MEDDELELSER FRAORLOGSl\IUSEETS I\IO DE L BYGGER LAUG

Medl em saktivitet er vintcrsæsoncn 2005/2006.

De hidtidi ge torsdagsar rangem enter ændres til onsdag kl. 1900.Som omtalt på laugets genera lforsam ling vil lauget i den kom mendevintersæson sætte focus på model- og byggeteknik samt på tegnings- ogkenstruktions teknik .Det forelobig program vil derfor se såda n ud:

Onsdag den 5. oktober 2005 kl. 1900.Modelteknik- og metode r (træarbej de),

Onsdag den 2. november 2005 kl. 1900.Rebs lagning, teknik og metoder.

Frcdag den 2. dec ember 2005 kl. 1900.Julearrangement,

O nsd ag den -I. januar 2006 kl. 1900.Malerteknik og fremvisning af modeller.Onsdag den I. febru ar 2006 kl. 1900 .Fremstilling afsejl, - teknik og metoder.Torsdag den 2. ma rts 2006 kl. 1900.

Metalarbejde. stobning og lodn ing.Torsdag den 6. april 2006 Id. 1900.

Generalforsamling og foredrag.

T irs dagsmuder ne på Orlogsmnscct starter tirsdag den 27. september 2005kl. 1900 - 2130 frem til tirsdag den -I. ap r il 2006. På tirsdagsmoderne vil dersom noget nyt fra den '27. september 2005 til den 20. december 2005 blive tilbudtet l!rundlæggende tegne- Og konstruktionskursus. Fra den IO. Januar 2006 til den-I. April 2006 fortsætt es med ældre tiders konstruk tions- og ops lal!ninl!smetode r.Kurserne gennemfores med introduktio n og vej ledning ved Niels Probst og PoulBeck og forskelli ge og varierede opgaver, som man kan arbejde med enke lt­eller parvi s.

MARINEHISTORISKTIDSSKRIFT

Udgives af:

SelskabetO RLOGSMUSEETS VENNE R IMA RINE HISTORISK SELSKABHenvendels e vedr. med lemskablabonnement til sekretæren PiaKvistgaarden: e-rn ui lkvistgaardentiifamilie.tele.dk ellertl f. 458 1-6689

O RLOGSMUSEETSMO DELBYG GERLA UGHenvendelse vedr. medlemskablabo nnement til forma nden PoulBeck: e-mail:olllb/ j orlllalld@sa/.dk ellertlf. 4390-3229

Redaktion: Niels M. Probst (ansv.h.)Vallerod Banevej 162960 Rungsted KystTlf. 4586-6983e-mail: llielsprobst@llOlmail.com

Layout: Tom Wismanne-mail: tlViSmCl I1l1@lIIail.dk

Tidsskriftet udkomm er fire gangeårliut.Artikler og anmelde lser, der ønskesoptaget i tidsskriftet, sendes tilredaktionsadressen. Sidste fristfor indlevering af stof er den IO.i månederne januar. april, juli ogoktober.

Eftertryk er kun tillndt med tydeligkildeangive lse.

Tryk :Glumsø Bogtrykkeri AISTlf.: 5764-6085, ISO 1400 1,Svanemærkelicens 54 1-445

INDHOLD

Artikler :Beskrivelse afkaptajn /, HovgoardsProj ekt til en Undervandsbaud 1900Sore n Nm-by 3

Lissa - et milli T rafalga r med omvendtfortegnPer Jacobsen 20

Opgavebilledet må desværreudgå på grund af pladsmangel

Forside :Den brit iske sejr ved slaget ved Lissa 18 11er en kendsgerning

..Beskrivelse af Kaptaj n V. HovgaardsProjekt til en Undervandsbaad. 1900"

Eller hvad der kunne væ re blevet sovæ rnets før ste ubåd ...

Af Søren No rby, cand. mag .E: soeren@noerby.netW: www.noerby.ne t

Orlogsmusee ts ge mmer indeholderet væ ld af interessante genstande,bill eder og proj ekter fra søværnetsmangeårige his torie. På en af hyld ernestår bl.a. en flot indbunden mappemed den sigende tite l: "Beskrivelse afKap tajn /1: Hovgaards Proj ekt til enUndervandsbaad. 1900 "'.For læsere, der interesserer sig forsøværnets og undervandsbådeneshistorie i sæ rdeleshed, vil navnet Geor­ge W. Hovgaard ikke være ukendt,

men da ingen ki lder hidtil har beskrevetprojektet fra år 1900, vi l jeg her give enbeskrivelse af fartøjet, der i Hovgaardsvanlige stil på mange område r vartemmelig revo lut ionerend e.

Georg William HovgaardGeo rg Willi am Hovgaard blevsokade t i 1875 og blev fire år senereudnævnt til søløjtnant med det højestepoi nttal, de r hid til var op nået ved denafsluttende eksamen. Han blev der fortildelt den prest igefyldte "GernersMedalje", op kaldt efter fabriksmesterHenrik Gerner, der fungerede somchefkonstruktør ved Skibbyggeriet på

. gzfS · - · T7J7 ", 'Y'

3

Georg William Hovgitard(1857-/950).

Holmen fra 1772 til sin dod i 1787.Hovgaard varen sto r teknisk begavelse,og i 1882-1 883 sendte flådens ledelseham med frega tten SJÆLLAND tilVestindien, hvor han sammen medobservator C. F. Pec hule foretog ob­servationer af Venuspassagen fra etobservatorium på SI. Croix.

Efter hjemk omsten sendte søværnetham i 1883 til det britiske flådeakademii Greenwich, hvor han blev uddannetsom skibskonstruktør. Da han tre årsenere vendte tilbage til Danmark

' 4

var han bl.a. med til. sammen medchefen for Orlogsværfte ts Konst ruk­ionskontor F.L.M. Ortrnannn, at teg ­ne krydseren VALKVRIEN, der lob afstablen på Orlogsværftet i 1888. Se lvom krydseren var et god t designetorlogsskib, der fik 35 års tjenestei den danske flåde, var det nu ikkeVAL KVRIEN, at Hovgaard skulle blivehusket for.I slutn ingen af det nittende århundredebegyndte flere af verdens flådemagterat eks per imentere med skibe, derkunne sej le helt eller delvist underhavets ove rflade . Hovgaard kastedetidligt sin kærlighed på disse nyeundervandssej lende fartøje r og blevsnart banner fører for indforelsen afsådanne fartejer i den danske flåde .Allerede året efter sit ophold iStorbritann ien udgav han i London enlille engelsksproget bog; "SubmarineBoats ", hvor i han freml agde enrække argumenter for de nye fartøjersfortræffelighede r samt et færdigtprojekt til en torpedobåd, der kunnedykke ned under overfladen, hvis de nblev truet.

Det, Hovgaard argumenterede for, varikke en ubåd, som vi kender dem i dag ,men mere en dykkebåd, der normaltsku lle operere på overfladen og kundykke, når den skulle angribe ove rleg­ne overfladeskibe. Fartøjets rolle vardefensiv og den skulle hovedsagel igtdeltage i forsvaret af Danma rks ho-

SIO:'JCK OF S UIIW.U ll n l V'E1i~U.

Ho vgaards tegning afundervandsb åden Fa 188 7. Projektets største nyskabelsevar komm andobroen, der sikrede skibschefen bedre udsyn. Samtidig fo reslogHo vgaard at fa rtojet sk ulle Ildstyres med akkiunulatore t; der kunne drive detF em, når det var dykket. En nyskabelse, derfra århundredskiftet og næsten 100år F em skilIle blive den fo retm ime F emdrivnin g af ub ådene, n år de opereredelinder havets ove/flade.

vedstad.Premierløjtnantens vigtigste pointevar, at blot frygten for, at der skullevære en eller flere undervands- ellerdykkebåde i et givent farvandsafsnit.ville få fjendtl ige flådeenheder til heltat holde sig væk fra området. Den frem­synede premierløjtn ant kom her med etargument, der den dag i dag stadig harstor gyldighed.

Trods projektets fremsynethed blevdet ikke realiseret, men bogen gjordeat ubådsinteresserede i hele verden Akøje på den danske søo ffi cer.På dette tidspunkt var Hovgaardallerede blevet en af de vigtigste dan­ske fortalere for det, der blev kendt

som "la jeune ecole " (Den /Ingeskole).

Dens grundide var, at hovedmålet i ensokrig ikke var fjendens krigsskibe menhans handelsflåde. En krig mod dissevar den mest effektive måde at tvingemodparten til forhandlingsbordet, daman direkte angreb fjendens økonomiog derved underminerede hans evne tilat føre krig.Samt idig mente fort alerne for la j eu neecole, at de store panserskibes tid varved at være forbi. Torpedoen viste sigi disse år som et meget lovende våben,og fort alerne mente derfor at fremtidenville byde på fl åder bestående af småtorpedobåde, der kunne gemme sig tæt

5

' ';i~ .. - - - H _ t ........ ;:,.o!.u_ ...

