Åbne Døre-tjener verdens forfulgte kristne

Nr. 5 - Maj 2012

Blasfemilove side 3

På tur som Guds redskaber side 8

Yodok lejren en levende massegrav side 10

Sværere at være kristen i Algeriet side 12

side 4-7en præsts råb om hjælpPakistan

Åbne Døre er en upolitisk, international or-ganisation, der arbejder på tværs af kirker og foreninger med en omfattende tjeneste verden over. Åbne Døres målsætning er:

• Personligt at overlevere bibler og undervisningsmateriale til kristne i luk-kede lande, samt give dem oplæring.

• Forberede kristne i truede lande til at møde forfølgelse og lidelse.

• Udfordre kristne i den frie verden til at tjene de forfulgte kristne.

Open Doors International Grundlægger: Broder Andreas International leder: Jeff Taylor

Åbne Døre Danmark Postadr.: Postboks 1062, 7500 Holstebro Tlf.: 9740 7781 Fax 9740 7783 E-mail: denmark@opendoors.org Hjemmeside: www.forfulgt.dk www.åbnedøresunge.dk Reg. 9674 Kontonr. : 389 4622 Giro: 389-4622

Generalsekretær: J

Ungdomssekretær : M

Informationssekretær: S

Rejse- og Women2Women koordinator: I

Mødeplanlægger og ambassadørkoor-dinator: S

Bestyrelse:

.

Åbne Døres Blad Ansvh. redaktør: Ji

Oplag: 9500

Eftertryk og citat er tilladt med tydelig kildeangivelse.

Open Doors Sverige Generalsekreterare: Telefon: 019-31 05 00 Box 48 701 40 Örebro E-mail: sweden@opendoors.org www.open-doors.se Kontonummer: 1220 01 20427 Svensk bankgironummer: 5951-8464

Open Doors Finland The account number for Open Doors in Finland is 800007-10032254

Åbne Døre Norge Postadr.: Barstølveien 50 F, 4636 Kristiansand Telefon: 3800 8090 Fax: 3800 8091

Forside: Pakistanske børn

Næste blad udkommer ca. 1.6. 2012

3

Blasfemilove

Blasfemilove er hverken fremmed eller ualmindelige. De er indarbejdet i de fleste landes straffelove, selv i Danmark har vi en blasfemiparagraf i straffeloven. Tanken er, at den skal værne og beskytte borgerne mod, at deres religionssamfund, troslære eller gudsdyrkelse bliver offentligt drevet spot med eller forhånet.

Det ideelle er, at alle står lige for loven, og at ingen religiøs praksis står udenfor lovens beskyttelse eller straf.

Derfor bliver vi oprørte over misbrugen af blasfemiparagrafferne i lande som f.eks. Pakistan. Her er der dødsstraf for blasfemi mod islam, og det viser sig gang på gang, at den kristne minoritet ikke nyder godt af lovens beskyttelse, men er ofre for misbrug af loven.

Pakistan er et af de lande i verden, hvor blasfemilove bliver flittigt brugt. Et stort og hyppigt forkommende problem er falske blasfemi anklager mod kristne, hvilket er yderst farligt, og ofte medfører det voldsomme konsekvenser for den anklagede og familien.

Asia Bibi Noreen er et eksempel på en kristen, der er blevet falsk anklaget og dømt til døden for at krænke islam. (s. 7) Du kan læse mere om Bibi og situationen i Pakistan på vores hjemmeside. Mindst 10 mennesker, der er blevet beskyldt for blasfemi, er blevet dræbt ved selvtægt, mener visse menneskeretsgrupper. Der er dog endnu ingen, der officielt er blevet henrettet for blasfemi i Pakistan, og de fleste kom-mer ud efter en appel, når de har lidt gennem år under forfærdelige fængselsforhold.

Den 28. februar 2012 blev endnu en kristen falsk anklaget og arresteret. Slægtninge til den unge mor, 26-årige Shamim Bibi, fortalte, at hun er blevet falsk anklaget for at ’spotte’ Muhammed, islams profet, fordi familiemedlemmer, som er konverteret til islam, ikke kunne få hende til at fornægte sin kristne tro.

Hvad kan du gøre? Vores trossøskende har brug for, at vi husker dem i forbøn og løfter dem frem for Gud. Bed om, at de må få visdom, fred og nåde, når de møder falske anklager, som kan få livstruende konsekvenser.

