November 2007 Blad 37

Læs i dette nummer:

VerdensKorsymposium,side 2

Kulturministerietsmusikhandlingsplan,side 3 + 6

Kodály symposium,side 3

Ny forstander tilStøvring Højskole,side 4

Ny orkesterchef, side 5

Kgl. KapelmusikusJohan Poulsen, side 7

Kapelmesterensklumme, side 10

Lad DR leve, side 11

Dirigentkonkurrence,side 16

Dansk Kapelmester-forenings 70 årsfødselsdag, side 17

Nye cd'er - nye bøger,side 18

Mindeord side 18

Foreningens adresserog oplysninger,næstsidste side

Kort og godt, bagsiden

Kape lme s t e r enM E D L E M S B L A D F O R D A N S K K A P E L M E S T E R F O R E N I N G

DANSKKAPELMESTERFORENINGS

70 ÅRSFØDSELSDAG

DANSKKAPELMESTERFORENINGS

70 ÅRSFØDSELSDAG

fejres med et festligt arrangement

fredag d. 21. december kl. 17.00-19.00

på Sceneriet under Det Ny Teater

ALLE ER VELKOMNE

Læs om arrangementet på side 17

2

Verdens Korsymposiumaf Ejvind Callesen, formand for Choral Denmark

Forberedelserne til 8th WorldSymposium on Choral Music(WSCM8) i København 2008 er iforåret gået planmæssigt, ogsamtidig glæder vi os over denpositive udvikling på en rækkeområder, ligesom den internatio-nale interesse for symposiet alle-rede på nuværende tidspunkt ermeget stor.Hans Kongelige Højhed Prins-gemalen har indvilget i at væresymposiets protektor. Denneblåstempling af projektet er viselvsagt meget glade for.Kulturministeriet har tilsagt endirekte støtte på 1 million d.kr.til projektets gennemførelse.Komponistbestillinger:Vi har kontakt med en rækkeanerkendte komponister, somhar erklæret sig villige til at kom-ponere for symposiet. Fra Dan-mark drejer det sig (i alfabetiskrækkefølge) omMichael Bojesen,Peter Bruun, Fuzzy , Bo Holten,John Høybye, Butch Lacy, JakobLorentzen, Sunleif Rasmussen(Færøerne) og Per Skriver. Des-uden har Per Nørgård uden atville love noget på forhåndmeddelt, at han under den ud-trykkelige forudsætning, at entekst vil “komme til ham”, godtkunne tænke sig at komponerefor os. Fra det øvrige Norden har

vi positive tilkendegivelser fraTorkell Sigurbjörnsson (Island),Trond Kverno (Norge), JaakkoMäntyjärvi (Finland), og KarinRehnqvist (Sverige). Desuden harden lithauiske komponist og diri-gent Vuytautas Miskinis lovet atville komponere for os. Samtligenye værker skal vise nye veje,idet bestillingerne vil være betin-get af, at det visuelle aspekt, bru-gen af såvel stemme som krop ogrum inkorporeres i kompositio-nen, som i øvrigt skal være af ensådan sværhedsgrad, at den kanfinde anvendelse hos mange korrundt omkring i verden.

Åbning og Finalekoncert:Symposiets åbning den 19. julifinder naturligvis sted i Opera-en. Sceneinstruktøren Peter Lang-dal har erklæret sig principieltinteresseret i at kreere en åbnings-aften ud over det sædvanlige.Og når enden er god, er altinggodt: det er nu så godt som sik-kert, at symposiets finalekoncertbliver en opførelse af BrittensWar Requiem i DRs nye, storekoncertsal på Amager.Tivolidag:Vi forhandler med Tivoli om atlade en hel symposiedag foregå iTivoli, afsluttendemed koncerter iTivolis koncertsal.

De københavnske kirker:Det er tanken at lade en række afde større citykirker danne ram-me om aftenkoncerterne. Derhar været afholdt et indledendemøde med kirkernes organister,som alle umiddelbart stiller sigmeget positivt til planen.Songbridge:Der er planer om at lade ensåkaldt Songbridge indgå iWSCM8. En Songbridge er etprojekt med deltagelse af 3internationale børnekor, som vilmødes på en fælles camp i Dan-mark og afslutte deres samværmed koncerter i symposiets regi.Folkekirkens Ungdomskor (FUK)har tilbudt at arrangere camp’enet sted uden for hovedstaden.Ansøgninger fra kor og work-shopholdere:Ansøgninger fra kor og work-shopholdere om aktiv deltagelsei symposiet er begyndt at kom-me ind. Læs mere på symposietshjemmeside om ansøgningsbe-tingelser og -frister.www.choraldenmark.org

Støjregler til farefor live-musikkenSpillestederne er i oprør over detvarslede støjregulativ fra EU,som træder i kraft midt i februar2008. Det vil gøre det umuligtfor mange spillesteder at afvikleeksempelvis rockkoncerter, lydermeldingen. Lydniveauet skal afhensyn til de ansatte ned på 85db, der kun svarer til lyden afkraftig stemmeføring. Arbejdstil-synet forestiller sig at høreværntil ansatte og ændret indretningkan være midler til at overholdekravet. BH

Hvor blir’ den daglige sang af?Den på arbejdspladsen, sangen iskolerne, sangen i badeværelseteller på gaden? Den sidder fast ihalsen og trænger til at kommeud, mener initiativtagerne tilSangens År 2008. De har derfortaget initiativet til en lang række

sangaktiviteter i løbet af 2008.Bl.a. morgensang på skoler oggymnasier, sangstafetter, fælles-sangskonkurrencer og en sang-konkurrence, hvor man kan skri-ve en tekst, der skal sættes imelodi af Martin Brygmann.www.sangensaar.dk BH

Så syng dog Danmark - Sangens År 2008

3

Liv i musikkenKulturministeriets musik-handlingsplan 2004-2007

Musikken får de næste år enfremtrædende plads i kulturpoli-tikken. Det gælder både den ryt-miske og den klassiske musik,som over de næste fire år vil få ialt 101,6 mio. kr. ekstra. Pengenegår til en række initiativer, dertilsammen både skal afhjælpemusikkens akutte problemer ogsamtidig skabe grobund for etrigt musikliv i fremtiden.

Det sker med udgangspunkt i enrække initiativer, der er skitsereti Kulturministeriets musikhand-lingsplan ”Liv i musikken”.

Handlingsplanen indeholder enrække initiativer inden for denrytmiske musik, den klassiskemusik og på det ophavsretligeområde.

Inden for den rytmiske musik erder bl.a. taget initiativ til:• En styrkelse af spillestedernefor den rytmiske musik med30 mio. kr.

• Ny national transportstøtte tilmusikere, hvor der er afsat 8mio. kr.

• Styrkelse af uddannelser pådet rytmiske område. RytmiskMusikkonservatorium under-søger bl.a. behovet for en pro-duceruddannelse på kandidat-niveau og behovet for en sang-skriveruddannelse.

Inden for den klassiske musik erder bl.a. taget initiativ til:• En styrkelse af landsdelsorke-strenes arbejde med børn ogunge, herunder udvikling afnye pædagogiske redskaber.Til det arbejde modtager lands-delsorkestrene 30 mio. kr.

• Indførelse af praktikordning ilandsdelsorkestrene for kon-servatoriestuderende

• Styrkelse af talentpleje på

musikskolerne. Der er afsat 20mio. kr. til pilotprojekter påområdet.

På det ophavsretlige område erder bl.a. taget initiativ til:• En styrket informationsindsatsom ophavsret og regler forkopiering.

• Forsøgsordningmedmusikdi-stribution via internettet. Mu-ligheden for at låne musikfilerpå folkebibliotekernes hjemme-sider undersøges.

• Lovændring om regler for kopi-ering af bl.a. cd’er. Fremoverskal det være ulovligt at kopie-re cd’er lånt på biblioteker og afvenner mv.

• Strengere straffe for piratkopie-ring. Ulovlig kopiering skal kun-ne give op til fire års fængsel.

KontaktpersonFuldmægtig Jan Opstrup Poulsenjop@kum.dk - tlf.: 33 92 35 06

BH

Den 16. december 2007 har denungarske komponist Zoltán Ko-dály (1882-1967) 125-års fødsels-dag. Indeværende år er altså etKodály-år. Zoltán Kodály varkomponist, filolog, musikviden-skabsmand, kulturpolitiker, mu-sikpædagog og 'folkeopdrager'(ungarernes eget udtryk), og hanrespekteres og værdsættes i Un-garn på samme måde som f.eks.Grundtvig i Danmark. Uden forUngarn er han nok bedst kendtsom ophavsmand til den såkald-te 'Kodály-metode', en misvisen-de betegnelse, som hæftes på denmusikpædagogik, der bruges iUngarn i dag - og i øvrigt mangesteder i verden. Den UngarskeAmbassade i Danmark, Det Dan-

ske Kultur-institut, KøbenhavnsUniversitet, Danmarks Pæda-gogiske Universitet, Det Kgl.Danske Musikkonservatoriumog Dansk Kodály Selskab ergået sammen om at afholde etsymposium den 22.-24. novem-ber 2007 omhandlende Kodálysom komponist, folke-musik-forsker og musikpædagog.

22/11: Internt program medmasterclass. Det Kgl. DanskeMusikkonservatorium,NielsBrocksGade 1, 1574 København V.

23/11: Internt program med kor-workshop. Københavns Universi-tet, Musikvidenskabeligt Institut,Klerkegade 2, 1308 København K.

Kodály-symposium

24/11: Symposium med præsen-tationer, workshop, kor-optræ-den og diskussion. Det Kgl. Dan-ske Musikkonservatorium. Fore-dragsholdere fra Kodály Insti-tuttet i Ungarn: Prof. Dr. MihályIttzés, uddannet på Ferenc LisztMusikakademi i Budapest imusikpædagogik og korledelse.Zsuzsanna Kontra, Uddannet påFerenc Liszt Musikakademi iBudapest i musikundervisningog korledelse.