- - - - - - ~ . ~~.~~............

,-=--__ I

! --~~"Overflaadebaaden " skulle kunne sejle 13-14 knob, når den var på s il storstedybg ående , og el par knob mere når ballasttankene var lomme. Hovgaard mentekun, del ville være nedvendigt at pansre de dele al skroget, der stak op ovcrove/fladen. De med tyk sort streg markerede steder på fa nej ets Io skorstene ogkommandot årn skulle alle iklædes 3" panser. der kunn e stoppe en 5 7111111 granatpå 11(JO ineters afstand. Forresteforhojning er kommandot årnet. dergavfartojetschefudsyn. når man sejlede medfyldte ballasttanke. Ved let deplacement villechefens ojenhojde være 1,3 7 m, mens han ved nedskænket sejlads ville have enojenhojde på blot 76 cm over vandoverfladen.

ved kysterne, og herfr a udfore dodeligetorpedoangreb mod ang riben de pan­serskibe. De store panserskibes problemvar, at trods deres store kanoner ogtykk e panser, sku lle der som oftest kunen enkelt torpedotræffer til at sænkeskibet.

Flåderne sku lle derfor bestå aftorpedo- og ubåde, der kunne forsvarede hjemlige kyster, mens en flåde afkrydsere med sto r aktionsrad ius sku lleangribe fjendens han delsskibe.Som navnet mere end antyderstammedeideerne bag lajeune em/e fra Frankrig,og her var man i 1886 gået så langt, atden nytiltrådte marineminister havde

6

suspe nderet bygningen af store slag­skibe til forde l for en massiv investe­ring i torpedobåde, ubåde og krydse­re.Hjemme i Danmark fortsatte Hov­gaard sit arbejde med og for de nyeundervandssej lende fartøjer, og i1888 havde han en længere art ike li Tidsskrift for Sovæsen med tit len"Overfiadebaade ". Det i art iklen be­skrevne fartoj var populært sagt hver­ken fugl eller fisk , hverken ubåd elle rtorpedobåd. Problemet var at samtidigmed at torpedoen havde udvikletsig til et brugbart våben, var der ble­vet udviklet en række modv åben.Hurtigskydende skyts, projektorer,

torpedonet og torpedojagere havdemedfort, at torp edobådenes hidtidigetaktik med masseangreb ville med forebetydelige tab blandt torpedobådene.Tab, der ifo lge Hovgaard bedst kunneundgås. hvis torpedobåden kunnedykke he lt eller de lvis t ned underhavoverfladen . Han foreslog derfor ensåka ldt "Overfladebaad" - et skib, hvorhovedp arten af skroget sk ulle befind esig under hav overfl aden .

Som med proj ektet fra 1887 ble v"Overfladebaaden" heller ikke rea­liseret, men det fik ikke Hovgaardtil at miste modet eller tilt roen tilde nye undervandssej lende fartojer.Imens fortsatte udviklingen udenfor Danmark. og i begyndelsen af1890'erne blev akkumulatoren opfun­det . Den betod, at fartoj erne nu kunnege mme strom til brug. når de opereredeneddykkede. Derved var ubådenes an­det sto re probl em overvunde t. Detsids te probl em , hvordan man i denneddykkede ubåd holdt styr på egenposit ion og målets ditto. blev over­vundet i slutningen af I890'erne, hvorden franske flåde opfandt periskopet.Ved overgangen til det tyvende år­hund rede var de tre hovedpro blemersåledes overvundet, og i 1899 blevpubl icerede Hovgaard igen en artikeli Tidsskrift for Sovæsen. Her slog hanigen til lyd for at soværnet skulle indko ­be eller bygge en undervandsbåd ,

Arg umentet for und ervand sbådene "var fortsat den store trussel mod tor-:pedobådene, som udvik lingen af hur­tigskydende skyts . udgjorde. På dettetidspunkt skulle torpedoerne affyrespå under J000 meters afstand, for atman kun ne regne med at ramme dettiltænkte mål, og på den afstand vartorpedo bådene meget sårbare overforde hurtigskydende kanoner. I ar­tik len i 1899 slog Hovgaard fast,at "Maskinskytset og Torp edo­baadsjagerne [har] 1111 saogodtsomnmuliggjort Torp edobandsangreb isig tbart Ve}: om Dagen ". Sam tid ighavde opfinde lsen af det elekt riskelys, der bl.a . blev brugt til kraft igeprojektorer, "i hoj Grad vanskeliggjortangreb i sigtban Vejr om Natten. "

Undervandsbåden var som nævnt til­tæn kt en rolle i soforsvaret af Dan­marks hovedstad, og Hovgaard slogfas t at "Tilstedeværelsen '!l saadanneBamle vil saogodtsom iunuliggoreOpholdet i Sundet [or en fjendtligFiaode og vi! saaledes bedre end Millerog Farter kunne afværge Blokade ogBombardement. "Grundta nke n var at selv hvis denfjend tlige sty rke skulle vise sig istand til at omgå so forterne og deudlagte miner, kunne den på ingenmåde sikre sig mod en neddykket ogderfor usynlig undervandsbåd. Vedat give undervand sbådene en storreakt ionsra dius ville det tilmed, ifolge

7

Samtidig med at Hovgaard afleverede sit proj ekt besluttede den amerikanskeflåde at indkobe dets forste ub åd. HOLLAND• .1'0 111 ub åden blev dobt efter densopfinder John Holland, var 16 ineter lallg og havde et deplacement på 63 tonsuddykket. Den var armeret med en45 cm torpedo og et lille maskingevær.Konstruktionen afden amerikanske ub åd blev tætfulgt afden danskefiåde . ogi Orlogsmuseets arkiv ligger detaljerede rapporter om den amerikanske ubådsfo rmåen og om dens efterfolger afLake-tvpen. (US Navv- 1\ ·1\ ·1\:llal'sollrc e.(JIg ).

Ho vgaard. være muligt at benytte dem iinva sionsforsvaret af Sjællands kyste r.

Den und ervandsbåd, som Hovgaardlagde op til i artiklen i Tidsskrift forSøvæsen i 1899, var ca. 250 tons tung,40 meter lang og i stand til at opererepå en dybde af ca . 30 meter. Denforho ldsvis lave dybde grund ede i, atubåden som nævnt var til tænkt atskulle operere i Øresund , som kun få

8

sted er var over 30 meter dyb.Selvom Hovgaard i artiklen frem kommed mange argumenter for han sub ådspr ojekt. var han klar over, athele ideen med undervands-sejl endefartøjer gik mange i søværnet imod.J slutningen af artiklen foresloghan derfor, at ma n byggede en lilleforsegsub åd. der skulle vise om detanker og ideer, som bl. a. Hovga ardvar fortaler for, overh ovedet var rea-

lisable. Hovgaard henviste igen tilerfaringe rne fra udlandet, da han skrev"Vi have set, hvorledes man saavel iFra nkrig som i Amerika have Jimdeldetfon naalstjenligt al bygge en mindreBaad til Forsog. Da Bekostningen veden saadan Baad vil bli ve forho ldsvismodera t, synes del al være fordelag tigs togsaa for os al gaa den Vej fors t albygge en Forsogsbaad. "Tanken 0 111 en forsøgsbåd lå også tilgrund for det færdi ge projekt til enund ervandsbåd, som Hovgaard i år1900 aflevere de til Orlogsværftet.

Projekt til en Undervandsbaad.1900.På projektbeskr ivelsens første sideopsatte kaptajn Hovgaard de femhovedprincipper, der lå til grund forden projektere de und ervand sbådensudseende.

~.........

l . Boaden. del' læn kes benyttet i . 'Sundet eller lignende stedet;skal kunne bevæge sig vedDampkraft og kunne navigeressom en almindelig Torpedo­baad med el passende Fr ibordog rimelig Aktionsradius.

2. Den skal kunne bevæge sigsaa dybt nedsænket, al kunmeget ringe Fribord bevaresi "Skvalpestilling ". Da de tunder disse far/IO Id som Regelvil være nedvendigt al lukkealle Aabninger vandtæt, tnaaden være i Besiddelse af enBevægekraft. der er uafh ængigafLuften.

3. Den skal kunn e sænke sig heilned under Vandels Overfladeog skal være konstrueret til almodstao Vandtrykket paa endy bde afZilfavne [37 meter] .

-.

9

4. Den skal besidde de f ornødneInstallationer til forsøg medBevægelse saave l frit flydendeunder Vande t som glidendelangs havbunden.

