Upload
others
View
2
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
MANUAL FOR GENÅBNING
EFTER COVID-19 Tiltag, information og retningslinjer
April 2020
Resumé En udførlig beskrivelse af alle de nye ting som forældre og børn vil opleve, når
børnene skal tilbage til skolen.
Det bliver på ingen måde en skole, som børnene kender fra ”før Corona”, men vi vil
gøre os umage med, at det bliver en god skole, trods et massivt fokus på hygiejne,
håndvask, renlighed og afstand til hinanden.
Indholdsfortegnelse
Nu åbner skolen igen ......................................................................................................................................... 3
Hygiejne ............................................................................................................................................................. 4
Skilte til gennemgang hos jer derhjemme ..................................................................................................... 5
Smittebegrænsning ........................................................................................................................................... 5
Skilte til gennemgang hos jer derhjemme ..................................................................................................... 6
Særligt om nye lokaler ....................................................................................................................................... 6
Aflevering og afhentning ................................................................................................................................... 7
Teams omkring klasserne ................................................................................................................................ 10
Kommunikation til og fra skolen ..................................................................................................................... 10
Hvilken undervisning kan man forvente .......................................................................................................... 10
Hvad forventer vi ift. børnenes adfærd ........................................................................................................... 11
Børn med symptomer...................................................................................................................................... 11
Åbningstid og nødpasning ............................................................................................................................... 11
Hvordan ser dagen ud for børnene? ............................................................................................................... 12
Eftermiddagsaktiviteter ................................................................................................................................... 12
Børn med nære familiemedlemmer i risikogruppen ....................................................................................... 13
Hvis I overvejer at lade jeres raske barn blive undervist hjemme .................................................................. 13
Madskolen Smag ............................................................................................................................................. 13
Praktiske informationer ................................................................................................................................... 13
Hvad skal børnene medbringe i tasken? ......................................................................................................... 14
Film, gennemgang af tiltag .............................................................................................................................. 14
Invitation til onlinemøde onsdag aften kl. 17 ................................................................................................. 14
Vi kommer til at lave fejl .................................................................................................................................. 14
Sådan fordeles klasserne i bygningen ............................................................................................................. 15
Klasser placeret i stueplan ........................................................................................................................... 15
Klasser placeret på idrætsplan .................................................................................................................... 16
Klasser placeret på 2. sal ............................................................................................................................. 17
Klasser placeret på 3. sal ............................................................................................................................. 18
Kalvebod Fælled Skole
Side 3 af 18
Nu åbner skolen igen
Kære forældre
Vi har knoklet for at blive klar på skolen og for at få forvaltningens tilladelse til at åbne igen. I morgen
kommer alt personalet tilbage. De vil gå i gang med nedpakning af legetøj, flytning af møbler og klargøring
til modtagelse af jeres børn.
Samtidig gøres der grundigt rent på skolen. Rengøringen fortsætter henover onsdag, hvor den endelige
møblering og lokaleindretning forventes at være på plads.
Derfor åbner vi først skolen torsdag d. 16. april 2020
Følgende sider er en udførlig beskrivelse af alle de nye ting, som I og børnene vil opleve, når børnene skal
tilbage i skole.
Det bliver på ingen måde den skole, som børnene kender fra ”før Corona”. Men vi vil gøre os umage med,
at det bliver en god skole, trods et massivt fokus på hygiejne, håndvask, renlighed og afstand til hinanden.
Det er vigtigt for os, at børnene oplever omsorg, glæde og samhørighed – selvom vi alle skal ændre vores
adfærd fra dag ét.
Følgende er et forsøg på at give jer indblik i alle de nye tiltag, der er planlagt i forbindelse med
genåbningen.
Kalvebod Fælled Skole
Side 4 af 18
Hygiejne
Vores hovedfokus ligger i den kommende tid på at mindske smitte mellem børn og voksne på skolen.
Derfor er der lavet følgende ændrede tiltag i forbindelse med genåbningen:
• Håndvask er skemalagt for både børn og voksne flere gange dagligt. Første gang børnene vasker
deres hænder er ved ankomst i garderoberne om morgenen. Det er de voksne på skolen, der
hjælper børnene med at huske på håndvask, men I må også meget gerne derhjemme, gennemgå
nedenstående skilte med børnene. Skiltene hænger overalt på skolen, så børnene mindes om
vigtigheden af de mange daglige gange med håndvask.
