Upload
others
View
7
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Læring og kompetenceudviklings-metoder i klinikken
1
Indholdsfortegnelse
1. OVERSIGT OVER OBLIGATORISKE KOMPETENCEUDVIKLINGSMETODER OG PRØVER I
SPECIALUDDANNELSEN FOR PSYKIATRISK SYGEPLEJE 2019-2020 .................................................... 2
2. LÆRING I KLINISK PRAKSIS – HVORDAN? ....................................................................................... 3
3. UDDANNELSESPERIODE 1 – KLINISK PSYKIATRISK SYGEPLEJE ...................................................... 4
3.1 LÆRINGSMÅL ................................................................................................................................ 4
3.2 KOMPETENCEUDVIKLINGSMETODE - DIREKTE OBSERVATION ................................................................... 6
3.3 REFLEKSIV RAPPORT – INTRODUKTION ............................................................................................... 6
3.4 FORMIDLINGSSEANCE ..................................................................................................................... 7
4. UDDANNELSESPERIODE 2 – SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG FORMIDLING ....................................... 8
4.1 LÆRINGSMÅL ................................................................................................................................ 8
4.2 UDFØRELSE AF DEN PRAKTISKE DEL AF OBLIGATORISK OPGAVE 1 .............................................................. 9
4.3 KOMPETENCEUDVIKLINGSMETODE TILLEMPET 360 GRADERS FEEDBACK .................................................. 10
4.4 PRAKTISK UDFØRELSE AF TILLEMPET 360 GRADERS FEEDBACK ............................................................... 10
4.5 REFLEKSIV RAPPORT ..................................................................................................................... 12
4.6 FORMIDLINGSSEANCE ................................................................................................................... 12
5. UDDANNELSESPERIODE 3 – KVALITETSUDVIKLING SAMT TVÆRFAGLIGT, TVÆRPROFESSIONELT
OG TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE ................................................................................................. 13
5.1 LÆRINGSMÅL .............................................................................................................................. 13
5.2 KOMPETENCEUDVIKLINGSMETODE – CASEBASERET DISKUSSION ............................................................ 14
5.3 REFLEKSIV RAPPORT ..................................................................................................................... 16
5.4 FORMIDLINGSSEANCE ................................................................................................................... 16
6. PLANLÆGNINGSSAMTALE MED LEDER ......................................................................................... 16
7. SKABELON FOR REFLEKSIV RAPPORT .......................................................................................... 17
8. RAMME FOR FORMIDLINGSSEANCE ............................................................................................. 18
9. RAMME FOR KLINISK VEJLEDNING ............................................................................................... 21
10. REGLER OG RAMMER FOR SAMARBEJDE OM LÆRINGS- OG UDDANNELSESMÆSSIGE
PROBLEMSTILLINGER MELLEM EN UDDANNELSESSØGENDE OG ET KLINISK ARBEJDSSTED ......... 22
2
1. Oversigt over obligatoriske kompetenceudviklingsmetoder og prøver i
Specialuddannelsen for Psykiatrisk Sygepleje 2019-2020
Uddannelsesperiode 1, klinisk psykiatrisk sygepleje. -Direkte observation.
Uddannelsesperiode 2, sundhedspædagogik. -Tillempet 360 graders feedback.
Uddannelsesperiode 3, Kvalitetsudvikling samt tværfagligt, tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. -Casebaseret diskussion.
Klinik klinik Klinik
Metode:
• Direkte observation
• Dataindsamling
• Refleksiv rapport
• Formidlingsseance
Metode:
• Feedback og tillempet 360 graders feedback”
• Refleksiv rapport
• Formidlings seance
Metode:
• Case baseret diskussion
• Refleksiv rapport
• Formidlingsseance
Fokus:
• Dataindsamling i Psykopatologi, diagnostik og behandling
• Dataindsamling omkring etiske dilemmaer
Fokus:
• Praktisk udførelse af obligatorisk opgave 1
• Feedback og selvevaluering
• Sundhedspædagogik og formidling i relation til psykiatrisk sygepleje
Fokus:
• Kompleksitet i psykiatrisk sygepleje. Vinklen kan være kvalitetsproblem, dokumentationsbrist eller tværfaglig/tværsektoriel problematik
• Praktisk udførelse af obligatorisk opgave 2 anden del
Undersøge og redegøre for hvilke metoder/instrumenter der anvendes monfagligt og tværfagligt til opsporing af psykopatologiske symptomer.
