40

Vil du vide, hvad de sidder og taler

om i Handicaprådet?

Så gå ind på Ballerup Kommunes hjemmeside

https://ballerup.dk/dagsorden/handicapraadet-26-01-2017

Næste møde afholdes den 9.03.2017.

Alle møder starter kl. 17:00

Kommende møder

Onsdag 16. maj 2017 Onsdag 6, september 2017 Onsdag 8. november 2017

Vi gør opmærksom på, at Handicaprådet

ikke behandler enkeltsager.

Vil du følge med i UUC-projektet bo– og dagtilbuddet Bybjergvej, så se nærmere på dette link.

https://ballerup.dk/borger/trafik/nyt-multihus-

ucc/bo-og-dagtilbud-bybjergvej

1

Marts 2017

31. årgang nr. 1

2

LÆS INDE I BLADET

REDAKTION Käthe Petersen Hybenvænget 26 2740 Skovlunde Mobil 51923067 kathe@petersen.mail.dk E-mail: kathe@petersen.mail.dk

Formanden har ordet 3

Handicapkonventionen og diskrimination 5

Fødselsdagslisten 7

Boligerne på Bybjergvej i Skovlunde 8

Gudstjeneste for alle sanser 16

Pårørende i Danmark 18

Fornyelse af ledsagerkort 25

Karréfællesskabet” i Eskebjerggård, Måløv. 28

Ledsageordningen – en sidste gang 32

Ny bog: Sondemad og flødeboller 36

33

39

Bestyrelsen Formand Næstformand Lisbeth Schomacker Käthe Petersen Lilletoften 98, st.tv Hybenvænget 26 2740 Skovlunde 2740 Skovlunde Tlf: 2149 2575 Tlf: 5192 3067 E-mail: ls@schomackers.dk E-mail: kathe@petersen.mail.dk Bestyrelsesmedlemmer: Tove Krog Anette Loop Lindbjergvej 29, Østerhøj Bygade 50 2750 Ballerup 2750 Ballerup Tlf.: 4497 4378 Tlf: 4497 3020 E-mail: tovekrog01@gmail.com E-mail: aloopis@gmail.com Anne-Marie Appelgren Maria Lundahl Assov Jyttevej 21, Grantofteparken 854 2740 Skovlunde 2750 Ballerup Tlf: 4453 2043 Tlf: 4468 6825 E-mail: E-mail: lindholmappelgren@msn.com maria.lundahl@assov.dk Kasserer Käthe Petersen Hybenvænget 26 2740 Skovlunde Tlf. 5192 3067

38

Du får rigtig meget for pengene her Køb et sommerhus på Sydhavsøerne

Kun 1 time og 15 minutters kørsel fra Ballerup. Havudsigt fra 1. ræk-ke fredeligt som sidste hus på landevejen. Masser af plads til venner og familie eller kollektiv. – Et godt køb .

Bliv nabo til fredet område med fugletårn, fritgående dyr og vandresti – Smuk udsigt over til øerne Nord for Lolland. Nyd solnedgange over vandet – det findes ikke smukkere. Jeg har 2 ejendomme. Det ene er en 4 længet gård med stuehus på 173 m.2 i Morten Korch stil med bindinggsværk og toppede brosten på gårdspladsen og det andet et smukt hvidkalket husmandssted på 144 m2. Begge stuehuse er total renoveret og indflytningsklare og har god udhusplads. Holde alle dine ferier her og find roen og freden. Se mere på www.havudsigterne.dk eller ring til ejeren Per Johan-nesson tlf. 40 14 75 90. Skriv til havudsigterne@gmail.com og hør mere. Fremvisning når

det passer dig.

3

Formanden har ordet Så er vi kommet godt i gang med 2017, og der bliver masser at

se til i årets løb.

Ballerup Kommune har lanceret nye besparelser! Alle organisa-

tioner er inviteret til at byde ind med idéer på, hvor der kan

skæres 60 millioner i kommunens budgetter. Vi ved ikke i skri-

vende stund, hvad det betyder for os.

Arbejdet med bo- og dagtilbuddet i Skovlunde er godt i gang

med de omtalte temagrupper i februar og marts. Man har alle-

rede udsat indflytning med yderligere et år, så det bliver nu

start 2020. Til gengæld betyder det, at bygningen bliver fuld-

kommen renset for farlige stoffer (fx PCB) inden indflytnin-

gen. Man fastholder p.t. visiteringen medio 2018 til de 12 nye

pladser, således at de, som ikke er omfattet af de tre gamle

BOF’er, også får mulighed for at vænne sig til tanken, måske

endda udsigt til en smule indflydelse og forventningsglæde.

Året byder også på et kommunalvalg til november (tirsdag 21.

november), og her regner vi stærkt med igen at arrangere et

møde, hvor vores målgruppe får adgang til at stille spørgsmål

direkte til politikerne, som vi har gjort det nogle gange med

stor succes.

Men først skal vi se noget forår, og her afholder vi den sæd-

vanlige generalforsamling. Håber vi ses.

Lisbeth Schomacker

4

Kære læser!

Alle indlæg og læserbreve er meget velkomne. Forfatternes mening er personlig og afspejler ikke nødvendigvis bladets redaktionelle holdning. Foretrækker du at være anonym, kan det godt lade sig gøre, blot redaktionen er bekendt med navn og adresse. Indlæg til bladet sendes helst elektronisk til E-mail: kathe@petersen.mail.dk eller til Käthe Petersen, Hybenvænget 26, 2740 Skovlunde, Deadline til næste nummer af bladet er 15. maj 2017.

Husk ved flytning at melde adresseændring til: Käthe Petersen, Hybenvænget 26, 2740 Skovlunde tlf. 5192 3067, eller kathe@petersen.mail.dk

Foreningens konto nr. Reg.nr. 1551 konto nr. 2430118

37

dre om det, da søskendepårørende sjældent ønsker at bringe

mere uro eller bekymring ind i familien end højst nødvendigt og

også nødig vil virke urimelige og usolidariske.

Bogen 'Sondemad og flødeboller' giver søskendepårørende mu-

lighed for at se sig selv som en del af en stor gruppe med fæl-

les udfordringer, glæder, bekymringer og sorger, som udgør de

vilkår, der er særlige netop for dem og deres liv.

Bogen henvender sig også til lærere, pædagoger, sundhedsfag-

ligt personale, socialrådgivere og til alle andre med relation til

et barn med handicap.

36

NY BOG SÆTTER FOKUS PÅ DE PÅRØREN-DE TIL MENNESKER MED HANDICAP

Når en person har et gennemgribende handicap, så er det hele familien, der bliver påvirket, og det skal vi huske at tale om. Den nye bog ’Sondemad og fløde-boller”

"Jeg snakker aldrig om min lillebror eller hans handicap i sko-len."

De 15 medvirkende i bogen 'Sondemad og flødeboller' er mel-

lem 8 og 64 år og vidt forskellige steder i deres liv og i deres

rolle som søskende til et menneske med handicap. De fortæller

om at være pårørende og formidler et unikt kig ind i en verden

og en hverdag, som de færreste kender.

Som udgangspunkt kræver et barn med handicap megen tid og

opmærksomhed både fra forældre og søskende. Søskendepårø-

rende udvikler derfor ofte kompetencer, der rækker ud over

deres alder. De ser og fornemmer hurtigt andres behov, de er

socialt bevidste, og de har en fin situationsfornemmelse. Det er

positive egenskaber at have i kombination med, at de generelt

er gode til at være fleksible og evner at sætte egne behov i

anden række.

Bagsiden af medaljen er, at de fleste søskende til børn eller

voksne med handicap indimellem oplever en grad af ensomhed og

isolation, og de kender sjældent andre i samme situation, som

de kan dele det med. Det kan være svært at snakke med foræl-

5

Handicapkonventionen og diskrimination

FNs handicapkonvention blev skrevet under i FN i 2006. Tre

år senere, i 2009, ratificerede Danmark den men efterlever

den langtfra endnu. Nu yderligere 8 år senere, efter flere

års pres fra FN og som rosinen i pølseenden blandt de skan-

dinaviske lande ser det endelig ud til, at Danmark er klar til

at vedtage et forbud mod diskrimination pga. handicap. I dag

er disse mennesker stadig kun beskyttet mod diskrimination

på arbejdsmarkedet.

Før Børne- og Socialminister Mai Mercado fremsætter sit

lovforslag i Folketinget, skal berørte parter høres. Det bliver

spændende at se, om mennesker med handicap får lige ad-

gang til ting som forsikringer, bolig, uddannelse og sundhed,

som de ikke har i dag. I hvert fald får de med den nye lov i

hånden adgang til at klage til Ligestillingsnævnet, og det er

et stort fremskridt.

Tilgængelighedsprincippet lader desværre ikke til at blive

inkluderet i denne omgang. Rom blev ikke bygget på en dag…

Vidste du i øvrigt, at man på Det Centrale Handicapråds

hjemmeside www.dch.dk kan finde flere forskellige formater

af handicapkonventionens indhold? Der er eksempelvis en let-

læselig version, der er en tegnsprogsversion, en filmversion

6

og naturligvis hele teksten, om man vil. Klik på Handicapkon-

ventionen.

På vores hjemmeside www.fhbk.dk kan du finde et direkte

link til den let læselige version. Her får du også linket så du

kan taste dig direkte ind, hvis du foretrækker det.

https://menneskeret.dk/emner/handicap/alternative-

formater/rettigheder

Lisbeth Schomacker

35

Ordningen inkluderer ledsagelse til aktiviteter, som bru-

geren selv bestemmer indholdet i. Der kan naturligvis væ-

re opgaver umiddelbart forbundet med selve ledsagelsen

såsom at hjælpe af og på med overtøjet, låse en kørestol

osv. men der er absolut ikke inkluderet socialpædagogisk

hjælp.

