MIK-dagsorden 6. juni 2011 · Den 6. juni 2011 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 1 SYNOPSIS FOR STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 2012-2015 SAGSFREMSTILLING Administrationen har udarbejdet

D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 6. juni 2011 Klokken: 13.30 – 14.30 Sted: Regionsgården Mødelokale: Det store mødelokale på direktionsgangen Møde nr. 4 Medlemmer: Lars Gaardhøj Lise Rask Ellen Thrane Abbas Razvi Henrik Thorup Per Roswall

2

Indholdsfortegnelse

Side

1. Synopsis for strategi for bæredygtig udvikling 2012-2015 3

2. Udfordringer inden for temaet om bæredygtighed og klima i RUP 2.0 6

3. Meddelelser 8

4. Eventuelt 12

Den 6. juni 2011 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 1 SYNOPSIS FOR STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 2012-2015 SAGSFREMSTILLING Administrationen har udarbejdet en synopsis for regionens anden Strategi for bæ-redygtig udvikling for 2012-2015. Synopsen indeholder forslag til strategiens elementer, herunder en række indsatsområder. For hvert indsatsområde er regio-nens overordnede udfordringer og muligheder kort beskrevet. Regionen udarbejdede den første Strategi for bæredygtig udvikling (AG21) i 2009 og er - jævnfør Planloven - forpligtiget til at udarbejde den næste Strategi for bæ-redygtig udvikling (AG21) inden for første halvdel af regionsrådets valgperiode. Det vil sige inden udgangen af 2011. Strategien skal dække perioden 2012-2015. Regionale og lokale myndigheder har en nøglerolle i promoveringen af bæredyg-tig udvikling. Det fremgår af Planloven, som pålægger regioner og kommuner at udvikle bæredygtighedsstrategier (AG21). Regionen har således en udfordring i at fremme aktiviteter på disse områder, og er gennem Planloven § 33 forpligtiget til at sætte målsætninger for at mindske miljø-belastningen samt for at fremme samspillet mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Regionens første ”Strategi for bæredygtig udvikling (AG21) 2009” havde fokus på ”regionen som virksomhed”. Dette fordi regionens miljø – og klimabelastning er stor, men også ud fra et ønske om at være en troværdig partner over for kom-muner, virksomheder, leverandører og vidensinstitutioner. Strategiens overordne-de målsætninger blev omsat til konkrete indsatser og aktiviteter i den efterfølgen-de ”Handlingsplan for bæredygtig udvikling 2009”, som blev vedtaget af regions-rådet i december 2009 og gælder for 2010 og 2011. Hensigten var, at bæredygtighedsstrategien skulle benyttes til internt at sætte rammer og ambitionsniveau for regionens tværgående miljøarbejde og sprede vi-den og bevidsthed om nødvendigheden af bæredygtig udvikling. Strategien skulle endvidere tjene som inspiration for regionens ansatte, offentlige og private virk-somheder, borgere mv. Den første strategi indeholdt miljømålsætninger for områderne energi, kemikalier, affald og spildevand. Den nye Strategi for bæredygtig udvikling (AG21) 2012-2015 vil fortsat have fokus på regionen som virksomhed. Der foreslås fortsat udarbejdet målsætninger

4

for energi, kemikalier, affald og spildevand, da der stadig er et stort behov for en målrettet og konsoliderende indsats på disse områder. Den nye strategi foreslås også at omfatte målsætninger for miljørigtige indkøb, bæredygtigt byggeri, grøn erhvervsudvikling og it. Regionen kan ved at oppriori-tere disse områder forbedre den forebyggende indsats og undgå eller mindske mil-jøpåvirkningen fra driften af hospitalerne og institutionerne. Det er en stor udfor-dring for regionen at udnytte sine muligheder for at vælge og dermed øge efter-spørgslen på miljørigtige løsninger. Områder som grønnere indkøb af produkter og serviceydelser samt bæredygtige byggerier er dels diskuteret i koordinationsgruppen for miljø og energi, hvor der er interesse for at arbejde mere med disse områder og dels udpeget gennem arbej-det med regionens klimastrategi. Koordinationsgruppen består af tekniske chefer eller driftschefer fra 5 hospitaler samt fra psykiatrien. Særligt vedrørende indkøb planlægges en særskilt drøftelse i udvalget på mødet den 26. september, hvor temaet vedrørende bæredygtighed og indkøb kan drøftes nærmere. Klimastrategi og Strategi for bæredygtig udvikling Regionen arbejder i forbindelse med klimastrategien med en række indsatsområ-der. For at skabe sammenhæng mellem regionens strategier og udnytte synergief-fekterne bedst muligt, vil disse indsatsområder indgå i Strategi for bæredygtig udvikling. Regionen har endvidere igangsat et arbejde vedrørende grøn erhvervsudvikling. Analyser og bidrag fra dette arbejde vil ligeledes blive inddraget i den nye Strategi for bæredygtig udvikling for at sikre sammenhæng. Generelt er der - på regionens virksomheder - behov for, at regionen prioriterer den tværgående, forebyggende indsats og forbedre deres muligheder for at vælge bæredygtige løsninger, både ved bæredygtige byggerier og ved indkøb af grønnere produkter og serviceydelser. Handlingsplan for bæredygtig udvikling I tilknytning til Strategi for bæredygtig udvikling (AG21) for 2012-2015 vil der blive udarbejdet en Handlingsplan for bæredygtig udvikling gældende for 2012-2013. Det vurderes, at der vil være et større vurderingsgrundlag ved at udarbejde strate-gien og handlingsplanen samtidig. Det foreslås derfor på denne baggrund, at stra-tegi og handlingsplan udarbejdes i et samlet forløb med forelæggelse af begge dele for MIK udvalget på mødet den 1. november 2011. Administrationen har tidligere udarbejdet en overordnet tids- og procesplan for udarbejdelsen af Strategi for bæredygtig udvikling (AG21) for 2012-2015, som blev drøftet på udvalgets møde den 3. maj 2011 og vedlægger nu en revideret plan, der også omfatter Handlingsplan for bæredygtig udvikling.

5

På baggrund af mødesagen kan følgende drøftes: Kan udkastet til synopsis for Strategi for bæredygtig udvikling (AG21) for

2012-2015 accepteres, herunder forslag til struktur og indsatsområder? Vurderer udvalget, at forslag til udfordringer og muligheder er fyldestgøren-

de? Er der behov for justeringer og/eller eventuelt for yderligere tiltag? Kan forslaget til en samlet proces for Strategi for bæredygtig udvikling og

Handlingsplan for bæredygtig udvikling accepteres? KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1. Synopsis for Strategi for bæredygtig udvikling (AG21) 2012-2015 2. Tids og -procesplan for Strategi for bæredygtig udvikling (AG21) 2012-2015 og Handlingsplan for bæredygtig udvikling Sagsnr: 09007414

6

Den 6. juni 2011 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 2 UDFORDRINGER INDEN FOR TEMAET OM BÆREDYGTIGHED OG KLIMA I RUP 2.0. SAGSFREMSTILLING Sagen forelægges udvalget med henblik på en drøftelse af udfordringspapirerne inden for temaet bæredygtighed og klima i RUP 2.0. Miljø- og klimaudvalget har den 3. maj 2011 drøftet en indledende sag om temaet bæredygtighed og klima i RUP 2.0, hvor det blev aftalt, at udvalget skal involve-res i forberedelserne af bidraget om bæredygtighed og klima til RUP 2.0. Baggrund og formål Udfordringspapirerne skal danne grundlag for det videre arbejde med udvikling af RUP 2.0. De skal bruges som afsæt til en dialog med aktører og kommuner om udfordringer og indsatser i RUP 2.0. Udfordringspapirerne på bæredygtighed og klima er udarbejdet på baggrund af erfaringer og viden fra den første RUP, dialog med relevante aktører, analyser og tematiske møder med embedsmænd i kommunerne. Udfordringer inden for bæredygtighed og klima Administrationen arbejder på nuværende tidspunkt med tre spor inden for bære-dygtighed og klima: Rekreative områder Cykling Klima De tre spor skal ses som oplæg til debat om indholdet i RUP 2.0. På baggrund af dialogen med relevante aktører vil der skulle ske en endelig afklaring af, hvilke udfordringer og indsatser, som skal indgå i RUP 2.0. Herudover har temaet bæredygtig byudvikling været drøftet med kommunerne. Der er enighed om, at temaet afventes klimastrategien og i hvilket omfang emnet behandles der. Temaet om klima kører efter aftale en selvstændig proces med egen organisering, hvorfor det ikke indgår i udfordringspapiret.

