet for Vinderslev-, Pederstrup-, Mausing-, og Hauge

området” udg. 1.oktober 2011 Bilag 6: Original 1-matrikelkortet over hele Mausing ejerlav. Gyldighedsperiode 1815-1866.

Kilde: Kort- og Matrikelstyrelsen 2011.

VII

Bilag 1:

Indlæg i ”Lokalbladet for Vinderslev-, Pederstrup-, Mausing-, og Hauge området” udgivet 1. juli 2011.

Samme skrivelse sendt som mail til beboere i Mausing den 07. juni 2011:

Speciale om helhedsorienteret landsbyplanlægning

Landskabsforvalter-studerende arbejder med Mausing

Mit navn er Lene Meklenborg, og jeg læser til landskabsforvalter på KU LIFE (som tidligere hed Landbohøjskolen) i København. Jeg flyttede dog til Sejs for to år siden med min mand og to små børn og læser således som fjernstuderende. Efter en periode, hvor jeg har været hos Silkeborg Kommunes planafdeling som et led i min uddannelse, er jeg netop begyndt på mit speciale, som jeg også udarbejder delvist i samarbejde med Silkeborg Kommune. I løbet af mit ophold hos kommunen fandt jeg ud af, at der er behov for at udarbejde strategier for kommunens landsbyer, som sætter

nogle overordnede mål for landsbyernes fremtid. Dette er for at kommunen kan lave en mere kvalificeret planlægning for landsbyerne, dvs. for at vurdere behovet for en eventuel lokalplan, bevarelse/styrkelse af den historiske landsbystruktur og samspillet med/afgrænsningen mod det omgivende landskab. Desuden bør kommunerne udpege bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer, og denne udpegning mangler for en stor del af Silkeborg Kommunes landsbyer og deres omgivelser. Kommunen er meget interesseret i at få nogle metoder, som kan bruges til dette arbejde, og som sikrer at beboerne inddrages i et sådant omfang at man føler ejerskab til den planlægning der laves. Derfor har jeg valgt at undersøge i mit speciale, hvordan man kan gribe dette arbejde an, på en helhedsorienteret måde, så man både ser på landsbyen og landskabet omkring den – hvilke kvaliteter og svagheder er mest iøjnefaldende – og hvad kan man gøre fremadrettet – og sidst men ikke mindst – hvordan kan I, som bor i landsbyerne, bidrage med de lokale historier, ideer og ønsker? Jeg vil i første omgang tage udgangspunkt i Mausing som en eksempel-by og udarbejde et oplæg til kommunen, som kan danne baggrund for deres videre arbejde med Mausing og alle de andre landsbyer. Hvis I er interesserede i at høre nærmere om projektet og være behjælpelig med gode ideer til fremtidens Mausing, er I meget velkomne til at kontakte mig på mail: [email protected] Så vil jeg samle op på jeres tilbagemeldinger og foreslå en dato, hvor de af jer, der har tid og lyst, kan mødes med mig og gå en tur rundt i og omkring jeres landsby og tale om hvordan vi hver især oplever byens styrker og svagheder.

VIII

Bilag 2:

Opfølgende mail til beboere i Mausing sendt den 22. juni 2011

Kære beboere i Mausing Jeg skriver til jer som opfølgning på min mail for nogle uger siden, vedrørende mit speciale om landsbyplanlægning, hvor jeg arbejder med Mausing som eksempel-landsby. Først tak for de tilbagemeldinger jeg har fået - det er dejligt, at der er nogen, der vil hjælpe. Mit næste skridt er, at jeg kommer en tur til Mausing sammen med min vejleder, professor Jørgen Primdahl fra Skov og Landskab ved KU LIFE (Landbohøjskolen) i København, på onsdag i næste uge om eftermiddagen, dvs. den 29. juni. Så vil vi tillade os at gå rundt og kigge lidt på jeres landsby og det omgivende landskab - håber ikke der er nogen bidske hunde!? Hvis nogen af jer er hjemme, vil vi meget gerne hilse på jer, når vi kommer rundt. Jeg deler også en lille beskrivelse af mit projekt rundt til de postkasser vi kommer forbi - for det er vist ikke hele byen, der er med på denne mail-liste? Dernæst vil jeg foreslå at mødes med de af jer, der har tid og lyst, ved bænkene ved bydammen, torsdag den 7. juli kl. 16. Hvis datoen eller tidspunktet passer dårligt, må I endelig sige til. Jeg kan også et par andre eftermiddage i den samme uge (uge 27). Jeg medbringer kaffe og kage. Så kan vi tage en snak om, hvordan det er at bo i Mausing, og om hvordan I selv ser på jeres by. Jeg vil så tage jeres inputs med hjem og vende tilbage efter sommerferien med nogle forslag til konkrete mål og indsatser for landsbyens fremtid, som jeg vil fremlægge for jer og høre jeres meninger om. Med venlig hilsen, og på forhånd tak for jeres opbakning, Lene Meklenborg Landskabsforvalterstuderende

