METODER TIL LANDSKABSANALYSE - Boyes Fond · Hovedeksempel: Kevin Lynch-analyse ..... 50 Varianter ..... 53 Synlighedsanalyse ..... 53 Øjenhøjdeanalyse

1

P E R S TA H L S C H M I D T & V I B E K E N E L L E M A N N

F O R L A G E T G R Ø N T M I L J Ø

K O R T L Æ G N I N G A F

S T E D E T S K A R A K T E R

O G P O T E N T I A L E

M E T O D E R T I L

L A N D S K A B S A N A L Y S E

2

ISBN 978-87-7387-005-6

Per Stahlschmidt & Vibeke Nellemann:Metoder til landskabsanalyse

2. udgave

© Per Stahlschmidt, Vibeke Nellemann ogForlaget Grønt Miljø 2009.

Kort er gengivet med tilladelse fraKort & Matrikelstyrelsen (A. 146-00).

Tilrettelæggelse: Per Stahlschmidt, Vibeke Nellemannog Søren Holgersen.

Tryk: Jørn Thomsen A/S.

Kortet på omslaget er gengivet fra Thing & Wainø (2002):Rumlig analyse af undersøgelseskorridor for ny højklassetvej i Frederikssundfingeren.

Fotos af Per Stahlschmidt, med mindre andet er anført.

Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse ellermangfoldiggørelse af denne bog eller dele af den erikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.Bogen kan citeres med kildeangivelse.

Bogen er revideret med økonomisk støtte fra:Karin og Georg Boyes FondHavekulturfonden

„Uanset hvor man begynder at spise af æblet,når man ind til kernen.“

Bergliot Nielsen, gestaltpsykolog

3

Når man planlægger, forvalter eller forsker i det fysiskemiljø - byen eller det åbne land - har man brug for syste-matiske undersøgelser af stedet, kort sagt landskabs-analyse. Derfor findes i litteratur, i forvaltning og i prak-tisk planlægning mange forskellige typer af landskabs-analyse.

Vores hensigt med bogen er at skaffe overblik over dettefrodige felt af fremgangsmåder ved at præsentere prin-cipielt forskellige grundtyper, karakterisere typerne oggruppere dem i forhold til hinanden. Det har været voresambition, at bogen skal være en systematisk opbyggetlærebog, samtidig med at den kan bruges som et idé-katalog med eksempler. Både i udvælgelsen og behand-lingen af typerne er vægten lagt på analysernes formålog idé, slidstyrke og praktiske brugbarhed.

Bogen indeholder anvisninger på, hvordan analyse-arbejdet kan tilrettelægges, udføres og anvendes. Somkogebogsopskrifter kan de følges nøje af begyndere ogvære til inspiration for de mere erfarne. Det er ikke hen-sigten at knæsætte metoderne som ’korrekte’ endsigeautoriserede.

For planlæggere og forvaltere af landskabet er det vig-tige at kunne beherske de grundlæggende analyseteknik-ker, så de kan kombineres og bruges på samme frie måde,som arkitekter og landskabsarkitekter f.eks. anvenderfremstillingsteknikkerne opstalt, perspektiv og 3D-model.Hovedvægten er derfor lagt på analyseteknikker, men derer også eksempler på, hvordan teknikkerne kan spille sam-men i mere komplekse analysesystemer.

Det er vores opfattelse, at jo mere natur- og landskabs-forvaltningen bliver specialiseret i videnskabelige fag-grene, desto mere er der brug for midler, der kan sam-menknytte delene til helheder. Og jo flere tekniske mu-ligheder for landskabsanalyse computeren giver, destostørre bliver behovet for at gøre sig klart, hvad der eranalysens formål og idé. Landskabsanalyser giver herud-over mulighed for underbygget argumentation, som i dager krævet før væsentlige planlægningsbeslutninger.

Vores udgangspunkt for arbejdet har været land-skabsarkitektfagets brug af landskabsanalyser. Men vi har

hentet eksempler og inspiration fra tilgrænsende fag somgeografi, arkitektur, historie, biologi og økologi, da land-skabet er arena for mange faglige indfaldsvinkler.

I bogen er det forsøgt at bygge på den terminologi,som er fremherskende i litteraturen og i praksis, da ud-vikling af en faglig terminologi forudsætter accept af an-dres definitioner frem for egen opfindsomhed. Til trodsfor, at man bl.a. inden for den digitale verden i vidt om-fang bruger engelsk terminologi, har vi bestræbt os påat skrive dansk, f.eks. ’billedserie af oplevelsesforløb’ istedet for ’serial vision’. Så vidt muligt er begreberne klare,konsekvente og modsigelsesfrie, også selv om sprogetderved kan blive lidt tungt og omstændeligt. Og endelighar vi forsøgt at gøre stoffet så elementært forståeligt, atdet er tilgængeligt uden særlige forudsætninger.

1. udgave fra januar 2001 blev skrevet af Per Stahlschmidt.Efter otte år er bogen ved at være udsolgt, og der er be-hov for en ny opdateret udgave. Vibeke Nellemann harovertaget ansvaret for kurset Landskabsanalyse ved Skov& Landskab, Københavns Universitet, efter at Per Stahl-schmidt er gået på pension. Hun har i sit faglige virkearbejdet med forskning, udvikling og anvendelse i prak-sis af metoder til landskabsanalyse. Derfor var det natur-ligt, at hun blev medforfatter til den nye udgave.

Denne nye udgave er udvidet med analysesystemet‘Landskabskaraktermetoden’, med brugen af GIS i ana-lysearbejdet og med naturgeografisk analyse. Derudoverer teorikapitlet omskrevet og forenklet, der er kommetflere og nyere analyseeksempler, og illustrationerne erfornyet. Ole Hjorth Caspersen, Patrick Karlsson, Rie CelinaNielsen og Uffe Wainø har bidraget med at levere og be-arbejde illustrationer.

Skov & Landskab, Det Biovidenskabelige FakultetKøbenhavns Universitet (KU)Juli 2009

Per Stahlschmidt og Vibeke Nellemann

Forord

4

5

11111. T. T. T. T. Teoreoreoreoreori om mei om mei om mei om mei om metttttoderoderoderoderoder .................................................................................................................................................................................................................................................................... 66666Hvad er landskabsanalyse? ................................................. 6Formål med landskabsanalyse ............................................ 6

Hvad er vigtigt? ........................................................... 6Forenkling ................................................................... 6Analyseprodukt ........................................................... 7

Bogens opbygning ............................................................. 7Teori om metoder ........................................................ 8Analysetyper ............................................................... 8Udvælgelse af eksempler ............................................. 8Baggrundsanalyser ...................................................... 9Handlingsorienterede analyser .................................... 9Konsekvensanalyser ................................................... 10Appendiks ................................................................. 11

Objekter for landskabsanalyse .......................................... 11Skala ......................................................................... 11Tema ......................................................................... 11Arealtype ................................................................... 11

Metoder til landskabsanalyse ............................................ 11Betydning af metode ................................................. 11Historik ...................................................................... 12Kilder til landskabsanalyse ......................................... 13Registreringsteknik .................................................... 14Objektivitet versus subjektivitet .................................. 14Analyseteknik ............................................................ 15Fælder for landskabsanalyse ...................................... 16

Analysesystemer ............................................................... 16Landskabskaraktermetoden LKM ............................... 17SAVE-metoden ........................................................... 18

Fremstillingsteknik............................................................ 18Abstrakt eller virkelighedstro gengivelse? .................. 20Faktuel information eller anskuelighed? ..................... 20Redelig eller tendentiøs gengivelse? .......................... 20

Analysens afhængighed af planlægningsmetoden ............ 20

2. Anal2. Anal2. Anal2. Anal2. Analyyyyyse af naturse af naturse af naturse af naturse af naturgggggrrrrrundlag og arundlag og arundlag og arundlag og arundlag og arealanealanealanealanealanvvvvvendelseendelseendelseendelseendelse ............................................. 2222222222Baggrund og formål ......................................................... 22Hovedeksempel: LKM naturgeografisk analyse, Kalø ......... 23Naturgrundlag ................................................................. 27

Geomorfologi ........................................................... 27Terræn ...................................................................... 29Farvelagte niveaulag .................................................. 29Skyggede terrænkurver ............................................. 29Digital terrænmodel .................................................. 31Snit ........................................................................... 32Jordbund ................................................................... 32Vand- og vådområder ................................................ 32

Arealanvendelse ............................................................... 32Marker og hegn ........................................................ 33Natur- og halvkulturarealer ....................................... 35Skov .......................................................................... 35Park ........................................................................... 37Grønt område ........................................................... 37Bebyggelser og byområder ........................................ 38Byrum ....................................................................... 38Infrastruktur og tekniske anlæg ................................. 38

3. Kultur3. Kultur3. Kultur3. Kultur3. Kulturhishishishishistttttorororororisk analisk analisk analisk analisk analyyyyysesesesese ....................................................................................................................................................................................................................... 4040404040Baggrund og formål ......................................................... 40Hovedeksempel: Kulturgeografisk analyse Borris .............. 41Varianter .......................................................................... 44

Tidsserie af topografiske kort ..................................... 46Tidsserie af temakort ................................................. 46Sammenfattende tidsserie ......................................... 48

4. R4. R4. R4. R4. Rumlig analumlig analumlig analumlig analumlig analyyyyysesesesese .............................................................................................................................................................................................................................................................................. 50Baggrund og formål ......................................................... 50Hovedeksempel: Kevin Lynch-analyse ............................... 50Varianter .......................................................................... 53

Synlighedsanalyse ..................................................... 53Øjenhøjdeanalyse ..................................................... 53Nollis analyse ............................................................ 55Billedserie af oplevelsesforløb .................................... 55Gordon Cullen-analyse .............................................. 55Higuchi-analyse ......................................................... 58SAVE strukturanalyse ................................................. 58SAVE byfrontsanalyse ................................................. 58LKM rumlig visuel analyse ......................................... 58Sammenlignende analyse .......................................... 61

5. Omr5. Omr5. Omr5. Omr5. Områdeanalådeanalådeanalådeanalådeanalyyyyysesesesese ......................................................................................................................................................................................................................................................................... 62Baggrund og formål ......................................................... 62Fremgangsmåde for regionalisering ................................. 63Hovedeksempel: Skovboanalysen ..................................... 64Varianter .......................................................................... 67

LKM landskabskarakterkortlægning, Svendborg ........ 67Hierarkisk områdeanalyse, England ........................... 71Hierarkisk områdeanalyse, Skive ................................ 71

6. V6. V6. V6. V6. Værærærærærdianaldianaldianaldianaldianalyyyyysesesesese ............................................................................................................................................................................................................................................................................................. 76Baggrund og formål ........................................................ 76

Fremgangsmåde ....................................................... 77Hovedeksempel: LKM landskabsvurdering, Svendborg ..... 77

Vurderingens fire temaer ........................................... 77Landskabsstrategi ...................................................... 79Implementering ........................................................ 80

