MASTA Säa 1æggei vi ud igen EMULSIONSMASKINER N[M1Efl 3 ...asp.vejtid.dk/Artikler/1949/03/7644.pdf · 44 bANsk vÉJIDSSKRIFT 1949 NYE BROER I STOCKHOLM Stockholm er stærkt præget

DÅNSK VEJTIDSSKRIFTREDAKTION: Professor ved den polytekniske Læreanstalt A. R. CHRIS TENSEN (ansv.)

Skovvangen 17 Charlottenlund — Telefon Ordrup 2570

Amtmand P. CHR. v. STEMAN,V og Kontorchef i Ministeriet for offentlige Arbejder S. OARDE

EKSPfDlTION: Det Tekniske Forlag, V. Farimagsgade 29, København V. Til. Palæ 1004, Cent. 4557. ‘4528

N[M1Efl 3 1ÄflTS 1919 26. ÄAHGANG

Säa 1æggei vi ud igenmed

MASTAEMULSIONSMASKINER

H. MEISNER-JENSENBOLOWSVEj 3 KØBENHAVN V . CENTRAL 16770

Masla Type T.V. 600

AlIs

I

DANSK VEJTIDSSKRIFTREDAKTION: Professor ved deri po!vtelrnislec Læreanstalt A. R. CHRISTENSEN (ansv.)

Skovvangen 17 — Charlottenlund — Telefon Ordrup 2570

Amtmand P. CHI?. v. S TEA! ANN og Iç’ontorchef i Ministeriet for offentlige Arbejder S. GÅR DE

EKSPSDITION: Det Tebniske Forlag. V.Farimagsgade 29, København V. Tlf. Palæ 1004, Cent. 4557, 4528

4UMMlR 3 MARTS 1949 26. AAROANG

AMTMAND GUSTAV TOFTfratraadte med Udgangen af Februar Maaned, efter at sære fyldt 70 .4ar, sit Em

bede som Amtmand over Præstø Amt. Amtmand Toft bar levende interesseret sig

for sit Amts Veje og efterlader dem i den fortræffeligste Stand.

44 bANsk vÉJIDSSKRIFT 1949

NYE BROER I STOCKHOLM

Stockholm er stærkt præget af, at Saltsjön, Mälaren og en Rækkestørre og mindre Sunde og Vige skærer sig ind imellem de forskelligeBydele.

Hovedforvandene er Saltsjön, der forbinder Byens Centrum medØstersøen, og M1aren, der fra samme Centrum strækker sig 100 kmind i Landet mod Vest. Den nordlige og centrale Del af Byen er land-fast. Syd herfor ligger paa en lille Ø, der danner Skillelinie mellemde to Hovedfarvande »Staden mellem Broerne» med Kongeslottet ogRiddarholmen. Den sydlige Del af Byen, Sødermalm, var for enMenneskealder siden landfast mod Syd, og Søtrafikken Ira Østersøen var henvist til at søge gennem Slusen ved Karl Johan Torvet;over dette centrale Punkt forløb saavel Gade trafikken mellem Byensnordlige og sydlige l)el, som 1-Iovedjernbanelinien, der mod Sydfører fra Cenlralhanegaarden til Göteborg, Malmø og Trfilleborg.

Under 1-lensyn til den stadig voksende Sø- og Landtrafik blev delnødvendigt at finde en Løsning for Afvikling af delle Krydsningspunkt. Man begyndte med at lukke at’ for Sølrafikken ved al skaffeen Passage syd om Sødermalm. hvor der blev gravet og sprængt enKanal igennem de Landtunger, der forbandt Sødermalm med Fastlandet. For Landtrafikken blev bygget en 14 ni høj Klapbro vedSkanstull, hvor der tillige blev indrettet Sluseanlæg. Hermed var derskaffet Luft ved Karl Johan Torvet, men Generne var forlagt tilSkanstull. Man var saa naaet til 1923.

En videre Forbedring af Forholdene ved Karl Johan blev lure-taget ved Bygning al den kendte Trafikmaskine »Slussen» i 1930.hvor en Eloverbladskonslruktion giver Krydsning ude al Niveau foren Række Kørselsretninger.

