Mit Jagtblad Nummer 10 2014

Nummer 10-2014

10NUMMER

MAGASINET

Mit Jagtblad

jagtjournalisten

MORAKNIVEN

– KVALITET TIL

LAVPRIS?

SVINEHELDpåBRUSEBÄCK

Agerhøns for stående

hund

MED

PÅ JOB

JAGTREPORTAGER fra hele verden!

2•

Magasinet Mit Jagtblad påtager sig intet ansvar for materi-ale, som indsendes uopfordret .Alt materiale lagre digitalt og kan finde anvendelse i markedsføring.

Magasinet Mit Jagtblad er helt gratis for læserne. Det financieres gennem annoncer og sponsorater. I bladet linkes der til producenter, distributører, bu-tikker og forskellige arrangører

REDAKTØRJens Ulrik Høgh, som altid er meget interesseret i feed-back og gode ideer til kommende ar-tikler! [email protected]

ANNONCERGitte Bach Høgh, er ansvarlig for annoncering. Er du interes-seret i de mange muligheder, så tøv ikke med at kontakte hende på (+46) 765 67 07 13 eller [email protected]

©

Hjælp os med at udbrede bladet Like og del!

http://www.facebook.com/mitjagtblad

32•

INDHOLDNummer 10-2014

Leder............................................................s 4Med jagtjournalisten på job......................s 6Test: Morakniven - kvalitet till lavpris.....s 22Test: Solcellelader......................................s 29Aldrig trætt på ræve.................................s 30Jagten i kunsten........................................s 40Svineheld på Brusebäck...........................s 54Våbennyt: 4XSauer...................................s 66Tips: Turretrings.......................................s 67Agerhønsejagt med stående hund...........s 68Nordisk Safari Klub...................................s 80Ønskesedlen - hvad du må eje..................s 90Test: Pandelampe med godt lys...............s 95Causeri: Gammelt grej..............................s 98Drømmerejsen...........................................s 100 Mad: Røket elg..............................................s 106After Hunt med Lundén.............................s 112

4•

Med denne udgivelse – nummer ti i rækken – kan Mit Jagtblad fejre sin første fødsels-

dag. Et år!Vort gratisblad har fået en fornem modtagel-

se. Op imod 40.000 jægere læser et nyt nummer i den første måned efter udgivelse og i tiden derefter vokser læsertallene på de enkelte num-re støt og roligt. F.eks. har det første nummer i rækken forlængst passeret 60.000 læsere.

Det er i alt blevet til mere end 1.000 sider gratis jagtblad fyldt med jagtreportager fra nær og fjern, våben- og udstyrsstof, underholdning og information.

• • •Mit Jagtblad har under sit første leveår bevist,

at mediet er helt uafhængigt af diverse jagtorga-nisationer. Men det betyder ikke at bladets sider er fri for holdninger og oplæg til debat.

Vi tror på, at det er vigtigt, at netop et uaf-hængigt medie tør lægge plads til indhold som flytter grænser, åbner øjne og kommer rundt om kontroversielle emner på en saglig måde.

• • •I året, der er gået, har Mit Jagtblad fået adskil-

lige søsterblade rundt om i Europa. I skrivende stund er der således seks lignende jagtblade, som

LEDEREN

Et år er gået

54•

ud over Danmark og Sverige, når gratis ud til jægere i Norge, Finland, Polen og Tyskland. Flere er på vej, og jo flere vi bliver, desto bedre bliver alle bladene i samarbejdet, eftersom en vigtig del af vores koncept er at dele materiale på tværs af landegrænserne. Som læser kan du med andre ord forvente en stadig udvikling i retning af mere og mere alsidigt sammensatte blade med input fra hele verden – men der vil altid være en stor del af dit blad, som er produceret i Dan-mark, specifikt til danske jægere.

• • •I den kommende tid vil der ske en hel del nyt.

Bl.a. er vi på vej over på en ny platform, som vil give vore læsere en endnu bedre læseoplevelse og vi har nogle indholdsmæssige projekter i støbeskeen, som aldrig er set før.

Glæd dig – det gør vi – ikke mindst over at vore trofaste læsere indtil videre har sparet omkring 20 milioner gode danske kroner i jagt-bladsabonnement ved at vælge dette gratis al-ternativ. Hvis bare en lille del af de penge bliver brugt på naturpleje, jagt og frækt undertøj, så bi-drager det i den grad til vor klare målsætning om at gøre en positiv forskel for Danmarks jægere!

Jens Ulrik Høgh [email protected]

6•6•

A N O T H E R D AY AT T H E O F F I C E . . .

76•76•

A N O T H E R D AY AT T H E O F F I C E . . .

I kølvandet på Thomas

Lindy NissenT E K S T : A N D R E A S J E N S E N F O T O : A N D R E A S J E N S E N M . F L .

8•

Jeg sidder lidt og klør mig i nakken, mens jeg prøver at afkode systemet til betjening af

skærmen i nakkestøtten på sædet foran mig. Lettere frustreret havner jeg i kategorien med contrymusik. Min sidemand har for længst fået gang i sin skærm og sidder nu og gnækker med over ”to and half men”. Min sidemand er ikke hvem som helst, men forfatteren, jagtskriben-ten og foredragsholderen, som kvittede et liv som lastbilchauffør til fordel for dette fulltime liv i jagtfortællingens tjenste - Thomas Lindy Nissen. Først da den store flyvemaskine når sin endelige marchhøjde, lykkes det at havne i rette kategori med film. Kursen er sat mod Sydafrika. For de fleste en drøm og for andre ”another day at the office”.

THOMAS LINDY NISSENS forfatterskab star-tede med bogen ”Jagtfugle på verdens træk” fra 2007, så kom ” Vildmarksfeber” i 2009 og i 2013 udkom den første i serien ”Jagtrejsefeber,” og det er materiale til netop ”Jagtrejsefeber 3,” som skal i hus i den afrikanske bush, nær Krügernational park i Limpopo provinsen i Sydafrika i samar-bejde med KZNsafaris, som til dagligt drives af Isao Smith.

Det er nu ikke Isao selv, som sidder bag rettet i toyotaen, men hans bror Frank Smith, som ligeledes er PH, og mens vi langsomt nærmer os vores destination, glider de skiftende landskaber forbi.

Livet som rejsende jagtskribent har bragt Thomas langt omkring fra månedslange ture med kamera og riffel i New Zeelands bjerge til Grønlandsk arktisk vildmark omgivet af sne og is. Arbejdet i verdens vildmarker er nok fascine-rende, men også forbundet med en hvis risiko.

Thomas sidder sammen med os på ladet af den hvide pick up, med øjnene og al sin op-mærksomhed rettet mod kameraets display. Den første jagtdag har taget sin begyndelse.

– Snake, snake, lyder det fra trackeren som står placeret lige bag ved Thomas. Med et fast

greb trækker han jagtskribenten til side, mens en stor og tornet gren slikker op ad køretøjets venstre side. I grenens tornehelvede sidder en boomslang og uden trackerens skarpe blik, ville Thomas have været i direkte kontakt med torne og den giftige slange.

Nu ligger han i stedet halvt ind over os andre, mens hans hånd banker på pick up´ens tag, som tegn til at køretøjet skal stoppe. Kameraet skal i aktion.

DE FORSKELLIGE jagtsituationer som opstår de første dage foreviges grundigt via de kraftige canonkameraer. Pürsch efter pürsch indledes på forskellige vildtarter med tracker og PH for-rest, herefter jægeren og bagved som ” fluen på væggen” Thomas. Mange fantastiske fotos finder vej til kameraenes memorycards i løbet af blot en enkelt jagtdag under den afrikanske sol, men kun få af dem overlever den benhårde udvælgel-se, som finder sted om aftenen, mens vi andre nyder lejrebålets knitren og en whisky til kaffen.

I de første dage nedlægges forskellige vildtar-ter bl.a grey duiker, blue wildebeest og nyala, mens der arbejdes hårdt for impala og kudu. Thomas har mulighed for flere gange at bytte kamera med riffel, men prioriterer sit arbejde højt og lader riflen være tavs.

Om aftenen fortæller Thomas om det se-neste skrevne kapitel til jagtrejsefeber 3, som omhandler jagt på sikahjort i Irland. Her kaldte outfitteren en sikahjort ind på skudafstand, så Thomas kunne nedlægge den, men Thomas ville hellere forevige situationen med kameraet. En misundelsesværdig selvdisciplin ud over det sædvanlige.

TEMPERATUREN NÆRMER sig de 35 grader og i den tiltagende middagshede er vi ved at gøre klar til at vende næsen hjemad mod campen for at få lidt frokost, og hvis tiden tillader det en kølende tur i poolen inden eftermiddagens jagt starter. Formiddagen er gået med pürsch

I K Ö LVA N D E T PÅ T H O M A S L I N D Y N I S S E NMAGASINET

Mit Jagtblad

Lindy

98•

I K Ö LVA N D E T PÅ T H O M A S L I N D Y N I S S E N

Lindy

10•


Mit Jagtblad

Lindy

1110•


Lindy

12•

efter kudu i kuperet tæt bush, men succesen er udeblevet.

– Blesbuck, blesbuck, trackeren peger med ihærdighed mod et åbent område i al det torne-de og flåtfyldte bush. Min norske jagtkammerat og Frank indleder en pürsch med Thomas i hælene. Jeg selv sidder efterladt tilbage med trackeren og følger slagets gang, mens de tre skikkelser langsomt nærmer sig en fornuftig skudafstand. Endelig slår Frank den trebenede skydestok ud og skuddet falder. Thomas står som en krumrygget disneyudgave af klokkeren fra Notre Dame, bag jæger og PH. Han fortsæt-ter en stund med hævede skuldre at skyde med kameraet, inden alle bevæger sig frem mod den forendte blesbuck.

INTET OVERLADES TIL tilfældighederne. Tho-mas dirigere fotosessionen, hvor det perfekte trofæbillede gerne skal i hus. Hans let dirrende stemme afslører at på trods af, at man er på arbejde, kan man godt angribes af jagtfeber – hel-digvis.

Sådan afløses den ene situation efter den an-den. Mange situationer bliver fanget i de kraftige linser. Alt fra selve jagtsituationen til trofæfo-toet, de mange vildtarter, fra småt blodsugende kravl til big five vildt. Intet er for stort – intet for småt.

Endelig mod slutningen af en oplevelsesrig uge, når Thomas til den erkendelse af at materi-alet er ved at være på plads til endnu et kapitel, og at det nu er tid til at kamera byttes med riffel.

Vinden svøber og besværlig gør vores forehav-ende. Thomas går lige bag ved Frank, der foran sig har den sorte tracker, som hele tiden vejer situationen og føre os gennem det knastørre terræn. Impalaerne kan vi ikke se længere. På grund af den konstant skiftende vind er vi gået i en bue uden om dyrene, for ikke at afsløre vores tilstedeværelse. Gang på gang stopper vi og stirrer med koncentrerede øjne ind i bushen. Så ser vi de første røde skygger, men det er næsten


Mit Jagtblad

Lindy

1312•


Lindy

14•


Mit Jagtblad

Lindy

1514•


Lindy

16•

umuligt at vurdere de enkelte impalabukke fra hinanden. Vi flytter os lidt igen. Der bliver lidt uro i gruppen af impalaer, men dog uden at de skræmmes væk. Bevægelsen gør det lige nøjag-tigt muligt for Frank at udpege det rette dyr for Thomas, der med riflen i skydestokken afgiver et skud mod det elegante dyr. Impalaerne springer i alle retninger, og ingen når at se skudtegnet.

FREMME VED anskudsstedet finder trackeren dog blod. Trackerens sorte øjne, der i udtryk ikke afsløre meget og hans let hæse og dybe stemme, der af og til sige et ord eller to til Frank på afrika-ans, er alt hvad vi har til at vurdere situationen på. Trackeren går med armene på ryggen, den ene hånd holder den modsatte underarm. Nak-ken er bøjet og koncentrationen stor, mens han studerer det røde støvede jord og de visne blade for blod efter impalaen. Snart står vi ved det forendte dyr, der blot har formået at tilbagelægge en kort distance i sin sidste spurt. Ikke en spurt for livet med en gepard i hælene, men en for-målsløs spurt med blodfyldte lunger, en spurt

med kun et udfald. Det er tydeligt, at selvom impalaen ikke skri-

ver sig ind i nogle rekordbøger, er Thomas glad. Både for dyret, men også måden, vi kom til det. Den lange pürsch gennem den hede og tornede bush, med trackerens mange års erfaring som den afgørende faktor op til skuddet og den ef-terfølgende sporing til den forendte impala. Det er jagt med urkraft og sjæl.

DET ER MED en hvis sikkerhed, at jeg betjener skærmen i nakkestøtten på turen hjem over. Johannesburg glider bort under flyvemaskinen. Jeg skeler selvtilfreds over på min sidemand. Har han bemærket min overbevisende vej ind i underholdningsmulighederne, som flysels-kabet byder på? Nej, det har han selvfølgelig ikke. Hans skærm afslører at Coldplay står for underlægningsmusikken i høretelefonerne, mens ord efter ord nedfældes, via et selvlært etfingersystem, i det worddokument, som næste år sættes sammen med udvalgte fotos i ”Jagtrej-sefeber 3”.


Mit Jagtblad

1716•


18•


Mit Jagtblad

Lindy

1918•


Lindy

20•

/// VICTORY ZEISS. PIONEER SINCE 1846.

The brightness sets new standards,and gives you the perfect shot.This is the moment we work for.

VICTORY HT med ASV+. Den mest lysstærke sigtekikkert fra ZEISS.

Med ZEISS VICTORY HT oplever du en revolution i sigteoptik med Er du klar til vildsvine jagten både dag og nat? Med ZEISS VICTORY HT oplever du en revolution i sigteoptik med 95% lystransmission. Takket være det unikke koncept med SCHOTT HT glas får du større lystransmission, og dermed mulighed for at jage længere ind i den sene skumring og nat end nogensinde før, samt en markant forbedring i nøjagtigheden i dit sigte. ZEISS VICTORY HT har verdens fineste, belyste punkt med minimal dækning af målet. Et kompakt design og gennemtænkte funktioner med bl.a. gum-mibelagte betjeningselementer fuldender VICTORY HT fra ZEISS. Den viste model er 3-12x56. Pris fra 18.190,-. ASV+ kuglebanekompensator er ekstra udstyr. www.zeiss.dk.