SH, Redaktør

en præsts råb om hjælpPakistan

5

D enne historie handler om en pakistansk præst og hans råb om hjælp fra hjertet af terrorist

territoriet.En pakistansk præst kæmpede med forbe-redelserne til prædikenen, han skulle holde for sin menighed dagen efter. Da han holdt pause med bibellæsningen og bønnen, gik han ud på trappen foran præsteboligen, hvor han og hans familie bor, og som også ligger på kirkens grund.

Han kunne høre støjen fra dagligdagens trafik lige udenfor kirkemurene. Huset og kirkebygningen ligger midt i en tæt befolket by, hvor den muslim-ske befolkning har en overvældende majoritet på 95 %.

Da han så ud gennem porten på kirkens grund, fik han øje på en mand, som standsede op og stirrede op på kirken. Bedømt ud fra hans påklædning så han ud til at komme fra stammeområderne i den nordlige del af landet. Her er der dagligt sammen-stød mellem regeringsstyrker og islamistiske eks-tremister, som ofte er knyttet til Taliban-grupper, som krydser grænsen.

Hån, spot og truslerIdet manden så op på kirkeklokkerne, der begynd-te at ringe, spyttede han på jorden og begyndte at forbande stedet og de kristne: ”Pakistan skal betale prisen i dommedags flammer for at have tilladt disse kafir (vantro) at bygge deres blasfemiske kir-ker!”, råbte han højlydt til enhver forbipasserende, som ville høre på ham.

Præsten kiggede op mod kirkeporten, hvor 12 bevæbnede politimænd havde stået vagt de sene-ste 24 timer. Som svar på en meget alarmerende trussel, der var blevet spredt i hele byen, havde regeringen sendt ekstra sikkerhedsstyrker ud for at beskytte kirkerne mod denne seneste trussel om dødbringende bombninger eller bevæbnede angreb.

Præsten rystede på hovedet, imens han mindedes, hvordan hjertet sank i livet på ham for nogle få uger siden, da hans 12-årige datter bragte ham et

trusselsbrev, som hun havde fundet inde i gården ved kirken. Det anonyme brev var kort, men med dødbringende trusler: “De kristne støtter Vesten. De er allierede med en umoralsk og forbandet kultur, islam vil ikke have noget med dem at gøre. Alle kristne må enten omvende sig til islam og om-danne deres kirker til moskeer, eller de må forlade Pakistan”, stod der i brevet.

Kun personer med særlig tilladelse fik lov til at komme forbi vagterne ved porten og ind på kirkens område. Præsten tænkte over indholdet i brevet, og kunne ikke ryste bekymringen for sin kone og døtre af sig. Trusselsbrevet var ikke bare blevet ”smidt ind igennem porten”, som politiet havde svaret, da han informerede dem om brevet, nogen havde lagt det der.

Hvordan finder man hvile?Han vendte tilbage til sit kontor og forberedelserne til næste dag og prøøvede at fokusere på prædi-ken over Esajas 55, og Jesu invitation i Matthæus evangeliet: “Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.”

Tilbage ved skrivebordet kæmpede han med selv at praktisere det, han skulle prædike over. ”Hvor-dan kan jeg sige til folk, at der er hvile at få hos Jesus, når jeg selv her og nu kæmper med at finde

5

hvile hos Ham?” Han sagde ordene højt og indså, at han selv måtte indrømme sin angst og frygt.

“Er der mon nogle her hos os, som på en eller anden måde har forbindelse med ekstremisterne?” tænkte han. ”Nogle som kunne komme forbi vagterne ved porten og lægge det brev ved min dør, lige før min datter gik forbi? Hvis nogen kan komme så tæt på min hoveddør, kan de også, til hver en tid, komme endnu nærmere!”

Mulighederne var mange. Måske var der en forbryder blandt sikkerhedsfolkene ved kirkepor-ten? Eller nogen havde infiltreret menigheden? Han havde, ligesom andre fra menigheden, ofte haft den ubehagelige følelse af at være overvåget. Måske af politifolk som var der for at beskytte dem, men lige så sandsynligt af fjendtlige grupper.