I 1936 var Land- og Søtrafik vokset saa meget, at Spørgsrnaaletom Højbro ved Skanstull tængle sig paa. Allerede i 1910 fremkom(le Ioi’sle Planer om en Højbro. i 1936 vedtog man at bygge en kombineret Vej- og Jernbanehro med 32 m fri 1-løjde. Den skulde udføres som SinaI-B jælkebro med 42 m Fag. Kanalens Bredde er kun18,2 m, men Broens Længde 552 ni. hvilket har sin Forklaring i denstore 1-lo jde og er naturligt da Terrænet er formet som en l)alsliuilmellem Broens b Ender. Til Jernbanens to Spor regnede man med8 m Brobane og til Gaden 25,5 m, Forslaget blev endelig godkendtog vedtaget i Maj 1939, og der blev bevilget 8,8 Mill. Kr. lii Bro medTilkørsler. Krigsucibrudet medførte, at Arbejdet maatte udsættes.Boligtilvæksten Syd for Stockholm medførte imidlertid en Forøgelseal Trafikken ved Skanstull. To af Kommunerne mod Syd blev Nr. 1og 3 i Størrelse blandt samtlige Omegnskommuner. Nu var imidler

1949 DANSK VEJTIDSSKRIFT 45

tid Materialesituationen saaclan, at man ikke kunde bygge det helepaa een Gang; man maatte indrette sig paa at bygge Jernbanebroenførst som selvstændig Bro. Ogsaa store Prisstigninger medvirkedetil en Opdeling af Arbejdet. Og da det endelig i 1943 blev besluttetat begynde, var Jcrnpriserne steget saa stærkt, at man besluttede atudbyde Arbejdet ogsaa som Betonbro. Og Betonbroen sejrede vedLicitationen, I December 1943 blev Kontrakten underskrevet mellemHavnemyndighederne og Monberg og Thorsen A.B., Stockholm. PaaGrund af Arbejdets store Omfang. blev (ler dannet en Sammenslutning af Monberg og Thorsen A.B., Monberg og Thorsen AIS ogKampsax A.B., der hver deltog med en Trediedel. Kontraktsummenvar paa godt 7 Mill, svenske Kroner.

Broen er en kombineret Vej og Jernbanebro. Jernbanebroen erbygget først, og derefter Ve,jbroen. Passerer man Broen fra Stockholmssiden, moder man først en Viadukt pan godt 40 m Længde,udført som Bjælkebro paa Sojleaag; derefter kommer et Buefag,hvor en 119 m lang Bue bærer de to Jernbanespor, og to Buer paahenholdsvis 112 og 106 m Spændvidde bærer Gadebroen over etstort Sporareal. Over Buerne bæres Brohanen af Tværvæggc. Derefter folgc’r den egentlige Bjælkebro, der i 16 kontinuerlige Fag meden samlet Længde paa 402 m fører over l)alslugten og Sejlkanalentil Endemuren med Skansmollen mod Syd. Fagvidden varierer fra20 m ved den ene Ende til 29 m i de Ire Fag over Kanalen. De førstesyv Fag efter Buefaget forløber retliniet. Broen bæres her af Sojleaagmed 4 Søjler i hvert. Foroven ender Aagene i svære Tværbjælker.Brobanen bæres af 6 Længdedragere — 2 under Sporene og 4 underGadebroen. Bm’odækkeL er en Jernbetonplade, dem’ paa Jernhanebroener isoleret med i cm Støheasfalt beskyttet al’ 5 cm Beton. Sporeneligger i 45 cm Skærveballast. Gadebroen er paa den lige Strækningdelt i to Korebaner à 7,5 m belagt med I cm Støbeasfall og et Slidlagpan 9 cm Vibrobeton; to Cyklestier m 3 in er heskyttei mcd 4 cm vandtæt Beton og fremtræder lyse, medens de to 1,85 m brede Fortoveer mørke, idet de er belagt med 21/2 CIfl Støbeasfalt. Mellem de toKorebaner en en 1 m bred Rabat. Mellem Cyklestier og Kørebanerer Rækværk og Navplauke for Biltrafikken.

I de 29 in lange Fag er Bjælkehøjden formindsket, og Dragerneer forsynet med Konsoller. Dette skyldes et ønske om at holde Bro-banen saa langt nede som muligt pan dette Sted, Stigningen paaBroen er 1:24 fra Nordenden til Pkt. 6, og herfra 1:250, man skalarbejde sig 13 rn op, inden men naar Pkt. 6, og derefter kun i mResten af Vejen. I de tre særlige Fag i Midten har Søjlerne variabeltTværsnit af Hensyn til de store Momenter ved Konsollerne, som deer stift forbundet med. Fra Pkt. 6 begynder Broen at vide sig ud.

,.

_tt.?%

__

__

__

__

Fig

.1.

I(1o

eih

lad

sk

on

stin

ktio

nen

ed

g51ussen

.I

Baggru

nden

Iiih

ejre

»H

issanr

ogS

oderm

alni.

Se

Dan

sk\

ejtid

sskiitt

1911S

ide

123.

