5. årgang nr. 4 15. juni 2002

Livet påNakskov Gymnasium

2

Deadline for næste nummerer 23. august.Indlæg kan afleveres til et afnedenstående redaktion-smedlemmer.

Livet på Nakskov Gymnasiumudkommer 4 gange i løbet afskoleåret: nr. 1 den 15. sep-tember, nr. 2 den 15. decem-ber, nr. 3 den 15. marts og nr.4 den 15. juni.

Deadline er altid 3 uger førudsendelsestidspunkt, d.v.s.23. august, 23. november, 23.februar og 23. maj.

Layout, billed- og satsfrem-stilling: redaktionen.Tryk: Kolding Trykcenter.

Oplag: 700 eksemplarer.

Redaktionen omfatter trelærere og to elever/kursisterpå Nakskov Gymnasium. Forøjeblikket Lars Boye Petersen,Torben Hermansen og FinnMadsen (ansvarshavenderedaktør), Rikke Pedersen ogAnn-sofi Olsen.Ekstern medarbejder: AnnaSofie Holme Hartmann.

NakskovGymnasiumSøvej 64900 NakskovTlf. 54 91 43 00Fax 54 91 42 99

e-mail:gymnasiet@nakskov-gym.dk

Internet:www.nakskov-gym.dk

Fem årgange!Hermed det sidste nummer af 5. årgang.

Det er ret utroligt! Sikke en masse papir – sikke en masse tekster,billeder, overskrifter, sidenumre, hæfteklammer, tryksværte – og ar-bejde.

Vi har gennem årene slidt nogle elever op i redaktionen. Men retfær-digvis har de har forladt os – ikke fordi de var træt af det redaktionellearbejde – men fordi de blev studenter.

Det gælder også i år, hvor Rikke og Ann-Sofi efter alle solemærker atdømme består eksamen og derfor forlader skolen.

Tak for jeres indsats! Det har været sjovt og konstruktivt at arbejdesammen med jer.

Samtidig forlader undertegnede redaktionen. Nu har jeg skrevet nok!Og lidt fornyelse af og til skader ikke! Her på falderebet erfarer jeg, atmin afterfølger bliver Marlene Lyngstorp. Jeg byder ML velkommen tilet spændende og interessant arbejde.

Så efter sommerferien er der indtil flere ledige ‘elev’-pladser i redak-tionen: Jeg kan garantere, at jobbet er morsomt – men præget af atarbejdet næsten uundgåeligt bliver koncentreret på nogle få dage ligeomkring deadline og udgivelsestidspunkt!

Forhåbentlig er der både lærere og nogle iderige elever, der har lyst tilblæse nyt liv i bladet, revolutionere bladets linie, åbne nye stofområ-der osv. Det ville være godt for bladet, skolen, egnen, nationen.Har man lyst skal man bare henvende sig til FM.

Og så ellers tillykke til årets dimittender – og god sommerferie og pågensyn til alle jer andre!

BP

Fra skolens kalenderJuni 2002

fredag d.21. kl. 10. Translokation i I-centeretAugust 2002

torsdag d.8. kl. 9.00 2. og 3.g og 2.hf møder i Teatersalen.Projekt-/fleksdag. Mellemniveaublokkenkl. 9.30 1.g og 1.hf møder i Teatersalen.Derefter introduktionsprogram.

fredag d.16. kl. 12.00-13.40 Idrætsarrangementfor 1.g og 2.g + 1.hf og 2.hf.

torsdag d.22. torsdag 22.-fredag 23. Introduktions-hytteturfor 1.g + 1.hf. Projekt-/fleksdage.

tirsdag d.27. kl. 19.00 Forældremøde for 1.g og 1.hf.September 2002

mandag d.2. Skolens fødselsdag.

3

Kære eleverogforældre!Det sociale miljø (godt kamme-ratskab, spændende fester ogdiverse aktiviteter uden forundervisningssammenhæng)spiller en stor rolle for de ungesvalg af videre uddannelse efterfolkeskolen. Det fremgår af enny undersøgelse af søgemøn-steret til de gymnasiale uddan-nelser, som professor BirgitteSimonsen fra Center for Ung-domsforskning har været med tilat udarbejde. I forhold tiltidligere er de unge øjensynligtmere „her og nu orienteret“. Dehar ikke så travlt med at kommeigennem uddannelsesforløbetog ud i de erhvervsaktivesrækker, hvilket gang på gangbegrædes i den uddannelses-politiske debat. Med udsigt til,at de store årgange snart går påpension, og at de nye og min-dre årgange forhaler deresankomst på arbejdsmarkedet,kan der opstå samfundsøkono-miske problemer.

Her er det vigtigt at væreopmærksom på, at det i vortsamfund er - og i stigende gradbliver - særdeles vigtigt at haveveluddannet arbejdskraft. Påden baggrund må det vurderespositivt, at en stigende procent-del af landets unge har valgt atkomme i gymnasiet og på hfefter sommerferien. Statistik-kerne om vore afgangseleversvidere uddannelsesforløb ermeget positive, idet langt de

fleste fortsætter i videregåendeuddannelser og derpå somveluddannede varetager mangeforskellige og vigtige opgaverrundt omkring i samfundet.Altså er der et lykkeligt sam-menfald mellem de ungeskortsigtede interesse i et socialtattraktivt uddannelsesmiljø ogsamfundets mere langsigtedeinteresser i veluddannet ar-bejdskraft.

Lad os håbe, at vi med udsigt tilbesparelser i det kommende årinden for det offentlige områdekan opretholde den højekvalitet i vore uddannelser.Ellers risikerer vi for alvor, at detsamfundsøkonomisk kommer tilat gå dårligt. Det er som be-kendt nutidens ungdom, derkommer til at spille en afgø-rende rolle for, om vort vel-færdssamfund kan opretholdesmed over en million efterløns-modtagere og pensionister.