Deltagelse er gratis. Tilmeldingtil Merete Fugl Mortensen påmfm@dankultur.dkYderligere information påwww.dankultur.dk

BH

4

Ny forstander til Støvring Højskole ansat på rekordtid

Bestyrelsesformand Ole Bech skriver:

Efter at Troels Kold den 1. augustopsagde sin stilling som forstan-der for Støvring Højskole pr. 1.september, har bestyrelsen ud-vist stor handlekraft og rettidigomhu – og samtidig været hel-dig. Det lykkedes at kommei kontakt med den helt retteperson til stillingen som forstan-der – eller rettere det helt rigtigepar.

Kapelmester og dirigent VagnEgon Jørgensen og forfatter ogkomponist Tina Buchholtz fraÅrhus. Vagn Egon Jørgensen blevkontaktet på det for ham og hanskone helt rigtige tidspunkt, ogefter en uges intense samtalermellem skolens bestyrelse, lærere,medarbejdere og parret, beslut-tede bestyrelsen på et hasteind-kaldt møde mandag den 20.august at ansætte Vagn Egon Jør-gensen som ny forstander pr. 1.september.

Der bliver således ikke tale om etslip mellem den tidligere og dennye forstander, ingen konstitue-ring med en mere eller mindredød overgangsperiode, men omen direkte saltvandsindsprøjt-ning fra dag ét. Opgaven er klartformuleret for den nye forstan-der: skaf 35 elever pr. 1. januar2008. Det er nu blevet voresman-tra: ”1. januar – 35 elever”.Den nye forstander er selv særde-les handlekraftig og idérig, hvil-ket har været hans force gennemmange års arbejde som orkester-chef og dirigent for Det JydskeUnderholdnings Orkester medmusical og operetteopsætningeri Århus, Herning og Fredericiasamt arrangør af nytårskoncertermedKurt Ravn, Flemming Jensen,

Jesper Lundgaard, Jørn Pedersenog Tina Buchholtz i musikhusenei Århus, Vejle, Esbjerg, Herningog Skive.Siden år 2000 har Vagn Egon Jør-gensen og Tina Buchholtz besøgtover 400 virksomheder i Dan-mark, Sverige, Finland, Tyskland,Frankrig og Italien med team-building-produktet ”Ledelse derSwinger”, hvor korsang bliverbrugt som metafor for ledelseog samarbejde. Dette arbejde hargivet uvurderligt mange kontak-ter til erhvervslivet og til kom-muner og regioner landet over,som det nye forstanderpar påStøvring Højskole vil gøre brugaf til glæde og gavn for beggeparter – ”1. januar – 35 elever”.”Vi vil byde erhvervslivets ledereindenfor på Støvring Højskole oglave almen dannende Højskole forerhvervsledere, og vi vil markedsføreStøvring Højskole som et ÅndeligtWellness Center” udtaler den ny-udnævnte højskoleforstanderVagn Egon Jørgensen.

”Støvring højskole har i Vagn EgonJørgensen og Tina Buchholtz fået etstærkt forstanderpar.”

Skolens formand, Ole Beck,udtaler sin store tilfredshed medat skolens prekære situationuden forstander netop som de

nye elever kom til skolen, nu erløst og blevet forløst på denbedst tænkelige måde.

”Ting kan tage tid, javel. Men tingkan også gå hurtigt. Det er sket her.Og højskoleånden er både tålmodigog lige så hurtig, som situationengør det nødvendigt. Vi får nemligogså et højskolevandt par til skolen.Det har været vigtigt for os. Og såhar man vel lov at være heldig”.Det nye forstanderpar bliver ind-til videre boende i ÅrhusbydelenFinnebyen, hvor de har to skole-søgende piger.

Jazzmusikeregiver 29 koncerteri nordenMidt i den mørkeste vinter vilsprøde nordiske jazz-toner spre-de glæde og varme på en langrække nordiske spillesteder.Nordisk Kulturfond har nemligbesluttet at støtte et projekt, dergår ud på at sende nordiskejazzkunstnere på kryds og tværsrundt i Norden for at spille kon-certer. Turnéen finder sted mel-lem den 25. januar og den 17.februar 2008.www.vinterjazz.dk BH

5

af Peter Ettrup Larsen

Som det fremgår her i bladet, erVagn Egon Jørgensen netop ble-vet udnævnt til forstander påStøvring Højskole. Han er imid-lertid ikke den første fra musik-kens verden, der har været indover netop denne højskole. Dennetop afgåede forstander varTroels Kold, der kom fra en stil-ling som leder af Den Jyske Ope-ra, mens den forrige forstander,der formåede at vende højsko-lens budget fra røde til sorte tal, idag er chef for SønderjyllandsSymfoniorkester. Hans navn erClaus Skjold Larsen.Efter en diplomeksamen i tenor-basun fra DKDM begyndte Clausat assistere i professionelle orke-stre, men efterhånden falmededrømmen om en professionelmusikerkarriere og Claus valgteat gå ind i det administrativearbejde, først som studiesekre-tær på DKDM og siden somleder af studieadministrationensamme sted.Et ønske om eget hus, hvor bør-nene rigtig kunne boltre sig, før-te til, at Claus og hans kone (pia-nisten Anne Mette Stæhr) søgteog fik jobbet som forstanderparpå Støvring Højskole.Det var imidlertid en temmeligkuldsejlet højskole, de kom optil, så det stod hurtigt klart, atder var brug for en total relance-ring. En af ideerne var at tilbydeen klassisk musiklinie med etseriøst indhold ved siden af lini-er indenfor rytmisk musik, filmog teater. Fra alle sider blev denklassiske linie frarådet, men par-ret stod fast, og det viste sig daogså, at den klassiske linie blevskolens mest stabile!Claus gik imidlertid også ind idet organisatoriske arbejde ogblev i 2002 valgt til bestyrelsen

for FFD (Folkehøjskolernes Fore-ning i Danmark), der er det øver-ste og samlende organ for allelandets højskoler. Med småårgange og politiske vinde derblæste højskolen imod var det enudfordrende tid for højskolebe-vægelsen, eller som Claus selvformulerer det: ”Det var spænd-ende, men blodigt alvor.”I Støvring var de så småt nået tildet magiske 0, hvor der igen varsorte tal på bundlinien, så Clausbetragtede nu sin indsats som”mission complete”. Derfor vardet et godt tidspunkt at kommevidere på, og kort efter kunneClaus så kalde sig orkestercheffor Sønderjyllands Symfoniorke-ster. Han startede d. 1. oktobersidste år, 14 dage før den plan-lagte indvielse af byens nye kon-certhus Alsion. Byggeriet blev(naturligvis!) forsinket, så Clausnåede at blive kastet hovedkuldsind i færdiggørelsen af det kæm-pe byggeri samt hele udflytnin-gen af orkestret fra dets vanterammer på Skovvej til de nye,flotte og akustisk forbilledligerammer nede ved vandet. Enspændende periode, der kræve-de mange beslutninger!I jobbet som orkesterchef kanClaus imidlertid trække på erfa-ringerne fra både DKDM og frahøjskoleverden, for som hansiger: ”I højskoleverden er mangod til at snakke om værdierbåde overordnet og mellemmen-neskeligt, mens jeg fra konserva-toriet naturligvis har hele minmusikfaglighed med mig. Jegmener derfor, det er vigtigt også iorkestersammenhænge at gøresig klart, hvad visionen er. Hvader vores vigtigste mål, og hvor-dan vil vi nå det? Når denne fæl-les vision så er klar, kan vi

begynde at forholde os til, hvil-ken vej vi skal vælge, for at kom-mer derhen. Orkestermusikerehar somme tider en tendens til atse problemer frem for mulighe-der. F.eks. ønsker man sig altid”bedre dirigenter”. Det er imid-lertid min overbevisning, at viogså skal vide, hvad det så er, vivil med disse dirigenter, når dekommer, så derfor er den over-ordnede strategi meget vigtig.”På spørgsmålet om, om hanaldrig savner selv at spille, sva-rer Claus: ”Jo det gør jeg medjævne mellemrum. Men når jegså nærmer mig kassen og fore-stiller mig, hvordan det vil lyde,når jeg pakker den ud, så…. Jegsavner ikke at skulle leve af atspille, men jeg savner sommetider fornemmelsen af at spillesammen med andre, der ogsåkan spille, men det kræver meretid, end jeg har.” I stedet serClaus det som sin overordnedeopgave som orkesterchef atvære med til at sikre en positivspiral for musikerne: ”Vi mågøre noget og stædigt bestræbeos på at gøre orkestret til en bed-re arbejdsplads.”Dansk kapelmesterforening kankun ønske held og lykke meddet arbejde, for selvom vi ikke errepræsenteret hver uge, så skerdet heldigvis jævnligt, og der-med er jo også vores arbejds-plads!

Fra Støvring til Sønderborg

6

”Det rytmiske vækstlag”, ”Talent-pleje”, ”Mobilitet og alsidighedpå liveområdet”, ”Den yngreelite” og ”Musik i livet” var deemner, der var til debat, da Kul-tuministeriet og KunstrådetsMusikudvalg den 25. septemberafholdt konference om videre-førelsen af Kulturministerietsmusikhandlingsplan ”Liv i Mu-sikken 2004-2007”.Baggrunden for konferencen er,at kulturministeren har besluttetat tildele musikken ekstra 21mio.kr. årligt i perioden 2008-2011 tilvidereførelse af Kulturministeri-ets første musikhandlingsplan ogKunstrådets Musikudvalg varblevet bedt om at komme medforslag til udmøntning af beløbet.

