Upload
sf-socialistisk-folkeparti
View
218
Download
1
Embed Size (px)
DESCRIPTION
SF’s magasin F!. Tema: ’Sammen gennem krisen’. SF’s Jesper Petersen og Eigil Andersen kommer med bud på løsninger. Lisbeth Bech Poulsen interviewes om ’Uddannelse for livet’ og filmaktuelle Jens Jørn Spottag mener, at ’Krisen kan styrke fællesskabet’.
Citation preview
Magasin 2 I April 2012
Medicin uden sikker virkning EU vil sikre åbenhed om medicinsk forskning
TEMA:SAMMEN GENNEM KRISEN• Kræfter i en krisetid• Guide: Årets reformer• Dialog er vejen til en aftale
KRISEN KAN StyRKE fællESSKAbEt
Jens Jørn Spottag, skuespiller og filmaktuel
2 2 2
Socialist i en krisetid
At Danmark – ligesom det øvrige
Europa – står i en alvorlig økono-
misk krise er en kendt sag. Det, der
startede som en finanskrise, har
udviklet sig til en alvorlig gælds- og
jobkrise. For Danmarks vedkommende er underskuddet i kassen
på omkring 100 milliarder kroner. Et svimlende beløb. Fortidens fejl
med ufinansierede skattelettelser og budgetter, der løb løbsk, vil
forfølge os mange år frem i tiden.
I SF er vi stolte over, at vores parti har været med til at opbygge
det velfærdssamfund, som langt de fleste danskere værdsætter
og holder af. Netop den nordiske velfærdsmodel med fri og lige
adgang til sundhed og uddannelse, retten til en tryg alderdom og et
sikkerhedsnet, for dem der ikke kan klare sig selv, har – trods dens
mangler – vist sig at være langt stærkere og mere robust i en krise-
tid end de konkurrerende, mere liberalistiske samfundsmodeller. De,
der taler om vores offentlige sektor som en byrde, tager fuldstændig
fejl. En stærk og dynamisk offentlig sektor er – i samspil med en
privat sektor, som får fornuftige udviklingsmuligheder – garanten
for et godt samfund. Et samfund, hvor alle får en fair chance for at
uddanne sig, udvikle sig og bidrage vil altid være stærkere end det
samfund, hvor disse muligheder er forbeholdt de få.
Men den alvorlige økonomiske situation stiller skrappe krav til
alle, der ønsker at bevare og udvikle vores velfærdssamfund. Den
tid, hvor man kunne udbygge velfærden via forbrugslån og budget-
overskridelser, er definitivt forbi. Danmark – og herunder også ven-
strefløjen – må indstille sig på en ny realisme. De brølende 00’ere
kommer ikke tilbage – heller ikke, når vi en dag er gennem krisen.
For moderne socialister foregår al politik det næste årti i et priori-
teringsrum, hvor det handler om at føre fornuftig, grøn og solidarisk
politik inden for faste budgetter. Lad os være ærlige: Den offentlige
sektor kommer samlet set ikke til at fylde en større del af samfunds-
kagen i de kommende år. Men Danmark har også i dag en meget stor
og stærk offentlig sektor, så det er muligt at føre god SF-politik inden
for den ramme. Det vil for eksempel være muligt at gøre ekstra på
områder som uddannelse og sundhed, men tilsvarende vil der være
andre områder, som kan se frem til effektiviseringer og besparelser.
Som moderne socialister vil vi hellere måles på vores evne til at løse
borgernes problemer, sikre ordentlig børnepasning, uddannelse til
alle, et velfungerende fælles sundhedsvæsen og trygge forhold for
vore ældre end på, om den offentlige sektor vokser. Sat på spidsen:
Hvis man lod bureaukratiet vokse eller øgede udgifterne til Hjemme-
værnet, så ville det offentlige fylde en større del af samfundskagen,
men ville det gavne almindelige danskere? Overhovedet ikke.
Tiden er ikke til virkelighedsfjerne forslag om at tredoble SU’en,
som andre på venstrefløjen agiterer for. Hvis venstrefløjen ikke for-
står den virkelighed, vi befinder os i, gør vi os politisk irrelevante og
overlader initiativet til de højrekræfter, som ikke abonnerer på den
solidariske tankegang og de værdier, der ligger bag vores velfærds-
samfund.
Villy Søvndal
F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet. Næste nummer udkommer i begyndelsen af juni 2012.
Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Meta Fuglsang, Tasja Parize, Kirstine Rask Lauridsen, Cecilie Brøndum Boesen og Ole Larsen
LEDER
4 TEMA: SAMMEN GENNEM KRISEN
6 Kræfter i en krisetid
10 Flere hænder til fremtiden
12 Fra konkurs til nyt job
14 Guide: Årets reformer
16 Dialog er vejen til en aftale
18 Uddannelse for livet SF på Borgen med Lisbeth Bech Poulsen, SF’s ordfører for ungdomsuddannelser
22 Resultater der rykker Oversigt over regeringens resultater
24 Medicin uden sikker virkning Margrete Auken arbejder i EU for at sikre åbenhed omkring medicinsk forskning
26 SF’s sydamerikanske forbindelse Samarbejde med det venstreorienterede parti MAS i Bolivia
28 Partiets sjæl på papir 1. halvleg om SF’s nye principprogram, af Emilie Turunen
30 Krisen kan styrke fællesskabet Interview med Jens Jørn Spottag, skuespiller og filmaktuel
34 Bliv ven med Hertha Uden filter af Ole Uggerby, administrativ leder i Hertha Levefællesskab
35 Rundt om SF
36 Kalender
3
INDHOLD
Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Caspar Ryttergaard, Merete Thorøe, Kim Brejnholt Hansen, Laue Biehl Nørgaard, Helle Rosborg Aagaard, Emilie Turunen, Peter Rewers, Ole Uggerby og Rosa Juel Nordentoft
Forsidefoto: Peter Sørensen
Design & produktion: Gürcin Altinkaya og Jesse Jacob/iBureauet.dk
Korrektur:Anne Vindum/iBureauet.dk
Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print og Reprint Deluxe som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.
Oplag: 18.000
F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: [email protected]/f
4
18 24
climate_nordic+dk
klima_dk
TEMA: SAMMEN gEnnEM krisEn– AllE skAl MEd
30
Når vi kommer ud på den anden side af krisen, skal vi stadig have et solidarisk velfærdssamfund - Jesper Petersen, politisk ordfører for sF
4
Krisen er alvorlig og stiller store krav til dansk økonomi. Hullet i statskassen skal lukkes, men regeringen vil mere end det. Den vil investere i fremtiden. Derfor bliver økonomien kickstartet, trepartsforhandlingerne går i gang, arbejdsud- buddet skal øges og en lang række reformer bliver gennemført. Det bliver svært, men er nød-vendigt for at skabe vækst, velstand og velfærd. Vi skal sammen gennem krisen – og alle skal med.
Sammen gennem kriSen
5
gennem KRISen
5
6
Har du selv måttet foretage ændringer i dit liv eller på anden måde ruste dig i forhold til den økonomiske krise?- Min kone og jeg har altid indrettet os med en buffer og minimeret de faste udgifter; for eksempel deler vi bil med vores naboer.
Hvad er den største forskel på, at det er en centrum-venstre-regering, der skal få landet igennem en krise og ikke en borgerlig regering?
- Fremrykningen af offentlige investeringer i skoler og renovering af almene boliger er denne regerings fortjeneste. En borgerlig re-gering ville i højere grad spare og give flere skattenedsættelser til selskaber og højtløn-nede. Trafikforliget med en ekstra milliard om året til den kollektive trafik og ikke mindst den grønne energiplan er kun mulig med denne regering plus Enhedslisten.
Er der velfærdsydelser, du vil være vil-lig til at give slip på – eller betale for?- Tilskuddet til hjemmehjælp må gerne være indtægtsreguleret (jeg bliver 60 til sommer). Operationer, der har stor betyd-ning for ens sundhed, skal fortsat være gratis, men indgreb af mere kosmetisk karakter må den enkelte selv betale. For at forebygge en ny boligboble, så lad ejen-domsskatterne stige langsomt hen imod niveauet før Fogh-regeringens nedsættelser.
Erling Rokamp, 59 år, underviser af voksenhandicappede samt healer, Aarhus
MedleMMerNe MeNer
Foto
: Col
ourb
ox
7
gennem KRISen
Af Gitte Roe Eriksen
Når vi kommer ud på den anden side af krisen, skal vi stadig have et solidarisk velfærdssamfund- Jesper Petersen, politisk
ordfører for SF
Krisen stiller nye krav til dansk økonomi, og hver en krone må vendes med omtanke. Men der skal også skabes rum til at investere i fremtiden til gavn for både landets økonomi og det enkelte menneske.
Det er blevet forår, og samtidig vurderer EU-
Kommissionen, at Danmarks økonomi vil vokse
1,1 procent i år. Godt nok en nedjustering i for-
hold til den tidligere vurdering på 1,4 procent –
men alligevel. Det er et lille lysglimt for enden
af den lange mørke krisetunnel, som også
Danmark befinder sig i, og som regeringen har
en stor opgave i at få landet igennem og ud på
den anden side af. Som Jesper Petersen, SF’s
politiske ordfører, siger:
- Der er underskud, så langt øjet rækker.
Men vi skal ikke blot lukke hullet i kassen, vi
skal også skabe rum til at kunne investere i
sundhed, uddannelse, infrastruktur og grøn
omstilling.
Kickstart, vækst og investeringerOpskriften er ingen hemmelighed, men en del
af regeringsgrundlaget, og i øjeblikket ”koges”
reformer sammen. De rette ingredienser skal
findes, så den mest optimale ”ret” opnås. Det
gælder ikke mindst for de arbejdsløse.
- Der er ulykkeligt mange arbejdsløse, så
der er et behov for at holde hånden under
beskæftigelsen. Det gør vi ved at fremrykke
investeringer, fortæller Jesper Petersen.
Det betyder renoveringer af boligbyggeri,
skoler, veje, jernbaner, kystbeskyttelse og inve-
steringer i sygehuse. Et økonomisk boost, der
skal skaffe 16.000 flere i arbejde over to år.
- For det enkelte menneske, der står uden
arbejde, batter det virkelig noget, men fremryk-
kede investeringer er jo ikke en permanent løs-
ning på krisen. Vi skal ud ad forskellige spor: Vi
skal have styr på udgifterne, få flere i arbejde,
øge indtægterne og lave solidariske reformer.
Vi har øget forskellige afgifter og skatten på for
eksempel de multinationale selskaber. Nu er
tiden inde til en række reformer. Der er ingen
vej udenom, hvis vi skal bringe orden i økono-
mien – og det skal vi. Ellers bliver det jo bare
fremtidige generationer, der må betale med
ringere velfærd, siger Jesper Petersen.
Bedre rustetI forhold til at kickstarte økonomien via inve-
steringer så mener økonomiprofessor Torben
M. Andersen på Aarhus Universitet, at det kun
har en lille effekt på den korte bane.
- Til gengæld viser det politisk vilje. Men
der er grænser for, hvor meget vi selv kan hive
os op. Den økonomiske aktivitet i Danmark er
afhængig af omverdenen. Og bliver der efter-
spurgt mindre, så mærker vi det, siger han.
Selv om der er dømt krise, så mener Torben
M. Andersen, at vi er bedre rustet nu i forhold
til krisen i 1970’erne.
- I 70’erne og 80’erne havde vi en højere
arbejdsløshed og flere andre fundamentale
problemer som stigende udlandsgæld og store
underskud på offentlige finanser. Vi er lidt
bedre rustet i dag. Det skyldes fortjenesten af
den økonomiske politik, der blev ført i 80’erne
med fastkurspolitikken og senere med Nyrup-
regeringens arbejdsmarkedsreformer, der
bragte arbejdsløsheden ned, og de offentlige
finanser blev kraftigt forbedret. Gevinsten
En skAttErEforM til kEdEl-drAgtEr og søndAgsvAgtEr
Regeringen har taget hul på en skattere-form, hvor målet er at sænke skatten på ar-bejde. SF har især fokus på at lette skatten for de lavestlønnede, men da reformen skal være fuldt finansieret, bliver der ikke tale om en gavebod for hverken rig eller fattig. Detaljerne i udspillet kendes endnu ikke.
- Der kommer et udspil, mens bladene stadig er på træerne, og vi forventer, at skattereformen kan vedtages, inden året er omme, fortæller politisk ordfører for SF Jesper Petersen.
kræfter i en kriSetid
8
høstede vi i 00’erne, men så kogte det over. Vi
forsømte at lægge kursen om i tide. Det var en
tid, hvor dansk økonomi var overophedet, og
den var på vej ned. Meget kom så udefra, og
det gav os et ordentlig slag ned ad bakke. Så
krisen går i dag i dybden, og samtidig er den
svær at komme ud af.
Torben M. Andersen understreger, at de
nordiske lande stadig er i en liga for sig, hvis
man skeler til andre europæiske lande.
- Vi har stadig et socialt velfungerende sik-
kerhedsnet. Vi har en kollektiv risikodeling, og
mange andre lande skæver til os, for vi er en
rollemodel, og det har vi tendens til at glemme.
Sammenligner vi os med vore svenske naboer,
så er de ikke havnet i den samme situation, da
de har haft bedre styr på de offentlige finanser.
Knaldhårdt politisk opgørIfølge Jesper Petersen er vejen ud af krisen
også et knaldhårdt politisk opgør med den for-
rige regerings politik.
