Metal Arbejderen

horsens • nr. 1 • 30. årgang • februar 2014

HORSENS

Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Jobindsats Horsens . . . . . . . . . . . . . . . . 4

oK 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Kontingent 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Jubilarer 2014. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Vikar - fik du hvad du skulle?. . . . . . . . . 9

genoptagelse af arbejdsskadesager. . . . 10

Løn top ti . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

sygedagpengereform - et dilemma . . . . 12

På vildspor - arbejdsmarkedet . . . . . . . 14

generalforsamling . . . . . . . . . . . . . . . 16

Horsens' vellykkede jobindsats på ChristiansborgNovember 2013

På billedet ses fra ventre: bjarne sørensen, søren Larsen,Kirsten Petersen, hans sørensen, Lena hansen

og Kjeld hansen.

afdeLingsbestyreLsen

Bjarne Sørensen . . . . . . . . . . . . . . . Formand

Erik Olesen . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kasserer

Kim Holm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . LMK Vej

Svend Erik Sørensen . . . . . . . . . . . Learnmark

Jan Stourup . . . . . . . . . . . . B .C . Maskinfabrik

Niels Erik Nielsen . . . . . . . . Glud & Marstrand

Torben Schmidt . . . . . . . . . . . . . . . . . Blunico

Bent Johannesen . . . . . . Autohuset Vestergård

John Naldal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Metso

Jane Hougaard . . . . . . . . . . . . . . . AAO Steel

Peter Sørensen . . . . . . . . . . . . . Danish Crown

Thomas Brund . . . . . . . . . . . . .GMR Maskiner

Henrik Fausing . . . . . . . . . . Glud & Marstrand

Jonas Gadegaard . . . . . . . . . Lærlingeformand

dansK MetaL horsens

smedetorvet 7 . 8700 horsenstlf.: 75 62 17 88

eKsPeditionstider:

Mandag . . . . . . . . . 9 .00-12 .00 og 14 .00-17 .00

Tirsdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 .00-12 .00

Onsdag . . . . . . . . . 9 .00-12 .00 og 14 .00-17 .00

Torsdag*) . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 .00-17 .00

Fredag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 .00-12 .00

*) Bemærk: Torsdag formiddag er helt lukket aht .

større, tidskrævende opgaver .

teLefonnuMre:

Kontoret . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 62 17 88

Formand/privat . . . . . . . . . . . . . 75 62 19 23

Sekretær/privat . . . . . . . . . . . . . 20 20 70 97

Kasserer/privat . . . . . . . . . . . . . . 20 10 62 12

afdelingen på internettet:

www .metalhorsens .dk

Næste deadline Sidste frist for indlevering af materiale

til næste nr . af “MetalArbejderen”

er den 15 . marts 2014 .

ansvarshavendeBjarne Sørensen

HORSENS

udgiver “MetalArbejderen”

giv os besked hvis noget ændrer sig

din fagforening har ønske om til stadighed og i stigende grad, at kunne give dig og din arbejdsplads den bedst mulige service. Vi ser en forbedring i det, at kunne give dig informationer hurtigst muligt, herunder lønudvikling, aktiviteter og mødeindkaldelser digitalt.under ledighed er det ligeledes vigtigt at vi kan kontakte dig hur-tigt og effektivt.

derfor, hvis du skifter mobil-nr., e-mailadresse eller arbejdsgiver vil vi gerne have at du giver os besked. telefon 75 62 17 88 eller pr. mail: [email protected] log på www.danskmetal.dk og gå ind med dit nem-id på den digitale a-kasse og rette i ”mine data”.

Vækstpakke der virker – tak

desværre skræmmer sporene fra den sidste vækstpakke, den har ikke ført til målelig forbedring af beskæftigelsen.

asociale reformerDe store skattelettelser til virk-somhederne har ikke udløst ny vækst eller ny beskæftigelse, men har først og fremmest kun-net aflæses på børskursernes stigning og til tilfredse miner i aktionærforeningerne, mens de svageste grupper helt uforståeligt har fået lov til at betale prisen. Vækstpakkens pris har desværre været en hel stribe af asociale reformer: Kontanthjælpsreform, halvering af dagpengeperioden osv. Det er ødelæggende for velfærdssamfundet. Det er ikke den vej vi skal.

Erfaringen er entydig: Man styrker ikke væksten med skattelettelser, det indrømmer industrien selv. Det er fløjtende ligegyldigt i forhold til, hvornår

en virksomhed ansætter eller fyrer. Hvis en ny vækstpakke skal leve op til sit navn, så skal den understøtte de små og mel-lemstore virksomheders behov for finansiering.

Kan ikke låneDet er finansieringen af produk-tionen som under krisen har vist sig som det helt store problem. Det er det problem vi hører, de lokale arbejdsgivere pege på. De kan ikke låne. Derfor skal en vækstpakke, der skal virke, fokusere på de små og mellemstore virksomheders muligheder for reelle låne-muligheder. Så de kan udvide produktionen og udvikle deres virksomhed. Om nødvendigt må man se på mulighederne for særlige statslån til områder som landbrug og fødevare. ”Vi står på mere sikker grund i 2014,” sagde statsministeren i sin nytårstale. Men hvis også fagbevægelsens medlemmer skal

kunne mærke mere sikker grund under fødderne, så skal den dan-ske model genskabes. Dagpengereformen har sparket det ene ben væk under modellen. Vi har stadig et fleksibelt aftale-system på arbejdsmarkedet, men med mere end 30.000, som alle-rede er faldet ud af dagpengesys-temet - og der kommer flere til hver dag - så er tilliden til den danske model rystet i sin grund-vold. Før det er på plads, er det svært at dele statsministerens og børsdrengenes optimistiske for-ventninger til det nye år.

