Upload
vucong
View
226
Download
8
Embed Size (px)
Citation preview
Læring i
multikulturelle
kontekster
Eksamensseminar
T i r s d a g d e n 2 2 . j u n i o g
O n s d a g d e n 2 3 . j u n i 2 010
F i b i ge r s t r æ d e 10
8 . s e m e s t e r
C a n d . m a g . i l æ r i n g o g
f o r a n d r i n g s p r o c e s s e r
Tirsdag d. 22. juni og onsdag d. 23. juni
Denne konferenceeksamen foregår i to spor i de 2 seminarrum i Fibigerstræde
10, Aalborg Ø.
Pauserne vil være sammenfaldende kl. 10.00, 11.30, 12.00 samt 14.00.
Det er muligt for tilhørere at skifte spor i pauserne.
Den 23. juni afsluttes med en lille reception i forhallen Fibigerstræde 10 fra
kl. 14.15.
Tirsdag d. 22. juni
Lokale 0-07
9.00 - 9.30
Marie Michelle Louis
Interkulturel kompetence ind i jordemoderkonsultationen
En europæisk undersøgelse kunne konstatere, at jordmødre har behov for at udvikle
og styrke deres interkulturelle kompetence. Et interview med to danske jordmødre, vi-
ser samme behov for større viden om eget kulturberedskab og hvad det indebærer, at
handle interkulturel kompetent, så de er i stand til at give en mere hensigtsmæssig
pleje og formidling af oplysninger, så de undgår de frustrationer, som der kan opstå i
det interkulturelle møde. Artiklen redegør ud fra Iben Jensens forståelse for begrebet
interkulturel kompetence og de tre dimensioner; den affektive, den kognitive og den
kommunikative, der udgør kompetencen. Derefter diskuteres muligheden for, at jord-
mødrene bliver i stand til at handle kompetent i det interkulturelle møde samt vigtig-
heden heraf.
Eksaminator: Margit Saltofte
Censor: Jette Steensen
9.30 - 10.00
Heidi Nysted Rosener
C:NTACT - DET FLERKULTURELLE FÆLLESSKAB
- en artikel om unge etniske minoriteters kulturelle identitet
Artiklens udgangspunkt er empiribaserede refleksioner over unge etniske mino-
riteters identificeringsprocesser, i henhold til det flerkulturelle fællesskab tea-
terproduktionen Hittegods på C:NTACT/SCENE udgør. Der fokuseres primært
på kulturel og etnisk identitet. Feltarbejdet indikerer, at de unges identitet og
identificeringsprocesser, i forbindelse med C:NTACT, rummer betydningstil-
skrivninger i relation til etnicitet og kultur, men også at ungdomsidentitet såvel
som den enkeltes individuelle oplevelser og erfaringer er mindst lige så væsent-
lige for fællesskabet. Artiklen søger at anvende begreberne kultur og identitet
uden at henfalde til stereotypisering og bygger dermed på en ikke-
essentialistisk opfattelse af begreberne.
Eksaminator: Margit Saltofte
Censor: Jette Steensen
Tirsdag d. 22. juni
Lokale 0-07 10.00 - 10.30
Pause/votering og tilbagemelding
10.30 - 11.00
Nina Nielsdottir
Etniske kvinder på fødegangen
Artiklen handler om, hvordan jordemødre kan hjælpe etniske kvinder til at
begå sig i det danske sygehusvæsen, herunder selvfølgelig særligt i forhold til
jordemoderkonsultation og på fødeafdelingen. En forudsætning for dette er, at
jordemødrene kan se sig selv som kulturaktører, hvilket blandt andet kan lade
sig gøre ved at opfordre jordemødrene til at reflektere over deres egen rolle i
forhold til de etniske kvinder.
Eksaminator: Margit Saltofte
Censor: Jette Steensen
11.00 - 11.30
Eva Nielsen
Når sprog giver ekstra udfordring –
om hvilke krav der stilles til vejleder når den uddannelsessøgende i sundheds-
sektoren har sprogvanskeligheder på grund af anden etnisk baggrund
Vejledere for social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende med
anden etnisk baggrund end dansk, oplever at specielt sprogvanskeligheder er
med til at stille nye og højere krav til vejlederens pædagogiske kompetencer.