- Vi vil lave
løsninger, hvor folk
i alle samfunds-
lag kommer til at
bidrage. Og vi kom-
mer til at stramme
os an. De kom-
mende år handler
mere om at fordele byrder end at fordele goder.
De borgerlige lod konsekvent de svageste og
almindelige lønmodtagere betale regningerne,
tag bare loftet over børnepengene, forringelser
af efterlønnen og de lave fattigdomsydelser.
Samtidig efterlod de en kasse, der ikke er
styr på. Når vi kommer ud på den anden side
af krisen, skal vi stadig have et solidarisk
velfærdssamfund, og vi skal have skabt nye
arbejdspladser til erstatning for de mange, der
forsvandt i Løkkes sidste år.
Folkelig forståelseAt alle skal bidrage, er der ifølge Torben M.
Andersen god forståelse for.
- I en krise kan man skabe folkelig forstå-
else for reformer og for, at politikerne ikke kan
skubbe problemerne foran sig.
Jesper Petersen afviser heller ikke, at bespa-
relser er en del af opskriften.
- Vi kommer ikke til at se en særlig stor
vækst i den offentlige sektor i de kommende
år. I stedet skal vi have fokus på, hvordan vi
bruger pengene bedst og til størst gavn for
borgerne.
Torben M. Andersen
kalder det for ”korrekt
tilpasning”.
- Det handler om,
hvilken effekt man opnår
ved målrettet sociale sik-
kerhedsforanstaltninger.
Altså hvis den glæde, samfundet får, bliver
større, uden at man samtidig bruger flere
penge.
Gråt og trist i et par årDet store spørgsmål – og svaret alle venter på
– er: Hvornår er vi ude af krisen?
- Lidt optimist kan man godt være. Den
gode nyhed er, at endnu et dyk var forventet,
men den risiko er ikke så stor. Sandsynlighe-
den for ”worst case” er blevet mindre. Men det
er ikke ensbetydende med, at der er grundlag
for jubeloptimisme. Vi får en del år med ”gråt
og trist vejr”. Vi kommer til at opleve en positiv
vækst – men den bliver så lav, at den ikke vil
trække beskæftigelsen med op. Vi skal nok
regne med det samme niveau som i dag i et
lille stykke tid, spår Torben M. Andersen.
MEd vElfærdEn i bEhold
SF vil fremadrettet tage udgangspunkt i syv principper i den økonomiske politik:•Solidaritet. Det er usolidarisk at sende
regningen for overforbrug til kommende generationer. Overensstemmelse mellem statens indtægter og udgifter
•Rimelig fordeling af byrderne•Inddragelse af borgere og medarbejdere
ved omstruktureringer•Jobskabelse og respekt for de arbejdsløse•Fremtidssikring af velfærdssamfundet.
Stram styring af økonomien•Grøn omstilling•Aldrig igen. Regulering af finansmarkeder.
Krisen går i dag i dybden, og samtidig er den svær at komme ud af
- Torben M. Andersen, professor
i økonomi
Foto
: Col
ourb
ox
9
gennem KRISen
Har du selv måttet foretage ændringer i dit liv eller på anden måde ruste dig i forhold til den økonomiske krise?- Da jeg blev færdig på gymnasiet i 2010, var det meningen, at jeg ville arbejde for at tjene penge til at komme ud at rejse. Men det var svært for mig at finde arbejde. I stedet besluttede jeg at gå i gang med en uddannelse. Nu laver jeg noget, som giver mening for mig, men det kunne have været optimalt at komme ud at rejse inden studiet.
Hvad er den største forskel på, at det er en centrum-venstre-regering, der skal få landet igennem en krise og ikke en borgerlig regering?- Den forrige regering foretog en masse centraliseringer, også på uddannelsesområdet. Dette er stadig et problem på mit uddannel-sessted, fordi der er uhensigtsmæssigt meget bureaukrati. F.eks. har vi lige haft problemer med internettet. Disse problemer kunne være løst lokalt, men det var ikke deres opgave, så vi var igennem en månedlang proces, før internettet virkede igen. Det er min overbe-visning, at en centrum-venstre regering, også
i en krise, vil tilgodese folk, som de er flest. Dette kan kun være en fordel for landets fremtid, fordi historien viser, at når bunden løftes, så bliver de rigere også rigere. Alle styrkes.
Er der velfærdsydelser, du vil være villig til at give slip på – eller betale for?- Jeg ser gerne en form for bødeordning for dem, som ikke møder op hos lægen eller anden velfærdsydelse til den aftalte tid. Danskernes skattekroner skal ikke bruges på ingenting.
Mia Isabel Andersen, 21 år, lærerstuderende, København S
MedleMMerNe MeNer
10 10
Har du selv måttet foretage ændringer i dit liv eller på anden måde ruste dig i forhold til den økonomiske krise?- Vi har været tvunget til at skifte fra Danske Bank på grund af forhøjet krav om rådigheds-beløb og store rentestigninger. Det har været yderst vanskeligt at anskaffe ejerbolig sidste år. Og så må vi nok affinde os med en lønnedgang i forhold til inflationen.
Hvad er den største forskel på, at det er en centrum-venstre-regering, der skal få landet igennem en krise og ikke en borgerlig regering?- Det er i høj grad viljen til at investere os ud af krisen, jeg synes om, ikke blot bruge penge for at lappe huller, men at sætte ind forebyggende. Men også løsningen om, at alle bidrager og løfter Danmark ud af krisen.
Er der velfærdsydelser, du vil være villig til at give slip på – eller betale for?- Jeg er ikke totalt afvisende over for bruger-betaling, men jeg ser gerne, at man indfører højere afgifter på usundhed som benzinslu-gende biler, cola og rygning. Men samtidig skal man lette afgifter på det sunde.
Michael Andersen, 32 år, pædagogmedhjælper, Rønne
MedleMMerNe MeNer
flere hændertil fremtiden
Foto
: Col
ourb
ox
11
gennem KRISen
På trods af den nuværende arbejdsløshed tager regerin-gen fat på at øge arbejdsud-buddet. Det giver god mening, vurderer økonomiprofessor.
For de mennesker, som er blevet ramt af
arbejdsløshed under krisen, kan det virke helt
hen i vejret, at regeringen vil øge arbejdsudbud-
det, for som mange siger: ”Der er jo ikke noget
arbejde at få?”. Men reformer tager tid, så der
er god fornuft i at sætte gang i arbejdet nu.
- Vi kan vinde på det på den lange bane, da
vi kommer til at mangle hænder i fremtiden,
siger Torben M. Andersen, økonomiprofessor
på Aarhus Universitet.
Det er netop en af grundene.
- Om nogle år er der færre unge, der træder
ind på arbejdsmarkedet set i forhold til, hvor
mange der forlader det grundet alder. Får vi
gang i væksten og beskæftigelsen, er vi forbe-
redt på en situation med mangel på kvalificeret
arbejdskraft, siger SF’s arbejdsmarkedsordfører
Eigil Andersen.
Via trepartsaftale og reformer vil regerin-
gen øge arbejdsudbuddet. Udgangspunktet for
trepartsforhandlingerne er, at det er en fælles
opgave for regeringen, Folketinget og arbejds-
markedets parter at øge den danske konkurren-
ceevne, gøre uddannelse til drivkraft for vækst,
øge beskæftigelsen og modernisere den danske
model. Målet er at indgå en trepartsaftale, som
netto øger arbejdsudbuddet svarende til ca.
20.000 personer frem mod 2020.
Flere skal hjælpes i gangDet er også regeringens mål at få skabt flere
jobs hurtigt i forbindelse med offentlige inve-
steringer. Derudover er der en stor gruppe af
kontanthjælpsmodtagere på ca. 75.000 perso-
ner og andre, som skal hjælpes i arbejde eller i
gang med en uddannelse.
- Ellers er der stor risiko for, at mange af
dem glider helt ud af arbejdsmarkedet. Her
ligger en kæmpe opgave. Det er urimeligt,
at så mange mennesker er skubbet til side.
Som mennesker har vi indbygget i os, at vi
gerne vil yde en indsats og have en opgave i
samfundet – men også tjene vores egne penge
og på den måde opnå en bedre hverdag, siger
Eigil Andersen.
Individuel rettet indsatsDer er behov for en mere individuel rettet
indsats over for folk på kanten af eller uden for
arbejdsmarkedet.
- Mange af dem kan ikke umiddelbart klare
et almindeligt job – men kan måske hjælpes
til det. Ofte har de flere problemer på én gang,
for eksempel psykiske lidelser, misbrug eller
ADHD. I dag opdeler samfundet som regel
hjælpen, så sundhedsvæsenet tager sig af den
psykiske lidelse, det sociale system forsøger at
gøre noget ved misbruget og så videre. Resulta-
tet bliver, at borgeren kastes rundt mellem en
masse steder uden at få en sammenhængende
hjælp. Det dur ikke. Det skal vi have lavet om
ved hjælp af kommunale teams sammensat af
folk med forskellige professionelle baggrunde,
og som via den vej kan føre til et arbejde eller
en kombination af arbejde og uddannelse for
borgeren, siger Eigil Andersen.
For mennesker på kanten af arbejdsmarke-
det har regeringen for nylig fremlagt reformer
for blandt andet fleksjob og førtidspension, og
flere reformer følger. Også i forhold til et bedre
arbejdsmiljø skal indsatsen skærpes.
- Vi skal have nedbragt antallet af arbejds-
miljøproblemer – både i forhold til ulykker og
psykiske lidelser. Det koster dyrt for samfundet
og den enkelte, at 50.000 dagligt er syge på
grund af et dårligt arbejdsmiljø. Alle skal have
chancen for at bidrage, men på ordentlige
vilkår, siger Eigil Andersen.
Af Gitte Roe Eriksen
vil invEstErE i MEnnEskEr
Regeringen vil med en tværfaglig hand-lingsplan hjælpe alle dem, der kan hjælpes, til at kunne gennemføre en uddannelse el-ler få et arbejde. Det sker ved at iværksætte et individuelt tværfagligt ressourceforløb.
For fleksjobbere er der også nyt i forhold til tilskud. Arbejdsgiverne skal i fremtiden betale overenskomstmæssig løn for den aftalte arbejdstid, og fleksjobberen får så et supplement til indkomsten fra kommunen. Dette supplement reguleres på baggrund af lønindtægten, så fleksjobbere med lav løn får et større tilskud end fleksjobbere med højere løn. Som noget nyt indfries et ønske, som SF har haft i mange år: Fleksjobberne får mulighed for at være medlem af en a-kasse som fleksjobber. Fleksjobbere, der er i a-kasse, vil få en ledighedsydelse på 89 procent af den højeste dagpengesats. De vil også få et højere supplement til lønind-komsten, når de arbejder i et fleksjob – et tilskud på op til ca. 200.000 kroner årligt i 2012.
Det er urimeligt, at så mange mennesker er skubbet til side
- Eigil Andersen, arbejdsmarkeds-
ordfører for SF
Indtil for nylig var Per Steenberg ledig efter en konkurs i det firma, han arbejdede for. - Jeg må nok indrømme, at jeg ofte gloede på de jobforslag, som jobcentret kunne diske op med. Blandt andet var der et job ledigt som blomster-binder. Men altså, jeg har været klejnsmed i 30 år, fortæller 51-årige Per Steenberg. Nu har han fået job med hjælp fra fagforeningen og er ansat som svejser hos PJ Diesel.
Foto
: Pet
er S
øren
sen
13
gennem KRISen
Efter en nedgang i firmaets opgaver, der førte til en konkurs og efterfølgende syv måneders ledighed, lykkedes det med hjælp fra fagforenin-gen klejnsmed Per Steenberg at få et job igen.
Når vækkeuret ringer om morgenen, ved
51-årige Per Steenberg godt, hvad dagen rum-
mer. Han skal som så mange andre på arbejde.
Til daglig er han svejser hos PJ Diesel, der
blandt andet renoverer turboladere til skibs-
motorer. Men han er også én blandt mange,
der har prøvet at miste et job. Og selv om det
ikke kom uventet, så
var det lidt som en
begravelse.
- Det er det
samme, som hvis en
person er dødssyg,
og man egentlig godt
ved, hvor det bærer
hen. Chokket kommer alligevel til sidst, fortæl-
ler han.
For det var begyndt at blive småt med opga-
ver i firmaet, som han arbejdede i.
- Der var ikke så meget at lave som tidlige-
re, men vi gik og håbede på, at det ville vende,
fortæller Per Steenberg.
Konkurs til morgenmadenDet gjorde det ikke. En fredag blev alle medar-
bejdere kaldt til morgenmad, hvor de fik mel-
dingen om, at firmaet var gået konkurs, og at
det ugen efter ville blive officielt. Fra den dag
havde medarbejderne tre arbejdsdage tilbage.
- Først havde jeg travlt. Tillidsrepræsentan-
ten var på ferie, og jeg var sikkerhedsmand, så
jeg fik kontaktet fagforeningen (Dansk Metal,
red.) for at høre, hvordan vi skulle forholde
os – også i forhold til løn, når virksomheden
var gået konkurs. Vi fik hurtigt aftalt et møde,
hvor fagforeningen kom ud på arbejdspladsen
og forklarede vores rettigheder, husker Per
Steenberg.
Dernæst blev det en fredag med begravel-
sesstemning, hvor der kom et par ekstra øller
på bordet efter frokostpausen.
- Det var en måde ligesom at tackle chokket
på, og flere røg videre på værtshus. Jeg sad
og tudede til sidst over at skulle sige farvel til
mine kolleger. Det var ikke sjovt.
Inden konkursen havde Per Steenberg
spurgt sig for andre steder, om der var arbejde
at få. Netop fordi udsigten var så dårlig på hans
egen arbejdsplads.
