Embed Size (px)
Citation preview
Møde i Universitetsledelsen 10. august 2009 Punkt 3, bilag 1: Bestyrelsesseminar 21. og 22. september 2009 – Sagsfremstilling AARHUS UNIVERSITET
SAGSFREMSTILLING
Emne
Forslag til program for bestyrelsens seminar 21. – 22. september 2009
Bestyrelsen afholder én gang årligt et seminar fra frokost til frokost. På den første dag er der
tradition for, at dekanerne inviteres til at deltage sammen med rektoratet og bestyrelsen. På
den anden dag afholder bestyrelsen et ordinært møde.
De seneste år har universitetets strategi udgjort den indholdsmæssige ramme for bestyrelsens
drøftelser med dekaner og rektoratet. Det foreslås, at emner fra strategien også i år danner
udgangspunkt for bestyrelsens første seminardag med præsentation og oplæg til diskussion
primært ved dekanerne.
Et forslag til program kunne være følgende:
• Frafalds task force v. dekan Svend Hylleberg
• Ph.d.-handlingsplan/ talentudvikling på AU v. ph.d.-skoleleder Mogens Nielsen
• Efter- og videreuddannelsesaktiviteter v. dekan Børge Obel og dekan Bodil Due
• Konkurrenceudsættelse/kvalitetssikring af myndighedsopgaver v. direktør Henrik
Sandbech
Bestyrelsen vil på det ordinære møde blive præsenteret for en generel status for universitetets
arbejde med strategien.
Resumé
Tidsfrist
Ansvarlig
TBJ, BBJ, RSY
Indstilling
Det indstilles, at universitetsledelsen drøfter forslag til emner til drøftelse med bestyrelsen på
seminaret den 21. september 2009.
Møde i Universitetsledelsen 10. august 2009 Punkt 4, bilag 2: Ledelsesseminar 21.-22. oktober 2009 – Sagsfremstilling AARHUS UNIVERSITET
SAGSFREMSTILLING
Emne
Skitse til indhold på ledelsesseminaret den 21. og 22. oktober 2009.
Resumé
Ledelsesseminaret er planlagt til den 21. og 22. oktober 2009 på Sandbjerg.
Det overordnede tema for ledelsesseminaret er en perspektivering og en drøftelse af den
hastige udvikling i universiteternes nationale og internationale placering.
På baggrund af oplæg fra Lars Qvortrup, Stephen Heyneman, Quentin Thompson og Sachi
Hatakenaka er det tanken at drøfte virkningen af de seneste års reformer inden for højere
uddannelse. Oplæggene vil desuden i en dansk og international kontekst se på de aktuelle
udfordringer og beskæftige sig med den internationale konkurrence på universitetsområdet -
herunder hvad der er opnået, og hvad der fortsat er udestående.
Udover ledelsesseminaret arbejdes der i øjeblikket på et lignende seminar for en kreds af
uddannelsespolitikere og embedsmænd. Der er endnu ikke fastsat nogen dato for dette
seminar.
Tidsfrist
Ansvarlig
FLA/OO.
Indstilling
Møde i Universitetsledelsen 10. august 2009 Punkt 5, bilag 3: Septembermøder – Sagsfremstilling
AARHUS UNIVERSITET J.NR. AU- 2009-010-053
SAGSFREMSTILLING
Emne
Septembermøder 2009
Rektoratet afholder møder med de enkelte hovedområder tre gange årligt i henholdsvis maj,
september og november måned. Temaerne på møderne varierer sådan, at møderne i maj og
september primært har et fagligt indhold, mens møderne i november fortrinsvis vedrører
økonomien.
Datoerne for de kommende september møder er fastlagte og Ledelsessekretariatet afholder for
tiden formøder med hovedområderne med henblik på at sammensætte en dagsorden. Hvert af
møderne varer 4 timer og dagsordenerne udformes både på basis af ønsker fra de enkelte
hovedområder og af fællespunkter, som drøftes med alle hovedområderne. I de nuværende
overvejelser er der følgende tre fællespunkter til dagsordenen:
• Opfølgning på den psykiske arbejdspladsvurdering
• Optag 2009 og frafald
• den administrative forandringsproces på vej i driftsfasen
Der er mulighed for at komme med yderligere forslag til fællespunkter.
Resumé
Tidsfrist
Ansvarlig
OO, bbj, rsy.
Indstilling
Det indstilles, at universitetsledelsen drøfter mulige fællespunkter til drøftelse mellem
rektoratet og hovedområderne på de kommende septembermøder.
Møde i Universitetsledelsen 10. august 2009 Punkt 6, bilag 4a: Kina-Universitetet– Sagsfremstilling
AARHUS UNIVERSITET
Emne
Orientering om Det danske universitetscenter i Kina
Resumé
Der vedlægges et notat, som giver en status for etableringen af et dansk universitetscenter i
Beijing. Notatet beskriver baggrunden for initiativet samt de planlagte aktiviteter og udvalgte
forskningsområder. Desuden orienteres om samarbejdsstrukturerne, herunder de økonomiske
vilkår for samarbejdet.