IX

Bilag 3:

Oplæg til første beboermøde og besvarelser på spørgeskema 07. juli 2011:

Allerførst: Tak fordi I vil bruge tid på at hjælpe!

Udgangspunkt:

Jeg valgte at arbejde med Mausing på grund af landsbyens tydelige kvaliteter i form af en strukturmæssigt velbevaret landsby uden ødelæggende byudvikling, med en forholdsvis tydelig stjerneudskiftning, store ældre gårde og fine byhuse, men også med flere forfaldne bygninger. Mit møde med jer i dag skal bruges til mit speciale, hvor jeg vil afprøve en metode til borgerinddragelse, der ikke er så tidskrævende. Det andet fokus i projektet er mine forslag til en fremtidsstrategi for Mausing, som I så kan vælge at bruge fremadrettet eller ej. Forhåbentlig vil mit fokus på jeres landsby i hvert fald bidrage til, at I kommer til at se på nogle af byens elementer med nye øjne. Silkeborg Kommune har en handlingsplan om registrering af kommunens landsbyer – og måske munder det ud i lokalplaner for nogle af landsbyerne. Hvis man forestiller sig, at Silkeborg Kommune arbejder videre med min strategi, vil jeg spørge jer: Hvordan ville det blive modtaget af jer, hvis der blev udarbejdet en lokalplan for jeres landsby, blandt andet med retningslinjer for hvordan man renoverer bygningerne på en måde, som bevarer deres oprindelige kvaliteter? Silkeborg Kommune ønsker ifølge kommuneplanen, at kommunens landsbyer fremstår som attraktive bosteder, hvor beboerne har en tydelig bevidsthed om det enkelte områdes særlige karakter. Natur-, landskabs- og kulturhistoriske værdier, sammen med nære sociale miljøer, gør allerede mange af landområderne attraktive i forhold til bosætning, men samtidig er disse værdier også under pres for forringelse. Nogle områder på grund af stor tilflytning og andre på grund af affolkning, hvilket på hver sin måde risikerer at forringe landområdernes og landsbyernes nuværende strukturer. Spørgsmålene på de følgende sider skal bruges til at besvare to overordnede spørgsmål: Hvad ønsker I her i Mausing – hvad er jeres fremtidsdrømme? Hvad kan I selv gøre for at bevare Mausing som en attraktiv landsby? Kontakt mig, hvis I senere kommer i tanker om noget, eller taler med andre her omkring, på [email protected] Lene Meklenborg Landskabsforvalter studerende

X

Spørgsmålene:

Geografisk afgrænsning

- Hvad/hvem hører med til Mausing? Er det hele ejerlavet?

(Opgave: indtegn på kort hvor grænsen går – blev udført familievis. Resultatet er illustreret med Figur 2 i kapitel 1)

Svar: Dem der har lyst til at være en del af Mausing er velkomne – ikke geografisk betinget (kommer i beboerforeningen = betalende medlem) (P+M) Ja (tegner en af de største cirkler, men dog ikke hele ejerlavet) – Mausing by, Lundgårde, dem der føler de hører til (MMN) Byen og nærmeste opland (K+K) Alle omkring byen hører til Mausing (A+F) (tegner snæver cirkel, hvor f.eks. forsamlingshuset og R/I’s gård ikke er med) (ML) Man vælger selv om man hører med til Mausing. Dem der kommer, er med. Nogle bor langt væk (over for mejeriet – skriver ”satellit” på kortet) – de er med – andre på Holmslykkevej og i ”Dalen” vælger ikke at være med.(R+I)