Cz

C)

zti,

ti,

ti,

z

‘4

I.

bf

-

J,

to

ÇD ci,

Fig

.2.

Sk

nn

shio

en

.

en

uaoI(

[t1

1fl

]sju

apu

aT

Ii)T

Ou

110]

)fl

i]0

S.1

ÇT

)J(]

•[•!

J

z Cd,

Cd,

en 111 ‘-I

rcaç

to (0

Fig

.4.

Pla

naf

Teg

elbac

ken

med

den

ne

Bro

ogJe

rnba

neli

nien

.P

lan

enan

giv

erF

ærd

seis

ford

elin

gen

ved

enF

ærd

sels

tæll

ing

den

26.

Okt

ober

1948

mel

lem

Kl.

7og

Kl.

20.

Pla

nen

giv

eret

godt

Bil

lede

afde

ind

vik

led

eK

urv

efo

rho

ldbaa

de

ved

Teg

elbac

ken

ogp

aaB

roen

.

Teg

elbac

ken

er

Sto

ckholm

svig

tigst

eS

porv

ejse

entr

urn

.

z rj cl,

cl,

-

cii 0

[1T

TJU

it?S

U1?

1JJS

t1Jo

1(1

)1iU

([rJ

t1Jj

i

z cl, trii H cl, I-i

(0 (0


Der skal være Plads lii 1 Spor ved Svdendeii. og Vejtilslutningernekræver en Udvidelse fra (le normale 2(i.33 m lii 4 in, saa cleo samlede flrobi’edde her er 60 iii. Fra Pkt. 7 lii Pkt. 10 anvendes fireSøjler iuied forøget Mstan(l i Aa gene. men (lerelier ill (1SkV(leS enIe!n[c Søjle, for at Tværbjælkerne ikke skal blive for svære. Længde_(I agernes Antal I øroges fra (i lii 9 .\ I 1(1 Syd ender Br( æn med en(() to lang og I 3 ni høj Stoltemur.

SkansJ)ru ii er bygget i Aareiie I 94_f___47,1

I lange Tider har Sporvejskimudeputiklel paa Tegelli;icken oglaiiiliaiiespoieimes \ivcatr’oerilig IIW(l I lovedgad(l1 til kiingshol_m ti \(mldt den sløre Gade— og Jeunha net ru fik meget betydet ige Vanskeligheder. \leii endnu ved ina ii ikke, hvilken itidcl ig UdiormniimgTegelback cii vil fa a, Ih i si a (lig savn es saave I Bvplu ii for Æ ii d ring afNedre Norrma Im søm Fors lag [ii Ombvgn i lig at Cenlra lbanegaarden.Saa meget ved joan (løg, at naur den planlagte nye, brede (iadebroskal bygges langs med en ny Jerobanebro fra Södergatan til Tegelbacken. maa Trafikpladsen have en saadan Størrelse, at samtlige

) Skansinoen Af Overingeniør, cand. polyt. halfdan Nielsen. Bygningsingeniøren, Kjøbenhavn 19 IS Nr. I Side ;2.

ii; i.

iI,

lig. (i. ‘F(gellnickcii imied sit Stinrvi5ientiiiii sit liii Slmiilsliii&ihiiiwn.


Huse i de to Karéer Nord for Tegelbacken og øst for Vasagatan maa

rives ned, hvilket sikker ikke vil ske i mange Aar. For at faa en

Ende paa det saakaldte Tegelbackseländet d. v. s. Niveauskærin

gen mccl Jernbanen hvor Bommene i Myldretiden standsede Gade

trafikken i optil 25 Minutter pr. Time besluttede Borgerrepræsenta

tionen dcii 18. November 194(i at anvise de nødvendige Pengeniidler

til Bygning af en provisorisk Gadebro over Jernbanen med llho

rende Tilkorseisveje efter et af Gadekontoret udført Projekt.

Anlæget Loges i Brug i Forsommeren 1948 og har kostet ca. 21/2

Million Kroner. Selve l3roen er lagt saa langt nordpaa som muligt

for at kunne fint passende Stigninger og Kurver ned mod! Tegel

baeken og for ikke at ødelægge Udsigten over mod Stadshuset; men

ved Valget af Beliggeuheden har Hensyn ogsaa maattet tages saavel

til den nærliggende Ilgodsekspedition som til en planlagt fremtidig

Bro i Forbindelse med Flytningen noget vestpaa at Slambanespo_

rene. Alt dette har gjort, at Bron er blevet kroget og høj. Overbvg

ningen som bestaar af en armeret Betonpiade paa helvalsede. svejsede

Bjælker hviler paa tre Landfæsler, en svær Pille af Beb;n, to smalle

Betonpiller en paa hver Side af Jernbanen — saml 57 Pendulsøjler

af Staal. Det vestre Landfæste og 9 af de nærmest liggende Pendul-

Fig. 7. Tegelbaekl )Voefl set fra Indmundingen tif Hcikulesgatan.