Af Bjarne Sørensen

Leder

metalarbejderen 4/2013 3

nu er det ikke fordi dansk industri ligefrem er nødlidende. Kurserne var på himmelflugt i 2013 og industrien er reel sund, produktiviteten er i top. så udgangspunktet er sådan set godt, og derfor er der da al mulig grund til at byde den annoncerede vækstpakke fra regeringen velkommen. hvis den vel at mærke indeholder initiativer der reelt skaber beskæftigelse.

Det er de svageste grupper

som har fået lov til at betale

prisen ved asociale reformer.

Tilliden til den danske model

er rystet i sin grundvold,

med mere end 30.000 som

allerede er faldet ud af

dagpengesystemet.

4 metalarbejderen 1/2014

Jobindsats horsens

da det endelig gik op for folke-tinget, at halveringen af dagpenge-perioden ville kaste titusinder ud på dybt vand, blev der skruet adskillige akutpakker sammen, som på landsplan desværre ikke viste sig at redde ret mange udfalds-truede. den alvorlige situation fik Lo horsens, de lokale arbejdsgivere og byrådet til at gå sammen i et utraditionelt forsøg på at redde så mange som muligt, af dem som stod til at miste dagpengeretten.

- det blev til ”Jobberedskabet” et samarbejde mellem Jobcentret, Lo Horsens og uddannelsesinstitution-erne. desuden har en stribe virk-somheder, som deltager i Jobcen-terets virksomheds netværk, sagt ja, til i første omgang at udbyde ledige job, til dem, som står for at miste dagpengeretten.

For Horsens Kommune svarer det til et måltal på ca. 190 akutjob fra virksomheder med bopæl i Kommu-nen. Men i Horsens ”fandt” man 388 stillinger på det første halve år,

hvilket svarer til en målopfyldelse på 203%.

Jobberedskabet var i første omgang tænkt som en akutindsats, der skulle vare et halvt år, men erfaringerne er så gode, at det nu har kørt et år, og byrådet har besluttet at fortsætte ind satsen. Erfaringerne er så gode, at ministre og folketingspolitikere er begyndt at valfarte til Jobbered-skabet på Rådhustorvet i Horsens. For mens det på landsplan viste sig svært at finde de såkaldte akutjob, så lykkedes det i Horsens på et halvt år, at skaffe job til 388, som stod til at miste deres dagpenge. Det er mere end dobbelt så mange, som var målet for Horsens kommune.Udover medarbejdere fra Jobcentret, så indgår LO’s egen konsulent Kjeld Hansen i staben på Jobbered-skabet. Han arbejder kun med organiserede ledige, og har samtidig tæt kontakt både til A-kasserne og fagforeningernes faglige afdelinger. Samtidig har byens uddannelsesin-stitutioner deres åbne vejledning i huset. Her kan alle komme og få

råd om deres muligheder for efter-uddannelse. Den åbne rådgivning har åben hver torsdag fra 14.00 til 16.00 eller man kan ringe og aftale en tid.Det er usædvanligt, at myndigheder og fagbevægelse arbejder så tæt sammen, som de gør det på Job-beredskabet.- Jeg var nok ikke den mest elskede person de første måneder. Jeg hjælper de organiserede og er ikke en myndighedsperson. Og så ar bej-der jeg sammen med A-kasserne og de faglige i afdelingerne, som sid-der inde med kendskab til arbejds-pladser, hvor der er muligheder for job, siger Kjeld Hansen.

hænger i bremsen- Det er akut hjælp, til dem der hænger i bremsen, og er ved at falde ud, deres eksistensgrundlag er truet, så jeg snakker meget med dem, om hele deres situation. Vi har mulig-heden for at gå i dybden, siger han.Der er tre medarbejdere i Jobbered-skabet, som udelukkende arbejder med at spore job i virksomhederne.

Jobindsats der virker

Jobberedskabet i Horsens virker - og kan komme til at danne forbillede for en ny indsats for de arbejdsløse. af hans brinkmann.

Når jobbene kommer ind, forsøger man at matche dem med de ledige, hvis det ikke lykkes, går jobbet videre til det ”store” jobcenter.

Veu - rådgivning og vejledning- Hele tankegangen i Jobbered-skabet er, at det er de ledige, der er tættest på at falde ud af dagpenge-systemet, der kommer i spil, når virksomhedskonsulenterne har en jobåbning, fortæller Kirsten Peter-sen, VEU-konsulent hos Learnmark Horsens. Hun en er en af de VEU-konsulenter, som tilbyder åben vejledning om efteruddannelse i Jobberedskabet, og er en af dem, som har været med siden starten. - Som VEU-konsulent er din opgave at rådgive og vejlede om mulighederne på tværs af skolerne, og vejledningen tager altid udgangs-punkt i den enkeltes erfaringer og ønsker til fremtiden. Hvad har de at bygge videre på? Det handler om at tale sig ind til hvilke interesser, de har. Uddannelse skal ikke bare være en parkering på et kursus for at sikre en ydelse, men noget, der øger mulighederne for at komme i job, siger Kirsten Petersen.- Som VEU-konsulenter har vi kon-takt med virksomheder indenfor alle brancher, og kan hjælpe til at pege på, hvad det er, der efterspørges. Gennem en dialog kan vi være med til at skabe en fælles forståelse for, hvad det er for kvalifikationer, der er brug for. Men det er i sidste ende den enkeltes egen beslutning, om de skal i gang med et kortere eller læn-gere forløb, understreger hun.

nye muligheder- Det handler om at hjælpe folk til et godt valg, man har brug for inspi-ration for at kunne se nye mulig he-der. Vi snakker også om regne- og læsefærdigheder, fordi det er en af de største barrierer i forhold til at ønske efteruddannelse. Et læsekur-

sus styrker ens selvtillid og selv-værd, og så åbner der sig pludselig nye muligheder i form af uddan-nelse, siger Kirsten Petersen.

