Maritimedanmark 8 13

15. årgang · aUgUST 2013 · nr. 8-9

Havne & SkibSfart / Maritim Industri

OFFSHORE COASTERMange nye passagerskibe Den sidste dansk byggede

ESvAgTInd i nyt forretningsområde

Maritime Danmark

/ Side 2 LæS dagLige nyheder på www.maritimedanmark.dk

kolofonMaritiMe DanMarkPostomdeles til navngivne abonnenter i Skan-dinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget.

ISSN 1395-4466

Udsendes desuden som E-magasin med over 190.000 besøgende (december 12) påMaritimeDanmark.dk.

ansvarshavenDe reDaktørMartin UhlenfeldtTelefon: +45 23 66 28 [email protected]

annoncer og aDMinistrationRené WittendorffTelefon: +45 70 20 41 [email protected]

LayoutDesignuniversTryk: PE Offset A/S, Varde

uDgiver Maritime Danmark ApSDir. René WittendorffEsplanaden 30.41263 København KTelefon: +45 70 20 41 55

Næste nummer: 25. september 2013

Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen.

Søfartsuddannelser

Marstal NavigationsskoleSkolen som ikke bare simulererTlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

• HF-Søfart

• Kystskipper

• Styrmand

• Sætteskipper

• Skibsfører

• Efteruddannelse

Marstal Navigations-q 11/01/04 23:16 Side 1

indhold

SERViCESkiBEBoom i offshore passagertransport Side 6

kRiSEnMange mindre rederier har det hårdt Side 10

TankERS inC.Nye tider kræver nye kompetencer Side 14

dkMkAkademikere kan styrke konkurrenceevnen Side 16

ESVaGTInd i helt nyt segment Side 18

ThEodoRoSGammelt dansk skib i ny svindelsag Side 20

nYBYGninGEsvagt Celina Side 22

SkRoTninG Nyt anlæg i Grenå Side 26

MaRaShiPMarstal klarer formidlingen Side 28

ØSTERSØEnLad os nu komme i gang Side 30

CoaSTERSidste dansk-byggedecoaster Side 32

Co2Klart billede af skibes CO2-udledning Side 34

15. årgang · aUgUST 2013 · nr. 8

Havne & SkibSfart / Maritim Industri

OFFSHORE COASTERMange nye passagerskibe Den sidste dansk byggede

ESvAgTInd i nyt forretningsområde

Maritime Danmark

Technical SuperintendentMaersk Tankers is looking for a dedicated and talented Technical Superintendent to join our highly skilled and motivated Technical Operations Department in Copenhagen, Denmark.Our Technical Operations Department is responsible for the technical management of all operated vessels, ensuring compliance with latest industry standards and demands.

We offer:

Maersk Tankers offers an exciting and attractive career in an ambitious international environment with the possibility of continuous professional and personal development.Maersk Tankers offers the successful candidate an excellent remuneration package, including:

- Attractive annual salary package and bonus- Flexible working hours and generous leave entitlements- Extensive benefits package including pension scheme, health insurance, gym membership, and other recreational

benefits.

Key responsibilities:

Reporting to the Fleet Group Manager within Maersk Tankers Technical Operations, you will be responsible to ensure efficient and safe daily technical operations of the Product / Chemical Tanker fleet. Your job responsibilities include:

- Manage all technical matters and ensure that safety is regarded as a primary responsibility- Manage financial budgets and cost control for maintenance, repairs, stores, modifications and dry dockings, whilst

ensuring compliance with Industry, Class and International regulations.- Responsible for maintenance, repairs, planned maintenance and modifications to the vessels’ hull and machineries.- Plan, coordinate and execute inspections and dry dockings of the vessels.- Follow up on the performance of the vessels and arrange corrective actions to be carried out when necessary.- Ensure that all vessel certification and surveys for class, flag and international requirements are in order.- Initiate innovations, savings and improvements within the area of responsibility.- Monitor the quality of all service providers.- Handling of guarantee issues with regards to new buildings.- Liaising with the Charterers, Flag State and Port State controls.

Who we are looking for:

- Minimum 1 year experience in onshore Technical Management of Product / Chemical tankers.- Sailing experience preferably on tanker vessels.- Holding a Class I Certificate of Competency.- Good interpersonal and communication skills.

For further information, please contact: Fleet Group Manager, Ken Dorn Hansen, +45 3363 4478. Ref.: MT-026109

Application deadline August 26th 2013

Maersk Tankers is an industry leader and owns and operates one of the world’s largest of fleet of product tankers in addition to crude oil carriers and gas carriers – all built and operated in accordance with the highest standards for quality and reliability. We acquired our first dedicated tanker in 1928, and we’ve been expanding and improving our fleet to meet changing customer needs ever since.

Maersk Tankers is represented across the world and employ about 340 people ashore and 3,800 seafarers – from a range of different backgrounds and with more than 25 nationalities.

You will be joining Maersk Supply Service, which is one of the major owners and operators of large off-shore vessels worldwide. As Fleet Manager you will be a part of technical management team and report directly to the Chief Operating Officer. We place a great emphasis on the value and develop-ment of our employees, and you will be joining forces with highly dedicated and skilled colleagues. We strive to be best in class when it comes to safety, customer support, environment and quality and you will play an important in ensuring that our safety culture are 100 % adopted.

Ensure best in class safety and performanceYour main responsibility is to ensure highest safety and performance standard of our vessels and by that constantly deliver added value to our customers. Another vital part of your reponsibility will be to support our Project Department with innovative conversion of existing vessels and by taking part in our new building projects. In addition, you will be overall responsible for budget, cost control and optimization of the technical operations. You will liaise with our Commercial department to ensure that customers’ needs are being met and the vessels being adequately manned.

Solid leadership experienceYou have a proven track record of strong leadership experience from previous positions – you have probably worked as

Technical Director, Fleet Manager, Superintendent or equivalent within the offshore / onshore industry. You have well-developed analytical skills and good commercial awareness and you enjoy working among highly professional and engaged colleagues. You like to take initiatives to ensure constant improvements and you know the importance of sharing your knowledge with both your team and your peers. To succeed you must also possess outstanding communication skills in both verbal and written English.

We offerA key position in a modern organisation of engaged and highly motivated and educated colleagues. You will have worldwide career opportunities in a growing business. You will have the challenging and exciting opportunity to become one of two Fleet Managers each responsible for a team of eight superinten-dents operating 30 vessels. You will have the opportunity to further develop our technical operation together with internal as well as external experts and customers.

Application and contactPlease apply online via www.maersk.com. For further information, please contact VP Ivan Seistrup at +45 3363 4429 or [email protected].

Fleet Manager

Maersk Supply Service serves the offshore industry worldwide with more than 65 vessels, each with individual advantages. The fleet includes Anchor Handling Tug Supply Vessels, Subsea Support Vessels and Platform Supply Vessel. Services provided include subsea support, transport of equipment to drilling rigs and production units, anchor handling in ultra deep water, mooring installations and rig moves. Maersk Supply Service employs an international staff of approximately 2,000 seafarers and 220 people onshore. Headquartered in Lyngby, Denmark

maersksupplyservice.com

This is an opportunity to work with one of the industry’s most respected organisations in a highly pivotal and dynamic role. We place a great emphasis on the value and development of our employees, and you will be working among very dedicated and skilled colleagues. Our employees are one of our main values and we strive to be best in class when it comes to safety, environment and quality.

The technical focal point for own group of vesselsYou will be the technical focal point for a specified number of our offshore vessels and ensure technical management.As such, you will act as sparring partner for our vessels and be responsible for budget, cost control and optimization of the technical operations. You will plan dry dockings and monitor daily running costs as well as conducting annual performance appraisals of Captains and Chief Engineers serving on assigned vessels and in that regard act as enabler for their on-going development. You must perform technical vessel inspections on assigned vessels and you will ensure full compliance for our vessels by follow ups on laws, rules and other regulations.

Experience within technical vessel operationYou have experience within technical vessel operation or a similar position onshore/offshore. You may preferably have

a degree in Mechanical/Marine Engineering. It is crucial that you have outstanding communication skills in both verbal and written English. You have also good commercial awareness and well-developed analytical skills. You like to take initiatives to ensure constant improvements and you know the importance of sharing your knowledge with colleagues.

We offerYou will get a key position in a well-founded company offering our employees worldwide career opportunities and continuous growth. Being part of our Technical Vessel Operation department you will join forces in running our technical vessel management. You will get the opportunity to further develop our technical operation to enhance safety, simplification, reliability and reduce emission. You also get the opportunity to be line responsible for HSEQ with liaison to relevant departments. The job makes it possible for you to work independently and shape the content of your job. You will get a broad international network along with travel activity up to 75 days a year.

Application and contactPlease apply online via www.maersk.com. For further information, please contact Peter Bak at +45 3363 4405 or [email protected].

Technical Superintendent

Maersk Supply Service serves the offshore industry worldwide with more than 65 vessels, each with individual advantages. The fleet includes Anchor Handling Tug Supply Vessels, Subsea Support Vessels and Platform Supply Vessel. Services provided include subsea support, transport of equipment to drilling rigs and production units, anchor handling in ultra deep water, mooring installations and rig moves. Maersk Supply Service employs an international staff of approximately 2,000 seafarers and 220 people onshore. Headquartered in Lyngby, Denmark

maersksupplyservice.com


De små passagerskibe bruges til transport af personer (op til 12 ad gangen) mellem land og de enkelte møller i en møllepark. Når

arbejdsdagen slutter på en given mølle skal de to eller tre montører trans-porteres tilbage til land eller til et hotelskib i nærheden af mølleparken. Den trafik klares med de små passagerskibe, som i stort tal er tilgået til dansk flag. I skrivende stund er der 52 enheder i fart under Dannebrog og dermed giver det direkte beskæftigelse til rundt 300 personer, når der regnes med tre personer i hvert skib og to besætninger til hvert. Antallet af besætningsmedlemmer varierer dog lidt efter fartområde og andre krav. koMfortDe operatører, som har bygget ny tonnage indenfor de seneste par år, har brugt betydelige summer for at løse et forholdsvis alvorligt problem ved denne type persontransporter til søs: Søsygen blandt montører af vind-møller. Det er reelt én slags optimering af udnyttelse af arbejdskraft det

handler om. I pionerdagene var der en del spildtid ved at montørerne blev søsyge på rejsen til vindmøllen og reelt måtte bruge i bedste fald nogle timer på at restituere sig eller i værste fald det meste af dagen og dermed var én arbejdsdag spildt for en højtlønnet medarbejder. Af samme årsager arbejder vindmølleproducenterne også på at mere og mere montage sker på land inden møllen sejles ud til installationsområdet. Det spare arbejdstid i den urolige ende.

De nyeste skibe til transport af montører er World Marine Offshores alu-miniumstrimaraner fra Fjellstrand. De er bygget af Swath-princippet, der giver så lille skrog i vandet som overhovedet muligt og dermed mindske bevægelserne fra søens påvirkninger. Det samme gælder Offshore Wind-power (FOB)s katamaraner, der bygges af kulfiber ved værft i Skagen. De er udstyret med et avanceret monitoreringssystem, der aktivere pumper, som flytter vand mellem fire dele af skroget for at modvirke bølgebevæ-

Vindmølleparker på havet er en industri i rivende fremgang, og i kølvandet på de store installationsskibe følger de små passagerskibe, der reelt holder hele operationen i gang.

BooM i PaSSaGERTRanSPoRT Til SØSBENT MIKKElSEN

LæS dagLige nyheder på www.maritimedanmark.dk Side 7 /

gelserne i søen yderligere udover det de formindskede påvirkninger som Swath-skrogene giver. DONG Energy’s flåde af passagerskibe fra Hvide Sande Skibs- & Bådebyggeri er udstyret med et avanceret gyro stabilise-ringsanlæg. Det er oprindeligt udviklet til amerikanske lystbåde, men det har vist sig særdeles brugbart til sejladsen i Kattegat.

De store operatørerOver de seneste par år har især tre operatører markeret sig kraftig med betydelige udvidelser af flåden. Det er det svensk-ejede Northern Offshore Service, der har den største flåde med 15 sejlende enheder og en i ordre til leveringen senere i år. Og det er de to norsk-ejede selskaber Fred Olsen Windcarrier og Offshore Windpower, der ejes af Fredrik Odfjell. Fred Olsen Windcarrier har fået leveret syv nybygninger fra Båtservice Verft i Mandal til selskabets danske datterselskab. Fred. Olsen er et familie-ejet rederi med adresse i Oslo og som har drevet rederivirksomhed i mere end 130 år. Fredrik Odfjell’s Offshore Windpower får løbende leveret de specielle kulfiber-katamaraner fra Danish Yachts i Skagen. Skibene, der alle er sat i charter til A2SEA, adskiller sig fra de fleste af de øvrige enheder ved at have større kapacitet. Reelt er FOB Swath-skibene registreret som passagerskibe med kapacitet til 24 passagerer i særdeles luxuriøse omgivelser. Faktisk bruger selskabet selv udtrykket: Business Class only.