Hermed kan vi vel også blive enige på begge sider af sags-

behandlingsskranken om, at ledsagetimerne IKKE er til

for at dække de pårørendes behov, og at den derfor ikke

skal bringes i spil når spørgsmålet går på aflastning. Det

siger næsten sig selv, at vi pårørende altid så vidt muligt

har benyttet os af at lægge aftaler, når vores søn/datter

alligevel var i klub, på tur med ledsager osv. Men det er

ikke altid muligt at planlægge så præcist.

Læs mere i Praksisnyt fra DUKH nr. 67 fra februar 2017

– søg selv på www.dukh.dk eller gå ind på vores hjemme-

side www.fhbk.dk og klik jer direkte frem til filen.

Og således håber vi at have give ro på Rådhuset og afkla-

rethed i de mange små hjem, samt at der bliver mange

dejlige selvvalgte oplevelser for brugerne af ordningen i

2017 og fremad.

Lisbeth Schomacker

34

det blev logisk (igen), men forvirringen har dog fortsat i

hele 2016. Det slås hermed fast, hvordan man forbruger

timerne: forbruget i en given måned skulle tages fra de

nyeste timer fra selvsamme måned. Hvis man bruger flere

timer end de tildelte 15 for den pågældende måned, SÅ

tager man fra de ældste af de opsparede timer.

Ballerup Kommune har kigget på nogle af brugerne, som

har henvendt sig med spørgsmål om dette, og de ser ud til

at være korrekte i henhold til de nye regler. Dette her-

med viderebragt til alle. Hvis man stadig er i tvivl, er man

velkommen til at kontakte en i bestyrelsen hos FHBK.

I øvrigt er det en regel, at en ledsager skal bruge mindst

to timer pr. gang medmindre man får en aftale om mindre.

Se dette og andre ting på Bruger-Hjælper-Formidlingens

hjemmeside www.formidlingen.dk eller gå ind på vores

hjemmeside www.fhbk.dk og blive guidet direkte ind til

deres side om netop ledsagelse.

Formålet med ledsageordningen

Formålet med ledsageordningen er at hjælpe mennesker,

der har et handicap, som forhindrer, at de kan deltage i

aktiviteter udenfor hjemmet på egen hånd. Det gælder

iflg. serviceloven (§97) for mennesker med en varigt ned-

sat fysisk eller psykisk funktionsevne.

7

MARTS: 1. Finn Anker Pedersen

21. Rene Sørensen

APRIL: 3. Jesper Wernersson

6. Stig Bundgaard Jønsson

12. Flemming Kristiansen

29. Marianne Krog

30. Dinara Klarskov

MAJ:

4. Jesper Schomacker

8. Selma Stefansen

19. Christel Rønne

23. Henrik Lorentzen

8

Boligerne på Bybjergvej i Skovlunde

Alle i vores kreds af læsere ved sikkert, at de 21 beboere i

de tre eksisterende bofællesskaber i kommunen om få år

vil få tilbudt nye boliger i Skovlunde i det tidligere Dag- og

Aften Seminarium. Der vil blive yderligere 12 lejligheder

til borgere i kommunen, der er interesserede i et botilbud

og til Ballerup-borgere, der bor udenbys, men er interesse-

rede i at flytte tilbage til vores egen kommune.

Desuden vil kommunens dagtilbud i Krumtappen flytte til

Skovlunde og vil blive integreret i tilbuddet.

Det bliver et stort tilbud, og det kom som et chok for man-

ge, at beboerne skal sige farvel til de små trygge rammer,

hvor de har boet siden 1989, 1994 og 1997.

For både boligerne og Krumtappen forventer man en ind-

flytning ved årsskiftet 2019/20 – et år senere end tid-

ligere oplyst.

I slutningen af august indkaldte forældreforeningen til et

møde for alle pårørende. Mange mødte op, og mange menin-

ger kom til udtryk. Siden da har vi haft tid til at fordøje

nyheden.

Boligerne vil blive opført i 3½ adskilte blokke, og beboerne

33

visiteres til de fulde 15 timer af en eller anden grund. Og

derfor kan det godt vare nogle uger endnu, før det træ-

der i kraft for den enkelte. Vi var nogle der troede, det

var enklere, så hermed afklaret misforståelse…

Opsparing af timer

Ledsagetimerne kan spares op i maksimum 6 måneder. Det

har man kunnet i mange år, dvs. maksimum opsparing er 90

timer. I starten husker jeg det som en logisk ordning, som

også bruges i andre sammenhænge, hvor holdbarhed er

begrænset: først ind, først ud. Ligesom når vi selvfølgelig

tager den mælk i køleskabet, der er ældst, og bruger den

først.

For nogle år siden ændrede man imidlertid praksis, og så

røg logikken, forvirringen steg og overblikket for de en-

kelte gik tabt. Det blev nemlig ændret til, sidst ind, først

ud. Opsparing fra vintermåneder til sommermåneder ek-

sempelvis var dermed omsonst.

Dette blev diskuteret i mange fora i lang tid, men på vo-

res stormøde 19. november 2015, blev alle tilstedeværen-

de begejstrede over at høre fra Eva Borg, at det, kunne

hun godt se, var mærkeligt, og det ville efterfølgende bli-

ve ændret igen. Og den nye ordning trådte i kraft 1. de-

cember 2015.

Hermed var forventningerne hos mange pårørende nok at

32

Ledsageordningen – en sidste gang Vi har i efterhånden meget lang tid diskuteret forskellige

aspekter af ledsageordningen og fået meldinger, som nu

ser ud til at være afsendt på én måde og modtaget på en

anden. Ballerup Kommune er blevet kede af at tale om

ordningen, så derfor dette forsøg på at få afklaret reg-

lerne, som de fungerer i dag:

Timeantal

Man kan få bevilget op til 15 timers ledsagelse om måne-

den i henhold til ordningen.

I mange år har det dog været praksis, at når man flytte-

de ind i et bofællesskab i Ballerup Kommune, blev timerne

delt, således at borgeren nu selv kun havde 7 timer om

måneden at råde over, mens de resterende 8 timer indgik

i bofællesskabets normering. Tanken har været, at en del

af ledsagelsen blev varetaget af personalet. Dette har

været temmelig mudret at gennemskue for de pårørende,

og det har desuden umuliggjort nogles fritidsinteresser, i

hvert fald med ledsageordningen

I efteråret 2016 besluttede man derfor på politisk plan

at ændre denne praksis, således at også beboere i bofæl-

lesskaberne bibeholdt fuld råderet over sine 15 månedlige

timer. Som jeg forstår det nu, skal den enkelte dog først

9

vil hver især få deres egen lille have. Desuden vil der i hver

af blokkene være en grøn atriumhave i midten.

Man vil kunne få et indtryk af boligernes og Krumtappens

placering på flg. adresse:

https://ballerup.dk/indhold/fakta-om-ucc-projektet

For forældrene har det været et stort ønske, at der bliver

en fysisk adskillelse mellem boligerne og dagtilbuddet. Det-

te har vejet tungt for os, men det kommer ikke til at ske.

Et miljøskift mellem de to forskellige tilbud er alligevel

vigtigt for os, og der er tanker om adgangsforhold med fle-

re stier mellem boligerne og Krumtappen. Vi håber på, be-

boerne kommer til at føle en vis afstand på trods af den

korte afstand.

Mange af de 21 beboere har et dagtilbud udenfor kommu-

nen. En visitation til en af de nye boliger vil ikke nødvendig-

vis tillige indebære en flytning af dagtilbud. Det vil blive

afgjort på et handleplanmøde, hvis de også ønsker at skifte

dagtilbud.

Som pårørende har vi fået tilbud om at deltage i 4 tema-

grupper, der omhandler ”Fysiske rammer – boliger og fæl-

lesarealer”, ”Pædagogik og dagligt liv”, ”Dagtilbud” samt

”Udearealer”. Desuden vil der være en styregruppe, en pro-

jektgruppe og en følgegruppe, hvor vi som pårørende også

10

er repræsenteret. Grupperne blev grundig beskrevet i forrige

nummer af På Talefod.

De første 2 møder i temagrupperne har allerede fundet sted

med deltagelse af chef for Center for Social og Sundhed Eva

Borg, handicap- og psykiatrichef Vivi Lauritsen, udviklingskon-

sulent Anja Methling og ejendomschef Mads Bo Bojesen samt

ledere og medarbejdere bl.a. fra bofællesskaberne, Krumtap-

pen samt pårørende. Man har besluttet, at møderne starter

som et fællesmøde for alle deltagerne med information om

forløbet af byggeprocessen osv., hvorefter man diskuterer i

hver enkelt temagruppe.

De 4 temamøder skal munde ud i et ideoplæg, som vil blive fo-

relagt det boligselskab, som skal stå for ombygning og admini-

stration.

Muligvis vil brugere og pårørende stadig blive involveret i byg-

geriets udformning efter april, når temamøderne er afsluttet.

Flere af deltagerne pegede på økonomien. De fleste af nuvæ-

rende beboere er på ”gammel førtidspension”, men årene går,

og når de bliver folkepensionister, bliver økonomien en helt an-

den. Flere af de kommende beboere vil være på ”den nye før-

tidspension” og har allerede nu en lavere pension og en anderle-

des økonomi.

Eva Borg er interesseret i et samarbejde med erhvervsvirk-

31

ke lige sådan kan ændre et almindeligt lejemål til erhvervs-

lejemål.

Da brugerne begyndte at flytte ind i Eskebjerggård, og vi

endnu ikke havde en fælleslejlighed, så var gode råd dyre.

Vi henvendte os til Jørgen Andersen, som har adskillige le-

jemål i Måløv, og her lejede vi et butikslokale, der kunne

bruges som midlertidigt samværssted. Det var ikke opti-

malt, men, som midlertidigt tilbud gik det an.

Fælleslejligheden.

