24
Medlems Nyt April 2013 KANDIDATER TIL KOMMUNALVALG 2013 KANDIDATER TIL REGIONSVALG 2013

MEDLEMSNYT 2013 01

Embed Size (px)

DESCRIPTION

VIVK MEDLEMSNYT 2013 01

Citation preview

Medlems Nyt April 2013

KANDIDATER TIL KOMMUNALVALG 2013

KANDIDATER TIL REGIONSVALG 2013

2

Af Gruppeformand Nina Hygum

Nyt fra gruppeformanden. Venstres handlingsprogram for Kv13 er nu offentliggjort. Jeg vil gerne sige en meget stor tak til alle, der har bidraget til udarbejdel-sen heraf. Med dette program vil vi i fællesskab styrke Viborg kommunes placering på det politiske landkort. Det betyder, at vi i Viborg kommune skal se fremtidens udfordringer i tide og ska-be helhedsorienterede løsninger i stedet for blot at reagere på udfordringerne fra en om-verden i forandring. Jeg vil gerne fremhæve 2 centrale nøgleord fra dette handlingsprogram, nemlig åbenhed og ordentlighed. Venstre går ind for åbenhed i den politisk proces, så muligheden for bor-gerinddragelse fremmes og ordentlighed i politik og i den måde, som vi behandler hin-anden og vores medborgere på - og det skal vi være stolte af! Handlingsprogrammet er Venstres overord-nede program for 2014 – 2017. I samarbejde med organisationen og de 26 valgte byråds-kandidater skal handlingsprogrammet hen over sommeren konkretiseres yderligere in-denfor de enkelte politikområder. Jeg er sik-ker på, at alle de nyvalgte byrådskandidater med stor entusiasme vil engagere sig heri. Det bliver en meget spændende proces. Siden sidste medlemsnyt har vi så fået end-nu et resultat af ”tjek prisen ”på de kommu-nale opgaver, nemlig udbud af rengøring på kommunale institutioner. Resultatet blev en årlig besparelse på 12,4 mio. kr. svarende til

Indhold: Side

Nyt fra gruppeformanden 2

Formanden har ordet 4

Handlingsprogram 2014—2017 6

Fokuspunkter/Visioner 7

Grundlovsfest på Borgvold 2013 8

Aftale om valgforbund 9

Opstillingsmøde i Viborg 10

Årsberetning LOF Midtjylland 11

Det nære sundhedsvæsen 12

Præsentation af kanditater til KV-2013 14

Præsentation af kanditater til RV-2013 21

Valget skal vindes i Viborg – og vi be-høver din hjælp! 22

Kalender 23

Kolofon 24

Fundraising - Opfordring 21

Vil du have medlemsbladet pr mail? Så gå på nettet og tilmeld dig på:

www.viborg.venstre.dk på Materialesiden.

3

en effektiviseringsgevinst på 26 % af de 46, 8 mio. kr. som opgaven hidtil har kostet. Og denne besparelse er oven i købet efter en reservering af 2.2 mio. kr. til en kontraktsty-ringsenhed samt mulige fejl og mangler. Og som sædvanlig skal vi så høre SF tordne løs med kritik heraf samtidig med at SF- sædvanen tro - sammen med de øvrige parti-er i økonomiudvalget godkendte tilbuddet fra den private leverandør – denne gang firmaet Absolut fra Odense. Tænk sig hvis C, A og SF havde accepteret Venstres forslag til pristjek noget før. Ja bare et år før, for så havde vi haft disse 13 mio. kr. til andre formål her i 2013. Og måske kunne vi ligefrem have undgået nogle af besparel-serne på handicapområdet. I januar besluttede C, A og SF så pludselig - som lyn fra en klar himmel - at afskaffe bor-gernes frie valg indenfor rengøring og hjem-mehjælp. Det var dybt rystende at opleve en af VK regerings store landvindinger blive afskaffet af vores byråd med et borgerligt flertal og en borgerlig borgmester. I byrådsgruppen indledte vi en indædt kamp mod denne flertalsbeslutning godt bakket op af de lokale private leverandører, ældrerå-det , vores gode samarbejdspartnere i DF og Liberal Alliance samt en massiv presse-omtale. Det var en god dag, da fornuften endelig sejrede den 13. marts. På et økono-miudvalgsmøde accepterede flertallet til sidst efter en lang indædt kamp at annullere den-ne beslutning og borgernes frie valg blev genindført i Viborg kommune. En stor tak herfor skal særligt rettes til Socialdemokrati-et. I skivende stund er der så dømt lock out og-så på Viborgs skoler. I byrådsgruppen får vi

mange henvendelser fra især forældre og lærere med opfordring til at give vores me-ning om konflikten til kende. Som lokalpolitikkere har vi ingen reel indfly-delse på konflikten, som handler om lærer-nes arbejdstidsaftale. Jeg har grundlæggen-de den holdning, at Kommunernes Landsfor-ening (KL) varetager samtlige kommuners interesser som arbejdsgiver. Det vil derfor ikke være ordentligt, hvis vi som lokalpolitik-kere begynder at blande os heri. Derfor udta-ler jeg mig ikke offentligt om konflikten. Nina Hygum