7

Udvalget bedes kommentere udkastet til beskrivelse af de centrale udfordringer inden for henholdsvis rekreative områder og cyklisme. Se vedlagte udfordringspapir (bilag 1). Udvalgets bemærkninger vil indgå i vide-reudviklingen af udfordringspapirerne. KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1. Udfordringer inden for rekreative områder og cykling Sagsnr: 1000148 Arkiv: 1-00

8

Den 6. juni 2011 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 3 MEDDELELSER 3.1 Danske Regioners redegørelse om regionernes prioritering af jordforure-ningsområdet til Miljøstyrelsen Miljøminister Karen Ellemann var den 10. november 2010 i samråd i Folketingets Miljø- og Planudvalg. I samrådet oplyste ministeren bl.a., at regionerne hvert år får ca. 400 mio. kr. til forurenede grunde. Regionerne bruger dog kun en fjerdedel af midlerne, dvs. 100 mio. af de 400 mio. kr. på oprensning af jordforurening. Miljøministeren ville derfor gå i dialog med regionerne med henblik på at under-søge muligheden for, at regionerne bruger flere penge til at rense forurenede grunde i stedet for kortlægning, borgerservice, undersøgelser og andet. Efterfølg-ende har Miljøstyrelsen bedt Danske Regioner om at redegøre for, hvordan den enkelte region prioriterer midlerne til jordforureningsområdet, og om der kan ske en omprioritering, således at flere midler flyttes fra ”borgerservice” til oprensning. Den 27. april 2011 har Danske Regioner afleveret en samlet redegørelse om regi-onernes prioritering af jordforureningsarbejdet til Miljøstyrelsen. Redegørelsen bygger på en række faktuelle oplysninger, som de enkelte regioner har sendt til Danske Regioner på baggrund af Miljøstyrelsens anmodning. Danske Regioners redegørelse Regionerne har i redegørelsen valgt at opdele midlerne til jordforureningsområdet i fire hovedområder: Grundlaget (opsporing og undersøgelse af forurening), op-rensning, borgerservice og ledelse og planlægning. Redegørelsen viser, at regionerne samlet set anvender lidt mere end en fjerdedel af midlerne på at opspore og undersøge jordforurening (grundlaget), knap halvdelen af midler på at oprense forurening, mens den sidste fjerdedel af midlerne bruges på borgerserviceopgaver, ledelse og planlægning. Regionerne kommer dermed frem til en anden fordeling af midlerne end Miljøstyrelsen. Det skyldes bl.a., at regionernes opgørelse af aktiviteterne i forbindelse med op-rensning inkluderer alle de aktiviteter, der er nødvendige for at gennemføre en effektiv oprensning eller anden håndtering af risikoen på den enkelte forurenede grund. Regionernes opgørelse dækker således også midler til de undersøgelser, som afgrænser forureningens udbredelse med henblik på at målrette oprensningen, og midler til de tekniske oprensningsanlæg, som er nødvendige i mange foru-reningssager, fordi det ofte ikke er muligt fx at opgrave forureningen, mens Miljø-

9

styrelsens opgørelse kun indeholder midlerne til selve oprensningen, fx opgrav-ning af forurenet jord. Danske Regioners redegørelse beskriver også, at de fleste borgerserviceopgaver er bundet af retskrav fra borgerne. Disse opgaver lægger derfor beslag på en del af regionernes midler til jordforureningsindsatsen. Endelig viser redegørelsen, at der inden for hovedområderne; grundlaget (op-sporing og undersøgelse af forurening) og oprensning er stor forskel på, hvor stor en andel af den enkelte regions midler, der anvendes på disse hovedområder. Ek-sempelvis anvender Region Nordjylland halvdelen af midlerne på at opspore og undersøge forurening, mens Region Hovedstaden anvender godt en femtedel af sine midler på dette. Omvendt anvender Region Hovedstaden to tredjedel af mid-lerne på oprensning, mens Region Nordjylland anvender godt en tredjedel af sine midler på oprensning. Forskellene i regionernes prioritering af midlerne inden for primært hovedområd-erne grundlaget (opsporing og undersøgelse af forurening) og oprensning skyldes bl.a. forskellige regionale forskelle, behovet for beskyttelse af drikkevandet og politiske prioriteringer. Region Hovedstadens prioritering af midlerne Region Hovedstaden tegner sig for den største andel af regionernes ressourcefor-brug på jordforureningsområdet. Dette skyldes, at cirka halvdelen af alle jordforu-reninger i Danmark ligger i Region Hovedstaden. I 2009 anvendte Region Hoved-staden 180 mio. kr. på jordforureningsområdet. To tredjedele af midlerne blev brugt på de opgaver, som er direkte relateret til oprensning af jordforurening. Den sidste tredjedel blev brugt på ledelse og planlægning, borgerservice og det indled-ende arbejde med at opspore, kortlægge og undersøge jordforurening. Borgerserviceopgaverne spænder bredt. Lige fra besvarelse af ca. 35.000 årlige henvendelser fra borgere, ejendomsmæglere og andre, der anmoder regionen om oplysninger om konkret jordforurening, til regionens målrettede rådgivning til borgerne om sundhedsrisiko ved jordforurening, og behandling af omkring tusin-de sager, hvor private grundejere og bygherrer selv betaler for at undersøge og oprense forurenet jord. Borgerserviceopgaverne inkluderer med andre ord også en lang række oprensninger, som gennemføres i forbindelse med byggeri på foru-renede grunde eller en ændret arealanvendelse. Region Hovedstaden har stor fokus på oprensning Region Hovedstaden har oplyst til Danske Regioner, at regionen allerede har stor fokus på, at midlerne bruges på netop oprensning af forurening, og derfor anvend-er regionen en meget stor andel af midlerne på de opgaver, der er direkte relateret til oprensning.

10

Det store fokus på oprensninger skal ses i lyset af de særlige udfordringer region-en har i forhold til at sikre det grundvand, der bruges til drikkevand. I Region Hovedstaden er grundvandet under et meget større pres end i resten af Danmark. Det skyldes, at regionen dækker seks procent af landets areal, har 30 procent af befolkningen, og indvinder drikkevand på 96 procent af arealet. Kom-binationen af den intensive indvinding af drikkevand, mange gamle og nye indu-striområder og den store befolkningstæthed giver et stort behov for at beskytte grundvandet, idet vandboringerne ikke kan flyttes, hvis de rammes af forurening. Sagsnr: 11000290 3.2 Råstof-årsmøde, den 24. og 25. maj 2011. Den 24. og 25. maj 2011 afholdt Region Hovedstaden Koncern Miljø og Viden-center for Jordforurening råstofårsmøde. Råstof-årsmødet har været afholdt én gang årligt over de sidste ca. 30 år, og igen i år var næsten alle aktører på råstofområdet fra hele landet repræsenteret. Der del-tog 105 personer fra staten, regionerne, kommunerne, råstoferhverv, rådgivere og interesseorganisationer. Mødet blev afholdt over to dage i Bella Centret. Mødet bestod af korte indlæg fra 33 inviterede talere med efterfølgende diskussion. Mødets hovedformål var, at belyse og give mulighed for at diskutere aktuelle spørgsmål og problemstillinger på råstofområdet. Nogle af de emner der blev dis-kuteret var: Statens forventninger til en revision af råstofplanen Regionernes forskellige udfordringer i forbindelse med råstofplanlægningen Miljøvurdering, herunder transport af råstoffer Kommunikation og borgernes forståelse for nødvendigheden af råstoffer Muligheder for reduktion af forbrug eller erstatning af råstoffer Bæredygtighed i råstofindvinding og forsyning Koordinering af råstofindvinding og fremtidig arealanvendelse Samspil mellem regioner, kommuner og erhverv. Mødet blev afsluttet med en kort ekskursion til Avedøre Havn, der modtager rå-stoffer fra havet og til et vejprojekt, hvor der anvendes råstofbesparende anlægs-metoder. Der blev på mødet diskuteret på tværs af mange fagområder, hvilket giver mulig-hed for nye kontakter og løsninger.

11

3.3 Grønt regnskab 2010 I forbindelse med Miljø- og klimaudvalgets behandling af regionens grønne regn-skab 2010 og den efterfølgende behandling af sagen i forretningsudvalget er der blevet efterlyst svar på nogle spørgsmål. I vedlagte notat besvares de rejste spørgsmål. På Miljø og Klimaudvalgets møde den 29. august 2011 vil der blive bragt en mere fyldig oversigt over hospitalsrelaterede data fra det grønne regnskab 2010. Notat om Grønt Regnskab er vedlagt

12

Den 6. juni 2011 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 4 EVENTUELT MØDET SLUT: NÆSTE MØDE: Mandag den 29. august 2011

REGION HOVEDSTADEN Miljø- og klimaudvalgets møde den 6. juni 2011 Sag nr. 1 Emne: Synopsis for strategi for bæredygtig udvikling 2012 - 2015 Bilag 2

Synopsis til Strategi for bæredygtig udvikling 2012-2015 MIK møde 6. juni 2011

1

Bilag 1 Synopsis til Strategi for bæredygtig udvikling 1 Bæredygtig udvikling og Agenda 21 ...........................................................................................2

1.1 Hvad er bæredygtig udvikling?............................................................................................2 1.2 Hvad siger planloven?..........................................................................................................3 1.3 Hvordan arbejder Region Hovedstaden med bæredygtig udvikling? ..................................4 1.4 Fokus på regionen som virksomhed.....................................................................................5 1.5 Væsentligste miljøpåvirkninger ...........................................................................................6 1.6 Vision...................................................................................................................................7 1.7 Værdigrundlag .....................................................................................................................8 1.8 Overordnede målsætninger ..................................................................................................9

2 Miljø- og energiledelse i regionen .............................................................................................10 2.1 Miljø – og energiledelse.....................................................................................................10 2.2 Organisering og processer på tværs og lokalt ....................................................................12 2.3 Kommunikation og formidling ..........................................................................................14

3 Indsatsområder ...........................................................................................................................16 3.1 Klima..................................................................................................................................16 3.2 Energi .................................................................................................................................18 3.3 Brugsvand ..........................................................................................................................20 3.4 Kemikalier..........................................................................................................................21 3.5 Affald .................................................................................................................................23 3.6 Spildevand..........................................................................................................................25 3.7 Miljørigtige indkøb ............................................................................................................27 3.8 Bæredygtigt byggeri og grøn erhvervsudvikling ...............................................................30 3.9 Miljørigtig IT .....................................................................................................................32


2

1 Bæredygtig udvikling og Agenda 21

1.1 Hvad er bæredygtig udvikling? Det overordnede begreb bæredygtig udvikling stammer fra Brundtland-rapporten i 1987: "En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare". Man definerer oftest bæredygtighed som bestående af tre dimensioner: den økonomiske dimension den sociale dimension den miljømæssige dimension

1.1.1 Status Regionen har med den første strategi for bæredygtig udvikling primært haft fokus på den

miljømæssige dimension

1.1.2 Udfordring/muligheder Bæredygtig udvikling handler om et bredt og langsigtet samfundsperspektiv, som kræver

helhedstænkning på tværs af økonomisk vækst, social forbedring og høj miljøkvalitet. Det er en stor del af udfordringen at samtænke og sammenkoble disse tre dimensioner i de samfundsmæssige løsninger og forandringsprocesser.

