24
1 LUNDEHUSGRØNT2011

Lundehusgrønt 2011

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Lundehus Gruppe i tekst og billeder for 2011.

Citation preview

Page 1: Lundehusgrønt 2011

1

LUNDEHUSGRØNT2011

Page 2: Lundehusgrønt 2011

2

Lundehus Grønt 2011 er en fortælling i ord og billeder

om livet i Lundehus Gruppe i året 2011.

Lundehus Gruppe

Spejderne på Østerbro

Se mere på spejdernet.dk/oesterbro

LUNDEHUSGRØNT2011

Page 3: Lundehusgrønt 2011

3

GRUPPEN DET SENESTE ÅR .................................................................................. 4

ØSTERBRO NATUROPLEVELSESCENTER ......................................................... 7

BÆVERNE .................................................................................................................. 8

Vores hovedtema er naturen. ................................................................................... 8

Ræv .......................................................................................................................... 9

Frø .......................................................................................................................... 10

Ugle ........................................................................................................................ 11

Muldvarp ................................................................................................................ 11

Egern ...................................................................................................................... 11

ÅRETS GANG HOS ULVENE ................................................................................. 14

TROP OG SENIOR 2011 .......................................................................................... 15

Introduktion ........................................................................................................... 15

Roland 2 – Hey sailor ............................................................................................ 15

Schweiz – KISC ..................................................................................................... 16

Eventür ................................................................................................................... 18

Top 3 møder ........................................................................................................... 20

Kolde knæ .............................................................................................................. 21

Hurtig sladder for folk, der har travlt ..................................................................... 22

At være superhelt og spejder på samme tid ........................................................... 22

Collagetid ............................................................................................................... 23

Page 4: Lundehusgrønt 2011

4

GRUPPEN DET SENESTE ÅR

Siden sidste nummer af Lundehus Grønt, er der sket meget i gruppen. Mikael der i

mange år, har styret gruppen med sikker hånd, har valgt at takke af, nu da familie og

arbejde gør at der ikke længere er plads til hvervet som gruppeleder. Vi takker ham

for den energi og entusiasme som han har lagt i opgaven, i alle disse år.

Hos bæverne har Karoline og Pia meldt ud, at de her efter sommerferien vil stoppe

som faste børneledere. Ligeledes har Marie meldt ud, at hun heller ikke kan afsætte

tid til spejder, her efter hendes barsel. De har alle 3 gjort et flot job nede hos

bæverne. At finde nogle der kan løfte ansvaret bliver en udfordring.

Hos ulvene, har vi – efter noget turbulens efter den store bæver-oprykning efter

sommerferien – fået styr på møderne. Og nu hvor Martin, Helena, Katrine og Emilie

har godt styr på enheden, så kan Dan og jeg tage os af andre opgaver. Dan har sagt ja

til at stå for vedligehold af gruppens materiel, det bliver lækkert at få ordentligt styr

på det. Jeg har selv taget udfordringen op som gruppeleder og skal nu prøve at få

samling på trådene og håndtere de mange opgaver der er og vil komme.

Men jeg er ikke alene med denne udfordring. Ressourcegruppen står altid klar til at

hjælpe, den består at Lars der er grupperådsformand, vores papirspejder Per, der har

styr på alt det administrative og kassererne Kirsten og Helle.

Desværre har Jens N, Søren og Mio, samt Mikael og Frederikke valgt at takke af.

Med de mange der takker af, kunne det næsten virke som om vi er en gruppe i

opbrud, men dette er på ingen måder tilfældet. Spejderarbejde bygger på frivilligt

arbejde, at lederne i deres fritid – og ganske ulønnet – afholder børnemøder, laver

regnskab eller noget helt andet der skal til for at få gruppen til at fungere. På et

tidspunkt sker det utænkelige, at der folk må prioritere anderledes; det kan være job

eller familie der ændrer sig og kræver mere tid. Nye kræfter må så tage over.

Her vil jeg på gruppens vegne takke alle for det arbejde og de kræfter de har lagt i

gruppen. Jeg håber - og har fået tilkendegivelser på – at flere af jer stadig vil holde

kontakten med gruppen.