Han kunne ikke ryste ubehaget af sig, når erindrin-ger trængte sig på fra de gange, hvor han var ble-vet forhørt af det hemmelige politi. De forsøgte at bore i alt, hvad der angik kirkens liv og aktiviteter, og deres spørgsmål var af forskellig art beregnet på at forvirre ham og få ham til at modsige sig selv.

Og så levede han altid i frygt for, at han selv eller en fra menigheden ville blive anklaget for blasfemi. Han vidste med sikkerhed, at enhver kristen, som blev anklaget for blasfemi imod islam, koranen eller profeten Muhammed, var forsvarsløs overfor politiet eller domstolene. Det ville omgående betyde anholdelse, prygl og fængsel i årevis.

Der bliver åbenlyst misinformeret i fjernsynet og pressen om, at de kristne er tæt forbundet med Vesten. ”Det er et ondt og falskt indtryk, islam vil give, for at enhver skal tro, at vi er umoralske ud-lændinge, som er illoyale overfor vores land. Vi er pakistanere, men de behandler os som fremmede!”

Bed med os så vi ikke giver opHan turde ikke fortælle sine kristne venner i Vesten om alle de forfølgelser, hans kirke stod overfor. Hvis udlændinge protesterer og tvinger deres regeringer til at gribe ind, vil det gøre alting endnu værre for de lokale troende. “Vi ved alle sammen, hvor meget de hader kristne her i landet,” sukkede han.

Til sidst faldt han på knæ og udøste al sin frygt og alle sine bekymringer for Gud. ”Herre, jeg kan ikke være præst her, med mindre folk beder for mig. Lær mig og vis mig, hvordan jeg finder hvile i dig, og overgiver al min frygt til dig, så jeg også kan lære min menighed at gøre det samme. Og Herre, lad ikke alle vore kristne brødre og søstre rundt om i verden glemme os – mind dem i dag om at bede for os, så vi kan udkæmpe vores åndelige kampe. Kun i fællesskab kan vi nedbryde de fæstningsvær-ker, som vore fjende rejser mod os.”

Da han rejste sig op igen, blev han mindet om, at en gang var apostlen Paulus kommet så langt ud, at han “endog opgav håbet om at bevare livet.” 2. Kor 1, 8. Hvad var det mon, som da gav ham håb til at blive ved, og ikke give op?

7

Han slog hurtigt op på 1. kapitel i 2. Korinther-brev. ”Jo her er det – svaret til mig og til alle i min forsamling!” Han læste langsomt versene 10 og 11: ”Ham var det, som friede os og vil fri os fra en så overhængende livsfare, og vi har det håb til Ham, at Han også i fremtiden vil fri os, når også I hjælper til med forbøn for os, så at der lyder tak for os fra mange læber for den nådegave, vi fik gennem så mange.”

“Sådan skal min prædiken slutte i morgen!”, sagde han til sig selv og følte sig omsider bedre tilpas. ”Paulus kunne heller ikke gøre det på egen hånd. Han vidste at de manges bønner var det afgø-rende. Dette er Guds svar til os, så vi kan bevare tilliden igennem hvad end vi måtte møde!”b

Hvad siger loven?298-A - Nedsættende brug eller bemærkninger om den hellige profets hustruer (Ummul Munimeen) og familie, eller de retfærdige kalifers eller følge-svendes (Sahaaba) navne skal dømmes til fængsel i tre år, og kan i tillæg bødelægges.”

295-B - ”Enhver der med overlæg vanærer, ødelæg-ger eller gør uværdig ting med en kopi af den hellige koran eller et uddrag af den eller bruger den på en nedværdigende måde eller til et ulovligt formål, skal dømmes til livsvarig fængsel.

295-C - ”Enhver, der med talte eller skrevne ord eller ved synlig fremstilling eller beskyldning eller insinuation, direkte eller indirekte, besmitter den Hellige Profet Muhammeds ukrænkelige navn, skal

straffes med døden eller livsvarigt fængsel, og vedkommende skal også idømmes en

bøde.”

PakistansBlasfemilov

Asia BibiBed for:

En af de mest kendte sager fra Pakistan i de senere år er sagen om Asia Bibi, også kaldet Asia Noreen. Hun er dømt til døden ved hængning. Hvis henrettelsen finder sted, vil hun være den første kvinde i Pakistan som, efter en domsafgørelse i retssystemet, bliver hængt.