Et omdrejningspunkt for bæredygtig udvikling er ændrede produktions- og forbrugsmønstre,

som på én gang sigter mod et reduceret ressourceforbrug og bedre levevilkår/livskvalitet for den enkelte.


3

1.2 Hvad siger planloven? Alle regioner og kommuner skal nu udvikle lokal Agenda 21-Strategier, og det er indbygget i Planlovens § 33, som også fastsætter indholdskravet for den regionale Agenda 21 strategi. Agenda 21 har særligt fokus på de lokale myndigheders rolle, idet de fremhæves som nøgleaktører i skabelse af en bæredygtig udvikling. De opfordres derfor til at lave en lokal Agenda 21, dvs. en lokal handlingsplan for bæredygtig udvikling. Der er lagt op til en høj grad af "metodefrihed" med hensyn til indsatsfelter, involveringsformer og regionalt samarbejde. Planloven nævner dog nogle "minimumskrav" til Lokal Agenda 21-Strategien. Strategien skal indeholde målsætninger for: 1) mindskelse af miljøbelastningen, 2) fremme af en bæredygtig regional udvikling, 3) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og 4) fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Øgede miljø- og især klimaproblemer har sat bæredygtighed endnu højere op på den internationale dagsorden. Senest er der både internationalt og nationalt kommet stor fokus på grøn innovation, vækst og erhvervsudvikling.


4

1.3 Hvordan arbejder Region Hovedstaden med bæredygtig udvikling?

1.3.1 Status Regionen arbejder med en bred vifte af aktiviteter, der er med til at udvikle regionen i en

bæredygtig retning. Som landets største sundhedsvirksomhed arbejdes der i forskellige enheder medforebyggelse, helbredelse, økonomi og miljø. Det er alle centrale elementer i begrebet bæredygtighed. Miljøindsatsen og bæredygtig udvikling i Region Hovedstaden er en konstant afvejning mellem økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige forbedringer.

Bæredygtighed og miljø er blevet indarbejdet som elementer i forskellige politikker, strategier

og planer vedtaget af Regionsrådet.

Det er: Strategi for bæredygtig udvikling (Agenda 21) Handlingsplan for bæredygtig udvikling (Agenda 21) Indkøbspolitikken Kvalitet i byggeri Generalplan, Fremtidens fysiske rammer for patienter i Region Hovedstaden Regional Udviklingsplan (RUP) Erhvervsstrategien

1.3.2 Udfordring/muligheder Udfordringen i den nye strategi er i stigende grad at understøtte regionens muligheder for at

udnytte de oplagte potentialer og synergieffekter, der måtte være ved at få de forskellige strategier og planer til at spille sammen mod en fælles indsats for bæredygtig udvikling på virksomheden og i regionen.

Regionens udfordring er netop, jf. planlovens § 33, at fremme den regionale udvikling, inddrage

befolkning og erhvervsliv, fremme samspillet mellem beslutninger vedrørende miljømæssige, erhvervsmæssige, økonomiske, sociale og sundhedsmæssige forhold.


5

1.4 Fokus på regionen som virksomhed

1.4.1 Status Region Hovedstaden er en af Danmarks største virksomheder. Som virksomhed har Regionen

derfor store muligheder for at medvirke til en bæredygtig udvikling i regionen ved dels at styre egen drift miljømæssigt forsvarligt, dels at fremstå som et godt eksempel for andre aktører i regionen.

Regionen ønsker at være en troværdig partner indenfor bæredygtig udvikling og regionen har derfor valgt at starte med at “feje for egen dør”. Regionen valgte derfor med den første strategi for bæredygtig udvikling at fokusere på virksomheden Region Hovedstaden.

Hensigten var endvidere, at strategien skulle benyttes til at sprede viden og bevidsthed om nødvendigheden af bæredygtig udvikling samt tjene som inspiration for regionens ansatte og for andre offentlige og private virksomheder, institutioner og borgere.

1.4.2 Udfordring/muligheder Med den nye strategi for bæredygtighed 2012-2015 vil regionen ligeledes have fokus på

regionen som virksomhed. Regionens udfordring med den nye strategi er i højere grad at underbygge regionens

virksomheders efterspørgsel på de mest bæredygtige metoder, produkter og serviceydelser. Udfordringen er at videreudvikle samarbejdet og dialogen med interne og eksterne aktører, der

har indflydelse på virksomheden Region Hovedstadens samlede direkte og indirekte miljøpåvirkning. Målgrupperne er internt i organisationen indkøb, byggeansvarlige, erhvervsudviklere mv. og eksternt leverandører, partnere, vidensinstitutioner og udviklere af nye innovative metoder og produkter.

Bæredygtige byggerier, produkter og serviceydelser er en forudsætning for en bæredygtige drift af hospitaler og institutioner.


6

1.5 Væsentligste miljøpåvirkninger

1.5.1 Status Region Hovedstaden forbruger store mængder ressourcer, såsom varme, elektricitet, vand og

kemikalier til at drive virksomhedens mange aktiviteter. Forbruget af ressourcer giver anledning til påvirkninger af miljøet i form af luftforurening, spildevand og affald.

I den første strategi for bæredygtig udvikling blev der på inputsiden valgt at fokusere på ressourceforbruget af energi, brugsvand og kemikalier/materialer. På outputsiden blev der fokuseret på spildevand og affald.

1.5.2 Udfordringer/muligheder Med den nye strategi vil der fortsat være fokus på de områder, der blev udpeget som de

væsentligste dvs. energi, kemikalier/materialer, affald og spildevand. Udfordringen er at kortlægge og identificere de mest energiforbrugende processer, apparater mv

samt de mest miljøbelastende kemikalier/materialer og lægemidler. En udfordring er endvidere i stigende grad at se miljøpåvirkningen i et livscyklusperspektiv jf.

klimaregnskabet og diverse livscyklusvurderinger. En udfordring for regionen er i stigende grad at undgå at de mest miljøbelastende påvirkninger

ved at efterspørge bæredygtige løsninger dvs. energibesparende løsninger i byggerier, energirigtige produkter og materialer samt byggematerialer og produkter uden miljøskadelige kemikalier. Dette også ud fra en økonomisk betragtning vil/kan det være attraktivt at være på forkant og forebygge regionens miljøbelastning.


7

1.6 Vision Det er vigtigt, at bæredygtighedsarbejdet har en vision, der kan være ledestjernen for arbejdet dvs. hvad regionen vil sigte efter på 4-5 års sigt.

1.6.1 Status Regionen har i den regionale udviklingsplan en vision for regionens udvikling. Visionen

indeholder blandt andet en erklæring om, at regionen skal være kendetegnet ved en grøn profil.

1.6.2 Udfordring/muligheder Flere hospitaler har et ønske om at komme med input til en ny vision i den næste strategi for

bæredygtig udvikling. Der er mulighed for at visionen for bæredygtighedsarbejdet tager sit umiddelbare udgangspunkt

i det, der er regionens dominerende hovedaktivitet, nemlig sundhed og drift af hospitaler Region Hovedstadens vision er at: ”Hovedstadsregionen skal være en af de førende europæiske storbyregioner kendetegnet ved en grøn profil”. (Regional Udviklingsplan, 2009).


8

1.7 Værdigrundlag Ud af visionen vokser formulering af de værdier, der skal være en inspiration for regionens medarbejdere og ledere undervejs frem mod visionen. Vision og værdier for bæredygtighedsindsatsen skal hænge sammen.

1.7.1 Status Region Hovedstaden har vedtaget fire grundlæggende værdier, der skal inspirere ledere og

medarbejdere i det daglige arbejde. Med udgangspunkt i regionens værdier blev der med den første Strategi for bæredygtig

udvikling vedtaget en række værdier for regionens arbejde med bæredygtighed. Værdierne er med til at sætte retning for det langsigtede arbejde hen imod bæredygtig udvikling.

1.7.2 Udfordring/muligheder Det foreslås at værdierne bibeholdes som de fremgår af den første Strategi for bæredygtig

udvikling. De grundlæggende værdier er: • Professionalisme • Robusthed • Ordentlighed • Fremsynethed. Professionalismen sikres ved fortsat kompetenceudvikling af nøglepersoner med ansvar for og direkte relationer til Bæredygtighedsstrategien. Igennem et planlagt systematisk miljøarbejde, herunder en forbedret styring af ressourceforbrug og formindskelse af miljøpåvirkningen, sikres det, at kompetencerne fortsat udvikles. Robustheden sikres ved at etablere miljø- og energiledelsessystemer, som relevante nøglepersoner tager ansvaret for. Herved sikres, at systemerne er fast forankret i driften af regionens virksomheder og at resultater fastholdes, dokumenteres og videreudvikles. Ordentlighed sikres ved, at regionens prioriteringer bygger på forebyggende principper, herunder at bæredygtighedsarbejdet tilgodeser forebyggelse af såvel miljøpåvirkninger som påvirkningen af borgernes sundhedstilstand. Fremsynethed sikres ved, at regionen prioriterer en bæredygtig udvikling og at regionen påtager sig rollen som model for ansvarlig miljømæssigt adfærd, ikke alene med lokale initiativer, men også initiativer som har et globalt sigte.


9

1.8 Overordnede målsætninger

1.8.1 Status Regionen vedtog i 2009 en række overordnede målsætninger, der har fokus på, at det er lettere

at gøre det rigtigt fra starten ved at planlæge og forebygge end at bruge kræfterne på at rydde op og rense, når miljøproblemerne er opstået.

