Metode - Miljø- og fødevareministeren · Metode M etode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode Undersøgelsen er gennemført i perioden 19/12-2017 – 29/12-2017 via internettet

Koncept- og kampagnemåling Januar 2018 Af: Simon Bugge Jensen

Bedre Dyrevelfærd

2

Indhold

R a p p o r t n a v n

3 Baggrund og metode

7 Konklusioner og anbefalinger

9 Resultater

11 Adfærd og holdninger

17 Kendskab og vurdering af mærker

26 Evaluering af koncept

35 Kampagnemåling

41 Om YouGov

3

Metode

4

Baggrund for undersøgelsen

B e d r e D y r e v e l f æ r d

Fødevarestyrelsen ønsker at få et nærmere indblik i

danskernes opfattelse af det nye dyrevelfærdsmærke ”Bedre

Dyrevelfærd”.

Til at afdække danskernes opfattelse er der blevet udarbejdet en

kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, der har til hensigt at afdække

følgende områder blandt danskerne:

• Holdninger til dyrevelfærd

• Adfærd i forhold til dyrevelfærd, når der købes ind

• Kendskab til forskellige mærker

• Vurdering af forskellige mærker

• Evaluering af mærket ”Bedre Dyrevelfærd”

Derudover har undersøgelsen haft fokus på kampagnen ”Julen er

hjerternes fest” og har målt danskernes kendskab til kampagnen og

deres opfattelse heraf.

5

Metode

M e t o d e

Interviewperiode & dataindsamlingsmetode

Undersøgelsen er gennemført i perioden 19/12-2017 – 29/12-2017 via

internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet i Danmark.

Målgruppe og stikprøve

Undersøgelsen er gennemført blandt tre målgrupper: Den danske

befolkning (18+ år), kvinder over 30 år og børnefamilier (personer med

børn under 18 år i husstanden).

Der er udsendt invitationer via e-mail til personer, der opfylder disse krav

i YouGov Panelet. Data er indsamlet, så de udgør et repræsentativt

udsnit af den danske befolkning med udgangspunkt i aldersgruppen 18+

år og kvinder i aldersgruppen 30+ år.

I alt er der gennemført:

1.027 interview med den danske befolkning (18+ år)

505 interview med kvinder (30+ år)

508 interview med børnefamilier

Vejning af data

Data er vejet på dimensionerne køn, alder og geografi på baggrund af

et ideal fra Danmarks Statistik, således at resultaterne er

repræsentative for befolkningen i relation til de beskrevne målgrupper.

Offentliggørelse af resultater

Ved enhver offentliggørelse af undersøgelsens resultater skal YouGov

angives tydeligt som kilde.

Ved pressemeddelelser skal dette ske i henhold til reglerne fra

ESOMAR, hvorfor en tekst som følger skal inkluderes:

”Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i

perioden 19/12-2017 – 29/12-2017 i alt gennemført 1.027 CAWI-

interview med danskere (18 år+), 505 CAWI-interview med kvinder

over 30 år og 508 CAWI-interview med børnefamilier.

6

Statistisk usikkerhed

M e t o d e

Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske

usikkerheder) der er ved forskellige stikprøvestørrelser, når totalpopulationen

er kendt. Det vil sige, at tabellen bruges til at finde ud af, hvor sikre I kan være

på et givent resultat.

Eksempel på læsning af tabellen:

Data i en given undersøgelse viser, at 75% ud af 1.000 adspurgte borgere i en

given kommune på et tidspunkt har besøgt den pågældende kommunes

hjemmeside. Hvor sikkert svaret er, finder man ud af ved først at finde

procentsatsen i tabellens venstre række og vælge linjen, dvs. i dette tilfælde

rækken, hvor 75% indgår.

Herefter kører man hen ad den vandrette linje, der kører ud fra de 75%, og finder

i dette tilfælde stikprøvestørrelsen på de 1.000 svar. Tallet, som i denne kolonne

er 2,7 procentpoint, henviser til, at fejlmarginen/afvigelsen for procentsatsen på

75% er plus/minus 2,7 procentpoint. Det betyder, at den reelle andel af de 1.000

respondenter, der har besøgt hjemmesiden, ikke er præcis 75%, men kan svinge

2,7% til hver side. Således befinder den reelle andel af de 1.000 borgere, der har

besøgt hjemmesiden, sig med 95% sikkerhed mellem 72,3% og 77,7% (dvs. 75

procentpoint plus/minus 2,7 procentpoint).

