Metoder, teori og materiale i religionsfaget

Fagdidaktisk kursus i religionOnsdag den 25. september 2013

Anders Nielstrup

HVAD skal eleverne/kursisterne lære, hvad teori og metode angår?

HVORDAN skal de lære det?

…skal kunne demonstrere viden om fagets identitet og metode…

…skal kunne anvende og kombinere metoder…

HVAD skal eleverne/kursisterne lære, hvad teori og metode angår?

1. At religionsfaget har en særlig faglig identitet2. At der findes nogle gængse teorier om, hvad religion er 3. At der findes nogle gængse teorier om religiøse fænomener4. At der til faget hører nogle gængse metoder5. At man skal kunne forholde sig kritisk til teorier og metoder

1. Religionsfaget har en særlig faglig identitet- ikke-konfessionel tilgang- komparativ tilgang- teori- og metodepluralistisk tilgang

Man kan forholde sig ret objektivt til religion.Man kan sammenligne religioner.Religion er et uhyre komplekst fænomen, som indbyder til, at man anlægger flere indgangsvinkler samtidigt.

indefra – udefra (den udøvende og den observerende)specifik – generel (den konkrete forekomst og mønsteret)substans – funktion (det, noget er, og det, noget gør)udsagn – adfærd (teksten og menneskerne)mv.

IDEAL

PRAKSIS

ADFÆRD

SKRIFT

PERIFERI

CENTERLÆG

LÆRD

1. Hvordan skal eleverne lære om fagets særlige identitet?Løbende ved hele tiden at tilbyde konkurrerende indefra/udefra-opfattelser i undervisningen.

Introducerende illustrativt eksempel: fx regndans.

Løbende ved at perspektivere til parallelle fænomener i andre religioner (fx ”Læsninger af Syndefaldsmyten” (fx Rothsteins), Religionsportalen).

Omvendtprøven: Hvordan ville emnerne i en tekst være blevet behandlet på en anden måde, hvis indefra/udefra-synsvinklen havde været anderledes? (jf: Bodil Junker Pedersen, Grundbogen til Religion C, s. 262).

Indøve automat-nuancering: ”Det kommer an på, hvem man spø’r”.

2. HVAD: Nogle gængse teorier om, hvad religion er for en størrelse

Introducere begreberne essentialisme og social-konstruktivisme

Forløb om religionserstatning: civilreligion, terapiformer, menneskerettigheder, fitness

Forløb om religionskritik

Introforløb om religionsdefinitioner

Ninian Smarts model som rød tråd gennem alle forløb(fællesnævnere)

Case (undervejs i et forløb) om betingelserne for at blive anerkendt som trossamfund

Hvordan?

Lade klassen udarbejde et fælles repetitionsskema cirka halvvejs i undervisningen

Religionsfaget: Konglomerat af tilgange (historie, filologi, fænomenologi, filosofi, sociologi, antropologi, psykologi, kognitionsforskning …)

3. HVAD: Nogle gængse teorier om religiøse fænomener

Helligt/profantMyteRitualTabuKosmos/kaosEtikFrelseAxis mundiProfet……

SekulariseringKarismaPlausibilitetsstrukturReaktualiseringDeprivationKonversionFundamentalismeSektIdentitetsmarkør……

Gå i dybden

med udvalgte

begreber

Hvordan? Inddrag når

relevant + gentag

I et konkret arbejde med fx muslimernes pilgrimsfærd til Mekka

kan man lade eleverne læse opslag i Gads Religionsleksikon

(1999)om pilgrimsfærd, Mircea Eliade, axis mundi, helligt sted,

Victor W. Turner, liminalitet og communitas med henblik på at

sammenligne, hvad hhv. Eliade og Turner ville fokusere på i en

analyse af en pilgrimsberetning. Resultatet er to forskellige

tilgange til den samme tekst. Bruger eleverne Eliade og hans

begreber, vil de i deres analyser fokusere på helligstedets

mytologiske og symbolske betydning, fx Kabaen som axis

mundi, mens de med Turners begreber om antistruktur og

communitas vil fokusere på pilgrimmenes oplevelse af

fællesskabsfølelse […] Eleverne kan afsluttende diskutere,

evaluere og kritisere teorierne og begrebernes anvendelighed

samt eventuelt forsøge at forstå de to forskellige tilgange som

udtryk for forskellige opfattelser af religion.

