Sara Shepard

Lying GameGEMMELEG

På dansk vedLouise Urth Olsen

Politikens Forlag

Lying Game 4.indd 3 14/09/12 10.33

25

2

SÅ KOM DER EN FARMOR I HUSET

aftenen efter svingede emma ind i kvarteret, hvor sutton bo-

ede, og stønnede, da hun trykkede speederen i bund.

“av, hvor er jeg øm,” mumlede hun. De havde lige haft den

værste tennistime nogensinde – den havde blandt andet inde-

holdt en otte kilometer lang løbetur, inden de spillede en træ-

ningskamp og den almindelige træning – og hun kunne knap

bevæge benene. kunne sutton ikke bare have været en sofakar-

toffel?

laurel sad ved siden af hende i bilen med sin iPhone i hånden

og ignorerede emmas kommentar, selvom hun måtte have lige

så ondt.

“nå, men var det en god date, du var på med thayer i går?”

emma kunne ikke lade være med at spørge.

laurel kiggede op og sendte hende et sukret smil. “Ja, det var

det faktisk. Det var vildt romantisk – jeg tror måske, vi skal til

høstfesten sammen.”

Lying Game 4.indd 25 14/09/12 10.33

26

“Hvad med Caleb?”

laurel blinkede, fanget med paraderne nede. “Caleb og jeg

har aldrig lovet hinanden troskab,” sagde hun efter et sekund

eller to.

emma løftede det ene øjenbryn. Det så ellers sådan ud til Home-

coming-festen, havde hun lyst til at sige.

“kan du egentlig ikke være ligeglad?” vrissede laurel og vendte

atter opmærksomheden mod sin telefon. “nu hvor du har et-

han?”

emma krympede sig ved lyden af foragten i laurels stemme,

da hun sagde ethans navn. suttons veninder havde accepteret

ham ret hurtigt, lod det til, især laurel. Det var hende, der havde

opmuntret hende til at fortælle sine veninder om deres forhold.

Havde det bare været skuespil? eller var det et hemmeligt vink

med en vognstang, hvis nu laurel havde slået sutton ihjel, om

at jeg ved, du ikke er min rigtige søster. Jeg ved, du aldrig har holdt af

Thayer.

“Jo, det kan jeg,” sukkede emma stramt. “Jeg prøvede bare at

føre en samtale.”

Men jeg var ikke ligeglad. Hvad nu, hvis thayer godt kunne lide

min søster? Ville han virkelig gøre det mod mig? På den anden

side havde han jo nok fundet ud af, at jeg havde forladt ham til

fordel for ethan. Hvis jeg dog bare kendte sandheden.

emma drejede ind i indkørslen foran familien Mercers hus.

solen var ved at gå ned bag det toetagers høje hus i soltørrede

mursten, et hus, emma havde gloet på med store øjne, første

gang hun så det, og som hun stadig havde svært ved at fatte, at

hun boede i nu. Det orange lys blev kastet tilbage af mr. Mercers

Lying Game 4.indd 26 14/09/12 10.33

27

bil. Ved siden af den holdt en skinnende sort Cadillac. emma

havde aldrig set den før. På de californiske nummerplader stod

der: FoXY 70.

“Hvis bil er det?” spurgte hun og slukkede for motoren.

laurel kiggede underligt på hende. “Øh, farmors?” sagde hun,

som om emma var idiot.

Varmen bed i emmas kinder. “nå, ja, selvfølgelig. Hun har

bare ikke været her så længe …” Hun var efterhånden vant til at

dæk ke over, at hun ikke var sutton, men hun følte sig stadig ikke

god til det. og suttons farmor ville være endnu et menneske,

emma skulle narre til at tro, at hun var sutton.

laurel var allerede på vej ud af bilen. “skønt,” sagde hun og

rystede en lok hår på plads over skulderen. “Far griller.” og så

smækkede hun døren.

emma trak i håndbremsen. Hun havde glemt, at suttons far-

mor kom for at fejre sin søns 55-års fødselsdagsfest, som suttons

mor havde planlagt med stor iver de sidste par uger. indtil videre

havde hun bestilt mad og band, finpudset gæstelisten, detail-

styret borddækningen og taget sig af en masse andre detaljer.

Farmoren var kommet for at hjælpe til.

