DET HANDLER OM AT LYTTE

FRA DANSKE FYSIOTERAPEUTER 106. ÅRGANG / 2016

effek

t_strib

er.ind

d 1

26/02

/11 1

7.01

Debat: Er vi for sundhedsfikserede?

Guide: Sådan bliver du selvstændig

Her vokser vi: Tre områder i vækst

Iben Bloch Overgaardmøder mennesker med

en tung bagage

DSA.dk

DSA giver dig tryghed og muligheder. Vores karrierekonsulenter har alle en sundhedsfaglig baggrund – flere er uddannet fysioterapeut ligesom dig.

Vi sørger for, du får dagpenge, hvis du pludselig står uden job. Vi giver dig professionel vejledning, så du kan

finde nye veje i arbejdslivet, og vores socialfaglige konsulenter står klar, hvis du bliver syg. DSA kender dine muligheder og rettigheder.

DSA er fysioterapeuternes foretrukne a-kasse. Er du studerende og under 30 år, er det gratis at være medlem.

Vi kender dit fag og dit arbejdsmarked

Få tip om ledige stillinger og gode råd om job og arbejdsliv. Følg os på Facebook

fb.com/dsakasse

BECOME

MASTER OF SCIENCE IN OSTEOPATHY (MSC.OST.)

OR GET YOUR

DIPLOMA IN OSTEOPATHY (D.O.)

IN

COPENHAGEN• All teachers are academically trained

• Recognition professional organization

• Electronic scripts and hardcopy study books

• Training at your own pace

•Personal guidance

• ISO 9001 Quality Assurance

FREE INTRODUCTION COURSES: www.osteopathy.eu

The International Academy of OsteopathyKleindokkaai 3-5, B-9000 Ghent, BelgiumTel. +32 (0) 9 233 04 03 | info@osteopathy.eu www.osteopathy.eu

5xfys Majken Westergaard, Aalborg, modul 11Vi fik en patient ind, der var rigtig dårlig. Hun havde fået cancer i maveregionen og var blevet både meget forover-bøjet og havde mistet noget af sin gangfunktion på grund af smerter. Men selvom hun egentlig ikke selv følte, at hun fik det bedre, blev hun bare ved med at vise gåpåmod. Når vi bad hende om noget, blev hun ved, indtil det var klaret, også selvom det var meget svært for hende. Hun gav aldrig op, heller ikke når det gjorde mest ondt. Det var meget inspirerende at opleve som behandler, for når patienten så gerne vil, får man selv viljen til at gøre en ekstra indsats. På den måde er man med til at smitte hinanden på den gode måde.

Rasmus Kjeldsen, Aalborg, modul 11Jeg har altid haft en barriere i forhold til ældre patienter. Jeg får for meget medlidenhed med dem, og det trykker mig meget. I min praktiktid fik jeg så en 93-årig kvinde med bækkenbrud og både lungebetændelse og en smule demens oveni. Det gjorde arbejdet ret udfordrende rent kommunika-tionsmæssigt. Jeg havde hende i 18 behandlinger, og hun gik fra at

være meget svag til at kunne gå selv, blive mere frisk i hovedet og få et bedre humør. Jeg begyndte at tænke mindre i det personlige perspektiv og blev i stedet fokuse-ret på, hvordan jeg kunne hjælpe hende til at få en større livskvalitet her og nu. Det blev en personlig succesoplevelse, fordi jeg rykkede mig meget, og da jeg senere i for-løbet fik flere ældre patienter, følte jeg mig klart bedre rustet.

Rasmus Feddern Donbæk, Holstebro, modul 9Min patient gad slet ikke at sidde og lave knæekstensioner i en maskine. Det var en midaldrende mand, der var gået godt og grun-digt i stykker efter et trafikuheld, og han havde meget svært ved at se formålet med de forskellige øvelser. I stedet prøvede jeg med en anden tilgang, hvor jeg invol-verede ham i at finde løsninger, der i højere grad knyttede sig til, hvad han ville. Han havde været maskinfører før uheldet, så vi lavede øvelser, der skulle ligne arbejdet i en gravemaskine. Det gjorde ham langt mere engage-ret, og da min praktiktid sluttede, var han faktisk startet på nedsat tid og kunne udføre sit arbejde igen. Det var fedt at opleve, hvor stor en udvikling man kan opnå ved ikke bare at fyre et standard-program af.

Anders Mathiasen, Hillerød, modul 11.Efter to behandlinger var min pa-tient så begejstret, at jeg var den eneste behandler, han ville have. . Ingen andre havde formået at fan-ge ham på samme måde, så det var en stor øjenåbner, at man faktisk kan gøre så stor en forskel selv. Det var startet med, at første gang jeg havde ham, lod jeg bare ham for-tælle, og så tog jeg udgangspunkt i arbejdet ud fra det. På den måde fik han en følelse af for alvor at blive hørt. Til sidst anbefalede han mig også til sin ægtefælle, der selv havde en masse komplikationer. Det var en meget stor kompliment

at opleve en patient anbefale mig til en af sine nærmeste på grund af sine egne succesoplevelser. Det har givet mig mod til fremover at gå til patienterne ved at give mig tid til at lytte til dem.

