23
Få ja til dit lån Startupguide til at låne penge til din virksomhed KR.

Låne guide

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Låne guide

Få ja til dit lånStartupguide til at låne penge

til din virksomhed

KR.

Page 2: Låne guide

Indholdsfortegnelse

. Forord...................................................................3

. Forberedelse inden mødet med banken......5

. Under mødet....................................................14

. Efter mødet med banken...............................17

. Lendino – et alternativ til banken................18

. Gode links til dig..............................................23

Page 3: Låne guide

3

ForordBankerne i Danmark er ikke kendt for at være dem, der hiver pengene op af lommerne og låner til iværksættere. Hvis du skal øge dine muligheder for at få et lån, kan du med stor gavn læse denne guide, som hjælper dig gennem forløbet, når du skal låne penge.

Finansministeriet har interviewet Toke Kruse, stifter af Billy, og flere andre iværksættere for at finde ud af, hvordan iværksættere kan øge deres chan-cer for at få bevilliget et lån til deres forretningsidéer. I den forbindelse har vi fået indsigt i, hvilke udfordringer du som iværksætter ofte møder, når du går i banken. Vi kan derfor komme med gode råd og tricks til, hvordan du øger din chancer for at låne penge til din virksomhed.

Læs guiden, og bliv forberedt på, hvad din bankrådgiver vil stille dig af spørgsmål. Så kan du møde op til næste bankmøde med optimale muligheder for at gå hjem med et banklån.

Kort fortalt skal du:

• Have en forretningsplan

• Have styr på dine budgetter

• Have en FAQ klar (være forberedt på spørgsmål som din

bankrådgiver vil stille dig)

• Kunne forklare din idé, så din mormor forstår den.

Bankrådgivere er som regel ikke iværksættertyper, så tal ikke til dem, som om de er. Her i guiden hjælper vi dig med, hvordan du taler med din bank-rådgiver, og hvad du skal have forberedt til mødet.

Page 4: Låne guide

4

Du behøver ikke kende eller bruge hver teori og model, som vi foreslår. Se dem i stedet som starten på en proces, hvor du begynder at tænke over forskellige dele af din forretningsidé.

I banken kan du ikke snyde dig til et lån, men du kan altid have gjort dit forarbejde og være bedst muligt forberedt til mødet.

Og husk, at det ikke altid er lykken at låne penge. Det kan tværtimod forårsage mange problemer, hvis du låner penge til et projekt, som ikke er realistisk.

Har du allerede været en tur i banken og fået afslag, så er et crowdlend-inglån via Lendino.dk måske en mulighed. Crowdlendinglån er et alternativ til banklån og går ud på, at en gruppe af personer går sammen om at finansiere et lån til din virksomhed. Læs mere om crowdlending og Lendino til sidst i guiden.

Page 5: Låne guide

5

Forberedelse inden mødet med bankenDe fleste afslag gives, fordi du som iværksætter kommer med alt for dårligt materiale til bankrådgiveren og ikke har tænkt din idé grundigt igennem. Husk, at det er de tørre facts, som din bankrådgiver forholder sig til. Derfor er der mange detaljer, som du skal tænke igennem og lægge en plan for, hvis din bankrådgiver skal se potentialet i din forretningsidé.

Med andre ord gælder det om, at du er så velforberedt som muligt før mødet med banken, så du kan svare på alle bankrådgiverens spørgsmål og udstråle professionalisme. Det giver bankrådgiveren et indtryk af, at du har styr på din idé, og at den er realistisk. På den måde øger du mulighed-erne for at få bankens accept.

Det bedste redskab til at møde velforberedt op hos banken er en god forretningsplan. Derfor hjælper vi dig i guidens først del med at udar-bejde en sådan plan.

Forretningsplan – AnalysenDin forretningsplan skal indeholde en beskrivelse af det grundlag, som du vil basere din virksomhed på. Derfor er det essentielt, at du har lavet en analyse heraf, inden du går i banken og spørger om penge. Vi giver dig her fem konkrete forslag til, hvordan du kan gribe arbejdet an.