Bed for Bibi og hendes familie. Bed om, at hendes dom må blive omstødt af højesteret, eller at hun får amnesti af de øverste myndigheder.

7

Åbne D

øre - Rejser

Har du også lyst til at rejse så kontakt vores rejsekoordinator:tlf. 9740 7781 eller ingelisebk@od.org

For nogle måneder siden drog jeg og mine syv rej-sekammerater af sted på rejse med Åbne Døre. Det blev en rejse, hvor vi i den grad oplevede afhængig-hed af Gud. Bønnen blev vores vigtigste redskab i vores sårbarhed, og vi oplevede Guds hjælp og guid-ning meget konkret adskillige gange undervejs. Her er én af vore rige oplevelser fra missionen:

Vi skulle, i forbindelse med vores opgave, finde frem til en adresse. Fire fra gruppen blev tilbage på hotel-værelset for at ”hygge”(kodeordet for at bede), mens vi andre drog af sted. Vi havde intet kort med os, for vi skulle på forhånd lære adresse og rute udenad. Men det gik galt – vi fór vild! Midt i vores frustration kom en mand gående op på siden af os og begyndte at tale til os på engelsk – kun få forstod engelsk her i landet. Han kunne se, at vi var turister, så han begyndte venligt at spørge om alt muligt, og plud-selig spurgte han os, om vi ikke havde lyst til at se en af byens seværdigheder. Den seværdighed, han nævnte, var lige præcist den, vi ledte efter! Adressen, som vi skulle finde, lå tæt på dette sted, så fandt vi den, fandt vi adressen. Den engelsktalende mand forklarede os vejen derhen, sagde farvel og gik en anden vej end os. Han var sendt af Gud!

Hvor dumt det end måtte lyde, fór vi vild igen. Det fantastiske var så, at endnu en engelsktalende mand kom hen og talte til os og spurgte, hvor vi var på vej hen. Vi fortalte ham om seværdigheden, og, yderst hjælpsomt, tilbød han at vise os hen til stedet. Han gik med os og viste os rundt. Han fortalte os faktisk, at han var kristen, og at det er svært at være kristen i dette land pga. styret. Vi kunne desværre ikke for-tælle ham, hvem vi var og hvorfor vi var i landet, for selv om han virkede troværdig, kunne vi ikke være sikre på, om han måske var sendt af det hemmelige politi. Han viste os hen til en basar og gik derpå sin vej – Gud havde hjulpet os endnu en gang, og nu vidste vi præcist, hvor vi var.

Efter 20 minutter vovede vi at vende tilbage. Vi rin-gede på, sagde kodeordet, blev lukket ind og mod-taget med STOR glæde! De fortalte deres vidnesbyrd, vi sang, ”hyggede”, vi spiste sammen og efter 45 minutter gik vi derfra. Vi vendte tilbage til hotellet, hvor de andre stadig ”hyggede” – lidt nervøse for os. Vi var ellers sjældent nervøse på rejsen – vi vidste, at det var Guds mission og ikke vores. Vi blev Hans red-skaber, og Han tog sig af alt undervejs

På tur som Guds redskaber af Mads

9

Hvorfor er du frivillig i Åbne Døres Unge?”Jeg deltog på Inspirationsdagen ”Forfulgt2011” i november, og det ramte mig dybt. Jeg kom i tanke om, at jeg havde set på Facebook, at Maria søgte en assistent. Jeg gik med en stærk følelse af, at jeg gerne ville støtte op om Åbne Døres arbejde, så jeg sendte hende en mail. Jeg følte virkelig, at den forfulgte kirke blev lagt på mit hjerte, og at jeg måtte gøre noget ved det. Jeg kunne ikke længere bare stå på sidelinjen og være tilskuer.

Hvorfor brænder du for at hjælpe forfulgte kristne?”Fordi vi alle er en del af Kristi legeme. Der står i 1. Kor 12:26, at når én del af legemet lider, så lider de andre med. For mig er det er utrolig vigtigt at være med til at støtte op om vores kristne brødre og søstre gennem vores mæg-tigste våben: BØN! Vi har en far, som altid lytter. Uanset hvem vi er, hvor vi kommer, hvilken baggrund vi har, og hvad vores baggage er fyldt med, er vi alle én stor familie, som må tage os af hinanden og bede for hinanden. Det må vi aldrig holde op med!