Via interview og feltobservationer, er der kigget nærmere på disse pædagogi-
ske kompetencer, der blandt andet stiller krav om at vejlederen har en viden
om interkulturel kommunikation, for at kunne udvikle ideer til læring af
sprog. Endvidere skal vejlederen kunne se misforståelser som muligheder for
læring og være villig til, som vejleder, at indtage en lærende position og der-
med udvikle eget kulturbegreb. Sprog læres ved at eksperimentere og vejlede-
ren skal skabe rammer for eksperimentering, hvor der tages udgangspunkt i
den studerendes erfaringer til en forhandling om ords betydning.
Eksaminator: Margit Saltofte
Censor: Jette Steensen
11.30 - 12.00
Pause/votering og tilbagemelding
12.00 - 13.00
Frokostpause
Tirsdag d. 22. juni
Lokale 0-07
13.00 - 13.30
Pernille Viktoria Andersen
Visuel eksplicitering, som en vej til (tvær)kulturel forståelse?
Inden for kulturteorien er der en generel konsensus om, at kultur er vanskelig at
undersøge og få begreb om. Ligeledes er det retninger indenfor denne der påpe-
ger, at en given kultur aldrig empirisk kan beskrives, analyseres og forstås ob-
jektivt. Når vi derfor ønsker at undersøge kultur, og gøre den til genstand for
vores egne analyser af denne, bliver det interessant at overveje og vurdere
hvorledes denne kulturelle undersøgelse sættes i stand, og hvordan vi kan
‘faciliterer’ mødet imellem os som undersøgere versus undersøgelsesobjektet.
Denne artikel vil derfor opridse dette felts kompleksitet med henblik på at få
adgang til undersøgelsesobjektets viden, og løbende ud fra en konkret case-
beskrivelse rejse spørgsmål ved, om vi kan benytte et redskab som LEGO Se-
rious Play, som et muligt bud på et redskab der kan understøtte dette kulturelle
møde.
Eksaminator: Margit Saltofte
Censor: Jette Steensen
13.30 - 14.00
Astrid Luise Bogner
Kulturmøder i jordemoderfaget
Hollændere skaber turisme i Danmark
Danske jordemødre kan i deres daglige arbejde ikke undgå, fra tid til anden, at
møde den kulturelle diversitet som vores samfund bærer præg af. De interkultu-
relle samværssituationer opstår oftere og opleves af stadig flere jordemødre.
Dermed opstår også behovet for en større kulturel forståelse, for at kunne mat-
che behovet for en nuanceret svangerskabsomsorg til gruppen af anden etnisk
herkomst. Transformativ læring kan være redskab til at arbejde mere målrettet
med forståelse af kulturmøder, og dermed reformulerer for-forståelser. I den-
ne artikel skitseres, hvilke udfordringer det komplekse kulturbegreb giver spe-
cielt den nyuddannede jordemoder, som med sine mangler i erfarings rygsæk-
ken, har behov for at kunne fagligt reflektere over kulturmøder.
Eksaminator: Margit Saltofte
Censor: Jette Steensen
Tirsdag d. 22. juni
Lokale 0-09
10.30 - 11.00
Trine Krogh Pedersen
Et læringsrum for interkulturel kompetenceudvikling
- hvor der foregår vidensdeling og læring i en multikulturel personale-
gruppe
”Du skal ikke komme med dine regler til et andet kloster”. Sådan svarede en
sygeplejerske fra Litauen, da jeg i mit interview spurgte, om hun oplevede at
kunne bidrage med viden og erfaring fra hendes kultur i den danske sygepleje.
Der er tale om et kulturmøde hvor sygeplejersker fra samme profession mø-
des, men med udannelsesmæssige baggrunde og erfaringer fra forskellige lan-
de. Jeg argumenterer for, at en multikulturel personalegruppe har et stort læ-
ringspotentiale som bør udnyttes til at generere mere kreative, innovative og
effektive løsninger. For at dette potentiale kan bringes i spil i praksisfælles-
skabet skal der først og fremmest skabes et læringsrum på arbejdspladsen for
medarbejderens udvikling af interkulturelle kompetencer.