Endelig faldt det juraen på plads, og vi kunne flytte ind i

lejligheden, efter den blev istandsat med nyt badeværelse

og køkken (som blev lavet om til åbent køkken).

Vi flyttede ind d. 15. januar 2017.

30

hvilket også er den type/størrelse lejligheder, som bruger-

ne vil have råd til at betale.

På beboermødet d. 5. februar 2014 var fælleslejligheden

med som punkt på deres dagsorden.

Handicap og Psykiatrichef Vivi Lauritsen og undertegnede

deltog i beboermødet, her svarede vi på de mange spørgs-

mål, som beboerne stillede. Beboerne var meget interesse-

rede, og det endte da også med, at de enstemmigt sagde ja

til, at vi kunne oprette tilbuddet.

Efterfølgende er der gået lidt juristeri i sagen, da man ik-

11

somhederne i kommunen om udvikling af den nyeste teknik,

bl.a. i forhold til forflytning, så beboerne kan blive mere

uafhængige af hjælp fra personalet.

Marie Louise Hartvig Widding, der er sociologisk byudvikler

og ansat på dette byggeprojekt, foreløbig i 2017. Hun har

sit eget firma og rådgiver ved byggeprojekter af denne

art. Foruden at medvirke til at skabe den bedste indretning

af boligerne er hendes vision at skabe et samlingssted for

Skovlundes borgere med mange aktiviteter i det store are-

al i Krumtappen, fx en cafe i forbindelse med teatersalen.

Der har været livlig diskussion i temagrupperne. Mange em-

ner blev nævnt, fx. varme og hjemlige forhold i boligerne,

fleksibilitet i indretningen, mulighed for flytbare vægge,

mulighed for både større og mindre opholdsrum, oplevelser

for beboerne, hensigtsmæssigt parkeringsareal, udnyttelse

af atriumgårdene samt vedligeholdelse af de grønne area-

ler, atriumgårdene og beboernes egne haver, og her blev

nævnt muligheden for assistance fra Larsbjerggård. San-

sehave og mulighed for fælles arrangementer fx Sct. Hans

bål sammen med plejehjemmet Rosenhaven. Fx et drivhus

og muligheder for at dyrke grønsager.

For Krumtappens vedkommende er der behov for større

areal i garderoben, når alle kommer samtidigt, både små og

store rum til aktiviteter, flere toiletter, bedre plads til

12

kørestole og andre hjælpemidler. Der blev peget på behov

for hvile- og stræk-ud-pauser i Krumtappen. God plads -

plads til at passere hinanden og bevæge sig rundt i køre-

stol.

Man skal huske, at borgerne har meget forskellige funkti-

onsniveau, og at der skal tages højde for de forskellige al-

dersgruppers behov. Kan kælderen bruges til værksted,

musikrum og andre aktiviteter?

Mit foreløbige indtryk af temamøderne er, at der bliver

lyttet til os, og jeg håber, vi får indflydelse, så det bliver

et godt tilbud for vores pårørende. Målet er, at beboerne

får mulighed for at have deres eget trygge hjem, som de

har nu og samtidig får nye rammer for et bedre liv og sam-

vær med de øvrige beboere uden at være afhængige af

kørsel.

Som deltagere i temamøderne gør vi det bedste, vi kan for

at skabe lydhørhed for vores ønsker.

De mange faktuelle spørgsmål, som mange sidder med på

tungen, er allerede besvaret og bliver løbende opdateret på

adressen:

https://ballerup.dk/borger/trafik/nyt-multihus-ucc/bo-og-

dagtilbud-bybjergvej

29

serne. Dermed ville botilbuddet ikke være et isoleret til-

bud. Vi valgte Eskebjerggård, da det er et roligt og velfun-

gerende boligområde.

Brugerne af tilbuddet bor således i egne lejligheder rundt

om i bebyggelsen og kan benytte en fælleslejlighed som

samlingspunkt.

De brugere, der bliver visiteret til Eskebjerggård, vil til en

start få tildelt 10 timers vejledning i egen bolig og kan be-

nytte fælleslejligheden i 15 timer om ugen. Det er håbet,

at man med tiden kan nedsætte vejledningen i egen bolig i

takt med, at de bliver mere selvhjulpne. De vil altid have

mulighed for at benytte sig af fælleslejligheden uanset,

hvor mange timer de modtager i egen lejlighed.

For at vi kunne oprette et sådant tilbud, tog vi kontakt til

boligselskabet Baldersbo for at høre, om det var mulig at

erhverve os en lejlighed i Eskebjerggård i Måløv. Baldersbo

var hurtigt med på ideen, og der blev skabt en kontakt til

afdelingsbestyrelsens formand, der ligeledes syntes om

denne mulighed for tilbud til udviklingshæmmede borgere.

Bestyrelsen tilbød, at vi kunne benytte os af deres 3 væ-

relses lejlighed, som de kun brugte en gang imellem. Bal-

dersbo ville maximalt stille 10 lejemål til rådighed for til-

buddet. Der var her tale om et og to værelses lejligheder,

28

”Karréfællesskabet” i Eskebjerggård, Måløv.

Lidt historik Ideen til at oprette et tilbud i et boligområde blev født i

efteråret 2013. Tilbuddet skulle henvende sig til de borge-

re, som står på kanten mellem egen bolig og et bofælles-

skabstilbud. Vi havde en formodning om at en del af de bor-

gere, som var i denne målgruppe, godt kunne klare at bo for

sig selv, hvis støtten og hjælpen var tilstrækkelig.

Hensigten med at placere tilbuddet i et boligområde var at

udnytte muligheden for, at brugerne af tilbuddet kunne

blive en integreret del af fællesskabet i lejlighedskomplek-

13

Det er ikke alle pårørende til de 21 beboere, der af forskellige

grunde har mulighed for at deltage i temamøderne, men både

for dem og for de øvrige af vores læsere, der håber på at

komme i betragtning, er det en god ide jævnligt at gå ind på

denne adresse.

Og kom til vores generalforsamling den 20. april, hvor boliger-

ne garanteret vil blive diskuteret.

Tove Krog

Foto: Oplæg til fremtidig fordeling af funktioner i den tidlige-

re UUC-bygning. Se mere på hjemmesiden.

14

Kontingent

Har du husket at betale

kontingent?

Forældreforeningen har brug for din

støtte, så du fortsat kan få glæde af

dette blad.

Käthe Petersen

27

26

permanent bevilling. Du skal derfor søge helt forfra og bruge

det samme ansøgningsskema som linket på side 25, som du

brugte, da du søgte sidste gang. Det betyder, at du skal ind-

sende ny dokumentation for behovet for ledsager.

Årsagen til, at man ikke har fået en permanent bevilling kan

være forskellige. Ofte er det fordi, at det er blevet vurde-

ret ud fra de lægelige oplysninger og diagnosen, at man evt.

vil kunne opleve en udvikling i ens behov for en ledsager. Det

kunne f.eks. være, at man har været igennem genoptræning,

afventede en operation der skulle kunne forbedre ens funkti-

onsniveau, eller man er barn og har et psykisk handicap, der i

takt med at man bliver ældre, måske vil mindske behovet for

en ledsager.

Husk foreningens

Generalforsamling den

20. april 2017 på Tapeten

kl. 18:00 til 21:30.

15

Birchs Minibusser POST: Postbox 112 – 2860 Søborg KONTOR: Meterbuen 10 – Bygn.4A – 2740 Skovlunde

Tlf. +45 70 26 12 55 Fax +45 70 26 39 55 Mail: info@birchsminibus.dk

16

INVITATION TIL

GUDSTJENESTE

FOR ALLE SANSER

Lørdag d. 8 april kl 14 i Vestkirken

TAG MED UD OG FISK

Når tingene går i fisk for os betyder det som regel at det ikke

går så godt.

Men i biblen er der en fantastisk fortælling om en mand hvor

tingene går i fisk - på den gode måde.

Kom og se og hør beretningen om Peters store fiskefangst. Må-

ske kan du også selve fange en fisk inde i kirken - hvem ved?

25

Fornyelse af ledsagerkort

Fornyelse af ledsagerkort med permanentbevilling

Hvis der er en * efter udløbsdatoen på dit ledsagekort (se

foto), så har du en permanent bevilling af ledsagekort.

Det betyder, at du ikke behøver at indsende ny dokumenta-

tion for handicap, når du ønsker at forny dit kort. Du skal

blot sende en mail til service@handicap.dk og oplyse dit

kortnummer eller udfylde skema på denne side: http://

www.handicap.dk/brugerservice/ledsagekort/fornyelse-af-

ledsagekort/ og sende det til os. Der skal ikke medsendes

penge eller evt. nyt foto. Det skriver vi efter, når vi har

behandlet din sag. Dit nye kort vil have en løbetid på 3 år.

OBS! Hvis du har mistet dit ledsagekort, skal du sende

os en mail til service@handicap.dk eller et brev, hvori du

oplyser dit navn og fødselsdato og at du har mistet dit led-

sagekort. Vi sender herefter et girokort til dig, så du kan

betale for dit erstatnings kort. Et nyt kort koster kr. 200,

Fornyelse af ledsagekort uden permanent bevilling.

Hvis du ikke har en * efter din udløbsdato, har du ikke en

24

en dejlig timeout. Og vi har allerede sat Pårørendedagen

2018 ind i kalenderen. Det skulle du også gøre, hvis du er

interesseret. Jeg behøver vel ikke sige, at det er 2.2.2018.

Følg med på deres hjemmeside danskepårørende.dk

PS!

Paradoksalt nok: mens disse linjer bliver fældet ned til vo-

res blad, lyder det fra min radio i en radioavis, at flere in-

teresseorganisationer efterlyser ressourcer til at hjælpe

de pårørende, ja en citeres endda for, at det er sværere

at være den pårørende end den syge…

Lisbeth Schomacker

Annonce i vores blad?