Ordet faglighed er og vil fortsatvære et nøgleord for gymnasie-og hf-uddannelserne. Det komfrem på et fyraftensmøde påMaribo Gymnasium i maj måned,hvor uddannelsesdirektør JarlDamgaard gav nogle signaler omde kommende års reformer afvore uddannelser. Med henvis-ning til fremtidens - herunderelitevirksomhedernes - behovskal der kræses for faglighed.Men ikke nødvendigvis for de

enkelte fag, som vi kender demi dag, dvs. eksisterende hver forsig og nøje underlagt ministeri-elt opsyn via de forskellige fagsbekendtgørelser og fagkonsu-lenter.

„Faglighed mere end fag“ eraltså vejen frem ifølge uddan-nelsesdirektøren. Det blivernødvendigt, at fagene i langthøjere grad kommer til atarbejde sammen, at der kom-mer en ny ansvarsfordeling forundervisningen, hvor bådeelever og lærere må væreansvarlige for læringsproces-serne og hvor faglærerne arbej-der tæt sammen som team-lærere. Jarl Damgaard slog fast,at der først kommer en gym-nasiereform om nogle år, mensder i den kommende folketings-samling fremsættes forslag til enhf-reform.

Faglighed i vor tid har ogsånoget med internationaliseringat gøre. På Nakskov Gymnasiumhar vi i årenes løb taget kravetom internationalisering i uddan-nelserne op på mange forskel-lige måder. Et eksempel herpåer vort Comenius-samarbejde,hvor vort gymnasium ved hjælpaf EU-midler har haft et samar-bejde med gymnasier i Tjekkiet(Sternberg), England (Keighley)og Luxembourg (Diekirch).Samarbejdet har især vedrørtbilledkunst og historie. Siden

4

1997 har vi på skift besøgthinanden, hvor elever og lærerehar arbejdet sammen medmange nyttige erfaringer tilfølge.

Der er også kommet et heltkonkret resultat ud af Come-nius-samarbejdet, nemlig enmeget flot 112 sider stor bog„Likenesses and Differences“.Bogen rummer bl.a. interessanteskildringer af de fire byer ogderes respektive historie samtmange flotte gengivelser afelevkunstværker, der er blevettil undervejs i samarbejdet.Interesserede kan købe bogenved skranken på gymnasietskontor. I forbindelse medudsendelsen af bogen var jegog nogle af gymnasiets lærere,der har været med i Comenius-samarbejdet, inviteret til Luxem-bourg, hvor vort 5 år langefrugtbare samarbejde blevafsluttet på behørig vis.

Efter sommerferien får skolensinternationalisering et frisk pust,idet vi i det kommende halvårfår besøg af en japansk lærer.Hun skal studere vort skolesy-stem, men deltager også somgæstelærer. Det bliver spæn-dende.

Også på anden vis får skolen etfrisk pust efter ferien, idet vi fåren pædagogikumkandidat.Vedkommende skal i de kom-mende to år virke i en ny typeuddannelsesstilling, som nulangt om længe sættes i værk.

Selv om uddannelsesdirektørJarl Damgaard ønsker faglighedfrem for fag, kommer man ikkeuden om faglærere, som hardyb viden om deres respektivefagområder. Vi er på det feltgodt rustede til fremtiden, idetvi har mange dygtige og erfarnefaglærere. Her kan jeg fx nævneBirgit Guldager Clausen, BirgitteHolme Hartmann, Hans Christian

Højbjerg Hansen og Niels PeterSkov-Larsen, som med detteskoleårs afslutning ihærdigt ogdygtigt har arbejdet på skolen i25 år. De skal alle fire have stortak for deres indsats for skolengennem de mange år!

Efter ferien bliver skolenssamlede elevtal stort set som iindeværende skoleår. Vi får 4nye 1g-klasser og 2 hf-klasser.Ligesom på landsplan har derværet øget interesse for atkomme i gymnasiet, men inte-ressen for at komme på hf i vortområde har været lidt mindre.Den ene af de to kommendesproglige klasser er den forsøgs-klasse, som jeg tidligere haromtalt på dette sted. Alle påskolen ser frem til det spæn-dende forsøg, som i de kom-mende tre år blandt andetkommer til at afprøve nyeundervisnings- og prøveformer.Ligeledes ser vi frem til at af-prøve det tidligere omtalteforsøg med matematisk-naturvi-denskabelig fagpakke i 2. og 3g.

Forberedelserne til efteråretstemadage, hvor skolen i 4 dagemidt i september er flyttet tilSletten ved Silkeborg, har stået

på længe. Skolens lærere harlagt hjernerne i blød medhenblik på at skitsere temadags-aktiviteter. Ude i feltområdet oguden faglokalernes undervis-ningsmidler er det nødvendigtat tænke nyt og praktisere„faglighed mere end fag“. Atdømme efter lærernes mangeideer til temadagsaktiviteterbliver det rigtig spændende. Vihar alle grund til at glæde os tilden 17. - 20. september.

Jeg ønsker alle en god sommer-ferie!

V. KjellbergRektor

5

efter 5 år medrastede,

sort-hvidebilleder og tekster

efter 5 år meden „line“

så „dead“som en overkørt muldvarp

på tør vej

efter 5 år medkolofoner i overtid

skolens begivenhederi nobel silhuet

er det på tide at sættekolon

:fra nu af vil jeg

fylde en aflagt skotøjsæskemed tekster

om Kilimanjaros sneog blegrøde kvindesmil,

aflytte syrenernes violette seksuallivog stærens gulnæbbede rytmik

- helt for mig selvog til glæde for alle.

Lars BP

Redaktørensfarvel

6

2x i Rom

Det store spørgsmål er, hvad vihar fået ud af denne tur, og omdet er brugbart i nogen hense-ende. Planen var, at vi skullelære nogle faglige ting medhenblik på historie- og dansk-undervisningen. Ud over detfaglige program var denne tursformål dog også at opleve enmasse anderledes kultur og fåstyrket det sociale samvær iklassen.