Det er planen, at der i september 2009 vil foreligge en partnerskabsaftale mellem de danske
universiteter og GUCAS, som efter godkendelse i de danske universitetsbestyrelser kan
bekræftes ved en underskrivelsesceremoni i Beijing i november 2009.
Tidsfrist
Underskrivelsesceremoni i Beijing d. 23.-24. november 2009
Ansvarlig
Kristian Thorn
Indstilling
Det indstilles, at universitetsledelsen tager orienteringen til efterretning.
Møde i Universitetsledelsen 10. august 2009 Punkt 6, bilag 4b: Kina-Universitetet – Skriftlig orientering
Ledelsessekretariatet Aarhus Universitet Nordre Ringgade 1 8000 Århus C
Tlf. : 89421111 Fax: 86197029 E-mail: [email protected] www.au.dk/led
Modtager: Universitetsledelsen NOTAT
Det Danske Universitetscenter i Kina Baggrund I oktober 2008 blev der indgået en principaftale om etablering af et dansk universitetscenter i Beijing, kaldet Sino-Danish Centre (SDC). Universitets-centeret er et partnerskab mellem de otte danske universiteter og Graduate University of Chinese Academy of Sciences (GUCAS). Hensigten med SDC er: At skabe større synlighed af dansk forskning og uddannelse i Kina At intensivere dansk-kinesisk samarbejde på forskningsområdet At udvikle fælles ph.d.- og kandidatuddannelser At forbedre danske studerendes muligheder for at læse i Kina At øge rekrutteringen af dygtige kinesiske forskere og studerende til Dan-
mark. GUCAS har ca. 34.000 studerende på master- og ph.d.-niveau og er anker-punkt for uddannelsesaktiviteterne på Chinese Academy of Sciences’ (CAS) 116 forskningsinstitutioner, der er fordelt på 20 provinser. CAS er den største samarbejdspartner i Kina for danske forskere. I 2001-2005 medvirkede aka-demiets forskningsinstitutioner i over 13 pct. af alle dansk-kinesiske viden-skabelige sampublikationer. Aktiviteter Universitetscenteret skal udgøre rammen om dansk-kinesiske forsk-ningsprojekter og ph.d.-uddannelser samt fælles kandidatuddannelser med grader fra både et dansk universitet og GUCAS. Folketinget har besluttet at ændre universitetsloven, således at det nu er mu-ligt for danske universiteter i samarbejde med udenlandske universiteter at udbyde uddannelser i udlandet. Centeret etableres i perioden 2009 til 2013. Det danske bidrag til centerets personale vil bestå af udsendte VIP’er, gæsteprofessorer og danske postdoc’er. Udsendte danske VIP’er vil fastholde deres ansættelsesforhold i Danmark. Centerets fysiske rammer - bygning Den er planen, at der skal opføres en bygning, som skal huse universitetscent-ret og fungere som samlingssted for forsknings- og uddannelsesmiljøerne
Side 2/3
AARHUS UNIVERSITET
omkring SDC. Faciliteten etableres på GUCAS’ nye campus ved Yanqi søen, ca. 60 km nord for den Himmelske Freds Plads. Når campussen står klar i 2011 er der plads til ca. 10.000 studerende på et areal på knap 340.000 m2. Videnskabsministeriet har tilkendegivet, at ministeriet vil påtage sig forplig-telsen til at finde finansiering til opførelse af en bygning. Udvælgelsen af forskningsområder Der lægges op til en tæt koordination mellem de danske universiteter for at kombinere styrkepositioner og opnå kritisk masse gennem samarbejde. AU’s Kina-gruppe har bidraget i den indledende kortlægning af relevante forskningsområder. Ligeledes blev der i efteråret 2008 gennemført en hø-ringsproces på samtlige hovedområder. I tæt koordination med GUCAS er der opnået enighed om, at følgende fem temaer bør danne grundlag for opstart af aktiviteter ved universitetscenteret: Sustainable environment Renewable energy Nanosciences and nanotechnologies Life sciences, biomedicine and health Social sciences and innovation
Inden for området ”sustainable environment” fokuseres der på vand-området med AU som en ledende partner, og inden for ”nanosciences and nanotechno-logies” har AU sammen med KU en ledende rolle. Også inden for de øvrige tre forskningsområder er AU repræsenteret, men beskrivelsen af disse områder er nået knap så langt. Endvidere har AU peget på andre relevante forsknings-temaer, som man gerne ser inddraget i samarbejdet (fx livslang læring). Samarbejdet med GUCAS er åbent for, at der på sigt kan komme flere forsk-ningstemaer med. Ligeledes er der lagt op til en model, hvor samarbejde med øvrige universiteter i Kina vil kunne forankres på SDC. Det vil være naturligt at inddrage AU’s Kina-gruppe i det fremadrettede ar-bejde på at koordinere AU’s bidrag til SDC, herunder udvælgelse af nye forskningsområder. Organisering af samarbejdet mellem de danske universiteter På dansk side vil partnerskabet blive koordineret i en samarbejdsstruktur. En aftale vedr. denne struktur er under udarbejdelse. Af det seneste udkast til af-tale fremgår blandt andet, at der skal nedsættes en bestyrelse bestående af en repræsentant for hvert universitet. Derudover skal der ansættes en dansk ek-sekutivdirektør.