5. Den skal f øre et Udskyd­ningsapparat til 18 in White­headske Torpedoer:

kunn e holde vandet ude når fart øjetopererede under havo verfladen, oguden på dette et strømligne t skrog, derskulle "lobe fuld af vand, naar Baadensæ nker sig ned, samt [. ..] lænse sigse lv. naar Baaden hæver sig op overOve/fladen ".

Undervandsb ådens ti/tænkte dimen­simler:Hele længde 20,88 m.Størst e bredde 3,33 m.Dybde af selveskroget midtskib s 2,36 m.Dybde af skrog medover- og underbygning 3,16 m.Total dybde med kom-mandotåm og "slidtøm-mere" 3,86 m.

~.

Bådens skrog var vertikalt inddelt i tresektioner. Midterst et "centralt LegemeafForm som en fladtr ykt Whiteheads kTorpedo " samt en overbygning og enunderbygning. Skroget skulle inddelesi syv vandtætte sektioner og øverst varplaceret en vandtæt overbygning - et 66cm højt kommandotårn - hvorigennemubådens eneste ind- og udgang varplaceret. Selve skrogformen varelliptisk, fladest på midten og mere ogmere rund jo nærmere man kom for­og agterstavn.Som med moderne ubåde skulleHovgaards undervandsbåd bygges medto skrog. Inderst et trykskrog, der sku lle

la

Hovgaards tegning af fartøjetsmiddelspant.

Ved hjælp af ballasttanke kunne fartø­jets deplacement ændres, og Hovgaardopstillede tre deplacementstal. 92 Y2tons når fartøjet var letteste, 99 tonsi den såkaldt e "Skvalpestilling "3 ogl07 tons helt neddykket. Hovgaardgjorde dog samtidig opmærksom påat ballasttankene kunne fyldes, såbåden kunne indtage en hvilken somhelst stilling, der lå imellem lettestedeplacement og helt neddykket.Fartøjet skull e udstyres med en 200­hestes dampmaskin e, der ville give en

II

topfart på ti knob og en akt ionsradiuspå 100 kvadratm il ved ti knob og 150kvadratmil ved otte knob.Ved neddykket sejl ads skulle ubåde ndrives frem ved hjæ lp af en lille31-hestes elektrisk motor. IfolgeHovgaard s beregninger vi lle den giveubåden en topfart på sy, knob og enak tionsrad ius på ca . 30 kilometer ell ertre tim er ved fu ld kraft og seks timerved ha lv. Dampmot oren skulle værei stand ti l at ge noplade batteriernepå blot tre tim ers drift . hvis denikke samtid ig skulle drive fartøj etfrem. Det var dog mul igt at benyt te

dampmotoren til genopladn ing ogfremd rivning sa mtidig. men i så fa ldville genopladningen se lv følgelig tagelængere tid .

Det var planen. at da mpmotoren kunsku lIc benyttes. når ub åden lå på lett este

vandl in ie, hvor den L l m hojc skors tenkunne rejses op. En da mpmas k inekræver luft og til formålet plan lagdeHovgaurd at fartej et sku lle udstyresmed en art snorke l. Et 3,66 m lan gt

ror sku lIc kunne sky des op og ned ogsku lle derved sikre at dam pmask inenkunne få luft se lvom bo lger skyllede

I projektbeskrivelsen henviser Hovgaardfiere gange til erfaringerne medflådenstorpedo- og patruljebåde. når han skulle argumentere f or eller imodf.eks. valgetaffrcmdrivningsmaskineriet, der 1'0 1"lig del ; P ATRUILLEBAAD NR. 4. der her ses påL) 'Ile/ten.(Orlogs museet).

12

ind over fartojets dæk . Roret kunnedog kun benyttes når ubåden opereredeuddykket, og kan derfor ikke heltsammenlignes med moderne snorkler.Ved neddykket sejlads skulle skor­stenen lægges ned og "bortstuves iOverbygningen ".

Både i "Skvalpestilling " og he ltneddykket skulle ubåden drives fremaf den elektriske motor. Hovgaardskriver i projektbeskri velsen , at hanhavd e overvejet at udstyre fartøj etmed benzinmotor, men at e ffekten afen såd an motor ikke var tilstrækkeligtil ubådens plan lagte maskinkraft.Hovgaard nævner også mulighedenfor at benytte en benzinmotor med

~.

~

--- - - ---

flydende ilt, men slår fast at denn eteknologi end nu var for uprøvet.Hovgaard gør opmærksom på, at hansvalg af fremdrivning var identisk medden franske flådes valg til deres nyesteubåd " LE ARVAL " . Projektbeskrivelsenindeholder en række henvisningertil andre landes heldige og uheldigeerfaringer med ub ådsprojekter. ogvise r tyde ligt at Hovgaard var sæ rde lesve linfo rmere t mht. andre landesubådsbyggeri .

Brændstoffet - vandballast. brændolieog ferskvand til ked len - skullealt sammen opbevares i skrogetsunderbygning, hvor ogs å fartøjets storeballasttank var placeret. Tanken kunne

F'artojet var udstyret med i all 14.6 Ions tanke, hvorafde 12 tons var vandballast.Der var Hovgaards agt al fartojet skulle udstyres med en pumpe. der kunnelænse el 1011 vand i minuttet. Den elektriske pumpe kunne dog pga. trykket kunbenyttes . n årfartojet lå nær overfladen . hvorfor ub åden også skulle udstyres meden elektrisk stempelpump e. der kunne lomme tankene på storre dybder. Dennekunne dog kun pump e 200 liter vand i minuttet. Sidst men ikke mindst kunnefo depumpen i maskinrunnnet benyttes til med håndkraft at tomme tankene.

13

indeholde seks ton vand, og med denfyldt ville ubåden ligge i den såka ldte"Skvaplestilling", hvor kun tårn et varove n vandet. Sku lle ubåden dykkehelt ned under overfl aden var detnodvendigt også at fylde den tre tonsstore overtank.

Det var Hovgaards ide, a t ubådenved neddykket sej lads i hovedsag enskulle befinde sig på minim um 15meters dybde. Her ville den være isikkerhed for at kollidere med skibe påove rfladen . Operat ioner i den ne dyb deindeholdt dog en risiko for at fartojetskulle kollide re med havbunden . Forat forh indre at fartej et fik skader veden kollision med bunden. var denned erste del af skroget beklædt medsåkaldte "slidplan ker" - tre IO cmtykke planker - der skulle "beskytteUnderbygningens Plader mod lokalPauvirkning «I' Sten, Iwar Boadenlægger sig paa Havbunden, eller naarden Bevæger sig gl idende hen langsdenne". Som en yde rlige re sikring affartej et var brændslet til dampmaskin enanbrag t i en separa t underbyg ning, derville tage stedet. hvis fartojet skullestode på hård e genstande på bun den.og både ror og skruen var beskyttetaf en vandret og en horiso ntal boj le.Samtidig var stævnpartiet gjortmeget spids t. Form ålet med dette varsom Hovgaard skrev " at forminskepauvirkningerne ved Grundstodningeller Kollisioner ....

·14

Sikringen af skader ved kollisionmed hav bunden fik stor betydning forfa rtøj et da de t samtidig var Hovgaardside at undervandsbåden skulle kun nelægge sig på bunden. og her ro ligtafvente at fjenden nåede inden forskudho ld.

Skulle ubåden springe læk var detmuligt a t pumpe den seks tons storeball asttank i underbygn ingen læns "selvIwar Boaden er paa s tore Dybder ",Samtidig skulle fartojet udstyres med tover tika le "finner" i stæ vne n. der skulleholde ubåden mere stabil, når de nsej lede neddykket. Fartojet var ogsåudstyret med fire "Endetanke", derhavde samme funktion som nutidigeubådes trimtanke - at få ubåden tilat ligge van dret også e lie r at den vardykket.

Selv styri nge n af ubåden foregikgenn em et vandret og et lodret ror, derbegge var placeret i fartojetsagterstævn .Når ubåden var i letteste dep lacementville che fen kunn e opholde sig pådæk ket og her fra navigere båden, I"Skvalpest illingen" ville han tageophold i kommando tårnet. der varudstyres med tykke glasruder hele vejenrundt. hvorigennem chefen fortsat villekunne bestemme fartej ets position ogudstikke kursen mod måle t.Til brug for navi ge ringen når ubådenopererede nedd ykk et var den udstyretmed et såkaldt "Optisk Ror ", der

var datiden s navn for det vi i dagkalde r periskopet. Det 2,1 m langeror, der skull e lave s af bronze ellerstål , var udstyret med optik og varmed Hovgaards ord "i store Træk enKikkert ", men det var ikke meni ng atchefe n sku lle kigge i periskopet, som vikender det i dag. I stedet skulle det lys,der kom igennem røret, kastes op på enlille hvid plade, hvor chefen så kunnese et bi llede a f overfladen reflekteret.Roret skull e kunne kores op og nedteleskopisk og skulle derud over kunnerigge s helt væk, når fartoj et skulle tagesin ene torpedo om bord.Det var ikke meningen at røret skulle

benyttes ved angreb. Her skulle un­dervandsbåden i stede t dykke ud ogfra overfladen, som en almindelig tor­

pedobåd, pege stævnrore t mod fjen­den og affyre torpedoen.