CD CC c/-i c/,

F’i_

.X

Sl

i4iU

1)1

oelI

f’t

fra

Noti

hio

.I

floggit

indea

(iiio

Ih

ote

lo

gN

olio

nal

use

el.

Cl)

Cl)

z

Fig

.9.

Stiø

inbio

enset

fraG

rand

Hotel

nied

Slo

tteti

Bag

gru

nden

.

UD


søjler er funderede paa Betonpiader direkte i Jorden. Alle øvrigeUnderstøttelser for Broen hviler paa Træpæle. Pælenes Længde varierer mellem 9 og 22 m. Broens Længde er 170 m, og Totalbredden19,5 in; Kørehanebredden er 16,5 m. Sporvejssporet for den vestgaaencle Trafik er skilt fra Kørebanen med en Kantsten, for at Sporvognstogene ikke skal generes af den øvrige Trafik i Opkørslen fraTegelbacken.

Øst for Jernbanen er for Trafikken nordpaa til Vasagatan byggeten 9 m bred Nedkorsel fra Broen, ligesom der er ført en Vej underBroen. Lands dennes østre Side er Sporvejen mellem Vasagatan ogTegelbacken lagt pan sin egen Banevold. Langs den vestre Side erlagt et Fortov, ligesom der er lagt en Cyklesti paa Strækningen underog Nord for Nedkørslen til Vasagatan. Vasagatan Syd for Vattugataner forbeholdt sydgaaende Trafik, hvilket har medført, at Vattugatanensrettes mo(1 og Herkulesgatan fra Vasagatan. Rummene underBroen benyttes Ifl Bil- og Cvkleparkering. Ved Tilslutningen til Tegelbackcns Refuger lindes haandmanøvrerede Trafiksignaler. Mellem Broen og Vasagatan er lagt et nyt Parkanlæg til Erstatning fordet tidligere. Mellem denne Park og l3roen er bygget en Trappe.

Det turde være den almindelige Opfattelse, at den kørende Trafikover Tegclbacken mi gaar godt. At formaa de gaaende Trafikanter tilat vælge (le rigtige Veje har derimod vist sig meget vanskeligt, hvor-for det blev nødvendigt at sætte Rækværk og Vejviserskilte op i stortOmfang.

Det nye Parkanlæg er mindst ligesaa smukt som det gamle. Manvil ogsaa kunne paastaa. at den fra forskellige Sider udtalte Frygtfor, at Broen vilde blive grim og ødelægge det smukke Omraade iStadshuse[s umiddelbare Nærhed, ikke i særlig Grad er blevet bekræftet.

I Fig. 8 og 9 er vist den meget omtalte Bro over Strømmen, (lerer bygget til Aflastning af Norrbro. 1)cn Sporvejstrafik mellem Norrmalm og Sødermalm. der tidligere gik over Norrbro gaar mi overStrombroen. Se iøvrigt Dansk Vejtidsskrift 1946 Side 13.

Professor Christian Elling1) skriver i sin Bog »Stockholms Hjerterom den nye Bro:

»Derfor kan det ske, at jeg, der ogsaa har en infekt Smag,stundom ændrer Slottet en Kende i mine Tanker, naar jeg passererdet. Helst ankommer jeg fra Nord ad den nye Bro. Ligesom dengamle Slaktarhusbron giver den et Skraaperspektiv af Slottet, og detholder jeg mere af end nuværende Norrbros frontale uue, der vel erhøjst imposant, men temmelig dødt. Nærmer man sig Slottet paa

‘) Christian Elling. Stockholms Hjerte. Gyldendal, Kjøbenhavn 1948 Side 42.


skraa, taler det til lndbildningskraften og befrugter den. Saa har deti hvert Fald to Aspekter og giver Løfte om flere. Man kan drejeBygningen lidt mere efter Behag, Flersidigheden forjætter og fristet’til uskyldige Eksperimenter. «

c.

BETÆNKNINGFRA FORVALTNINGSKOMMISSIONEN VEDR.