1.8.2 Udfordringer/ muligheder Målsætninger vil blive justeret i forhold til de udfordringer og muligheder regionen står overfor

de næste 4 år. De overordnede målsætninger i Strategi for bæredygtig udvikling: 1. Effektivitet ved planlægning, drift, projektering og indkøb inden for de udvalgte parametre • Region Hovedstaden vil håndtere miljøforholdene systematisk og fremadrettet i lokalt og globalt

perspektiv • Region Hovedstaden vil have fokus på organiseringen af miljøarbejdet • Region Hovedstaden vil implementere et miljø- og energiledelsessystem som et centralt værktøj 2. Spare på ressourcerne, begrænse miljøpåvirkningen og fremme bæredygtig udvikling inden for de udvalgte parametre • Region Hovedstaden vil begrænse brugen af ressourcer, og optimere brugen heraf • Region Hovedstaden vil løbende begrænse miljøpåvirkningerne • Region Hovedstaden vil forberede og iværksætte aktiviteter hen imod bæredygtig udvikling 3. Etablere en stærk miljøprofil for Region Hovedstaden • Region Hovedstaden vil have fokus på miljøforbedringer gennem handlinger og handlingsplaner • Region Hovedstaden vil være en kompetent og synlig aktør på miljøområdet • Region Hovedstaden vil sprede viden om succeshistorier og opnåede resultater


10

2 Miljø- og energiledelse i regionen

2.1 Miljø – og energiledelse Hvordan håndterer man bæredygtighedsarbejdet i Region Hovedstaden frem mod visionen? For at opnå resultater forudsættes det, at man gør det rigtigt fra starten og går frem systematisk og i det tempo der passer ind i organisationen.

2.1.1 Status Det er en trinvis proces, der både har en teknisk og en organisatorisk tilgang, at arbejde med

bæredygtighed i regionen. Samtidig er det en forandringsproces mod større forståelse i organisationen samt mere målrettet kommunikation i og uden for organisationen.

Med den første strategi for bæredygtig udvikling har regionen taget de første trin mod en tværgående implementering af miljøledelse i organisationen. Der har været fokus på driften af hospitalerne, på at få kontakt med nøglemedarbejderne på virksomhederne, kortlagt bygningsmasser, identificeret de væsentligste miljøproblemer, få et overblik over aktiviteter på hospitaler, indsamle data mv. Kort sagt har opgaven været at få et overblik over miljøarbejdet i hele organisationen og kortlagt forbrug og miljøpåvirkninger samt at påbegynde opbygningen af en tværgående miljøorganisation, der kan skabe resultater jf. regionens mål.

Regionen har:

Foretaget en screening og fundet de væsentligste miljøproblemer. Kortlagt de væsentligste forbrug og miljøpåvirkninger Kortlagt størstedelen af bygningsmasse mv. Udpeget nøglepersoner Vedtaget mål for indsatsområderne energi, affald, kemikalier og spildevand Organiseret miljøarbejdet med, koordineringsgruppe, ERFA grupper for energi, affald,

kemikalier og spildevand Arbejdet med motivering af nøglemedarbejdere Igangsat en række konkrete projekter og aktiviteter på hvert indsatsområde Undersøgt antallet af igangsatte og gennemførte lokale aktiviteter samt evt. barriere Afrapporteret indsatsen i Grønt regnskab Etableret en intranetplatform med regionens medarbejdere som målgruppe

Regionen har nu et overordnet overblik over sine forbrug og miljøpåvirkninger direkte relateret

til driften samt en struktur/ organisering til at arbejde med miljø koblet direkte til driften.

2.1.1 Udfordring/muligheder Med den nye strategi for bæredygtig udvikling er der behov for at udvide fokus til også at

omfatte andre aktører både internt i regionen men også eksterne aktører. For at kunne skabe miljømæssige resultater er det en udfordring for regionen i højere grad at

arbejde på tværs internt, men også at udvide målgrupper og dialogpartnere til at omfatte leverandører, partnere og videns institutioner.

Der vil fortsat være stort fokus på at gennemføre miljøforbedringer i driften. Men klimaregnskabet har vist, at en stor del af regionens miljøpåvirkning stammer for indkøb af


11

produkter og serviceydelser set i livscyklus perspektiv. En udfordring for regionen er derfor at forbedre efterspørgslen på miljørigtige produkter og serviceydelser samt bæredygtige byggerier.

Mange af de projekt ideer og udviklingspotentialer hospitalerne har identificeret vil kun kunne gennemføres/implementeres, hvis regionen udvider indsatsen til også at omfatte øget efterspørgsel på miljørigtige løsninger og i højere grad arbejder strategisk med miljøkommunikation i forhold til leverandører, rådgivere mv.

Udfordringen er derfor at gå et trin op ad trappen mod miljøledelse og parallelt med de konkrete indsatser i driften nu også at øge indsatsen for at tilvejebringe de bæredygtige løsninger og produkter, der efterspørges i driften. Det forudsætter en bredere miljøindsats i regionen, hvor man i højere grad ”arbejder på tværs” og inddrager medarbejdere i indkøb samt byggeansvarlige.

Arbejdet går bl.a. ud på konkret at efterspørge og dokumentere, at de løsninger man vælger er bæredygtige. Det vil øge regionens troværdighed i bæredygtighedsarbejdet og give bedre miljømæssige resultater på hospitaler og institutioner. Endvidere kan/vil det påvirke en grøn erhvervsudvikling i en positiv retning.

En udfordring er at styrke kommunikationen, da et vigtigt element er strategisk miljøkommunikation i forhold til leverandører, partnere, rådgivere etc.

2.1.2 Mål I forbindelse med det videre arbejde med strategien vil der frem til ultimo august blive udarbejdet en række mål, fortrinsvis procesmål for indsatsområdet.

2.1.3 Indsatsmuligheder

I forbindelse med det videre arbejde med strategien vil der frem til ultimo august blive udarbejdet en række indsatsmuligheder. Indsatsmulighederne vil blive brugt som input til Handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-2013.


12

2.2 Organisering og processer på tværs og lokalt

2.2.1 Status Indsatsen med bæredygtig udvikling i regionen har grundlæggende to niveauer. De ”lokale indsatser” finder sted på de enkelte virksomheder og er hovedsagelig drevet af de enkelte hospitaler og institutioner. Med Strategi for bæredygtig udvikling 2009 satte regionen fokus på den ”tværgående indsats” for bæredygtig udvikling. Den tværgående indsats er forankret i Koncern Økonomi og har til formål at understøtte de lokale indsatser bedst muligt samt at fremme vidensdeling, udbredelse af god praksis og implementering af indsatser på tværs af alle virksomheder. I efteråret 2010 blev Koordineringsgruppen for miljø og energi oprettet (KOOR-gruppen). Gruppen består af drifts- og tekniske chefer fra regionens virksomheder samt administrationen. Gruppens formål er overordnet at sikre, at indsatser og aktiviteter indenfor miljø- og energiledelse samt Handlingsplan for bæredygtig udvikling forankres på virksomhederne og i videst muligt omfang tilpasses deres behov og ønsker. På samme tidspunkt blev der oprettet ERFA-grupper for energi og brugsvand, kemikalier, spildevand og affald. ERFA-grupperne har til formål at bidrage til at styrke erfaringsudvekslingen, spredningen af god praksis og implementering af tværgående indsatser indenfor deres område på tværs af virksomhederne. Der er udarbejdet kommissorier for både Koordineringsgruppen og ERFA-grupperne.

2.2.2 Udfordringer/muligheder Udfordringer - Region Hovedstaden er en af Danmarks største og mest komplekse offentlige institutioner. Det

er i denne sammensatte kontekst at arbejdet med bæredygtig udvikling udfolder sig. - Arbejdet med bæredygtighed går ofte på tværs af organisatoriske enheder på regionens

virksomheder og i koncernstabene, hvilket stiller særlige krav til planlægning og implementering af indsatser.

- Der er behov for at konsolidere og udbygge det tværgående samarbejde mellem koncernstabe og virksomheder.

- Det kan være en udfordring at realisere det eksisterende potentiale på bæredygtighedsområdet på grund af mandskabsmæssige og økonomiske forhold, både lokalt på de enkelte virksomheder og i administrationen.

Muligheder - På grund af omfanget af Region Hovedstadens miljø- og klimabelastning er potentialet for

reduktioner stort. - Både KOOR-gruppen og ERFA-grupperne er kommet i gang og har kommissorier. De udgør

tilsammen en rigtig god platform for overordnet koordinering, vidensdeling, spredning af god praksis og implementering af tværgående indsatsområder.


13

- Flere forhold (eksempelvis koblingen mellem bæredygtigt byggeri og grøn erhvervsudvikling, forsyningssikkerhed på energiområdet m.m.) gør at miljø- og klima har fået større bevågenhed indenfor de sidste år.

2.2.3 Mål I forbindelse med det videre arbejde med strategien vil der frem til ultimo august blive

udarbejdet en række mål, fortrinsvis procesmål for indsatsområdet.

2.2.4 Indsatsmuligheder I forbindelse med det videre arbejde med strategien vil der frem til ultimo august blive

udarbejdet en række indsatsmuligheder. Indsatsmulighederne vil blive brugt som input til Handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-2013.


14

2.3 Kommunikation og formidling

2.3.1 Status Forudsætningen for implementering af miljø- og energiledelse og opnåelse af miljømæssige

resultater er at regionens medarbejdere, leverandører mv. forstår vores budskaber. Det kræver en bevidstgørelse af den enkelte – hvad kan og skal jeg gøre anderledes. Og en tilsvarende bevidstgørelse af organisationen Region Hovedstaden – hvad kan og skal regionen gøre, herunder hvilke nødvendige systemer skal opbygges

Regionen har i den eksisterende strategi for bæredygtighed som mål at etablere en stærk miljøprofil og bl.a. være en kompetent og synlig aktør på miljøområdet samt sprede viden om succeshistorier og opnåede resultater. Det forudsætter at man kender sine målgrupper i processen.

Regionen har ind til videre primært haft medarbejdere/nøglepersoner, ledelsen og politikere som målgrupper.

