Upload
others
View
21
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
MMSE – Mini Mental Status ExaminationHenriette Hyldal Kaae, neuropsykolog.
Gry J.M. Madsen, neuropsykolog
MMSE
• MMSE er oprindeligt udviklet med henblik på at måle
kognitive færdigheder i bred forstand hos ældre samt at
registrere eventuelle ændringer i det kognitive
funktionsniveau over tid, men MMSE er ikke specielt
konstrueret til at identificere tegn på demens. Alligevel har
MMSE gennem årene opnået status som den formentlig
mest udbredte og hyppigst anvendte screeningstest for
demens både internationalt og nationalt.
MMSE
• Dansk version: Der foreligger ingen officiel dansk udgave
af MMSE, men der er op imod en halv snes forskellige
danske oversættelser med variationer i item-indhold,
administration og scoring.
• En detaljeret dansk vejledning i adminstration og scoring
af MMSE er publiceret i ’Demens – en vejledning til
praktiserende læger’ (2004).
MMSE – hvad kan den bruges til?
• Udpræget loft-effekt.
• Uanvendelig ved personer under 60 år eller præmorbidt meget velfungerende personer.
• En fordel at den benyttes i hele verden – et af de mest benyttede screeningsinstrumenter og giver derfor stort sammenligningsgrundlag.
• Kognitive domæner som sprog og abstraktion dækkes
nærmest ikke i prøven.
Beskrivelse.
Kognitivt domæne Delprøve Score
Orientering (tid, sted) 10
Episodisk hukommelse Umiddelbar og forsinket genkaldelse
af 3 ord
6
Koncentrationsevne Seriel subtraktion (100-7) 5
Sprogfunktionen Benævnelse, gentagelse 3
Praksis Foldning af papir 3
Læsefærdighed Skriftlig kommando 1
Skrivefærdighed Skriv en sætning efter eget valg 1
Visuelle og rumlige
færdigheder
Kopiering af figur 1
Administration og scoring.
• Inden man går i gang, siger man: ”Jeg vil nu give dig nogle
opgaver, som du skal prøve at besvare så godt du kan.
• Nogle opgaver er svære og nogle er lette”. Hvis patienten
ikke svarer på et spørgsmål, eller er mere end 10
sekunder om det, spørges: ”Kan du svare på
spørgsmålet?” Hvis patienten siger ”Nej”, går man videre
til næste spørgsmål. Man må ikke gentage spørgsmål,
rette eventuelle fejl eller hjælpe patienten med opgaver.
Scoring.
• Et rigtigt svar giver 1 point, et forkert giver 0 point. Dersom
patienten selv retter en fejl, gives der point.
• Administrationen af testen fremgår i vidt omfang af
testarket.
Orientering i tid
• Årstid accepteres med ±2 uger med skift 01/03, 01/06,
01/09 og 01/12.
• År (årstal)
• Måned
• Ugedag
• Dato - accepteres med ±1 (én).
• Max. 5 point i denne sektion.
Orientering i sted
• Land (Danmark)
• Landsdel (Nordjylland)
• By (Aalborg)
• Hospital/klinik ved hjemmebesøg spørges i stedet efter patientens
egen adresse (gade/vej, nr.)
• Etage (sal) ved scoringen tages hensyn til at etagenumre på sygehuse
kan være anderledes end i beboelsesejendomme
• Max. 5 point i denne sektion.
Indlæring
Indlæring
• Hvis patienten ikke kan gentage alle tre ord, gentages de,
men der gives kun point for første forsøg. Gentag om
nødvendigt ordene op til tre gange.
• Ved retestning anbefales det at udskifte de tre ord med
tilsvarende, det vil sige højfrekvente, let visualisérbare og
fonemisk distinkte navneord. Angiv hvilke alternative ord,
der i givet fald er anvendt ved retestning.
• Max. 3 point i denne sektion
Opmærksomhed.
Opmærksomhed og regning (Seriel subtraktion):
• Et svar scores som korrekt, hvis tallet er 7 lavere end det foregående
tal, uanset om det foregående tal var korrekt eller ej. Det er ikke tilladt
at hjælpe patienten i løbet af opgaven ved at gentage, at der skal
trækkes 7 fra eller ved at gentage patientens svar.
• Hvis patienten ikke kan eller vil regne, bedes han/hun tælle baglæns
fra 1001. Stands patienten efter 30 sekunder.
• Opgaven med at tælle baglæns indgår ikke scoringen, men fungerer
primært som afledning før genkaldelse af tre ord. Anvend kun seriel
subtraktion ved scoringen.
Hukommelse (fri genkaldelse).
Genkaldelse
• Der må ikke gives hjælpende cues i form af overbegreber,
forbogstaver eller andet.
• Giv point for hvert ord, der genkaldes, uanset
rækkefølgen.