4

Af Anders Jensen, formand for Venstre i Vivorg kommune

Formanden har ordet Venstre i Viborg Kommune holdt d. 20. marts sin årlige generalforsamling, hvor handlings-programmet til KV13 blev fremlagt af Nina Hygum. Handlingsprogrammet er dermed klar til offentliggørelse til pressen og på Ven-stres hjemmeside og hovedpunkterne vil også blive omtalt i dette blad. Det har været en længere proces at få udarbejdet hand-lingsprogrammet, hvor mange medlemmer har været involveret. Det startede i juni 2012, hvor baggrunds-grupperne for de forskellige politikområder blev briefet om processen med handlingspro-grammet, hvorefter de skulle komme med indspil inden d. 1. oktober. Herefter skulle redaktionsudvalget så sammenskrive materi-alet til 1. udkast, som blev debatteret på et medlemsmøde i november og efter 2. udkast havde været i høring i vælgerforeningerne og

baggrundsgrupperne igen, blev det endelige handlingsprogram godkendt af bestyrelsen i kommuneforeningen d. 30. januar 2013. Kandidatlisten klar til KV13 Dermed er Venstre klar med den politik der skal kæmpes for i valgkampen og i den efter-følgende fireårs periode i byrådet. Kandida-terne der skal kæmpe for politikken er nu også valgt på de enkelte vælgerforeningers opstillingsmøder. Det har udmyntet sig i en meget spændende liste med 26 kandidater, hvoraf de ni sidder i Venstres nuværende byrådsgruppe. Listen er en god blanding af selvstændige og private og offentlige ansatte, så der er på kandidatholdet en god baggrund for viden og erfaring indenfor alle politikområder i byrådet. Kandidaterne vil blive præsenteret for Ven-stres medlemmer d. 9. april, på en aften hvor Venstres tre medllemer til listen til regions-rådsvalget også vil blive opstillet. Kandidatholdet skal frem mod valget igenem en møderække, hvor man først og fremmest skal lære hinanden bedre at kende og få ud-møntet handlingsprogrammet i mere konkret politik. I processen vil kandidatholdet også komme gennem seancer, hvor der vil blive arbejdet med at deltage i debatter, at skrive læserbreve og i øvrigt at agere i pressen.

5

Kandidatholdet vil frem mod valget også få mulighed for at få et tættere indblik i virksom-hedernes udfordringer med at skabe arbejds-pladser og overskud. Venstre har dannet et erhvervsforum, hvor politikere og erhvervsle-dere kan mødes og drøfte de tiltag der skal arbejdes med, for at forbedre erhvervslivets vilkår, som er et af Venstres fokuspunkter til KV13. Valgforbund med DF og Liberal Alliance Lige før jul indgik Venstre aftale med DF og Liberal Allinace om at danne valgforbund til kommunalvalget. Dermed ønsker vi at vise at der skal være så meget samling på den bor-gerlige fløj som muligt og at der ikke går bor-gerlige stemmer tabt. Et valgforbund har jo den tekniske effekt til valget, at de stemmer det ene parti ikke kan udnytte ved mandatfor-delingen, går til de andre partier i valgfor-bundet. Venstre ser også gerne et tæt samarbejde med de konservative frem mod valget. Et borgerligt flertal til valget skal give en borger-lig konstituering med en borgerlig borgme-ster. Her vil Venstre kæmpe for at den politik der bliver hovedlinjerne i konstitueringen, skal være mere liberal end den blev ved sid-ste konstituering, hvor S og SF fik for meget indflydelse for at støtte en konservativ borg-mester. I forbindelse med offentliggørelsen af valgfor-bundet udtalte DF at de støtter Nina Hygum som borgmesterkandidat og Liberal Alliance

udtalte at de også gerne ser en ny borgerlig borgmester, men de kan på dette tidspunkt i processen endnu ikke sætte navn på. EU handlingsprogram Udover kommunal- og regionsrådsvalg bliver der i Venstre regi også arbejdet med valget til Europaparlamentet, som kommer i maj 2014. Her har Venstres Hovedbestyrelse nedsat et programudvalg, som skal udarbej-de handlingsprogrammet til EU-valget. Ud-valget er kommet med første udkast til de temaer der skal arbejdes med i programmet, som har været i høring og andet udkast sen-des den 29. juni 2013 ud i en 2. høringsrun-de til Venstres lokale europaudvalg, forenin-ger og bestyrelser. Hvis du som Venstremedlem ønsker at delta-ge i debatten, så henvend dig til din vælger-foreningsformand, som vil kunne viderefor-midle materialet og evt. ændringsforslag som medlemmerne ønsker at komme med til EU-handlingsprogrammet. EU-handlingspro-grammet præsenteres på Venstres landsmø-de 5.-6. oktober 2013. Efter en grundig debat stemmer de delegerede om de konkrete æn-dringsforslag. Når handlingsprogrammet er vedtaget på landsmødet, er det grundlaget, som Venstres kandidater til Europa-Parla-mentsvalget 2014 går til valg på. Anders Jensen, fmd. VIVK

6

Handlingsprogram Venstre i Viborg Kommune

2014 – 2017

Kære medborger Du sidder nu med Venstres handlingsprogram til KV 2013. Venstre i Viborg sætter mål, der skal nås, på alle politikområder. Alligevel har vi udvalgt 5 områder, som i allerhøjeste grad kræver politisk fokus i de kommende 4 år, og som vil være af af-gørende betydning for at få Viborg Kommune placeret på det politiske landkort som en kommune, der tænker og handler til borgernes bedste - både på kort og på langt sigt. Vi skal ikke sidde og vente på udviklingen og nøjes med at reagere på de ændrede krav, som fremtiden stiller til os. ”Viborg kommune skal opleves som et proaktivt fællesskab, hvor vi ser fremtidens udfordringer og løsninger for os og dermed skaber kommunens fremtid som en af de bedste i Danmark” Kommunens vækst skal i de kommende år komme fra det private erhvervsliv. Det betyder, at erhvervslivet skal have optimale vilkår for vækst og innovation i Viborg Kommune. Samtidig skal de private virksomheder tage deres andel af ansvaret i en aktiv og fremadrettet indsats inden for beskæftigelsesområdet. En forbedret uddannelsesindsats er nødvendig for, at Danmark skal bevare sit forspring. Her skal Viborg Kommune ligge i front, og det starter i folkeskolen. Venstre vil arbejde målrettet på at virkeliggøre Viborg Kommunes vision om en folkeskole i særklasse. Der skal være åbenhed i den politiske proces, så muligheden for borgerinddragel-se fremmes. Ordentlighed i politik og i den måde, vi behandler hinanden og vores medborgere på, er nøgleord for Venstre – og det er vi stolte af! Som borger skal du kunne stole på, at det, vi siger før et valg, også er det, som vi efter valget vil arbejde på at gennemføre. Politik skal være troværdigt – både før, under og efter en valgkamp. Du kan læse mere om vores politik på vores hjemme-side venstre.viborg.dk, hvor der ligeledes er en præsentation af det kompetente kandidatteam, som vi stiller med til KV 2013. God læselyst! Nina Hygum Venstres borgmesterkandidat