Eksaminator: Annie Aarup Jensen
Censor: Karen Andreasen
11.00 - 11.30
Lotte Pedersen
Det etniske dilemma i ældreplejen Det etniske dilemma i ældreplejen er et aspekt i det overordnede dilemma som
opstår i det relationelle arbejde som er kendetegnende for omsorgsarbejde: På
den ene side et ønske om at være professionel og objektiv, og på den anden
side en person som arbejder ud fra egne værdier og grundantagelser. Det etni-
ske dilemma som en del af omsorgsdilemmaet, opstår hos medarbejderen med
anden etnisk baggrund, når denne afvises af beboeren p.g.a etniske årsager. I
et interview med en tamilsk medarbejder på et nordjysk ældrecenter fortalte
denne at hun havde oplevet denne afvisning et par gange og blev ked af det.
Ikke på egne vegne, men på beboerens vegne, da denne så ikke kunne modta-
ge hjælp. Det brændende spørgsmål er så: Er det muligt at være så professio-
nel i det relationelle arbejde som omsorgsudøver, at egne følelser helt kan til-
sidesættes? Hvilke faktorer muliggør dette, og på bekostning af hvad?
Eksaminator: Annie Aarup Jensen
Censor: Karen Andreasen
Tirsdag d. 22. juni
Lokale 0-09
11.30 - 12.00
Pause/votering og tilbagemelding
13.00 - 13.30
Camilla Sørensen
Magtrelationer i PBL
- Interkulturelle problemstillinger ved en anden magtfordeling mellem stu-
derende og undervisere
Denne artikel vil forsøge, at analysere nogle af de interkulturelle problemstil-
linger, som kan opstå i forbindelse med PBL-modellen, en model som Aalborg
Universitet (AAU) overordnet arbejder ud fra. De problemstillinger jeg her vil
fokusere på, er især de overordnede relationer og magtforholdet mellem stude-
rende og undervisere, som kan være meget forskellige fra de relationer, interna-
tionale studerende har været vant til, dette kan skabe store misforståelser og
uheldige oplevelser for både underviser og studerende. Denne analyse skal væ-
re en forståelsesramme for, hvilke aspekter man kan tage højde for, når man in-
troducere PBL-modellen, og gerne vil gøre de studerendes interesse og forstå-
else for denne model mere tydelig.
Eksaminator: Annie Aarup Jensen
Censor: Paola Valero
13.30 - 14.00
Mette Henningsen
Det multikulturelle sundhedssystem
- et kig på jordemoderens kulturelle forståelse
I jordemoderens daglige virke møder hun jævnligt gravide og fødende med an-
den etnisk baggrund end dansk. Dette kan skabe interkulturelle kommunika-
tions vanskeligheder hvis ikke jordemoderen er bevidst om egen kulturfor-
ståelse. Denne artikel vil forsøge at klarlægge vigtigheden i jordemoderens kul-
turforståelse i praksis samt se på hvordan den studerende på nuværende
tidspunkt bliver forberedt til det multikulturelle møde de vil opleve som fæ-
rdiguddannede jordemoder.
Eksaminator: Annie Aarup Jensen
Censor: Paola Valero
12.00 - 13.00
Frokostpause
Tirsdag d. 22. juni
Lokale 0-09
14.00 - 14.30
Pause/votering og tilbagemelding
14.30 - 15.00
Hanne Birgitte Møller
Multikulturel Teamudvikling
Denne artikel behandler den multikulturelle mangfoldigheds betydning for teamsam-
arbejde. Ud fra data indsamlet gennem deltagende observationer på et vaskeri i Øst-
jylland, med medarbejdere fra 21 nationer, vil den belyse hvorledes ringe kendskab
til det danske sprog, overfladisk kendskab til hinandens kulturer, og store udskift-
ning i teamet, virker diskvalificerende på teamtankegangen og engagementet i team-
samarbejdet. På baggrund af Hofstedes og Gullestrups kulturbegreber vil artiklen
analysere sprogets betydning for teamsamarbejde gennem Paulo Freires begreb om
tavshedens kultur. Gullestrup peger på ønsket om ligeværdig sameksistens, som fak-
tor til fremme af gensidigt engagement i hinandens kulturer, og artiklen vil undersø-
ge om dette ønske er til stede i teamet. For at belyse deltageransvarlighed og rolle-
fordeling vil artiklen inddrage Lave og Wengers begreb om perifer legitim deltager.
Afslutningsvis vil artiklen gennem Byrams savoirs pege på tilstedeværelsen af en vis
interkulturel kompetence blandt teamdeltagerne.