BooM i PaSSaGERTRanSPoRT Til SØS

oPERaTØRER:northern offshore services a/s, esbjerg

navn byggeår længde beskæftigelseAchiever 2011 19,9 Baltic 1-windfarmAccomplisher 2012 22,4 Rødsand, RødbyhavnAdvancer 2013 22,4 Anholt Windfarm, GrenåArriver 2012 20,6 Horns Rev, EsbjergAssister 2012 19,9 Anholt Windfarm, GrenåAttender 2012 22,4 Anholt Windfarm, GrenåDeliverer 2005 14,4 Karehamn, ÖlandDeveloper 2013 22,4 Under bygning i GrovfjordProvider 2007 14,7 Karehamn, ÖlandPerformer 2010 16,0 Anholt Windfarm, GrenåServer 1999 11,0 SverigeSupplier 2005 14,9 lubmin, TysklandSupporter 2008 15,5 Hornsrev, EsbjergTender 1 2008 12,1 Rødsand Transporter 2008 17,0 london Array-windfarm, RamsgateVoyager 2008 15,5 Riffgat 1, Borkum

World Marine offshore a/s, esbjergWorld Golf 2013 23,5 DanTysk, EsbjergWorld Passat 2013 23,5 DanTysk, EemshavenWorld TBN 2013 23,5 Under bygning OnarheimWorld TBN 2013 23,5 Under bygning OnarheimWorld TBN 2013 30,0 Under bygning OnarheimWorld TBN 2013 30,0 Under bygning OnarheimSeagull 2013 25,7 KW-Windfarm, Oostende

keM offshore, esbjergHeimdal 1997 16,0 Horns Rev, EsbjergMargrethe M 1990 19,8 Horns Rev, EsbjergElisabeth M 2006 20,8 Horns Rev, EsbjergOrkama M 2007 20,8 Horns Rev, EsbjergKaren M 1982 27,0 Horns Rev, Esbjerg

Dong energy, skærbækWind Transfer 2008 21,7 Barrow-in-Furness, EnglandWind Supporter 2007 24,0 GedserWind Transporter 2009 31,2 Barrow-in-Furness, EnglandWind Supplier 2009 31.6 Horns Rev, EsbjergAnholt Wind 2012 25,0 Anholt Windfarm, GrenåDjurs Wind 2012 25,0 Anholt Windfarm, GrenåKattegat Wind 2013 25,0 Anholt Windfarm, Grenå

fred olsen Windcarrier a/s, fredericiaWind Crew 1 1989 19,2 Anholt Windfarm, GrenåBayard 1 2011 20,9 Riffgat, BorkumBayard 2 2011 20,9 Riffgat, BorkumBayard 3 2012 20,9 EsbjergBayard 4 2012 20,9 HelgolandBayard 5 2012 20,9 Anholt Windfarm, GrenåBayard 6 2012 20,9 EemshavenBayard 7 2013 20,9 Barrow-in-Furness

offshore Windpower (fredrik odfjell), fredericiaFOB Trim 2007 23,8 IjmuidenFOB lady 1983 21,9 Riffgat, BorkumFOB Swath 1 2011 27,0 lincs Windfarm, GrimsbyFOB Swath 2 (Sea Breeze)2012 25,7 lincs Windfarm, GrimsbyFOB Swath 3 (Sea Gale) 2013 25,7 DanTysk, HavnebyFOB Swath 4 2013 25,7 Under bygning SkagenFOB Swath 5 2013 25,7 Under bygning Skagen

tp offshore, grenåSea Rex 1987 22,3 EsbjergCathrin 1988 19,2 GrenåSea Comfort 2013 26,5 Under bygning GrenåSea Master 1988 34,0 Anholt Windfarm, Grenå

Dansk offshore transport aps, egåGorm 1988 18,7 Anholt Windfarm, Grenå

øresund Bådservice aps, fredericiaRødsand 1980 14,2 Gedserlillebælt 1979 16,5 Rødby havnKattegat 1982 15,7 DanTysk, HavnebyJHC Transporter 1987 25,5 DanTysk, HavnebySkagerak 1983 32,5 Rødsand, Rødbyhavn

Esbjerg-selskabet World Marine Offshore er på vej ind i gruppen af store operatører med en ordre på seks nybygninger, som i 2012 blev kontraheret for Fjellstrand-gruppen i Omastrand for leveringen i løbet af 2013. Selskabet, der er stiftet af en række tidligere Esvagt-folk i samarbejde med tidligere fiskere der har solgt skibe og kvoter, har allerede inden leveringen sluttet alle skibene til svenske Vattenfall for en længere periode. TP Offshore i Grenå, der ejes af Tom Poulsen, har en katamaran under bygning og som ventes operationel i slutningen af året. Overbygningen er for længst bygget og ligger p.t. på en pram i hjemhavnen Grenå, men skroget blev delvis ødelagt ved en brand tidligere i år hos Tuco Marine i Fåborg, men et nyt skrog er p.t. under bygning. TP Offshore startede også forretningen med brugt tonnage indkøbt i sær i Norge.

unDerhoLDningDe moderne skibe, som leveres i disse år, har et højt niveau af komfort og underholdning for at adsprede passagererne under transporterne. Der er op til én times sejlads til nogen af vindmøl-leparkerne, hvorfor skibene er udstyret med justerbare lædersæder, der matcher de bedste sæder Business Class på en transatlantisk flyrejse. I f.eks. Swath-nybygningerne fra Skagen er der tv-skærme på skotterne, mens lyden kommer til passagererne via hovedtelefoner med indstil-linger i armlænet. Selve underholdningen kan vælges fra en filmbank om bord. I World Marine Offshore’ Swath-skibe går man skridtet videre med individuel underholdning og internet. Der bliver hver passager udstyret med en ipad ved indcheck og vedkommende kan så vælge at bruge internet eller vælge underholdning i form af film eller tv. Ipad’en afleveres når passageren går fra borde til vindmøller eller til land. Den visuelle

underholdning kommer oveni frit forbrug af kaffe og læskedrikke i det alkoholfrie og røgfrie miljø. I DONG Energy’s flåde af egne skibe er der underholdning på tv-skærme og komforten er udover gyro-systemet også luftaffjedrede sæder overalt. Priserne på serviceskibene ligger på et forholds-vis højt niveau. De dyreste er Swath-skibene, som koster i nabolaget af godt 50 millioner kr. på grund af det avancerede udstyr, mens f.eks. DONG Energy monohull skibe ligger rundt 30 millioner kroner. Bayard-serien har en prisseddel på 25 millioner norske kroner pr. skib.

MaLurt i BægeretFremgangen er dog ikke uden malurt i bægeret, idet især én af de danske pionere i passagertrans-port til vindmøller føler sig trængt af kapitalstærke udenlandske redere. Det er Jørgen Holm Chri-stensen, der er ejer af Øresund Bådservice ApS og som stod for de første søværts transporter af personel til opstilling af vindmøllerne i parken på Middelgrunden i Øresund.

- Jeg er da noget irriteret over at de store drenge, Fred Olsen, Northern Offshore og Fredrik Odfjell, kommer til Danmark med masser af kapital og bygger nye skibe og reelt skubber os ud af markedet. Jeg er jo bare en bette mand, der forsøger efter bedste evne at skabe noget og det er bestemt ikke nemt at gå hen i banken for at låne mere end 50 millioner kroner til et nyt skib uden en lang charterkontrakt. Og så bliver vi lige fanget, der hvor vi kan få en charter på 12 måneder, mens banken kræver en kontrakt på 60 måneder, siger Jørgen Holm Christensen.

Øresund Bådservice har over årene betjent sig af brugt tonnage købt fortrinsvis fra Norge og

Sverige, og som efterfølgende er opgraderet, men som langt fra er så prangende, som den række af nybygninger, som er leveret indenfor de seneste par år.

Mange i gangUmiddelbart kan det synes at markedet bliver oversvømmet med tonnage med de mange skibe i drift, men der går ret mange enheder på en installationsopgave. Der er behov for en ret stor transport kapacitet, når der arbejdes på mange møller samtidig. Eksempelvis blev der på Anholt Offshore Windfarm, som er det officielle navn for parken, der ligger i Kattegat nordøst for Grenå, i foråret 2013 brugt ikke mindre end 13 passagerskib – servicefartøjer – i drift for at sikre en kontinuerlig arbejdsproces. Det var trafik til og fra Grenå med montører og materialer, og det var trafik til og fra hotelskibet Wind Perfection, der lå for anker i området.

- Vi havde i en periode 13 servicebåde i fart for at sikre tilstrækkelig kapacitet til at kunne udføre opgaverne i det rigtige tempo. Når installations-fasen er overstået og alting kører, som planlagt, venter vi at kunne klare opgaven med vore egne tre servicebåde, siger Flemming Thomsen, der er seniordirektør med ansvar for Anholt Offshore Windfarm. DONG Energy har til netop Anholt Offshore Windfarm bygget tre søsterskibe hos Hvide Sande Skibs- & Bådebyggeri, som fra en fast station i Grenå ventes at klare den daglige drift med transport af teknikere, der løbende skal servicerer de 111 møller, der udgør Anholt-parken. DONG Energy har lavet aftaler med A2SEA om at være ansvarlig for driften af de tre skibe, der arbejder ud af Grenå.



aquatherm GmbH Biggen 5 | D-57439 Attendorn | Fon: 02722 950-0 | www.aquatherm.de

Das iDeale system für Den schiffbau

Das fusiotherm® - System bietet für den internationalen Schiffbau zahlreiche Vorteile. Die Korrosionsresistenz gegenüber Salzwasser, das geringe Gewicht, die nied-rige Brandgastoxizität, sowie die schnelle und sichere Verbindungstechnik zeichnen fusiotherm® auf hoher See aus. Zahlreiche Zulassungen, Zertifikate und Prüfzeugnisse belegen den hohen Qualitätsstandard!

Informieren Sie sich über das korrosionsresistente Rohrleitungssystem für den internationalen Schiffbau.

Fusiotherm®

InnovAtIve RohRleItungssystemeInnovAtIve pIpe systems

Schiffbau.indd 1 14.03.13 13:11





Fusiotherm®







Fusiotherm®



WS-Rørhandel Alexandrinevej 1 6270 Tønder Tlf: +45 73724033 [email protected]

l l l

Fusiotherm rørsystemet har tal-

rige fordele til skibsbyggeriet.

Korrosionsresistens mod søvand,

lav vægt, hurtige og sikre svej-

seforbindelser gør fusiotherm

rørsystemet til et attraktivt al-

ternativ. De forskellige rørtyper

ligger i dimensioner fra 16 til 630

mm og anvendes til brugsvand,

varmeanlæg, air-condition, trykluft

og meget mere.

Mange forskellige certifikater og

godkendelser fra de forskellige

klasser, viser en høj kvalitets-

standard.

Få nærmere instruktioner hos:

DET IDEALERØRSYSTEMTIL SKIBS-BYGGERIET

Smooth-running projects demand expert teamwork

The further out to sea, the tougher the challenges– and the more important in-depth knowhow and well-coordinated teamwork become. With over 800 turbines and

400 foundations already installed, our experts on land and at sea ensure your project is delivered on time, on budget. Every time. Visit us at www.A2SEA.com.

A2S0032_Maritime-DK_ad_90x128mm_01B_mb.indd 1 18/01/13 13.55

SCANIA & SISUMarinemotorer & Generatoranlæg

(86 HK - 1000 HK) & (30 – 700 KVA)

Fordelagtige priserFast pris på servicekontrakter

Markedets bedste driftsøkonomi

Nikkelvej 17 • DK-8940 Randers SV • +45 7021 3400www.nordhavn.dk


Mens det går strygende for de rederier, der er aktive på offshore, er billedet mere sammensat på de øvrige felter inden for de mindre rederier. Nogen klarer sig ok, mens andre har det svært. Der er dog tegn på spirende optimisme.

Det er ikke i sig selv et problem at være et mindre rederi i et top-hårdt marked som det nuværende, men det kræver noget ekstraordinært

at afkode de aktuelle vilkår og muligheder. Erfaring og godt købmandskab er minimumskrav. - Vi ser et ret broget billede, siger sekretariatschef i rederiforeningen af 2010, Peter Olsen.

- For nogle af rederierne går det rigtig godt. Andre kan siges at klare sig ok, og så er der en gruppe, for hvem det går mindre godt. Det afspejler lidt den fordeling af medlemsgruppen på tre forskellige ben, som vi har i Rederiforeningen af 2010: Der er offshore-området med specialskibeskibe, bugseropgaver og andre specialskibsområder. Så er der gruppen af mindre og mellemstore tankskibe og endelig de traditionelle coastere.

- I coaster-delen er realiteten, at der ikke rigtig kommer nye ind. Tonnagen er lidt for nedadgående. Den svinder i modsætning til offshore-delen, der er i stor vækst. Og tankskibsflåden holder nogenlunde status quo.

Selv om det generelt går mindre godt for de traditionelle coastere, er der absolut også gode historier, siger Peter Olsen og nævner som eksempel Folmer Group, som i år fik et rigtig flot resultat.

- De er et eksempel på, at rederier, som forstår af aflæse markedet helt rigtigt – også når der er tale om et surt og hårdt marked – formår at skabe resultater uanset vanskelighederne.

På tank-området har de mindre og mellemstore tankere og produkt-tankerne de samme problemer som de store tankskibe kæmper med. Det har været svært at tjene penge, og det er det fortsat, selv om raterne hele tiden skifter; det ene øjeblik er de bedre, og så falder de igen. Men overordnet set er det stadig svært.

succeshistorien i øjeBLikket heDDer offshore.- Vi ser i Rederiforeningen markant vækst både inden for traditionel offshore – oliedelen. Og på det nye område med havvind, hvor vi længe

ManGE MindRE REdERiER Må kæMPE håRdT

AF FINN BRUUN


har haft A2SEA, får vi nu også nye medlemmer: De kommer typisk ind med crew boats o.l., der transporterer folk ud til mølleparkerne og står for serviceringen.

Så konklusionen er samlet, at det sådan set går udmærket samtidig med, at der er segmenter, hvor det går mindre godt.

Men hvad kan man gøre for at forbedre situationen for gruppen af rede-rier, som har det svært, når man selvsagt ikke kan ændre meget på selve markedet?