Varianter .......................................................................... 81SAVE sideordnet værdianalyse ................................... 81Binær værdianalyse ................................................... 83SAVE rangordnet værdianalyse .................................. 83

77777. Lok. Lok. Lok. Lok. Lokaliseraliseraliseraliseraliseringsanalingsanalingsanalingsanalingsanalyyyyysesesesese ................................................... 84Baggrund og formål ......................................................... 84

Definition af anlæg og landskab ................................ 84Forhold til egnethedsanalyse ..................................... 85

Fremgangsmåde .............................................................. 85Inddelingsprincipper ........................................................ 86

Anlægskrav eller landskabskrav ................................. 87Definitive eller relative lokaliseringsfaktorer ............... 87Tilbud eller begrænsning .......................................... 88Elementer, miljøfaktorer, interesser ............................ 89Anlæggets grundareal eller omgivelser ...................... 89Detaljeret eller oversigtligt målforhold ....................... 89Eksisterende eller planlagte lokaliseringsfaktorer ........ 90

Hovedeksempel: McHargs lag-på-lag-teknik ..................... 90Varianter .......................................................................... 92

Skovbo-lokaliseringsanalyse ...................................... 92LKM lokaliseringsanalyse, Randers Fjord .................... 95Samsø lokaliseringsanslyse ........................................ 96

8. K8. K8. K8. K8. Konsekvonsekvonsekvonsekvonsekvensanalensanalensanalensanalensanalyyyyysesesesese ..................................................... 98Baggrund og formål ......................................................... 98Hovedeksempel: Æstetisk vurdering i VVM...................... 102Varianter ........................................................................ 102

Billedserie af landskabsscenarier .............................. 102Før/efter-billede og alternativer ............................... 105Temaopdeling af forslag .......................................... 106Temasammenfatning af forslag ................................ 106Støjzonekort ............................................................ 106

Appendiks 1: Ordliste for landskabselementer ................ 108Appendiks 2: Checkliste til analyse af et friareal ...............112Litteraturliste ...................................................................115Stikord ........................................................................... 118

Indhold

6

1 HV1 HV1 HV1 HV1 HVAD ER LAD ER LAD ER LAD ER LAD ER LANDSKABSANDSKABSANDSKABSANDSKABSANDSKABSANANANANANALALALALALYYYYYSE?SE?SE?SE?SE?

At analysere et landskab vil sige at pille et sted fra hinan-den, ikke i bogstavelig, men i abstrakt forstand, for der-efter at samle delene igen i en eller anden form for kon-klusion.

Endelsen ‘analyse’ kan kobles sammen med snart sagtet hvilket som helst emne (markeds-, risiko-, drikkevands-analyse osv.) uden at de har med landskabsanalyse atgøre. Andre analyseformer, som bruger-, behovs- og bud-getanalyser, kan være nødvendige bidrag i planlægnings-processen, men er stadig ikke landskabsanalyser, fordide ikke har stedet som deres objekt. Men også inden forkategorien landskabsanalyse svirrer det med en mængdebegreber, der kan have et mere eller mindre klart betyd-ningsindhold.

Man skelner mellem kvantitative analyser, hvor be-standdelene mængdesættes, og kvalitative analyser, hvorbestanddelenes egenskaber vurderes. I bogen behand-les hovedsageligt kvalitative analyser.

Skiller man begrebet landskabsanalyse i sine to led,forstås ved landskab et sted, en lokalitet, i byen eller pålandet, med sine elementer (terræn, jordbund, vand, ve-getation, bygninger, veje mv.), miljøfaktorer (klima, øko-logiske processer, lyd, lugt mv.), funktioner og interesser(arealanvendelse, ejerforhold, byggelinier mv.) og frem-trædelsesform og betydninger (karakter, visuelle oplevel-sesmuligheder og historie).

Landskabsbegrebet er skalaafhængigt. Framstad og Lid(1998, s. 267) definerer landskab som ‘et areal stort noktil at rumme mønstre og processer, som er nødvendigefor de økologiske eller forvaltningsmæssige problemer,som er af interesse. I praksis kan arealstørrelsen gå fra fåhundrede m2 til mange hundrede km2’.

Det brede landskabsbegreb, der anvendes her, står imodsætning til det snævre: ‘Et værneobjekt altovervejen-de af billedlig æstetisk eller oplevelsesmæssig betydningknyttet til fritid og rekreation’ (Geelmuyden, 1993). Inte-ressante essays om landskabsbegrebet findes i Jackson(1984).

I Den Europæiske Landskabskonvention (2000) defi-neres landskab som: ’et område - som opfattet af menne-sker - hvis egenart er resultatet af naturlige og/eller men-neskelige faktorers påvirkning og gensidige påvirkning’.

Analyse (fra græsk análysis = opløsning, af ana, op, oppå, opad + afledning af lýein, at løse): ‘en tilbundsgå-ende undersøgelse af noget for at finde ud af dets be-standdele og sammensætning; det kan være en under-søgelse af en tekst, et emne, et område, et grundstof

m.m., betyder opløsning af noget i dets bestanddele’(Politikens Nudansk Ordbog 1999), modsat syntese.Landskabsanalyse betyder således undersøgelse af aspek-ter ved et geografisk område for at forstå eller planlæggedets indhold, udformning og anvendelse.

FORMÅL MED LFORMÅL MED LFORMÅL MED LFORMÅL MED LFORMÅL MED LANDSKABSANDSKABSANDSKABSANDSKABSANDSKABSANANANANANALALALALALYYYYYSESESESESE

Formålet med landskabsanalyser er at finde og synlig-gøre, hvad der er vigtigt i landskabet, og at forenkle denkomplekse og uoverskuelige virkelighed. I landskabsana-lysen bliver vigtige egenskaber derfor tydeliggjort på ensådan måde, at de kan kvalificere valg i en systematiskproces. Generelt vil det styrke kvaliteten i den fysiske plan-lægning, at mål, strategier og planforslag aktivt inddra-ger det konkrete landskab med dets særlige indhold, iden-titet, funktioner, tilstand og udviklingspotentiale.

HvHvHvHvHvad er vigtigt?ad er vigtigt?ad er vigtigt?ad er vigtigt?ad er vigtigt?Hvad der er vigtigt, afhænger af situationen i den givneopgave. Derfor kan man stille to spørgsmål, før man ud-fører en landskabsanalyse:• Hvilke forhold ved landskabet er relevante for

opgaven?• Hvilken analyseteknik er egnet til at løse opgaven?Der er foretaget megen planlægning uden landskabsana-lyse, endda planlægning uden et kort med terrænkurver.Landskabsanalyse skal man udføre, fordi man mener, atstedets forskelligheder er interessante og bør øve indfly-delse på f.eks. et planlægningsresultat. Efter vores opfat-telse er forudsætningen for god planlægning en tolkningaf stedet for at finde frem til dets særpræg, tilstand, po-tentialer og sårbarhed. Dermed ikke sagt, at løsningennødvendigvis skal underordne sig eller føje det eksiste-rende landskab. En løsning, hvor det nye står i kontrasttil det eksisterende, kan være et lige så kvalificeret svar.

FFFFForororororenklingenklingenklingenklingenklingPrincipielt kan landskabsanalysen gå to veje.

Den første er, at man gennem sin oplevelse af stedetnår frem til en erkendelse - en pointe - der kan være rele-vant i den givne opgave. Derefter søger man gennemanalysen at få denne pointe til at fremstå så distinkt ogopfattelig som muligt.

Den anden vej består i, at man begynder med en ana-lyse, som anses for relevant i den givne sammenhæng,og at man gennem analysen uddrager en erkendelse,der bringer opgaven et skridt videre.

1 Teori om metoder

Hvad er landskabsanalyse?Hvad er landskabsanalyse?Hvad er landskabsanalyse?Hvad er landskabsanalyse?Hvad er landskabsanalyse?

Formål med landskabsanalyseFormål med landskabsanalyseFormål med landskabsanalyseFormål med landskabsanalyseFormål med landskabsanalyse

7

I det første tilfælde kan man f.eks. have en idé om, atden kommende bebyggelse skal lægges mellem fire høje.Derfor søger man gennem farve- og skyggelægning atfå de fire høje til at fremstå så tydeligt som muligt påkortet. Forslaget bliver på denne måde underbygget afterrænanalysen.

I det andet tilfælde, hvor man afsøger stedets mulig-heder, vil farvelægningen måske fremhæve helt andretræk end de fire høje, f.eks. kunne et vandløb, der senereer blevet rørlagt, blive et styrende element for bebyggel-sesplanen. Begge veje er brugbare arbejdsprocesser.

Landskabsanalyser handler således om at forenkle vir-keligheden. Et analysekort behøver kun at belyse et en-kelt væsentligt forhold for stedet. Udfordringen er medandre ord at skære en masse væk, som i andre sammen-hænge kan være nok så betydningsfuldt, for at få detudvalgte aspekt til at stå klart frem. Et analysekort kanvise ‘sagen i en nøddeskal’. Senere kan man suppleredet første analysekort med nye, der belyser andre, rele-vante sider af virkeligheden. Det er derfor vigtigt at holdesynsvinklerne for de forskellige analyser adskilt undervejs,så de hver især kan komplettere hinanden, i stedet for atde bliver til uklare miks.

Formålet med landskabsanalyser kan defineres i for-hold til hvilken type arbejdsopgave, der skal løses, og iforhold til hvilken rolle, produktet skal spille. Det er ar-bejdsopgaverne, der har styret bogens inddeling i kapit-

ler. Som det fremgår af næste afsnit, er analyseopgavernegrupperet i hovedemnerne baggrundsanalyser, hand-lingsorienterede analyser og konsekvensanalyser.

AnalAnalAnalAnalAnalyyyyyseprseprseprseprseproduktoduktoduktoduktoduktResultatet af landskabsanalysen kan være et plandoku-ment, der kan fremstå som et selvstændigt produkt, ellervære et led i planlægningsprocessen, hvor analysere-sultatet indgår som input i løsningen/syntesen, f.eks. enlandskabsstrategi. Men hvad enten analysen er et mel-lem- eller et slutprodukt, må den ende med en konklusi-on, en form for syntese, for at have brugsværdi.

Store og komplekse planlægningsopgaver kræver i dagrationel argumentation og demokratiske beslutningspro-cesser. Derfor er landskabsanalysen ikke alene en vej forplanlæggeren til at forstå stedets karakter økologisk, hi-storisk, kulturelt, oplevelsesmæssigt og erhvervsmæssigt.Den er også et argumentationsredskab. Som plan-dokument skal landskabsanalysen derfor være systema-tisk og kunne efterprøves (Geelmuyden, 1993, s. 152).

BOGENS OPBBOGENS OPBBOGENS OPBBOGENS OPBBOGENS OPBYYYYYGNINGNINGNINGNINGNINGGGGG

Bogen består af tre dele: Teori, analysetyper og appen-diks. Efter deres rolle i planlægningsforløbet kan analy-setyperne yderligere grupperes i tre slags analyser: bag

Et af formålene med landskabsanalyse er at anbringe sig pået velvalgt sted. God lokalisering er ikke blot et spørgsmålom æstetik, men en tilbøjelighed, der er biologisk forankret.Den instinktive fornemmelse af, om det sovende barn er pla-ceret godt i landskabet, kan med indlevelse og øvelse udvidestil en bevidst vurdering af om f.eks. et hus ligger godt på sitsted.