tænk anderledes!!- Det handler om at tænke ander-ledes. Hvis man er svejser, og er blevet fyret, så tænker man på at komme tilbage som svejser, og kan måske ikke selv se alternativer, siger Kjeld Hansen. Og giver et eksempel fra sig selv. - Jeg var arbejdsløs i en periode og pludselig ringede en gammel kolle-ga og foreslog, at jeg skulle søge et job som natportier. Hvorfor i alver-den det, spurgte jeg. Du er det mest udprægede B-menneske, jeg kender, lød svaret. Og faktisk var det en rigtig god ide, kunne jeg se, siger han.Jobbet blev ikke til noget, men det er et eksempel på, hvordan man ikke selv kan se nye muligheder, pointerer han.For nylig var der et medlem, som kun manglede 14 dages arbejde for at have genoptjent retten til en ny dagpengeperiode.- Undervejs i samtalen viste det sig, at han vidste meget om vin. Det var lige før julesæsonen, hvor vinhand-lerne har deres salg. Så jeg foreslog, at han skulle spørge sig for hos vin-handlerne i byen. Det lykkedes, og nu er hans dagpengeret i det mind-ste sikret, og måske en der opstået en ny mulighed for et varigt job, siger Kjeld Hansen.

den store sidegevinstSelvom det er de arbejdsløse, som er i centrum for Jobberedskabet, så har samarbejdet vist, at der er en

stor sidegevinst, som kan vise sig at få betydning for hele jobindsatsen i fremtiden både i Horsens og resten af landet.- Dybest set har alle vi involverede det samme mål om, at den enkelte kommer i arbejde. Men når man står i situationen og måske er ved at falde ud, så ved man måske ikke, hvilke syv forskellige hjemmesider, man skal søge på, for at få overblik over mulighederne. Derfor er det vigtigt at få spredt viden ud i de for-skellige systemer, så vi bliver bedre til at vejlede på tværs af systemerne, siger Kirsten Petersen.

Derfor er det en stor gevinst, at det er lykkedes at bringe de mange for-skellige aktører sammen i projektet. - Vi bruger hinanden nu, der har måske været gensidige fordomme, fordi vi arbejder inden for hver vores ramme. Men det at lære hinanden at kende giver respekt for de vilkår vi har til at løse opgaverne, siger hun.Det bekræfter Kjeld Hansen:- Det store problem er den mang-lende kendskab til hinanden. Folkene på fagforeningskontorerne kender måske kun til jobcentret fra dengang det var Arbejdsformidling. Og det er ikke alle på jobcentret som har helt styr på, hvad de egen t-lig laver på uddannelsesstederne, siger han. Han mener, det spiller en vigtig rolle, at LO er med i Jobberedskabet:- Jeg tror, at det er vigtigt i forhold til de ansatte fra Jobcentret, jeg kan gå tilbage til A-kasserne, hvis de træder ved siden af. Som LO-mand kan jeg bygge bro og fjerne nogle af de gensidige fordomme, siger han.


Jobindsats horsens

Jobbered skabetRådhustorvet Horsensåben rådgivning om efteruddannelsetorsdag fra 14-16

oK 2014


selvom regeringens drøm om at vi alle ”skal arbejde mere” ikke kom igennem ved de kuldsejlede tre-partsforhandlinger, så er der ingen tvivl om, at arbejdsgiverne ikke har opgivet kravet om mere arbejde og mere fleksibel adgang til at for-længe arbejdstiden. derfor kom-mer årets overenskomstforhandling også til at blive et slag om arbejds-tiden, vurderer bjarne sørensen.

- Industrien har ensidigt fokus på at øge mængden af arbejdskraft. Derfor kommer der et slagsmål om arbejdstiden. Og det er afgørende, at vi står fast. Der er ikke brug for øget arbejdstid, der skal ikke ændres på arbejdstiden eller skæres i ferie og fridage. Tværtimod har vi rejst krav om flere feriefridage, der er klart behov for det. Erfaringen viser jo, at hvis ordrebøgerne pludselig bugner, så er vi i stand til at finde løsninger inden for overenskom-stens ramme, siger Bjarne Sørensen.Ved de seneste overenskomster er

det ikke lykkedes at forbedre vilkårene for skifteholdsarbejderne. - Derfor har vi rejst kravet om 30 timers arbejdsuge for folk på skiftehold. Det er rigeligt dokumenteret,

at det er en belastning, der er brug for, at vi nu kommer igennem med en nedsættelse af arbejdstiden på skiftehold, siger Bjarne Sørensen.

Synlige resultater til de organiseredeMed det pres der er på fagbevægel-sen med en forringet arbejdsløsheds-forsikring og strandhugst fra billige gule fagforeninger, er der brug for denne gang at skaffe resultater for de fagligt organiserede, mener han.- Vi har rejst krav om ting, der skal tilgodese de fagligt organiserede. Der er et ekstremt stort behov for at ”sælge” medlemskabet og synlig-gøre fordelene ved at være med i fælleskabet. Vi skal have klare øko-nomiske indrømmelser, der kan mær kes. Der er rigelig plads til eks-klusive krav, siger Bjarne Sørensen. Der er også lagt op til nytænkning, når det gælder retten til efteruddan-nelse.- Efteruddannelse skal ikke bare være en ret man har, som betales af

uddannelsesfondene. Vi har rejst krav om, at efteruddannelse også bliver en pligt, og at den skal betales af arbejdsgiverne, siger han.Lærlingene har brug for et markant løft, mener Bjarne Sørensen og peger på, at og det bliver et vigtigt tema i forhandlingerne.- Vores lærlinge har nogen af de ringeste OK-aftaler. Derfor skal der komme synlige forbedringer på lær-lingeområdet. Når det tales så meget om, at der er for få, der søger ind på vores fag, så kunne det jo hænge sammen med de ringe vilkår. Hvis vi skal sikre tilgangen til faget, så må vi også sikre lærlingene gode vilkår, siger han.

brug for aktivitet og debat- Nu er der aldrig nogen OK-resul-tater, der er kommet af sig selv. Og overenskomsterne klares ikke bag lukkede døre blandt topforhandler-ne. Der bliver brug for debat og aktivitet blandt medlemmerne, hvis vi skal komme igennem med mar-kante og synlige forbedringer, siger Bjarne Sørensen.