150 deltagere fra dansk musiklivdeltog i konferencen, som bl.a.bød på indlæg ved kulturmini-

Masser af danskedownloads udenkopibeskyttelse

Ugebrevet Søndag Aften har tes-tet et stort udvalg af udenlandskeonline musikbutikker, der sælgerDRM-fri musik, dvs. lovlig salgaf musik uden kopibeskyttelse.Konklusionen er, at Danmarkendnu ikke er med på den nyebølge, da endnu ingen danskeonlinebutikker tilbyder DRM-frimusik. Det er ikke rigtigt ogundrer CommercialMediaMana-ger Jesper Dahlgaard fra MBO,daman her siden sidst i april harhaft hele koncernens katalog,med nogle af de mest sælgendedanske musiknavne, til downlo-adsalg somMP3-filer.www.cultur.com

BH

Abonnér påmusik for 100kroner

Den danske pladebranche vilsælge musik i abonnements-form, kunne Børsen berette efterat have læst IFPI's årsskrift, dernetop er kommet på gaden. Pri-sen skal iflg. IFPI's marketing-direktør Jesper Bay være 100kr./md. Tiltaget skal bremsepiratkopieringen, og tjenestenskal gerne være klar i løbet af2008. "Idéen er ikke revolutione-rende ny og bruges allerede i fle-re andre lande," forklarer Bay tile-NYT. Det var også et af deemner, man drøftede på musik-organisationernes stormøde tid-ligere i år, så Bay forventer, atdet lader sig gøre at få rettig-hedsaftalerne på plads, da "allesynes, det er en god ide".Se mere på DR Update

BH

Første skridt tilmusikhandlingsplan 2.0

ster Brian Mikkelsen og for-mand for Kunstrådets Musikud-valg Giordano Bellincampi, ogformanden for Udvalg om vil-kår for det rytmiske vækstlagGunnar Madsen. På konferen-cen blev der set tilbage på erfa-ringer med den nuværendemusikhandlingsplan og fremlagtidéer til videreførelse i den nyehandlingsplan. Ikke mindst varder en livlig debat på børne- oguddannelsesområdet.

Kunstrådets Musikudvalg afle-verer et endeligt oplæg til Kul-turministeriet i november, somherefter træffer de endelige af-gørelser om indholdet af denkommende handlingsplan.For yderligere informationhewean@kunst.dk

BH

Basisensemblerne ses efter i sømmene

Kunstrådets Musikudvalg øn-sker at belyse og diskutere basis-ensemblernes virke og funktioni dag og i fremtiden. Derfor harudvalget igangsat en under-søgelsen, som skal redegøre forarten og omfanget af de sekseksisterende basisensemblers ud-øvende og pædagogiske musik-virksomhed gennem de senestefem år.Til at forestå undersøgelsen ernedsat et udvalg bestående af:Martin Martinsson, direktør forMusik i Syd, Sverige, Eva Fock,forfatter og musiketnolog, Hen-rik Sveidahl, rektor for RytmiskMusikkonservatorium, BjörnArn-feldt-Olsson, solobratschist iMalmö symfoniorkester, HenrikHolm, leder af Viborg Musik-

skole, medlem af KunstrådetsMusikudvalg (formand).

Udvalget skal belyse ensem-blernes lovgivningsmæssige ogøkonomiske rammer, geografiskedækningsområde, samarbejds-partnere i det lokale og regionalemusik- og kulturliv, målsætnin-ger og strategier samt udfordrin-ger mht. kvalitet og volumen afaktiviteter og indsatsområder. Iforlængelse heraf skal under-søgelsen drøfte og foreslå muligestrategier for basisensemblernesvirke og funktion i fremtiden.Arbejdet forventes færdigt i fe-bruar 2008.For yderligere informationhanhol@kunst.dk

BH

7

Normalt er jeg faktisk ganskegodt tilfreds med at være født ide glade 60-ere, men sommetider slår det mig, at det nu alli-gevel kunne have været festligt,hvis jeg havde været født i debrølende 20-ere, så jeg havdehaft chancen for at opleve tiden,hvor enhver restauration medrespekt for sig selv havde sinegen kapelmester og sin egenfaste stab af musikere, der spille-de live hver aften! Dengang varder ikke så stor forskel på, omman spillede klassisk musik ellerswing, som der er i dag, og dengang var det også helt alminde-ligt, at man både kunne spille etstryge- og et blæseinstrument.I dag er det jo nærmest fuldkom-men utopisk at forestille signoget sådant, og så er det allige-vel ikke længere siden, end atadskillige af dette blads læsereselv har oplevet tiden medAdlon, Vivex, National Scala,Kilden i Aalborg og alle de andrestore og små dansesteder.For nylig havde jeg den storefornøjelse at møde en af de musi-kere, der har været med helevejen. Ikke alene startede han sinkarriere som klarinettist og saxo-fonist i de danseglade 40-ere,han nåede også at fejre 40 årsjubilæum i Det Kgl. Kapel, somhøjt respekteret koncertmesterfor kontrabasserne! Hans navner Johan Poulsen, og han harikke alene mødt og spilletunder/med ALLE de gamle diri-genter og kapelmestre, han kanogså fortælle om det, så mannærmest føler, man var der selv.

I dag er Johan 86 år, bassen røresikke så meget mere, men gam-ben, som han turnerede med i 25

år og hans tro følgesvend saxo-fonen, står stadig fremme …ogikke kun til pynt! Johan er enægte spillemand i ordets bedsteog ædleste betydning. Selv efterhan gik på pension i Kapellet,ringede de konstant til ham, ogdet blev til 167 forestillingermere, inden han for alvor lod sigpensionere, men da havde hanogså fejret 50-års jubilæum iKapellet. I den tid havde hansideløbende også været fastgæst hos alle landsdelsorkestre-ne, ikke mindst hos den legen-dariske basgruppe i Århus Byor-kester, og så er det også Johan,der spiller bas på alle de gamleGyldmark-film. Så der var nokat tale om, da jeg en formiddag iaugust satte mig i musikstuenhos Johan, og bad ham fortælleom et liv med musik og ikkemindst med kapelmestre.Johans første møde med enkapelmester var med GretheKolbe. Vi er nu tilbage i årene førkrigen, hvor Johan som 14-årigvar gået i lære i farens snedker-virksomhed. En aften var helefamilien i Tivoli. På restauran-ten, hvor de spiste, lå der noglejazz-magaziner med et flot bille-de af Benny Goodman med kla-rinet på forsiden. Unge Johanproklamerede straks, at sådanen, ville han lære at spille på.Faren, der selv var en glimrendeamatørfløjtenist, støttede straksideen, og selvsamme dag be-gyndte Johan til spil hos KnudNielsen på Frederiksberg. Et årsenere begyndte han så i Frede-riksbergs Kommunale Fortsæt-telseskursus’s orkester (FKFK-orkestret), under ledelse af GreteKolbe. Dette orkester var på dettidspunkt udklækningssted for

mange kommende professionel-le musikere. Senere kom ogsåJohans far med i orkestret, hvil-ket skabte en del jalousi i det lillehjem, indtil moren blev klarover, at faren rent faktisk komfor at spille og ikke for at spilleop til dirigenten!Balletdanserinden Vivi Flints farElton Groth var Johans gode ven.Han gik på konservatoriet ogspillede bas hos baslegendenHegner. Når Johan var på besøg,var han altid henne og pille vedhans bas. Elton havde selv fløj-ten som bi-instrument, og for atgøre en lang historie kort, så blevGroth solofløjtenist i Radio-UnderholdningsOrkestret, mensJohan efter nogle års studier hosklarinetvirtuosen Åge Oxenvadvalgte klarinetten fra blev ogblev bas-elev hos selvsammeHegner. Samme dag han valgteat stoppe hos Oxenvad, lejedehan en saxofon hos MarnoSørensen, og fire timer senere,havde han sit første job som pro-fessionel musiker – på saxofonselvfølgelig!I løbet af besættelsen var det dogi stadig stigende omfang bassen,der kom i fokus, ikke mindst igennem et flerårigt engagementhos kapelmester Axel Petersen –Lange Axel – i Adlon Klubben

Dirigenter, dansemusik og DSB…en spændende samtale med pens. Kgl. Kapelmusikus Johan Poulsen

af Peter Ettrup Larsen

Johan Poulsen i dag

og i Exalon på Strøget i Køben-havn.Dengang var man altid De’smed kapelmesteren, også selv-om man spillede sammen hverdag år ud og år ind. Hvis mantraf en pige, skulle hun præsen-teres og godkendes af kapelme-steren, så da Johan havde truffetsin kommende kone Birgit, måt-te også hun naturligvis med tilgodkendelse. Lange Axel komda også og hilste på og talte læn-ge med hende, hvorefter hanmeddelte Johan sin godkendelsemed ordene ”Hun bliver smuksom gammel”. Mange år seneremødte Johan og Birgit tilfældigtLange Axel på Rådhuspladsen.Han var ellers i mellemtidenflyttet til Sverige. Axel gik direk-te hen og gloede på Birgit, hvor-efter han sagde: ”Der kan du se,hvad jeg sagde, hun blev smuksom gammel”. Så gik han, ogJohan har aldrig set ham siden.Se det var jo en rigtig kapelme-ster!!!