Efter en anstrengende busturpå 28 timer ankom vi lørdagsidst på eftermiddagen megettrætte til hotellet midt i Rom.Her fik vi det første eksempelpå italienernes rædselsfuldeplanlægningsevne. Vore oplys-ninger om fordelingen af eleverpå de enkelte hotelværelserstemte ikke overens med fakta.Det betød, at der under storopstandelse og efterfølgendeforvirring skulle byttes totalt ompå fordelingen. Under dettegroteske forløb fik vi samtidig atvide, at den fodboldkamp, sombegge klasser skulle have setsøndag, var blevet rykket tillørdag aften. Med andre ord varder 4 timer til kampstart. Ikkede bedste nyheder, når mannetop havde overstået en

bustur på over et døgn. I paren-tes skal det dog nævnes, atfodboldkampen blev en kæmpeoplevelse, og at hjemmeholdetvandt!

Rom bliver betegnet somlommetyvenes paradis, og detoplevede vi naturligvis. I blandtandet undergrundsbanenhuserer tyvene, for der ermange mennesker og alle maserhinanden, så naive turister er etnemt bytte. Erfaringen siger, atman placerer sin taske foran på

brystet med hænderne omkringog kontanter i en pengekatunder trøjen. Foruden tyvene erder også en masse sælgere, somihærdigt prøver at prakke deresragelse på turisterne. Det ertydeligt, at disse sælgere erudlændinge fra Nordafrika,Asien og Sydamerika, somsælger solbriller, tasker ogforskelligt plastiklegetøj. Dissegår udelukkende efter de naiveturister, som gang på gang bliversnøret. Man prutter naturligvisom prisen, men sælgerne sætteren urimelig høj startpris, såslutprisen bliver som oftest ogsåalt for høj.

Det er let at se, at Italien ermodens land. Alle italienere gårutroligt meget op i deres udse-ende og bærer det nyeste ogsmarteste tøj. Overraskendenok gælder dette for alle al-dersklasser, for både teenagere,midaldrende og gamle går påhver deres måde i moderigtigttøj. Man ser ingen i joggingtøjog gummistøvler, men derimodmange med skind- og læderjak-ker og højhælede støvler.Mændene ligner meget hinan-den og er typiske italienskecharmører. Drengene og deunge mænd med deres vådesorte hår og smarte tøj er

7

I 1p var vi (sammen med 2x) påstudietur til Rom i ugen førpåske.

Vi kom ned til sol og sommerog flotte omgivelser. Det vardejligt at løbe rundt i shorts ogkorte bluser, imens I andrederhjemme gik rundt med storevinterjakker. Dog blev tre afdrengene afvist i Peterskirkenpå grund af shorts.

Vi så bl. a. Stadio Olympico,Colosseum, Forum, Palatiner-højen, Pompeii, Vatikanstatenog Peterskirken - og meget,meget mere. Vi fik også tid til,på egen hånd at udforske selvebyen Rom. Her kom Den span-ske Trappe til at spille en megetstor rolle. Her sad vi nemlig, ogher mødte vi andre unge dan-skere og italienere (se bille-derne).

Anne-Sofie, 1p1p i Rom

pågående over for især lyshå-rede turister af det andet køn.Mænd fra omkring 30 år ogopefter er alle meget stilfulde,og går som regel i tjekkedejakkesæt med mørke solbrillerog mobiltelefonen klistret til detene øre.

Som det er traditionen i detfaglige program, skulle vi seColosseum, og det var mindstlige så imponerende som for-ventet. Lige umiddelbart var detsvært at forestille sig, at dettebygningsværk var 2000 årgammelt, men da man først stodinde på kamppladsen og sku-ede op på resterne af de50.000 tilskuerpladser, fik mankuldegysninger. Stedet var ligeså stort som et moderne fod-boldstadion, og man kunnenemt forestille sig gladiato-rernes frygt for og fascination afdette sted. Det er mærkeligt attænke på, at mennesker og dyrhar kæmpet om liv og død tilkejsernes og resten af publi-kums fornøjelse. Men når altkommer til alt, skal man vel se

det, som deres form for under-holdning - som at tage til fod-boldkamp eller i teatret i dag.

Denne tur har været kanon,fordi eleverne ud over detfastlagte program, som bl.a.også omfattede Peterskirken ogbesøg i Pompeii ved Napoli,havde forholdsvis meget fri, ogderfor selv kunne opleve byen.De fleste aftener tog man i byenog oplevede Roms natteliv. Vi

fandt bl.a. et dansk diskotek,og mødte derigennem andrelandsmænd. Alle havde mulig-hed for at slå sig løs - medbittesmå tømremænd til følgenæste morgen. Man lærtehinanden bedre at kende ogskabte måske større socialtsamvær, som evt. kan brugessenere i klassen.

Emil Lee Madsen, 2x

8

Himlen er forårsblå og så høj,at man næsten kan skimtestjernerne på den anden side afdet blå tæppe. Solen titterendelig frem fra skyerne, menskinner alligevel med sådan enklar styrke, at jeg misser medøjnene. Det er en af de dage,hvor man har lyst til at sidde ihaven, æde guf og læse bøger,eller cykle en tur for den godesamvittigheds skyld.

En sådan dag, den 8 maj,sidder 3.g’ere landet over tilderes første eksamen: skriftligdansk. På Nakskov Gymnasiumhar de endda været så venligeat lukke dem inde i en hal udenvinduer. Meget hensynsfuldt.Jeg er på vej mod I-centeretsammen med Ida fra 3b. Hun erblevet færdig før tid, og jegstødte tilfældigvis på hende ved

kontoret, hvilket faktisk varmere heldigt for mig end forhende, for jeg er nemlig på enlille mission. En ganske ubetyde-lig mission, ville nogle påstå,men ikke desto mindre tager jegden skam alvorligt. Jeg skalnemlig snakke med mennesker.Nærmere betegnet to 3g’ere.Der kommer Ida ind i billedet,for som 3g’er er hun vældiggodt egnet, og som just over-stået skriftlig eksaminand er hunperfekt. Hun ved det bare ikkeendnu.