- Forsamlingshuset Svar: Hænger ikke sammen med byen decideret – her holder man almindelig fest – stolthed/ære over at det hører til, men ikke ejerskab (P+M) Ja (MMN) Har ingen betydning (K+K) Ja (ML)

- Møllen Svar: Personligt forhold til enten Mausing eller Vinderslev afgør hvor de ”hører til” (P+M) Ja (MM) Har ingen betydning (K+K) Ja (ML)

XI

- Mejeriet Svar: Personligt forhold til enten Mausing eller Vinderslev afgør hvor de ”hører til” (P+M) Ja (MMN) Har ingen betydning (K+K) Nej (ML)

Hvad er særligt for Mausing (med omgivelser) og jer beboere

- Det lokale liv: socialt/foreninger/ildsjæle/arrangementer/tilknytning til andre byer/modtagelse af tilflyttere m.m.?

Svar: Almindelig opmærksomhed/omsorg for tilflyttere (% information, % sladder, føler sig velkommen) – lokalblad på besøg + foto + præsentation i bladet ”Ånd” – stammer fra gl. smedje/efterkommere herfra Bydamsforening -arbejde + arrangementer Vinderslev borgerforening (Sct. Hans v. forsamlingshuset/højtider/revy) Mausing Marked – arbejdskraft på markedet (Forsamlingshuset) Boder i byen + trafik gennem byen – ”på landkortet” Forsamlingshuset (fællesspisning + fastelavn) Biografklub (kvinder) Vinderslev/Pederstrup/Mausing Mandeklub MG22 (2 el. flere arr. om året) (P+M) Høstfest – beboerforeningens arrangementer Snakker med hinanden, når vi mødes – hjælper hinanden – alle er velkomne – alle føler et ansvar for fællesskabet – der er plads til alle mennesker – accept af hinandens forskelligheder (MMN) Runde fødselsdage, sølvbryllup, nyfødte, kobberbryllup, konfirmation samler folk, mange inviterer alle med Beboerforeningen, Forsamlingshuset, Missionshuset (for nogen) Arrangementer i beboerforeningen: Arbejdsdage, vintersuppe, sommerfest, juletræstænding Forsamlingshusets marked Julearrangement en aften i december, hvor jeg inviterer alle kvinder Høstfest hos E og V på Lundgårde (E + A arrangerer) Lundgårde-vej-fest (K+K) Beboerforeningens aktiviteter Kirkebil Bussen! Afhængig af den og teletaxi Man føler sig hjemme her (A+F) Ligger meget naturskønt, stille og roligt Som tilflytter (for 5 år siden) blev vi meget godt modtaget med præsentation i lokalbladet Super gode/hjælpsomme naboer

XII

En meget god og aktiv beboerforening med mange gode arrangementer til børn og voksne (ML) Beboerforening – med alle arr. ved bydammen Filmklub for kvinderne Mandeklub Kirstens julearrangement for kvinderne Mausing Marked Børn der rasler til fastelavn Høstfest Lundgårde vejfest (R+I)

- De lokale historier

Svar: Lokale navne som: J L, J I H, Kragelund – også mhp. fotos (P+M) Til vores hus fulgte en skriftlig fortælling at Frederik den 7. havde besøgt stedet med Grevinde Danner i (1856) – der findes mennesker der har boet længe på egnen der kan fortælle mange interessante historier (ML) Facebookside ”Mausing” (tror vi nok): Gå via I R Ø Kontakt: J I, Kragelund. Præsten i Kragelund, E S, de kan historier om Mausing. J S, Mausingvej (R+I)

- Lokale attraktioner: natur/beliggenhed/aktiviteter, eks. Marguerit-rute? Hvor går man tur?