For Peter Olsen er der ingen lette løsninger:- I rederiforeningen interesserer vi os naturligvis fortsat for finansiering som en del af hele den palet, vi arbejder med. Men det virker ikke som om, at det er finansieringen, der er nøgle til problemerne hos dem, som klarer sig mindre godt. Markedet er problemet, og vi må nok afvente, at transportbehovet stiger igen

DANSK SØFORSIKRING G/SSiden 1884

Nørrejyllands gensidige Søforsikringsforening har ændret navn til Dansk Søforsikring. Dansk Søforsikring har siden stiftelsen i 1884 forsikret en lang række skibe og har gennem årene udviklet sig til at forsikre større coastere, tankskibe og senest supply skibe.Foreningen har gennem et tæt, gensidigt samarbejde med forsikrings-tagerne sikret en konkurrencedygtig præmie ved kritisk udvælgelse af medlemmerne. Genforsikring sker direkte på Lloyds of London, hvor syndikaterne har et godt og tæt samarbejde med direktør Claus H. Løkke. Historisk set har foreningen haft lavere skadesprocenter end det generelle marinemarked, hvorfor det har været muligt at forsikre både nyere og ældre tonnage til konkurrencedygtige præmier.

Ønskes uforpligtende kvotering kontakt:

Direktør Claus Løkkemobil: +45 2466 [email protected]

Fmd. Svend Flyvbjergmobil: +45 4035 [email protected]

Folehavevej 3 9000 Aalborg tlf. 9816 1641 www.dsgs.dk


speciaLisering- Dem som formår at specialisere sig klarer sig fornuftigt. Det afhænger selvfølgelig også at den flåde de har. Er der tale om en flåde, der i vid udstrækning er købt og betalt, så man ikke skal afdrage gæld, så giver det jo bedre vilkår.

Men er der en fornuftig fremtid for coasteren?- Ja, det er der, fastslår Peter Olsen. Hvis forretningsmodellen er rigtig og man har erfaring og knowhow til at slutte aftaler. De rederier er der plads til. Men det er svært at starte nyt. Der sker konsolidering, og der er behov for større enheder – men vi ser ikke rigtig, at der dukker nye op.

- Dem der kommer til er jo aktive inden for offshore. Nye virksomhe-der dukker måske op ved, at nogle medarbejdere, som før har været i andre rederier, nu starter op selv. Dem ser vi inden for især havvind. Egentlige coasterrederier, som vi kender fra gamle dage, ser vi nok ikke dukke op som nye.

BunDen er passeretBlandt medlemmer af Rederiforeningen af 2010 er rederiet M.H. Simonsen ApS i Svendborg. Skibsreder og næstformand i foreningen lars Simonsen:- Jeg fornemmer, at vi er over bunden, og at tingene går fremad – om end langsomt. Det ser man vel især på priser på skibe og tonnage og på

timecharter markedet. Der er en spirende optimisme, hvis man skal sige det kort, siger direktør lars Simonsen, fra M.H. Simonsen i Svendborg.

- Tilfredse er vi jo ikke. Men det har været et ekstremt marked, og vi skal helt tilbage til trediverne for at finde noget at sammenligne med. Alle har været spændt for, selv om offshore og vindmølle-segmenterne har haft relativt gode tider under hele finanskrisen. Den traditionelle skibsfart har derimod haft det vanskeligt.

- For at komme videre handler det både om at have is i maven og tænke i nye baner. Man kan sige, at krisen har været værst i den vestlige ver-den, Europa og USA. Men er du i Fjernøsten eller Afrika, så kan man jo ikke tale om krise – her adskiller situationen sig fra 30’erne, siger lars Simonsen og opsummerer:- Vi må sige, at tingene langt fra går godt nok endnu. Men det har jo været langt værre end i dag, siger han uden at ville afblæse krisen: - Det er svært at se meget mere end 14 dage eller en måned frem, fordi tingene ændrer sig så hurtigt. I modsætning til tidligere.

krav koster konkurrenceevneUd over markedsvilkårene er der en række emner, som vækker bekym-ring i de mindre rederier. Det er først og fremmest kravene om, at hvis skibet har mere end 25 anløb pr. år, så skal de søfarende om bord have

Offshore-,maritime-

& industrial solutions

Thomas Lund – CEO / [email protected]

Jesper Diget Hermansen – [email protected]

ELEKTROMARINE A/Sautomation & control


opholds- og arbejdstilladelse, hvilket reelt begrænser brugen af 3. lande søfarende.

- Det er en udfordring for den mindre søfart, som trader meget i nær-området, og som periodevis har mange anløb i Danmark. De oplever pludselig en begrænsning, når de når 25 anløb. Har de eksempelvis sluttet en masse handler med transport til Danmark og anløb af flere havne på samme rute. Så har de et problem, for så er det pludselig så stort et maskineri, der skal til for at overholde loven, at de er nødt til at skifte besætningen ud, for man kan ikke få opholdstilladelse til en filippiner, påpeger Peter Olsen.

- Det er noget vi har rejst politisk og venter på nærmere drøftelse af. Vi ønsker jo en større fleksibilitet. Vi så jo hvordan, at dette regelsæt spillede ind i den situation, som har været fremme med Nørresundby Shipping, som valgte at flage deres skibe ud til Færøerne, fordi de havde mange anløb i forhold til den trade, som de arbejder i.

- Her kan vi se, at det er problemer, som også andre medlemmer løber ind i. Derfor er vi nødt til at få kigget på det, selv om vi udmærket er klar over, at det er et tungt emne for fagbevægelsen. Men vi håber på en løsning, som tilgodeser alle. Vi argumenterer ikke for bortfald af reglerne. Det er næppe realistisk. Men det kunne være godt med øget fleksibilitet, så medlemmer ikke kommer i klemme:

- Realiteten er jo, at rederierne stilles ringere end deres internationale konkurrenter, som jo ikke er omfattet at disse regler. Nørresundby har således filippinske menige om bord – og de koster jo ikke det samme, nævner han.

grøn i forvejenDen mindre skibsfart har grøn transport som et varemærke – f.eks. i sammenligning med lastbiltransporten.

- Grundlæggende har vi ikke samme problemer, som de store skibe i forhold til heavy fuel. Svovlreglerne vækker ikke samme bekymring hos os som i Danmarks Rederiforening og til dels hos bilfærgerne. Vi har ikke de store udfordringer i at være grønne, fordi vi er det i forvejen, siger Peter Olsen og tilføjer:- På klimaområdet sker der ikke rigtig så meget i øjeblikket bortset fra MRV-reglerne (monitorering, rapportering og verificering af CO2) som nu diskuteres. Vi håber på et enkelt system, så det ikke bliver en administrativ byrde for de enkelte rederier med indrapporteringsbe-tingelser osv.

- Et tredje område er ballastvand, hvor vi arbejder med myndighederne for at blive fritaget for reglerne. Ikke mindst på offshore er der mulig-heder. Jeg kan således ikke se, hvilken risiko der skulle være ved, at et offshore skib, som sejler fra Esbjerg og et stykke ud i Nordsøen og måske krydser til norsk sokkel, medbringer ballastvand, som hældes ud der.

Derfor burde der være baggrund for dispensationer. Men den grundlæg-gende forståelse, der ligger fra myndighederne ikke bare herhjemme men også på nordeuropæisk plan er, at man ikke kan se eksempelvis hele Østersøen som et samlet området. Det gør det vanskeligt for nærskibsfarten over en bred kam at blive fritaget. Vi havde håbet på, at man ville se Østersøen som et samlet område, så man kunne sige, at alle skibe, som sejler inden for automatisk kunne fritages. Det det er ikke gået den vej, siger han.

Falck Safety Services er globalt førende inden for træning

i offshore og maritim sikkerhed, og i mere end hundrede

år har navnet Falck været synonymt med sikkerheds- og

redningstræning i både Danmark og udlandet. Efter

opkøbet af Nutec Group i 2004 udviklede Falck Nutec

hurtigt et brancheførende udbud af professionelle

sikkerhedskurser via mere end 28 uddannelsescentre over

hele verden.

Falck Nutec skifter fra dags dato navn til Falck Safety

Services og vil med skarp fokus på Falcks værdier tilbyde

sikkerhedstræning til over 240.000 mennesker hvert år.

Falck Safety Services bygger videre på sit verdensførende

renomme og iværksætter nu en ny investerings- og

opkøbsstrategi for at opfylde de krav til sikkerhedstræning,

som virksomhedens internationale kunder skal opfylde

inden for stadig farligere og vanskeligere arbejdsområder.

FALCK SAFETY SERVICESNYT NAVN BYGGER PÅ MANGEÅRIG TILLIDFra maj 2013 ændrer Falck Nutec navn til Falck Safety Services, hvilket signalerer et fornyet fokus på sikkerhedstræning som et af Falck Groups fire globale kerneforretningsområder.

www.falcksafety.dkE-mail: [email protected] | Tlf. +45 76 12 13 14

Vi ses på

10793_FalckSS_Ann._A4_MaritimeDK_Press.indd 1 09/08/13 12.56

- Shippingbranchen har i mange år været forkælet af, at det har været de samme men-nesker og de samme investorer og de samme ting, vi gjorde. På godt og ondt har det været en branche, der har gjort tingene på samme måde år efter år, fortæller Mikael Skov, der er administrerende direktør i Tankers Inc.Ifølge ham har investorerne, og dermed kapi-talen til virksomheden, ændret karakter efter krisen. De oplever nu flere udenlandske og private equity investorer.

- Det er mere professionelle investorer, som kigger meget struktureret på forretnings-muligheder, præsentationer, og måden, du

lægger tingene op på. I den forbindelse har du simpelthen brug for folk som Mia, som har lært struktur og professionel kommunikation på deres studier. I jobbet laver hun blandt andet analyser, udarbejdelse af memoer, rapporte-ringer og kommunikation generelt.

ansvar for fornyeLseTankers Inc ligger i Hellerup Nord for Køben-havn. De er en relativt nystartet virksomhed med ambitioner om at blive en stor spiller på verdensmarkedet. Firmaet blev dannet i 2010 og i 2012 ansatte de Mia Krogslund Klausen, som dengang studerede på Copenhagen Business School. Til at begynde med arbejdede hun

nYE TidER kRæVER nYE koMPETEnCEREfter finanskrisen har shippingbranchen ændret sig. Der er kommet nye investorer til, og de kræver nye former for kommuni-kation. Firmaet Tankers Inc. tog konsekvensen og hyrede cand.merc. Mia Krogslund Klausen.

AF MADS MATzON, JOURNAlIST DJØF



Brug for en akademiker?Den faglige organisation Djøf har blandt andet med-lemmer med samme uddannelsesbaggrund som Mia Krogslund Klausen.

Vil du vide mere om at ansætte en DJØF’er, kan du kon-takte Ulla Grymer i DJØF på 33 95 97 0028 30 01 12 eller på [email protected]. læs mere på www.faamereoverskud.dk

cirka 20 timer om ugen, men efter hun blev færdig på studiet, blev hun fastansat på fuld tid.

- For branchen er det en perfekt måde at få andre kompetencer ind som supplement til traditionelle shippingelever, som jeg jo også selv var i sin tid. Vi kan godt selv uddanne folk fra bunden til at være hard core shipping-fokuserede, men vi har også brug for andre kompetencer. Vi er jo alle sammen nødt til at tage at ansvar for at sikre fornyelse, forklarer Mikael Skov.

- Mia kommer med et meget højt niveau af struktur og forståelse for hvordan kommunikation hænger sam-men i dag. Hun er hurtig til at forstå hvordan tingene skal sættes op, struktureres rigtigt og arbejde effektivt omkring det. Hun kan alle de moderne redskaber og rapporteringsstruktur som sådan.

Kapt

ajn

Fred

dy F

lindt

-Pet

erse

n, M

/T G

reat

Sw

an

MaskinchefTankskibsrederiet Uni-Tankers A/S søger engageret og ansvarsfuld Maskincheftil rederiets skibe.

Dine kvalifikationer:Gyldige papirer som maskinchef på skibe over 3000KW i kemika-lietankskibe.

Gode engelskkundskaber.

Hvem er du?Du er udadvendt og positiv i din tilgang til de daglige udfordringer.

Du er struktureret og ved, hvad sikker skibs-ledelse i en moderne tankflåde drejer sig om.

Du skal kunne handle og træffe selvstændige beslutninger men på samme tid forventes du at udvise gode samarbejdsevner, da stillingen indebærer et ledelsesansvar ombord.

Stillingen kræver lederskab og en solid forståelse for skibsmotorer og vores systemer ombord.

Spørgsmål vedr. stillingen bedes sendt til [email protected].

Venligst fremsend din ansøgning via Application form på vores hjemmeside.

UNI-TANKERS A/S er et veletableret og hurtigt voksende tankskibsrederi, som i dag råder over 36 moderne olie- og kemikalietankskibe. Som et led i en ambitiøs vækststrategi er flere skibe på vej. Med kontorer i Danmark, Tyrkiet, Frankrig og USA fordelt på 24 selskaber, drives rederiet af 550 engagerede medarbejdere, heraf 37 på hovedkontoret i Middelfart, mens 500 er søfolk ombord på skibene.Vores målsætning er sikker skibsdrift til tiden og uden skader på hverken mennesker eller miljø.Uni-Tankers A/S er datterselskab af USTC, som med en omsætning på 61 milliarder kroner i 2012 og en global medar-bejderstab på mere end 1100 medarbejdere er en af Danmarks største virksomheder.

UNI-TANKERS A/S | Turbinevej 10 | 5500 Middelfart | DenmarkPhone +45 88 61 88 61 | Fax +45 88 61 88 60 | www.uni-tankers.com

Tankers Inc. er et produkttankskibsrederi med ho-vedsæde i Hellerup. Firmaet blev dannet i 2010 med britiske Barclays Natural Ressource Investments som hovedinvestor.

http://www.faamereoverskud.dk

For at fastholde Danmarks position som en af verdens førende søfartsnationer skal den danske maritime arbejdsstyrke være blandt de mest veluddannede og bedst kvalificerede i den globale konkurrence. Vejen dertil går blandt andet gennem udvikling og oprettelse af ma-ritime fag, kurser og efteruddannelsestilbud, der matcher erhvervets behov for kompetencer.