Kunne du tænke dig at støtte vores forening med en

annonce i vores blad? Vi udkommer 4 gang årlig og bladet

sendes til vores medlemmer og til et udvalg af politikere på

Ballerup Kommune.

Vores priser: Helside årlig kr. 1.200 Halv side årlig kr. 600 1/4 side årlig kr. 300. Er du interesseret, så tag kontakt til: FHBK Käthe Petersen kathe@petersen.mail.dk

17

Selve gudstjenesten starter kl. 14 og det tager en god halv time

i kirken, hvorefter vi følges ad ind i vores menighedssal, hvor

der er dækket op til kaffe , the eller sodavand og hygge med

kage og frugt.

Det vil være muligt at bestille kirkebil også til en evt. ledsager.

Kontakt sognepræst Karen Mikkelsen KAMI@KM.DK /

tlf. 30 29 75 78 for nærmere oplysninger .

Med venlig hilsen

Sognepræst Karen Mikkelsen

18

Pårørende i Danmark

Nogle gode mennesker har taget initiativ til foreningen På-

rørende i Danmark, og 2. februar 201 7 blev ’Danmarks

første pårørendedag’ på tværs af diagnoser afholdt. An-

nette Loop og Lisbeth Schomacker fra FHBKs bestyrelse

fik nys om konferencen og meldte sig, selvom der faktisk

ikke var lagt op til, at den skulle inkludere udviklingshæm-

mede, som vi repræsenterer. Det havde flere andre rundt

om i landet nu også tænkt. Desuden ER vi jo også pårørende

til andre end vores dejlige afkom, og der er jo ingen rabat i

livet, bare fordi vi i forvejen er ’belastet’, så vi skånes ikke

for mødet med kronikere og kritisk sygdom hos familie og

venner.

Konferencen fandt sted på Københavns smukke rådhus med

Københavns kommune som vært og som medarrangør sam-

men med Ældresagen og naturligvis Pårørende i Danmark.

Der var ca. 200 deltagere fra hele landet. 16 kommuner var

repræsenteret med faglige deltagere (Ballerup var ikke

med). Der var politikere og adskillige repræsentanter fra

mange interesseorganisationer, og som sagt et antal perso-

ner, der mødte op for at lytte med i forgæves forventning

om, at fx LEV ville være en af interesseorganisationerne.

Ældresagen ville tage kontakt efterfølgende og forsøge at

få et samarbejde med LEV.

23

der stadig mangler en politik der tager udgangspunkt i de-

res behov. Og jeg vil opfordre Ballerup Kommune til at lade

sig inspirere af Københavns Kommune og oprette den pårø-

rendeuddannelse, som sundheds- og omsorgsborgmester

Ninna Thomsen håbede, at alle landets 98 kommuner vil ha-

ve indført inden årets udgang.

En uventet bonus for os var, at vi mødte Rukiye Balle, der

var leder for Krumtappen og Det Nye Sted men stoppede

for nogen tid siden. Det var SÅ dejligt at ses igen, og vi

satte os ved samme bord og oplevede hele dagen sammen

og fik talt mange vinkler igennem i løbet af konferencen.

Hun har fået et spændende job på et plejehjem, hvor vi

længe har ment, at det ville være oplagt at ansætte social-

pædagoger til de demente og til hele tilgangen til beboer-

ne. Vi er sikre på, at den ildsjæl nok skal få lavet nogle go-

de ændringer på det plejehjem, og hun gav da også udtryk

for, at hun havde fået en fantastisk god ballast med fra

sine mange år med vores børn – og os pårørende… Vi aftalte

at holde kontakten og inspirere hinanden.

Vi talte om på vejen derind, at hvis det var for kedeligt og

uvedkommende, kunne vi jo altid smutte i en pause. Det

blev der slet ikke tale om. Vi blev, til det sluttede, og gik

opløftede og inspirerede hjem derfra. For en gangs skyld

havde man den pårørende i centrum og ikke sygdommen el-

ler handicappet, som er vores fokus i det daglige. Det var

22

cappet i fokus. Hos os i FHBK arbejder vi mest på at for-

bedre forholdene for vores børn. I dette nye forum er de

pårørendes behov i centrum.

Har vi ikke allerede været på forkant i Ballerup, vil nogle

måske læne sig tilbage og tænke med henvisning til den

gældende bruger-pårørendepolitik? Den blev udgivet i 2013

og kan stadig findes på kommunens hjemmeside. NEJ, ikke i

mine øjne. Ovenstående charter (behov) har helt sikkert

ligget i mere uorganiseret form i alle de pårørende, der ak-

tivt deltog i Ballerup Kommunes konference med formålet

at udarbejde pårørendepolitikken. At den ret hurtigt endte

med at omfatte såvel brugere, som medarbejdere og pårø-

rende, det så jeg ikke på forhånd komme, og slet ikke de

små skuespil, der udstillede pårørende som anmassende og

grænseoverskridende for brugeren, og at medarbejderne

blev fremstillet som dem, der måtte skåne brugerne for

disse pårørende. Jeg gik ind til konferencen for at deltage

med ideer til en pårørendepolitik, og da jeg gik ud af loka-

let, var den omdøbt til bruger-pårørendepolitik (de pårø-

rende allerede i anden række). Jeg gik desillusioneret hjem

og skrev efterfølgende også om det til koordinatoren. Mine

forventninger blev i hvert fald ikke mødt. Og det er skam

ikke fordi, jeg ikke sagtens kan se vores børns behov, for

det har jeg arbejdet på i snart 35 år.

Så jeg tror godt, at vi vil kunne samle mange pårørende,

19

En af de fremmødte, som var der privat som pårørende,

foreslog at lave en underafdeling for pårørende til børn og

unge med handicap – og omvendt de børn og unge, der jo

også i en ung alder selv kan være pårørende til kronikere.

Hun ville gerne være tovholder og fik en række navne, der

gav tilsagn om at bakke op. Inklusive os. Mere om det i et

senere blad. Tal for Sverige, men som måske også holder

for Danmark, viser, at hele 7 % af alle 15-16 årige er pleje-

givende pårørende, og 3 % af dem bliver endda hjemme fra

skole en eller flere dage om ugen af den grund.

Ældresagen har lavet et fint ’Charter for Pårørende’, som

faktisk siger det hele om grundlaget for dagens møde, der

på ingen måde var tænkt som eller heller blev et ’tudekiks-

møde’. Charteret rammer manges behov for at leve et eget

liv ved siden af at være pårørende, uden at stå mutters

alene, indtil de bliver drænet for energi, selv bliver syg el-

ler brænder helt ud. Hvilket ses ofte, lod man os vide, for-

di de pårørende har ekstrem stor pligtfølelse og bliver ved,

til de segner, før de beder om hjælp.

Charteret siger, at et godt liv som pårørende forudsætter:

1. at du har mulighed for at leve så normal et liv som

muligt

2. at du bliver lyttet til og oplever, at din mening og dine

behov tages alvorligt

20

3. at din indsats som pårørende bliver værdsat og respek-

teret

4. at myndigheder og fagpersoner er interesserede i dit

ve og vel

5. at der findes trygge alternativer til din hjælp

6. at du har mulighed for at holde en pause og gøre noget

godt for dig selv

7. at du kan få viden om, hvordan sygdommen påvirker dig

8. at du har mulighed for at møde andre i samme situation

9. at du nemt kan komme i kontakt med myndigheder og

medarbejdere

10. at dit arbejde ikke påvirkes mere end højst nødvendigt

Dette charter – og hele pårørendedagen – var tiltænkt pårø-

rende til kronikere og (ældre) alvorligt syge, såsom demens,

Parkinsons, handicap osv. Men ALLE 10 punkter kunne ligeså

godt omfatte udviklingshæmmede (kun ét ord i punkt 7

’sygdommen’ skulle ændres for at passe 100%) – og ja, somme

tider har vores børn jo både et fysisk/psykisk handicap og

en eller flere sygdomme.

Mange pårørende er typisk ikke gode til at afse tid til at

passe på sig selv i tide, hvilket jeg er SIKKER på, at mange

af vores medlemmer kan nikke genkendende til. Og derfor

skal kommuner, regioner og politikere være bedre til at få

øje på de pårørende og yde den nødvendige støtte før det er

21

for sent. Der findes op mod 450 pårørendevejledere i Sve-

rige, hvor man i den lov, som svarer til vores Lov om Social

Service, ligefrem har inkluderet de pårørende i teksten, så

man tager hånd om disses behov ved lov. Dét er jo en god

form for inklusion, som man kunne lade sig inspirere af i

Danmark, hvor inklusion har været et ’buzzword’ i flere år i

hvert fald på handicap/skole-området...

Københavns kommune går foran og har som den første i lan-

det oprettet en decideret uddannelse for pårørende, som

bygger på Lær at Tackle-metoden. Og kurserne er i skri-

vende stund allerede i fuld gang. I øvrigt viser de svenske

tal, at 65 % af dem i pårørenderollen er kvindelig partner/

kone og 4% er mandlig partner/mand. Hver femte af de

pårørende er i øvrigt i den erhvervsaktive alder. Det er alt-

så mange! Og det tal må jo stige i takt med, at flere og fle-

re skal blive på arbejdsmarkedet til de er fyldt 70. Det er

rigtig svært! I Danmark viser nogle undersøgelser fra

KORA, at mange pårørende selv bliver syge, og faktisk al-

drig kommer sig men måske helt må forlade arbejdsmarke-

det i utide...