Hun tog en dyb indånding for at samle styrke, steg ud af bilen

og tog tennistasken ud af bagagerummet. Hun fulgte efter laurel

ad flisegangen om til familiens baghave. en kvindes ru og hæse

latter skar gennem luften, og så snart emma drejede om hjørnet,

fik hun øje på mr. Mercer ved grillen med et fad med grønt-

sagsspyd. Ved siden af ham stod en nydelig ældre dame med en

martini i hånden. suttons farmor var stort set, som emma havde

forestillet sig: selvsikker, stilfuld, elegant.

Lying Game 4.indd 27 14/09/12 10.33

28

kvinden smilede køligt, da hun fik øje på pigerne. “Mine

kære.”

“Hej, farmor!” udbrød laurel.

Den ældre kvinde gik hen mod dem, overraskende nok uden

at spilde en dråbe martini på flisegangen. Hun kiggede op og

ned ad laurel. “smuk, som sædvanlig.” så vendte hun sig om

mod emma og gav hende et stort knus. Perlerne om hendes hals

blev presset ind mod emmas kraveben, hun havde et usædvan-

ligt kraftigt knus af så lille en dame at være.

emma krammede hende igen og trak gardeniaduften dybt

ned i lungerne. Da suttons farmor trak sig tilbage, holdt hun

emma ud fra sig og kiggede nærmere på hende. “i guder,” sagde

hun og rystede på hovedet. “Det er tydeligvis længe siden, jeg har

været her. Du ser så … anderledes ud.”

emma forsøgte ikke at røbe sig i armene på kvinden. Anderle-

des var ikke just det look, hun var på jagt efter.

suttons farmor kneb øjnene sammen. “er det håret?” Hun tog

en benet, perfekt manicureret finger op til læben. “altså, pande-

håret, der går ned over dine øjne. Hvordan kan du overhovedet

se noget?”

“sådan ser alle ud i dag,” svarede emma og puffede pandehå-

ret væk fra øjnene. Hun havde ladet det blive lidt længere, end

hun plejede, fordi det var sådan, sutton havde set ud, men hun

var enig med hendes farmor.

Farmoren rynkede på næsen, hun var ikke helt tilfreds. “Vi

to må vist hellere have en lille snak,” sagde hun skarpt. “Jeg har

hørt, at du stadig giver dine forældre hovedbrud.”

“Hovedbrud?” peb emma.

Lying Game 4.indd 28 14/09/12 10.33

29

Farmorens mund blev en lige linje. “noget med et butikstyveri

for ikke så længe siden.”

emmas hals blev knastør. Det var sandt, at hun havde stjålet

en taske i en butik, for at få adgang til suttons journal – Quin-

lan, en af betjentene i byen, havde en kæmpe mappe om sutton,

fuld af forskellige Til Kanten- jokes, hun havde gennemført gen-

nem tiden.

Da min farmor fortsatte med at stirre på emma, dukkede et

minde op i min bevidsthed: Jeg sad på mit værelse og var ved at

lægge et billede af tennisholdet ud på Facebook, da jeg kunne

høre stemmer i stuen. Jeg havde stadig mit kamera i hånden og

listede hen til trappen, mens jeg spidsede ører. Det lød, som om

min farmor og far skændtes, men om hvad? og så var det mit

spritnye digitalkamera gled ud af hånden på mig og landede på

gulvet med et bump. “sutton?” sagde min far. Han og min far-

mor kom ud fra stuen og stillede sig for foden af trappen, før jeg

kunne nå at stikke af. De stirrede på mig på samme måde som

min farmor stirrede på emma lige nu.

“Det har vi allerede glemt,” sagde suttons far og vendte bøf-

ferne på grillen. Han havde et sort forklæde på med en sammen-

rullet klapperslange foran, og hans grånende hår var redt tilbage.

“Hun har rent faktisk klaret sig rigtig godt på det seneste. Fik den

højeste karakter i en tyskprøve for nylig. og hun får også gode

karakterer i engelsk og historie.”

“Du er alt for blødsøden,” snerrede farmoren. “er hun over-

hovedet blevet straffet for det, hun har gjort?”

Det lod til, at suttons far mistede modet et kort øjeblik. “Øh,

ja. Hun fik stuearrest.”

Lying Game 4.indd 29 14/09/12 10.33

30

Farmoren slog en høj latter op. “Hvor længe? En dag?”

suttons far havde faktisk ophævet stuearresten før tid. alle

lukkede utilpas munden, og i to lange sekunder var det eneste,

man kunne høre, den spruttende grill og fuglene. emma kastede

et hurtigt blik på farmoren, der stirrede på sin søn. Det var un-

derligt at se nogen hundse med mr. Mercer.

til sidst rømmede suttons far sig. “så, piger. kylling eller bøf?”