Debatten kan bl.a. følges på facebooksiden ”OK14”, som

afdelingen sammen med metal-afdelingerne i Region Midtjylland

er gået sammen om.

Forpostfægtningerne til OK-2014 er i gang, der er brug for synlige resultater og en klar afvisning af længere og mere fleksibel arbejdstid, siger formanden for Metal Horsens, Bjarne Sørensen.

af hans brinkmann.

OK 2014Kamp om arbejdstiden


Kontingent 2014

alm. militære lærlinge langtids- efterløn efterløn svende ledige/syge flex ordn . flex ordn . på 100% på 91%

forbundet 342,75 78,00 105,50 282,75 282,75 264,75

a-kassen, 333,00 333,00 0,00 333,00 326,00 326,00 incl . ATP

administr. 139,50 139,50 0,00 139,50 139,50 139,50

afdelingen 173,50 74,25 45,25 133,50 133,50 121,50

fritidsulykke 41,50 41,50 41,50 41,50 41,50 41,50

i alt pr. md. 1030,25 666,25 192,25 930,25 923,25 893,25

Kontingent for år 2014

disse kontingentstørrelser gælder for de fleste af vore medlemmer. flere oplysninger fås i afdelingen. til ovennævnte satser skal tillægges evt. klubkontingent. efterlønsbidraget udgør 475,00 kr. pr. md. skattefri præmie udgør 12.714,00 kr. pr. portion.

Metals fritidsulykkeforsikring- gælder for hele husstanden, og her dækker de bl .a . for sygehjemtransport: Andorra, Azorerne, Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Færøerne, Gibraltar, Grækenland, Grønland, Isle of Man, Irland, Island, Italien, Kanariske øer, Kanaløerne (Jersey, Guernsey etc .) Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Madeira, Malta, Monaco, Nederlandene (Holland), Norge, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Vatikanstaten, Østrig .

får du brug for hjælp, skal du omgående kontakte (uanset tid på døgnet):falck travelCare, tlf. +45 70 27 14 33, på fax: +45 70 27 14 22 pr. mail: [email protected]

sKriV iKKe under På noget: heller ikke på hospitalet, før du har talt med falck travelcare.

LoKaLtJubiLarer 2014


Jubilarer i 201475 års Jubilar

børge gregers nielsen 1. Juni

60 års Jubilar

Jens Peter Jensen 1. oktober

Poul Christensen 1. oktober

børge Laursen 1. november

rasmus sørensen 15. november

Chresten Christensen 1. december

svend aage Christensen 21. december

50 års Jubilar

erling Westberg Jørgensen 1. Januar

Willy Lundstrøm bertelsen 10. Januar

Kurt herberg olesen 1. februar

aage steffensen 1. Marts

ejvind rasmussen 12. Marts

niels albert heyer Christensen 1. april

Karl Martin thomasen 1. april

rasmus Kjeld rasmussen 3. april

frank Willy Wittorff 25. april

hans dieter granitz 4. Maj

ib Johannesen 12. Maj

flemming Krag 26. Juni

Kjeld Værnholt olesen 1. september

gunnar egsgaard 27. september

Preben frisch fallesen 1. oktober

Kurt udesen dahl 1. oktober

robert Kjeldgaard grønne 1. oktober

Vagn Petersen 9. november

John henning barrit 29. november

hans Jørgen nielsen 30. november

Kaj fjelsted Mathiasen 12. december

Vi ønsker stort tillykke!

Møde


Vikarbranchen er nok kommet for at blive – også selv om det ikke er min kop the ...

Vær opmærksom!En ansættelse gennem et vikar-bureau kan i nogle tilfælde være en ganske udmærket vej til en fast ansættelse, men vær opmærksom på hvilke aftaler du laver.Der hvor problemerne opstår, er der, hvor vikarbureauet ikke har indblik i overenskomster og lokal-aftaler.Det kan være svært for dig som vikar at overskue hvilken løn der er den rigtige. Og om du får de tillæg som overenskomsten siger, du har ret til.

Vi ser mange eksempler på mang-lende pension, manglende tillæg og lønninger der helt åbenlyst ikke er på højde med hvad der normalt betales i de virksomheder, hvor du som vikar kommer til at arbejde.

de 3 første ledighedsdage- betaler du selv?Der, hvor et andet problem opstår, er, at der mangler at blive betalt for de 3 første ledighedsdage. Langt de fleste vikarbureauer betaler altid og der er ingen problemer - der er dog også de, som helt klart spekulerer i at omgå dagpengereglerne.Den mest brugte metode: Når dit vikariat er færdigt - så tilbydes du et job i en virksomhed der ligger så

langt væk, at det er helt uoverskue-ligt at skulle transportere sig der-hen. Du vælger så at takke nej, og betaler så de 3 dage selv - det er ganske enkelt ikke rimeligt, og det er heller ikke i orden ifølge loven.

spørg i afdelingen ...Skal du i et vikariat, eller har du været i et arbejde gennem et vikar-bureau, så få dine forhold gennem-gået. - Kom forbi her i afdelingen.