En anden kapelmester Johanarbejdede sammen med i mangeår var Sven Gyldmark. Han varsom bekendt en utroligt produk-tiv komponist, og når musikkenskulle indspilles, foregik det udei ASA-studierne i Hellerup. Den-gang både røg og drak man istudiet under optagelserne, ogder stod altid kasser med cigarerog øl. Netop dette var en afgrundene til, at Johan valgtebassen, for som han siger: ”Bas-sen var bedre end klarinetten ogsaxofonen, fordi man kunneryge og grine samtidig”, og såtilføjer han med et glimt i øjet”…men senere lærte jeg, at deroverhovedet ikke var noget atgrine af.” Det sidste mener hanikke, for selvom Johan har spil-let under hundredvis af kapel-mestre og dirigenter igennemkarrieren, har han stort set kun

8

gode minder. Gyldmark, f.eks.var ”en fantastisk skæg kapel-mester”. ”Engang var vi ved atindspille et afsnit med under-lægningsmusik til en af hansfilm. Efter et take rejser fløjteni-sten Preben Rasmussen sig ogsiger, at de måtte tage afsnittetom, da han desværre var kom-met til at spille et des i stedet foret d. ”Pis en skid ved juletid”svarede Gyldmark, ”for lige dakører der en sporvogn om hjør-net”.Det er jo nok de færreste af Ka-pelmesterforeningens nuværendemedlemmer, der ville have for-muleret det sådan!!!En kapelmester, der ellers ogsåvar kendt for sit bramfrie voka-bularium var John Frandsen.Også han får et par ord med påvejen: ”John Frandsen var pragt-fuld, han var et dejligt menne-ske. Vi snakkede meget sammen.Han var lidt vakkelvorn. Nårhan skulle starte Figaros bryllup,så stod han og fægtede medarmene lidt inden det kom påplads, men han var meget elsk-værdig”.Også Kong Frederik d. 9. har oftestået på podiet foran Johan Poul-sen. Johan beretter: ”Kong Fre-derik kunne sine ting. Havdelæst på tingene og vidste nøjag-tigt hvad han ville. Han blev doglidt stivbenet efterhånden ogstod tit og fægtede med dirigent-stokken og sagde hurtigere, hur-tigere mens han i virkelighedendirigerede langsommere, men såmødtes vi bagefter over en pibetobak, og så var alt glemt.”

Egisto Tango var chefdirigent påTeateret, da Johan startede iKapellet. Tango var egentlig ita-liener, men havde glemt sitoprindelige sprog og havde i ste-det sammensat et internationaltuniversalsprog, der godt kunnegive nogle lidt pudsige resulta-

ter. En af violinisterne i primog-ruppen havde i forhold til Tang-os smag et lidt for ekspressivtkropsprog, når han spillede, såen dag under en prøve henvend-te Tango sig direkte til ham ogsagde: ”Nei, nei, nei, wenn mangøre so, dann kann man icke,wenn man er simpel, dann kanman lave!”Tja, det kan vi dirigenter jo ogsålære lidt af!Helt så positivt er billedet imid-lertid ikke da talen falder på dengamle tyske dirigent Karl Böhm.”Böhm var enormt sur. Det vir-kede som om, det var en fornær-melse, at han skulle dirigere enkapelkoncert. Vi spillede et styk-ke, hvor der var en stor fløjtesolo.Den blev spillet af daværendesolofløjtenist Erik Thomsen (DenFrosne Stær). Efter første gen-nemspilning slog Böhm af ogsagde ”Nein – noch einmahl”.De spillede igen, Böhm smedtaktstokken og sagde igen ”Nein– noch einmahl”. Da de skulle tilat spille det igen, spurgte ErikThomsen elskværdigt, hvad dervar i vejen, hvorefter Böhmnæsten fik et raserianfald, for

Johan Poulsen foreviget af teatermaler Block

9

noget sådant havde han daaldrig oplevet før! Og Johanopsummerer: ”Han virkede somen departementchef, der havdeforvildet sig ud!”Johan Poulsen har dog ogsåoplevet andre vrede dirigenter.På et tidspunkt var Kapellet påEuropa-turné med Celibidache.Orkestret havde spillet i Barcelo-na og skulle dernæst med togettil Stuttgart, hvor de skulle spillenæste dag. Normalt kørte Celibi-dache med toget sammen medorkestret, og ofte modtog Johanitalienskundervisning af ham pådisse rejser, men lige netop pådenne tur, skulle Celibidacheflyve. Orkestret nåede frem, ogpå koncertdagen tog Johan oghans faste turné-værelseskam-merat solooboist Mogens SteenAndreasen (Mogens Testikel)tidligt ind til salen for at varmeop. Her erfarede de, at instru-menterne ikke var nået frem. Degik dog ind i salen, der henlå imørke. Da øjnene havde vænnetsig til mørket så de en silhuetnede på første række, og de gikned for at hilse på. Dér sad Celi-bidache, og da de nærmede sigeksploderer han: ”Wo ist dasOrkester?”, hvorefter han somen total galning jagtede de tomusikere, der måtte løbe forlivet. Til alt held lykkedes detdem at låse sig inde på etdametoilet på bagscenen, ogselvom Celibidache gjorde ihær-dige forsøg på at slå døren ind,lykkedes det ikke!En anden gang havde Celibida-che hovedpine under en for-prøve. Han sendte derfor orke-sterbetjenten på apoteket efter toliter hospitalssprit! Lige indenkoncerten, da Celibidache stodklar i kjole og hvidt kom så de toflasker. Uden at tøve åbnedemesteren begge flasker og tømtedem ud oven i hovedet på sigselv, hvorefter han totalt gen-

nemblødt gik ind og gennemfør-te aftenens koncert.Anderledes problemløst forløbdet med Leonard Bernstein.”Han var den største! Han kun-ne simpelthen trylle og hypnoti-sere hele orkestret, så alle kunnespille dobbelt så godt, som denormalt kunne.”Men Bernstein er ikke den ene-ste, der kan hypnotisere. Før vifår set os om har Johan talt i tretimer om alt det der var, fra jazz-tiden før og under krigen til pla-deinspilninger med SvendAsmussen og job med LeoMathiesen til studieindspilnin-ger med den unge Ib Glinde-mann, og så formår han alligevelat overraske lige til det sidste,for da talen falder på de yngredirigenter fortæller Johan omMichael Schønvandt: ”Vi snak-kede altid lokomotiver, for detinteresserede os begge!”…Og såkommer det frem, at Johan altidhar været fascineret af de flottegamle damplokomotiver, somhan derfor ofte tegnede. Tegnin-gerne fandt sågar vej til daværen-de generaldirektør Therkildsen iDSB, der udfærdigede et doku-ment, der gav Johan tilladelse tilat køre med alle DSBs lokomoti-ver overalt i Danmark. Og frem

kommer skitsebogen og en af degamle dagbøger fra en koncert-turné i USA, og minsandten omJohan så ikke viser sig også atvære tegner i verdensklasse.”Dumå godt bladre i denne bog,men vær lidt forsigtig, for jeghar lovet Jernbanemuseet, deskal arve den,” siger Johan menspiberøgen står op som på et rig-tigt damplokomotiv, …og påvæggen hænger et flot portræt iolie malet af den gamle teater-maler Block, …og ”prøv nu at sedet herfra, og gå så over til denanden side og se… øjnene følgermed!” …og efter tre timer i sel-skab med Johan må jeg erkende,at hvis han bare har spillet halvtså godt, som han fortæller, ogkvart så godt, som han tegner, såmå Leo Mathiesen have haftfuldstændig ret, da han sagdeom Johan, at ”han er det mestmusikalske menneske, jeg hartruffet i mit liv”, … og så tøfferJohan igen ind i musikstuen,hvor hans oprindelige bas-stol,der fulgte ham gennem et langtmusikerliv, står som et evigtminde om en musikerkarriere,der var langt ud over det sæd-vanlige.

Togtegning af Johan Poulsen

10

Et fælles mål

af Peter Ettrup Larsen

En af de ting i mit liv der giverrigtig god mening er, at jeg erformand for en højskolebestyrel-se. Personligt føler jeg i allerhøjeste grad, jeg på den bedsteog mest positive måde kommer ikontakt med mine nationalerødder, altså med alle de histori-ske og kulturelle begivenheder ifortiden der tilsammen udgørsummen af mig som dansker.

Sidste efterår udkom så den 18.udgave af Højskolesangbogen,og bogen har allerede rundet150.000 solgte eksemplarer. Net-op dette er jo interessant i en tid,hvor medierne ofte sætter lig-hedstegn mellem national stolt-hed og nationalistisk protektio-nisme. Se sådan nogle modsæt-ninger ikke alene KAN mansnakke om i højskolens rum,man SKAL, for det kræverloven. Og fordi højskolen stadigstår på et grundtvigiansk funda-ment bygget af vilje til folkeop-lysning, sker det som regel i engod og åben atmosfære, hvorholdninger bestemt godt kanbrydes, men hvor der er så højttil loftet at man accepterer hin-andens forskelligheder og søgermod en fælles forståelse.

Men hvad er det egentlig Høj-skolesangbogen betyder i år2007? Hvorfor sælger den sågodt? Hvad kan den overhove-det sige os i dag? Det ligger joimplicit i disse spørgsmål, at jegnaturligvis mener, at der er rig-tig meget at hente i Højskole-

apelmesterenslummeKapelmesterenslummeK

sangbogen. Hvis statsministe-rens forslag om at man skal fjer-ne religionen fra det offentligerum, derimod skal tages alvor-ligt, ville der ikke være megettilbage af vores nationalklenodie”Den Danske Sangskat”, for såskal f.eks. alle henvisninger tilden treenige gud fjernes. Er detvirkelig det vi vil? I mit universvil det da være et fattigt efterår,vi går i møde, hvis vi ikke kansynge ”Nu falmer skoven”, for-di den siger:

Ham [Gud] takker alle vi medsangfor alt, hvad [Gud] har givet,for hvad [Gud] vokse lod i vang,for ordet og for livet.

Min pointe er derimod, at ved atse på en komponist som f.eks.Mozart, der i Højskolesangbo-gen er repræsenteret med san-gen ”Kom maj du søde milde”,kan man faktisk få inspirationtil, hvordan vi i dagens Dan-mark kan bevare vores nationaleidentitet samtidig med, at vi eråbne for udefra kommendestrømninger. Ser man f.eks. påwienerklassikken, så var denlidt firkantet skitseret karakteri-seret ved de tre store komponi-ster Haydn, Mozart og Beetho-ven. Haydn var det meste af sinkarriere ansat hos en fyrste, der ihøj grad dikterede, hvad hanskulle gøre og hvordan. Beetho-ven var derimod noget merestålsat i troen på egen formåen,så her skulle ingen diktere, hvadhan skulle skrive. Sat lidt påspidsen, kan Beethovens tilgangsidestilles med nutidens funda-mentalistiske ytringsfrihedsdyr-

kere, der hæver deres ret tilytringsfrihed over alt andet,mens Haydns ansættelse givermindelser om den fundamenta-listiske fortolkninger af f.eks.religion eller politik, hvor skrif-ten ligesom fyrsten kommer tilat diktere, hvad man skal gøreog hvornår. Midt imellem havdeman så Mozart, der på forbilled-lig vis navigerede til begge sider.Nogle gange var han ansat til atlave et stykke bestillingsarbejde,andre gange ytrede han sig frit,men uanset hvad, kan man altidhøre, det er Mozart. Mozart for-dømte ikke nogle af tendenser-ne, og DET mener jeg, kan tjenetil inspiration den dag i dag.