Med hensyn til andre naviga tions­redskaber sku lle fartøjet nok udstyresmed et kompas, men "idel Baadentænkes anvend, ved KøbenhavnsRhed eller i Farvande, hvor der erKrigsmærken vil Kompasset forovrigti sigtbart Vejr være overfiadigt ". Demange metaller i ubådens skrog villeogså go re et kompas svært anve nde ligt,og Hovgaard lagde i stedet op til

Orlogsværftets torpedomagasinfotograferet i /904//905. (Marinens Bibliotek).

15

at fartejet skulle udstyres med "elgyroskopiskApparat ". som han beskrevindgående i teksten og med et separattegningsbi lag til projektbeskrive lsen .

Til styringen af farteje ts dybdeforestill ede Hovgaard sig, at det skull eudstyres med samme mekanisme,som de Whiteheadske torpedoe r varudstyret med. Det mest genia le iRobert Whiteheads torpedo var denautomatiske dybdestyrer. der holdttorpedoen i den fastsatte dyb de.Dybde styreren blev kaldt "det hem­melige rum" og indsigten i denne delaf torpedoen, var det som kostedekoberne flest penge. Mekanismenskulle dog ikke være helt automatiski Hovgaards ubåd. I stedet skulleWhiteheads mekani sme fungere som endybdem åler. der fortalte rorgængerenom han skulle stille det vandrette ror.så ubåden dykkede eller gik tættere påoverfladen. Fartej et skulle derudoverogså udstyres med både et manometerog en kræugningsmåler, der vistedybden og om ubåden var på vej modbunden eller ove rfladen.

Ubådens armering var et 18 tomm ers(45 cm) torpedoror placeret i fartojetsstævn. Roret af var afsa mme type. somblev installeret i ky stforsvarss kibetHERLUf TROLLE, der var under bygn ingpå Holm en, da Hovgaard afleverede sitprojekt. Fartojet skulle armeres med enenkelt 3,66 meter lang torpedo. anneret

16

med 60 kilo skydebomuld,Det var en storre proces at få torpedoenbakset om bord. "Torp edoen lag es liedgennem Lugen j Konnnandotaarnet el­ler al Ladn tngsrummet er aftaget. VedTallier; Skruerog Skimler transporteresTorpedoen ind i Tor pedornnunet ".

Til slut i projektbeskrivelsen harHovgaard et a ls nit om "BaadensBenyttelse i Mil itære Øjemed ". Herlægger han ikke skj ul på, at der ertale om et eksperiment og at detforst efter en række forsog ville væremuligt med sikkerhed at udta le sigom hvordan fartøjet bedst skullebenyttes i krigsojemed. Fartojet hav­de dog den klare fordel, i følge Hov­gaard, at det kunne hurtigt skifterolle fra almindelig torpedobåd tilundervandsbåd, og derfor nemt kunnetilpasse sig et ændret trusselsmiljo.Som allerede nævnt skulle den brugestil forsvaret af Danmarks hovedstad.og Hovgaard skrev se lv direkte:"Baaden tænkes knyttet til en Station

S0 l11 Middelgrundsfonet, 111'01' derkunde findes Doubleringsbesætning.Reservetorp edoer og de fornodneForraad. "

For at den seks - ni mand storebesætning kunne trække vejret.når ubåden opererede neddykket.skulle den udstyres med en række"Luftopsamlere ", der kunne opbevareluft under ca. I00 atmosfæres tryk

til brug for den neddykkede sejlads.Opsamleme skull e placeres rundt ibåden, hvor der var plads, og Hovgaardgjord e opmærksom på vigtighedenaf, at udskiftningen a f luften sketepå en måde , så trykket i ubåden ikkekom væsentligt over eller under enatmos færes tryk. Til dette formål skulleubåden udstyres med en elektrisktry km åler, der automatisk pumpedeluft ud af fartøje t, hvis trykk et blev forhojt. Den skulle bygges til at virke heltned på ubådens maksimumdybde. hvortrykket ville væ re fire atmosfære. Vedhjæ lp af denne pumpe kunne luften j

fartej et skiftes helt ud en gang i timen.Som med de andre elektriske pumper

i ubåde n kunne ogs å den ne pumpenodstilfælde opereres ved håndkraft.

Allerede på delt e tidspunkt varman klar over, at ubådens batterierudsendte syredampe. der ikke varsundt for hverken mandskab ellermaskin eri . Derfor var det planen, atved overfladesejlads skulle luftentil torpedoru mme t. de r lå forrest ifart øjet , transporteres igenn em ak­kumulatorrummet gennem et langtventilationsrør, Herfra skulle den fris­ke lu ft drive igenn em fartøjet og fremtil kommandorummet. hvor det kunn eslippe ud af den åbne tårnluge. Vednedd ykket sejlads var

.: -. ~

(~.

I~

n . Il.

I('t . a.I

IS.II

Il.I

1\

III

Bfl:1--: ro ! t::\LLf.1 :; I \@,y

Gpstaltstegning afHovgaards ub ådsprojekt. A) Ventilationsrore t. B) Skorstenen,hvorigennem luften kom ind og ud afb åden.

17

Hovgaards projekt blev forst realiseret i 2004 og da i noget mindre stor­re/sesfo rhold end premierlojtnanten havde planlagt. Medleni af Orlogsmusee tsModelbyggerlang. JO/ gen Østergaard, byggede en lille model i I:50 afubåden.Den 35 cm lange model kan i perioden 13. til2S. august 2005 ses i konkurrencen"Model 2005 " på Orlogsmuseet i Kobenhavn. (JO/gen Østergaard) ,

akkumulatorrummet det sted. hvorubådens "dårlige" luft ville blivepumpet ud.Til form ålet var der placereten ventil på skroget , hvor igennem luf­ten kunne pump es direkte ud i vandet.

Den sidste men ikke mindste detaljeved undervandsb åden var bøjen, derbl.a. indeholdt en telefonledning,der gjo rde det muligt for ubådensche f at kommunikere med f.eks . etvenligs indet overfladefartoj .

Den ene ste detalje, som Hovgaa rd ikkedækker i den ellers meget grundigeprojektbeskri velse, er byggeprisenfor undervandsbåden. men i artikl enfra 1899 anslog han at en 70 tons for­sugsbåd ville koste ca. 200.000 kr..mens den "rigtige" 250-tons storeubåd ville koste maksimum 600 .000

18

kr.

Desværre for G. W. Hovgaard an­befalede en kommission under Or­logsværftet i juni 1902, at soværnetpt. ikke burde indfore ubåde , ogHovgaards projekt blev de rfor lagt påhylden.Komm issionen var af Marinem iniste­riet blevet bed t om at svare på føl­gende spørgsmål: "Hvorvidt en Un­dervandsbaad egner sig til anvende/sei vort Sofartsværn og da i hvilketomfang? " samt "Hv ilken Konstruktionmaa anses far den hensigtsmæss igst ef år I'O re Forhold? ". Kommi ssion enafgav sin betænkning den 30.juni 1902.og konk lusionen var, at soværnet ikkeburde anskaffe ubåde . For det forstemente kommissionen, at de danskefarva nde, med deres ringe dybde, ikke

kun ne sikre en optima l udn yttelseaf ubådene. Det andet argume nt var.at dat ide ns ubåde krævede mangeressou rcer til vedligeholdelse ogreparat ioner. og skulle de opererevæk fra hove dstaden. ville de t blivenodvend igt at anlægge en helt nyog befæstet base til dem . Udgiftentil delle stod e fter kommissionensmening ikke i forh old til de nye våbensformåen, Om vendt var ubådene hellerikke særlig an vend elige ved forsva retaf Koben havn. da de lavvandede far­vande og de ud lagt e minespærringerher ville indskrænk e fartej ernes ope­rationso mråde betragteligt.Komm issionen henl edte dog opmærk­somhede n på. at ubåde fortsa t var påforsegsstadiet. og at soværnet derforskulle genovervej e indkob af de nyefartøjer, når de daværende prob lemervar lost.