Hvilken patient har gjort størst indtryk på dig?

e

i

Brian Plougmann Jensen, Holstebro, modul 9Det kan betyde enormt meget, hvis man kan skabe det her tillidsbånd mellem behandler og patient, så begge parter tror på, at den

anden vil en det bedste. Jeg havde en patient, der, selvom hun var den syge, hele tiden havde fokus på mig som studerende. Hun var førtidspensionist med svær KOL og skulle nu igennem en større livstilsændring. Når hun kom efter weekenden, havde hun overtrænet for at imponere mig, og hun ud-viklede sig helt vanvittigt og brød alle tal for, hvor man skulle være i det rehabiliteringsforløb, i forhold til vægt, kondital og lungekapaci-tet. Det gjorde så stort et indtryk på mig, hvor lidt der faktisk skal til for at ændre enormt meget, hvis begge parter er indstillede på at give en skalle.

r

t

u

4 TRUNCUS 10 2016

AF DANSKE FYSIOTERAPEUTER

NYHEDER

Danske Fysioterapeuters hjemmeside fysio.dk har fået nyt design. Hvis du logger ind, vil indhold særligt målrettet dig som studerende i netop din del af landet blive fremhævet, og samtidig får du adgang til at se de oplysninger, vi har på dig. Husk at rette oplysningerne, hvis du skulle være flyttet eller har været hos nu-merolog, så Truncus og Fysioterapeuten stadig kan finde vej til din postkasse.

Gå efter guldet Et velafsluttet bachelorprojekt er i sig selv en stor ting, men måske kan du bære det skridtet videre? Danske Fysioterapeuter uddeler hvert år Bachelorprisen til den fysioterapeut eller grup-pe af fysioterapeuter, der har skrevet den bedste artikel over deres bachelorprojekt. Bidrag til konkurrencen skal indsendes senest den 1. april 2016. Prisen er på 25.000 kroner, og vinder-artiklen publiceres på fysio.dk eller i Fysioterapeuten.

Nogle stiler endnu højere og søger optagelse i et videnska-beligt tidsskrift. Det lykkedes fx for Lasse Ishøi, Christian Sørensen og Nickolaj Kaae, hvis artikel om træningsøvelsen "Co-penhagen Adduction" blev pub-liceret i Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports. Deres råd til studerende, der går efter en videnskabelig publice-ring, kan du læse på fysio.dk

http://fysio.dk/fafo/priser/bachelorprisen/

http://fysio.dk/nyheder/2015/Bachelorprojekt-giver-genlyd/

Har du en baby? Så har vi en appDanske Fysioterapeuter har i samarbejde med en række børnefysioterapeuter udviklet en række øvelser til den populære sundhedsapp ’Min Baby’. Appen er et af flere tiltag fra Danske Fysioterapeuter, der på forskellig vis sætter fokus på fysioterapeuters betydning på børne-området. Find den i App Store.

Hvor høj er lønnen? Kig din færdiguddannede kollega over skul-deren ved at logge ind på Danske Fysiote-rapeuters lønberegner på fysio.dk. Lønbe-regneren er lige blevet opdateret med de seneste oplysninger om løn, pension, ferie og meget mere. De nye tal viser blandt an-det, at det kun er hver tredje privatansatte fysioterapeut på individuel kontrakt, som har betalt frokostpause. Blandt de privatansatte på overenskomst har 80 procent betalt frokost.Fysio.dk/loenberegner

18faglige selskaber beskæftiger sig med fysioterapiens forskel-lige specialer. Du kan melde dig ind allerede som studerende – i flere af dem til en særlig pris.Find dem på danskselskabforfysioterapi.dk

effek

t_strib

er.ind

d 1

26/02

/11 1

7.01

effek

t_strib

er.ind

d 1

26/02

/11 1

7.01

NU KAN FYSIO.DK GENKENDE DIG

2016 TRUNCUS 10 5

Her vokser vi

Fysioterapifaget forandrer sig hele tiden. Vi har besøgt tre fysioterapeuter inden for

områder med vokseværk.

6 TRUNCUS 10 2016

AF CATHRINE HUUS FOTO CLAUS SJÖDIN

VÆKST

Hvad har overrasket dig mest i jobbet? Hvor meget det giver mig. Der er rigtigt spændende at høre de historier, borgerne fortæller. Og så har det overrasket mig, at vi har sådan en stor indflydelse på vores arbejde. Vi har flere områder, og samarbej-det fungerer på tværs af byen. Vi har en samhørighed og sparrer med hinanden.

Hvilke sider af dig selv bruger du? Min faglige kreativitet, når jeg er ude at besøge borgere, og mit overblik, når jeg skal overskue arbejdsopgaverne. Jeg bruger også min baggrund som aktiv sportsudøver til at udvælge øvelser og til at motivere de men-nesker, jeg træner med.

Hvilken klient har gjort størst indtryk på dig?En dame, som jeg træner nu, har gjort stort indtryk på mig. Hun er 85 år og var ude for en ulykke, hvor hun brækkede nakken og fik

lammelser i ben og arme, så hun ikke kunne gå. Vi har trænet benhårdt, og nu kan hun gå med en rollator og tilberede maden til sig selv og manden. Hun har kæmpet sig tilbage.