Eksaminator: Annie Aarup Jensen
Censor: Paola Valero
15.00 - 15.10
Votering og tilbagemelding
Onsdag d. 23. juni
Lokale 0-07
9.00 - 9.30
Susan Starbæk Nielsen
Artiklen har til hensigt at belyse, hvilken betydning multikulturalisme har for etable-
ring af teams med det formål at udnytte medarbejdernes kompetencer og skabe stør-
re trivsel. Artiklen tager udgangspunkt i feltobservationer, der er foretaget på et va-
skeri med 170 ansatte fordelt på 21 nationaliteter.
Ved direkte forespørgsel på kulturforskelles betydning for samarbejde, svarer de
adspurgte, at kulturforskelle ikke udgør en forskel. Trods deres udsagn, har jeg ob-
serveret forhold, der peger på, at der eksisterer en forskel.
Efter en kort gennemgang af metodevalg og kontekst, belyser anden del af artiklen
min oplevelse af multikulturens betydning med afsæt i begrebet commitment, spro-
gets rolle, kulturforskel vs. etnicitet og selv’ets betydning for deltagelse i fællesska-
bet.
Eksaminator: Margit Saltofte
Censor: Karen Andreasen
9.30 - 10.00
Sarah Holt Olsen
Jeg vil i min artikel diskutere mulighederne for at anvende metoden LEGO
serious play, som en måde at understøtte udviklingen mod skabelsen af et fæl-
les sprog i tværkulturelle organisationer. Jeg vil søge at forklare, hvordan me-
toden kan understøtte ekspliciteringen af de enkelte individers kulturelle for-
ståelser, idet jeg mener, at kultur til dels ligger indlejret i de enkelte som en
form for tavs viden. Jeg mener, at organisationer med en tværfaglig arbejds-
styrke bør fokusere på, hvorledes de kan se og anvende tværkulturaliteten som
en styrke fremfor en barriere for et givtigt samarbejde. For at kunne arbejde
med den tværkulturelle styrke er det først nødvendigt at opnå en forståelse for
sin egen og andres kulturelle forståelser i forhold til de arbejdsopgaver, som
samarbejdet drejer sig om. Kultur kan være svært og uhåndgribeligt at forsøge
at definere, men jeg mener at en metode som LEGO serious play, kan under-
støtte muligheden for dels at eksplicitere egen forståelse af kultur samt under-
støtte udviklingen mod en fælles forståelsesramme for tværkulturelle grupper
i organisationer i forhold til vidensanvendelse, vidensdeling og dermed den
optimale udnyttelse af en organisations samlede videnskapital.
Eksaminator: Margit Saltofte
Censor: Karen Andreasen
Onsdag d. 23. juni
Lokale 0-07
10.00 - 10.30
Pause/votering og tilbagemelding
10.30 - 11.00
Mette Holmgaard
Mentorordning et redskab til integration
Tyske sygeplejersker valfarter i disse år til Danmark, håbet om et arbejde,
bedre arbejdstider, løn og bolig trækker. Mødet med kulturforskellene kan
blive til en barrier i samarbejdet, og det kan være medvirkende til, at de tyske
sygeplejersker ikke oplever en følelse af tilhørsforhold. Det kan være nemt
nok at lære dansk igennem et sprog kursus, men sværere at forstå et andet tan-
kesæt og kultur, for de tyske sygeplejersker er bærer af deres egen kultur og
for-forståelser. En metode til at få de tyske sygeplejersker bedre integreret på
arbejdspladsen, og lærer dem om den danske kultur, kan ske gennem mester-
lærebegrebet. Den åbner op for en interaktion, som kræver deltagelse og enga-
gement fra begge sider. Det kan selvfølgelig ikke stå alene, der lægger også et
arbejde i, at der på arbejdspladsen, blandt ledelsen og medarbejderne, er en
fælles forståelse og forventning til dette samarbejde, for at der kan blive skabt
en god integration og opstart i Danmark for de tyske sygeplejersker.