Page 5: Lundehusgrønt 2011

5

Hos troppen fungerer det helt perfekt, det klippe-stabile team bestående af Tanja,

Anna og Jens B, har godt styr på enheden. De er i gang med at gøre klar til den store

spejderlejr her til sommer; Spejdernes Lejr 2012 ved Holstebro, hvor spejdere fra de

fem internationalt anerkendte spejderkorps i Danmark, De grønne pigespejdere,

KFUM-Spejderne, Det Danske Spejderkorps, Danske Baptisters Spejderkorps og

Dansk Spejderkorps Sydslesvig tager på den første store fælles lejr.

Til sidste vil jeg vil jeg lige gøre opmærksom på at vi afholder gruppemøde, der er

gruppens generalforsamling den 6. marts, her er alle medlemmer af gruppen og deres

familie velkommen, til at komme og diskutere gruppens fremtidige kurs, det er også

her der er opstilling til grupperådet, hvor I som forældre, kan være med til at styre

gruppen i den rigtige retning.

Inden gruppemødet har lederne været på vores årlige Sverigesweekend, hvor vi får

samler op på en del ting og får sat retningslinjerne for den kommende spejdersæson

2012-2013.

Hilsen Jacob

Page 6: Lundehusgrønt 2011

6

Per holder mållet rent på Sveriges weekend 2011

Det handler om at holde balancen

Page 7: Lundehusgrønt 2011

7

ØSTERBRO

NATUROPLEVELSESCENTER

Hvad er nu det?

For godt et års tid siden blev Lundehus Gruppe opmærksom på, at der vil blive et

område ledigt til fritidsaktiviteter, når Nordhavnsvejen er færdigbygget i 2016.

Området har tidligere indeholdt 2 af de fire fodboldbaner der lå fra Lyngbyvej og ned

til tennishallen ved Ryparken.

En lille arbejdsgruppe – bestående af 4 Lundehus Spejdere; Søren Troels Berg, Janus

Reingard, Thomas Kirkeskov og Per Vandrup – begyndte at se muligheder i området.

Første tanke var et nyt fælles spejderhus, men arbejdsgruppen fandt hurtigt ud af, at

projektet skulle være noget større og mere visionært. Tanken om et område der

rummer både spejdere og andre fritidsaktiviteter blev født. Brugerne må gerne være

enkeltbrugere og selvorganiserede grupper. Det overordnede tema er NATUR I

BYEN.

I Løbet af foråret 2011 blev det klart, at projektet krævede lønnet arbejdskraft for at

blive realiseret. Hen over sommeren og efteråret blev der søgt om midler til at betale

en person for at lave en forundersøgelse. Midlerne blev bevilget, og undersøgelse

kan nu gennemføres.

Der er indtil videre bevilget penge fra Friluftsrådet, Østerbro Lokaludvalg,

Bispebjerg Bydelspulje og KFUM spejdernes udviklingspulje.

Fra 1. februar 2012 er der hyret to konsulenter (som deler honoraret for en) til blandt

andet at lave en forundersøgelse. Forundersøgelsen afsluttes i slutningen af 2012.

Konsulenterne er: Majken Ingrid Sundahl og Rie Celina Nielsen. De er begge

landskabsarkitekter og begge med spejderbaggrund og stor kontakt og viden om

formidling af bynatur.

Styregruppen for Østerbro Naturoplevelsecenter

Page 8: Lundehusgrønt 2011

8

BÆVERNE

Der kommer hver tirsdag 6 seje bævere til bævermøde. Hver gang, vi har været der,

får vi en perle. Til jul satte vi alle perlerne på en snor, der kan sidde på uniformen.

Før sommerferien gør vi det samme, så det bliver sjovt at se, om vi kan nå at få en

længere snor med perler, end den fra jul.

Vores hovedtema er naturen.

I sensommeren havde vi et møde i Ryvangens naturpark. Bæverne var på jagt efter

småkravl, og de lærte en del om samarbejde.

Karla, Josephine og Lucas.

Karla, Josephine, Lucas og Storm.

- Fire er stærkere end tre, og det lykkedes at vælte stenen. Under den var

bænkebidere og en lille både sød men også lidt ulækker frø.

Page 9: Lundehusgrønt 2011

9

Gennem efteråret har vi lært en del af bævers venner at kende.

Ræv

Ræv er Bævers allerbedste ven.

Han bor hos sin mor og far i en hule i

skoven udenfor Bæverby.

