Upload
dinhthu
View
229
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Den sidste søndag i januar tikkede
en ubegribelig og ubærlig nyhed ind
via medierne: Danmarks bedste
langdistanceløber gennem tiderne,
Henrik Jørgensen, var død af
hjertestop dagen forinden - lørdag
den 26. januar - under en løbetur
nær hjemmet ved Sorthat-Muleby
på Bornholm. I en alt for tidlig alder
blot 57 år gammel.
Henriks liste over meritter som
topløber er lang. Størst var
bedriften som vinder af London
Marathon i 1988, og den danske
rekord på marathondistancen på
2:09:43 satte Henrik i samme løb
tre år tidligere i 1985. En rekord der
stadig står her 34 år senere.
To gange deltog Henrik ved OL
med solide placeringer som nr. 19
og 22, og til VM i 1987 i Rom
sluttede Henrik i top 10 med en 9.-
plads efter at have ført løbet.
På den hjemlige scene gjorde
Henrik sig bemærket som 4-dobbelt
vinder af Eremitageløbet, bl.a. i
1987 hvor løbsrekorden på 38:40
stammer fra. Copenhagen
Marathon vandt Henrik to gange i
1982 og 1983.
Dansk atletik har mistet et fyrtårn
med Henriks død. Henrik har været
en stor inspiration for både
eliteløbere i Danmark og mange
motionister, der blev motiveret af at
følge løberen med det hvide
pandebånd i fjernsynet ved de store
idrætsbegivenheder som VM og OL.
Derfor føltes det også naturligt at
afholde et mindeløb for Henrik. Midt
i sorgen varmer det at se den
tilslutning, hvor hele Løbe-Danmark
bakkede op om Henrik Jørgensen
Memorial Run lørdag den 23.
februar.
Vore dybtfølte tanker går til Henriks
kone Mette, hans datter Anna og
den øvrige familie. Vi dedikerer
denne udgave af klubbladet til
mindet om Henrik Jørgensen,
æresmedlem i KIF.
MINDEUDGAVE FOR HENRIK JØRGENSEN
HENRIK JØRGENSEN 2
MEMORIAL RUN 13
NORDENKAMPEN 21
DM INDE 23
KLUBREKORDER 25
DM MANGEKAMP 26
DMU INDE 28
PALLAS SPELEN 31
ATLETICUM SPELEN 32
KRONBORG GAMES 2 34
GENERALFORSAMLING 37
ATLETIKSKOLE 38
SPONSORVÆGGEN 39
STÆVNEKALENDER 40
TRACKS 43
I dette nummer
Månedligt nyhedsbrev for Københavns Idræts Forening
Marts 2019
Henrik Jørgensen under et motions-løb på hans elskede Bornholm. Foto: Kenneth Jensen
Klik på linket for at komme direkte til den artikel du vil læse.
Side 2
Henrik Jørgensen, mindeord
De første dage, efter at min
far var gået bort, havde jeg
svært ved at løbe, fordi det
var simpelthen en over-
vindelse at skulle ud igen.
Men da jeg først kom ud og
løbe på stierne igen, så var
det ligesom bare så helende.
Og jeg ved også, at det er
det, som skal hjælpe mig
igennem den her sorg, som
det selvfølgelig er at have
mistet sin far.
Sådan var min far
Min far og jeg har altid
forstået hinanden på et
dybere plan. Nogle gange har
der ikke behøvet at være så
mange ord imellem os, fordi vi
bare på mange måder ser på
verden på samme måde.
Derfor har vi også bare haft
sådan et rart forhold sammen.
Han var altid en meget stor
støtte for både min mor og
mig. Vi har ligesom sagt, at
han er en klippe i vores liv, og
det var han virkelig. Han var
der bare altid og var en rigtig
rar og dejlig person at have
omkring sig. Han var altid i
godt humør.
Begyndelsen
Det var mit første løb, og jeg
har fået at vide, at jeg løb ind
i et træ, fordi jeg skulle kigge
på blomster, så det var ikke
den store succes. Og der gik
jo egentlig også en del år
efter dengang, før jeg
begyndte at løbe konkur-
rencer. Igennem min
barndom har jeg en masse
minder, hvor jeg har løbet
med min far. I starten
cyklede jeg med ham, indtil
jeg blev god nok til at kunne
jogge nogle ture med ham.
Og så har vi jo bare løbet
sammen gennem hele min
opvækst, og da jeg gik i
gymnasiet, løb vi sammen
hver eneste dag. Det har
gjort, at vi har snakket om
alt, og jeg har haft et meget
nært forhold til ham. Vi har
kunnet snakke om alt fra
filosofi, politik og
hverdagens problemer og
selvfølgelig også løb, men
faktisk snakkede vi mere
om livet. Jeg lærte en
masse ting, mens vi løb
sammen. Min far har altid
sagt, at han aldrig ville blive
slået af mig i en
konkurrence. Så han
stoppede ligesom med at
konkurrere, så da jeg blev
bedre end ham, mødtes vi
aldrig i konkurrencer. Så jeg
har aldrig slået min far
officielt. Det synes jeg
egentlig er meget fint, at
han havde det princip. Men
der var da ingen tvivl om, at
til sidst vidste vi begge to
godt, at det var mig, der var
den hurtigste.
Min fars betydning
Det med, at vi havde den
der forbindelse, når jeg løb
konkurrencer, at der bare
ikke var nogen, som kendte
mig bedre end han gjorde.
Det er jo det, jeg har kunnet
bruge ham, da jeg begyndte
at løbe maratonløb, det der
med, at når han stod på
sidelinjen og kiggede mig i
øjnene og gav mig råd var
helt unikt, fordi han bare
kendte mig så godt. Jeg
kommer til at tænke på, at
jeg godt kan se, at jeg har
samme løbestil og jeg har
samme udtryk i ansigtet, når
jeg selv bliver træt, når jeg
løber. Det har jeg også fået
at vide - at vi har meget de
samme karakteristika. Og
så er det jo et dejligt billede
at se, fordi jeg kan se, at
han kæmper til det sidste.
Han har altid været en
fighter. Og det ved jeg jo
af Anna Holm, datter af Henrik Jørgensen og Mette Holm Hansen
Transskription af lydinterview bragt på www.dr.dk den 16. februar 2019 - klik på link for at høre interviewet.
Henrik Jørgensen, mindeord
Side 3
også, når jeg har løbet
intervaller med ham her på
Bornholm, så blev der ikke
givet ved dørene. Jeg fik
ikke lov til at slå ham.
Mine forældre har altid gemt
pokaler og medaljer væk på
loftet herhjemme. Så de har
aldrig rigtig selv formidlet så
meget. Så jeg synes faktisk,
at jeg har skullet opleve det
igennem andre. Jeg tror
også først, at det er gået op
for mig, hvor stor en
betydning, han har haft for
løb her efter hans død. Og
hvor mange mennesker han
egentlig har inspireret.
Det sidste løb
Jeg blev vildt imponeret
over ham. Jeg tror, at han
blev nummer to i det løb og
han vandt selvfølgelig
veteranklassen. Men at se
hvordan han stadig kunne
få det dér ansigt, hvor han
bare giver alt til sidst. Jeg
synes i virkeligheden, at
han så meget ung ud, og
han virker ikke som en
mand i den alder når han
løber. Dér bliver man bare
ret imponeret. Det er første
gang, at jeg har set
billederne rigtigt efter det
sidste løb på Færøerne, og
det var bare så dejligt at se
hvor glade mine forældre
var, og jeg forstod virkelig,
hvad det er, at de har haft
sammen. De har mødt
hinanden gennem løb, og
de har trænet sammen i
deres ungdom. Så det var
simpelthen så fint at se dem
på den måde og have den
oplevelse sammen.
Min fars død
Det har været enormt
rørende, at der er så mange
mennesker, der har sørget
sammen med os. Når vi har
gået nede i byen, får vi så
mange krammere, og folk
kommer hen til os. Det har
simpelthen været så fint og
rørende at opleve den
opbakning og omsorg, der
bare er kommet, og det er
egentlig det, jeg også tager
med videre udover en
masse andre minder.
For mig var han ikke løber.
Han var jo bare min far. De
minder har jeg jo i mig, men
i løbet er han stadig med
mig, når jeg løber.
Side 4
Henrik Jørgensen, mindeord
”Det er livet for mig at
bevæge mig, og det vil jeg
gøre lige til jeg falder om”.
Citat: Henrik Jørgensen, 2016
Chok, sorg og vantro gik
gennem den danske og
internationale løberverden, da
nyheden om Henrik
Jørgensens død ramte os
søndag morgen den 27.
januar 2019. Min ven, Henrik,
døde dagen før på en løbetur
fra Sorthat-Muleby på hans
elskede Bornholm af et
hjertestop. Her, mellem
landet, kysten og skoven,
hvor vinden får fart og livet
opleves lidt mere intenst,
døde han, mens han gjorde
det, han var bedst til: at løbe.
Min historie med Henrik går
tilbage til ungdomsatletikkens
dage i de tidlige 1970’ere,
hvor jeg til løbestævner i
Københavnsområdet som 15-
årig stødte på en lang, ranglet
gut fra Herlev, der angiveligt
løb meget langt i træning. Da
Henrik ikke opnåede
nævneværdige resultater som
13-15- årig, måtte han udstå
vores latter og sjove
bemærkninger som: ”Henrik
kan man jo altid slå” og
”Hvorfor løber du så langt?”