Er den organisation ikke overflødig, når vi er medlem af

LEV, FHBK, Alzheimerforeningen, Nyreforeningen, Hjerte-

foreningen, Kræftens Bekæmpelse, Parkinsonforeningen

osv. vil nogle måske mene? Nej, den er ikke spor overflødig,

for alle disse foreninger har netop sygdommen eller handi-

20

3. at din indsats som pårørende bliver værdsat og respek-

teret

4. at myndigheder og fagpersoner er interesserede i dit

ve og vel

5. at der findes trygge alternativer til din hjælp

6. at du har mulighed for at holde en pause og gøre noget

godt for dig selv

7. at du kan få viden om, hvordan sygdommen påvirker dig

8. at du har mulighed for at møde andre i samme situation

9. at du nemt kan komme i kontakt med myndigheder og

medarbejdere

10. at dit arbejde ikke påvirkes mere end højst nødvendigt

Dette charter – og hele pårørendedagen – var tiltænkt pårø-

rende til kronikere og (ældre) alvorligt syge, såsom demens,

Parkinsons, handicap osv. Men ALLE 10 punkter kunne ligeså

godt omfatte udviklingshæmmede (kun ét ord i punkt 7

’sygdommen’ skulle ændres for at passe 100%) – og ja, somme

tider har vores børn jo både et fysisk/psykisk handicap og

en eller flere sygdomme.

Mange pårørende er typisk ikke gode til at afse tid til at

passe på sig selv i tide, hvilket jeg er SIKKER på, at mange

af vores medlemmer kan nikke genkendende til. Og derfor

skal kommuner, regioner og politikere være bedre til at få

øje på de pårørende og yde den nødvendige støtte før det er

21

for sent. Der findes op mod 450 pårørendevejledere i Sve-

rige, hvor man i den lov, som svarer til vores Lov om Social

Service, ligefrem har inkluderet de pårørende i teksten, så

man tager hånd om disses behov ved lov. Dét er jo en god

form for inklusion, som man kunne lade sig inspirere af i

Danmark, hvor inklusion har været et ’buzzword’ i flere år i

hvert fald på handicap/skole-området...

Københavns kommune går foran og har som den første i lan-

det oprettet en decideret uddannelse for pårørende, som

bygger på Lær at Tackle-metoden. Og kurserne er i skri-

vende stund allerede i fuld gang. I øvrigt viser de svenske

tal, at 65 % af dem i pårørenderollen er kvindelig partner/

kone og 4% er mandlig partner/mand. Hver femte af de

pårørende er i øvrigt i den erhvervsaktive alder. Det er alt-

så mange! Og det tal må jo stige i takt med, at flere og fle-

re skal blive på arbejdsmarkedet til de er fyldt 70. Det er

rigtig svært! I Danmark viser nogle undersøgelser fra

KORA, at mange pårørende selv bliver syge, og faktisk al-

drig kommer sig men måske helt må forlade arbejdsmarke-

det i utide...

Er den organisation ikke overflødig, når vi er medlem af

LEV, FHBK, Alzheimerforeningen, Nyreforeningen, Hjerte-

foreningen, Kræftens Bekæmpelse, Parkinsonforeningen

osv. vil nogle måske mene? Nej, den er ikke spor overflødig,

for alle disse foreninger har netop sygdommen eller handi-

22

cappet i fokus. Hos os i FHBK arbejder vi mest på at for-

bedre forholdene for vores børn. I dette nye forum er de

pårørendes behov i centrum.

Har vi ikke allerede været på forkant i Ballerup, vil nogle

måske læne sig tilbage og tænke med henvisning til den

gældende bruger-pårørendepolitik? Den blev udgivet i 2013

og kan stadig findes på kommunens hjemmeside. NEJ, ikke i

mine øjne. Ovenstående charter (behov) har helt sikkert

ligget i mere uorganiseret form i alle de pårørende, der ak-

tivt deltog i Ballerup Kommunes konference med formålet

at udarbejde pårørendepolitikken. At den ret hurtigt endte

med at omfatte såvel brugere, som medarbejdere og pårø-

rende, det så jeg ikke på forhånd komme, og slet ikke de

små skuespil, der udstillede pårørende som anmassende og

grænseoverskridende for brugeren, og at medarbejderne

blev fremstillet som dem, der måtte skåne brugerne for

disse pårørende. Jeg gik ind til konferencen for at deltage

med ideer til en pårørendepolitik, og da jeg gik ud af loka-

let, var den omdøbt til bruger-pårørendepolitik (de pårø-

rende allerede i anden række). Jeg gik desillusioneret hjem

og skrev efterfølgende også om det til koordinatoren. Mine

forventninger blev i hvert fald ikke mødt. Og det er skam

ikke fordi, jeg ikke sagtens kan se vores børns behov, for

det har jeg arbejdet på i snart 35 år.

Så jeg tror godt, at vi vil kunne samle mange pårørende,

19

En af de fremmødte, som var der privat som pårørende,

foreslog at lave en underafdeling for pårørende til børn og

unge med handicap – og omvendt de børn og unge, der jo

også i en ung alder selv kan være pårørende til kronikere.

Hun ville gerne være tovholder og fik en række navne, der

gav tilsagn om at bakke op. Inklusive os. Mere om det i et

senere blad. Tal for Sverige, men som måske også holder

for Danmark, viser, at hele 7 % af alle 15-16 årige er pleje-

givende pårørende, og 3 % af dem bliver endda hjemme fra

skole en eller flere dage om ugen af den grund.

Ældresagen har lavet et fint ’Charter for Pårørende’, som

faktisk siger det hele om grundlaget for dagens møde, der

på ingen måde var tænkt som eller heller blev et ’tudekiks-

møde’. Charteret rammer manges behov for at leve et eget

liv ved siden af at være pårørende, uden at stå mutters

alene, indtil de bliver drænet for energi, selv bliver syg el-

ler brænder helt ud. Hvilket ses ofte, lod man os vide, for-

di de pårørende har ekstrem stor pligtfølelse og bliver ved,

til de segner, før de beder om hjælp.

Charteret siger, at et godt liv som pårørende forudsætter:

1. at du har mulighed for at leve så normal et liv som

muligt

2. at du bliver lyttet til og oplever, at din mening og dine

behov tages alvorligt

18

Pårørende i Danmark

Nogle gode mennesker har taget initiativ til foreningen På-

rørende i Danmark, og 2. februar 201 7 blev ’Danmarks

første pårørendedag’ på tværs af diagnoser afholdt. An-

nette Loop og Lisbeth Schomacker fra FHBKs bestyrelse

fik nys om konferencen og meldte sig, selvom der faktisk

ikke var lagt op til, at den skulle inkludere udviklingshæm-

mede, som vi repræsenterer. Det havde flere andre rundt

om i landet nu også tænkt. Desuden ER vi jo også pårørende

til andre end vores dejlige afkom, og der er jo ingen rabat i

livet, bare fordi vi i forvejen er ’belastet’, så vi skånes ikke

for mødet med kronikere og kritisk sygdom hos familie og

venner.

Konferencen fandt sted på Københavns smukke rådhus med

Københavns kommune som vært og som medarrangør sam-

men med Ældresagen og naturligvis Pårørende i Danmark.

Der var ca. 200 deltagere fra hele landet. 16 kommuner var

repræsenteret med faglige deltagere (Ballerup var ikke

med). Der var politikere og adskillige repræsentanter fra

mange interesseorganisationer, og som sagt et antal perso-

ner, der mødte op for at lytte med i forgæves forventning

om, at fx LEV ville være en af interesseorganisationerne.

Ældresagen ville tage kontakt efterfølgende og forsøge at

få et samarbejde med LEV.

23

der stadig mangler en politik der tager udgangspunkt i de-

res behov. Og jeg vil opfordre Ballerup Kommune til at lade

sig inspirere af Københavns Kommune og oprette den pårø-

rendeuddannelse, som sundheds- og omsorgsborgmester

Ninna Thomsen håbede, at alle landets 98 kommuner vil ha-

ve indført inden årets udgang.

En uventet bonus for os var, at vi mødte Rukiye Balle, der

var leder for Krumtappen og Det Nye Sted men stoppede

for nogen tid siden. Det var SÅ dejligt at ses igen, og vi

satte os ved samme bord og oplevede hele dagen sammen

og fik talt mange vinkler igennem i løbet af konferencen.

Hun har fået et spændende job på et plejehjem, hvor vi

længe har ment, at det ville være oplagt at ansætte social-

pædagoger til de demente og til hele tilgangen til beboer-

ne. Vi er sikre på, at den ildsjæl nok skal få lavet nogle go-

de ændringer på det plejehjem, og hun gav da også udtryk

for, at hun havde fået en fantastisk god ballast med fra

sine mange år med vores børn – og os pårørende… Vi aftalte

at holde kontakten og inspirere hinanden.

Vi talte om på vejen derind, at hvis det var for kedeligt og

uvedkommende, kunne vi jo altid smutte i en pause. Det

blev der slet ikke tale om. Vi blev, til det sluttede, og gik

opløftede og inspirerede hjem derfra. For en gangs skyld

havde man den pårørende i centrum og ikke sygdommen el-

ler handicappet, som er vores fokus i det daglige. Det var

24

en dejlig timeout. Og vi har allerede sat Pårørendedagen

2018 ind i kalenderen. Det skulle du også gøre, hvis du er

interesseret. Jeg behøver vel ikke sige, at det er 2.2.2018.

Følg med på deres hjemmeside danskepårørende.dk

PS!

Paradoksalt nok: mens disse linjer bliver fældet ned til vo-

res blad, lyder det fra min radio i en radioavis, at flere in-

teresseorganisationer efterlyser ressourcer til at hjælpe

de pårørende, ja en citeres endda for, at det er sværere

at være den pårørende end den syge…

Lisbeth Schomacker

Annonce i vores blad?

Kunne du tænke dig at støtte vores forening med en

annonce i vores blad? Vi udkommer 4 gang årlig og bladet

sendes til vores medlemmer og til et udvalg af politikere på

Ballerup Kommune.