• Hver klasse har nu fået eget toilet. Der deles ikke toiletter med andre klasser. Her vil vi igen bede
jer om at træne med børnene, så de ved, hvordan et rent toilet skal efterlades.
• Tilfældigvis var det i denne periode aftalt, at vores vandhaner i hele bygningen skulle udskiftes med
sensorarmaturer. De er nu udskiftet, og børnene behøver derfor ikke at berøre armaturerne ved
håndvask.
• Der er indsat ekstra rengøringspersonale på skolen, så alle områder rengøres to gange dagligt.
Derudover er der spritservietter og håndsprit i alle lokaler. Spritservietterne bruges til rengøring af
overflader, som børnene har rørt ved.
• Vådservietter og spritservietter bruges også, når børnene er udenfor eller på tur.
• Generelt vil alle voksnes hovedfokus i de første dage ligge på at skabe rutiner omkring håndvask,
afspritning og afstand igennem hele dagen.
Kalvebod Fælled Skole
Side 5 af 18
Skilte til gennemgang hos jer derhjemme
Smittebegrænsning
Afstand imellem børn og voksne er altafgørende, hvis vi skal forsøge at forhindre smittespredning. Dette
gælder både udenfor og indenfor.
Det skal stadig være rart at være barn på skolen, men der er ingen tvivl om, at vi vil have et stort fokus på,
at der skal være afstand imellem børnene. Dette gælder ved ankomst, i garderobeområderne, på
trapperne, i undervisningen, i pauserne, i spisesituationerne og i fritidsordningen efter skoletid.
1. Vi kommer til at arbejde med forskudt mødetid på klasser og årgange. Dette gør vi for at sikre, at
alle børn kan nå at vaske deres hænder, inden de går ind i klasserne og uden at støde sammen med
børn fra andre klasser i garderobeområderne.
2. Vi arbejder med, at klasserne er placeret i andre lokaler end hidtil. Det gør vi for at sikre, at der er
to meter imellem alle børn, når de har undervisning indenfor. Sidst i denne manual finder I en
oversigt over, hvor klasserne fremover vil være placeret i bygningen (se punktet: Sådan fordeles
klasserne i bygningen). Derudover kan I på den film, som der er linket til ovenfor, se afstanden
mellem bordene, og hvordan de er placeret i lokalerne.
3. Vi har lavet vores trapper om, så børnene skal gå ned af en trappe og op af en anden. Derved
forhindres sammenstød og trafikpropper på trapperne.
Kalvebod Fælled Skole
Side 6 af 18
4. Børnene skal helst undervises udenfor. Derfor skal børnene hver dag være iført varmt tøj, så de
ikke kommer til at fryse. Vi vil primært være i skolens nærområde eller på små ture. Men da vi ikke
må benytte offentlige transportmidler, er det begrænset, hvor langt vi kan gå væk.
5. Teamets voksne vil sætte børnene i faste legegrupper. De grupper skal lege sammen i alle pauser
og i eftermiddagstiden. Vi vil selvfølgelig gøre os umage med at lave grupperne, så alle får det godt!
Vi vil anbefale at I, ved legeaftaler derhjemme, bruger samme legegrupper. Det er desværre ikke
muligt at sammensætte legegrupperne efter, hvem børnene har leget med i den sidste måned.
Skilte til gennemgang hos jer derhjemme
Særligt om nye lokaler
For at kunne sikre en afstand mellem børnene på 2 meter i klasselokalerne er vi blevet nødt til at tage
adskillige faglokaler, hallerne og spiseområderne i brug.
Vi har heldigvis plads til, at alle vores børn kan sidde ned og med god afstand imellem dem. Men vi har
været nødt til at rykke rundt på mange klasser.
Vi har i omrokeringen forsøgt at tage hensyn til bl.a.:
• De mindste elever
• Store klasser, der har brug for tre lokaler i umiddelbar nærhed af hinanden
• Små årgangsteam med tæt samarbejde
Kalvebod Fælled Skole
Side 7 af 18
• Børn med særlige behov
Vi ville ønske, at vi havde flere klasselokaler at bruge af, men det har vi ikke. Og når det så er sagt, er vi
ganske godt tilfredse med, at det er lykkes os at finde plads til alle børnene i bygningen.