Men allerede som 17-18-
årige begyndte vores grin at
sidde fast i halsen. Henrik
begyndte at løbe stærkt.
Rigtigt stærkt. Sidste gang jeg
slog Henrik i en konkurrence
over 1500m var på en 3000m
den 17. maj 1978, hvor jeg
måtte løbe mit livs løb for at
slå Henrik. Den danske
ungdomsrekord som Henrik
pressede mig til her, har nu
stået i 41 år. Sidenhen så
jeg kun hans skosåler.
Henrik Jørgensens løbe-
mæssige meritter turde
være velkendte: Første
dansker under 13.30 min på
5000m. Første dansker
under 28.00 min på
10.000m. Nordisk rekord-
holder på marathon med
2.09.43 i 33 år. Vinder
London Marathon 1988 med
2.10.20. Deltager ved
adskillige OL, VM og EM.
Utallige danske junior og
ungdomsrekorder, der nu
har stået solidt i over 40 år.
Mange, mange danske
mesterskaber for ungdom,
junior, senior og masters.
Da vi var cirka 16-17 år,
blev Henrik og jeg venner.
Jeg kom dermed tættere på
mennesket bag den
kommende løbelegende.
Jeg begyndte at komme i
hjemmet i Herlev, hvorfra vi
løb lange ture i Hareskoven,
omkring Bagsværd Sø og i
Utterslev Mose. Det var på
disse ture med Henrik iført
pandebånd og flagrende
hår, at hans unikke
personlighed og særlige
livsfilosofi kom mere og
mere til udtryk. Modsat
mange andre sportsstjerner
var Henrik afklaret og i ro
omkring sine sportslige
præstationer. Han kendte
sin krop, og vidste hvad han
kunne præstere. Han søgte
ikke at være centrum for
presse og opmærksomhed,
men var i visse strøg både
genert og indadvendt. Hans
resultater og hans enorme
træningsflid kastede ham
naturligt ind i nyhedernes
centrum, selvom han ikke
altid syntes, at rampelyset
var lige sjovt. Menneskeligt
var han mindst lige så
afklaret som på løbe-
banerne og landevejen.
Hjælpsom, empatisk, ydmyg
og ægte interesseret i andre
menneskers liv. Mit liv
blandt andet. Og det siger
ikke så lidt om Henrik
Jørgensens menneskelige
format, at han livet igennem
formåede at udbygge denne
interesse og medleven i
andre menneskers liv.
Der var noget magisk over
denne ensomme og
samtidig sociale løbende ulv
i skoven med pandebåndet.
En løbende legende i en
individuel præstationssport
og samtidig et hjælpsomt og
meget positivt menneske. I
1982 flyttede Henrik og
Mette, som nu var et par, og
jeg selv ind i en 2 ½
værelses lejlighed i
Københavns Nordvest
kvarter. Her blev solen løbet
af Bent Povlsen, ven og løbekollega
Henrik Jørgensen, mindeord
Side 5
sort af os alle 3 i en følelse
af, at alt var muligt i dette
liv. Vi var 20 og 21 år. Jeg
husker den tid som en af de
lykkeligste perioder i mit liv.
Henrik var efter sin nordiske
rekord på 2.09.43 på
marathon og sejren i
London 1988 en absolut
verdensstjerne og fremtiden
så lys og lovende ud. At
livet kan være omskifteligt
og skrøbeligt måtte både
Henrik og Mette sande, da
Mette kort tid efter Henriks
triumfer fik konstateret
kræftsygdommen leukæmi
få måneder efter fødslen af
deres datter Anna. Herefter
fulgte flere års kamp i den
lille familie, hvor kræft-
sygdommen satte dags-
ordenen. Henrik holdt mere
eller mindre op med at løbe
og kom aldrig tilbage i den
form han havde mellem
1984 til 1989. Mette kom
igennem sit kræftforløb med
livet i behold, og familien
flyttede herefter tilbage til
Mettes fødeø Bornholm,
hvor Henrik således nu har
boet i næsten 30 år.
Henrik fastholdt livet
igennem sine daglige rutiner
og løb hver dag en tur i
Nordskoven mellem Rønne
og Hasle. Som han selv
sagde, så holdt han sig bare
”lidt i form”. Denne form var
dog rigelig til, at han kunne
blive Europamester for M 50
i 10.000m på bane ved EM
for veteraner i Polen 2012,
selvom han kun sjældent
deltog i konkurrencer. Når
han gjorde, var det mest
lokale løb på Bornholm,
hvor hans høje niveau aldrig
fornægtede sig. Henrik løb
stadig rigtigt stærkt.
Henriks veje og mine veje
krydsede hinanden på
forunderlig vis gennem
årene. Vi så ikke hinanden
ofte, men når vi mødtes, så
genoptog vi bare en 10-20-
30-40 år gammel samtale
som det letteste i denne
verden. Og nu er tomheden
øre-døvende. Henrik er ikke
mere.
Alt, hvad der nu står tilbage,
kan opsummeres i to ord:
tak og taknemmelighed. Tak
for alt det du gav, Henrik.
Taknemmelighed over at
have mødt en unik og
helstøbt menneskelig
stjerne som dig, Henrik. Jeg
tænker, du er løbet lidt i
forvejen. De allervarmeste
tanker til Mette og Anna.
Æret være Henrik
Jørgensens minde.
DM landevej i Fælledparken 2012, hvor Henrik løb 33.26 min og jeg løb 34.26 min i M 50 klassen til guld hhv. sølv. Da vi var 16 år løb vi et 10.000m løb på Østerbro Stadion hvor rollerne var omvendte. Jeg løb 31.15 min til DUR 17 og Henrik løb 31.45. Iøvrigt i samme løb, hvor Loa Olafsson satte verdensrekord for kvinder.
Side 6
Henrik Jørgensen, mindeord
Vi har samlet udtalelser, der
danner billeder af Henrik
Jørgensen som familie-
menneske, ven og atlet:
Datteren Anna Holm til BT:
»Min far var verdens bedste
far. En livsstøtte for min mor
og mig. Jeg kunne ikke have
ønsket mig nogen bedre far.
Vi har meget stærke bånd i
familien, og det er et chok og
en stor sorg for os, at han er
død. Vi var et trekløver, og
min far var den stærkeste.
Min far har været en
inspiration for mig, og jeg er
stolt af ham. Hans resultater
taler for sig selv. Han var min
første træner og har rådgivet
mig i hele min karriere. Jeg
skylder ham alt.«
Claus Clausen, Viking
Atletik, Bornholm:
»For os der er født i 60’erne
var han stjernen. Ganske
enkelt stjernen over dem
alle. Ikke kun idrætsligt.
Henrik var for alvor ham,
der rykkede ved folks
opfattelse af lang-
distanceløb op gennem
80’erne. Til noget langt
mere positivt. Ikke kun for
sine løbeevner, men for
hele sin måde at være på.
Sympatisk på alle måder.
Altid venlig og trods sit stille
sind, en person der altid gav
sig tid til en snak. Altid
havde noget at bidrage
med.«
Henrik Them, ven og
eliteløber til Politiken:
»Henrik Jørgensen viste
vejen for andre løbere ved
at træne røven ud af
bukserne, for nu at sige det
ligeud. Via sin succes blev
han en frontfigur for
løbesporten i Danmark og
viste, at man godt kunne
leve af at løbe, hvis man var
ihærdig nok. Samtidig var
han et meget fint
menneske, der altid holdt
sig på egen banehalvdel.
Han fortalte gerne om,
hvordan han trænede, men
afstod fra at kritisere
andre.«
Peter Fredberg, BT:
”Denne signatur fulgte
Herlev-drengen, siden han
dukkede op på den danske
atletikscene som et
supertalent. Og jeg har altid
beundret denne ufor-
lignelige fighter og
rollemodel både som atlet
og menneske. Hans vilje og
venlige, beskedne og
charmerende væsen. «
Sognepræst Per K.
Munch:
»Vi er samlet i Henriks egen
kirke for at mindes ham og
dét, han præsterede. Det er
ufatteligt, at vi ikke mere
skal møde hans smil. Hans
øjne udstrålede en
smittende løbeglæde. På
sin egen stille måde løb han
med os alle. Men han var
ikke kun løber. Han var
også familiefar og
pædagog, og han elskede
sin sport. Henrik var en stor
idrætsmand med mange
flotte resultater og en stor
personlighed.«
af Torben Laursen
Henrik Jørgensen, mindeord
Side 7
Henrik var et stort forbillede,
en inspirationskilde og en
stjerne, som jeg så op til -
han var ikke bare en klasse
bedre end mig men måske
to eller tre klasser bedre.
Henriks store trænings-
mængde var legendarisk.
Jeg vil tro, at Henrik -
kilometermæssigt - trænede
det tre-dobbelte af mig. Hvis
vi for eksempel havde aftalt
at løbe et hårdt 10k
træningspas, så varmede
Henrik typisk op i 5k og
joggede også af på en 5k,
mens jeg måske varmede
op og joggede af på 1,5k-
2k. Selve træningspasset
på 10k. var en ren
konkurrence, hvor det gjaldt
om at presse den anden
mest muligt og se hvem, der
kunne holde længst - en
konkurrence, som jeg som
regel tabte:-) En af de få
gange, hvor det lykkedes
mig at få sat Henrik, var
fordi han fik dårlig mave og
måtte træde af på naturens
vegne omkring 1k før
“målstregen”.