Vores priser: Helside årlig kr. 1.200 Halv side årlig kr. 600 1/4 side årlig kr. 300. Er du interesseret, så tag kontakt til: FHBK Käthe Petersen kathe@petersen.mail.dk

17

Selve gudstjenesten starter kl. 14 og det tager en god halv time

i kirken, hvorefter vi følges ad ind i vores menighedssal, hvor

der er dækket op til kaffe , the eller sodavand og hygge med

kage og frugt.

Det vil være muligt at bestille kirkebil også til en evt. ledsager.

Kontakt sognepræst Karen Mikkelsen KAMI@KM.DK /

tlf. 30 29 75 78 for nærmere oplysninger .

Med venlig hilsen

Sognepræst Karen Mikkelsen

16

INVITATION TIL

GUDSTJENESTE

FOR ALLE SANSER

Lørdag d. 8 april kl 14 i Vestkirken

TAG MED UD OG FISK

Når tingene går i fisk for os betyder det som regel at det ikke

går så godt.

Men i biblen er der en fantastisk fortælling om en mand hvor

tingene går i fisk - på den gode måde.

Kom og se og hør beretningen om Peters store fiskefangst. Må-

ske kan du også selve fange en fisk inde i kirken - hvem ved?

25

Fornyelse af ledsagerkort

Fornyelse af ledsagerkort med permanentbevilling

Hvis der er en * efter udløbsdatoen på dit ledsagekort (se

foto), så har du en permanent bevilling af ledsagekort.

Det betyder, at du ikke behøver at indsende ny dokumenta-

tion for handicap, når du ønsker at forny dit kort. Du skal

blot sende en mail til service@handicap.dk og oplyse dit

kortnummer eller udfylde skema på denne side: http://

www.handicap.dk/brugerservice/ledsagekort/fornyelse-af-

ledsagekort/ og sende det til os. Der skal ikke medsendes

penge eller evt. nyt foto. Det skriver vi efter, når vi har

behandlet din sag. Dit nye kort vil have en løbetid på 3 år.

OBS! Hvis du har mistet dit ledsagekort, skal du sende

os en mail til service@handicap.dk eller et brev, hvori du

oplyser dit navn og fødselsdato og at du har mistet dit led-

sagekort. Vi sender herefter et girokort til dig, så du kan

betale for dit erstatnings kort. Et nyt kort koster kr. 200,

Fornyelse af ledsagekort uden permanent bevilling.

Hvis du ikke har en * efter din udløbsdato, har du ikke en

26

permanent bevilling. Du skal derfor søge helt forfra og bruge

det samme ansøgningsskema som linket på side 25, som du

brugte, da du søgte sidste gang. Det betyder, at du skal ind-

sende ny dokumentation for behovet for ledsager.

Årsagen til, at man ikke har fået en permanent bevilling kan

være forskellige. Ofte er det fordi, at det er blevet vurde-

ret ud fra de lægelige oplysninger og diagnosen, at man evt.

vil kunne opleve en udvikling i ens behov for en ledsager. Det

kunne f.eks. være, at man har været igennem genoptræning,

afventede en operation der skulle kunne forbedre ens funkti-

onsniveau, eller man er barn og har et psykisk handicap, der i

takt med at man bliver ældre, måske vil mindske behovet for

en ledsager.

Husk foreningens

Generalforsamling den

20. april 2017 på Tapeten

kl. 18:00 til 21:30.

15

Birchs Minibusser POST: Postbox 112 – 2860 Søborg KONTOR: Meterbuen 10 – Bygn.4A – 2740 Skovlunde

Tlf. +45 70 26 12 55 Fax +45 70 26 39 55 Mail: info@birchsminibus.dk

14

Kontingent

Har du husket at betale

kontingent?

Forældreforeningen har brug for din

støtte, så du fortsat kan få glæde af

dette blad.

Käthe Petersen

27

28

”Karréfællesskabet” i Eskebjerggård, Måløv.

Lidt historik Ideen til at oprette et tilbud i et boligområde blev født i

efteråret 2013. Tilbuddet skulle henvende sig til de borge-

re, som står på kanten mellem egen bolig og et bofælles-

skabstilbud. Vi havde en formodning om at en del af de bor-

gere, som var i denne målgruppe, godt kunne klare at bo for

sig selv, hvis støtten og hjælpen var tilstrækkelig.

Hensigten med at placere tilbuddet i et boligområde var at

udnytte muligheden for, at brugerne af tilbuddet kunne

blive en integreret del af fællesskabet i lejlighedskomplek-

13

Det er ikke alle pårørende til de 21 beboere, der af forskellige

grunde har mulighed for at deltage i temamøderne, men både

for dem og for de øvrige af vores læsere, der håber på at

komme i betragtning, er det en god ide jævnligt at gå ind på

denne adresse.

Og kom til vores generalforsamling den 20. april, hvor boliger-

ne garanteret vil blive diskuteret.

Tove Krog

Foto: Oplæg til fremtidig fordeling af funktioner i den tidlige-

re UUC-bygning. Se mere på hjemmesiden.

12

kørestole og andre hjælpemidler. Der blev peget på behov

for hvile- og stræk-ud-pauser i Krumtappen. God plads -

plads til at passere hinanden og bevæge sig rundt i køre-

stol.

Man skal huske, at borgerne har meget forskellige funkti-

onsniveau, og at der skal tages højde for de forskellige al-

dersgruppers behov. Kan kælderen bruges til værksted,

musikrum og andre aktiviteter?

Mit foreløbige indtryk af temamøderne er, at der bliver

lyttet til os, og jeg håber, vi får indflydelse, så det bliver

et godt tilbud for vores pårørende. Målet er, at beboerne

får mulighed for at have deres eget trygge hjem, som de

har nu og samtidig får nye rammer for et bedre liv og sam-

vær med de øvrige beboere uden at være afhængige af

kørsel.

Som deltagere i temamøderne gør vi det bedste, vi kan for

at skabe lydhørhed for vores ønsker.

De mange faktuelle spørgsmål, som mange sidder med på

tungen, er allerede besvaret og bliver løbende opdateret på

adressen:

https://ballerup.dk/borger/trafik/nyt-multihus-ucc/bo-og-

dagtilbud-bybjergvej

29

serne. Dermed ville botilbuddet ikke være et isoleret til-

bud. Vi valgte Eskebjerggård, da det er et roligt og velfun-

gerende boligområde.

Brugerne af tilbuddet bor således i egne lejligheder rundt

om i bebyggelsen og kan benytte en fælleslejlighed som

samlingspunkt.

De brugere, der bliver visiteret til Eskebjerggård, vil til en

start få tildelt 10 timers vejledning i egen bolig og kan be-

nytte fælleslejligheden i 15 timer om ugen. Det er håbet,

at man med tiden kan nedsætte vejledningen i egen bolig i

takt med, at de bliver mere selvhjulpne. De vil altid have

mulighed for at benytte sig af fælleslejligheden uanset,

hvor mange timer de modtager i egen lejlighed.

For at vi kunne oprette et sådant tilbud, tog vi kontakt til

boligselskabet Baldersbo for at høre, om det var mulig at

erhverve os en lejlighed i Eskebjerggård i Måløv. Baldersbo

var hurtigt med på ideen, og der blev skabt en kontakt til

afdelingsbestyrelsens formand, der ligeledes syntes om

denne mulighed for tilbud til udviklingshæmmede borgere.

Bestyrelsen tilbød, at vi kunne benytte os af deres 3 væ-

relses lejlighed, som de kun brugte en gang imellem. Bal-

dersbo ville maximalt stille 10 lejemål til rådighed for til-

buddet. Der var her tale om et og to værelses lejligheder,

30

hvilket også er den type/størrelse lejligheder, som bruger-

ne vil have råd til at betale.

På beboermødet d. 5. februar 2014 var fælleslejligheden

med som punkt på deres dagsorden.

Handicap og Psykiatrichef Vivi Lauritsen og undertegnede

deltog i beboermødet, her svarede vi på de mange spørgs-

mål, som beboerne stillede. Beboerne var meget interesse-

rede, og det endte da også med, at de enstemmigt sagde ja

til, at vi kunne oprette tilbuddet.

Efterfølgende er der gået lidt juristeri i sagen, da man ik-

11

somhederne i kommunen om udvikling af den nyeste teknik,

bl.a. i forhold til forflytning, så beboerne kan blive mere

uafhængige af hjælp fra personalet.

Marie Louise Hartvig Widding, der er sociologisk byudvikler

og ansat på dette byggeprojekt, foreløbig i 2017. Hun har

sit eget firma og rådgiver ved byggeprojekter af denne

art. Foruden at medvirke til at skabe den bedste indretning

af boligerne er hendes vision at skabe et samlingssted for

Skovlundes borgere med mange aktiviteter i det store are-

al i Krumtappen, fx en cafe i forbindelse med teatersalen.

Der har været livlig diskussion i temagrupperne. Mange em-

ner blev nævnt, fx. varme og hjemlige forhold i boligerne,

fleksibilitet i indretningen, mulighed for flytbare vægge,

mulighed for både større og mindre opholdsrum, oplevelser

for beboerne, hensigtsmæssigt parkeringsareal, udnyttelse

af atriumgårdene samt vedligeholdelse af de grønne area-

ler, atriumgårdene og beboernes egne haver, og her blev

nævnt muligheden for assistance fra Larsbjerggård. San-

sehave og mulighed for fælles arrangementer fx Sct. Hans

bål sammen med plejehjemmet Rosenhaven. Fx et drivhus

og muligheder for at dyrke grønsager.

For Krumtappens vedkommende er der behov for større

areal i garderoben, når alle kommer samtidigt, både små og

store rum til aktiviteter, flere toiletter, bedre plads til

10

er repræsenteret. Grupperne blev grundig beskrevet i forrige

nummer af På Talefod.