Der dataindsamles omkring Psykopatologi, diagnostik og behandling – mono samt tværfagligt. Med baggrund i det undersøgte omkring psykopatologi, diagnostik og behandling udarbejdes en case der fremlægges for kolleger.
Udarbejdelse af refleksiv rapport omkring etiske problemstilling.
Planlægge, gennemføre og evaluere på et undervisningsforløb med sundhedspædagogisk sigte. (obligatorisk opgave 1).
Udvælge x antal respondenter til at give feedback, og præsentere dem for feedback- formen. Det er den studerendes ansvar, at feedbacken bliver konstruktiv. Feedback samtale med vejleder og gruppens medlemmer, hvori selvevaluering indgår.
Den uddannelsessøgende udvælger 1 case f.eks. journalnotat, standarder, epikrise, logbogsnotat eller lignende og fremsender det i anonymiseret form til de kliniske vejledere og gruppens medlemmer sammen med 1 formuleret spørgsmål, der ønskes eksploreret i dialog med gruppen. Dette er udgangspunktet for den casebaseret diskussion.
Der udarbejdes løbende refleksiv rapport i klinikken, hvor udvalgte dele af den skal sendes til de kliniske vejledere og gruppens medlemmer som forberedelse til vejledning.
Der udarbejdes løbende refleksiv rapport i klinikken, hvor udvalgte dele af den skal sendes til de kliniske vejledere og gruppens medlemmer som forberedelse til vejledning.
Der udarbejdes løbende refleksiv rapport i klinikken, hvor udvalgte dele af den skal sendes til de kliniske vejledere og gruppens medlemmer som forberedelse til vejledning.
Prøve: Uddannelsesperiode 1 Prøve: Uddannelsesperiode 2 Prøve: Uddannelses periode 3
• Synopsis eksamen
• Intern prøve bedømmes bestået/ikke bestået.
• Bedømmes med intern censor.
• Synopsis eksamen
• Obligatorisk opgave 1 bedømmes bestået/ikke bestået
• Bedømmes med intern censur
• Prøven består af 2 dele 1. del i gruppe 2. del individuelt
• Bestået ikke bestået
• Bedømmes med intern censur
Afsluttende eksamen afvikles i slutningen af uddannelsesperiode 4. Bedømmes efter 7-trinsskalaen. Ekstern censur.
3
2. Læring i klinisk praksis – hvordan?
Læring i de kliniske og teoretiske dele er forudsætningen for, at du under din uddannelse udvikler viden,
færdigheder og kompetencer på videregående niveau.
Uddannelsen er planlagt, så du kontinuerligt veksler mellem bearbejdning af teoretiske og kliniske aspekter
af den/de kliniske sygeplejefaglige problemstillinger du arbejder med.
Gennem deltagelse i klinisk praksis understøttes din læring i forskellige sammenhænge, hvilket fremmer
transfer mellem læringen i det kliniske og det teoretiske rum.
Den direkte deltagelse i det kliniske arbejde er derfor en helt central forudsætning for at udvikle nye
kompetencer på videregående niveau. Du skal med andre ord deltage i og lede sygeplejen i komplekse
patientforløb i egen praksis med progression gennem uddannelsen.
Undervejs i dit kliniske uddannelsesforløb vil du indgå i vejledningsgrupper, der faciliteres af en klinisk
vejleder. Inden hver vejledning skal du sende en kort refleksiv rapport til den/de kliniske vejledere og
medlemmerne i gruppen. Det forventes, at du er den aktive part og har ansvar for at sende den refleksive
rapport inden for den givne tidsramme. Samarbejde, peer-læring og feedback, hvor du inddrages i egen -
og peerbedømmelse udgør den pædagogiske ramme for gruppevejledningen. Det er den kliniske vejleders
ansvar at bedømme klinikken bestået/ikke bestået i relation til læringsmålene, i slutningen af hver klinisk
uddannelsesperiode og meddele uddannelsesinstitutionen herom.
Du skal ligeledes lave klare aftaler med din leder om, at der skal afsættes tid til at arbejde med de
obligatoriske kompetenceudviklingsmetoder og i god tid at planlægge tid og rum for, hvornår du skal
afholde formidlingsseance for afsnittet og dine kolleger.
4
3. Uddannelsesperiode 1 – Klinisk psykiatrisk sygepleje
Du er allerede godt på vej i dit arbejde med læringsmålene for uddannelsesperiode 1 fra din teoriperiode.
Nu skal du fokusere på anvendelsen af læringsmålene i praksis i relation til den/de sygeplejefaglige
problemstillinger du arbejder med.