Vi afventer en udmelding omkring vores maj-børn. Vi ved ikke, om forvaltningen laver om i planerne og
eventuelt skyder starten for børnehavebørnene. Når vi får udmeldinger omkring dette, vil vi rykke rundt på
nogle klasser og tage de ældste børn op i de lokaler på 4. sal, der lige nu er ved at blive sat i stand efter
Ørestad skoles lån. Men det vil I komme til at høre mere om.
Bagest i manualen finder I en oversigt over hvilke lokaler klasserne fremover vil være placeret i.
Aflevering og afhentning
Forældre må ikke længere komme i bygningen. Det betyder, at børnene skal afleveres udenfor i et bestemt
tidsrum og på et bestemt område. Derfra vil personalet følge børnene op i bygningen.
Når børnene skal afhentes, skal I ringe til følgende telefonnumre:
• Skolens kontor: 82566990 – tast 1
• KKFOens telefon: 82566990 – tast 2
• Klubbens telefon: 24 59 73 89 (kun sms)
Personalet vil derefter sende børnene ud eller hjem til jer.
Hvis børnene er selvbestemmere, må de selv bestemme, hvad tid de går hjem.
I forældre må gerne hjælpe os ved at skrive til hele teamet i Aula, hvis jeres barn er selvbestemmer. Når
selvbestemmerne går, skal de meddele det til en voksen, der vil sørge for at krydse barnet ud i KBH barn.
Børn der ikke er tilmeldt klubben går hjem, når skoledagen slutter kl. 13.30.
Børnene skal som sagt møde forskudt om morgenen. Derfor er det vigtigt, at børnene ikke møder for sent
eller for tidligt. De skal ikke gå ind i bygningen selv. De skal mødes med deres voksne efter følgende skema:
Kalvebod Fælled Skole
Side 8 af 18
Kalvebod Fælled Skole
Side 9 af 18
Med hensyn til mødested kan I orientere jer på dette kort:
Hvis I forældre følger børnene over på skolen, må I være opmærksomme på ikke at forsamle jer til en
hyggesnak med de andre forældre. Vi har lavet Kiss and go zoner, hvor der kan vinkes. Se ligeledes på
kortet. Det er også vigtigt, at forældre og børn ikke forsamler sig ved cykelskurene ved ankomst.
Når børnene møder ind, skal de stille sig i den rigtige zone med 2 meter til nærmeste klassekammerat. De
voksne skal nok hjælpe dem på plads. Det er vigtigt, at I forældre forklarer børnene vigtigheden af dette.
Mødetidspunkt vil være det samme hver dag, indtil I hører andet. Vi foreslår, at det er i de samme 6 zoner,
at I møder jeres barn ved afhentning, så I hjælper børnene med at træne mødested.
Kalvebod Fælled Skole
Side 10 af 18
Teams omkring klasserne
Jeres børn har i princippet stadig det samme team omkring sig. I nogle teams er der sat ekstra voksne ind,
for at kunne dække alle de ekstra lokaler. Vi har derfor rykket rundt på nogle medarbejdere og fastansat
vores kendte vikarer. Hvert team vil skrive mere ud til jer i ugeplanerne.
Kommunikation til og fra skolen
Når I skal I kontakt med teamene, skal I bruge Aula helt, som I plejer. I skal skrive til de samme lærere og de
samme pædagoger. Er der beskeder, der skal gå videre til andre voksne på skolen, sender teamene dem
videre. Ønsker I at blive ringet op, skriver I det helt, som I plejer også på Aula. Skal en besked akut frem,
ringer I til skolens kontor.
Hvilken undervisning kan man forvente
Der undervises efter bekendtgørelsen om nødundervisning. Se evt. mere her:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=213535
Her på skolen betyder det, at vi prioriterer at undervise i fagene: Dansk, matematik, engelsk og idræt.
I enkelte klasser kan det prioriteres, at der for eksempel, at der er fokus på natur og teknologi på en tur-
dag, eller at 5. klasserne har fransk i 4 timer i træk. Det skriver teamene mere om til hver enkelt klasse og
årgang. Da vi skal begrænse antallet af voksne, der er i kontakt med den enkelte børnegruppe, kan vi ikke
garantere, at det er linjefagsuddannede lærere, der underviser i de enkelte fag. Men vi vil gøre os umage
med, at undervisningen alligevel bliver god og spændende for alle børnene.