VICTORY HT 3-12x56

Belyst sigtemiddel 60

Det ekstremt fine, belyste punkt i sigtemiddel 60,

kan tændes og slukkes, som man ønsker det, og

punktet har en imponerende høj lysintensitet. Det

kan reguleres trinløst, og er dermed lige velegnet til

dagjagt, som til jagt i skumring og mørke.



VICTORY HT med ASV+. Det mest lyssterke kikkertsiktet fra Carl Zeiss.

Opplev en optisk revolusjon! Den nye VICTORY HT med over 95% lysgjennomgang. Takket være det nyutviklede linsesystemet

med HT glass fra SCHOTT, gir VICTORY HT en ekstrem høy lysgjennomgang for jakt i skumring og natt. Med HT glass,

markedets minste belyste retikkelpunkt og nytt kompakt design setter VICTORY HT en ny standard innen rifl eoptikk. Leveres i

følgende modeller: 1,1-4x24, 1,5-6x42, 2,5-10x50 og 3-12x56. ASV+ kulebanekompensator er tilleggsutstyr.

www.zeiss.com/sportsoptics og www.zeiss.no

Belyst retikkel 60Det ekstremt fi ne belyste retikkelpunktet kan justeres fra sterk intensitet for dagjakt, og dimmes helt ned for jakt i skumring.

Visit our new website:zeiss.com/sportsoptics


CZ_ZF_Victory_HT56er_FOX_AZ_210x297_NO.indd 1 2/12/2013 3:54:14 PM

http://www.zeiss.dk

2120•



VICTORY HT med ASV+. Den mest lysstærke sigtekikkert fra ZEISS.

Med ZEISS VICTORY HT oplever du en revolution i sigteoptik med Er du klar til vildsvine jagten både dag og nat? Med ZEISS VICTORY HT oplever du en revolution i sigteoptik med 95% lystransmission. Takket være det unikke koncept med SCHOTT HT glas får du større lystransmission, og dermed mulighed for at jage længere ind i den sene skumring og nat end nogensinde før, samt en markant forbedring i nøjagtigheden i dit sigte. ZEISS VICTORY HT har verdens fineste, belyste punkt med minimal dækning af målet. Et kompakt design og gennemtænkte funktioner med bl.a. gum-mibelagte betjeningselementer fuldender VICTORY HT fra ZEISS. Den viste model er 3-12x56. Pris fra 18.190,-. ASV+ kuglebanekompensator er ekstra udstyr. www.zeiss.dk.

VICTORY HT 3-12x56

Belyst sigtemiddel 60

Det ekstremt fine, belyste punkt i sigtemiddel 60,

kan tændes og slukkes, som man ønsker det, og

punktet har en imponerende høj lysintensitet. Det

kan reguleres trinløst, og er dermed lige velegnet til

dagjagt, som til jagt i skumring og mørke.



VICTORY HT med ASV+. Det mest lyssterke kikkertsiktet fra Carl Zeiss.

Opplev en optisk revolusjon! Den nye VICTORY HT med over 95% lysgjennomgang. Takket være det nyutviklede linsesystemet

med HT glass fra SCHOTT, gir VICTORY HT en ekstrem høy lysgjennomgang for jakt i skumring og natt. Med HT glass,

markedets minste belyste retikkelpunkt og nytt kompakt design setter VICTORY HT en ny standard innen rifl eoptikk. Leveres i

følgende modeller: 1,1-4x24, 1,5-6x42, 2,5-10x50 og 3-12x56. ASV+ kulebanekompensator er tilleggsutstyr.

www.zeiss.com/sportsoptics og www.zeiss.no

Belyst retikkel 60Det ekstremt fi ne belyste retikkelpunktet kan justeres fra sterk intensitet for dagjakt, og dimmes helt ned for jakt i skumring.

Visit our new website:zeiss.com/sportsoptics


CZ_ZF_Victory_HT56er_FOX_AZ_210x297_NO.indd 1 2/12/2013 3:54:14 PM

http://www.zeiss.dk

22•

Hvor ofte har du hørt en mand med brede seler udta-le følgende til en jagtfrokost (med myndig stemme):

”Pris og kvalitet hænger altid sammen” ? Men gør det virkelig altid det?

A F J E N S U L R I K H Ø G H

M O R A K N I V E N

Den bedste jagtkniv?

Det er ikke mere end et par måneder si-den, jeg havde en europæisk producent

af meget dyre jagtknive (2.000,- kr og op) i telefonen. Han var naturligvis fast i troen på at han producerer verdens bedste knive og det gør han muligvis også – ud fra hans egne snævre kriterier. Han var – helt uprovokeret - direkte nedladende overfor hans noget billigere kon-kurrenter, som hans produkter ifølge ham selv ”ikke tåler nogen sammenligning med”.

skarp

2322•

Den bedste jagtkniv?

Jeg stod og skulle afsted på en længere jagtrejse til Kamchatka og havde egentlig besluttet mig for at prøve en af hans dyre knive på turen, men samtalen provokerede mig til at gå helt i den anden grøft og i stedet kaste et fornyet blik på min gamle ven Morakniven – en af de billigste brugsknive overhovedet.

HVAD KENDETEGNER en rigtig god brugskniv? Som det værktøj, kniven er, skal den selvfølgelig løse den opgave, den er designet til. Knivens form og håndteringsegenskaber er derfor yderst vigtige. Desuden er stålet i klingen en væsentlig kvalitetsparameter. Hvor længe holder kniven skæret? Hvor let er den at skærpe, når den bliver sløv? Hvor let ruster den? Prisen er heller ikke uvæsentlig. Hvor dyr er kniven at erstatte, hvis den bliver væk?

Det, som jeg har brug for, er en all-round kniv først og fremmest til at brække, flå og par-tere nedlagt vildt. I anden række fungerer min kniv som et værktøj til at skære reb over, åbne emballage, skære strimler af træ til optænding, skære mad ud med osv. osv. Jeg bruger min kniv meget.

Den klassiske Morakniv er netop designet til denne form for all-round brug. Formen er et ud-tryk for århundreders praktisk erfaring høstet i hænderne på hærdede friluftsmennesker i de dy-be svenske skove. Designet har i den grad bevist sit værd og det har derfor ikke udviklet sig meget de sidste mange årtier. På de nyere udgaver er der dog mulighed for skridsikre gummibelagte greb, hvilet klart er en fordel, ligesom signalfar-ver er overordentligt praktiske, når kniven rent faktisk bliver brugt en hel masse i blod, skov

skarp

24•

bund og sne....Stålkvaliteten (og hærdningen) afgør, hvor

længe en kniv kan holde sig skarp og hvor svært det er at skærpe den. Desværre har de to egens-kaber en tendens til at modarbejde hinanden på den måde, at avancerede ”superståltyper”, som virkelig kan holde et skær i lang tid, oftest også er betydeligt sværere at få ordentligt skarpe, når de bliver sløve. Som jæger har jeg brug for en ba-lance, der dels muliggør, at jeg kan brække nogle dyr uden at slibe kniven, men som også tillader, at jeg relativt enkelt og hurtigt kan få kniven skarp i en fart.

MORAKNIVE FINDES med tre forskellige typer klingestål. Kulstofstål (som ruster i en fart), lamineret kulsstofstål (med samme problem) og rustfrit stål. Jeg gider ikke knive, som ruster og det indsnævrer Mora-udvalget til knive med klinger af Sandvik 12C27 – et rustfrit svensk knivstål, som har bevist sit værd gennem årtier til især brugsknive, skøjteklinger og isbor. Dette stål er kendt over hele verden, som et frem-ragende valg til knivklinger og anvendes i stor udstrækning af såvel producenter og knivmagere. Det er meget sejgt på trods af en god hårdhed og det er let at skærpe, men holder faktisk æggen ganske længe. At det i forhold til diverse mere eksotiske stållegeringer også er relativt billigt, gør jo ikke stålet mindre interessant for hverken masseproducenten eller slutbrugeren.

Det er altså bestemt ikke nogen tilfældighed, at Mora har valgt netop dette stål til fremstilling-en af langt over to millioner knive om året, liges-om det næppe heller kan siges at være tilfældigt, at denne svenske knivproducent er nået op i så svimlende produktionstal. For Mora-knivene virker i al deres enkelhed – og har gjort det i ge-nerationer.Selv har jeg gennem årtierne ejet et utal af Mo-ra-knive. Ofte har der været tale om den helt enkle model fra byggemarkedet med blåt kunst-stofgreb til en halvtredser eller mindre. Det er aldrig lykkedes mig at slide en op, men jeg har glemt en hel del af dem i skovbunde, slagtehuse, bagagerum og Gud ved hvor. De har også en ten-dens til at forsvinde, når jeg har haft dem med på jagtrejser, eftersom guider og trackere ofte ken-der disse svenske knives brugskvaliteter udmær-ket og kigger sultent på dem, når jeg skal hjem. SENEST HAVDE JEG som nævnt en Mora-kniv med mig til Kamchatka. Denne gang var valget faldet på en ”Bushcraft Survival” som ud over en kraftig klinge og et godt skridsikkert greb har en skede med diamentsten på og en holder til et ildstål. Vi nedlagde to elge inden for ganske kort tid og de store dyr på henholdsvis godt 650 og 800 kg skulle brækkes, skinnes og grovparteres i en fart, da mørket sænkede sig og temperaturen lå på omkring -30 grader. Vores chefguide Evgenij gik

D E N B E D S T E J A G T K N I VMAGASINET

Mit Jagtblad

2524•

D E N B E D S T E J A G T K N I V skarp

26•

gik til makronerne med stor rutine men med en til makronerne med stor rutine men med en håbløst sløv kniv. Jeg rakte ham derfor Moraen, som han øjeblikkeligt genkendte som en ”svensk kniv”. I løbet af 45 minutter var de to store dyr befriede for skind og indvolde og skilt ad i deres hoveddele. Evgenij – som ikke var vant til, at knive kunne skære som denne – havde ”held” til at skære sig selv i de kolde fingre et par gange undervejs. Det kun-ne dog ikke fjerne smilet fra hans ansigt. Selvsamme smil blev bestemt ikke mindre, da jeg efter at have konstateret, at nkiven stadig var brugbart skarp forærede ham den. LANGT DE FLESTE af os har de samme praktiske kniv-behov som denne russiske jæger. Vi behøver et stykke værktøj, som virker upåklageligt og som kan skærpes med primitive slibe-værktøjer i en fart. Det må også gerne være så billigt, at det ikke er jordens undergang, hvis vi taber kniven i kampens hede. Jeg har masser af ”finere” knive end Mora-knivene. De er alle sam-men væsentlig kønnere og har en betydeligt højere NIF-værdi (NaboImponeringsFaktor). En del af dem – men langt fra alle - holder måske nok skæret lidt bedre, men de kan ikke umid-delbart skærpes med kolde og blodige fingre i pandelampens skær et sted i skoven – og en sløv kniv er en sløv kniv uanset, hvor dyr den har været! Alle de ”pæne” knive i skuffen har også været væsentligt dyrere. Ofte koster de 10 eller 20 gan-ge så meget og alene af den grund, er det altid arbejds-kniven, som får lov til at tage de egentlige tæsk. MIN PÅSTAND er, at ingen kniv i verden opfylder mine behov for en god allround jagtkniv bedre end en massefremstillet Morakniv. Pris og kvalitet hænger IKKE altid uløseligt sammen.

D E N B E D S T E J A G T K N I VMAGASINET

Mit Jagtblad

2726•

D E N B E D S T E J A G T K N I V skarpEvgenij er vild med Moraknive og deres praktiske brugsegenskaber. Det er ganske imponerende, at rygtet om disse prisbillige svenske knive forlængst har nået de fjernes-te afkroge i verden. Måske hænger det i no-gen grad sammen med, at Mora producerer cirka 3,5 milioner knive om året?

28•

Diana JagtrejserTelefon 62 23 11 10

www.diana.dk

Limpopo Travel Telefon 62 20 25 40

www.limpopo.dk

- en verden af JAGToplevelser

Vort nye store katalog for 2015 kan bestilles nu.Kataloget er spækket med spændende rejser til et væld af interessante jagtrejsedestinationer til hele verden. Så uanset om du drømmer om en antilope safari i Afrika, en vildsvinejagt i Tyrkiet, en bjergjagt efter ibex i Kirgisistan eller en bjørnejagt i Canada, så har vi givetvis en rejse der kan matche dine ønsker.

Kontakt os i dag på +45 62202540 eller

[email protected] og bestil dit eget

eksemplar.

Du kan også se kataloget online på

www.limpopo.dkwww.diana.dk

FOR 24. GANG

har vi hermed fornøjelsen at

invitere til vort legendariske

Jagtrejseshow i januar 2015

Du vil kunne besøge

os følgende steder:

Lørdag 17. januar 2015

Comwell Hotel, Middelfart

kl. 10.00 – 18.00.

Søndag 18. januar 2015

Sabro Kro v. Århus

kl. 10.00 – 17.00.

Lørdag 24. januar 2015

Scandic Star hotel, Lund

kl. 10.00 – 18.00.

Søndag 25. januar 2015

Sørup Herregård v. Ringsted

kl. 10.00 – 18.00.

INVITATION TIL LIMPOPO TRAVEL’S OG DIANA JAGTREJSER’S

STORE REJSESHOW 2015Her kan du opleve det størst mulige og bedste udbud af spændende rejser til alle kontinenter.

• Bestil din næste rejse på vort store rejseshow, benyt nogle af de mange gode tilbud der vil være på selve dagen og spar tusindvis af kroner.

• Kom og få inspiration til din næste safari i Afrika, hvad enten det drejer sig om en jagtrejse, en fotosafari eller en badeferie med Limpopo Travel.

• Mød Limpopo Travel’s mange jagtsamarbejdspartnere fra Sydafrika, Namibia, Zimbabwe, Mozambique og Zambia.