(Peter Weiss Poulsen: ”Religion på B-niveau”, Religion efter reformerne, s. 45)

Fordi islam har overtaget forbuddet fra jødedommen(fx 5. Mos 14,8)

Fordi Allah siger det!(fx Sura 2,173)

Fordi svinet er matter out of place i den forstand, at det ikke passer så godt ind i en kategorisering af husdyr, der baserer sig på klove og drøvtyggeri

Fordi grisen spiser skrald og afføring (hvilket er ulækkert)

Fordi kød fra grisen udgør en større sundhedsrisiko end kød fra andre husdyr

Fordi en gruppe vil adskille sig fra andre (fødevaretabuer er ofte arbitrære identitetsmarkører)

Fordi grisen er et klogt dyr – og på den måde ligner mennesket (indtagelse kan føles som kannibalisme)

Fordi muslimer lider af en kollektiv neurose (svarende til når man ikke må røre stregerne)

Indefra Indefra

Udefra Udefra

Hvorfor spiser muslimer ikke svinekød?

Fordi nogen nyder godt af, at enhver regel aktualiserer et magtforhold

Tid og stedFaser

Aktører(herunder

metafysiske)Handlinger

ObjekterSymboler

Reaktualisering af mytisk stof?Fortid – nutid - fremtid

Eksplicitering af implicitte forhold; sociale/psykologiske(fx solidaritet, konflikt, magt, glæde, angst)

Tiltænkt effektTilstandsskift

BaggrundKontekstSituationRitualtype

Eksem

pler:R

itualtype: Kultdram

a, overgangsritual, initiation, kalendarisk ritual, offer, divination, bøn, kriseritualFaser: S

eperationsfase, liminalfase, inkorporationsfase, pause, forberedelse, klim

aksA

genter: Lama, præ

st, medium

, gode, brud, forsanger, publikum, initiand, læ

gmand, gud,

åndH

andlinger: Prostration, tvæ

tning, sang, dans, indtagelse (mad, drikke, røg m

v), ytring O

bjekter: Bæ

ger, bedekrans, tromm

e, kniv, alter, kappe, urter, lysestage, klokkeSym

boler: Tegn, kors, kropspositur, farver, lys, vand, omvendthed, uniform

itetB

aggrund mv: pligt, bestem

t tid, bestemt alder, sygdom

, overtrædelse

Tiltænkt effekt: helbredelse, indlem

melse, renhed, indre ro, fangstheld, opretholdelse af

status quo, soning, gudernes gunst, regnA

S

Ritualets hvornår, hvor, hvem, hvad, hvordan

Ritualets hvorfor

Ritualanalyse

4. At der til faget hører nogle gængse metoder

Tekstanalyse……………………………..BilledanalyseRumanalyseFilmklipanalyseRitualanalyseInterviewDeltagerobservationSpørgeskemaundersøgelseStatistikbrug

Hvordan? Ved at anvende

(selvfølgelig)

KommunikationsanalyseKompositionsanalyseStrukturanalyseArgumentationsanalyseRetorisk analyseDiskursanalyseMetaforanalyseKildekritik…

Specifik intention

Generel adfærd

Generelle udsagn.

Mønstre, kausalitet

Specifikke udsagn om

mening i unikke forekomster i deres kontekst

Samtidigheds-relation mellemobjekt og under-søgende subjekt

Forskudtheds-relation mellemobjekt og under-søgende subjekt

Grundproblem: At undersøgelsen undervejs kan påvirke det, man undersøgerGrundproblem:

Uklar generaliserbarhed / lille forklaringskraft

Grundproblem: ReduktionismeGrundproblem:

At man ikke kan kommunikere direkte med det, man undersøger

Tekstanalyse

Statistisk analyse Spørgeskema-

undersøgelse

Ritualanalyse

Deltager-observation

Interview

Karakterisere… (10%) Analysere… (60%) Perspektivere… (30%)

(hen til teksten) (ned i teksten) (væk fra teksten)

Genre, forfatter, titelTid, sted

Afsenderposition: Indefra/udefraKontekst, intenderet modtager

Kort præsentation af emne/problemstillingSærlige træk ved form eller indhold

Resumé/parafrase

Komposition (inddeling)

Grundpåstand/-synspunkt/-holdning. Tema(er), hovedsigteKontraster i teksten

Centrale passagerCentrale begreber; underforståede forestillingerVerdenssyn, menneskesyn, gudsopfattelse

ArgumentationSproglige særpræg, retorik

Kildekritik, lødighedRepræsentativitet(centrum/periferi, elite/mainstream)

Hvad er (sammenfattende) særegent for teksten?

Hvorfor findes teksten (intention og teksthistorie)?