Da vi har krydset Blegen og gårned af trapperne, ser jeg Ca-milla fra 3a stå og ånde lettetop. Fint tænker jeg, nu har jeghvad jeg skal bruge. Ikke heltuden bagtanke foreslår jeg, at visætter os ned og nyder vejretpå de varme sten, og da vi nu

alligevel sidder så behageligtspørger jeg om de har nogetimod jeg stiller dem noglespørgsmål og skriver lidt nedimens. Narj ... det har de ikkenoget imod. „Til Skolebladet“spørger Camilla, og jeg kan kunnikke bekræftende. Da går detop for mig, at jeg ikke ved hvadjeg skal spørge dem om. Redak-tøren sagde godt nok, at jegskulle spørge om dette årsstileemner, men det virkerpludselig så kedeligt. Dog harjeg ikke andet at fyre af, ogspringer forhåbningsfuldt ud idet. Hvis jeg ikke finder pånoget, håber jeg de bare snak-ker løs. Så behøver jeg kun atlytte.

„Hvad synes I om stileemner-ne?“Jeg prøver at sætte en profmine op. En mine der siger: Jeger afslappet, laid-back, men jeghar autoritet og har dog fuldkontrol over situationen.Det går ikke godt.Camilla svarer først. Ida tænderen cigaret.„Jo, jeg synes faktisk de varudmærkede. Jordnære, frahverdagen. Tekster man kunneforholde sig til. Selvfølgelig varder det obligatoriske digt, mendet sprang jeg hurtigt over“. Idatager grinende over.„Gjorde du også det! Det gørjeg også altid! Jeg tog den omfamilie.“„Gjorde jeg også“, indskyderCamilla,„Den lå lige til. Noget man kanforstå, og forholde sig til. Hvisman fx tænker på Julen for 70år siden, da lavede man gaverneselv, brugte tid på dem og mangav dem med glæde. I dagkøber man kun gaver for at fånoget igen. Det er så satansmaterialistisk, det handler altsammen om penge!“Camilla nikker samtykkende. Idapulser på sin smøg og fortsæt-ter.

Eksamen

9

„Det er noget skidt det skalhandle om penge“ hun tænkerlidt og tilføjer „Men jeg går s’guogså op i penge og mit arbejde.Jeg bliver nød til at tjene pengefor at spare op til min uddan-nelse og betale, hvad der nuskal betales.“Camilla nikker igen.„Det er dyrt at blive student. Jeghar brugt mellem 1.000-2.000kroner i alt. Det skal du barehuske, Sofie. Spar op i god tid.“

Jeg mærker en knap så positivdrejning og tænker ... argh, deter lige meget hvad jeg tænker.Jeg skynder mig at spørge omnoget nyt.„Var I nervøse?“Ida ryster på hovedet. Camillabehøver heller ikke betænk-ningstids og svarer.„Nej. Overhovedet ikke. Manhar prøvet det så mange gangefør. Både ved årsprøver ogterminsprøver, og der foregår jodet samme. Så selv om det erenormt kedeligt at sidde der-inde i 5 timer ved termins- ogårsprøver, er det en virkelig godtræning. Det skal du huske nårdu sidder inde i hallen. Detgavner en til sidst. Hvis jeg ikkehavde været til dem, ville jeghelt sikkert have været nervøs.Nu er det bare rutine.“„Brugte I begge computer?“Det synes jeg er et temmeligrelevant spørgsmål, når vi nu er iinformationsteknologialderen.Camilla svarer først:„Jeg gjorde. Det giver mig etgodt overblik og selv om læ-rerne siger de ikke forventerman skriver på computer, så erde vant til at man afleverercomputerskrevet. Jeg tror deregner med man skriver påcomputer.“„Jeg skrev i hånden“, bemærkerIda „ Jeg har ikke nogen com-puter i dag, men en computerhjælper mig heller ikke til atskabe et bedre overblik, nær-mest tværtimod.“

Samtalen går i stå. Der er ikkerigtig mere at sige om den ting,og vi sidder bare stille og nydervarmen.„Er det ikke i dag, der er lærer-elev fest?“De nikker begge bekræftende.„Er det egentlig ikke meget rartsådan at sige farvel til alle ensidste gang?“„Jeg kan ikke komme, jeg skalarbejde“. Jeg kigger lettereoverrasket på Ida. „Det er enlængere historie.„Jeg synes det er fint med enfest, det er bare ikke fedt ateleverne skal betale for læ-rerne; det er dyrt. Når det nu eros, der går ud, så kunne skolengodt betale, men det kunne dejo aldrig finde på.“Camilla ser lidt mellemfornøjetud.„Er I nervøse for hvad I skal op i,det er jo i aften det bliveroffentliggjort?“Ida tager et hiv på sin smøg,mens hun ryster på hovedet.Camilla kigger op mod himlen.„Hvis jeg kommer op i noget jegikke ... alt sker af en grund.Hvad jeg end kommer op i, erder en eller anden grund til det.Det bliver jeg nød til at tro.“Hun kigger på mig igen.„Desuden synes jeg vi har godtid til at læse.“„Hvad så med sidste skoledag,hvordan var det?“Ida ler.„Jeg vidste ikke om jeg skulleråbe, skrige eller tude“Camilla nikker genkendende.

Ud af dørene kommer Marc,Mia og Sara fra 3a. Eksamen erforbi.De kommer hen mod os og jegstiller dem det samme spørgs-mål. Hvordan har de det medsidste skoledag?

„Jeg græd“ siger Sara. „Det erjeg ikke bange for at sige“.„Utrolig useriøst“, siger Marcmed et kæmpesmil. Mia tilføjermere nøgternt. „Det er ikkerigtig gået op for os endnu“.Pludselig bliver alle lettere tristetil mode. Ida giver Sara et knus.Forældre er begyndt at an-komme for at hente computereog unger.Det er vist ikke rigtig gået op fordem endnu.