På ERFA møderne er der blevet tilført medarbejdere ny ekspertviden inden for flere indsatsområder og der er blevet spredt viden om nye metoder og projekter mellem hospitaler og institutioner til gensidig inspiration

Der er afrapporteret status på regionens forbrug, miljøpåvirkninger, organisering, projekter og aktiviteter i det grønne regnskab

Arbejdet med etablering af en intranetside, inklusiv et projektrum for videns deling, er påbegyndt.

2.3.2 Udfordringer/muligheder Der er fortsat behov for at prioritere kommunikationsindsatsen. I takt med at miljøledelse går videre til næste trin, hvor man inddrager flere aktører sætter det

øgede krav til regionens kommunikation både i og udenfor organisationen. Der vil blive behov for at udvide målgrupperne således at leverandører og partnere samt borgere

inddrages som målgrupper og dialogpartnere. Udfordringen er at få kommunikeret klare budskaber ud til de enkelte målgrupper. Udfordringen er at udvikles en kommunikationsstrategi, der ikke kun bringer de relevante

budskaber ud til de relevante målgrupper med at der også startes en dialog med aktørerne. Kommunikationsstrategi skal koncentrere sig om de væsentligste budskaber, herunder det helt

overordnede, at der er en meget vigtig sammenhæng mellem menneskers sundhed, forebyggelse af sygdomme og det ydre miljø.

Kommunikationen skal anvende de mest effektive, herunder kosteffektive og interaktive, medier set i forhold til målgrupperne og deres færden. Eksempelvis nyhedsbreve, seminarer, en hjemmeside(intranet og internet) og et bæredygtighedsregnskab.

Ved åbent og regelmæssigt at følge op på miljøarbejdet gennem effektiv kommunikation styrkes alle interessenters motivation og engagement i Region Hovedstadens bæredygtighedsindsats.




15




16

3 Indsatsområder

3.1 Klima

3.1.1 Status Region Hovedstaden arbejder på en klimastrategi som er færdig i foråret 2012. Strategien

omfatter både regionen som geografisk område og som virksomhed, dvs. hospitaler og institutioner. Klimastrategien omfatter indsatsområderne: energi, bæredygtigt byggeri, grøn erhvervsudvikling, forbrug og indkøb, transport samt klimatilpasning.

I 2010 blev der udført en række analyser og undersøgelser, som havde til formål at understøtte det videre arbejde med klimastrategien. Analyserne var: Klimaregnskab for Region Hovedstaden som virksomhed, udarbejdelse af tre analyser inden for bæredygtigt byggeri og Analyse af energiforbrug på anvendelsesområder.

Klimaregnskab for Region Hovedstaden som virksomhed for 2009, som er udført efter en ny metode, viser at 79 % af regionens samlede udledninger af drivhusgasser stammer fra indkøb af varer og services. De største poster er medicin og kemikalier, indkøb af transportydelser og vedligehold af bygninger.

De områder som regionens hidtidige klimaindsats primært har været rettet imod, nemlig el, varme og egen transport udgør 21 %.

3.1.2 Udfordringer/muligheder Udfordringer Arbejdet med klima går ofte på tværs af organisatoriske enheder på regionens virksomheder og i

koncernstabene, hvilket stiller særlige krav til planlægning og implementering af indsatser. Det kan være en udfordring at realisere det eksisterende reduktionspotentiale på regionens

virksomheder pga. manglende mandskabsmæssige og økonomiske ressourcer til at identificere, vurdere og følge op på forskellige reduktionstiltag.

Se i øvrigt indsatsområderne Energi, Bæredygtigt byggeri, Miljørigtige indkøb og Miljørigtig transport.

Muligheder Der er et stort potentiale i at stille klimakrav i udbud og indkøbsaftaler. Der er fortsat et potentiale i energibesparende foranstaltninger indenfor el og varme m.m. Øget erfaringsudveksling og spredning af god praksis på tværs af virksomheder og regioner Øget fokus på formidling af resultater overfor omverdenen Se i øvrigt indsatsområderne Energi, Bæredygtigt byggeri, Miljørigtige indkøb og Miljørigtig

transport.




17




18

3.2 Energi

3.2.1 Status Systematisk indsamling af data for energiforbrug i form af EL og varme til drift af

regionens bygninger er etableret. Data indsamles en gang om året, bearbejdes og samles i et energiregnskab for hele regionen, som afrapporteres i det grønne regnskab.

Pilotprojekt om analyse af energiforbrug på anvendelsesområder er igangsat og forventes afrapporteret medio 2011.

ERFA-Gruppe for Energi og Brugsvand er etableret ultimo 2010. Der er i 2009 og 2010 indhentet forslag til energibesparende tiltag. Regionsrådet har

efterfølgende på den baggrund i 2009 bevilget 106,5 mio. kr. til enkeltprojekter med energibesparende foranstaltninger. Og i 2010 godkendte først Indenrigs- og Sundhedsministeriet og senere Regionsrådet projekter for i alt 150,4 mio. kr. til mindre arbejder med et højt indhold af elementer, der vedrører energibesparelser og befordring af effektive arbejdsgange. Regionen skulle selv finansiere halvdelen af de 150,4 mio. kr.

EU-udbud af energimærkningsordningen EMO pågår.

3.2.2 Udfordringer/muligheder Den systematiske forbrugsdataindsamling kan forbedres. Implementering af resultaterne fra pilotprojektet om analyse af energiforbrug på

anvendelsesområder. Finansiering af energibesparende foranstaltninger. Mange kan lånefinansieres men ikke

alle. Lovgivningen er en hindring. Realisering af forbrugsreduktioner afhænger af lokale mandskabsmæssige og

økonomiske ressourcer. Vidensdeling på tværs af regionens virksomheder gennem bla. ERFA-gruppen. Strategiske samarbejder med vidensinstitutioner som f.eks. Center for

Energibesparelser (det tidligeere EL-Sparefonden).

3.2.3 Mål I forbindelse med det videre arbejde med strategien vil der frem til ultimo august blive udarbejdet en række mål, fortrinsvis procesmål for indsatsområdet. Eksempler på mål:

Bedre registrering af energiforbrug og gerne opdelt på anvendelsesområder. Optimere samarbejdet i ERFA-gruppen for Energi og Brugsvand. Reducere varmeforbruget. Reducere EL-forbruget.

3.2.4 Indsatsmuligheder I forbindelse med det videre arbejde med strategien vil der frem til ultimo august blive udarbejdet en række indsatsmuligheder. Indsatsmulighederne vil blive brugt som input til Handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-2013.


19

Eksempler på indsatsmulighederl: Etablering af webbaseret løsning til energistyring og indsamling af forbrugsdata oftere

end en gang om året. Afprøve resultaterne fra pilotprojektet om analyse af energiforbrug på

anvendelsesområder på et eller flere hospitaler. Drøfte pilotprojektets resultater i ERFA-gruppen for Energi og Brugsvand. Der indsamles løbende forslag til energibesparende foranstaltninger. I samarbejde med de øvrige regioner intensivere arbejdet med at finde relevante

nøgletal for benchmarking.


20

3.3 Brugsvand

3.3.1 Status Systematisk indsamling af data for brugsvandsforbrug i forbindelse med drift af

regionens bygninger er etableret. Data indsamles en gang om året, bearbejdes og samles i et energiregnskab for hele regionen, som afrapporteres i det grønne regnskab.

Pilotprojekt om analyse af brugsvandsforbrug på anvendelsesområder er igangsat og forventes afrapporteret medio 2011.

ERFA-Gruppe for Energi og Brugsvand er etableret ultimo 2010.

3.3.2 Udfordringer/muligheder Den systematiske forbrugsdataindsamling kan forbedres. Implementering af resultaterne fra pilotprojektet om analyse af brugsvandsforbrug på

anvendelsesområder. Vidensdeling på tværs af regionens virksomheder gennem bla. ERFA-gruppen.

3.3.3 Mål I forbindelse med det videre arbejde med strategien vil der frem til ultimo august blive udarbejdet en række mål, fortrinsvis procesmål for indsatsområdet. Eksempler på mål:

Bedre registrering af brugsvandsforbrug og gerne opdelt på anvendelsesområder. Optimere samarbejdet i ERFA-gruppen for Energi og Brugsvand. Fastholde en fortsat reduktion af brugsvandsforbruget.

3.3.4 Indsatsmuligheder I forbindelse med det videre arbejde med strategien vil der frem til ultimo august blive udarbejdet en række indsatsmuligheder. Indsatsmulighederne vil blive brugt som input til Handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-2013. Eksempler på indsatsområder:

Etablering af webbaseret løsning til indsamling af forbrugsdata oftere end en gang om året.

Afprøve resultaterne fra pilotprojektet om analyse af brugsvandsforbrug på anvendelsesområder på et eller flere hospitaler.

Drøfte pilotprojektets resultater i ERFA-gruppen for Energi og Brugsvand.


21

3.4 Kemikalier

3.4.1 Status Region Hovedstaden anvender et meget stort antal kemikalier, hvoraf nogle anses for at være

uønskede i arbejdsmiljøet og i det ydre miljø. Kemikalier er forudsætningen for moderne hospitalsdrift. De påvirker såvel arbejdsmiljøet i det daglige som det ydre miljø, når de bortskaffes som affald eller udledes med spildevandet.

Med den første strategi for bæredygtig udvikling blev det vedtaget at regionen skulle kortlægge og identificere de mest belastende stoffer og at der skal foreligge et overblik over anvendte farlige stoffer.

Der er etableret ERFA gruppe og afholdt en række møder med specialister samt gennemført vidensdeling.

Der er igangsat eller gennemført 23 aktiviteter vedr. kemikalier på hospitalerne jf. handlingsplan for bæredygtig udvikling.

Generelt har regionens virksomheder styr på kemikalierne i arbejdsmiljøet. Der er blevet konstateret, at der er behov for at øge indsatsen på kemikalier i det ydre miljø. Den

forudsætter en større kortlægning af ind – og udstrømme af kemikalier og uønskede stoffer. Der er gennemført et pilotprojekt med det formål at identificere mest miljøbelastende kemikalier

en ”top 20 liste”. I projektet har man ud fra mængder og toksiditet peget på nogle miljøproblematiske stoffer fra nogle udvalgte afdelinger og funktioner.