Stikprøvestørrelse

(antal svar)

Procent

100 200 300 400 500 600 700 1000 1400 1800 2200

5 eller 95% 4.3 3.0 2.5 2.1 1.9 1.7 1.6 1.4 1.1 1.0 0.9

10 eller 90% 5.9 4.2 3.4 2.9 2.6 2.4 2.2 1.9 1.6 1.4 1.3

15 eller 85% 7.0 4.9 4.0 3.5 3.1 2.9 2.7 2.2 1.9 1.6 1.5

20 eller 80% 7.8 5.5 4.5 3.9 3.5 3.2 3.0 2.5 2.1 1.8 1.7

25 eller 75% 8.5 6.0 4.9 4.2 3.8 3.5 3.2 2.7 2.3 2.0 1.8

30 eller 70% 8.9 6.4 5.2 4.5 4.0 3.7 3.4 2.8 2.4 2.1 1.9

35 eller 65% 9.3 6.6 5.4 4.7 4.2 3.8 3.5 3.0 2.5 2.2 2.0

40 eller 60% 9.6 6.8 5.5 4.8 4.3 3.9 3.6 3.0 2.6 2.3 2.0

45 eller 55% 9.8 6.9 5.6 4.9 4.4 4.0 3.7 3.1 2.6 2.3 2.1

50% 9.8 6.9 5.7 4.9 4.4 4.0 3.7 3.1 2.6 2.3 2.1

505 interview med kvinder

30+ år

508 interview med

børnefamilier

1.027 interview med

den danske

befolkning 18 år+

7

Konklusioner

K o n k l u s i o n e r o g a n b e f a l i n g e r

3 ud af 4 danskere interesserer sig i nogen grad for

dyrevelfærd

God plads til dyrene og adgang til det fri er, hvad danskerne primært forbinder

med bedre dyrevelfærd i landbruget.

Der er stort potentiale inden for andre typer af

animalske fødevarer 31% af danskerne køber svinekød ugentligt, mens 72% køber mælk ugentligt

og 37% køber æg ugentligt. Mælk og æg er desuden de produkter, hvor flest er

villige til at betale ekstra for at sikre, at der har været fokus på bedre

dyrevelfærd i produktionen.

Halvdelen af befolkningen har hørt om Bedre

Dyrevelfærd

Der er flere danskere, der har hørt om Bedre Dyrevelfærdsmærket

sammenlignet med Coops dyrevelfærdsmærke. Det er dog kun ca. 1 ud af 10

danskere, der kender mærket godt. Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse er kendt

af 2 ud af 3 i befolkningen, mens 22% kender mærket godt. Ø-mærket er på et

helt andet niveau med stort set fuldt kendskab og 2 ud af 3 som har et godt

kendskab til mærket.

2 ud af 3 har i nogen grad tillid til Bedre Dyrevelfærd

Ca. 2 ud af 3 med kendskab til Bedre Dyrevelfærdsmærket har i nogen grad tillid til

mærket, hvilket er ca. på samme niveau som Coops dyrevelfærdsmærke. Tilliden til

”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” ligger til gengæld på et markant højere niveau

Der er en udfordring med forståelsen af mærket

”Julen er hjerternes fest” bliver positivt vurderet

Halvdelen af danskerne synes godt om ”Julen er hjerternes fest” blandt kvinder 30+

bliver kampagnefilmen positivt opfattet af 59%. Filmen rammer særligt plet blandt

personer, der vurderer filmen som relevant for dem, hvor 9 ud af 10 synes godt om

filmen.

Fire ud af ti synes, det er svært at skelne graden af dyrevelfærd for de tre hjerter fra

hinanden og der er er generelt en uklarhed omkring mærket. Under halvdelen ved ikke,

at mærket er statskontrolleret og fire ud af ti kan ikke identificere, om et af de testede

udsagn passer på ”Bedre Dyrevelfærd”.

Blandt personer, der kender mærket godt er det knap halvdelen i befolkningen, der ved

at dyrene ved 1 hjerte har bedre forhold end grise fra traditionel produktion

8

Anbefalinger

K o n k l u s i o n e r o g a n b e f a l i n g e r

Udbred Bedre Dyrevelfærd til at dække flere animalske

produkter

I forhold til Bedre Dyrevelfærd har “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”-mærket et

markant bedre kvalificeret kendskab i befolkningen. En del af forklaringen på

dette er, at mærket går på tværs af animalske produkter.

Undersøgelsen har vist, at der er et endnu større potentiale målt i volumen og i

danskernes betalingsvillighed, hvis mærket spreder til nogle af de øvrige

animalske produkter såsom oksekød, fjerkræ, æg og mælk.

Det bør derfor være en ambition på længere sigt for Bedre Dyrevelfærd at gå på

tværs af flere typer animalske produkter.

Styrk det kvalificerede kendskab

Bedre Dyrevelfærd er kendt af ca. halvdelen af befolkningen. Det er dog kun 8%

af befolkningen, der har et godt kendskab til mærket. Så udover det bør være

en målsætning at udbrede kendskabet til flere personer, er det i høj grad også

vigtigt at få styrket det kvalificerede kendskab Det er derfor især vigtigt at være

synlige i butikkerne med kampagner for mærket, hvor der er interaktion med

forbrugerne.

Forklar konceptet tydeligere

En stor del af danskerne forstår ikke konceptet, hvilket primært handler hvad

det forskellige antal hjerter dækker over. Det peger i to retninger: Enten skal

hjerternes forskellighed forklares MEGET tydeligt, eller også skal hjerterne

ændres til fordel for et enkelt Bedre Dyrevelfærdshjerte

Den allervigtigste kommunikationsudfordring handler om at forklare, at selv

produkter med et hjerte er bedre end produkter, der slet ikke opnår et hjerte.