Forretnings-plan

MålTeam

Strategi Succes

Udvikling Vision

Page 6: Låne guide

6

KonceptetSørg for at have en beskrivelse af din idé og dit forretningskoncept. Den skal være konkret, enkel og tydelig, så du let kan forklare din bankråd-giver, hvad du vil med din virksomhed. Forklar også gerne, hvordan din idé repræsenterer noget nyt, er innovativ eller bidrager til samfundet.

MarkedsgrundlagetDu skal forklare markedsgrundlaget for din forretningsidé. Det vil sige, hvordan er den nuværende situationen på det marked, din virksomhed opererer i eller planlægger at operere i – og hvordan forventer du, at situ-ationen er fremadrettet. Du skal også fortælle, hvilken vision har du for din virksomhed, det vil sige, hvor stor markedsandel du regner med at kunne tage. Husk at være realistisk, og begrund dine antagelser.

Når du definerer dit markedsgrundlag, er det en god idé at starte udefra og segmentere dine kunder så meget som muligt. Du bør derfor starte med at sige, hvor stort er hele markedet? Er det stigende eller faldende?

Derefter segmenterer du markedet ved at præcisere, hvem din målgruppe er. Er dine kunder BtC eller BtB? Hvad er deres alder? Køn? Adfærd? Geografi? Osv. På den måde bliver dine antagelser mere præcise og realistiske.

Du skal desuden finde ud af, hvordan du vil angribe markedet for at gøre din virksomhed synlig over for dine potentielle kunder.

OmverdensanalyseMed en omverdensanalyse kan du vise din bankrådgiver, at du har sat dig grundigt ind i, hvilke udefrakommende faktorer og trends der kan påvirke dit marked. Det er ikke altid nødvendigt med en omverdensanalyse, men den er som regel en god idé.

Page 7: Låne guide

7

PEST-modellen, som mange lærer i skolen, er et godt redskab til at lave en omverdensanalyse. I en PEST-analyse bliver omverdenen analyseret ud fra PEST-modellens fire faktorer: politcal (politiske), economic (økonomiske), socio-cultural (sociokulturelle) og technological (teknologiske). Alle fire faktorer kan påvirke markedet, du befinder dig i og dermed din virksomheds værdiskabelse.

Du kan læse mere om PEST-modellen her.

Brancheanalyse Ligesom omverdensanalysen bør du gøre dig overvejelser om branchen, som din virksomhed enten skal indtræde i eller allerede befinder sig i. Analysen giver en indikation om, hvordan konkurrencesituationen er, og hvor let det er at komme i gang med din virksomhed. Hvis det er en attrak-tiv branche, er det lettere at låne penge. Du kan bruge teorien om Porters Five Forces til at lave en analyse af, hvilke markedskræfter der er i spil i din branche. Ved at se på og vurdere markedskræfternes styrker og svagheder, kan du vurdere, om din branche er attraktiv at være i.

Når du laver analysen, skal du undersøge disse fem markedskræfter:

• Konkurrencesituationen i branchen

• Konkurrencen fra produkter der kan opfylde samme behov hos kunden

som dit produkt

• Købernes forhandlingsstyrke

• Leverandørernes forhandlingsstyrke

• Truslen fra nye udbydere.

Du kan læse mere om Porters Five Forces her.

Page 8: Låne guide

8

Ledelsen og teamet Det er vigtigt for bankrådgiveren at vide, hvem der står bag dig og din idé. Det kan endda være alfa omega at fokusere på menneskerne bag virk-somheden, og dem som virksomheden samarbejder med. Ingen virksom-hed fungerer uden menneskelige ressourcer, og det er vigtig at udnytte det store potentiale, der ligger i partnerskaber med andre virksomheder. Forklar gerne hvilke styrker og svagheder, som samarbejdspartnere og de enkelte personer i dit teamet har.