VEJVÆSENETS FORHOLD

(fotsat fra Side 40 og fortsættes)

For sä vidt angûr ovei’taksationskommissionerne loreslas dernedsat 7 ialt, 3 for Jylland. i for Fyn, 3 for Sjælland, Lolla nd-Fal—ster og Bornholm. Formanden for hver af disse kommissioner udpeges at’ ministeren, og der stilles som betingelse, at del skal væreell jtil’iS t. som tilfredsstiller betingelserne for at ud nævnes tit lands—(lommer. Endvidere udpeges af ministeren 2 faste medlemmer + 2suppleanter i hver konimssion. medens kommissionen i de enkeltesager tillrædes af 2 medlemmer, der ligeledes udpeges af ministeriet,men på grundlag at’ en liste, der udarbejdes af amtsrådet fur hvera mlsrhdskreds, og som omfatter 5 l)’°’’’

l)el bemærkes, at der indenfor kommissionen er frt’ms:i I ønskeom. at der skulle optages en bestemmelse i pågældende lovgivning,hvorefter (ler var adgang til at ophæve de med overtaksalionens arbejde forbtmndne omkostninger, (ler I visse tilfælde kan virke okonomisk trykkende på appellanten. Kommissionens flertal må dog nære

afgørende betænkeligheder ved at hjemle en sådan adgang. fordiman derved løber den risiko, at der indbringes sager for overtaksationskommissionen, hvor en appel i virkeligheden savner grundlag.

I den heromhandlede forbindelse ønsker kommissionen at fremsætte den almindelige bemærkning. at det vilde være ønskeligt, omlovgivningens også på andre områder forældede bestemmelser omfremgagsrnåden ved taksationer og vurderinger blev gjort til genstand for en gennemgang med det for øje at tiLvejebringe en å-jourføring af de omhandlede regler og at tilvejebringe en sft stor ensartethed, som det efter forholdene på de forskellige områder måtte væremuligt. Det er oplyst, at der i statsministeriet er arbejdet med dette


spørgsmål, og at der i dette ministerium findes et betydeligt materiale som grundlag for en videreførelse af arbejdet med en kodifikalion af de herhenhørende lovbestemmelser. Da spørgsmålet griberind på flere ministeriers forretningsområder, henstiller man, at derindledes forhandlinger mellem de interesserede ministerier om nedsættelse af en kommission til gennemførelse af arbejdet.

ad d. Vejrnyndiglzedernes kompetence i forhold til andre offentligemyndigheder.

Når der foreligger spørgsmål om udførelse af visse vejarbejder,og der derved fremkommer kollision med private interesser, er dertillagt vejmyndighederne ekspropriationsret, men når (ler opstårspørgsmål om, hvorvidt formålene strider imod offentlige hensyn.som andre myndigheder er sat til at varetage, kan der opstå forskellige lvivlssporgsmål, dels er (let ofte uklart i henhold til gældende lovgivning, om ve,jformålene skal vige for de interesser, hvis varetagelse er henlagt til andre myndigheder, dels kan der være tvivl om,hvem der i så. fald skal træffe afgørelsen. I mangel af klare bestemmelser i så henseende, må afgørelsen naturligvis træffes af domstolene, der også i enkelte tilfælde har taget stilling til sådanne spørgsmål; men ud fra almindelige a(lministrative synspunkter må detanses for uheldigt. at (ler på et så vigtigt område ikke er fuld klarhed over de befojelser. der er tillagt de forskellige offentlige myndigheder, og den fremgangsmåde, der i opstående konfliktspørgsmålskal anvendes. Selvfølgelig vil man i de fleste tilfælde, når der opstår divergenser. soe frem til en forligsmæssig afgørelse, hvilket ien vis forstand kan have sine fordele, men dersom et kompromisikke kan opnås, er (let påkrævet, at man er på det rene med, hvorledes man skal gå frem,

De tilfælde, som særlig er af interesse, knytter sig til:I) Naturfredningslovgivningen,2) Fredskovlovgivningen og3) Byplanlovgivningen.

ad 1) Naturfredningslovgivningen.Efter naturfredningsloven påhviler det andre myndigheder, for

inden der iværksættes foranstaltninger, der kan få indflydelse på deinteresser, som naturfredningsmyndighederne har til opgave at varetage, pligt til forud at indherette, hvilke planer de har, således at enforenelighed med naturfredningshensynene kan blive prøvet, forinden man går til at realisere projektet. Det fremgår også af naturfredningsloven, at ingen anden myndighed end fredningsnævnenekan gribe ind i disse formål, og at de i deres beføjelser er suverænebortset fra, at fredningskendelser, der medfører en udgift for det


offentlige til udredelse af erstatning på over 3.000 kr., først kanfremmes, når statens bidrag er bevilget. De kommunale myndigheder har, efter at fredningsnævnet — eventuelt overfredningsnævnet — har afsagt sin kendelse, ikke nogen indflydelse på de udgifter,(ler overføres på disse ved fredningsnævnenes kendelser.