- Som det også er blevet fremhævet i bl.a. Regeringens Vækstplan, så er fundamentet for Det Blå Danmark, adgang til kompetente og højtkvalificerede maritimt, teknisk og mer-kantilt uddannede medarbejdere. Det budskab ønsker vi at understøtte, og i projekt DKMK har vi fokus på, hvordan og med hvilke tiltag fremtidens kompetenceudvikling bør foregå, siger projektleder hos Europas Maritime Udvik-lingscenter (EMUC), lene Rasmussen.

Behovet for koMpetencer i freMtiDenProjektet, der siden fødslen især har haft fokus på at analysere Det Blå Danmarks behov for kompetencer i fremtiden, arbejder bl.a. med at udvikle og udbyde maritime uddannelses- og efteruddannelsestilbud, fag og kurser målrettet den maritime sektor. Men livet efter skolebænken og med Det Blå Danmark som karrierevej er også en del af projekt DKMK s aktiviteter.- Vi ser ikke kun på hvordan vi uddannelsesmæssigt kan understøtte væksten i Det Blå Danmark. Vi er også aktive i forhold til at skabe opmærksomhed omkring brugen af akademisk arbejdskraft. Især små og mellemstore virksomheders (SMVérs) udbytte af akademisk arbejdskraft har vores fokus i projektet, siger lene Rasmussen.

Hun understreger dog, at behovet for vel-kvalificerede medarbejdere gælder på alle

uddannelsesniveauer. Og her tegner der sig, og som projektets undersøgelser også viser, et behov for medarbejdere med både tekniske og kommercielle kompetencer.

Projekt DKMK udkom i starten af året med rapporten - Kompetencebehov i fremtidens Blå Danmark 2013.

- Det er især maskinmestre, ingeniører, og skibsførere, der efterspørges, men også med-arbejdere med stærke kompetencer relateret til internationalisering, innovation, projekt-ledelse, forretningsudvikling og salg er i høj kurs. Det er klart at der er et stort behov for dygtige medarbejdere med en teknisk uddan-nelse og mht. de erhvervsuddannede, viser projekt DKMK´s analyser, at der i fremtiden også vil være et store behov for elektrikere,

akadEMikERE kan STYRkE konkuRREnCEEVnEn

Tankers Inc. et godt eksempel på, at fremtidens maritime profiler også kan være at finde på de uddannelser, der ikke normalt profilerer sig selv som værende maritime.

AF HANNA VáGSHEYG, EUROPAS MARITIME UDVIKlINGSCENTER



maskinarbejdere og smede, forklarer lene Rasmussen.

uDDanneLse øger proDuktivitetenUndersøgelser viser, at for SMVér uden akade-mikere ansat, kan der være mange fordele ved at hente den første akademiske medarbejder til virksomheden. Fakta er, at det skaber vækst på bundlinjen, men at for mange små og mel-lemstore virksomheder kan ansættelsen af virksomhedens første akademiker være kende-tegnet ved både økonomiske og psykologiske barrierer, siger projektleder lene Rasmussen.

- Her har vi i projekt DKMK sat som mål at oplyse maritime SMVér om fordelene og mulighe-derne for økonomisk støtte til ansættelse af virksomhedens første akademiker.

Hun henviser bl.a. til en splint ny rapport udgivet i DJØFs analysebrev DeFacto i juni 2013 udarbejdet af Centre for Economic and Business Research på Copenhagen Business School i samarbejde med DJØF. Rapporten - Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft i den pri-vate sektor - peger bl.a. på en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og produktivitet.

Analysen viser, at fortjenesten ved mere uddan-nelse kan gøres op i egeneffekt og fælleseffekt.

Egeneffekten er f.eks. penge i hånden hos en virksomhed, der anvender højere uddannet arbejdskraft, mens fælleseffekten gøres op i den merværdi det giver samfundet i form af øget produktivitet, øget konkurrenceevne og vækst. Altså en win-win situation for både virksomhederne og samfundet.

nye tiDer præsenterer nye MuLigheDerProjektleder, lene Rasmussen peger desuden på, at dagens jobmarked har åbnet nogle døre for både SMVér og akademikere. Finanskrisens triste realiteter har blandt andet betydet, at akademikere nu også kigger imod andre og alternative brancher end de mere traditionelle akademiske arbejdsområder.

- Her er maritime SMVér blandt dem, der kan få gavn af, at der nu også er en interesse hos akademisk uddannede til at komme ind i branchen, og for os i projekt DKMK hand-ler det derfor om at smede, mens jernet er varmt, og skabe opmærksomhed omkring den maritime branche som en karrierevej, siger lene Rasmussen. Hun henviser til, at man traditionelt har rekrutteret inden for egne rækker, og at den maritime branche nok for mange akademikere har ligget lidt fjernt som en karrieremulighed.

- Mange virksomheder mener måske ikke, at de ikke har råd til at ansætte en akademiker, men virkeligheden er, at dagens jobmarked giver mulighed for, at virksomheden kan modtage økonomisk tilskud og dermed få dækket en stor del af vedkommendes løn i en begrænset periode via f.eks. løntilskudsordningen eller gennem ordningen videnpilot. Ordningerne giver virksomhederne mulighed for, uden en alt for stor risiko, at gøre sig nogle erfaringer med, hvad en akademiker kan bidrage med i virksomheden.

- For os i projekt DKMK er der således tale om en tosidet opgave. I projekt DKMK arbejder vi med at oplyse både akademikere og virksomheder om muligheder og fordele for både virksomhed og kandidater. Som det er tilfældet med Tankers Inc. så har ansættelsen af en såkaldt DJØF’er i en lille shippingvirksomhed i Hellerup vist, at SMVér, der tænker lidt ud af boksen, kan få stor gavn af at rekruttere medarbejdere med en lidt atypisk profil jævnført den maritime sektor. På det globale marked kan nye maritime profiler derfor være med til at understøtte virksomhedens vækst og tilføre virksomheden kompetencer, der traditionelt set er at finde på landets universiteter, siger projektleder i DKMK og EMUC, lene Rasmussen.

Projekt Danmarks Maritime KlyngeFormålet med projektet er at styrke kompetenceniveauet i den maritime erhvervsklynge. Projektet skal med dets ak-tiviteter bidrage til en positiv opretholdelse af væksten og fastholdelse af de maritime job og arbejdspladser - regionalt såvel som nationalt. Til at nå målet skal projektet udvikle og oprette flere maritime videregående uddannelser på kandi-datniveau, herunder også sikre afkørsler til kandidatuddan-nelser for maritime erhvervsbachelorer. Projekt DKMK ønsker at understøtte Regerings Vækstplan for Det Blå Danmark.

Projektet støttes af Den Europæiske Socialfond og Vækstforum Hovedstaden. For mere info og for download af projektets rapporter m.m. se www.dkmk.dk

Partnere i projekt DKMK er:Copenhagen Business School (CBS) Center for Shipping Eco-nomics and Innovation (CENSEI) og Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi, CBS Executive/CBS Blue MBA, Danske Maritime, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Transport, Force Technology, Maskinmesterskolen Køben-havn (MSK), Københavns Universitet – Det Juridiske Fakultet, Svendborg International Maritime Academy (SIMAC) Aarhus Maskinmesterskole (AAMS) og Europas Maritime Udviklings-center (EMUC – lead partner)

Ship RepaiROne StOp SeRviceFRedeRikShavn, denmaRk - the beSt Ship RepaiR centRe in euROpe

www.ORSkOv.dk

visit our website for information about facilities and contact details

• 4 docks up to 215 x 34 m.

• cranes up to 100 tonnes

• ro-ro pier with crane for mobilisation of all vessel types

• no requirements for use of either tug or pilot

• top quality, competitive prices and delivery on time

• azimuth pit in all docks

newS! double pit in dock 4 by summer 2013

http://www.dkmk.dk


Med bestilling af de to nye skibe bevæger Esvagt sig ud på et helt nyt marked om end grundkonceptet er nogenlunde det samme: Person transport til søs. Esvagt har betydelig erfaring med overførsel af personer til søs. Enten mellem skibe eller mellem skib og platform/borerig. Faktisk har Esvagt i perioden fra 1994 overført mere end 55.000 personer på søen. Det er primært sket med fast rescue-både. Esvagts meritter tæller også redning af 104 personer i redningsaktioner til søs. Over de senere år er markedet for offshore vindmølleparket eksploderet og det er det markedet som Esvagt nu vil tage del i. Det sker så med to skibe, som har fået typebetegnelsen Havyard 832 SOVs, hvor SOV står Service Operation Vessel. Skibene bliver i princippet supplyskibe med et dynamisk positioneringsanlæg, der gør det muligt at blive på en given position tæt ved en havvindmølle. Derefter sættes den hydraulisk gangbro, der også er kompenserer for skibets bevægelser, sat over til vindmølle, hvorefter teknikere og montører kan gå over

til vindmøllen og foretage de arbejdsopgaver, der skal udføres. Når der er middagspause eller arbejdet er afsluttet kan de gå tilbage til Esvagt-nybygningen, der også har aptering til 70 personer i egne kamre. Esvagt-skibet fungere som et flydende hotel med direkte adgang til arbejdspladsen til søs.

sikret Langvarige kontakterDe to nye skibe er allerede sikret beskæftigelse i en betydelig periode. De er sat ud på en service kontrakt på fem år for det ene og 10 år for det andet. De skal arbejde i to vindmøller-parker, som endnu ikke er etableret, men som ventes at blive færdig nogenlunde samtidig med levering af skibene i begyndelsen af 2015. Der er mulighed for forlæn-gelse af kontrakterne med flere år.

Havyard 832 SOV-designet er nyt og kommer for første gang til søs i de to nybygninger.

ESVaGT ind i hElT nYT SEGMEnTAF BENT MIKKElSEN

Esvagt har skrevet kontrakt med det norske skibsværft Havyard Ship Technology om bygning af to (med option på yderligere to skibe) serviceskibe til brug for installation, men især til vedligehold af vindmøller til søs. Skibene skal bygges på Havyard’s værft i Leirvik i Sogn på den norske vestkyst og der er aftalt levering i december 2014 og marts 2015.


- Vi er meget tilfredse med kontrakten med Esvagt, som vi har arbejdet med i en længere periode. Det har været et meget krævende samar-bejde at udvikle den specielle skibstype, men sammen har vi skabte et helt unik design, siger Gisle Vinjevoll Thrane, der er salgsdirektør i Havyard Design and Solutions. - Vore ambitioner er meget store og vi vil være en drivende aktør på dette område, hvor der er store muligheder i fremtiden. Derfor var vi valgt at gå ind i dette boomende markedet med egne og nybyggede skibe”, siger Søren Nørgaard Thomsen, CEO i Esvagt, til Dagbladet Børsen.

grunD Design- Vi skal ikke nødvendigvis opfinde hjulet hver gang, vi udvikler et nyt skib, men i stedet anvende kendte teknologier på en ny måde. Det er sådan vi har gjort med Esvagt-projektet, som grundlæggende er baseret på vor PSV-design (Platform Supply Vessel), siger Gisle Vinjevoll Thrane.

Ved at bruge et PSV-design som grundkoncept får skibene også en bety-delig kapacitet til gods eller konstruktioner, som kan bringes med ud til offshore pladsen og dermed spare en arbejdsgang og/eller et helt skib.

- Vi har valgt Havyard til at bygge disse nye skibe på grund af deres inno-vative design i kombination med en meget professionel indgang til vore forslag til udrustning og ændringer i design, siger Kristian Ole Jakobsen, der er Chief Technical Officer i Esvagt.

Esvagt har hidtil været beskæftiget med standby/vagttjeneste omkring borerigge og faste installationer til søs med skibe, der er i stand til at håndtere op til 300 personer i nødsituationer, som den primære opgave. Derudover har skibene udført andre offshore opgaver, som bl.a. at sejle gods mellem oliefelter eller mellem platforme på samme oliefelt. Den erfaring og knowhow, der er opbygget siden selskabet i 1981 sendte det første dedikerede vagtskib til søs, vil nu blive brugt til udvikling af skibene til at servicere markedet for installation af havvindmøller.

Prognoserne for dette segment viser en stigende mængde vindmøller, som skal serviceres løbende. Det skal ske såvel under installationsfasen og efterfølgende, hvor møller med faste intervaller skal have besøg af teknikere. Dertil kommer akut besøg ved havarier eller lignende. Arbej-det udføres typisk efter to koncepter. Det er enten skibe med dynamisk positioneringssystem (som der foreløbig kun findes ganske få af) eller fra skibe, der arbejder med jack-up systemer. Det er serviceskibe, der placerer sig tæt ved vindmøllen og derefter sænker støtteben ned på havbunden og bliver stående mens arbejdsopgaven udføres. Over de senere år har Esvagt indhøstet erfaringer fra vindmølle-segment via en charter med Esvagt Supporter, der har været i charter i forbindelse med vindmøller opgaver udfor Belgiens kyster, hvor der er opbygget flere vindmølleparker af den danske vindmølleproducent Vestas.

BLanDt De største skiBeHavyard-skibene, der bliver nybygning nr. 118 og 199, bliver blandt de største i Esvagts flåde. Med en længde på 83,7 meter bliver de kun overgået af polar-standby/rescue-skibet Esvagt Aurora, der blev leveret fra zamakona-værftet i Spanien til en kontrakt Goliath-feltet i på 71,2° N i Atlanterhavet nord for den norske kyst. Skibene bliver 17 meter bredde og får en servicefart på 14 knob fra et diesel-elektrisk maskineri. Havyard-skibene har en værdi på omkring 800 millioner kroner og er den største

enkelt investering nogensinde i Esvagt, der blev stiftet under navnet Esbjerg Vagtsskibsselskab.