Kapitel 1: Teori om metoder

Bogens opbygningBogens opbygningBogens opbygningBogens opbygningBogens opbygning

8

Med mindre man går ned på mikroniveauet, vil registrerings-arbejdet være overkommeligt på Kringelrøn, Læsø. Skalaener stor, og variationen lille - en vandret flade uden afbrydelseaf huse og træer. Derfor er landskabet storslået, det har iden-titet, og det er sårbart for visuelle påvirkninger.

BABABABABAGGRGGRGGRGGRGGRUND OG FORMÅLUND OG FORMÅLUND OG FORMÅLUND OG FORMÅLUND OG FORMÅL

Ved naturgrundlaget forstås her områdets geomorfologi,terrænform, jordens beskaffenhed og hydrologi, dvs.landskabets indhold af vand som vandspejl eller vådom-råde. Terrænform, jordbundsforhold, søer og vandløb eri Danmark ganske vist påvirkede af, eller direkte produk-ter af, menneskelig aktivitet. ’Naturgrundlaget’ er såle-des ikke defineret stramt i betydningen ’uden kulturpå-virkning’, men som temaer, der generelt har et tydeli-gere oprindelighedsaspekt end veje og bebyggelser.

Ved arealanvendelse forstås her ikke kun funktion (landuse), men også indholdet af landskabselementer (landcover). Arealanvendelsen er det menneskeskabte kultur-lag, som er integreret i naturgrundlaget. Tilsammen dan-ner naturgrundlag og arealanvendelse det fysiske land-skab, også kaldet topografien. Funktioner kan igen op-deles i hovedanvendelse og bianvendelse. Hovedanven-

delsen er arealets dominerende funktion, f.eks. landbrug,mens bianvendelsen er overlappende funktioner, på etlandbrugsareal f.eks. jagt og vandindvinding. Eksemplerpå landskabselementer er levende hegn, veje og bebyg-gelser. Der er ikke altid et sammenfald mellem funktionog landskabselement. Eksempelvis er en skov et land-skabselement, hvor den tilknyttede funktion kan væretræproduktion, men skoven kan også være en lystskov,der har rekreation som hovedanvendelse.

En tydelig sammenhæng mellem naturgrundlaget ogarealanvendelsen er karakteristisk for nogle landskabsom-råder, f.eks. ådalen med græssede enge i dalbunden ogskov på de stejle sider, hvor intensiv landbrugsdrift eruhensigtsmæssig. Eller byområdet med friarealer i dal-strøg og på stejle arealer. Men mange steder er tidligeresammenhænge mellem de natur- og kulturskabte møn-stre sløret eller brudt. Det er f.eks. tilfældet, hvor digerog dræning har muliggjort intensiv landbrugsdrift på tid-

2 Analyse af naturgrundlag

og arealanvendelse

Baggrund og formålBaggrund og formålBaggrund og formålBaggrund og formålBaggrund og formål

9

ligere strandenge, eller hvor nyere tids byudvikling er fore-gået uden hensyntagen til terrænform og vådområder.

Formålet med kapitlet er at forstå landskabets fysiskeindhold. Derfor er varianterne ordnet tematisk i hoved-afsnittene naturgrundlag og arealanvendelse. Der er taleom analyser, hvor registreringsdelen, dvs. dataindsam-lingen, udgør en forholdsmæssig større del end i de øv-rige analysetyper.

Hovedeksempel:LKM NATURGEOGRAFISK ANALYSE KALØ

Eksemplet er hentet fra området omkring Kalø Vig, Djurs-land. Det stammer fra en forelæsning af seniorforsker OleHjorth Caspersen, Skov & Landskab, KU efteråret 2008 ikurset Rural Landscapes - policy and strategies. Bagefterhar han og GIS-medarbejder Patrick Karlsson bearbejdetkortene.

Formålet med kortlægningen er at danne grundlag foren samlet landskabskarakteranalyse i området omkringKalø Vig, Djursland. Som beskrevet i kapitel 1 er dennaturgeografiske analyse et af de første trin i landskabs-karaktermetodens kortlægningsfase (LKM).

Objektet er landskabets geologiske dannelse, terræn-forhold og jordbund.

Kilderne til kortlægningen fremgår af illustrationerne,der alle er i digital form, så de kan behandles i GIS

Fremgangsmåden er at sammenholde og tolke de for-skellige temakort (figur 2.1-2.6) med det formål at oplav

FFFFFigur 2.igur 2.igur 2.igur 2.igur 2.11111. De. De. De. De. Det sydligt sydligt sydligt sydligt sydlige Djure Djure Djure Djure Djurslands gslands gslands gslands gslands geomoreomoreomoreomoreomorfffffologiologiologiologiologiMols Bjerge er et randmorænelandskab formet af gletcherefra syd med beliggenhed i henholdsvis Kalø Vig og EbeltoftVig. Mens der på indersiden af randmorænebakkerne overve-jende er lerjord, er der på ydersiden, dvs. på Tirstrup Hede-slette, flader med lagdelt smeltevandssand. Kolindsund nordfor hedesletten er en tørlagt fjord. Mål: 1:250.000. (EfterSmed, 1981).

Hovedeksempel:Hovedeksempel:Hovedeksempel:Hovedeksempel:Hovedeksempel:

LKM Naturgeografisk analyse KaløLKM Naturgeografisk analyse KaløLKM Naturgeografisk analyse KaløLKM Naturgeografisk analyse KaløLKM Naturgeografisk analyse Kalø

Kapitel 2: Analyse af naturgrundlag og arealanvendelse

Morænelandskab fra sidsteistid, overvejende lerbund

Morænelandskab fra sidsteistid, overvejende sandbund

Randmorænelandskab

Større, særligtfremtrædende bakkepartier

Mindre, særligtfremtrædende bakkepartier

Landskab med dødisrelief

Hedesletter. Prikrækker erskematiske højdekurver

Ekstramarginalsmeltevandsfloddal

Smeltevandsflodterrasser

Tunneldal

Ås

Issøplateaubakke(fladbakke)

Lavtliggende issø(isdæmmet sø ellerlignende søbassin)

Kunstigt tørlagt areal

Kystklint

Stenalderhavetshøjeste kystlinje

‘Yoldiahavets’kystlinje

Marint forland dannetsiden stenalderen,5000 f.K.

10

BBBBBAAAAAGGRGGRGGRGGRGGRUND OG FORMÅLUND OG FORMÅLUND OG FORMÅLUND OG FORMÅLUND OG FORMÅL

Ved kulturhistorisk analyse forstås undersøgelse af tidsdi-mensionen over en årrække i et område. Det er altså ikkeårstidsvariationen eller endnu kortere processer, det herdrejer sig om, men ændringer af stedets fysiske karakterover længere tid. Ifølge Forman og Godrons ‘LandscapeEcology’ (1986, s. 11) fokuserer landskabsøkologien påtre karaktertræk ved landskabet:• Struktur (structure). Den rumlige relation mellem

distinkte økosystemer eller elementer og fordelingenaf energi, materialer og arter.

• Funktion (function). Strømmene af energi, materialerog arter mellem og i økosystemerne.

• Forandring (change). Ændring af struktur og funktionfor den økologiske mosaik i løbet af en tidsperiode.

Kulturhistorisk analyse drejer sig ikke specielt om økolo-gi, men terminologien kan hjælpe til at præcisere, at ob-jektet for historisk analyse er forandringsprocesser, ikkestruktur eller funktionelle processer. Spørgsmålet, en kul-turhistorisk analyse kan besvare, er: Hvordan er udviklin-gen forløbet i dette landskab? Gennem analysen fås etindblik i, hvordan byen eller kulturlandskabet har foran-dret sig, og dermed en forståelse for, at det foreliggendelandskab er resultatet af en dynamisk udvikling. En kul-turhistorisk analyse er et tilbageblik, men ikke nødven-digvis et tilbageblik på gamle dage. Tværtimod vil en ana-lyse ofte blive ført frem til i dag.

Med landskabsøkologisk sprogbrug er landskabets nu-værende struktur et resultat af tidligere tiders processer.Det nuværende landskab kan betragtes som en akkumu-lation af naturprocesser og tidligere tiders menneskeligeudnyttelse. Derfor vil man ofte støde på spor eller levnfra forældede brugsmønstre. Spor der først giver meningi deres historiske sammenhæng.

Når man skal planlægge forandringer af et sted, er detgodt at vide noget om de forudgående ændringer:• Har stedet i lange perioder været uforanderligt? Det

kan kræve større forsigtighed end i et dynamisklandskab, hvor radikale nyskabelser måske letterekan absorberes.

• Hvilken historie fortæller landskabet os, og hvilkenhistorie ønsker vi at fortælle?

• Åbenbarer analysen, at elementer og strukturer iområdet, der umiddelbart fremtræder tilfældige, ivirkeligheden kan forklares?

• Er der uanseelige kulturhistoriske spor eller træk, dergennem planlægningen ikke blot kan bevares, menogså tydeliggøres og få en ny positiv betydning?

Den kulturhistoriske analyse kan have forskellig vægt iforhold til et løsningsforslag. Ved planlægning af nye an-læg er den historiske analyse en baggrundsanalyse, derførst og fremmest skal bruges til at få en forståelse foropgaveområdet. Den kan være én af måderne til at findegenius loci, stedets ånd. Ved stedets ånd forstås stedetssærpræg og identitet, ofte i forbindelse med tolkning afstedet i en planlægningssituation. Den oprindelige be-tydning er ‘den ånd der beskytter stedet’.

Ved en restaureringsopgave, f.eks. et naturgenopret-ningsprojekt eller forslag til restaurering af en herre-gårdspark, kan den kulturhistoriske analyse derimod fåen styrende rolle for forslaget, den kan med andre ordvære handlingsorienteret. Hvis restaureringsprincippet errekonstruktion, dvs. tilbageføring til en tidligere, doku-menteret tilstand, vil resultatet af den kulturhistoriske ana-lyse ligefrem være identisk med planforslaget.

Som for alle andre historiske studier er man afhængigaf kildernes pålidelighed. Derfor må man skelne mellemprimære og sekundære kilder, ligesom man må væreopmærksom på, hvilket målforhold og hvilket formål etoriginalkort har haft, så over- og fejlfortolkninger und-gås. Figur 3.7 er eksempel på, at der er begrænset sam-menlignelighed mellem 1796-kortet (original 1:80.000)og de øvrige kort (original 1:20.000 og 1:25.000).