Toke Kruse har skrevet bogen Den ottekantede virksomhed, som blandt andet beskriver, hvordan du får mest muligt ud af de menneskelige res-sourcer i din virksomhed. I bogen er der også en lille test og model, hvor du kan se, hvor god du er til at opfylde de otte grundelementer, der er i enhver succesfuld virksomhed.

Du kan købe bogen her.

Forretningsplan – Eksekveringen Når du har lavet dine analyser og beskrevet, hvilket grundlag du vil drive forretning på, så er det tid til næste del af del af din forretningsplan, nemlig eksekveringsdelen. Og her skal du lægge en slagplan for din virksomhed.

HandlingsplanDu skal have nedskrevet en handlingsplan. Den skal helt lavpraktisk beskrive, hvilke målsætninger du har inden for forretningsrelevante områder, og hvilke tiltag der skal til for, at du kan komme i mål på hvert fokusområde. Formålet med at lave en handlingsplan er at fastholde fokus på områderne, så der sikres fremgang hen imod målene.

Page 9: Låne guide

9

En god måde at få styr på din handlingsplan er at udvikle et simpelt balanced scorecard. Med det sikrer du, at der er sammenhæng mellem dine overordnede målsætninger og konkrete handlingsplaner. Desuden giver det dig muligheden for at beskrive og illustrere, hvordan din virksomhed når sine målsætninger.

I et balanced scorecard inddeler du dine indsatsområder i fire grupper: finansielle, kunder, proces samt læring og vækst.

Til hvert indsatsområde opstiller du en række key performance indica-tors (KPI’er), som er et styringsredskab, du skal holde øje med og bruge til at nå dine målsætninger.

Se en kort video om balanced scorecard her.

SalgsplanFor at kunne udnytte din handlingsplan 100 % skal du lægge en detaljeret salgsplan. En salgsplan er typisk en etårig plan, men det kan variere fra virksomhed til virksomhed, og den bør tilrettes løbende.

Salgsplanen hjælper dig og dine medarbejdere med omsætte din over-ordnede plan til noget konkret. Hensigten er, at alle i virksomheden med salgsplanen i hånden ved, hvilke opgaver de skal løse på ugebasis. Det er naturligvis vigtigt, at aktiviteterne i salgsplanen er helt på linje med virk-somhedens strategiske mål.

BudgetterFra alt det sjove med salg og markedsanalyse til det mere tunge med økonomi. Budgetplanlægning er grundstenen i enhver økonomisk plan, og den kan være altafgørende for en lille virksomhed. Som iværksætter og virksomhedsejer er du nødt til at vide, hvor dine penge bliver af, hvis du vil have hånd om dine finanser og styr på fremtiden.

Page 10: Låne guide

10

I modsætning til hvad du måske tror, handler budgettering ikke kun om nedskæringer og om at begrænse, hvad du bruger penge på. Det drejer sig derimod om at forstå, hvor mange penge du har, og hvordan din virk-somhed bruger sine penge. På den måde kan du planlægge, hvordan du bedst fordeler dine økonomiske midler på en bæredygtig måde.

Etableringsbudget Når du møder op i banken, skal du kunne vise, hvilke startomkostninger der er forbundet med din forretningsidé. Det kan du gøre med et etabler-ingsbudget, som viser, hvor meget du skal bruge for overhovedet at kunne gå i gang. Budgettet kan indeholde mange poster, men du skal generelt gå ud fra et 0-kroners udgangspunkt og tænke på, hvad der skal til for, at din virksomhed kan løbe rundt og fungere.

Driftsbudget Ud over et etableringsbudget skal du også have et budget for, hvordan din virksomhed bruger sine penge, når den først er oppe at køre. Derfor skal du lægge et driftsbudget.

Her er det vigtigt at understrege, at når du først har lavet dit budget, er budgettet ikke fastlåst. Du bliver nødt til at rette til og ændre i budgettet hver måned, da der løbende vil være nye uforudsete og faste udgifter. Der findes med andre ord ikke et perfekt budget, som fungerer på samme måde måned efter måned.

