lup

DEN LOKALE UDVIKLINGSPLAN 2010/2011

D.I.I. Ajstrupvej D.I.I. Eghovedvej D.I.I. Mallinggårdsvej

D.I.I. Tværgade

MALLING DAGTILBUD 703

Lokal udviklingsplan

Tilbudets navn Malling dagtilbud 703 Dato september 2010

2

Indholdsfortegnelse Forord 1. Præsentation af Malling dagtilbud 703 1.1 Kort og godt om dagtilbuddet

1.2 Vision og mission – værdier og menneskesyn

1.3 LUP og prioriterede indsatsområder i 2010/2011

2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2010 – 2011 2.1 Lederteamsamarbejdet (Ledelse)

2.2 Trivsel – sygefravær – kommunikation (Personale)

2.3 Forældresamarbejdet – kommunikation (Forældre)

3. Bilag

3.1. ”Grundlag for det pædagogiske arbejde og pædagogiske processer i Malling Dagtilbud”

3.2. Bilag 1 Årshjul for Malling dagtilbud 2010/2011

3.3. Bilag 2 Organisationsdiagram for Malling dagtilbud



3

Forord. Malling dagtilbuds lokale udviklingsplan er dagtilbuddets fremadrettede redskab til at sikre, at vi skaber sammenhæng mellem visioner, værdier og resultater. At vi ser os selv i en større sammenhæng omfattende Århus Kommune, B&U, Område 7 og Malling dagtilbud. At vi tænker i helheder. Den lokale udviklingsplan skal ses som et aktivt og dynamisk arbejdsredskab, der skal sikre et fælles udgangspunkt og en dynamisk udvikling af dagtilbuddet. Der skal løbende være fokus på vores indsats for sikring af kerneydelser af høj kvalitet og trivsel blandt børn og personalet. At vi tænker og handler målrettet gennem bevidst tilrettelagte strategier. Med den lokale udviklingsplan ønsker vi, at sikre en systematisk evaluerings kultur, samt sikre gode rammer og muligheder for gensidig feedback. Engagement i arbejdet, se ressourcerne og have et højt ambitionsniveau på børnenes vegne. Vi ønsker at sikre, at der bliver arbejdet med at skabe gode relationer, anerkendende kommunikation, god trivsel og arbejdsglæde for lederteamet og personalet til gavn for børn og forældre. Som dagtilbud er vi forpligtede til at beskrive de 6 lærerplanstemaer, beskrive, hvordan vi arbejder med børn med særlige behov (under strategien for rummelighed), og hvordan vi arbejder for at fremme inklusion. Disse temaer er ikke medtaget i herværende LUP, men er derimod beskrevet i ”Grundlag for det pædagogiske arbejde og pædagogiske processer i Malling Dagtilbud” (Se: Bilag 3.1) Dagtilbudsleder Jane Kilt.



4

1. Præsentation af Malling dagtilbud 703 1.1. Kort og godt om dagtilbuddet

Malling dagtilbud 703 er et dagtilbud med i alt 52 vuggestuebørn i alderen 0-3 år og 150 børnehavebørn i alderen 3-6 år.

Malling dagtilbud har kontor på Ajstrupvej 47, 8340 Malling tlf. 86 93 32 62 / 29 20 42 24.

Dagtilbudsleder Jane Kilt tlf. 29 20 42 24. Kontor assistent Lene Høy tlf. 86 93 32 62. Vores dagtilbud består af fire integrerede 0-6 års institutioner med 10-12 medarbejdere ansat i hver institution. De fire institutioner i Malling dagtilbud arbejder ud fra et fælles værdigrundlag og en fælles læringsforståelse. Institutionerne har hver deres særpræg og har et særligt fokus hver især, som de lægger vægt på. Børnehuset Ajstrupvej, Ajstrupvej 47, 8340 Malling 87 13 81 91. 12 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Pædagogisk leder Børnehuset Tværgade, Tværgade 3, 8340 Malling tlf. 87 13 81 37. 12 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Pædagogisk leder Charlotte Krogh. DII. Eghovedvej, Eghovedvej 1, 8340 Malling tlf. 87 13 83 73. 17 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn. Pædagogisk leder Linda Krüger. Børnehuset Østerskov, Mallinggårdsvej 6, 8340 Malling tlf. 87 13 81 21. 12 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Østerskov er handicapinstitution. Pædagogisk leder Lene Nicolaisen. Dagtilbuddets fire institutioner er beliggende i hver sin ende af byen, og er alle placeret tæt på Malling skole. Dagtilbudets fire institutioner er alle beliggende i børnevenlige omgivelser op til grønne områder og stisystemer, tæt på skov og strand.

Forældrene er ressourcestærke med overskud og lyst til at interessere sig for deres børns vilkår, udvikling og trivsel. Forældrene slutter gerne op om dagtilbuddet og har en klar forventning til at kerneydelserne er i orden og at personalets tilgang er fuldt professionel.



5

1.2 Vision og mission – værdigrundlag og menneskesyn Vision Vi bygger vores vision på Børn og Unge visionen om at udvikle glade, sunde børn og unge med selvværd. Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, som har et højt fagligt niveau og er rustede til at møde fremtidens udfordringer. Børn og unge der oplever medborgerskab – og bruger det. Det er vores vision, at vi vil medvirke til at give det enkelte barn en god barndom og et godt fundament, for at ruste det til at begå sig godt i livet. Vi vil være med til at skabe sammenhæng i barnets opvækst fra 0-18 år. Mission Vores mission er at skabe de bedste betingelser for børnenes trivsel og udvikling fra 0-6 år jf. Århus Kommunes målsætning for området Værdigrundlag og menneskesyn Vi tager udgangspunkt i Århus Kommunes tre værdier: Troværdighed, respekt og engagement, samt Børn og Unges tre leveregler: Frihed til ansvar, mod til handling og fokus på muligheder.

I Malling dagtilbud bygger vores vigtigste værdi på den danske filosof K.E. Løgstrups ord: ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i hans hånd”.

Vores menneskesyn tager afsæt i en anerkendende tilgang. Vi ser hvert enkelt individ som noget unikt og værdifuldt. Vi udvikler os i samspil med hinanden. Vi mener, at det er vigtigt, at være mod andre som du ønsker andre skal være mod dig.

Vi tror på fællesskabet; for at finde sig selv må man være en del af et fællesskab. Et fællesskab som børnene er medskabere af, og hvor de udvikler sociale færdigheder som at lytte til hinanden og respektere hinanden.



6

1.3. LUP og prioriterede indsatsområder i 2010/2011 I Århus Kommunes udviklingsplan er der opstillet 9 strategier med det formål at sikre et målrettet arbejde med at nå byrådets målsætninger samt at skabe sammenhængskraft. Udviklingsplanen giver en fælles forståelsesramme og platform for arbejdet med at skabe helhed og tværfaglighed i barnets liv fra 0 – 18 år.

De 9 strategier er:

Læring og udvikling Personale Kommunikation Trivsel og sundhed Ledelse Organisation Rummelighed Forældresamarbejde Drift

Den lokale udviklingsplan - LUP - skal primært fungere som et strategisk arbejdsredskab for lederteamet, for den enkelte leder og til dialogen og samarbejdet mellem leder og medarbejdere. Den giver således både et overblik over, hvor vi er på vej hen og hvordan vi i Malling Dagtilbud sikrer, at vi når vores mål.

LUP’en er også et dialogværktøj, en kilde til inspiration og vidensdeling i det daglige arbejde i dagtilbuddet. Udviklingsplanen ændres hvert andet år i forhold til indsatser, ressourcer, organisering, ydelse og effekt.

Udover at være et arbejdsredskab i og på tværs af dagtilbuddet, fungerer LUP`en også som et dialogværktøj i samarbejdet med det samlede område (og områdechefen) og med Børn og Unge Magistraten. Overordnet status og udfordringer

Sygefraværet blandt personalet er faldet i det sidste år. Der har været mange langtidsyge med livstruende sygdomme. Der er på den baggrund sat gang i arbejdet med at forbedre trivslen i alle 4 institutioner. Der arbejdes stadig med struktur og rammer på de institutioner, hvor der har været et højt sygefravær.

Der er iværksat inititativer på baggrund af en brugerundersøgelse blandt forældrene, hvor resultaterne på mange måder ikke var tilfredsstillende. I den forbindelse er der allerede sat gang i at styrke professionalismen og at udvikle en anerkendende tilgang blandt personalet med fokus på muligheder i stedet for at fokusere på begrænsninger og manglende ressourcer. Der er sket en mærkbar positiv ændring i personalets tilgang.

Der arbejdes med udvikling af trivsel hos lederne, nærmere bestem ved hjælp af leder coaching, hvor fokus er på ledelses profil. På Tværgade og Ajstrupvej har der været leder skift i efteråret 2009 og foråret 2010.

Der skal særligt fokus på at øge trivsel, tillid og kommunikation mellem leder og medarbejdere for at nedbringe sygefraværet.

Der skal også fokus på forældresamarbejdet, her er kommunikation og formidling til forældrene særligt vores udfordring.

Endeligt skal der fokus på at udvikle lederteam samarbejdet. Da der er nye ledere i to af de fire institutioner, er der behov for en ny start i lederteam samarbejdet, hvor vi arbejder frem mod en ”ny fremtid” og får et fælles afsæt.

På den baggrund er de prioriterede indsatsområder i vores LUP for 2010 – 2011:

2.1 Trivsel – sygefravær – kommunikation (Personale) 2.2 Forældresamarbejdet – kommunikation (Forældre) 2.3 Lederteamsamarbejdet (Ledelse)

De enkelte indsatsområder er beskrevet i det følgende.



7

2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2010 – 2011

2.1 Indsatsområde trivsel – sygefravær – kommunikation (Personale)

Fra B & U´s udviklingsplan: Vi vil med udgangspunkt i Århus Kommunes personalepolitik skabe og fastholde en attraktiv arbejdsplads og et arbejdsmiljø, der tiltrækker, udvikler og fastholder kvalificerede medarbejdere, der vil være med til at udvikle Børn og Unge og realisere vores vision, værdier og mål. Status og udfordringer

Trivsel og sygefravær hænger sammen. Det selvvuderede helbred opleves i nogle institutioner i dagtilbudet som lavt og i andre andre institutioner som højt. Der kan være svære personlige ting der spiller ind på trivslen.

Som ledere er vi nødt til at turde at gå ind i personalets personlige problemer og derved forebygge sygefravær. Det handler om tillid, pædagogisk leder og personale imellem. Der skal fokus på det hyppige sygefravær og omsorgssamtaler.