Der kan indgå mange kilder i kulturhistoriske analyser,f.eks. udgravning, feltstudier af levn, skriftlige beretnin-ger, spørgeskemaer, interviews, statistik, luftfotos, per-spektivfotos og malerier. Her omtales kun forskellige for-mer for kortbladsanalyse, hvor den primære kilde er kort,eller andre former for opmåling. Man er bundet af sinekilder, her kortene. Man kan ikke frit vælge tidspunkter isin historiske analyse, men må indrette sig efter det år,der tilfældigvis er en kortlægning fra.

Kortbladsanalysen giver forståelse for, hvor og hvor-dan landskabet har udviklet sig, men fortæller ikke, hvor-for ændringerne er sket, dvs. årsagerne til udviklingen.Er der ikke umiddelbart en indlysende forklaring, f.eks.at der optræder vand ved en dæmning, må en tolkningbygge på supplerende kilder, f.eks. statistik eller mundt-lige og skriftlige beretninger.

På topografiske kort er signaturerne defineret på no-genlunde samme måde gennem de cirka 150 år, vi i Dan-mark har haft landsdækkende, detaljerede topografiskekort. Det er en væsentlig forudsætning for udførelse afen pålidelig historisk analyse. Det daværende GeodætiskInstitut, (GI, i dag Kort & Matrikelstyrelsen, KMS) ændre-de målforhold på deres kort i 1953 til NATO-standard.Målebordsbladene, 1:20.000, der var den mest detaljere-

3 Kulturhistorisk analyse


11

Villa Lemm ved Havel-floden i Berlin blev anlagt i 1908 somlandskabshave. I 1913 blev det formale terrasseanlæg i itali-ensk renæssancestil tilføjet. I 1998 blev den private have re-konstrueret efter en minutiøs historisk analyse af kontoret forGartendenkmalpflege i Landesdenkmalamt, Berlin. Når måletmed en renovering er at genskabe en historisk tilstand så kor-rekt som muligt, bliver den historiske analyse handlings-orienteret. Dens funktion er ikke blot baggrundsforståelse.

de, landsdækkende serie, blev til 4 cm-kort i 1:25.000.Trods det mere oversigtlige målforhold er tydelighed ogdetailrigdom stort set uændret, ligesom signaturernestort set er defineret på samme måde, også selv om kort-lægningen i dag for en stor del er baseret på tolkning afluftfotos i stedet for feltstudier.

På 4 cm-, 2 cm- og 1 cm-kort er opmålings- og eventu-elle revisionsår anført under kortrammen til venstre. ‘En-kelte rettelser’ og ‘vejrevision’ betyder, at kortet ikke erfuldstændig revideret. Det kan give usikkerhed, om kor-tet er revideret, f.eks. når det gælder nye eller sløjfedevådområder, småskove og levende hegn. Dermed bliverdateringen usikker. Bruger man digitale kort fra Kort &Matrikelstyrelsen, kan man ved at klikke på ’egenskaber’finde de relevante årstal for kortet.

Tolkning af kort forudsætter naturligvis, at man ken-der signaturforklaringen. Hvis den ikke er angivet på detkort, man studerer, findes signaturforklaringer på alledanske topografiske korttyper i Topografisk Atlas Dan-mark (Jensen og Jensen, 1976). Eksakte definitioner - hvader f.eks. et hegn? - skal dog hentes i kartografernes rekog-nosceringsbestemmelser.

Andre korttyper som Videnskabernes Selskabs Kort,sogne- og matrikelkort er gode kilder til historisk ana-lyse. Også de landsdækkende luftfotos, optaget med få

års interval, er brugbare kilder, som findes i Kort & Matri-kelstyrelsen. Nogle årgange er på nettet: www.kms.dkog www.miljoeportalen.dk. En grundig indføring i kul-turhistoriske analysemetoder fås i Dam og Jakobsen: Hi-storisk-Geografisk Atlas (2008). Specielt om brug af hi-storiske kort til landskabsanalyse henvises til Korsgaard:Kort som kilde - en håndbog om historiske kort og deresanvendelse (2006). En levende beskrivesle af landbyernesudvikling findes i Porsmoses Danske Landsbyer (2008).

Især tre valg er vigtige, når man skal i gang med enhistorisk kortbladsanalyse:• Hvilke temaer er relevante? (Udviklingen af f.eks.

bebyggelser, vådområder, skove eller veje?)• Hvilke årstal er relevante? (Tidspunkter, der både er

interessante og tilgængelige?)• Hvilket grundkort skal jeg vælge som baggrund for

den kultur historiske analyse? (Nutidigt eller gammeltkort, nedtonet eller blankt papir?).

HOHOHOHOHOVEDEKVEDEKVEDEKVEDEKVEDEKSEMPEL:SEMPEL:SEMPEL:SEMPEL:SEMPEL:KULKULKULKULKULTURTURTURTURTURGEOGRAFISK ANGEOGRAFISK ANGEOGRAFISK ANGEOGRAFISK ANGEOGRAFISK ANALALALALALYYYYYSE BORRISSE BORRISSE BORRISSE BORRISSE BORRIS

Analysen ‘Kulturlandskabet i Borris og Sdr. Felding’ (1979)er udført af Ruth Helkiær Jensen og Kristian Marius Jen


Kulturgeografisk analyse, BorrisKulturgeografisk analyse, BorrisKulturgeografisk analyse, BorrisKulturgeografisk analyse, BorrisKulturgeografisk analyse, Borris

Kapitel 3: Kulturhistorisk analyse

12

4 Rumlig analyse


Ved rumlig analyse forstås undersøgelse af de aspekterved landskabets fysiske struktur, som man orienterer sigefter og i øvrigt oplever visuelt. Spørgsmålet, den rum-lige analyse kan svare på, er: Hvordan er landskabets ar-kitektur, dvs. dets rumlige struktur og udtryk?

Gennem rumlig analyse kan landskabets fremtrædel-sesform karakteriseres på samme måde, som man beskri-ver en bygningskrop ved at fortælle om tag, facader, vin-duer, døre osv. Rumlig analyse er ikke kun begrænset tilfænomeners udbredelse i to dimensioner. Den tredje di-mension - højden - er altid med i en rumlig analyse. En afudfordringerne er netop på det plane stykke papir at giveinformation om et steds tre dimensioner. Rumlig analysemå ikke forveksles med en analyse af rummelighed.Rummelighed er et spørgsmål om, hvorvidt arealstørrel-

sen svarer til det givne behov. Dette emne hører hjemmeunder ‘lokaliseringsanalyse’ (kapitel 7).

Rumlig analyse er beslægtet med visuel analyse. Vi-suel analyse handler om hvordan landskabet ser ud (frem-trædelsesform). Rumlig analyse handler om hvordanlandskabet er (opbygning).

Den rumlige analyse kan være af direkte betydning foropgaveløsningen, men vil ofte være en baggrundsanalyseudført med det formål at forstå, hvordan landskabet op-leves som arkitektur.

HOHOHOHOHOVEDEKVEDEKVEDEKVEDEKVEDEKSEMPEL:SEMPEL:SEMPEL:SEMPEL:SEMPEL: KEVIN LYNKEVIN LYNKEVIN LYNKEVIN LYNKEVIN LYNCCCCCH-H-H-H-H-ANANANANANALALALALALYYYYYSESESESESE

Kevin Lynch skrev i 1960 ‘The Image of the City’, fordihan undrede sig over, hvordan folk kunne finde rundt ide store amerikanske kvadratnetsbyer. Han bad indbyg-

Stien fra Hammershus til det hvide besøgscenter i baggrun-den vil i en Kevin Lynch-analyse (figur 4.1) få signaturen‘færdselsåre’, mens besøgscenteret er et ‘knudepunkt’, ogbroen et ‘orienteringspunkt’. Skrænten til højre i billedet ogskovbrynet i baggrunden er ‘rumbegrænsninger’ og for-grunden med stenmurene er et ‘karakteristisk område’. Vedat bruge sådanne symboler får man ‘rumlige briller på’ ogbedre mulighed for at få et overblik over stedets rumligestruktur. Andre analysetyper tilbyder anderledes briller, somkan åbne øjnene for nye sider ved stedet.


Hovedeksempel: Kevin Lynch-analyseHovedeksempel: Kevin Lynch-analyseHovedeksempel: Kevin Lynch-analyseHovedeksempel: Kevin Lynch-analyseHovedeksempel: Kevin Lynch-analyse

13

FFFFFigur 4.igur 4.igur 4.igur 4.igur 4.1 K1 K1 K1 K1 Keeeeevin Lvin Lvin Lvin Lvin Lyncyncyncyncynch-analh-analh-analh-analh-analyyyyyse, Bosse, Bosse, Bosse, Bosse, BostttttonononononKortet viser, hvordan Bostons struktur er tolket ved hjælp affem forskellige symboler. Da hvert symbol er gradueret på toniveauer, fås altså i alt ti forskellige signaturer. Der er kraftigerumbegrænsninger mod Charles River i nord og havnen i øst.De fleste hovedfærdselsårer peger mod bycentrum i øst, hvorogså den største koncentration af knude- og orienterings-punkter findes. Den rastede rektangel langs floden i nord eret kvarter, der skiller sig ud fra byen i øvrigt ved at bestå afkarréer i røde mursten. Det er derfor et af de karakteristiskeområder. Målforhold 1:44.000. (Lynch, 1960 s.19).

‘Districts’Karakteristiske områder.Ensartede områdermed egen identitet.

‘Paths’Færdselsårer. Kan af-hængig af skalaen værestier, ganglinier, veje,jernbaner mv.

‘Landmarks’Orienteringspunkter. Betyd-ningsfulde for indbyggernes ori-entering i byen. Skal oplevesudefra. Normalt et fysisk objekt,som i stor skala kan være en byg-ning, et tårn eller bjerg og i min-dre skala en markant facade, ettræ eller en høj.

‘Nodes’Knudepunkter. Strategiskepunkter, hvor man kan pas-sere. Det er hovedsageligtkryds mellem forskelligeveje eller trafikarter.

‘Edges’Rumbegrænsninger.Grænse mellem to for-skellige områder. Kanvære mere eller mindregennemtrængelig.

gere om at tegne hver deres mentale kort over byen, ogud fra disse kort skabte han notationssystemet med defem symboler, som er forklaret på figur 4.1.

Formålet med en Kevin Lynch-analyse er at fremdragede kendetegn i byens anatomi, der gør det muligt ‘atnavigere’. Selv om bogen kun handler om byer, har me-toden også vist sig anvendelig i det åbne land. I bogenbeskrives, hvordan metoden er skabt og udviklet, lige-som der er eksempler på, hvordan den er anvendt. I detfølgende lægges vægten derimod på dens tillempningtil praktisk brug.

Metoden er brugbar i alle skalatrin, fra regionens storetil havens lille skala, blot skifter signaturerne betydningfra det ene trin til det andet. F.eks. er København et ‘knu-depunkt’ på Danmarkskortet, Rådhuspladsen er et ‘knu-depunkt’ på Københavnskortet, og rådhusets hovedind-gang er et ‘knudepunkt’ på kortet over Rådhuspladsen.