• Planlæg din næste jagtrejse til en af Diana Jagtrejsers mange spændende destinationer i hele den øvrige verden.

• Mød Diana’s partnere fra en række europæiske lande, Syd- og Nordamerika, Asien m.m.

• Få opmålt jagttrofæer ved Sten Breith, officiel opmåler for CIC, SCI og Rowland Ward.

• Mød Fyns Naturværksted, se flot trofæudstilling og få gode råd om præparation af trofæer

http://www.diana.dk

http://www.limpopo.dk

2928•

LADETESTT E K S T O C H F O T O R I C K A R D FA I V R E

Smart, effektiv og miljøvenlig oplader til dine elektroniske hjælpemidler, når

du er på tur, jagt, stranden, rejser eller blot, hvor du ikke har en stikkontakt, men en lyskilde. Det behøver ikke nødvendigvis at være sollys. Rejser man eksempelvis med bus eller tog uden stikkontakt, men kunstig belysning, vil der være lys nok til at oplade telefonen eller et ekstra batteri. Panelet har også kraftige øjer og leveres med elastikker, så du kan hænge det ordentligt, eller hvor-for ikke hænge den over rygsækken, så du oplader hele tiden, mens det er lyst.

Den tåler regn og rusk, så man behøver ikke at pakke den væk, selv om den bliver våd, men det er en god ide at dække USBtil-slutningen, hvis du har noget tilsluttet. Vi testede panelet på en masse ting, som vi har hjemme og det arbejder fint med iPhone 5s, GoPro Hero3, Astro 320, flere forskellige batterier med USB-udgang, som vi normalt har med os og Plantronics BT headset. De-rimod gik det ikke med iPhone 5 eller iPad mini. Disse ting kunne ikke lade, men fik den besked, at tilbehøret ikke er understøt-tet og vi skulle bruge den oprindelige forbindelses ledning. Har nok noget at gøre med den aktuelle iOS version, så det kan være godt at vide, at der er nogle begrænsninger, helt afhængigt af hvilke ting du har.

K I C K R I V

KICKR

Dimensioner: Foldet 225 x 185 x 2 mm, udfoldet 774 x 185 x 2 mm Vægt: 290g Strøm: 6 watt, 5V Output 1.2 Amp USB port Pris: 1.095 SEK, www.heck-pack.se

smartFleksibel och slidstærk SOLCELLELADER

30•

ræve”Jeg bliver aldrig træt”På en bakke ved en lille mose i udkanten af Kalix

ligger jagthytten. I hytten, som han har bygget selv, tilbringer Edvin Liden mange vinteraftener med

riflen i hånden. Det fungerer godt - sidste år skød og fangede den syttenårige hele 42 ræve.

T E K S T O C H F O T O J O A K I M N O R D L U N D

3130•

ræve”Jeg bliver aldrig træt”

32•ræve

Omkring den lille hytte står et par store hvide plastikbeholder og spreder en

lugt, men heldigvis er indholdet nu frosset. Man kunne nemt forestille sig lugten efter et par dage med tøvejr. Nej, der lugter ikke godt rundt om hytten. Man kunne passende sige, at der lugtede af ræv.

Det ildelugtende indhold elsker rævene.- Ja, det tiltrækker rævene,siger Edwin

Lidén, mens han kigger ned i en af tønderne. Han er en af de mange unge jægeer, som be-sidder en stor lidenskab for jagt på rovdyr, og hvor ræven er, der finder man også Edwin. På væggen hænger tre farvede røde ræve, og selv om vi kun er i midten af december, er sæso-nen startet rigtig godt.

Men der er mere i vente. Dagen før havde han afsøgt området omkring mosen med sin kikkert, og han så, at en ræv havde været fremme ved lokkefodret. Mere skal der ikke til før Edwin pakker rygsækken og tilbringer en søvnløs nat i den hjemmela-vede hytte. I DE SENESTE år har han udviklet en meget god fornemmelse for, hvornår det er tid til at overrumple ræven, men han er en erfaren jæger, selv om han endnu ikke har kørekort.

De sidste tre år har han også vundet ung-domsklassen i rovdyrskampagnen, som ma-gasinet Jaktjournalen arrangerer, og sidste år blev han noteret for hele 42 ræve. Mere end halvdelen af disse (25), fangede han i fælder, som han sætter hver vinter. Tolv ræve blev skudt på anstand.

- Fem blev nedlagt på lokkejagt, men det kan være vanskeligt. I løbet af de første 60 timer, så jeg ingen ræv, men du er nødt til at holde ud og ikke give op, siger han.

Denne decemberaften, skulle det også komme an på udholdenhed. Tyve minutter

J E G B L I V E R A L D R I G T R Æ TMAGASINET

Mit Jagtblad

3332•ræve

J E G B L I V E R A L D R I G T R Æ T

34•

ræveEDVIN LIDÉN utanför sin vakkoja som han har byggt själv.


Mit Jagtblad

over ni, så han en svag mørk skygge på kanten af mosen og med håndkikkertens hjælp, kunne han se, at det var Mikkel, der var ude og liste rundt.

Bare et par da-ge før, havde han monteret et vindue med hængsler, så det kunne vippes op. Han havde også limet skumgummi omkring vinduesrammen for at minimere risikoen for at skabe støj. Selv den mindste støj kan være nok til at ødelægge en hel nats jagt. Nu lykkedes det ham aldrig at åbne vinduet, fordi skyggen forsvandt i træerne.

TELEFONEN BLEV brugt til at dræbe noget tid, men han holdt hele tiden telefonen under bor-det for at afskærme lyset. Edwin glider over i en næsten meditativ tilstand, som opstår når man sidder helt alene midt i naturen. Med Radio Rix i hovedtelefonerne forvandledes aftenen til nat.

Da han byggede sin hytte, var med henblik på, at størrelsen skulle passe til at en seng kunne stå på gulvet, og omkring midnat, fandt han det bedst at hvile lidt.

- Nogle gange, når jeg er virkelig træt, sover jeg et stykke tid, men jeg plejer at vågne op. Det er stadig meget værd, selvom det er kun om-kring 20 minutters søvn. Det er medvirkende til, at du orker at sidde en hel nat, siger han. Baiten ude ved mosen består af flere forskellige ting. Et par uger før havde Edwin og hans far hentet en elg, som var fundet død i skoven. I de to tønder ved hytten er der også fisk og ved baiten ved mosen også trafikdræbte rensdyr. Du kan rynke på næsen, men for ræven er det en udsøgt julemiddag!

Og duften af denne kompot havde naturlig-vis fristet Mikkel fem minutter i to. Natten var da på sit mørkeste. Ligesom første gang var ræven forsigtigt, og den stoppede også ved kanten af mosen for at sikre, at der ikke var nogen fare. Et par skridt senere brød et skud stilheden.

EDWIN REPETERE og det tomme hylster danser på bordet. Han ser ræven han har skudt stadig bevæger sig lidt, så han vælger at skyde et skud mere for at undgå unødige lidelser. Da stilheden igen har lagt sig, kan han sige, at han er oppe på seks ræve totalt og ugen før skød han to ræve på samme nat. Det kan kun lade sig gøre, fordi han aldrig går ud til det nedlagte vildt, før han ved, at han ønsker at stoppe jagten.

– Hvis jeg går ud, kommer der ikke en ræv mere den nat. Dette er normalt et dyr, der har alle de sanser med sig og kan en ræv fornemme fare, så sørger han for at undgå den. Det er et dyr med en hjerne, og det er det, der gør jagten interessant, siger han.

Da det lysner tager han sine ski på og begiver sig ud over mosen, hvor ræven er. Før han løf-ter den fri af sneen, tager han et par fotos med mobilen og først derefter vender han den livløse rævekrop, for at se placeringen af sine skud.

- Det ville have været tilstrækkelig med et skud, det havde det, men jeg ønskede at være sikker. Det er en han, en fin en, siger han. SÅ GÅR HAN tilbage til hytten, og før det er tid til hjemrejsen, hænger han ræven op på væggen. Hjemme i Stråkanäs mødes vi af familiens tre engelske Setters og Edwins egen Norrbotten

3534•

ræve


36•

ræve J E G B L I V E R A L D R I G T R Æ T

MAGASINET

Mit Jagtblad

spids. Edwin er vokset op i skoven og naturen, og begge hans forældre er ivrige jægere. Men der er stadig ingen tvivl om, hos hvem man kan fin-de den største jagtinteresse. Helena Liden siger, at Edwin var kun 2,5 år, da han kom med på den første jagt.

- Han viste allerede en utrolig tålmodighed. Han sad som nu og så på det hele i spænding, siger Helena – hans mor. Han tog sine erfaringer fra skoven med til børne-haven, og det tog ikke lang tid, før han begyndte at lære de andre børn om rypejagt.

- Og her hjemme, her legede de ikke gem-

meleg, men harejagt. Nogle skulle være haren andre hunde. DA HAN TEGNEDE som barn, var det oftest jagt, som var motivet. En af pædagogerne, en vegatar, syntes det var forfædeligt, siger mor Helena smilende. Hun viser os derefter nogle få billeder af Edwin som lille dreng og på et af dem holder han en ræv op, som er næsten lige så høj som ham selv. Far Mats fortæller os, at det var den første ræv, han lokkede og Ewdin var da bare ti år. - Da vi var ude at sætte fælder, ville han også

3736•

ræve”HÄR HEMMA SÅ LEKTE DE INTE KURRA-

GÖMMA UTAN DE LEKTE HARJAKT. EN FICK

VARA HARE OCH DEN ANDRE STÖVARE”


38•

ræve


Mit Jagtblad

prøve. Han havde øvet hjemme, hvor han hav-de trænet på hundespor. Men nu var det rigtigt, og han var stædig som et muldyr, så jeg hjalp ham ikke. Til sidst gav jeg op, og lod ham ordne det hele selv, beretter Far Mats.

Dagen efter var det tid at tømme fælderne, og Edwin havde en ræv i sin - mens far blev snydt.

- Ja, og nu forstår du, hvad glæde det er. Bare kig på billedet, siger Mats Lidén.

- Ja, den følelse husker jeg, siger Edwin. Samtalen glider ind på våben og udstyr, og den unge rævejæger understreger vigtigheden af at have lysstærke sigtekikkerter. Han har i øje-blikket en Kahles Helia 3-12 x 56 monteret på sin Sauer 202, og han mener, at sigtekikkerten opfylder hans krav til natjagt på ræv. Riflen er monteret med en kaliber 308 pibe. Et kaliber han ikke anser for at være optimalt. Da den

3938•

ræve


ødelægger meget af dyret af-hængig af, hvor han træffer. Oftest

går det dog fint, men jeg har fremtids-planer om en mere småkalibret riffel, siger

han.

MEN DET ER langt fra det eneste han ønsker sig. Flere hunde står også højt på hans ønskesed-del. Han drømmer om en terrier af en slags, en

østsibirisk laika og en støver. – En støver med en næse for rovdyr, siger han med et drømmende blik.

Interessen for jagt der blev vækket i ham som spæd er på ingen måde stilnet af.

– Jeg er ude i skoven stort set dagligt året rundt. Hvis ikke på jagt, så med fælder eller med fiskestang. Det bliver jeg aldrig træt af, slutter han.

TRE ÅR – 103 RÆVE

Lige før Edvin Lidén blev 17 år, fik han dispensa-tion til at besidde en riffel og et haglvåben. Kun med en god grund kan sådanne dispensationer gives i Sverige, og politiet vægtede det højt, at Ed-win gik på naturbrugsgymnasiet i Kalix. Her er nogle fakta om dyr Edwin Lidén har nedlagt og fanget, 2013: Ræv: 42, grævlinger: 4, mår: 3 og en mink. 2012: ræv: 33, grævlinger: 6. 2011: ræv: 28, grævlinger: 16, mår: tre og syv mink.

40•40•J A G T E N I K U N S T E NTyske Rudi Kohl fangermesterværker

4140•4140•J A G T E N I K U N S T E NTyske Rudi Kohl fangermesterværker

42•42•

Rudi Kohl (født 1964) er en selvlært tysk kunstmaler med særlig forkærlighed for at male vilde dyr. Han

arbejder især med oliemaleri, men mestrer i den grad også blyantstegninger og akvarel. Hans stil kan bedst beskrives som ultra-realistisk – når man står overfor malerierne, vir-ker de faktisk mere levende end et fotografi. Man bemær-ker særligt glimtet i øjnene og kunstneren lægger da heller ikke skjul på, at han lægger ekstra vægt på netop blikket, når han portrætterer vildtet.

Rudi finder først og fremmest inspirationen til sine bil-leder, når han færdes i naturen. Han tog for år tilbage et jagttegn for at komme nærmere på vildtet og forstå dets adfærd bedre. Når man ser hans kunst er man ikke det mindste i tvivl om, at manden, som fører penslen, selv er jæger. Det skinner klart igennem i hans motivvalg, som kredser meget omkring de arter, vi som jægere interesserer os særligt for.

Faktisk er det ikke så længe siden, at denne tyske vildt-maler valgte at gøre sin livslange passion til sin levevej, men på de relativt få år, der er gået, har han opnået stor anerkendelse i europæiske jægerkredse. Hans kunst kan hvert år opleves på IWA-messen i Nürnberg – og så er det naturligvis muligt at købe et værk og få glæde af det i gene-rationer....

Nyd eksemplerne på Rudi Kohls enestående jagtkunst på de næste sider!

Med glimt i øjet...

J A G T E N I K U N S T E NMAGASINET

Mit Jagtblad

mesterværker

4342•4342•

RUDI KOHL

Hjemland: Tyskland Kunstart: Maleri / tegning Web Mail

J A G T E N I K U N S T E N

mesterværkerJ J

http://www.wildlife-art-rudi-kohl.de/

mailto://[email protected]

44•


Mit Jagtblad

mesterværkermesterværkerDet intense blik afslører, at et drama er på vej til at udfolde sig på savannen. Få nulevende kunstnere forstår som Rudi Kohl at fastfryse vildskaben på lærredet.