Det anbefales, at der I det strategiske arbejde fremadrettet, bliver arbejdet

kvalitativt med, hvordan konceptet kan forklares på en enklere måde, så alle

bedre kan forstå værdien af at købe produkter, der er mærket med Bedre

Dyrevelfærd.

Derudover anbefales det at tydeliggøre i kommunikationen af mærkets identit,

at det er et statskontrolleret mærke, der ikke har kommercielle interesser, da

det vægtes meget højt af danskerne. Dette giver Bedre Dyrevelfærdsmærket en

klar komparativ fordel i forhold til eksempelvis Coops dyrevelfærdsmærke.

Bliver alle klar over, at mærket er statskontrolleret, vil det have en positiv

indvirkning på den relativt set lave grad af tillid til mærket.

9

Resultater

Resultater

10 10

B e d r e D y r e v e l f æ r d

Læsevejledning

Befolkningen 18+ år (1.027)

Kvinder 30+ år (505)

Børnefamilier (508)

I denne rapport vil der for langt de fleste spørgsmål blive vist resultater for befolkningen 18+ år, kvinder 30+

år samt børnefamilier. Disse resultater vil blive ledsaget af nedenstående ikoner eller vil være markeret

med forskellige farver.

25%

18%

20%

11

Using automatic graphs

Adfærd og holdninger

12 12 Børnefamilier (508)

D a n s k e r n e s i n t e r e s s e f o r d y r e v e l f æ r d

3 ud af 4 danskere går i nogen grad op i dyrevelfærd

Sp.2 I hvilken grad går du generelt op i dyrevelfærd?

Base: Alle

Befolkningen 18+ (1.027) Kvinder 30+ (505)

3%

18%

45%

21%

11%

3%

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

Ved ikke

77%

1%

14%

49%

22%

11%

2%

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

Ved ikke

82%

2%

18%

48%

20%

8%

3%

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

Ved ikke

77%

13 13

55%

11%

9%

8%

3%

3%

2%

15%

13%

9%

68%

11%

9%

9%

4%

2%

2%

15%

9%

5%

58%

11%

8%

7%

4%

3%

2%

13%

13%

8%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Gode levevilkår/forhold/foder

Velfærd/overholder dyrevelfærd

Pleje/sundhed/behandling

Ingen smerte/mishandling/pine/ halalslagtning/lider/lang transport

Ingen medicin/kemikaler/antibiotika

Smag/kvalitet

Økologi

Andet

Ved ikke/Ingen

Intet svar

Befolkningen 18+ (1.027)

Kvinder 30+ (505)


F o r v e n t n i n g e r t i l d y r e v e l f æ r d s m æ r k e

Uhjulpet forventer flest danskere, at et dyrevelfærdsmærke sikrer dyrene gode levevilkår og

ordentl ige forhold

Sp.3 Hvad forventer du fødevarer mærket med et dyrevelfærdsmærke sikrer dig som forbruger?

Base: Alle

14 14

68%

64%

63%

61%

53%

50%

45%

33%

32%

31%

29%

1%

6%

78%

68%

65%

66%

61%

59%

51%

36%

36%

39%

28%

1%

3%

66%

66%

64%

60%

53%

46%

45%

31%

28%

32%

32%

1%

6%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Dyrene har plads til at udfolde deres naturlige adfærd

Mere plads til dyrene

Fritgående dyr

Dyrene har adgang til det fri

Strøelse og rodemateriale der passer til dyrets natur

Kort transporttid til slagteriet

Ingen kupering af fx næb og haler

Mere halm til dyrene

Ingen brug af antibiotika/medicin

Sen fravænning af får og lam, kvie og kalv, pattegrise mm.

Økologi

Andet, notér venligst

Ved ikke

Befolkningen 18+(1.027)Kvinder 30+ (505)


A s s o c i a t i o n e r t i l d y r e v e l f æ r d

God plads t i l dyrene og adgang t i l det fr i er , hvad danskerne primært forbinder med bedre dyrevelfærd i landbruget. Kvinder forbinde i højere grad de f leste udsagn med dyrevelfærd i landbruget

Sp.4 Hvad forbinder du umiddelbart med bedre dyrevelfærd i landbruget?

Base: Alle

15 15

A n d e l u g e n t l i g e k ø b e r e a f a n i m a l s k e f ø d e v a r e r

Omtrent hver tredje dansker køber svinekød ugentligt – børnefamilierne i højere grad end den

almene dansker og kvinder over 30 år

31%

37%

32%

5%

72%

37%

46%

35%

40%

33%

4%

75%

36%

41% 38%

50% 46%

7%

85%

45%

61%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Fersk og forarbejdetsvinekød

Fersk og forarbejdetoksekød

Fersk og forarbejdetfjerkræ

Andet fersk ogforarbejdet kød (fx lam)

Mælk Æg Kødpålæg

Befolkningen 18+(1.027)

Kvinder 30+ (505)


Sp.5 Hvor ofte køber du følgende fødevarer?