7

Visioner/fokuspunkter

8

Grundlovsfest på Borgvold

onsdag den 5. juni kl. 14.00 - 16.30 14.00: Koncert ved FDFs Harmoniorkester. Dirigent Trine Jensen-Gadegaard. 14.50: Tale ved rektor for Viborg Katedralskole Helge Markussen. 15.15: Sang og underholdning ved sangkoret Sing4fun, Viborg. Dirigent Pavlina Salehi - pianist Anders Hjort Nielsen. 16.00: Tale ved Venstres borgmesterkandidat Nina Hygum. 16.15: Tale ved Venstres spidskandidat til Regionsvalget. 16.30: Afslutning.

Arrangør: LOF Midtjylland og Venstre i Viborg Kommune.

9

Aftale om valgforbund Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre har indgået en aftale om fælles valgforbund til byrådsvalget 2013. Aftalen er indgået for at undgå stemmespild og med aftalen kan væl-gerne være sikre på at flest mulige mandater tilfalder den borgerlige fløj.

Partierne har aftalt at mødes på valgaftenen til en drøftelse, umiddelbart efter at valgresul-tatet er kendt.

Dansk Folkepartis formand i Viborg Kommune Grethe Ørskov Sørensen udtaler: Vi vil med aftalen gerne signalere at vi vil indgå i konstitueringsaftalen efter valget og pege på Nina Hygum som borgmester.

Liberal Alliances formand i Viborg Kommune Flemming Præstegård udtaler: Vi har indgået aftalen for at styrke muligheden for at få en ny borgerlig borgmester efter valget i 2013.

Venstres formand i Viborg Kommune Anders Jensen udtaler: Jeg er meget tilfreds med en styrket borgerlig fløj i byrådet og ser gerne et tæt samarbejde fremover mellem alle borgerlige partier i byrådet.

Yderligere oplysninger:

Grethe Ørskov Sørensen fmd. Dansk Folkeparti tlf. 86 65 35 90 Flemming Præstegård fmd. Liberal Alliance tlf. 25 67 72 41 Anders Jensen fmd. Venstre tlf. 29 11 57 18 Nina Hygum Borgmesterkandidat tlf. 21 49 00 70

10

Opstillingsmøde - Kandidater til Regionsrådet Af Anders Jensen, fmd. Venstre i Viborg Kommune Venstre i Viborg Kommune holdt tirsdag d. 9. april opstillingsmøde til regionsrådsvalget d. 19. november 2013. Venstre i Viborg Kommune skal stille med tre kandidater til den fælles Venstre liste med 42 kandi-dater i alt. På opstillingsmødet blev følgende tre kandidater valgt:

1. Ib Bjerregaard nr. 7 på listen 2. Flemming Jørgensen nr. 27 på listen 3. Allan Clifford Christensen nr. 37. på listen

Placeringerne på listen for de enkelte kommuner er lavet efter en fordelingsnøgle ifht. Venstres stem-metal ved sidste valg. Ib Bjerregaard blev altså Viborgs førstekandidat og udtaler i forbindelse med opstillingen til regionsrådet: "Det er helt forkert, at der ingen regionsrådsmedlemmer er valgt fra Viborg kommune. Det håber jeg kommunens borgere vil ændre på ved næste valg. Jeg vil særlig lægge vægt på følgende 3 områder: På sundhedsområdet vil jeg kæmpe for, at de beslutninger, der tidligere er truffet omkring udbyg-

ning og udvikling af hospitalet i Viborg bliver gennemført, så det også efter at hospitalet i Gødstrup er fuldt udbygget, stadig er et lige så betydende sygehus, som der er i dag.

I forhold til regional udvikling vil jeg kæmpe Viborgegnens sag herunder, at regionen helhjertet kommer til at bakke op om Hærvejsmotorvejen. Jeg er meget fortørnet over, at Viborg som kommu-ne har tilsluttet sig ønsket om, at Rute E45 bliver udbygget til 6 spor først og at Hærvejsmotorvejen så først skal laves senere. Jeg vil kæmpe for den omvendte prioritering.

Jeg vil lægge vægt på sammenhængen mellem det regionale og det kommunale niveau. I forhold til det nære sundhedsvæsen og psykiatriområdet tror jeg på at det er vigtig, at kunne påvirke samar-bejdet i positiv retning. Med omlægningen af kommunens betaling for hospitalsindlæggelser og ambulante behandlinger, har det stor betydning for den kommunale økonomi, at samarbejdet er effektivt. Med placeringen som nummer 7 på Venstres liste kan Viborg kommune nu få et medlem af regionsrådet, hvis vælgerne vil. "

På samme møde blev Venstres 26 kandidater til KV13 præsenteret for medlemmerne, efter at kandida-terne er valgt på de enkelte vælgerforeningers opstillingsmøder.

Flemming Jørgensen, Ib Bjerregaard og Allan Clifford

11

Årsberetning LOF Midtjylland 8213 deltagere har deltaget i undervisning i det samlede kursusudbud for LOF Midtjylland i år 2012. Dette flotte tal fremgik af opgørelsen, som blev fremlagt på LOF`s årsmøde.