Analyse Noget af det sværeste ved budgetstyring er at sætte sig ned og lave en realistisk plan. Det første skridt i udviklingen af et driftsbudget er at se på virksomhedens resultater fra det forrige og det igangværende år. Efter at have analyseret de foregående tendenser, skal du sætte nogle realis-tiske mål for virksomheden i det kommende regnskabsår. De mål plejer at udgøre en del af din forretningsplan og reflekterer et bestemt mål, du ønsker at opnå. Det kan være en bestemt ønsket profit eller omsætning, som budgettet vil blive udarbejdet på baggrund af.

Page 11: Låne guide

11

Hvis du ikke har virksomhedens resultater fra forrige år, må du sætte nogle re-alistiske og kvalificerede mål for fremtidige indtægter og udgifter. Her kan en analyse af virksomhedens nuværende finansielle situation samt markedssitu-ationen være en hjælp. På den måde får du brugbar viden, som du kan bruge til at forudsige, hvordan de kommende måneder eller det næste år vil gå.

Udformning Efter at du har set på tendenser i det forgangne år og sat virksomhedens mål, er det næste skridt at udforme selve budgettet.

Start med at beregne dine forventede årlige indtægter fra alle tænkelige kilder:

• Salg af varer

• Salg af ydelser

• Bonusser

• Affiliate-aftaler

• Reklamesalg

Fordel indtægterne ud over regnskabsåret, og indregn derefter udgifterne.

Skab et overblik over dine faste månedlige udgifter, det vil sige udgifter, du ikke umiddelbart kan slippe for. Det kan eksempelvis være:

• Husleje

• El, vand og varme

• Forsikringer

• Lønudgifter

• Abonnementer

• Lån

• Telefon

Page 12: Låne guide

12

• Internet

• Domæneudgifter

Du kan tjekke din kontooversigt fra banken eller opgørelserne fra Betal-ingsservice for at se nogle af dine faste udgifter. Disse omkostninger indskriver du i budgettet.

Til slut skal du tage højde for de variable og uforudsete udgifter.

De uforudsete udgifter er oftest dem, der kan vælte en virksomheds økonomi. Det kan for eksempel være udgifter til en ekstraordinær markeds-føringskampagne, der ikke virkede efter hensigten. Det er derfor vigtigt, at du i budgettet har sat penge til side til at dække uforudsete udgifter.

Trækker du dine udgifter fra virksomhedens indkomst og har penge tilovers, har virksomheden overskud, og så skal du beslutte, hvordan du skal bruge det. Du kan eksempelvis gemme, investere eller sætte overskuddet ind i dit budget. Hvis du ikke har tilstrækkelig indkomst til at dække dine faste og variable udgifter, bliver du nødt til at justere dit budget.  

Gratis budgetskema Billy har udformet et gratis budgetskema, som du kan downloade og ud-bygge dit budget i. Brug det som en hjælp til din budgetplanlægning.

Skemaet er opstillet således, at du indtaster dit budget og sammenholder det med dine udgifter og indtægter. På den måde kan du let se, om du skal op- eller nedjustere en af dine budgetposter.

Som en ekstra feature er der indbygget diagrammer, hvori du kan se, om du overholder dit budget på alle budgetposter. Det giver et godt visuelt overblik.

Du finder budgetskemaet her.

Page 13: Låne guide

13

FAQ En gennemarbejdet forretningsplan bør forberede dig på alle eventuelle spørgsmål, en bankrådgiver kan stille dig. Men for at være på den sikre side, er det en god idé på forhånd spørge bankrådgiveren om at sende nogle af de spørgsmål, han eller hun har tænkt at stille til mødet. Ingen er interesseret i at holde et uproduktivt møde, så det vil bankrådgiveren kun se som et positivt initiativ.