Hvordan træner man folk i deres eget hjem?Der skal kreativiteten virkelig i spil. Den 85-årige dame træner vi ved, at hun står ved håndvasken og vrider en klud og tænder og slukker for vandet. Det har været en kæmpe udfordring for hende at blive stående uden at holde fast i noget. Vi har også arbejdet med at flytte en gryde fra komfuret og til vasken med vand i, så det ikke skvulper over. Det er ret udfordrende for en dame, som har været ude for så alvorlig en ulykke. Men fordi træningen er i hjemmet og ikke i et træningscenter, vil det på længere sigt blive nemmere at holde fast i træningen, for de får nogle gode vaner derhjemme.

BlækspruttenLars Borg Kristensen, 39 år. Uddannet

fysioterapeut i Odense i 2006. Ansat i Odense Kommunes hverdagsrehabiliterings udkørende

team siden 5. januar 2015. Arbejder i en gruppe med hjemmetræning og hverdagsrehabilitering. Træner

borgerne i deres eget hjem.

HVERDAGSREHABILITERING

2016 TRUNCUS 10 7

DET AKUTTE OMRÅDE:

Hvorfor valgte du at blive fysioterapeut på akutafdelingen?Jeg kan godt lide en omskiftelig hverdag, hvor der ofte er fart over feltet. Man skal have over-blik, samtidig med at man holder hovedet koldt og laver en faglig vurdering. De problemstillinger, som patienterne kommer med, kan være kom-plekse. Det er vigtigt, at vi vurderer hele patien-ten, også igennem deres anamnese. Selvom de kommer ind med noget, som virker banalt, fx en forvredet ankel, kan den bagvedliggende årsag til et fald være fx blodprop eller dehydrering. Jeg er med til at vurdere skaden og hjælpe patienten videre i deres dagligdag, og det er spændende.

Hvilke sider af dig selv bruger du i jobbet?Jeg bruger min rummelige, tålmodige og pæ-dagogiske side. I skadestuen er kontakten med patienterne meget kortvarig. Det handler om at hjælpe patienterne, så de kan klare sig, når de

kommer hjem med en skade. På sengeafsnit-tet kan de være nervøse for smerter, og bange for at bevæge sig. Vores opgave er at forklare den positive effekt af mobilisering og tidlig, ubelastet bevægelse, indtil man igen kan holde til belastning.

Hvilken patient har gjort størst indtryk på dig? Det er en ældre dame, en multitraumepatient, som havde været i en trafikulykke. Hun var blevet påkørt af en lastbil og sad klemt fast sammen med sin familie. Det var en forfærdelig oplevelse for hende, og hun var indlagt i flere uger med store brud i begge ben. Patienter be-finder sig i en krisetilstand efter en sådan ulykke og kan ofte ikke rumme særlig meget. Men hun formåede at se ud over sin egen tilstand, og vi havde et godt samarbejde omkring hendes mobilisering.

Fart over feltet

Astrid Arendrup, 31 år, Fælles Akut Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Arbejder i et tværfagligt team. Er med til at vurdere, behandle og mobilisere patienterne samt anlægge bandager

mv. Uddannet på VIA University College 2011.

8 TRUNCUS 10 2016

Hvad går dit arbejde ud på? Patienter, der er indlagt her, har ski-zofreni, mani, depression eller de kan være bipolare. Kroppen er ofte påvirket. Patienten kan opleve spændinger, uro, hovedpine, ondt i ryggen og nakken og vejrtrækningsproblemer. Andre gange kan de slet ikke mærke deres krop. Jeg undersøger patienten, og hvis hun er motiveret, laver jeg en vejledning og et behandlingsforløb. Det kan være krops-terapi, angstsamtaler og fysisk træning, både individuelt og i grupper. Jeg laver også somatisk genoptræning.

Hvad har overrasket dig mest i jobbet? Den tillid, som patienterne viser os. Mange af vores patienter har været udsat for massive svigt hele deres liv, og den tillid, de har til os som terapeuter, er helt speciel.

Hvilke sider af dig selv bruger du? Når man arbejder på fuld tid på et lukket afsnit, er det vigtigt, at man har sans for humor, så den side bruger jeg i høj grad. Jeg er også god til at se tingene fra en positiv vinkel og med et glimt i

øjet. Mange patienter er i dyb krise, når de bliver indlagt, så det er vigtigt, at de oplever humor i hverdagen, selvom de har det svært.

Jeg bruger også min personlighed, sam-tidig med at jeg er professionel. Man må give lidt af sig selv, hvis man skal skabe en relation til patienten. Og så bruger jeg ro. Jeg forsøger at holde hovedet koldt, f.eks. i situationer, hvor patienten er ma-nisk, og det hele godt kan stikke lidt af.

Hvilken klient har gjort størst indtryk på dig?En depressiv og suicidal patient var igen-nem et komplekst, tværfagligt forløb med psykologer, læger, plejepersonale og fysioterapi. Og det gik rigtig godt. Da hun blev udskrevet, modtog vi et brev, hvor hun fortalte, at hun ikke ville være her i dag, hvis vi ikke havde hjulpet hende. Så føler man virkelig, at man gør en forskel.

Hvornår er det kedeligt at være på arbejde? Når jeg skriver dokumentation. Man bruger sindssygt lang tid på det, i stedet for at være sammen med og behandle patienterne.

effek

t_strib

er.ind

d 1

26/02

/11 1

7.01

Ro og humor i

fokusSusanne Frejvald Due, 29

år. Fysioterapeut på lukket afsnit på Psykiatrisk Center

Glostrup siden 2014. Uddannet fysioterapeut i 1 år

PSYKIATRIEN:

FOTO HENRIK FRYDKJÆR

2016 TRUNCUS 10 9

effek

t_strib

er.ind

d 1

26/02

/11 1

7.01

Iben Bloch Overgaard er rehabiliterings- og sundhedsfremmemedarbejder i Folke-sundhed Aarhus Vest. Ledsaget af god popmusik træner hun her en gruppe kvin-der. Normalt er gardinerne trukket for.