De væsentligste lægemidler, der påvirke miljøet er identificeret på 6 hospitaler. Det er lægemidler, hvor hospitalerne er ”hovedudleder” i forhold til oplandet og som renseanlæggene ikke kan rense for.

Det er kortlagt hvilke behandlinger, der anvender lægemidlerne Rensemetoder er udviklet og afprøvet med godt resultat.

3.4.2 Udfordringer/muligheder Regionens udfordring er at fortsætte kortlægningen af uønskede stoffer dvs. kemikalier og

lægemidler og identificere de stoffer der er mest miljøskadelige og som anvendes i store mængder.

En anden udfordring er at undersøge hvor kemikalierne havner henne dvs. om de går til recipienter med spildevandet, ender i affaldet.

Der er registreret for høje udledninger af kemikalier med spildevandet og det er en udfordring for regionen at identificere kilderne og så vidt muligt substituere kemikaliet eller begrænse udledningen så tæt på kilden som muligt.

Begrænsning af anvendelsen af uønskede kemikalier forudsætter en bedre kobling mellem kemikalieindsatsen og indkøb af produkter og serviceydelser, miljørigtigt byggeri.

Udfordringen er, at undgå de uønskede kemikalier inden de kommer ind på hospitalerne med produkterne eller bliver anvendt i hospitalsbyggerierne

Flere stoffer kan forventes at blive taget af markedet over en årrække. Det kan påvirke forsyningssikkerheden til hospitalerne og dermed en række kerneopgaver. Regionen har her en udfordring i at være på forkant med, hvilke processer og produkter der kan blive påvirket og hvor erstatninger skal findes.

Arbejdet med at identificere hvilke produkter og analyser der kan blive ”truet” er igangsat og udfordringen er at finde ud af hvornår og om der er alternativer.

Regionen har en udfordring i at kommunikere budskabet ud om hvilke stoffer man helst ser substitueret til leverandører.


22






23

3.5 Affald

3.5.1 Status Region hovedstaden er en af landets største affaldsproducenter med stort potentiale for

udvikling af affaldshåndteringen. Regionens samlede registrerede affaldsproduktion (forbrænding, genbrug og specialbehandling)

er faldet med 1 % fra 2009 til 2010 - Opgjort relativt pr. medarbejder er faldet 11 %. Mængden af affald til specialbehandling er kraftigt steget fra 2009 til 2010, hvilket betyder

øgede behandlingsomkostninger. Regionens hospitaler sendte samlet set ikke en større mængde affald til genbrug i 2010 end i

2004 I 2010 er der gennemført eller igangsat 12 lokale indsatser på affaldsområdet fra Handlingsplan

for bæredygtig udvikling Der er i 2010 oprettet en tværgående Erfa-gruppe for affald for regionens virksomheder. I 2010

- 2011 er der igangsat fire tværgående indsatser.

3.5.2 Udfordringer/muligheder Muligheder Erfa-gruppen for affald er et godt forum for vidensdeling, spredning af god praksis og

implementering af tværgående indsatser. Der er et stort potentiale for udvikling af fælles materiale, anvisninger, manualer m.m. for

henholdsvis hospitaler og institutioner da affaldsfraktioner og en lang række forhold er ens mellem virksomhederne.

Der er potentiale til at øge frasorteringen af affald til genbrug og mindske mængden af affald til forbrænding og specialbehandling. I nogle tilfælde vil der være synergi mellem miljøforbedringer og besparelser.

Udfordringer Hospitalerne producerer en lang række forskellige affaldsfraktioner. Der er behov for at bedre

dataregistreringen, både lokalt og på tværs, i grønt regnskab med henblik på at igangsætte indsatser og efterfølgende kunne monitorere.

Affaldshåndteringen på hospitaler er kompleks og arbejdskrævende og det er ofte en udfordring med de forhåndenværende ressourcer at sikre en tilfredsstillende affaldshåndtering, herunder et passende frasorteringsniveau til genbrug, minimering af fejlsortering af klinisk risikoaffald m.m.




24




25

3.6 Spildevand

3.6.1 Status Regionens hospitaler og institutioner udleder betydelige mængder spildevand til de offentlige

kloaker og rensningsanlæg. Hospitalerne udgør en særlig risiko for udledninger af spildevand med miljøbelastende stoffer, der påvirker renseanlæg og recipienter. De miljøbelastende stoffer, der udledes fra sundhedssektoren, er kemikalierog lægemiddelrester.

Gennem årene har flere hospitaler gjort en stor indsats for at minimere udledningen af miljøbelastende stoffer, men der foreligger ikke en samlet opgørelse over, hvilke stoffer og mængder der udledes.

Regionen har med den første strategi for bæredygtig udvikling vedtaget en række mål herunder kortlægning af kloaksystemer samt af de mest miljøbelastende stoffer i spildevandet.

Regionen har foretaget en overordnet screening af de mest miljøbelastende stoffer samt hvor de stammer fra. Screeningen viste, at de miljøbelastende stoffer både omfatter kemikalier og lægemidler.

De mest miljøbelastende lægemidler er i 2010/2011 blevet identificeret for 6 hospitaler. Det er afklaret, hvilke stoffer hospitalerne udleder, hvorvidt disse hospitaler er de betydeligste

udledere af stofferne i forhold til andre kilder i oplandet samt hvorvidt stofferne blive reduceret på renseanlæggene.

Rensemetoder er udviklet og afprøvet i samarbejde med vidensinstitutioner og private virksomheder. Rensemetoden viste gode resultater og må konkluderes som værende en brudbar lokal rensemetode.

Der er etableret en ERFA gruppe og afholdt en række møder med eksterne specialister. I dette forum er der også sket vidensdeling mellem hospitaler og større psykiatrisk enheder. I dette regi er der igangsat eller gennemført 13 aktiviteter jf. mål i Handlingsplan for bæredygtig udvikling.

Der foreligger en screeningsrapport for kloaksystemerne Screeningsundersøgelsen omfattede indsamling af oplysninger om hospitalernes kloaksystemer

og spildevandstilladelser. Der er således skabt overblik og identificeret, hvor der er overskridelser i forhold til gældende lovgivning og grænseværdier.

Med henblik på en egentlig kortlægning er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende kloaksystemers tilstand, kortlægningsgrad, og tid, TV inspektion eller anden inspektion.

Med det formål at udarbejde handlingsplaner for kloakkortlægning/ tilstandsvurdering/ renoveringsplan er der udsendt forslag til handlingsplaner til alle regionens hospitaler og større psykiatriske afdelinger.

jet.

3.6.2 Udfordringer/muligheder Regionens udfordring er at få et overblik over kloakkernes tilstand og identificere, hvor der er

lækage og der sker spil mv. Regionens udfordring er at få udarbejdet handlingsplaner for alle hospitalerne. Hospitalerne skal

prioritere indsatsen og udarbejde en egentlig renoveringsplan. Vedr. udledning af kemikalier med spildevandet er det regionens udfordring at få bragt de

stoffer, der ligger over grænseværdierne ned under grænseværdierne. Regionens udfordring er at begrænse udledningen af de mest problematiske lægemidler så tæt

som muligt på kilden, herunder rensning.


26






27

3.7 Miljørigtige indkøb

3.7.1 Status Region Hovedstadens forbrug af varer og serviceydelser til drift af hospitaler, institutioner m.m.

udgjorde mere end 10 mia. kr. i 2010. Regionens indirekte miljøbelastning fra produktion, transport og bortskaffelse af de produkter

og services som regionen indkøber og forbruger er omfattende. Klimaregnskab for Region Hovedstaden som virksomhed for 2009 viser, at 79 % af regionens

samlede udledninger ad drivhusgasser stammer fra indkøb af varer og services. De største poster er medicin og kemikalier, indkøb af transportydelser og vedligehold af bygninger.

I forbindelse med regionens udbud af varer og tjenesteydelser stilles på udvalgte områder konkrete krav til produktets henholdsvis tjenesteydelsens miljøpåvirkning. Der er på nuværende tidspunkt tale om et begrænset antal områder, i alt 10-12 områder. Blandt disse har indkøb af produkter til gravide, ammende samt små børn høj prioritet.

Inden for kemikalieområdet understøttes en udskiftning til mindre miljøbelastende produkter af en ny europæisk forordning (REACH-forordning).

Indenfor transportydelser, er der stillet krav til motorer for at begrænse partikeludledningen. Endelig stilles der typisk miljøkrav til produkter, hvor der også i konsumentvaremarkedet er en

stor efterspørgsel efter miljørigtige produkter, såsom rengøringsmidler, hudplejemidler, m.v. En parallel efterspørgsel på konsumentvaremarkedet sikrer en god konkurrence og dermed bedre forsyningssikkerhed og et fornuftigt prisniveau.

3.7.2 Udfordringer/muligheder Udfordringer Krav til miljø og klima ”konkurrerer” med krav til pris, kvalitet, funktionalitet,

leveringssikkerhed, m.m. når regionen skal formulere krav i udbud. I nogle tilfælde kan der for samme pris fås miljø- og klimarigtige produkter og tjenesteydelser, men ofte er der en merpris forbundet hermed, bl.a. grundet et mindre udbud, og dermed samtidig en risiko for reduceret leveringssikkerhed. Indenfor eksempelvis energibesparende produkter vil en højere indkøbspris dog ofte være tjent hjem over en årrække. I de tilfælde, hvor der er tale om indkøb af udstyr med et højt energiforbrug, fx opvaskemaskiner, autoklaver og lignende, medinddrages udgiften til energi ved valg af leverandører. Andre steder, hvor der er tale om indkøb af energibesparende produkter og udstyr, er de lavthængende frugter i høj grad høstet, men der er fortsat optimeringsmuligheder inden for produkter og udstyr, hvor tilbagebetalingen først sker over en årrække.