3.1 Læringsmål
Viden
• Viden om aktuel international forskning inden for udvalgte områder af den kliniske psykiatriske
sygepleje.
• Viden om, redegørelse for samt refleksion over psykopatologi, differentialdiagnoser, den
diagnostiske proces og anvendte diagnostiske instrumenter.
• Forståelse for, på baggrund af de videnskabsteoretiske perspektiver, hvilke muligheder og
begrænsninger de forskellige positioner tilbyder, samt hvad det betyder for praksis, når der skiftes
position.
• Redegørelse for og refleksion over udvalgte perspektiver samt metoder i psykiatrisk sygepleje.
• Redegørelse for og refleksion over udviklingen i psykiatrisk sygepleje i relation til den nutidige
professionsudøvelse.
• Redegørelse for samt kritisk forholde sig til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i forskellige
videnskabsteoretiske perspektiver.
Færdigheder
• At vurdere, argumentere for samt formidle psykiatrisk sygepleje til fagfæller og ikke-specialister.
• At observere, analysere, vurdere og formidle psykopatologiske symptomer, samt at diskutere og
argumentere for diagnoser, diagnostiske instrumenter og farmakologisk behandling.
5
• At vurdere behovet for samt tage initiativ til sundhedsfremme og forebyggelse i komplekse og
uforudsigelige forløb.
• At anvende teorier samt metoder til at forholde sig kritisk og konstruktivt til allerede etablerede
samt nye perspektiver, tilgange og teknologier inden for klinisk psykiatri.
Kompetencer
• Selvstændigt at tage initiativ til, tilrettelægge, udføre samt evaluere psykiatrisk sygepleje i
komplekse og uforudsigelige kliniske forløb, i samarbejde med fagfæller og ikke-specialister,
herunder patienter samt pårørende.
• Selvstændigt at igangsætte samt medvirke til at gennemføre tværfaglige beslutninger på baggrund
af psykopatologiske symptomer, diagnostiske instrumenter og diagnoser, for derved at kunne yde
et kvalificeret og selvstændigt bidrag til diagnostisk afklaring samt valg af sygepleje- og
behandlingsmetoder.
• Selvstændigt at tage initiativ til opsporing, forebyggelse og behandling af somatiske lidelser.
• Selvstændigt at tage initiativ til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i komplekse og
uforudsigelige forløb.
• Identificering af egne læringsbehov samt at tage ansvar for egen faglig udvikling inden for
psykiatrisk sygepleje.
I løbet af den kliniske uddannelsesperiode 1 skal du aflevere tre refleksive rapporter, på et omfang af 1-2
sider, omhandlende:
1. Refleksion over egen sygeplejepraksis i relation til en valgt sygeplejefaglige problemstilling
2. Kompetenceudviklingsmetode direkte observation
3. Etiske dilemmaer – med fokus på egen udvikling af etisk dømmekraft
6
3.2 Kompetenceudviklingsmetode - Direkte observation
Kompetenceudviklingsmetoden der arbejdes med i uddannelsesperiode 1, omhandler den direkte
observation. Med denne kompetenceudviklingsmetode skal du undersøge, hvilke metoder/instrumenter
der anvendes til opsporing af psykopatologiske symptomer.
Måden hvorpå kompetenceudviklingsmetoden kommer i spil, sker ved at den uddannelsessøgende
indleder med at undersøger, hvilke diagnostiske metoder/instrumenter der anvendes af de sygeplejefaglige
kollegaer. Herefter tages kontakt til egne tværfaglige samarbejdspartnere (læge, psykolog, ergoterapeut,
fysioterapeut m.fl.) for at undersøge, hvilke diagnostiske metoder/instrumenter der anvendes tværfagligt.
Efter du har observeret, hvilke diagnostiske metoder/instrumenter der anvendes blandt både dine
sygeplejefaglige kolleger og egne tværfaglige samarbejdspartnere, skal fundene fra undersøgelsen
nedskrives i en refleksiv rapport, der skitseres nedenfor.
3.3 Refleksiv rapport – Introduktion
I uddannelsesperiode skal du udarbejde 3 kortfattet refleksive rapporter på et omfang af 1-2 sider.
1. Beskrivelse af egen sygeplejepraksis
I denne refleksive rapport skal du beskrive dine refleksioner over udførelsen af din kliniske
sygeplejepraksis – hvad får du øje på – hvad er det nye for dig
2. Diagnostik og psykopatologi
I denne refleksive rapport skal du kort beskrive den/de diagnostiske metoder/instrumenter, der bliver gjort brug af fra såvel mono- som tværfaglige samarbejdspartnere jf. kompetenceudviklingsmetoden direkte observation.