4544•


mesterværkermesterværker

46•


Mit Jagtblad

mesterværker

Detaljerede vildtportrætter på vejrbidte stykker drivtømmer er en af Kohls speci-aliteter. Der ligger mange timers koncen-treret indsats i hver af disse naturnære mesterværker

4746•


mesterværker

48•


Mit Jagtblad

mesterværker

4948•


mesterværkerDen hvilende leopard er fanget i evigheden med blyant på papir. En billedkunstner kan næppe arbej-de med mere simple redskaber end dette og alligevel resulterer talentet i et enestående billede, der sprudler af liv.

50•


Mit Jagtblad

mesterværker

Kohl finder inspirationen til sine værker i naturen. Han maler lige så gerne eksotiske arter som de hjemlige, men forstår uanset arten, lokaliteten og årstiden at tilføre sine billeder en stemning, så man næsten føler, at man selv er til stede.

5150•


mesterværker

52•


Mit Jagtblad

mesterværker

5352•


mesterværker

54•54•

Svineheld på Brusebäck

SvineheldUanset hvor ny eller erfaren man er på Dianas stier, så er og bliver godt gammeldags held en vigtig del af mange succesfulde jagtoplevelser. Følg med til

det danskejede gods Brusebäck i det nordlige Skåne, hvor Jens håbede på at nedlægge en gris eller to en

dag i oktober sidste år.


5554•5554•

Svineheld på Brusebäck

Svineheld

56•56•

Vi var nået til dagens sidste såt og jeg fik anvist pas nummer 57 i en hochstand på et

åbent stykke græs mellem to tætte bevoksnin-ger. Det så lovende ud. Nogle meter bag tårnet kom en tydelig veksel ud af krattet og fortsatte igennem en lille gruppe træer og buske midt på lysningen, som ledte naturligt videre til det tætte område på den anden side mindre end 70 meter borte. Et stenkast til højre gik der en grusvej og i samme afstand til venstre begyndte et skovparti med temmelig åben fyrreskov. Hvis det gik, som jeg forestillede mig, ville svinene

opholde sig i de tætte krat bagved og foran tår-ner, og følte de sig presset til at forsvinde, gik den eneste naturlige vej forbi dette pas. For mit indre blik så jeg en stor flot orne trille for et vel-rettet skud der på stien.

Jeg smilede for mig selv, da jeg klatrerede op i det åbne tårn. Både fordi min mavefornemmelse for dette pas var så god, som den nu var, men i endnu højere grad fordi, jeg udmærket vidste, at tingene aldrig går ”som jeg forestiller mig”. Alligevel har jeg nok aldrig oplevet at få tildelt et pas, som ikke inspirerede til dagdrømme om,

Svineheld

S V I N E H E L D PÅ B R U S E B Ä C KMAGASINET

Mit Jagtblad

5756•5756•

hvad der ville ske ”lige om lidt”. Jeg finder det rent utroligt – og let bekymrende, når jeg rigtigt tænker efter – at jeg gang på gang ser lange og komplicerede scenarier udspille sig for mig, når min naive barnlige forventning overtager den livlige fantasi.

DA JEG NÅEDE det øverste trin, var jeg allerede sprunget til den konklusion, at jeg trods alt bør være taknemmelig for, at gnisten aldrig slukkes. Uanset hvor surt eller umuligt jagten udvikler sig, så er jeg altid ukuelig optimist til det sidste.

Også denne dag, hvor de to første drev ikke hav-de budt på en eneste skudchance.

Hele dagen havde vejret vist sig fra sin mest Skandinaviske side. Vådt, koldt og mørkt havde det været og de grønne gulvbrædder i hochstan-den var derfor fedtede som sæbe. Det var faktisk så grelt, at jeg ikke turde stå op og skyde, da mi-ne støvlesåler gled lige så sille til siderne, selvom jeg koncentrerede mig om ikke at bevæge mig. Det var ikke særligt holdbart og slet ikke på det-te ”drømmepas”, hvor jeg som nævnt følte mig sikker på at blive nærmest overrendt af vildsvin.

Svineheld

S V I N E H E L D PÅ B R U S E B Ä C K

58•

Jeg kom i tanke om det fine informations-materiale med sikkerhedsregler og revirkort udprintet på A4-papir, som vi havde fået ved morgenens parole. Jeg fiskede det op af lommen og krøllede arkene om hyggeligt sammen, lagde et par stykker på gulvet til hver side og plante-de sålerne på dem. Det virkede! Hvis jeg ikke flyttede på fødderne, kunne jeg stå her med let spredte ben og skyde uden at glide ud af tårnet. Det var ikke super bekvemt, men jeg dækkede det meste af horisonten. Jeg tjekkede hurtigt, at lyset i Zeissen var på og at forstørrelsen var skru-et helt ned på 2.5X. Nu kunne de bare komme med de vildsvin!

Solens stod lavt i horisonten og lyset var be-gyndt at få en varmere glød. Der var ikke meget dagslys til-bage. Vejret var klaret op – det var en smuk aften.

I DAGENS TO FØRSTE drev var der faldet en god håndfuld vildsvin. Selv havde jeg i første drev set en enkelt lille årsgris med en stor hund i hælene – den var dog ude på meget lang afstand og det kom slet ikke på tale at forsøge et skud. I andet drev havde jeg kort før frokosten med bankende hjerte set den sorte sil-houet af en stor enlig gris gennem tætte graner i nogle få sekunder. Desværre ændrede den kurs og forsvandt så hurtigt, som den var kommet, uden at nogen skudchance opstod. Her var mas-ser af grise, og hundene havde ofte kontakt med dem, men vi havde ikke været så heldige med at få så mange ud foran passkytterne i de to første drev. Sådan er jagt – heldigvis – for hvis ikke man ofte mislykkes, er det slet ikke svært nok.

TREDIE GANG ER lykkens gang! Jeg var stadig overbevist om, at dagens sidste pas ville vise sig fra sin bedste side. En hund begyndte at gø i be-voksningen bag mig. Den var endnu langt borte,

men hørtes meget klart og tydeligt i den kolde klare luft. Der var helt vindstille og skoven duftede af våd muld. Jeg rettede mig lidt op og indsnusede efterårsluften dybt.

Der kom et par enkelte bjæf mere. Det lød som om, at den kom tættere på. Min tommelfin-ger fandt vej til Mauserens kuglespænder.

Det gav et dæmpet smæld, da en tør kvist knækkede i den bløde skovbund et sted inde imellem træerne. Et større dyr var i bevægelse. I næste nu hørtes også travende trin i skovbun-den. Jeg løftede riflen halvt i anslag og holdt vej-ret.... Min puls begyndte at banke i mit øre.

PLUDSELIG VAR DEN store sorte krop fri af skovbrynet. Den travede langsomt ud ad vekslen. Jeg hævede riflen og grisen satte øjeblikkeligt i fuld sprint. Det var en stor orne! Jeg svingede instinktivt med. Afstanden var ikke mere end 30 meter og da grisen nu var i fuld fart, skulle der svinges godt igennem. Jeg

fik klemt et skud afsted umiddelbart inden gri-sen nåede det næste krat. Skuddet sad, hvor det var min mening at sætte det – lige under øret – og imens jeg repeterede tumlede grisen omkring som ramt af lynet og sprællede voldsomt med alle fire ben i vejret i nogle sekunder inden de sidste krampetrækninger forlod den.

JEG MELDTE PÅ radioen, at jeg havde skudt et enkelt skud til en ”jävla stor gris” og at den lå forendt foran tårnet. Et smil bredte sig utvivl-somt på mit ansigt, da det dæmrede for mig, at jeg rent faktisk lige have oplevet det, som ellers aldrig sker. Situationen havde udviklet sig nøjag-tigt som jeg havde forestillet mig. Ornen – en re-præsentabel herre på 120-130 kg - var kommet blæsende ad stien, som jeg havde set det for mig da jeg kom frem til dette pas og den var trillet

NU KUNNE DE BARE

KOMME MED DE VILDSVIN!

Svineheld


Mit Jagtblad

5958•

for et velrettet skud. Magisk!Jeg var alt andet end utilfreds med

dagen, situationen og (i al ubeskeden-hed) min egen præstation og jeg gen-oplevede de hektiske sekunder på det indre lærred igen og igen, som jeg stod der i minutterne efter skuddet. Faktisk var jeg så langt væk i mine tanker, at det tog et par sekunder inden det gik op for mig, at en stor ræv i al stilfærdig-hed luskede ud af krattet ad den selv-samme sti, hvor ornen et par minutter forinden havde mødt sin skaber. Jeg spændte riflen i samme bevægelse, som jeg hævede den. Ræven kiggede op og i det samme faldt skuddet di-rekte mod skulderen. Den røde røver væltede om på siden og rørte ikke på et knurhår. Der var ikke mere end et par meter hen til den døde keiler. JEG VIL IKKE afvise, at et gran af selv-tilfredshed kunne spores i tonen i min meddelelse på jagtradioen. ”Pas 57. Ett skott. En räv. Den ligger!”.

Sikke et pas! Det er en helt berusen-de fornemmelse, når jagtheldet plud-selig tilsmiler en til overflod og overgår ens egen ønsketænkning.

Langt ude kunne jeg stadig høre hunde, som gav hals og der var også en enkelt hund som med mellemrum bjæffede på den modsatte side af lys-ningen. Jeg tog magasinet ud af riflen og toppede det hurtigt af med de to patroner, som manglede. Netop som jeg skulle til at klikke det på plads i riflen, hørte jeg tynde kviste knække i den fjerne side af lysningen. Jeg drejede mig forsigtigt i retning af lyden og så til min forbløffelse endnu en stor orne, som i fuld fart kom løbende mod

Svineheld


60•

tårnet. Da jeg i næste nu havde fået magasinet på plads, spændt slagfjederen og hævet riflen til skud, var det enorme gråsorte dyr inde på højest 20 meter. Jeg bemærkede, at denne keiler var helt usædvanlig stor og jeg kunne meget tydeligt se dens grove gullige tænder, der stak op som stearinlys på hver side af den uendeligt lange tryne.

Jeg havde dog ikke tid til at tænke nærmere over det, inden jeg i ren refleks sendte et skud efter den. Det endte som planlagt i brystkassen efter af have truffet dyret skråt forfra gennem halsen. Afstanden var nu nærmere 10 end 15 meter og det store dyr kollapsede uden lyd eller bevægelse. Den kurede slapt gennem det fugtige græs, inden den til sidst blev standset brat mod en lille stub. Med ét stod verden stille.

JEG REPETEREDE MED blikket stift rettet mod den enorme masse af behårede muskler foran mig. Men der var ikke den mindste smule liv tilbage En lille dansende søjle af blå-grå damp kom til syne over indgangshullet. Den var det eneste synlige tegn på, at tiden stadig gik. Jeg fattede så småt, hvad der lige var sket, og fik med let rystende hånd trykket på sen-deknappen på den orange jagtradio, som skytten havde lånt mig. ”Pas 57. Ett skott. En galt.....till!

Den är ett monster!!!!”Der gik en halv time inden en af hundefører-

ne nærmede sig ”min” lysning. I mellemtiden var der faldet skud fra nogle af de andre pas. Her og der havde mine medjægere haft skiftende held og skiftende evner til at udnytte det, hvilket lø-bende blev rapporteret på jagtradioerne. Fra mit eget tårn havde jeg set en enkelt elg dybt inde i fyrreskoven. Derudover var der blevet reflekte-ret lidt over, hvor meget godt gammeldags held i virkeligheden betyder for jagtoplevelsen. For mens jeg naturligvis kunne påberåbe mig no-get af ”æren” for, hvordan skudchancerne var blevet udnyttet fra dette pas, så var det unægteligt rent held, at jeg overho-vedet fik disse chancer. Ingen kunne vide, at der ville komme to store or-ner og en ræv springende her og

Svineheld


Mit Jagtblad

6160•

Vildtslagteren i Sjunkaröd vejede ornen inden den blev brækket. Da nålen stod stille hvilede den på godt 210 kg. Det er ganske nøjagtigt tre gange så meget som mig selv. Rundt om halsen, umiddelbart bag ørerne, hvor halsen er smallest, målte ornen 122 cm, med det tynde metalmålebånd lagt helt ind til huden. Der skal en stor mand til at matche det mål rundt om livet!

Svineheld


62•

havde man på forhånd forsøgt at regne på sandsynligheden for netop dette scenario, så var man formentlig kommet frem til, at det var let-tere at vinde i lotto. Men netop det, at heldet en-gang imellem tilsmiler os som jægere, er vigtigt for moralen. Det er disse oplevelser, som resten af ens jægerliv er årsag til, at man med klaprende tænder står igennem mange timers anstand i kulde, blæst og regn.

Man ved jo med sig selv, at de mest utrolige ting kan ske, når man mindst venter det...

HUNDEFØREREN HAVDE hørt på radion, at der var fældet gris på dette pas og hun spurgte, hvor den lå. Jeg pegede på lavningen i græsset 20 meter foran hende og hun fandt med det samme den første orne og ræven.

”Det er en stor flot galt”, udbrød hun på en blanding af dansk og svensk og løftede en tom-melfinger anerkendende mod tårnet.Jeg svarede, at det bestemt også var mit indtryk, men at jeg var ganske sikker på, at den anden var betydeligt større. Hun kiggede vantro på mig, og jeg måtte et par gange gentage, at der rent faktisk var fældet to orner her, inden hun gik de 15 meter længere frem og fandt den største orne forendt i det tørre græs. Jeg var på vej ned af stigen, da jeg hørte hendes spontane udbrud af jubel. ”Den er jo kæmpe!” NOGLE SEKUNDER senere kunne jeg selv tage dyret i nærmere øjesyn, og den var faktisk en hel del større end jeg umiddelbart havde troet. Som den lå der i græsset så den ud som noget fra en anden verden. Jeg har set så mange døde vildsvin i min tid, at jeg havde et ganske fast-tømret billede af, hvordan de ”plejer at se ud” på vore breddegrader. Men denne orne sprængte normerne! Den var på alle måder enorm – lang, stor og stridhåret – et gigantisk bundt muskler. I munden havde den et sæt ualmindeligt grove – og sylehvasse – tænder. Synet indgød grænseløs

respekt. Ham ville jeg nødigt skulle eftersøge en mørk og stormfuld aften i pandelampens skær! Jeg var fuld af ærefrygt, da jeg lod fingrene glide igennem den mudrede manke på den gamle


Mit Jagtblad

6362•

kæmpe, mens jeg i stilhed tænkte, at jeg nok havde berøvet området for et af de største svin, som nogensinde havde betrådt disse marker. Jeg kunne ikke sige mig fri for et lille stik af dår-

lig samvittighed, men jeg trøstede mig med, at han med garanti havde haft alle muligheder for at sprede sine stærke gener igennem årene... den gamle gris.