Med hensyn til type hører Kevin Lynch-analyse til grup-pen af kvalitative analyser - modsat kvantitative analyser.Kevin Lynch-analyse er dog ikke en værdianalyse, fordioplevelsen af objekterne ikke vurderes positivt eller ne-gativt.

Objektet for en Kevin Lynch-analyse er de landskabs-træk, der repræsenteres af de fem symboler vist på figur4.1. Afhængigt af situationen kan man modificere sym-bolerne og supplere med nye, der er væsentlige for, hvor-dan man orienterer sig i landskabet. Også Kevin Lynch

brugte symbolerne helt udogmatisk, når han selv udførtelandskabsanalyser.

Til gengæld er symbolerne oversat og fortolket til danski denne bog (figur 4.1). F.eks. er betegnelsen færdselsårebedre end den direkte oversættelse ‘sti’ (path), fordi be-tegnelsen også skal omfatte ganglinje, vej, jernbane, ka-nal mv. Rumbegrænsning erstatter ord som ‘kant’ eller‘grænse’ (edge) for at indsnævre betydningen af begre-bet til ‘væg i et landskabsrum’. Karakteristisk område fore-slås i stedet for ‘distrikt’ eller ‘område’ (district), fordi be-nævnelsen kun skal omfatte områder, der i særlig gradhar egen identitet. I stedet for ‘landmærke’ (landmark)foreslås orienteringspunkt, fordi ‘landmærke’ i alminde-ligt sprogbrug betyder ‘en genstand på kysten, som sø-farende kan orientere sig efter, f.eks. en bygning eller enbakke’ (Politikens Nudansk Ordbog 1999). Benævnelsen‘vartegn’ strider også mod almindeligt sprogbrug, f.eks.i betydningen ‘Gåsetårnet er Vordingborgs vartegn’. Ikommuneatlassene (SAVE-metoden) anvendes betegnel-sen ‘fikspunkt’, der er synonymt med orienteringspunkt.‘Node’ er oversat direkte til knudepunkt.

Kilden til analysen er kort og eventuelt også luftfotosuppleret med rekognoscering i marken. Da symbolerneer relative inden for opgaveområdet, og de ikke bestem-mes efter, hvor store elementerne er målt i meter, menhvordan analytikeren opfatter deres betydning, er der etvæsentligt element af personligt skøn i en Kevin Lynch-

Kapitel 4: Rumlig analyse

14

Områdeanalysen bruges til at få overblik over et land-skab ved at inddele det i mindre, homogene arealenhederog derefter beskrive de særlige karakteristika, der kende-tegner hver af disse enheder og afskiller dem fra de om-givende enheder. De arealmæssige enheder, inddelingenresulterer i, kaldes homogene områder.

Mens man i den kulturhistoriske og rumlige analysefår oversigt over et tema i hele opgaveområdet, behand-ler man i områdeanalysen helheden i hver af områdetsenkelte lokaliteter. Spørgsmålet, områdeanalysen kan sva-re på, er: Hvordan giver samspillet mellem landskabetstemaer - naturmæssige og kulturelle - sig udslag i detenkelte, homogene områdes karakter og muligheder?

Regionalisering, som inddelingen i homogene land-skabsområder kaldes, er den grundlæggende teknik iLandskabskaraktermetoden LKM, ligesom mange artik-ler om landskabsanalyse, bl.a. Selmann (2006), argumen-terer for denne analysetypes styrke, når det gælder atinddrage de stedlige forudsætninger i planlægningen.

Regionaliseringen består i at opdele et areal i, hvadgeograferne kalder formale flerelementregioner (Jensenog Reenberg, 1980). ‘Formal’ betegner homogenitet ilandskabets fysiske indhold i modsætning til en funktio-nel region, der er et areal, som indeholder forbundneobjekter. Et skoledistrikt er eksempel på en funktionel re-gion. Flerelementregion vil sige, at der ligger flere fakto-rer til grund for inddelingen. Det er i modsætning til enenkeltelementregion, hvor inddelingskriteriet kun beståraf én faktor. F.eks. giver en inddeling efter jordbund for-male enkeltelementregioner.

Områdeanalysen kan være et vigtigt supplement til te-matiske analyser, fordi den indbyrdes sammenhængmellem landskabets temaer (elementer, miljøfaktorer,interesser og fremtrædelsesform) er i fokus inden for dethomogene område. I temaanalyserne bevares derimodde tematiske sammenhænge på tværs af de forskelligehomogene områder.

I kapitel 7 er der eksempler på, hvordan man i planlæg-ningsprocessen kan veksle mellem tema- og område-analyse. Men derudover kan de to analyseformer anven-des parallelt, ved at det homogene område analyserestematisk, f.eks. med hensyn til historie og rumlig struk-tur. Lille Vejleå (figur 6.8) er eksempel på en værdianalyseinden for et homogent område.

Områdeanalysen kan være en systematisk måde at læreet landskab at kende på, dvs. den kan bruges sombaggrundsanalyse (f.eks. Borris, figur 3.2, kapitel 3).

5 Områdeanalyse

Baggrund og formålBaggrund og formålBaggrund og formålBaggrund og formålBaggrund og formål Områdeanalysen kan imidlertid også indgå i et handlings-orienteret forløb, dvs. være et grundlag for andre analyse-typer. I LKM anvendes områdeanalyserne i Kortlægnings-fasen og de her fastlagte landskabskarakterområder sombaggrund for Vurderingsfasen og Strategifasen (se kapi-tel 1 om LKM generelt, figur 2.4 og 2.7 i kapitel 2, figur5.5-5.7 i dette kapitel og hovedeksemplet i kapitel 6). ISkovbo anvendes områdeanalysen, figur 7.14-16 i kapitel7, til lokaliseringsanalyse. I kommunernes parkforvaltningbruges regionalisering, f.eks. ved kvalitetsbeskrivelse fordrift af grønne områder.

Ideen bag denne form for regionalisering er, at der oftevil være en vis samstemmighed mellem de forskelligelandskabstemaers udbredelsesmønster, på grund af areal-anvendelsens afhængighed af naturgrundlaget, f.eks. atskoven på dalskrænten afløses af en vandret flade medeng. I en regionalisering ses hvert område som et sam-spil mellem stedets naturgrundlag og nuværende areal-anvendelse, set i et kulturhistorisk perspektiv. Derfor kanet homogent område beskrives som en enhed, ligesomområdets stabilitet og potentiale over for fremtidige for-andringer kan vurderes.

Områdeanalysen kan også nuancere og tydeliggøreden historiske dimension og landskabselementernes op-rindelse. Man kan f.eks. skelne mellem husmandskolonierfra begyndelsen af 1900-tallet og områder med jord-brugsparceller fra begyndelsen af det nuværende årti. Iudformningen kan de have fællestræk, men deres udvik-lingshistorie og potentialer er meget forskellige.

En områdeanalyse kan udføres sideordnet eller hierar-kisk. Sideordnet områdeanalyse vil sige, at regionalise-ringen ligger på ét niveau, og hvert område er en geo-grafisk enhed, som behandles ligeværdigt. Maskestørrel-sen, dvs. detaljeringsgraden i inddelingen, kan være storeller lille. Hovedeksemplet Skovboanalysen og landskabs-karakterkortlægningen i LKM er eksempler på sideordnetområdeanalyse.

Hierarkisk områdeanalyse vil sige, at regionaliseringenligger på to eller flere niveauer. Hvert område på et over-ordnet niveau er underopdelt, så de danner et detailni-veau. Med andre ord indeholder det grovmaskede net etfinmasket net. Den engelske Landscape Character Assess-ment (LCA) med landskabskarakterområder på henholds-vis nationalt/regionalt, amtligt/kommunalt og lokalt ni-veau (figur 5.8-5.9) og områdeanalysen i Skive (figur 5.11-5.14) er eksempler på hierarkiske områdeanalyser.

Rækkefølgen i arbejdsforløbet kan være en proces frabunden (buttom-up), hvor man går fra det detaljeredetil det oversigtlige målforhold, dvs. sammenlægger små

15

friluftslivlandskab

kulturlag

biologi, vegetation

geologi, morfologijordbund

områder i det finmaskede net til store områder i det grov-maskede. Men rækkefølgen kan principielt lige så godtvære en proce sfra toppem (top-down), hvor man begyn-der med den grovmaskede inddeling for senere at un-deropdele i mindre områder.

Hägerstrand (1993, s. 26) ser landskabet som ‘alt hvadder er nærværende og på vej et eller andet sted hen irum og tid’. Til betoning af det dynamiske har han skabtbegrebet ‘förloppslandskapet’ (forløbslandskabet). Mid-let til at identificere denne totalitet er ‘at identificere hånd-terbare enheder ved at foretage en opdeling oppefra istedet for, som det normalt sker, at addere detaljer nede-fra’ (1993, s. 27). Altså en opfordring til en top-down-proces. Den hierarkiske områdeanalyse kan lette overblik-ket, især hvis opgavearealet er stort.

En særlig form for områdeanalyse er den såkaldte basis-økologiske kortlægning (Andersen et al., 1990), hvor denaturgeografiske faktorer, især jordbund, terrænform oghydrologi er inddelingskriterier. Analysen er hierarkiskopbygget fra små til store enheder. De mindste enhederer nanochorer, der danner mikrochorer. Mikrochorernekan igen ses som elementer i større mesochorer, der igenkan sammensættes til makrochorer.

Hensigten med den basisøkologiske kortlægning er, atden skal danne grundlag ikke blot for økologiske analy-ser, men også for planlægning og forvaltning generelt.Det rejser et generelt spørgsmål for områdeanalyser, nem-lig i hvilket omfang en analyse, der er inddelt ud fra étsæt kriterier, kan anvendes til formål med andre kriterier.Denne forskydning i kriterier findes i alle eksemplerne idette kapitel. Til eksempel er inddelingskriterierne i Skov-bo (figur 5.4) den foreliggende landskabskarakter, mensformålet er vurdering af egnetheden for byudvikling. Manmå i det konkrete tilfælde vurdere, om et problem be-

handles optimalt ved at anvende en foreliggende regio-nalisering som reference, eller om opgaven løses bedreved en inddeling, der er skræddersyet til formålet.

FREMGFREMGFREMGFREMGFREMGANANANANANGSMÅDE FOR REGIONGSMÅDE FOR REGIONGSMÅDE FOR REGIONGSMÅDE FOR REGIONGSMÅDE FOR REGIONALISERINALISERINALISERINALISERINALISERINGGGGG

En områdeanalyse består af en regionalisering og en om-rådebeskrivelse.

Regionaliseringen består i, at man på sit kort deler area-let op i mindre områder, der hver for sig er ensartede ifremtrædelsesform. Fremtrædelsesformen er kombinatio-nen af temaer som terrænform, vand, vegetation og be-byggelsesmønster. Grænsedragningens mål er, at der in-den for området bliver så stor grad af homogenitet (ens-artethed) som muligt, mens forskellen til naboområdernebliver så stor som mulig. At et område er homogent be-tyder ikke, at det er usammensat. Homogeniteten kanudmærket bestå i, at hele området er sammensat ellervarieret med et stort antal elementer. Homogeniteten kanogså bestå i, at området er usammensat. Såvel Legolandsom en kornmark kan være eksempel på et homogentområde.