“kylling, tak,” sagde emma, ivrig efter at skifte emne. Hun

satte sig ved siden af laurel på en af de grønne havestole, der

var sat hen til glashavebordet. Havedøren knirkede, og Drake,

familiens enorme grand danois, stormede ud. som sædvan-

lig halsede den direkte over til emma – det var, som om den

fornemmede, at hun ikke var helt tryg ved hunde, og derfor

prøvede endnu mere ihærdigt at få hende til at synes om ham.

Hun rakte prøvende hånden frem og lod ham slikke på den.

Hun havde været bange for hunde, siden en chow chow bed

hende, men hun var efterhånden ved at vænne sig til det enor-

me dyr.

suttons mor kom ud ad døren med en blå- og hvidternet dug

i den ene hånd og sin BlackBerry, der ringede konstant, i den

anden. Hun så bekymret ud, men da hun fik øje på sine døtre,

der sad ved bordet, brød hun ud i et smil. selv når mrs. Mercer

var presset, kunne synet af emma og laurel få hendes humør

til at stige. Det var en ny oplevelse for emma. Hun var vant til,

at forældretyper kiggede på hende med et træt, du er bare et

arbejde-udtryk i ansigtet.

“nå, piger. Hvordan gik træningen?” suttons mor bredte du-

gen ud og lagde den til rette på glasbordet.

Lying Game 4.indd 30 14/09/12 10.33

31

“Det var det rene mord.” laurel tog en gulerod fra grillen og

knasede den højlydt.

emma krympede sig over ordvalget, men tvang et smil frem.

“Vi skulle løbe otte kilometer,” uddybede hun.

“oven i den almindelige træning?” suttons mor klemte em-

mas skulder. “i må være så trætte.”

emma nikkede. “Jeg skal i hvert fald have et varmt bad se-

nere.”

“Det samme her,” sagde laurel fornærmet. “så du skal altså

ikke tage et af dine halve timers bade.”

emma åbnede munden, hun skulle lige til at sige, at hun

aldrig tog bad i halve timer, men så gik det op for hende, at

det gjorde sutton sikkert. Hun begyndte på en ny liste inden i

hovedet: Ting, jeg ikke ligner Sutton på. Det hjalp hende med at

huske, hvem hun selv var, midt i det hele. Da hun ankom til

tucson, havde hun kun haft en lille rejsetaske med – som var

blevet stjålet, da hun lige var ankommet. resten af hendes ejen-

dele – hendes guitar, hendes opsparing og Blæksokken, hendes

yndlingstøjdyr – var gemt i et bagageskab på busstationen i las

Vegas. På det seneste føltes det, som om hun også havde pakket

sin identitet væk i samme skab. Den eneste fra sit gamle liv, som

hun havde kontakt med, var hendes bedste veninde, alex sto-

kes, som hun knap havde talt med, siden hun kom til tucson.

alex troede, emma levede glad og lykkelig sammen med sut-

ton og hendes familie. emma kunne ikke fortælle hende sand-

heden, og alle løgnene skabte en kløft mellem dem, der føltes

umulig at komme over.

Lying Game 4.indd 31 14/09/12 10.33

32

suttons far dukkede op ved bordet og satte fem fade med

grillmad foran dem. “kylling til mine piger, bøf til farmor – me-

diumstegt – og ekstra gennemstegt til min smukke kone.” Han

skubbede en lok hår væk fra sin kones øjne og kyssede hende på

kinden.

emma smilede. Det var så dejligt at se, at mennesker kunne

være sammen i flere årtier og stadig være så tætte. Hun havde

kun sjældent boet i en plejefamilie med to forældre, der over-

hovedet elskede hinanden.

Jeg havde også bidt ekstra mærke i det, nu da jeg var død –

mine forældre holdt virkelig af hinanden. De afsluttede hinan-

dens sætninger. De var stadig kærlige og søde over for hinanden.

og jeg havde aldrig sat pris på det, da jeg levede.

suttons farmor flyttede sit stålblå blik hen på sin søn. “Du ser

noget tynd ud, min kære. Får du nok at spise?”

Mr. Mercer kluklo. “Mener du det? Min vaskebrætsmave er jo

helt forsvundet.”