Jeg ønsker dem held og lykkemed resten af deres eksamenerog sætter i let løb mod Gymna-siet. Jeg skal tilbage til minfransktime.

Men til næste år, Sofie. - Det erlige henne om hjørnet!

Anna Sofie Holme Hartman

10

Søndag den 17. marts kunneman ved 20-tiden se 40 spændtegymnasieelever og hf’ere, samt 4lettere nervøse lærere stå påNUC’’s parkeringsplads, mens deventede på den bus der skullekøre dem på studietur til Hol-land/Amsterdam. En studietur tilet land der med dets frie forholdtil næsten alt, hvad der anses forværende forkasteligt i Danmark,vakte stor frygt hos 2by’s (popu-lært kaldet ‘byen’) medbragtelærere Lars Boye Petersen ogHenning Johansen, der var medsom henholdsvis dansk- oggeografilærer.

Mandag morgen ankom vi så,trætte og langtfra udhvilede, tilAmsterdam. Hotellet så vi ikkenoget til før om aftenen, så efterat have kastet en smule morgen-mad i hovedet, bevægede vi osud i byen for at se på nogleforskellige områder.

De fem dage vi tilbragte i Am-sterdam var den faglige dagsor-den virkelig fyldt. Der var påforhånd blevet udleveret et godtproppet program til os alle, ogjeg tror ikke, jeg er den eneste,som i starten tvivlede på, at detholdt. På trods af masser af fritidog lange pauser lykkedes detdog. Flot klaret Lars og Henning!

Der er ingen tvivl om, at vi havdeen begivenhedsrig tur. Påankomstdagen tog vi til National-museet, hvor der var periode-opdelte udstillinger af bl.a.legetøj, porcelæn, tøj, gamlevåben osv. Museet gjorde megetud af det interaktive. Ved næstenhver udstilling stod der et fjern-syn eller en computer, hvor mankunne søge informationer om deforskellige genstande eller se filmom selve perioden, og der varendda lavet en rekonstruktion afen bar fra 30’erne. Et forholdsvistraditionelt Nationalmuseum,hvor man kunne følge Hollandsudvikling igennem tiderne.

2by’s ekskursiontil Amsterdam

11

Nu sidder vor kære 1g’eresikkert og tænker: „Årh hvad,hvor skal vi drikke mange bajere!“Men jeg må skuffe jer, kæredisciple, det hænger ikke kunsådan sammen. I må til hver en tidhuske at lægge mere tryk påstudie end på tur. Det uhyggeligeer nemlig, at man hver morgenstår op kl. 8, tømmermænd ellerej, og gør man ikke det, så rygerman hjem til DK (I hvert fald hvisman har Henning og Lars med).

På Rijksmuseet, hvor vi var omtirsdagen, havde vi fået til opgaveat lokalisere nogle enkelteRembrandt-malerier foruden atvælge hver et ‘stilleben’ eftereget valg. Nu skulle der analyse-res, fortolkes og fortæres. Vi skrevomhyggeligt noter ned, fordi vividste, at Lars - når vi kom hjem -ville give os 15 sider for om ligenetop denne tur og specielt omRijksmuseet. Blandt de udvalgtebilleder fandtes „Nattevagten“,som jo nok er det mest berømtemaleri af Rembrandt, pga. hansfantastiske lysbehandling ogsceneri.

Anne Franks museum var vi nokalle lidt skuffede over. Heleklassen havde på forhånd læst„Anne Franks Dagbog“, menmuseet levede overhovedet ikkeop til de forestillinger, man havdeefter at have læst om familienFrank. Der var kun enkelte gen-stande tilbage, fordi tyskernefjernede alt, da de hentedefamilien, og Anne Franks farønskede ikke, at noget blevrekonstrueret. Et lyspunkt vardog, at vi fik halvanden timesforedrag før vi inspicerede huset.

Senere på ugen fik vi lejlighed tilat besøge „Jødernes historiskemuseum“. Det gav en helt andenindsigt i den jødiske kultur, selv-om det var svært at forstå mangeaf udstillingerne. Et plus var heltsikkert, at de havde en børneaf-

deling med sofaer og senge, sommange benyttede sig af.

For at drage lidt geografi ind idet hele tog Henning os med påen tur til Rotterdam om onsda-gen, hvor vi skulle se Delta-projektet. Ved selve Delta-projektet, som er en kæmpe-dæmning med adskillige sluser,var der lavet nogle udstillingerman kunne kigge på. Før vi skulleud på en guidet tur, blev der visten film om projektet, som nøjeviste hvordan dæmningen varopbygget. Turen gik igennemselve dæmningen indvendig.Guiden forklarede, hvordan deforskellige dele var lavet, oghvad man brugte dem til. Des-værre var det svært at høre hvadhun sagde, da der var lidt‘overcrowded’.

Inden vi tog afsted havde Lars,uden klassens samtykke, bestiltbilletter til en særudstilling påVan Gogh-museet, hvilket skabtelidt røre i gemakkerne, da denærige by’ere selv skulle betale.Alligevel tror jeg der er storenighed om, at denne udstillingvar langt mere spændende ogflot end nogle af de andre.Museet havde simpelthen samletalle de værker, som van Gogh ogGauguin lavede i 1886, hvor demødte hinanden og indledte etbetydningsfuldt og skæbnesvan-gert venskab. Disse to malerehavde evnen til at påvirke,provokere og inspirere hinan-den, fordi de havde en fælleside om, at malerier ikke længereburde være så realistiske somimpressionisterne malede dem.Sammen skabte de billeder, derbekræftede deres forestillingerom maleriet som værende:overdrevet, forenklet, farverigtog forvrænget. De skabte engenre, som havde langt flereudtryk end impressionismen.Desværre blev de til sidst formeget for hinanden, og det heleendte i et frygteligt skænderi

hvor van Gogh skar sit ene øreaf. I denne tid fik de dogkreeret adskillige malerier ogdet var altså dem, som udstillin-gen kunne byde på. I øvrigtkunne man gratis få en utroligflot audio-tur.