At Orlogsværftets kommission gikimod indforelsen af undervandsbåde isoværnets tal var en kæmpe skuffelsefor Hovgaard . Desi llusioneret trådtehan i 190 I uden for nummer i scværne ttil fordel for en ansætt else somprofessor ved det ansete amerikanskeuniversitet "Massachusetts lnstituteof Technologv" med matematik ogkrigss kibskonstruktion som specialer.Han forl od end eligt soværne t i 1905.Unde r både Forste og Anden Verdens­krig fung erede han . med rangenCa ptain i den am er ikanske flåde ,

som konsulent fo r den ame rikanske .'regering i spørgsm ål vedrorende sk ibs­konstruktion. og han blev en a f ve rde nsforende eksperter i dell e emne.

Med Hovgaards farve l mistede so­værne t et af sine storste talenter. ogtilhængerne af ind forelsen af ubådei soværnet mistede deres absolutteforkæmper. Hovgaards stafet blev doghurti gt givet videre ti! en række a f hansyngre soofficersko lleger, og det skullei 1909 lykkes dem at ove rtale flådensledelse til at investere i Danmarksførste undervandsbåd. DYKKEREN.

Georg Will iam Hovaaard dode I

Columbia Height s, Brooklyn. den 5.januar 1950 i en alder af92 år.

Li tt eraturBibliografisk Leksikon. Opslag om G.W. Hovgaard, Skrevet af H. C. Bjerg.

Pga. pladsmangel kan hele littera­turl isten ikke bringe s. Den kan op lysesved henvendelse til redaktionen.

19

Lissa 1811 - et mini Trafalgar med omvendt fortegn

Per Jacobsen

Den 13. marts 18 1\ udkæmpedes iAd riate rhavet ud for oe n Lissa (vo ­re dages Vis) et isokrigsh istorienlidet påagtet slag mell em en brit iskfrega teskadre und er kommando a fCapta in William Hoste ( I) og en fransk­vene tiansk esk ad re und er kommandoaf Capitaine de Vaisscau BernardDub ourdieu (2 ). S lage t er imidl ertid afflere grunde bemær kel sesværdigt , ogde t folgende er e t fo rsog på at skildredet og dets baggrund.

Den strategiske situation.I 18 11 var Adriaterhavet nærmest etfransk indhav. Den ves tlige k..yst fraVenedig til den ita lienske hal vøs sydl igestøvlesnude behersk edes af Frankrigigennem det af Frankrig athængigeitalienske kon gerige, og på sammemåde beherskede Frankri g den ostligeky st ned til de tyrki ske besiddelser iMontenegro , idet Venedi g, som Ital ien ,var helt afhængig af den Iran skekejsers vilje, medens de illy riskeprovinse r (Kroatien og Dalm atien )var b levet indlemmet i se lve Fran krig(3). De franske flådebaser var Anconapå den itali enske kyst og Venedig iden venetianske bugt, men herudoverdisponerede man over de vigtigehavnebyer Trieste, Fiume (Rijeka) ,Ragusa (Dubrovni k ) og Kotor. Efter

20

freden i Tilsit i 1807 hav de Fra nkrigog så erhverve t de ioniske oer vedindgangen til Adriaterhavet, me n devar bortset fra Corfu bleve t erobret afde n britiske hær og flåde i 1809. Denneo blev blokeret af den br itiske flåde,der derved forhin drede en fu lds tænd igfransk beherskelse afOtranto Stræde t.

Adri aterhavet var affl ere grunde vigtigtfor Frankrig. På gr und af den prim itiveinfras truktur, ikke mindst i Illyrien ogDalmatien, var sotransport nod vendigfor at kunne forsyne de franske ga rn i­so ner (4) . Adriaterhavet va r ogs åden eneste m ulige forsyningsvej forArsenalet i Venedig. der nu byggedelinieskibe til den franske flåde (5),og ende ligt kunne område rne langsost kysten måske blive udgangspunktetfor en fransk fremtrængen til Asi enge nnem det tyrkiske rige (6). Herudovervar der stadig en sæ rde les livlig han ­del i området.

Et mege t vigtigt led i den Iran skestrateg i i kampen mod Storbri tannienvar den så ka ldte fastlandsspærring,der oprindel ig t blev ind fort i 1806.Formålet med de nne va r at hindrebritiske varer adgang til markedernepå det europ æiske fast land (7).Den ne spærri ng vakte imid lert id ikkebegejstring hos befolkn ingerne i de afFran krig besatte lande, og man sogte

.. 1M ' N I I'Il _

Tim ADRIATI C

derfor at skaffe sig de eftertragtedebritiske varer illegalt. Der var derfor etstort marked for britiske smuglervarer.Ikke mindst Adriaterhavets kystermed dets mange indskæringer, øerog småhavne gav fremragende mu­ligheder for smugling, og der var der­for en livlig smuglertrafik. i visse til­fælde med skibe, som opererede meden britisk licens, der forhindrede, at deblev opbragt af britiske krigsskibe ellerkapere. Det var vigtigt for Frankrig athindre denne trafik (8).Ikke mindst på grund af mulighederne

for at bryde den franske fastlandsspær- "ring og for at ødelægge den franske 'logistik i området var det vigtigt forStorbritannien fortsat at kunne opererei dette franske "indhav", men det varnaturligvis også af betydning at kunnevise tyrkerne, at Frankrig ikke varurørligt. Da den nærmeste britiskebase var Malta, var det nødvendigt atskaffe sig en midlertidig base med encentral beliggenhed i Adriaterhavet.Det britiske Admiralitet besluttede sigfor øen Lissa (Vis) , der ligger ca. 30miles sydvest for havnebyen Spalato(vore dages Split). Denne ø, der havdeen fremragende havn , Porto SanGiorgia (Port St. George), blev besat afen mindre britisk styrke, der indrettedeen udkigs- og signalstation i Port St.George, som fremover blev midlertidigbase og rendezvous for de britiskeflådestyrker i Adriaterhavet (9).Formålet med de britiske styrkerstilstedeværelse i Adriaterhavet var atgenere de franske søværts trafik mestmuligt gennem angreb på ikke mindstde franske konvojer, medens de franskestyrkers hovedopgave naturligvis varat forhindre disse britiske angreb. Deenheder, der var mest egnet til disseopgaver, var lette enheder som fregatter,korvetter og brigger, og det var da ogsådisse typer, der blev anvendt af beggeparter. De franske linieskibe, der varunder bygning i Venedig, havde endnuikke betydning, og den britiske flådeopererede kun et enkelt linieskib i

21

forbinde lse med blokaden af Cor fuved indsejl ingen til Adriaterhavet.Ved freden i Tilsit i 1807 var Rus landganske vist blevet allieret med Frankrig,hvorfor den russiske linieskibseskadrei Middelhavet på 4 skibe havde slutte tsig til den franske flåde. Den russiskeeskadre var dog temmelig "lunken" isin stotte til de franske operationer oglå passivt i Triest (10).

O ptakten til slaget.I 1810 havde de britiske fregattershærgen af trafikken langs Adriate rha­vets kyster antaget et sådant omfang,at den franske kejser besluttede, at debritiske fregatter sku lle nedkæmpes, ogLissa erob res (11). Som Commodoreudpegede han Capitaine de VaisseauBernard Dubourd ieu, der var en afde fa franske frega tchefer, der havdeerobret en brit isk frega l ( 12). Denfranske eskadre kom til at best å afde franske fregatt er LA FAVORITE (40kanoner) som flagskib og URANIE (40kanoner) samt de venelianske fregatterCORONA (40 kanoner), BELLONA (32kanoner) og CAROLINA (32 kanoner)samt de venetianske korve tter JENA(16kanoner) og MERCURE( 16 kanoner), ogblev baseret i Ancona (13).

Samtidigt var Captain Hoste ble­vet eska drechef for den bri tiskefregateskadre med sin stander i AMPHI­a N (32 kanoner). I eska dren indgikendv idere ACTIVE (36 kanoner), chef:

22

Sil' /Villiam Hoste, portrætfra 1817.

Captain James Gordon og CERBERUS(32 kanon er), chef: Captain Whitbysamt sloopen ACORN(18 kanoner).

l slutningen af september blev Hasleunderrettet om, at de franske ogvenetianske skibe nu var forenet iAncona. Han havde besluttet at sendeCERB ERUS til Malta, men satte alligevelkurs mod Ancona med AMPHION ogACTlVE, og den 6. oktober fik han såvelAnco na som den fjendtlige eska drei sigte. Den franske eskadre satte sej Ifor at mode de britiske fregatter, menda den var nær nok til, at Hoste kunneidentificere skibene, blev han klarover, at overmagten var så stor, at detville være selvmorde risk at angribe.Han drejede derfor af og satte kursenmod nordost. Den franske Commodarefortsatte forfolgelsen i en times tid,hvorpå han dejede af og satte kursenmod Ancona. Hos te gik tilbage til Lissafor at fa forstæ rkning ( 14).