Dengang – i 1981 – blev selskabet sat i søen af fiskeskipperne Ole Andersen og Kent Kirk sammen med Henning G. Kruse. De er fortsat ejer af 25 % af selskabet, mens de øvrige 75 % ejes af A. P. Møller-Mærsk. Salget skete i 1990, da det A. P. Møller-ejede Em. z. Svitzer fusionerede sin afdeling med standby/vagtskibe ind i Esvagt og fik aktier som betaling. I 2012 blev aktieposten solgt fra Em. z. Svitzer A/S til Mærsk-datterselskabet Maersk Supply Serivce.

Esvagt-flåden tæller 41 skibe inklusive de to Havyard-nybygninger. De er beskæftiget i området omkring Nordsøen (norsk, engelsk og hollandsk-området) samt ved Nordnorge. Derudover er et enkelt standby/vagtskib i arbejde på en kontrakt i Middelhavet udfor Egyptens kyst.

Svendborg Motorværksted ApSer et motorværksted,

der altid sætter kunden i højsæde, 24 timer i døgnet. Dette gøres ved hjælp af faguddannet mandskab,

samt års erfaring i reparation og installation af motorer.Vores folk arbejder overalt på kloden. De er kvalitetsbevidste,

Svendborg Motorværksted ApSHåndværkervej 1 · 5700 Svendborg

Tlf.: +45 62 21 37 88 · GSM: +45 21 64 81 85Fax.: +45 62 21 37 78 · Email: [email protected]

Svendborg motorv-q 01/11/05 9:12 Side 1

servicemindede og udfører altid arbejdet til den aftalte tid og pris.

Den direkte vej www.portesbjerg.dk

Det lignede en helt almindelig assistance operation, da den spanske kystvagt i begyn-delsen af juni fik et opkald fra et tankskib med navnet theodoros, der var sprunget læk, da det var 32 sømil fra almeria på den spanske solkyst. Det var et aldrende tankskib, der sejlede under Belize-flag, og som var på rejse fra kreta til nigeria som et af de gamle aldrende tankskibe, som i stort tal sælges til bunkersfart udfor nigeria.

Et spansk kystvagtskib slæbte tankskibet til Almeria og lækken blev stoppet. Samtidig blev Theodoros genstand for en Port State kontrol og der viste sig mange uklare punkter og skibet blev tilbageholdt. Spanierne gik i gang med en grundig undersøgelse af papirer og skib. Under dette opklaringsforløb åbenbarede det sig for de spanske port state-inspektører, at der var to forskellige IMO-numre på papirerne og flere forskellige navne, hvilket dog ikke er unormalt, når et gammelt skib skifter navn flere gange

indenfor nogle få år som det var sket i dette tilfælde. Det viste sig, at Theodoros med IMO nummer 6807333, som der stod på de gyldige papirer og farttilladelse tilhørte et andet skib. Det skib, som de spanske myndigheder stod om bord på havde IMO nummer 6421660 og havde absolut ingen gyldige papirer.

Der er sagen foreløbig strandet og det aldrende tankskib, der er bygget i 1964 i Oldenburg i Tyskland, ligger fortsat tilbagehold i Almeria i Spanien, men de nigerianske ejere skal forsøge at forklare svindelen. De gyldige papirer var kopier fra et oplagt italiensk tankskib, der forsat lå i la Spezia og ”det rigtige skib” er bygget i 1968 og dermed nogenlunde af samme alder som det i Almeria.

gaMMeL Dansk Theodoros har en fortid under dansk flag. Det blev bygget under navnet Margrethe Høyer og var ejet i et partrederi med Vejle skibsre-

der Søren P. Christensen som bærende kraft. Befragtningen af skibet lå hos Wonsild & Søn i København, der også var partreder. I 1977 blev tankskibet, der sejlede en del indenrigsfart med dieselolie og benzin, solgt til kaptajn Hans Bergmann i Ørbæk og fik da navnet Bellan Tre. I 1984 endte skibet på tvangsauktion og blev på auktionen solgt til Rederiet Kjær og Kjær i Marstal (Mogens og Palle Kjær), der startede som selvstændige med tankeren, der fortsatte under navnet Mopa Kjær (Mogens – Palle). I maj 1993 var det slut. Da blev tankskibet, der ikke havde dobbeltskrog udfaset og solgt til Græ-kenland og sat i fart under navnet Giokamoy. I årene i græsk lokalfart kom skibet til at sejle under navnene Olga T, Petroil Vergina, Blue Sea og Bosbosa inden det blev solgt til Nigeria og sejlede af sted mod Afrika.

Margrethe Høyer er på 543 BT og kan laste 600 tons i otte tanke. Det har fortsat den originale MaK-hovedmotor om bord.

GaMMElT danSk SkiB i afRikanSk SVindElnuMMER

AF BENT MIKKElSEN



blæsemidler • blæsemidler • b

læsemidler • blæsemidler • b


læsemidler

• blæsemidler • blæsemidler • b



læsemi-

dler • blæsemidler • b



læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-



læsemidler •

...så kan DE være sikker på kvaliteten!

SILIKAT A/SAskelund 10 • 6200 Aabenraa74 33 72 00 • www.meldgaard.com

meldgaard SILIKATMarkedsførende på silikosefri blæsemidler i Danmark. meldgaard markedsfører 2 typer blæsemidler til brug ved industriel overfladebehandling:

Aluminiumsilikat - som hoved-sagelig anvendes ved fristråle-blæsning på værfter m.v.Garnet - som hovedsagelig an-vendes i lukkede anlæg, og som abrasiv ved vandstråleskæring.

Levering foregår fra vores ny-opførte silikat-anlæg i Aabenraa. Herfra leveres blæsemidlerne både løst i tankbiler, samt pakket i bigbags eller sække på paller. Stor lagerkapacitet sikrer at vi altid er leveringsdygtige.

Vi påtager os både levering af blæsemidlerne, og bortskaffelse af affaldet gennem vores unikke returtagningssystem. Affaldet fra blæsning / skæring genanvendes miljørigtigt i andre former for industri, og du får dokumentation til brug i forbindelse med f.eks. ”Grønne regnskaber”.

Kontakt os venligst hvis du ønsker henvendelse eller besøg af vores konsulent, som gerne fremkom-mer med løsningsforslag samt uforbindende tilbud på levering og returtagning.

AL

T I

BL

ÆS

EM

IDL

ER


Med leveringen af Esvagt Celina har Esvagt gjort sig klar til at træde ind i et nyt marked: standby-service i polar områder omkring Norges kyster mod nord eller Rusland. I disse områder ventes mere og mere eksploration af de ressourcer, som allerede er påvist via seismiske undersøgelser, men som hidtil ikke har været kommercielt interessante. Det ventes at ændre sig i de kommende år og derfor er Esvagt i gang med at udvikle know-how til at servicere disse områder.

SØSTERSkiB nuMMER 12 Til ESVaGT-flådEn

AF BENT MIKKElSEN

første step blev taget i 2012, da spe-cialskibet Esvagt Aurora blev sendt til

Goliath-feltet, som ligger på 71,2° og der-med nord for Norges kyst. Erfaringerne er nu taget med til bygningen af skib nummer 11 og 12 i C-klassen, der er leveret fra ASl Marine Shipyard i Singapore. Esvagt Celina og søsterskibet Esvagt Celeste er begge blevet ”winterized”, som det hedder med et sædvanligt offshore-engelsk udtryk. På begge skibe er taget højde for at skibene skulle kunne arbejde i områder, hvor vejret

OSK-ShipTech A/S | Balticagade 15, 2 fl. | DK-8000 Aarhus C | DenmarkTel: +45 86 17 80 99 | E-mail: [email protected]


er koldt og hvor der er risiko for at sprøjt fra bølgerne fryser på de kolde flader af stål på skroget. Derfor er alle vandrette falder udstyret med varmelegemer, som kan holde dæk og især trappetrin isfrie under standby-tjeneste.

”guLv-varMe”I princippet har skibene fået indbygget et net med elektriske varmelegemer på præcis samme måde, som det ville være tilfældet med gulv-varme i et hus på land. Når varmelegemerne er lagt, dækkes disse af et lag af en belægning, som under alle omstændigheder ville blive lagt for at gøre dækkene skridsikre for besætningerne.

- Der er ikke så meget forskel på dækket på Esvagt Celina og et almindelig badeværelses-gulv i et moderne hus, siger Ole Ditlev Nielsen, operationsschef hos Esvagt.

Det samme gælder f.eks. lejderne som forbinder skibenes dæk udvendig. De er også udstyret med varmelegemer, som gør det muligt at holde dem tørre og isfrie under de fleste for-hold. De ”værktøjer”, som er en del af Esvagt-skibenes virke, som f.eks. Fast Rescue-båden og den davitter, motorer mv. er på samme sikret med indbygget varme, som gør det muligt at

kunne rykke ud med rescuebåden inden for de reglementerede minutter uden først at skulle banke is af.

Foreløbig er de to ”winterized” Esvagt-sø-sterskibe i arbejde i almindeligt blødt vand i Nordsø-området, men det første af de to, Esvagt Celeste, skal om kort tid nord på til området, hvor netop skibets udstyr kunne være interes-sant for en operatør. Skibet p.t. på Alvheim feltet i nærheden af Ekofisk-feltet i midten af Nordsøen, mens Esvagt Celina ligger ved borerig Energy Endeavour udfor Flamborough på den engelske østkyst.

- Vi har sluttet Esvagt Celeste på en fire måneders kontrakt udfor den norske kyst helt oppe på toppen af, hvor vejret bliver koldt om efteråret. Det er ganske vist kun en kort kontrakt, men det kunne jo være at operatøren kunne være interesseret i at beholde Esvagt Celeste lidt længere for at prøve mulighederne under de forhold som byder sig når kalenderen siger oktober/november, fortæller Søren Nørgaard Thomsen, CEO i Esvagt.

- Vi tror på at der er marked til denne type skibe når eksplorationen flytter længere

nord på og vi er klar til at servicere disse kunder med samme standard, som i f.eks. Nordsøen og ved det sydlige Norge, siger Søren Nørgaard Thomsen

Udover ”winterization” udstyret er skibene også blevet energi-optimeret. Det er sket ved at ændre på maskinanlægget, som er diesel-elektrisk. Der er installeret en mindre generator, der har et lavere udtag af energi og derfor bruger mindre diesel på diesel-motorerne. Det er for mindske forbrug af diesel, når skibene ligger på standby på et oliefelt. Under sådanne forhold har skibene normalt ikke noget stort kraft behov og det har vist, at der var en muligt for at formindske forbrug af dieselolie. Videre er de to søster-skibe bygget til at opfylde de nyeste norske regler (Nofo2009) for opsamling af olie på havet til en tank om bord. Det har betydet, at tanken er blevet udvidet på de to seneste nybygninger.

aLL rounDSelvom Esvagt på papiret har 12 søsterskibe er det alligevel en hvis forskel på de mange enheder. Udover vinterudstyret på Esvagt Celeste og Esvagt Celina, er flere af de andre

ESVaGT CElina

fakta esvagt c-klassen

Esvagt Celeste # 1039Esvagt Celina # 1038

Byggeværft ASl Marine Shipyard, Singaporelængde o.a. 46,1 mlængde p.p. 39,0 mBredde 11,5 mDybgang 4,6 mTonnage 963 BT 288 NT 300 DWTMaskineri5 x Cummins KTA-19-Dudtag 5 x 485 kWServicefart 12 knobDækskran HS MarineDavitter til rescuebåde MacGregorDesign OSK-ShiptechKlasse lloyds Register

i serien blev ombygget efter kunders direkte ønsker. Der er f.eks to enheder, som kom til Esbjerg fra værftet i Singapore og gik direkte til kaj for at blive ombygget. De omtalte en-heder, Esvagt Contender og Esvagt Caroline, blev udstyret med en ekstra dieselmotor med tilhørende pumper samt monitorer for at kunne opfylde et krav om firefighting til FiFi2 reglerne.

- Vi er meget fleksible med hensyn til at ændre på skibene og hvis en kunde har specielle ønsker til udstyr eller andet om bord, så er det da noget som kan ændres. Det er kun er spørgsmål om at få aftalt med given pris på det hele, siger Ole Ditlev Nielsen.

Esvagt’s C-skibe har godkendelse til at opere-rer i norske, danske, engelske og hollandske farvande. I Norge, Danmark og Holland må skibene have op til 130 passagerer om bord i kortere periode svarende til det maksimale antal personer, som findes på rigge eller faste installationer i de forskellige områder. I den engelske sektor er der ofte flere personer på rigge og installationer, hvorfor der er behov for et højere antal, hvis uheldet er ude. I britisk

sektor kan Esvagt Celina og Esvagt Celeste underbringe op til 300 passagerer i kortere perioder. Der er udover et fuld udstyret hospital med kamera og videoadgang til Radio Medical-systemet også faciliteter til de reddede personer. Det betyder, at der om bord er et sæde til hver person eller en køje. Der er tæpper til alle og der rigelige med forsyninger af drikkevand og kiks, så alle kan få såvel vådt som tør nogenlunde hurtigt efter redning. Ved receptionen – indgangen fra agterdækket – registreres personerne og fordeles efter deres aktuelle tilstand. Der er køjer til en hvis procentdel af de reddede (typisk de som har fået mindre skader eller knubs), mens de som er uskadte sendes til en salon med siddepladser.

fLeks-MaskineriC-klassens skibe drives af et diesel-elektrisk maskinanlæg, der består af fem dieselmotorer, som efter behov leverer kraft til fem gene-ratorer, som leverer strøm til de el-motorer, der er skibene fremdrivning. Det giver alt i alt et meget fleksibel maskinrum, hvor der kan kobles en eller flere motorer ind, når der er behov og der kan drosles tilsvarende

ned når skibene ligger på standby tjeneste og kun skal bevæge sig langsomt i området omkring en borerig eller en installation. Alt i alt udvikler hvert generatorsæt (med dieselmotor) 485 kW eller totalt 2.425 kW. Der kan give skibene en servicefart på 12 knob, hvor der bliver sat på fuld kraft frem.