I den refleksive rapport skal den uddannelsessøgende, i henhold til uddannelsesperiodens opstillede
læringsmål, redegøre for samt reflektere over de fund den direkte observation har udledt:
• Hvilke diagnostiske metoder/instrumenter har vist sig og i hvilke sammenhæng?
7
• Hvordan blev de diagnostiske metoder/instrumenter anvendt?
• Uddyb hvorfor netop de diagnostiske metoder/instrumenter er anvendt og betydningen af dette i
relation til diagnosen
• På hvilken måde bidrager du som kommende specialsygeplejerske til den diagnostiske proces?
3. Beskrivelse af den etiske problemstilling og videnskabsteoretisk perspektiv
Uddyb den etiske problemstilling du vil arbejde med, på baggrund af dine observationer:
• Hvilken slags data har du indsamlet (skriftlige, mundtlige, nonverbale etc.)?
• Hvilke etiske dilemmaer rejste sig, da du indsamlede dine data gennem observation?
• Hvordan er dine observationer relateret til etiske dilemmaer med teoretiske refleksioner?
• Begrund de videnskabsteoretiske perspektiver der rejser sig i det etiske dilemma:
• Hvilke videnskabsteoretiske perspektiver ser du?
• Hvad gør det enkelte videnskabsteoretiske perspektiv i forhold til de etiske dilemmaer?
3.4 Formidlingsseance
I den sidste uge af din kliniske uddannelsesperiode 1 skal du formidle udvalgte læringsudbytter for din leder
og kolleger i afsnittet. Du kan læse mere om rammer for formidlingsseancen på side 18.
Formidlingsseancen er obligatorisk, og det er derfor vigtigt at du i god tid får planlagt tid og rum for denne i
samarbejde med din leder.
8
4. Uddannelsesperiode 2 – Sundhedspædagogik og formidling
Du skal i løbet af klinisk uddannelsesperiode 2 arbejde med at udvikle dine erhvervsrettede kompetencer i
relation til sundhedspædagogik og formidling. Du skal udføre den praktiske del af obligatorisk opgave 1 og
indhente feedback fra dine samarbejdspartnere i form af en tillempet 360 graders feedback.
4.1 Læringsmål
Viden
• Kan beskrive, identificere, reflektere over og vurdere teorier, begreber og teknologier relateret til
sundhedspædagogik og formidling i klinisk praksis.
• Har viden om højeste internationale forskning indenfor udvalgte områder relateret til
sundhedspædagogik og formidling i klinisk psykiatrisk sygepleje.
Færdigheder
• Kan observere, analysere og vurdere sundhedspædagogiske problemstillinger i den klinisk
psykiatriske sygepleje, samt diskutere og argumentere for løsningen af sundhedspædagogiske
problemstillinger.
• Kan vurdere og argumentere for, samt formidle sundhedspædagogiske problemstillinger til
fagfæller og ikke specialister.
• Kan vurdere behovet for, tage initiativ til samt formidle løsning af sundhedspædagogiske
problemstillinger i komplekse og uforudsigelige forløb.
• Kan anvende sundhedspædagogiske, pædagogiske og didaktiske teorier og metoder til at forholde
sig kritisk og konstruktivt til både etablerede og nye metoder og teknologier i det
sundhedspædagogiske arbejde indenfor klinisk psykiatrisk sygepleje.
9
Kompetencer
• Kan selvstændigt tage initiativ til, tilrettelægge, udføre og evaluere sundhedspædagogiske
interventioner i komplekse, uforudsigelige forløb i samarbejde med fagfæller og ikke- specialister,
herunder patienter og pårørende.
• Kan selvstændigt igangsætte og medvirke til at gennemføre tværfaglige og tværsektorielle
beslutninger på baggrund af sundhedspædagogiske problemstillinger og derved yde kvalificeret og
selvstændigt bidrag til sundhedspædagogiske interventioner.
• Kan identificere egne læringsbehov og tage ansvar for udvikling af egne handlekompetencer i det
sundhedspædagogiske arbejde.4.2 Kompetenceudviklingsmetode – tillempet 360 graders
feedback.
4.2 Udførelse af den praktiske del af obligatorisk opgave 1
I obligatorisk opgave 1 har du på baggrund af en skriftlig synopsis og mundtlig eksamination arbejdet med
følgende:
Din skriftlige synopsis
• Beskrevet en kort baggrund for en klinisk pædagogisk intervention.