Base: Alle Topbox-visning

Grafen viser svarene fra dem,

der køber fødevaren ugentligt

eller oftere

16 16

B e t a l i n g s v i l l i g h e d

Der er generelt mange, der i nogen grad er vi l l ige t i l at l idt betale ekstra for , at dyrene er opdrættet med fokus på bedre dyrevel færd, på tværs af de forskel l ige fødevarer. Mælk og æg er dog de animalske fødevarer, som f lest i høj grad er vi l l ige t i l at betale

67% 68% 69%

63% 67%

71%

62%

76% 77% 77%

71% 74%

79%

70% 69% 70% 70% 66%

68% 72%

65%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Fersk og forarbejdetsvinekød

Fersk og forarbejdetoksekød

Fersk og forarbejdetfjerkræ

Andet fersk ogforarbejdet kød (fx lam)

Mælk Æg Kødpålæg

Befolkningen 18+

Kvinder 30+

Børnefamilier

Sp.6 I hvilken grad er du villig til at betale lidt ekstra for følgende fødevarer, hvor du er sikret, at

dyrene er opdrættet med fokus på bedre dyrevelfærd?

Base: Køber fødevaren Topbox-visning Grafen viser svarene fra dem,

der har svaret i nogen grad/i

høj grad/meget høj grad

17

Kendskab og vurdering af mærker

18 18

K e n d s k a b t i l m æ r k e r n e

”Bedre Dyrevel færd” er bedre kendt end Coops dyrevel færdsmærke, men l igger lavere end ”Anbefalet af

Dyrenes Beskyttelse”. Bemærk, at kun 1 ud af 10 i hver målgruppe kender ”Bedre Dyrevel færd” godt

Sp.7 Hvad beskriver bedst dit kendskab til følgende mærker?

Base: Befolkningen (1.027), Kvinder 30+ (505), Børnefamilier (508)

49%

51%

47%

8%

9%

10%

Befolkningen

Kvinder 30+

Børnefamilier

67%

70%

69%

22%

26%

22%

Befolkningen

Kvinder 30+

Børnefamilier

41%

41%

38%

9%

10%

10%

Befolkningen

Kvinder 30+

Børnefamilier

94%

96%

95%

64%

71%

69%

Befolkningen

Kvinder 30+

Børnefamilier

Har minimum hørt om mærket Kender mærket rimelig godt/meget godt

19 19

T i l l i d t i l m æ r k e r n e

Ca. 2 ud af 3 med kendskab t i l Bedre Dyrevel færdsmærket har i nogen grad t i l l id t i l mærket, hvi lket er ca. på samme niveau som Coops dyrevel færdsmærke. Ti l l iden t i l ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” l igger t i l gengæld på et markant højere niveau

Sp.8 I hvilken grad har du tillid til følgende mærker?

Base: Har min. hørt om mærket

67% 68%

79%

89%

70% 70%

86%

93%

69% 69%

80%

93%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Befolkningen

Kvinder 30+

Børnefamilier

Topbox-visning Grafen viser svarene fra dem,

der har svaret i nogen grad/høj

grad/meget høj grad

20 20

B e g r u n d e l s e r f o r m a n g l e n d e t i l l i d t i l ” B e d r e D y r e v e l f æ r d ”

Der er mange forskell ige holdninger bag manglende kendskab ti l ”Bedre Dyrevelfærd”. De

fleste har afsæt i generel manglende viden om mærket

Sp.9 Hvorfor har du slet ikke/i mindre grad tillid til det statslige Dyrevelfærdsmærke?

Base: Har slet ikke/i mindre grad tillid til det statslige Dyrevelfærdsmærke?

14% 9% 14%

Fordi jeg ikke

kender dem eller

ved, hvem der

udsteder dem

For mange forskellige

mærkninger af fødevarer

giver mistillid til alle

mærkninger

Har ikke lige så høje

dyrevelfærdskrav

som andre mærker

Svært at tyde, hvad

der gemmer sig

bag antallet af

hjerter

❞ Har aldrig fået

beskrevet, hvad

det betyder

Med tre inddelinger

er det for snævert

Det er for nemt at få flere

hjerter. Der er ikke den

store forskel af krav

mellem et eller tre hjerter

Jeg har ikke sat mig

meget ind i det, men

jeg har hørt, at

dyrevelfærden er

ringere end for de

andre mærker

❞

Kender det ikke godt

nok - ser det ikke så tit i

butikkerne, har ikke sat

mig nok ind i det

❞

Det virker rodet med de

forskellige inddelinger -

som om, at noget

dyremishandling er ok

❞

Har slet ikke/i mindre grad tillid til ”Bedre Dyrevelfærd” Har slet ikke/i mindre grad tillid til ”Bedre Dyrevelfærd” Har slet ikke/i mindre grad tillid til ”Bedre Dyrevelfærd”

❞ ❞

❞ ❞

❞ ❞

21 21

A f s e n d e r a f ” B e d r e D y r e v e l f æ r d ”