Eksaminator: Margit Saltofte
Censor: Karen Andreasen
11.00 - 11.30
Elisabeth Madsen
Den multikulturelle rollemodel
Denne artikel tager udgangspunkt i en gruppe rollemodeller og i deres arbejde
med netop det at være rollemodel. Formålet med denne artikel er, at undersø-
ge hvordan rollemodellerne arbejder, når de er ude på rollemodel besøg i fol-
keskoler. Rollemodellerne er i dette tilfælde alle unge med anden etnisk bag-
grund, og de er rollemodeller for unge med mange forskellige kulturelle bag-
grunde heriblandt også for unge med dansk baggrund – dog mest for unge
med anden etnisk baggrund. Dermed kommer artiklen også til at omhandle,
hvordan det er at være rollemodel for unge med forskellige kulturer, og hvilke
udfordringer dette kan give.
Eksaminator: Margit Saltofte
Censor: Karen Andreasen
Onsdag d. 23. juni
Lokale 0-07
11.30 - 12.00
Votering og tilbagemelding
13.00 - 13.30
Brian Stephansen
Folkebiblioteket og kulturarrangementet
Mødet mellem kulturer i et læringsperspektiv
Der rettes en række institutionelle fordringer mod folkebiblioteket, hvor fol-
kebiblioteket som kulturinstitution tilskrives en afgørende rolle og funktion i
det kulturelt heterogene samfund ved at være et åbent og frit rum, hvor kul-
turmødet kan finde sted. Artiklen undersøger således, med udgangspunkt i et
kulturarrangement på bibliotek og kulturstedet Trekanten i Aalborg Øst, in-
terkulturelt samvær og kulturelle udvekslingsprocesser og sætter dette i rela-
tion til læringsbegrebet. Artiklen viser således, hvordan kulturarrangementet
kan opfattes som en læringsaktivitet i folkebiblioteket.
Eksaminator: Margit Saltofte
Censor: Karen Andreasen
13.30 - 13.10
Votering og tilbagemelding
12.00 - 13.00
Frokostpause
Onsdag d. 23. juni
Lokale 0-09
9.00 - 9.30
Linda Katja Jensen
Sprogets betydning for læring i multikulturelle kontekster
Denne artikel er koncentreret omkring, hvilken betydning sproget har for studerende
- og deres læreprocesser i multikulturelle kontekster. Gennem mødet med disse men-
nesker, stifter jeg kendskab til de mange udfordringer, der viser sig, når sproget har
en væsentlig betydning for udnyttelse af de studerendes potentielle læreprocesser.
Udfordringer, der handler om både det kognitive- ,følelsesmæssige og den generelle
selvudfoldelse som menneske. Det stiller store krav til både de studerende og under-
visere i den situerede praksis, fordi mangfoldige læringspotentialer skal udnyttes på
bedste vis. Samtidigt handler det også om at forstå deltagernes læreprocesser i et
eksistentialistisk perspektiv, hvor der tages hensyn til den historie og de livsverden
præmisser, som de studerendes eksistensgrundlag hviler på og hvor det for dem
handler om at meningsdanne via sproget- at skabe en sammenhæng mellem den alle-
rede eksisterende historie og den fremtidige i de multikulturelle kontekster, som bl.a.
FIF- kurset er repræsenteret ved.
Eksaminator: Annie Aarup Jensen
Censor: Jette Steensen
9.30 - 10.00
Tanja Lillelund
Al begyndelse er svær:
Perspektiver til øget kulturforståelse på nyremedicinsk afsnit, Aalborg
Sygehus.
Modtagelsen af udenlandske sygeplejersker på nyremedicinsk afsnit, Aalborg
Sygehus, har været svær for alle parter. Tre af de udenlandske sygeplejersker
er ikke på afsnittet længere, og de to der er tilbage beskriver, at der i mødet
med den danske sygehuskultur har været nogle kulturelle barrierer. Den dan-
ske sygeplejerske giver ligeledes udtryk for, at det har været hårdt at få de
udenlandske sygeplejersker kørt ind i den danske struktur og kultur. Det tyder
på at sygeplejerskerne ikke har tilstrækkelige interkulturelle kompetencer til
at kunne forstå hinandens kulturer i dybden. En måde hvorpå at sygeplejer-
skerne kan tilegne sig øgede interkulturelle kompetencer, kan være gennem
interkulturel kommunikation, samt overvejelser af forskellige meningsskema-
er og meningsperspektiver og dermed refleksion.