• Redegjort for og begrundet valg af teori og evt. empiri.
• Beskrevet hvordan den pædagogiske intervention planlægges.
Din mundtlige eksamination
• Analyseret argumenteret og teoretiseret over planlægningen af den pædagogiske intervention ud
fra den valgte teori og evt. empiri.
10
• Vurderet mulige konsekvenser af den pædagogiske intervention for den kliniske psykiatriske
sygepleje.
I klinisk uddannelsesperiode 2 skal du:
• Udføre den planlagte pædagogiske intervention i praksis. Hvis forhold gør, at dette ikke er muligt i
praksis, så find en anden pædagogisk intervention du kan udføre, som ligner den du har arbejdet
med i obligatorisk opgave 1.
• Invitere samarbejdspartnere til at overvære den pædagogiske intervention og bede dem om at give
dig feedback.
• Udarbejde en refleksiv rapport over udførelsen af den pædagogiske intervention og drøfte den
med de kliniske vejledere og gruppens øvrige medlemmer.
4.3 Kompetenceudviklingsmetode tillempet 360 graders feedback
Formål
At kvalificere Specialsygeplejersker til at gøre feedback og selvevaluering til en naturlig del af kulturen på
arbejdspladsen.
At træne specialsygeplejersken til at udvikle nye færdigheder og kompetencer i den kliniske praksis.
360 graders Feedback er en feedbackmetode, der kan skabe et mere validt og kvalificeret arbejdsgrundlag
for udvikling af nye færdigheder og kompetencer.
360 graders feedback giver et nuanceret billede, som følge af, at kolleger fra forskellige niveauer omkring
fokuspersonen ofte har forskellige erfaringsgrundlag at evaluere den pågældende person ud fra. Det
mindsker risikoen for at “personlige kæpheste” og enkeltstående udsagn fra respondenter får
uhensigtsmæssig indflydelse.
4.4 Praktisk udførelse af tillempet 360 graders feedback
1. Beskriv hvilke kompetencer du vil have feedback på og begrund dette.
2. Overvej og beslut dig for hvilke samarbejdspartnere du vil udvælge til at give dig feedback
minimum 3-4 respondenter.
11
3. Indhent feedbacken f.eks. ved spørgeskema, mundtlig tilbagemelding, lydfil mm. (kun fantasien
sætter begrænsninger)
4. Du kan eventuelt lade dig inspirere af eksempel på spørgeramme se side 11.
5. Lav efterfølgende en sammenfatning af feedbacken i en refleksiv rapport og send det til dine
kliniske vejledere og gruppens øvrige medlemmer på det aftalte tidspunkt før vejledning.
6. De kliniske vejledere og gruppens øvrige medlemmer forholder sig objektivt til data og er ikke selv
respondenter. Feedbacksamtalen skal give plads til en refleksion over selvevaluering af
kompetencer sammenholdt med respondenternes feedback.
12
4.5 Refleksiv rapport
Du skal i løbet af den kliniske uddannelsesperiode 2 udarbejde 2 korte refleksive rapporter på et omfang af
1-2 sider, som du skal sende til de kliniske vejledere og gruppens medlemmer inden vejledningen finder
sted. Tidspunkt angives inden klinikperiodens opstart.
I den første rapport skal du kort beskrive og reflektere over udførelsen af den/ de planlagte pædagogiske
interventioner i relation til den psykiatriske sygepleje. Har du endnu ikke haft mulighed for at udføre
denne, kan du beskrive, hvordan den tænkes gennemført.
I den anden refleksive rapport skal du kort sammenfatte resultaterne af din gennemførte 360 graders
feedback og lægge op til fælles refleksion over dette i relation til videre arbejde.
4.6 Formidlingsseance
I den sidste uge af din kliniske uddannelsesperiode 2 skal du formidle udvalgte læringsudbytter for din leder
og kolleger i afsnittet. Du kan læse mere om rammer for formidlingsseancen på side 18.
Formidlingsseancen er obligatorisk, og det er derfor vigtigt at du i god tid får planlagt tid og rum for denne i
samarbejde med din leder.
13
5. Uddannelsesperiode 3 – Kvalitetsudvikling samt tværfagligt, tværprofessionelt og
tværsektorielt samarbejde
I den kliniske del af uddannelsesperiode 3 skal du arbejde med at videreudvikle dine kliniske kompetencer i
den direkte sygepleje med en stadig større grad af selvstændighed i komplekse og uforudsigelige
patientforløb. Du skal ligeledes udføre den praktiske del af obligatorisk opgave 2 og arbejde med
kompetenceudviklingsmetoden Casebaseret diskussion.