En væsentlig udfordring er, at vi som ledere skal blive bedre til at tacke sygefraværet på en sådan måde, at vi på samme tid skaber tillid hos personalet til at vi ”vil deres bedste” og tør ”blande os” i sygefravær – her skal vi være langt bedre til at overholde de aftaler, vi har lavet med hinanden om at gennemføre omsorgssamtalerne.

Der skal arbejdes med at komme fra det private til det proffesionelle rum. Lederen skal hele tiden arbejde med, at tilpasse rådeum og persornalenormering i forhold til børnetal.

Det er vigtigt at styrre budgettet så man bruger de penge der er til rådighed, så personalet ikke skal løbe for stærkt, men i stedet finde arbejdsglæde. Arbejdsgælde og sygdom kan hænge sammen. Derfor vigtig at administrere de midler der er, så vi kan trives og arbejde godt. Det er i den forbindelse også vigtigt, at medarbejderne kontinuerligt er informeret om de økonomiske rammer, vores budgetter og status på forbruget – det skaber ro og medansvar hos medarbejderne.

Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at huske, at en høj trivsel også i særdeleshed hænger sammen med gode muligheder for faglig udvikling. Og at det er vigtigt, også at bevare fokus på den ”raske”.

Effekt

• Både langtids– og korttidssygefraværet skal nedbringes. Generelt skal sygefraværet nedbringes til under 17 dage / pr. ansat per år

• Faglig udvikling skal være et centralt omdrejningspunkt for styrkelse af trivslen

• Omsorgssamtaler med medarbejdere med et højt eller hyppigt sygefravær gennemføres altid som aftalt

• Det personlige lederskab skal styrkes hos hver af os – vi skal blive bedre til at sætte retning, opstille rammer og råderum for medarbejderne



8

Indikatorer /tegn

• Korttids - / hyppigt gentaget sygefravær er nedbragt til under 17 dage / pr. ansat per år ved en opgørelse medio 2011

• Ved en evaluering i lederteamet medio 2011 giver alle ledere udtryk for, at de selv oplever at de er blevet bedre til at håndtere den svære samtale og at medarbejderne. Samtidig afspejler dette forhold sig også i trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne i 2011, hvor der ses en øget tillid til ens leder

• Styrkelse af den faglige stolthed og - udvikling tænkes ind i alle tiltag og dialoger, der har fokus på at øge trivselen og nedbringe sygefraværet hos medarbejderne i dagtilbuddet

• Ved en evaluering i lederteamet medio 2011 vil alle ledere kunne vise, at de har gennemført samtlige omsorgssamtaler som aftalt.

Ydelser / aktiviteter

Tværgående aktiviteter i dagtilbuddet:

• Et skræddersyet kursus for lederteamet i at håndtere ”den personlige samtale”

• Udveksling af erfaring i lederteamet: Hvordan kan vi blive bedre til at ”planlægge fravær” – hvordan kan vi blive mere proaktive – undgå noget af det sygefravær, vi ser i vores institutioner?

Aktiviteter i den enkelte institution:

• Den enkelte leder udarbejder en handlingsplan for nedbringelse af sygefravær i egen institution

• Den enkelte leder arbejder videre med at nedbringe sygefraværet med udgangspunkt i kendskabet til sit personale, hvordan den enkelte medarbejder støttes bedst muligt i at undgå sygemeldinger med baggrund i stress og overbelastning

• Nedbringelse af sygefravær sættes til debat på personalemøder i alle institutioner i dagtilbuddet i samarbejde med repræsentanterne fra MED i efteråret 2010. Med en anerkendende tilgang, der understøtter en proaktiv kultur for trivsel og nedbringelse af sygefraværet

• Den enkelte leder gennemfører omsorgssamtaler

• Den enkelte leder registrerer gennemførte omsorgssamtaler i forbindelse med medarbejdernes sygefravær

• Alle ledere skal gennemføre MUS samtaler årligt med samtlige medarbejdere. Hver leder udarbejder i forbindelse med MUS en 3-årig kompetenceplan for hver medarbejder

Ressourcer og organisering

• En høj prioritering af råderum til at gennemføre et skræddersyet kursus i at ”håndtere den personlige samtale”

• Ledersparring / erfaringsudveksling tilrettelægges og gennemføres i forbindelse med de planlagte lederteammøder i 2010 / 2011

• Involvering og dialog med medarbejderne om nedbringelse af sygefraværet organiseres med et personalemøde i efteråret 2010. En høj prioritering af råderum til ekstern proceshjælp



9

• Den enkelte leder afsætter tid til at udarbejde en handlingsplan for nedbringelse af sygefravær i egen institution

• Den enkelte leder afsætter tid til at udarbejde 3-årige kompetenceplaner for hver medarbejder

• MED udvalget i dagtilbuddet, der kontinuerligt sætter trivsel til debat på personalemøder

• En sygefraværspolitik og anti-mobbepolitik, der er udarbejdet af MED og som er gældende for hele dagtilbudet

Evaluering

• Lederteamets samlede indsats for at nedbringe sygefraværet i dagtilbudet evalueres i forbindelse med kvalitetssamtalen mellem områdechef og dagtilbudsleder

• Evaluering af indsatsen for at nedbringe sygefraværet sker i forbindelse med: 1) Trivselsundersøgelsen og APV 2) MUS 3)I lederteamet medio 2011, hvor teamet tager status på de gennemførte omsorgssamtaler og på erfaringerne med at håndtere den personlige samtale



10

2.2 Indsatsområde: Forældresamarbejdet – kommunikation

”Med udgangspunkt i at forældrene er børn og unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer sammen med forældrene gennem vedkommende og varierede samarbejdsformer, hvor det er tydeligt, hvilke forventninger parterne har til hinanden” Fra B & U´s udviklingsplan

Status og udfordringer

Andelen af inddragelse af forældre i brugerundesøgelsen var kun 50% og viste desværre en lav forældretilfredshed. På samme tid oplever dagtilbudsbestyrelsen at forældrene generelt er tilfredse, men at forældrene svarer på brugerundersøgelsen ud fra hvilken kvalitet /ressourcer/vilkår, de mener burde være i institutioner i Århus Kommune. De pædagogiske ledere oplever, at det er vigtigt at være synlige. Der er ikke et klart billede af, hvad skal der til for at forældrene bliver mere tilfredse.

Der er brug for at sætte særligt fokus på at udvikle forældresamarbejdet - kommunikation og formidling til forældrene er en meget vigtig udfordring i Malling dagtilbud..

Det handler helt konkret om at vi i alle institutionerne skal ”komme ud over kanten” i vores kommunikation med forældrene. Det handler både om at vi bliver bedre til at gøre det tydeligt for forældrene, at de bliver nød til at skelne mellem det politiske og institutionenes råderum.

Og så handler det om, at vi skal blive bedre til at synliggøre vores faglighed og vise vores styrker og engagement til forældrene. Vi skal udvikle os i at formidle, hvad det er, vi gør, hvordan vi gør det og hvorfor.

Der er endeligt i endnu højere grad end i dag brug for at vi hver især, blandt os selv som kolleger og i vores kommunikation med forældrene bevidst handler ud fra en anerkendende tilgang og ”lader lygten lyse på mulighederne.

Vi har allerede taget fat på udfordringerne ved at videreudvikle os i vores personlige lederskab i form af bl.a. deltagelse i coaching forløb med ekstern konsulent.

Effekt

Forældresamarbejdet styrkes ved:

• At fagligheden er synliggjort i institutionerne, så forældrene oplever personalets styrker og engagement i forhold til deres børn

• I forlængelse heraf: Hvad og hvorfor vi vælger at gøre som vi gør pædagogisk – er formidlet klart til forældrene. Dette medvirker til, at forældrene i højere grad end i dag konkret forholder sig til institutionens ydelser i forhold til det eksisterende råderum

• Omdrejningspunktet i dialogen mellem personale og forældre er altid en gensidig åben kommunikation omkring barnets trivsel og udvikling/hjem og institution



11

Indikatorer / tegn

• Ved næste brugertilfredshedsundersøgelse er der sket en markant forbedring af resultatet

• Medarbejderne giver udtryk for, at de oplever flere situationer, hvor de lykkes med at bringe deres faglighed i spil i kommunikationen med forældrene – de føler en øget anerkendelse af deres arbejdsindsats i mødet med forældrene.



• Lederteamet arbejder kontinuerligt på teammøderne med at finde konkrete løsninger i forhold til, hvordan vi lykkes med en daglig formidling til forældrene af det pædagogiske arbejde med børnene, af vores faglige stolthed og – ballast og af vores pædagogiske valg. Den enkelte leder.


• Hver leder opfordrer sine medarbejdere til at fortælle den ”gode historie” – hvornår vi lykkes med at formidle vores faglighed til forældrene og lade lygten lyse på det, vi prioriterer og det vi gør.

• Hver leder laver handlingsplaner på baggrund af brugertilfredshedsundersøgelsen i eget ledelsesområde.


• Organisering med lederteammøderne som omdrejningspunkt.

Evaluering

• Medarbejderoplevelsen af den daglige kommunikation med forældrene evalueres i forbindelse med tilfredshedsundersøgelsen og MUS.

• Kvalitetssamtalerne.

• Evaluering i lederteamet – redegørelse for status på forældresamarbejdet (som en del af LUP’en).



12

2.3 Indsatsområde: Lederteamsamarbejde og det personlige lederskab ”Vi skaber, tiltrækker og fastholder kvalificerede ledere, der vil være med til at udvikle Børn og Unge og realisere vores vision, værdier og mål. Vi styrker ledelse som profession ved at gennemføre vedvarende, systematisk ledelses- og kompetenceudvikling for alle ledere i Børn og Unge”

Fra Udviklingsplanen

Status og udfordringer

Da der er nye ledere i to af de fire institutioner i Malling dagtilbud, er der behov for en ny start i lederteamsamarbejdet, hvor vi arbejder frem mod en ”ny fremtid” i fællesskab og får et fælles afsæt. – Modtagelse af nye ledere.

Udvikling i lederteamet er et tema, der optager os alle meget som ledere i Malling dagtilbud. Som team skal vi blive mere velfungerende og effektive. Teamudviklingsværktøjet ”Tjek på teamet” anvendes allerede, hvor der er gode erfaringer med at arbejde med mål, styring, resultater, samarbejde, læringskultur og relation til ledelsen. Vi skal nu et skridt videre…

Der er også brug for at understøtte de pædagogiske lederes trivsel og psykiske arbejdsmiljø. Derfor er der nu etableret en ny struktur for ledersparring med følgende elementer:

• Lederteammøder • Driftsmøder med pædagogisk leder • Strategimøder med pædagogisk leder • Lederudviklingssamtale (LUS)

I lederteamet er vi enige om, at vi også hver især har brug for at styrke det personlige lederskab, dvs. blive mere klare på, hvad det er for en kultur, vi gerne vil oparbejde i egen institution mht. mødekultur, sygefravær, samtaleform, ageren i det private - / professionelle rum. Opnår vi hver især denne afklaring, opnår vi selv en bedre trivsel og medarbejderne bliver mere tilfredse i deres samarbejde med os. Det er ”to fluer med et smæk” – måske endda tre fluer: For en afklaret leder står sig også bedre i dialogen med forældrene!