Hvad er din bedste oplevelse med Åbne Døre?”Det var, da jeg havde 23-årige Karim fra Egypten boende hos mig under Shockwave 2012. Jeg kendte ikke Karim inden, men da vi fik snakket, kunne jeg bare mærke en varm følelse indeni mig. Jeg kunne mærke en følelse af broderskab, selvom vi kun havde kendt hinanden få timer. Vi har Jesus til fæl-les – og det betyder alt.

Bonus-info om Kasper: 20 år, hans yndlingsbog er Tolkiens ’Hobbitten’, på en øde ø ville han tage iPod, trommesæt og mazarintærte med sig, og rygtet siger, at han er god til at lave indonesisk mad.

MS, ungdomssekretær

www.åbnedøresunge.dk - Find os også på Facebook.

Interview med Kasper – frivillig i Åbne Døres Unge

9

Kasper, Karim og Pernille hænger ud under Shockwave weekenden.

Yodok lejren en levende massegravNordkorea er dybt afhængig af produktionen fra deres koncentrationslejre. Man har brug for den billige arbejdskraft. Når der opstår tomme pladser i barakkerne beordres politiet til at øge antallet af arrestanter, så lejren kan blive fyldt op igen.

Kristne, som har været i disse rædselsvækkende omgivelser, beskriver lejrene som et absolut hel-vede. ”Jeg var i en lille lejr”, fortæller en ung kristen. ”Ikke pga. mine kristne aktiviteter, men fordi jeg blev arresteret i Kina og sendt tilbage. Hver eneste dag døde nogle, og jeg var tvunget til at bære dem udenfor lejren og begrave dem. Jeg ved, at det er forkert, men jeg hader stadig disse vagter. En anden af mine familiemedlemmer er nu i en politisk lejr. Jeg tør ikke tænke på, hvad der sker med hende. Det gør for ondt.”

En anden kristen tilbragte adskillige år i den mest berygtede lejr, Yodok, som han beskriver som ”en levende massegrav”. ”Hele systemet gjorde mig desperat. Jeg så mennesker dø af sult og sygdom. Jeg så henrettelser. En dag skulle vi samles i en stor hal, og det blev bekendtgjort, at man til ære for en af ledernes fødselsdage ville sætte nogle få fanger fri pga. god opførsel. I det øjeblik tog jeg beslutnin-gen om, at jeg ville være en mønsterfange.

Jeg vidste, at jeg var nødt til at blive mindst 3-4 år i Yodok, før jeg kunne komme i betragtning mht. løsladelse. Jeg besluttede ikke at begå nogen fejl.” Han begik ingen fejl og blev tilkendt amnesti.

Mennesker i politiske arbejdslejre bliver næsten aldrig frigivet, fordi de er stemplet som ”uhel-bredelige”. Disse lejre er fyldt med politisk aktive mennesker, flygtninge, som er mistænkt for at have været i kontakt med sydkoreanere samt ideologiske modstandere som kristne.

Da en tidligere fange blev spurgt om, hvad der var det værste i lejren, svarede hun: ”Det kan jeg ikke sige. Hver dag var som tortur. Mennesker døde, og deres legemer blev brændt. Vagterne spredte asken over vejen. Vi gik på den vej hver dag, og hver dag tænkte jeg: en dag vil de gå hen over mig.”

Mere end 1% af den samlede nord-koreanske befolkning vågner hver dag op i et fængsel eller en arbejdslejr. Der er en håndfuld store lejre, som rummer mere end 1000 fængsler og sandsynligvis dusinvis af mindre lejre. Fangerne nægtes tilstræk-kelige madrationer og lægelig pleje. De er ofre for tortur, vilkårlige drab samt brutale og farlige arbejdsbetingelser. De fleste fanger arbejder 18 timer om dagen.

BED FOR

11

Sendes til:c/o Åbne Døre, Postboks 1062, 7500 HolstebroDu kan få vores skrivekampagne: ”Du kan sende en hilsen” via kontoret: Tlf.: 9740 7781 - E-mail: denmark@opendoors.org

Du kan skrive en hilsenVerdensranglistens farvekode:

UndertrykkelseAlvorlige begrænsninger Nogle problemerNogle begrænsninger

Alvorlig forfølgelse

Said Musa blev arresteret i Kabul den 31.maj 2010. Han tilbragte næsten 9 måneder i fængsel. I begyndelsen af fængselsopholdet blev han slået og behandlet dårligt. Til sidst kunne han sende breve til udlandet, og efter flere måneder fik han tilladelse til at forlade landet sammen med sin familie. Den ene-ste måde, han kunne få lov at blive i sit hjemland, var ved at fraskrive sig Kristus og vende tilbage til islam. Det valgte han ikke at gøre.