64•

Svineheld


Mit Jagtblad

6564•

Faktaboks: Stedet vi jagede på – Brusebäck – er en skovejendom i det nordlige Skåne, som udelukkende er blevet til i kraft af ejerens interesse for jagt. Det startede for mange år siden med en smukt beliggende skov-gård, som voksede sig større og større i takt med at naboejendomme blev købt op og føjet til det samlede jagtareal. I dag dækker reviret mere end 1.600 hektar og der har i mange år været ansat et profes-sionelt skytteægtepar, som tager hånd om stedets berømte andejagter og den stærke bestand af klovbærende vildt, som er oparbejdet i skovene. Det er så smukt, når passion for jagt resulterer i masser af god natur.

Svineheld


66•

VÅBENNYTT E K S T R I C K A R D FA I V R E

4xSauer

Sauer slipper fire nye versioner af den alsidige og værdsatte model 101.Nemlig Forest,

Classic, Alaska, og min favorit Scandic. Det mekaniske og skudbilledet, sammen med Sauers tyske pålidelighed, er det samme som i de oprin-delige 101’ere. Men der er ikke desto mindre tale om helt nye ”individer” med deres egen personlighed.ALASKA har et lamineret gråt Ergo Max skæfte med justerbar skæfteryg og Ever Rest bed-ding, som ikke kan påvirke skæftet og dermed skudbilledet. Rembøjlen er med lynkobling og beslag på skæftet til støtteben, 15x1 gevind til lyddæmper og sølvfarvet ladegrebsknop til hur-tig repetering.CLASSIC. Skæfte i enklere valnød, men klart fi-nere end mange andre producenters. Uden åbne sigtemidler og med en pibelængde på 56 cm for standardkalibre og 62 cm for magnumkalibre er

Classic en perfekt riffel for jægere, der godt kan lide skæfter i træ, og som samtidigt værdsætter kvalitet og funktion.SCANDIC. Lamineret Ergo Max skæfte med lynkobling på rembøjlen og ekstra fæste på skæftet for støtteben. Justerbare åbne sigtemid-ler og boltknop i lamineret træ, der matcher skæftet. Dura Safe sikring. Findes kun med 510 mm piber, så det vil være begrænset til de kali-bre der ligger i mellemklassen. 15x1 gevind til lyddæmper er valgfrit og om vinteren kan bag-kappen med fordel ændres til Sauers såkaldte Speed Cap for en hurtigere og bedre betjening selv med tykt vintertøj.SELECT. Mørk Ergomax valnøddeskæfte i laser line grade med snabelafslutning på forskæftet, facetslebet bundstykke, Dura Safe sikring, sort boltknop i aluminium og justerbare åbne sigte-midler. Mellemstore og magnum kalibre.

sauer

www.jaguargruppen.dk

6766•

ZNIKIZTIPST E K S T O C H F O T O : M I T J A G T B L A D . D K

Znikiz klinger det dansk? Fra danske Znikiz fås nu disse smarte og

praktiske ringe til dem, som benytter Swarovskis sigtekikkerter med ballistisk tårn. Ringe er ringe, vil de fleste nok mene, men Znikiz har været lidt mere brugerorienteret end Swarovski. I stedet for tre ringe som originalen, kan du nu få fem ringe til forskellige afstande plus nulstilling. Så behøver du ikke huske, hvad de forskellige farvede markeringer betyder, som du skulle før, nu har du tydeligt mar-kerede distancer f.eks ”20” = 200 m, ”35” = 350 m og så videre. Skulle det være, at du ønsker et par andre markeringer end dem, der følger med, så har du oven i købet tre ringe mærket ”V” for at du kan markere dine egne afstande. Måske vil du vælge mellem 25 og 30 for at få 275 meter, så kan du sæt-te et ”V” der.

Virkelig enkel installation, der ikke påvirker garantien på sigtekikkerten. Du skal blot løfte originalerne og erstatte dem med de nye. Fås i to forskellige varianter, blå eller orange afhængig af hvilken Swarovski Z5 eller Z6 (i) med BT, du har. Pris 550 kroner. Kan købes nu hos Nystrøm & Krabbe – www.nystromkrabbe.dk

precisionTurretrings

68•

långtoraAgerhønsejagt med stående hund

T E K S T O G F O T O : M AT S G Y L L S A N D

Der er kun få ting, der slår en perfekt arrangeret fuglejagt. Læg dertil sommervejr, perfekte revirer og god skydning - så bliver det en dag at mindes,

når vinteren bider.

6968•

långtoraAgerhønsejagt med stående hund

70•

långtora

Langsomt og forsigtigt lukker vi dørene på bilerne, ingen ved rigtig hvorfor, måske blot

på grund af gammel vane.Vi skal jage agerhøns på Långtora gård i nær-

heden af Enköping, og er der noget agerhøns ikke er, så er det følsomme over for lyd. Jeg holder meget af denne type jagt, da der kun er få jagtformer, der er så sociale som denne. Under elgjagten, kan du tale med dine venner ved pau-ser og frokost, men ved denne type jagt kan du gå og snakke hele dagen.

Det er midt i september, men det fornemmer man ikke, da vi går ud i terrænet.

Det er varmt og vindstille. Det er så varmt, at jeg tydeligt kan se, at luften skælver. Tidligere på morgenen, har Ali Zand gennemgå-et dagens jagt. Det var værd at bemærke, at det ikke er første gang, han stod i den situation, og parolen var tydelig og klar med stort fokus på sikkerheden.

- I må kun skyde opad, og der skal mindst være en 45 graders vinkel, så får vi ingen uheld, siger han. Han beder os om at være opmærksomme på gårdens fasaner, jagtsæsonen på dem er stadig et par uger væk.

7170•

långtoraMARCUS ÖLVESTAD kigger ud over terrænet på Långtora.

JERRY THÖRNE med sine sikre hunde.DET ER ALTID en fornøjelse at se på dygtige hunde arbejde.

72•

långtora

JAGTLEDEREN den rutinerede Ali Zand.

- I er nødt til at være påpasselige, der er masser af fasaner, så sørg for, at du ved, hvad du skyder på, siger Ali.

Jeg har parolens buds-kab i baghovedet, da Jerry Thörne slipper den første hund.

- Det bliver svært for dem at finde fuglene, der er ingen vind overhovedet, siger han, mens han sik-kert dirigerer sine ”jagt-maskiner.” FØRSTE HUND trækker væk, den trækker mod en lille voliere stående i den ene kant af marken. Det kan være, at fuglene i terrænet, søger mod de fugle, der er tilbage i volieren. Hunden tager ikke fejl, pludselig og før den har tid til at sætte en fugl, er det et par der tager flugten.

- Det er yderst vanskeligt i dag, den har ingen mulighed for vind, siger Jerry. Han kobler sin hund, og slipper den næste. Historien gentages. Hunden finder fuglen, men kommer for tæt på dem, så han aldrig kan tage stand - drillende fly-ver agerhøns op og væk. Vi deler os.

Halvdelen holder sig til Jerry, de øvrige går væk med Ali og hans datter Amanda. Vi går ned mod en lille å. Undervejs afklæder vi os mere og mere tøj for at komme af med var-men i den stillestående hede luft.

JERRY GÅR først. Skytterne forsøger at blive på linje med ham et par meter til venstre og højre. Pludselig fryser hunden i bevægelsen. Han står på en mark ved åen med en lidt højere

græs. Jerry skynder på skytter-ne, der er kommet lidt bagud.

- Fremad, fremad, vi har fugl, siger han.

Han selv når hurtigt sin hund og giver kommandoen, idet skytterne er på plads.

- Avance!Hurtigt tager hunden et par

skridt fremad i græsset og rejser fuglen.- Skyd ikke, det er en fasan, råber Jerry. Selvom skytterne er tændte, formår de at holde deres skud tilbage, og den fredede fasan kan flyve videre.

ET PAR HUNDREDE meter væk, hvor den anden halvdel af vores gruppe jager, høres hurtigt et par skud. Det er for langt væk for os at se, om de har no-gen succes, men det skaber en fornyet iver i os alle efter at følge de hårdt arbejdende hunde.

Vi går ikke langt, før hunden fryser i sine be-vægelser igen.

Hurtigt kommer vi frem, og da Jerry giver kommandoen rejser fuglen. Denne gang er det en agerhøne, og Tommy Ekelund nedlægger den med et sikkert skud. Vi lykønsker ham, og takker Jerry og hans hund for et godt stykke arbejde, før vi fortsætter vores gåtur langs marken.

Var det varmt om morgenen, er det intet i forhold til, hvad det er nu. Det er op mod 25 grader, og endnu ingen vind, til at køle os og hjælpe hundene i deres arbejde.

Det lykkes at levere et par fugle mere, inden vi mødes med den anden gruppe lige før frokost.

- Det er svært, det er hårde betingelser for hundene. Der er en masse af fugle i terrænet, men de misser dem, hundene, de får ingen fært

7372•

långtora

FUGLEJAGT ER ekstremt socialt, og der er ofte en afslappet stemning.

74•

långtora

AGERHØNS dagens vildt.

af dem, siger Ali.Ali og Amanda har haft

den samme succes som resten af os. Et par fugle er blevet leveret, men ikke nær så mange, som vi havde forventet.

Et øjeblik senere sidder vi i spisestuen på den smukt renoverede gård, hvor der serveres pastagratin med salat. Det lyder måske lidt spartansk, men det er godt og alle spiser med god ap-petit.Frokosten giver også hun-dene en chance for at komme sig lidt. Da vi drikker kaffe efter maden, nyder de noget koldt vand i skyggen udenfor. IGEN ER VI inddelt i vores små grupper. Et par skytter er taget tidligt hjem, så nu er det bare fire skytter - to går med Jerry og resten af os går med Amanda. Området er ikke det samme som før. Vi er gået lidt læng-ere væk til en mark, der vender mod en lille lund i den ene ende. Halvdelen af selskabet går langs lunden, resten af os trasker videre i marken.

Det er stadig meget varmt, men nu lufter det i det mindste noget. Hurtigt får Amandas hund fært af noget, der forsøger at gemme sig i en lille grøft. Da vi når hunden er fuglene væk, de er søgt videre i ly af grøften. Vi følger og snart tager hun-den stand igen.

Da skytterne er klar sender Amanda sin hund. Det bruser fra vingerne af 10-15 agerhøns, der stiger op over vores hoveder. Et par skud, og et par fugle går til jorden.

Resten flyver op mod den anden gruppe skytter, og søger den lille lund som dækning. Kort tid efter gentager histo-rien sig. Så nu har de 30-40 fugle blandt træerne.

I det fjerne ser jeg, at Jerry og Ali går ind i skoven. Udenfor er de to skytter klar. Pludselig kommer alle ager-høns ind over dem, et par skud lyder. Et par af fuglene træffes. De fleste slipper dog helskin-det væk.

Vi kan kun se agerhønsene forsvinde i stor afstand fra os.

- Bare rolig, der er masser af agerhøns til-bage, råber en altid optimistisk Ali. Han har naturligvis ret, og det tager ikke lang tid, før det trækker op til nye chancer. Et par agerhøns må bide i græsset, mens end-nu flere undslipper.For mig er det perfekt, vildtet skal have en fair chance for at slippe væk, det være sig vil-de fugle, såvel som opdrættede. DEN SIDSTE SÅT denne dag er igen et nyt område. Denne gang en mark med næsten knæhøjt kløver.

Det bliver ikke nemt for hundene at finde noget i dette tætte grønne dække. Jerry er med os i et stykke tid, indtil Amanda tager over. Hun medbringer to settere, små energiske hunde, der virkelig kan lide at jage.

Det er ekstremt sjovt og rart at se dem arbejde. Kløveren ligner et hav i en kraftig storm. Hundene er knap synlige. Nogle gange springer de højt op for at orientere sig på den

7574•

76•

långtora

”DET ER EKSTREMT SVÆRT UDEN

HJÆLP FRA VINDEN.”

7776•

VIL DU PÅ JAGT?

Djursholms jagt som ejes af Patrik Bunge-Meyer arrangerede jagten på Långtora. En dags jagt koster 1 500 sek inklusiv frokost, desuden beta-les per nedlagt fugl. Virksomheden arrangerer en række jagter i løbet af sæsonen, så husk at tjekke deres hjemmeside for aktuelle tilbud.

http://djursholmsjakt.se

78•

Spana in filmen!

långtora

store mark. Inden de fortsætter deres søg. Da de får stand, kæmper vi os frem til dem. De står helt stille med halen lige tilbage og stirrer på et punkt på jorden.

Vi ser ikke noget, men er klar over, at der er mindst en fugl i kløveren foran dem. Skytterne er klar, da Amanda giver komman-doen. Seks skud og lige så mange træf. Perfekt!

Det tager et stykke tid at finde de seks fug-le. Det er ikke let for hundene at finde dem i den høje kløver. Vi bistår og endelig har vi dem alle i galger og tasker. Hundene slippes igen, og det tager ikke mange sekunder, før historien gentager sig. Jagten og terrænet er helt fantastisk.

HELE ARRANGEMENTET er godt, rigtig

http://youtu.be/wytArtQb6wg

http://youtu.be/wytArtQb6wg

7978•

långtoraAMANDA ZANDS hundar är helt slut efter en dag i värmen, men de har jobbat bra.

godt, og da jeg et øjeblik senere siger farvel og er på vej hjem, er jeg tilfreds, og jeg ved, at jeg vil vende tilbage. Jagten koster 1500 kr. pr. dag, plus at du be-taler for de fugle, som du skyder. Fuglene kan du tage med dig hjem, hvor du kan tilberede dem og servere god mad for dine gæster og have en god jagt i hukommelsen. For mig er det uvurderligt.