Ræv er meget snu og fræk, så det er svært

at fange ham. Han er fuld af gode ideer og kan godt være en drillepind,

men det er aldrig ondt ment. Det bedste, han ved, er konkurrencer og

fysisk aktivitet - især er han vild med at bygge huler.

Ræv er god til at klare sig selv og har en rigtig god lugte- og høresans.

Page 10: Lundehusgrønt 2011

10

På en tur til Amager Naturcenter legede vi ræve i en rævehule.

Frø

Frø er Bævers sjove og fjollede veninde.

Hun bor sammen med sin store familie ved den mudrede

søbred lige ved Bæverby. Hun kommer tit på besøg i

dæmningen og vil så gerne hjælpe til med alt muligt.

Frø snakker meget, og tit siger hun en hel masse, inden hun har tænkt sig rigtigt

om.

Hun er god til at lave en hel masse ting på en gang, men kan ikke altid holde tungen

lige i munden. Det bedste hun ved, er når solen skinner, og det er varmt, og hun kan

aldrig få nok af at lege med Bæver i nærheden af vandet. Frø elsker også at synge

og kender alle sangene i Bævers sangbog.

Frø er god til at komme hurtigt af sted og har et godt syn.

Page 11: Lundehusgrønt 2011

11

Ugle

Ugle er Bævers kloge og tænksomme skolekammerat.

Hun bor i et hult gammelt egetræ i skoven hos sin oldemor, der er

mindst 100 år gammel.

Ugle kan faktisk se alting i mørke – det synes Bæver bare er så sejt.

Ugle er tålmodig og ved alting, for hun har læst alle bøgerne på Bæverbys bibliotek.

En gang i mellem kan hun være lidt irriterende at sove hos, for hun snorker og

gylper.

Ugle er god til at lytte og give gode råd.

Muldvarp

Muldvarp er Bævers gode legekammerat.

Han bor i et virvar af gange under jorden, som han flittigt

graver og arbejder i det meste af tiden. Muldvarp ser ikke

så meget, fordi han næsten er blind, men han har en god føle- og lugtesans, så han

kommer alligevel let omkring.

Muldvarp er lidt genert og følsom men ved en masse, som han ikke altid får fortalt.

Bæver synes, at han er så nuttet og blød.

Muldvarp er god til at finde vej.

Egern

Egern er kusine til Ræv.

Hun bor i et af skovens træer og er rigtig god til at klatre.

Det er ofte hende, der bringer besked videre, hvis der er

sket noget spændende.

Egern er en lille spirrevip, og kan indimellem være temperamentsfuld. Hun er god til

at finde på og komme på sjove ideer.

Page 12: Lundehusgrønt 2011

12

Vi har lært dyrene at kende ved at afprøve nogle af deres særlige egenskaber og ved

at møde dem som hånddukker.

Vi har også lært om, hvordan man kan se, hvilke dyr, der bor i området. Hvis man

ikke kan se dyrene – måske er de bange for mennesker, kan man måske være så

heldig at finde deres efterladenskaber. Vi har derfor haft et ”lorte-møde”. Hvor vi

lærte om forskellige dyrs ekskrementer, og forsøgte at efterligne dem. Vi lavede en

”lorte-dej” og fandt ud af, at det var nemmest at efterligne hundelorte.

Lorten er lavet af mel,

havregryn, vand og

sovsekulør. Det er ikke i sig

selv ulækkert, men det bliver

ulækkert at røre ved, når man

synes, det ligner rigtig lort.

Vi har lige været på en kold tur til Saltrup, hvor der var masser af is.

Emil, Lukas og Alexander

Page 13: Lundehusgrønt 2011

13

Når vi ikke var ude og lege med isen, arbejde vi lidt med, hvordan dyrene klarer sig

om vinteren, og hvordan vi kan hjælpe dem. Til at hjælpe fremstillede vi holder til

fuglefoder ud af kokosnødder.

Her er en vejledning til, hvordan vi gjorde:

Vi tog en kokosnød og delte den i to. Kokossen blev skrabet ud, og der blev boret tre

huller i hver halvdel af nødden.

Gennem hullerne satte vi de to halvdele sammen med ståltråd eller lignende, sådan at

fuglen kan sidde på den ene del af nødden med den anden som et slags tag. I den

nederste del af skallen kom vi fedt blandet med fuglefrø. Vi lavede et ophæng i

toppen og voila – vi havde en dekorativ holder til fuglefoderet.