Udgangspunktet for regionaliseringen er valget afinddelingskriterier, der igen afhænger af, hvilken hensigtman har med at udarbejde analysen. Man kan få inspira-tion til kriterierne ved at se på det topografiske kort ellerpå sine naturgeografiske analysekort og dermed dannesig et indtryk af, hvilke karaktertræk der gør opgave-arealets dele forskellige. Nogle dele kan f.eks. være præ-get af bakker, mens andre er flade, nogle præget af skov-plantninger, mens andre er skovløse.

Regionaliseringen kan principielt foretages på to for-skellige måder, tematisk eller topografisk.

FFFFFigur 5.igur 5.igur 5.igur 5.igur 5.1 R1 R1 R1 R1 RegionaliseregionaliseregionaliseregionaliseregionaliseringingingingingStore dele af det danske landskab præ-ges af moræneplateauer gennemskåretaf smeltevandsdale eller tunneldale.På tværsnittet af dalen ligger område-grænserne for temaet jordbund (j) veddalskråningens fod og ved den eneskråningskrone. Det øvrige naturgrund-lag i blok 1 er geologi og biologi.Fredningsinteresserne i blok 2, kultur-lag, landskab og friluftsliv, har andregrænser. Den endelige områdegrænse iblok 3 er lagt ved skråningskronen.Plateauet udgør normalt en enkel hel-hed, mens dalen med skrænt, bund ogvandløb danner rammen om forskelligekombinationer af fredningsinteresser.Det er derfor naturligt at tage udgangs-punkt i en opdeling i to planlægnings-områder, plateauet og dalen. (Miljø-ministeriet, 1982a, s. 57).

Fremgangsmåde for regionaliseringFremgangsmåde for regionaliseringFremgangsmåde for regionaliseringFremgangsmåde for regionaliseringFremgangsmåde for regionalisering

Kapitel 5: Områdeanalyse

16

Kvols landsby lejrer sig i en mindre erosionsdal ned modHjarbæk Fjord. I en værdianalyse må man skelne mellem vær-dien af sammenhænge og helheder og værdien af enkelt-elementer. Samspillet mellem bebyggelse, plantninger ogterrænform kan være bevaringsværdigt, uden at de enkeltehuse eller træer har en selvstændig bevaringsværdi. (Foto:Jørgen Primdahl).

6 Værdianalyse


Værdianalyser er metoder, hvor opgaven er at vurdere (=værdisætte, bedømme, evaluere) landskabets kvalitet.Spørgsmålet, en værdianalyse kan svare på, er: Hvad idette område er - i forhold til den stillede opgave - værdi-fuldt/bevaringsværdigt eller dårligt/problematisk?

Analyse adskiller sig fra registrering ved at være vurde-rende, dvs. at der i en vis forstand altid er knyttet værdiog betydning til en analyse. Hensigten med at udførelandskabsanalyser er at sætte fokus på de forhold vedstedet, der i situationen er vigtige. For værdianalyser kandet specifikke formål være at udvælge, hvad man vil be-vare eller kassere.

Analysetypen kaldes også konfliktanalyse eller konflikt/værdianalyse. Når ‘værdianalyse’ her vælges som beteg-nelse, er det for med ét ord at kunne angive egenskaberaf både positiv og negativ art.

Gennem værdianalysen kan man på kortet få et over-blik over stedets nuværende eller potentielle kvalitativeaspekter set i forhold til en bestemt anvendelse eller syns-vinkel. Aspekterne kan være værdifulde og bevaringsvær-dige eller dårlige og problematiske. I sidstnævnte tilfældekan man tale om en diagnose, dvs. en tilstandsbeskrivelseaf forhold, der kræver en form for genopretning.

Det er mindst lige så vigtigt at udvikle metoder til sy-stematisk at identificere dårligt fungerende områder, somtil at finde kvaliteterne (jf. f.eks. Primdahl, 1999, s. 243).De dårligt fungerende områder - socialt, æstetisk ellerøkologisk - kan være restarealer ved større trafikanlæg,tidligere industriarealer, opgivne landejendomme, mar-ginaliserede jordbrugsarealer og naturmæssigt og visu-elt forarmede områder. Ofte vil hensigten med at udar-bejde en værdianalyse være at kvalificere et forslag, dvs.at analysen er handlingsorienteret. I denne situation ervurderingerne i værdianalysen bestemt af den givne op-


17

FFFFFigur 6.igur 6.igur 6.igur 6.igur 6.1 V1 V1 V1 V1 Vararararariantiantiantiantianter af ver af ver af ver af ver af værærærærærdianaldianaldianaldianaldianalyyyyyseseseseseI den sideordnede værdianalyse er særlige kategorier trukketfrem, mens vurderingen i den binære er af typen god/dårlig.I den rangordnede analyse er vurderingen derimod gradu-eret, enten mod polen god kvalitet eller mod dårlig kvalitet.

gave. Det betyder, at man med et andet planlægnings-mæssigt formål for det samme areal ville få anderledesanalyseresultater.

For værdianalyser, der er handlingsorienterede, måman skelne mellem analyseresultat og forslag. F.eks. ertræet, der på analysekortet er vurderet bevaringsværdigt,ikke nødvendigvis bevaret i planforslaget. Der kunne jovære andre forhold, der nødvendiggjorde, at det måtteryddes trods dets bevaringsværdi. Lille Vejleå (figur 6.7),Folehaven (figur 6.8) og Torvet i Svendborg (figur 6.10)er eksempler på værdianalyser, der danner grundlag foren ny udformning af et område. LKM Svendborg (figur6.2-5), Vester Ulslev (figur 6.5 og 6.6) og Hjarbæk (figur6.9) er eksempler på værdianalyser, der danner grund-lag for forvaltning af et område.

Varianterne er grupperet efter princippet for værdisæt-ning, ikke efter analysernes formål eller indhold. Der skel-nes mellem tre slags værdisætning: sideordnet, binær ograngordnet. Betegnelserne er inspireret af Cyanthia A.Brewer (1994), som beskriver hvordan farvelægning aftemakort bør afhænge af, om de variable objekter er ‘qua-litative’, ‘sequential’ eller ‘diverging’. Sideordnet (quali-tative) vil sige, at objekterne placeres i emnemæssige ka-tegorier, f.eks. hus/træ/vej. Binær (binary) vil sige at ob-jekterne placeres i kun to kategorier, f.eks. god/dårlig.Rangordnet (sequential + diverging) vil sige at objekternerangordnes fra lavest til højest, f.eks. god/bedre/bedst,eventuelt suppleret med at værdiskalaen går i to retnin-ger, f.eks. god/bedre/bedst og dårlig/værre/værst.

FFFFFrrrrremgemgemgemgemgangsmådeangsmådeangsmådeangsmådeangsmådeFremgangsmåden ved udarbejdelse af en værdianalysebestår i på kortet at markere, hvad der i relation til dengivne opgave er godt og dårligt. Det kan være delområ-der, elementer og strukturer som træer, bebyggelser ogveje, miljøfaktorer som udsigt, støj mv. og funktioner somtrafikfarlige vejkryds mv. Hvor nuanceret det er rimeligtat vurdere de enkelte emner, afhænger af opgaven. Inogle tilfælde er det f.eks. tilstrækkeligt at skelne mellem

bevaringsværdige og ikke-bevaringsværdige træer, mensdet i andre tilfælde er nødvendigt at give hvert træ karak-ter for udseende, sundhed, placering mv.

Værdisætningen må normalt foretages i marken, medmindre man overfører andres bedømmelse. Overføresandres bedømmelse må man, som det er tilfældet medregistrering i det hele taget, gengive betegnelser og kil-der nøjagtigt.

Uanset om værdisætningen hentes fra foreliggende kil-der eller foretages af en selv, må den begrundes bådemed hensyn til kriterier, og hvorfor de valgte kriterier errelevante i den givne sammenhæng. En kvalitativ vurde-ring i faglig sammenhæng skal - som nævnt i kapitel 1 -være saglig og upartisk, dvs. så vidt mulig uafhængig aføjeblikkets omstændigheder med hensyn til årstid, vejr,humør eller private sym- og antipatier, dvs. smag og be-hag. En vurdering kan aldrig være objektiv i betydnin-gen værdifri, men den kan være det i betydningen pålide-lig og kvalificeret.

HoHoHoHoHovvvvvedekedekedekedekedeksemsemsemsemsempel: LKM Landskpel: LKM Landskpel: LKM Landskpel: LKM Landskpel: LKM Landskabsvurabsvurabsvurabsvurabsvurderderderderdering Sving Sving Sving Sving Svendborendborendborendborendborggggg

Landskabsvurdering er en fase i Landskabskaraktermeto-den LKM (kapitel 1). Hovedeksemplet er fra Miljøministe-riets vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen(Miljøministeriet, 2007). Vurderingsfasen i LKM er her illu-streret med landskabskarakterområde 1 Egense land-brugsflade, umiddelbart vest for Svendborg by, som ogsåer brugt i varianten LKM LandskabskarakterkortlægningSvendborg (kapitel 5, figur 5.5-5.7).

Udgangspunktet for vurderingen er analyser og beskri-velser i kortlægningsfasen af:• Landskabskarakteren, dvs. nøglekarakteristika i form af

karaktergivende elementer og rumlige visuelle forhold.• Oplevelsesrige delområder og enkeltelementer, her-

under dele af karakterområdet, som er i visuel sammen-hæng med havområdet og de modstående kyster(kaldes i LKM ‘kystforland’).

• Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse ogtidsdybde.

• Nøglefunktioner, dvs. de vigtigste funktioner for op-retholdelse af landskabskarakteren.

I forundersøgelsen under kortlægningsfasen er der her-udover ved skrivebordet indhentet foreliggende kort- ogplandata, f.eks. kommuneplanen og diverse juridiske bin-dinger (såsom fredninger og ejerforhold), statistiske op-lysninger om arealudviklingen, nationale og lokale prio-riteringer (f.eks. nationale geologiske interesseområder,kulturarvsområder).

VVVVVurururururderderderderderingingingingingens fens fens fens fens fiririririre te te te te temaeremaeremaeremaeremaerDer er på forhånd opstillet klare kriterier for vurderingen,så den bliver gennemskuelig og så ensartet som muligt.De fire temaer i vurderingen af det enkelte landskabska-rakterområde er:• Landskabskarakterens styrke (figur 6.2a). Den beteg-ner tilstedeværelsen og tydeligheden af de karaktergiv-ende landskabselementer og rumlige visuelle forhold,dvs. nøglekarakteristika, i de forskellige dele af området.