Side 3/3
AARHUS UNIVERSITET
Danske Universiteter konstituerede pr. 1. april 2009 Ole Fejerskov som ekse-kutivdirektør for det danske universitetscenter i Beijing for perioden frem til årsskiftet 2009/10, og der er fra medio marts 2009 oprettet et mindre sekre-tariat ved Aarhus Universitet, som skal bistå eksekutivdirektøren med arbej-det i forbindelse med de danske forsknings- og uddannelsesmiljøer, som har eller kunne have interesse i at deltage i aktiviteter ved SDC. Partnerskabsaftalen med GUCAS En endelig partnerskabsaftale er under forhandling mellem de danske univer-siteter og GUCAS. Aftaleteksten forventes at foreligge ultimo september med henblik på en forelæggelse og godkendelse i universitetsbestyrelserne. En un-derskrivelsesceremoni er planlagt til den 23.-24. november 2009 i Beijing. Økonomi Forudsætningen for samarbejdet er, at udgiften til drift af centeret og dets ak-tiviteter deles ligeligt mellem Kina og Danmark. Det er aftalt, at de danske udgifter skal fordeles ligeligt mellem de danske universiteter på den ene side og Videnskabsministeriet på den anden side. Når centeret i 2013 er i fuld drift forventes de årlige udgifter at beramme sig til cirka 108 mio. kr. (2009-priser), hvoraf AU’s bidrag vil beløbe sig til ca. 6,4 mio. kr. Det kontante bidrag fra AU på 4,0 mio. kr. er indregnet i det fælles-administrative budget for 2010 som driftsudgifter under Internationalt Cen-ter. Udsendelsesvilkår for videnskabeligt personale og ph.d.-studerende Der er lagt op til at samarbejdsstrukturen yder økonomisk kompensation til det enkelte universitet for udsendelse af ansat videnskabeligt personale og ph.d.-studerende. Ved udsendelse af videnskabeligt personale i perioder på mellem to uger og en måned vil kompensationen fra samarbejdsstrukturen dække rejsegodtgø-relse efter de ordinære regler for tjenesterejser inkl. et hoteldispositionsbeløb. Ved udsendelse af videnskabeligt personale i perioder på over én måned og ph.d.-studerende i perioder på 6-18 måneder vil kompensationen fra samar-bejdsstrukturen udgøre 100 pct. af den gennemsnitlige løn for den pågælden-de personalekategori. Endvidere yder samarbejdsstrukturen rejsegodtgørelse i form af dækning af én returrejse med et fastsat maksimum. På Aarhus Universitet vil kompensationen fra samarbejdsstrukturen i fuldt omfang tilfalde det pågældende hovedområde i forventning om en videre ka-nalisering til det pågældende institut. Det vil være op til det enkelte hovedområde at finansiere evt. udsendelsestil-læg i form af midlertidige funktionstillæg.
Møde i Universitetsledelsen 10. august 2009 Punkt 7, bilag 5: Udarbejdelse af delegationsskrivelser – Sagsfremstilling AARHUS UNIVERSITET
SAGSFREMSTILLING
Emne
Udarbejdelse af delegationsskrivelser.
Resumé
Dekanerne leder hovedområderne ifølge delegation fra rektor. På samme måde leder
institutlederne institutterne efter delegation fra dekanerne.
Delegation er et begreb, der har en tæt forbindelse med begreberne fuldmagt og
bemyndigelse. Delegationen har et dobbeltsidet formål; dels beskriver delegationen den
kompetence den enkelte dekan (eller institutleder) har til at træffe beslutninger, der
umiddelbart binder universitetet retligt og dels beskriver delegationen de særlige krav og
omstændigheder, som rektor stiller til dekanens beslutning for at dekanen har lov til at træffe
sådanne beslutninger. Med udgangspunkt i disse formål kan delegationsskrivelserne bidrage til
at skabe sammenhæng i den samlede ledelse på universitetet.
Delegationsskrivelserne skal således medvirke til at skabe sammenhæng og styring mellem de
forskellige lag af ledelse på universitetet både mellem rektorat, hovedområder og institutter og
på tværs af universitetet, f.eks. med henblik på at sikre en fælles realisering af universitetets
strategiske mål. Delegationsskrivelserne skal også tjene til at skabe større forståelse blandt
medarbejderne og udenforstående om universitetets funktionsmåde. Det vil formentlig lette
forståelsen, hvis delegationsskrivelsen fra rektor til dekaner er udformet så den sikrer en vis
ensartethed med hensyn til dekanernes delegation til institutlederne.