Page 14: Låne guide

14

Under mødetDet bedste møde er det, hvor begge parter bliver hørt og forstået. I løbet af mødet vil du uden tvivl blive presset på holdbarheden af dine budgetter og på de mere bløde aspektiver af din virksomhed. Men husk, at det kun er naturligt, at bankrådgiveren går lidt til dig. Det afgørende er, at din bank-rådgiver føler, at du brænder for dit projekt, og at du kan se og udnytte virksomhedens forretningsmæssige muligheder.

Du skal være opmærksom på, at banken normalt har et internt karakter- system, de bruger til at vurdere, hvor god en idé det er at låne penge til dig. Desuden kan du forvente, at bankrådgiveren kigger på din privatøkonomi.

Vær derfor forbedret på at få stillet nogle personlige spørgsmål såsom:

• Kan familiens økonomi holde til den risiko, du gerne vil løbe?

• Hvor mange penge er du afhængig af at tjene og hvor hurtigt?

• Hvad siger familien til, at du starter en ny virksomhed?

Du kan øge chancen for at låne ved også at have en fornuftig privatøkonomi og have styr på hjemmefronten.

ForhandlingsteknikNu er vi ved det punkt, hvor du sidder og sveder foran bankrådgiveren. Her gælder det om at holde en professionel udstråling.

Med den rette forhandlingsteknik kan du bedre kontrollere og styre mødet i den retning, du gerne vil. Udgangspunktet for dette er igen, at du har forberedt dig grundigt inden. Her kommer fem ting, som du bør forberede dig på.

Page 15: Låne guide

15

Få styr på følelserne Det lyder måske ganske simpelt, men det kan være svært at holde styr på følels-erne. Især når det gælder dit hjertebarn, som du brænder for at få op at køre.

Sørg for at fremstå kontrolleret – også hvis din bankrådgiver ikke forstår dine budskaber. Prøv i stedet at omformulere dig, så du bliver hørt og forstået. Det er ikke alle, der forstår dine idéer lige med det samme. Hvis du kan mærke, at en voldsom reaktion er under opsejling, så stop op, og indse, at det nok ikke vil gavne situationen.

At kontrollere dine følelser betyder ikke, at du skal lukke af og fremstå kold. Det handler derimod om, at du skal agere professionelt og ikke overreagere.

Se sagen fra bankens side Det er din bankrådgivers opgave at vurdere, om det er en god forretning for banken at investere i dig, og det er ikke altid lige let. Hvis du kan sætte dig ind i bankrådgiverens situation, har du mulighed for at komme med bedre argumenter. Det kan være, at det netop er de argumenter, som får ham eller hende over på din side.

Ikke afvise, men tage dialogenHvis du bliver stillet kritiske spørgsmål, skal du aldrig benægte eller afvise dem. Tag dialogen op, og vis, at du sagtens kan håndtere enhver form for kritik. Det kan også være problemstillinger, som du måske ikke lige har tænkt over, og som kan påvirke din forretning positivt.

Page 16: Låne guide

16

Byg en gylden bro – opmærksom på fordeleneI sidste ende handler det om at bygge en gylden bro mellem dig og ban-ken, så rådgiveren kan se, at det er en god idé i at låne dig penge. Din bankrådgiver kan blive en form for videregående samarbejdspartner, så betragt ham eller hende sådan.

Vær ærligTil slut vil vi anbefale dig at være ærlig. Fortæl om de kommende udfor-dringer, og hvordan du har tænkt dig at løse dem. Det er altid bedst at komme problemerne i forkøbet.

Page 17: Låne guide

17

Efter mødet med banken Som beskrevet tidligere gælder det for begge parter om at få noget ud af mødet. Mødet kan være altafgørende for, om dit projekt bliver en realitet. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at få feedback fra bankrådgiveren og prøver at fastholde en god dialog fremadrettet.

ReferatDet er vigtigt, at du skriver et referat af mødet og sender det retur til bank-rådgiveren. På den måde undgår I misforståelser om, hvad der blev beslut-tet og aftalt på mødet. Og samtidig får du det på skrift.