- Men det var håbløst. Alle var jo ramt.
Fra klejnsmed til blomsterbinderPer Steenberg endte i arbejdsløshedskøen sam-
men med sine tidligere kolleger.
- Jeg ringede rundt til firmaer og var ude
at besøge flere
steder, men der var
intet at komme efter.
Jeg skulle jo også
tilmeldes A-kassen
og jobcenter, men jeg
må nok indrømme, at
jeg ofte gloede på de
jobforslag, som jobcentret kunne diske op med.
Blandt andet var der et job ledigt som blom-
sterbinder. Men altså, jeg har været klejnsmed i
30 år, fortæller Per Steenberg.
Alligevel begyndte han at overveje, om han
skulle skifte branche.
- Jeg besluttede at give mig selv tre måne-
der, og så ville jeg skifte hest – eller udvide det
jeg kunne, fortæller Per Steenberg.
Efter to måneder meldte han sig på et
operatørkursus.
- I starten da jeg gik hjemme, tog jeg det
ligesom en ferie. Men det blev også svært,
for jeg savnede kontakten og samværet i det
daglige med kollegerne.
På prøveMens Per Steenberg var ledig, havde han
kontakt til sin fagforening, der fra start var en
aktiv medspiller og behjælpelig med informa-
tioner samt kontakt til Lønmodtagernes Garan-
tifond, der skulle ind over for at sikre, at Per
og hans tidligere kolleger fik løn for den sidste
periode i forhold til firmaets konkurs. Samtidig
gik Dansk Metal Hovedstaden ind i kampen om
at få Per ud på arbejdsmarkedet igen. Fagfor-
eningen har tæt kontakt til virksomheder inden
for deres område, og her var der en åbning. En
virksomhed stod for at skulle udvide.
- Jeg tog derud og spurgte, om jeg kunne
komme på prøve en uge.
Og det blev der sagt ja til. Efter ugen gjorde
Per Steenberg sit operatørkursus færdig, og
ugen efter igen blev han ansat hos PJ Diesel.
Per Steenberg nåede at gå ledig i syv må-
neder.
- Jeg følte det ikke som noget flovt. Der var
jo intet at søge på – og det var jo alle typer, der
var ledige.
Selv om Per er i arbejde i dag, så melder
tanken sig af og til: Hvad nu hvis det sker igen?
- Her er der jo også døde perioder ind
imellem. Fordelen er, at jeg er den eneste med
speciale på mit område her, så jeg håber at
kunne blive.
13
Af Gitte Roe Eriksen
fra konkurStil nyt job
Jeg savnede kontakten og samværet i det daglige med kollegerne
- Per Steenberg, klejnsmedfAgforEning tæt kontAkt til virksoMhEdEr
Hos Dansk Metal har man i 2011 oplevet en faldende ledighed fra 8.200 fuldtidsledige (brutto) til ca. 6.000. Det skyldes både, at medlemmerne har været villige til at søge job inden for andre fagområder samt en indsats for at uddanne ledige til fremtidens job.
- Vi har rigtig god kontakt til tillidsfolk på virksomhederne og til virksomhederne generelt, så vi ved, hvad der rører sig. Det betyder, at vi kan tilbyde uddannelse til vores medlemmer, der klæder dem bedre på til opgaver, der måtte være fremover. Og uddannelse er meget vigtigt. Man kan nærmest sige, at vi søger opad, og det skaber samtidig hul til flere ufaglærte, for-klarer hovedkasserer i Dansk Metal, Torben Poulsen.
Her ser man positivt på regeringens kick-start af væksten.
- Det kommer til at gribe om sig. For det er jo ikke kun håndværkere, det kommer til gode. Det vil helt klart smitte af også inden for vores område, siger Torben Poulsen.
14
åretS reforMer2012 bliver et reformår. Regeringen og arbejds-markedets parter skal indgå en trepartsaftale, regeringen skal gennem-føre en skattereform, lige som året byder på en række moderne reformer. De mange reformer skal skabe vækst, velstand og velfærd. F! bringer dig et udvalg.
Regeringen vil sammen med arbejdsmar-kedets parter indgå en trepartsaftale, der mindst skal øge arbejdsudbuddet med 20.000 personer og dermed skaffe fire milliarder kroner til statskassen. Dem, der er med til at skaffe pengene, vil også være med til at afgøre, hvad de skal bru-ges til. SF ønsker, at pengene bruges til forbedringer inden for uddannelsesområ-det og arbejdsmarkedet.
Læs mere om trepartsforhandlingerne på side 16-17.
Regeringen vil gennemføre en fuldt finansieret skattereform, der forbedrer de offentlige finanser med tre milliarder kroner gennem øget beskæftigelse. Der er ikke tale om skattelettelser, men om skatteomlægninger. Det centrale i skatte-reformen er at sænke skatten på arbejde for lavindkomstgrupperne.
TREpaRTSFORHaNDLINgER
SKaTTEREFORMrEforM
SUBStANtIv, FællESKøNBøJNING: -en, -er, -erneUDtAlE: [ 'f ?m] OPRINDElSE: fra fransk réforme, afledt af réformer af latin reformare 'forme på ny, reformere'BEtYDINGER: ændring af en eksisterende, fortrinsvis samfundsmæssig, struktur eller ordning med henblik på at gøre denne struktur eller ordning bedre og mere tids-svarendeEKSEMPlER: økonomiske reformer, politiske reformer, sociale reformer, gennemføre en reformKilde: Den Danske Ordbog
15
gennem KRISen
åretS reforMer
→ UddannelseUddannelse er helt afgørende for at sikre vækst og velfærd i fremtiden. Regeringen har ambitiøse mål om at sikre mere ud-dannelse til flere. Det handler både om en reform af folkeskolen, bedre ungdomsud-dannelser, mere uddannelse til ufaglærte med videre. Samtidig skal de unge til at uddanne sig hurtigere. Det vil sikre et øget arbejdsudbud. Det kan blandt andet ske ved hurtigere studiestart, færre stu-dieskift og mindre frafald på studierne.
→ FørtidspensionFørtidspensionen skal reformeres. I dag er hver tiende dansker og hver femte ufag-lærte over 40 år på førtidspension, det vil regeringen lave om på. Danmark skal investere i unge og give dem hjælp til at komme videre i livet, ikke parkere dem på en førtidspension. Derfor er der brug for nogle kompetenceforløb, hvor de unge får den nødvendige hjælp til at komme videre og bruger de ressourcer, de har. Regerin-gens oplæg til en reform er fremlagt.
→ Bedre integrationFlere skal kunne klare sig uden offent-lig forsørgelse. Regeringen har et mål om at op mod 10.000 flere indvandrere skal i beskæftigelse inden 2020. Det kan blandt andet ske med ekstra hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet, målret-tet danskundervisning og en kombination af uddannelse og beskæftigelse. En bedre integrationsindsats, der kan øge arbejds-udbuddet, er til gavn for både den enkelte og samfundet.
→ FleksjobDen nuværende fleksjobordning skal justeres. Det har vist sig, at der er nogle uhensigtsmæssigheder i ordningen, og dem skal der rettes op på. For eksempel får nogle i dag uforholdsmæssigt høje til-skud – op til 300.000 kr. På samme måde skal ordningen sammensættes, så det kan betale sig at arbejde nogle ekstra timer, hvis ens helbred forbedres og gør det muligt. Regeringens oplæg til en reform er fremlagt.
→ KontanthjælpRegeringen vil gennemføre en reform af kontanthjælpen. Dem, der er i stand til det, skal i arbejde eller uddannelse. Dem, der ikke kan, skal have den nødvendige hjælp til at komme tilbage på arbejdsmar-kedet – i særlig grad de unge. Regeringen har afskaffet de særligt lave ydelser i kontanthjælpssystemet og erstattet dem af almindelig kontanthjælp. Det øger ligheden. Nu skal flere helt ud af kontant-hjælpssystemet.
MODERNE REFORMER
En række reformer skal moderniseres og give syv milliarder kroner til statskassen i 2020. De moderne reformer er blandt andet:
16
Tonni Hansen, formand i fagforbundet 3F i
Svendborg og næstformand i SF, ved godt, det
kan være svært at forstå, hvorfor danskerne
skal arbejde mere, når vi i øjeblikket har så
mange arbejdsløse.
- Lige nu med 173.000 arbejdsløse, så virker
det lidt sådan: ”hvad skal vi det for?”. Men vi
ved, at i løbet af ganske få år kommer vi til at
mangle arbejdskraft, derfor skal vi fremtids-
sikre os selv ved at øge arbejdsudbuddet, siger
Tonni Hansen og
fortsætter:
- Der er mange
måder at gøre det på,
men den model, jeg
helst ser, er, at man
forbedrer arbejds-
miljøet, så folk ikke
bliver syge af at gå på
arbejde. Hvis du nedbringer sygefraværet, gør
du automatisk det, at du øger arbejdsudbuddet.
Det er jo klart, for folk er jo mere på arbejde.
For Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der
repræsenterer mere end 450.000 offentlig og
private ansatte, er en øgning af arbejdsudbud-
det ikke helligbrøde, men det skal ske på rette
tidspunkt.
- Det afgørende for os er, at når man øger
arbejdsudbuddet, skal det ikke koste stillinger
eller fyringer af folk, der allerede er i beskæf-
tigelse. Så forudsætningen er, at vi først øger
arbejdsudbuddet, når behovet for en øgning
er der, siger Bente Sorgenfrey. Hun tilføjer, at
der er mange måder
at øge arbejdsudbud-
det på.
- Det kan jo være
forøget arbejdstid
ugentligt eller dagligt.
Det kan også være at
kigge på ferielængder,
sikre at ældre medar-
bejdere bliver længere, nedbringe sygefraværet
eller få folk fra deltid til fuldtid, forklarer hun.
Tidlig inddragelse og klare rammerFagbevægelsen går til forhandlingerne med
åbent sind og vil godt finde den rette kur til
at øge arbejdsudbuddet, men de skal ifølge
Bente Sorgenfrey ikke være de eneste, der
skal bidrage.
- Det handler om at få stillet skarpt på, hvad
opgaven er og også få signaleret meget kraftigt,
Af Caspar Ryttergaard
dialog er vejenDet er i samarbejdets ånd, vi skal finde nogle gode holdbare løsninger for Danmark- Bente Sorgenfrey, formand for FTF
Foto
: Col
ourb
ox
Fagbevægelsen, arbejdsgivere og regering skal i forårets trepartsforhandlinger blive enige om den rette medicin for det danske arbejdsmarked. I regeringsgrundlaget er re-cepten klar: Arbejdsudbuddet skal øges med 20.000 stillinger frem mod 2020. Fagbevægel-sen er parat til at løfte sin del af opgaven.
17
gennem KRISen
at det her ikke kun er den ene part, der skal af-
levere. Det er i samarbejdets ånd, vi skal finde
nogle gode holdbare løsninger for Danmark,
siger hun.
Skal forhandlingerne lykkes, er det afgø-
rende, at regeringen både tager initiativet og
sørger for at inddrage parterne så tidligt som
muligt. Bente Sorgenfrey understreger, at bag-
landet i fagbevægelsen er stort, så det bliver en
vanskelig opgave at få enderne til at mødes.
- Forhandlingerne adskiller sig meget fra
dem i 2007, og det kan blive nogle meget svære
og komplicerede forhandlinger, hvis ikke man
får stillet nogle meget klare rammer op for,
hvad det er, der skal diskuteres, siger Bente
Sorgenfrey. Hun peger blandt andet på, at
fagbevægelsen gerne ser efter- og videreuddan-
nelsesområdet prioriteret.
Den danske model og dialogenOpgaven bliver dog ikke umulig at løfte, for i
Danmark er der en stærk tradition for at gå til
forhandlingsbordet med ørerne slået ud.
- Den danske models udgangspunkt er jo,
at man er i dialog med hinanden, man lytter
til hinanden og også prøver at få nogle aftaler,
som begge parter er godt tilfredse med, fortæl-
ler Bente Sorgenfrey.
Det er en unik måde at indrette arbejdsmar-
kedet på herhjemme. Mange i Europa skæver
misundeligt til modellen, fordi aftalerne i tre-
partsforhandlingerne er nogle, man kan regne
med – også efter et regeringsskifte.
- Traditionen omkring den danske model
er, at man sætter sig ned sammen med ar-
bejdsgiverne, fagbevægelsen og regeringen og
får talt nogle reformer igennem, som vil være
gode for det danske samfund. Når man så bli-
ver enige om de reformer, så holder de, fordi
det som regel er et bredt flertal i folketinget,
der bakker op om dem, siger Tonni Hansen og
uddyber:
- Det vil sige, at både lønmodtagere og ar-
bejdsgivere ved, at det, vi har aftalt, holder. Det
kan vi planlægge ud fra. I andre lande er det
den til enhver tid siddende regering, der dik-
terer tingene. Det betyder, at hvis regeringen
skifter farve, så skifter politikken på arbejds-
markedet også karakter, og det er jo ikke særlig
hensigtsmæssigt for nogen. Så derfor er vores
model så god, siger Tonni Hansen.
til en aftale
trEpArtsforhAndling
En trepartsforhandling skal munde ud i en aftale mellem de tre centrale parter på det danske arbejdsmarked: arbejdsgiverne, lønmodtagerne og regeringen.
De tre parter indgår en hovedaftale, som suppleres af de kollektive overenskomster, der definerer de enkelte gruppers løn- og arbejdsvilkår. Staten blander sig ikke, så længe arbejdsgivere og lønmodtagere kan få en aftale på plads.