Effekt

• Lederteam samarbejdet styrkes med fokus på ligeværdighed, anerkendelse, støtte og lys på det positive

• Ledersparring med ny struktur resulterer i en klart forbedret ledertrivsel

• Den enkelte pædagogiske leder oplever selv et forbedret samarbejde med medarbejderne og større tilfredshed med egen indsats

Indikatorer / tegn

• Alle i lederteamet giver udtryk for en øget tryghed ved hinanden og overblik over klare aftaler, der efterleves i dagligdagen. En arbejdsfordeling – med aftale roller og ansvar – hvor vi alle løfter i flok i lederteamet og er godt på vej til at blive et strategisk arbejdende lederteam

• Den enkelte lederes trivsel er øget / bevaret. Dette afdækkes i forbindelse med lederudviklingssamtaler (LUS) mellem dagtilbudslederen og den enkelte leder i januar 2011

• Den nye leder giver ved førstkommende LUS samtale udtryk for, at vedkommende har oplevet en god introduktion til det nye job



13



• Implementering af handleplan for ledertrivsel

• Implementering af ny struktur for ledersparring (lederteammøder, driftsmøder, etc.)

• Lederteamet arbejder med at afklare, ”hvor ens skal vi være?”, hvornår er vi vi – fælles – og hvornår er vi unikke – med hvert vores særkende som institution? Der skal arbejdes med at etablere et fælles billede af forpligtelsesgraden, men også med behov og visioner for udvikling af fællesskabet

• Lederteamet beskriver sammen en struktur for det første år som ny leder – herunder hvilke grundlæggende lederkompetencer, der skal udvikles for at den enkelte leder og lederteamet fungerer bedst muligt

• Lederteamet har på deres strategimøder fokus på at udveksle erfaringer i, hvordan man hver især kan udvikle sig i sit personlige lederskab.


• Den enkelte leder arbejder selvstændigt med at afklare sit personlige lederskab og benytter sig af mulighed for f.eks. coaching, supervision m.m.


• Lederteammøder.

• Kollegial sparring på tværs af dagtilbuddet.

• Individuel, personlig afklaring. Evaluering

• I forbindelse med lederteamets møder – der finder en evaluering sted medio 2011, hvor status udvikling af fællesskabet drøftes – hvad fungerer godt? Hvad kan blive bedre? Hvad skal vi gøre mere af / mindre af / holde op med at gøre?

• Den implementerede handleplan for ledertrivsel evalueres ligeledes medio 2011.

• Den ændrede struktur for lederteammøderne evalueres løbende og slutteligt medio 2011.

Bilag 3.1

”Grundlag for det pædagogiske arbejde og pædagogiske processer.”

D.I.I. Ajstrupvej D.I.I. Eghovedvej D.I.I. Mallinggårdsvej

D.I.I. Tværgade

MALLING DAGTILBUD 703



2

Indholdsfortegnelse: Forord. s. 3 1. Præsentation af Malling dagtilbud 703. s. 4 Indsatsområder/udviklingspunkter i Malling dagtilbud 2009/2010. s. 5 1.2 Vision, mission, værdigrundlag. s. 5 1.3 Dagtilbuddets målsætning. s. 7 1.4 Dagtilbuddets lærings- og udviklingsforståelse. s. 7 2. Status, opgaver og mål. 2.1 Ressourcer/ Ledelse. s. 9 2.2 Ressourcer/ Personalet. s. 10 2.3 Ressourcer/ Organisation. s. 11 2.4 Ressourcer/ Drift. s. 12 2.5 Ydelser/ Læring og udvikling. s. 12 - Overordnede handleplaner for de 6 læreplanstemaer. s. 15 - Indsatsområde/ Sprog og læsning, s. 21 2.6 Ydelser/ Rummelighed. s. 24 2.7 Ydelser/ Trivsel og sundhed. s. 25 2.8 Ydelser/ Forældreinddragelse. s. 26 3. Intern og ekstern kommunikation. s. 27



3

Forord. Malling dagtilbuds lokale udviklingsplan og grundlag for det pædagogiske arbejde og pædagogiske processer, er dagtilbuddets fremadrettede redskab til at sikre, at vi skaber sammenhæng mellem visioner, værdier og resultater. At vi ser os selv i en større sammenhæng omfattende Århus Kommune, B&U, Område 7 og Malling dagtilbud. At vi tænker i helheder. Den lokale udviklingsplan skal ses som et aktivt og dynamisk arbejdsredskab, der skal sikre et fælles udgangspunkt og en løbende udvikling. Der skal løbende være fokus på dagtilbudets indsats for sikring af læring, trivsel og rummelighed blandt børn og personale. Et respektfuldt samarbejde med forældrene. At vi tænker og handler målrettet gennem bevidst tilrettelagte strategier. Med den lokale udviklingsplan og grundlag for det pædagogiske arbejde og pædagogiske processer ønsker vi, at sikre en systematisk evaluerings kultur, samt sikre gode rammer og muligheder for gensidig feedback. Engagement i arbejdet, se ressourcerne og have et højt ambitionsniveau på børnenes vegne. Vi ønsker at sikre, at der bliver arbejdet med at skabe gode relationer, anerkendende kommunikation, god trivsel og arbejdsglæde for lederteamet og personalet til gavn for børn og forældre. Dagtilbudsleder Jane Kilt.



4

1. Præsentation af Malling dagtilbud 703: - Generel præsentation og beskrivelse af dagtilbuddet, værdigrundlag, målsætning og læringsforståelse. - Kort henvisning til lovgrundlag, byrådsbeslutninger, overordnede politikker, strategier og handleplaner. Malling dagtilbud 703 er et dagtilbud med i alt 52 vuggestuebørn i alderen 0-3 år og 150 børnehavebørn i alderen 3-6 år. Malling dagtilbud har kontor på Ajstrupvej 47, 8340 Malling tlf. 86 93 32 62 / 29 20 42 24. Dagtilbudsleder Jane Kilt tlf. 29 20 42 24. Kontor ass. Lene Høy tlf. 86 93 32 62. Malling dagtilbud består af fire integrerede 0-6 års institutioner med 10-12 medarbejdere ansat i hver institution. De fire institutioner i Malling dagtilbud arbejder ud fra et fælles værdigrundlag og en fælles læringsforståelse. Institutionerne har hver deres særpræg og har et særligt fokus hver især, som de lægger vægt på. Det særlige fokus er f.eks. udeliv, børns venskaber, krop og bevægelse og børns æstetiske udtryk: Forældrene har dermed mulighed for at ønske plads i den institution, der passer bedst til deres barn og dem selv. Børnehuset Ajstrupvej, Ajstrupvej 47, 8340 Malling 87 13 81 91. 12 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Pædagogisk leder Børnehuset Tværgade, Tværgade 3, 8340 Malling tlf. 87 13 81 37. 12 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Pædagogisk leder Charlotte Krogh. DII. Eghovedvej, Eghovedvej 1, 8340 Malling tlf. 87 13 83 73. 17 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn. Pædagogisk leder Linda Krüger. Børnehuset Østerskov, Mallinggårdsvej 6, 8340 Malling tlf. 87 13 81 21. 12 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Østerskov er handicapinstitution. Pædagogisk leder Lene Nicolaisen. Malling dagtilbud ligger i Malling, som er en by syd for Århus i Århus kommune. Vi modtager børn fra hele Malling skoledistrikt. Dagtilbudets fire institutioner er beliggende i hver sin ende af byen, og er alle placeret tæt på Malling skole. Dagtilbudets fire institutioner er alle beliggende i børnevenlige omgivelser op til grønne områder og stisystemer, tæt på skov og strand. Malling har et godt lokalmiljø. Der er løbende udstillinger og foredrag med forskellige kunstnere i Malling kirke og sognegård. Der er årligt tilbagevendende aktiviteter for lokalsamfundets beboere. Vi har et aktivt fællesråd og en aktiv idrætsforening i samarbejde med Beder. Forældrene er gennemgående ressourcestærke med overskud og lyst til at interessere sig for deres børns vilkår, udvikling og trivsel. Forældrene slutter gerne op om dagtilbuddet og har en klar forventning til at kerneydelserne er i orden og at personalets tilgang er fuldt professionel.



5

1.1 Indsatsområder/ Udviklingspunkter i Malling dagtilbud i 2009 – 2010. - Nedbringelse af sygefravær, fokus på trivsel og forebyggelse, struktur, rammer, retning og dialog. Se punkt 4.1 - Udvikling i lederteamet med det formål, at teamet bliver mere velfungerende og effektivt i teamsamarbejdet. Teamudviklingsværktøjet ”Tjek på teamet” anvendes, hvor der arbejdes med mål, styring, resultater, samarbejde, læringskultur og relation til ledelsen. - Brugertilfredsheden skal øges - arbejde bevidst med kommunikation og dokumentation. Malling dagtilbud deltager i pilotprojekt ”Kompetencebaseret rullende aldersintegreret indskoling”. Malling dagtilbud har, i pilotprojektet, særligt fokus på overgange fra børnehave til skole og fritidsinstitution og på status og udviklingssamtaler for de 5 årige børn frem mod skolestart. Malling dagtilbud har i samarbejde med Malling skole udarbejdet handleplaner for overgangen fra dagtilbud til skole og fritidsinstitution for skoleåret 2009- 2010. 1.2 Vision, mission og værdigrundlag. Vi tager udgangspunkt i Århus Kommunes og Børn og Unges fælles vision og værdigrundlag. (Se Århus Kommunes Udviklingsplan). Samt den overordnede mission, lov nr. 501. Dagtilbudsloven. I udviklingsplanen er der opstillet 9 strategier med det formål at sikre et målrettet arbejde med at nå byrådets målsætninger samt at skabe sammenhæng. Udviklingsplanen giver en fælles forståelsesramme og platform for arbejdet med at skabe helhed og tværfaglighed i barnets liv fra 0- 18 år. De ni strategier er: Læring og udvikling Trivsel og sundhed Rummelighed Forældresamarbejde og – samspil Ledelse Personale Organisation Drift Kommunikation Dagtilbuddets mission: I dagtilbuddet skal vi leve op til ”Dagtilbudsloven” § 8: ”Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i alderen fra 3 år til skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelse af læreplanene skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring.” Børn og Unges vision er at udvikle: Glade, sunde børn og unge med selvværd. Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, som har et højt fagligt niveau og er rustede til at møde fremtidens udfordringer. Børn og unge der oplever medborgerskab – og bruger det.