Der er en del usikkerhed om, hvem der er afsender af ”Bedre Dyrevel færd”. Hele tre ud af f i re ved ikke, at

Mil jø- og Fødevareministeriet /Fødevarestyrelsen står bag (svarer enten ”Ved ikke” el ler et forkert svar)

Sp.10 Hvem tror du, står bag det statslige Dyrevelfærdsmærke

Base: Befolkningen 18+ (1.027), Kvinder 30+ (505), Børnefamilier (508)

Miljø- og Fødevareministeriet 17% 15% 15%

Fødevarestyrelsen 11% 8% 11%

Landbrugsstyrelsen 5% 6% 4%

Dyreværnsorganisationernes

samarbejdsorganisation 4% 7% 3%

Dyrenes Beskyttelse 3% 3% 3%

Ved ikke 48% 51% 47%

33% 29% 30%

22 22

K ø b s a d f æ r d i f t . m æ r k e r n e

44% i befolkningen, der kender til ”Bedre Dyrevelfærd” går i nogen grad efter at vælge

fødevarer, der er mærket med ”Bedre Dyrevelfærd”

Sp.11 I hvilken grad går du efter at vælge fødevarer, der er mærket med følgende mærker, når du køber dagligvarer?

Base: Har min. hørt om mærket

44% 46%

49%

64%

43%

49%

56%

69%

45%

50% 48%

69%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Befolkningen

Kvinder 30+

Børnefamilier

Topbox-visning Grafen viser svarene fra dem,

der har svaret i nogen grad/høj

grad/meget høj grad

23 23

A n b e f a l i n g a f m æ r k e t - B e f o l k n i n g e n

I befolkningen er der 39%, der kender Bedre Dyrevel færd”, som i overvejende grad vi l anbefale mærket. ,

hvi lket er et l idt lavere niveau end for de øvr ige dyrevel færdsmærker

6%

5%

3%

5%

5%

12%

8%

9%

7%

5%

9%

26%

Vil helt sikkert ikke anbefale 0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Vil helt sikkert anbefale 10

Ved ikke

4%

3%

3%

5%

7%

11%

9%

10%

8%

5%

10%

26%


1

2

3

4

5

6

7

8

9


Ved ikke

6%

3%

3%

5%

4%

13%

8%

10%

10%

5%

14%

20%


1

2

3

4

5

6

7

8

9


Ved ikke

7%

4%

2%

3%

4%

11%

6%

9%

12%

7%

19%

15%


1

2

3

4

5

6

7

8

9


Ved ikke

Sp.12 Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale andre at købe fødevarer som er mærket med følgende?

Base: Har minimum hørt om mærket – Befolkningen 18+

20% 18%

16% 14%

46% 59%

39% 44%

24 24

A n b e f a l i n g a f m æ r k e t – K v i n d e r 3 0 +

37% af dem der kender mærket blandt kvinder 30+ vi l i overvejende grad anbefale mærket. For mærket

”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” er det halvdelen, der i overvejende grad vi l anbefale

4%

2%

2%

5%

5%

11%

4%

9%

8%

5%

11%

34%


1

2

3

4

5

6

7

8

9


Ved ikke

2%

2%

3%

5%

5%

7%

4%

11%

8%

5%

13%

34%


1

2

3

4

5

6

7

8

9


Ved ikke

3%

1%

3%

5%

3%

11%

5%

10%

10%

6%

18%

24%


1

2

3

4

5

6

7

8

9


Ved ikke

4%

2%

2%

4%

3%

10%

6%

8%

11%

6%

23%

20%


1

2

3

4

5

6

7

8

9


Ved ikke


Base: Har minimum hørt om mærket – Kvinder 30+

18% 17%

16% 16%

50% 55%

37% 42%

25 25

A n b e f a l i n g a f m æ r k e t – B ø r n e f a m i l i e r

39% af dem der kender mærket blandt børnefamil ier vi l i overvejende grad anbefale mærket. Sammenlignet

med de to øvr ige dyrevel færdsmærker er dette på et l idt lavere niveau

4%

4%

3%

5%

4%

15%

10%

10%

8%

5%

6%

26%


1

2

3

4

5

6

7

8

9


Ved ikke

2%

3%

3%

4%

6%

18%

10%

11%

11%

4%

7%

21%


1

2

3

4

5

6

7

8

9


Ved ikke

5%

2%

2%

3%

4%

16%

8%

14%

8%

7%

9%

22%


1

2

3

4

5

6

7

8

9


Ved ikke

5%

3%

2%

1%

3%

12%

5%

12%

12%

10%

20%

14%


1

2

3

4

5

6

7

8

9


Ved ikke


Base: Har minimum hørt om mærket – Børnefamilier

20% 18%

16% 14%

46%

39% 44%

59%

26


Adfærd og holdninger Evaluering af koncept

27 27

Grise opdrættet under Dyrevelfærdsmærket må højst transporteres i 8 timer 38% 42% 38%

Dyrevelfærdsmærkede grise har krølle på halen ved både hjerte 1, 2 og 3 37% 41% 37%