Samme dag, som Henrik
vandt London Maraton i
1988, blev jeg dansk mester
på 15k i Horsens - jeg har tit
tænkt på, at såfremt Henrik
havde deltaget i DM 15k, så
havde jeg ikke været i
nærheden af guldmedaljen :-)
af John Christiansen, KIF-klubkammerat
af Michael Mørkboe, næstformand i KIF
Side 8
Henrik Jørgensen, mindeord
Jeg kan ikke påstå at jeg har
trænet med Henrik, og jeg
kan heller ikke sige at jeg
kendte ham rigtig godt, men
han havde stor betydning for
Dansk Atletik og KIF i
særdeleshed. Gennem mine
mange år i KIF oplevede jeg
ham som oftest i
holdkampene som en rolig og
meget behagelig person med
begge ben plantet solidt i
jorden. Henriks høje niveau
kastede en del point af sig til
vores landsturneringshold,
som stille og roligt arbejdede
sig op i divisionerne fra
slutningen af 80’erne.
I de lavere divisioner var
landsturneringsrunderne
kampe mod kun to andre
klubber ad gangen, så vi
oplevede ofte at vores løbere
sikrede dobbeltsejre i både
1500 og 5000 m i løb med
kun seks løbere på banen ad
gangen. Specielt husker jeg
en gang på Gundsøs helt
åbne stadion (dengang G77
stadig var på atletikkortet),
hvor Robert K. Andersen,
som normalt løb 1500 m var
blevet overtalt til at løbe 5000.
Det var jo ikke ligegyldigt,
hvor hurtigt man løb, for
dengang fik man point efter
pointtabel, så Henrik agerede
hare for Robert og trak ham
rundt på de 12.5 omgange,
inden han selv lige trak fra til
sidst og sejrede i 14.11.2,
mens Robert fik noteret
14.17.2. Klassetider på 5000
m, og så endda i det der
svarede til 2. division.
Henriks sidste optræden på
DT-holdet (som lands-
turneringen blev omdøbt til)
var på Rønne Stadion i
1998, hvor han løb 5000 m.
I 2002 var Kristine (min
kæreste og tidligere KIF-
aktiv på kvindernes DT-
hold) og jeg med vores
løbere til Etape Bornholm,
hvor vi servicerede dem
undervejs på etaperne. Vi
tog ud til etaperne en time
før løberne og malede
vejene med kridt i bedste
Tour de France-stil, og
under løbene hjalp vi med
mellemtider og andet. Vi
holdt så også styr på en
intern konkurrence, som
Henriks kone Mette og
deres datter Anna
designede en bjergtrøje til.
Kristine var flittig med
kameraet i løbet af turen, så
vi har mange gode billeder
derfra.
En af aftenerne hjemme hos
Henrik, Mette og Anna, var
jeg så uforsigtig at tage mod
Henriks tilbud om
akupunktur for min dårlige
akillessene. Det må jeg
indrømme at jeg fortrød, for
er du vimmer, hvor gjorde
det bare ondt. Også Michael
Cubbin blevet taget under
”kærlig” behandling af
Henrik, og han jamrede
mindst lige så meget som
mig selv.
Jeg ligger ikke inde med
resultatlisten fra det år, men
husker det som at Henrik
løb sig ind på en samlet 10.-
plads og desuden vandt
veteranklassen.
Kristine begyndte først at
dyrke atletik i 1993, men
som så mange andre
danskere vidste hun
udmærket, hvem løberen
med det hvide pandebånd
var. Kristine voksede op i
Herlev, og havde ind i
mellem den fornøjelse at
blive overhalet af Henrik på
hans løbeture … mens hun
selv cyklede.
At Henrik skulle dø i så tidlig
en alder (57 år) virker
uforståeligt, og der er
mange der vil komme til at
savne ham. Vores bedste
tanker går til Mette og Anna.
Side 9
Henrik Jørgensen, mindeord
En smilende Michael der endnu ikke ved,
hvad der venter ham. Henrik gør notater.
Henrik under en DT-match i Tårnby i 1997
Tonny Pedersen, Bo Abrahamsson og Pia
Folsing fremviser den gule, den grønne og
den prikkede bjergtrøje.
Henrik på etapen til Almindingen
Fotos: Kristine Hauge Truelsen
Henrik Jørgensen, mindeord
Side 10
Det er med stor sorg, at
Herlev Løbe- og Atletikklub
den 27. januar har fået
besked om, at klubbens
største udøver gennem
tiderne Henrik Jørgensen er
død under et træningsløb
nær sin bopæl på
Bornholm.
Henrik var en af Danmarks
bedste løbere gennem
tiderne og er stadigvæk
indehaver af en lang
perlerække af danske
rekorder, han satte i sin tid
som aktiv atletikudøver for
Herlev Atletik. Henrik
Jørgensen boede hele sin
barndom i Herlev, og Herlev
Atletik var på det tidspunkt
en veritabel talentfabrik for
mellem- og langdistance-
løbere, herunder også
Henriks kone Mette Holm
Hansen.
Jeg var heldig at blive en
del af denne gruppe. Henrik
og jeg er fra samme årgang
og gik på samme skole.
Efter Eremitageløbet i 1979,
blev jeg af en klasse-
kammerat lokket med til
møde. Her mødte jeg en
gruppe af Danmarks bedste
langdistanceløbere, som
blev trænet af Henrik
Jørgensens far Knud Erik.
Vi blev styret med hård
hånd. Jeg havde mange
gode oplevelser med Henrik
i Herlev Atletik. Henrik var
der altid for klubben og ikke
for god til at træne med os
andre, som var flere klasser
dårligere end ham. Jeg har
været heldig at vinde
mesterskaber sammen med
Henrik og løbe med ham på
vores Landsturneringshold.
I et par år boede vi i samme
opgang på Toggangen. I
denne periode havde vi
glæde af hinanden på vores
lange løbeture. Senere
skiftede Henrik til KIF og
flyttede fra Herlev.
Efter han stoppede som
aktiv eliteløber, flyttede
Henrik og hans kone
sammen med deres datter
til Bornholm, som de
elskede.
To gange opnåede Henrik
Jørgensen deltagelse i OL
og sejren i London Maraton
i 1988 står stadig som en af
de bedste danske løbe-
præstationer nogensinde.
Personlige rekorder:
• 1500m 3.46,2
• 3000m 7.55,92
• 5000m 13.27,76
• 10000m 27.57,98
• Halvmaraton 1.02,07
• Maraton 2.09,43
Vi takker Henrik for hans
indsats for Herlev Løbe- og
Atletikklub og ønsker at
hans træningsflid og
præstationer kan være til
inspiration for alle, der
gerne vil finde fællesskab
og idrætsglæde i hans
gamle klub.
Vores tanker i denne tid er
hos Henriks familie og
venner.
Æret være Henriks minde.
af Peter Dall, ven og formand for Herlev Løbe- og Atletikklub
Peter Dall modtager stafetten fra Henrik Jørgensen under et 4 x 1500 m løb på Frederiksberg Stadion i 1985. Arkivfoto: Henrik Lüthcke
Henrik Jørgensen, mindeord
Side 11
Fire KIF klubrekorder tilhører stadig Henrik Jørgensen:
10 km landevej: 29.01 (1988)
15 km landevej: 44.29 (1989)
Halvmarathon: 1.04.47 (1990)
Marathon: 2.10.20 (1988)
Henriks danske rekord på marathon 2.09.43 blev sat i
1985 som Herlev-løber.
”Vi trænede meget, meget mere end
de gør i dag. Ekstremt meget mere.
Jeg løb flest kilometer, da jeg var 18
og i årene efter. Da løb jeg 180 km
om ugen i snit på et helt år. Hvis du
skal løbe det i gennemsnit pr. uge i
et helt år, hvor du også regner
sygdomme og nedtrapning til
banesæsonen og så videre med, så
skal du ligge på 210-230 km om
ugen om vinteren. Det er der altså
ikke nogen, der gør i dag. De ligger
og løber med 140, 150 måske 160
km, når det går højt. Men ser du på
kenyanerne og mange af de andre,
som dominerer nu, så træner de
altså en lige så stor mængde, som vi
gjorde dengang”.
Henrik Jørgensen i interview til
Politiken i 2016.
Henrik Jørgensen, danske rekorder
Side 12
Henrik Jørgensen er indehaver af hele 24 danske ungdomsrekorder og 2 danske seniorrekorder, ialt 26
udendørs danske rekorder. Alle sat i Henriks tid som Herlev Atletik-løber.
Kun kapgængeren Claus Jørgensen (MK Nørrevang / Sdr. Omme IF) er hyppigere repræsenteret på listen
over udendørs danske atletikrekorder med ialt 34.
af Søren Sørensen
af Peter Fredberg, journalist BT
Side 13
Henrik Jørgensen Memorial Run, 23. februar
2.500 danskere hyldede
afdøde Henrik Jørgensen
2.500 løbere mødtes lørdag
formiddag den 23. februar på
Østerbro Stadion for at
mindes et af dansk atletiks
største navne gennem
tiderne, maratonstjernen
Henrik Jørgensen.
Et smukt og gribende sidste
farvel til vinderen af London
Marathon i 1988, der døde
under sin daglige træningstur
nær sit hjem i Sorthat-Muleby
på Bornholm. Han blev 57 år.
På en ti kilometer lang rute i
en solbeskinnet Fælledpark –
en fællestræning helt i Henrik
Jørgensens ånd – mindedes
de 2.500 løbere en
personlighed, der har
inspireret tusinder af
danskere og gjort løb til en
del af deres liv.