De første 2 møder i temagrupperne har allerede fundet sted

med deltagelse af chef for Center for Social og Sundhed Eva

Borg, handicap- og psykiatrichef Vivi Lauritsen, udviklingskon-

sulent Anja Methling og ejendomschef Mads Bo Bojesen samt

ledere og medarbejdere bl.a. fra bofællesskaberne, Krumtap-

pen samt pårørende. Man har besluttet, at møderne starter

som et fællesmøde for alle deltagerne med information om

forløbet af byggeprocessen osv., hvorefter man diskuterer i

hver enkelt temagruppe.

De 4 temamøder skal munde ud i et ideoplæg, som vil blive fo-

relagt det boligselskab, som skal stå for ombygning og admini-

stration.

Muligvis vil brugere og pårørende stadig blive involveret i byg-

geriets udformning efter april, når temamøderne er afsluttet.

Flere af deltagerne pegede på økonomien. De fleste af nuvæ-

rende beboere er på ”gammel førtidspension”, men årene går,

og når de bliver folkepensionister, bliver økonomien en helt an-

den. Flere af de kommende beboere vil være på ”den nye før-

tidspension” og har allerede nu en lavere pension og en anderle-

des økonomi.

Eva Borg er interesseret i et samarbejde med erhvervsvirk-

31

ke lige sådan kan ændre et almindeligt lejemål til erhvervs-

lejemål.

Da brugerne begyndte at flytte ind i Eskebjerggård, og vi

endnu ikke havde en fælleslejlighed, så var gode råd dyre.

Vi henvendte os til Jørgen Andersen, som har adskillige le-

jemål i Måløv, og her lejede vi et butikslokale, der kunne

bruges som midlertidigt samværssted. Det var ikke opti-

malt, men, som midlertidigt tilbud gik det an.

Fælleslejligheden.

Endelig faldt det juraen på plads, og vi kunne flytte ind i

lejligheden, efter den blev istandsat med nyt badeværelse

og køkken (som blev lavet om til åbent køkken).

Vi flyttede ind d. 15. januar 2017.

32

Ledsageordningen – en sidste gang Vi har i efterhånden meget lang tid diskuteret forskellige

aspekter af ledsageordningen og fået meldinger, som nu

ser ud til at være afsendt på én måde og modtaget på en

anden. Ballerup Kommune er blevet kede af at tale om

ordningen, så derfor dette forsøg på at få afklaret reg-

lerne, som de fungerer i dag:

Timeantal

Man kan få bevilget op til 15 timers ledsagelse om måne-

den i henhold til ordningen.

I mange år har det dog været praksis, at når man flytte-

de ind i et bofællesskab i Ballerup Kommune, blev timerne

delt, således at borgeren nu selv kun havde 7 timer om

måneden at råde over, mens de resterende 8 timer indgik

i bofællesskabets normering. Tanken har været, at en del

af ledsagelsen blev varetaget af personalet. Dette har

været temmelig mudret at gennemskue for de pårørende,

og det har desuden umuliggjort nogles fritidsinteresser, i

hvert fald med ledsageordningen

I efteråret 2016 besluttede man derfor på politisk plan

at ændre denne praksis, således at også beboere i bofæl-

lesskaberne bibeholdt fuld råderet over sine 15 månedlige

timer. Som jeg forstår det nu, skal den enkelte dog først

9

vil hver især få deres egen lille have. Desuden vil der i hver

af blokkene være en grøn atriumhave i midten.

Man vil kunne få et indtryk af boligernes og Krumtappens

placering på flg. adresse:

https://ballerup.dk/indhold/fakta-om-ucc-projektet

For forældrene har det været et stort ønske, at der bliver

en fysisk adskillelse mellem boligerne og dagtilbuddet. Det-

te har vejet tungt for os, men det kommer ikke til at ske.

Et miljøskift mellem de to forskellige tilbud er alligevel

vigtigt for os, og der er tanker om adgangsforhold med fle-

re stier mellem boligerne og Krumtappen. Vi håber på, be-

boerne kommer til at føle en vis afstand på trods af den

korte afstand.

Mange af de 21 beboere har et dagtilbud udenfor kommu-

nen. En visitation til en af de nye boliger vil ikke nødvendig-

vis tillige indebære en flytning af dagtilbud. Det vil blive

afgjort på et handleplanmøde, hvis de også ønsker at skifte

dagtilbud.

Som pårørende har vi fået tilbud om at deltage i 4 tema-

grupper, der omhandler ”Fysiske rammer – boliger og fæl-

lesarealer”, ”Pædagogik og dagligt liv”, ”Dagtilbud” samt

”Udearealer”. Desuden vil der være en styregruppe, en pro-

jektgruppe og en følgegruppe, hvor vi som pårørende også

8

Boligerne på Bybjergvej i Skovlunde

Alle i vores kreds af læsere ved sikkert, at de 21 beboere i

de tre eksisterende bofællesskaber i kommunen om få år

vil få tilbudt nye boliger i Skovlunde i det tidligere Dag- og

Aften Seminarium. Der vil blive yderligere 12 lejligheder

til borgere i kommunen, der er interesserede i et botilbud

og til Ballerup-borgere, der bor udenbys, men er interesse-

rede i at flytte tilbage til vores egen kommune.

Desuden vil kommunens dagtilbud i Krumtappen flytte til

Skovlunde og vil blive integreret i tilbuddet.

Det bliver et stort tilbud, og det kom som et chok for man-

ge, at beboerne skal sige farvel til de små trygge rammer,

hvor de har boet siden 1989, 1994 og 1997.

For både boligerne og Krumtappen forventer man en ind-

flytning ved årsskiftet 2019/20 – et år senere end tid-

ligere oplyst.

I slutningen af august indkaldte forældreforeningen til et

møde for alle pårørende. Mange mødte op, og mange menin-

ger kom til udtryk. Siden da har vi haft tid til at fordøje

nyheden.

Boligerne vil blive opført i 3½ adskilte blokke, og beboerne

33

visiteres til de fulde 15 timer af en eller anden grund. Og

derfor kan det godt vare nogle uger endnu, før det træ-

der i kraft for den enkelte. Vi var nogle der troede, det

var enklere, så hermed afklaret misforståelse…

Opsparing af timer

Ledsagetimerne kan spares op i maksimum 6 måneder. Det

har man kunnet i mange år, dvs. maksimum opsparing er 90

timer. I starten husker jeg det som en logisk ordning, som

også bruges i andre sammenhænge, hvor holdbarhed er

begrænset: først ind, først ud. Ligesom når vi selvfølgelig

tager den mælk i køleskabet, der er ældst, og bruger den

først.

For nogle år siden ændrede man imidlertid praksis, og så

røg logikken, forvirringen steg og overblikket for de en-

kelte gik tabt. Det blev nemlig ændret til, sidst ind, først

ud. Opsparing fra vintermåneder til sommermåneder ek-

sempelvis var dermed omsonst.

Dette blev diskuteret i mange fora i lang tid, men på vo-

res stormøde 19. november 2015, blev alle tilstedeværen-

de begejstrede over at høre fra Eva Borg, at det, kunne

hun godt se, var mærkeligt, og det ville efterfølgende bli-

ve ændret igen. Og den nye ordning trådte i kraft 1. de-

cember 2015.

Hermed var forventningerne hos mange pårørende nok at

34

det blev logisk (igen), men forvirringen har dog fortsat i

hele 2016. Det slås hermed fast, hvordan man forbruger

timerne: forbruget i en given måned skulle tages fra de

nyeste timer fra selvsamme måned. Hvis man bruger flere

timer end de tildelte 15 for den pågældende måned, SÅ

tager man fra de ældste af de opsparede timer.

Ballerup Kommune har kigget på nogle af brugerne, som

har henvendt sig med spørgsmål om dette, og de ser ud til

at være korrekte i henhold til de nye regler. Dette her-

med viderebragt til alle. Hvis man stadig er i tvivl, er man

velkommen til at kontakte en i bestyrelsen hos FHBK.

I øvrigt er det en regel, at en ledsager skal bruge mindst

to timer pr. gang medmindre man får en aftale om mindre.

Se dette og andre ting på Bruger-Hjælper-Formidlingens

hjemmeside www.formidlingen.dk eller gå ind på vores

hjemmeside www.fhbk.dk og blive guidet direkte ind til

deres side om netop ledsagelse.

Formålet med ledsageordningen

Formålet med ledsageordningen er at hjælpe mennesker,

der har et handicap, som forhindrer, at de kan deltage i

aktiviteter udenfor hjemmet på egen hånd. Det gælder

iflg. serviceloven (§97) for mennesker med en varigt ned-

sat fysisk eller psykisk funktionsevne.

7

MARTS: 1. Finn Anker Pedersen

21. Rene Sørensen

APRIL: 3. Jesper Wernersson

6. Stig Bundgaard Jønsson

12. Flemming Kristiansen

29. Marianne Krog

30. Dinara Klarskov

MAJ:

4. Jesper Schomacker

8. Selma Stefansen

19. Christel Rønne

23. Henrik Lorentzen

6

og naturligvis hele teksten, om man vil. Klik på Handicapkon-

ventionen.

På vores hjemmeside www.fhbk.dk kan du finde et direkte

link til den let læselige version. Her får du også linket så du

kan taste dig direkte ind, hvis du foretrækker det.

https://menneskeret.dk/emner/handicap/alternative-

formater/rettigheder

Lisbeth Schomacker

35

Ordningen inkluderer ledsagelse til aktiviteter, som bru-

geren selv bestemmer indholdet i. Der kan naturligvis væ-

re opgaver umiddelbart forbundet med selve ledsagelsen

såsom at hjælpe af og på med overtøjet, låse en kørestol

osv. men der er absolut ikke inkluderet socialpædagogisk

hjælp.