“Han får masser at spise. tro mig,” sagde mrs. Mercer. “Du skul-

le bare vide, hvad vi bruger på mad.” så gav hendes BlackBerry

lyd fra sig, og hun kastede et hurtigt blik på skærmen og rynkede

panden. “Det kan ikke passe. Festen er på fredag, og nu skriver

blomsterdekoratøren, at hun ikke kan få hibiscus til borddeko-

rationerne. Jeg vil rigtig gerne have, at alle blomsterne stammer

fra arizona, men nu er jeg nok nødt til at få et par buketter med

kallaer, fordi blomsterdekoratøren ikke kan gøre sit arbejde or-

dentligt.”

emma lo. “ih, hvor forfærdeligt, mor!”

suttons farmor kneb de blå øjne sammen, og hendes ansigt

Lying Game 4.indd 32 14/09/12 10.33

33

blev hårdt. “nu ikke næsvis,” sagde hun. Hendes stemme var så

skarp, at den kunne skære gennem glas.

emmas kinder brændte. “Det var bare for sjov,” sagde hun

med lillebitte stemme.

“Det tvivler jeg på,” sagde farmoren og spiddede sin bøf.

Der fulgte en lang, akavet pause. Mr. Mercer duppede læber-

ne med sin serviet, og mrs. Mercer fingererede ved Chanel-arm-

båndet om sin arm. emma spekulerede på, hvad der lå bag det

hele.

Jeg gennemsøgte min tågede erindring efter et svar, men jeg

kom ikke frem til noget som helst. Min farmor havde helt klart

et horn i siden på mig.

Mrs. Mercer kiggede rundt på bordet og lukkede så øjnene.

“Jeg har glemt vandet og glassene. Piger, vil i ikke gå ind og hente

begge dele?” Hun lød træt, som om hendes svigermor havde dræ-

net hende for kræfter.

“selvfølgelig,” sagde laurel let. emma rejste sig også, ivrig ef-

ter at slippe væk fra farmoren. De skyndte sig ind i det spansk-

inspirerede køkken. Den mørke stenbordplade strålede blankt,

og de ananasmønstrede viskestykker hang pænt på deres knager.

emma havde lige taget kanden med vand, da nogen lagde en

hånd på hendes skulder.

“sutton,” sagde mr. Mercer dæmpet. “laurel.”

laurel stivnede med bakken med glassene fyldt med isternin-

ger.

“Jeg har hørt, at thayer vender tilbage til skolen i morgen,”

sagde han og lukkede havedøren. lyden af farmoren, der kritise-

rede mrs. Mercers valg af salsamusik til festen, forsvandt med det

Lying Game 4.indd 33 14/09/12 10.33

34

samme. “Det ændrer intet, at han er kommet ud af fængslet. Jeg

vil stadig have, at i to holder jer på afstand af ham.”

laurel kneb munden sammen. “Men, far, han er min bedste

ven. Du havde da ingen problemer med ham før.”

Mr. Mercers øjenbryn skød i vejret. “Det var, før han brød ind

i vores hus, laurel. Folk forandrer sig.”

laurels hoved sank, og hun trak på skuldrene. Hun nævnte

ikke, noterede emma sig, at hun havde været ude med ham da-

gen før.

“sutton?” Mr. Mercer kiggede på emma.

“Øh, jeg skal nok holde mig væk,” mumlede hun.

“Jeg mener det, piger,” sagde han bestemt og kiggede direkte

på emma, da han talte, og hun spekulerede endnu en gang på,

hvad det var, hun ikke vidste. “Hvis jeg finder ud af, at i hænger

ud med ham, så vil det få konsekvenser.”

og så drejede han om på hælen og marcherede ud i haven

igen.

så snart han lukkede døren, vendte laurel sig om mod

emma med et sygt smil om munden. “Det var klogt af dig ikke

at nævne, at du havde set os i går aftes,” sagde hun med is på

stemmen.

emma skar ansigt. “Hvis thayer betyder så meget for dig,

burde du have sagt noget. Have overbevist far om, at han ikke

behøver bekymre sig.”

laurel slog håret over skulderen og trådte nærmere. Hendes

ånde duftede af krydret grillsauce. “Vi ved alle sammen, at far

godt kan være lidt overbeskyttende. Hvis du vil dit eget bedste,

så holder du mund. Har du forstået det?”

Lying Game 4.indd 34 14/09/12 10.33

emma nikkede stille. Da laurel vendte sig om for at gå ud

på terrassen, måtte emma støtte sig op ad kogeøen, pludselig

drænet for energi. Hvis du vil dit eget bedste. Var det … en trussel?

Jeg vidste det ikke. og jeg var heller ikke ivrig efter at finde ud

af det.

Lying Game 4.indd 35 14/09/12 10.33