Hvis vi skal have en chance forat udbrede forståelsen for dennemellemmenneskelige rummelig-hed er det imidlertid vigtigt, atvi tør stå ved vores nationaleidentitet, og det er vigtigt, viåbent tør tale såvel om vores for-tid som om vores nutid og voresfremtid. Det er ikke en skam atvære dansker. Det er heller ikkeen skam at være noget andet,men det er i aller højeste grad enskam, hvis vi ikke kan være detsammen. Netop her kan musik-ken gøren en forskel, for i ”detklingende nu” er der ingen for-skel, da stræber vi jo alle mod etfælles mål. Lad os blive vedmeddet!

Gør pengetil din Gud, og de vil

komme til at plage digsom djævelen

Henry Fielding

11

Lad DR leve

af Franz Ernst, formand, DanskKunstnerråd

Onsdag den 12. september var enmarkant dag for Dansk Kunstner-råd og for de danske kunstneror-ganisationer. Den dag aktioneredeKunstnerrådet i samarbejde medDansk Journalistforbund for etbedre DR. Sigtet var at fastholdepolitikerne i deres ansvar for, atlandet fortsat kan have en storkulturbærende public serviceradio- og tv-station. Det krævervilje og bevillinger.Dagen blev en overbevisendemanifestation af, hvordan kunst-nerorganisationerne kan stå sam-men, og hvad de kan gennem-føre, når de beslutter sig for atrykke på en sag. Der er grund tilat rose alle, der bakkede op ominitiativet. På den ene side alle deengagerede repræsentanter forkunstnerrådets organisationer -

og jeg skulle hilse og sige, at deter mange individualistiske kunst-nere, der skal nå til enighed om etarrangement af den størrelse. Påden anden side hele perlerækkenaf talere og kunstnere, der vistederes engagement i DR-sagenved at stille op. Det var talerneJohannes Riis, Gyldendal, skue-spilleren Jesper Klein og AndersLaursen, Dansk Musikerforbund,og det var musikken: MetteHansted med harmoniorkestretDen sidste Bolero, One TimeBrass, Signe Høirup Wille-Jør-gensen med Jomi Massage, LarsMøller og The Orchestra, opera-sangerne Trine Bastrup Møller,Elsebeth Dreisig og Gitta-MariaSjöberg, rocksangerne KennethThordal og Tobias Trier medKlaus Risager samt rapperne UfoYepha. Og så var det ikke mindstkonferencieren JacobMorild.Vejret var klart, tørt og køligt,stemningen god og varm, og dervar et imponerende fremmøde

foran Kulturministeriet på Gl.Strand af nye og gamle DR-med-arbejdere, kendte ogmindre kend-te kunstnere fra alle genrer samtkulturafhængige borgere, der bi-drog til stemningen med latter ogbragende klapsalver. Det omfangs-rige og varierede arrangement blevsmidigt afviklet, dels pga organi-sationerne, dels pga assistance tilprojektledelsen fra yderst profes-sionel side - navnet er Stine Nis-sen. Og det hele blev muligt pgaaf finansiering fra Dansk Journali-stforbund, LO, FTF, DanmarksLærerforening, Danmarks Musik-pædagogiske Forening, BUPLsamtfra en række af Kunstnerrådetsmedlems-organisationer. En stortak for det - og en stor tak til allemedvirkende på og bag scenen.Begivenheden blev rapporteretvidt og bredt i nyhedsmedierne,og vi kan godt være bekendt atkalde dagen en succes. Den varfarverig, den var opløftende, denvar inspirerende.

Åbent brev tilKulturministerenKære Brian MikkelsenVi har en gang imellem væretoppe at slås og vi har ofte været

uenige om kulturpolitikken. Menvi har også lært dig at kende somen politiker, der holder af kulturog som grundlæggende gerne vilgøre det godt. Vi tror ikke på, atdu vil gå over i den politiskehistorie, som den kulturminister,

der havde hovedansvar for Dan-marks Radios forfald og endeligedegradering til en uinteressantgennemsnitsmedievirksomhed.Mendet er nu, du skal træde i karak-ter, for at det kan undgås.Det er for sent at tale om rettidig

12

omhu, men Danmarks Radio kanstadig reddes som den helt ene-stående værdifulde radio- og tv-virksomhed, den i generationerhar været.Vi kender alle dagens historie.Udygtig ledelse. Grove overskri-delser.Nødvendige drastiske ned-skæringer. Det mærkes hver ene-ste dag. Nogle dage er DR merepræget at tekniske fejl og udfaldend af redaktionelle indfald.Og vi ved at mere er på vej. Helegenrer, og ekspertise der er op-bygget over en menneskealder,forsvinder. Det rammer alle deleaf kulturen og sporten, og detrammer nyhedsdækning ogudsyn på et tidspunkt, hvor glo-baliseringen kræver større udsynbåde kulturelt, økonomisk ogpolitisk. DR-medarbejdernes hvid-bog over nedskæringer er etuhyggeligt katalog over, hvadder forsvinder, og hvidbogen vilblive større og endnu mere trist,når de næste nedskæringer ogfyringer snart meldes ud.Samtidig med at kvalitet og eks-pertise skæres væk, investeresder, bl.a. på nettet, i mere af detsamme som andre medievirk-somheder laver i forvejen. Det ersærpræget og originaliteten, derforsvinder. Der skæres dybt i detben, der har sikret det unikke ogden mangfoldighed, der er såhastigt på retur.Vi ved, at der på nogle områderkan rettes op igen, hvis det bliverbedre tider for DR. Men når helegenrer og produktionsmiljøer for-svinder på litteratur- og musik-området og når helt selvstændigemedieformer som radiodoku-mentaren skæres væk, så kan detikke blot rettes op med en nybevilling.Public service kan defineres påmange måder. Men det eneståen-de ved Danmarks Radio har i 80år været, at man på centrale kul-tur- og nyhedsområder på sam-me tid har informeret, formidlet

og været selvstændig producent.DR skal på alle de væsentligeområder informere om hvad dersker i nyheder og baggrundspro-grammer formidle og gengivedet vigtigste i selvstændige ud-sendelser, og være selvstændigproducent af kultur indenfor allede centrale radio- og tv-egnedegenrer.Forpligtelsen rækker naturligvisvidere end til det, der snævertkan defineres som kultur. Detved du, og det ved DRs medar-bejdere, at du ved. Der var glædei DR’s Orienterings-redaktion, dadu mødtes med dem, og rostedem for grundighed og uafhæn-gighed, og for at levere nogetandre ikke leverer. Siden fyredeman dele af ekspertisen.Det er ikke kun kulturorganisati-oner, der nu er bekymrede. Andreområder reagerer også og lyttereog seere spørger i disse månedersig selv og hinanden, hvordan detkunne gå så galt.Der er mange konspirationsteori-er i omløb. En af de mest udbred-te er, at når DR har en usynlig ogikke-kommunikerende bestyrel-sesformand, og en visionsløs ogbanaliserende daglig ledelse, såer forklaringen, at I i regeringen

har udpeget og ansat jeres egnevenner og givet dem den opgaveat skære så dybt og livstruende iDR, at det, der ødelægges, ikkelader sig genoprette senere. Vitror ikke på konspirationsteorier-ne, men for hver uge der går,uden at der gribes ind, får de fleretilhængere.Vi siger ikke, at staten altid skalbetale for de fejl og overskridel-ser som elendig politisk og prak-tisk styring i DR har ført til. Menvi kræver at der handles i dennesag, og at DR sikres.Hvis det er jeres vurdering, atden nuværende ledelse har sid-det så længe, at den har et bety-deligt medansvar for den dårligestyring, visionsløsheden og for-faldet, så må en redningsaktionnaturligvis indebære, at der skerde nødvendige udskiftninger ibestyrelse og ledelse. Men hvisvurderingen er, at den nuværen-de ledelse er helt uskyldig, og athele miseren er udslag af udue-lighed i den ledelse, der gik for-ud, så må staten sørge for atledelse og medarbejdere fårmulighed for at levere det, sam-fundet og medielicensbetalernehar krav på. Så skal de ikke straf-fes for gamle forsyndelser.

13

Kære Brian Mikkelsen. Det er nu,du og regeringen skal vise ansvarog sikre det DR, som i årtier harværet et kulturelt samlingspunkt.Det er for sent, når du engang idine erindringer skal forklare,hvorfor DR’s deroute gik såmeget hurtigere og dybere enddu havde forudset, samtidig medat du må beklage at Danmark,netop da globaliseringen havdetaget fart, mistede sit dyrebarestekulturpolitiske klenodie.