Familien på 8 bor nu i en lille lejlighed i et fremmed land, hvor de alle prøver at tilpasse sig deres nye situation. Alle børnene går i skole. Et af børnene er handicappet, men modtager god hjælp og støtte og går på en skole for børn med specielle behov.

Da familien kom til deres nye land, fik de alle lægehjælp og krisehjælp. De er tilknyttet en kirke, som støt-ter dem meget, både praktisk og åndeligt.

For alle i familien er det en stor ud-fordring at forholde sig til fortiden og følelsen af det tab det er, ikke at kunne få lov at bo i deres eget land. Det er også svært at skulle leve i et fremmed land, hvor de hverken kender sprog eller kultur og hvor de mærker ensomheden ved at miste venner og familie, føler sig isolerede

og føler, at fremti-den er usikker. Det er ikke bare en ud-fordring for Said Musa, men også - måske endda endnu mere – for hans kone, der ikke taler engelsk.

Said Musa er meget taknemmelig for alt, hvad folk har gjort for ham og hans familie. Men han kæmper hårdt i denne overgangsperiode. Det er en stor udfordring ikke at kunne tale sproget og ikke at have et job. Han siger: ”Jeg længes efter at have et arbejde igen og være en del af en større sammenhæng. Jeg har mistet den Gud-givne præste-gerning, jeg havde i mit eget land.”

Said Musa fik det ene ben am-puteret efter at have trådt på en landmine. Han arbejdede som ortopædisk terapeut i Kabul.

Han kom til tro på Jesus, fordi han blev fascineret af mødet med 2 udenlandske kvinder, der hjalp, ef-ter at en bombe var sprunget i hans nabolag. Det, at de 2 kvinder ville hjælpe mennesker, de ikke engang var i familie med, var så mærkeligt, at han begyndte at stille spørgsmål. Da han endelig fik fat i en bibel, blev han klar over, at det var der, han kunne finde sandheden. Musa siger:

”Der opstod en brand i mit hjerte.” Han begyndte at mødes med små grupper af troende. I 2010 blev han arresteret og fængslet på grund af sin tro.

Da han var på fortvivlelsens rand i fængslet, viste Jesus sig for ham i et syn for at lade ham vide, at Han altid var hos ham.

Hans positive holdning blev bemærket af medfangerne og fangevogterne, og mange men-nesker begyndte at lytte til ham, mens andre fortsatte med at spytte på ham.

SKRIVE KAMPAGNE I EN BEGRÆNSET PERIODE Du kan opmuntre Said Musa og hans familie i deres nye situation. Du kan skrive til dem indtil 1. okt 2012.

Send gerne farvestrålende kort til familien med en kort hilsen og me-get gerne et bibelvers på engelsk.

Afghanistan - Said Musa

Brevskrivningsvejledning•Bed før du begynder• Inddrag gerne et eller to bibelvers•Nævn ikke Åbne Døre•Brug gerne farverige postkort

• Skriv en kort og opmuntrende hilsen på engelsk

•Regn med, at det postkort du skri-ver bliver censureret

• Skriv gerne dit navn, hvilket land du bor i, men ikke hele adressen

• Send kortet i et lukket kuvert til Åbne Døres kontor.

NytOm forfulgte kristne

Verdensrangistens farvekode:

UndertrykkelseAlvorlige begrænsninger

Nogle problemer

Nogle begrænsningerAlvorlig forfølgelse

De algeriske kristne føler, at regeringen holder mere og mere øje med dem. Når der kommer besøg af udlæn-dinge, er det blevet meget almindeligt, at politiet spør-ger kirkens præst, hvorfor de fremmede besøger kirken. ”Myndighederne ønsker at vide, hvad der sker i kirkerne”, siger én af vore kilder ”Vi ser dørene lukke sig mere og mere,” siger en anden. ”Nogle af os har endda haft på fornemmelsen, at vi risikerer fængsel.” ”Vi er også bekymret for, hvad der kommer efter valget,” siger én af Åbne Døres medarbejdere for Nordafrika. Situationen i Afrikas største land kan ændre sig dramatisk efter det kommende parla-mentsvalg, som er planlagt til 10. maj i år. De omkring 36 millioner algeriere vælger en

ny National Folkeforsamling. I år ser det ud som om, isla-misterne går samlet til valget. Analytikere siger, at islami-sterne måske kan vinde 40 % af stemmerne eller mere.