Det viste sig, at CERBERUS endnu ikkevar a fgåe t til Malta, hvorfor Hoste tog

den og ACORN under sin komman dosammen med A~IPHION og ACTlVEog påny satte kursen mod Ancona. Da manden 20 oktober nåede hertil, var havnentom. Hoste fandt det nu sandsynligt, atDubourdieu var gået til Corfu, idet manfrygtede en invasion af Sicilien herfra.Han satte derfor kursen mod sydost. Detvar hans mening at stoppe ved Lissafor at indhente oplysninger, men næstedag prajede han en sicilia nsk kaper, derberettede, at man netop var blevet jagetaf den franske eskadre , der havde kursmod Corfu. Morgenen efter havde mankontakt med en fiskerbåd, som dagenfor havde forladt Lissa, hvor man ikkehavde set noget til den franske eskadre.Hoste fortsatte derfor mod Corfu, ogfik Brindisi i sigte om morgenen 3 dageefter. Der var nu en kraftig sydostenvind, hvorfor Hoste anså det forusandsynligt, at den franske eskad rehavde sogt at krydse mod Corfu, og hankom derfo r det resu ltat, at den snarerevar lobet over Adriaterhavet til CattaroBugten syd for Ragusa , idet manmente, at den var samlingsstedet foren konvoj bestemt for Corfu. Da denbritiske eskadre nåede frem, ventedeendnu en skuffelse, ankerpladsenvar tom. Det er nok sandsynligt, atHoste, der som lojtnant i THEUSUShavde deltaget i Nelsons forfolgelseaf Ganteaumes eskadre til Ægypten i1798, nu mindedes frustrationen dengang. Da vinden blæste endnu hårderefra sydos t, blev Hoste mere og mere

sikker på, at Dubourdicu 's skibe ikke "var gået mod Corfu, men derimod medstor sandsynlighed havde angrebet Lis­sa, hvorpå han satte kursen mod denneo ( IS),

Det, der var sket var, at Dubourdieuhavde ordre tilat søge at odelægge basenpå Lissa (16) . Han mente imidlertidikke, at besætningern e på hans eskadreendnu var tilstrækkel igt rutineretog trænet til at møde den rutineredebritiske eskadre, hvorfor han afventedeen lejlighed, hvor den britiske eskadrevar borte fra oen. Med en bata ljonfransk infanteri ombord forlod hanAncona og krydsede mod syd langsden italienske kyst. Om aftenen den21. oktober (S-års dagen for Trafalgar)fik han fra fiskere underretning om,at den britiske eskadre havde forladtLissa med kurs mod syd, og næste dagangreb han Port St. George. I havnenlå 2 priser, der skulle videre til Malta.De var under tilsyn af en Midshipmanfra AMPHION, Endvidere lå der noglefå kaperfa rtojer. Besætningerne fraskibene , den minima le garnison ogbefolkningen flygtede op i bjergene,Franskmændene brændte 2 britiske og3 sici lianske kaperfartojer, og bragte de2 priseskihe og en kaperskonnert medsig. I dagens løb ankom de fiskere, derhavde talt med Hoste samme morgen,hvorefter Dubourdieu på grund afderes oplysninger ojeblikkeligt traksig tilbage for at undgå den uonskede

23

konfrontation med den britiske eskadre( 17).Da den britiske eskadre nåede Port St.George, kunne Hoste kun konstatere,at fjenden var forsvundet. Han sattestraks kursen mod Ancona, men nåedeikke frem før Dubourdieu var kommet ihavn, beskyttet affæstningens kanoner.Hoste gik herefter tilbage til Lissa.

Nogle dage efter, da eskadren var tilba­ge foran Ancona, hvor Hoste forsøgteat lokke Dubourdieu til at komme ud,ramtes den af et alvorligt uheld, idetAMPHIONog sloopen VOLAGE, der netophavde afløst CERBERUS, under en stormkolliderede med alvorlige skader påbegge skibe til følge . Hoste blev derfornødt til at forlade stationen og gå tilMalta for at fa udført de nødvendigereparationer. Ødelæggelse af den fran­ske eskadre måtte derfor udsættes.

Slaget.Hoste, der havde regnet med at blivesendt hjem med AMPIIION, fik til sinovenaskeise ordre til at vende tilbagetil Adriaterhavet. Han forlod Malta ifebruar 1811 med kurs mod OtrantoStrædet. I mellemtiden var der udnævnten ny Commodore, Captain GeorgeEyrc, der var chef for linieskibet MAG­NIFICIENT, som deltog i blokaden afCorfu. Hoste meldte sig hos Eyre ogfik ordre til at fortsætte til Port St.George, hvor han blev Senior Officerfor eskadren, bestående af AMPIIION

24

(32), ACTIVE (36), CERBERUS (32) ogVOLAGE (22 kanoner, chef: CaptainHornby).

Kejser Napoleon havde i begyndelsenaf februar givet ordre til, at Lissaskulle angribes igen, og at man dennegang skulle erobre øen og besætteden . Napoleon håbede derved atkunne beherske den nordlige del afAdriaterhavet, således at han kunnesikre forsyningerne til værftet i Ve­nedig. Den franske eskadre, der nubestod af LA FAVORITE (40, flagskib),DANAE (40), der havde afløst LAURANlE, FLORE (40) og de venetianskefregatter CORONA (40), BELLONA (32) ogCAROLINA (32), samt briggen MERCURE(16)( 18), 2 skonnerter, I xebec og Ikanonbåd, sejlede fra Ancona den II.marts med 500 soldater ombord. Denblev observeret af ACTIVE den 13.marts tidligt om morgenen ca . I milfra indsejlingen til Port St. George.Natsignalet for " Fjenden i sigte" blevstraks givet, hvorefter ACTIVE hurtigstmuligt sluttede sig til den øvrigeeskadre, der befandt sig øst for den.Vinden var nordvest. Da det dagedes.fik man den franske eskadre i sigte,og Hoste beordrede alle sejl sat forhurtigst muligt at komme på skudholdaf fjenden .

Kl. 6 holdt den franske eskadre af for atformere til angreb på den britiske. Detvar øjensynligt, at Dubourdieu havde

Detfransk-venetianske angreb på den britiske eskadre.

til agt at kopiere Nelsons takt ik i slagetved Trafalgar, idet han formerede sineska dre i 2divisioner, den luv beståendeaf L A F AVORITE. F LORE, B ELLONA ogM ERCURE. medens den læ bestod afD ANAE CAROLINA og C ORONA. Hoste be­ordrede sin eskadre i kolvandsorden.og samtidigt besluttede han at insp irereeskadren. som Nelson havde gjort ved

Trafalgar med sit beromte signal. Hansendte derfor signalet "Rcmc mberNelson", der blev modtaget med storjubel i de forskellige skibe ( 19).

Hoste var ikke i tvivl om. at det varDubourdieuss. som det havde væretNe lsons, hensigt at bryde igennem denbritiske linie 2 steder for derved at

25

26

THE BA'ITLE OF LISSA

Denfranskefregat L., F ' rDRITE sprænger i luften.

skabe et rn elee. hvor han ved at entrekunne udnytte sine soldater og sine storebesætninger (20) . Hoste. der onskedeat undgå dett e. beordrede derfor sineskibe til a t slutte op i kolvnndsordenen,således at de sej lede så tæt på hinandensom muli gt. Det og den koncentreredelangskibs beskydning fr a A MP1IJON ogA CT1VE medforte. at Dubourdi eu opgavtank en om et ge nnembrud a f den bri­tiske linie agten for A MI'H10 N, og i stedetforberedte at entre AMl'H10N (2 1). Hangav ordre til at styre mod A~I P H10N ' S

agte rdæk, og fra det bri tiske sk ibkunne man iagttage, at fr anskmændenesamlede sig på bakken af L A FAVOR1TE

med Dubo urdieu i spidse n. HvadDubourdieu ikke vidste var, at Hostepå en eller ande n måde havde skaffetsig en Sy, inches howit ze r, der var op-

stillet på agterdækket og ladt med 7S0musketkugler. Da de 2 skibe var ca . IOm. fra hinanden, blev de nne how itzerfyre t a f Stort set alle de, som skullehave deltaget i entringen, herunderDub ourdieu , skibe ts chef og alle offi­cerer med undta gelse af een, var faldet(22 ).