Det var en meget tilfreds bestyrelse, som med glæde, kunne notere sig fremgang på alle trin. F.eks. er antallet af foredrag steget fra ca. knap 80 til godt 100. Dette skyldes ikke mindst vort gode samarbejde med bibliotekerne i de 3 kommuner vi udbyder i. Stigningen i kurserne skyldes også den store indsats med at styrke aktivitetsniveauet i Favrskov og Silkeborg kommuner nu er ved at lykkes. Stille og roligt øges antallet af lektioner her. Det er rigtig glædeligt.

God markedsføring og især udgivelserne af vore kursusprogrammer har også en positiv effekt. Markedsføring via sociale medier (facebook) vil nu blive opprioriteret så vi kan inspi-rere/nå nye kundegrupper.

Beslutningen om, at deltagerprisen har været uændret de seneste 3 år, trods nedskæring i de kommunale tilskud, gør også at vi kan fastholde det fine deltagerantal.

Ordblindeundervisningen er også vokset pænt. Driftsoverenskomsterne vi tillige har erhver-vet i såvel Favrskov som Silkeborg kommuner gør at flere og flere elever møder op til un-dervisning ved LOF.

AOF udtrådte efter eget ønske fra lokalesamarbejdet i Folkeoplysningens hus med virkning fra den 1.august 2012. ”skilsmissen” må siges at være af den lykkelige slags. Begge trives og LOF kører nu videre i nyrenoverede og toptrimmede lokaler i samarbejde med Viborg Sprogcenter.

Årsmødet genvalgte den siddende bestyrelse og den efterfølgende konstituering genvalgte undertegnede til formand og Lars Møller, Silkeborg som næstformand.

LOF ViBORG fejrer 50 års jubilæum. Her i 2013 kan LOF Viborg fejre sit 50 års jubilæum. Dette gøres bl.a. ved en uhøjtidelig reception fredag den 30 august. Jubilæumsudvalget ønsker gerne henvendelser fra folk med interesse samt viden/indsigt i LOF Viborg´s virke gennem disse år. Ret gerne henven-delse til: Poul Pilgaard:[email protected] / Kjeld Bach: [email protected] el. under-tegnede.

På vegne af

LOF Midtjylland

Birthe Pedersen

[email protected]

formand

12

Venstres bud på ”Det nære Sundhedsvæsen” de kommende 4 år

Af Åse Kubel Høeg Byrådsmedlem og kandidat til det kommende kommunalvalg Har sæde i Socialudvalget, Forebyggelsesudvalget og Handicapråddet

Når jeg bruger titlen ”det nære sundhedsvæsen” mener jeg, de opgaver som Viborg Kom-mune skal tage sig af i fremtiden. For Venstre står det helt klart, at kommunerne i de kommende år skal overtage en række opgaver indenfor sundhedsområdet og op prioritere en række opgaver indenfor det områ-de der hedder Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggende. Dette for at løse de mange udfordringer, der kan komme ved at vores befolkning bliver ældre. Vi ønsker, at Det nye Sundhedscenter i Tolbodgade, skal være omdrejningspunktet for Viborg Kommunes ”Nære sundhedsvæsen” og at der slevfølgelig også skal oprettes satel-litter rundt om i kommunen, bla.i Stoholm, Karup, Bjerringbro, Møldrup og Ørum på eksi-sterende plejecentre. Viser det sig at der er andre lokalområder, hvor det også giver me-ning at oprette en satellit, vil vi se på det. For netop når vi skriver det ”nære sundhedsvæ-sen”, er det vigtigt at det bliver nært/lokalt og at det bliver attraktivt for borgerne så de vil benytte sig at de tilbud der bliver i sundhedscentret.

13

Hvad er det så vi vil opnå med disse tiltag i de kommende sundhedscentre. Venstre vil gerne Fremme borgernes sunde livsstil og forebygger sygdom. Det kan bla. ske

ved at man som borger ved henvendelse i Sundhedscentret kan få en sundhedssamtale, hvor der sættes fokus på de tiltag som borgerne vil arbejde med, for at opnå bedre helbred. Er det på det fysiske plan, kan der laves en træningsplan, er det kosten der skal være i fokus på, kan der laves en kostplan osv. . For os er det vigtig, at planerne skal laves i samarbejde med borgerne, for at disse ikke skal havne i skuffen og ikke blive omsat til handlinger. På sundhedscentret kan det oplyses, hvor borgeren i lokalt området kan få hjælp til de ønskede livsstilsændringer. Det kan være at den lokale idrætsforening netop har det tilbud du kan bruge eller der kan henvises til kurser i kost. Disse to tiltag er kun eksempler på, hvad der kan være fokus på i en sundhedssamtale , det kunne også være rygning, ensomhed og andre emner der var i fokus.

Viborg kommune skal ud over sundhedscentrene arbejde med at Forebygge indlæggelse gennem levering af almen og specialiseret sygepleje Understøtte behand-

ling af borgeren i og nær borgerens eget hjem Udbygge det akutte team til gavn for både de borgere der rammes af somatiske sygdomme

og de borgere der rammes af psykiatriske sygdomme. Understøtte borgerens mulighed for at tage hånd om egen sygdom, blandt andet gennem brug af

uddannelse og moderne teknologi. Ny Teknologi koster måske på den korte bane, men kan give borgerne friheden og ansvaret for eget liv tilbage. I Venstre tror vi på, at borgerne ved hvad der er bedst for dem. Er borgerne ikke selv i stand til at træffe en beslutning, er der ansvarlige pårørende der kan træde til.

Arbejde på, at skabe sammenhæng mellem kommunen, almen praksis og sygehusvæsenet for bedre og mere sikre patientforløb.