Perspektivering:

Andre læste tekster (med samme eller modsatte grundanskuelse)Historisk (den sammenhæng, teksten indgår i)Tematisk(anden sammenhæng)

Forslag til tekstlæsningsøvelse (Signe Elise Bro)

Læs (i grupper) Bjergprædikenen…- som lov- som evangelium (og i lyset af uopfyldelsesteorien)- som apokalyptik- i lyset af Matthæus-soteriologien i øvrigt- med kontrastfokus- synoptisk (Lukas: Sletteprædikenen)

Billedanalyse:fx Trine Brix: ”Billeder i religionsundervisningen”, Religion efter reformernefx Stine S. Larsens oplæg

Rumanalysefx Lise Ludvigsen m.fl.: De store kristne kirkesamfund – rum og ritual

Filmklipsanalyse, hjemmesideanalysefx Bodil Junker Pedersen i Grundbogen til Religion C, s. 273-274

Feltarbejde – skitse til forløb• Forberedelse af feltarbejdet

Analyseenhed gøres klart. Udarbejdelse af problemformulering.Læsning af baggrundslitteratur. Undersøgelsesgruppen søges på internettet.Gruppearbejdsform besluttes.Præsentationsbeskrivelse udarbejdes af læreren.Aftaler med undersøgelsesgruppen.

• Udførelse af selve feltarbejdet(Hvordan, hvornår, hvor, hvem).Observationer og interviews udføres.Logbog føres.

• Bearbejdning og analyse af feltarbejdets data• Sammenskrivning (nedsmeltning) af interview og observation• Evaluering af processen og udbyttet

• Fremlæggelse

Blot et eksempel

Meget enig ================= Meget uenig Ved ikke

15. Mennesker kan reinkarneres, dvs. genfødes i en ny krop 1 2 3 4 5 0 efter døden.16. I dag har mennesket ikke brug for religion for at forstå sin 1 2 3 4 5 0 tilværelse.17. Der er en overordnet mening med det, der sker i vores liv. 1 2 3 4 5 018. Man bør leve sit liv efter Biblens anvisninger. 1 2 3 4 5 019. Det giver mening at tale om Guds frelse for mennesker. 1 2 3 4 5 020. Man kan ved hjælp af astrologi få et fingerpeg om, hvordan éns 1 2 3 4 5 0 fremtid vil forløbe.21. Der findes kun én sand religion. 1 2 3 4 5 022. Det metafysiske man finder i religionerne er en illusion. 1 2 3 4 5 0

Blot et eksempel

Statistik

fxMargit Warburg: Tørre tal om troenCenter for samtidsreligion (teo.au.dk/csr)Danmarks Statistik (dst.dk/statistik/emner.aspx)

Procentdel under 40 år

Ang. metodebevidsthed

5. Man skal kunne forholde sig kritisk til teori og metode

Forståelse af, at inddragelsen af flere vinkler bidragertil et mere nuanceret billede (sam-syn)

Kritisk bevidsthed om egne for-domme

(Kritisk bevidsthed om, at teorier aldrig er værdifri)

(Kritisk bevidsthed om specifikke metoders styrker og svagheder)

Kritisk bevidsthed i forhold til kildeværdi

Opsamling: Hvordan skal man give elever/kursister kendskab til teori og metode (og indøve kritisk bevidsthed)?

• Drypvist og kontinuerligt• Ved at bruge teorierne og metoderne i praksis• Ved at dvæle ved begreber/fænomener

(og perspektivere generisk)• Ved i rimeligt omfang at problematisere modeller mv.• Ved at sammenstille forskellige synsvinkler så ofte som muligt

Ekskurs:

Religion i Almen studieforberedelse

- Problemformuleringen- fag fra to hovedområder- kompleks sag- udtryk for ønske om viden

- Afsnittet om teori og metode- svaret på spørgsmålet: ”Kan man

være uenig i din konklusion?”

4. At der til faget hører nogle gængse metoder

Tekstanalyse……………………………..BilledanalyseRumanalyseFilmklipanalyseRitualanalyseInterviewDeltagerobservationSpørgeskemaundersøgelseStatistikbrug

KommunikationsanalyseKompositionsanalyseStrukturanalyseArgumentationsanalyseRetorisk analyseDiskursanalyseMetaforanalyseKildekritik…

Specifik intention

Generel adfærd

Religion som HUM Religion som SAMFGenstand Mening og intentioner i specifikke

kommunikationssituationer: Tekster, billeder, symboler, artefakter, ritualer

De betydningsbærende aspekter af religionerne er i fokus Religion ses som meningsfænomen

Normer og værdier, idéer, forestillinger, tradition, kultur, historie, æstetik

Strukturer, relationer og processer på individ-, gruppe-, samfundsniveau og globalt – i forhold til religioner, religiøs praksis, adfærd og organisering

De samfundsmæssige aspekter af religionerne er i fokus.