L A F AVORITE prøvede nu at gå for omA Ml'H10 N for at dub lere den briti skelinie, således som Nelson havde gjortved Abouki r, Hoste, der havde holdt sinkurs mod Lissa så længe som muligt,beordrede nu i sidste ojebl ik en samtid igkovending for eskadren . Hoste 's pla nvar lykkedes, idet L A F AVOR1TE, da densøg te at vende, var kommet for tæt påklipperne, hvor den blev odelagt. Kun200 af dens besætning reddede sig i

27

land efter at have sat ild på frega tten ,de r senere eksploderede, da brande nnåede krudtkammeret (23).

Unde r vendingen blev CERB ERUS'Sror beskadiget af en kanonkugle,hvorfor den havd e besvær med atvende. Resul tate t blev. at de n lilleVOLAGE nu kom til at ligge i sp idsenaf de n briti ske lini e med AM PHJON so mdet agterste skib. Den brit iske lini esven d ing betod, at h ORE fik mulighedfor at ge nnemfore den man øvre,som for LA FAVORJTE var endt med etkatas tro falt forlis. FLORE gi k agten omAMI'H JON, so m i passagen b lev beskudtlangskib s. Beskydningen medførtedog ikke større tab , ide t den løjt nant ,der kommand erede kanondæ kke t påAMI'HJON, havde torudset beskydn ingenog beord rede sine tolk til at lægge sigpå dækket. Herener gik FLORE op påAMPHJON'S styrbords side og dubl erededen samme n med BELLONA. Der va rså ledes tale om en betydelig ove rm ag t,idet de fran ske freg atter forte h.h. v. 40og 32 kanoner mod den britiskes 32.Hoste, der s tolede på sin besætni ngsd isc ip lin og sorn andsmæssige færdig­heder, beordrede nu en ag et sej lfo ring.A~1Pf"ON bevægede sig hu rtigt frem ogdrejede pludseligt styrbord over foranhOR E, der blev beskudt langskibs,hvoreft er han på ny kovendte , så ledesAMPJl JON med en placering på FLORE'Ssty rbords bov kunne g ive den he lesin bredside, men så ledes, at FLOItE

28

skærmede ham for beskydn ing fraBELLONA. Efter kort tids beskydni ngovergav h ORE sig . Hoste havde pådette tidspunkt ikk e muli gh ed for atsende pris emandskab ombord i den,idet a lle hans fa rtej er var bes kadiget.Han konce ntrerede sig i ste de t omBELLONA, der nu gik agten om FLOItE.Igen udførte Hoste en overras kendevending, som placerede AM I'HJON påboven afBELLONAsåledes , at den kunnebeskyd es langskibs. Eller f1i bred siderstrog også BELLONA.

Unde r AMPJl JONS ka mp med BELLONAhavde chefen for FLOItE ben ytt et sigae at Hoste ikke havde se ndt pri se­mand skab ombord, idet han på nyhej ste tr icol oren og sa tte sej l og und slaptil Lesina (vore dages Hvar) sa mmenmed CAROLINA og DANAE. Hoste, hvemdet var lykkedes at sende en lojtnantombord i BEL LONA lal' at tage den ibesiddel se, beo rdrede here fter eskadrentil at for følge de fjendtlige skibe , menborts et fra ACTJVE, de r som neden fornævnt allerede for fulgte CORONA, varingen af dem på grund af skader i standhertil. Che fen for FLORES handlemådevar i strid med de t moral code x, der vargæ lde nde blandt soofficerer i 1700- ogbegyn delse n af 1800-tallene. Seneresøgte Hoste at få sin prise udleveret.Det ble v naturli gvis afslåe t, idet manhævdede, at FLOREaldrig havde strøget,men at dens flag var blevet skudt ned(24 ).

Den forreste del a f den britiske linievar i mellemtiden blevet angrebet afde n fransk-venetianske eskadres lædiv ision. idet denne med omhu havdeundgået a t komme inden lår skudviddeaf ACTlVE. de r således i forste omgangvar uden modstander. Che fen for dentunge fregat D ANAE. der angreb denlille VOLAGE. regnede utviv lso mt medet le t og hurtigt bytte. Han havdeimidlertid gjort regnin g uden væ rt.idel sloopens bred side. der bestod af32-p undige karronader, vo ldte storeskader på den store fregat. DANAE traksig herefter uden for karro nadernesrækkevidde og beskod VOLAGE medsine langtræ kkende IS-pundige. Detmedforte. at Captain I-Iornby ogedekrudtladn ingen i karronaderne med detresultat . at de spræ ngte deres broger ogvæltede. VOLAGE havde herefter kunsin enlige 6-pundige kanon på bakkenat yde modstand med (25 j .

CERB ERUS. der manglede 90 mand afsin besæt ning. blev angre bet a f Co ­RONA. hvis velrettede skydning hurt igtmedf orte store skader. Den ande nvene tianske fregat CARO LINA deltogi angrebet. men var forbløffendepassiv. Som ovenfår nævnt havdeACTIVE ingen modstandere i starten.Gord on overvejede. om han skullestø tte AMPIJION. eller om han skullegå til undsætning for V OLAGE ogCERB ERUS, der ojensyn ligt var i sto­re vanske ligheder. Da A~I I' I "ON oje n-

synligt kunne klare sig selv, gik han .'under pres af sej l til assistance forVOLAGE og CERBERUS (26 ). Lidt overmiddag fik han kontakt med CORONA.der mødte ACTlVE med en velrettet ogvoldsom beskydning. Gordon kunnei begyndelse kun bruge få af sinekanoner. men lidt for kl. 2 kom han påsiden af CORON,\ . der elie r 3 kva rtersvo ldso m kamp måtte stry ge flaget.Co RONA fik ingen stotte Ib CAROLINAog DANAE, som, da A CTI VE nærmedesig, begg e havde taget Jlugten til dennæ rliggende o Lesina. hvor de kunneblive besky ttet af de franske batterier(27).

"Et sldeshow" ,Under kampen me llem fregatterne varden ven etianske skonnert Looo t,x ståetind på den nu ubeskyttede rhed i PortSt. George. hvor de n sicilianske 14­kanonerskaper VINClORE straks overgavs ig uden kam p. Kaperens overgive lseblev se t a f 2 Midsh ipmen fra ACTIV E.der forte tilsyn med signalstationen ogmed de prise r, der afve ntede eskorte tilMa lta. De fik fa t i en båd. hvori de roedeud til kaperen, so m de entrede mednogle af deres folk. inde n sko nnertenhavde tage t den i besiddelse, hvorefterde med kaperens kanoner tvang denvenetians ke skonnert til at forladehavnen. Med denne snarrådighed red­dede de alle de handelssk ibe og priser.som lå i Port St. George . Forindenhavde de 200 ma nd. der slap i land fra

29

LA FAVORITE, i øvrigt overgivet sig tilde 2 Midshipmen (28).

Afslutning.Kampen havde været hård , og detotale britiske tab var 45 dræbte og 145sårede. De britiske skibe var også hårdtmedtagne. AMI'HION så meget, at denmåtte gå til England efter nødtørftigereparationer på Malta, hvorimod deøvrige kunne repareres på Malta. DeIransk-venetianske tab var endnu stør­re, idet ca. 500 var dræbt eller såret,hvortil kom et tilsvarende antal fanger.De erobrede venetianske fregatterCORONA og BELLONA blev anvendtaf den britiske flåde . CORONA fortsatsom fregat under navnet DEADALUS,og BELLONA som troppetransportskibunder navnet DOVER (29).

Som Nelsons ved Trafalgar, varHoste's sejr over den fjendtlige styrkeknusende overlegen. Halvdelen af denoverlegne fransk-venetianske eskadrevar ødelagt eller erobret, og Nelsonprotege havde demonstreret taktiskeevner, der kunne måle sig med hansmentors. Som nævnt i indledningenvar slaget bemærkelsesværdigt af fleregrunde. En af disse er den franskeCemmoderes anvendelse af NelsonsTrafalgar-taktik, hvor han, som Nel­son, nænnede sig den britiske liniei 2 kolonner, udsat for langskibs be­skydning under opsejlingen, medden hensigt at bryde igennem den

30

britiske linie og skabe et melee. Svag­heden ved denne taktik over for entrænet og disciplineret modstanderviste sig, da Hoste beordrede enmeget tæt kølvandsorden, og dervedhindrede gennembruddene. Det erimidlertid også bemærkelsesværdigt,at vi her står øver for en kamp mellemslaglinier, der alene bestod af fregatter,idet fregatternes deltagelse i søslag islutningen af 1700- og begyndelsen af1800-tallet var helt udsædvanlig ogstrid med "god tone" (30).