Viborg kommunes personale skal arbejde evidensbaseret og kvalitetsorienteret

For at Vores vision skal lykkes er det vigtigt at:

Borgerne informeres og tages med på råd og det giver mening for dem. Personalet er velinformeret om hvad vi vil og er med. Personalet løbende efteruddannes i ny viden på sundheds og teknologiområdet. De praktiserende læger, Regionen og kommunen finder sammen i et forpligtigende samarbejde til

gavn for borgerne i kommunen Har du synspunkter på mit indlæg ser jeg gerne tilbagemeldinger . Du kan kontakte mig på mail: [email protected] eller telefon 30858976.

14

Åse Kubel Høeg, Viborg (2) Byrådsmedlem Åse er 56 år. Gift med Hans. Sygeplejerske og underviser på Social og sundheds-skolen i Skive. Åse har de sidste 16 år siddet i Viborg byråd. I sidste periode var Åse bla. Formand for socialudvalget. I denne byrådsperiode har Åse sæde i social-udvalget, forebyggelsesudvalget og handicapråddet. Åses store interesse er er-

hvervs, social og sundhedspolitik. For uden et dygtigt erhvervsliv som tjener penge, ingen arbejds-pladser og ingen skatteindtægter for kommunen. Og uden skatteindtægter bliver der mindre pen-ge til at løse de mange spændende udfordringer på social og sundhedsområdet , kommunen i de kommende år står overfor.

Johannes Vesterby, Tjele (4) Byrådsmedlem Jeg er 53 år gammel og bosat i Løvel. Jeg har været aktiv i Venstre i over halvdelen af mit liv, herunder også i kommunalpolitik. Har siddet i Tjele kommunes kommunal-bestyrelse i 2 perioder, og var med til at forme den nye Viborg kommune i sammen-lægningsudvalget. Har siddet 2 perioder i Viborg byråd som formand for beskæfti-

gelsesudvalget, og som formand for teknisk udvalg. Viborg kommune er geografisk stor. Det kan, som borger, være svært at føle sig set og hørt i alle dele af kommunen. Derfor er det vigtigt at også politikerne repræsenterer kommunen geografisk bredt. Det er, og har altid været, min mær-kesag at arbejde for at Viborg kommune skal være et sted hvor alle føler sig hjemme, og hvor udvikling og opgaveløsninger tilgodeser flest muligt. Det går jeg også til valg på denne gang.

Nina Hygum, Bjerringbro (1) Advokat, Borgmesterkandidat

Ib Bjerregaard, Viborg (3), + RV Byrådsmedlem, ejendomsmægler og agronom Ib er 52 år, gift med Pia. sammen har de en søn på 25 og en datter på 22 år. Erhvervsmæssigt arbejder Ib hos Agriteam Aars, ejendomsmæglerfirmaet Ib Bjerre-gaard, der primært formidler salg af store og små landbrug. Har tidligere været selv-stændig landmand og rådgiver hos landboforeningerne - samt virket som reserveof-

ficer i forsvaret. Politisk har Ib virket i Venstre i mange år - først i organisationen og fra 1994 som politiker i først Møldrup kommunalbestyrelse, senere i Viborg amtsråd og nu i Viborg kommune. Har gennem årene prøvet at sidde i alle politiske udvalg og glæder sig til at bidrage med sin viden og erfaring, så Viborg kan få en Venstre bormester - for det fortjener kommunen.

15

Keld T. Jørgensen , Bjerringbro (5) Marketingchef Keld er 48 år. Han er gift med Helle, og sammen har de en søn og en datter. Han er marketingchef på Dantherm i Skive, hvor han arbejder med markedsføring af pro-dukter indenfor klimakontrol. Han har tidligere i en årrække arbejdet på Grundfos med eksport, salg, marketing og ledelse.Keld har en del bestyrelseserfaring inden-

for Junior Chamber, Young Export Society, ligesom han har siddet i forældre- og skolebestyrelse. Keld har ligeledes deltaget i faglige og personlige efteruddannelser, hvor han har afsæt i HD in-denfor udenrigshandel og HD indenfor organisation og virksomhedsledelse.

Anders Korsbæk Jensen, Møldrup (6) Byrådsmedlem, Landmand Anders er 62 år og gift med Hanne, og de har tre drenge sammen. De driver et familie landbrug med malke køer i et i/s fællesskab med en søn i Hvam. Anders har haft en del forskellige tillids poster igennem tiden, og på nuværende tidspunkt med-lem af Energi Midts repræsentantskab, næstformand i provsti udvalget for Viborg

Østre provsti, formand for Hjertebo som driver et bofællesskab for udviklingshæmmede borger, derudover medlem af Viborg byråd i denne valg periode, hvor han er medlem af social udvalget og teknisk udvalg. Vil arbejde for at få sit mandat fornyet for en periode.

Karin Clemmensen, Østfejends (7) Sygeplejerske 43 år, bor i Kobberup, hvor jeg også er opvokset. Gift med Jørgen og sammen har vi 3 piger på 4, 11 og 12 år, som går i hhv. børnehave og skole i Stoholm. Arbejder deltids som sygeplejerske på Skive Sygehus. Har også arbejdet på Viborg Sygehus. Varetager regnskab samt andre administrative opgaver ang. vores landbrug, Søby-

gård og Idasminde I/S, hvor der drives mælkeproduktion. Privat ejer vi lidt skov og et par mindre landbrugsejendomme, hvor bygninger samt jord udlejes. Desuden er vi med i en større planteavls-gård i Bulgarien. Sidder på 3. år som forældrevalgt i kolebestyrelsen for Stoholm Skole. Når tiden tillader det læser jeg gerne, går ture, løber eller rider på min hest; det er ude i naturen, jeg lader op og tænker bedst.