5.1 Læringsmål
Viden
• Kan, med patienten som omdrejningspunkt, identificere behov for udvikling af den kliniske
psykiatriske sygepleje herunder det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.
• Kan på baggrund af forskellige udviklingsmetoder og teknologier udvise forståelse for, hvilke
muligheder og begrænsninger de forskellige metoder og teknologier tilbyder.
• Kan redegøre for og reflektere over dokumentation herunder dokumentationens betydning for
udvikling af den kliniske psykiatriske sygepleje.
• Har viden om aktuel international forskning inden for udvalgte områder til udvikling af den kliniske
psykiatriske sygepleje.
Færdigheder
• Kan mestre udvalgte videnskabelige metoder og redskaber til udvikling af klinisk psykiatrisk
sygepleje.
• Kan vurdere og anvende udvalgte metoder til udvikling af det tværfaglige og tværsektorielle
samarbejde.
• Kan vurdere og anvende metoder der sikrer sammenhængende patientforløb.
14
• Kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller, der systematisk og målrettet fremmer
kvaliteten af de sundhedsfaglige ydelser i psykiatrien til samarbejdspartnere og ikke-specialister
med patienten som omdrejningspunkt.
Kompetencer
• Kan, med patienten som omdrejningspunkt, selvstændigt igangsætte og medvirke til at
gennemføre udvikling af den kliniske psykiatriske sygepleje.
• Kan selvstændigt tage initiativ til og deltage i udviklingen af det tværfaglige og tværsektorielle
samarbejde.
• Kan selvstændigt varetage og initiere, at dokumentation af den kliniske sygepleje gennemføres
professionelt.
• Kan identificere egne læringsbehov og tage ansvar for egen faglig udvikling i forhold til udvikling,
dokumentation samt det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.
5.2 Kompetenceudviklingsmetode – Casebaseret diskussion
Hvad er casebaseret diskussion?
Casebaseret diskussion er en systematisk undersøgelse af den uddannelsessøgendes overvejelser i forhold
til den klinisk psykiatriske sygepleje.
Casebaseret diskussion er en struktureret vejledersamtale, der på baggrund af udvalgt skriftligt materiale
(evt. journalnotat, epikrise, logbogs-notater eller lignende) tilsigter kompetencevurdering af, og feedback
til den uddannelsessøgende, inden for klinisk psykiatrisk sygepleje, beslutningstagning og anvendelse af
sygeplejefaglig viden i relation til patientbehandling.
Casebaseret diskussion er struktureret således at den uddannelsessøgende, gennem eksploration og
diskussion af en enkelt case, kommer i dybden med en kompleks psykiatrisk sygeplejefaglig problemstilling
relateret til klinisk praksis.
15
Hvad er formålet med en casebaseret diskussion?
Formålet med casebaseret diskussion i specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker er, at såvel den
kliniske vejleder som den uddannelsessøgende bliver bevidste om det aktuelle og faktiske faglige niveau, og
mulighederne for fortsat udvikling.
Hvorfor er casebaseret diskussion effektiv?
Metoden kræver ikke meget forberedelse. Den opleves meningsfuld og nem at arbejde med, da den tager
afsæt i handlinger der allerede er udført af den uddannelsessøgende og ikke hypoteser om hvordan den
uddannelsessøgende givetvis ville handle i en bestemt kontekst. Ved at vælge en kompleks case, har den
uddannelsessøgende mulighed for at diskutere og komme i dybden med egne sygeplejefaglige overvejelser
i forhold til en konkret situation fra klinisk praksis. Ved at lægge egne sygeplejefaglige overvejelser ud til
åben diskussion med klinisk vejleder, giver det mulighed for at få problemstillingen nuanceret og
perspektiveret i forhold til faglige og personlige holdninger og handlinger.
Praktisk anvendelse af casebaseret diskussion i den kliniske del af uddannelsesperiode 3:
• I relation til læringsudbytte (færdigheder og kompetencer) i uddannelsesperiode 3 skal du definere
og beskrive hvilke kompetencer, der ønskes opøvet gennem casebaseret diskussion.
• Udvælg 1 case til diskussion. Cases kan være journalnotat, patientvejledninger, standarder,
epikrise, logbogsnotat eller lignende.
• Fremsend materialet i anonymiseret form til de kliniske vejledere sammen med 3 formulerede
spørgsmål, der ønskes eksploreret/udforsket i dialog med gruppens medlemmer.