”Islamisternes tilstedeværelse på gaderne i Algeriet er vok-set,” fortæller Åbne Døres med-arbejder. Han siger, at der på grund af valget er en voksende følelse af usikkerhed. Angrebet med en vejsidebombe på en bus med civile passagerer, som dræbte mindst fire og sårede ti passagerer, ses som et eksempel på ændringen i at-mosfæren i det nordafrikanske land. ”For nyligt blev en kristen kvinde kidnappet i to timer. Kidnapperne gjorde hende ikke fysisk fortræd, men det ses som en advarsel,” beretter han. Én af de officielle kirker i landet er blevet angrebet i år. Der var

dog kun materiel skade. ”Men præsten for kirken er gennem de sidste måneder blevet truet gennem breve og telefonop-ringninger.”

Alt dette kan lyde negativt, men der sker også positive ting i Algeriet. Hvert år bliver mere end 150 mennesker døbt. ”For nyligt blev der sat ny rekord i antallet af algeriere, der ringede ind efter et kristent tv-program. Mange studen-ter og andre unge algeriere bliver kristne. Der sker mange positive ting,” fortæller vores medarbejder.

Den algeriske kirke er en meget ny kirke med mange unge mennesker. Åbne Døre anslår, at der er mellem 22.000 og 25.000 kristne, der kommer regelmæssigt i én af landets kirker. Vi ved ikke, hvor mange

Sværere at være kristen i AlgerietAlgeriet (23)

13

Der er ca. 146.000 kristne i Is-rael. Mere end 90% er ikke jødi-ske borgere i landet. Omkring 10.000 er messiansk troende. Undertrykkelsen af de kristne i Israel stammer mest fra de ultra-ortodokse jøder. De er en minoritet i landet, men har stor indflydelse.

At blive spyttet på er særligt et problem for præster, som går klædt som sådanne. Når de kristne regelmæssigt møder ultra-ortodokse jøder, oplever de, at jøderne spytter på dem, fornærmer og endog forban-der dem.

En armensk præst udtalte i en avis: ”Spytningen er blevet så fremherskende, at nogle præster er holdt op med at gå til visse områder i byen. Det er nærmest umuligt at komme gennem Jaffa porten uden at man bliver spyttet på.”

For nylig blev en af baptistkir-kerne, en kristen kirkegård og et græsk munkekloster mål for graffiti slagord. Denne kirke har man også sat ild på to gange: i 1982 og i 2007.

Den sidste uge i februar an-greb en gruppe, der var klædt som ultra-ortodokse mænd,

brutalt en 70-årig kvinde i sit hjem i Nahlaot i nærheden af Jerusalem. Ifølge politiet troede angriberne tilsynela-dende, at hun var en kristen missionær.

Kvinden måtte behandles på hospitalet for en brækket an-kel, en rystende og blødende hånd, et opsvulmet ansigt og indre blødninger.

For nylig talte vi med en præst for en gruppe på ca. 20 messianske troende. Han har førhen oplevet mange angreb på sin tjeneste, men på det sid-ste har der ikke været nogen problemer. ”Vi ser jævnligt jø-der tage imod Kristus, efter at vi er begyndt at arbejde her”, fortæller han med et stort smil. ”Jeg har adskillige gange bedt for mennesker, som er villige til at tage imod Jesus.”

kristne der lever isoleret på steder, hvor de ikke har noget fællesskab med andre kristne,” siger Åbne Døres medarbejder.

Åbne Døre støtter al slags træning for kristne, der foregår i Algeriet. Især discipelskabs-træning er en stor succes. I år har vi allerede været i stand til at træne næsten 50 kristne. Mere end halvdelen af alle 27 algeriske kirker sagde ja til at bruge det program i deres kirker. ”Den form for træning vokser som en snebold,” siger vor medarbejder.