80•80•


Der blev ikke snakket om meget andet end jagt, den vinteraften i

Ribe.Bitsch-Larsen kunne berette om hans jagter i dele af Belgisk Congo (i dag Demokratiske Republik Congo), som dengang endnu ikke var kortlagt, mens Stoffer ikke stod tilbage for at berette om sine mange oplevelser som fangstmand på Grønland. Det stod klart, at de beg-ge stadig havde ”uroen i kroppen”, den samme uro som driver medlemmerne af Nordisk Safariklub i dag. Trangen til at rejse ud og jage.

I LØBET AF samtalen udbrød Stoffer pludselig: “Du Bitsch, hvorfor laver vi ikke en safari-klub?”. Som sagt, så gjort.

Det blev besluttet at Bitsch-Larsen blev formand, da han bedst havde tiden til det, mens Stoffer, som stadig arbejdede som forskningsassistent på Kalø, skulle været næstformand. Deres fælles ven, den nulevende Claus Riber, blev se-kretær. Da foreningen var Stoffers ide, fik han medlemsnummer 1., Bitsch-Lar-sen blev nummer to, og Claus Riber nummer 3.

Klubbens formål blev formuleret så-ledes:

“At vække og øge interessen for Afri-kas folk og fauna blandt nordiske natur-venner, bl.a. ornitologer og jægere. Også andre lande og områder, der kan byde på gode naturoplevelser, ville blive

Det hele startede den 11. maj 1972… Eller… Faktisk startede det egentlig allerede i vinteren 1972, hvor Finn Kristoffersen, i daglig tale ”Stoffer”, besøgte J.

Bitsch-Larsen i hans hjem i Ribe. Begge var kendte og erfarne jægere, som havde smagt på jagten i udlandet, allerede dengang hvor jagter i de yderste egne af ver-

den krævede månedslange ekspeditionslignede safarier for at nå ud til vildtet og jage det. I dag forgår den

slags som bekendt lidt hurtigere og lettere.

Nordisk Safari klub siden 1972safariklub

8180•8180•

Medlem nummer 1 – Finn Kristoffer-sen på jagt i Nordamerikas vildmark.

safariklub

82•82•

inddraget”.Denne formålsparagraf har dog ændret sig en

del igennem tiden og i dag henvender Nordisk Safariklub sig til alle, som rejser med jagt som formål, uanset om turen går til Afrika, Nord-amerika, Grønland eller for den salgs skyld til nabolandene. Afrika er ikke længere det primære formål.

Tanken om at skabe et fælleskab for rejsende

jægere var dog god, og målsætningen om at nå op på 100 medlemmer, som blev sat ved stiftel-sen, må bestemt siges at være nået! I dag tæller Nordisk Safariklub over 2800 medlemmer og antallet har været konstant stigende gennem en

årrække og er det stadig. Danmark er stadig det land med flest medlemmer, mens Finland som følge af sprogbar-rieren mønstrer de færreste medlem-mer. Sverige ligger nogenlunde stabilt

N O R D I S K S A FA R I K L U BMAGASINET

Mit Jagtblad

safariklub

8382•8382•

i midten, mens klubben i de sidste par år har oplevet et regulært boom i medlemstilgangen fra Norge. Af samme grund er der også blevet skruet op for arrangementer og tiltag på norsk jord. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi de norske medlemmer for størstedelen har været meget aktive og deltagende. Især en håndfuld har gjort et fantastisk stort arbejde, og Nordisk Safariklub har store forventninger til klubbens norske udvikling i de kommende år.

Et af de bærende formål med klubben var fra starten at skabe en ”vidensbank”, som medlem-merne kunne trække viden fra. Det mål blev taget alvorligt fra dag ét. Ikke mindst i form af trofæopmålinger og de senere jagtrapporter, som medlemmer af Nordisk Safariklub har adgang til på klubbens hjemmeside. Trofæopmålingerne blev fra starten varetaget af Stoffer, senere var andre inde over, men det må nok siges at være Sten Breith som med hjælp fra sin bedre halvdel

N O R D I S K S A FA R I K L U B

Nordisk Safariklubs udfordrende safariskydninger er en værdsat del af de mange tilbud til klubbens medlemmer.

safariklub

84•84•


Mit Jagtblad

safariklub

8584•8584•


Jagtrejser for fire årtier siden var en betyde-ligt mere omstændelig affære end i dag.

safariklub

86•

NORDISK SAFARIKLUB

Grundlagt: 1972Formand: Jens Kjær KnudsenHjemmeside: www.nordisksafariklub.com Medlemsblad: Trofæ. Et flot og stort magasin om jagt i udlandet. Udkommer minimum 8 gange årligt.Medlemskab: Kr. 575,- om året. Medlemsantal. Ca. 2800

Else, har stået for langt de fleste i kraft af deres virke som klubbens officielle opmålere gennem årtier. Samtlige opmålinger er i dag i arkivet – også dem fra Stoffers tid, og det er i alt blevet til omkring 36 000 af slagsen!

Top-ti af de 36 000 opmålinger bliver udgivet på tryk cirka hvert andet år, og alle medlemmer modtager et eksemplar. Den seneste udgivelse fra sommeren 2014 er blevet en sag på 116 sider og top-10 fra intet mindre end 264 opmålte arter!

I LØBET AF vinteren vil Nordisk Safariklubs nye opmåler, eller rettere nye opmålere komme på plads. Klubben arbejder således mod det mål fremover at have officielle opmålere i alle de fire skandinaviske lande og flere alene i Danmark.

Med over 2800 medlemmer er Nordisk Safa-riklub absolut ikke længere en lille jagtforening. Heller ikke i international forstand. Fra at være en interesseforening har klubben nu nået en størrelse, hvor man godt kan blande sig i politik og blive taget alvorligt.

I de senere år er det på ingen måde blevet lettere at være rejsende jæger. Jagtmulighederne indskrænkes, sikkerheden i lufthavne gør det vanskeligt at rejse med våben, og flere grønne organisationer er blevet mere professionelle og mindre saglige i deres arbejde for at forhindre jagt, for blot at nævne nogle enkelte af udford-ringerne.

DEN TYPE udfordringer var der ikke i samme omfang, da Bitsch-Larsen, Stoffer og Riber stif-tede klubben, men det er der nu, og klubben må nødvendigvis løbende tilpasse sig til tiden og de aktuelle udfordringer.

Derfor besluttede Nordisk Safariklub i 2013 at indgå samarbejde med verdens største jagtor-ganisation SCI (Safari Club International) og blev i den forbindelse udnævnt til SCI Nordic Chapter. Ligeledes er der indledt samarbejde

med Grand Slam Club Ovis, som er en forening for jægere med fokus på bjergfår og –geder. Både SCI og GSCO er stærkt politisk engagerede, med stor erfaring i internationalt arbejde og det kan Nordisk Safariklub fremadrette nyde godt af. Samarbejde styrker.

EN ANDEN samarbejdspartner, som Nordisk Safariklub er meget stolte over, er Børge Hinsch Fonden. Fonden råder over Nordens største og mest omfattende samling af jagttrofæer og etno-grafika fra det meste af verden, som er udstillet på Valdemar Slot. Over 215 arter er udstillet!

Udover samlinger, så gør Fonden et fantastisk stykke arbejde med at tale jagtens, og i særde-leshed storvildtjagtens, sag gennem forskellige arrangementer og ikke mindst gennem Fondens naturskole, som ligesom trofæmuseet har sit udgangspunkt på Valdemar Slot. Mange af disse arrangementer lavet i samarbejde med Nordisk Safariklub og således er både Børge Hinsch Fon-den og klubben repræsenteret med en stor og flot trofæudstilling på alle større jagtmesser på dansk grund.

MED ANDRE ORD er Nordisk Safariklub på vej med nye tider og har til trods for sit klassiske udgangspunkt formået at udvikle sig til en mo-derne og tilpasningsdygtig forening. Det bliver spændende at følge den videre udvikling i de kommende år!


Mit Jagtblad

safariklub

http://www.nordisksafariklub.com

8786•


Nordisk Safaiklub er dybt involverede i trofæmuseet på Valdemars Slot på Tåsinge, som drives af Børge Hinschfonden.

safariklub

88•


Mit Jagtblad

safariklub

8988•


safariklub

90•

Varmt og skønt Z-aim Polarn – en god ven! Hvorfor ikke adoptere en svensk tradition, som øger hyggen og moralen på jagten? pelle-tovnen er ikke blot en gadget i mine øjne, men er lige så vigtigt at have med på jagt, som bundstykket i riflen. Jeg kender mange som kunne have gavn og nytte af denne varme følgesvend. www.z-aim.com – distribueres i Danmark af www.normark.dk

begärVirker overalt Härkila Metso og Highclere - to bløde pakker, som jeg længe har længtes efter, og virkelig håbede, at julemanden havde med sækken. Bukserne så jeg på Faviken Game Fair tidligere på året. De så endnu bedre ud i virkeligheden end på billedet. Havde økonomien tilladt det, havde jeg købt dem med det samme. De er lavet i loden og uden membran Det er ikke kun lydløst, men det ånder rigtig godt, så bukserne er perfekte til aktiv jagt og ser så godt ud, at jeg ikke ville tøve med at have

dem på i hverdagen på kontoret. Som højreskytte holder jeg især af, at jakken har læder forstærkning kun på højre

bryst. Dette giver et mere præsentabelt look. Læder forstærkninger på albuerne, og de firkantede

syninger samt lommen til vildt bag på styrker country-looket. Med primaloft foring fungerer

den både som forårs- og efterårsjakke. Jeg bør ønske mig en Land Rover også

- til at supplere jakken! www.seelandinternational.com

H V A D D U M Å E J EØNSKESEDLEN

Fik du sokker i julegave? Her er nogle hurtige bud på, hvad du kan købe til dig selv som trøst...

http://www.z-aim.com

9190•

Udstyrsfreakens iPhonecoverNogen har åbenbart ment, at verden har brug for et stødsikkert Mobiltelefoncover, som samtidigt er et multiværktøl med hele 22 funktioner. På sin vis kan jeg godt lide tanken. Savklinge, fil, mejsler, tænger med topnøgle, bidetang, Umbrako-nøgler, afisoleringstang, lineal, oplukker samt meget mere. TaskOne har de fleste funktioner du har brug for og samtidig beskytter den din iPhone 5/5S og give den det rette rå look. Pris: 645 kr. Set hos www.coolstuff.dk

Krystalklar Swarovski Z6i 2.5-15x56 BT PL 4W-I - et kikkertsig-te som jeg har prøvet et par gange, og hver gang jeg har gjort det, har det smagt af mere. Skarp fra kant til kant, en rendyrket lysforstærker i skum-ringen, parallaksejustering, enkelt ballistiktårn, hurtig justering af lys til dag eller aften, beskyt-telse af okularer og objektiver, hvor du samtidigt kan indtaste ballistikdata, samt et zoomområde, der betyder, at du kan bruge dette kikkertsigte til alt undtagen de hurtigste drivjagter. Der er også to apps fra Swarovski, hvis du ønsker at få endnu mere ud af din Z6i. Kvalitet koster, men det er ofte råd til lidt større gaver, når man giver til sig selv!www.swarovskioptik.com

begärH V A D D U M Å E J EØNSKESEDLEN

92•

En lækkerbidsken De fleste jagtbilleder tages nu med en mobiltele-fon, okay kvalitet - men det kan ikke slå et godt digital kamera! Min favorit kamera i de senere år har været Canon G1X, men det er blevet lidt slidt, og jeg vil gerne modtage et nyt til jul. Passende nok, så har Canon frigivet en ny hot model PowerShot G7X. Ifølge producenten, er det et af de hurtigste kompaktkameraer på mar-kedet, og den rigtige hastighed er noget, som jeg har savnet i tidligere modeller. Lysstærkt ob-jektiv og 20 megapixel er nok til alle situationer. www.canon.dk

Knife of life Jagtkniven TK6 Hunter. Jeg må erkende, at denne kniv er øverst på min må-ha’-liste. Ikke at jeg har brug for en anden kniv, da jeg har en hel kasse med knive derhjemme, men fordi den er så utroligt smuk med sine tre kroner på bladet og den stilfulde læderskede. Nu sætter man jo ikke Tre Kroner på hvilken som helst kniv. TK6 har et lamineret knivblad med en kerne i 3G stål, flankeret af sintret stål, såkaldt pulver stål. På siderne af dette knivblad har man anvendt et elastisk, korrosionsbestan-digt stål, som stabiliserer det hårde centrum. Dette giver en stiv, stærk klinge, der bevarer sit skær særdeles godt. Klingens længde på 80 mm gør den yderst velegnet til at brække og pel-se vildt. En kniv i verdensklasse.Set hos www.iversen-import.dk

begär Ø N S K E S E D L E N

MAGASINET

Mit Jagtblad

9392•

Nem madlavning Lækre køkkenknive fra Benchmade USA. En dejlig vægt, en professionel skarphed, et fint design på håndtagene, som desuden er virke-lige behagelige at holde på. Det er ikke knive, der bør skjules i skuffen. Opbevar dem på et magnetisk bånd og et spotlight fokuseret på dem, så forskønner du samtidig køkkenet, når de ikke bruges. Dyre med dejlige! www.benchmade.com

Et mnde for livet Du bør praktisere, hvad du prædiker! Så jeg vil naturligvis give mig selv en jagtoplevelse. Den egentlige destina-tion er ikke det primære, det handler om den oplevelse, og jeg vil forhåbent-lig få et minde for livet med mig. Men hvis jeg har været virkelig artig, finder jeg måske en tur til Alaska i posen - en destination, som jeg har drømt om i årevis. Moose eller bjørn, det har ingen betydning. www.jagtrejser.dk

begär Ø N S K E S E D L E N

Spanien - Valencia6/3 dg fuld service + Spansk Ibex op til bronze kr. 25.500

Argentina - La Pampas8/5 dg + fuld service i camp & Kronhjort, Vandbøffel, Black-buck, Vildsvinuanset størrelse kr. 47.000

www.holmelund-jagtrejser.dk

Grønland - Kangerlussuaq6/4 dg Moskusjagt & ørredfiskeri Robinson River kr. 30.0007/5 dg Moskus & Caribou North Camp kr. 36.000

Tajikistan - Kara-Kul Lake& Pamir-sletten14/10 dg på Marco Polo kr. 199.000

http://www.holmelund-jagtrejser.dk

http://www.holmelund-jagtrejser.dk

94•

http://www.guntex.dk

9594•

B U S H N E L L R U B I C O N H 2 5 0 L A D

automatisk

Rubicon H250L er en pandelampe med CREE LED og flere forskellige lysfunktioner og lysbilleder, som desuden kan tilpasse lysstyrken efter omgivelserne.