Religion ses som samfundsfænomen

Metode Analyse og fortolkning af betydningsbærende fænomener - som unikke forekomster- som indlagt i en kontekst

Tekstanalyse, billedanalyse, ritualanalyse…

Kildekritik

Kvantitativ metodeSystematisk indsamling af oplysninger via spørgeskemaer, analysere mønstre i data via statistik. (Mange enheder, få variable, undersøgelse i bredden)

Kvalitativ metodeIndsamling af data via interview, deltagerobservation, feltarbejde. (Få enheder, mange variable, undersøgelse i dybden)

Eksempler på konkret anvendelse af teorier og metoder

Teori og metode fra fx religions-fænomenologi, religionshistorie, komparativ religionsforskning, religionsfilosofi, psykoanalyse

- til primært forståelse af fx altertavlen i den lokale kirke, læsebrev, hadith, lignelse, prædiken, stupa, morgenoffer, barnedåb

Teori og metode fra fx religionssociologi, antropologi, etnografi, demografi, religionspsykologi, socialpsykologi.Brug af sociologisk teori (f.eks. Weber, Durkheim, Simmel, Parsons, Luhmann, Mead, Berger, Giddens, Bourdieu, Baumann)

- til primært forklaring af fx religiøse bevægelser, religiøse minoriteter/majoriteter, religiøst lederskab, religiøs organisation, religiøs identitet, social stratifikation, religionens integrative funktion i samfundet, sekularisering, religiøs omvendelse, civil religion, kulturmøde

Det gode afsnit om metode, teori og materiale (”Metodeafsnittet”)

Det gode metodeafsnit er først og fremmest en klar beskrivelse af, hvad man har gjort for at undersøge sin sag og styrke sin konklusion.(Undgå diffuse vendinger, fx ”…kigget på…”, ”…været inde at se på…”)

Det gode metodeafsnit er ikke for generelt, men snævert og konkret knyttet til den specifikke sag, der behandles. (Undgå lange passager, hvis ordlyd uden videre kunne have stået i snart sagt enhver synopsis)

Det gode metodeafsnit udpeger, hvad der fokuseres på (og er udeladt af undersøgelsen).

Det gode metodeafsnit begrunder de metodiske valg (og evt. fravalg), der er foretaget(Brug begrundelsesmarkører: ’derfor’, ’fordi’, ’da’, ’eftersom’, ’for at’ ’med henblik på at’).

Det gode metodeafsnit overvejer de valgte metoder og teoriers begrænsninger.(Undgå dog at udfolde alle tænkelige videnskabsteoretiske mellemregninger)

Det gode metodeafsnit forklarer, hvordan de fag, man har valgt, supplerer hinanden.

Det gode metodeafsnit formuleres (i sin endelige form) i førnutid, fordi man forklarer, hvad man har gjort.

Materiale, teori og metode”Til at besvare ovenstående problemformulering har jeg valgt at bruge fagene samfundsfag og religion for at undersøge de buddhistiske værdier og den sociologiske sammenhæng, som disse indgår i. For at opnå forståelse for de buddhistiske værdier, idealer og forestillinger, har jeg analyseret udvalgte buddhistiske tekster fra forskellige historiske tider. Hvor det var relevant, har jeg i analyserne forsøgt at anlægge både et indefra- og et udefraperspektiv. For at undersøge buddhismens popularitet i Danmark, har jeg (1) analyseret statistikker, der viser antallet og fordelingen af forskellige former for buddhister i Danmark, (2) ved hjælp af Infomedias database kvantitativt undersøgt udviklingen i antallet af artikler om buddhismen, samt (3) foretaget en mindre spørgeskema-undersøgelse angående unges opfattelse af og mening om buddhismen. For at understøtte dette, og for at forklare buddhismens identitet i Danmark, har jeg også foretaget kvalitative analyser af debatindlæg og artikler, samt interviewet en buddhist fra Århus. Ud fra en samfundsfaglig analyse med afsæt i bl.a. Anthony Giddens og Thomas Ziehes teorier, kvantitativ statistik og modeller for det senmoderne samfund, har jeg redegjort for nutidens sociologiske tendenser og disses betydning for religionens rolle. Jeg har brugt den komparative metode til at undersøge en mulig overensstemmelse mellem de buddhistiske værdier og tendenserne i det senmoderne samfund. Ved at sammenholde vurderende indlæg fra både buddhister, buddhisme-sympatisører, ikke-buddhister og religionsforskere har jeg diskuteret buddhismens betydning og fremtidige indflydelse i Danmark og for kristendommen.”