Med venlig hilsenFranz Ernst, Dansk KunstnerrådMogens Blicher Bjerregård,

Dansk JournalistforbundNanna Gro Henningsen,

Billedkunstnernes ForbundLena Brostrøm Dideriksen,

Dansk Artist ForbundJan Weincke,

Dansk Filmfotograf ForbundFrants Iver Gundelach,

Dansk ForfatterforeningFrans Rasmussen,

Dansk KapelmesterforeningJohn Frandsen,

Dansk KomponistforeningAnders Laursen,

Dansk Musiker ForbundCharlotte Muus Mogensen,

Dansk Organist- og KantorsamfundHenrik Petersen,

Dansk SkuespillerforbundClaus Seidel, Danske BladtegnereJens Loftager,

Danske FilminstruktørerUlla RoseMoth,

Danske FormgiverePiet Breinholm Bendtsen,Danske Jazz- Beat- og FolkemusikautorerGina Hedegaard Nielsen,

Danske KunsthåndværkereIvan Pedersen,

Danske PopulærautorerJan Thielke,

Danske Skønlitterære ForfattereFrank Madsen,

Danske TegneserieskaberePeter Thornvig, DJ FotograferneMikala Bjarnov Lage,Foreningen af Danske SceneinstruktørerBjarne Solberg,Sammenslutningen afDanske ScenograferClaus Cornelius Hansen,

Tegnerne, Tegnerforbundet af 1919Kristina Ask,

Unge Kunstnere og Kunstformidlere

JohannesRiis’ tale

Allerførst skal vi lige have jeraktiviseret.Så jeg vil bede jer om at lukkeøjnene og tænke på DR, tænk påvejret, tænk på vejrudsigten.Tænk på DR´s vejrudsigt, somkommer igen og igen, dag efterdag. Ja, flere gange hver enestedag. Hver dag, hver gang på ennymåde.Luk øjnene, tænk på vejrudsig-ten, tænk nogle år tilbage og tænkpå Voldborg.Tænk på Voldborg, se Voldborgfor jer, se ikke alene Voldborgssweatere, nej, se og hør Voldborgsentusiasme for jer, Voldborgssuverænitet.Voldborg, som dag efter dag stodi studiet med pegepinden foranvejrkortet, trind og munter, hverdag med brede smil og glimt iøjet, udpræget u-stylet, iklædtsweater, den ene mere uheldigend den anden, Voldborg, sompegede rundt på vejrkortet medpegepinden og fortalte os om,hvad vi kunne vente os af vejrlig,om koldfronter og varmfronter,om kuling, evt. stiv kuling franordvest, om sekundmeter ogvindstød; Voldborg fortalte ombyger, om regn og hagl og fin-regn, om overisning og pletvisglatte veje, om rimfrost og tøsne.Voldborg var fagmand. Og Vold-borg elskede meteorologien. ForVoldborg fandtes der ikke nogetmere spændende, noget mereinciterende, noget mere engage-rende end det danske vejr. OgVoldborg elskede at dele sinvidenmed os.Voldborg kunne kunsten at for-midle. Hans eneste hjælpemiddelvar vejrkortet og pegepinden,hans eneste gimmick sweaternefra de strikkende fans; men Vold-borg kunne fortælle os om detdanske vejr, så det fremstod somen nyhed, en spændende, splin-

terny nyhed, hver evig enestedag. Voldborg brændte igennempå skærmen. Gennem Voldborgblev lavtryk og højtryk nær-værende realiteter for os. Han varden suveræne vejrformidler.Nu er Voldborg historie. Vold-borg er gået på pension. Voldborger væk fra skærmen, væk fra DR.

Men DR består, og vejrudsigtenbestår. I 2007 ville vi næppe stilleos tilfreds med Voldborg og hanspegepind og hans sweatere. Ti-den er løbet fra Voldborg. Menvejrudsigten på DR består. Ja, omden gør! Vejrudsigten på DR erhver dag et mirakel af kreativitetog opfindsomhed. Hver evig ene-ste dag.

SeAnja Fonseca og BettinaMøllerog alle de andre vejrfolk til landsog til vands og i luften, se dem påkajen, se dem om bord på et skib,se dem i sol, se dem i regn ogrusk, se dem i T-shirt og kortebukser, eller se dem i sydvest oggummistøvler og under paraply-er, se dem overalt i Danmark, iSkælskør og på Samsø, se demalene, se dem i selskab med kok-ke, såvel indadvendte og tavsekokke som hektisk snakkendekokke, hør vejrfolkene stille bega-vede eller mindre begavedespørgsmål til kokkene om råvarerog sauterepander, langtidssteg-ning og anden tilberedning, sedem smage, hør dem fnise og sige”uhm”, se dem kaste godbidder igrams til det beundrende publi-kum i kødranden udenom og hørpublikum sige ”uhm” og ”næh”og ”åh”, kort sagt: Se DR´s vejr-udsigt, se DR variere vejrudsigtenfra aften til aften, se DR og kokke-ne præsentere kammuslinger ognænsomt dampet pighvar medsauce mousseline og braiseredelammekoteletter og opskriften påfynsk rygeost og creme brulée, førvi får noget at vide om vejret imorgen, om den stive kuling og

14

slagregnen, der venter os, ellerom lavtrykket over Azorerne ogdettes følger for os.Sikken opvisning af televisionisktalent.

Se kreativiteten, nyd opfindsom-heden, tænk på de ressourcer, derer sat ind på at udvikle vejrudsig-ten, det har ikke været billigt, se,hvordan DR hver eneste dag, fradag til dag, kan variere udsigtentil stiv kuling og finregn, vekslen-de skydække og dagtemperaturermellem femten og atten grader.Det er fantastisk.Er der noget, DR forstår, ja, så erdet at variere og produktudviklevejrudsigten, så den hver dag,hver eneste dag fremstår somfødt på ny og anderledes.

Og tænk så på, at man i DR – ind-til for ganske få dage siden – pureafviste at kunne påtage sig at laveså meget som et månedligt, end-sige et ugentligt program, derhandlede om ballet og teater, bil-ledkunst, film og litteratur, sånogen kunne holde ud at se pådet. Ballet og teater, billedkunstog film var uegnet til tv. Der varikke billeder i det. Det ville bliveet reservat. Stiv kuling, regn ogslud, lavtryk over Azorerne ognordvestenvind, se, det kan manlave afvekslende fjernsyn ud af,hver evig eneste dag, Søren Rygekan hver uge skabe et hverdags-drama ud af sin have, i en snævervending måske ty til noget såsindsoprivende som fremstillin-gen af en havebænk, men balletog teater ogmusik, film og littera-tur, nej, det kunne man ikke laveet kulturprogram ud af. Skulleman endelig præsentere ballet ogteater og musik, billedkunst, filmog litteratur, ja, så var det nød-vendigt at gøre det så underligtsom muligt, hakke det op ismåbidder og gemme det væk isære, uventede sammenhænge,smugle det ind, lade det komme

som en tyv om natten, snige detind, når ingen lagde mærke tildet. Det går i DR´s ledelse underbetegnelsen moderne kulturfor-midling.Hvis ikke det var så sørgeligt, kun-nemangrine addet.

Men nu sker der noget. DR´smediedirektør Lars Grarup harselv sagt det. Nu får vi et kultur-program. Et kulturprogram, altsået program af den slags, der ellersvar dømt ude, dømt umulige,dømt til at være komplet umuligttv-stof. Nu kan det godt lade siggøre. Nu får vi et kulturprogramom film og teater, litteratur og bil-ledkunst, alt det, som vi ellers harhaft tv-sagkundskabens ord for, atman ikke kan lave ordentligt tv-stof af, fordi det ikke er tv-egnet.

Den kovending er vi mange, derglæder os over og glæder os til.Hvor bliver det spændende. Derer ikke noget, man kan glæde sigover som omvendte syndere, detskulle da lige være udsigten tildet, de vil producere. Vi glæderos til at se dansere og sangere ogskuespillere, forfattere og malereog billedhuggere på tv-skærmen,vi glæder os til at se dem, ikke igentagelser af tressernes og halv-fjerdsernes, firsernes og halvfem-sernes programformer, vi glæderos til at se dem i kreative, opfind-somme, moderne, ny-udviklede,tidssvarende programmer, pro-grammer, der i kreativitet ogopfindsomhed, adækvat kreativi-tet og opfindsomhed kan gørevejrudsigten rangen stridig. Kortsagt: Vi glæder os.Og jeg lover: Vi vil hilse kultur-programmet hjertelig velkom-men; men jeg kan også lige sågodt sige det ligeud: Vi hverkenkan eller vil nøjes med det, eng-lænderne kalder ”perfunctory”her, vi kan ikke nøjes med det,som man gør for et syns skyld,det, man gør for at stille nogen til-

freds, når det nu ikke kan væreanderledes, - og så straks gårvidere til noget andet, man syneser sjovere.

Det er ikke gjort med et kultur-program i primetime søndagaften, det er ikke nok bare at giveos et kulturprogram, der, somLars Grarup siger til sidste fre-dags Information ”flasher nogleaf de creme de la creme-ting, vihar lavet i ugens løb.”

Vi ser frem til et kreativt programom kunst og kultur, et program,der går i dybden, et program, derer skabt med engagement og ild-hu, respekt og kærlighed til stof-fet, ikke skabt for at bevise, at detikke kan lade sig gøre at lave etprogram om film og litteratur, bil-ledkunst og ballet, som folk giderse.

Vi ser frem til et kulturprogram,der er udtænkt og produceret afmedarbejdere med høje kvalifika-tioner, opfindsomhed og kreativi-tet, vi kan ikke nøjes med pro-grammer, der bærer præg af, at debare skal overstås.Men det er ikke et ugentligt kul-turprogram, det er ikke engangpå én gang seriøse og underhol-dende programmer om kunst ogkultur, der i sig selv er løsningenpå DR´s krise.Det er ikke nok. Det er slet ikkenok.

15

Det er enmentalitetsændring, derskal til. Vi skal have en DR-ledel-se, der har forståelse for, hvad deter for en helt særlig institution,den har med at gøre, forståelsefor, at den hverken skal drivessom eller måles med de kommer-cielle stationers alen. Vi skal haveen programpolitik, der afspejleren radikalt anden holdning tilDR´s virksomhed, en anden op-fattelse af DR´s rolle, ikke aleneteknisk i mediebilledet, men idanskernes bevidsthed.