Godt Lys!

PANDELAMPETESTT E K S T O C H F O T O R I C K A R D FA I V R E

96•

Batterirummet indeholder tre AA- batte-rier og er adskilt fra LED-huset. Huset er

O-ring forseglet for øget vandtæthed og har en såkaldt Smart Cut Off knap, der er en ekstra afbryder, således at lampen ikke lyser ved et uheld i din oppakning og således kan være dræ-net for strøm, når den skal anvendes.

En anden smart ting er, at på indersiden af batterirummet er der en grafisk oversigt over lampen, så man kan se funktionerne. Hvilke knapper der gør hvad.

Placeringen af batterirummet på bagsiden af hovedbøjlen gør at lygten har en bedre li-gevægt, når den bæres på hovedet. Justeringen af de brede elastikker er hurtig og enkel. Der er ingen risiko for, at båndene vil bevæge sig, når man rører på sig.

Med batterier vejer pandelampen kun 201 gram og den er knap mærkbar på hovedet. Båndet som løber hele vejen rundt om hovedet forhindrer lampen i glide ned og genere synet.

Lampehuset består af 5 stykker hvid CREE LED lamper og en cirkulær ring af lys, der gi-ver det røde lys. Man betjener lampen med tre knapper. En i bunden og to på toppen. Knappen for neden styrer den brede lyskegle med to lys-dioder på hver sektion. Her er to tilstande høj eller lav.

WIDE KNAPPEN øverst kontrollerer LED lam-pen i midten og giver et koncentreret lys takket være dens reflektor. Denne har også to positio-ner, høj og lav. Den høje opfattes meget stærk på tæt hold, og du bør helt sikkert ikke se ind i det lys, hvis du vil beholde dit nattesyn. Jeg ser ofte, at folk har tendens til at kigge ind i lyset, når de tænder for deres pandelamper, for at se om de lyser eller ej. Dårlig ide!

Den automatiske lysdæmper gælder kun spot lys og kun når denne er sat på lav position. Den stiger i lysstyrke, når det bliver mørkere, og falder når omgivelserne bliver lysere.

Jeg ved ikke rigtig, om det er brugbart til

automatisk

Min JaktMagasin

B R A L J U S B I L D E R

9796•

tigt brug af funktionen. Det er godt at pandelampen bruger AA batte-rier, det giver lidt mere lystid end med AAA. Man kan med fordel købe genopladelige bat-terier og skåne miljøet og pengepungen mest muligt.

Fototekst: Rubicon H250L AD er en pandelampe med

CREE Lysdioder og flere forskellige lysfunktio-ner samt automatisk lysjustering, som tilpasser sig det omgivende lys.

RUBICON H250L AD

250 lumen med op til 312 lumen med boost-funk-tion, avanceret auto lysdæmper Bushnell T.I.R. optik til et ensartet lys mønster, dobbelt lyskilde: Spot lys lyser (op til 90m) og floodlys for bredde, Red Halo - lyser rødt og beva-rer dit nattesyn, Cree lysdioder.

Ljuslägen Batteritid Spot High 12 timer Spot Low 75 timer Flood High 24 timer Flood Low 161 timer Red Halo 12 timer

Vægt: 201 gr (med batteri) Batteri: 3stk AA, med-følger Pris cirka 500 krwww.normark.dk

automatiskandet end at spare lidt batteri. Mere brugbart er det røde lys, som er perfekt til ikke at ødelægge nattesynet og skræmme vildtet. Det røde lys aktiveres ved at holde den samme knap, som til spot lyset, inde i to sekunder.

Den røde lampe er ikke stærk nok til eventu-elt at eftersøge med, men den er perfekt til når bilen skal læsses i mørket, eller man skal orien-tere sig i skjulet eller skydetårnet inden solen står op.

Har man brug for øjeblikkelig hvidt lys, så trykkes på den orange knap og lampen tændes på fuld styrke, så længe knappen holdes inde.

Sammenfattet er Bushnell Rubicon H 250L AD en god pandelampe at medbringe på jagt. Kombinationen med rødt lys og de forskellige niveauer for det hvide lys, gør den meget anven-delig. Den automatiske lysjustering ser jeg mere som en lille sej finesse end noget særlig brugbart jagtmæssigt.

HVIS MAN GÅR frem og tilbage mellem mørke og lyse rum, er der måske mulighed for fornuf-

B R A L J U S B I L D E R

http://www.fondprodukter.se

98•98•

Gammelt grej

C A U S E R I A F J E N S U L R I K H Ø G H

M

9998•9998•

ine trofaste jagtstøvler afgik ved døden i foråret. Efter omtrent 2000 dage på fødderne i alle former for biotoper på fem kontinenter - heraf langt de fleste dog på

nordisk asfalt og kontorgulve – kollapsede sålen på den højre støvle. Den begyndte først at pive, når man gik og den gik derefter ret hurtigt over til at flapre i en grad, som min bedre halvdel fandt yderst pinlig, når vi var ude sammen. Inden for få dage fulgte den venstre trop og bukkede under for tidens tand – næsten som et ældre ægtepar, kunne de ikke klare sig uden hinanden.

Jeg havde ikke behandlet de støvler særligt pænt. Aldrig havde jeg ofret så meget som en lille klat læderfedt på dem, det eneste, jeg nogensinde gjorde, var af forsyne dem med nye snører tilbage i 2010, da stumperne af de gamle ikke kunne bin-des sammen længere. På trods af dette misbrug svigtede de aldrig. Altid tætte, altid en god støtte i terrænnet.

• • •Godt udstyr bliver ikke dårligere af at blive

brugt – tværtimod. For hver gang man bruger det, bliver man mere og mere fortroligt med det i en nærmest organisk proces, hvor grejet i voksende grad føles som en naturlig del af ens krop. Et en-sidigt afhængighedsforhold opstår og udstyret besjæles af de oplevelser, man får under dets brug. Udstyr, der har fulgt sin ejer gennem tykt og tyndt, har bevist sit værd og for hver jagt bliver tanken om at udskifte det mere og mere fremmed. Hvert et mærke, hak og ridse bidrager til grejets aura og intet føles mere tilfredsstillende end at eje godt grej som er slidt blankt på jagt.

• • •Nyt udstyr kan være fascinerende som en nyfo-

relskelse og selv lader jeg mig ofte friste og skaffer nyt, men man ved ikke rigtigt om forholdet bliver varigt, før man har været igennem noget sammen, hvilket jagtværelsets til stadighed voksende bunke af næsten nyt grej, der ikke rigtigt faldt i smag, når det kom til stykket, på sørgelig vis vidner om. Jeg stoler ikke rigtigt på nyt grej, det føles altid lidt forkert og måske er det slet ikke så godt, som det jeg havde tidligere. Forholdende i jagtforretningens prøverum er noget forskellige fra vildmarken, så ofte er man blevet skuffet. Har man engang prøvet

noget der duer, er det svært siden at affinde sig med noget dårligere.

Skal jeg være ærlig spiller forfængelighed – og mine egne fordomme - også en vis rolle i mit forhold til udstyr. Kommer jeg selv på en fremmed fællesjagt og har spørgsmål i forbindelse med jagten, vælger jeg in-stinktivt at rådføre mig med en jæger med slidt udstyr - fast i min tro på, at slitagen i årenes løb er omsat til praktisk erfaring.

Jeg er bevidst om, at en hel del jægere konsekvent udskifter deres udstyr, så snart det udviser de mindste tegn på brug. Og selv om jeg ikke forstår denne uvil-kårlige stræben efter ubrugt, så sætter jeg stor pris på, at så mange har den drift. Ellers ville udstyrsbranchen forarmes, udviklingen af nyt grej ville blive hæmmet og brugtmarkedet ville ikke være der for alle os andre. Jeg gætter på, at en af de væsentligste drivkrafter bag trangen til nyt er gemen forfængelighed – en efter min mening helt meningsløs egenskab, som jeg desværre selv har i fuldt samme omfang, som de der altid ser nyudrustede ud. Forskellen er blot, at jeg hører til de mennesker, der sætter pris på at udstråle det brugte – lidt lurvede - look. Jeg foretrækker ordet patina og som medlem af den klan giver det sig selv, at det med-fører et vist ubehag at stille på jagt med for meget nyt. Man ønsker ikke at stikke ud – det er ren forfængelig-hed. Længere er den ikke.

• • •Men det korte af det lange er, at nu orker de gamle

støvler altså ikke et skridt til. Det er uigenkaldeligt slut og et par frygteligt nye støvler har med skinnende nye snørehuller indtaget skabet. En ny æra er indledt for mine fødder, jeg imødeser fremtiden på denne front med en vis ængstelighed. Jeg har fortalt min kone, at de udtrådte støvler er smidt i skraldespanden. Det var jeg nød til, for at undgå, at hun gjorde det. Men det passer ikke. Jeg har gemt dem, imens jeg overvejer, om jeg på nogen måde kan bevare dem, som et minde om de oplevelser, de har været en del af. Jeg besøgte engang en ældre dame i Sydafrika, der havde sin fars udtrådte læderstøvle stående på spisebordet med en buket tørrede blomster i, som et minde om hans tid i Boerkrigen. Men hun var det, som min kone ville betegne som splitterravende tosset. Selv vil jeg betegne det som excentrisk. Er der nogen der ved, hvor længe lugten af fødder bliver hængende i sådan et par gamle støvler?

M

100•

kanadaDrømmerejsenPer-Erik ”Perra” Hedlund tager ikke bare hånd om andres bjørneskind. Han jager også selv. ”Dette var

en drømmetur på enhver måde,” sagde han efter be-søget i British Columbia i Canada.

T E K S T J O A K I M N O R D L U N D F O T O P R I VAT

101100•

kanadaDrømmerejsen

102•

kanada”DER ER INGEN T VIVL, DET SK AL OPLEVES IGEN EN DAG,”

Det var en nervepirrende nærkontakt med sortbjørn. Denne lille bjørn dukkede op på blot 15 meter, da Perra og de andre var på vej tilbage til campen.

Kolibri spiser ved campen..

Hjemme i Boliden i Väs-terbotten driver Per-Er-

ik ”Perra” Hedlund hans butik Jagt & Trophy. Han er selv en ivrig jæger og så sent som sids-te forår, tog han på en tur, han aldrig vil glemme. Han og fire andre jægere rejste til British Columbia i Canada for at jage sortbjørne og ulve. Han bliver lidt lyrisk, når han taler om det.

- Der er ingen tvivl, det skal opleves igen en dag, siger han.

På seks dages jagt så de 31 bjørne.- Det var helt vildt. Jeg kunne have skudt mi-

ne to allerede på den første dag, men jeg ønske-de at opleve mere. Man ønsker jo ikke at det skal slutte, siger han.

I British Columbia, er der en sund og stærk bjørnebe-stand og i løbet af det uge-lange ophold, hvor de så flere bjørne end de så elg og hjort-evildt, kunne de om aftenen høre ulvene hyle og om dagen se deres spor, men de fik ald-rig nogen ulv at se. - Vi kunne endda jage ulve,

men det er yderst sjældent, at man kan komme tæt nok på. Så snart de hører motorstøj, eller noget der kan minde om mennesker, så de fors-vinder de hurtigt, siger han. De fløj til Vancouver og derefter videre til byen Prince George, British Columbia. Derfra kørte de i bil ud til jagtterrænet, og det fungerede fint. I forbindelse med fældningen af træer i de store områder, anlægges fine veje til transport af

D R Ø M M E R E J S E NMAGASINET

Mit Jagtblad

103102•

kanada”DER ER INGEN T VIVL , DET SK AL OPLEVES IGEN EN DAG,”

tømmeret, og det kan man jo udnytte som jæger og outfitter. DA DE ANKOM til terrænet, fik de indblik i flere gode steder at spotte bjørn, og på denne måde lykkedes det at nedlægge en 183 cm lang bjørn den første aften.

- Det var virkelig rart. De vurderede den til at være elleve år, siger han. Han havde derefter hold til en bjørn på kun 30 meter.

- Ja, helt vildt. For en, der elsker jagt, var det som en drøm, siger han leende. Min kammerat skød en i 200 kg-klassen. Den havde virkelig store poter og også et rigtig stort kranie. Guiderne mente, at den var 15-17 år gammel, og de betragtede den som værende en af de ti største bjørne skudt på stedet de sidste tyve år.

- Det var ikke muligt at veje den, men ifølge de erfarne guider havde den om efteråret vejet mindst 200 kg, men her om foråret var de magre oven på en lang vinter. Ideen var at skyde mindst en bjørn, som kunne fuldmonteres og udstilles i butikken i Boliden. - Den måtte ikke være for stor, den store han-bjørn var for stor, til at være i butikken, så jeg havde brug for en lidt mindre, siger han. Under de indledende dage havde han sagt nej til at nedlægge flere store bjørne. Herefter kom en periode hvor de ikke så ret mange bjørne. I løbet af de indledende åbningsdage, havde han afstået at skyde flere store hanner. Det blev efterfulgt af et par dage, hvor de ikke se så mange. Da de var ude den sidste aften, var der regn i luften, men før det dårlige vejr brød ud, opdagede de en bjørn på ca 800 meters afstand. Det lykkedes at snige sig ind på 280 meter.

D R Ø M M E R E J S E N

For syv eller otte år siden brændte kæmpe områder. En stor del af skoven døde, og tømmeret blev aldrig brugt. På disse arealer var der masser af bjørne.

104•

kanada

Frokosten blev indtaget i skoven, men middage blev spist sammen inde i lejren. Billedet nedenfor, Perra med en af de bjørne, han skød.