Kapitel 6: værdianalyse


LKM landskabsvurdering, SvendborgLKM landskabsvurdering, SvendborgLKM landskabsvurdering, SvendborgLKM landskabsvurdering, SvendborgLKM landskabsvurdering, Svendborg

▲

▲

RANRANRANRANRANGORDNETGORDNETGORDNETGORDNETGORDNET

SIDEORDNETSIDEORDNETSIDEORDNETSIDEORDNETSIDEORDNET

BINBINBINBINBINÆRÆRÆRÆRÆR

+++++-----

-1-2-3

HUS

TRÆ

VEJ

+1 +2 +3

JANEJ

18

7 Lokaliseringsanalyse


Ved lokaliseringsanalyse forstås en systematisk udvæl-gelse af placeringsmuligheder for et påtænkt anlæg.Spørgsmålet, lokaliseringsanalysen kan svare på, er: Hvori landskabet er der de bedste placeringsmuligheder fordet nye anlæg? Analysen er et godt grundlag for etlokaliseringsforslag.

I Nudansk Ordbog (1990) har lokalisere to betydnin-ger: 1. Henføre til et bestemt sted (f.eks. lokalisere ensmertefornemmelse). Og 2. Anbringe, placere (f.eks. lo-kalisere en filial i nabobyen). I Politikens Nudansk Ord-bog (1999) er kun angivet førstnævnte betydning: be-stemme hvor noget findes inden for et afgrænset om-råde = stedfæste. Vi bruger lokalisere i betydningen be-stemme hvor noget kan placeres inden for et afgrænsetområde.

Lokaliseringsanalyser kan omfatte store landområderog inddrage komplekse forhold, som stiller store krav tildatamængder og datahåndtering. Eksempelvis har mani en kommune besluttet, at der skal etableres en ny losse-plads, men hvor? Når opgaven er omfattende, kan loka-liseringsanalysen indgå i større systemer. Lokaliserings-analyser kan bruges på alle niveauer: fra det nationale,overordnede niveau til privathavens detaljerede. En teo-retisk og metodisk undersøgelse af de visuelle aspekterved udformning og indpasning af industrielle indgreb ilandskabet findes i Nilsson (1988).

Lokaliseringsanalyse har fællestræk med værdianalysesom nævnt i kapitel 6. Forskellen er, om målet er lokalise-ring af et konkret anlæg eller vurdering og fastlæggelseaf en landskabsstrategi.

Den grundlæggende teknik i en lokaliseringsanalyseer kortlægning, dvs. udtegning af lokaliseringsfaktorer,opstillet på baggrund af en definition af anlæggets kravog landskabspåvirkninger. Herved forstås, at man på etkort markerer arealkategorier, der belyser landskabets til-bud og begrænsninger for et nyt anlæg (figur 7.2). Dader er tale om en ukompliceret og hurtig teknik, vil denmed fordel ofte kunne bruges til den første frasorteringaf placeringsmuligheder. Bagefter kan anvendes andreteknikker i sorteringsprocessen, bl.a. områdeanalyse.

Formålet med at kortlægge lokaliseringsfaktorer er atafsøge de steder i landskabet, hvor der er stærke argu-menter for placering, og svage eller ingen imod place-ring. Lokaliseringsfaktorer er således egenskaber ved land-skabet, der kan kortlægges, og som bør være styrendefor, hvor anlægget placeres. Lokaliseringsfaktorer kanvære elementer (f.eks. er en sø tiltrækkende for place-

ring af et sommerhus), miljøfaktorer (f.eks. er støj frastø-dende for placering af en park) og interesser (f.eks. ude-lukker fredskov placering af en campingplads).

Når flere transparente kort, der hver indeholder et sætlokaliseringsfaktorer, lægges oven på hinanden oggennemlyses, fås et sumkort. Teknikken, der kaldes lag-på-lag-teknik, forklares i afsnittet ‘Fremgangsmåde’.

På figur 7.1 er vist, hvordan planlægningsprocessentypisk vil forløbe i en lokaliseringsanalyse. Syntesen - dvs.forslaget til lokalisering - er sammensmeltningen mellemdet nye anlæg og det foreliggende landskab. En god syn-tese forudsætter, at anlægget er defineret med hensyn tildets relation til landskabet det pågældende sted, bådehvad der er godt set fra et anlægssynspunkt (f.eks. hvorvil jeg helst bygge mit hus?), og hvad der er godt set fraet landskabssynspunkt (f.eks. hvad synes naboerne?). Deter disse emner, det er interessante at belyse i lokaliserings-analysen.

DefDefDefDefDefinition af anlæg og landskinition af anlæg og landskinition af anlæg og landskinition af anlæg og landskinition af anlæg og landskabababababBegrebet anlæg (= projekt) skal forstås i en bred betyd-ning. ‘Anlæg’ er ikke blot et nyt element eller en ny gen-stand, f.eks. bygning, vej, mølle, elledning. Det kan ogsåvære en ny hovedarealanvendelse, f.eks. boliger, rekrea-tion, landbrug, våde enge). Det kan videre være en nybiarealanvendelse, f.eks. vandindvindingsområde ellerudflugtslandskab. Endelig kan det være en arealudpeg-ning af hensyn til offentlig administration, f.eks. et om-råde hvor skovrejsning er uønsket, eller et areal, der øn-skes fredet.

Der er et vidt spekter fra anlæg, der på forhånd har eneksakt given størrelse og udformning, til anlæg, der heltkan formes efter den lokalitet, det anbringes i. En rødpostkasse er eksempel på et ufleksibelt anlæg. Uansethvilken farve facade den placeres ved, forbliver den post-kasserød. Jordfyld og skovtilplantninger er derimod ek-sempler på fleksible anlæg. Veje og bygninger liggermellem disse yderpunkter, fordi de som regel kan tilpassesig mere eller mindre til stedet. Når anlægget ikke er etelement, men en arealanvendelse eller arealudpegningbliver det mere abstrakt og uhåndgribeligt, f.eks. ‘arealmed behov for landskabspleje’. Det er mere entydigt atvisualisere et konkret anlæg, f.eks. en vindmølle, end etabstrakt, f.eks. byggemuligheder eller behov for natur-genopretning.

Som nævnt i afsnittet ‘Bogens opbygning’ i kapitel 1hører både lokaliserings- og egnethedsanalyser til grup-pen af handlingsorienterede analyser. Sigtet er forskel-ligt, men i begge tilfælde bygger syntesen på en under-


19

FFFFFigur 7igur 7igur 7igur 7igur 7.....1 Diag1 Diag1 Diag1 Diag1 Diagrrrrram fam fam fam fam for deor deor deor deor det typiskt typiskt typiskt typiskt typiskeeeeeffffforororororløb i en lokløb i en lokløb i en lokløb i en lokløb i en lokaliseraliseraliseraliseraliseringsanalingsanalingsanalingsanalingsanalyyyyyseseseseseFra venstre defineres det nye anlæg.Fra højre bliver kortlægningen aflandskabet mere og mere målrettet.Der skal være gensidig påvirkningmellem disse to processer, derfor vilder i praksis også være tilbage-koblinger. Udkastet til ny dispone-ring/udformning er syntesen mellemanlæg og landskab, der konsekvens-bedømmes før udarbejdelsen af detegentlige forslag. Figuren er identiskmed figur 1.1 (kapitel 1).

Kapitel 7: lokaliseringsanalyse

søgelse af relationen mellem anlæg og landskab (se fi-gur 7.2). Begrebet landskab forstås som stedet i bred be-tydning, jævnfør definitionen i kapitel 1, afsnittet ‘Hvader landskabsanalyse?’.

FFFFForororororhold til egnehold til egnehold til egnehold til egnehold til egnettttthedsanalhedsanalhedsanalhedsanalhedsanalyyyyyseseseseseDer er forskel på lokaliseringsanalyser og egnethedsana-lyser (jf. afsnittet ‘Handlingsorienterede analyser, kapitel1). I lokaliseringsanalysen er anlægget det givne. Spørgs-målet er, hvor anlægget skal anbringes. I en egnetheds-analyse er det omvendt: Grundarealet er givet. Spørgs-målet er her, hvilken funktion eller status arealet egnersig til.

I det åbne land møder man spørgsmålet om arealersegnethed som: ‘Hvad skal den færdigudgravede grus-grav anvendes til i fremtiden? Skal den bruges til rekrea-tion, til landbrug eller gro til som skov’? Og i byen som:’Hvad skal det nedslidte industriområde ændres til? Park,boliger eller kontorer’?

At finde frem til den optimale anvendelse af et givetgrundareal i en egnethedsanalyse kræver en undersøgelsebåde af stedet selv og af dets relationer til omgivelserne.Desuden skal man opstille hvilke mulige anvendelser el-ler formål, der er relevante i situationen, og anvendelserneskal sammenlignes og konsekvensbedømmes for dervedat nå frem til den mest hensigtsmæssige arealanvendelse.

Idéen i egnethedsanalysen, nemlig at stedets egenska-ber skal styre den fremtidige brug, genfindes i den så-kaldte lokalitetskortlægning (tysk: ‘standorts-kartierung’)i skovbruget. Princippet er, at vækstvilkårene, ikke mindstjordbunden og grundvandsstand, skal bestemme træ-artsvalg og etablerings- og driftsmetode. Lokalitetskort-lægning står i modsætning til traditionel skovdyrkning,hvor vækstvilkårene i et vist omfang tilrettelægges for denpågældende art.

Skovboanalysen (figur 5.3-5.4 og 7.14-16) betegnes somen egnethedsanalyse, fordi hvert af de homogene områ-der vurderes for hvilken fremtidig anvendelse (dvs. an-læg) arealet er mest velegnet til. Skovboanalysen er imid-lertid også en lokaliseringsanalyse, fordi det vurderes,hvor hvert af de fem udvalgte anlæg bedst kan placeres.I dette særtilfælde afhænger typebetegnelsen med andreord af, om man tager udgangspunkt i stedet eller i anlæg-get.

En mere holistisk måde at forholde sig til lokaliserings-opgaven findes i det klassiske, kinesiske feng-shui-system.Ifølge Ping Xu (1997) betragtes landskabet efter feng-shuipå samme måde som menneskekroppen i den klassiskeakupunktur. Den vitale energi fra himlen, båret af regnog vand og bevæget af vinden kaldes Qi. På det idealefeng-shui-sted akkumuleres Qi, og yin og yang er i ba-lance. Yin repræsenterer det feminine, det mørke, detdøde og det konstante. Yang det maskuline, det lyse, detlevende og det bevægelige. Sammen danner yin og yangen enhed. Bjerget er f.eks. yin, mens vandet er yang. Ikkekun husets placering i landskabet, men også dets orien-tering og rumfordeling kan bestemmes ved hjælp af reg-lerne for feng-shui.