Holderen kan genbruges, og for at lave den rigtig fin, havde vi slebet på nødden med

sandpapir lige så længe, som vi havde tålmodighed til.

Vi glæder os til at arbejde videre med naturtemaet, så vi før påskeferien kan få

naturmærket.

Page 14: Lundehusgrønt 2011

14

ÅRETS GANG HOS ULVENE

Hos ulve er der sket meget siden sidst. Før sommerferien hjalp Mikael og Frederikke,

hos ulvene, men de har måttet stoppe. Til gengæld er Katrine og Emilie kommet til.

Her efter sommerferien, var der et stort ryk-op af

bævere. Vi var rigtig mange og tæt på at måtte lave

venteliste til ulvene, og de mange unger gav bestemt nye

udfordringer, i form af en del uro og støj til møderne.

Der blev alligevel arbejdet med førstehjælp, som blev

afsluttet med en tur på brandstation hvor ulvene så på

brandbiler og ambulancer. Der blev taget knivbevis og

vi har været i skoven. Ulvene har selv lavet et kompas

og snakket om kor. Vi har set og hørt lidt på naturen

der omgiver os, både til lands til vands og i luften.

Her efter jul er vi begyndt på et nyt projekt: Vi holder selvstændige møder for de

store ulve – dem vi kalder juniorer. Denne model har givet meget mere ro og

koncentration både blandt de store og små.

Ulvene arbejder med junglefortællingerne og Mowgli og hans venner. Juniorerne er i

gang med basismærket Ahorn.

De unge ledere Martin, Helena, Katrine og Emilie har så

godt styr på enheden, at Dan og Jacob har kunnet påtage

sig andre opgaver i gruppen.

Men på grund af aftenarbejde kan de ikke alle altid være

der, så det kan være forskelligt hvem du møder af ledere

til, men vi skal nok sørge for at der altid er nok ledere til

de aktiviteter vi laver.

Ulvehyl fra lederne

Page 15: Lundehusgrønt 2011

15

TROP OG SENIOR 2011

Introduktion

I øjeblikket er vi: Anna, Anne Sofie, Anne Sophie, Benjamin, Iben, Karoline, Sander,

Sara, Stine, Tasja, Yasmin, Asger, Daniella, Frederik, Puk, Anna, Tanja, Jens…

Roland 2 – Hey sailor

Skribenter: Frederik og Puk

Dette efterår var Frederik, Asger og Puk af sted på Roland 2 på Arresøcenteret! Det

var et spændende kursus om instruktion og planlægning af fx spejdermøder. Temaet

for turen var ”Hey sailor”, så hver dag ”sejlede” vi til et nyt land (det havde ikke

påvirkning på det vi lærte, men mere på det vi spiste, som btw. var pænt frådern

mand!).

Turen varede fra lørdag til lørdag i efterårsferien. Det første døgn var vi på en hike i

vores nye patruljer for at lære hindanden at kende. De resterende dage brugte vi på at

høre foredrag om fx idégenerering, planlægning af møder og at instruere. Ud fra

vores nye viden skulle vi selv lave vores egne instruktioner, som skulle præsenteres

for vores patruljer, og vi skulle planlægge et helt døgn, som vi skulle tilbringe med

patruljen. Frederik, Asger og Puk instruerede i knob og besnøringer. Puks patrulje

Page 16: Lundehusgrønt 2011

16

havde fx overemnet hulemænd på deres patruljedøgn; med det skulle de planlægge

mad, og hvad de skulle lave under døgnet. På Puks patruljedøgn havde de planlagt en

masse fede aktiviteter, bl.a. brandvarme fireballs og fakler, en kylling og ild – masser

af ild – for alle ved, at hulemænd elsker ild. ”Som vi lige havde opfundet” :D

Det var en stor udfordring at planlægge et patruljedøgn, eftersom man skulle

planlægge alt og sætte tid på hvor lang tid det ville tage. Hvis man glemte at bestille

noget, så fik man det ikke. Og hvis man bare skrev, at man skulle have brænde,

kunne man ende med kun at få to stykker, og det er ikke nok.