Palle Østergaard, Skals (8) Landmand Er 54 år og bor sammen med Mona, som er gymnasielærer, og sammen har vi Anne Louise på 12 år og Astrid på 9 år. Driver et landbrug mellem Skals og Skringstrup på ca. 120 ha. med 250 stk. kvæg. Har siddet i flere landbrugsrelaterede bestyrelser og er nyvalgt til Skals Menigheds-

råd.Har været medlem af Venstre i mere end 20 år.

16

Allan Clifford, Karup (10), + RV Byrådsmedlem, seniorsergent

Claus Clausen, Vestfjends (11) Landmand

Jens Rohde, Viborg (12) Medlem af Europa-Parlamentet Jens Rohde har været Viborgenser hele sit liv. Han er 43 år og gift med Katrine og far til tre piger. Siden 2009 har han været medlem af Europa-Parlamentet og for-mand for Venstres gruppe samme sted. Forinden dette har han tidligere siddet i Viborg Byråd, ligesom han har været medlem af Folketinget for Venstre i 9 år. Her

var han Politisk Ordfører fra 2001 til 2006 under Anders Fogh Rasmussen, hvor han ene mand bl.a. sikrede Viborg status som regionshovedstad i Region Midt.

Isak Krab Koed, Viborg (9) Studerende Mit navn er Isak Krab Koed. Jeg er 22 år og bachelor i statskundskab fra Aarhus Universitet, hvor jeg i dag læser teologi. Som formand for Venstres Ungdom i Viborg har jeg oplevet, hvordan det røde flertal i byrådet har forsinket innovation og udvik-ling i kommunen. Det skal være slut. Viborg Kommune har brug for en klar og kon-

tant politisk ledelse med fokus på at skabe vækst og arbejdspladser. En ledelse, der sikrer kvalitet for pengene i kommunale kerneydelser og profilerer kommunen som et fristed for dem, der kan og vil. Vi må videre! Derfor skal jeg i Viborg Byråd.

17

Anne Mette Navntoft, Tjele (14) Bibliotekar Mine tillidsposter i diverse lokale bestyrelser har givet mig lyst til og mod på at agere i en større kommunal sammenhæng samt være en del af folkestyret. Jeg har siden 1984 boet i den *gamle* Tjele Kommune, hvor jeg arbejder som bibliotekar ved Aarhus Universitets forskningsbibliotek i Foulum. Jeg er på 24. år gift med den sam-

me mand, og vores to døtre er studerende i København. Jeg har fået en fornemmelse af, at em-bedsværket vokser - samtidig med at det har fået en indflydelse, som det ikke burde have. Det digitale samfund burde kunne give en slankning af administrationen, hvorved der kan frigøres arbejdskraft til at tage os af de 20 % af vores børn og unge, som ikke har succes i skole og sam-fund samt tage vare om ældre omsorgskrævende medborgere.

Anders V. Kristensen, Tjele (15) Minkavler Jeg er 42 år gammel er skilt men har 3 børn som bor i Hammershøj og går i skole der, jeg har ikke boet her på egnen altid men kommer fra Vendsyssel og flyttede til Hammershøj i 96 da jeg købte en kvæggård der.I 2004 blev jeg skilt og solgte kvæggården, købte en anden lille ejendom nord for Hvidding og byggede en mink-

farm som siden er udvidet lidt. Det der optager mig politisk er landbruges/erhvervslives forhold også lokalområdet, jeg ser det som noget af det vigtige at vi bibeholder de arbejdspladser som findes i lokalområdet, det gør vi bedst ved at give nogle gode forhold til de erhvervsdrivende. Jeg mener det er vigtigt at have et aktivt lokalmiljø med skole, børnehave, indkøbs muligheder m.m så egnen ikke går hen og dør, vi skal ikke nødvendig vis centralisere alting.

Anders T. Olesen, Bjerringbro (16) Vicepolitikommisær Anders er 46 år. Han er gift med Birthe, og sammen har de tre voksne børn. Anders er vicepolitikommissær ved Midt- og Vestjyllands politi, hvor han p.t. er leder i pa-truljetjenesten ved lokalpolitiet i Viborg. Anders har en del bestyrelseserfaring, hvor han bl.a. har siddet som formand for Venstre i Bjerringbro. Han har ligeledes været

formand for Gigtramtes Børns Forældreforening. Han har erfaring fra skolebestyrelse Mammen Skole og det senere friskolen i Mammen. Han har ligeledes erfaring fra forældrebestyrelse. Han sidder pt. som næstformand i Landdistriksrådet i Viborg Kommune. Han er formand for Landsby-kæden i Bjerringbro, ligesom han er formand for Mammen Beboerforening og Forsamlingshus.

Gudrun Bjerregaard, Viborg (13) Byrådsmedlem, reg. revisor Bor i Løgstrup og er gift med Ivan. Uddannet som reg. revisor og er ansat ved SKAT. Har erfaring fra diverse bestyrelser - Venstre i Viborg Kommune, Løgstrup Andelskasse, Løgstrup Borgerforening og LAG Viborg og er valgt til repræsentant-skabet i Den Jyske Sparekasse. Indtrådte i 2005 i Viborg Byråd og blev medlem af

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Bevillingsnævnet, bestyrelsen i Viborg Musikskole samt Viborg Ungdomsskole. Genvalgt til Byrådet fra 2010 og sidder p.t. i Kulturudvalget, Børne-og Ungeudvalget, Folkeoplysningsudvalget, Erhvervs- og Udviklingsudvalget og Hjemmeværnets Distriktsudvalg. Formand for Kulturprinsen - et anerkendt videnscenter for børnekultur. Gudruns personlige og politiske nøgleord er: Engageret – Troværdig - Social bevidst.