Vikar Fik du hvad du skulle ha'?

af faglig sekretærbenny sørensen dansk Metal

Husk: Vikarbureauets fortjeneste skal ikke ske på bekostning af at dine rettigheder.

Miljøudvalg - var det noget for dig?

Afdelingen har som besluttet på kongres-sen et Miljøudvalg. Udvalgets arbejde består i, at få et overblik over ny lovgiv-ning og herefter få den formidlet ud på arbejdspladserne.Ligeledes arbejder vi med de udfordringer der i det daglige opstår ude på arbejds-pladserne, for ad den vej, at hjælpe arbejdsmiljørepræsentanterne i deres daglige arbejde.

Vi er i dag 5 mand i afdelingens miljøudvalg, og her ud over deltager socialrådgiver Elsebeth Berthelsen og faglig sekretær Benny Sørensen.

Kunne du tænke dig at deltage i udvalgets arbejde? så henvend dig til faglig sekretær benny sørensen.

soCiaLrådgiVer


Genoptagelse af Arbejdsskadesag ved modtagelse af ledighedsydelse eller ved skift til nyt fleksjob

hvis man efter en anerkendt arbejdsskade er kommet i fleks-job, kan der fastsættes eterhvervsevnetab på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og indtjeningen i fleksjobbet.det er en forudsætning, at fleks-jobbet er bevilget helt eller delvist på grund af følgerne efter arbejdsskaden.

Hvis man er visiteret til et fleks-job og modtager ledighedsydelse kan der til tider fastsættes et

midlertidigt tab af erhvervsevne. Men der er også mulighed for at få tilkendt en midlertidig erstatning, hvis man mister sit fleksjob og kommer på ledighedsydelse. Årsagen til ophøret i fleksjobbet er ikke afgørende. Det er således ikke en betingelse, at ophøret i fleks-jobbet skyldes arbejdsskaden.

Med de nye regler for fastsættelse af løn i et fleksjob, kan der opstå den situation, at indtægten falder ved skift til et nyt fleksjob. Også i den situation, vil der være grund-

lag for at undersøge om arbejds-skadesagen skal genoptages for at få fastsat en ny erstatning.

De her omtalte regler gælder for arbejdsskader sket efter 1.1.-2006.

derfor:Ret henvendelse til afdelingen hvis du har mistet dit fleksjob og overgår til ledighedsydelse, eller hvis din indtægt falder, fordi du har fået et nyt fleksjob.- så hjælper vi dig med at få din arbejdsskadesag genoptaget.

Her i løbet af efteråret har vi i afdelingen sammen med forbundet været på en del arbejdspladsbesøg.besøgene har primært været rettet mod vores tillidsfolk – med det formål, at få flere til at deltage i Metal uddannelserne på Metal skolen.

Vi vil fra afdelingen her i 2014 fortsætte med vores virksomheds-besøg rettet mod vores tillidsfolk.Ligeledes vil vi tilrettelægge vores udadvendte aktiviteter således, at vi kan få besøgt så mange som overhovedet muligt.

besøg eller fyraftensmøde...

Skulle I på jeres arbejdsplads have ønske om et besøg – måske et fyraftensmøde hvor der er bedre tid til at drøfte tingene – er det altså bare at ringe til afdelingen, så vi kan aftale et tidspunkt hvor vi kan mødes.

Metal på arbejdspladserne

Vi ser frem til at møde jer derude!

BegravelseshjælpForbundet har en begravelseshjælp på kr. 1.700,- ved tab af ægtefælde eller samlever.Pengene udbetales af afdelingen.

Her kræves 1 års medlemskab, samt at man er gift eller er samle-vende. Ved tvivl om ovenstående, kontakt venligst afdelingen.

gruppelivsforsikringDerudover har alle medlemmer en gruppelivsforsikring, som er en engangsudbetaling ved dødsfald.

B


afdeLingens genneMsnit Pr. 1/2-2014:

179,36 kr./timeDette tal er gennemsnittet uden pension . Er man ansat på en overenskomstdækket virksomhed, udgør pen-sions-delen i gennemsnit på afdelingsplan 10,98 kr ./t herudover .

Løn top tiAUTOScania biler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191,00Autohuset Vestergaard (opr .) . . . . . . . . 184,30Ejner Hessel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183,50Evobus Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . 183,00Autohuset Vestergaard . . . . . . . . . . . . 180,50Huset Friis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180,00Iversens Cylinderservice . . . . . . . . . . . 180,00Jysk Ladfabrik . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180,00MAN Horsens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178,50Allan Hansen Automobiler . . . . . . . . . . 177,75

MASKINFABRIKKERAH Industries . . . . . . . . . . . . . . . . . . 192,00Metso . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184,33Villiam Petersen . . . . . . . . . . . . . . . . 180,75JB Maskinteknik . . . . . . . . . . . . . . . . . 180,00Blunico . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179,35GMR Maskiner . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179,09Vola . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175,50Dantruck Heden . . . . . . . . . . . . . . . . . 174,00Vagn Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173,40E .L .M . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171,40

STRØM, STyRING & PROCESHorsens Kontorteknik . . . . . . . . . . . . . 157,79Audio Visuelt Centrum . . . . . . . . . . . . 155,95BB Electronic . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150,50Kirk Telecom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144,56Triax E-fabrik . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143,95Automatik Service . . . . . . . . . . . . . . . 134,12

MINDRE MASKINFABRIKKERFrimodt Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . 203,50Frich . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191,72R M Spåntagning . . . . . . . . . . . . . . . . 188,00Horsens Værktøjsfabrik . . . . . . . . . . . . 187,80Schur Technology . . . . . . . . . . . . . . . . 186,25Alsted Metalvarefabrik . . . . . . . . . . . . 182,00Heco International . . . . . . . . . . . . . . . 182,00Alsted Metalvarefabrik . . . . . . . . . . . . 182,00Bogballe A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180,97Klovborg Maskinfabrik . . . . . . . . . . . . . 180,00