Svar: Rundture: Mausing – skov – mølle – Mausing Mausing – Rosenvænget – Pederstrup – forsamlingshus – Mausing Mausing – grusvej Lundgårde rundt – skole – Mausing Mausing – forsamlingshus – ”langs bækken” til møllen – Mausing (P+M) Skove ved Engholmsvej - engområde (v. Mausing Østergård) Lundgårde Skovområde hele vejen rundt om Mausing Fra møllen til forsamlingshus gennem skov (MMN) I mange år har vi haft en vandreklub for kvinder en gang om ugen, næsten hele året Der er en cykelrute, kan ikke huske navnet (K+K) Ned af Engholmsvej ned i skoven (A+F) Mausing ligger meget naturskønt, stille og roligt Vi har mange dyrearter (frøer, tudser, firben, ræve, fasaner og dådyr) der går rundt i haven, et utal af forskellige fugle Tur: Lundgårde og i vores nabos skov (ML) Anemoneskoven - ned til Put & Take søen Furtvejen

XIII

Legepladsen v. bydammen (R+M)

- Lokale produkter/håndværk/nichemuligheder/andet?

Svar: Muligheder for turisme – Bed and Breakfast. Juletræer (MMN) Nuværende: Maskinstation, juletræsproduktion, landbrug, transport Udgangspunkt: Vi har ofte snakket om butik/café ud fra, at vi er mange, der kan noget forskelligt (K+K) Små ølbryggerier – pileflet – æblesaft koldpresset – juletræsproduktion (ML) Øl (K, R brygger + C) kunne udvikles… Å’s lille autoværksted Maskinstationen Moveout.dk. R’s meget nystartede virksomhed (R+I)

Demografisk udvikling?

- Til/fraflytning (og prisudvikling?)

Svar: De gamle huses betydning, motorvejens komme – i fht. prisudvikling (P+M) For nogle år siden (ca. 8-10 år siden) flyttede ca. 4 unge par til som ville fællesskabet, det er nok noget, der har haft stor betydning (K+K) Moderat til og fraflytning (ML) I starten vi boede her var ingen huse til salg. Det er der nu! God udvikling m. flere børnefamilier (R+I)

- Aldersfordeling

Svar: Vigtigt at der er plads til, og at der både er unge, ældre og børn i Mausing (MMN) All round (K+K) Blandet alder (ældre mennesker, dem i deres bedste alder og børnefamilier) (ML)

- og hvad gør de ældre, som ikke længere kan klare huset/haven/gården?

Svar: Hjemmehjælp/tilkøb, flytter væk (P+M) Hjælp fra naboer + betaler sig fra hjælp (MMN) Mange er blevet her til de blev rigtig gamle (V og M der blev over 100 år) (R+M)

XIV

Beskæftigelse

Håndværk – hjemmearbejdsplads – rart hvis der kan bevares nogle arbejdspladser i byen, så der er liv i hverdagene (MM)

- hvor mange pendler? Svar: Alle (P+M) Et par stykker kører rigtig langt (60-70 km) – ellers arbejder de fleste i en radius af 30 km.(K+K) Til Silkeborg (ML) Ja! (R+I)

- Heltids/deltidslandbrug?

Ingen (1 juletræsproducent) (P+M) Deltidslandbrug – skovbrug (juletræer) (K+K) Næsten ikke mere (R+I) Trafik

- Hvordan opleves trafikniveauet på vejene gennem byen?

Svar: For hurtig kørsel – for lidt hensyn til at det er en by (P+M) Nogle der kører stærkt (MMN) Nogen gange er der store landbrugsmaskiner, transportlastbiler – det kan være svært og voldsomt (A+F) Passende. Absolut ikke ønske om chikaner/trafikdæmpning (ML) Stærkt!!(R+I)

- Sikkerhed i forhold til børn og unges færden?

Svar: Ingen fortove – bump eller chikaner burde etableres (P+M) Ingen sikkerhedsforanstaltninger (MMN) Biler kører vildt stærkt. Store maskiner belastende (A+F) Ganske få bilister kører for hurtigt – der er ikke fortov alle steder (ML) Der skal køres forsigtigt (R+I)

XV

- Bløde trafikanter?

Svar: Ingen gadelys – men man vænner sig til det – det er jo landet trods alt – lys burde være i det farlige sving – som generelt er et der bliver kørt for stærkt i (P+M) Biler kører vildt stærkt. Store maskiner belastende (A+F) Børn i byen cykler på vejene og der er også sportscyklister i weekender (ML)

- Kollektiv trafik?