• Der afsættes 20 minutter til eksplorering/udforskning af casen og efterfølgende 10 minutter til
feedback, hvor der også skal gives plads til en fælles refleksion over resultatet.
16
5.3 Refleksiv rapport
I klinisk uddannelsesperiode 3 skal du udarbejde 3 korte refleksive rapporter med et omfang på 1-2 sider,
som skal sendes til de kliniske vejledere og gruppens medlemmer på et nærmere fastlagt tidspunkt. De
refleksive rapporter skal omhandle:
1. Refleksion over gennemførelsen af obligatorisk opgave 2 i din praksis.
2. Refleksion over egen sygeplejepraksis i relation til den/ de valgte sygeplejefaglige
problemstilling/er.
3. Oplæg til casebaseret diskussion.
5.4 Formidlingsseance
I den sidste uge af din kliniske uddannelsesperiode 3 skal du formidle udvalgte læringsudbytter for din leder
og kolleger i afsnittet. Du kan læse mere om rammer for formidlingsseancen på side 18.
Formidlingsseancen er obligatorisk, og det er derfor vigtigt at du i god tid får planlagt tid og rum for denne i
samarbejde med din leder.
17
6. Planlægningssamtale med leder
I uge 39 eller 40 skal du afholde en planlægningssamtale med din leder, hvor I sammen får lagt en
overordnet plan for dit uddannelsesforløb og drøfter følgende:
• Gensidige forventninger, herunder aftaler om løbende statusmøder.
• Dine og afsnittets udviklingsbehov og ønsker for den psykiatriske sygepleje.
• Hvilke kliniske sygeplejefaglige problemstillinger, der ønskes undersøgt under uddannelsesforløbet.
• Overordnet planlægning af de 3 kliniske perioders fokus og mulighed for relevante
samarbejdspartnere.
• Min rolle som uddannelsessøgende i eget afsnit – herunder samarbejdet med kolleger.
• Kompetenceudviklingsmetoder som læringsredskab.
• Ramme for mit arbejde med kompetenceudviklingsmetoder og klinisk vejledning.
• Aftaler om 2-3 korte studiebesøg.
• Planlægning af formidlingsseancer i slutningen af hver af de kliniske uddannelsesperioder
o Formål og lederens opgave i forhold til disse.
Du har ansvar for at skrive et referat af samtalen, som efterfølgende sendes til leder og
uddannelseskoordinator.
18
7. Skabelon for refleksiv rapport
Formål:
Den refleksive rapport, og den efterfølgende drøftelse af rapporten med klinisk vejleder, evt. i grupper, skal
demonstrere den uddannelsessøgendes evne til at vurdere praksis og reflektere over denne i relation til
teoretisk, klinisk og situationsbestemt viden og forståelse.
Udarbejdelse af den refleksive rapport
Krav til den refleksive rapport: Skal indeholde dit navn og dato for udarbejdelsen og have et omfang af 1 til 2 sider
(max 4500 satsenheder). Rapporten må ikke indeholde personfølsomme data.
Navn: Dato:
Den refleksive rapport kan udarbejdes som:
• Tekst
• Mindmap
• Stikord eller lignede
Den refleksive rapport skal sendes til de kliniske vejledere og gruppens øvrige medlemmer forud for vejledningen
på et nærmere fastlagt tidspunkt. Der er en forventning om at hele gruppen orienterer sig i de indsendte
rapporter som forberedelse til gruppevejledningen.
19
8. Ramme for formidlingsseance
Den kliniske periode afsluttes med at den uddannelsessøgende arbejder med forberedelse og
gennemførelse af en konkret formidlingsseance for leder og kolleger, samt en til den kliniske vejleder.
Indhold og form kan være mangeartet, og vælges af uddannelsessøgende selv med henblik på transfer.
Ved formidlingsseancen for leder og kolleger lægges vægt på at fortælle om baggrunden for arbejdet i
klinikken, og hvor langt arbejdet med den kliniske problemstilling er kommet. Der kan lægges op til
diskussion/ideudveksling.
Der kan anvendes følgende skabelon for formidlingsseance:
Trin 1 – Planlæg tidspunkt for formidlingsseance:
• Planlæg tidspunkt for formidlingsseancen sammen med din leder
• Orienter dine kolleger om tidspunkt og evt. indhold af seancen
Trin 2 – Forbered formidlingsseance til leder og kolleger
1. Mål:
• Hvad vil du gerne formidle til din leder og kolleger?