Delegationsskrivelserne bør udformes på et generelt niveau. En anvendelse af
delegationsskriver som styringsværkstøj i den daglige drift og det daglige samspil mellem
rektorat, dekaner og institutledere vil med stor sikkerhed vise sig at være et tungt og
ufleksibelt system, som snarere vil skabe usikkerhed frem for gennemskuelighed.
I den daglige drift suppleres delegationsskrivelser med en række instrukser, f.eks
kasseinstruks, beskrivelser af underskriftsberettigelse og andre (mundtlige og skriftlige)
fuldmagtsforhold. Disse instrukser bør holdes uden for de her omtalte delegationsskrivelser.
Delegationsskrivelserne bør udformes på et så tilpas generelt niveau, at de kan forventes at
have nogen års levetid, men alligevel med et så konkret indhold, at de kan medvirke til den
ønskede gennemskuelighed og styring, og således at de i sig selv medvirke til at sikre
sammenhæng vertikalt og horisontalt på universitetet.
Delegationsskrivelserne skal udarbejdes i overensstemmelse med universitetsloven og
Møde i Universitetsledelsen 10. august 2009 Punkt 7, bilag 5: Udarbejdelse af delegationsskrivelser – Sagsfremstilling vedtægten og i øvrigt udformes så de er afstemt efter universitetets aktuelle behov.
Udfærdigelsen af delegationsskrivelser er derfor ikke en triviel proces, men et
udviklingsarbejde, der indebærer et samspil mellem det overordnede niveau, hovedområderne
og de decentrale niveauer samt en afvejning mellem mange interesser og behov.
Det foreslås derfor, at der indledes et projektarbejde med repræsentanter for
universitetsledelsen som styregruppe. Projektet, der kan bestå af delprojekter har chefjurist
Per Møller Madsen som projektleder og sammensættes, så deltagelsen dækker niveauer og
områder bredt på universitetet.
Tidsfrist
31. december 2009, arbejdet kan hensigtsmæssigt tidsmæssigt tilrettelægges parallelt med
indsatsen med gennemgang af vedtægten.
Ansvarlig
PMM.
Indstilling
Det indstilles, at der indledes et projektarbejde med henblik på at udforme et forslag til
delegationsskrivelser fra rektor til dekanerne.
Møde i Universitetsledelsen 10. august 2009 Punkt 8, bilag 6a: Benchmarking – Sagsfremstilling AARHUS UNIVERSITET J.NR. AU- 2008-017-052
SAGSFREMSTILLING
Emne
Benchmarking-samarbejde og internationale netværk
Aarhus Universitet har siden 2006 stået i spidsen for et treårigt benchmarking-samarbejde i
North European Benchmarking Project med universiteterne i Bergen, Göteborg, Turku og Kiel.
I løbet af de seneste tre år har følgende emner været genstand for benchmarking:
• Research funding and management (2006/2007)
• International master programmes (2006/2007)
• PhD studies (2008)
• International allocation of resources (2009)
Dette benchmarking-samarbejde har primært fokuseret på best practice med afholdelse af
tværgående workshops som rammen om benchmarkingen. Aarhus Universitet har især draget
nytte af den viden, universitetet i Bergen har bidraget med, og i særlig grad i forbindelse med
benchmarkingen af universiteternes ph.d.-uddannelser.
Den treårige periode afsluttes sommeren 2009 og universiteterne i Göteborg og Bergen har
meddelt, at de ikke ønsker at fortsætte samarbejdet i sin nuværende form men i stedet vil
samarbejde bilateralt. Det har medført, at Aarhus Universitet og senest universitetet i Kiel har
taget til efterretning, at benchmarking-samarbejdet i sin nuværende form ophører jf. vedlagte
breve fra universiteterne.
Som det fremgår af vedlagte notat om benchmarking-samarbejde og internationale netværk
er international benchmarking fortsat en højt prioriteret aktivitet ved Aarhus Universitet i form
af blandt andet aktivt deltagelse i netværkssamarbejder som EUA og Coimbra, evt. afholdelse
af workshops med udvalgte universiteter og ved benchmarking om bibliometriske data i
samarbejde med Ton van Raan ved universitetet i Leiden.
Bilag:
Notat om benchmarking-samarbejde og internationale netværk
Breve fra universiteterne i Göteborg, Bergen, Aarhus og Kiel om afslutning af det treårige
benchmarking-samarbejde.
Resumé
Tidsfrist
Møde i Universitetsledelsen 10. august 2009 Punkt 8, bilag 6a: Benchmarking – Sagsfremstilling Ansvarlig
KW, RSY.
Indstilling
Det indstilles, at universitetets fremtidige internationale benchmarking-aktiviteter tager
udgangspunkt i de tiltag, som er beskrevet i vedlagte notat.