Skibene sejles af en besætning på otte per-soner, der alle har egne kamre med private faciliteter.

Selvom Esvagt allerede har 12 søsterskibe af C-klassen er flere på vej. Rederiet har udnyttet en option på yderligere to enheder i serien til leveringen i første og andet kvartal af 2014. De to nybygninger bliver leveret med samme udstyr, som Esvagt Celina og Esvagt Celeste, og dermed typer meget på at der bliver fire identiske vinterudstyret søster-skibe. Men mindre en kunde med specielle ønsker melder sig inden leveringen og får gennemført ændringer. Prisen på de seneste Esvagt-nybygninger fra Singapore ligger i nabolaget af 70 millioner kroner.



Ajour2013 Ajour 2013Odense Congress CenterTorsdag den 28. november &

Fredag den 29. november

Maskinmestrenes erhvervskonference

Management and TechnologyMaskinmestrenes Forenings erhvervskonference Ajour 2013 sætter fokus på Management and Technology.

Du får inspiration fra flere end 30 faglige foredrag med fokus på blandt andet fremtidens rederivirksomhed og udfordringer inden for offshore-sektoren. Desuden kan du opleve den nyeste teknologi i udstillingen med op mod 150 udstillere.

Mød blandt andre:

Se hele konferenceprogrammet og tilmeld dig nu på www.ajour2013.dk

Bo Cerup-Simonsen, Vice President, Maersk Mari-time Technology: Blå vækst gennem grønne løsninger

Anne H. Steffensen, direktør, Danmarks Rederiforening (tiltræder 1. oktober): Rederivirksomhed anno 2013 – udfordringer og muligheder

Bestil stand på ajour2013.dk

Granly Diesel AS takker for det gode samarbejde og endnu en ordre til Esvagt Motorpakken til Esvagt Celina består af følgende: 5 stk. Cummins K19-CP generatoranlæg på 460 kWe 1 stk. Cummins QSM11-CP generatoranlæg på 300 kWe 1 stk. Cummins 6C-CS nødstrømsanlæg på 152 kWe

• Granly Diesel AS har nu leveret komplette Cummins motorpakker til 12 nybygninger til Esvagt.

Granly Diesel A/S - Hovedvejen 233 B, Osted - 4320 Lejre - Tlf. +45 46 42 35 50 - Fax. +45 46 42 30 50 - www.granlydiesel.com


- Ja, vi kalder det vores produktion, at et skib kommer for at blive gen-anvendt og opdelt i materialer til deponi og materialer til genbrug, forklarer Peter Niemann, der er direktør i Fornæs Shipbreaking.

Optimeringen af ophugning af skibe sker fremover på den måde, at et skib bliver slæbt op ad en ny sliske til ophugningspladsen med et me-get kraftigt spil, som netop er blevet installeret i et særligt hus. Det er forbedring i forhold til tidligere, hvor Fornæs havde aftaler med Dansk Bjergning & Bugsering, der med flydekranen Samson løftede skibe på land for den endelige opskæring af stål.- Aftalen har sådan set fungeret ganske udmærket gennem mere end 10 år, men i takt med at flydekranen får flere og flere opgaver andre steder end i Grenå og i Kattegat, er det blevet sværere at tilpasse tingene til vores produktion, siger Peter Niemann.

- Derfor har vi nu lavet dette anlæg og investeret omkring 25 millioner kroner i at kunne gøre det selv. Ikke at vi har været utilfreds, men det er bare ikke muligt at få begge ting til at fungere optimalt. Ved selv at kunne trække skibene på land får vi en mere kontinuerlig produktion og vi kommer også til at spare på en masse ekstra omkostninger. Hidtil har vi skåret så meget af som overhovedet muligt, mens skibene lå på vandet med skyldig hensyn til stabilitet og styrke i skroget, men det er vi helt fri for nu hvor vi reelt kan starte i den ene ende og skære skiver af til hele skibet er væk, siger Peter Niemann.

oLieopsaMLingDen nye plads er forsynet med et solid bund af beton med dræn-system, der opsamler flydende spildprodukter fra processen med at demonterer skibene. Dræn-systemet opsamler al væske og kan efterfølgende rense disse via en olieudskiller. Det er nyt på Fornæs’ anlæg og helt i tråd med

moderne miljøbeskyttelse af havneområdet. Hidtil har Fornæs haft en mere gammeldags metode til opsamling af væsker i skibene. Det er blevet klaret med en slamsuger, der har taget stort set alting op inden skibet blev skåret i stykker og de minimale mængder, der til slut måtte have været i skroget er blevet opsamlet af et meter tykt lag sand, som der lå over hele pladsen. Sandfilteret er med mellemrum blevet udskiftet og det gamle deponeret på forsvarligt og anvist måde. Selvom sandfilter-systemet ikke helt lever op til moderne krav om dokumentation har det efterfølgende vist sig at virke upåklageligt. Der blev der ført bevis for, da der blev gravet mere end én meter af den oprindelige overflade på området. Én meter nede åbenbarede der sig det fineste hvide havsand oppumpe til opfyldning arealer for år tilbage og prøver af sandfyldet viste ingen forurening af olie eller andre stoffer fra ophugningen gen-nem 20 år.

- Vi gør al hvad vi kan for at overholde alle miljøregler og derfor har vi valgt at investere rigtig mange penge i fremtiden her på pladsen. Ingen tvivl om at en virksomhed som vores i fremtiden vil blive holdt under skærpet opsigt og derfor har vi til opgave at være foran hele tiden og vise at det er muligt at holde den her type genbrugs forretning i gang i Danmark så det ikke er nødvendigt at eksportere genbrugsmaterialer til udlandet, men at udnytte dem her i Danmark, siger Peter Niemann.

20 år i grenåSamtidig med at det nye anlæg blev taget i brug kunne Fornæs Shipb-reaking fejret sin 20 års fødselsdag fra dengang, da fiskeskipper Peter Niemann, nu direktør i Fornæs, havde behov for at få ophugget sin fiskekutter med ophugningspræmie. Det var dyrt, at komme af med et skib og der fødtes tanken sammen med makkeren Kresten Hjelm om at gøre det selv. Derefter kom den næste til og den næste, og det

Der var sol over Grenå og folkefest på kajen, da Fornæs Shipbreaking åbnede sit anlæg på havnen i Grenå efter en grundig renovering, der har løbet over en periode på tre måneder. Det sker for at fremtidssikre produktionen med genanvendelse af gamle skibe både set med en miljømæssig vinkel, men også for at optimere produktionen

nYT anlæG Til oPhuGninG af SkiBE i GREnå

AF BENT MIKKElSEN


har så stået på i 20 år. Der er ikke noget tal på hvor mange skibe, der ophugget i Grenå. Fornæs har ikke brugt tiden på at føre logbog over skibene, men i stedet hugget op, genbrugt og solgt brugte reservedele til stort set hele verden.

- Vi har ikke helt tal på antallet af skibet, men vi er nået forbi 1.000 skibe, og tallet er vel snarere omkring de 1.200”, siger Peter Niemann.

Over årene har forretningen ændret karakter på den måde, at mange af de som har været gode kunder gennem de første af de 20 års drift efterhånden selv har afleveret deres skibe til ophugning og genbrug. Det gælder fiskeskibe og mindre coastere, som stort set er væk fra det danske nærområde. I stedet har Fornæs så et udbredt salg af reservedele til andre lande i bl.a. Afrika og Sydamerika.

Flere gange har Fornæs solgt skibe til videre sejlads og i flere tilfælde er de afsejlet til nye oversøiske arbejdsområdet i bl.a. Chile og er inden afsejlingen blev forsynet med rigelig med brugte reservedele fra lag-rene i Grenå.

- Det er blevet anderledes over de senere år. Der er ikke længere en lokal fiskeskipper, der kommer for at købe et brugt styrehus af aluminium til at modernisere sin gamle trækutter med. Den slags findes ikke mere, så der skal findes andre markedet. Det samme gælder f.eks. fiskeriet. Der ingen der vil investere i en gammel hovedmotor, der har kørt i 40 år hvis man har et fiskeskib, der kun er 10 år gammel. Så bliver der købt nyt og det er ikke her hos os, siger Peter Niemann.

Investering i pladsen på havnen kommer kun kort efter, at Fornæs investerede i nye kontor og lagerfaciliteter i et industrikvarter lidt væk

fra havnen. Indtil da havde Fornæs haft kontor og lagre flere steder rundt på Grenå havn.

- Ja, det blev sådan lidt tilfældigt hvor der nu var et ledig pakhus, vi kunne leje og i længden blev det for upraktisk for alle parter, så vi så en tom fabrik, der indtil for nogle år siden husede aluminiumsproducenten Sapa Profiler’s kontor og produkt og købte det hele, siger Peter Niemann.

Der har selskabet nu omkring 50.000 kvadratmeter udendørs lager, mens der er yderligere 7.800 kvadratmeter lager under tag i de gamle produktionslokaler. Dertil kommer betydelig kontorfaciliteter.- Det er gode lokaler og det sparer os for mange timer kørsel mellem lagre og administration idet det meste af motorer og andet udstyr er under samme tag som administrationen, siger Peter Niemann.

Åbning af det nye anlæg på havnen blev lavet til en folkefest i Grenå. Aktiviteterne på den del af havnen (ikke et ISPS-område) har altid haft stor lokal bevågenhed hvad enten det er fordi det larmer eller fordi der har været brand i et skib under ophugning - hvilket er sket nogle gange. Derfor valgte Fornæs Shipbreaking at invitere Grenås befolkning via en annonce i et den lokale avis. Det fik hen ved 500 gæster til at møde op på de nye anlæg, hvor de blev trakteret med grillpølser og fadøl i sommervarmen, mens det første officielle skib, coasteren Isa, blev trukket på land med det store spil, der i øvrigt også er genbrug. Det stod oprindelige på et canadisk supplyskib, der i sommeren 2012 blev skåret på anlægget.

- Der er altid folk på kajen for at kikke på arbejdet og vi ville gerne kvit-terer for interessen og naboskabet med byen med en lille sommerfest, nu da det hele var pænt og rent, siger en tilfreds Peter Niemann.

REDERIET M. H. SIMONSEN APS SØGER:

MARINE SUPERINTENDENT M. H. Simonsen ApS søger Marine Superintendent til snarlig tiltrædelse. Arbejdsopgaver:

• Inspektion og tilsyn med rederiets flåde • Planlægning af reparationer og dokninger • Rederiets repræsentant ved dokninger • Budgetplanlægning og opfølgning

Kvalifikationer:

• Maskinmester/ingeniør med maritim baggrund og/eller værftserfaring • Administrativt flair og gerne erfaring fra lignende stilling • Initiativrig og samarbejdsvant • Behersker engelsk i skrift og tale • Kendskab til AMOS eller tilsvarende • Arbejder målrettet og systematisk i henhold til rederiets certificeringer

Vi tilbyder:

• Et spændende arbejde hvor dagene ikke er ens • Et arbejde der stiller krav til fleksibilitet og selvstændighed • Indflydelse på arbejdsgangen i afdelingen • En teknisk afdeling hvor sikkerhed og miljø er hjørnestene

For yderligere information: venligst kontakt Jari Petersen tlf. +45 29 29 79 33. Ansøgning sendes til: [email protected] Rederiet M. H. Simonsen ApS Christiansmindevej 76 5700 Svendborg

Rederiet M.H. Simonsen grundlagt i 1931, er et traditionsrigt rederi beliggende i Svendborg. Rederiet disponerer 13 tankskibe hovedsagligt beskæftiget med vegetabilske olier. Rederiet er ISM samt ISO 14001 certificeret, og beskæftiger 20 ansatte i land og 130 søfarende. www.mhsimonsen.com

PROFIl

Det kan hurtigt blive et problem for rederiet, hvis en sømand af den ene eller anden grund pludselig må stå af under skibets rejse. Det ved man alt om i en søfartsby som Marstal, hvor man også kender responsen: hvem ved, hvor vi finder vi en kvalificeret afløser, som kan tage af sted her og nu.

Det nye er, at opgaven nu er sat i system, ikke bare for Marstal men på landsplan.

Det er louise Pasch Motzfeldt, der som 4. ge-neration i en Marstal-rederfamilie og selv sø-mandshustru, netop har etableret bureauet Maraship, som i situationen ikke alene påtager sig at finde det rette – og certificerede – match i sin database over ”udryknings-parate” søfolk, men også at organisere rejse og papirer.

- Vi formidler kontakten mellem søfolk og rederi, så man får den bedst kvalificerede mand – eller kvinde - om bord, når der er brug for en afløser, siger louise Pasch Motzfeldt.

Hun nævner et eksempel, hvor en sømand får så ondt i ryggen, at han må afmønstre i nærmeste havn. Eller der kan ske et dødfald i familien, så man straks må hjem.