• Max. 3 point i denne sektion.
Sprogfunktionen (benævnelse)
Benævnelse
• Hvis man ikke har en blyant eller et armbåndsur ved
hånden, kan tilsvarende dagligdags genstande (f.eks.
briller, nøgler eller kop) anvendes.
• Notér i givet fald, hvilke alternative genstande, der
eventuelt er anvendt.
• Max. 2 point i denne sektion
Sprogfunktionen (gentagelse).
Gentagelse
• Kun ordret gentagelse giver point.
• Max. 1 point.
Sprogfunktionen (forståelse)
Forståelse
• Anvend et separat papirark til denne opgave. Giv hele
instruktionen før arket udleveres til patienten.
• Instruktionen gives kun én gang.
• Undersøgeren angiver, om papiret skal lægges på gulvet
eller alternativt i patientens skød.
• Giv point for hvert korrekt udført trin uanset udfaldet af de
to øvrige trin.
Forståelse (administration og scoring)
• Tag med højre hånd: kun anvendelse af højre hånd giver point. Hvis
patienten ikke er i stand til at anvende højre hånd, bør undersøgeren
bede ham/hende anvende venstre.
• Fold på midten med begge hænder: papiret behøver ikke at være
foldet præcist på midten. Patienten skal bruge begge hænder
• Læg på gulvet (i skødet): kun den valgte opfordring giver point.
• Hvis patienten slet ikke tager arket, scores 0 point for hele denne
sektion.
• Max. 3 point i denne sektion.
Læsning.
Læsning
• Fremvis testarkets bagside, hvor ordene ’LUK ØJNENE’
er trykt med fede typer.
• Max. 1 point.
Skrivning.
Skrivning
• Bed patienten skrive en hel sætning på et separat stykke papir eller
bagpå testarket. I givet fald bør testarket foldes, så den skriftlige
opfordring ’LUK ØJNENE’ på bagsiden ikke er synlig p.g.a. risikoen
for, at patienten blot kopierer opfordringen.
• Hvis patienten ikke kan komme i gang, siges f.eks.: ’Skriv noget om
vejret’.
• Kun sætninger med udsagnsled og grundled giver point. Ved
scoringen ses bort fra fejl i grammatik, stavning og tegnsætning.
• Max. 1 point
Konstruktion.
Tegning
• Fremvis de overlappende femkanter på testarkets bagside. Patienten
kan tegne enten på testarkets bagside eller på et separat stykke papir
(sammen med den skrevne sætning).
• Der gives point, hvis patienten tegner to femkantede figurer, der
skærer hinanden, så der dannes en firesidet figur.
• De overlappende femkanter skal være synlige for patienten, mens
han/hun tegner.
• Ved scoringen ses bort fra evt. rysten og rotation af tegningen.
• Max. 1 point.
Normer.
• Der foreligger amerikanske normer for MMSE baseret på
testning af mere end 18.000 tilfældigt udvalgte ikke-
patienter (Crum 1993).
• Som det gælder for de fleste kognitive screeningstests
påvirkes MMSE-scoren af den undersøgtes alder og
uddannelse, med uddannelse som den mest afgørende
demografiske faktor. Korrelationen mellem MMSE og alder
er i det nævnte sample således -0,38, og korrelationen
mellem MMSE og skolegang er 0,50 (Spearman
koefficienter; p<0,001 i begge tilfælde).
Cut-off score.
• Det dokumenteres endvidere, at anvendelse af en fast cut-
off score (f.eks. 23/24 eller 24/25) nødvendigvis vil
medføre systematisk overdiagnosticering af kognitive
problemer hos personer med lav uddannelse og/eller høj
alder samt systematisk underdiagnosticering af kognitive
problemer hos personer med høj uddannelse og/eller
yngre personer.
Administration og scoring
• Et uløst problem i relation til administration og scoring af
MMSE er dog fortsat, at opgaven vedrørende
regnefærdighed (seriel subtraktion) under visse
omstændigheder kan erstattes af en alternativ opgave
(stavning bagfra), selvom de to delprøver ikke har samme
sværhedsgrad eller på anden vis er ækvivalente
(korrelationen mellem de to opgaver er kun 0,37).
• Vi anbefaler ikke, at stavning bagfra kan give point. Den er
dog udmærket som afledning inden genkaldelse, hvis 100-
7 ikke magtes.
Litteratur:
• Videncenter for demens: www.videnscenterfordemens.dk
• Der er udviklet en ABC-demens for læger, som man kan tilgå på hjemmesiden. Derudover er der diagnosekriterier for demens.
• Palle Møller Pedersen, Anders Gade, Christian Gerlach, Randi Starrfelt (2011) Klinisk neuropsykologi
• Per Soelberg Sørensen, Flemming Gjerris og Olaf B. Paulson (2015) Klinisk neurologi og neurokirurgi.