Dyrevelfærdsmærket er et statskontrolleret mærke 37% 38% 35%

Allerede ved hjerte 1 har grisene haft bedre forhold end grise fra traditionel

produktion 36% 39% 37%

Dyrevelfærdsmærket gælder for øjeblikket kun for grisekød og tilhørende

pålægsprodukter 25% 26% 26%

Søerne farer (føder) på friland ved hjerte 3 17% 21% 16%

Grisene har adgang til udearealer ved hjerte 1 produktion 12% 12% 10%

Grisene har 30 % mere plads ved hjerte 2 produktion 12% 12% 13%

Kun 3-hjertede grise har krølle på halen 5% 7% 5%

Ved ikke 38% 35% 39%

T e s t a f f o r s t å e l s e n f o r k o n c e p t e t

Der er generel t behov for at uddanne befolkningen i , hvad ”Bedre Dyrevel færd” står for . Under halvdelen ved, at mærket er statskontrol leret , hvi lket 70% af danskerne i høj grad mener netop er vigt ig t for et dyrevelfærdsmærke. Fire ud af t i ved ikke, om et eneste af udsagnene passer på ”Bedre Dyrevel færd”

Sp.14 Nedenfor er listet en række udsagn omhandlende det statslige Dyrevelfærdsmærke. Hvilke af

følgende udsagn, mener du, passer på det statslige Dyrevelfærdsmærke?

Base: Alle

28 28

T e s t a f f o r s t å e l s e n f o r k o n c e p t e t

Selv blandt personer, der kender mærket godt er det under halvdelen i befolkningen, der ved

at dyrene ved 1 hjerte har bedre forhold end grise fra traditionel produktion

Sp.14 Nedenfor er listet en række udsagn omhandlende det statslige Dyrevelfærdsmærke. Hvilke af

følgende udsagn, mener du, passer på det statslige Dyrevelfærdsmærke?

Base: Kender mærket rimelig godt/meget godt, Befolkningen 18+ (83), Kvinder 30+ (43), Børnefamilier (50)

Grise opdrættet under Dyrevelfærdsmærket må højst transporteres i 8 timer 36% 49% 34%

Dyrevelfærdsmærkede grise har krølle på halen ved både hjerte 1, 2 og 3 40% 42% 36%

Dyrevelfærdsmærket er et statskontrolleret mærke 43% 37% 42%

Allerede ved hjerte 1 har grisene haft bedre forhold end grise fra traditionel

produktion 43% 51% 38%

Dyrevelfærdsmærket gælder for øjeblikket kun for grisekød og tilhørende

pålægsprodukter 30% 28% 30%

Søerne farer (føder) på friland ved hjerte 3 26% 30% 22%

Grisene har adgang til udearealer ved hjerte 1 produktion 19% 20% 10%

Grisene har 30 % mere plads ved hjerte 2 produktion 12% 19% 14%

Kun 3-hjertede grise har krølle på halen 6% 7% 10%

Ved ikke 24% 35% 39%

29 29

6%

7%

6%

12%

11%

13%

23%

25%

24%

25%

27%

26%

14%

11%

13%

20%

19%

19%

0% 20% 40% 60% 80% 100%


Kvinder 30+ (505)


Helt uenig Delvist uenig Hverken enig eller uenig Delvist enig Helt enig Ved ikke

H o l d n i n g e r t i l k o n c e p t e t

Fire ud af t i synes, det er svært at skelne graden af dyrevel færd for de tre hjerter f ra hinanden – særl igt nogle af de vigt igste målgrupper: Danskere, der generelt går op i dyrevel færd, og danskere, der er vi l l ige t i l at ekstra for svinekød, der er mærket med et dyrevel færdsmærke

Sp.13 Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?

Base: Alle

65+ årige (45%)

Personer fra Midtjylland (45%) og Nordjylland (51%)

Personer, der generelt i høj grad går op i dyrevelfærd

(47%)

Personer, der i højere grad er villige til at betale

ekstra for svinekød, der er mærket med et

dyrevelfærdsmærke (46%)

Personer, der slet ikke/i mindre grad har tillid til

”Bedre Dyrevelfærd” (61%)

Personer, der i højere grad er er enige/helt enige i udsagnet

”Det er svært at skelne graden af dyrevelfærd for de tre hjerter i det statslige Dyrevelfærdsmærket”

40%

38%

38%

30 30

2%

1%

1%

2%

2%

2%

13%

12%

12%

22%

21%

22%

49%

53%

48%

12%

12%

14%

0% 20% 40% 60% 80% 100%


Kvinder 30+ (505)




Syv ud af ti danskere synes, at et dyrevelfærdsmærke bør være statskontrolleret. Andelen er

lidt højere for personer, som handler i Coop og kvinder 30+ år


Base: Alle

”Et dyrevelfærdsmærke bør være statskontrolleret”

70%

74%

70%

73%

(743) (215) (653)

72% 75%

Personer, der jævnligt løber dagligvarer i supermarkeder og som er

enige/helt enige i udsagnet

31 31

3%

2%

2%

3%

2%

3%

14%

13%

16%

24%

24%

24%

42%

47%

40%

15%

13%

15%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%


Kvinder 30+ (505)