- Men skibet skal jo hurtigt kunne sejle videre for ikke at få bøder eller forsinkelser. Og her er det afgørende at finde en mand, som duer og

har de rigtige papirer og certifikater, siger hun.I øjeblikket er hun i fuld gang med at finde alle søfolk, der gerne vil lade sig registrere – via hjemmesiden www.maraship.com

- Det er folk, jeg kan ringe til og sige: ”Kan du være i Marseilles i morgen kl. 18?”. Så ordner jeg alle forsikringer og papirer og skaffer en bil eller en billet, siger louise Pasch Motzfeldt, der understreger, at det er alle funktioner om bord, som formidles: kok, matros, maskinmester, skipper…

Med sit kendskab til søfartsverdenen ved hun, at der kan være masser af situationer, hvor søfolk er hjemme i kortere eller længere tid men står på spring, hvis en hurtig afløser-opgave duk-ker op, hvad enten det er på et containerskib, slæbebåd eller andet skib. Der er jo rigtig gode penge i det.

styr på papirerne- Men forskellige skibe kræver forskellige certi-fikater, og her er det min opgave at holde styr på papirerne, siger louise, som indtil hun blev tvillingemor arbejdede inden for søforsikring efter først at have været væk fra Marstal. - Men som så mange vendte jeg tilbage til øen og oplevede som medlem af det maritime netværk her, hvor stort behovet for effektiv formidling af afløsere var: Folk ringede: Kender

du ikke én, der kan afløse? Og nu har jeg gjort alvor af drømmen og kastet mig ud i opgaven, som fint kan kombineres med mit hjemlige liv som mor og sømandskone, siger den 34-årige iværksætter, hvis mand er slæbebådskaptajn og ude fire uger ad gangen.

Hun kender både kravene og jargonen blandt redere og søfolk og har samtidig allieret sig med både rekrutterings/billet-ekspertise og regnskabs-kapacitet, og tilbyder rederier med afløser-behov: Ring og sæt mig i sving, så ordner jeg hele processen. Vi har vagttelefon 24 timer i døgnet. Rederierne kan også outsource forskel-

lige opgaver, som Maraship kan varetage i

MaRaShiP - nYT MaRSTal-BuREau STæVnER ud:MaRSTal klaRER foRMidlinGEn


http://www.maraship.com


kortere eller længere perioder. Det kunne f.eks. være hyreregnskab eller julegaveindkøb til alle ansatte i de større rederier.

fuLDt opDateretMarstal har jo navigationsskolen, som knytter by og sø tæt sammen, men selv om Maraship håber at kunne rekruttere emner fra skolen – nyuddannede og efterud-dannede - så er der ikke mindst brug for erfarne folk, der kan sejle på alle slags have - ikke kun i danske farvand. Det kunne også være en efterlønner, som trænger til at komme lidt til havs igen.

- Vi starter op stille og roligt og håber bud-skabet vil sprede sig, indtil vi er store nok til en mere målrettet markedsføring over for rederierne. Vi satser både på små og store rederier. For alle kan jo komme ud for at mangle folk, siger louise Pasch Motzfeldt, som vil sikre, at afløsernes data hele tiden er fuldt opdateret.

Kapt

ajn

Fred

dy F

lindt

-Pet

erse

n, M

/T G

reat

Sw

an

1. MesterTankskibsrederiet Uni-Tankers A/S søger engageret og ansvarsfuld 1. mestertil rederiets skibe.

Dine kvalifikationer:Gyldige papirer som 1. mester på skibe over 3000KW i kemikalietankskibe.

Gode engelskkundskaber.

Hvem er du?Du er udadvendt og positiv i din tilgang til de daglige udfordringer.

Du er struktureret og ved, hvad sikker skibs-ledelse i en moderne tankflåde drejer sig om.

Du skal kunne handle og træffe selvstændige beslutninger men på samme tid forventes du at udvise gode samarbejdsevner, da stillingen indebærer et ledelsesansvar ombord.

Stillingen kræver et engagement og gå-på-mod ud over det sædvanlige.

Spørgsmål vedr. stillingen bedes sendt til [email protected].

Venligst fremsend din ansøgning via Application form på vores hjemmeside.

UNI-TANKERS A/S er et veletableret og hurtigt voksende tankskibsrederi, som i dag råder over 36 moderne olie- og kemikalietankskibe. Som et led i en ambitiøs vækststrategi er flere skibe på vej. Med kontorer i Danmark, Tyrkiet, Frankrig, USA og Australien fordelt på 24 selskaber, drives rederiet af 550 engagerede medarbejdere, heraf 37 på hovedkontoret i Middelfart, mens 500 er søfolk ombord på skibene.Vores målsætning er sikker skibsdrift til tiden og uden skader på hverken mennesker eller miljø.Uni-Tankers A/S er datterselskab af USTC, som med en omsætning på 61 milliarder kroner i 2012 og en global medar-bejderstab på mere end 1100 medarbejdere er en af Danmarks største virksomheder.

UNI-TANKERS A/S | Turbinevej 10 | 5500 Middelfart | DenmarkPhone +45 88 61 88 61 | Fax +45 88 61 88 60 | www.uni-tankers.com

ship recycling conceptWaterproof Recycling

To recycle a vessel is a complex matter. Often there are major requirements for safety, environmental issues and economy. We recycle large scale ships and vessels up to 25000 tonnes. Our concept is one of the best ship recycling schemes in Northern Europe,and take vital issues as environment, labor safety and time into account.

Contact us today or visit www.hjhansen.dk.

H.J.Hansen Recycling Industry Ltd. A/S Havnegade 100 D l 5000 Odense C l Denmark +45 63 10 91 00 [email protected] l www.hjhansen.dk

Maraship MaritiMe creWingIndehaver og leder louise Pasch MotzfeldtMøllevejen 71, 5960 MarstalTelefon: +45 2445 1191Email: [email protected] også på Facebook


- Vi mener, at der er rigtigt meget at gøre for dansk transport og ikke mindst dansk maritim udstyrsproduktion, lyder det fra Danske Havne, som går lidt ud over sine vante rammer i en direkte opfordring til rege-ringen: Drop rapportskriveriet og sæt gang i konkrete investeringer og samarbejde.

Brancheorganisationen Danske Maritime er helt på linje med havnene, når det gælder potentialet i Østersøen.- Vi er allerede i gang med en konkret satsning i samarbejde med Norge og Sverige, siger underdirektør Michael Prehn, Danske Maritime.

Når havnene har øje for Østersø-mulighederne, skyldes det en politik om også at se på de fremtidige markedsmuligheder både for skibstrafikken og for maritime leverandører og havnevirksomheder til gavn for alle parter.Således peger havnene på, at Østersø-landene har tradition for at pro-ducere og reparere skibe og efterhånden er ved at være lige så gode til det som danskerne.

BeDre tiL kLynger- Men på et punkt, er man efter vores opfattelse længere fremme i f.eks. Sverige og Tyskland, når det gælder samarbejdet i klynger, siger sekreta-riatschef i Danske Havne, Tom Elmer, som fremhæver, at den langvarige interesse for klynger herhjemme ofte er blevet ved det frivillige og ikke er blevet fulgt til dørs.

- På det maritime område vil man relativt let kunne gøre en stor forskel. Se f.eks. på Grenaa og Esbjerg havne. Også Aarhus er med fremme,

påpeger han og efterlyser, at man supplerer de mange vækstfora med aktiv handling, når regeringen spiller ud med investeringspolitikken.

- Det er udmærket, at vi har fået landestrategier for 10 lande og ini-tiativer til at tiltrække udenlandske virksomheder. Men langt, langt hovedparten af vores aktiviteter er med nabolandene. Og hvis vi kan trænge ind på markederne i Sverige, Polen og Tyskland, så kan vi også bruge dem som trædesten til resten af verdensmarkedet. Så Danske Havnes anliggende er, at vi ud over godstransporten ser et kæmpe potentiale for Danmark i den maritime udstyrsproduktion, siger han og opfordrer til at fortsætte Det Blå Vækstteams skridt op på land: Det er ikke blot en reder- og transportstrategi. Det er også en strategi for virksomhederne på havnene.

- Men den skal gøres så konkret, at der ydes hjælp til at danne de rigtige klynger, hjælp til at finde de rigtige markeder og få folk til at tale om håndgribelige ting, siger Tom Elmer og nævner et eksempel fra Skagen, hvor lokale kræfter omkring havnen har samarbejdet om udvikling af en meget avanceret fiskekasse, så man ligesom med pakker kan track’e fisken og dermed øge kvalitetsarbejdet og afsætning – et produkt som nu også interesserer i udlandet.

Danske MaritiMe rykkerDanske Maritime har længe haft blik for potentialet for maritimt udstyr i Østersøen, og har selv taget med-initiativ til et nyt samarbejde med Norge og Danmark, NOVImaritim. De tre lande har stærke interesser i et godt maritimt miljø og repræsenterer tilsammen en grøn og højtek-

SToRT PoTEnTialE i ØSTERSØEn:

lad oS nu koMME i GanG MEd dET

Der har længe været talt om potentialet i Østersøen for såvel skibsfart som salg af maritimt udstyr. Nu efterlyser Danske Havne konkret handling og bakkes op at Danske Maritime, som er klar med konkrete tiltag sammen med Norge og Sverige.

AF FINN BRUUN

Tel +46 8 554 240 00. Södertälje, Sverige

www.transauto.se

I dag siger navneskiltetDANA SPICER DRIVETRAIN PRODUCTS.Tidligere var produktnavnet Clark, Hurth, Clark-Hurth, Sige, Kirkstall eller Spicer Off-Highway.

Uanset navnet, er det os eller maskin-fabrikanten du skal henvende dig til.

NYE OG BRUGTE ORIGINAL-RESERVEDELE, RENOVERINGER OG OMBYTNINGSENHEDERDistributør og autoriseret service center i Norden, Baltikum, Rusland.


nologisk del af den globale maritime industri og deler skuffelsen over IMO’s udskydelse af miljøbeskyttelses-krav. Udskydelsen giver fordel til dem, der lægger sig på et lavere teknologisk og miljømæssige stade.

Derfor vil en samlet indsats øge den teknologiske førerposition for landenes maritime industri.

Derfor vil producenterne i de tre lande snakke sammen og gå til rege-ringerne for at få en lidt mere koordineret indsats. Der er ikke fordi de har været uenige, men de har blot ikke haft det samme fokus samtidig. Og det kunne man nok godt hjælpe dem lidt med.

finansieringenSelv om de innovative maritime producenter selv kan udvikle produkterne, peger Michael Prehn på, at der ligger et reelt problem i at få finansieret selv nyttige og overskudsgivende produkter.

- Det er et reelt problem, og her kunne vi godt overveje at genindføre nogle ellers forladte instrumenter som f.eks. CIRR-finansiering (eksport-finansiering) eller en finansiering som tilgodeser førstegangs brugere af nyt udstyr, så ikke alle venter til 2. eller 3. generation af nyheden, siger han og nævner, at Danske Maritime i øjeblikket arbejder med konkrete udspil på den front.

NOVImaritim støttes af EUs Interregprogram.

Skalmstrupvej 10DK - 7850 Stoholm J

Tel +45 97 54 22 77Fax +45 97 54 23 65

Mobil +45 40 57 94 [email protected]

www.skibsfiltre.dk

“A sea-worthy ship without delay...demands filters from BMJ- super delivery times...- super quality...- super service...- super customized products...”

skibsfiltre.dk

BMJMaskinfabrik A/S

BMJ Maskinfabrik A/S

BMJ Machine Factory

Skalmstrupvej 10DK-7850 Stoholm JTlf. +45 97 54 22 77 www.bmjmarine.com

• Smaller items are in stock• Larger items within a single production cycle• Filters for large and small vessels

World Wide

Delivery

HIGH QUALITY MARINE FILTERS


faktisk blev der kun bygget to et halvt skib efter Hans Boye ved Nordsøværftet før det selv måtte give op. Dengang i 1996 forlod

nybygningen Hans Boye Danmark for at sejle i et timecharter mellem Texas i USA og den nordlige kyst af Sydamerika, hvor skibet sejlede fast i mere end 10 år. Siden har skibet været beskæftiget på spot-markedet og har været langt omkring med lange rejser. Alene det seneste år har Hans Boye’s anløb dækket næsten halvdelen af kloden fra St. Petersburg i øst til Port Alma, Australien i vest. Skibet kom til Skagen i slutningen af juni efter at have hentet en blandet last af stykgods i St. Petersburg i Rusland og var egentlig bestemt for Puerto Cabello i Venezuela, men en mindre brand i ma-skinrummet afbrød rejsen. Skibet var i gang med at bunkre olie på Skagen red, da branden brød ud. Det blev hurtigt slukket af skibets besætning, men det satte Hans Boye ud af drift og der måtte tilkaldes slæbebåde for at få skibet i havn, hvor reparationen er blevet udført.

Maritime Danmark har besøgt coasteren Hans Boye i Skagen og har haft en snak med kaptajn og overstyrmand, der begge er af dansk nationalitet og de er, sammen med en aspirant, eneste danskere om bord.

Kaptajn John Stig Hansen, 59, er en erfaren coaster-kaptajn med mange år på forskellige danske skibe.

- Vi er er en døende race, os coaster-kaptajner. Der er ikke mange tilbage og på en måde lever vi også på lånt tid. Sådan rent personligt er jeg nok lidt glad for, at jeg kan gå på efterløn i løbet af et par år og dermed lige så stille forsvinde sammen med den del af erhvervet, siger John Stig Hansen.

- Sørgeligt er det, men det er de barske kendsgerninger i den virkelige verden, tilføjer han. Han begyndte sin udmønstring om bord på Hans Boye, da skibet i begyndelsen af juni var i ballast på vej fra Norge til St. Petersburg for at laste den last, som skal til Venezuela.

- Det er selvfølgelig en slags luksus at få en del af sommeren i perfekt dansk sommervejr i Skagen, som regnes for at være Danmarks ferieby nummer et. Jeg er fynbo og har nok et andet syn på den ting, siger John Stig Hansen.

SidSTE danSk-BYGGEdE CoaSTER BESØGER SkaGEn

Den sidste coaster, der blev bygget af et dansk skibsværft, var Hans Boye, der forlod Nordsøværftet i Ringkøbing i september 1996. Derefter gik det stærkt med at afvikle en række skibsværfter i Danmark, ligesom en række rederier med coastere i flåden blev afviklet.