Ved de første trepartsforhandlinger, det såkaldte septemberforlig i 1899, blev det aftalt, at arbejdsgiverne har ret til at lede og fordele arbejdet, mens fagforeningerne kan aftale løn og arbejdsvilkår med ar-bejdsgiverne. Septemberforliget regnes for at være arbejdsmarkedets grundlov.
Foto
: Pet
er S
øren
sen
19
SF pÅ BORgEN
- Jeg er vokset op i et almennyttigt boligbyggeri
blandt mennesker – unge som gamle – hvor
nogle aldrig har fået opfyldt deres drømme om
det gode liv. For mig er det at være SF’er en
slags frihedsprojekt. Og jeg vil gøre alt for, at
mange flere får reelle valgmuligheder i deres
liv, og at færre falder igennem i uddannelses-
systemet.
Lisbeth Bech Poulsen sætter en tyk, fed
streg under uddannelse som adgangsbillet til
et liv med et godt helbred, et godt job og et
godt selvværd. Og hun ryster på hovedet over,
hvor dårlige vi i Danmark har været til at gøre
det muligt at bryde den negative sociale arv.
Den store statistiske forskel på livsforløbet for
henholdsvis uddannede og ikke-uddannede
er en medvirkende årsag til, at Lisbeth Bech
Poulsen som nyvalgt medlem af Folketinget
eksplicit bad om at blive ordfører for ungdoms-
uddannelser.
SF er helt enig i det mål, den tidligere rege-
ring også have, om, at 95 procent af en årgang
skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Men
samtidig fremhæver Lisbeth Bech Poulsen
den sørgelige kendsgerning, at udviklingen
de seneste 10 år er gået den forkerte vej. Hun
pointerer, at det alene er på grund af krisen
og manglen på arbejdspladser, at andelen af
unge, der tager en uddannelse igen, er oppe
på niveauet fra 2000. De seneste tal viser, at
knap 90 procent af en ungdomsårgang i 2010
forventes at få en ungdomsuddannelse.
Praktikpladser er en del af løsningen- Det kræver en virkelig ambitiøs indsats på
mange fronter at opnå målet på 95 procent.
Den tidligere regering magtede det ikke. Ud-
buddet af ungdomsuddannelser skal indrettes,
så det også appellerer til dem, som ikke lige
glider ind på en af de eksisterende erhvervs-
uddannelser eller gymnasiale uddannelser,
fastslår Lisbeth Bech Poulsen.
Herudover skal en af SF’s mærkesager –
praktikpladser til alle – omsættes til virkelig-
hed. Regeringen vil skærpe uddannelsesgaran-
tien, så den ikke blot omfatter garanti for en
vilkårlig praktikplads, men bliver en garanti for
en relevant praktikplads.
- Der er eksempler på, at frisørelever er ble-
vet tilbudt praktik som tømrer – og omvendt.
Det er jo absurd og spænder ben for, at de
unge afslutter erhvervsuddannelsen, erklærer
Lisbeth Bech Poulsen.
Der skal simpelthen skaffes nogle flere
praktikpladser. Det kan være via sociale
klausuler, hvor for eksempel virksomheder får
opgaver fra det offentlige mod at tage lærlinge
ind. Herudover skal der ifølge Lisbeth Bech
Poulsen også tænkes i nye baner, og derfor
laves der nu forsøg med praktikpladscentre,
hvor eleverne kan komme i praktik i flere
virksomheder. Samtidig lægger regeringen op
til, at der i de kommende trepartsforhandlinger
generelt skal drøftes bedre kvalitet i erhvervs-
uddannelserne.
Væk med unødvendige reglerSelv passede den nye MF’er fint ind i gymna-
Uddannelse for livet
Af Merete Thorøe
Uddannelse er helt centralt for at få ”det gode liv”. Derfor står ungdomsuddannelser meget højt på Lisbeth Bech Poulsens politiske dagsorden. Den nyvalgte MF’er er selv både ung og veluddannet - og meget fokuseret på dem, som ikke lige passer ind i én af uddannelsessystemets kasser.
SF på Borgen giver indblik i et aktuelt politisk felt og præsenterer SF’s folketingspolitiker på området.
LISBETH BEcH POULSEn
• 29år,valgtindiFolketingetforSFi2011• SF’sordførerpå5områder:Kommunal,
EU, Miljø, Udvikling og Ungdomsuddan-nelser
• NæstformandforDansk-PalæstinensiskVenskabsforening i nordjylland 2011
• MedlemafMellemfolkeligSamvirkesRåd2009-2011
• FormandforSFAalborg2008-2011• MedlemafSF’shovedbestyrelse/landsle-
delse 2008-2011• ProjektkoordinatorpåAalborgUniversitet
2010-2011• SamfundsfagslærerpåVUCNordjyllandi
2009• Cand.scient.soc.iudviklingoginternati-
onale forhold fra Aalborg Universitet 2009
20
siet. Og ligeså på universitetet. Men, pointerer
Lisbeth Bech Poulsen, hun havde også stor
opbakning hjemmefra – selvom hun boede i
betonblok fra hun var syv år.
- Da min forældre blev skilt, syntes jeg,
at det var meget eksotisk at flytte fra hus til
lejlighed. Den gang var begrebet ghetto ikke
opfundet, og som det barn jeg var, anede jeg
ikke, at nogle af de nye naboer var socialt
udsatte med meget
få valgmuligheder.
Men den indsigt
kom senere.
Lisbeth Bech
Poulsen er ikke
flasket op med at
diskutere politik i
barndomshjemmet.
Men hun lærte at
stille spørgsmåls-
tegn til både stort
og småt. Og som ung og voksen har hun haft
mange gode diskussioner med sin far, som med
datterens ord er liberal i en lidt blød udgave.
- Selv har jeg nok også en snært af det libe-
rale tankegods med mig, indrømmer Lisbeth
Bech Poulsen med et glimt i øjet.
- Altså forstået på den måde, at jeg eksem-
pelvis er en indædt modstander af for mange
regler og gerne kritiserer det kommunale
bureaukrati. Ikke mindst mit år som arbejdsløs
i dagpengecirkusset har gjort mig meget indig-
neret og optaget af at give mennesker mere
frihed til at vælge selv.
Social mobilitet starter i folkeskolenLisbeth Bech Poulsen har et skarpt blik for
dem, for hvem folkeskolen var et nederlag, og
som derfor overhovedet ikke ser det som en
realistisk valgmulighed at gå videre i uddan-
nelsessystemet. Regeringen arbejder derfor på
et udspil om flexuddannelse, der skal være et
skræddersyet forløb for unge, som ikke passer
i en af de eksisterende kasser. Ideen er, at
moduler fra ungdomsuddannelser, produkti-
onsskoler, højskoler med videre tilsammen kan
udgøre en fuld ungdomsuddannelse. Udspillet
forventes færdigt sidst på året.
- Erhvervsskolerne hverken kan eller skal
rumme alle. Nogle har brug for længere tid til
en uddannelse, nogle har brug for mere praktik
end skolegang, nogle har brug for at lære at
komme op om morgenen og så videre og så
videre. Udgangspunktet er, at vi anerkender, at
alle kan blive gode
til noget via uddan-
nelse, og at alle kan
bidrage med noget
til samfundet, for-
klarer Lisbeth Bech
Poulsen.
Den anerken-
dende tilgang ligger
også bag regerin-
gens lovforslag, der
behandles netop
nu, og som handler om, at der skal udstedes
kompetencebevis til produktionsskoleelever.
- Nogle gange er det små ting, der skal til
for at hjælpe mennesker videre. Ved hjælp af
et håndgribeligt kompetencebevis vil vi gerne
sende det signal til de unge, at de har lært
noget på produktionsskolen, som kan bruges
videre frem i uddannelsessystemet, forklarer
Lisbeth Bech Poulsen.
Under oplæring som politikerSelvom Lisbeth Bech Poulsen har mange år i
uddannelsessystemet bag sig, er der dimensio-
ner af det nye job som politiker, hun gerne vil
blive bedre til. Hun har som ny i SF’s gruppe
– blandt andet via sin politiske mentor Jonas
Dahl – fået en grundig indføring i de formelle
ting som for eksempel lovforslag, Folketingets
behandling af dem, ordførertaler og så videre.
Det er i højere grad de uformelle kompetencer
som forhandlingsteknik og håndtering af medi-
erne, hun glæder sig til at få mere erfaring med.
- Medierne er meget massivt til stede på
Christiansborg. Det er lige før, nogle journa-
lister kommer brasende ind på ens kontor
uden at banke på. Og de går ofte efter konflikt,
skarpe vinkler og provokerende udtalelser. Jeg
er derfor en stor beundrer af erfarne kolle-
gaer, som formår at komme igennem med et
nuanceret budskab uden at blive populistisk,
fortæller Lisbeth Bech Poulsen.
Som folketingsgruppens yngste medlem op-
lever Lisbeth Bech Poulsen i øvrigt at blive lyt-
tet til på meget fair præmisser og fremhæver
den uformelle tone og det stærke fællesskab
mellem SF-ministre, -politikere og -ansatte.
- Vi bruger jo alle sammen ekstremt mange
timer på Christiansborg, så det er rart også at
kunne hygge sig sammen. Pernille Vigsø Bagge
er en fantastisk gruppeformand, som skaber
god stemning og altid er parat til at lytte. Jeg
føler i det hele taget, at jeg bliver anerkendt
for mit engagement og for det, jeg kan – og for
mig som for alle andre unge er det jo vigtigt for
at kunne udvikle sig.
Udgangspunktet er, at vi anerkender, at alle kan blive gode til noget via uddannelse
- Lisbeth Bech Poulsen, SF’s ordfører
for ungdomsuddannelser
EngAgEMEnT SMITTER
Det var på gymnasiet i Sønderborg, at Lisbeth Bech Poulsen fik tændt sin politiske interesse. Takket være en engageret samfundsfagslærer, der brændte for sit fag og for politik. Siden har Lisbeth Bech Poulsen sendt mange venlige tanker til sin gamle lærer og har skrevet et brev for at takke ham for hans indflydelse.
- Og tænk, så afslørede han, at han selv er aktiv SF’er. Det skiltede han aldrig med i gymnasiet, men siden har jeg jo så mødt ham i forskellige sammenhænge, fortæller Lisbeth Bech Poulsen.
Også en konkret erfaring fra gymnasietiden bidrog til, at den unge Lisbeth Bech Poulsen for alvor fik øjnene op for værdien af demo-kratiske rettidigheder. En skolekammerat var taget til Prag for at demonstrere i forbindelse med et WTO-topmøde. Kammeraten blev anholdt og tilbragte tre måneder i tjekkisk fængsel. Og det fik kammeraterne fra gymna-siet i Sønderborg til at rejse til København og gøre brug af deres egen frihed til at demon-strere foran den tjekkiske ambassade.
21
- Der er eksempler på, at frisørelever er blevet tilbudt praktik som tømrer – og omvendt. Det er jo absurd og spænder ben for, at de unge af-slutter erhvervsuddannelsen, siger Lisbeth Bech Poulsen, der blev valgt ind for SF ved folketings-valget i efteråret. Hun vil arbejde for, at mange flere får reelle valgmuligheder i deres liv, og at færre falder igennem i uddannelsessystemet.
Foto
: Pet
er S
øren
sen
22
Regeringen har nu siddet ved magten i et halvt år, og mange resultater bærer tydeligt fingeraftryk fra SF. F! bringer her et udvalg af de foreløbige resultater.
Af Kim Brejnholt Hansen
ResUltateR der rykker
KIcKStARt AF øKONOMIENRegeringen kickstarter den danske økonomi
ved at fremrykke og igangsætte offentlige inve-
steringer for næsten 11 milliarder kroner i 2012
og for otte milliarder kroner i 2013. Kickstarten
vil skabe 16.000 arbejdspladser og investere i
veje, jernbaner, kystbeskyttelse, daginstitutio-
ner, skoler, sygehuse og renovering af almene
boliger. En tredjedel af kickstarten er investe-
ringer i grøn energi og energisparetiltag i den
kommende energiaftale.
FlERE PRAKtIKPlADSER tIl ERHvERvSUDDANNElSERDer har i mange år været store problemer
med manglende praktikpladser til de unge
på erhvervsuddannelserne. Derfor har
regeringen sat penge af på finansloven til
at oprette 10.400 ekstra praktikpladser.
Natur- og landbrugskommissionNatur- og landbrugskommissionen skal
udarbejde konkrete forslag til, hvordan dansk
landbrug og natur kan udvikles bæredygtigt på
kort og lang sigt. Formanden for kommissionen
er Jørn Jespersen, tidligere folketingsmedlem
for SF fra 1994-2005.
Slut med fængsel for en hobbykniv i bilenRegeringen har afskaffet den såkaldte
knivlov, som den tidligere regering ind-
førte. Knivloven gav fængselsstraf til alle
folk, som var i besiddelse af en ulovlig
kniv i det offentlige rum, og loven ramte
en række uskyldige som håndværkere og
lystfiskere.
Mere økologiRegeringen vil udvide det
økologiske landbrugsareal
i Danmark til det dobbelte
inden 2020. Der er afsat ekstra
penge til økologisk omstilling
af offentlige køkkener og til
bedre økologisk uddannelse og
vidensdeling i landbrugs- og
fødevaresektoren. I foråret 2012
kommer regeringen med en
samlet strategi.