Om fredagen skulle vi hjem.Efter at have vandret rundt ibyen fra kl. 12 til 21 kom voresbuschauffør og hentede os.Stemningen var lidt mere trykketend de andre aftener; jeg tror,at vi alle var ret tændt på atkomme hjem. Alt i alt havde vien rigtig hyggelig tur med etgodt afbalanceret forhold tilbåde øl og faglig indlæring. Jeger sikker på, at både lærere ogelever var positivt overraskedeover den indsats, som vi allegjorde for at få turen til atfungere. En dejlig studieturuden problemer og med masseraf solskin.

Til sidst vil jeg tilføje, at Amster-dam bestemt er værd at be-søge, både privat, men også påkommende studieture. Og til1g’erne: overvej dog at tageHenning og Lars med, de er s’gugode nok :-)

Lau Rasmussen, 2by

12

I år bliver „Studiestræde“ forvandlet til et galleri fyldt med værker lavet i billedkunst. Ophængningen sker iugerne efter at afgangseleverne er holdt op med at gå i skole. I eksamenstiden kan „kunstnerne“ og deresforældre så have noget opmuntrende at kigge på, når de færdes på skolen..

Alle elever laver i forårssemesteret et projekt efter eget valg, og grænserne er meget vide, som det vil kunneses af ophængningen! I år er der lavet tegninger, linoleumsnit, computergrafik, collage, maleri, skulptur i pilog papir, fedtsten og trådhegn samt video. På obligatorisk niveau har eleverne 10-14 timer til deres projekt,på mellemniveau en del flere. De vælger selv emne, materialer og værktøj - selvfølgelig inden for det muligesgrænser!

Derfor kære 2g’er: hvis du får en lys idé i sommerferien, så læg den på lager. Du fårbrug for den til næste år ...

Birgit Guldager Clausen

„Studiestræde“ som galleri

13

Forårsudstillingen udeblev i år - til lettelse for dem, der tidligere år har måttet lægge en stor arbejdsindsats iat få den arrangeret - men til sorg for os andre, som plejer at glæde os over den.

I stedet har vi fået kunst på gangene. Stor og iøjnefaldende kunst.

Blikket bliver revet op af flisebelægningen af disse indslag af ny farverigdom og fantasi på vor vej fra lektiontil lektion. Herligt!

Studerer man kunstværkerne nærmere, aner man et uheld i formningslokalet: Flere steder møder man stum-per af et spejl. Hvem er skvattet ind i spejlet? - eller er det den postmoderne narcissisme, der er ved at bliveaflivet? Under alle omstændigheder giver stumperne en fin effekt!

Man plejer at sige, at et knust spejl betyder 7 års ulykke. Hvis ulykken i dette tilfælde består i, at vi de næste7 år får gangene dekoreret lige så flot som nu - så er ulykken til at overskue.

Men jeg savner nu alligevel forårsudstillingen - med hvidvin og kultiveret snak - og „Gud, kan hun også lavesådan noget ...“

Lars Boye Petersen

Kunsten er gangbar

14

For afgangselever/kursisterForåret er stort set væk indendet er begyndt, og nu stårsommeren - næsten - for døren.I studievejledningen har vi indtilnu haft travlt med udslusning ogudslusningssamtaler, hvor vi harforsøgt at få afgangselever/

Nyt frastudievejledningen

kursister til at tænke over, hvadder skal ske efter eksamen,huer, hestevognskørsel ogfester! Det er vores oplevelse, atde fleste blev - om ikke klogere,så mere afklarede - med henblikpå deres fremtid.

I løbet af samtalen forsøgte viat stable en såkaldt handleplanpå benene. En handleplankunne f. eks. se således ud:

Indledende overvejelser/præmisser for planen:

Jeg vil gerne læse til ingeniør!Jeg vil gerne starte ingeniøruddannelsen sommeren 2004.Jeg skal supplere min eksamen med kemi og fysik på A-niveauJeg vil gerne spare sammen til en computer til mine studierJeg vil gerne ud at rejse efter eksamen!

Hvordan kan handleplanen så se ud?

Jeg skal finde et job i England/Irland inden eksamen! Se f. eks. www.eures.dk.

Jeg skal flytte til København, når jeg kommer hjem fra England. Altså må jegfinde en bolig.Se f.eks. www.ungdomsboliger.dk.

Jeg skal finde et arbejde i København, så jeg kan tjene de ca. 10.000 kr., somen ny PC koster.Se f.eks. www.af.dk

I løbet af 2003/2004 skal jeg tage fysik og kemi på GSK samt have et arbejde.Se www.ivuc.dk.

Jeg søger ind på DTU via kvote 2 inden den 15. marts 2004.Se www.dtu.dk.

September 2004 starter jeg på DTU.

15

Farvel til SteffenFra næste skoleår siger vi farveltil Steffen Hummelmose somstudievejleder. Studievejled-ningen varetages herefter af BDog GL. Vi siger tak til Steffen forden tid, vi har haft sammen somstudievejledere.

Bodil Bjerre DanielsenGitte Leth

Andre aspekter af udslusningenhar været afholdelse af etjobsøgningskursus med SørenFossing fra Sparekassen Lolland,hvor afgangsklasserne skrevjobansøgninger, som blev

kommenteret af Søren Fossing.Det er ikke nemt at skrive enjobansøgning, hvis man ikke harprøvet det før. Endelig har viorienteret om KOT og ansøg-ningsfrister. I kan desuden

orientere jer via:

www.uddannelseogjob.dk

for at få mere landsdækkendevejledning.