Møde i Universitetsledelsen 10. august 2009Punkt 8, bilag 6b: Benchmarking - Breve
Møde i Universitetsledelsen 10. august 2009Punkt 8, bilag 6b: Benchmarking - Breve
Møde i Universitetsledelsen 10. august 2009Punkt 8, bilag 6b: Benchmarking - Breve
Møde i Universitetsledelsen 10. august 2009Punkt 8, bilag 6b: Benchmarking - Breve
Møde i Universitetsledelsen 10. august 2009 Punkt 8, bilag 6c: Benchmarking – Status på NEBP-samarbejdet
Ledelsessekretariatet Aarhus Universitet Nordre Ringgade 1 8000 Århus C
Tlf. : 89421111 Fax: 86197029 E-mail: [email protected] www.au.dk/led
Knud Warming fuldmægtig Dato: 30.06.2009
Side 1/6
AARHUS UNIVERSITET
NOTAT
Angående: Benchmarking-samarbejde og internationale netværk
Status for NEBP-samarbejdet Det er af afgørende betydning for Aarhus Universitets fortsatte placering blandt de førende universiteter i Europa, at man hele tiden samarbejder og måler sig med de bedste universiteter. I universitetets overordnede strategi fremgår det, at universitetet vil benchmarke sine kerneaktiviteter med en kreds af stærke internationale universiteter. Universitetet har blandt andet siden 2006 stået i spidsen for et benchmar-king-samarbejde med universiteterne i Bergen, Gøteborg, Turku og Kiel. Samarbejdet, som går under navnet NEBP (North European Benchmarking Project), er baseret på en 3-årig aftale, som udløber i år. I løbet af de seneste tre år har følgende temaer været genstand for benchmarking: Research funding and management(2006/2007) International master programmes (2006/2007) PhD studies (2008) Internal allocation of resources (2009)
Dette benchmarking-samarbejde har primært fokuseret på best practice med afholdelse af tværgående workshops som rammen om benchmarkingen. Aarhus Universitet har især draget stor nytte af den viden, universitetet i Ber-gen har bidraget med, og i særlig grad i forbindelse med benchmarkingen af universiteternes ph.d.-uddannelser, som i øjeblikket undergår en omfattende udvikling på Aarhus Universitet. Det har imidlertid været karakteristisk for samarbejdet, at der er stor forskel på universiteterne med hensyn til forsk-nings- og undervisningsvolumen. Der har også vist sig en forskel med hensyn til, hvor langt fremme deltagerne er i forhold til indførelse af moderne univer-
Side 2 af 6
AARHUS UNIVERSITET
sitetsledelse og dermed også i forhold til udviklingen af strategiske overvejel-ser på centralt niveau og på hovedområdeniveau. Her har Bergen vist sig at være den partner, som bedst matcher AU. I forbindelse med udløbet af den 3-årige aftale er alle benchmarking-partnere blevet bedt om at tilkendegive deres holdning til en eventuel fortsættelse af samarbejdet. Gøteborg Universitet har meddelt, at man ønsker at udtræde af benchmar-king-gruppen, da universitetet ikke har formået at udnytte benchmarking-resultaterne internt på universitetet. Gøteborg vil fortsat deltage i bilaterale benchmarking-projekter og har efterfølgende taget kontakt til Aarhus Univer-sitet i forbindelse med overvejelser om eventuel fortsættelse af konkrete samarbejder. De deltagere fra Gøteborg, som har repræsenteret hovedområ-derne i de enkelte temaer, har udvist en positiv interesse; det gælder bl.a. de medicinske og naturvidenskabelige fakulteter. Universitetet i Bergen har ligeledes meddelt, at man ønsker at udtræde af NEBP-samarbejdet, men at man er meget interesseret i at videreudvikle sam-arbejdet med Aarhus Universitet. Vedr. universitetet i Kiel skal det bemærkes, at universitetet i den mellemlig-gende periode har været underkastet store forandringer. Universitetets rektor har givet udtryk for en forventning om, at Kiel – om end langsomt – vil bevæ-ge sig i retning af en ledelses- og strategipraksis svarende til Aarhus Universi-tets. Aarhus Universitet har som koordinator meddelt de øvrige universiteter, at man tager tilkendegivelserne til efterretning og tilslutter sig anbefalingen af, at NEBP-samarbejdet ophører, men at man fortsat gerne deltager i bilateralt samarbejde. Aarhus Universitet har som koordinator af samarbejdet udviklet en hjemme-side, hvor alt relevant dokumentation er frit tilgængelig. Denne dokumentati-on vil fortsat være tilgængelig på hjemmesiden. Fremtidigt samarbejde International benchmarking vil også fremover være en højt prioriteret aktivi-tet ved Aarhus Universitet. Udgangspunktet bør være, at benchmarking er en integreret del af en systematisk kvalitetssikringspolitik ved Aarhus Universi-tet – quality assurance (QA) - svarende til den, som udfoldes på andre store internationale universiteter. Kommende benchmarking-aktiviteter kan pas-sende lanceres under en paraply af en bredere ’QA’-politik på Aarhus Univer-
Side 3 af 6
AARHUS UNIVERSITET