De fleste løb med et hvidt
pandebånd, der var Henrik
Jørgensens vartegn. En
praktisk foranstaltning, som
den langhårede verdens-
stjerne brugte i sin gyldne
karriere for at holde håret
fra øjnene.
Den tidligere topløber
Henrik Them havde taget
initiativet til det storslåede
arrangement og fortalte i sin
velkomst om Henrik
Jørgensens betydning og
løbeglæde.
Henrik Jørgensens kone,
Mette Holm Hansen, og
datter, OL-maratonløberen
Anna Holm, takkede de
mange, der var kommet for
at sige farvel til Henrik
Jørgensen.
»Vi er rørt over at mærke
den kærlighed, man viser
Henrik,« sagde de i en
følelsesladet tale.
Mette Holm Hansen og
Anna Holm løb sammen i
Fælledparken. Da de kom i
mål på Østerbro Stadion
efter at have været igennem
den fem kilometer lange
rundstrækning to gange,
sagde Anna Holm:
»Det var en utroligt smuk
tur. Og solen skinnede. Det
var et flot initiativ af Henrik
Them at arrangere et
mindeløb for min far. Min
mor og jeg var lidt i tvivl, om
vi ville være i stand til at
holde en tale inden starten.
Men da vi kom ind på
stadion, blev vi glade for at
se så mange mennesker.
Mange kendte vi. Så var det
pludselig nemt at tale.«
En af Henrik Jørgensens
nærmeste venner, løberen
Bent Povlsen, var i sin tale
også stærkt grebet.
»Vi var venner i 40 år, og
Henrik gjorde en forskel i
mit og mange andres liv.
Han døde, mens han gjorde
det, han elskede allermest.
At løbe. Han var den 2.500 løbere, de fleste med hvidt pandebånd, Henrik Jørgensens
varemærke, under 40 sekunders stilhed på Østerbro Stadion. Derefter
fulgte 20 sekunders bragende klapsalver, inden løberne blev sendt ud
på det ti kilometer lange mindeløb i strålende sol i Fælledparken.
Side 14
Henrik Jørgensen Memorial Run, 23. februar
ensomme, men sociale ulv i
skoven med pandebåndet.
Du er løbet i forvejen,
Henrik. God tur, min ven.«
Blandt løberne var dansk
idræts største navn gennem
tiderne, den tidligere
verdensstjerne på 800
meter, Wilson Kipketer,
som satte syv verdens-
rekorder og vandt fire VM-
guldmedaljer foruden at
vinde en EM-titel og
olympisk sølv og bronze.
»Jeg blev klubkammerat
med Henrik i KIF, da jeg
kom til Danmark i december
1990, og jeg har løbet og
trænet med Anna. Henrik
var i 80'erne den første, der
åbnede døren for den
danske langdistanceelite og
en fornem ambassadør for
Danmark,« siger Wilson
Kipketer.
Løberne var kommet fra det
meste af Danmark for at
mindes Henrik Jørgensen.
En af dem var Thorkild Bo
Nielsen, tidligere formand
for Vejle IF, som har løbet
hver eneste dag siden 3.
oktober 1976.
Henrik Jørgensens danske
rekord på maraton lyder på
2.09.43 fra London i 1985.
Han deltog i OL i Los
Angeles 1984 og Seoul
1988 og blev nr. ni på
maratondistancen ved VM i
Rom 1987.
Fire gange vandt han
Eremitageløbet, og han er
stadig indehaver af
rekorden i Dyrehaven med
38.40 fra 1987, selv om
flere afrikanske topløbere
har gjort attentat på den.
Bent Povlsen var en af Henrik Jørgensens nær-
meste venner gennem 40 år. Her sammen med
Dorthe Rasmussen, som er indehaver af alle danske
kvinderekorder på landevej fra 10 km til og med
maraton (2.29.34, London 1989).
Peer Jensen, 61, dansk mester på 50
km kapgang, løb i trøjen, som Henrik
Jørgensen har signeret med
rekordtiden 2.09.43. Han fik den efter
Berlin Marathon i 2009, hvor Henrik
Jørgensen og Mette Holm Hansen var
med som guider.
Fotos: Bax Lindhardt
Henrik Jørgensen Memorial Run, 23. februar
Side 15
Mette Holm Hansen og Anna Holm, Henrik
Jørgensens kone og datter, løb begge med i
mindeløbet sammen med 2.500 andre løbere,
der hyldede Henrik Jørgensen.
Fotos af Ole Mik
Bent Povlsen, mangeårig ven til Henrik
Jørgensen, holdt en gribende tale inden
starten gik til mindeløbet.
Henrik Jørgensen Memorial Run, 23. februar
Side 17
Fotos af Christian Jørn Hansen
Mange havde medbragt egne hvide pandebånd for at hylde Henrik Jørgensen, og på stadion solgtes
200 stks. efter først-til-mølle princippet til 50 kr. stykket eller hvad man havde lyst til at donere. Salget af
pandebånd indbragte ialt 14.775 kr. som efter familiens ønske er sendt videre til Hjerteforeningen.
Henrik Jørgensen Memorial Run, 23. februar
Side 18
Fotos af Christian Jørn Hansen
Initiativtager Henrik Them havde bogstaveligt
talt hænderne fulde både op til og under løbet.
Side 21
Nordenkampen, Bærum (NOR) - 10. februar af Katrine Holten Winther og Torben Laursen
En tidlig februarmorgen mødtes atletiklandsholdet i Københavns Lufthavn. Iklædt røde trøjer satte forsamlingen kurs mod Oslo, hvor årets indendørslandskamp med de øvrige nordiske lande, Nordenkampen, ventede.
KIFs bidrag til landskampen talte hele fire atleter: Albert Ranning (200m), Astrid Glenner-Frandsen (60m og 200m), Jannick Bagge og undertegnede, Katrine Holten Winther (begge trespring).
Ingen af de udtagne KIF’ere viste sig at være udprægede morgenmennesker, men humøret var trods tidspunktet allerede højt, inden klokken havde passeret 7. Ved ankomsten til hotellet i Oslo begyndte de første
bekymringer dog at melde sig, da hverken værelser eller frokost var stillet holdet i udsigt inden for en overskuelig tidshorisont. Lettelsen var stor, da frokostbuffeten åbnede, og KIF’erne også var heldige at få tildelt værelser derefter.
Lørdagen bød primært på afslapning og opladning inden søndagens konkur-rencer. Der blev også tid til et smut over i hallen og ikke mindst et snigerbillede med Gjert Ingebrigtsen (far til og træner for de tre Ingebrigtsen-brødre), som nogle af os med stor begejstring havde genkendt på hotellet.
Søndag morgen bredte der sig en let nervøs stemning, inden konkurrencerne startede, og fokus blev rettet mod at yde den bedst mulige indsats. På plads i hallen fik adrenalinniveauet et boost, da konkurrencerne startede foran en fyldt tribune, hvor publikum sad helt tæt på springgravene. Særligt da de norske stjerner Karsten Warholm og Jakob Ingebrigsten var i aktion, var hallen ved at koge over af heppende tilskuere, hvilket også gav de danske deltagere en helt særlig oplevelse.
Astrid lagde ud med hurtig start og fik med 7,48 noteret endnu en tid under 7,50 i år.
Katrine Holten Winther, Astrid Glenner-Frandsen, Jannick Bagge og Albert Ranning havde skiftet de rød/hvide KIF-farver ud med en tilsvarende farve landsholdsdragt i Bærum i Norge.
Side 22
Nordenkampen, Bærum (NOR) - 10. februar
På 200m fortsatte hun PR-stimen fra Malmø i januar og kom i mål i tiden 24,18, hvilket også indebar en flot førsteplads på den danske indendørsrangliste i år (foran Sara Slott Petersen!) – og måske endnu mere imponerende: En tredjeplads på alletiders rangliste.
Jannick forbedrede sin seedning med nyt årsbedste på 14,87m og kaprede 5. pladsen i et stærkt felt, hvor han også blev bedste dansker.
Albert gjorde det forrygende på 200m-banen, hvor han med 22,25 forbedrede sit årsbedste med hele 0,33 sekunder og kun var 0,03 sekunder fra sin PR fra sidste vinter.
Katrine havde også en god dag og forbedrede sit årsbedste med 42 cm. Resultatet blev 12,32m, hvilket var fire cm bedre end hendes resultat ved sidste års landskamp og hendes tredjelængste spring nogen-sinde indendørs.
Alle fire KIF’ere kunne være tilfredse med deres indsats og rundede dagen af med at være vidne til Jakob Ingebrigtsens imponerende sololøb på 1500m, hvor han fuldstændig udraderede al modstand i ny norsk rekord 3.36,21. Med resultaterne fra dette løb gik Norge forbi Danmark/Island, som endte på en tredjeplads i pointstillingen, mens kvinderne fik en fjerdeplads.
Side 23
DM Inde, Skive - 16-17. februar
af Søren Sørensen
Sammenlignet med sidste års to sølvmedaljer til indendørs DM i Skive, blev weekendens DM mere succesfuld, og der blev sat mange gode resultater. KIF stillede med et lille hold på blot 12 atleter, alligevel blev medaljehøsten på 3 guld og 3 sølv, adskillige årsbedste, en arenarekord (som holdt i en time) og to klubrekorder.