Europæiske mobilitetsprogrammerEU ønsker at fremme mobiliteten blandt unge, og har derfor etableret en række program-mer/ støtteordninger, for at muliggøre en større rejselyst.EU’s programmer for at fremme mobiliteten omfatter:„Socrates“: støtte til de almene uddannelser.„Leonardo da Vinci“: støtte til erhvervsuddannelser.„Programmet for unge“: støtte til ungdomsudveksling.Programmerne omfatter de 15 EU-lande og Island, Lichtenstein, Norge samt alle 13 ansøger-lande.Socrates-programmet støtter almen uddannelse og omfatter to delprogrammer: foruden„Comenius“ (fra børnehaveklasse til og med gymnasiet) er der også „Erasmus“, som giverstuderende på de videregående uddannelser mulighed for at læse 3-12 måneder i udlan-det. Betingelsen er altså, at man er optaget på en videregående uddannelse, og atuddannelsesinstitutionen anerkender de studier, man tager i udlandet. Stipendiet dækkerde ekstra omkostninger, der opstår ved at studere i udlandet. Se nærmere på http://europa.eu.int/comm/education/sokrates.html.

„Leonardo da Vinci“ skal fremme mobiliteten for personer der er i gang med en erhvervsud-dannelse. Opholdenes varighed går fra 3 uger op til 9 måneder. Se nærmere på http://europa.eu.int/comm/education/leonardo.html.

„Programmet for unge“ består af to dele. Den ene er „Ungdom for Europa“, som giver støttetil udveksling på tværs af landegrænser til unge mellem 15 og 25 år. Projekterne skal foku-sere på et tema, f.eks. antiracisme, kunst, musik etc. Det andet program er „Den europæiskevolontørtjeneste“ for unge mellem 18 og 25 år, som vil deltage i en solidaritetsaktivitet i etandet land. Volontørtjenesten varer normalt 6-12 måneder. Projekter omfatter emner sommiljø, kunst, kultur, kulturarv, arbejde for børn, unge eller ældre, sport eller fritidsaktiviteter.Se nærmere på http://europa.eu.int/comm/education/youth_fr.html.

16

Falde i hak her ovre nemligen hvid baggrund & neger tekstIT er opfundet - og heldigvis for det! Alle elever og kursister kan glæde sig. Slut med lange besværligemanuelle oversættelser fra engelsk til dansk ved hjælp af besværlige ordbøger. Et nyt oversættelsesprogramgør det legende let at dechifrere meningen i besværlige engelske sætninger. Se fx blot hvad der sker påwww.chrysterbuilding.org, hvis man klikker sig ind her og beder om en dansk oversættelse fra firmaet Trans-lation Experts:

Dansk oversættelse:„Falde i hak her ovre nemlig en hvid baggrund &neger tekst“.

Engelsk originaltekst:„Click here for a white bagground & black text“.

Men det bliver bedre endnu. Lader man musen glide hen over den engelske tekst, fremkommer flg. uimod-ståelige oversættelse:

Engelsk originaltekst:„Welcome to the Chrystler Building! Please clickhere to enter.“

Dansk oversættelse:„Velkommen til den chrystler opførelse! Behagefalde i hak herovre hen til postere“.

Enhver elev burde nu kunne se perspektivet. Hvorfor bruge flere timer på en oversættelse, når der findesoversættelsesprogrammer, der på en en brøkdel af et sekund kan løse opgaven? Lad os fx antage, at endriftig engelsklærer vil lave et USA-projekt med sin klasse, og som introduktion beder klassen læse denamerikanske nationalhymne The Starspangled Banner - og forstå den! Simpelt, simpelt, simpelt! Her følger 1.strofe:

Engelsk originaltekst:„Oh, say can you see,

by the dawn’s early light,What so proudly we hailed

at the twilight’s last gleaming?Whose broad stripes and bright

stars, through the perilous fight,O’er the ramparts we watched,

were so gallantly streaming?And the rockets’ red glare,

the bombs bursting in air,Gave proof through the night

that our flag was still there.O say, does that star-spangled

banner yet waveO’er the land of the free

and the home of the brave?“

Dansk oversættelse:„Av, sige kunne jo, af den lysne

snarlig oplyse,Hvad altså hovmodig vi haglvejr henne

ved den aftenskumring sidst glimt?Hvis bred afstribe og opvakt stjerne,

igennem den livsfarlig kæmpeO’er den ramparts vi iagttager,

var altså tapper strøm?Og den raket rød skærende lys,

den fiasko revnefærdig i luft,Gav påvisning igennem den

aften at vor hoved var skønt der.O sige, gør at stjerne spangled

overskrift endnu bølgeO’er den lande i den omkostningsfrit

og den hjem i den skøn?“

Nice, not? - Enhver må kunne forestille sig, hvor simpelt det må være at lade Shakespeare’s Macbeth lyn-oversætte.

Med tak for inspiration hos Alt om Data, 6/2002.

Redaktionen

17Læs videre på adressen http://www.nakskov-gym.dk/historie/interam.pdf

18

I skoleåret 2002/2003 afholdervi på Nakskov Gymnasiumtemadage. Hvad er så ‘tema-dage’ kan man spørge?

Tja - det er ikke let kort atsvare på, men man kan jo kiggelidt i gymnasiebekendtgørelsen,hvor der bl.a. står: „ ... vedtemadage forstås undervisning,der tilrettelægges som tværfag-lige eller emneorienteredeaktiviteter og/eller undervisninggennemført med andre arbejds-former end den daglige under-visning.“ Og det er jo let nok atforstå. Der står bare, at det ernoget andet en den dagligeundervisning. Den opmærk-somme læser observerer dog atder står ‘undervisning’. ... (hm)Vi læser videre: „... Temadagekan anvendes til aktiviteter påtværs af årgange, linjer, klasserog hold og skal være grundigttilrettelagt i et samarbejdemellem lærere og elever.“Det er åbenbart noget, der ikke

nødvendigvis foregår i klas-serne, men kan ske på tværs afde sammenhænge elever oglærere normalt indgår i ... (aha)... og så skal det være grundigttilrettelagt ... (suk, arbejdeigen), og i et samarbejde mel-lem elever og lærere. Der stårnu meget i sådan en bekendt-gørelse.