sitet. Fokus i NEBP-samarbejdet har ligget på udviklingen af projektbaserede ”best practice” -øvelser, hvilket udmærket kan fortsætte; dog med mere eller mindre skiftende partnere på universitets- eller hovedområdeniveau. Samti-dig bør Aarhus Universitet sætte mere fokus på en systematisk måling i for-hold til tilsvarende universiteter. Formentlig vil det tillige være hensigtsmæs-sigt at gøre benchmarking-aktiviteter mere synlige, f. eks. i form af at enkelt-projekter afsluttes med en international workshop, som synliggør Aarhus Universitets kvalitetssikring over for internationale partnere. Det fremtidige benchmarkingsamarbejde bør desuden ses i sammenhæng med de strategiske overvejelser på det internationale område. I det følgende præsenteres en række forslag til den fremtidige benchmarking-indsats ved Aarhus Universitet. De enkelte forslag er ikke gensidigt udeluk-kende. Tværtimod vil det være relevant at lade NEBP-samarbejdet erstatte af en bred vifte af benchmarking-aktiviteter, der gennemføres som en integreret del af kvalitetssikringen ved Aarhus Universitet. 1. Netværkssamarbejde 1.1. Samarbejde i EUA-CDE I European University Association (EUA) er der i 2008 etableret et Council for Doctoral Education (CDE). EUA-CDE ønsker at fordele sine aktiviteter på en række arbejdsgrupper, hvor et enkelt universitet får værtskabet for et nærmere afgrænset område. Aarhus Universitet har i juni 2009 tilkendegivet, at man gerne stiller sig i spidsen for en aktivitet, der fokuserer på ph.d.-uddannelser i relation til kvalitetssikring. Denne aktivitet omfatter bl.a. afviklingen af en international workshop, og benchmarking-aktiviteter vil kunne indarbejdes i forløbet, hvis der er opbak-ning hertil. Det anbefales, at Aarhus Universitet prioriterer arbejdet i EUA-CDE, da det kan give nyttig inspiration til udviklingen af universitetets egen kvalitetssik-ring på ph.d.-området. For Aarhus Universitet vil det samtidig være en mu-lighed for selv at få indflydelse på sammensætningen af det hold af universite-ter, som man ønsker at benchmarke sig med. Derudover vil aktiviteten bidra-ge til den internationale profilering af Aarhus Universitet. 1.2. Samarbejde i LERU League of European Research Universities (LERU) er et samarbejde, som om-fatter 20 forskningstunge universiteter i Europa. Ingen danske universiteter er i øjeblikket medlem af LERU. Man kan ikke søge om optagelse i LERU, men optages efter invitation fra netværket.
Side 4 af 6
AARHUS UNIVERSITET
LERU arbejder på at fremme uddannelse og forskning i Europa og har gen-nemført en række analyser, bl.a. på ph.d.-området. LERU har desuden udvik-let en stærk policy-vinkel med henblik på at påvirke europæiske lovgivning på området. Det vurderes, at Aarhus Universitet kan have stor gavn af at knytte kontakter til LERU-samarbejdet, idet organisationen har stort fokus på kvalitetssikring og andre emner af interesse for Aarhus Universitet. Det anbefales derfor, at Aarhus Universitet udnytter de personlige kontakter, som allerede er etableret til nøglepersoner i LERU med henblik på at etablere et tættere samarbejde og eventuelt tegne medlemskab af LERU. Det vil for-mentlig være mest hensigtsmæssigt at nærme sig et samarbejde med LERU ved i første omgang at søge at inddrage sådanne kontakter i et samarbejde om benchmarkingprojekter eller tilsvarende kvalitetssikringspolitikker. 1.3. Samarbejde i Coimbra Aarhus Universitet er medlem af Coimbra-gruppen, som også er initiativtager til en række analyser og projekter. Der er således etableret en række task for-ces inden for afgrænsede områder (f.eks. e-learning), og aktuelt er der bl.a. overvejelser om at etablere en task force om kvalitetssikring inden for efter- og videreuddannelse. Coimbra-netværket anvendes desuden til at etablere partnerskaber i forbindelse med EU-ansøgninger. Det anbefales, at Aarhus Universitet prioriterer deltagelse i disse Coimbra-aktiviteter og tilstræber en koordination af kontakterne i regi af Coimbra-samarbejdet, således at kontakter gennem Coimbragruppens task forces un-derstøtter AUs internationale strategi og bilaterale samarbejde med Coimbra-partnere. 2. Afholdelse af Aarhus Workshops om QA Aarhus Universitet har haft stor glæde af benchmarking-samarbejdet med især Bergen Universitet. Universiteterne har sammenlignelige strukturer, og fraværet af sproglige barrierer har sammen med en kulturel og social samhø-righed betydet, at der på en række områder har udviklet sig et godt samarbej-de, som er baseret på tillid og åbenhed om egne styrker og svagheder, hvilket er af stor betydning, når man engagerer sig i international benchmarking. Derfor har Aarhus Universitet en interesse i at udvikle samarbejdet med Ber-gen Universitet. En mulig model for et kommende samarbejde kan bestå i, at Aarhus Universitet – eventuelt sammen med Bergen – sætter sig i spidsen for et årligt benchmarking-initiativ, ”Aarhus Workshops”, hvor Aarhus Universi-tet (og evt. Bergen Universitet) selv vælger temaet og inviterer de partnere, som man ønsker at benchmarke sig med. Det indebærer, at partnerskabet kan