10 TRUNCUS 10 2016

Selv om det er midt på dagen, er gardinerne trukket tæt for i træ-ningslokalet ved siden af den store idrætshal Globus i Aarhus. Fatima

hiver sin sorte overtrækskjole over hovedet og lægger den på en stol. På strømpesokker og i løse bukser tripper hun hen til en moti-onscykel. Nu er hun klar til opvarmningen på dagens rygtræningshold, beskyttet mod øjne udefra. I alt fire kvinder er i gang på cykler, romaskine og crosstrainere. Alle iført tørklæ-der, som dækker håret. Her er kun kvinder på gulvet, og det er der en god grund til. For rygholdet her i Gellerup i Aarhus henvender sig primært til kvinder, som har anden etnisk baggrund end dansk.

Kvinderne er kommet med uspecifikke lændesmerter og skal lære at træne og styrke deres ryg hos fysioterapeut Iben Bloch Overgaard. Men faktisk er den fysiske træning den mindste del af fysioterapeutens arbejde. Som rehabiliterings- og sundheds-fremmemedarbejder i Folkesundhed Aarhus Vest tager hun sig først og fremmest af de sundhedssamtaler, som alle får tilbudt. Sam-talerne kan foregå på dansk, somali, farsi,

arabisk og tyrkisk. Og dialogen opleves ofte som en stor lettelse, siger Iben Bloch Over-gaard. Hun er en af de efterhånden mange medarbejdere, som kommunerne i disse år ansætter for at styrke sundheden hos borgerne. Medarbejderne kan have forskellig baggrund, lige fra sygeplejersker og ergotera-peuter til fysioterapeuter og folk med en ren akademisk baggrund.

- Borgerne får skuldrene ned, når de møder os. Fordi de bliver mødt og talt med på deres eget sprog, og fordi vi tager os tid til at lytte til dem. For mange er det første gang, de føler sig forstået i det danske sundheds-system.

Tunge ting i rygsækkenHver gang Iben sidder med en borger over for sig, forsøger hun at afdække, hvilke ressour-cer og behov borgeren har. Ofte munder det ud i et forløb, der består af fysisk træning og teoriundervisning. Men selvom der er enighed om et ti-ugers forløb, kan Iben og hendes kol-leger forlænge forløbet for borgeren, hvis de vurderer, at borgeren kan have gavn af det. For bag de fysiske sygdomme som diabetes,

AF CATHRINE HUUS FOTO CLAUS SJÖDIN

PROFIL

Hver eneste dag møder hun mennesker, der kæmper med sociale og psykiske problemer. Det betyder, at hun skal trække på mange andre egenskaber end sin fysioterapeutiske faglighed, fx evnen til at lytte. Truncus har besøgt sundhedsfremme-medarbejder i Aarhus Kommune Iben Bloch Overgaard.

Man skal ville det

effek

t_strib

er.ind

d 1

26/02

/11 1

7.01

2016 TRUNCUS 10 11

KOL og hjertekarsygdomme, ligger ofte andre, store problemer.

- Mange har meget tunge ting i rygsæk-ken, når de kommer hos os. Det kan være en-somhed og arbejdsløshed eller krigstraumer. De ting kan skygge for, at vi kan arbejde med kroppens sygdomme, fortæller Iben.

- Så det er vigtigt, at vi ikke kun ser en bor-ger med diabetes. Vi skal turde spørge ind og kigge ned i rygsækken. For måske er der en hel masse, der skal lyttes til og fejes væk, før vi kan arbejde med sundheden. Det er noget med at have store ører. Og så være bevidst om, hvad vi kan hjælpe med, og hvad vi ikke kan hjælpe med. Det kan være, vi må sende borgeren videre til PTSD-klinikken (tilbud til folk med posttraumatisk stress syndrom, red.), fordi han er for traumatiseret til at arbejde med sine sundhedsvaner. Så kan det være, at han kan komme tilbage et halvt år efter og arbejde med os.

Ringer hjem til alleIben bruger en stor del af sin tid på det, hun kalder relationsarbejde. Hun går dagligt ned i træningssalen, hvor mænd og kvinder træner på egen hånd, giver dem et klap på skulderen og hører, hvordan det går med træningen og med livet. Og før holdtræning kontakter hun hver enkelt deltager.

- Vi ringer og siger, 'hej, ses vi kl. 11?' For der er mange, som ikke kan huske, hvilken dag der er træning. Jeg gør meget ud af at sige, at det ikke er lige meget, om de kom-mer. Jeg vil gerne vide, hvordan de har det. Hvis de siger, jeg kommer ikke, for jeg har ondt i hovedet, så svarer jeg 'ok, kunne det hjælpe at komme og træne i en halv time?' Og hvis de så kommer herhen, er det en

”Vi skal turde spørge ind og kigge ned i rygsækken.

Folkesundhed Aarhus Vest• Et kommunalt sundhedsfrem-

me- og rehabiliteringstilbud til etniske minoriteter, som har behov for sprogstøtte.