GodkendelseHvis du får en godkendelse fra banken, begynder det hårde arbejde for at indfri de opstillede mål og vise banken, at den traf det rigtige valg ved at låne dig penge.

Her er tillid i højsædet, så sørg for at fortælle om de fremskridt, du og din virksomhed har gjort i processen, samt hvis der skulle opstå uforudsete problemer. Hold kommunikationen i gang både med det positive og det negative. Sammen står I bedre rustet til kan løse eventuelle udfordringer, og det er jo I alles interessere, at du får succes med dit projekt.

AfslagDet kan være en stor mavepuster at få et afslag. Men lad det ikke slå dig ud af kurs, brug i stedet muligheden til at få feedback fra bankrådgiveren om, hvorfor du fik afslag og se, om det er muligt at rette op på det. Det er også vigtigt at huske, at der findes mange banker og låneinstitutter, og alle har forskellige kriterier for at optage lån. Så lad dig ikke slå ud efter første runde og første afslag.

Page 18: Låne guide

18

Lendino – et alternativ til bankenHvis ikke du lykkes at optage lån i banken, eller du vil prøve en anden finansieringsform, er Lendino en oplagt mulighed.

Lendino specialiserer sig i den låneform, der hedder crowdlending. Crowd-lending går i alt sin enkelthed ud på, at en gruppe af personer går sammen om at give et lån til netop din virksomhed.

I modsætning til at tage ét stort lån i banken, splittes et crowdlending-lån op i mindre andele, hvilket gør det muligt for helt almindelige mennesker at være med til at finansiere enkelte dele af det samlede lån, du ønsker dig. Din virksomhed får stadig kun én lånekontrakt at forholde sig til.

Hvorfor crowdlending?Grundet den særlige låneform er Lendino i stand til at behandle din låneansøgning væsentligt hurtigere end en traditionel bank. Derudover fordeles risikoen ved at låne penge ud på mange skuldre. Det gør det muligt for Lendino at tilbyde dig en fordelagtig rente.

Lendino er en onlinemarkedsplads for lån, som er befolket af små og store investorer. Og det er netop ”befolkningen” på markedspladsen, der gør crowdlending-lån til noget særligt. Med crowdlending har du mulighed for at optage lån og samtidig engagere de mennesker – eller den crowd – der omgiver netop din virksomhed.

Ofte er virksomheder, der optager lån via Lendino, i stand til at engagere investorerne på innovative måder. Traditionelle kunder i din virksomhed kan blive medinvestorer, som med stor interesse følger og støtter din virk-somhed. Og der er flere eksempler på, at lokalsamfundet går sammen om at støtte alt fra butikker og skoler til produktionsvirksomheder.

Page 19: Låne guide

19

Hvad kan man låne penge til?Formålene med et lån hos Lendino kan være mange. Her er nogle eksempler:

• Produktionsudvidelse

• Ekspansion på nye markeder

• Ejer- og generationsskifte

• Arbejdskapital

• Mellemfinansiering

• Om- og tilbygning

Hvordan får du et crowdlending-lån?På Lendino.dk opretter du en beskrivelse af det crowdlending-lån, som du ønsker at optage. Lånet vil stå åbent på Lendinos onlinemarkedsplads i en given tidsperiode, hvor potentielle långivere kan vælge at tildele din virksomhed et lån.

Læs mere om, hvordan du og din virksomhed tager et crowdlending-lån.

Hvem kan låne?Enhver etableret og kreditværdig virksomhed, der er registreret i Danmark, kan søge om lån hos Lendino.

Lendinos kreditspecialister vurderer din virksomheds ansøgning, og hvor-vidt den kvalificerer sig til Lendinos låneplatform.

Hvilken type lån kan optages?Lendino udbyder lån med en løbetid på tre til 60 måneder, som afbetales i lige store månedlige ydelser (annuitetslån).