Side 5 af 6
AARHUS UNIVERSITET
variere fra år til år, alt afhængig af, hvilke universiteter der har særlige kom-petencer at bidrage med. Udvalgte temaer kan - som hidtil - have et bredt universitetsbaseret udgangspunkt, men kan også indsnævres til f.eks. at benchmarke aktiviteter på hovedområde- eller institutniveau. Erfaringerne tilsiger, at hvert benchmarkingprojekt højst bør have 3-4 pro-jektpartnere. Det hindrer ikke, at andre universiteter eller enkeltpersoner kan inddrages i workshops og lignende i tilslutning til projektet – f. eks. som gæ-stetalere eller eksperter. Det vil styrke udnyttelsen af resultaterne indadtil samt profilere Aarhus Universitet i forhold til de organisationer og universite-ter, som inddrages i samarbejdet. Et oplagt emne for en sådan workshop er ECTS. Aarhus Universitet modtog ECTS-label i 2009. Med de seneste tildelinger af ECTS-labels er der nu en række stærke, forskningstunge universiteter med dette prædikat. På den bag-grund har det været drøftet, om der kan etableres et samarbejde mellem disse universiteter. Form og indhold er endnu ikke aftalt, men Aarhus Universitet har bl.a. drøftet ideen med Groningen Universitet. En mulighed kan være at afvikle en ECTS-konference med fokus på de muligheder og barrierer, man støder på i ansøgningsfasen. Det anbefales, at Aarhus Universitet fortsætter sine drøftelser med ECTS-universiteterne med henblik på at konkretisere samarbejdsmulighederne. 3. Benchmarking med udgangspunkt i bibliometriske data Aarhus Universitet har indgået en samarbejdsaftale med Ton van Raan, Lei-den Universitet, om udarbejdelsen af bibliometriske analyser, som giver mu-lighed for at sammenligne Aarhus Universitet med andre universiteter. En større analyse af Aarhus Universitet foreligger i juni 2009, og den kan benyt-tes som udgangspunkt for en videreudvikling af den benchmarking, som tager udgangspunkt i bibliometriske data. Ved Aarhus Universitet er en teknisk arbejdsgruppe på tværs af hovedområ-der under etablering, bestående af medarbejdere med særlig indsigt i biblio-metri. Det anbefales, at denne gruppe inddrages i en videreudvikling af et internati-onalt bibliometrisk samarbejde. Samarbejdspartnere For Aarhus Universitet er der en række interessante samarbejdspartnere blandt medlemmerne af de ovennævnte organisationer og netværk. Der er of-te tale om universiteter, som har deres styrker på forskellige områder, og der-for vil det være gavnligt ikke blot at pege på relevante universiteter, men også
Side 6 af 6
AARHUS UNIVERSITET
at gå et spadestik dybere og kortlægge, hvilke universiteter der har særlige styrker inden for de emner, som ønskes analyseret. Nogle eksempler kan anskueliggøre dette: * Bristol University har en meget udviklet QA-politik og er en interessant samarbejdspartner inden for dette felt. * Edinburgh Universitet er der kontakt til i forbindelse med en workshop E2009 om transferable skills kurser for ph.d.-studerende. * Leuven Universitet tilhører den europæiske top i tech-trans og står desuden i spidsen for Coimbra-gruppens task force for eLearning. Universitetet er i øv-rigt meget aktiv i Coimbra og centralt placeret i LERU. Konklusion Det anbefales, at samarbejdet i North European Benchmarking Group afslut-tes med udgangen af den nuværende aftaleperiode. I stedet engagerer Aarhus Universitet sig i internationale benchmarking-aktiviteter, som integreres i den samlede kvalitetssikring af aktiviteterne ved Aarhus Universitet. Aktiviteterne vil tage afsæt i Aarhus Universitets medlemskab af EUA og Coimbra samt i det nuværende samarbejde med Leiden Universitet. Desuden vil der blive arbejdet for at styrke relationerne til LERU og ECTS-universiteterne. Endelig vil Aarhus Universitet iværksætte egne initiativer, evt. i samarbejde med Bergen Universitet, om afholdelse af workshops for en udvalgt kreds af samarbejdspartnere.
30. juni 2009
AFTALE
mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om ny model for fordeling af basismidler til universiteterne
I aftalen om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling af 5. november 2008 fremgår det:
Der er enighed om, at tilvæksten i basismidler til universiteterne i 2009 fordeles efter den kendte fordelingsnøgle 50-40-10. Partierne noterer sig, at regeringen vil fremlægge et forslag til en ny fordelingsnøgle fra 2010. Dette forslag er udgangspunktet for de drøftelser med partierne bag globaliseringsaftalen, der indledes i foråret 2009, når den bibliometriske indikator foreligger .
Partierne er enige i de hensigter med introduktion af en ny model, som er beskrevet i politikpapir om model for fordeling af basismidler fra Danske Universiteter fra april 2009.