Hver dag var der en leg, og der lærte vi de to fedeste lege i verden!!: FREEZER!!!!

og britisk Pitt Bull. Begge var kamplege, som Puk var ælde vild med. Hver gang,

der var mulighed, gik Puk og nogle andre ud på banen for at møre hindanden ned i

mudderet. Puks tørklæde har ikke være hvidt siden. I slutningen af turen blev Puk og

en anden (Bente) ligefrem døbt til FREEZER-konger.

Alt i alt var det en super fed tur; instruktionerne kunne godt blive lidt trættende, men

de nye venner og fritiden kunne godt gøre det op for det mindre sjove. Roland 2 kan

godt anbefales, hvis man er til en lidt roligere tur og vil have nye venner.

Schweiz – KISC

Skribenter: Sander og Asger

Lundehus trop var i Kandersteg i Schweiz en uge i sommerferien 2011. Togturen fra

Hovedbanegården til Kandersteg varede 20 timer. Kandersteg (KISC) er et

internationalt spejdercenter. Det betyder, at der er mulighed for at møde spejdere fra

mange andre lande. Vi snakkede en del med nogle fra Tyskland, som havde lejrplads

lige ved siden af vores. De var hyggelige at omgås.

Page 17: Lundehusgrønt 2011

17

Første dag var der ikke så meget tid, da vi ankom hen på eftermiddagen, så vi rejste

teltene og slappede lidt af i lejren. De næste par dage skete der meget, bl.a. hejk,

svævebane og fototløb. Den tredje dag, vi var der, var det Schweiz nationaldag. Så

der var vi på klatrevæg inde i byen, og om aftenen var der et stort optog ind til byen,

hvor vi hørte nogle folk holde taler.

En af dagene lavede vi geocaching. Det er en verdens-omspændende leg, hvor man

benytter GPS til at finde ”skatte”, som andre har gemt. De kan være meget godt

gemt. Vi fandt fem geocaches i løbet af hele turen. I en af geocacherne lå der en

såkaldt travelbug. Det er en lille ting, man kan lægge i en geocach og ved hjælp af en

kode, kan man så se hvor i verden, den er. Vi tog travelbuggen med hjem og

placerede den i en geocach, som vi fandt herhjemme.

Om fredagen, dagen før vi tog hjem, var der et stort lejrbål om aftenen. Til lejrbålet

havde mange grupper lavet forskellige sjove indslag. Vi stod for en sangleg. Det var

ret sjovt at være sammen med mange hundrede andre spejdere den aften – selvom det

regnede.

På turen hjem var alle meget trætte, men vi var også glade.

Page 18: Lundehusgrønt 2011

18

Eventür

Skribenter: Iben og Sara

Turen startede med, at vi slog lejr på Hillerød st., hvor vi solgte lodsedler og spiste

pulver-kartoffelmos. Et godt råd til alle, der skal sælge lodsedler, er at gå sammen to

og to eller tre og tre, for folk synes det er synd, hvis de kun køber af den ene. Da vi

var kommet til hytten i Saltrup og sad og drak varm kakao, blev vi overrasket af en

ét-øjet heks. Heksen fortalte, at der var en møgkat, som havde revet hendes ene øje

ud og kjolen i stykker. Hun bad os om at finde stykkerne til kjolen igennem

forskellige eventyr. Heksen blev ved med at sige iiiiiiibeeeen og var helt vild med

Ibens hår.

Efter en god nats søvn tog vi ud i den fortryllede skov. Vi mødte: Klods Hans, som vi

hjalp med at imponere prinsessen ved at lave en ler-totem. Askepot som tabte en

masse perler, vi hjalp med at samle op, så hun kunne komme til bal. Tornerose, som

vi reddede ved at kravle igennem tjørnehækken. En fyr, der hed Jacob, som vi hjalp

ved at plante en bønne, der blev til en stor bønnestage. De frygtløse naturvejledere,

som vi hjalp ved at grave en kat ud af en isblok (men der var ingen kat), til gengæld

gav de os frokost og sang en sang, der startede med ”Ooo det at vær naturvejleder

skør…”. Alle dem, vi hjalp, gav os et stykke af kjolen med hjælp fra Gnumpen.

Page 19: Lundehusgrønt 2011

19

Et par gange på turen fik vores sovepladser besøg af Lars og BS Christiansen for at

sørge for god orden. Vi havde to store kager og en masse muffins, så der blev spist

rigtig meget kage.