Som det var tilfældet i fjor var der medaljemæssigt stor succes i trespring, hvor Katrine Holten og Jannick Bagge begge vandt sølv i 2018. I år blev sølvet så vekslet til to guldmedaljer med Katrines 12.53 og Jannicks 15.11.
Katrine blev dansk mester i sin konkurrence og de 12.53 er det næstbedste spring af en dansk trespringer i år, kun Janne Nielsen (Aarhus 1900) har sprunget længere. Netop Janne Nielsen måtte melde afbud i 11. time, da hun deltog i en konkurrence i Frankrig om lørdagen og flyet på vej mod Jylland var forsinket. Katrines 12.53 er hendes næstlængste spring nogensinde, der kun overgås af 12.75 til DM for 5 år siden, og siden da har Katrine været ude i et langstrakt skades-forløb, så et flot come back til danmarksmesteren. Katrine er én af KIF’s mest vindende medaljetagere til DM med 10 medaljer inden for 10 år!
Hos mændene var Jannick knusende overlegen i fravær af flere af hans sædvanlige konkurrenter. Jannick vandt med mere end 2 meter til nr. 2 i konkurrencen, som sprang 13.07.
En tredie guldmedalje tog Asbjørn Birkelund sig af, dog uden for seniorernes konkurrence, på 3000 meter kapgang i D17-klassen. Asbjørn gik sejren og guldet hjem i tiden 17.33.45. En time forinden havde Asbjørn deltaget i seniorernes 5000 meter, hvor han sluttede 4’er.
KIF’s supersprinter Astrid Glenner-Frandsen mødte op i Skive med håbet om en kvalifikation til EM Inde i Glasgow i begyndelsen af marts, hvor kravet på 60 m er 7.42. Til trods for at Astrid satte arenarekord i Spar Nord arena i indledende med 7.50 og sikkert vandt sit indledende heat, så rakte den indledende tid og den senere finaletid på 7.48 desværre ikke til EM-kvalifikation. I finalen blev Astrid distanceret af Mathilde Kramer fra FIF, som løb i tiden 7.34.
Astrid har udvist nærmest uhyggelig stabilitet denne vinter på 60 m - samtlige 11 tider er løbet inden for 8/100 mellem 7.46 og 7.54. Og på 200 m inde i Norden-kampen i Bærum løb 24.18 i 3.-hurtigste danske indetid nogensinde. Bliver meget spændende at følge Astrid i udendørssæsonen. Forståeligt nok valgte Astrid at fokusere på 60 m i Skive mhp. EM-kval frem for 200 meter, hvor Astrids nylige PR på 24.18 står i skærende kontrast til den tid, som guldet på 200 m blev vundet på i Skive (Emma Beiter Bomme, Sparta, 25.08).
Et andet KIF sprinter-es er Albert Ranning, som på 200 m vandt sølv blot 3/100 fra Andreas Trajkovski fra Sparta. 22.45 i indlendende blev forbedret til 22.36 i finalen. På søndagens 60 m kvalificerede Albert sig med en tid på 7.07 til A-finalen,
Guldmedaljerne i trespring blev luftet på det traditionelle pitstop på vejen hjem fra Skive. Katrine Holten Winther og Jannick Bagge er KIF’s to indendørs-danmarksmestre i trespring det næste år.
DM Inde, Skive - 16-17. februar
Side 24
men pga. et inderlår der var spændt op valgte Albert at stå over i finalen.
Et andet fornemt resultat stod Mikkel Ringsted for i stangspring efter længere tids skadespause. Mikkel satte inde-PR med 4.85 og har kun en enkelt gang været højere udendørs i Tårnby for 3 år siden, hvor Mikkel sprang 4.90. Det bliver også spændende at følge Mikkel til sommer. 4.85 springet udløste en fortjent sølvmedalje.
Ligeledes tilbage efter en skadespause i stangspring er Anne Sofie Hyldtoft Olsen, som også leverede et godt comeback, som dog ikke rakte til medalje. Anne Sofie sluttede 5’er med 3.45, men der er ikke langt op til PR på 3.60.
Jonathan Adamsen vandt B-heatet på 1500 m og udråbte sig selv som dansk mester i 10 minutter :-) indtil A-heatet blev løbet, hvor alle tider var hurtigere. Jonathan løb i 4.14.65 og Bo Abrahamsson i samme heat i 4.17.98.
Signe Boelsmand sprang 4.94 i længde, hvilket er inde-PR og søndag kvalificerede Signe sig til B-finalen på 60 m i tiden 8.16.
På 400 m løb Anna Krab Scheibelein en flot sub-59 tid med ny PR på 58.89. Brian O. Jørgensen løb på samme distance i tiden 53.05 hvilket blot var 3/100 fra årsbedste.
Som rosinen i pølseenden var KIF’s kvinder tilmeldt de altid underholdende 4x200 m stafetter med Signe Boelsmand (1. tur), Anna
Krab Scheibelein (2), Astrid Glenner-Frandsen (3) og Katrine Holten Winther på afsluttende tur. Kvinderne gav den fuld gas og vandt i fin stil heatet og sluttede sammenlagt 5’er ud af 9 startende hold i en ny klubrekord på 1.43.42, 74/100 hurtigere end tiden der blev sat ved DM Inde for 4 år siden. Især Astrid på 3. turen kan prise sig lykkelig over, at færdselspolitiet ikke var til stede i hallen, for så var der blevet udstedt en fartbøde.
Et flot punktum for en rigtig forrygende KIF-weekend!
To sprudlende sølvmedaljevindere: Mikkel Ringsted (stangspring) og Albert Ranning (200 m).
Side 25
Klubrekorder
Klubrekorder slået i 2019 vil have en fast plads i nyhedsbrevet.
Astrids flotte PR på 60 m på 7.46 placerer hende som nr. 4 på alle tiders rangliste i Danmark (200 m inde).
Klubrekorderne opdateres en gang om året på hjemmesiden både for Ungdom, Senior-kvinder og Senior-
mænd.
Signe Boelsmand, Katrine Holten Winther, Anna Krab Scheibelein og Astrid Glenner-Frandsen med ny klubrekord på 4x200 m stafet til DM Inde i Skive.
Side 26
DM Masters og mangekamp, Randers - 2-3. februar
af Michael Mørkboe
Igen i år husede Randers inde-DM i mangekamp og inde-DM for Masters. Sidste år satte en fibersprængning under opvarmningen en stopper for min deltagelse, men det gik heldigvis anderledes godt denne gang. For første gang i de år, jeg som Masters-deltager har konkurreret til DM i mangekamp, var jeg ikke alene i min aldersgruppe (vi var to). Det var selvfølgelig rart at have nogen at kæmpe med, men det ændrede ikke udgangspunktet, nemlig at mesterskaberne skulle bruges som forberedelse til inde-VM i Polen i slutningen af marts. Med alderen følger en stigende risiko for skader, og skal jeg til at remse alle mine kropslige udfordringer op, tror jeg at Søren (redaktør af BreaKIF News) bliver nødt til at udgive et særnummer. Forberedelserne til første disciplin, 60 m hæk, begrænsede sig til én træning i pigsko og den fulde højde på hækkene (99 cm). Mere kunne fodleddene ikke overskue.
Den manglende startblok-træning viste sig da også tydeligt, da startskuddet lød, og jeg måtte kæmpe for at nå første hæk med det planlagte antal skridt og herefter de resterende med tre skridt. Det lykkedes dog, og jeg fik noteret 10.24, 0.19 sek. langsommere end til EM-inde i Madrid sidste år.
Næste disciplin er i dansk sammenhæng højdespring, mens man internationalt springer længdespring som disciplin nr. 2. Jeg gætter på
at årsagen er at man i flere år afviklede Masters mangekamp sammen med kvindernes femkamp, som har højdespring som nr. 2, men da vi ikke gør det længere, kan man passende rette rækkefølgen tilbage igen. Nå, men højdespring blev det, og her blev det til 1.63, nøjagtig samme resultat som i Madrid.
Herefter fulgte min paradedisciplin, kuglestød. Sidste år i Madrid fik jeg noteret 7.86, hvilket ikke var så godt, men konkurrencen i Randers skulle vise sig at blive et mareridt. I Randers støder man med badebolde fyldt op med sand … det føltes i hvert fald sådan.
Kuglerne er større i omkreds, og jeg havde meget svært ved at placere kuglen ordentligt i hånden og på halsen, da der skulle stødes. To gange rullede kuglen ud over fingrene i stødet, og i sidste stød var der andet, der gik galt. 6.98 blev resultatet, og jeg skyndte mig væk fra kuglestød, før det blev alt for pinligt.
Efter tre discipliner begyndte kroppen at være mærket, specielt forlårene. Jeg kunne mærke at et normalt tilløb i længdespring ville øge risikoen for skade i dem. Derfor forlængede jeg mit tilløb og løb med kortere skridt. Det var tilsyne-ladende en god idé, for med
Præmieoverrækkelse for M45 i mangekamp. Christoffer Holst Hahn, FIF
DM Masters og mangekamp, Randers - 2-3. februar
Side 27
5.21 fik jeg vasket mit pinlige længdespring fra Madrid væk (4.95) og var nu kun én disciplin fra at have gennemført 5-kampen uden skader. I den samlede stilling var jeg 240 p. efter min konkurrent efter de første fire discipliner, så alt syntes afgjort … til min fordel. 1000 m er nemlig sidste disciplin, og selv om 240 p. er rigtig mange, blev de hurtigt spist, da jeg overhalede de øvrige mangekæmpere med en omgang på 200-meter-rundbanen. Jeg sneg mig
lige under de 3 min. med en tid på 2.58.47 og var således 1.5 sekund hurtigere end i Madrid (3.00.04).