Den nye model vil være en modificering af 50-40-10 modellen. Ændringen består i at tilføje den bibliometriske forskningsindikator. 50-40-10-modellen består af tre indikatorer med hver sin vægtning:
- Universiteternes indtjente uddannelsesbevilling (vægter 50 pct.) - Universiteternes forskningsvirksomhed finansieret af eksterne midler (vægter 40 pct.) - Universiteternes antal af færdiguddannede ph.d. ere (vægter 10 pct.)
Følgende nye fordelingsmodel indfases i perioden 2010-2012: - Universiteternes indtjente uddannelsesbevilling - vægter 45 pct. - Universiteternes forskningsvirksomhed finansieret af eksterne midler - vægter 20 pct. - Universiteternes forskningsvirksomhed målt ved publicering (den bibliometriske forskningsindikator)
vægter 25 pct. - Universiteternes antal af færdiguddannede ph.d. ere - vægter 10 pct.
Den nye model indfases som følger: - I 2010: 45-35-10-10 - I 2011: 45-30-15-10 - I 2012: 45-20-25-10
1. Den bibliometriske forskningsindikator skal baseres på Forsknings- og Innovationsstyrelsens optælling af fagfællebedømte forskningspublikationer. Optællingen foretages på baggrund af faggruppernes indmelding og niveauinddeling af fagfællebedømte forskningspublikationer. I tvivltilfælde godkendes niveauinddelingen af forskningspublikationerne af et særligt nedsat fagligt udvalg, der består af en formand og anerkendte forskere, der dækker de videnskabelige hovedområder. For at sikre at indikatoren er dynamisk og løbende tilpasses udviklingen i forskningsverdenen forudsætter partierne, at listerne over tidsskrifter og forlag løbende opdateres. Aftalen forudsætter endvidere, at danske og udenlandske bogudgivelser gives de samme vilkår i forbindelse med niveauplaceringen.
2. Modellen skal fordele nye midler første gang fra efterårets globaliseringsforhandlinger og omstillingsreserven.
3. Modellen skal være gennemskuelig og logisk, så ethvert universitet kan beregne, hvilket beløb modellen vil give.
4. Den nye model tages i brug ved udarbejdelse af finanslov 2010.
Partierne er enige om, at modellen evalueres efter 3 fulde år med henblik på en politisk drøftelse af behovet for revision af modellen i 2013.
Endeligt er det aftalt, at erfaringerne med modellen drøftes årligt partierne imellem i forbindelse med, at de årlige opgørelser over publikationspoint foreligger.
Møde i Universitetsledelsen 10. august 2009Punkt 10, bilag 7a: Basismidler efter resultat - Endelig aftale
Pressemeddelelse
30. juni 2009
Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling
Bredgade 43
1260 København K
Telefon 3392 9700
Telefax 3332 3501
E-post [email protected]
Netsted www.vtu.dk
CVR-nr. 1680 5408
Universiteternes forskningsresultater belønnes
Efter flere års forberedelser er der politisk forlig: Universiteterne skal fremover også have basismidler i forhold til deres forskningsresultater
- Fremover vil der være et økonomisk skulderklap til de universiteter, der satser på forskningskvalitet og resultater. Det er meget tilfredsstillende, da det bidrager til at sikre samfundet god forskning for de store investeringer, vi foretager, siger videnskabsminister Helge Sander.
Den politiske aftale er indgået af de fem partier i globaliseringskredsen (Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det radikale Venstre og regeringspartierne Det Konservative Folkeparti og Venstre) og består i en fordelingsmodel for nye basismidler til universiteterne.
Efter en indkøringsfase på tre år betyder den nye model, at universiteternes offentliggørelse af forskningsresultater vil være den næstvigtigste parameter for fordeling af nye basismidler. Uddannelsesbevillinger vil fortsat tælle tungest.
- Det er en god og afbalanceret model, hvor vi har taget højde for den intense debat, som forskerne har ført om, hvordan vi bedst muligt opgør universiteternes forskningsresultater, siger Helge Sander.
Universiteternes forskning skal måles med en bibliometrisk forskningsindikator, der er en internationalt anerkendt optællingsmetode af videnskabelige forskningspublikationer. Der vil ske en løbende opdatering af de ca. 20.000 tidsskrifter og forlag, der indgår i indikatoren.
Det politiske forlig er en udløber af regeringens globaliseringsstrategi fra foråret 2006. I lyset af de store merinvesteringer i forskning og en ambitiøs målsætning om danske universiteter i verdensklasse ønsker regeringen, at universiteternes basismidler skal fordeles efter kvalitet.
- De universiteter, der gør det godt, skal belønnes. Og dårlig kvalitet skal have konsekvenser, siger Helge Sander.
_________________________________________________________________ Videnskabsminister Helge Sander kan kontaktes via pressemedarbejder Charlotte Holst på 2211 0200 eller [email protected].
Møde i Universitetsledelsen 10. august 2009Punkt 10, bilag 7b: Basismidler efter resultat - Pressemeddelelse