Åbne Døre er også involveret i organisering af ægteskabskur-ser, og vi er aktive med sociale og økonomiske udviklings-projekter. Naturligvis er Åbne Døre også med til at distribu-ere bibler og anden kristen litteratur til Algeriets kirker og de troende.

Ændring af lovenKristne i Algeriet har bedt i åre-vis om, at loven: ”Forordning 06-03 af marts 2006” vil blive ændret eller ophævet. Denne lov sætter strenge regler for udøvelse af andre religioner

end islam. Loven ses, af de kristne, som en stor hindring for kirkerne. Loven foreskri-ver f.eks., at al anden religiøs tilbedelse end den muslimske skal registreres af staten. Dette inkluderer også ombygning af eksisterende bygninger. Endvi-dere gælder det, at tilbedelse kun må finde sted i bygninger, der udelukkende er tiltænkt og godkendt til det formål. Derfor er uformelle kristne guds-tjenester i private hjem eller udendørs forbudt.

Kristne møder modstand i Israel

15

Er du med i en kvin-degruppe, eller kunne du tænke dig at samle kvinderne i din menig-hed og få besøg af Åbne Døres Women 2 Women - koordinator?

Women 2 Women er en gren af vores arbejde, som specielt retter sig mod kvinderne i den forfulgte kirke, og hvor vi ønsker at engagere kvin-der i at tjene og støtte dem gennem bøn, ved at sende opmuntrende breve, samle

penge ind eller ved selv at rejse ud og besøge dem. Det er ofte mændene, der står i frontlinjen, men kvinderne der mister deres ægtefælle, står uden en forsørger, skal takle børnenes sorg og klare hverdagen selv.

”Jeg takker Gud. Efter min mands død er der så mange, der har bedt for mig og støttet mig. Tak for al jeres omsorg.” Det fortæller Sintayehu fra Etiopien, efter at Åbne Døre-medarbejdere har overbragt hende en masse breve og kort. Kristne

over hele verden har skrevet hjertevarme opmuntringer til denne enke og mor til syv børn.

Vi tilbyder et besøg, der bl.a. indeholder information, vid-nesbyrd, rejseberetninger og videoer – alt sammen med fokus på kvinderne i den forfulgte kirke. Det er gra-tis at få besøg.

Tilbud kun til kvinder

Hvis du er interesseret, så kontakt Sonja, vores mødeplanlægger, på 9740 7781 eller mail sonjab@od.org

IWomen2 Womenkoordinator i Åbne Døre

15

InfomationsmedarbejderÅbne Døre besøger ca. 160 kristne fællesskaber om året hvor vi beretter om forhol-dene for de forfulgte kristne og forkynder. Du bliver en del af et team af ansatte og frivillige mødeholdere.

Stillingen er ½ tids og tidsbegrænset på 1 til 2 år. Se mere på www.forfulgt.dk .

Gør en forskel - spændende og

anderledesVil du være frivillig i Åbne Døres Unge i et år?Du kommer helt konkret til at gøre en forskel ved at tjene Gud og Hans kirke rundt om i hele verden. De vidnesbyrd du kommer til at høre, vil opbygge og udfordre din egen tro.

Du får indblik i en missions- og hjælpeorga-nisation og udvikler dine evner indenfor fx samarbejde, projektledelse, idéudvikling og formidling – erfaringer som du sikkert kan bruge senere.

Dine opgaver kan fx være at hjælpe med at engagere frivillige, kontorarbejde, planlægge og afvikle events og udvikle idéer. Vi snakker om, hvad lige præcis dine evner er, så du får lov at bruge dem, i den udstrækning det er muligt.

Facts: #1 Du er ca. 17-30 år.

#2 Arbejdspladsen er i Holstebro.

#3 Start i august/september

#4 Du kommer til at arbejde 5-10 timer om ugen. Nogle uger færre timer, andre flere. Nogle gange aftner og weekender. Vi plan-lægger timerne hen ad vejen, så det passer både dig og os.

#5 Jobbet er ulønnet.

#6 BONUS: Hvis du er frivillig i mindst 10 mdr., så får du en Åbne Døre Rejse med alle omkostningerne betalt. (Værdi ca. 10.000 kr.)

+ Rejse!Er det noget for dig?

Så kontakt os senest 1. juni.

Tlf.: 97 40 77 81/60 60 55 51 - mail: marias@od.org