To ud af tre danskere mener, at et dyrevelfærdsmærke bør gælde alle animalske produkter. Kvinder 30+ år mener det i højere grad


Base: Alle

”Et dyrevelfærdsmærke bør gælde alle animalske produkter (både kød, æg, mejeri)” 65%

71%

64%

32 32

1%

1%

1%

2%

2%

2%

14%

12%

14%

24%

22%

23%

29%

33%

28%

30%

30%

32%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%


Kvinder 30+ (505)




Der er en tydel ig generel opfat te lse af , at produkter mærket med dyrevel færdsmærke er dyrere end andre

produkter . Er dette ikke t i l fældet , l igger der en stærkt relevant kommunikat ionsudfordr ing i at tydel iggøre, dette


Base: Alle

”Dyrevelfærdsmærkede produkter er dyrere end produkter uden et dyrevelfærdsmærke”

53%

55%

51%

33 33

2%

1%

2%

3%

2%

3%

17%

14%

17%

20%

19%

19%

19%

24%

20%

39%

41%

39%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%


Kvinder 30+ (505)




Fire ud af t i oplever det som svært at f inde produkter med Bedre Dyrevel færdsmærket i køledisken. Bemærk den

store andel , der svarer ”ved ikke, hvi lket formentl ig vidner om, at de ikke har kigget ef ter mærket


Base: Alle

”Det er svært at finde produkter mærket med det statslige Dyrevelfærdsmærke i køledisken”

39%

43%

39%

34 34

I n f o r m a t i o n d e r d e r k a n g i v e m e r e B e d r e D y r e v e l f æ r d s m æ r k e t

Der er generelt forvirring om, hvad de forskell ige hjerter dækker over

Sp.19 Er der nogen informationer du savner, som kunne give dig mere viden om det statslige

dyrevelfærdsmærke Bedre Dyrevelfærd?


Præcis hvad

forskellen på

normal vare og

vare fra DVM er.

flere små videofilm, der

viser forskellen på de tre

hjerter. Altså om det kan

betale sig som forbruger

at gå efter alle tre

hjerter..eller om grisen

egentlig allerede har det

godt efter 1 hjerte-

behandling

Da de viser, at der er fra

1-3 hjerter, går det alt for

hurtigt. Jeg ville tro, at 1

betød at dyrene ikke har

haft det godt, 2 middel og

tre godt.

Om det gælder

alle dyr eller kun

grise

Mere attraktiv

tekst så jeg

bliver nysgerrig

Jeg vil gerne have

færre mærker, da

for mange mærker,

gør dem

ligegyldige.

hvad går den øgede

velfærd ud på, hvor

adskiller den sig fra

økologisk, alm konventionel

Mere attraktiv

tekst så jeg bliver

nysgerrig

❞

Jeg synes, at det er

forvirrende med de

forskellige varianter/

grader af hjerter.

❞

Jeg synes det er lidt arrogant

at komme med udtryk som

"mere halm/mere xxx" og

"meget mere halm/og meget

mere xxx" Man må være

mere konkret og ærlig. 30

halmstrå er jo meget mere

end 10 strå, så udtrykkene er

ikke en pind værd.

❞

Det er alt for komplekst

et mærke. Man bør kun

kunne sætte det på

maden hvis det lever op

til de tre hjerter for så er

der virkelig tale om

bedre dyrevelfærd.

Om det gælder

alle dyr eller kun

grise

Befolkningen 18+ Kvinder 30+ Børnefamilier

❞

❞ ❞

❞

❞

❞

❞

❞

❞

35


Adfærd og holdninger Kampagneevaluering

36 36

H a r s e t k a m p a g n e n

10% af danskerne har set kampagnen ”Julen er hjerternes fest”

Sp.15 Har du set eller hørt om kampagnen "Julen er hjerternes fest"?


10% 10% 9%

Graferne Grafen viser svarene fra dem,

der har set kampagnen

Befolkningen 18+ Kvinder 30+ Børnefamilier

37 37

26%

21%

11%

10%

9%

8%

7%

6%

6%

6%

6%

6%

5%

19%

27%

12%

4%

8%

4%

6%

6%

6%

2%

6%

4%

4%

13%

13%

13%

13%

7%

4%

9%

2%

7%

2%

11%

7%

2%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Tilbudsaviser

Reklamer i TV

Plakater

Medier, aviser, artikler

I dagligvarebutikker

Nyhedsbreve fra dagligvarebutikker

På Facebook

På dagligvarebutikkerneshjemmesider eller deres…

Bannerreklamer på internettet

YouTube

På busser

Postkort

Ugeblade/magasiner

Befolkningen 18+ (107)

Kvinder 30+ (53)

Børnefamilier (46)

H v o r h a r d a n s k e r n e s e t k a m p a g n e n

Tilbudsaviser og TV-reklamer er de kommunikationskanaler, hvor flest mener at have set

kampagnen

Sp.16 Hvor har du set eller hørt om kampagnen "Julen er hjerternes fest"?