Hul, sten eller gravhøj? Vi havde et kort, hvor der var tegnet noget, som enten var en

sten, et hul eller en gravhøj. Vi tog ud for at finde ud af det, og det viste sig at være

et stort hul, hvor vi holdte en kagepause. Det var hylende sjovt og super morsomt.

Page 20: Lundehusgrønt 2011

20

Top 3 møder

Skribenter: Stine og Yasmin

På en førsteplads kommer ”Pas pølsen”, som gik ud på, at hver patrulje skulle passe

og hjælpe en pølse, gennem hele dens liv. Patruljen måtte fx give pølsen medicin og

lappe den med bacon, da den styrtede ned og brækkede maven, fordi den ville

springe i faldskærm. Det endte dog lykkeligt for alle pølserne.

”Er det dig eller dej” indtager en sikker andenplads. Vi lavede bl.a. dejansigter,

stablede farvet dej og snoede dej rundt om hele Kroen. På en delt tredjeplads ligger

MelodiGrandPrix, Geocaching og Ble-sne.

Page 21: Lundehusgrønt 2011

21

Kolde knæ

Skribenter: Karoline og Anne Sophie

I år er der mange fra troppen, der prøver kræfter med det berygtede mærke ”Kolde

Knæ”. Aspiranterne er: Sander, Benjamin, Iben, Tasja, Anne Sofie og Sara. Vi har

udspurgt dem, der allerede har taget mærket om

forskellige ting. Anna udtaler: ”Jeg var ved at

give op mindst 700 gange”. Puk siger, at det var

sjovt med en udfordring. Frederik mener, at han

tog mærket henover den koldeste vinter i 26 år.

Daniella svarer ”10”, da vi spørger hende, hvor

kolde hendes knæ var om vinteren, og Tanja

synes, det var det hele værd at tage mærket.

Iben, som har kolde knæ i øjeblikket, har på Krostue-dækkende TV udtalt, at hun er

sikker på, at hun gennemfører ”Kolde Knæ”. Hun er dog ikke helt sikker på, om hun

håber, der kommer sne i år. Afslutningsvis anbefaler hun andre at tage mærket.

Page 22: Lundehusgrønt 2011

22

Hurtig sladder for folk, der har travlt

Skribenter: Anna, Daniella og Anne Sofie

Anna startede til spejder. Yasmin er rykket op i troppen. Karoline har brækket

benet og udtaler: ”Jeg kan spurtee”. Puk har fået en kæreste. Jens har fået en søn.

Anna (leder) er i virkeligheden sorthåret (GISP!). Martin og Kathrine deler rød

hårfarve. Anna og Tanja går altid med huer. Jens har engang drømt, at han var

Spiderman. Anne Sofie udtaler: ”Jeg har tørklæder på benene”. Anna og Asger har

begge fået bøjle, briller og kontaktlinser på næsten samme tid. Sander er blevet

karseklippet. Vi har lavet et herre sejt TV til troppen med antenne og det hele. Der er

kommet en ny vicevært på Kroen. Iben og Daniella blev tilsammen 29 år på deres

fødselsdag d. 29. december. Puk om Sander: ”Han er så poetisk og basal”. Anna og

Iben var gode til at danse på juleturen. Der var meget langt at gå til hytten i Lynge.

Iben havde dårlige sko på, og Annas rygsæk dræbte hendes skuldre. Anna og Tanja

var besat af walkie-talkies på turen. Puk skal til USA for at være udvekslingsstudent.

Asger skal på Korinth (efterskole). De gamle ledere spiser ostemadder.

At være superhelt og spejder på samme tid

Der går rygter om, at Anna (tropleder) er superhelt om

natten. Det forklarer blandt andet, hvorfor hun altid er

så træt. Selv udtaler Anna: ”Det er svært”. Det

forlyder, at Anna engang mødte op i skolen med

underbukserne uden på bukserne, fordi hun havde

glemt at skifte fra superheltetøjet om morgenen. Det er

faktisk en helt naturlig ting, at være superhelt og

spejder på samme tid (tænk bare på Spiderman!), så

der er højst sandsynligt mange flere superhelte i blandt

os, som vi bare ikke har opdaget endnu.

Page 23: Lundehusgrønt 2011

23

Collagetid

Page 24: Lundehusgrønt 2011

24