DR skal bidrage til den kulturellemangfoldighed her i landet vedat give os det, vi ikke kan få alleandre steder, på alle de andrekanaler. DR skal ikke fyre demedarbejdere og skære det væk,der gørDR til noget særligt, nogetkvalitativt særligt i mediebilledet;DR skal ikke markere sig ved atkomme halsende efter alle deandre kanaler og efterligne demved at indkøbe endnu et hunde-dyrt koncept til endnu et ameri-kansk underholdningsprogram.DR skal også sætte plads og pen-ge af til det, der ikke kan betalesig i seertal; DR skal ikke først ogfremmest være hastigt tempo ogoverflade, pop og events.

DR skal fastholdes på sine publicservice-forpligtelser; DR´s ledelseskal ikke kunne slippe af stedmed at strække public service-begrebet ud over al rimelighed ogal genkendelighed, men arbejdefor, at der i DR-Byen hersker enatmosfære, der fremmer respek-ten for public service-begrebet ogånden i det.

DR skal have ansatte, der ikkebare harmod på og talent til, menogså af ledelsen anspores til ogfår muligheder for at beskæftigesig seriøst med det, de skal for-midle.

DR skal holde den journalistiske

fane højt og som en selvfølge hol-de sig for god til overbud ogmanipulation og til at snyde påvægten.

DR skal give højt kvalificeredemedarbejdere mulighed for tagesig tid til at gå i dybden med tin-gene, sætte ressourcer af til seriøsformidling og ikke opføre sig,som om der hverken findes et igår eller et i morgen.I den øjeblikkelige krise burde detvære en selvfølge, at DR priorite-rede kvalitativt, dvs. administre-rede sine forbandede nedskærin-ger, så det går mindst muligt udover kvaliteten og kontinuiteten iinstitutionen; DR skal sætte mid-ler af til at vedligeholde sit arkivtil gavn og glæde for eftertiden;DR skal tage både licensen ogpublic service-begrebet alvorligtog føle sig hævet over kun atmåle sin succes i seertal.

DR skal ikke blive ligesom alle deandre kanaler. Sker det, kan vinøjes med alle de andre, så gørDR sig selv overflødig, så kan visagtens undvære DR, - og så kanvi ikke se nogen grund til at beta-le licens. Hvorfor skulle vi det?

Men dér skulle vi nødig lande. Vivil gerne blive ved med at betalelicens, og vi vil betale licens medglæde, hvis vi synes, vi får nogetfor pengene, noget, vi ikke fårandre steder, hvor vi ikke skalbetale for det. Vi ønsker, at DRskal bevare sin centrale rolle i dendanske offentlighed og bevidst-hed. Det er derfor vi står her. Vistår her, fordi vi synes, DR´s situa-tion er sørgelig, vi står her, fordi vier oprigtigt bekymrede, ikke alenefor DR, men også for det større ogstørre kulturtab, DR´s derouteikke kan undgå at komme til atbetyde for os alle sammen.

Vi ønsker det bedste for DR.

Fik du biblioteks-afgift i år ?

Biblioteksafgiften er en kultur-støtte bevilget af Folketinget.Den fordeles af Biblioteksstyrel-sen som støtte til forfatterem.m., hvis bøger står på Dan-marks folke- og skolebiblioteker.

Er du udøvende kunstner (for-fatter, oversætter, komponist,illustrator, billedkunster) så kandu søge om at få del i bilioteks-afgiften for bøger og lydbøgereller et af de to rådighedsbeløbfor plader og bånd m.v.

Meld dig til Biblioteksstyrelseninden 1. december, hvis du ikkeallerede er tilmeldt.Tilmelding skal ske på et særligtskema, som du kan rekvirerehos Biblioteksstyrelsen, Bibliteks-afgiften, H.C.Andersens Boule-vard 2, 1553 København V.Tlf: 33 73 33 22 Fax: 33 73 33 21mail: bia@bs.dk BH

Bliv del af danskUSA-kulturnetværk

Kultur- og informationsafdelin-gen på Danmarks Generalkon-sulat i New York er i øjeblikket igang med en opdatering afderes liste over danske kunstne-re og kulturformidlere i USA.“Vi er fra flere sider blevetopfordret til at udarbejde enogså offentlig tilgængelig versi-on af vores liste over professio-nelle danske kunstnere i USA, dader i flere sammenhænge er kul-turelle arrangementer, hvor detville give mening at kunne træk-ke på de danskere, som alleredebor og arbejder i landet,” forkla-rer Sarah Gram fra konsulatet.www.gknewyork.um.dk/en BH

Kun 29 danske udgivelser spillet i radioen

16

Kun 29 af de 1.157 danske udgi-velser, der udkom i 2006, fandtvej til æteren i de kommercielleradiostationer. Det svarer til 2½procent.Tallet fremgår af Gramex' beret-ning, hvor Jens Otto Paludan,

af Niels Borksand

I juni måned fandt den anden“Bela Bartok International Ope-ra-conducting Competition” stedi Cluj-Napoca i Rumænien. Cluj,der også er hovedstaden i Trans-sylvanien (Dracula, hvidløg etc.)er en by med et stort etniskungarnsk mindretal og er deneneste by i verden, der har etoperahus, hvor sproget er etandet end landets officielle sprog- der kommunikeres og tales/synges på ungarsk med rumæn-ske overtekster, med mindre deter forestillinger på originalspro-get: så er de tekstede på ungar-sk. Et hus med både skuespil,opera og ballet i repertoiredriftog i konkurrence med byensandet operahus, hvor der syngespå rumænsk.

Konkurrencen i år havde 36 del-tagere fra 17 lande efter enudvælgesesprocedure, hvor dogdeltagere fra den første for to årsiden var med per automatik. Vivar dog ikke mere end fire gen-gangere.Konkurrencen er den eneste - såvidt jeg er orienteret,- der specia-liserer sig i opera og hvor derikke er nogen aldergrænse.

Repertoiret i år til første runde“La traviata” og “Samson ogDalila” anden runde “Bajadser”

og “Tosca” og tredje “BlåskægsBorg”

Lodtrækning om hvilke passa-ger der skulle dirigeres fandtsted om morgenen på dagen.Det blev for mit vedkommendetredje akt af “Traviata” der skul-le gennemføres som forestillinguden mulighed for at stoppe ogtage om, og en dejlig passage fra“Samson og Dalila” første aktder skulle gennemføres somprøve med disponering ogarbejds muligheder - 20 minutterfra hver. Solister, kor og orkestergik helhjertet til opgaverne, oghavde stemmeret sammen medde tre dirigentdommere efter etsindrigt pointsystem.

Det blev for mit vedkommendetil en placering som 15 i førsterunde, og derfor videre til anden.Her gjaldt det 20minutters prøvemed orkester, 20 med solister og12 med koret - så endelig 45minutter hvor en sekvens på 25minutter skulle spilles igennemsom forestilling efter 20 minut-ters prøve. Igen for mit vedkom-mende lidt blandet i prøvernefra “Tosca” og “Bajadser” og tildet store stræk “Bajadser”.

Det rakte til at opretholde place-ring, men ikke til at være blandt

de 6 finalister der fik 40 minut-ters prøve og så en opførelse af“Blåskægs Borg” hver. Blandtfinalisterne var prisvindere fraandre konkurrencer, en dirigent-professor fra Belgien og Mün-chen operaens balletdirigent.

Vinderen var japaner, to ameri-kaner (finalist fra for to år siden)og tre også japaner.Af hensyn til interesserede kander både læses om konkurrencenog ses billeder påwww.operaconducting.roog tilføjes at næste konkurrenceer om to år. Repertoiret vil være“Tryllefløjten” og “Don Pasqau-le” i første runde, “Gianni Schic-ci” og “Blåskægs Borg” i andenog “Madame Butterfly” i tredje.Så der er stof nok at forberede.

Som en lille kuriositet kan næv-nes at der blandt flere dirigenteri anden runde herskede stortukendskab til Blåskæg, så at de- hvis de var kommet i fianalen -havde været nødt til at meldefra! sic!

Og så til slut tak til foreningenfor støtte til rejsen og hvad medat være flere danskere om to år?

Dirigentkonkurrence

direktør for Universal og for-mand for Gramex' Råd, ogsåkonkluderer, at de 29 udgivelserblev råspillet så meget, at lytter-ne ikke havde behov for at købemusikken, da de blot kunnetænde radioen.

Gramex er fællesorganisation forudøvende kunstnere og plade-selskaber, der har til formål atgøre krav på vederlag for offent-lig fremførelse.www.gramex.dk

BH

17

DANSKKAPELMESTERFORENINGS

70 ARSFØDSELSDAG

JUL PÅSCENERIET

21. december 2007

fylder Kapelmesterforeningen 70 år.Traditionen tro fejrer vi fødselsdagen med et festligt arrangement forkapelmesterforeningens medlemmer med ledsager.

70 år kræver lidt mere end det sædvanlige synes vi,såsom: • Velkomstdrink

• Lækker buffet med varme såvel som kolde retter• Vin, øl og vand• Velkomsttale ved formanden• Klassisk koncert med Storstrøms Kammerensemble og

sangerinde Anne Margrethe Dahl• Julejazz med “Niels Jørgen Steens Christmas Bebop”• Til lejligheden er inviteret en morsom julegæst• Legater vil blive uddelt

Underholdning af højeste klasse, men mest af alt muligheden for at være sammen medkolleger og gode venner til de altfor sjældne snakke om kapelmesteriet og m.m.

SCENERIET er kælderscenen under Det Ny Teater i KøbenhavnArrangementet starter kl. 17.00 og den officielle del forventes afsluttet ca. kl. 19.00.