• Ligger i idræts- og kulturcente-ret Globus1 i Gellupparken.

• Har tilbud til patienter med bl.a. diabetes, KOL, hjertekar-sygdomme og rygproblemer.

• Tilbyder tolkning i somali, ara-bisk, farsi og tyrkisk.

• Den fysiske træning er køns-opdelt, teoriundervisningen foregår på blandede hold.

• Har også tilbud til overvægtige og rygere.

succes, fordi de er kommet ud af lejligheden. Iben sætter sig helt frem på stolen, og hen-

des kinder blusser, når hun taler om sit job. For selvom det for det meste er lange, seje træk, kan hun til gengæld virkelig mærke, når hun er med til at gøre en forskel.

- Der kan være meget langt imellem, det sker. Men når det så sker, så er der en effekt hele vejen rundt. Det er fantastisk, og det er dét, der får mig til at gå på arbejde, og sige ’yes, jeg gør en forskel!’

Den nødvendige sparring Iben har efterhånden været i Folkesundhed Vest i seks år, afbrudt af to barsler. Og hun understreger, at jobbet ikke er egnet for alle og enhver.

- Det er et hårdt job. Det slider på en. Derfor skal man kun være her, hvis man brænder for

effek

t_strib

er.ind

d 1

26/02

/11 1

7.01

12 TRUNCUS 10 2016

Kort om Iben Bloch Overgaard• Uddannet fysioterapeut

fra Aalborg• Sundhedsfremme- og

rehabiliteringsmedar-bejder i Folkesundhed Aarhus siden 2009

• Gift og har to børn på 2 og 5 år

• 32 år

stedet. Man skal kunne tale med borgerne om de svære ting, man skal turde høre de tunge historier. For det er en målgruppe, der er meget tung, og det går langsomt. Så man skal ville det. Ellers kan man ikke.

Iben nævner mødet med en mand, som havde ondt i knæene. Under samtalen kom det frem, at han havde været i krig og set sine døde kammerater i sneen. Sammen fandt de frem til at sætte ham i behandling for

traumer. Hans historie gjorde dybt indtryk på fysioterapeuten. Men hun er bevidst om at lade arbejdet blive på kontoret i idræts-hallen i Gellerup og ikke tage skæbnehistori-erne med hjem til sin mand og to små børn i Skanderborg. I stedet sørger Iben og hendes kollegaer for at bruge hinanden til sparring.

- Når vi har haft en hård og svær samtale, så snakker vi sammen. For det kan være skrækkelige ting, man har hørt, og så kan man have behov for at blive bekræftet i, at man greb det an på den rigtige måde. Andre gange skal vi finde ud af, hvordan vi handler på det. Og man lærer med årene, at vi ikke kan alting selv. Men man er altid nødt til at give noget af sig selv for at skabe den relation, der skal til for at få åbnet op for borgeren. Man skal vise, at man rent faktisk vil de her mennesker, på professionel vis.

Tilbage på rygholdet sidder Fatima og snak-ker med Iben efter træningen.- Jeg var lige ved ikke at komme i dag, siger Fatima. - Så var det godt, du kom, svarer Iben. - Ja, for jeg følte mig lidt ensom, svarer Fatima. Og siger med et smil:- Så jeg kommer igen på tirsdag.

(Fatima er et opdigtet navn, redaktionen kender hendes identitet)

”Det er et hårdt job.

Man skal kun være her, hvis man brænder

for stedet.

effek

t_strib

er.ind

d 1

26/02

/11 1

7.01

Iben Bloch Overgaard hjælper Abdallah, en af de mange borgere, som tit kommer for at træne i Folkesundhed Aarhus Vest.

2016 TRUNCUS 10 13

Claus Pedersen er cand.merc. og erhvervskon-sulent i Danske Fysioterapeu-

ter og står til rådighed, hvis du ønsker sparring omkring

din iværksætter-ide. Han kan også vejlede dig i, hvordan du analyserer markedet, laver en strategiplan og meget mere.

Kontakt Claus på cp@fysio.dk

Hver uge året rundt får Claus Pedersen 1-2 henvendelser fra

fysioterapeuter, som ønsker at lave egen virksomhed. Men

det er ikke alle, der egner sig til livet som fri fugl. Et liv som

selvstændig indebærer nemlig hårdt arbejde, lange perioder

uden indtægter, en usikker fremtid og ensomhed på jobbet. Men kan man

klare de usikre rammer, er det besværet værd, mener Claus Pedersen, som er rådgiver i Danske Fysioterapeuter

Hvad er det første man skal gøre, hvis man vil starte egen virksomhed? - Man skal mærke efter, om man virkelig har lyst til at være selvstændig. Kan man leve med den usikkerhed, at der ikke er en fast indtægt, ingen faste rammer og ingen tryg-hed? Derudover skal man være indstillet på at knokle 60-70 timer om ugen, hvis det skal blive en succes. Og så skal man være villig til at tage penge for sine ydelser. Mange fysiote-rapeuter er humanister med den holdning, at sundhed skal være gratis for alle.

Hvor lang tid går der, fra man star-ter og til det kører rundt? - Det er meget forskelligt. Som udgangspunkt skal du regne med 2-3 år, før din virksomhed kører rundt i sig selv.