Min samlede score blev 3112 p., 24 p. fra mit resultat i Madrid, men der er basis for forbedringer.
Jeg var ikke den eneste KIF’er i aktion i mangekamp. Christian Laugesen (Lauge) der tidligere har vundet det danske mesterskab adskillige gange, havde støvet pigskoene af og var
taget til Randers for at se om de gamle ben stadig kunne være med. Det kunne de godt, men syv discipliner fordelt på to dage satte sine spor, og Lauge var ikke tilfreds med præstationen. Jeg så ikke hans førstedag, hvor det blev til 7.33 på 60 m, 6.58 i længde, 12.06 i kugle og 1.89 i højde. Det blev fulgt op af 8.63 på 60 m hæk og så måske Lauges bedste præstation i mangekampen, 4.20 m i stang. Det gav en stilling, hvor han var i spil til sølvmedaljen inden sidste disciplin, 1000 m. Her måtte han dog konstatere, at energidepoterne hurtigt blev tømt i forsøget på at hænge på de unge fremad-stormende mangekæmpere, og han endte sammenlagt på den kedelige 4.-plads, men dog på den rigtige side af de 5000 p. med 5008 p. Tiden på 1000 m blev 2.55.82.
KIF havde en deltager mere med til DM Masters. Tidligere europamester for Masters på 400 m, Brian O. Jørgensen, sejrede sikkert i sin favoritdisciplin med tiden 53.50 i M45.
Christian Laugesen sprang 4.20 i stang ved DM-inde i mangekamp.
Side 28
DMU Inde, Skive - 23-24. februar
af Alma Witt, Alberte Ulrik, Albert Ranning og Michael Mørkboe
Her er 3 fortællinger fra det
netop overstående ungdoms-
DM (DMU) i Skive, som blev
afviklet i weekenden 23-24.
februar. Alberte Ulrik var den
første der skulle i
konkurrence søndag morgen.
Her følger hendes fortælling:
”Tidligt søndag morgen stod
jeg klar til at skulle løbe årets
vigtigste 60 m hæk. Al mit
fokus var på at træde
skridtene igennem, da
afstanden til hækken er
meget afgørende, og mit mål
var at komme under 10 sek.,
da min PR er 10.05. Jeg var
helt klar og havde det
overskud jeg skulle bruge. Da
jeg sad i startblokken, var jeg
selvfølgelig nervøs, men
havde meget positive tanker.
Da startskuddet lød, sprang
jeg ud af blokken og gjorde alt
hvad jeg kunne for at skridte
ud og løbe tre skridt mellem
hækkene, hvilket jeg lykkedes
rigtig godt med. På vej tilbage
så jeg min tid på tavlen, som
sagde 9.90. Et kæmpe smil
spredte sig over mit ansigt og
Mørkboe fik et stort kram! Det
var helt fantastisk!”
Sidste år til DMU i Aalborg
blev Alma Søby Witt dansk
mester på 300 m hæk, en
disciplin som ikke afvikles ved
indendørs-mesterskaberne.
Hvad skal man så vælge at
deltage i? For Alma blev det
en for hende næsten ukendt
disciplin nemlig 800 m. Ved
et stævne i Sverige en
måned tidligere prøvede
hun sig af på distancen og
det gik meget fornuftigt. En
tid på 2.24.97 gav
forhåbninger om at hun
kunne blande sig i
medaljekampen.
”Mit 800 m løb blev både
fantastisk og forfærdeligt,”
fortalte Alma, ”Jeg løb
præcis efter den taktik, vi
havde lagt, og med 50 m
igen lå jeg til bronze som
var det, vi havde håbet på.
Ved det sidste skridt inden
målstregen ser jeg en
Viborgløber ud af øjen-
krogen løbe over stregen
samtidig med mig og vi ved
ikke, hvem der kom først.
Bag målstregen sad vi ved
siden af hinanden og
ventede på resultatet, mens
vores venner kom løbende
hen med vand til os. Lang
tid efter kom præcis de to
samme tider på skærmen,
2.21.98. Vi kiggede
forvirrede på hinanden, men
jeg fandt hurtigt ud af at det
var hende der blev
registreret som nr. 3 da der
var en forskel på os på
6/1000 sek. Jeg blev meget
frustreret og fik sparket min
sko væk, men så tænkte jeg
på, hvad min træner Mikkel
Hansen ville sige: ’Det er
proces, før resultat’”.
På forhånd var Albert
Ranning spået de største
medaljechancer i KIF’s trup
og stillede op som favorit på
200 meter. Her er Alberts
beretning fra DMU:
”Efter sidste weekends DM
senior sølv på 200 i
selvsamme Skive-hal drog
jeg atter mod Skive igen.
Denne gang stod den på
DMU, her skulle jeg løbe 60
om lørdagen og 200
søndag.
60 lørdag: Jeg har i løbet af
vinteren arbejdet meget
med min start og dette
skulle vise sig at bære frugt
i forhold til at få sølv, dog
ikke i indledende, hvor jeg
løb 7.07 og ikke ramte
starten, men i finalen fik jeg
endelig ramt en nogenlunde
start og klokket 6.96 og en
andenplads. Dermed blev
min 3 år gamle pr atter
slået, virkelig utroligt
forløsende.
200 søndag: Nu skulle jeg
ud og vise mit værd på 200
som nu var det aktuelle. Jeg
havde et lille mål i hovedet
om at jeg ville slå pr, da
konkurrencen ikke var så
stor, som man ellers kunne
forvente til et DMU. Løbet
blev skudt i gang og det gik
som det skulle indtil
udgangen af sidste sving
hvor jeg taber de tekniske
elementer en smule og
dette blev nok det
DMU Inde, Skive - 23-24. februar
Side 29
afgørende for at jeg blot løb
22,27 og ikke slog min pr fra
i fjor på 22.22.
Dette må trods alt ses som
værende meget tilfreds-
stillende, at træningen går
godt og at jeg nu med
fornyet motivation er klar til
at arbejde hårdt frem mod
sommerens store mål som
er at kvalificere mig til EM
U23 på 200 m.
Men altså en meget
vellykket DMU weekend, nu
venter en længere grund-
træningsperiode, indtil vi
rammer udendørs.
Hvor deltagerantallet de sidste to år har ligget stabilt på 14 og 15, sendte KIF i år en stor trup på hele 21 atleter til DMU.
Alma Witt med flot debut på 800 m hvor kun 6/1000 sek. skilte Alma fra bronzen.
Albert Ranning blev sikker vinder på 200m og spejder her efter en PR-forbedring - der manglede dog 6/100 i en forbedring. Til gengæld fik Albert ram på PR på 60m i tiden 6.96,hvilket udløste sølv.
Alberte Ulrik (t.v.) med PR forbedring på 60m hæk i tiden 9.95.
Fotos fra DMU i Skive er velvilligt stillet til rådighed af www.eventmedia.dk.
DMU Inde, Skive - 23-24. februar
Side 30
August Østergaard nr. 2 på 400m D17 i supertiden 52.99
Andreas Lange var i D17-klassen to gange på podiet med bronze på både 800m (2.01.89) og 1500m (4.14.29).
Vibha Soren nr. 3 i trespring P19 med et spring på 9.91.
Neloo Falck nr. 3 på 200m i tiden 23.96.
“Team Golden Nuggets” alias KIF D17 4x200 stafethold blev danmarksmestre i tiden 1.37.00 som samtidig er dansk ungdomsrekord for 16-årige. Fra venstre Lukas Medina Sørensen, William Røddik Elsner, Neloo Falck og August Østergaard.
Flot PR på 60m af Albert Ranning med 6.96 i finalen, hvilket lørdag rakte til sølv i D22-klassen. Søndag satte Albert trumf på og vandt 200m i tiden 22.27 blot 5/100 fra PR.
Jonathan Makwarth snuppede med en god spurt sølv med 1/10 sek. på 800m D19 i tiden 2.04.70.
Christoffer Åndahl blev nr. 2 i højde D19 med ny inde-PR 1.93.
Side 31
Pallas spelen, Malmø - 26-27. januar
af Søren Sørensen
Med en ferierende redaktør i slutningen af januar kneb det med at få reportage fra Pallas spelen i Malmø, hvor en del KIF’ere var tilmeldt. Men så er det jo godt, at Astrid præsterer så godt, at hun havner på selveste Dansk Atletik’s facebook-side, så der kan lånes lidt derfra.
Udover ny PR og klubrekord på 60 m i 7.46 vandt Astrid også 200 m i tiden 24.28, en tid som Astrid skar 1/10 af til 24.18 i Nordenkampen to uger senere.
En anden flot præstation stod Andreas Holst Lange (årgang 2002) ved at blive 2’er i mændenes 800 m i tiden 2.04.11.
Side 32
Atleticum spelen, Malmø - 9-10. februar
af Benno Jensen
Atleticum-spelen fandt sted 9. og 10. februar i Atleticum-hallen i Malmø, som ikke bruges til andet end atletik. Banen er en rundbane på 200 meter med hævede sving, således at man på bane 3 og specielt bane 4 har en enorm fordel og det nyder atleterne godt af specielt til 200 og 400 m løb. I inderkredsen er der så plads til 8 baner til 60 m sprint.