- Da vi var omkring 300 meter væk begynd-te den at fornemme os. Jeg formåede at snige mig endnu 20 meter tættere, men så vurde-rede vi, at det ikke ville være muligt at komme tættere uden at skræm-me den væk, siger han. I stedet lagde han sig ned med godt anlæg og støtte. Da skuddet gik føltes det godt, da trådkorset var på rette sted.

- Det var vildt spændende bare at komme til skud, men vi så bjørnen sprinte ind i skoven. Det var ikke helt, hvad vi havde ønsket at se, efter sådan et skud, siger han. Dette var hans første sporing af bjørn. DA DE GIK FREM til anskudsstedet, fandt han med det samme blod og en tot hår, men ikke et glimt af dyret. -- Guiden mente, at jeg var god til det. Han havde efterladt sin riffel i bilen, der var halvanden kilometer væk, siger han og fortsætter:

- Da vi havde fulgt blodet i 150 meter og var i skoven, var jeg temmelig nervøs, vil jeg indrøm-

me, siger han. Taktikken var at følge sporene af blod. Guiden forklarede, at bjørnen bliver træt, selv om skud-det ikke var perfekt.

- Det var en forbandet tæt skov. Det var van-vittigt spændende, bare at vide at han ikke hav-de sit våben med gjorde, at det næsten føltes lidt ubehageligt, siger han. EFTERHÅNDEN KOM der mere og mere blod på jorden og bevoksningen, og efter godt 200 me-ters sporing lå bjørnen forendt på jorden.

- En gammel hunbjørn med en meget flot skind. Kuglen havde truffet meget tæt på det perfekte sted, og udgangshullet sad tæt ved rygraden. Det var for mig ubeskriveligt at denne bjørn kunne løbe godt 200 meter. De kom hjem med seks fine bjørneskind. En ven havde skudt to store hanbjørne, og han har be-stilt fuldmontering af begge.

Da han ser tilbage på rejsen, griner han og siger.

- Så mange gode minder. Min guide Lyle var også utrolig dygtig og en sand westernhelt. Han humpede og var lidt ligesom Zeb Macahan, hvis nogen kan huske ham. En meget venlig person, som jeg kom godt ud af det med.

D R Ø M M E R E J S E NMAGASINET

Mit Jagtblad

105104•

D R Ø M M E R E J S E N

kanada”LYLE VAR EN UTROLIGT KYNDIG

OG MEGET ERFAREN GUIDE”

Perra siger, at jagtguiden Lyle var som taget ud af en wes-ternfilm. »Han haltede, lignede Zeb Macahan og var lidt bister. En meget venlig person, jeg befandt mig godt med.

Hvad husker du især, når du ser billederne igen?

- Jeg tror eftersøgningen. Det var en så pokkers spændende oplevelse. Han sagde bare ”You take the blood”, så var det bare at spore efter bedste evne. Turde du holde blikket i jorden?

- Nah, det var rigtig spændende.- Det føltes nervepirrende og jeg gik meget

langsomt. Kiggede ned i jorden og derefter op.

Det føltes ikke helt kontrolleret, hvis man kan sige det sådan. Samtidig var det en oplevelse for livet?

- Ja, absolut. Men at spore selv var stadig mit eget valg. Det var mig, der ønskede at gøre det. Guiderne havde normalt taget sig af hele søget i sådan en situation.

Men selvfølgelig havde det sandsynligvis føl-tes en smule mere sikkert, hvis han havde haft sin pistol med (griner).

106•

FORTRINLIGT! – RØGET ELG krubb

107106•

FORTRINLIGT! – RØGET ELG krubb

108•

krubbElgjagten lakker mod enden, og en hel del

jægere har haft det privilegium at fælde sko-vens konge. En tidsløs akt som går langt tilbage i vores historie. Elgkød er noget af skandinaviens mest populære vildtkød og det er ikke så under-ligt. Der er mange smagsoplevelser gemt i det utroligt alsidige kød. Har du for eksempel prøvet elgkebab eller grillet farsbrød af elg? Men i dag skal vi prøve noget helt andet:

Whisky-røget elgsteg. En virkelig rustik kødret der passer godt på søndagsbordet eller til middagen med gode venner. Ved flere lejlighe-der har jeg hørt, at elgsteg er næsten umulig at lave på andre måder end traditionel ovnsteg og det er absolut ikke grill. Jeg holder på, at dette er direkte forkert!

En elgsteg er meget mager med kun 2 gram fedt per 100 gram kød, hvilket gør råvaren ek-stremtnfølsom over for overstegning. Kødet er ikke kun følsomt over for høj varme, men også for hurtig opvarmning. Den ultimative synd er folieindpakning af stegen efter tilberedning. Det resultere i et stykke kød, som egner sig mere til kanonkugler end menneskeføde.

Hemmeligheden bag at holde elgstegens na-turlige saftighed er primært to ting: Den rigtige temperaturog tid. Disse to ting, sætter vi fokus på i dag. Og whisky.

Whiskyrøget R Ø G E T E L G

MAGASINET

Mit Jagtblad

elgsteg

109108•

krubbNÅR MAN griller magert kød gælder det om at gøre det langsomt. Elgsteg trives godt med 90 -110 gr.

R Ø G E T E L G

110•

Ingredienser: En elgsteg af valgfri vægt. Marinade: 1,5 kop rapsolie 3 spsk kinesisk sojasovs Friskkværnet sort peber salt paprika Brun farin Whisky (helst sød og ikke så røget) Røgspån med whisky karakter. Jeg anbefa-ler Mackmyra barbecue chip lavet af gamle whisky tønder.

Gör så här:Start dagen før rygningen med frigøre stegen

for hinder og overskydende fedt. Bland marina-den. Den skal være rigelig saltet og have en tyde-lig smag af whisky uden at være sprittet.

Hæld marinadenmi en pose sammen med elgstegen og luk den således, at stegen er helt omgivet af marinade. Lad stegen ligger i et køles-kab natten over.

Man kan med fordel ”massere” posen et par gange, så får man den mest optimale marinering. Når stegen har stået til marinering i køleskabet en dag, tages den op i god tid før madlavning. Prøv at holde kødet omkring stuetemperatur in-den madlavning. I den tid kødet ligger fremme, passer det at lægge røgspånene i blød. Sørg for at dække dem fuldstændigt med vand, så de absor-berer så meget væske som muligt.

Forbered grill til indirekte varme ved at lave to områder med briketter og hold midten fri til kødet. Lad briketterne blive ordentlig varme. Læg kødet mellem briketterne. Glem ikke at bruge et godt termometer! Gode måltemperatu-rerer 55 grader for rød, 62 grader medium, og 68 grader for well done.

Hæld overskydende vand fra røgmiddelet, og forbered sætte den i grillen. Placer røgspånene direkte på gløderne. Fugtig-

heden i træet vil forhindre det i at brænde, i stedet vil det give en tyk, velsmagen-de røg. Duften er ikke til at tage fejl af. Det tager et minut, før røgudviklingen starter.

Luk låget på grillen og start indirekte grillning. Vær sikker på at have spjældene åbne for at kullene får tilstrækkelig ilt. Reguler spjældene for at opnå en ensartet temperatur i grillen på mellem 90-110 grader. Den primære temperatur reguleres af nederste spjæld og den varme luftstrøm gennem toppen.

Vær klar til at fylde ekstra røgmiddel på. En elgsteg tager tid at tilberede ved svag varme. For-vent 1,5-2 timer. Men det er det værd, tålmodig-hed er en dyd, når det kommer til smagsdetaljer.

Omkring to timer senere har den whiskyrøgede steg nu en indre temperatur på 58 grader, og det er tid til at tage kødet ud fra gril-len. Tag det ud og læg det på et skærebræt i træ. Glem folieindpakning det vil holde processen i gang i kødet, og gøre kødet tørt. Kødet skulle nu have et virkelig lækkert ydre med en velduften-de skorpe. Duften af vildt, whisky og brun farin er fænomenal.

Når kødet har fået hvile, mindst 15 minutter, så er det tid til udskæring. Du må ikke gå på kompromis med hviletiden, da kødsaften ellers vil strømme ud. En god tommelfingerregel er, at du skal være i stand til at røre ved kødets bagside uden at brænde dig.

Server stegen sammen med grøntsager, for-trinsvis rodfrugter og en peber eller whiskysovs. Og som altid når man indtager skiveskåret kød så skal salt og peber stå på bordet.

Velbekomme.

R Ø G E T E L GMAGASINET

Mit Jagtblad

111110•

krubbRØGET ELGSTEG er alt andet end tørt, det er lækkert at skære i, men giv den god tid. Lad den hvile mindst 15 minut-ter inden udskæring.

R Ø G E T E L G

112•

Blended Scotch – en sand nydelse

after hunt

Vi har nævnt det i en tidligere arti-

kel, men det er værd at notere, at en blen-ded Scotch virkelig er en smagfuld oplevelse, og bør nydes ofte! Jeg bliver ofte spurgt, hvad er det der fasci-nerer ved en blended whisky? Svaret er ret simpelt, og skal under-streges - det er i mange tilfælde en fortrinlig velblandet drik, der giver os nydelse og velbehag i hverdagens øjeblikke af lykke.

• • •Hvad er så en blended skotch?

En blended er en blanding (blended = blandet) mellem whisky destilleret på de forskellige korn-typer. I de fleste tilfælde er der tale om maltet byg (er altid inkluderet) og grain, som normalt er umaltet byg.

Procentdelen mellem disse to typer varierer, og det er en stor del af hemmeligheden bag blen-ded skotch og alle dens brands. Branchen bruger fra omkring ti forskellige whiskys op til over fire-hundrede, i nogle tilfælde endnu mere. Tidligere (1990’erne), brugte de forskellige producenter procentdel af single malt som en vigtig del af de-res markedsføring.

I dag taler vi meget mere om smag og oplevel-se end om indholdet består af x% malt eller korn - det vigtigste er smagen og intet andet, ikke? ”Top-dressing” er en godt brugt udtryk, som be-

skriver Single maltens betydning i den ende-lige aroma. Mere end 90% af den whisky, som produ-ceres, bliver brugt i forskellige blended whiskys. Når dette nævnes for de skan-dinaviske single malt elskere, så taber de fleste underkæben.

I Skandinavien lever vi i en single malt boble og i mange tilfælde har vi svært ved at forstå, hvor stort det er med blandet whisky rundt om i verden. Sandheden er, at tager man f.eks. Systemsbolaget i Sverige og kigger på deres tal vedrørende salg af whisky sidste år, så fordeler det sig på følgende måde: Blended Scotch whisky 3.491.085, 49,0% Canadisk Whisky 1.461.715, 20,5% Amerikansk whisky 252.762, 3,5% Irish whisky 702.811, 9,9% Scotch malts 1.095.322, 15,4% Andre 122 424, 1,7%

De faktuelle tal - Scotch Malts er kun 15,4% - Blended Scotch er 49,0% Er det ikke overraskende?

I Sverige er næsten halvdelen af al handlet whisky Blended Scotch, samtidig er det kun få, som vil indrømme, at de drikker blended whisky. Mange har hurtigt en negativ kommen-tar og proklamerer, at de kun er til single malt.

113112•

AFTER HUNT med Micke LundénBlended Scotch – en sand nydelse

after hunt

114•

after huntMåske er det ikke så mærkeligt! Efter inten-siv markedsføring af single-malt, kan blended whisky’s gode rygte sagtens være bragt lidt ud af kurs..

Ser vi måske en lille ændring i tendenserne nu? Måske det er på tide at se lidt mere nuance-ret på blended whisky? Der er mange grunde til at holde et vågent øje med den del af whisky-in-dustrien som producerer blended scotch – der er en rivende udvikling i gang.

Hvis vi ser på de mere udbredte mærker er føl-gende nok velkendte for læseren: Johnnie Wal-ker Red & Black, Ballantines, Vat 69, Bells, J & B, Grants, Dimple, Doctors Specials, Lau-

der, Haig, Chivas, The Famous Grouse, White-horse, og mange mange mange flere.

Selvfølgelig har vi et særligt forhold til alle dis-se og velblandede skotter, det er dem som i bund og grund har været fundamentet for den skotske whiskyindustri i mange årtier. Hvilke karaktertræk finder vi i disse mester-værker, hvis opkrifter er nedarvet fra en master blender til en anden, fra én distiller til den næste og så videre. Vi finder smag med bløde figurer, der invite-rer dig til en bred vifte af smagsoplevelser her iblandt chokolade, tørret frugt, vanillie, modne bær, rigelig med krydderier og ikke mindst sma-

B L E N D E D S C O T C H – E N S A N D N Y D E L S EMAGASINET

Mit Jagtblad

115114•

after huntMikael Lundén, Keeper of the

Quaich, jägare och sybarit

gen fra fadet. Smag!Hvad kan vi lide ved Blended Scotch? Hvilke

varianter og figurer er det mest oplagte og aner-kendelse? Som navnet antyder, er blandingen nøglen. Mangfoldigheden og den forholdsvis let drik-kelige profil er en vigtig faktor, og vi drikker gerne blended whisky i sociale sammenhænge, mens en single malt ofte nydes i mere kulina-riske øjeblikke.

Have a great day... /Mikael

B L E N D E D S C O T C H – E N S A N D N Y D E L S E

Har du læst alle de gamle numre? Ellers får du chancen her....Klik på forsiderne og læs til du segner!

http://issuu.com/mitjagtblad/docs/mit_jagtblad1b

http://issuu.com/mitjagtblad/docs/2014-02a

http://issuu.com/mitjagtblad/docs/mmj_3-14dk2b

http://issuu.com/mitjagtblad/docs/mmj_4-14dk

http://issuu.com/mitjagtblad/docs/mmj_dk_6_14




MAGASINET

Mit Jagtblad

Har du læst alle de gamle numre? Ellers får du chancen her....Klik på forsiderne og læs til du segner!

http://issuu.com/mitjagtblad/docs/mmj_4-14dk

http://issuu.com/mitjagtblad/docs/mmj_5_dk_14


Documents

Mit Jagtblad Nummer 10 2014