Base: Har set eller hørt om kampagnen

38 38

4%

7%

35%

37%

14%

3%

2%

4%

32%

43%

16%

3%

2%

8%

41%

38%

9%

2%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Meget dårligt

Dårligt

Hverken godt eller dårligt

Godt

Meget godt

Ved ikke


Kvinder 30+ (505)

V u r d e r i n g a f k a m p a g n e n

Halvdelen af danskerne synes godt om ”Julen er hjerternes fest”. Andelen er højere blandt

kvinder over 30 år (59%)

Sp.17 Hvad synes du alt i alt om filmen, du netop har set?

Base: Alle

11%

6%

10%

51%

59%

47%

39 39

15%

24%

32%

14%

5%

10%

12%

22%

32%

16%

7%

11%

11%

18%

38%

18%

5%

10%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

Ved ikke


Kvinder 30+ (505)


K a m p a g n e n s r e l e v a n s

Hver femte opfatter kampagnen som relevant for sig selv. Kampagnen opfattes i højere grad som relevant blandt unge, kvinder, personer med godt kendskab t i l ”Bedre Dyrevel færd” og personer, der generelt går op i dyrevel færd

Sp.18 I hvilken grad er kampagnen "Julen er hjerternes fest" relevant for dig?

Base: Alle

39%

34%

29%

52%

55%

61%

Kvinder (24%)

18-34 årige (25%)

Har kendskab til Bedre Dyrevelfærd

(43%)

Personer, der generelt går op i

dyrevelfærd (39%)

Personer der synes kampagnen er

relevant er i højere grad:

40 40

0%

3%

8%

49%

40%

1%

0%

3%

5%

54%

37%

1%

0%

3%

13%

61%

24%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Meget dårligt

Dårligt

Hverken godt eller dårligt

Godt

Meget godt

Ved ikke

Befolkningen 18+ (199)

Kvinder 30+ (117)


V u r d e r i n g a f k a m p a g n e n b l a n d t p e r s o n e r , d e r s y n e s f i l m e n e r r e l e v a n t f o r d e m

Stort set alle, der opfatter kampagnefi lmen som værende relevant for dem selv, har en positiv

opfattelse af den

Sp.17 Hvad synes du alt i alt om filmen, du netop har set?

Base: Synes filmen i høj grad/meget høj grad er relevant for dem

3%

3%

3%

89%

91%

85%

41

Om YouGov

42

Vi er dagligt i dialog med vores panel om:

O m Y o u G o v

Demographics

Politics

Media

Consumer & lifestyle

Personality & health

Brand usage & perception

Dagligt indsamler, opdaterer og

forbinder vi data om mere end fire

millioner respondenter i vores

paneler verden over.

Resultatet er verdens mest

omfattende database med

oplysninger om alt lige fra

demografi, livsstil, brug af brands,

sociale medier og meget mere.

43

Mød dit team

Y o u G o v

Katrine Ludvigsen

Senior Research Consultant

E: [email protected]

M: +45 2673 2227

Katrine har været hos YouGov siden 2004. Hun har over 15 års

erfaring med markedsanalyse og rådgivning og har arbejdet

med alle former for kvantitative undersøgelser. Katrine har

særlig erfaring med at håndtere større internationale

forskningsprojekter. Katrine er ansvarlig for YouGovs offentlige

kunder. Katrine har en kandidatgrad fra RUC.

Simon Bugge Jensen

Research Consultant

Simon har arbejdet med markedsanalyse siden 2014 og har været

hos YouGov siden 2016. Simon er projektansvarlig for kvantitative

analyser hos YouGov og ansvarlig for hele researchprocessen fra

udarbejdelse af spørgeskemaet til den færdige præsentation af en

undersøgelse. Simons analyseerfaring involverer en lang række

forskellige typer af analyseprojekter for en bred vifte af

virksomheder. Simon har en kandidatgrad fra Copenhagen

Business School.

E: [email protected]

M: +45 4167 8025

mailto:[email protected]

mailto:[email protected]

44

NUMBER OF PEOPLE WHO PARTICIPATE IN THE

YOUGOV PANEL WORLDWIDE

5 million

VARIABLES, COLLECTED FROM YOUGOV PANEL

MEMBERS WORLDWIDE

> 5 million

2000 YEAR YOUGOV FOUNDED IN

UK

700 NUMBER

OF YOUGOV

EMPLOYEES

WORLDWIDE

NUMBER

OF YOUGOV

OFFICES

WORLDWIDE

32

YOUGOV HAS A

PROPRIETARY

PANEL OF 5M

PEOPLE ACROSS 38

COUNTRIES

38

YOUGOV

IS NAMED

THE MOST

QUOTED

SOURCE

IN THE DK

#1

>2,000 NUMBER OF POLITICAL,

CULTURAL AND

COMMERCIAL CLIENTS

SERVED IN FY16

YOUGOV BY THE NUMBERS

Documents

Metode - Miljø- og fødevareministeren · Metode M etode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode Undersøgelsen er gennemført i perioden 19/12-2017 – 29/12-2017 via internettet