FREMGFREMGFREMGFREMGFREMGANANANANANGSMÅDEGSMÅDEGSMÅDEGSMÅDEGSMÅDE

Den første del af processen i lokaliseringsanalysen er atdefinere anlægget. Hvad er det for behov, der begrunderet nyt anlæg? Hvilken type anlæg er relevant? Hvor storter anlægget? Hvilke anlægskrav stiller det, dvs. hvor op-fyldes anlæggets ønsker bedst? Og hvilke landskabskravstilles der til anlægget, dvs. hvor opfyldes landskabetsønsker bedst? I det omfang, det er muligt, omsættes dissekrav derefter i lokaliseringsfaktorer. Eksempelvis er loka

NY AREALANVENDELSE EKSISTERENDE LANDSKAB

GRU

ND

KORT

FORSLAG TIL AREALANVENDELSE

UDKAST TIL AREALANVENDELSE

KONSEKVENSANALYSE

BAGG

RUN

DSA

NA

LYSER

HA

ND

LING

SORIEN

TEREDE A

NA

LYSER

AN

ALYSE A

F BEHO

V OG

BEGRÆ

NSN

IN-

GER FO

R NY A

REALA

NVEN

DELSE

DEFIN

ITION

AF A

NLÆ

G ▲▲

▲

▲

▲

▲

▲

▲

FremgangsmådeFremgangsmådeFremgangsmådeFremgangsmådeFremgangsmåde

20

8 Konsekvensanalyse


Ved konsekvensanalyse forstås en efterprøvning af plan-forslag i bred betydning, men her vil vi holde os til efter-prøvning af lokaliseringsforslag. Formålet med konse-kvensanalysen er dobbelt: På den ene side at undersøgehvilke virkninger placering af et påtænkt anlæg vil havepå en given lokalitet. Og på den anden at undersøgehvilke virkninger lokaliteten vil have på det påtænkte an-læg. Konsekvensanalyse består med andre ord i at un-dersøge, om den foreslåede løsning opfylder henholds-vis landskabets og anlæggets krav (figur 7.2).

Konsekvensanalyser indgår som en del af planlæg-gerens arbejdsproces for at bearbejde og udvælge denmest brugbare løsning blandt flere alternativer, og debruges af myndigheder som grundlag for offentlige hø-ringer og godkendelser. I lokaliseringsanalysen er spørgs-målet: Hvor finder jeg det bedste sted at placere det nyeanlæg? I konsekvensanalysen er spørgsmålet derimod:Hvilke virkninger for anlæg og landskab vil være sand-synlige, hvis et bestemt anlæg placeres her, eller en gi-ven udvikling finder sted?

Den fremtidige situation, som underkastes en konse-kvensanalyse kan være et enkelt eller flere alternative for-slag, en prognose, en fremskrivning eller en hypotese:• Et forslag er en løsningsmulighed for en fremtidig

situation, der er begrundet og viljebetinget.• Et alternativt forslag er én løsningsmulighed blandt

flere.• En prognose er en forudsigelse af hvilken fremtidig

situation, der vil være mest sandsynlig.• En fremskrivning er en beregning af, hvordan fremti-

den ville blive, hvis den nuværende udviklingsten-dens - over en kortere eller længere tidsperiode - for-løber uændret.

• En hypotese er en antagelse om fremtiden på grund-lag af bestemte vilkår eller beslutninger.

Formålet med konsekvensanalyser er at opnå den bedstmulige løsning og at foregribe negative overraskelser,mens det endnu er let at foretage justeringer. Når husetstår der, er det for sent at analysere konsekvenser og forsent at fortryde!

I princippet kan alle de analysemetoder, der bruges tilat undersøge det eksisterende landskab, også bruges tilat undersøge det fremtidige. I dette kapitel er det derforde forhold, der er særlige for analyse af et fremtidigt land-skab, der drages frem.

Konsekvensanalysen udføres først, når man har et ud-spil at undersøge, men den vil ofte være et led i forløbet

mod det endelige forslag. Så vidt det er muligt, vil mansøge at inddrage de styrende faktorer for lokaliseringen,før udspillet til en lokalisering laves. Der er imidlertid visseting, der først kan belyses, når man har et udspil at for-holde sig til. F.eks. må man vente med at analysere, hvor-dan det vil opleves at cykle på en sti, til man har et ud-kast til, hvor stien kan ligge. I dette tilfælde kan konse-kvensanalysen bestå af en række frihåndsperspektiver, enbilledserie af oplevelsesforløb, som beskrevet i figur 4.5.

Konsekvensanalysen kan også bruges som et elementi beskrivelsen og visualiseringen af et forslag samt til atvurdere et færdigt planforslag, der er udført af andre enden selv, eventuelt med det formål at vurdere planen ogbegrunde, at den ændres.

I alle EU-lande er det påbudt at VVM-behandle vissebygge- og anlægsprojekter. VVM står for VVVVVurdering afVVVVVirkninger på MMMMMiljøet. Vurderingen foretages af alle en-keltanlæg, der kan påvirke miljøet væsentligt. En VVM-redegørelse er en konsekvensanalyse af et færdigt forslag,som handler om påvirkningen af bl.a. landskabet, menikke om stedets betydning for anlægget. VVM-redegø-relsen skal overholde en række formelle krav til indholdog procedure. Idéen er fra USA, der har lang tradition forkonsekvensanalyser (‘impact analysis’) før påtænkte,større landskabsindgreb.

I Danmark er reglerne for VVM fastsat i planloven, ihenhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 813 frajuni 2007. Kommunerne skal indarbejde retningslinjer ikommuneplanen om beliggenhed og udformning af deVVM-pligtige anlæg, med tilhørende redegørelse og vur-dering af de miljømæssige konsekvenser. De anlæg, derer omfattet af VVM-reglerne, er:• Større forurenende anlæg som kraftværker, raffina-

derier, forbrændrings- og produktionsanlæg• Større trafik- og ledningsanlæg og vindmøller• Omfattende omlægning og intensivering af land-

brugsdrift og større anlæg til husdyrproduktion• Visse former for skovrejsning og rydning af fredskov• Større råstofgrave• Større butikscentre og hoteller/feriebyer og andre

rekreative anlæg.VVM-redegørelsen skal oplyse om det påtænkte anlægsudformning, placering og miljøpåvirkninger, herunderpå befolkningen, naturen, miljøet, kulturarven og land-skabet med dets adgangsmuligheder. Herudover skal dergives oversigt over de vigtigste alternativer og muligeforanstaltninger til at nedbringe skadelige virkninger påmiljøet. Skov- og Naturstyrelsen har udgivet en håndbog(Miljøministeriet, 2002) med anvisninger på håndtering


21

Rubjerg Knude Fyr kan ses som symbol på en utilstrækkeligkonsekvensanalyse: Klitten vokser og skjuler fyret fra havet ogtruer med helt at begrave bygningerne i sand. Formålet medkonsekvensanalyser er at undgå ubehagelige overraskelser.

af landskabs- og kulturmiljøspørgsmål i de forskelligefaser af VVM.

Ofte deles VVM-redegørelsen op i henholdsvis en ’mil-jøvurdering’ (i forhold til kommuneplanens forskelligeplantemaer) og en ’visuel vurdering’, udført som en kon-kret vurdering af de landskabelige konsekvenser af an-lægget. Se hovedeksemplet Æstetisk vurdering af Frede-rikssundsvejs forlængelse.

Der er i VVM-rapporterne altid tekst og sædvanligvisogså diagrammer, planer og snit. Herudover kan der værevisualiseringer af det påtænkte anlæg og dets konsekven-ser i form af rumlige fremstillinger, luftfotos, perspektiv-fotografier, før/efter-billeder, modeller og modelfotos. Enrapport fra Skov- og Naturstyrelsen (Miljø- og Energimini-steriet 2000) giver eksempler på metoder og teknikkeranvendt til visualiseringer og VVM-vurderinger, lige fratraditionelle håndtegnede skitser til CAD-baserede anima-tioner.

I en konsekvensanalyse kan der indgå alle former forlandskabsanalyse, men særlig relevante er rumlig analy-se, værdianalyse og lokaliseringsanalyse. En ekstrem formfor konsekvensanalyse er model i naturlig størrelse, dvs.i målforholdet 1:1 (‘mock-up’). Et eksempel er udbyg-ningen af Det Kongelige Teater i København 1996, hvorarkitekt Sverre Fehns ‘Teaterfugl’ blev sat som model inaturlig størrelse. I betragtning af den prominente pla-cering og den store offentlige interesse, var det et rele-vant led i en konsekvensanalyse. Den folkelige modstandbetød, at planen blev skrinlagt.

Et andet eksempel finder man i Schweiz. Her skal mansom forudsætning for at få byggetilladelse vise den på-tænkte bygnings udstrækning med pæle og galger (Var-ming, 1997). Med en sådan simpel model i naturlig stør-relse har naboerne noget konkret at reagere i forhold til.

Mens alternativer oftest anvendes ved konsekvens-vurdering af konkrete projekter, anvendes scenarier vedvurdering af konsekvenserne af fremtidige landskabs-udviklinger. I hovedeksemplet om æstetisk vurdering afny vej i Frederikssundsfingeren er formålet gennem kon-sekvensvurdering af alternativer at forbedre beslutnings-grundlaget for placering af den nye vej.

Landskabsscenarier kan være et godt redskab til at be-lyse og konsekvensvurdere landskabs- og miljøplan-lægning, bl.a. i forbindelse med borgerinddragelse. Sce-narier illustrerer mulige/ønskelige fremtidige situationer,baseret på aktuelle udviklingstendenser og forskelligevirkemidler fra offentlig og privat side. Billedserien af tids-forløb Jæren (figur 8.2) er et eksempel på to alternativescenarier: de nuværende udviklingstendenser og et hy-potetisk udviklingsforløb med hestefolde og juletræs-plantninger.

For alle fremstillingsmåder er der et valg mellem ab-strakt og virkelighedstro gengivelse, mellem faktuel in-formation og anskuelighed og mellem redelig og ten-dentiøs gengivelse. Disse valg, der er diskuteret i afsnit-tet ‘Fremstillingsteknik’ i kapitel 1, er særligt vigtige vedkonsekvensanalyser, hvor opgaven ofte består i at visuali-sere idé og realitet til ikkefagfolk.

Kapitel 8: Konsekvensanalyse

22 Stikord

PER STAHLSCHMIDT (født 1943) er landskabsarkitekt, cand.hort.arch. Indtil sin pensionering i sep-tember 2008 var han lektor ved Skov & Landskab, Københavns Universitet. Hans faglige områder er landskabsana-lyse og landskabsarkitektur. Tidligere har han, sideløbende med ansættelsen som forsker og underviser, i en lang år-række været privatpraktiserende land-skabsarkitekt. (Foto: Karsten Hviid)

VIBEKE NELLEMANN(født 1950) er landskabsarkitekt, cand.hort.arch. Som seniorrådgiver ved Skov & Landskab, Københavns Universitet, arbejder hun med forskning, metode-udvikling og undervisning. Hendes faglige områder er landskabsanalyse, landskabsplanlægning og -forvaltning. Hun har tidligere arbejdet som region- og kommuneplanlægger og som pri-vatpraktiserende landskabsarkitekt.

Documents

METODER TIL LANDSKABSANALYSE - Boyes Fond · Hovedeksempel: Kevin Lynch-analyse ..... 50 Varianter ..... 53 Synlighedsanalyse ..... 53 Øjenhøjdeanalyse