Hvorvidt slaget ved Lissa havdestørre strategiske virkninger, er detvanskeligt at udtale sig øm. Der erdog næppe tvivl om, at det franskenederlag havde en ikke uvæsentligindflydelse på den franske flådesoperationer i Adriaterhavet i den næstetid, øg således bidrog til det fortsattebritiske herredømme i den nordligedel af Adriaterhavet. Det er hellerikke usandsynligt, at det har lagt endæmper på Napoleons ambitioner omen fremtrængen fra Dalmatien gennemTyrkiet. Hvorvidt det var tilfældetfortoner sig i uvisheden, idet Napoleonhurtigt fik andet at tænke på (31).

Sejren blev fejret af Storbritannien påtraditionel vis, idet de 4 skibscheferblev tildelt "Naval Gold Medal", me­dens deres næstkommanderender blevforfremmet til Cornmanders.

Noler :

Folgende litteratur er anvendt ved ud­arbejde lse af artiklen:IJ~M. James:Th e Naval History a fGreat Britain, Yol. 5, genoptryk af1837 udgaveEJ /. Jenk ins : A History ol' the FrenchNavy, London 1973James Henderson: The Frigates. Ware1998 (Wordsworth udgave)BIY<l1I Perrett: The Real Hornblower,The Life and times ol' Admiral SirJames Gordon, GCS, Londo n 1998Tom Pocock: Remember Nelson, TheLife a f Captain Sir William Hoste,Newton Abbot 1978Olil'er /Vomer: Grea t Sea S allies.London 1981Richard Woodman: The Yictory ol'Seapower, ed. Robe rt Gardiner, London1998

l . Hoste var som Nelsonpræsteson fra Norfolk. Hanblev uddannet som soofficeraf Ne lson, idet han gjordetjenes te som Midshiprnani denne s skibe, og han varutvivlsomt en af Nelsonsyndlingsprotegee r. Hans forstechefspost var i briggen tv! UTlNEefter slaget ved Abouki r, ogNelson havde også forfremmetham tilAMPHION. Hoste sluttedesin tjeneste som chef for detbritiske kongeskib, og dode af

tuberkulose i 1828 kun 48 årgammel.

~ Dubourdieu var trådt ind iden franske flåde i 1792, oghavde vist sig som en særdelesdygtig og initiativrig officer.Han havde været i britiskfangenskab 2 gange. I. ganglykkedes det ham at romme fraGibraltar, idet han med andrefranske fanger kom i besiddelseaf en sejlbåd, og senereerobrede et britisk transportskib. I 1809 erobrede han somche f for fregatten LA PAULINEden britisk e fregat PROSERPINE.Han var kendt for at væreen ivrig student af Nelsonstaktik, og blev særligt udvalgtaf Napoleon til at være cheffor denne fransk-venetianskeeskadre. Se Pocock pag. 132f.

3. Se Woodman pag. 153, Perrettpag. 168 og Pocock pag . 139f.

4. Se f.eks. Pocock pag. 14 1 ogPerrett pag. 68.

5. Pocock pag. 152.6. Se f.eks, Pocock pag. 152.7. F.eks. Perrett pag. 67.8. Ibidem pag. 68 og Pocock

pag. 151 f.9. Pocock pag. 146 11: og

Woodman pag. 153.IO. Perrett pag. 67 f.I I. Pocock pag. 152.

31

32

12. Jvf Note 2.13. Pocock pag. 157.14. Ibidem pag . 158.15. Pocock pag. 158 r. og James

pag. 253 ff.16. Pocock pag. 159 r.17. Ibidem pag. 160 og James pag.

255 r.18. Woodma n nævner ikke

MERCURE, men derimodbriggerne PINCII'ESA AUGUSTAog PRINCIPESA DI BOLOG NA, jr.Wocdma n pog. 173. 1 denneartikel har jeg holdt mig tilMERCURE, der nævnes a fJarnes, som formentlig harværet ho-vedkilde til dc ovrigefrem-st illinger, der er brug tved udfærdigelsen af artik len,jr. James pag. 35 1.

19. Perren pag . 73, Pocock pag.167 og Jame s pag. 352. Chefenfor VOL,IGE, Captain Hornbybeskrev modtogeisen afsignalet således: "11 \!'as 1I'01"Ih

a 'hol/sand cheers. never againas loag as I live shall I see sointeresting Ol" glorionsa moment", Warner pog. 19 1..

20. Pocock pag . 167.21 . Jarnes pag. 352 . Pocock pag.

169 og Perrell pag. 73 f.22. Perrett pag. 74, James pog. 352.

Pocock pag. 169 f.. Hendersonpag. 130 f.

23. Warner pag . 193, Pocock pag.169 r. og James pag. 353.

24. Pocock pag . 170 og 176, Jarne spag . 355 og Perrcll pag. 75.

25. James pag. 353 r. og Pocockpag. 172.

26 . Perrell pog. 75 og 77. Jamespog. 356 f.

27. Perrelt pag. 75 og James pag.354.

28. James pag. 36 1og Pococ k pag.175.

29. Perrell pag. 77 ff.30. I slagel ved Abouk ir i 1798

sænkede Foley i GOLl ATH underindsejlingen den franske fregatStRIEUSE, do den vovede alblande sig i striden, se T racy:Ne lson's Battles pag. 11 6.

3 I. Napoleons ru in. felttoget tilRusland begyndte i 1812.

MARJNEHISTORISKE SKRIFTER.MARINE HISTORISKE SKRIFT ER udse nder til e fteråret 2005 nr. 3 1. bind 7 af flådenshistorie. og vi indbyder medlemmerne til tegn ing af abon nement.

Ved at udfylde neden ståend e blanket kan De dels bestille det nye sk rift og de ls tegneabon ne ment for de kommende skrifter. hvilket sikrer Dem. a l De får skrifte rne tilsen dts traks, når de udk ommer.Desude n kan De kobe de hidtil udsend te skrifter, 50 111 der endnu er eksemp larer af tilsærde les lave pr iser :

3. Georg Norregaard; Fregatten FAlsrm ved Maro kko 1753 ( 1956). (7 kr.7. Jergen H. Barfod: Orlogsflåden på Nicis Jucl s lid U}.IS-99 ( 1963). 20 kr.14. Jorgen H. Barfod: Niels Juel. A Danish Admiral of thc 171h Ceruury ( 1977).20 kr.17. Fregatten Bfl I O~A' S togt til Sydamerika 18..10---1- 1.

Skibslægen J.H. l orchs dagbog (1980). 20 kr.IC). Hans Chr. Bjerg (udg.): Lex Rechnitzer; Optegnelser a f vicendmira l H. w enck.

kontreadmi ral H. Rcchnitzer og komm andør A.G. Topsne-Jensen.Om tilblivelsen af Lov om Sovæmet 1932 ( 1(85). 68 kr.

2 1. Ole L. Frantze n (red .): Linieskibet H OLSTEN 1772-1814 ( 1( 88). 60 kr.22. Jerg en 1-1 . Barfod : Flådeus Fodsel (1990 ).200 kr.23. Per Wessel-To lvig (rcd.) : Flådens opror (1993).48 kr.14. Poul Erik Pedersen : Sign alering til ses ( 19(5). Flagsigna lering i den danske orlogsfl åde

i perioden 1710- 1SOD. 98 kr.25. Jenten 1-1. Bar fod: Christ ian 3.s flade ( 1995 ).220 kr.16. Nicls M. Probst: Christian -l.s nilde ( 1996).120 kr.27. Jorucn H. Bar fod: "Nicis lud s Flåde' ( 1997).120 kr.2X. Gu~nar Olsen og Svenn Storgaard: Fladens skibe og fartej er 1945- 1995 ( l lJl)X). 149 kr.29. Jakob Sccrup: Sokadetakudcmict i Opl ysningstiden (200 1). 150 kr.30. Jeppe Iljom Hoj : F.C.H. Hohlenbcrg. Flådens fabrikmester 1796-1803. 12003).150 kr.

E\ I. Iorscodclscsomk osuring cr skal tillægges.

kIip -------------------------------------------------------------------------------ktiP(udfyldes venlig st med blokbog stave r)

Undertegnede:

Adresse :

Sæt kryds .

Sæ t kryds .

Tegner hermed ab onnement på M ari neh istoriske Skrifter fra ogrned'skrift nr. 30. ·T C. H. Hoblen berg. Flådens fabrikme ster1796-1 803 '·.

Best iller skri n nr.: .

(underskri ft)

Indsendes til Orlogsmuscet/Tojhusmuseet Frederiksholms Kana l 29 1220 Kbh. K.

AfsenderNiels ProbstVallerød Banevej 162960 Rungsted Kyst

400571<. S$DERLUt~D!:~f'!fUEHØ.J ALLE: 41,:::"" r O HIlJRSHOLt.-,

@ POST}--@p p DANMAR K