Som tidligere nævnt vil vi lave en del udeundervisning, men alt afhænger af vejret, og af hvilke egnede
områder vi kan bruge til udeundervisningen. Udeundervisningen kan ligge som hele udedage og turdage
eller som udetimer i løbet af dagen. Vi har 20 klasser, der skal kunne være på et område med god plads
imellem sig. Det betyder, at alle klasser ikke kan være ude på samme tid. Udeområderne vil derfor være
reserveret til klasserne på skift.
Undervisningen vil i 0. - 3. klasse slutter hver dag kl. 12.15.
I 4. og 5. klasse slutter undervisningen hver dag kl. 13.30.
Kalvebod Fælled Skole
Side 11 af 18
Når undervisningen er slut, bliver børnene i de samme lokaler eller er sammen udenfor, sammen med de
voksne fra KKFOen og klubben.
Hvad forventer vi ift. børnenes adfærd
Vi forventer, selvom mange af børnene er små, at I forældre har fortalt dem om alt det nye, de vil møde
herovre. Vi forventer, at de vasker deres hænder hver gang de bliver bedt om det, at de efterlader
toiletterne rene og pæne, og at de ved, hvad det vil sige at holde afstand. Ellers håber vi på, at vi får helt de
samme børn tilbage, som gik ud ad døren for en måned siden .
Børn med symptomer
Hvis børnene derhjemme får symptomer på smitte med Covid-19,
skal I holde dem hjemme, indtil de har været symptomfri i 48
timer.
Hvis børnene får symptomer på smitte med Covid-19 her på
skolen, forventer vi, at I henter dem omgående. Vi har oprettet et
rum til børn med symptomer på 1. sal. Dette rum vil blive rengjort
omhyggeligt hver gang, det er blevet brugt.
Teamets voksne vil forklare børnene om symptomerne, så vi ikke
risikerer, at børn der fx er allergikere og nyser pludselig, bliver til
nogle med symptomer.
Åbningstid og nødpasning
Som I allerede har modtaget besked om fra Børne-ungeforvaltningen, er vores åbningstid ændret til 8-16.
Her på skolen vil vi i nødstilfælde gerne tilbyde ekstraordinær pasning til børn i tidsrummet 7 – 8 og igen fra
16 – 17. Skulle I have behov for pasning i dette tidsrum, skal I skrive til Maria på mail: [email protected]
Kalvebod Fælled Skole
Side 12 af 18
Hvordan ser dagen ud for børnene?
Skoletilbud og fritidstilbud (KKFO og klub) er for alle børn tænkt som et helhedstilbud, der strækker sig fra
8 – 16.
Børnene vil være sammen med de samme voksne og de samme børn fra klassen hver dag. De voksne
møder forskudt, men omkring hver børnegruppe har vi et fast lille team. Teamets størrelse afhænger af
børnegruppens størrelse, men da klasserne er i få lokaler og på afgrænsede udeområder, har vi voksne nok
til at løse opgaverne med opsyn mv.
Er børnene indenfor, vil de være i de samme lokaler igennem hele dagen. Ellers vil de være udenfor
sammen med de faste voksne.
Børnene møder forskudt og holder forskudte pauser for at forhindre, at mange børn mødes på samme
sted.
Børnene spiser 10ermad, madpakke eller mad fra SMAG i deres faste klasselokaler. OBS. Vær særligt
opmærksomme på om børnene er tilmeldt SMAG. Vi er meget afhængige af, at flest mulige børn er
tilmeldt madskolen.
Teamet planlægger undervisning og eftermiddagsaktiviteter for klassen. Planen udsendes via
Meebook/Aula til jer forældre.
Børnene deles i faste grupper. Disse grupper kan arbejde sammen i undervisningen og vil være faste
legegrupper i alle pauser.
Legeaktiviteter vil være semistrukturerede, og de voksne vil sørge for, at grupperne ikke blander sig med
hinanden, og at børnene leger med afstand imellem grupperne.
Børnene kan ikke lege med børn fra andre klasser.
Eftermiddagsaktiviteter
Om eftermiddagen vil det pædagogiske personale fra KKFOen stå for aktiviteterne i 0. – 3. klasse.
I 4. og 5. klasse er det klubbens personale, der står for aktiviteterne.
I eftermiddagsaktiviteterne er der ligesom i undervisningen fokus på at være meget ude, at holde afstand,
at vaske hænder og undgå smitte imellem børnene.