18

Solveig Klith Forum, Skals (19) Gårdejer Solveig er 52 år og gift med Gunnar. De har 3 døtre på 22, 19 og 19 og en søn på 20 år. Solveig bor ved Nr. Rind hvor hun sammen med Gunnar driver en malke-kvægsbedrift med ca. 430 årskøer og 310 ha. Der er 4 ansatte. Solveig er uddannet sygeplejerske men har ikke arbejdet i faget siden tvillingerne blev født.

Hun har siddet i menighedsråd, skolebestyrelse, borgerforening og var medlem af kommunalbe-styrelsen for den gamle Møldrup Kommune fra 2002-2006. Sidder p.t. Igen med formandsskabet i Borgerforeningen.

Michael Nøhr, Møldrup (17) Supply Chain Planner 36 år og bor sammen med Charlotte i Klejtrup—sammen har de to yngre døtre. Arbejder for Arla Foods som Supply Chain Planner (arbejder med forecast og pro-duktionsordrer for bl.a. Hobro Mejeri). Michael er en rigtig lokal ildsjæl, Startede som 17 årige med at være fodboldtræner. Michaels bestyrelseserfaring startede

som 21 årige, da han kom ind i bestyrelsen for Klejtrup Boldklub, hvor han var formand i fire år og efterfølgende kasserer i seks år. Derudover har Michael deltaget i forskellige lokale arbejdsgrup-pe, såsom oprettelse af Viborg Idrætsråd. På nuværende tidspunkt er Michael kasserer for den lokale grundejerforening og har i en længere årrække siddet i bestyrelsen for Klejtrup Kultur - & Multicenter, hvor han nu er formand for fjerde år i træk.

Henry Uffe Jensen, Østfjends (18) Sælger Bor i Stoholm, gift med Mona og har 3 voksne sønner. Arbejder til dagligt som sæl-ger på Viborg Bryghus. Tidligere beskæftigelse: Pensionsrådgiver, ejendomsmæg-lerassistent og energichef hos DLG. Medlem af Venstres baggrundsgruppe for Erhverv, job og uddannelse, bestyrelsen i Stoholm fjernvarme, kasserer i Stoholm

Badminton– og Tennisklub, repræsentantskabet i Stoholm Kultur- & Fritidscenter, Frimurerlogen Pentagrammet i Viborg.

Gregers Laigaard, Karup (20) Byrådsmedlem, Kromand

19

Peter Mikael Andreasen, Viborg (21) Centerchef (Familie og Handicap), Rebild Kommune Er 46 år og stiller op for første gang til KV13 - er et friskt liberalt pust med noget på hjertet. Privat bor jeg i Viborg med mine 3 børn. Centerchef i Rebild Kommune, hvor jeg p.t. har ansvar for det iværksatte arbejde med få det rettet op på den faglige og økonomiske situation på det specialiserede socialområde. Har mange års erfaring i

at samarbejde med det politiske system, qua mit forvaltningsarbejde. Derudover erfaringer fra skolebestyrelsesarbejde som forældre på Vestre Skole i Viborg. Jeg har en baggrund som folke-skolelærer og skoleleder og inden da er jeg uddannet i den grafiske branche som typotekniker. Arbejdede i 6 år som folkeskolelærer, heraf 5 år på Vestre Skole i Viborg, hvor jeg førte elever til prøve i bl.a. dansk og matematik.

Morten Otte, Tjele (23) Driftsleder, agrarøkonom Morten er 35 år og er netop flyttet på nedlagt landbrug lidt udenfor Vejrumbro, hvor kæresten også snart flytter til. Er uddannet Agrarøkonom og arbejder til dagligt som driftleder på kvæggård, i Ørslevkloster, med 270 malkekøer. Var i 2007 med til at starte MidtWest Farmshow op i Skive og er i år for 5. gang

formand for gruppen. Har fra 2007 – 2012 været formand for Region Viborg LandboUngdom, hvor de sidste tre også var som formand for Ungdomskontoret i Viborg. Har siden foråret 2012 været formand for fodboldklubben Foulum IF.

Britta Leth, Viborg (22) Konsulent Britta er 55 år og gift med Ove, og sammen har de to voksne sønner. Efter 18 år i turistbranchen, heraf de sidste 12 år som turistchef, arbejder hun p.t som konsulent. Britta har stor erfaring med markedsføring, service, information, events (fx konge-

hyldningsspil) og turarrangementer (fx Fod på Viborg-egnen). Britta har deltaget i bestyrelse- og netværkssamarbejde, og hun har været med til at etablere flere landsdækkende organisationer. Med hendes store passion for Viborg-egnens historie og natur er hun nu aktiv med en tænktank, der skaber nye ideer og tiltag i Viborg og omegn.

Esben Tøttrup, Bjerringbro (24) Landmand Esben er 48 år og gift med Helle. De har to døtre på 11 og 14 år. Esben bor i Bjer-ring. Han er selvstændig landmand og driver i dag et landbrug på 73 ha, med et årlig produktion på 2400 slagtesvin. Han har indenfor de sidste 5 år forsøgt sig med nye nicher med bl.a. majslabyrint, græskardyrkning, vin, flodkrebs og juletræer. I

2010 byggede han til, hvor der satses på turisme indenfor cykelcamping, minigolf og kolonihavefe-rie. Der ud over har Esben bestyrelseserfaring idet han er formand for junior klubben, kreativ klub i Bjerring. Han sidder i Gudenådalens friskoles bestyrelse og i repræsentantskabet i EnergiMidt. Esben har der ud over siddet i byrådet i daværende Bjerringbro Kommune fra 2002 til og med 2006.

20

Ole Jespersen, Viborg (25) Speditør Er 57 år og er gift med Lene og vi har sammen 2 døtre på 17 og 21 år. Arbejder til daglig som speditør hos Spedition Edvard Jensen Aps, Viborg, hvor jeg har haft min daglige gang de sidste 40 år. Er formand for Vestre Skole Kvarterets Grundejerfor-ening.