Hvad med økonomien? - Du skal skaffe penge til etablering og din

egen løn i 2-3 år. Starter man en klinik op, koster det mange penge. Du skal leje lokaler, købe en briks og lave en hjemmeside og visit-kort. Og finansieringen er en udfordring for mange. Nogle har sparet op, andre tror så me-get på deres ide, at de låner alt, hvad de kan i hus og hjem. Men de fleste har et deltidsjob og arbejder måske på klinik 2-3 dage om ugen, mens de starter virksomheden op.

Hvordan markedsfører jeg mig bedst?- Sælger du fysiske produkter, som en træ-ningselastik eller en måtte, så handler det om at komme ud og præsentere det på messer. Er det en app, skal du primært markedsføre på nettet, fx ved at få folk til at afprøve produk-tet. Er det en ydelse, fx et træningsprogram,

AF CATHRINE HUUS

GUIDE

10 gode råd1. Har du overhovedet lyst? 2. Få styr på hvad du må. Ligger pro-

duktet inden for autorisationslovens regler?

3. Se på dig selv med markedets øjne, lav en kundeanalyse

4. Lær af andre5. Tag udgangspunkt i noget, du bræn-

der for6. Vær stædig7. Prøv igen og igen8. Spild ikke din tid på oversprings-

handlinger. Gå ud og opsøg kunderne9. Gør det ikke for pengenes skyld10. Spring ud i det

Kilde: Claus Pedersen, Danske Fysioterapeuter

Truncus guider dig, der

tænker på at starte eget

firma

iværksætterSådan bliver du

14 TRUNCUS 10 2016

Danske Fysioterapeuter har 14.000 medlemmer, heraf er 2.500 selvstændige.

Vigtige personlige egenskaber hos en iværksætter

• Tro på sig selv• Gode kommunikative evner• Mod• Engagement• Målrettethed• Kan lide mennesker• Kreativ og innovativ• Empati• Forandringsvillighed• Gennemslagskraft

Kilde: Claus Pedersen, Danske Fysioterapeuter

Jeg har verdens bedste arbejdeSøren Hein Sommer åbnede for to år siden klinikken Apofysio sammen med en kollega. Klinikken genoptræner borgere med hjerneskader. De første to år holdt han fast i sit job som fysio-terapeut på Glostrup Hospital, men nu

arbejder han på fuld tid. Hans partner arbejder i det of-

fentlige.

Hvordan kører det rundt? - Det kører godt nu, og jeg har sagt mit faste job op.

Det har kostet om-kring 200.000 kr. i

etablering, markeds-føring, indkøb af briks og

udstyr og husleje, så det er dyrt at starte op.

Hvad har været det sværeste ved at starte egen virksomhed? - Der er mange ting at holde styr på, rent administrativt. Men det sværeste er at undvære kollegaer. Jeg savner den faglige sparring, for jeg arbejder med et komplekst område, og der er mange store beslutninger, der skal træffes. Jeg savner også det sociale i frokostpausen. Men jeg har lige ansat min første medarbejder på deltid, og det er rart.

Hvad har været det bedste?- Det bedste er at stå op hver dag og synes, at jeg har verdens bedste ar-bejde. Jeg kan skabe den virksomhed, jeg synes, borgerne fortjener, og der er ikke nogen, der begrænser mig. Det er fantastisk at være sin egen chef og ikke være pålagt alle mulige regler.

effek

t_strib

er.ind

d 1

26/02

/11 1

7.01

effek

t_strib

er.ind

d 1

26/02

/11 1

7.01

FORDELE • Du har mulighed for at arbejde

med det, der interesserer dig• Du har mulighed for høj indtje-

ning og en række frynsegoder• Du kan selv bestemme, hvem

du vil arbejde sammen med• Du har stor fleksibilitet i hver-

dagen• Du har ingen chef, der vurderer

dig• Du kan måske involvere din

familie i arbejdet

ULEMPER• Stort arbejdspres• Økonomisk risiko• Afhængighed af markedet• For lidt social kontakt og

faglig sparring

Kilde: Claus Pedersen, Danske Fysioterapeuter

skal man ud og opsøge kunderne. Man kan deltage i møder i erhvervsforeninger som fx Rotary og Junior Chamber, hvor kun-derne befinder sig. Det handler om at være synlig. Og så skal man bruge de sociale medier som springbræt til en god hjemme-side, som er et must.

Hvad med hjemmeside og visitkort?- Det grafiske design skal være i orden. Dine visitkort, din hjemmeside og din folder skal være lavet af den samme designer. Vil man signalere discount, skal reklamerne signa-lere discount. Skal det signalere kvalitet, så lav dem i høj kvalitet. Din markedsføring skal hænge sammen med dit produkt. Find ud af hvad din linje er, og hvad du vil stå for.

Hvad stiller jeg op, hvis jeg bliver syg?- Som selvstændig bliver du aldrig syg. En sygdomsforsikring er alt for dyr for selvstændige, så det kan ikke betale sig. Du kan også tegne en ledighedsforsikring og en driftstabsforsikring. Men hvis man synes, man har brug for mange forsikringer, er spørgsmålet måske mere, om man over-hovedet skal være iværksætter.

2016 TRUNCUS 10 15

”Man bliver ikke en god

fysioterapeut af at være

optaget af sin egen krop.