Bus – skolebus ☺ (P+M) Kun skolebus – så få muligheder (M+M) Kirkebil Bussen! Afhængig af den og teletaxi (A+F) Der er forbindelse til Silkeborg 1 km fra Mausing og vist en skolebus til Vinderslev (ML) Kun i skoleperioder i dagtimer. Ingen rute mod Silkeborg (ikke godt for gymnasietransport) (R+I)

Hvor er de bedste steder i byen? (maks. 5 steder)

Svar: Dammen – vores baghave – en tur ”rundt i byen” (P+M) Bydam – skovområder (MMN) Bydammen – slugten mellem byen og den gamle skole (overfor forsamlingshuset) – bøgeskoven på Engholmsvej (K+K) Bydammen – skoven (A+F) Hos os – hos vores naboer B og K – Bydammen – hos vores naboer K og K – Mausing Skov (ML) Bydammen – Bakkegården– Anemoneskoven – (vores eget hus ☺)

Nævn 5 konkrete ting du gerne vil ændre/forbedre i byen

Svar: ”Pletterne” (husene) i byen, der forfalder – forskønnelse – trafikdæmpning – fortov – erhvervskørsel i byen? (P+M) Faldefærdige huse!! (MMN) 2 huse der skal fjernes: Den gamle smedje og bordellet (K+K) Smedjen og nr. 22 bør rives ned – gadebelysning om vinteren (A+F)

XVI

Der er to huse i forfald uden synlig ejer de måtte gerne forskønnes (ML) Busrute mod Silkeborg + aftenafgange – fartdæmpning – alle huse bliver beboet (tomme huse er ikke godt) – evt. et fælles hus, der ikke skal være en konkurrent til forsamlingshuset – (butik – se K’s ark) (R+I)

Generelle kommentarer om livet i Mausing

Vi har boet her i 25 år. Betegnende ord for Mausing:

- fællesskab - ikke klike-dannelse - omsorg for naboerne/alle i området - ingen religiøse, sociale og politiske skel (og heller ikke alders-skel) (K+K)

Vi har gode behagelige, hjælpsomme naboer og gode omsorgsfulde. Vi følte os godt modtaget for 21 år siden.(A+F) Vi (R (47), I (46), A K (19), M (17) og T (12)) bor på en nedlagt (land)ejendom med høns, ænder, gæs og katte. Vi har renoveret huset og området (haven). Vi har valg at blive her pga. det særegne lokalsamfund m. stor opbakning. (Vi kom fra Virklund, hvor der ingen nabofølelser var). Et godt sted at være barn – men besværligt at være ung pga. transporten. Megen opmærksomhed v. mærkedage f.eks. runde fødselsdage, sølvbryllup, konfirmation. Fester, eftergilder, telegrammer, æresport, flagallé. (R+I) (har i alt boet 15 år i Mausing, først i to forskellige huse til leje i 7½ år)

XVII

Bilag 4:

Tilbagemeldinger i forbindelse med byvandring 14. juli 2011

Nævn 5 konkrete ting du gerne vil ændre/forbedre i byen – opsamling fra sidst:

o Overdækket bålhus ved bydammen o Fjerne faldefærdige huse o Udnytte grundene (specielt den gamle smedje – evt. til parkering) o Oprette en sansehave evt. ved bydammen o Shelter + toiletbygning (KH) o Vejchikaner - etableres o Gadelys i sving – det farlige o Ruiner væk o Kastanjetræ på hjørnet af Mausingvej og Engholmsvej fældes (farlige sving) o Fortove/stier i siden af vejene (PK) o Faldefærdige huse (MMN) o 2 huse skal fjernes o Den gamle smedjegrund overtages af beboerforening, til etablering af Se- og

Sansehave o Eller etablering af P-plads o Forbud mod store køretøjer gennem byen o Bålhus ved bydammen (KH) o Bopælspligt i husene skal overholdes (JS) o 2 huse væk (A)

- og så er det tid til at gå en runde i og omkring byen:

Byens æstetiske udtryk

o Bydammen med omgivelser Det er vigtigt at byens borgere deltager i at vedligeholde fællesområder (MMN)

o Indgangene til byen Ikke så spændende (MMN)

o Gadeforløbene

o Træerne Gamle træer - hyggeligt

o Husene o Andre emner:

Gamle haver

XVIII

Landskabet

o Hegn og diger (ejendomsgrænser): Vigtigt at bevare for æstetisk udtryk (MMN) Hegn/dige syd for gården Mausingvej 21 er pløjet væk/sløjfet (KH) o Vandhuller/dræning o Tilgængelighed: Ingen autoriserede stier. Kan gå ad markveje og lignende = passer godt ind i mentalitet (MMN) ”Jeg er Thybo, så jeg går bare hvor det passer mig – jeg spørger ikke om lov først” (ikke ordret citat) (PK)

Er det stadig de samme 5 ting du gerne vil ændre/forbedre?

De fleste svarede ja til dette – men der var et par tilføjelser: Go’ idé med lindetræer på vejen fra Vinderslev ”Der var spændende med en øjenåbner – at høre jeres syn på byen” (ikke ordret citat) (KH) Skaterbane (over for indkørsel til Mausing Østergaard) ”Noget inde i granskoven” – f.eks. agility/forhindringsbane? (PK)

XIX

Bilag 5:

Opfølgende indlæg i ”Lokalbladet for Vinderslev-, Pederstrup-, Mausing-, og Hauge området” udgivet 1.oktober 2011

Siden sidst – hvordan går det med specialet om landsbyplanlægning?

Landskabsforvalter-studerende Lene Meklenborg arbejder med Mausing

Som man kunne læse i sidste nummer af Lokalbladet, arbejder jeg på et speciale, som tager afsæt i Mausing. Siden sidst har jeg haft to velbesøgte og konstruktive møder med et udvalg af beboere fra landsbyen. Den 7. juli mødte ca. 20 personer i alle aldre op ved ”Æ Bydam”, hvor der flittigt blev kigget på kort, tegnet og udfyldt en række spørgsmål, som jeg havde forberedt, om hvordan det er at bo i Mausing, hvilke ting der fungerer godt og mindre godt, og hvad man går og drømmer om i fremtiden for byen. Folk var så optagede af opgaverne, at vi ikke nåede den planlagte byvandring, så den udsatte vi til ugen efter. Den 14. juli mødtes jeg med ca. 10 entusiastiske

beboere i gummistøvler og regntøj til en våd bytur, sammen med min eksterne vejleder, arkitekt og planlægger Mette Vissing fra Silkeborg Kommune. Vi havde en fin tur rundt i byen, hvor vi fik diskuteret byens indgange, samspillet mellem landsbyen og landskabet, trafikforholdene, husenes og gårdenes kvaliteter og svagheder, beplantningen og meget andet. Efter en tiltrængt sommerferie skal jeg nu til at samle op på de mange ideer og udarbejde et oplæg til en strategi med nogle konkrete mål for fremtiden i Mausing. Dette vil jeg præsentere for interesserede beboere, i første halvdel af oktober – der vil blive sendt mails ud og hængt et opslag op ved bydammen, når dato og tidspunkt ligger fast. Desuden annoncerer jeg datoen på www.voinfo.dk . Til dette møde kan I komme med jeres uforbeholdne meninger om mine forslag, som jeg så vil tage til efterretning og eventuelt indarbejde i mit projekt efterfølgende. Det er rigtig vigtigt at borgerne inddrages, både for at styrke det lokale ejerskab til planlægningen, og for at planlæggerne kan få endnu flere ideer at arbejde med. Derfor var det dejligt at opleve en så stor opbakning til mit projekt, på trods af at det ”kun” er et studieprojekt – og at I ville være med til at afprøve nogle metoder – tak for det. Jeg vil stadig gerne høre fra andre beboere, som kunne være interesserede i at høre nærmere om projektet og eventuelt komme med gode ideer til fremtidens Mausing, på min mail: [email protected]

XX

Bilag 6:

Original 1-matrikelkortet over hele Mausing ejerlav. Gyldighedsperiode 1815-1866. Kilde: © Kort- og Matrikelstyrelsen 2011.

Documents

Landsbyplanlægning i Silkeborg Kommunesilkeborg.viewer.dkplan.niras.dk/Umbraco/media/251326... · 2013. 9. 5. · Landsbyplanlægning i Silkeborg Kommune - med Mausing som case Village