6

Samt Århus Kommunes indsats for udsatte børn og unge, der inddrager alle børn: ”Alle 0-6 årige børn skal have lige muligheder for sund opvækst, der fremmer deres trivsel, læring og udvikling, og bidrage til en god start på skole og fritidsliv” I Malling dagtilbud vil vi medvirke til at give det enkelte barn en god barndom og et godt fundament, for at ruste det til at begå sig godt i livet. Vi vil være med til at skabe sammenhæng i barnets opvækst fra 0-18 år. Vores mission er at skabe de bedste betingelser for børnenes trivsel og udvikling fra 0-6 år jf. Århus Kommunes målsætning for området. Dagtilbuddets menneskesyn: Vi har i Malling dagtilbud et menneskesyn, det tager afsæt i en anerkendende tilgang. Vi ser hvert enkelt individ som noget unikt og værdifuldt. Vi mener, at alle mennesker skal behandles lige, men ikke ens. Vi udvikler os i samspil med hinanden. Mennesket bliver til menneske i sine relationer med andre mennesker – med omverdenen. Vi mener, det er vigtigt, at alle bliver set og anerkendt for den, man er. Vi mener, at det er vigtigt, at være mod andre som du ønsker andre skal være mod dig. Vi mener, det er vigtigt at være en del af et fællesskab. Dagtilbuddets værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Århus Kommunes tre værdier: Troværdighed, respekt og engagement, samt Børn og Unges tre leveregler: Frihed til ansvar, mod til handling og fokus på muligheder. Ud fra disse værdier og leveregler arbejder vi som engagerede medarbejdere. I Malling dagtilbud bygger vores vigtigste værdi på den danske filosof K.E. Løgstrups ord om det forhold, vi har til hinanden som mennesker. Han siger i ”Den etiske fordring”: ” Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i hans hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være så forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte om den andens liv lykkes eller ej”. Vores værdigrundlag bygger på den antagelse, at for at vi kan udvikle os i positiv retning, har vi brug for at føle os værdifulde, i forhold til dem vi holder af og dem, vi omgås i det daglige. Vi har brug for at få indsigt og lære færdigheder, der gør os i stand til, i videst mulig omfang, at klare mange af livets opgaver selv og i samarbejde med andre. Vi tror på fællesskabet; for at finde sig selv må man være en del af et fællesskab. Et fællesskab som børnene er medskabere af, og hvor de udvikler sociale færdigheder som at lytte til hinanden og respektere hinanden. I Malling dagtilbud mener vi, at det er værdifuldt at: • Have respekt for andre. • Vise omsorg for andre. • Være rummelige i forhold til mennesker, der er forskellige fra os selv. • Være troværdig, at være til at stole på. • Være engageret. • Føle sig tryg.



7

1.3 Dagtilbuddets målsætning: Vores mål er at leve op til ”Dagtilbudsloven” lov nr. 501. At skabe gode, sunde og udviklende rammer for de børn, der er i vores dagtilbud. Børnene i vores dagtilbud skal have mulighed for at have en sjov, tryg og udviklende hverdag. En hverdag præget af nærvær, samvær og tid. Vi vil medvirke til at udvikle sociale og selvstændige børn, der har selvværd og selvtillid, der gør det muligt for dem at indgå i forpligtende fællesskaber. Vi vil medvirke til at skabe gode relationer. Vi vil have fokus på den pædagogiske indsats og på etablering af læringsmiljøer, der retter sig mod barnet i relation til andre børn og voksne, og i relation til de konkrete omgivelser. 1.4 Dagtilbuddets lærings- og udviklingsforståelse: Vi tager udgangspunkt i Børn og Unges fælles læringsforståelse i Århus Kommunes Udviklingsplan. Børn og Unges strategi for læring og udvikling er, at de vil implementere en fælles læringsforståelse, som en forpligtende ramme for alle medarbejdere i arbejdet med børnene, de unge og deres forældre. Udvikling og implementering af en fælles læringsforståelse er koblet til indsatsområdet sprog og læsning. Udviklingen af en fælles læringsforståelse bygger på erkendelsen af: At børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer. At børn har forskellige måder at lære på. At en sammenhængende indsats på tværs af alle områder styrker læring og udvikling. At indsatsen skal vurderes og evalueres med udgangspunkt i fælles forventninger til, hvad et barn skal kunne på forskellige udviklings- og alderstrin. I Malling dagtilbud har vi i fællesskab udarbejdet en fælles læringsforståelse. Den indeholder nogle centrale principper, som vi tager udgangspunkt i, i det pædagogiske arbejde: - Vores udgangspunkt er, at børn er forskellige. De har forskellige forudsætninger for at udfolde sig i kraft af alder, køn og evner. Og de er forskellige i forhold til, hvad der interesserer og begejstrer dem. Alle børn møder verden kropsligt. De sanser, oplever og forstår verden gennem deres krop, og de opnår kontakt med andre og får et fællesskab med andre gennem kroppen. Deres generelle udvikling er således afhængig af, at vi giver dem fysiske udviklingsmuligheder, og at vi styrker deres motoriske færdigheder. Læring sker gennem spontane oplevelser og leg, uformel læring, samt ved at den voksne skaber og understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring, formel læring. Børn lærer optimalt i trygge rammer, hvor tillid, omsorg, respekt, anerkendelse og nærvær er nøgleordene. Børn lærer ved at iagttage og lytte. De bliver inspireret, imiterer og begynder efterhånden at handle mere og mere selvstændigt ud fra de erfaringer, de tilegner sig. Børn lærer i samspil med andre, barn/barn, barn/voksen. Børns læring og udvikling sker i relation med andre, når børn eller børn og voksne undrer sig sammen. Den voksne, eller det store barn, sætter gang i en aktivitet/leg, som det mindre barn selv udvikler eller udvinder læring af. Børnene gør sig erfaringer ved at tale om det, de gør. Børn udvikler sig og tilegner sig nye færdigheder både gennem formel og uformel læring. Den formelle læring foregår både i spontane dagligdags aktiviteter og i de mere planlagte, strukturerede aktiviteter. Børn er opsøgende og vedholdende. De vil lære! Det er derfor vigtigt, at de voksne er bevidste om at skabe optimale rammer for læring. De voksne skal have en stor bevidsthed om hvilke læringsrum, de skaber for børnene. Derfor arbejder vi ud fra tre læringsrum: Læringsrum – Voksenperspektivet. – Voksenskabt læring, hvor den voksne går foran barnet.



8

Læringsrum – Barne- og voksenperspektivet. – Voksenstøttet læring, hvor den voksne går ved siden af barnet. Læringsrum – Barneperspektivet. – Leg og spontanitet, hvor den voksne går bagved barnet. Vi har den opfattelse, at legen, som hører ind under begrebet den uformelle læring, er den vigtigste lærings- og udviklings aktivitet i 0-6 årige børns liv. Man siger, at når læring er optimal, går det som en leg. Legen har mange funktioner. Igennem legen lærer børn sig selv og deres kammerater at kende, både når det går godt, og når der er konflikter, vrede og afvisning med i spillet. I legen udvikles evnen til fordybelse, koncentration og nysgerrighed, og fantasi omsættes. Her bearbejder børn de indtryk og oplevelser, der er svære at sætte ord på. Det er i legen børn omsætter den viden og de færdigheder, voksne har lært dem, til meningsfulde aktiviteter og samvær med deres kammerater. Leg er indlevelse. At lege er at blive båret af fantasien mod noget, der ikke sættes grænser for. Legen rummer en mangfoldighed af læreprocesser, og legen er børnenes mødested for udvikling af betydningsfulde venskaber. I legen lærer børnene at navigere efter egne mål og forhandle med andre børn samt at skabe en forestillingsverden. I legen øver barnet sig i at tænke konkret, abstrakt og symbolsk på samme tid. Hvilket er en vigtig forudsætning for senere at kunne læse, skrive og håndtere matematiske begreber – samt for at kunne etablere de betydningsfulde relationer til andre børn. Fokus i den pædagogiske indsats og i etablering af læringsmiljøer skal rettes mod barnet i relation til andre børn og voksne, og i relation til de konkrete omgivelser.



9

2. Status, opgaver og mål Ressourcer, Organisation, Ydelser, Effekt 2.1 Ressourcer / Ledelse. Teamsammensætning: Dagtilbudets ledelsesteam består af dagtilbudslederen og de fire pædagogiske ledere, alle på 37 timer pr. uge. Lederteamets mål: At vi i samarbejdet skaber helhed, sammenhæng og fællesskab. Vi skal sikre det tværfaglige samarbejde i Malling skoledistrikt. Vi skal have fokus på – indsatsen for at sikre læring, trivsel og rummelighed blandt dagtilbuddets børn, med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer. I samarbejdet i lederteamet, det øvrige personale og dagtilbudsbestyrelsen vil vi i fællesskab videreudvikle det pædagogiske arbejde og sikre faglighed i det daglige arbejde med børn og forældre. I fællesskab skal vi udvikle en fælles kultur, hvor samarbejde, udvikling, fællesskab, ligeværdighed og mangfoldighed er nøgleordene. En kultur der hænger sammen på en måde så både børn og voksne trives og udvikler sig. Forventningen er, at vi i lederteamet har en høj lederfaglighed. At der er opmærksomhed på menneskelige relationer. At der er et tæt samarbejde imellem de pædagogiske ledere og dagtilbudslederen og i lederteamet. Hvor åbenhed, dialog og gensidig sparring er nøgleordene. At vi tager fat i ubehagelige og kritiske ting på en konstruktiv måde. At alle i lederteamet påtager sig et ansvar for de opgaver, der skal løses. At vi i lederteamet holder fast i personlige grundværdier – fx gensidig respekt og anerkendende kommunikation. Organisation / ledelse. Dagtilbudslederen koordinerer tiltag fra Børn og Unge og implementering i dagtilbuddet. De fire institutioner i Malling dagtilbud, ledes dagligt af en pædagogisk leder i hver institution og refererer til dagtilbudslederen. De pædagogiske ledere har fået tildelt et drift budget, men det er dagtilbudslederen og kontormedarbejderen, der tager sig af det regnskabsmæssige. Lønbudgettet tilpasses løbende i forhold til børneindtaget. De pædagogiske ledere arbejder med at udvikle ny struktur i institutionerne. Alle fire institutioner har en vuggestueafdeling. De tre af institutionerne har en funktionsopdelt børnehavegruppe og én institution er stueopdelt. Der udvikles på strukturen, da vi mangler børnehavebørn i Malling. For at opretholde børneindtaget, indskrives der p.t. flere vuggestuebørn i alle institutionerne, og det betyder en strukturændring, hvor de ældste vuggestuebørn sluses ud i børnehaven. Teamstrukturen/ arbejdsform: Der afholdes lederteammøder hver anden mandag fra kl. 9.30-12.00. Her arbejdes med fælles politikker for dagtilbudet, samarbejde mellem institutionerne, fælles tiltag, udvikling af dagtilbudet, kompetenceudvikling for alle ansatte, aktuelle problemstillinger og andet, der fremmer fusionen samt det psykiske arbejdsmiljø for alle ansatte. Der afholdes ca. 3 fælles personalemøder for alle ansatte i dagtilbudet om året. Hver institution holder personalemøde hver for sig ca. 1 gang om måneden.