Page 20: Låne guide

20

Renter og gebyrerDe samlede omkostninger ved at tage et lån via Lendino udgøres på den ene side af den rente, som betales direkte til din virksomheds långivere. På den anden side består de af de gebyrer, som din virksomhed betaler til Lendino.

I praksis betyder det, at den konkrete rente, som din virksomhed kommer til at betale, består af renten til låntager plus gebyret til Lendino. Renten ændrer sig aldrig, og der er ingen skjulte gebyrer, så du får ingen uvent-ede omkostninger, når du har optaget lånet.

RenteLendino foretager en indledende screening af virksomhedens regnskabs- og nøgletal og en efterfølgende kvalitativ kreditvurdering. Denne gennemgang sammenholdt med en række kvantitative modeller bestem-mer din virksomheds rente.

Størrelsen på dit låns rente afhænger således af tre faktorer:

• Detaljeringsgraden af din indsendte ansøgning

• Hvilken sektor og branche din virksomhed tilhører

• En vurdering af risikoen for at låntagervirksomheden misligholder låneaftalen

Enhver låntager indplaceres i en såkaldt kreditklasse, hvor ”A+” udgør den mindste investeringsrisiko, og ”C” udgør den største.

Læs mere om beregning af kreditklasse.

Page 21: Låne guide

21

GebyrLendino har en simpel og gennemsigtig gebyrstruktur. Alle låntagere betal-er 3 % af den fulde lånesum (hovedstolen) i stiftelsesgebyr, når deres lån er fuldt finansieret. Hertil opkræver Lendino 1 % p.a. af den udestående hovedstol i tillæg til de renter, der betales ved hvert afdrag.

Eksempel på rente + gebyr Virksomhed A låner 1.000.000 kr. over 24 mdr.

Ved afbetaling opkræves:

• Renteeksempel: 6 % p.a. (inkl. 1 % til Lendino) - 64.480 kr.

• Stiftelsesgebyr: 3 % - 30.000 kr.

Beregningen af renten og Lendinos årlige gebyr foretages på baggrund af den endnu ikke tilbagebetalte lånesum (den udestående hovedstol).

Hvis dit lån ikke opnår fuld finansiering?Opnår dit lån ikke fuld finansiering, altså er det ikke nok långivere, som er interesserede i låne til din virksomhed. Så kan du vælge – såfremt lånet har opnået mindst 60 % finansiering – at modtage den finansierede del af lånet. Hvis 60 % ikke er opnået, frafalder låneaftalen. Der opkræves hverken gebyrer eller renter, hvis din låneaftale frafalder.

Kommunikation med virksomhedens långivereTil hvert lån er knyttet et særskilt onlineforum, hvor långivere og låntager kan kommunikere. I finansieringsperioden kan alle långivere, der har mulighed for at investere, stille spørgsmål i forummet. Mens lånet tilbagebetales, kan alle der har lånt penge til din virksomhed stille spørgsmål.

Page 22: Låne guide

22

Lendino giver følgende information til långivere

• Virksomhedens navn (dog ikke ved anonymitet)

• Virksomhedsform (ApS, A/S, m.v.)

• Løbetid

• Kreditklasse

• Pantsikkerhed

• Regnskabs- og nøgletal

• Låntagers beskrivelse af virksomheden

• Låntagers beskrivelse af formålet med lånet

• Seneste årsregnskab (dog ikke ved anonymitet)

AnonymitetDu kan vælge at være anonym som låntager, men de fleste låntagere vælger dog at offentliggøre deres navn. Det gør de dels for at fremstå mere troværdige over for långivere, og dels for at udnytte den PR-effekt der følger med finansieringsprocessen.

Page 23: Låne guide

23

Gode links til digLendino.dk

Erhvervsstyrelsens portal for iværksættere og virksomheder

Finansrådet – Offentligt støttede låneordninger til SMV’er Vækstfonden - Finansiering af vækstplaner