UNDERSøGElSE AF FINANSKRISEDen danske økonomi er stadig
ikke kommet på benene efter
den blev slået omkuld af fi-
nanskrisen i 2007-2008. For at
forebygge fremtidige kriser har
regeringen nedsat et ekspert-
udvalg, der skal undersøge den
finansielle krises årsager, både
internationalt og nationalt,
og vurdere om de nuværende
opstramninger er tilstrække-
lige. Udvalget skal afrapportere
i løbet af 2012.
Løft til psykiatrienPsykiatrien har i mange år været for-
sømt. Det vil regeringen ændre og har
allerede afsat penge til ekstra sengeplad-
ser i psykiatrien, hurtigere udredning af
børn og unge og tilskud til psykologhjælp
til depressionsramte over 18 år.
23
gennem KRISenRESULTaTER
Lige adgang til sundhedRegeringen har fjernet skat-
tefradraget for private sund-
hedsforsikringer og afskaffet
egenbetalingen for behandling
af barnløshed, sterilisation og
refertilisation.
MERE øKOlOGIRegeringen vil udvide det økologiske land-
brugsareal i Danmark til det dobbelte inden
2020. Der er afsat ekstra penge til økologisk
omstilling af offentlige køkkener og til bedre
økologisk uddannelse og vidensdeling i land-
brugs- og fødevaresektoren. I foråret 2012
kommer regeringen med en samlet strategi.
DEN KRIMINEllE lAv-AlDER SAt OP tIl 15 ÅRI 2010 satte den borgerlige regering
og Dansk Folkeparti den kriminelle
lavalder ned til 14 år. Det skete,
selvom deres egen nedsatte ung-
domskommission og en lang række
eksperter anbefalede at lade være.
Den nye regering har nu sat den
kriminelle lavalder tilbage til 15 år.
Hævet udviklingsbistandRegeringen har afsat 230 millioner kroner
ekstra til udviklingsbistand i 2012 og 600
millioner kroner ekstra i 2013. Den samlede
udviklingsbistand vil dermed være 15,8 mil-
liarder kroner i 2013 og udgøre 0,83 procent
af BNI. Det er regeringens mål over en år-
række at opjustere udviklingsbistanden, så
den kommer op på en procent af BNI.
BEDRE KONtROl MED SOcIAl DUMPING
Social dumping er et voksende problem
på det danske arbejdsmarked. Ikke alle
udenlandske virksomheder overholder
de danske regler, og mange udenlandske
arbejdstagere udnyttes. Regeringen har
derfor afsat midler til at styrke kontrol-
len af udenlandske virksomheder og
arbejdstagere.
Styrket indsats i SKATHalvdelen af virksomheder i Danmark
begår fejl med skattebetaling, og ifølge
SKATs seneste undersøgelse er der blandt
en mindre del af virksomhederne tale om
bevidst snyd. Derfor styrker regeringen
kontrollen af virksomhederne, herunder
af de multinationale selskaber, der ikke
overholder danske skatte- og momsregler.
Farvel til fattigdomsydelserRegeringen har sløjfet de såkaldte
fattigdomsydelser som starthjælp,
introduktionsydelse, kontant-
hjælpsloft og timereglen. Også loftet
over børne- og ungeydelsen er
fjernet.
EN MIllIARD KRONER tIl KOllEKtIv tRANSPORt
København får ikke en trængselsring, til gengæld får den
kollektive transport et markant løft med en milliard kroner
om året. Halvdelen skal gå til billigere billetter, den anden
til at investere i bedre kollektiv trafik. Desuden nedsætter
regeringen en kommission, der skal komme med konkrete
løsningsforslag til trængslen omkring København. De første
forslag leveres 1. januar 2013, den samlede trængselsstra-
tegi ligger klar i august 2014.
24
Foto: Colourbox
Da panikken spredte sig over hele verden på
grund af svineinfluenza-epidemien i 2009, kom
der pres på politikerne for at have løsninger
klar. Lægemidlet Tamiflu fra Medicinalgiganten
Roche fremstod som en velkommen hjælp. Det
kunne angiveligt forkorte sygdomsperioden
markant og modvirke andre alvorlige følgesyg-
domme som for eksempel lungebetændelse.
Den danske regering slap billigt. Den indkøbte
”kun” Tamiflu for 65 millioner kroner, mens
andre regeringer brugte meget mere. Sammen-
lagt røg der omkring 20 milliarder kroner på
produktet. Roche tjente styrtende.
Tvivlsom effektDen internationale forskergruppe The Cochrane
Collaboration, der laver uafhængige analyser
af lægemidler, forsøgte efterfølgende at tjekke
den egentlige effekt af Tamiflu. Trods gentagne
henvendelser nægtede Roche dem indsigt i
resultaterne fra virksomhedens egne kliniske
forsøg. Cochrane-forskerne kunne dog kon-
statere ud fra de data, de havde til rådighed,
at Tamiflu havde en forsvindende lille effekt.
Brugen af præparatet forkortede sygdomspe-
rioden med mindre end et døgn og begrænsede
ikke hospitalsindlæggelser.
At medicinalindustrien ofte ender med
mere positive konklusioner på deres
kliniske forsøg end den uafhængige
MeDicin
Af Helle Rosborg Aagaard
Medicinalindustrien manipulerer ofte forsøgsresultater fra kliniske forsøg, så de mest positive data fremhæves, mens bivirkninger nedtones. Denne praksis – som i dag foregår helt lovligt – koster i værste fald menneskeliv og i bedste fald samfundet millioner af kroner på unyttige lægemidler.
uden sikker virkning
25
gennem KRISen
offentlige forskning, er både velkendt og yderst
veldokumenteret.
- Denne tvivlsomme praksis er faktisk mere
reglen end undtagelsen, forklarer professor
dr.med. Peter Gøtzsche, leder af den nordiske
afdeling af Cochrane-netværket.
Skjulte bivirkninger Denne såkaldte selektive rapportering har
ikke bare alvorlige økonomiske følger som i
tilfældet med Tamiflu. Andre eksempler er
kendt, hvor producenten bag et lægemiddel har
tilbageholdt information om alvorlige bivirk-
ninger som selvmordsadfærd eller hjerteanfald.
Uoplyste bivirkninger har i USA og Europa
kostet titusindvis af menneskeliv ifølge Cochra-
nes analyser.
Den nuværende situation er helt uholdbar
ifølge Margrete Auken:
- Det er i alt for lang tid blevet accepteret,
at forskningsresultater er virksomhedernes
forretningshemmelighed. Vi kan ikke forsvare
at blive ved med at sætte medicinalindustri-
ens forretningsinteresser over patienternes
liv og helbred.
Slap lovgivningAt lægemidler kan godkendes i EU, alene
på basis af medicinalindustriens egne data,
hænger sammen med, at lovgivningen i dag
ikke kræver, at rådata fra kliniske forsøg – det
vil sige de ubehandlede data fra hver enkelt
testperson – oplyses. I stedet kan medici-
nalvirksomhederne nøjes med at indsende
såkaldte ”trial reports”, som altså er behand-
lede og langt mere uigennemskuelige data,
til det Europæiske Medicinal Agentur. Det er
sådan, de slipper af sted med at pynte på kon-
klusionerne. Men det skal være slut, mener
Margrete Auken:
- Vi må sikre os, at alle rådata om bivirknin-
ger og effekter af et lægemiddel er tilgænge-
lige. Det siger jo sig selv, at vi ikke kan stole
på, at medicinalindustrien giver os fuld indsigt,
hvis de ikke er tvunget til det, når de samti-
dig har massiv økonomisk interesse i at få et
produkt godkendt.
Mulighed for at sikre åbenhedI løbet af 2012 skal Europa-Parlamentet be-
handle det 8. europæiske rammeprogram for
forskning og innovation – også kendt under
navnet Horizon 2020. En stor del af program-
mets forskningsmidler vil blandt andet gå til
medicinsk forskning. Margrete Auken er derfor
i juni måned medarrangør på en konference,
som sætter fokus på problemet med selektiv
rapportering, samt hvordan EU rent lovgiv-
ningsmæssigt kan ændre medicinalgiganternes
skadelige praksis.
- Når offentlige midler sponsorerer en
del af forskningen, er det kun naturligt, at vi
sætter åbenhed om resultater og rådata som
betingelse. Borgerne skal kunne stole på, at
den medicin de tager, har den påståede effekt
– og de skal med sikkerhed kunne få viden om,
hvilke risici de løber ved at tage den.
En række internationale eksperter, deri-
blandt Peter Gøtzsche, vil give deres bud på,
hvordan medicinalindustrien gennem lovgiv-
ning kan tvinges til gennemsigtighed i fremti-
den. Han er overbevist om, at konferencen kan
være en hjælp til at få fokus på den selektive
rapportering:
- Det er absolut nødvendigt at få en skrap
lovgivning, der også indeholder sanktionsmulig-
heder overfor de virksomheder, der ikke over-
holder den. Denne konference er et skridt på
vejen til at skabe bedre forståelse blandt EU’s
beslutningstagere for dette alvorlige problem.
EU
Vi kan ikke forsvare at blive ved med at sætte medicinalindustriens forretnings-interesser over patienternes liv og helbred
- Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF
30 MILLIARDER EURO TIL SUnDHED
EU’s forskningsprogram Horizon 2020 gælder fra 2014-2020.
Horizon 2020 råder over en forskningspulje på 80 milliarder euro.
Over 30 milliarder euro vil gå til at adressere samfundsudfordringer herunder sundhed. Det gør Horizon 2020 til det største forskningsprogram i verden.
Minneapolis
Khabarovsk
PODGORICA
ALASKA
KIRIBATI
FIJI
TONGA
TUVALU
SAMOA
GREENLAND(Kalaallit Nunaat)
FRENCH GUIANA
WESTERNSAHARA
WEST BANK
KASHMIR
EAST TIMOR
PAPUA NEW GUINEA
SOLOMON ISLANDS
MARSHALLISLANDS
NAURU
FEDERATED STATES OF MICRONESIA
PALAU
VANUATU
FIJI
TONGA
TUVALU
SAMOA
AUSTRALIA
NEW ZEALAND
AUSTRIA
NETHERLANDS
FRANCE
GERMANY
DENMARK
ITALY
MALTAGREECE
SPAIN
M.C
ANDORRA VATICAN C.
S.M
LIECHT.
BELGIUMLUX.
SWITZ.
TURKEY
CAMBODIA
CYPRUS
PHILIPPINES
GEORGIA
FINLAND
ICELAND
UNITEDKINGDOM
IRELAND
PORTUGAL
ISRAEL
NIGERIA
COMOROS
BURUNDI
RWANDA
MAURITIUS
ALGERIALIBYA
EGYPT
SUDAN
ETHIOPIA
KENYA
TANZANIA
ANGOLA
ZIMBABWE
MOZAMBIQUE
LESOTHOSWAZILAND
SOUTH AFRICA
NAMIBIABOTSWANA
DEM. REP.OF CONGO
CENTRALAFRICAN REPUBLIC
UGANDA
CONGO
CAMEROON
GABON
NIGER
EQUAT. GUINEA
GAMBIA
GUINEA-BISSAU
SIERRA LEONE
LIBERIA
CÔTED'IVOIRE
SÃO TOMÉ AND PRINCIPE
DJIBOUTI
TUNISIA
ERITREA
MOROCCO
MAURITANIA
CAPE VERDE
HUNGARY
MOLDOVACZECH REP. SLOVAKIA
POLAND
ROMANIASLOV.
ALBANIAF.Y.R.O.M1
MONTENEGRO KOS.
BOSNIA& H.
BULGARIA
AFGHANISTAN
PAKISTAN
IRAN
SAUDI ARABIA
IRAQSYRIA
JORDAN
KYRGYZSTAN
KAZAKHSTAN
THAILAND
MYANMAR(BURMA)
SRI LANKA
CHINA
MONGOLIA
BHUTAN
BANGLADESH
KUWAIT
LEBANON
BRUNEI
N. KOREA
TAIWAN
JAPAN
S. KOREA
INDONESIA
QATAR
ESTONIA
LATVIA
LITHUANIA
BELARUS
UKRAINE
BAHRAIN
SERBIA
R U S S I A N F E D E R A T I O N
HAITI
THE BAHAMAS
CUBADOMINICANREP.
ANTIGUA AND BARBUDA
DOMINICA
ST LUCIA BARBADOS
ST VINCENT AND THE GRENADINESGRENADA
TRINIDAD AND TOBAGO
ST KITTS AND NEVIS
MEXICO
BELIZE
PANAMACOSTA RICA
EL SALVADOR
GUATEMALA
NICARAGUA
HONDURAS
JAMAICA
GUINEA
UNITED STATES OF AMERICA
C A N A D A
VENEZUELA
COLOMBIA
BOLIVIA
BRAZIL
ARGENTINA
URUGUAY
SURINAME
PARAGUAY
ECUADOR
PERU
NEPAL
LAOS
VIETNAM
INDIA
TAJIKISTAN
UZBEKISTAN
TURKMENISTAN
OMAN
YEMEN
SOMALIA
U.A.E3
ARMENIA
AZERB.
CROATIA
NORWAYSWEDEN
CHAD
GHANATOGO
BENIN
BURKINA
MALI
ZAMBIAMALAWI
SENEGAL
MADAGASCAR
GUYANA
CHILE
KIRIBATI
SEYCHELLES
MALDIVESMALAYSIA
BOLIVIA
26
Valget i Bolivia i 2005 blev en milepæl i det
unge demokrati. Med over 50 procent af stem-
merne kunne det venstreorienterede parti MAS
indtage regeringskontorerne, og for første gang
i landets historie blev en mand med rødder i
den oprindelige befolkning valgt som præsident.