10

Forudsætninger for samarbejdet i lederteamet: At vi skaber et dialogisk rum, hvor alle har ret og pligt til at komme med deres bud på, hvad de finder vigtigt og, for dem, rigtigt. Vi har alle et fælles ansvar for at finde frem til ”det fælles tredje” i vores dagtilbud. At vi har en anerkendende kommunikation – stopper op, fokuserer og reflekterer over det, vi er i gang med. Det er refleksionen, der giver mening, og fører os videre til det næste. At der er fokus på ressourcer – værditænkning, hvor det vellykkede og værdifulde identificeres og visionen om en ønsket fremtid skabes. Hvor idéer til en ønsket fremtid udformes, og de bedste idéer realiseres. Udviklingspunkt - lederteamet: I lederteamet arbejder vi med mål og styring for at sikre, at vi har fokus på ”den røde tråd”. Ved indføring af en stram tidsstyring omkring dagsordenen, sikrer vi, at der er afsat tid til et pædagogisk punkt, med udgangspunkt i udviklingsplanen, på hvert møde. Vi skal have fokus på udvikling i lederteamet med det formål, at lederteamet bliver mere velfungerende og effektivt i teamsamarbejdet. Teamudviklingsværktøjet ”Tjek på teamet” anvendes, hvor der arbejdes med mål, styring, resultater, samarbejde, læringskultur og relation til ledelsen. Der afholdes lederudviklingssamtaler i efteråret, hvor der bl.a. udarbejdes handleplaner for de pædagogiske lederes kompetenceudvikling.

2.2 Ressourcer / Personalet. Vi er en bred sammensat personalegruppe, hvor medarbejderne har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, stor aldersspredning og forskellige kompetencer. Medarbejdergruppen består af: En dagtilbudsleder. En kontormedarbejder. Fire pædagogiske ledere. Der er ca. 40 ansatte pædagoger, medhjælpere og studerende i Malling dagtilbud. Organisation / personalet. Det har stor betydning, at medarbejderne har en vis form for samhørighed, både under planlagte og spontane rammer. At der kan udnyttes og drages organisatoriske fordele af hinandens viden samt, på sigt, opnå nye grader af fleksibilitet. Der kommer naturligt mere og mere samarbejde institutionerne imellem. Der ”lånes” vikarer. Man besøger hinanden. Der udveksles idéer til det pædagogiske arbejde. Der er nedsat en gruppe; ”socialministergruppen”, som består af en pædagog fra hver institution. Gruppen arrangerer forskellige aktiviteter med børnene på tværs af institutionerne løbende over året. ”Socialministergruppen” fungerer som styregruppe. Der har de sidste år været en rigtig god udvikling i samarbejdet på tværs af institutionerne i dagtilbudet. Medarbejderne har lært hinanden at kende og har, i stor udstrækning, ladet sig inspirere af hinanden. Der er det sidst år kommet en større samhørighed og lyst til at samarbejde på tværs af institutionerne. Vi har i ledelsen i år taget forskellige tiltag, hvor der er taget udgangspunkt i personalets trivsel, dels på det personlige plan og dels på det faglige plan.



11

Pilotprojekt ”Kompetencebaseret rullende aldersintegreret skolestart". Her er vores fokus på Status og udviklingssamtaler frem mod 6 år. Vi har i projektet været med til at afprøve det første materiale, og har deltaget i evaluering af materialet. Status og udviklingssamtaler er nu implementeret i Malling dagtilbud. Vi har fået uddannet en SUS vejleder, som kan sikre den videre opfølgning på arbejdet med materialet frem mod 6 år, men også frem mod 3 år og 9 måneder. Der afsættes 20 timer pr. år til SUS vejlederens opgaver, som finansieres solidarisk mellem institutionerne. - Vi har i samarbejde med Malling skole, SFO og Børnehaven Stenhøjgård lavet en overgangspjece med fælles værdier for overgangen fra dagtilbud til skole og SFO og handleplaner for det første år med rullende skolestart. Handleplanerne evalueres hvert år i november. Overgangspjecen er lagt ud på BU-intra til inspiration for andre dagtilbud og skoler. Udviklingspunkt- personalet: I område 7 er sygefraværet blandt medarbejderne for højt og ønskes nedbragt med 10 % i løbet af det kommende år. Der er nedsat en tværgående arbejdsgruppe blandt område 7`s decentrale ledere, hvor der arbejdes på ledelsesniveau med at komme med inspiration til, hvorledes sygefraværet konkret kan nedbringes. De sidste 1½ år har vi haft et stort sygefravær i Malling dagtilbud, og det er vi selvfølgelig interesseret i at nedbringe. Vi har lavet en analyse af sygefraværet i dagtilbudet, og det der har skabt det store sygefravær er, at vi har haft en hel del langtidssygefravær, - med livstruende sygdomme og psykisk betinget fravær. I Malling dagtilbud vil vi arbejde videre med at nedbringe sygefraværet, ved bl.a. at arbejde med personalets trivsel og have fokus på forebyggelse på det personlige og det faglige plan. Vi vil have fokus på struktur, rammer, retning, råderum og dialog, ved at medarbejderne kender deres opgaver, prioriteringen mellem opgaverne og rammerne for løsningen af opgaverne. Vi har udarbejdet et Årshjul for opgaverne i dagtilbudet. For at fremme medarbejderens trivsel er målet, at der afholdes medarbejderudviklingssamtaler én gang årligt i foråret, hvor der også udarbejdes handleplaner for den enkelte medarbejders kompetenceudvikling. 2.3 Ressourcer / organisation. I Malling dagtilbud er der en overordnet ledelsesbestemt rammestyring, der giver den enkelte medarbejder mulighed for at handle og planlægge opgaveansvaret inden for de fastsatte mål og rammer, som dagtilbudet har udarbejdet. Der er fastlagt mødestruktur og indhold, og der er udarbejdet værdigrundlag for dagtilbudet og i lederteamet. Alle medarbejdere har medbestemmelse og medansvar for arbejdet med dagtilbuddets opgaver. Medarbejdernes medbestemmelsesudvalg består af en lederrepræsentant for de pædagogiske ledere og en medarbejderrepræsentant fra hver af dagtilbuddets institutioner samt dagtilbudslederen. Medarbejderrepræsentanterne er repræsenteret med to tillidsrepræsentanter og en sikkerhedsrepræsentant og en medarbejderrepræsentant fra dagtilbudet. Organisation / organisation Det organisatoriske arbejde i Malling dagtilbud: Hovedopgaven er, at sørge for at dagtilbuddet fungerer så godt så muligt. Dagtilbudsleder. Ledelsesteam. Dagtilbudsbestyrelse.



12

Med-udvalg. Tillidsrepræsentanter. Sikkerhedsrepræsentanter. Personalet. Forældreråd. Vi har udarbejdet et organisationsdiagram for Malling dagtilbud. Hovedopgaven for de fire institutioner i dagtilbuddet er, at levere kerneydelsen. Børnehuset Ajstrupvej Børnehuset Tværgade Børnehuset Østerskov DII. Eghovedvej Med–udvalget: Der afholdes min. 4 møder årligt i umiddelbar nærhed af dagtilbudsbestyrelsesmøderne. Dagtilbudet samarbejder med en stor gruppe eksterne samarbejdspartnere. Dette er bl.a. Malling skole, den selvejende inst. Stenhøjgård, PPR psykologer, sprogkonsulenter, talepædagoger, sundhedsplejersker, socialrådgivere, læger samt tandplejen på Malling skole. 2.4 Ressourcer / Drift. Finansieringen i de fire institutioner består af tildeling af et beløb pr. barn pr. år. Beløbene er inddelt i kategorier vuggestuebarn (0-3-år) og børnehavebarn (3-6 år). Handicappede børn kategori 2 eller 3 afhængig af hvilket handicap, det enkelte barn har. Derudover er der forskellige takster i forhold til modulordningen, afhængig af om forældrene har valgt 25, 35, 45 eller 52 timer. Malling dagtilbud har et samlet drift og lønbudget på ca. 14 mil.kr. Bygninger: Er fire traditionelle institutioner. Organisation / drift Dagtilbudskontoret styrer regnskab, betaling af regninger, bestilling af varer ud fra institutionernes ønsker og behov. Koordinering af børneindtag, pladsudnyttelse og modulordning. I 2010 vil der blive ansøgt RULL midler til opgradering af legepladserne i Malling dagtilbud, samt til læringsmiljøer fra 0 til 18 år. Nu med fokus på før KRAI. 2.5 Ydelser / Læring og udvikling Ifølge dagtilbudsloven § 8. skal dagtilbudet udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0-2 år og fra 3 år til skolestart. Læreplanerne for Malling dagtilbud er udarbejdet i hver enkelt institution. Der tages udgangspunkt i det fælles værdigrundlag og den fælles læringsforståelse. Læringsmålene tager udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe, der er i den enkelte institution i dagtilbudet. Læreplanerne dokumenteres og evalueres løbende. Læreplanerne analyseres og vurderes igennem iagttagelser, praksisfortællinger og billeder på personalemøder i institutionerne.



13

Evalueringen vil danne afsæt for nye mål for de 6 læreplanstemaer med udgangspunkt i børnesammensætningen. Der vil i evalueringen tages udgangspunkt i de indikatorer, der er beskrevet i læreplanerne. Læringsmålene, fra de fire institutioner i dagtilbudet, er her skrevet sammen til effektmål for dagtilbudet i Malling. SMTTE-modellen benyttes i beskrivelsen af de 6 læreplanstemaer i institutionerne. De pædagogiske læringsmål er også gældende for børn med særlige behov i Malling dagtilbud. Den pædagogiske indsats vil for børn med særlige behov, i samarbejde med forældrene, blive målrettet til barnet. Der laves analyser af barnets nærmeste udviklingszone i form af iagttagelser. Derudfra laves der, sammen med forældrene, handleplaner, for at kunne møde barnet, hvor det er i sin udvikling.



14

De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier.



15

Overordnede handleplaner for de 6 læreplanstemaer:

Sprog og læsning

Ydelser Effekt

Læring og udvikling

Sprog og læsning som indsatsområde 2008/2009.