KOMMUNE , AMT & STATHorsens Vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196,74Regionshospitalet Horsens . . . . . . . . . 184,02Horsens Komm . Park & Vej . . . . . . . . . . 181,40Horsens Komm ., Jobcentret . . . . . . . . . 178,06Forum Horsens . . . . . . . . . . . . . . . . . 166,04Hedensted kommune . . . . . . . . . . . . . 163,21

REPARATØRERTh . Udegaars Metalstøberi . . . . . . . . . . 220,33Stibo Graphic . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209,57DAKA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 208,00Stenhøj Service . . . . . . . . . . . . . . . . . 202,75Thyssen Elevator . . . . . . . . . . . . . . . . 202,00West Pharmaceutical . . . . . . . . . . . . . 202,00Johnson Control . . . . . . . . . . . . . . . . 200,50Industrimontage . . . . . . . . . . . . . . . . 200,00Johns . Møller Maskiner . . . . . . . . . . . . 198,18Anker AndersenRetursystem . . . . . . . . . 195,00

soCiaLrådgiVer


Dilemmaer i regeringens udspil til sygedagpengereform

i skrivende stund forhandles der intenst på Christiansborg om ændringer i sygedagpengeloven. når bladet havner i dine hænder, ved vi derfor ikke hvordan forhandlingerne er endt. tanken med lovændringerne er, at begrænsningen i udbetalingen af sygedagpenge skal afskaffes. Men i virkeligheden vil det betyde at sygedagpengeydelse for en lang række sygemeldte reduceres.

artiklen her er venligst udlånt af ftf, og er ikke gengivet i sin helhed. hele artiklen kan læses på www.ft.dk

Regeringens udspil til sygedagpen-gereformen medfører at nogle syge efter 26 uger bliver overført til en kontanthjælpslignende ydelse i et ressourceforløb. Andre syge kan fortsat få den langt højere ydelse på sygedagpenge ud over 52 uger eller på livstid. FTF mener, det er en urimelig for-skelsbehandling af syge borgere. Og den mest optimale indsats skal

tilbydes på det tidspunkt, hvor en social- og sundhedsfaglig vurdering tilsiger det, frem for et lovfastsat tidspunkt, hvilket jeg er fuldstæn-dig enig i.

Regeringen foreslår, at:

•Dennugældendevarigheds- begrænsning på 52 uger for udbetaling af sygedagpenge afskaffes, så ingen syge står helt uden forsørgelse.

•Allesygemeldteskalhaverevur- deret deres sygedagpengesag efter 26 ugers sygefravær frem for efter de 52 uger, som det sker i dag.

•Borgere,deropfylderdenugæl- dende betingelser for at få for- længet deres sygedagpenge, vil fortsat modtage sygedagpenge efter de 26 uger. For de forlængel - sesregler, der i dag har en indbygget varighed, bliver forlængelses- perioden udvidet med 26 uger, for at tage højde for det fremrykkede vurderingstidspunkt. Efter drøf- telse i Beskæftigelsesrådet, har

ministe ren præciseret, at personer, der falder for varighedsperioden i forlængelsesreglerne, herefter skal overgå til et ressourceforløb, hvor de vil få de samme tilbud, som de, der falder ud efter 26 uger.

•Borgere,derharmodtagetsyge- dagpenge i en periode på 26 uger, og som derefter ikke kan få for- længet deres sygedagpenge efter en af de gældende forlængelses- regler, starter i et ressourceforløb.

•Ietressourceforløbmodtagerman som sygemeldt en ydelse, svarende til kontanthjælpsniveau, der ikke er formue- eller ægtefælleafhængig.

•Indsatsenietressourceforløbskal have en individuelt tilpasset, hel- hedsorienteret og længerevarende indsats. Ressourceforløbet skal tilrettelæg- ges individuelt med ud gangspunkt i den sygemeldtes forudsætninger og behov. Sigtet er, at en tværfag- lig og sammenhængende indsats på sigt skal bringe den sygemeldte i arbejde, eller i uddannelse.

Uddrag af artikel af konsulent Jette Høy, FTF–hovedorganisation for offentlig og privat ansatte.

Vedsocialrådgiver

Elsebeth D. Bertelsen

soCiaLrådgiVer


Personer med en alvorlig livstruende sygdom, der ikke kan få forlænget deres sygedagpenge efter gældende regler, kan modtage sygedagpenge under hele sygdomsforløbet. Forlængelsen vil være betinget af en lægelig vurdering af, om den enkelte borger har en livstruende, alvorlig sygdom. Efter utallige indvendinger i høringssvar til regeringens udspil, herunder FTF’s høringssvar, har ministeren i en revideret udgave af juni 2013 fjernet en tidligere fastsat diagnoseliste som grundlag for vur-deringen.

Som et treårigt forsøg, foreslår rege-ringen, at borgere skal have mulig-hed for at sige nej til en behandling, som pågældende ikke ønsker at modtage. Det betyder, at kommunen ikke kan stoppe udbeta ling af syge-dagpenge, før klinisk funktion med specialiseret lægefaglig viden i regionen har udtalt sig.

Nogle af FTF's bemærkninger til regeringens udspil:

Regeringen har valgt en model, hvor sygedagpengeperioden bliver hal ve-ret og ydelsen under sygdom bliver reduceret til kontanthjælpsniveau for de sygedagpengemodtagere, der ikke kan fortsætte på sygedagpenge efter de gældende forlængelses-regler. Det betyder en nedgang i forsør gel-sesydelse fra ca. 17.000 kr. pr. måned til 10.000 – 13.000 kr. (for enlige) efter et halvt års sygdom, afhængig af forsørgerstatus.Denne del af regeringens forslag er problematisk set i forhold til den kraftige reduktion af ydelsen.