I bedes tilmelde jer hos sekretæren senest d.15. dec. på bheister@post.tele.dk

DANSKKAPELMESTERFORENINGS70 ÅRSFØDSELSDAG

DANSKKAPELMESTERFORENINGS70 ÅRSFØDSELSDAG

18

Viggo Steincke - ny cdCity of SoundsMusikere: Hans Ulrik, sopransax, klarinet, kro-matisk mundharpe. Peter Boesen, recitation.Viggo Steincke, øvrige instrumenter.Komposition og produktion: Viggo Steincke.“Musikken er et mix af electronica, R & B, jazzog rock. Udtrykket er skiftevismelankolsk, dan-sende, råt, poetisk – som soundtracket til enstorbyfilm. Jeg har valgt udelukkende atsatse på digital distribution. Via distributions-selskabet kjer.com er City of Sounds worldwidetilgængelig på alle de store betalingssites samtet hav af mindre specialsites. Det åbner nye,positive perspektiver i en branche med falden-de cd salgstal”.Forlagogdistribution: SteinckeRecords/kjer.comUdgivet 30/8 2007 www.cityofsounds.net

TorbenWestergaard - ny cdOktober: PenelopeMedvirkende: Ida Nørholm, cello. Anders Ban-ke, bass clarinet, sax. Francesco Calí, accordion.Henrik Gunde, piano, keyboard. TorbenWestergaard, bass, vocal, additional keybo-ards, mandola. Jacob Andersen, percussion.Martin Andersen, drums. Eva Dahlgren, vocal,Allen Hinds, guitar, dobro. Angel Sánchez“Cepillo”, percussion. Jonas Johansen, drums,cajón. Torsten Bo Jacobsen, electronics. VibekeKristensen, vocal.

“Westergaards kompositioner og gruppenOKTOBER møder nye gæstesolister bl.a. iform af en norsk operasanger, svenske EvaDahlgren, og en spansk flamencoperkussio-nist, og så er det hele mixet af en amerikanskrockproducer som også har nyskrevne tekstbi-drag fra Suzanne Brøgger.

De 11 kompositioner er alle skrevet af TorbenWestergaard.

Udgivet 22.10 (Calibrated CALI056)

Nye CD’er

- Nye nodebøgerved Bodil Heister

Holger Laumann er død 6.11.2007 af Kjeld FrandsenSaxofonisten, oboisten, komponisten, kapelmesteren og pædagogen Holger Laumann sov stille ind i sithjem på Frederiksberg, tirsdag den 5. November. Han blev 64 år.Holger Laumann, der stammede fra Århus, begyndte som 16-årig at spille saxofon, og sideløbendemeddiverse jazz-aktiviteter fik han en seminarieuddannelse og en konservatorieuddannelse som oboist. Ibegyndelsen af 1960erne spilledeHolger Laumannmedden senere Rolling Stones- trommeslager CharlieWatts i Randers-gruppen Safari Jazz, og i slutningen af årtiet stod han i spidsen for gruppen Tears, dervar blandt de første danske ensembler, der blandede jazz- og rockmusik.I 1970erne blev Holger Laumann en central figur i fusionsgrupperne Det Beskidte Dusin og Cox Oran-ge, ligesom han kontinuerligt samarbejdede med sin daværende kone, sangerinden Anne Linnet, og såvar han en pioner inden for rytmisk musikundervisning. Fra begyndelsen af 1980erne samarbejdedehan jævnligt med færøske jazzmusikere og med trinidadiske calypsomusikere, og på den danske sceneoptrådte han med eget calypso-band og var gennem mange år kapelmester ved Folketeatret. Han stodogså i spidsen for Farum Big Band og var medlem af orkestret Kannibalerne, ligesom han var en flittigkomponist og studiemusiker. Han samarbejdede med folk som Erik Grip, Povl Dissing, Trille, Sebastianog Vagn Lundbye, og han var beundret som organisator, initiativtager ogmusikpædagog.Han underviste på konservatorierne i Århus og København og på stævnerne på Vallekilde og Brand-bjerg og var adjunkt ved Kildegård Gymnasium.Holger Laumann, der til det sidste var meget aktiv på mange fronter, efterlader sig to ekskoner, AnneLinnet ogMai Brostrøm, og seks børn.

SØGER DU ØKONOMISK STØTTE ?Så husk, at rekvirere en ansøgningsblanket hossekretæren eller downloade den på nettet.Ansøgningen skal indsendes senest enmåned førprojektets start, hvis du ønsker at søge penge tilcd-indspilninger, kurser, dirigenthonorar, studie-rejser m.v., så bestyrelsen kan nå at behandleansøgningerne rettidigt.

Tjek venligst din hjemmeside påwww.kapelmesterforening.dk

og henvend dig til sekretæren (se nedenfor)hvis du har rettelser til din hjemmeside.

ADRESSEÆNDRINGERBenjamin Koppel, Stadfeldtsvej 10, 2500 ValbyKristian Olesen, Stationsvej 1 A, 4320 LejreBob Ricketts, Slots Bjergbyvej 21, Slots Bjergby, 4200 Slagelse

DØDEHolger Laumann død 06.11.2007

19

DANSKKAPELMESTERFORENINGHusk Dansk Kapelmesterforening homepage: www.kapelmesterforening.dk

Dansk Kapelmesterforenings kontor: Sankt Hans Torv 26, 5., 2200 Kbh. N.Tlf.: 35353567. Fax: 35240250.NB! Breve til sekretæren (legatansøgninger m.m.) og kassereren bedes sendt direktetil deres adresser.

Formand: Frans Rasmussen, Skrænten 9, 3060 Espergærde, tlf. og fax: 4917 0517(mobil: 20646311). frans.rasmussen@email.dk

Næstformand: Jesper Grove Jørgensen, Strandvejen 611 B, 2930 Klampenborg,tlf. og fax: 3963 8151. grove_jorgensen@post.tele.dk.

Kasserer: Peder Kragerup, Gersonsvej 31, 2900 Hellerup, tlf.: 3962 3074, fax: 3962 2374.kragen@isa.dknet.dk

Sekretær og Redaktør: Bodil Heister, Strandboulevarden 40, 3.th., 2100 Kbh. Ø.tlf.: 3538 4758, fax: 3538 4754. bheister@post.tele.dk

Bestyrelsesmedlem: Peter Ettrup Larsen, Juni Allé 83, 2730 Herlev, Mobil: 2082 2407peter@ettruplarsen.dk, www.ettruplarsen.dk

Husk Dansk Kapelmesterforening homepage: www.kapelmesterforening.dk

Næste blad udkommerforår 2008.

Deadline til bladet15. januar.

Læserbreve og artiklermodtages med største

glæde.

HUSK at meddeleny mailadresse og

flytning til sekretærense nedenfor.

HUSKtilmelding tilforeningens

70 års fødselsdaginden 15. december.

Se side 17.

kort og godt v . B o d i l H e i s t e r

RUNDE FØDSELSDAGE08.12 Steen Lindholm 6507.02 Frans Bak 5017.02 Morten Schuldt-Jensen 50Dansk Kapelmesterforening ønsker hjertelig tillykke

MUSIKLEXIKON FOR BEDREVIDENDEWaldhornI virkeligheden ganske almindelige horn, blot snoetnogle gange, så der kan blive plads til dem i såkaldtehornetuier. Alligevel knækker horn nu og da.Asger Lund Christiansen

MASTERCLASS I KORDIREKTIONNorges Korforbunds sommerkorskole på Toneheim27. juli - 3. august 2008 får besøg af DaleWarland, enaf demest anerkendte og eftertraktede kordirigenterfra det amerikanske kontinentet.Dale Warland skal være instruktør på 5 dirigent-nivauer, en masterclass af høj kvalitet som de tosenere år også har haft betydelig international delta-gelse. Kurset er et af 8, som arrangeres på sommer-korskolen, kanske den største, der kan opdrives.Læs mere på www.kor.no/kurs/index.cfm?kid=83

PRIS TIL MARILYNMAZURMarilyn Mazur har som den første internationalekunstner modtaget Telenors Internationale Kultur-pris på 250.000 norske kroner. Marilyn fik prisenfor sit dristige kunstneriske virke, på tværs af gen-rer på højeste internationale niveau.

SPILLESTEDER.DK SØGER LEDERLandsorganisationen for rytmiske spillesteder iDanmark Spillesteder.dk søger pr. 1. januar 2008en sekretariatsleder til nyoprettet fuldtidsstilling.Sekretariatslederen skal i samarbejde med spille-steder dk´s bestyrelse bl.a. forbedre arbejdsbetin-gelser og vilkår for de rytmiske spillesteder interntog eksternt samt styrke de økonomiske forhold forde rytmiske spillesteder.Download stillingsopslag oglæs mere på www.spillesteder.dk

DEBATMØDE MED KULTURMINISTERENDansk Tonekunstner Forening inviterer til debat-møde mellem kulturminister Brian Mikkelsen (K)og kulturordfører Mogens Jensen (S). Debatvært erkulturredaktør ved Jyllands Posten Jakob Levinsen.Mødet finder sted tirsdag den 4. december kl. 16-18 i Literaturhaus, Møllegade 7, Kbh N.Der er gratis adgang og alle med interesse formusikpolitik er velkomne.I det offentlige rum er kulturministeren og MogensJensen ofte meget uenige, men samtidig har de påChristiansborg indgået rigtig mange vidtrækkendeforlig sammen.Debatten vil især dreje sig om fødekæde, arms-længde, public service, sponsorers rolle i musik-livet, international musikformidling.

OPTAKT - TIL DEN KLASSISKE MUSIKOptakt er en landsdækkende månedsavis - somudkom sidst i oktober - med artikler og indslag afhøj kvalitet om alt, hvad der rører sig i musiklivet,inklusive landets mest omfattende koncertkalender.Optakt er et kontaktsted mellem musikere og kon-certsteder, downloadning af musik, artikler, inter-essante links, debatforum, anmeldelser m.m.Lødigt, kvalitetsbevidst, dynamisk, underholdendeog gerne med lidt skæve vinkler på stoffet.Læs mere på www.optakt.com - hvor man også kantilmelde sig nyhedsbrevet.

PRIS TIL TAMÁS VETÖKapelmester Tamás Vetö har fået overrakt DanskKomponistforenings Musikerpris.I september modtog han sammen med komponi-sten Svend Nielsen - Danmarks Radio’s Lyt til Nytpris for cd-udgivelsen af korværket “Sommerfug-ledalen” komponeret over Inger Christensens digt-samling, en slags requiem.

Produktion:TRYK2100