Effektmål for sprog: Mål for 0–2 år:

Overordnet vil vi arbejde med sprog ud fra de fire temaer, som er skitseret i handleplanene fra Århus kommune. Generelle sprogfærdigheder, situationsafhængigt sprog, sproglig opmærksomhed og erfaring med litteratur og skrivning.

- At børnene udvikler deres sprog igennem leg og aktiviteter. - At børnene tilegner sig måder at udtrykke sig på (begyndende ord, sætninger, lyde). - At børnene bliver trygge ved at udtrykke sig verbalt og nonverbalt. Mål for 3-6 år:

- At styrke børnenes evne til at genfortælle, italesætte, lytte samt at kunne gå i dialog. I det daglige pædagogiske arbejde vil vi

dagligt læse for børnene, vi vil fortælle historier, samt rim og remser.

- At børnene forstår at bruge sproget situationsuafhængigt og få styrket deres forestillingsevne og indre verden. Vi vil som voksne tage del i børnenes leg og

lave aktiviteter, der understøtter og udvikler børnenes fantasi og forestillingsevne. Vise børnene, at vi tillægger legen værdi. Vi vil være understøttende og anerkendende i forhold til børnenes rollelege. Vi vil fortælle historier, lytte til børnenes historier eller udvikle historierne i fællesskab.

- At børnene bliver sprogligt opmærksomme og får styrket evnen til at lege med sproget, eksperimentere og nuancere det. - At børnene viser interesse for og begynder at eksperimentere med skriftsproget. Se handleplaner for sprog i institutionerne i dagtilbudet bilag 1,2,3,4



16

Krop og Bevægelse

Ydelser Effekt


Bevægelse som indsatsområde 2008/2009:

Effektmål for bevægelse: Mål for 0-2 år:

Alle børn møder verden kropsligt. De sanser, oplever og forstår verden gennem kroppen. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for dannelse af erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale oplevelser. Kroppen er et vigtigt redskab i kommunikation med andre mennesker. Fokus på børns krop og bevægelse indebærer således også et fokus på børnenes læreprocesser. Derfor er det vigtigt, at vi med vores faglige placering i samfundet er bevidste om, hvordan vi kan udfordre os selv og børnene fysisk i hverdagen, og hvordan vi kan støtte børnene i at leve så sundt som muligt. Da vi ved at børn er forskellige og lærer på forskellige måder og i forskellige tempi, bringer vi forskellige sanser i spil på samme tid.

- At børnene erfarer glæde ved at bruge deres krop. - At børnene udvikler deres fin- og grovmotorik. - At børnene udvikler kropsbevidsthed og øver sig i at blive selvhjulpne. Mål for 3-6 år: - At børnene udvikler accept og forståelse for deres krop. - At børnene lærer at se deres egen og andres krop som kommunikationsmiddel. - At børnene lærer, hvad der holder deres krop sund i forhold til hygiejne, ernæring, bevægelse og frisk luft. - At børnene bliver selvhjulpne i forhold til påklædning, håndvask m.m. - At børnene bevæger sig 60 minutter om dagen. Se handleplan for bevægelse i dagtilbudet i bilag 5.

I det daglige pædagogisk arbejde lægger vi vægt på, at børnene, i alle fire institutioner i dagtilbudet, er ude mindst 1 time dagligt. Her foregår der forskellige fysiske aktiviteter, så som f.eks. motionsløb, fodboldkampe, der bliver leget ”kyllinger, kyllinger kom hjem”, gynget, klatret på skrænter, gået balancegang på stolper, lavet huler, hængt i klatrestativer, cyklet, leget fange leg, eller bygget sandslotte i sandkassen og leget med mudder. Vores institutioner er indrettet med værksteder, teaterrum, baderum og puderum, hvor der er rig mulighed for fysisk udfoldelse.



17

Barnets alsidige personlige udvikling

Ydelser Effekt


Barnets alsidige personlige udvikling: Effektmål for barnets alsidige personlige udvikling. I vores samfund stilles der store krav til den

enkelte om at være kreativ, engageret, kunne tage initiativ og foretage valg, samt at kunne være omstillingsparat.

Mål for 0 -2 år: - At børnene, igennem legen, lærer at opleve sig som værdifulde medlemmer i fællesskabet. For at kunne udnytte alle disse muligheder,

og opleve sammenhæng i sit liv, er det vigtigt, at man føler sig som en del af et fællesskab. Man skal kende de sociale spilleregler og være i stand til at agere i dem, så man forbliver en del af fællesskabet. Man skal have mod til at handle og tage ansvar for sine handlinger. Det kræver, at man har selvtillid og føler selvværd.

- At børnene udvikler selvforståelse, så de føler sig trykke og tør udtrykke sig. - At børnene udvikler færdigheder og dermed får selvtillid. Mål for 3-6 år: - At børnene udvikler forståelse for omverden og sig selv gennem legen. - At børnene udvikler sig aktivt og får sociale og kulturelle erfaringer.

- At børnene føler selvværd og udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person, der selv kan tage initiativ.

I det daglige pædagogisk arbejde vil vi være opmærksomme på, at børnene har tid til at lege. Vi vil være opmærksomme på at skabe et trygt/omsorgsfuldt og harmonisk miljø, hvor børnene har mulighed for at komme til orde og udtrykke det, de er optagede af. Vi vil tage udgangspunkt i det enkelte barn og hjælpe barnet med at udtrykke sansninger, følelser og fantasier, så barnet føler sig værdifuldt, rummet og forstået. Vi vil styrke barnets personlige kompetencer og lære barnet at udtrykke sig gennem æstetiske former som lege, synge, danse, tegne, male, teater, fortælling, samtale, venskabet osv.

- At børnene udvikler empati og kan mærke egne og andres grænser.



18

Sociale kompetencer

Ydelser Effekt


Sociale kompetencer: Effektmål for sociale kompetencer: Sociale kompetencer udvikles i fællesskab med andre og er en forudsætning for at kunne danne relationer og for at kunne indgå i forpligtende fællesskaber.

Mål for 0-2 år: - At børnene udvikler tryghed og tillid til andre børn og voksne. - At børnene lærer at indgå i et fællesskab med andre. Meget tidligt i vores tilværelse færdes vi i

forskellige sammenhænge, hvor det forventes, at vi er sociale og omstillingsparate; familieliv/daginstitution. Udvikling af sociale kompetencer sker igennem samspillet med andre. Med en filosofisk vinkel kan man sige:

- At børnene lærer samarbejde omkring dagligdagens aktiviteter. - At børnene udvikler relationer og danner venskaber. Mål for 3-6 år: - At børnene lærer at indgå i fællesskaber og lærer almindelig dannelse og leveregler. Et menneske skaber ikke sig selv inde i et

mørkt rum. Mennesket bliver til igennem noget andet end sig selv. Et menneske kan ikke se sig selv (når vi ser bort fra et spejl). Et menneske ser sig selv i det andet menneskes øjne, eller i de ting han skaber. Mennesket bliver til menneske i sine relationer med andre mennesker – med omverdenen.

- At børnene udvikler respekt og ligeværdighed for hinanden. - At børnene udvikler empati og rummelighed over for hinanden. - At børnene lærer at skabe og indgå i gode relationer.

I det daglige pædagogiske arbejde vil vi lægge vægt på, at det enkelte barn oplever sig selv som en del af fællesskabet og udvikler sociale færdigheder som at lytte til og respektere hinanden ved dagligt at holde samling, hvor der er fokus på fællesskabet i gruppen. Vi vil styrke børnenes evner til at have indføling med hinanden, gennem aktiviteter som teater, drama og leg. Vi vil fungere som rollemodeller for børnene og møde dem med anerkendelse og ligeværdighed. Vi vil være medskabere af en stemning, der er præget af sjov og glæde, hvori de sociale relationer kan udvikle sig.



19

Natur og naturfænomener

Ydelser Effekt


Effektmål for natur og naturfænomener:

Natur og naturfænomener: Naturoplevelser i barndommen bidrager til, at vi udvikler os på mange områder, både følelsesmæssigt, mentalt, intellektuelt og kropsligt. Når vi opholder os i naturen, bruger vi vores sanser og vores krop. Naturoplevelser er med til at danne grundlaget for vores forståelse af omverdenen, og hvordan vi forholder os til naturen. Det er nødvendigt, at vi er opmærksomme på den miljømæssige udvikling og er bevidste om vores ansvar for naturen og dens ressourcer og handler derefter.

Mål for 0-2 år: - At børnene udvikler glæde og forundring ved naturen. - At børnene lærer at opleve naturen som et rum for fantasi og leg. - At børnene udvikler respekt for naturen. Mål for 3-6 år: - At børnene gør sig erfaringer med naturens forskellige sammenhænge, der fører til viden omkring natur og naturfænomener. - At børnene lærer at kende naturen med alle sanser og oplever naturen som kilde til leg, oplevelser, udforskning og viden.

I det daglige pædagogiske arbejde vil vi lægge vægt på, at børnene får mulighed for at opleve naturen gennem sanserne. Vi vil tage på tur til skov og strand og prioritere udelivet højt. Vi vil fortælle børnene om dyr, årstidernes skiften, planter og materialer. Vi vil tage udgangspunkt i det, børnene er optagede af i naturen f.eks. insekter, larver, snegle og orme. Vi vil give børnene mulighed for at lege i naturen og udforske dens muligheder. Vi vil fungere som rollemodeller, der glædes over at være i naturen, passe på naturen og undersøge dens elementer.

- At børnene lærer at udvise respekt for naturen. - At børnene oplever glæde ved at være i naturen.



20

Kulturelle udtryksformer og værdier

Ydelser Effekt


Effektmål for kulturelle udtryksformer og værdier:

Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi lever i en verden, der bliver mere og mere globalt orienteret, og hvor det er nødvendigt at vide noget om både egne og andres kulturelle baggrunde. Ved at få kendskab til andres kulturelle værdier og udtryksformer, styrkes rummeligheden og forståelsen. Ved at udvikle os personligt gennem kreative udfoldelser, jo mere varierede udtryksformer vi har, jo mere nuanceret bliver vores opfattelse af os selv og andre.

Mål for 0- 2 år: - At børnene oplever at være en del at et kulturelt fællesskab. - At børnene præsenteres for og afprøver forskellige kulturelle udtryksformer. Mål for 3-6 år: - At børnene lærer at deltage i og få viden om kunst, kultur, kulturhistorie og traditioner. - At børnene lærer at blive fortrolige med at eksperimentere med forskellige kulturelle udtryksformer.

I det daglige pædagogisk arbejde vil vi præsentere børnene for en vifte af forskellige kulturelle tilbud. Vi vil udvikle børnenes og de voksnes fælles kultur. Vi vil arbejde sammen med børnene med de æstetiske former, male, tegne, synge, danse, lave fortællinger, spille teater, foto, billeder, tale sammen, skabe gode relationer.