Hver skole har sin egen mådeat lave temadagsundervisningpå, og på Nakskov Gymnasiumhar vi i mange år holdt os til enform, hvor vi har arbejdet igrupper på tværs af klasser ogårgange med et tema på skoleni et par dage, for så at afsluttemed at åbent-hus-arrangement,typisk på en lørdag formiddag.Denne gang har vi valgt at gøredet anderledes - vi flytter heleskolen til Jylland i 4 dage iseptember.

Som konsekvens af passusenom grundig planlægning, har vi

haft en arbejdsgruppe i gang ihele dette skoleår, først med atfinde en form hvorunder tema-dagene kan afvikles, og dereftermed at planlægge selve arran-gementet. Her er en status overarbejdet indtil nu, her midt imaj.

Det hele foregår i dagene 17.-20. september, og der er afgangfra Nakskov Gymnasium i hold,startende omkring middagstid.Vi forventer, at de sidste eleverog lærere er ankommet til RyStation omkring 19-tiden omaftenen. Vi har lejet en storspejder-lejr, FDF FriluftsCenterSletten (www.fdf.dk/sletten forden specielt interesseredelæser), som er et 250 tønderland stort skovområde, belig-gende i et af de mest kuperedeog naturskønne områder iDanmark. Fra hovedbygningernepå Sletten er der ca 1,5 km tilHimmelbjergets fod ved Julsø, 9km til Ry og omkring 14 km til

Temadage 2002

19

Silkeborg. Vi er altså med andreord midt i det midtjydskesøhøjland.

I påskeferien tog planlægnings-gruppen, som består af 5 eleverog 5 lærere til Sletten og besåfaciliteterne, og vi må sige, at vivar imponerede.

Det var så stedet. Hvad er detså meningen, at der skal ske ide dage?Vi har valgt en form, hvor allelærerne er blevet bedt om atlave et bidrag til etundervisningskatalog. Kort sagthar vi bedt lærerne om at findeud af, hvad de godt kunnetænke sig at beskæftige sig med(d.v.s. undervise i, stå for,arrangere etc.) på temadagene,og det er der kommet megetforskelligt (men godt og be-stemt ikke uspændende) ud af.

Vi har fortalt dem at det ikkenødvendigvis behøver at væreet emne eller en aktivitet, som

ligger inden for deres traditio-nelle fag, men at det skal værenoget som de ved noget om, ogsom de interesserer sig for. Deter så meningen, at elevernevælger sig ind på en eller flereaf disse grupper (det er ikkealle grupper, som tager lige langtid at deltage i. Nogle tager 2dage, andre 1 dag, nogle 1/2dag, o.s.v.), og således selvsammensætter deres individu-elle skeme for temadagene.Fra undervisningskataloget kanvi nævne så forskellige ting som‘Døde poeters Klub’, ‘KanoensFysik’, ‘Svæveflyvning’, ‘Plante-medicin og Plantefarvning’,‘Kunstværksted’, ‘Middelalde-rens Klosterliv i Øm Kloster’ og ‘IBlichers Fodspor’. Det er bare etlille udpluk af de mange forskel-lige og spændende aktiviteter,som lærerne påtænker atudbyde. En del af aktiviterneforegår på Friluftscenter Sletten,og en del i nærområdet (Ry,Silkeborg o.s.v.).

Om aftenen, efter undervisnin-gens ophør, er der forskelligearrangementer af mere socialkarakter, f.eks. ‘Talentaften’,‘Lejrbålaften’, ‘Optagelse iTårnsparkerforeningen’ o. lign.Traditionen tro - man skal joikke forandre alt, bare fordiman nu er godt i gang - slutter viaf med en rigtig TemadagsFest,og denne gang med en megetalternativ menu. Man må værekreativ, når man skal skaffe madtil så mange mennesker med sålidt køkken.

Planen er nu, at vi hen oversommerferien arbejder medundervisningskataloget, og at viumiddelbart efter skoleåretsstart offentliggør det i sin ende-lige form for eleverne, hvorefterde så vælger skema. Herefter erdet så bare at glæde sig til den17. september. Det gør vi - detskulle du også ta’ at gøre!!!

Temadagsarrangørene

20

He got kicked in the backHe say that he needed thatHe hot willed in the faceKeep daring to motivateHe say one day you will seeHis place in world historyHe dares to be recognizedThe fires deep in his eyes

How many victims must there beSlaughtered in vain across the landAnd how many struggles must there beBefore we choose to live the prophet’s planEverybody sing ...

Every day create your historyEvery path you take you’re leaving your legacyEvery soldier dies in his gloryEvery legend tells of conquest and liberty

Don’t let no one get you downKeep movin’ on higher groundKeep flying untilYou are the king of the hillNo force of nature can breakYour will to self motivateShe say this face that you seeIs destined for history

How many people have to cryThe song of pain and grief across the landAnd how many children have to dieBefore we stand to lend a healing handEverybody sing...

Every day create your historyEvery path you take you’re leaving your legacyEvery soldier dies in his gloryEvery legend tells of conquest and libertyEvery day create your historyEvery page you turn you’re writing your legacyEvery hero dreams of chivalryEvery child should sing together in harmony

All nations singLet’s harmonize all around the world

How many victims must there be

Slaughtered in vain across the landAnd how many children must we seeBefore we learn to live as brothersAnd leave one family oh...

Every day create your historyEvery path you take you’re leaving your legacyEvery soldier dies in his gloryEvery legend tells of conquest and libertyEvery day create your historyEvery page you turn you’re writing your legacyEvery hero dreams of chivalryEvery child should sing together in harmony

A soldier diesA mother criesThe promised child shines in a baby’s eyesAll nations singLet’s harmonize all around the world

Til de små grå i sommerferien ...

Bedste analyse af ovenstående tekst - BP og LS udgør dommerkomiteen - trykkes i næste nummer af „Livetpå Nakskov Gymnasium“. Det betyder, at analyser skal være redaktionen (v/FM i lokale 332) i hændeumiddelbart efter sommerferien og allersenest 15. august 2002.

BP og LS

Michael Jackson: „HIStory“

Sidstenyt!