Hermed kan vi vel også blive enige på begge sider af sags-

behandlingsskranken om, at ledsagetimerne IKKE er til

for at dække de pårørendes behov, og at den derfor ikke

skal bringes i spil når spørgsmålet går på aflastning. Det

siger næsten sig selv, at vi pårørende altid så vidt muligt

har benyttet os af at lægge aftaler, når vores søn/datter

alligevel var i klub, på tur med ledsager osv. Men det er

ikke altid muligt at planlægge så præcist.

Læs mere i Praksisnyt fra DUKH nr. 67 fra februar 2017

– søg selv på www.dukh.dk eller gå ind på vores hjemme-

side www.fhbk.dk og klik jer direkte frem til filen.

Og således håber vi at have give ro på Rådhuset og afkla-

rethed i de mange små hjem, samt at der bliver mange

dejlige selvvalgte oplevelser for brugerne af ordningen i

2017 og fremad.

Lisbeth Schomacker

36

NY BOG SÆTTER FOKUS PÅ DE PÅRØREN-DE TIL MENNESKER MED HANDICAP

Når en person har et gennemgribende handicap, så er det hele familien, der bliver påvirket, og det skal vi huske at tale om. Den nye bog ’Sondemad og fløde-boller”

"Jeg snakker aldrig om min lillebror eller hans handicap i sko-len."

De 15 medvirkende i bogen 'Sondemad og flødeboller' er mel-

lem 8 og 64 år og vidt forskellige steder i deres liv og i deres

rolle som søskende til et menneske med handicap. De fortæller

om at være pårørende og formidler et unikt kig ind i en verden

og en hverdag, som de færreste kender.

Som udgangspunkt kræver et barn med handicap megen tid og

opmærksomhed både fra forældre og søskende. Søskendepårø-

rende udvikler derfor ofte kompetencer, der rækker ud over

deres alder. De ser og fornemmer hurtigt andres behov, de er

socialt bevidste, og de har en fin situationsfornemmelse. Det er

positive egenskaber at have i kombination med, at de generelt

er gode til at være fleksible og evner at sætte egne behov i

anden række.

Bagsiden af medaljen er, at de fleste søskende til børn eller

voksne med handicap indimellem oplever en grad af ensomhed og

isolation, og de kender sjældent andre i samme situation, som

de kan dele det med. Det kan være svært at snakke med foræl-

5

Handicapkonventionen og diskrimination

FNs handicapkonvention blev skrevet under i FN i 2006. Tre

år senere, i 2009, ratificerede Danmark den men efterlever

den langtfra endnu. Nu yderligere 8 år senere, efter flere

års pres fra FN og som rosinen i pølseenden blandt de skan-

dinaviske lande ser det endelig ud til, at Danmark er klar til

at vedtage et forbud mod diskrimination pga. handicap. I dag

er disse mennesker stadig kun beskyttet mod diskrimination

på arbejdsmarkedet.

Før Børne- og Socialminister Mai Mercado fremsætter sit

lovforslag i Folketinget, skal berørte parter høres. Det bliver

spændende at se, om mennesker med handicap får lige ad-

gang til ting som forsikringer, bolig, uddannelse og sundhed,

som de ikke har i dag. I hvert fald får de med den nye lov i

hånden adgang til at klage til Ligestillingsnævnet, og det er

et stort fremskridt.

Tilgængelighedsprincippet lader desværre ikke til at blive

inkluderet i denne omgang. Rom blev ikke bygget på en dag…

Vidste du i øvrigt, at man på Det Centrale Handicapråds

hjemmeside www.dch.dk kan finde flere forskellige formater

af handicapkonventionens indhold? Der er eksempelvis en let-

læselig version, der er en tegnsprogsversion, en filmversion

4

Kære læser!

Alle indlæg og læserbreve er meget velkomne. Forfatternes mening er personlig og afspejler ikke nødvendigvis bladets redaktionelle holdning. Foretrækker du at være anonym, kan det godt lade sig gøre, blot redaktionen er bekendt med navn og adresse. Indlæg til bladet sendes helst elektronisk til E-mail: kathe@petersen.mail.dk eller til Käthe Petersen, Hybenvænget 26, 2740 Skovlunde, Deadline til næste nummer af bladet er 15. maj 2017.

Husk ved flytning at melde adresseændring til: Käthe Petersen, Hybenvænget 26, 2740 Skovlunde tlf. 5192 3067, eller kathe@petersen.mail.dk

Foreningens konto nr. Reg.nr. 1551 konto nr. 2430118

37

dre om det, da søskendepårørende sjældent ønsker at bringe

mere uro eller bekymring ind i familien end højst nødvendigt og

også nødig vil virke urimelige og usolidariske.

Bogen 'Sondemad og flødeboller' giver søskendepårørende mu-

lighed for at se sig selv som en del af en stor gruppe med fæl-

les udfordringer, glæder, bekymringer og sorger, som udgør de

vilkår, der er særlige netop for dem og deres liv.

Bogen henvender sig også til lærere, pædagoger, sundhedsfag-

ligt personale, socialrådgivere og til alle andre med relation til

et barn med handicap.

38

Du får rigtig meget for pengene her Køb et sommerhus på Sydhavsøerne

Kun 1 time og 15 minutters kørsel fra Ballerup. Havudsigt fra 1. ræk-ke fredeligt som sidste hus på landevejen. Masser af plads til venner og familie eller kollektiv. – Et godt køb .

Bliv nabo til fredet område med fugletårn, fritgående dyr og vandresti – Smuk udsigt over til øerne Nord for Lolland. Nyd solnedgange over vandet – det findes ikke smukkere. Jeg har 2 ejendomme. Det ene er en 4 længet gård med stuehus på 173 m.2 i Morten Korch stil med bindinggsværk og toppede brosten på gårdspladsen og det andet et smukt hvidkalket husmandssted på 144 m2. Begge stuehuse er total renoveret og indflytningsklare og har god udhusplads. Holde alle dine ferier her og find roen og freden. Se mere på www.havudsigterne.dk eller ring til ejeren Per Johan-nesson tlf. 40 14 75 90. Skriv til havudsigterne@gmail.com og hør mere. Fremvisning når

det passer dig.

3

Formanden har ordet Så er vi kommet godt i gang med 2017, og der bliver masser at

se til i årets løb.

Ballerup Kommune har lanceret nye besparelser! Alle organisa-

tioner er inviteret til at byde ind med idéer på, hvor der kan

skæres 60 millioner i kommunens budgetter. Vi ved ikke i skri-

vende stund, hvad det betyder for os.

Arbejdet med bo- og dagtilbuddet i Skovlunde er godt i gang

med de omtalte temagrupper i februar og marts. Man har alle-

rede udsat indflytning med yderligere et år, så det bliver nu

start 2020. Til gengæld betyder det, at bygningen bliver fuld-

kommen renset for farlige stoffer (fx PCB) inden indflytnin-

gen. Man fastholder p.t. visiteringen medio 2018 til de 12 nye

pladser, således at de, som ikke er omfattet af de tre gamle

BOF’er, også får mulighed for at vænne sig til tanken, måske

endda udsigt til en smule indflydelse og forventningsglæde.

Året byder også på et kommunalvalg til november (tirsdag 21.

november), og her regner vi stærkt med igen at arrangere et

møde, hvor vores målgruppe får adgang til at stille spørgsmål

direkte til politikerne, som vi har gjort det nogle gange med

stor succes.

Men først skal vi se noget forår, og her afholder vi den sæd-

vanlige generalforsamling. Håber vi ses.

Lisbeth Schomacker

2

LÆS INDE I BLADET

REDAKTION Käthe Petersen Hybenvænget 26 2740 Skovlunde Mobil 51923067 kathe@petersen.mail.dk E-mail: kathe@petersen.mail.dk

Formanden har ordet 3

Handicapkonventionen og diskrimination 5

Fødselsdagslisten 7

Boligerne på Bybjergvej i Skovlunde 8

Gudstjeneste for alle sanser 16

Pårørende i Danmark 18

Fornyelse af ledsagerkort 25

Karréfællesskabet” i Eskebjerggård, Måløv. 28

Ledsageordningen – en sidste gang 32

Ny bog: Sondemad og flødeboller 36

33

39

Bestyrelsen Formand Næstformand Lisbeth Schomacker Käthe Petersen Lilletoften 98, st.tv Hybenvænget 26 2740 Skovlunde 2740 Skovlunde Tlf: 2149 2575 Tlf: 5192 3067 E-mail: ls@schomackers.dk E-mail: kathe@petersen.mail.dk Bestyrelsesmedlemmer: Tove Krog Anette Loop Lindbjergvej 29, Østerhøj Bygade 50 2750 Ballerup 2750 Ballerup Tlf.: 4497 4378 Tlf: 4497 3020 E-mail: tovekrog01@gmail.com E-mail: aloopis@gmail.com Anne-Marie Appelgren Maria Lundahl Assov Jyttevej 21, Grantofteparken 854 2740 Skovlunde 2750 Ballerup Tlf: 4453 2043 Tlf: 4468 6825 E-mail: E-mail: lindholmappelgren@msn.com maria.lundahl@assov.dk Kasserer Käthe Petersen Hybenvænget 26 2740 Skovlunde Tlf. 5192 3067

40

Vil du vide, hvad de sidder og taler

om i Handicaprådet?

Så gå ind på Ballerup Kommunes hjemmeside

https://ballerup.dk/dagsorden/handicapraadet-26-01-2017

Næste møde afholdes den 9.03.2017.

Alle møder starter kl. 17:00

Kommende møder

Onsdag 16. maj 2017 Onsdag 6, september 2017 Onsdag 8. november 2017

Vi gør opmærksom på, at Handicaprådet

ikke behandler enkeltsager.

Vil du følge med i UUC-projektet bo– og dagtilbuddet Bybjergvej, så se nærmere på dette link.

https://ballerup.dk/borger/trafik/nyt-multihus-

ucc/bo-og-dagtilbud-bybjergvej

1

Marts 2017

31. årgang nr. 1