Siden har den socialistiske præsident Evo
Morales og hans parti MAS (Movimiento al So-
cialismo) siddet på magten, oven i købet med
et forstærket mandat efter genvalget i 2009.
- Vi har valgt at samarbejde med MAS af en
række forskellige årsager, fortæller landssekre-
tær for SF Turid Leirvoll.
- Det er et venstreorienteret parti, som vi
har samklang med i forhold til miljøengage-
ment, at bekæmpe fattigdom og give mulighe-
der og rettigheder til alle befolkningsgrupper.
MAS er også optaget af at udbygge deres
europæiske kontakter, siger Turid Leirvoll.
Et ungt partiMAS har gennemført reformer, som i høj grad
har skabt bedre vilkår for Bolivias mange fat-
tige, blandt andet en landreform, der sikrer
jordløse bønder bedre adgang til jord.
Derudover har de lavet en ny forfatning, der
styrker oprindelige folks rettigheder, og de har
genforhandlet kontrakterne omkring landets
mange naturressourcer, så de giver et væsent-
ligt højere afkast til statskassen.
Men der er også mange politiske tiltag, der
er kørt i grøften
for den bolivianske
regering. MAS er et
relativt ungt parti,
som blev stiftet i
1997, og det er stadig
i høj grad en slags
paraplyorganisation
for en række sociale
bevægelser, mere
end en egentlig
politisk organisation. De sociale bevægelser
indbefatter mange forskellige grupper som
cocabønder, minearbejdere og forskellige
græsrodsorganisationer – grupper som langt
fra altid har samme interesser.
- Vi står med den udfordring at samle og
koordinere de her mange små organisationer
og bevægelser. De består i høj grad af folk uden
politisk erfaring og har ofte deres særinteres-
ser, fortæller næstformand i MAS Sergio Loayza
Condori i en skrattende mobiltelefon fra Bolivia.
Den manglende kommunikation og ko-
ordinering i partiet har flere gange ført til,
at præsident Evo Morales er stødt på grund
med politiske initiativer. For eksempel valgte
præsidenten i slutningen af 2010 at fjerne en
del subsidier til benzin, så prisen steg med
80 procent fra den ene dag til den anden.
Benzinprisen havde
i årevis været fast-
holdt på det samme
beløb, takket være
statslige tilskud. Det
var blevet en meget
dyr post for den
bolivianske stats-
kasse, og samtidig
medførte det en
massiv smuglervirk-
somhed af benzin til nabolandene. Men at lade
benzinpriserne stige så dramatisk uden nogen
forudgående debat medførte et ramaskrig, ikke
mindst blandt Bolivias fattige, som ellers bak-
ker op om Evo Morales og MAS.
Styrket partidemokratiSagen om benzinpriserne og andre sager har
medført store konflikter internt i partiet og har
vist svaghederne ved den manglende organise-
ring. Det er de opmærksomme på hos MAS, og
de håber, at samarbejdet med SF vil give dem
Sf'SsydaMerikaNske forbindelSe
Af Kim Brejnholt Hansen og Laue Biehl Nørgaard
SF har indledt et samarbejde med det venstreorienterede parti MAS i Bolivia. Partiet sidder på regeringsmagten, men har store organisatoriske udfordringer, der ofte spænder ben for deres politiske arbejde. nu håber de, at SF kan hjælpe dem til at styrke partiets demokratiske kultur.
Vi står med den udfordring at samle og koordinere de her mange små organisa-tioner og bevægelser
- Sergio Loayza condori, næstformand
i det bolivianske parti MAS
Minneapolis
Khabarovsk
PODGORICA
ALASKA
KIRIBATI
FIJI
TONGA
TUVALU
SAMOA
GREENLAND(Kalaallit Nunaat)
FRENCH GUIANA
WESTERNSAHARA
WEST BANK
KASHMIR
EAST TIMOR
PAPUA NEW GUINEA
SOLOMON ISLANDS
MARSHALLISLANDS
NAURU
FEDERATED STATES OF MICRONESIA
PALAU
VANUATU
FIJI
TONGA
TUVALU
SAMOA
AUSTRALIA
NEW ZEALAND
AUSTRIA
NETHERLANDS
FRANCE
GERMANY
DENMARK
ITALY
MALTAGREECE
SPAIN
M.C
ANDORRA VATICAN C.
S.M
LIECHT.
BELGIUMLUX.
SWITZ.
TURKEY
CAMBODIA
CYPRUS
PHILIPPINES
GEORGIA
FINLAND
ICELAND
UNITEDKINGDOM
IRELAND
PORTUGAL
ISRAEL
NIGERIA
COMOROS
BURUNDI
RWANDA
MAURITIUS
ALGERIALIBYA
EGYPT
SUDAN
ETHIOPIA
KENYA
TANZANIA
ANGOLA
ZIMBABWE
MOZAMBIQUE
LESOTHOSWAZILAND
SOUTH AFRICA
NAMIBIABOTSWANA
DEM. REP.OF CONGO
CENTRALAFRICAN REPUBLIC
UGANDA
CONGO
CAMEROON
GABON
NIGER
EQUAT. GUINEA
GAMBIA
GUINEA-BISSAU
SIERRA LEONE
LIBERIA
CÔTED'IVOIRE
SÃO TOMÉ AND PRINCIPE
DJIBOUTI
TUNISIA
ERITREA
MOROCCO
MAURITANIA
CAPE VERDE
HUNGARY
MOLDOVACZECH REP. SLOVAKIA
POLAND
ROMANIASLOV.
ALBANIAF.Y.R.O.M1
MONTENEGRO KOS.
BOSNIA& H.
BULGARIA
AFGHANISTAN
PAKISTAN
IRAN
SAUDI ARABIA
IRAQSYRIA
JORDAN
KYRGYZSTAN
KAZAKHSTAN
THAILAND
MYANMAR(BURMA)
SRI LANKA
CHINA
MONGOLIA
BHUTAN
BANGLADESH
KUWAIT
LEBANON
BRUNEI
N. KOREA
TAIWAN
JAPAN
S. KOREA
INDONESIA
QATAR
ESTONIA
LATVIA
LITHUANIA
BELARUS
UKRAINE
BAHRAIN
SERBIA
R U S S I A N F E D E R A T I O N
HAITI
THE BAHAMAS
CUBADOMINICANREP.
ANTIGUA AND BARBUDA
DOMINICA
ST LUCIA BARBADOS
ST VINCENT AND THE GRENADINESGRENADA
TRINIDAD AND TOBAGO
ST KITTS AND NEVIS
MEXICO
BELIZE
PANAMACOSTA RICA
EL SALVADOR
GUATEMALA
NICARAGUA
HONDURAS
JAMAICA
GUINEA
UNITED STATES OF AMERICA
C A N A D A
VENEZUELA
COLOMBIA
BOLIVIA
BRAZIL
ARGENTINA
URUGUAY
SURINAME
PARAGUAY
ECUADOR
PERU
NEPAL
LAOS
VIETNAM
INDIA
TAJIKISTAN
UZBEKISTAN
TURKMENISTAN
OMAN
YEMEN
SOMALIA
U.A.E3
ARMENIA
AZERB.
CROATIA
NORWAYSWEDEN
CHAD
GHANATOGO
BENIN
BURKINA
MALI
ZAMBIAMALAWI
SENEGAL
MADAGASCAR
GUYANA
CHILE
KIRIBATI
SEYCHELLES
MALDIVESMALAYSIA
BOLIVIA
gennem KRISen
nogle redskaber til at undgå den slags situatio-
ner fremover.
- Vi ser samarbejdet med SF som en
ressource, der vil kunne bidrage til at styrke
vidensdelingen og kommunikationen i partiet,
fortæller Sergio Loayza Condori.
Samarbejdet er kommet i stand gennem det
danske Institut for Flerpartisamarbejde, der er
en selvejende institution under Udenrigsmini-
steriet, og som arbejder for demokratiopbyg-
ning i udviklingslande.
De konkrete områder, som SF skal bidrage
til, er ifølge Turid Leirvoll forebyggelse af kon-
flikter i partiet og oprettelse af en ungdomsor-
ganisation inspireret af SFU.
- Det handler om at få indarbejdet nogle
beslutningsprocesser, der både er demokra-
tiske og tager højde for interessemodsætnin-
ger, og som samtidig er handlingsorienterede.
Det nytter ikke noget, at hele processen stop-
per i konflikter, hver gang nogle er uenige.
Det er den ene ting. Den anden er at dele
erfaringer med ungdomsorganisering. MAS
har ikke en selvstændig ungdomsorganisation
og vil gerne se, hvordan SFU arbejder, siger
Turid Leirvoll.
På SF’s landsmøde den 13.-15. april deltager
en delegation på 10 personer fra MAS. Her
skal de følge forskellige møder og deltage i en
workshop om konflikthåndtering.
27
BOLIVIa
BOLIVIA
Hovedstad: La PazIndbyggertal: 10,4 millionerBefolkning: 60 % oprindelige folk, 40 % hvide og mestizer (blanding af europæere og oprindelige folk)BNI pr. indbygger (2009): 1.600 $ (Danmark 59.000 $)Kilde: Udenrigsministeriet
VæR MED!
SF ønsker at forankre samarbejdet med MAS i hele SF’s partiorganisation. Derfor har SF nedsat en arbejdsgruppe af politikere og medlemmer til at udvikle projektet. Vil du deltage eller vide mere, kontakt SF’s inter-nationale koordinator Dea Donkin, e-mail: [email protected]
Foto
: Cés
ar C
atal
án
28
Ethvert nyt medlem skal blive klogere, ikke mere forvirret, af at læse vores principprogram. Vi skal blive glade, ikke flove, hvis Politiken bringer det på forsiden. For det er i principprogrammet, vi slår vores visioner, menneskesyn og værdier fast.
Partiets sjæl på papir
Mit første møde med SF’s princippro-
gram var som helt nyt, uskolet og uspoleret
medlem. Lad mig sige det diplomatisk: Det
var ikke ubetinget en succesfuld første date.
Jeg husker, at jeg ville orientere mig i SF’s
centrale dokument, og jeg forestillede mig, at
det måtte være folkesocialisternes pendant
til de ti bud. Ergo: En kort og præcis tekst om
de principper, som partiet byggede på. Jeg
forestillede mig også, at principprogrammet
kunne sætte ord på min intuitivt baserede
SF-tilknytning. Men det var ikke mit sprog,
jeg fandt. Ikke min hverdag. Ligeså fremmed-
gjort, som SF mente arbejdstagerne var, ligeså
fremmedgjort følte jeg mig overfor program-
mets stil, sprog og univers. For mig handlede
SF om lighed, solidaritet, fred og miljøkamp.
Om at kæmpe for dem, der har mindst. Om
uddannelse, arbejde og velfærd til alle. Om
kritik af ulovlige krige og støtte til fattige dele
af verden. Om grøn omstilling og progressiv
miljøprofil. Hvorfor al den lirumlarum?
Mit andet møde med SF’s principprogram
var en tidlig 1. maj-morgen i 2008. Jeg var
lige blevet formand for SFU og havde på det
tidspunkt været på både kursus I, II og III,
læst Marx og diskuteret Gramsci. Kampdagen
blev chokstartet med forside-baskeren: ”Villy
Søvndal skrotter SF’s socialistiske værdier”.
En artikel, hvor
SF-formanden kom-
menterer princippro-
grammet: Om han vil
afskaffe kapitalismen?
Om arbejderne skal
overtage virksomhe-
derne? Om alle skal
have det samme i løn?
Resultatet var en de
facto undsigelse af principprogrammet og stort
ståhej i baglandet. Jeg var selv forarget. Indtil
jeg prøvede at forestille mig, hvad jeg ville have
svaret, hvis jeg var i Villys sko.
Mit tredje møde med SF’s principprogram
var, da Landsledelsen åbnede en proces hen
imod et nyt principprogram. Hvad jeg indtil
nu har lært af denne proces er, at et princip-
program vækker stærke følelser og provokerer
holdninger. Om der skal stå marxisme eller ej?
Om EU-afsnittet skal være mere eller mindre
kritisk? Om ejendomsforholdene skal være lidt
eller meget anderledes end i dag? Ord, historik,
holdninger og positioneringer blandes sammen
i principprogram-debatten. Et program, der
nærmest forventes at udtrykke partiets sjæl.
Mit første, andet og tredje møde med SF’s
principprogram
har lært mig, at det
udfylder flere vigtige
funktioner: Det bliver
brugt af nye medlem-
mer til at orientere
sig i; af politiske fjen-
der og kritiske jour-
nalister til at opstille
mere eller mindre
retfærdige skræmmebilleder; og af gamle med-
lemmer til at skabe kollektiv identitet.
Hvad skal SF’s principprogram? Principprogrammet skal være SF’s fælles fun-
dament. Først og fremmest skal det nedfælde
principper. Overordnede principper om, hvem
vi er, og hvad og hvem, vi slås for – og hvad
der samler og kendetegner os som parti. Det
er afgørende for mig, at der er mere fokus på
principperne end på samfundsanalysen. Sam-
fundsanalyser skal udvikles løbende, under de-
bat og i levende form, fordi samfundet udvikler
Vi er ikke drømmende socialister – vi er socialister, der gør drømmene til virkelighed- Emilie Turunen, medlem af
Europa-Parlamentet for SF
Af Emilie Turunen
gennem KRISen
29
1. HaLVLEg
Under titlen 1. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, som indspark til SF’s principprogram, der
skal fornyes i 2012: Lige fra refleksioner om samfun-dets indretning til visioner for øget demokratisering.
www.sf.dk/mitparti
Læs mere eller kom med input på:
Emilie Turunun er medlem af Europa- Parlamentet for SF
sig hele
tiden. Den
indeværende
finanskrise har for
eksempel lært os, at den
finansielle sektors rolle for
samfundsøkonomien var langt
større og mere gennemgribende, end
salig Marx kunne forudse. En moderne
venstrefløj skal have mere fokus på, hvilken
verden vi ønsker, end hvilke problemer verden
har; mere på positive end negative definitioner;
mere på socialisme end på anti-kapitalisme.