- At børnene udvikler selvindsigt og forståelse for egen kultur.

Vi vil give børnene en mulighed for at opleve kulturelle værdier og kulturhistorie, hvor vi vil tage dem med til Moesgård, i skoven eller på museet, og vi vil tage på kunstmuseum, Aros. Vi vil også tage på besøg hjemme hos børnene, så børnene får mulighed for at præsentere deres hjem og egen kultur for hinanden.



21

Indsatsområde /Sprog og læsning. Sprogvurdering, sprogscreening, sprogvejleder Sprogvurdering: Det fremgår af Dagtilbudsloven, at kommunen skal tilbyde alle 3 årige en sprogvurdering og efter behov tilbyde sprogunderstøttende aktiviteter samt anden bistand. Fra 1. maj 2008 indføres dette tilbud i Århus kommune. Målet med dette redskab er dels at give et værktøj, som kan være med til at give personalet bedre forudsætninger for at kunne tilrettelægge en mere differentieret og målrettet sproglig indsats i det daglige arbejde med børns sproglige udvikling. Dels kan sprogvurderingen være med til at afklare, hvilke børn, der har brug for en særlig indsats for at opnå et alderssvarende dansk. Sprogvurderingen består af to skemaer, et til forældrene og et til medarbejderen. Efterfølgende danner disse udgangspunkt for en dialog mellem forældre og pædagog, hvor der drøftes, hvordan barnets fortsatte sproglige udvikling kan understøttes. Den generelle pædagogiske indsats i forhold til børns sproglige udvikling sker i hverdagen i dagtilbuddet med udgangspunkt i de tiltag, der er beskrevet i de 6 læreplanstemaer. Nogle børn vil have brug for en fokuseret indsats. Sprog pædagogerne i institutionerne tilrettelægger særligt sprogstøttende aktiviteter i samarbejde med sprogvejlederen. En lille gruppe børn vil have brug for en særlig indsats; her inddrages talepædagogen. Sprogscreening: Alle børn med dansk som andetsprog, der bor i Århus Kommune, skal sprogscreenes, når de fylder 3 år. Sprogscreening danner grundlag for vurderingen af, om et barn har brug for sprogstøtte. Er dette tilfældet vil dagtilbuddet få tilført ressourcer for dette arbejde samt modtage vejledning fra sprogkonsulenterne fra Videncenter for integration. Ligeledes inddrages dagtilbuddets ressourceperson for sprog i dette arbejde. Sprogvejleder/Arbejdsgrundlag: I Århus kommunes handlingsplan for sprog og læsning er der tre overordnede indsatser: Kompetenceudvikling, der skal sikre, at pædagoger og lærere er fagligt velkvalificerede til at arbejde med børns sprog- og læseudvikling. Målrettet sprogstimulering i 0-6 års alderen. Målrettet indsats på læsning gennem hele skoleforløbet. Formål: At skabe åbenhed og tydelighed omkring de arbejdsopgaver, der forventes af en sprogvejleder i Malling dagtilbud. At formidle den nødvendige tryghed i forhold til de aftaler, der ligger omkring opgaven. At beskrive de ressourcer der afsættes i Malling dagtilbud, så sprogvejlederen får de bedst mulige betingelser for at løse opgaven. At gøre rede for de muligheder Sprogvejlederen vil have for at få støtte til at løse opgaven. Sprogvejlederuddannelsen: Sprogvejlederuddannelsen består af to Diplom/PD-moduler. Formålet med uddannelsen er, at sprogvejlederen tilegner sig et højt fagligt niveau vedrørende børns sproglige udvikling, samt erhverver sig personlige og faglige kompetencer som vejleder og supervisor. Videncenter for Pædagogisk Udvikling og Videncenter for Integration og Sprogsstøtte har ansvar for, at der en gang årligt afholdes en temadag. Temadagen er obligatorisk for alle sprogvejledere. Sprogvejlederens opgave: Sprogvejlederens opgave består i at tage ansvar for vidensdeling og erfaringsudveksling om sprog og sprogstøttende aktiviteter, skriftsprog og skriftssprogsstimulering.



22

Sprogvejlederen i Malling dagtilbud: Foruden de timer Sprogvejlederen er ansat i sin institution i dagtilbudet, vil et nærmere aftalt timetal hver uge være forbeholdt arbejdsopgaverne som sprogvejleder. Timerne skal bl.a. bruges til forberedelse, mødeaktivitet og indhentning af viden og inspiration. Udover at der bruges tid på dette, forventes det, at der er en vis opsparing af timer til kurser, netværksmøder, vejledning og projekter m.m. Omfanget af sprogvejlederens tilgængelighed skal aftales i forbindelse med planlægning af arbejdstiden. Sprogvejlederen vil få støtte og sparring i forhold til opgaven af både dagtilbudsleder og de pædagogiske ledere. Sprogvejlederen vil få hjælp til organisering af det praktiske omkring vejledning, mødeindkaldelse og afholdelse. Sprogvejlederen vil få vejledning og hjælp i forbindelse med skriftligt arbejde. Sprogvejlederen vil få støtte fra ledelsen til at skabe samarbejdsfora blandt kollegerne. Sprogvejlederen skal ikke stå alene med arbejdet, men mere have en koordinerende og vejledende funktion. Sprogvejlederen vil få støtte af dagtilbudslederen til at skabe netværk med de andre sprogvejledere i område 7, så de kan hjælpe og inspirere hinanden ved vejledning og mødeafholdelse. Funktionsbeskrivelse for sprogvejlederen: Sprogvejlederen er den ressourceperson i dagtilbudet, der skal inspirere, vejlede og koordinere dagtilbuddets samlede indsats i forhold til børns sprogudvikling. Følgende arbejdsopgaver kan være indeholdt i arbejdet som Sprogvejleder, men skal aftales nærmere: Udarbejdelse af dagtilbuddets pædagogiske læreplan for sprog i samarbejde med ledelse og kolleger. Rådgivning og vejledning i dagtilbuddet samt støtte til de enkelte afdelingers medarbejdere i arbejdet med at omsætte de pædagogiske læringsmål for sprog. Vejledning om sprog, herunder sprogudvikling og andetsprogstilegenelse, sammenhæng mellem barnets tale- og skriftssprogsudvikling samt sprogvanskeligheder. Vejledning i sprogstimulering med udgangspunkt i det enkelte barn. Vejledning i hvordan man arbejder med sprogstimulering i hverdagens aktiviteter. Vejledning i forskellige evalueringsmetoder og – værktøjer. Koordinere og sikre gennemførelsen af sprogvurdering af 3 årige og vejlede pædagogerne i tolkning af resultatet. Vejlede pædagogerne i opfølgning af evalueringen af børns sprogkompetencer og sprogvurderingsresultater. Deltage i vejledninger med sprogkonsulenterne fra VIS og sprogpædagogerne på dagtilbudsniveau. Rådgive om forældresamarbejde. Sikre at der udveksles idéer til og erfaringer med sprogstimulering af tosprogede børn på tværs af de enkelte institutioner i dagtilbudet. Indhente viden om sprog og andetsprogstilegnelse I dagtilbud, der modtager § 4a sprogstøtte, er det obligatorisk at sprogvejlederen skal udføre følgende opgaver, som Videncenter for Integration og sprogstøtte vil give ressourcer til: 1. Afholder et 2- timers oplæg for hele personalet i dagtilbuddet om sprogstimulering og forældresamarbejde mindst en gang årligt. 2. Afholde et 2- timers oplæg for forældre mindst en gang årligt, hvor der gives idéer til, hvordan forældre kan sprogstimulere deres børn, og hvor der orienteres om sprogstimulering i dagtilbuddet. (Vores andel af § 4a støtte timer er så lavt, at ovennævnte opgave, vil have et noget lavere omfang end det ovenfor beskrevne).



23

Sprogvejleder: Stine Møller Hansen er sprogvejleder i Malling dagtilbud Der afsættes 2 timer pr. uge til sprogvejlederens opgaver. Finansieres solidarisk mellem institutionerne i dagtilbudet med ½ time pr. uge fra hver institution. Fokus på det fortsatte arbejde med sprogvurderinger. De pædagoger, der har været på kursus i at lave sprogvurderinger har ansvaret for, at sprogvurderingerne bliver udarbejdet inden barnet er 3,4 år i den enkelte institution. Sprogpædagogerne kan få vejledning og sparring af sprogvejlederen. En gang årligt evalueres arbejdet med sprogvurdering i lederteamet, i forhold til afholdelse og resultater af sprogvurderinger i dagtilbudet. Sprogvejlederen inviteres med for gensidig orientering og erfaringsopsamling. Personalet skal op til mødet have mulighed for at drøfte erfaringerne og komme med deres vurdering. På mødet skal der udover evalueringen også arbejdes fremadrettet med, hvordan fokus og ressourceforbrug skal fastsættes det kommende år, herunder hvordan vuggestuerne kan gøre brug af sprogvejlederen i fremtiden og få vejledning og støtte til arbejdet med sprogstøttende aktiviteter. Dette arbejdsgrundlag er dynamisk og skal evalueres mindst 1 gang om året.