Eksaminator: Annie Aarup Jensen
Censor: Jette Steensen
Onsdag d. 23. juni
Lokale 0-09
10.00 - 10.30
Pause/votering og tilbagemelding
10.30 - 11.00
Lise Tuborgh
Danmarks pædagoger har i de seneste år stået overfor en stadig tiltagende op-
gave, en mærkesag som heller ikke går ubemærket hen i det offentlige såvel
som private rum. Integration er på dagsordenen i den offentlige debat, men
oftest med fokus på en negativ udvikling - men lad mig for én gangs skyld
rette opmærksomheden på et af de tiltag som rent faktisk rykker på integrati-
onsområdet i den pædagogiske praksis. Mine erfaringer i det pædagogiske
arbejde med unge i identitetsskabende aktiviteter, er en af de væsentlige byg-
gesten i en vellykket integration, hvilke stiller krav til pædagogens interkultu-
relle kompetence. De pædagogstuderende må både gennemgå person og faglig
udvikling, hvor at kunne agere hensigtsmæssigt i en integrationsmæssigt ud-
viklingsperspektiv.
Eksaminator: Annie Aarup Jensen
Censor: Jette Steensen
11.00 - 11.30
Jonas Caben Iversen
Ghetto drømme, de gode intentioner og kultursammenstød.
På Bakkeskolen i Esbjerg, går der omkring 80 procent elever med anden et-
nisk baggrund end dansk. Derudover har skolen oplevet at de ressource stærke
elever er flyttet til andre skolen, gennem de sidste mange år. Som et modtræk
har skolen indført heldagsskole hvor elever fra 0. til 6. klasse går i skole fra 8
til 16 hverdag. Jeg tog på besøg på skolen for at finde ud af hvad eleverne
sagde til dette, og hvordan de oplevede det var at gå i skole i så mange timer
hver dag.
Jeg kom hjem fra besøget med en oplevelse af at elever som umiddelbart sy-
nes ressource svag, stadig havde drømme for livet. Af en skole som med de
bedste intentioner supportere eleverne og deres læring, måtte kæmpe med kul-
tursammenstødet mellem skole og hjem for elevernes bedste.
Eksaminator: Annie Aarup Jensen
Censor: Jette Steensen
Onsdag d. 23. juni
Lokale 0-09
11.30 - 12.00
Pause/votering og tilbagemelding
12.00 - 13.00
Frokostpause
13.00 - 13.30
Lise Juul Poulsen
Optimering af tværkulturel kommunikation
- ved anvendelse af LEGO som kommunikationsværktøj i interview med
internationale studerende.
Artiklen beskæftiger sig med anvendelse af LEGO som et kommunikations-
værktøj ved interview med internationale studerende. Disse overvejelser byg-
ger på: ”..., at der skal meget mere end spørgeskemaer og logiske analyser til
for at forstå en anden og fremmed kultur. Der skal også indlevelsesevne og
åbenhed til, men først og fremmest evnen og viljen til at trænge ind i noget
nyt og ukendt!”(Gullestrup 2007, p. 192).
Artiklen er et bud på hvorledes LEGO kan anvendes i forhold til at optimere
tværkulturel kommunikation. Hvor optimering skal forstås som det at forbed-
re mulighederne for en samtale på tværs af kulturer, og opnå en fælles forstå-
else af kulturelle begreber.
Eksaminator: Annie Aarup Jensen
Censor: Jette Steensen
13.30 - 14.00
Mark Rosener
C:NTACT et vidundermiddel til multikulturel forståelse?
Ghetto drømme, de gode intentioner og kultursammenstød.
Artiklen belyser, hvorvidt C:NTACTs personlige fortællings metode kan an-
skues som et vidundermiddel i arbejdet med multikulturel forståelse, og i hvil-
ket omfang metoden kan bruges i udviklingen af interkulturelle kommunikati-
onskompetencer. Dette belyses med udgangspunkt i et feltarbejde under et
teaterforløb med en gruppe på 30 unge i alderen 13-20 år op til forestillingen
”Hittegods” på Betty Nansenteaterets integrations og uddannelesesafdeling
C:NTACT på Frederiksberg i København i marts -april 2010. Artiklen giver
indblik i den personlige fortællingmed fokus på den dialogiske proces og den-
nes indvirkning på begreber som multikuturel forståelse, selvet, stereotypise-
ring,fordomme og interkulturelle kommunikationskompetencer hos deltager-
ne.
Eksaminator: Annie Aarup Jensen
Censor: Jette Steensen
Kl. 14.15 - ?
Reception for alle deltagere og tilhørere.