Derfor skal vi holde os til kun ganske kort at
beskrive vores samfundsanalyse og ellers lade
principperne bære programmet.
Det er i principprogrammet, vi skal slå vo-
res visioner, menneskesyn og værdier fast. Vi
skal derfor afholde os fra at beskrive konkrete
reformer, politikker eller planer for den nær-
meste fremtid. Det gør vi i Reformprogrammet
og i det daglige politiske arbejde.
PrincipperneJeg kan lige så godt melde det klart ud: Jeg sy-
nes, at det nuværende udkast til et nyt princip-
Illus
tratio
n: A
ndré
Leit/
iBur
eaue
t
program er godt. For det afspejler de
principper, jeg mener, skal bære vores
nye program:
• Demokrati i videste forstand: Vi vil ikke
kun sikre demokrati i det politiske system,
men ser demokrati som en langt bredere
samfundsvision. Vi vil demokratisere økono-
mien, velfærdssamfundet, lokalsamfundet og
arbejdspladsen. SF repræsenterer en vision
om deltagelse, aktivt medborgerskab og
stærke fællesskaber. Den nyvalgte formand
for SV i Norge, Audun Lysbakken, har fore-
slået et revitaliseret ideologisk pejlemærke
for venstrefløjen om deltagelse og demokra-
tisering. SF kan passende samle tråden op.
• Socialisme kan fortolkes i mange retninger,
men handler grundlæggende for mig om en
radikal demokrati-vision (jævnfør ovenfor),
regulering af markedet til gavn for fæl-
lesskabet, omfordeling, og om at skabe et
samfund, der sikrer reelt lige muligheder.
• Internationalt engagement: SF’s po-
litiske hjerte slår i hele verden. Til vores
selvopfattelse hører internationalismen. Vi
solidariserer med fattige og undertrykte, og
vi samarbejder med ligesindede for en mere
retfærdig verden. Vi engagerer os aktivt i
EU og i FN for at sikre løsninger af klima-
problemer, migration, finanskrise og fred/
sikkerhed.
• Fornyelse: SF er Danmarks grønne parti.
Med afsæt i en erkendelse af, at menne-
skers velfærd, produktion og vækst må
og skal forholde sig til de uomgængelige
natur- og klimamæssige begrænsninger, vil
vi gentænke økonomien. Grøn omstilling og
ressourcebevidsthed er kodeord for os.
• Indflydelse: ”Hvis man har en mening
med at deltage i politik, så må det være
den, at man vil have indflydelse og magt til
at virkeliggøre sine ideer. Hvis man bliver
skrækslagen den dag, man får tilbudt del
i magten, så hører man til ’nederlagets
mænd’”. Det skrev SF’s stifter Aksel Larsen,
og jeg mener, det bør være en rettesnor for
vores arbejde. Vi er ikke drømmende socia-
lister – vi er socialister, der gør drømmene
til virkelighed.
Med håb om en fortsat god debat vil jeg
komme med en afsluttende opfordring: Tænk
over, hvorfor du er SF'er, og hvilke principper,
du ønsker, skal præge vores samfund og vores
parti. Det, du kommer frem til, skal gerne
afspejle sig i det nye principprogram.
30
JEnS JøRn SPOTTAg
• født 1957• Uddannet fra odense teaters Elevskole i
1983.• var ansat i fem år på Aalborg teater, hvor
han blandt andet var med i peer gynt, Et dukkehjem og lang dags rejse mod nat.
• har blandt andet medvirket i tv-serierne tAXA og bryggeren.
• har spillet med i over 20 danske film heriblandt drømmen, kongekabale, lille soldat, to verdener, blå mænd og frygtelig lykkelig.
Foto
: Pet
er S
øren
sen
31
gennem KRISenKULTUR
Krisen kan styrke fællesskabet
”Nogle må dø for at andre kan leve.” Med de
ord indledes den aktuelle film om Hvidsten-
gruppen, og den afsluttes med konsekvensen
af de samme ord, da de otte modstandsfolk
henrettes i Ryvangen en sommermorgen i 1944
og udløser folkeopstand og generalstrejke.
Konkret og abstrakt indkapsler de filmen:
det er undertitlen, afslutningsscenen og hoved-
pointen.
Også ifølge Jens Jørn Spottag, der spiller
lederen af Hvidstengruppen, den karismatiske
ejer og vært på Hvidsten Kro, Marius Fiil.
- Det beskriver, hvad der ultimativt er på
spil for dem: Det er den yderste konsekvens af
opofrelse, siger Jens Jørn Spottag, der selv som
barn i Østjylland i tresserne blev taget med til
Hvidsten Kro mellem Randers og Mariager og
fik fortalt historien om Hvidstengruppen og
den heltemodige krofamilie Fiil.
Historien adskiller sig fra andre film
om modstandsbevægelsen, fordi den netop
berører en hel familie og et helt lokalsamfund.
Hvidstengruppen udgjordes af Marius’ kone
Gudrun og deres børn og svigerbørn samt flere
andre fra landsbyen. Gruppen var en vigtig
del af kampen mod besættelsesmagten, hvor
de modtog og distribuerede våben og andet
materiel, som engelske flyvere kastede ned på
egnens marker.
Overforbrug under FoghOvenpå en åbningsweekend, hvor omkring
100.000 indløste billet, tegner ”Hvidstengrup-
pen” til at blive en af årets mest sete film. Det
overrasker ikke hovedrolleindehaveren.
- Det er en af de historier, der definerer os
som mennesker, siger Jens Jørn Spottag.
- Det er den nære historie om de små men-
nesker, der konfronteres med de store valg:
Krejler man sig igennem, eller står man fast
uanset prisen? Jeg tror, folk altid gerne vil se
mennesker, der udviser mod i skæbnesvangre
situationer og træffer den slags idealistiske
beslutninger, vi aldrig selv konfronteres med.
De værdier som sammenhold og opofrelse
er stærkt savnet nu til dags, mener Jens Jørn
Spottag. Ikke mindst på grund af sidste årtis
økonomiske opsving og daværende regerings
tilskyndelse til egen vinding.
- Vi kastede os ræbende ud i gigantisk
forbrug under Fogh. Der var intet, der ikke
kunne lykkes for os rent materielt, og så blev vi
grådige, siger Jens Jørn Spottag og slår ud med
armen, mens han kigger væk et sekund.
- Det er måske menneskets stenalderme-
kanisme; vi propper bare i egen sæk, hvis vi
kan: samtalekøkkener, firehjulstrækkere selv
om vi bor i byen, fladskærme i hvert et rum.
Vi bliver bare federe og dummere, lyder det
resignerende.
Mere europæer end danskerEn anden vigtig pointe i filmen om Hvidsten-
gruppen er åbenhed og tolerance – også over
for tyskerne, mener Jens Jørn Spottag.
- Filmen handler ikke om, at vi nu skal
forskanse os som nation og sætte bomme
op. Modstanden er mod tanken, nazismen og
besættelsen – ikke tyskerne. Tyskerne er ikke
svin; de vil også hellere bare drikke og synge
deres gamle sange, som os andre, siger han
med henvisning til en scene i filmen, hvor en
tysk deling frivilligt lader sig overmande af
snaps og æggekage hos Marius og Gudrun Fiil
på Hvidsten Kro.
- Det handler om foragt for alle former for
underkastelse. Marius siger det jo under rets-
sagen: ”Hvis vores død skal have mening, skal
børnene leve, så de en dag kan række hinanden
hånden i venskab”. Det er filmens budskab,
mener Jens Jørn Spottag, der også i Marius Fiils
internationale perspektiv kan trække en tråd til
sit eget tilhørsforhold.
- Jeg er selv meget optaget af at definere
vores identitet. Jeg vil hellere kalde mig euro-
pæer – i hvert fald i tankesæt. Kun at være
dansk er på en måde blevet for snævert; den
Jens Jørn Spottag spiller hovedrollen som kroejer Marius Fiil i filmen om modstandsfolkene i Hvidstengruppen. Historiens temaer som sammenhold, opofrelse og åbenhed er vigtige at mindes også i dag, mener skuespilleren. Han ser gerne et opgør med den materialistiske kultur, der ikke mindst herskede under den tidligere regering.
Af Peter Rewers
32
nationale identitetsfølelse er i hvert fald under
forandring i mig.
Pressens højresvingsulykkeJens Jørn Spottag er født og opvokset i Odder.
Som det mellemste af tre børn af byens ba-
germester. I en tid, hvor ingen kunne drømme
om at identificere sig som europæer frem
for dansker, var man i hjemmet heller ikke
orienteret meget længere ud end det østjyske
opland og dets folk, der hver dag kom og købte
nybagt brød.
Ikke ulig familien
Fiil på Hvidsten Kro
var hverdagen også
hos familien Spottag
betinget af en stor
kærlighed og gensidig
afhængighed, fortæl-
ler Jens Jørn Spottag,
og han og hans søskende
blev udrustet med værdier som arbejdsomhed,
sammenhold og næstekærlighed. Politik i prak-
sis talte man ikke om.
I dag er Jens Jørn Spottag i høj grad et poli-
tisk menneske, siger han, men skilter ikke med
et bestemt partipolitisk tilhørsforhold, mest
fordi det vil forstyrre arbejdet som skuespiller.
Han er dog som nævnt ikke bleg for at kritisere
den borgerlige regering og vil også gerne
afsløre, at krydset aldrig er blevet sat længere
til højre end SF.
Derfor er han også stærkt utilfreds med,
hvad han betegner som en markant højre-
drejning i pressen, der tilsyneladende kun er
interesseret i at modarbejde regeringen.
Han nævner som eksempel den stormom-
bruste betalingsring om København.
- Det var jo primært en fuldstændig vanvit-
tigt negativ retorik i pressen, der fik lagt den
ned. Man er kun ude på at skrive negative
historier. Det er forkasteligt, siger han tydeligt
ophidset.
- Og først nu, efter at ringen er skrinlagt,
bliver der plads til historier om, at der rent
faktisk er behov for at gøre noget. I en artikel
forleden fremlagde Frank Jensen tal, der viser,
at 7-800 mennesker dør hvert år af sygdomme
relateret til overtrafikering.
Han ryster på hovedet.
- I princippet kunne jeg bare tænke, at folk
må stege i deres firehjulstrækkere i halvanden
time hver dag frem
og tilbage fra arbejde.
Men min solidaritet
ligger med de folk
herinde i byen, som
jeg ikke synes skal
have et kortere liv,
bare fordi nogle men-
nesker insisterer på
at køre deres jernkasser helt herind, lyder det
med appel Jens Jørn Spottag.
Nye tanker, tak!Krig er for altid en undtagelsestilstand, og
Anden Verdenskrig er på ingen måde at sam-
menligne med tiden i dag; der er endnu langt
fra krise til krig. Men de værdier, der kom i
højsædet under besættelsen og drev folk som
Hvidstengruppen, kan Jens Jørn Spottag allige-
vel godt håbe på, bliver mere synlige nu, hvor
mange er mere pressede end før.
- Når der er en ydre trussel, rykker folk
sammen. Den krise, vi er i nu, kan måske få
folk til at se anderledes på det liv, der bliver
levet. Einstein har sagt, at man ikke kan bruge
de samme tankenormer, der har skabt proble-
merne til at løse problemerne. Det, tror jeg, er
rigtigt; vi er nødt til at forandre os.
Hvordan skal vi forandre os?
- Vi skal hele tiden skærpe vores opfattelse
af demokrati, moral og menneskelighed. Vi må
ikke ende som egoister, der bare rager til os.
Men det er svært, for det er fedt at have lidt
mere, spise godt og køre i en varm bil. Ligesom
det under krigen var fedt at sælge grise til
overpris til tyskerne. Men der er ingen vej uden
om, lyder det fra skuespilleren, der i det lys
ser filmen om Hvidstengruppen som mere end
historiefortælling.
- Det er godt at blive mindet om de men-
nesker, der sidder med de store beslutninger.
Vi har indimellem behov for at få kridtet
stregerne op på den bane, vi spiller på. Ellers
glemmer vi, hvorfor vi overhovedet spiller,
siger Jens Jørn Spottag.
- Når der er en ydre trussel, rykker folk sammen. Den krise, vi er i nu,
kan måske få folk til at se ander-ledes på det liv, der bliver levet,
siger skuespiller Jens Jørn Spottag, der spiller med i den aktuelle film
Hvidstengruppen.
Det handler om foragt for alle former for underkastelse- Jens Jørn Spottag, skuespiller
TRE gODE IFøLgE JEnS JøRn SPOTTAg
film: de syv samuraier- Kurosawa viser en fænomenal sans for
kroppe, stil og rytmik. Særligt Mifunes (skuespiller, red.) præstation er i sær-klasse.
skuespiller: Ekkehard schall - Han forenede i stykket Arturo Ui (Brecht)
det kropslige og følelserne. Masser af krop og fantasi og leg. Jeg så det i tv en dag, jeg kom hjem fra skole og var solgt; han forenede alt, jeg gerne ville.
teaterstykke: peer gynt - Ibsens fremragende stykke, der handler
om egocentri og om balancen mellem ekspansion og refleksion. Tager vores civilisation op til overvejelse.