Det er overfor kommissionen oplyst, at vejinteresser og naturfredningsinteresser ofte har kollideret, og at man i kommunalekredse tit har haft følelsen af, at naturfredningsmyndighederne harvist mangel på forståelse af de interesser, der knyttede sig til vissevejarbejders udførelse, og de fordele, som dette kunne medføre foren befolkning, hvis repræsentanter havde besluttet gennemførelse afdet omhandlede anlæg. l)et bemærkes, at der fra repræsentanter fornaturfredningsinteresser er gjort betragtninger gældende i modsatretning.

l)er har indenfor kommissionen været rejst spørgsmål om, hvorvidt man skulle henstille, at der skele en ændring i den gældendenaturfredningslovgivning, hvorved den myndighed, som nu er tillagtfredningsnævnene og overfredningsnævnet, begrænsedes, når andreoffentlige interesser kolliderede med naturfredningshensyn, f. eks.derved, at dci’ tilvejebriges en voidgiftsordning, der i tilfækle af divergenser, der ikke kan udjævnes ved forhandling, traf den endeligeafgørelse efter nærmere fastsatte regler. Kommissionen har dog ikkement at ville stille et dertil sigtende forslag. Bestemmende i så henseende har navnlig været den kendsgerning, at såvel fredningsnævnene som overfredningsnævnet er sammensat på en sådan måde, atder deri skulle ligge en garanti for, at naturfredningsformålene ikkefremmes på en sådan måde, at der ikke samtidig tages rimelige hensyn til den lokale befolknings berettigede interesser. De enkelte fredningsnævn tæller 3 medlemmer, nemlig en dommer som formand,en amisrådsrepræsentant og en repræsentant for den kommune, somfredningssagen berører. I overfredningsnævnet er 7 medlemmer,nemlig formanden, 2 hojesteretsdomrnere og 4 rigsdagsrepræsentanter.

Det er blevet fremhævet, at en nalurfredningssag ofte tager enurimelig lang tid til skade for fremme af andre foranstaltninger,specielt i denne forbindelse planlagte vejanlæg. Kommissionen skalderfor henstille, at der søges gennemført en procedure i disse sager,der tillader en simplifikation og en hurtigere ekspedition, således atvejplanerne, der desuden skal forelægges andre myndigheder, ikkeforsinkes mere end absolut nødvendigt på grund af naturfredningsbehandlingen.

ad 2) Fredskovlovgivningen.Fredskovlovgivningens formål er ikke at sikre bestemte skovarea

1949 DANSK VEJTlDSSKlIFT 59

lers tilstedeværelse, men foruden at varetage visse forst- og naturfredningsmæssige hensyn navnlig at skabe garanti for, at landetsskovbestand som helhed ikke formindskes. Ud fra dette hovedsynspunkt synes det mindre rimeligt, at den gældende lovgivning, således som det er fastslået ved højesteretsdom, må opfattes på denmåde, at fredskovlovgivningen også gælder, når vejvæsenet ønskerat ekspropriere arealer lii vejarbejder, hvorved sådanne ekspropriationer altså ikke kan gennemføres, fordi der finder kollision stedmed fredskovsinteresser. Det forekommer kommissionen, at derburde træffes bestemmelser om, at en ekspropriation af fredskovarealer som følge af vejanlæg skulle kunne gennemføres, hvor dersamtidig sikres fornøden udvidelse af skovarealet andetsteds — velat mærke imod en erstatning, som blev fastsat i overensstemmelsemcd den pligt, der ved kendelsen kom til at påhvile pågældendeskove,jer. Det er af landbrugsministeriet påpeget, at man ved tilvejebringelsen af et erstatningsareal må have opmærksomheden henvendt på, at der ved et vejanlæg på et fredskovareal må regnes meden forringelse af nyttevirkningen for de tilstødende arcalers vedkomineiide, hvilket må tages i betragtnimmg ved fastsættelsen af erstatningens størrelse. -

Dette kan kommissionen slutte sig til.Efter det for kommissionen oplyste har den nuværende ordning,

hvorefter skovvæsenet som repræsentant for fredskovinteressernekan afgive veto, som vejmyndighederne må bøje sig for, medførtbetydelige vanskeligheder og fordyrelser af vejarbejder. Det må idenne forbindelse tages i betragtning, at medens naturfredningsnævnene delvis består af kommunale repræsentanter, er skovnævnet,hvis udtalelse i disse spørgsmål altid indhentes af landbrugsministeriet, udelukkende sammensat af personer, der repræsenterer skov-interesser.