24

2.6 Ydelser / Rummelighed. Rummelighed, inklusion og eksklusion – børn med særlige behov Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at udvikle alle børn og unges respekt og ansvar for sig selv og andre, herunder evnen til at rumme forskellighed og mangfoldighed samt indgå i forpligtende fællesskaber. Børn med særlige behov: I Malling dagtilbud har vi børn med særlige behov. Vi skelner mellem børn med handicap og udsatte børn. Når vi taler om børn med handicap, er det børn med varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse. Det er altid børn, der har været på visitationskonference. Som følge heraf har institutionen fået tildelt ekstra støtte i form af timer til ekstra personale og det pædagogiske arbejde eller til møder med forældrene og eksterne samarbejdspartnere. Der sættes fokus på det enkelte barns handicaps, forudsætninger og potentialer. Der arbejdes ud fra Butterfly-modellen. En analysemodel, hvor der arbejdes struktureret med videoanalyse og tager afsæt i de seks punkter i de pædagogiske læreplaner. Når vi taler om udsatte børn, kan det være børn, som vi har en bekymring for, og som har behov for ekstra støtte i en periode. Det kan også være børn, vi overvejer at lave en underretning på, med henblik på mere langsigtet støtte. Årsagen kan være af enten social, følelsesmæssig eller udviklingsmæssig karakter. Hvis vi har en bekymring for et barn, arbejder vi ud fra en bestemt procedure, som er udarbejdet i SDG-regi (Skoledistriktsgruppen). Det første vi gør, er altid at tale med forældrene om vores iagttagelser og overvejelser og eventuelle pædagogiske tiltag. Med udgangspunkt i ”Trivselsbarometeret” samarbejder vi med forældrene om at udarbejde individuelle handleplaner, så vi er sikre på, at børnene får den støtte, de har brug for. Inklusion og eksklusion: Fokus skal her rettes mod de voksne, der omgiver barnet. De voksne har en stor opgave via deres adfærd i at medvirke til, at inkludere barnet i fællesskabet. Ved at være sammen med nogen, som ikke ligner én selv og samtidig opleve, at man kan noget sammen, det skaber rummelighed. Inklusion er et andet ord for rummelighed – at være inkluderet, betyder i børneperspektivet: ”At være med i fællesskabet”. Ud fra dette børneperspektiv arbejder vi med inklusion: Hvilke rammer skal vi skabe, for at alle børn kan ”være med fællesskabet”? Hvilke relationer skal vi skabe til børn? Og hvilke relationer mellem børn, skal vi gøde jorden for? Et inklusionsperspektiv har således primært fokus på de rammer for samvær og de læringsmiljøer, vi som professionelle skaber i vores dagtilbud for alle børn. Det er nemlig dem, som langt hen ad vejen er afgørende for, om børn oplever sig ekskluderet eller inkluderet i deres hverdagsliv i dagtilbuddet. Konsultativt forum: I samarbejde med PPR har vi én gang om måneden ”Konsultativt forum”, som er et forum bestående af en psykolog, dagtilbudslederen, pædagoger og forældre. På konsultativt forum kan forældre og pædagoger kommer og få sparring, råd og vejledning i forbindelse med en bekymring for et barn. Konsultativt forum har været ivrigt benyttet af både forældre og personale. Der er fra begge parter, et stort ønske om at dette tilbud fortsætter



25

Effekt / Rummelighed: Det fremgår, af den pædagogiske læreplan i hver enkelt institution i Malling dagtilbud, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. For at det specialpædagogiske arbejde kan blive en integreret del af det daglige arbejde, tager handleplaner for udsatte børn og børn med handicap, udgangspunkt i de læringsmål i de pædagogiske læreplaner, der er opstillet for de øvrige børn i institutionerne i Malling dagtilbud. De opstillede mål er dermed også gældende for disse børn men med skærpet opmærksomhed på det enkelte barns potentialer, behov og vanskeligheder. 2.7 Ydelser / Trivsel og sundhed. Bevægelse, mad og måltider som indsatsområde. Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at fremme trivsel, sundhed og selvværd for alle børn og unge i Århus Kommune med henblik på, at alle skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner og ressourcer bedst muligt. I alle fire institutioner i Malling lægger vi vægt på indretning ude som inde, da vi ved, det er sundt for børn at bruge deres krop fysisk. Vi er opmærksomme på at tilgodese de enkelte børn, så de får motion, men også sanselige, æstetiske og sociale oplevelser. Vi ved også, at børn lærer på forskellige måder, derfor forsøger vi at bringe flere sanser i spil. Vi ønsker, at børnene får styrket deres kropsbevidsthed og grovmotorik, og at de er alderssvarende i deres kropslige udvikling. Da der er sammenhæng mellem ernæring og fysisk aktivitet, ønsker vi at skabe en bevidsthed og kultur, der fremmer børnenes sunde mad og måltidsvaner. Det er vigtigt at spise sundt mad i løbet af hele dagen. Maden giver energi og indeholder vitaminer og mineraler, som er nødvendige for kroppen. Mad og Måltider

Ydelser Effekt

Trivsel og sundhed.

Effektmål for mad og måltider: Mad og måltider som indsatsområde: - At vi sigter imod at give børnene gode rutiner i forhold til den daglige hygiejne.

Vi ønsker at lære børnene gode rutiner i forhold til den daglige hygiejne, samt at de får en ernæringsmæssig sund og varieret kost i børnehaven. At børnene opnår psykisk og fysisk styrke og sundhed gennem fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse.

- At børnene får en ernæringsmæssig sund og varieret kost i dagtilbuddet.

I Malling dagtilbud arbejdes der på at lave en kostplan med anvisninger til, at der til børnefødselsdage i institutionerne eller i børnenes hjem, serveres sund og nærende kost. Vi vil appellere til forældrene om at være opmærksomme på vigtigheden af, at børnene får sunde og nærende madpakker med i institutionen.



26

2.8 Ydelser / Forældreinddragelse Forældresamarbejde – dagtilbudsbestyrelse – forældreråd Dagtilbudsbestyrelsen/Forældreråd: Dagtilbudsbestyrelsen skal sikre, at der er sammenhæng på tværs af institutionerne og stå som garant for, at fællesskabet udvikles i samarbejde med forældrerådene i institutionerne. Vi lægger vægt på et godt forældresamarbejde, hvor gensidig respekt, tillid og anerkendelse er nøgleordene. Vi arbejder på at skabe nogle gode engagerede forældreråd i institutionerne og en dagtilbudsbestyrelse, der vil involvere sig i arbejdet i dagtilbudet. Vores mål er at arbejde hen imod et samarbejde, hvor forældrerådene i institutionerne og dagtilbudsbestyrelsen vil virke som inspirationskilde og sparringspartnere i vores daglige arbejde. I samarbejde med forældreråd og dagtilbudsbestyrelsen vil vi lade ”lygten lyse på mulighederne”. Status og Udviklingssamtaler: Der bliver lavet Status og Udviklingssamtaler for alle børn, der er fyldt 5 år. Disse samtaler tager udgangspunkt i et kompetencehjul, som forældre og pædagoger udfylder hver især. Udviklingshjulet tager afsæt i de 6 læreplanstemaer og danner grundlag for dialog for at finde frem til barnets nærmeste udviklingszone. Forældre og pædagoger finder sammen ud af, hvor barnets styrker ligger, og hvilke kompetencer der skal styrkes frem mod skolestart. Der tages udgangspunkt i kompetencehjulet i forbindelse med overlevering til Malling skole. Målet er at afholde Status og Udviklingssamtalerne med forældrene, når barnet er 9 mdr. og er begyndt i vuggestuen, og igen inden barnet bliver 3 år og skal begynde i børnehaven samt med de 5 årige børn frem med skolestart. Udviklingspunkt – forældretilfredshed: Der laves handleplaner for brugertilfredshedsundersøgelser i hver af de fire institutioner i dagtilbudet. Vi har fokus på at øge forældrenes tilfredshed.



27

3. Intern og ekstern kommunikation Beskrivelse af de interne og eksterne kommunikations- og formidlingstiltag Interne og eksterne kommunikations- og formidlingstiltag: I de enkelte institutioner i dagtilbudet kommunikeres der via mundtlige informationer, på opslagstavlerne, breve og nyhedsbreve til forældrene samt ved forældremøder og forældresamtaler. Vi lægger vægt på, at vores børn bliver gode til at kommunikere. Vi styrker børnenes mulighed for dialog og kommunikation gennem tale og ved at lytte, hvilket har betydning for deres sociale og personlige udvikling. Børnene lærer af de voksne og af hinanden. Vi har i alle institutioner ”samling” hver dag ved middagstid, hvor der er mulighed for at få en rolig og konstruktiv dialog børn og voksne imellem. Det er også her, børnene har mulighed for at komme til orde i det store fællesskab, fortælle historier eller fortælle om noget, barnet har oplevet hjemme. Børnene lærer også her, at for at kommunikere er det også vigtigt at kunne lytte til hinanden. Den interne kommunikation blandt medarbejderne foregår enten via mail, telefon eller ved afholdelse af informationsmøder og personalemøder i institutionerne. Der afholdes også fælles personalemøder og personaledage for alle personaler i hele dagtilbudet. Lederteamet afholder lederteam møde hver 14. dag. Referaterne fra lederteam møderne er tilgængelige for personalet i dagtilbudet. Personalet opfordres til at læse referaterne for på den måde at holde sig orienteret om lederteamets beslutninger for dagtilbudet, og der er mulighed for at komme med kommentarer eller, ved uenighed, ændringsforslag til beslutningerne. Der nedsættes styregrupper, f.eks. ”Socialminister gruppen”, som består at en pædagog fra hver institution. Deres opgave er at sikre, at der foregår forskellige sociale arrangementer og aktiviteter for børnene, på tværs af institutionerne i dagtilbudet. Mål for intern kommunikation: - At vi skaber rum for en tæt og forpligtende dialog mellem ledelse og repræsentanter for medarbejderne via MED – udvalget, om emner som arbejdsmiljø, sikkerhed og samarbejdet i Malling dagtilbud. Eksternt kommunikerer vi med forvaltningen, herunder økonomiafdeling, løn og personale afdelingerne, pladsanvisningen, sagsbehandlere, talepædagoger, psykologer samt fysioterapeuter. Det foregår ved aftalte møder, i telefon eller på mail og på kursusdage vedr. de enkelte temaer og opgaver. I område 7 afholdes møde i ledergruppen hver 14. dag med områdechefen som mødeleder. Her implementeres nye tiltag fra forvaltningen. Det er dagtilbudslederens opgave at kommunikere de nye tiltag videre ud i dagtilbudet. Det foregår via de pædagogiske ledere på lederteam møderne og videre ud i institutionerne på personalemøderne. Det tværfaglige skoledistriktssamarbejde er et større kommunikations apparat. Da vi i Malling er med i pilotprojekt KRAI, kommunikeres der gennem styregruppen for projektet, projektgruppen, den lokale projektgruppe og følgegruppen. Kommunikationen imellem grupperne styres af viden centret, som samler op fra hver gruppe, skriver referater og sørger for, at det bliver kommunikeret videre til de rette folk. Mål og indsatser for ekstern kommunikation:

- At Malling dagtilbud får en fælles hjemmeside, hvor vi kan kommunikere både internt og eksternt. Ledelse og pædagogisk personale skal kompetence udvikles i brugen af IT.



28

29

Januar

Februar

December

November

Juni

Maj

April

Marts

September

August

Oktober

Juli

Årshjul Bilag 3.2 Januar/februar Lederudviklingssamtaler/lederaftaler, for GRUS, MUS.

Malling Dagtilbud Planlægning af tværfaglige samarbejde - KRAI

Januar/februar/marts Mulighed for jobrotation November blandt pædagogerne. Fælles personaleaften.

Fælles personaleaften.

Marts Årsmøde område 7

September/oktober Valg til dagtilbudsbestyrelse og forældreråd. April/Maj

Kvalitets rapport og kvalitets samtale.

Maj Fælles personaledag.

Juli/august/september Udarbejdelse af LUP.

April/Maj/Juni, Evaluering af indsatsområder i LUP, for året der er gået.

Afleveres 1. september. Områdechef/lederteam dialog og godkendelse og af Lup. i løbet af september.

Bilag 3.3

30

Documents

lup