33
gennem KRISen
Foto
: Pet
er S
øren
sen
KULTUR
34
UDEN FILTER
Det dufter af honning-salt-hævet brød fra
bageriet. I stalden har de ti malkekøer leveret
godt 50 liter mælk til folkene i mejeriet. De
forarbejder mælken, hælder den på karto-
ner og gør den klar til levering i helsekosten
inde i byen eller hos de andre kunder. Imens
forbereder gartneriet jorden til forårssåning
af gulerødder og rødbeder. I væveriet bliver
der filtet og vævet, og i det lyseblå fælleshus
snitter køkkenværkstedet grønkål til froko-
stens salat.
- Jeg er født med Downs syndrom, og jeg er
blevet drillet meget i min folkeskole. Her i Her-
tha er det ikke sådan. Her hjælper vi hinanden
alle sammen, det kan jeg godt lide.
Lars Munksgaard, har boet og arbejdet på
Hertha i otte år.
- Jeg arbejder i stalden med køerne, som jeg
tit fodrer. Arbejdet giver mening, og det kan jeg
rigtig godt lide. Før arbejdede jeg på en fabrik,
hvor vi holdt pause hele tiden.
Lars Olesen, har arbejdet på Hertha i fem år.
Bor i Galten og tager selv bussen frem og tilbage.
- Jeg nyder at være en del af samværet på
Hertha. Det udvikler medmenneskelighed og
åbenhed i forhold til anderledeshed. Vi har
brug for det sted. Hertha er lykkedes som
socialt eksperiment, nu skal vi have gjort pro-
jektet færdigt.
Grethe Harrebye, frivillig på Hertha gennem
16 år. Kommer en dag om ugen og arbejder i
gartneriet. Er med i Herthas bestyrelse.
Socialt eksperimentDe beskyttede værksteder udgør, sammen med
to bofællesskaber for udviklingshæmmede,
kernen i Hertha Levefællesskab. I stedet for at
integrere de udviklingshæmmede i det ”nor-
male” liv, har vi valgt at bygge et fællesskab op
omkring de udviklingshæmmede. Det kalder vi
omvendt integration.
Vi bor 135 mennesker i Hertha, heraf er 47
børn og 20 er voksne udviklingshæmmede.
Hver dag kommer her frivillige, gæster, ansatte
og andre interesserede for at tage del i hver-
dagens rutiner. Vi vil gerne udvide og bygge et
bofællesskab med plads til syv udviklingshæm-
mede og et større fælleshus til udadvendte
arrangementer som teater, koncerter, høstmar-
ked, workshops, lørdagscafé og konferencer.
Værdi hver dagI løbet af de 16 år, Hertha har eksisteret, er der
skabt mange slags værdier:
• Der er opført bygninger til en værdi af små 100
millioner kroner.
• 42 arbejdspladser er oprettet.
• De beskyttede værksteder omsætter årligt for
ca. 1 million kroner.
• 136 personer er flyttet til en landsby, som el-
lers typisk ville være under afvikling.
• Ca. 3000 gæster kommer på besøg hvert år.
• 25 personer havde i 2011 en eller anden form
for praktik i Hertha.
• Der leveres frivilligt arbejde svarende til ca. ni
fuldtidsstillinger.
• En venteliste med 40 udviklingshæmmede, der
gerne vil bo i Hertha.
• En venteliste med 35 familier, der også gerne
vil bo i Hertha.
Hertha Levefællesskab er bygget op omkring
tre organisatoriske enheder og er et eksempel
på positivt ’sektorielt’ samarbejde mellem det
offentlige, det private og civilsamfundet. Det er
blandt andet i samvirket mellem de tre typer
af aktiviteter, at inklusionen af udviklingshæm-
mede med det omgivende samfund ser ud til at
lykkes i Hertha.
Af Ole Uggerby
Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads til at få luft
for en hjertesag.
Ole Uggerby er arkitekt, planlægger og p.t. administrativ leder i Hertha
www.hertha.dkBliv ven med Hertha
Minneapolis
Khabarovsk
PODGORICA
ALASKA
KIRIBATI
FIJI
TONGA
TUVALU
SAMOA
GREENLAND(Kalaallit Nunaat)
FRENCH GUIANA
WESTERNSAHARA
WEST BANK
KASHMIR
EAST TIMOR
PAPUA NEW GUINEA
SOLOMON ISLANDS
MARSHALLISLANDS
NAURU
FEDERATED STATES OF MICRONESIA
PALAU
VANUATU
FIJI
TONGA
TUVALU
SAMOA
AUSTRALIA
NEW ZEALAND
AUSTRIA
NETHERLANDS
FRANCE
GERMANY
DENMARK
ITALY
MALTAGREECE
SPAIN
M.C
ANDORRA VATICAN C.
S.M
LIECHT.
BELGIUMLUX.
SWITZ.
TURKEY
CAMBODIA
CYPRUS
PHILIPPINES
GEORGIA
FINLAND
ICELAND
UNITEDKINGDOM
IRELAND
PORTUGAL
ISRAEL
NIGERIA
COMOROS
BURUNDI
RWANDA
MAURITIUS
ALGERIALIBYA
EGYPT
SUDAN
ETHIOPIA
KENYA
TANZANIA
ANGOLA
ZIMBABWE
MOZAMBIQUE
LESOTHOSWAZILAND
SOUTH AFRICA
NAMIBIABOTSWANA
DEM. REP.OF CONGO
CENTRALAFRICAN REPUBLIC
UGANDA
CONGO
CAMEROON
GABON
NIGER
EQUAT. GUINEA
GAMBIA
GUINEA-BISSAU
SIERRA LEONE
LIBERIA
CÔTED'IVOIRE
SÃO TOMÉ AND PRINCIPE
DJIBOUTI
TUNISIA
ERITREA
MOROCCO
MAURITANIA
CAPE VERDE
HUNGARY
MOLDOVACZECH REP. SLOVAKIA
POLAND
ROMANIASLOV.
ALBANIAF.Y.R.O.M1
MONTENEGRO KOS.
BOSNIA& H.
BULGARIA
AFGHANISTAN
PAKISTAN
IRAN
SAUDI ARABIA
IRAQSYRIA
JORDAN
KYRGYZSTAN
KAZAKHSTAN
THAILAND
MYANMAR(BURMA)
SRI LANKA
CHINA
MONGOLIA
BHUTAN
BANGLADESH
KUWAIT
LEBANON
BRUNEI
N. KOREA
TAIWAN
JAPAN
S. KOREA
INDONESIA
QATAR
ESTONIA
LATVIA
LITHUANIA
BELARUS
UKRAINE
BAHRAIN
SERBIA
R U S S I A N F E D E R A T I O N
HAITI
THE BAHAMAS
CUBADOMINICANREP.
ANTIGUA AND BARBUDA
DOMINICA
ST LUCIA BARBADOS
ST VINCENT AND THE GRENADINESGRENADA
TRINIDAD AND TOBAGO
ST KITTS AND NEVIS
MEXICO
BELIZE
PANAMACOSTA RICA
EL SALVADOR
GUATEMALA
NICARAGUA
HONDURAS
JAMAICA
GUINEA
UNITED STATES OF AMERICA
C A N A D A
VENEZUELA
COLOMBIA
BOLIVIA
BRAZIL
ARGENTINA
URUGUAY
SURINAME
PARAGUAY
ECUADOR
PERU
NEPAL
LAOS
VIETNAM
INDIA
TAJIKISTAN
UZBEKISTAN
TURKMENISTAN
OMAN
YEMEN
SOMALIA
U.A.E3
ARMENIA
AZERB.
CROATIA
NORWAYSWEDEN
CHAD
GHANATOGO
BENIN
BURKINA
MALI
ZAMBIAMALAWI
SENEGAL
MADAGASCAR
GUYANA
CHILE
KIRIBATI
SEYCHELLES
MALDIVESMALAYSIA
BOLIVIA
sf’s laNdsMøde
kulturpolitisk koNfereNce
RUNDT OM SF
toNNi HaNseN takker af soM NæstforMaNd
Tonni Hansen har meddelt, at han ikke
genopstiller, når landsledelsen efter
landsmødet skal vælge næstformand.
Baggrunden er, at der efter Tonni
Hansens opfattelse bør være én fuld-
tidsnæstformand i stedet for som nu
to deltidsnæstformænd. Det spørgsmål
skal den nyvalgte landsledelse afgøre
efter landsmødet.
29. april bydes alle medlem-
mer og øvrige interesserede
velkommen til politikkonference
om kulturpolitik. Læs mere i
kalenderen på næste side.
SF holder landsmøde i dagene 13.-15. april. Landsmødet er det første
siden valget, hvor SF for første
gang blev regeringsparti. Der skal
gøres status over det forløbne år
og lægges op til drøftelse af den
politik, SF vil sætte på dags-
ordenen for at føre Danmark
gennem krisen. Der foreligger
udkast til udtalelsen ”Sam-
men gennem krisen – alle
skal med”. Landsmødet
skal også behandle udkast
til nyt principprogram
for SF, lave organisatorisk arbejdsplan og vælge medlemmer til
landsledelsen med videre. Landsmødets dokumenter kan ses på
www.sf.dk/LM.
sf søger folk til saMarbejds-projekt Med Mas i bolivia
sf sætter fokus på grøN vækst i europa – vil du være Med?
SF har i samarbejde med Institut for Flerpartisamarbejde igangsat et
samarbejdsprojekt med regeringspartiet MAS i Bolivia. Det kommen-
de år skal SF derfor holde en række fællesaktiviteter for blandt andet
at styrke MAS-partiets håndtering af politiske uenigheder, forbedre
partiets samarbejde med landets sociale bevægelser og bidrage til at
opbygge et ungdomsparti.
Første aktivitet i projektet forløber i forbindelse med landsmødet
den 13.-15. maj, hvor en delegation fra MAS-partiets ledelse kom-
mer til Danmark.
SF har nedsat en arbejdsgruppe af politikere, medlemmer og andre
aktive, der skal bidrage til og udvikle projektet. Alle med interesse
for at deltage i aktiviteter og det kommende arbejde med projektet
opfordres til at kontakte SF’s internationale koordinator Dea Donkin:
Læs også om projektet, MAS og Bolivia på s. 26-27.
I anledning af det danske EU-formandskab skal SF være værter for
de europæiske grønne partier, EGP’s, halvårlige kongres i weeken-
den den 10.-13. maj i København. På kongressen skal de omkring
500 delegerede fra hele Europa diskutere muligheder for grøn
jobskabelse og forsøge at give sociale og miljømæssige bæredygtige
svar på den europæiske krise. SF glæder sig derfor til at kunne in-
vitere til en masse spændende debatter i forbindelse med konferen-
cen. Som værter kommer SF desuden til at have behov for en masse
frivillige hænder. Læs mere om, hvordan du kan deltage og bidrage
på www.sf.dk/Egp.
affald Som en reSSource
Danmark er godt på vej ind i en ressourcekrise.
SFOF Odense har arrangeret rundvisning på
Odense Renovation. Her starter vi med en gen-
nemgang af, hvorledes affaldshåndteringen sker
i Odense Kommune. Dernæst tager vi en rundtur
på genbrugsstationen, hvor vi hører om, hvad
der sker med affaldet, efter at det er afleveret på
genbrugsstationen.
Tid og sted: 25. april kl. 18.30, Odense Renova-
tion, Snapindvej 21, Odense
pris: Deltagelse koster 20 kroner.
Tilmelding: Send en mail til
[email protected] senest d. 19. april.
city-vandring i københavn
SFOF arrangerer city-vandring i København med
Poul Kragelund. Turen går gennem Pisserenden,
Larsbjørnsstræde, Gammel Torv, Nytorv, Mag-
stræde og over Gammel Strand, Højbro Plads og
Amagertorv. Det hele er krydret med beretninger
om farverige personligheder, danmarkshistoriske
begivenheder, kendte bygninger og steder.
Tid og sted: 28. april kl. 10.30, ved indgangen
til Vor Frue Kirke (Domkirken), Nørregade 8,
København.
pris: Deltagelse koster 100 kroner.
Tilmelding: Send en mail til birgittebrozek@
hotmail.com senest d. 10. april.
25. april
28. april
KaLENDER
koNfereNce: Hvad kultureN er, kaN og vil
SF har som regeringsparti en enestående mulig-
hed for at sætte sit afgørende præg på den førte
kulturpolitik. Derfor bydes alle medlemmer og
øvrige interesserede velkommen til politikkonfe-
rence om kulturpolitik.
På konferencen vil vi forsøge at belyse SF’s
fremadrettede kulturpolitiske mærkesager,
der vil kunne bidrage til områdets fortsatte
udviklings- og udfoldelsesmuligheder – på trods
af krise.
Tid og sted: Konferencen holdes søndag den
29. april i Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2300
København S.
pris: 100 kroner
(inklusiv forplejning
og rejserefusion efter
gældende regler).
Tilmelding: Frist for
tilmelding er 20. april på
www.sf.dk/konference
Sfof holder årSmøde
SFOF byder velkommen til en engagerende dag
med workshops og masser af muligheder for at
præge SFOF's folkeoplysende aktiviteter. Årsmø-
det er åbent for alle – så sæt kryds i kalenderen
allerede nu.
Tid og sted: 13. maj kl. 11-17, Kongensgade 70,
Odense.
pris: Deltagelse er gratis.
Tilmelding: Tilmelding er åben på livo.sfof.dk
29. april
13. maj
Afsender: SF Christiansborg, 1240 København K
K ø b e n h a v n