LOUISE SØGAARD HANSEN

16 TRUNCUS 10 2016

De stude-rende var meget optagede af deres

fysiske sundhed. De har en opfattelse af, at de selv skal være særligt sunde for at kunne arbejde som sund-hedsprofessionelle. Stør-stedelen var meget fysisk aktive. De trænede næsten dagligt og havde stort fokus på kost. Kun ganske få af dem var rygere. Når de studerende lavede noget socialt sammen, indebar det oftest, at de samledes om nogle fysiske aktiviteter. Der blev ikke holdt særligt mange fester, og hvis der var alkohol, var det kun i små mængder. De studerende,

som eksempelvis var let overvægtige eller spiste junkfood, risikerede at blive set ned på, blive socialt ekskluderet og i det lange løb at ryge ud af studiet.

Var der andre eksempler på, at de var meget optagede af sundhed?- De var også optagede af at ændre på deres familie. En havde fx brugt meget energi på at få overtalt sin far til at gå i gang med at løbe for at fremme hans sundhed. De studerende fortalte også, hvordan de diskuterede og var med til at ændre menuen til børnefødselsdagen i familien, fordi der blev spist for meget kage. Eller de fortæller, at mange af deres venner er dovne, fordi de ikke er lige så fysisk aktive som dem selv. De ser det som deres opgave at iværksætte og engagere deres venner og familie til at være fysisk aktive. Og det ser jeg som udtryk for en meget snæver sundhedsforståelse hos de studerende.

Må de fysioterapeutstuderende ikke selv om, hvad de gør i deres fritid? - Jo, det må de selvfølgelig selv bestemme. Men man skal huske på, at bare fordi man er meget fysisk aktiv, betyder det ikke, at man nødvendigvis er en god fysioterapeut.

AF CATHRINE HUUS ILLUSTRATION MAJBRIT LINNEBJERG

DEBAT

For fitMange studerende er optagede af idræt og sunde vaner. Men det kan også blive for meget, mener adjunkt Louise Søgaard Hansen, som har undersøgt fysioterapeutstuderendes forhold til sundhed. Vi bad hende redegøre for de vigtigste pointer:

til fys?

”Man bliver ikke en god

fysioterapeut af at være

optaget af sin egen krop.

LOUISE SØGAARD HANSEN

2016 TRUNCUS 10 17

Er det ikke en fordel at have et godt kendskab til sin krop og hvordan man træner den? - Man bliver ikke en god fysioterapeut af at være optaget af sin egen krop. Som fysioterapeut skal man være optaget af andre menneskers kroppe, og hvordan de fungerer. Når man har en fast forestilling, om hvad sundhed er, får man også en firkantet forståelse af, hvornår man er sund og

ikke sund. Og den bærer man med sig ud til sine patien-ter. Men det er ikke den virkelighed, de færdige fysiote-rapeuter møder, når de kommer ud. Der møder de syge mennesker, som ikke nødven-digvis kun forstår

Kandidatspeciale om fysioterapeuterLouise Søgaard Hansen er adjunkt og underviser på fysioterapiuddannelsen på UCC i København. I for-bindelse med sit kandidatspeciale har hun undersøgt fysioterapeutstuderendes forståelse af begrebet sundhedsfremme ved at observere og interviewe de studerende. Specialet, som er fra 2014, kan læses her: http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/15734/1/Sundhedsfremme-i-fysioterapeutuddannelsen.pdf

sundhed som værende fysisk aktivi-tet, men som har brug for hjælp. Det er jo derfor, de går til fysioterapeut.

Kan du give et eksempel?- En studerende fortalte, at han havde givet en patient nogle øvelser med hjem, men patienten lavede dem ikke. Det fik den studerende til at sige, at patienten var lidt tabt bag en vogn. Her ville det være naturligt, at den studerende i stedet var optaget af: Hvordan har jeg formidlet øvel-serne? Hvilken pædagogisk tilgang har jeg haft til at formidle øvelserne? Hvilke levevilkår har patienten? Hvad gør det svært for patienten at implementere øvelserne? Altså at få det brede sundhedsbegreb ind i den daglig praksis.

Hvad skal de studerende gøre? - De skal se helhedsperspektivet og inddrage patientens hverdagsliv. Det er det, som skal være omdrejningspunk-tet i den fysioterapeutiske behandling. Hvis man ikke gør det, overser man en masse detaljer i patientens liv, som er afgørende for, om patienten kan leve et bedre liv eller ej. Derfor er det vigtigt, at vi som fysioterapeuter er mere optagede af, hvad der foregår i patienterne og mindre af, hvad der foregår i os selv. Mennesker, der går en tur med hunden to gange om dagen, er også fysisk aktive. Man kan sagtens være sund, selvom man ryger og ikke bevæger sig lige så meget, som det er foreskrevet i Sundhedsstyrel-sens anbefalinger. Behandling er ikke bare øvelser med en træningselastik. Behandling er også at sikre, at patienten har et godt socialt netværk.

Peger det her i virkeligheden tilbage på jer som undervisere på skolerne?- Det peger på os alle sammen. Der er et generelt fokus

18 TRUNCUS 10 2016

ER FYSIOTERAPEUT­STUDERENDE FOR OPTAGEDE AF DERES SUNDHED? Vi bad to idrætsinteresserede fysioterapeutstuderende reagere på Louise Søgaard Hansens kritik.