• Tillad alle ideer at komme op
• Lav din egen ucensurerede brainstorming
• Skriv alle ideer ned – du kan altid sortere senere
(Du kan vælge at formidle din udvalgte problemstilling; indhold, forventninger, faglig viden der knytter sig til
problemstillingen eller noget væsentligt fra nærværende uddannelse…)
2. Målgruppen:
• Tilpas dine ideer til indhold til målgruppen og rammerne for formidlingen
20
(Du kender målgruppen, så prøv at forestille dig hvad der vil passe til netop dem. Hvordan kan de tænkes at
reagere på det du gerne vil og den måde du vælger at formidle på?)
3. Rammer:
• Lav en grundig forberedelse – så føler du dig sikker
• Sørg for at have stof nok – uden at gøre det kompakt
(Hvornår, hvor og hvilket tidsperspektiv er vilkårene for din formidlingsseance? Hvilken betydning får det for
formidlingen?)
21
9. Ramme for klinisk vejledning
Undervejs i dit kliniske uddannelsesforløb vil du indgå i vejledningsgrupper, der faciliteres af en eller 2
kliniske vejledere. Inden hver vejledning skal du sende en kort refleksiv rapport til den/de kliniske vejledere
og medlemmerne i gruppen. Det forventes, at du er den aktive part og har ansvar for at sende den
refleksive rapport inden for den givne tidsramme. Samarbejde, peer-læring og feedback, hvor du inddrages
i egen - og peerbedømmelse udgør den pædagogiske ramme for gruppevejledningen. Det er den kliniske
vejleders ansvar at bedømme klinikken bestået/ikke bestået i relation til læringsmålene, i slutningen af hver
klinisk uddannelsesperiode og meddele uddannelsesinstitutionen herom. Du vil få tilsendt en plan for
hvornår og hvor vejledningen finder sted af de kliniske vejledere.
Nedenfor ses et skema over den kliniske vejledning:
22
10. Regler og rammer for samarbejde om lærings- og uddannelsesmæssige
problemstillinger mellem en uddannelsessøgende og et klinisk arbejdssted
Formålet med denne retningslinje er at understøtte den uddannelsessøgendes kliniske uddannelsesforløb i
situationer, hvor der er konstateret problemstillinger vedrørende den uddannelsessøgendes mulighed for
at bestå den kliniske uddannelsesperiode.
Der tilstræbes et intensivt forløb af ca. 14 dages varighed for at sikre bedst mulige læringsbetingelser for
den uddannelsessøgende i forhold til at få afdækket problemstillinger og udarbejde en plan for løsninger af
disse.
Første trin
Hvis den uddannelsessøgende eller den kliniske vejleder oplever problemstilling(er) med den
uddannelsessøgendes kliniske uddannelsesforløb holdes hurtigst muligt en samtale/møde, hvor den
uddannelsessøgende og den kliniske vejleder drøfter situationen.
Der aftales i fællesskab en plan til løsning af problemstillinger(ne). Planen skal være skriftlig. Den
uddannelsessøgende skal justere sin individuelle uddannelsesplan i forhold til aftalerne. Der aftales
tidspunkt for et opfølgende møde med deltagelse af den uddannelsessøgende og den kliniske vejleder.
Andet trin
Hvis der stadig er problemstillinger af lærings- og uddannelsesmæssig karakter ved det opfølgende møde,
indkalder den kliniske vejleder den uddannelsessøgende, uddannelseskoordinatoren og
afdelingssygeplejersken. Ved samtalen redegør den uddannelsessøgende og klinisk vejleder for situationen
i forhold til den uddannelsessøgendes læring og arbejde med klinikperiodens læringsudbytte. Der lægges
en ny plan, der straks iværksættes.
Uddannelseskoordinatoren er ordstyrer og referent. Referatet skal indeholde: Mødedeltagernes navne, en
beskrivelse af problemstillingen, forløbet af samtalen, samt plan for løsning af problemstilling evt. aftale
om forlængelse af den kliniske uddannelsesperiode og ny mødedato. Referatet præsenteres hurtigst muligt
for deltagere og underskrives af deltagerne som sikkerhed for, at de involverede parter er bekendte med
ordlyden. Den uddannelsessøgende reviderer sin individuelle uddannelsesplan i forhold til aftalerne.
23
Tredje trin
Hvis der på baggrund af ovenstående proces ikke finder en udvikling sted, inddrages afdelingssygeplejerske
og udviklingschef/oversygeplejerske sammen med den uddannelsessøgende med henblik på stillingtagen til
afbrydelse af uddannelsesforløbet.