Kalvebod Fælled Skole
Side 13 af 18
Børn med nære familiemedlemmer i risikogruppen
Der har været skrevet og fortalt meget om, hvem der skal møde og ikke møde på skolen, når den åbner.
Det er vigtigt, at I er i dialog med jeres læge om risici ved, at jeres børn kommer i skole, hvis et
familiemedlem er særligt udsat derhjemme. Vi i ledelsen håber, at flest mulige børn kommer i skole, men
om der er en særlig sundhedsrisiko ift. jeres familie, skal I tale med egen læge omkring.
Hvis I overvejer at lade jeres raske barn blive undervist hjemme
I skal kontakte skoleleder, Maria Bælum, hvis I selv underviser jeres raske barn hjemme. Hvis barnet ikke er
i en særlig risiko, er det jer som forældre, der hjemtager undervisningen for barnet. Det er derfor vigtigt, at
vi er i dialog om jeres forpligtelser i den forbindelse.
Madskolen Smag
Madskolen åbner fra første dag og SMAG vil heldigvis stadig lave mad til børn og voksne på skolen. Men det
kommer til at fungere helt anderledes end hidtil. Børnene er ikke med i produktionen. Maden anrettes i
portioner i plasticemballage. Maden bringes til klasselokalerne, hvor børnene skal sidde og spise på deres
faste plads. Det er ekstrem stor betydning, at I fortsat tilmelder jer madskolen, da madskolens personale er
ansat udfra den økonomi madskolen genererer. Vi håber derfor, at I fortsat gerne vil slippe for
madpakkerne og være med i madskolen! Husk at tjekke om I er tilmeldt for april. Til gengæld lover vi at
gøre os umage med at servere dejlig og frisklavet mad hver dag - og at komme stærkt tilbage på de varme
serveringer, når vi er på den anden side af corona.
Praktiske informationer
• Børnene bibeholder eget skab og garderobeplads, men da nogle klasser vil være placeret langt fra
disse, sørger teamet for, at børnene har de ting, de skal bruge i deres nærhed. Dette gælder også
tøj fra garderoben.
• Madpakker kan stadig placeres i køleskabe. Det vil de voksne hjælpe med. Vi anbefaler dog, at I
køber maden i SMAG eller giver barnet en madpakke med, der ikke behøver at stå i et køleskab.
Sådan et køleskabshåndtage bliver nemlig mødt af mange hænder, hvis vi ikke er opmærksomme.
Kalvebod Fælled Skole
Side 14 af 18
Hvad skal børnene medbringe i tasken?
• Meget gerne penalhus!! Dem der ikke har eget penalhus, vil få udleveret blyanter mv. herovre.
• En vandflaske
• Madpakke (hvis ikke man er tilmeldt SMAG)
• Regntøj til udeundervisning
Film, gennemgang af tiltag
Sammen med dette brev sender vi jer senest onsdag også en lille film, som vil give jer og jeres børn et
indblik i nogle af alle de nye ting, som børnene vil opleve på torsdag. Den må I meget gerne se sammen
med dem onsdag aften.
Invitation til onlinemøde onsdag aften kl. 17
Onsdag aften kl. 17.00 vil vi afholde et onlinemøde i Zoom for jer forældre. Der vil Maria fortælle mere om
genåbningen og svare på spørgsmål. Spørgsmål må gerne på forhånd sendes til mail: [email protected]. Selve
Zoominvitationen udsendes via Aula onsdag formiddag.
Vi kommer til at lave fejl
Vi skal alle lære nye rytmer fra dag ét, men vi håber, at I vil tilgive os, hvis der lige går et par dage før alting
falder på plads.
Vi har heller ikke alle svar på rede hånd og mange erfaringer vil vi først gøre os, når børnene viser sig i
bygningen på torsdag.
Men vi lover at lære hurtigt og at gøre os umage med at lave en god skole trods de tossede
omstændigheder!
Mange hilsener
Personale og ledelse på Kalvebod Fælled Skole
Kalvebod Fælled Skole
Side 15 af 18
Sådan fordeles klasserne i bygningen
Klasser placeret i stueplan
Kalvebod Fælled Skole
Side 16 af 18
Klasser placeret på idrætsplan
Kalvebod Fælled Skole
Side 17 af 18
Klasser placeret på 2. sal
Kalvebod Fælled Skole
Side 18 af 18
Klasser placeret på 3. sal