RIKKE ERIKSENStuderende på 6. modul. Dyrker fitness tre gange om ugen og går ture:

Det lyder, som om hun søger noget mere em-pati fra de studerendes side, og det synes jeg ikke helt er en rimelig anklage. Uddannelsen er virkelig god til at fremhæve den biopsyko-

sociale model og det holistiske menneskesyn. Jeg vil selv gerne lykkes som fysioterapeut, og det handler hver gang om at møde patienten, hvor patienten er og finde ud af, hvordan vi løser problemet sammen. Der er lige så mange typer træningsprogrammer, som der er patienter.

Det er rigtigt, at vi studerende er meget sundhedsorien-terede. Men vi skal også tage udgangspunkt i os selv, når vi står over for patienterne, og vi ville være utroværdige som sundhedsprofessionelle, hvis vi ikke var interesserede i fysisk aktivitet. Det er vigtigt for vores faglige troværdig-hed, at vi går op i sundhed. Fysioterapeuten må gerne være et forbillede for patienterne. Men man skal selvfølgelig ikke blive så meget forbillede, at det bliver uopnåeligt for patienterne.

.LÆRKE LILLEØREUddannet fysioterapeut i januar 2015Har deltaget i VM i Ironman tre gange og blev nr. 5 på Hawai i 2014:

Det er godt, at vi har et kendskab til vores egne kroppe, for det gør patienterne mere trygge. Louise Søgaard Hansen nævner, at fysioterapeuter ikke behøver at være fysisk aktive for at være dygtige. Men fysioterapeutens sundhed sætter jo en standard for fysioterapien. Du går jo heller ikke til en tandlæge, som har dårlige tænder. Du går til en fysioterapeut, når du kan se, at fysioterapeuten har noget sundhedsfremmende at komme med. Dermed ikke sagt, at man ikke må spise junkfood eller gå til fest. Men vi skal vejlede i livsstil og sundhed, og derfor skal der være en form for sundhed i vores eget liv.

effek

t_strib

er.ind

d 1

26/02

/11 1

7.01

på sundhed i samfundet, bl.a. gennem KRAM-faktorerne: kost, rygning, alkohol og motion. Det har haft stor gen-nemslagskraft i samfundet og de studerende er vokset op i en kultur, som er optaget af de ting. Det er vigtigt, at de studerende selv reflekterer kritisk over, hvorfor de er blevet fysioterapeuter. Er deres motivation, at de er optagede af sig selv og deres egen træning, og hvordan deres krop fungerer? Eller er de oprigtigt optagede af at komme ud og behandle andre mennesker?

For fittil fys?

2016 TRUNCUS 10 19

En patient befamlede en fysioterapeutstuderende, og hendes personlige grænser blev overtrådt. Men skal man overhovedet sætte grænser, når personen ikke selv kan gøre for det? Da jeg var i praktik på mit niende modul, fik jeg en patient med sklerose. Det var en 38-årig mand med store gangproblemer. Vi blev enige om at prøve at få ham op at stå for at se, hvordan det stod til, men da jeg tog ham i hånden, reagerede han ved at føre sin anden hånd op langs mit ben og om på bal-lerne. Jeg tænkte straks: ’hvad fanden bilder du dig ind’, men han sagde ingen-ting. Så det gjorde jeg heller ikke. Da jeg fik hjulpet ham op, kunne jeg hurtigt konstatere, at han gik ufattelig dårligt, så jeg fik hevet stolen ind under ham. Men idet jeg hjalp ham med at sætte sig, fik han hurtigt ført sin ene hånd op på mine bryster. På det tidspunkt var jeg dybt rystet og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg syntes ærlig talt, at han var en pervers stodder. Så jeg forlod stuen for at tale med min kliniske underviser. Jeg ville gerne sørge for, at patienten fik en god behandling, men

mine personlige grænser var samtidig overtrådt. Min underviser og jeg tog en snak om, hvad der

egentlig foregik. I lægejournalen kunne vi se, at han havde plaques i den indre hjer-

nemasse og i frontallappen. Men hvad gør man, når ens person-

lige grænser er overskredet, selvom det ikke nødvendig-vis er noget, patienten selv er skyld i? Skal jeg stoppe for min egen skyld eller fort-

sætte for patientens bedste? Vi vurderede, at det var syg-

dommen og ikke manden per-sonligt, der reagerede. Det var slet

ikke sikkert, at han var klar over, hvad han gjorde, for hvis man bliver skadet på

frontallapperne, kan man miste sit filter, der nor-malt gør, at man opfører sig anstændigt. Efter at jeg havde læst om hans sygdom og snakket med min vejleder, bemærkede jeg slet ikke, om han var upassende eller ej, for der vidste jeg, at det var sygdommen og ikke personen, der handlede.

Det var sygdommen

og ikke personen, der

handlede.

Deltag i debatten

på fysio.dk/truncus

Krænket af psykisk syg patient

FORTALT TIL ANDERS RYEHAUGE

DILEMMA

Hvad mener du? Skulle den fysioterapeutstuderende have trukket sig fra behandlingen? Deltag i debatten på fysio.dk/truncus

Danske FysioterapeuterHolmbladsgade 702300 København STelefon 33 41 46 20Mail: redaktionen@fysio.dkwww.fysio.dk6. årgang. ISSN 2245-1048Produktion: Datagraf CommunicationsForside: Claus SjödinRedaktion: Julie Gravesen og Anne GuldagerAnsvarshavende red.: Mikael Mølgaard