Alma Witt debuterede på 800 m inde ved at vinde kvinde seniors 800 m B-felt med 2:24,92 - i samme heat løb Alma Horsgård 2:38,54 og det var en personlig rekord med 2,5 sek.
I stang sprang Alberte Ulrik 2,20 (PR med 10 cm). I piger 15 år stødte Smilla Mygind 3 kg kuglen ud på 8,53 (pr 33 cm ).
Hos piger 13 år stødte Elisabeth Elsner på en 6.-plads kuglen ud på 9,09 og Talulah Axelsson debuterede med 8,77 som nr. 9.
Hos piger 12 år vandt Aliya Dahl ikke uventet 800 m løb og med tiden 2:39,53 blev hendes hidtil bedste overgået med 1,5 sek og i kuglestød forbedrede hun sin pr med 6 cm til 8,20 m og blev nr. 5. Der er ingen tvivl om at hvis hun kan holde træningsmotivationen, så har KIF en ny mellem-lang distanceløber af rang.
I drenge 16/17 års klassen forbedrede Andreas Holst
Lange sin pr med 2 sek. til 2:01,89 på 800 m.
Til de danske ungdoms-mesterskaber i Skive på 4x200 m stafet Drenge 16/17 år har KIF 5 kvalificerede løbere og en fornem PR af William Elsner på bane 1 til 25,55 blev 200 m felterne skudt igang. Samme heat blev vundet af Lukas Medina Sørensen i 25,34. I næste heat løb Neloo Falck fornemme 23,64 (PR 3/10) og total blev han nr. 2 i 16/17 års klassen, og i bane 2 fik August Østergård 23,97 (pr 3/10 og en 5. plads.
Lukas Medina Sørensen blev nr. 2 hos dr. 17 år i længde med årsbedste 6,09 m.
Drenge 12 år på 200 m: Her blev August Juhl Horsgård flot nr. 3 i bane nr. 2 med tiden (PR 0,46 sek) og Kevin Jensen nr. 4 på bane 1 med 29,11 (pr 0,33 sek). I 60 m løb blev Kevin nr. 3 i 8,80 og han vandt sikkert kugle med 7,77 m og endnu mere suverænt højde med 1,40 (1 cm fra hans bedste) og det var 15 cm bedre end nr. 2. Længdespring blev en spændende konkurrence
800 m træf: Flot sejr i pige 12 år på 800 m til Aliya Dahl, som udløste anerkendelse fra Wilson Kipketer samt omtale i Østerbro Avis: link.
Atleticum spelen, Malmø - 9-10. februar
Side 33
med skiftende medalje-tagere undervejs - Kevin lå efter 4. runde nr 2 men efter sidste runde (kun 5 runder) endte han med 4,41 og dermed en 4. plads. Vinderen sprang pr med 4,56 og August forbedrede sig til 4,48 m og dermed det bedste inderesultat for ham. Marvin Jensen var 2 gange over 3,90 m og med 3,93 satte han pr med 7 cm.
På 200 m løb August pr i tiden 29.00 og vandt bronze.
Hos drenge 11 år blev Mathias Kent på 60 m i finalen nr. 4 efter et godt løb med 9,28.
Hos seniorerne løb Signe Boelsmand 8.18 i kvindernes B-finale på 60 m. På 200 m løb Signe 27.34, Katrine Lund i PR-tid 27.77 og Maria Venborg i 29.31. Signe sprang 4.85 i længdespring.
Neloo Falck (23.64) vandt sit heat foran August Østergaard (23.95) på D17 200 m og sluttede sammenlagt hhv. nr. 2 og 4.
Side 34
Kronborg Games 2 - 2. februar
af Torben Laursen
Sophia Bonde (2007) sætter
ny klubrekord i stangspring
I alt 35 atleter fra KIF var tilmeldt anden del af årets Kronborg Games, men kun 28 mødte op. Stævnet fandt sted d. 2. februar 2019 i Snekkersten Idrætscenter.
Tobias Koldkjær (2009) var eneste debutant i KIF trøjen ved dette stævne. Vi håber, at endnu flere vil deltage ved kommende stævner.
Kronborg Games er primært en klubkonkurrence med plads til individuel udfoldelse. Det gælder om at opnå flest point til sin klub. Vinder er den klub, der har flest point efter de 3 afdelinger. Du kan læse mere om dette her: http://hif-atletik.dk/index.php?id=85
Kronborg Games er et stævne, hvor KIF’s unge atleter får mulighed for at supplere vinterens udendørs grundtræning med træning i de forskellige discipliner. Mellem disciplinerne, kan man se KIF’s ungdoms-trænere give gode råd til de unge atleter.
Endnu engang imponerede KIF’s unge stangspringere, som kun har dyrket denne teknisk meget vanskelige disciplin i ganske få måneder. Alsidige Sophia Bonde fra 12-13 års holdet satte ny klubrekord for 12 årige piger med et spring på 2,00 m. Det er en forbedring af Marie
Winthers 16 år gamle rekord, der var på 1,80 m. Samtidig var det en forbedring af Sophias egen PR med 27 cm. Midt under konkurrencen måtte Sophia endda haste over til hækkeløb for også at deltage i denne disciplin. Desværre faldt hun over 3. hæk, men som den seje pige hun er, løb hun straks tilbage til stangspring, hvor hun fortsatte konkurrencen. Mon ikke Sophia planlægger at forbedre rekorden yderligere i de kommende stævner? En anden af de seje 12-13 årige piger er Talulah Axelsson, der ved første Kronborg Games i januar måned lige akkurat klarede begynderhøjden 1,03 m. Hun havde svært ved at forstå sin egen præstation ved dette Kronborg stævne, idet hun sprang 1,73 m, hvilket altså er en forbedring på ikke mindre end 70 cm inden for en måned. De to trænere Klaus Nygaard Jensen og Wojciech Buciarski har udrettet mirakler i den mellemliggende periode.
Alberte Ulrik fra 16-17 årige piger forbedrede ligeledes sin PR i stangspring fra 2.00 m til 2.10 m.
Mik Resen Lønborg (2003) er endnu en af KIF’s lovende stangspringere. Ved første Kronborg Games i januar forbedrede Mik sin PR med ikke mindre end 50 cm. Siden da havde Mik lagt yderligere 10 cm til sin PR. Ved dette stævne øgede han så med yderligere 2 cm, så hans PR nu er på 3.22 m.
Mon ikke flere unge KIF atleter får mod på at prøve stangspring, når de ser, hvor flot deres kammerater klarer disciplinen efter så kort tid?
Redaktionen har endnu engang med stor hjælp fra Benno Jensen noteret følgende personlige rekorder (PR) sat under dette stævne, men da langt fra alle PR er anført ved
Mik Lønborg fortsætter med at imponere i stangspring og satte påny PR med 3.20, som blev yderligere udbygget til 3.30 ved DMU i Skive den 23. februar.
Kronborg Games 2 - 2. februar
Side 35
tilmeldingen, tager vi forbehold for evt. fejl og mangler i følgende liste:
Alberte Ulrik (2003), P16-17 år, stangspring: før 2,00 m nu 2,10 m
Anna Lønborg (2009), P10-11 år, 60 m: før 10,65 nu 10,46
August Juhl (2007), D12-13 år, 60 m: før 8,81, nu 8,77
Ayoe Haisler (2010), P8-9 år, længde: før 2, 51 m, nu 2,66 m
Ayoe Haisler (2010), P8-9 år, 60 m: før 12,15, nu 11,83
Celina Hagihara (2006), P12-13 år, kuglestød: før 7,96 m nu 8,00 m
Elisabeth Røddik Elsner (2006), P12-13 år, 60 m: før 9,65, nu 9,35
Emilie R. Garde (2008), P10-11 år, længdespring: før 2,49 m, nu 2,78 m
Emma King (2008), P10-11 år, kuglestød: før 6,33 m, nu 6,85 m
Emma King (2008), P10-11 år, 60 m: før 9,37 m, nu 9,36 m
Freja Veicherts (2005), P14-15 år, 60 m: før 9,92, nu 9,75
Freja Veicherts (2005), P14-15 år, kuglestød: før 6,41 m, nu 6,45 m
Isabella Bonde (2008), P10-11 år, højde: før 1,09 m, nu 1.10 m
Klara Hatini Pedersen (2008), P10-11 år, 60 m: før 10,26, nu 10,00
Lukas Medina Sørensen (2003), D16-17 år, 60 m: før 8.05, nu 7,58
Marvin Jensen (2007), D12-13 år, 60 m hæk: før 14,77, nu 14,49
Marvin Jensen (2007), D12-13 år, kuglestød: før 6,58 m, nu 6,68 m
Mathias Kent (2008), D10-11 år, 60 m: før 9,25, nu 9,22
Mik Resen Lønborg (2003), D16-17 år, stang: før (inde) 3,20 m, nu 3,22 m
Mille Elmer (2008), P12-13 år, 60 m: før 10,27, nu 9,87
Mille Elmer (2008), P12-13 år, højdespring: før 1,19 m, nu 1,23 m
Samuel Kærhøg (2007), D12-13 år, 60 m: før 9,03, nu 8,93
Selma Veicherts (2011), P8-9 år, længde: før 2,29 m, nu 2,57 m
Selma Veicherts (2011), P8-9 år, 60 m: før 12,44, nu 12,39 m
Signe Veicherts (2008), P10-11 år, længde: før 2,47 m, nu 2,55 m
Sophia Bonde (2007), P12-13 år, stang: før 1,73 m, nu 2,00 m
Sophia Filtenborg Brandt (2009), P10-11 år, 60 m: før 9,92, nu 9,60
Talulah Axelsson (2006), P12-13 år, stangspring: før 1,03, nu 1,73 m
KIF girlpower: Elisabeth Røddik Elsner, Freja Veicherts, Signe Veicherts, Liv Didi Pedersen, Emma King, Isabella Bonde, Celina Hagihara og Mille Elmer.