Har været medlem af skolebestyrelsen på Vestre Skole, Viborg. Medlem af foreningen `Vision Viborg` der arbejder med udvikling af nye ideer, der kan være med til at profilere Viborg. Bestyrelsesmedlem i Venstre, Viborg.

Peter Jarly, Viborg (26) Salgs– og forretningsudvikler 56 år og lever sammen med Ane Louise Gjelstrup. 5 børn i alderen 12 til 28 år. Er salgs- og forretningsudvikler, bl.a. indenfor persontranport. Har tidligere igennem 25 år drevet forretning indenfor guld, sølv og ure, og de seneste 15 år drevet flere gros-sist- og agenturvirksomheder samt været direktør i et partnerskab med F&H i Vi-

borg. Var som ung studerende i Aarhus politisk aktiv på landsplan, deltaget i bestyrelsesarbejde i Round Table, DA, formand for Viborg Cityforening, Viborg Handelsstandsforening, branchefor-mand for Danske Seiko-urspecialister og for Kokildehøjens grundejerforening. Er opkvalificeret indenfor Coach Management, coaching i organisationer på Københavns Erhvervsakademi og har i en årrække fungeret som censor i kommercielle fag på Handelsfagskolen i Aarhus.

21

Flemming Jørgensen, Viborg (RV) Pens. oberst FLV

22

Valget skal vindes i Viborg – og vi behøver din hjælp! Af Morten Jørgensen Formand for Venstre i Viborg

Gennem de seneste år har flere i Venstres organisation sagt det mere eller mindre i direkte: ”Hvis vi skal have flere Venstre kandidater i Viborg byråd efter næste valg, så skal valget vindes i Viborg by!” Og der kan være noget om snakken. Hvis vi ser på stemmeandelen ved det seneste kommunalvalg, så viser den, at Venstre totalt fik 34 % af alle stemmerne i Viborg Kommune. Inde i Viborg by var andelen kun på 26 %, hvorimod den uden for Viborg by var på 39 %. Det betyder, at der potentielt er mange stemmer at hente i Viborg by. Den udfordring er vi i Venstre i Viborg meget bevidst om. Foreløbig har vore medlemmer valgt et rigtig stærkt kandidathold, som sammen med Nina Hygum og de øvrige Venstre kandidater vil gøre deres yderste for at hente de mange stemmer og vinde valget. Vi kan dog ikke gøre det alene. Vi har brug for, at du som medlem af Venstre gør en ekstra indsats for at markedsføre vore kandidater. Du kan opfordre dine venner, kolleger og dit øvrige netværk til at stemme på Venstre. Du kan også gøre reklame for de arrangementer, hvor man kan møde vore kandidater. Endelig kan du hjælpe os med den aktive del af valgkampen, når vi nærmer os valget. Vi vil gerne være meget synlige i det offentlige rum, og hvor det ellers er muligt. Vi vil bruge vores hjemmeside, mail og medlemsblad til at reklamere for de mange aktiviter, der kom-mer til at foregå op til valget. Har du gode idéer til synliggørelse og markedsføring, så vil vi meget gerne høre fra dig. Vi glæder os til den kommende valgkamp, og vi regner med dig! Sammen vinder vi valget!

23

Dato Tid Emne Mødested Deltagere

03-04-2013 19:00 FU Asmildkloster FU

09-04-2013 19:00 RV-13 - Opstillingsmøde Asmildkloster Medlemmer

18-04-2013 19:00 Best.møde - Konstituering Asmildkloster Bestyrelsen

23-05-2013 19:00 FU Asmildkloster FU

05-06-2013 14:00 Grundlovsfest Borgvold Alle

19-06-2013 19:00 Udv. best.møde nr. 2 Asmildkloster Bestyrelsen

07-08-2013 19:00 FU Asmildkloster FU

22-08-2013 19:00 Best.møde nr. 3 (Budget) Asmildkloster Bestyrelsen

23-09-2013 19:00 FU Asmildkloster FU

05-10-2013 Venstre landsmøde Odense Alle

06-10-2013 Venstre landsmøde Odense Alle

08-10-2013 19:00 Best.møde nr. 4 Asmildkloster Bestyrelsen

05-11-2013 19:00 FU Asmildkloster FU

19-11-2013 Valg - KV/RV 2013 Alle

09-12-2013 19:00 Udv. best.møde nr. 5 Asmildkloster Bestyrelsen

15-01-2014 19:00 FU Asmildkloster FU

25-02-2014 19:00 Best.møde nr. 6 Asmildkloster Bestyrelsen

19-03-2014 19:00 GF VIVK Asmildkloster Alle

08-04-2014 19:00 Best.møde - Konstituering Asmildkloster Bestyrelsen

Kalenderen for 2013 bliver løbende opdateret på www.viborg.venstre.dk

24

Medlemsnyt udgives af Venstres Kommuneforening i Viborg kommune Ansvarshavende redaktør: Per Telling Tyttebærvej 24 8850 Bjerringbro [email protected] Deadline næste nummer: 31. juli 2013 Indlæg: Skriv kort og klart max 1 A4 side i 12 pkt. skrift. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte længere indlæg. Billeder fra arrangementer evt. med et lille referat modtages også med tak. Se vejledning på hjemmesiden. Tryk: Bjerringbro Kontorforsyning. Oplag: 1.000

Returadresse: Tyttebærvej 24 8850 Bjerringbro

Porto Porto Porto Porto

Vil du have medlemsbladet pr mail? Så gå på nettet og meld dig til på: www.viborg.venstre.dk I tråd med tiden sparer foreningen lidt penge. Hvis du ønsker, kan du også modtage foreningens nyheds mail.