Kommissionen skal derfor henstille, at den gældende lovgivningrevideres pâ dette punkt, således at ministeriet for offentlige arbejderefter forhandling med landbrugsministeriet får myndighed til attræffe afgørelse i spørgsmål om vejanlæg, der berører fredskovarealer — eventuelt således, at der skal betales tilstrækkelig erstatning til, at et passende erstatningsareal udlægges som fredskovandetsted. Det bemærkes, at landbrugsministeriet har hævdet, at afgørelsen bor træffes af dette ministerium, efter at der er forhandletmed ministeriet for offentlige arbejder, og ikke omvendt, som afkommissionen foreslået.

ad 3) Byplanlovgivningen.Ifølge loven om byplaner af 29. april 1938 kan indenrigsministe

riet, nu ministeriet for byggeri- og boligvæsen efter indstilling af


kommunalbestyrelsen godkende en byplaii for vedkommende kom

mime eller en del af denne, hvorhos der for enhver købstad og for

enhver anden samlet bebyggelse. der overvejende udgøres af hyg

ninger til andet end landbrugsformål, og som omfatter mere end

1.000 indbyggere, inden 5 år efter lovens ikrafttræden ved kommnu

nalbestvrelsens foranstaltning skal tilvejebringes en byplan.

Efter lovens § 2 kan der i en byplan bl. a. træffes bestemmelse

om:1. Vejes beliggenhed, retning og bredde, byggelinier og h,jørneaf

skæringer, vejes indbyrdes tilslutning samt om, at der fra de til

planlagte hovedveje grænsende arealer ikke skal haves adgangs

eller anden facaderet til vejene.2. l3eliggenhedeu af torve og andre til almindelig færdsel bestemte

pladser.3. Beliggenhed af spor- og ledningsanlæg.

4. Beliggenhederi af offentlige bygninger og anlæg, derunder sports-

og legepladser, flyvepladser, havnearealer, kystanlæg, parker

samt kirkegårde.5. Bebvggelsesarter og deres fordeling på området, derunder i hen

seende til benyttelse, såsom til bolig-, forretnings- eller industri-

formål.På tilsvarende måde kan der for områder på landet og på køb

stæders markjorder. der ikke er inddraget under bymæssig bebvg

gelse, udfærdiges markplaner, der kan indeholde bestemmelser om

de under 1—3 omhandlede emner og om regulering i hovedtræk af

de i 4 og 5 omhandlede forhold.Efter loven er de pågældende by- og markplaner således helt

unddraget amtsrådenes og ministeriet for offentlige arbejders ind

flydelse.Da fastlæggelsen af de under i anførte vejforhold kan være til

hinder for eller vanskeliggore gennemførelsen af vejanlæg. der af

ministeriet for offentlige arbejder ønskes udført, eller hvortil dette

ministeriums godkendelse i henhold til vejloven udkræves, må det

anses for meget uheldigt, at disse spørgsmål i medfør at byplanloven

kan afgøres helt uden om ministeriet for offentlige arbejder.

Det er imidlertid for kommissionen med hensyn til boligministe

riets fremgangsmåde ved behandlingen af de til godkendelse ind.

sendte bvplanforslag oplyst, at boligministeriet indhenter en udtalel

se fra vedkommende amt over samtlige forslag til bvplaner for

sognekommuner. Endvidere indhentes der udtalelser over hvplan

forslag for købstadkomrnuner, for så vidt disse indeholder vej-

spørgsmål, der kan tænkes at berøre vedkommende amt. Priimcipielle

vejspørgsmål i indsendte byplaner forelægges med det samme offi


cielt for ministeriet for offentlige arbejder. Samtlige byplaner, derberører vejsporgsmål, gennemgås iøvrigt hos ministeriets sagkyndige, den kommitterede i byplansager, af en der beskæftiget ingeniørfra ministeriet for offentlige arhejders vejkontor, der påser, at by-planerne er i overensstemmelse med ministeriet for offentlige arbejders interesse. For så vidt indsendte byplansforslag indeholder vejmæssige spørgsmål af større interesse, gør vedkommende ingeniøropmærksom herpå, således at sådanne forslag officielt bliver forelagt for ministeriet for offentlige arbejder.

Hverken boligministeriet eller ministeriet for offentlige arbejderønsker ændring i denne ordning. Kommissionen kan tiltræde dette.Såfremt det på denne måde etablerede samarbejde skulle ophøre, må(let på anden måde sikres, at der skabes sikkerhed for ministerietfor offentlige arbejders indseende med de i bvplaner fastlagte vej-spørgsmål.