Side 36
Kronborg Games 2 - 2. februar
I første omgang af Kronborg Games i januar måned satte de unge KIF’ere 21 personlige rekorder. Ved dette stævne satte de så yderligere 28 personlige rekorder, hvilket bringer den samlede høst op på 49. Det indikerer endnu engang, at de unge atleter formår at omsætte vinterens til tider sure udendørs grundtræning til fremgang under stævner.
Følgende KIF’ere blev disciplinvindere:
Celina Hagihara (2006), P12-13 år, længdespring 4,70 m
Lukas Medina Sørensen (2003), D16-17 år, 60 m 7,58
Mik Resen Lønborg (2003), D17, stangspring, 3,22 m
Sophia Bonde (2007), P13, stangspring, 2,00 m
60 m løb er en disciplin med mange deltagere. Derfor er det også flot at følgende formåede at kvalificere sig til finalerne: Celina Hagihara (P12-13 år), Emma King (P 10-11 år), Mathias Kent (D10-11 år).
Sidste afdeling af Kronborg Games foregår lørdag d. 9 marts.
Som sædvanligt var det et flot afviklet stævne. Tusinde tak til Helsingør IF for endnu engang at have givet vore atleter en god oplevelse. Der skal også lyde stor ros og tak til Anders Bonde, som endnu engang lagde bus til transport til og fra Snekkersten.
Tobias Koldkjær (årgang 2009) debuterede til Kronborg Games 2 med 60 meter og længdespring.
Talulah Axelsson er kommet fra Gentofte for nylig og satte ved Kronborg Games 2 kæmpe PR i stangspring med 1.73 m, forbedring med hele 70 cm!
Side 37
Indkaldelse til generalforsamling 4. marts 2019
I henhold til vedtægterne skal forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen være bestyrelsen i
hænde senest 1. februar 2019. Link til vedtægterne her.
Bestyrelsens email-adresse er [email protected].
Side 38
Atletikskole sommeren 2019
KIF afholder endnu engang atletikskole i sommerferien 2019 på Østerbro Stadion. Følg med
på hjemmesiden.
Her kan børn i aldersgruppen 6-13 år få 5 dages sjov med atletik og hygge, hvor der også vil blive rig mulighed for at møde nye venner og få en masse motion! Deltagerne skal prøve kræfter med bl.a. hækkeløb, længdespring, kuglestød og sprint.
I år bliver der 2 uger hvor vi har 2 forskellige målgrupper, i ugen deler vi op, så vi tilpasser til aktiviteter og discipliner. Der vil også være tidspunkter, hvor vi alle er samlet og laver fælles øvelser, lege og aktiviteter.
Vi holder Atletikskole i: Uge 27 (1. juli – 5. juli) for de 10-13 årige (Årgang: 2006-2009), Uge 32 (5. august - 9. august) for de 6-9 årige (Årgang: 2013-2010)
Tid og sted: Alle dage er fra 9:00 til 15:00 på Østerbro Stadion (kom gerne i god tid den første dag)
Onsdag eller torsdag kan blive længere, da vi holder atletikskolens ”kagedag”, hvor vi efter selve atletikskolen tager i Fælledparken og spiller rundbold og spiser kage (familien er her inviteret) – mere om dette, når vi nærmer os tilmeldingsfristen.
Pris: Tilmelder du senest d. 31. marts: 650kr. Prisen fra 1. april: 700kr.
Tilmeldingsfristen: 31. maj
Deltagerpakken inkluderer: For prisen får alle deltagere en deltagerpakke (med bla. en t-shirt og drikkedunk), plus diplom samt saft alle dage - og så selvfølgelig en super fed sommerferie oplevelse.
Tilmelding til ugerne: Uge 27: https://goo.gl/forms/Z0MjbdrglKHL5eJk1, Uge 32: https://goo.gl/forms/6rVPkddkp62jWWnH3
Du klikker på linket og udfylder skemaet, på side 2 skal du have klikket på "send", før den bliver registreret.
Vi bekræfter løbende per mail, når vi har modtaget tilmeldinger.
Antal pladser:
Der er 50 pladser per uge på atletikskolen og tilmeldingen foregår efter først til mølle princippet
Ved for få deltagere vil ugen blive aflyst.
Yderligere spørgsmål: [email protected]
(Der bliver taget billeder i løbet af ugen, som uden godkendelse kun vil blive brugt til internt brug for deltagerne på
atletikskolen)
Side 39
Sponsorvæggen
af Birgitte Røddik
KIF får støtte fra flere fonde og virksomheder, der alle ønsker at deltage i arbejdet med at skabe bedre muligheder for de mange børn, unge og seniorer, der dyrker atletik i KIF. Uden denne støtte kunne KIF ikke fortsætte arbejdet med at skabe nye talenter, udvikle atleterne til komplette mennesker og skabe et godt og spændende træningsmiljø.
Ønsker du at støtte klubben og komme på vores sponsorvæg, skriv da til [email protected]
KIF takker mange gange for støtten.
Indestævner i vintersæsonen for Ungdom
Side 41
Trænerne i Ungdomsafdelingen anbefaler følgende indendørs stævner i vintersæsonen.
af Michael Mørkboe
Side 42
Stævnekalender
Trænerne vælger relevante stævner ud for hver gruppe, og disse stævner bliver meldt ud af trænerne til medlemmerne via mails og forældremøder. Hold derfor øje med mails, nyhedsbrevet og deltag så vidt muligt i forældremøder. Desuden hænger der en kalender i klubhuset med alle stævnerne.
KIF betaler ved de udvalgte stævner for 2 øvelser ved endagsstævner og for 3 øvelser ved weekendstævner. Ved deltagelse i flere øvelser end dem KIF betaler for eller ved udeblivelse, sendes der en regning til den pågældende atlets forældre.
Tilmelding til stævner sker på ophængte skemaer på opslagstavlen i Idrætshuset. Der vil blive hængt skemaer op for hver enkelt gruppe.
Husk at påføre fulde navn, årgang og PR i de valgte øvelser.
Ønsker man at deltage i stævner, der ikke er valgt ud af trænerne, er dette for egen regning og tilmelding aftales i samarbejde med trænerne.
For seniorerne gælder samme regler som ovenfor. Stævner udvælges i samråd med trænerne.
Tilmeldingsfrister angivet er arrangørens deadline. Tilmelding nogle dage inden (senest).
Link til DAF’s stævnekalender: http://dansk-atletik.dk/kalender/kalender.aspx
Side 43
Tracks 2019 program
Tracks-programmet for 2019-sæsonen ligger nu klar og kan findes her.
Sæt allerede nu 3 store krydser i kalenderen: 13. juni, 20. juli og 10. august. Disse 3 afdelinger
arrangeres af KIF på Østerbro stadion, og hvis du ikke løber med, så er der som sædvanlig stor brug for
hjælpende hænder til disse stævner.
Fotos i dette nummer: Michael Hyllested, Torben Laursen, Signe Boelsmand, Per Egge Rasmussen,
Michael Mørkboe, Kristine Hauge Truelsen, Ole Mik, Bax Lindhardt, Christian Jørn Hansen, Katrine Lund.
Næste nummer udgives mandag den 1. april. Deadline er tirsdag den 26. marts.
Input til næste nummer sendes til [email protected].
Nyttige links og mails:
Stævneinformation og resulater: www.imars.dk (taget i brug af Dansk Atletik-forbund i 2017)
Tidligere stævneinfo og resultater: www.lifeonmars.dk (før 2017)
Resultater og PR for atleter over 12 år: www.statletik.dk
Fotos fra stævner: www.flickr.com/photos/hyllestedphoto/albums
Målfotos: http://målfoto.dk/support
KIF Youtube kanal: https://www.youtube.com/results?search_query=atletikkif
KIF’s hjemmeside: www.kif-atletik.dk
Tidligere numre af nyhedsbrevet: www.kif-atletik.dk/index.php/da/nyheder/breakif-news
KIF’s facebook: KIF-atletik
KIF’s Instagram: @kifatletik
KIF Mini-holdets facebook: KIF Mini
Tilmelding til ungdomsstævner: Opslagstavlen på stadion eller [email protected]
Bestyrelsen: [email protected]
Udmeldelse: Husk at kontakte kassereren på [email protected]
Atletik TV: fb.me/atletiktv og atletiktv.dk
Tøjbestilling: https://sportyme.dk/clubme/kif-atletik/
Mobilepay: 78276
Side 45
Bagside-info
Runners Lab på Trianglen giver 15%’s rabat
på løbesko til KIF-medlemmer.
Aftalen gælder KUN løbesko.
KIF konkurrencetøj skal bestilles og købes
gennem den nye PUMA aftale.
Dette nyhedsbrev rundsendes via facebook-
grupper og via mail til aktive og forældre
hver den 1. i måneden.
Oplever du ikke at modtage disse mails, så
tjek dit Spam-filter for at se om mailen evt.
ligger dér.
Ellers kan nyhedsbrevene altid findes her.