Den nye gruppe med alvorlige livs-truende sygdomme, som efter regeringens udspil sikres tidsube-

grænsede sygedagpenge, vil opleve en klar forbedring under sygdoms-perioden, da de selv og deres pårørende ikke skal bekymre sig om deres økonomiske situation samtidig med svær sygdom.

Revalidering er ikke nævnt i regeringens udspil. FTF mener, at revalidering er en indsats, der skal anvendes i et langt større omfang og på et tidligere tidspunkt.

FTF ser flere dilemmaer i regerin-gens udspil – her nogle af dem:

Regeringens model skaber økono-misk ulighed blandt syge borgere.Med den valgte model bibeholdes de eksisterende forlængelsesmulig-heder i sygedagpengeloven, supple-ret med en ny forlængelsesmulighed for personer med en alvorlig livstru-ende sygdom.

Det er FTF’s vurdering, at der er indbygget en stor uretfærdighed og tilfældighed i regeringens udspil, hvor sygedagpengelovens gældende forlængelsesregler, bliver de helt centrale og afgørende kriterier for de socialfaglige genvurderinger af alle sygedagpengemodtagere. Det forhold, at nogle syge kan fortsætte med en høj forsørgelsesydelse under sygdom efter 52 uger og andre syge allerede efter 26 uger skal overgå til en væsentlig lavere tidsubestemt ydelse, skaber en uacceptabel ulighed blandt syge borgere.

Gældende forlængelsesmuligheder er uretfærdige og opstået ved knop-skydning efter tilfældige politiske positioner.Set ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning er det betænkeligt, at der sker en opdeling af de sygemeld te efter lidt tilfældige og

subjektive kriterier. De to opdelte grupper er, begge ud fra en læge-faglig vurdering erklæret uarbejds-dygtige på grund af sygdom. Man skal med andre ord være syg på ”en bestemt måde” eller ”på den rigtige måde” for at opfylde kravene i for-længelsesmulighederne, og dermed have ret til den høje ydelse

De syge føler et stort pres, når va rig -hedsbegrænsningen nærmer sig.For sygemeldte udgør forlængelses-mulighederne i dag stor usikkerhed, og det er en tung belastning ikke at kende sin økonomiske situation, når varigheden af sygdommen trækker ud og de 52 uger nærmer sig. Fremover bliver presset ikke mindre af, at der skal ske en genvurdering af retten til sygedagpenge allerede efter 26 ugers sygefravær.

Der mangler klarhed over arbejds-giverens incitament til at fastholde syge ansatte.Det er upræcist beskrevet i regerin-gens udspil, hvad der sker med de sygemeldte, der fortsat er i beskæf-tigelse med fuld løn under sygdom efter 26 uger, når de ikke får syge-dagpenge mere. Hvis regeringen vil fastholde syge i beskæftigelse er det tvingende nødvendigt, at arbejds-giverne fortsat får sygedagpenge-refusion under et ressourceforløb eller en tilsvarende kompensation med henblik på at undgå afskedi-gelse efter 26 uger.

... jeg er enig med formanden for FTA, Bente Sorgenfrey i, at rege-ringens model minder om et i spil

på casino, hvor den heldige vinder går med den store gevinst, og de

uheldige kun har lommesmerterne tilbage – det er IKKE godt nok.

•

•


a-Kassen

- regeringen lytter ikke, den ser til, mens konsekvenserne af til-bagetrækningsreformen rulles ud, med ældre som bliver nedslidte, fordi de må blive på arbejds-mar kedet og unge, som ikke kan kom me ind. samtidig ser vi, hvor-dan halveringen af dagpengeperi-oden rammer mange gange flere, end de fine beregninger har forudsagt, uden at det skaber en eneste ny arbejdsplads!

Kasserer Erik Olesen er vred, han sidder i maskinrummet, hvor kon sekvenserne af politikernes ”papir arbejde” rammer:

- Uddannelsesydelsen, som du kan få, hvis du falder ud, er på 60 til 80 procent af dagpengene, men brin-ger uddannelsen der tilbydes nød-vendigvis flere arbejdspladser? Hvad er det for et tilbud, når det ikke er noget der efterspørges i industrien? Det er kun en livline, så folk kan overleve på et meget lavt niveau, siger han.- Men hvis uddannelsen virkelig er så vigtig, som politikerne siger, hvorfor bliver den så ikke tilbudt fra dag et? Hvorfor skal de selv-valgte seks uger vente fire måne-der? Det er kold og kynisk kasse-tænkning, hvor politikerne forestil-ler sig, at folk er kommet i arbejde inden, så de kan spare efteruddan-nelsen, siger Erik Olesen.

Kassereren har svært ved at forstå, at politikerne er klar til at vente på, at det såkaldte Carsten Kock-udvalg præsenterer sine ideer til en ny beskæftigelsespolitik, mens mennesker falder ud af systemet uden en chance for at genoptjene retten til arbejdsløshedsforsikring.

- Hvorfor tørrer man ikke op efter en ulykkelig reform og sætter genoptjeningskravet ned til tre måneder? Det er umuligt at nå at genoptjene med fordoblingen af optjeningskravet, vi skaber et nyt proletariat. Ledigheden vender som altid den tunge ende nedad, siger Erik Olesen.