Det at stille specifikke krav til miljø og klima i udbud samt den efterfølgende opfølgning er ofte tidskrævende og kræver særlige kompetencer. En øget indsats på området vil kræve tilføring af ressourcer og særlige miljøfaglige kompetencer som står mål med ambitionsniveauet.

Det kan være en udfordring at opstille bæredygtighedskrav som små og mellemstore virksomheder kan honorere.

På klima- og miljøområdet er der derfor behov for at udvikle paradigmer for hvorledes der kan kravspecificeres i forbindelse med udbud og indkøb, så kravene resulterer i en reel effekt, og det bliver muligt for leverandørerne at honorere kravene og gjort enkelt for dem at dokumentere opfyldelsen heraf. Der er desuden behov for udvikling af værktøjer til efterfølgende at vurdere


28

klima- henholdsvis miljøeffekten af de afgivne tilbud på en måde som opfylder EU-udbudsretlige principper m.m.

Det er afgørende at der sker en opprioritering af indsatsen i statsligt1 regi i forhold til udvikling af paradigmer i forbindelse med udbud og redskaber til at vurdere klima og miljøeffekten. Hvis der skal opnås flere konkrete resultater indenfor miljø- og klimarigtige indkøb er der behov for at opprioritere indsatsen på disse niveauer.

På kemikalieområdet er det en udfordring at udpege de produkter og serviceydelser, der indeholder de mest uønskede kemikalier og som anvendes i store mængder, med henblik på substitution.

Arbejdet med krav til miljø- og klima går på tværs af organisatoriske enheder og stiller krav om tværgående samarbejde i Region Hovedstaden.

Muligheder Da godt 79 % af regionens samlede udledninger af drivhusgasser stammer fra indkøb af varer

og services er der et stort potentiale i at stille klimakrav i udbud og indkøbsaftaler. Det samme gælder miljøkrav, herunder krav som omfatter indhold af kemiske forbindelser i produkter som er under mistanke for miljø- og/eller sundhedsmæssige skadelige egenskaber.

Regionen har mulighed for at forbedre miljøkommunikationen med klare budskaber og dermed indirekte inddrage leverandørkæder i grønne løsninger.

I forbindelse med arbejdet med Klimaregnskab for Region Hovedstaden som virksomhed blev der udarbejdet en række forslag til virkemidler på klimaområdet. Disse forslag vil indgå i arbejdet med at formulere en række indsatsmuligheder i det videre arbejde med strategien. Et par eksempler på konkrete muligheder, der vil blive arbejdet videre med.

o Generelle krav indenfor f.eks. miljø og klima til leverandører (F.eks. Wallmart-modellen) er en metode, som er mindre arbejdskrævende end specifikke krav. Erfaringer tyder på at generelle krav f.eks. fra store virksomheder kan have stor signalværdi i leverandørkæderne. Nye klima- og miljømæssige krav i forhold til gældende leverandørkontrakter, vil først kunne indarbejdes i forbindelse med genudbud af områderne. Det skal medtages i overvejelserne og udformning af kravene, at det fortsat skal være muligt for små- og mellemstore virksomheder at kunne afgive tilbud.

o Regionens kørsel i forbindelse med driften af hospitaler og institutioner er omfattende og dermed er potentialet stort for at opnå en klima-gevinster ved udbud. Mulighederne for at stille krav til f.eks. lavt brændstofforbrug samt brug af grønne drivmidler som biobrændstoffer og el bør undersøges yderligere

Der er et stort ressourcemæssigt potentiale i øget samarbejde mellem regionerne omkring formulering af paradigmer og værktøjer, ”genbrug” af specifikke krav regionerne imellem for så vidt angår de hospitalsspecifikke områder. Hvad angår de ikke hospitalsspecifikke områder, fx pc’er, plastbægre, håndklædeark, møbler, tekstiler, biler, m.v., så vil der være en stor ressourcemæssig besparelse ved et samarbejde på tværs af stat, regioner og kommuner både på ordregivers side, men også for leverandørerne, således at hver sektor ikke udformer kravene forskelligt og således at det sikres, at der er enighed om, hvad der giver en klimamæssig henholdsvis miljømæssig effekt.

1 Her især Miljøstyrelsen


29

3.7.3 Mål I forbindelse med det videre arbejde med strategien vil der frem til ultimo 2011 blive udarbejdet

en række mål, fortrinsvis procesmål, for indsatsområdet.


udarbejdet en række indsatsmuligheder for området. Indsatsmulighederne vil blive brugt som input til Handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-2013.


30

3.8 Bæredygtigt byggeri og grøn erhvervsudvikling

3.8.1 Status for bæredygtigt byggeri Region Hovedstaden står overfor en række meget store hospitalsbyggerier frem til 2020. Den

samlede anlægssum beløber sig til godt 14 milliarder kroner. Regionen har meget fokus på at miljø og klima skal tænkes ind i byggeprojekterne lige fra de

indledende faser. Regionen vedtog i april 2011 miljømæssige bæredygtighedskrav til kvalitetsfondsbyggerierne.

Kravene indeholder de tre fokusområder energiforbrug og udledning af drivhusgasser; miljø- og klimapåvirkninger fra produkter, varer og services samt vandforbrug og vandbalancer. Desuden indeholder kravene fem konkrete vurderingskriterier, som sikrer at fokusområderne kommer til at spille en væsentlig rolle i de udbud, som har indflydelse på miljø og klima.

I løbet af 2011 vil regionen færdiggøre et værktøj til at have fokus på bæredygtighed i byggeprojekter. Bæredygtighedsværktøjet er udarbejdet for at sikre at der er ens retningslinjer, kriterier og en ensartet afrapportering omkring bæredygtighed for regionens byggeprojekter. Værktøjet er endvidere velegnet til at formulere specifikke krav til miljø, klima m.m. ud fra byggeprojekternes lokale kontekst.

Byggeprojekterne gør allerede en indsats for at fremtidssikre byggerierne ved forskellige tiltag på miljø- og klimaområdet indenfor de eksisterende økonomiske rammer.

3.8.2 Udfordringer/muligheder for bæredygtigt byggeri Udfordringer Der stilles mange forskellige krav til byggeprojekterne. Miljømæssig bæredygtighed

”konkurrerer” således om ressourcerne med en række øvrige interesser og behov. Investeringer i bæredygtige løsninger kan medføre øgede anlægsudgifter, men ikke

nødvendigvis. Da det pt. ikke er muligt at lånefinansiere investeringer i f.eks. energibesparende tiltag i nybyggeri som efter en årrække er indtjent, er det en udfordring at udnytte de potentialer der findes.

Sikre de nødvendige klimatilpasninger som følge af øgede nedbørsmængder. Muligheder Byggerier af denne størrelsesorden indeholder et stort potentiale for at nedbringer miljø- og

klimabelastningen fra hospitaler og institutioner i væsentlig grad i forhold til i dag. Kombinationen af politisk udmeldte krav til miljømæssig bæredygtighed og lokale krav, som de

enkelte byggeprojekter selv formulerer udfra konteksten, er en god platform for at skabe hospitaler som er med til at nedbringer miljø- og klimabelastningen.

Det faktum at der samtidig skal opføres mange byggerier skaber basis for vidensdeling, spredning af god praksis og tværgående indsatser om bæredygtige teknologier og processer på tværs af byggeprojekterne.

At udnytte byggeprojekterne som en platform til at skabe bæredygtige løsninger indenfor hospitalsbyggerier og dermed skabe innovation og samtidig skubbe til en grøn erhvervsudvikling i og udenfor regionen (se næste indsatsområde)

3.8.3 Status for grøn erhvervsudvikling Regionens centraladministration og Vækstforum Hovedstaden har igangsat en række initiativer,

som tilsammen skal bidrage til at udnytte hospitalsbyggerierne som en platform for at skabe


31

innovation og erhvervsudvikling i og udenfor Region Hovedstaden. Det drejer sig om ”Projekt grøn erhvervsudvikling i kvalitetsfondsbyggerierne”, ”OPI (offentlig privat innovation) i sygehusbyggerier” og afklarende undersøgelser vedrørende et eventuelt vækstforuminitiativ med arbejdstitlen ”Fremtidens innovative og bæredygtige sygehuse”.

Regionen etablerede i 2009 Center for Sundhedsinnovation som udbygger, understøtter og udbreder det igangværende arbejde med innovation på regionens 15 hospitaler, handicap og psykiatri. Fokus har indtil nu været fortrinsvis på de kliniske og medico-tekniske områder og centeret dækker hele paletten af innovationspotentialer, ikke kun bæredygtighed.

3.8.4 Udfordringer/muligheder for grøn erhvervsudvikling Udfordringer Der er ofte ikke ressourcer i de enkelte byggeprojekter til at realisere innovationspotentialet, og

nogle byggeprojekter anser innovation for en ”ekstra ting”, de skal tage hensyn til i økonomi og planlægning af byggeprojektet.

Der er en række forhold vedrørende formalia og jura i forbindelse med innovationssamarbejder med virksomheder som skal afklares.

Byggeperioden for nogle af byggeprojekterne løber frem til 2020. Der er behov for at udvikle visioner/scenarier for fremtidens hospitaler som er konkrete nok til at udgøre operationelle rammer for planlægningen af byggeprojekterne herunder identificere innovationsmulighederne.

Muligheder At udnytte byggeprojekterne som en platform til at skabe bæredygtige løsninger for

hospitalsbyggeri og dermed skabe innovation og skubbe til en grøn erhvervsudvikling i og udenfor regionen.

Potentialet for innovation og grøn erhvervsudvikling er stort på grund af byggeriernes antal, volumen og kompleksitet. Desuden er Region Hovedstaden og Danmark med i det internationale føre felt både indenfor grøn teknologi og på det sundhedstekniske område.

En tværgående innovationsenhed med de rigtige kompetencer og arbejdsmetoder samt organisatoriske ophæng vil i betydelig grad kunne bidrage til at fremme innovative tiltag i og på tværs af byggeprojekterne.