Endvidere kan det tiltrædes. at ministeriet for offentlige arbejderssamtykke udkræves lii bestemmelser af nævnie art, tier angår nuværende eller fremtidige hovedlandeveje, hovedlandevejsgader, Iancieveje eller landevejsgader eller angår andre veje o gaders tilslutning til disse veje og gader. For så vidt angår biveje. l)ør tier ud-kræves amtsrådets samtykke med hensyn lii de pågældende forhold.

Iøvrigt henledes opmærksomheden på, at medens det i bvplanloven er bestemt (i § 3, stk. 2), at ministeriet for byggeri og bolig-væsen sammen med bvplannævnet cr bemvndiget til at afgøre uenighed mellem flere kommuner om markplaner, findes ingei tilsvaren(le bestemmelse for så vidt angår hyplaner, og dog er forholdet det,ât landevejsanlæg, der berører et byplanområde, ofte medfører, atflere kommuner bliver implicerede, og interessemodsætninger således kan fremkomme.

(fortsættes)

VED VEJ OG STIAf havearkitekt Johannes TholIe.

(fortsat fra side 30 og fortsættes)

2. Et træ blev bevaret.Ved en vejreguleriig stod der en række træer ganske tæt, og det

var givet, at de i hvert fald ganske udelukkede udsigten over etstorslået sønderjydsk fjordiandskab. At størsteparten skulle væk,syntes indlysende; træernes funktion er jo dog i hvert fald slet ikkeat ødelægge udsigter, men muligvis her og der at give sådanne pointe

62 DANSK VEJTIDSSKRIF1 1949

eller relief. Hvormange der skulle væk, kunne der så diskuteres om.

— og i dette amt diskuterede amtsvejinspektor og vejassistent meget

om sagen. Vejassistenten var af den mening, at alle burde væk, og

han har formentlig for dette synspunkt kunnet anføre visse prak

tiske argtinnter. der har været stærkt realiteisbelonecie. Ainlsve,j—

inspektøren var stemt for, at der burde bevares noget, — og resul

tatet blev, at i hvert fald eet af træerne bevaredes, — billedet viser

dette (se fig. 3)Desværre er fotografiet taget på en låget vinlerdag. og (let kan

derlor hverken vise I ræeL i dets fulde form med lov eller med blom

ster (det er en hvid tjørn), men til gengæld kan det i hvert fald vise, at

det er et træ, der er som født af stedet. 1)ets stamme er tidligt blevet

trykket af de andre træer, det har stået i selskab med, og er blevet

skæv, men sin krone har det kunnet bære frit, og kronen fremtræder

nu med en fin og harmonisk bygning, som enhver må kunne be

undre; at et sådant træ ikke just er et allétræ, er klart, men frit og

enligt stående er det af overordentlig kraftig virkning.

Desværre viser billedet heller ikke (let landskab, som det præger;

men som en fin kontrast til de levende hegn og placeret oppe, hvor

fjordskråningen krones af vejen, gør det sig storartet, sommer og

vinter. Det er værd at komplimentere amtsvejinspektørens syn og

indsats på dette lille, men betydningsfulde område. — (fortHættes)

Fig. 3. Vel placeret enlig tjørn ved en vej

0. Nie1en & Co., Kbhvi,.

Aktieselskabet

De Danske GranitbruclNr. Voldgade 54, Tlf. 2620

KØBENHAVN

*

%karwe - o Chnussebro%ten%fabrikSenhuggerier

Vang — Bornholm.

*

HOLM & STRØYBERGNr. Voldgade 54 — København.

i-1 H.POULSEN&CO.A/s

KALVEBOD BRYGGE

GASVÆRI<S[IAVNEN 156 KØBENHAVN V

IELFCjRAMADR.: MAKADAM TELEFON: CENTR. 8636 & 4729

Grus og Sand,Granitskærver,

Kaisten, Singels,Brosten og Kantsten,

Leverandør til Kommuner Landet over.

i

PEDE RSHAAB

Vefiromlerforlang Tilbud

Pedershaab MaskinfabrikAktI.s.IsIcab

Brønderslev, Telf. 450 (4 Lin.)København: Vesterbrogade 5, V. — Telefon *C. 14066

Aarhus: ParkalI 151 — Telefon 11400 (2 Lin.)

Vibrations-.Vejtromle

0. Ne1sen & Co., Kbhvn.

Documents

MASTA Säa 1æggei vi ud igen EMULSIONSMASKINER N[M1Efl 3 ...asp.vejtid.dk/Artikler/1949/03/7644.pdf · 44 bANsk vÉJIDSSKRIFT 1949 NYE BROER I STOCKHOLM Stockholm er stærkt præget