- Også Metal Horsens har mistet medlemmer det sidste års tid, men det er ikke, som man måske tror, til de billige gule fagforeninger.- Vi mister dygtig faglært arbejds-kraft med fortrinlige CV’er - nogle har to uddannelser - og de er kun blevet fyret, fordi der er nedman-dinger i virksomheden. De forsvi n-der til FOA og 3F, fordi de finder ufaglært arbejde som pedeller og servicefunktionærer, siger han- Vi kan ikke nå at fylde hullet ud, og vi kan ikke få lov til at give ef teruddannelsen der skal til, i stedet løber dagpengeretten ud for vores ledige. Virksomhederne sø-ger netop folk med bredde i deres kompetencer, siger Erik Olesen.

tabt for industrienHan tror ikke på, at det er muligt at ”lokke” de højtuddannede hånd-værkere tilbage i industrien:- De er væk, og deres evner er tabt for eksportindustrien. De oplever, at de som ejendomsfunktionærer eller pedeller bliver rost og værdsat for deres faglige kompetencer. De vil aldrig tilbage og slås mod lavtlønnet arbejdskraft, og hele tiden skulle høre om billige polak-ker eller kinesere. Det er den kamp, som foregår hver eneste dag ude i industrien, så de bliver i ser-viceindustrien, siger Erik Olesen.- De tilfører ny værdi og ny effek-tivitet til servicefagene, men det overordnede problem er, at vi har brug for dem i produktionen. Og så kan det ikke nytte, at regeringen regulerer, så de arbejdsløse rammes yderligere, siger han.

Erik Olesen henviser bl.a. til, at beskæftigelsesministeren har ud-talt, at det ”ikke er noget problem at forkorte dagpengeperioden yder-ligere.” - Man forhøjer beskæftigelses-fradraget, fordi dem i arbejde skal have privilegier. Til gengæld er der ikke noget kørselsfradrag, når de arbejdsløse kører 50 eller 100 kilo-meter for at søge arbejde. Man har hævet kravet til at optjene max. dagpenge med fem kroner i timen, for at finansiere en

Arbejdsmarkedspolitikken på vildspor- Mens regeringen ser til, drænes industrien for høj kvalificeret arbejdskraft, som aldrig kommer igen, siger Erik Olesen, kasserer Metal Horsens.

erik olesen,kasserer,

Metal horsens

Af Hans Brinkmann.


dagpengesatser 2014

Max . dagpengesats:

815 kr . pr . dag

4 .075 kr . pr . uge

Lønkravet, max . dagpengesats: 133,50 kr . pr . time

Dimittend dagpengesats:

668 kr . pr . dag

3 .340 kr . pr . uge

Arbejdsgivergodtgørelse de første 3 ledighedsdage:

815 kr . pr . dag

(7,4 time pr . dag)

Arbejdskravet for dagpenge er 1924 arbejdstimer, 52

uger à 37 timer

Satsberegning sker på de seneste 12 ugers sammen-

hængende arbejde

Timer/overtimer:

Opgørelse af overtimer vil som udgangspunkt være de

seneste 12 uger før 1 . ledige dag .

Modregning vil ske time for time, opgjort på de 12 uger .

a-Kasse info

Ledighedhvad så?

Tilmelding på Jobnet .dkpå første ledighedsdag .Dette er forudsætningen for, at kunne få dagpenge .

Herefter kan du lave ledighedsærklæringen i den digitale A-kasse på Metals hjemmeside . Du logger på med NemID eller rekvirerer en pinkode .

Du er naturligvis altid velkommen i afdelingen . Det være sig for hjælp og vejledning omkring ledighedserklæringen eller din ledighed i øvrigt .

Vi gennemgår gerne omstændighederne omkring din afskedigelse med dig . Husk i så fald din opsigelse, lønsedler og eventuelt din ansættelses-kontrakt, så vi kan se, om arbejdsgiveren har opfyldt dine rettigheder .

nyt mobilnummer, ny e-mailadresse eller ny arbejdsgiver?

Giv os besked i afdelingen . Telefon: 75 62 17 88E-mail: horsens@danskmetal .dkTak for hjælpen!

beskeden regulering af dagpengene med gennemsnitlig 12 kr. om dagen. Det sammenfatter meget godt poli-tikernes syn på de ledige. De skal leve stille, når de har ”valgt” at stå uden for, siger Erik Olesen.

Manglen på vækstEgentlig er krisen ikke økonomisk, tallene for økonomien er gode. Men vi mangler vækst, samtidig med at vi er blevet mere effektive, mener han.

- I den situation kan vi ikke bare hensætte folk til egen forsørgelse eller meget små indkomster. Vi får et meget splittet samfund, og dem, der er inde i varmen, ved ikke, hvad de ledige plages med af problemer. Krisen koster enormt samfunds-mæssigt, familier bryder sammen, folks helbred ødelægges, det er problemer, der er til at tage at føle på. Men politikerne lukker tilsyneladende fuldstændig øjnene, siger Erik Olesen.

afsender:dansk Metal horsens . smedetorvet 7 . 8700 horsens

Nr. 1 • 30. årgang • februar 2014

generalforsamlingDer indkaldes til generalforsamling tirsdag den 25. marts

kl. 18.00 på Learnmark, Vejlevej 150, Horsens.

Dagsorden: 1 . Valg af dirigent

b . Forretningsorden

2 . Beretning

3 . Regnskab

4 . Indkomne forslag

5 . Valg af kasserer

6 . Valg af revisor og suppleant

7 . Eventuelt

Forslag der ønskes behandlet under pkt . 4 og 5 skal være afdelingen i hænde senest 7 dage før, dvs . den 18 . marts . Bestyrelsens forslag til udtalelse samt regnskab ligger til gennemsyn i afdelingen fra samme dag .

Generalforsamlingen indledes med spisning kl . 18 .00 . Af hensyn til bestilling af maden bedes man tilmelde sig i afdelingen senest fredag den 21 . marts .

P.A.V.Bjarne Sørensen

HORSENS

Documents

Metal Arbejderen