Et Vækstforum Hovedstaden initiativ med dertil følgende ressourcer vil skabe nye muligheder for at udvikle innovative løsninger i samarbejder mellem byggeprojekterne, vidensinstitutioner og erhvervsliv.






32

3.9 Miljørigtig IT

3.11.1 Status Koncern it ønsker at effektivisere it-driften og tage størst muligt hensyn til miljøet. I 2008 blev de første skridt taget mod mere miljøvenlig og ”grønnere it” i Region Hovedstaden.

Og i 2009 og 2010 er der gennemført projekter som følger op på denne målsætning. Med ”grøn it” vil regionen først og fremmest anvende it på den mest miljørigtige måde. Det vil

sige, hvor man kan nedbringe det strømforbrug og den miljøbelastning, der er direkte knyttet til drift af offentlige it-systemer, servere, pc’ere, printere og andet udstyr.

Koncern it arbejder også med de muligheder, som ”grøn it” har for at ændre adfærden hos

borgere, virksomheder og medarbejdere i en mere bæredygtig retning. Samtidig med at de ”grønne it løsninger” har miljømæssige gevinster, er de også økonomisk

rentable. Der er specielt store penge at spare ved at reducere antallet af datacentre. Disse centre bruger i dag strøm som 600 parcelhuse.

Der er i 2010 afsluttet en modernisering af storage systemerne (til lagring af data), hvor i alt 455

systemer er flyttet fra ældre storagesystemer til en ny konsolideret løsning med et lavere energiforbrug. Den nye løsning har mere end dobbelt så meget kapacitet, mens strømforbruget er holdt på det tidligere niveau.

Endvidere er der taget initiativ til, at de fremtidige datacentre skal bruge de eksisterende

kølefaciliteter på hospitalerne ligesom Koncern it i højere grad vil benytte muligheden for frikøling

Der rapporteres hver måned til it styregruppen om strømforbruget i regionens maskinstuer. De

løbende målinger skal sikre, at regionen opnår de miljømæssige og økonomiske resultater. Som et konkret resultat af disse målinger er der igangsat et projekt, som skal sikre at ældre servere med højt energiforbrug slukkes og systemerne overføres til nye virtuelle servere med lavere energiforbrug. Denne løbende tilpasning er også en forudsætning for, at regionens datacentre kan dække behovet som følge af væksten i antallet af servere på mere end 10 % årligt.

3.9.1 Udfordringer/muligheder Region Hovedstadens mål er en kraftig reduktion i udledningen af CO2 fra sine datacentre inden

2013. Det skal gøres ved ”grøn it”, hvor man regulerer strømforbruget eller erstatter gamle strømslugende apparater med nye energirigtige af slagsen.

I disse år er der en fortsat kraftig vækst i personalets brug af it. Der opsættes stadig flere pc

arbejdspladser og væksten i datamængderne i de anvendte systemer er på mere end 60 % årligt. Inden for billeddiagnostik forventes en årlig vækst på 100 %. Målet er at skaffe den nødvendige lagringskapacitet uden samtidig at udløse et højere energiforbrug.


33





Bilag 2 Tids og - procesplan for Strategi for bæredygtig udvikling (AG21) 2012-2015 samt Handlingsplan for bæredygtig udvikling. Måned MIK udvalg FU og RR Proceselementer Proceselementer Strategi for bæredygtig

udvikling Handlingsplan for bæredygtig udvikling

Marts MIK 28.marts

Strategi for bæredygtig udvikling: Drøftelse af forslag til proces for evaluering af nuværende strategi og udarbejdelse af efterfølgeren.

Administrationen forelægger MIK et overordnet forslag til tids – og procesplan for Strategi for bæredygtig udvikling (AG21) for 2012-2015.

April Administrationen arbejder med: Evaluering af det nuværende arbejde med Strategi for bæredygtig udvikling (AG21) for 2012-2015 og handlingsplan. Evalueringen omfatter: Gennemgang af Strategi

for bæredygtig udvikling (AG21) 2009-11.

Gennemgang af handlingsplan for bæredygtig udvikling 2009.

Gennemgang af status på indsatsen i Grønt Regnskab

2010 vedr. gennemførte og planlagte aktiviteter samt forbrug og miljøpåvirkning.

Evaluering af virksomhedens klimaregnskab jf. klimastrategien.

Adm. udarbejder på baggrund af denne evaluering et forslag til indsatsområder og foreløbige målsætninger.

Maj Administrationen arbejder med: Forslag til indsatsområder

og foreløbige målsætninger diskuteres overordnet med Koordineringsgruppen for miljø og energi samt med de 4 ERFAgrupper for hhv. energi, kemikalier, affald og spildevand.

Juni MIK 7. juni

Strategi for bæredygtig udvikling: Synopsis og procesplan fremlægges

Administrationen forelægger MIK en synopsis for struktur og indhold af strategien samt for godkendelsesprocessen internt i organisationen og politisk.

Synopsen vil indeholde

administrationens og virksomhedernes forslag til

Administrationen påbegynder arbejder med Handlingsplan for bæredygtig udvikling (AG21) for 2012-2013. Handlingsplan for bæredygtig udvikling vil indeholde tværgående regionale indsatser. Handlingsplanen vil blive udarbejdet som et supplement til Strategi for

indsatsområder og målsætninger.

bæredygtig udvikling.

Juli August Administrationen arbejder

med: Strategiudkastet udarbejdes

og det drøftes administrativt

September MIK 26. september

Status og evaluering af lokale indsatser

Præsentation af

udvalgte nye indsatsområder

Oktober Administrationen færdiggør Strategien for bæredygtig udvikling (AG21) for 2012-2015.

Administrationen udarbejder mødesag

Klar til MIK formanden 20. oktober 2011

Administrationen færdiggør Handlingsplanen for bæredygtig udvikling 2012-2013

Klar til MIK formanden 20. oktober2011

November MIK 1. november

Strategi for bæredygtig udvikling fremlægges

Handlingsplan

for bæredygtig udvikling fremlægges

Endeligt udkast til Strategi for bæredygtig udvikling (AG21) for 2012-2015 fremlægges for MIK.

Endelig udkast til Handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-2013 med forslag til tværgående indsatser fremlægges for MIK.

November Strategi for bæredygtig udvikling. Klar til FU og RR 16. november 2011

Mødesag med hovedlinjer i

Strategi for bæredygtig udvikling (AG21) for 2012-2015. Klar til FU og RR 16. november 2011

Handlingsplan for bæredygtig udvikling klar til FU og RR 16.november 2011

Mødesag til FU og RR med

hovedlinjer i Handlingsplan for bæredygtig udvikling (AG21) for 2012-2013. Klar til FU og RR 16.november 2011

December FU møde 6. december RR møde 13. december

Godkendelse af: 1. Strategi for bæredygtig udvikling samt 2. Handlingsplan for bæredygtig udvikling

REGION HOVEDSTADEN Miljø- og klimaudvalgets møde den 6. juni 2011 Sag nr. 2 Emne: Udfordringer inden for temaet om bæredygtighed og klima i RUP 2.0 Bilag 1

Koncern Regional

Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød sagnr. 10001495 Dato: 17. maj 2011

TEMA BÆREDYGTIGHED OG KLIMA

Side 2

FOKUS: REKREATIVE OMRÅDER

UDFORDRING: Omfang og adgang Byudviklingen og infrastruktur har altid været en trussel mod de grønne og blå områder. Der er hverken kommet flere rekreative områder eller skabt bedre adgang til dem de senere år. Hvordan forbedrer vi udnyttelsen af deres potentiale inden for sundhed, rekreation og bæredygtighed? UDFORDRING: Kvalitet Fingerplanen og forskellige natur- og miljøregulativer medvirker til, at det eksisterende åbne land friholdes for byudvikling. Derimod er der ikke mange regulativer, der sigter mod at fremme områdernes kvalitet. Men en høj kvalitet giver flere brugere. Det er forhold som stier, der er trygge at færdes på, forbindelser til andre områder og stier, udstyr og renholdelse, som hæver kvaliteten af de grønne om-råder. Her er udfordringen at få indpasset kvaliteten i planlægningen og forvaltningen af de grønne områder. UDFORDRING: Fragmentering På lokalt plan følger udviklingen af rekreative områder ofte ikke en overord-net regional vision. Men en fælles vision er vigtig for at kunne udvikle sam-menhæng og tilgængeligheden. Mange rekreative områder grænser op til fle-re kommuner på én gang, for eksempel skove, vandløb og kyststrækninger, og der er mange steder behov for større koordinering imellem de ansvarlige aktører. Her er udfordringen at skabe en øget koordinering mellem kommu-ner, myndigheder og ikke mindst private lodsejere. UDFORDRING: Omdannelse I en storbyregion med vokseværk er det en stor udfordring at øge arealet og kvaliteten de rekreative områder. Omdannelse af ældre erhvervsområder el-ler infrastrukturarealer er en relativt uudnyttet mulighed. Offentlige byrum kan på denne måde omdannes til grønne og blå oaser. Her er udfordringen at skabe rammer for nye partnerskaber med fokus på at vedligeholde og udvik-le områder rekreativt og som led i klimatilpasningen.

HVORFOR REKREATI-VE OMRÅDER? Grønne rekreative områder har en positiv betydning for men-nesker i alle aldersgrupper og livssituationer og er ekstra vig-tige i byen og bynære områder. De skaber øget livskvalitet og sundhed og spiller en vigtig rolle i at fastholde og tiltrække borgere til regionen. Dermed medvirker de også til at øge regionens attraktionskraft over-for turisme og erhverv både na-tionalt og internationalt. Ho-vedstadsregionen er en a

Documents

MIK-dagsorden 6. juni 2011 · Den 6. juni 2011 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 1 SYNOPSIS FOR STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 2012-2015 SAGSFREMSTILLING Administrationen har udarbejdet