AF BENT MIKKElSEN


- Ja, vi regner ikke fynboer som rigtige danskere, supplerer overstyr-mand Torben Andersen, 59, der stammer fra Aalborg ved limfjorden, med et svedent grin.

Han har ligeledes en bred erfaring fra sejlads i coastere. Han har været lidt længere om bord i Hans Boye i denne omgang og var med på rejsen over Atlanterhavet fra USA med en last sand om bord.

- Det virker helt fjollet at sejle sand over Atlanterhavet i 4.400-tonner, men forklaringen er, at det er en speciel type kvartssand, som bruges til at lave glas til f.eks. armbåndsure af og sandet fra USA’s østkyst har helt særlige egenskaber. Desværre blev det nok den sidste last for Hans Boye. Modtagerne af sandet i Norge fortalte os at den næste last var blevet sluttet til en 14.000-tonner i stedet, fordi det giver en bedre transportøkonomi, siger Torben Andersen. verDen runDtHans Boye har i sin karriere på 17 år reelt kun haft to anløb af danske havne efter leveringen i september 1996. Det var et anløb af Hirtshals i maj 2012, hvor skibet lastede nogle containere.I det forløbne år har Hans Boye været i en række forskellige havne og fælles for de fleste af anløbene er, at der er langt mellem havnene.

Kaptajn John Stig Hansen viser rejse-loggen for anløbene de seneste år frem. Positionslisten ser sådan ud:

- Som du kan se kommer skuden her vidt omkring, og det er vel også der, sådanne skibe har en chance i dagens marked. Specielle laster på specielle rejser udenfor de normale hovedstrøg, hvor containerskibene støvsuger markedet for alt gods, siger John Stig Hansen.

tuvaLa-BesætningHans Boye sejles af en besætning på 10 personer. Det er udover de tre danskere (kaptajn, overstyrmand og aspirant) en maskinchef og en 2. mester fra letland. De resterende fem personer i besætningen er en kok, tre skibsassistenter og en fitter, som alle kommer fra ø-riget Tuvalu i Stil-lehavet. Ø-riget, som har omkring 10.000 indbyggere og er medlem det britiske Commonwealth - og i øvrigt er den tredje mindste selvstændige nation på kloden - har gennem flere årtier leveret besætning til skibene hos Rederiet Erik B. Kromann, som også ejer Hans Boye.

Forklaringen på, at Marstal-rederiet har dette folkefærd som menige besætningsmedlemmer går helt tilbage til 1964. Dengang blev coasteren Elisabeth Boye (bygget 1957) sluttet på et australsk timecharter for at sejle stykgods mellem Australien og øerne i havet nordøst for det store kontinent (Salomon-øerne, Tonga, Ny Caledonien og Tuvalu). En del af aftalen var, at der skulle være menig australsk besætning på Elisabeth Boye. Det havde dog ingen interesse for australske søfarende, hvorfor de lokale fagforeninger gav lov til, at det blev søfarende fra øerne, der fik jobbet om bord. Og således kom Elisabeth Boye til at sejle henved to år i den særlige fart med folk fra Tuvalu.

Da aftalen ophørte blev skibet solgt til en norsk køber og skulle sejles fra Australien til Norge. Det var i sommeren 1966. Nogle af de lokale besætningsmedlemmer blev tilbudt hyre på rejsen tilbage til Europa og kok/matros Soli Monise fulgte med til Stavanger, hvor Elisabeth Boye blev afleveret. Maskinchefen om bord på skibet inviterede sin gode ven kokken Soli Monise med hjem til Ommel udenfor Marstal inden han skulle tilbage til Tuvalu. Det kom dog ikke til at ske. Under familiebesøget faldt Soli Monise pladask for maskinchefens søster og det endte med bryllup og fast bopæl i Marstal. Siden da har Soli Monise været en aktiv med-spiller i formidling af hyre til søfarende fra hans oprindelige hjemland. Det sker stadig selvom han har været pensioneret siden slutningen af 1990’erne og i øvrigt stadig er bosat i Marstal. Den trafik har Rederiet Erik B. Kromann været glade for gennem årene.

- Tuvalu-folkene har altid været meget dygtige søfarende og de har gen-nem alle årene været et positivt islæt i vort rederi, har skibsreder lars Damgaard Kromann, udtalt ved en tidligere lejlighed.

201318. januar: Kingston, Jamaica23. januar: Veracruz, Mexico3. februar: Houston, Texas1. marts: Rio de Janeiro, Brasilien6. marts: Buenos Aires, Argentina6. april: Douala, Cameroon4. maj: las Palmas, Kanariske Øer17. maj: Savannah, USA9. juni: Norge17. juni: St. Petersburg, Rusland24. juni: Skagen

201223. maj: Hirtshals11. juni: Wilmington, USA21. juni: Panama Kanalen1. august: Port Alma, Australien11. august: Fiji-øerne27. august: Papeete, Tahiti24. september: Panama Kanalen6. oktober: Savannah, USA1. november: Norge8. november: Dordrecht, Holland26. december: Manaus, Brasilien (Amazonas)

De danske redere har i mange år været bekymret for, at EU skulle gå enegang på søfarten og etab-lere europæiske regler, som ikke er forpligtende for alle, sådan som IMO’s er det.

Men denne gang hæfter Danmarks Rederiforening sig ved, at EU har præciseret, at forslaget er tænkt som første skridt til en global IMO-regulering. - Det er meget tilfredsstillende, at Kommissionen anerkender, at en global løsning er vejen frem. Vi skal have rapporteringen løftet op på et globalt IMO-plan hurtigst muligt, siger Jan Fritz Hansen, vicedirektør i Danmarks Rederiforening, som gerne ser en hurtig global implementering. Forskningen har længe peget på, at det er nød-vendigt med vægtige incitamenter, hvis man skal få verdens rederier til i større målestok at tage de ofte store investeringer, som miljø- og CO2-venlig sejlads kræver. Og her spiller muligheden for effektivt at kunne markedsføre sig som ægte grøn en rolle. Det vil være et stort plus for den generelt meget miljøstærke danske handelsflåde at kunne vise i klare tal, hvor meget miljø trans-portkunderne får for pengene sammenlignet med andre rederier.

gLoBaLe regLerEU’s klimakommissær Connie Hedegaard, har på et tidligt tidpunkt tilkendegivet, at skibsfarten som global industri har brug for regler, som ræk-ker ud over EU sådan som det f.eks. er tilfældet med indekset for nye skibes energieffektivitet, der er IMO-vedtaget.EU-kommissionen erkender, at det præcise om-fang af CO2-emisioner og andre drivhusgasemis-sioner fra EU-relateret søtransport ikke kendes, fordi der mangler overvågning og rapportering af dem.

Derfor skal der skabes et robust system til over-vågning, rapportering og verifikation (MRV) af

udledning af drivhusgas fra søtransport som forudsætning for enhver markedsbaseret foran-staltning eller effektivitetsstandard, uanset om den anvendes på EU-plan eller globalt, fremgår det af Kommissionens oplæg, som også taler om, at et robust MRV-system kan bidrage til at fjerne markedshindringerne, navnlig i forbindelse med manglen på oplysninger om skibes effektivitet.EUs analyse forventer, at der ved at indføre MRV kan opnås reduktioner i drivhusgasemissionerne på op til 2 procent sammenlignet med status quo og en reduktion af de samlede nettoomkostninger på op til EUR 1,2 mia. inden 2030.

Ved at starte med at indføre MRV bliver der mere tid til at drøfte og træffe beslutning om målene for nedsat emission, markedsbaserede foranstaltninger og effektivitetsstandarder, så reduktionerne kan opnås med færrest mulige omkostninger.

Dette er især relevant for drøftelser på globalt plan i IMO, fremhæver Kommissionen, som klart fore-trækker foranstaltninger på globalt plan. Derfor bør EU’s MRV-system tjene som eksempel for et globalt MRV-system for dermed at fremskynde de internationale drøftelser.

åBne taL for co2-uDLeDningForslaget vil tillade EU at offentliggøre data for CO2-udledningen for alle større skibe, som sejler inden for EU eller til/fra en EU-havn, uanset hvor i verden skibet er registreret.

Danmarks Rederiforening har siden 2008, som den eneste, indsamlet og offentliggjort danske rederiers samlede CO2 -forbrug – et forbrug der er støt faldende som følge af en række brændstof-besparende initiativer, herunder ’slow steaming’ og ny teknologi.

- Vi går ind for fuld transparens. Danske rederier har længe fulgt deres brændstofforbrug og CO2-forbrug tæt, og i modsætning til mange udenlandske rederier kan vi over en meget bred kam fremvise vores rigtig gode emissionstal med oprejst pande. Til gengæld vil rederier fra andre lande formentlig være nødsaget til at oppe sig på klimafronten, siger Jan Fritz Hansen, som glæder sig over, at skibsfarten i samarbejde med Kommissionen har sikret et smidigt og velfun-gerende system uden ekstraomkostninger til administration eller nyt udstyr.

enkLe kravSåledes lægger EU op til at mindske administra-tionsudgifterne ved at foreslå enkle og minimale MRV-krav, så man så vidt muligt anvender eksi-sterende data om bord på skibe.

Det handler om fokus på CO2 som den vigtigste drivhusgas, der udledes af skibe, og på andre klimarelevante oplysninger som f.eks. oplysnin-ger om effektivitet for at sætte ind over for de markedsmæssige hindringer for anvendelsen af omkostningseffektive foranstaltninger. Og for at ensrette MRV med IMO’s drøftelser om effektivitetsstandarder for eksisterende skibe og beregning af årlige CO2-emissioner baseret på brændstofforbrug og brændstoftype samt energieffektivitet ved hjælp af tilgængelige data fra logbøger, ”noon reports” og bunkerle-veringsattester.

Små emissionskilder (skibe på under 5 000 BT), der udgør omkring 40 procent af flåden, men kun 10 procent af de samlede emissioner, er ikke omfattet.

I princippet kan MRV-systemet også omfatte emis-sioner af andre drivhusgasser og klimapåvirkende og luftforurenende stoffer som SOX og NOX.

Eu TaGER fØRSTE SkRidT:

klaRT BillEdE af SkiBES Co2-udlEdninG

Der er ikke meget sjov ved at være langt fremme i miljøskoene, hvis alle fodslæberne kan slippe af sted med en væsentligt svagere indsats. Derfor er der stor tilfredshed i dansk skibsfart over, at EU nu vil kontrol-lere alle skibes CO2-forbrug.

AF FINN BRUUN


Maersk Broker Agency er en førende skibsagenturforretning i Skandinavien med aktiviteter indenfor havneagentur, krydstogt, spedition og marinelogistik. Med en organisation på over 50 medarbejdere dækker Maersk Broker Agency det skandinaviske og baltiske marked via 11 egne kontorer i Danmark, Sverige og Norge.

Læs mere om Maersk Broker Agency på www.maerskbrokeragency.com

Senior Business Development ManagersØnsker du at have direkte indflydelse på forretningen i det største skibsagentur i Skandinavien og Baltikum? Så er du måske én af vores nye kolleger til at drive forret-ningsudvikling indenfor skibsagentur.

Maersk Broker Agency har en førende position indenfor skibsagentur i Skandina-vien. Gennem 11 egne kontorer, servicerer vi vores kunders shippingbehov i Danmark, Sverige, Norge og Baltikum. Vores forret-ning omfatter skibsagentur, marinelogistik, krydstogt og spedition.

For at styrke vores fortsatte vækst, søger vi erfarne kolleger til at lede vores forret-ningsudvikling. De rette kandidater har en solid erfaring med forretningsudvikling i shipping og har mod på at påtage sig denne udfordring med vedholdenhed og gennemslagskraft.

OpgaverneSom forretningsudvikler i Maersk Broker Agency vil dit fokus være at bygge videre på vores skibsagenturvirksomhed indenfor tank, tørlast og containerfart.

Som et senior kommercielt medlem af holdet vil du deltage i den strategiske, forretningsmæssige ledelse af virksomheden.

Vores forventninger• Du har gode dokumenterede resultater fra

kommercielle udviklingsrelaterede roller

• Du er selvkørende og trives med at forfølge nye muligheder

• Du har en uddannelse og erhvervserfaring fra spedition, logistik, agenturvirksomhed og/eller en skibsreder

• Du taler flydende engelsk og ”skandinavisk”

Stillingerne er i København, men vores kunder er globale. Referencen er til den administrerende direktør for Maersk Broker Agency.

Flere oplysninger om virksomheden findes på www.maerskbrokeragency.com.

Hvis du vil vide mere om stillingerne, bedes du kontakte Stig Enslev på +45 33 44 17 17.

Ansøgninger og CV sendes online.

Ansøgningsfrist ...... 1. september 2013Tiltrædelse ................. SnarestArbejdssted .............. København

NORDEN SØGER FLEET MANAGER Til vores tekniske afdeling, som er ansvarlig for sikker og økonomisk drift af vores moderne tank- og tørlastskibe, søger vi en Fleet Manager. Du vil blive Fleet Manager for et velfungerende og ambitiøst team, som består af tre til fi re erfarne Superintendents. Tilsammen har teamet ansvar for omkring 15 - 20 skibe. Du har det overordnede driftsansvar for gruppen af skibe knyttet til dit team, og du vil også selv skulle drive 2 skibe. Du har fl ere års erfaring fra en lignende stilling, og du brænder for at levere Ship Management af høj kvalitet til store tank- og tørlastkunder. Du er uddannet maskinmester, ingeniør eller du har anden maritim baggrund. Qua din uddannelse og erfaring har du erhvervet dyb indsigt i branchen – herunder også en sund fi nansiel forståelse for skibenes OPEX. Der er tale om en spændende stilling i et moderne rederi på rette kurs. Du får stor indfl ydelse på din egen hverdag, og der er fokus på din faglige og personlige udvikling.

Læs mere på www.ds-norden.com/career/

Documents

Maritimedanmark 8 13